FHK vandt endnu en gang på hjemmebane. I kalenderåret 2023 har fredericianerne nu vundet ti ud af 12 hjemmekampe efter lørdagens sejr mod Skjern.

5-0 førte FHK mod Skjern. Først 14 minutter inde i opgøret kom vestjyderne på måltavlen, men så vendte bøtten lidt. FHK begyndte at lave tekniske fejl og brænde på Christoffer Bonde. I den resterende del af første halvleg fandt FHK kun vejen till netmaskerne tre gange.

Pausestillingen var 8-7 til FHK, men i anden halvleg kom der lidt mere fart over feltet. FHK gik i det velkendte syv mod seks, og der endte Kasper Young med at spille en nøglerolle, da han blev skiftet ind i pausen. Young endte med at blive iscenesat på fløjen og lavede tre mål, hvilket var medvirkende til, at FHK vandt 23-20.

– Begge hold havde en udfordrende start i angrebet. Selvom vi førte 5-0 efter 14 minutter, og Sebastian Frandsen forhindrede modstanderen i at score, var det generelt en rodet kamp. Skjern kæmpede specielt med deres ressourcer; de havde ikke mange spillere, der kunne bidrage i dag. De spillere, der var tilgængelige, gjorde deres bedste, men vi var simpelthen bedre, siger Young.

Normal vis er markspillerne med inde i pausen i omklædningsrummet. Det var Young dog ikke, da han var udset en rolle i anden halvleg. Derfor ved han ikke ordret, hvad snakken gik på i pausen.

– For at være ærlig, var jeg ude at varme op, men der blev talt om, hvordan vi kunne tilføje mere fart i vores angreb for at opnå bedre afslutninger, siger Young.

adp-as.dk

Et af de våben, som FHK ikke brugte i første halvleg, var syv mod seks. Fem minutter inde i anden halvleg kom det i brug, og det tiltede kampen til hjemmeholdets fordel.

– Vi excellerer i 7 mod 6-spillet, hvilket vi vandt bronze på sidste år. Igen i år viser vi, at vi kan udføre dette sublimt. Ingen hold kan rigtig dække os op, fordi vi er gode til det og har de rette spillere til det, fortæller Young.

Starten af kampen var uhørt. Sebastian Frandsen var en mur, og blev først passeret efter 14 minutter. Det var dog ikke et engangstilfælde, da det samme skete i sæsonens første hjemmekamp mod BSH. Det er derfor ikke tilfældigt.

– Vi må tage hatten af for vores stærke spillere, især Frandsen, der lukkede helt ned for modstanderen. Stemningen i hallen giver os en 10-15 procent ekstra boost. Det er ligegyldigt, om vi er foran med 10 eller bagud med 5 – publikum er med os ligemeget hvad. Alle frygter vores hjemmebane, forklarer Kasper Young.

Med sejren er FHK nu på fem point efter tre kampe. Den start på sæsonen godkender Young.

– Det er skønt at vinde, især fordi vi har ambitioner om at konkurrere om de topplaceringer. Hvis vi skal nå det, er det vigtigt at vinde kampe som denne mod et Skjern-hold, der er svækket i dag. Alt i alt går det godt, og vi fortsætter med at arbejde hårdt for at nå til toppen af tabellen, siger han.

Næste gang FHK skal i aktion, er på udebane mod Mors-Thy. Netop i den seneste udekamp snublede FHK mod Lemvig-Thyborn, hvor FHK førte 22-16, men endte med at spille 27-27.

– Vi har lært fra tidligere erfaringer og vil gøre alt for at vinde den kommende kamp. Det er et svært sted at spille, og et kort øjeblik med manglende koncentration kan koste dyrt i ligaen. Sådan er det, slutter Kasper Young.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Den 29-årig højre fløj døjede med en ledbåndsskade i opstarten, men er siden kommet tilbage og er for fuld vigør. Kampen mod Skjern var den første kamp i sæsonen, hvor Kasper Young fik en længerevarende periode på banen, og det udnyttede han til at lave tre mål på fire forsøg.