Stor badelandsrenovering skal genere brugerne mindst muligt

0

Via en masse møder og arbejde med omplacering er planen, at den store renovering af badelandet i Fredericia Idrætscenter, ikke kommer til at genere de faste brugere. Dem, der bruger eksempelvis terapibassinet, vil kunne komme til at benytte sig at et tilsvarende bassin andet steds. 

Jacob Falkenby er stadig forholdsvis ny i jobbet som leder af Madsbyparken, der blandt andet dækker Fredericia Idrætscenter og badeland. Det første store projekt, som han er i færd med, er den omfattende renovering af badeland, der blev vedtaget i forbindelse med budget 2023.

Efter vedtagelsen af budgettet har der været en masse møder. Det har været vigtigt både for Falkenby, forvaltning og politikerne at involvere brugerne for at finde den bedst mulige løsning. Både som alternativ i perioden med lukning, men også med brugerindragelse af, hvordan det kommer til at se ud med badelandet efterfølgende.

– Vi har mennesker, der ikke trives hvis de ikke kommer i terapibassinet, så vi har ledt efter alternative løsninger. Det ser ud til, at det er lykkedes. Vi skal lige høre foreningerne om nogen tider kan rykkes lidt rundt, og så bør det falde på plads. Vi kigger på Fuglsangbadet, Sundhedshuset og Sano i Middelfart. Vi har kigget på andre steder, og undersøgt hvad der er muligt, men problemet er, at vores bassin er det varmeste i nærområdet og de fleste andre steder er 29 grader. Det er ikke nemt bare at sige til eksempelvis Erritsø Idrætscenter, at de bare lige skal skrue op for varmen til vandet. Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi præcis gør det, og har påtaget os opgaven. Vores håb er, at brugerne ikke kommer til at mærke andet end, at lokationen flytter i nogen tid, siger Jacob Falkenby.

Jacob Falkenby. Foto: AVISEN

Et af de helt store temaer i forbindelse med renoveringen af badeland er den store rutsjebane. Hvilken løsning, der bliver med den, er endnu ikke afklaret og flere modeller, med inspiration fra andre badeland, er i spil.

– Rutsjebanen er færdig. Det der er lagt op til er, at begge rutsjebaner skal skiftes, og man kan skifte en-til-en, men når man er i gang, så kan man lave en ny. Vi kunne godt tænke os, at den kørte ud af væggen og ind igen. Det fylder ikke så meget, hvis det kan lade sig gøre. Vi kunne godt tænke os at åbne op med noget cafemiljø og har stor fokus på terapibassinets omklædningsfaciliteter til eksempelvis de handicappede. Vi river det hele ned, og så laver vi forventligt tre lidt større omklædningsrum, der fungerer bedre end i dag, siger Jacob Falkenby.

For noget tid siden skete der en ulykke i badeland. Derfor er man også ekstra opmærksom på sikkerheden.

– Vores livreddere er med indover. Vi tager hensyn til om de kan få bedre udsyn så man fra det ene hjørne kan dække det hele. Trappen fra det lave til det dybe kigger vi også, men vi kan ikke ændre selve bassinet. Det har vi ganske enkelt ikke penge til, fortæller Falkenby.

I forbindelse med budget 2023 blev der afsat 35,4 millioner kroner til renoveringen, og det er inde for de rammer, at tingene skal falde i hak. I fremtiden kan der fra politisk side opstå nye ønsker i forbindelse med badeland, og det vil man tage højde for.

– Der bliver ikke seks rutsjebaner, men vi kunne godt tænke os, når vi sætter det i gang, at vi kan udbygge det senere. Det handler om økonomi. Vi taler lidt vilde rutsjebaner, hvor det kan være et lukket rør og den rutsjebane der er i dag åben. Hvis vi ender med den løsning skal vi lave en mindre stejl rutsjebane også, som er åben, for at dække begge aldersgrupper, forklarer Jacob Falkenby.

Planen er pt., at i midten af august, lukkes badeland ned. Når det er sket, og arbejdet går i gang, vil man så vidt muligt prøve at undgå og genere svømmehallen.

– Det vil ikke komme til at genere svømmehallen, men der vil komme lydgener. Planen er, at det ikke skal berøre den, men det kan godt være det bliver forstyrende at høre på. Der bliver lukket mellem svømmehallen og badelandet. Vi kommer måske til at lave løsninger så det bliver sjovere at komme i svømmehallen i den periode, men hvad det kan blive ved jeg ikke endnu, siger Jacob Falkenby.

Politisk udvalg besøgte badeland

I forbindelse med arbejdet har Kultur- og Idrætsudvalget været på besøg i badeland. Udvalgsformand Peder Tind (V) er klar i mælet.

– Det er tydeligt, at en renovering er meget nødvendig. Det er derfor, at jeg er tilfreds med i budget 2023, at vi afsatte midler til badelandet. Havde vi ikke gjort det, og havde vi ikke sat det i gang, havde vi ikke haft et par badeland om et par år. Det stod også ret tydeligt, da vi så det, at det er på høje tid vi gør noget ved det. Det er godt for fredericianerne, der er gode til at bruge badelandet, men det er også et trækplaster til byerne omkring os. Det skal vi holde fast i så vi kan have et stærkt, flot badeland, siger Peder Tind.

Peder Tind. Foto: AVISEN

Udvalgsformanden glæder sig over, at terapibassinet efter planen står færdigt før badeland så det ikke går ud over brugerne mere end højst nødvendigt.

– Her handler det om sundhed, velvære og at det bassin spiller en rolle for mange menensker, så der skulle findes en løsning, mens renoveringen står på. Renoverer man terapi først, så kan det være der går kortere tid, siger Tind.

I oplægget er det tænkt ind, at man vil inddrage Fredericias historie og kultur til udsmykningen. Det spiller godt ind i Tinds tankegang.

– Vi skal brande os på det vi kan, og så håber jeg på, at vi får et badeland, der udtrykker den by vi er og det vi er kendt for. Det giver mening at tænke det ind. Jeg håber man kan være kreativ og få kulturen og historien ind, slutter Peder Tind.

I alt er der afsat 35,4 milllioner kroner til den omfattende renovering, som parterne vil have går mindst muligt udover brugerne.

Flere skal flytte til Fredericia

0
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Bosætnings- og Turismeudvalget har sat gang i arbejdet med en ny bosætningsstrategi. Forude venter en proces, hvor der skal samles både data samt viden fra interessenter på området, før strategien kan fastlægges.

Befolkningen i Fredericia Kommune er henover de seneste 10 år vokset med cirka 4 procent årligt i gennemsnit.

Den udvikling skal styrkes, og derfor har Bosætnings- og Turismeudvalget netop sat gang i arbejdet med en bosætningsstrategi.

– Vi skal i første omgang have god dialog med ejendomsmæglere, Business Fredericia, boligforeninger, lokalråd, borgere og en lang række andre interessenter. Sammen med data fra registre og spørgeskemaer skal det være vores afsæt i det her. Vi har brug for at få nogle gode lokale input ind i det her arbejde, så vi kan få lagt den rigtige strategi. Det arbejde skal gøres ordentligt, og derfor sætter vi også god tid af til det, siger Susanne Eilersen, formand for Bosætnings- og Turismeudvalget.

Klogere på tilflyttere
Bosætningsstrategiens datagrundlag indebærer blandt andet en spørgeskemaundersøgelse.

– Det er vigtigt at fremtidssikre vores kommune, så vores strategi understøtter en bæredygtig og sammenhængende Kommune, derfor har vi brug for at høre fra tilflyttere og fraflyttere, hvad der var udslagsgivende. Hvad fik dem til byen, eller hvad gjorde, at de flyttede. Den viden er meget vigtig, når vi skal planlægge, hvordan vi går til arbejdet fremover, siger John Nyborg, næstformand i Bosætnings- og Turismeudvalget.

Skoler sætter sejl på Boat Show Denmark

0

Ranum Efterskole og Skolerne i Oure byder på masser af aktiviteter og foredrag på bådudstillingen i Fredericia

Højskoler og efterskoler med sejladslinjer er vigtige for at introducere nye generationer for sejlerlivets glæder – og Boat Show Denmark er et vigtigt udstillingsvindue mod potentielle kommende elever. Så der er med andre ord tale om en god symbiose, når blandt andre Ranum Efterskole og Skolerne i Oure deltager helhjertet på Danmarks store indendørs bådudstilling, som åbner i Fredericia om blot to uger.

– Vi har et område på hele 250 kvadratmeter, hvor vi naturligvis præsenterer vores forløb indenfor sejlads, dykning, surfing, Coral Restoration, tropisk sejlads, yachtskipper etc. Vi har også en række aktiviteter, blandt andet en surf-simulator samt en dykkertank på 10.000 liter, hvor besøgende har mulighed for at prøvedykke, mens de er i kontakt med en instruktør via samtaleanlæg, fortæller forstander Olav Storm.

– Desuden udstiller vi vores specialdesignede AIRA 22 skolebåde, som vi har en halv snes af. Og så viser vi et stort koral-akvarium og fortæller om, hvordan man dyrker koraller og passer på dem, tilføjer Olav Storm, som kort efter Boat Show sender 67 elever til Thailand til et par uger med tropisk sejlads i katamaraner. Besøg på standen og foredrag på scenen Jesper Henriksen, leder af Skolerne i Oures sejllinjer, glæder sig også til at introducere de mange maritime tilbud, som fynboerne har på henholdsvis efterskole, kostgymnasium, højskole og sommerkurser. Skolen inviterer alle tidligere elever til Fredericia og håber naturligvis også at møde mange potentielle nye elever.

– Vi har oplevet stigende tilslutning på sejlads både før og efter corona, og vi ser frem til at bibringe endnu flere unge mennesker glæden ved at sejle samt de menneskelige og faglige kompetencer, der følger med, siger Jesper Henriksen.

Skolerne i Oure får i den første weekend besøg på standen af Felix Schmidt og Anders Mundelin. Makkerparret har lært at sejle i Oure, og de fortæller om de første spæde skridt i en programserie, som lanceres på Boat Show, hvor de også er på scenen med foredraget “Vind i sejlene” første lørdag/søndag. Skolerne i Oure er også involveret i andre spændende indlæg på scenen, nemlig “Elsker du vind i håret, og har du eventyr i blodet”, “Fra grøn sejler til America’s Cup på 10 år” samt højskoleprojektet “Oceans of Hope”, som også Ranum Højskole deltager i.

– Og så fortæller underviser Anders Kronborg Kjær begge lørdage om muligheden for både at sejle og tage en ungdomsuddannelse på vores kostgymnasium. Der sker et stort frafald af sejlere, når de begynder på ungdomsuddannelser, men ved at bo hos os bruges der ikke tid til transport mellem skole, sejlads, styrketræning med videre. Vi kører dem også til stævner etc., og vi har et stærkt sejlermiljø med mange ligesindede unge, konstaterer Jesper Henriksen. Boat Show Denmark finder sted i MESSE C Fredericia over to weekender, 24.-26. februar og 2.-5. marts

  1. Programmet torsdag den 2. marts har ekstra fokus på ungdommen, som denne dag tilbydes fri entre til udstillingen. Se mere om program, billetkøb etc. på www.boatshow.dk.

SOSU-uddannelser var populære blandt ledige, der tog uddannelsesløft på forhøjede dagpenge

0

I løbet af de første år med ny uddannelsesordning begyndte omkring hver tredje på en social- og sund-hedsuddannelse, viser evaluering fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Muligheden for uddannelsesløftet har også været relativt populær blandt ikke-vestlige indvandrere. Ordningen udløb ved årsskiftet.

Uddannelse

Social- og sundhedsuddannelserne har vist sig populære blandt ledige, der tog en erhvervsuddannelse på forhøjet dagpengesats. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.

I juni 2020 indførte den daværende regering og et bredt flertal i Folketinget en midlertidig ordning, hvor ledige over 30 år fik ret til at tage en erhvervsuddannelse på 110 procent dagpenge. Ordningen var målrettet faglærte med en forældet uddannelse og ufaglærte. Retten var betinget af, at uddannelsen gav gode jobmuligheder.

Analysen undersøger, hvilke uddannelser de ledige valgte, hvad deres baggrund var, og hvad deres arbejdsmarkedsstatus var senere.

Cirka 1.500 ledige benyttede sig af muligheden i ordningens første år – fra august 2020 til september 2021. Omkring hver tredje af dem begyndte på en uddannelse som enten social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper.

– I de kommende år bliver der langt flere ældre med plejebehov, og samtidig har vi en massiv mangel på social- og sundhedsmedarbejdere. Derfor er det positivt, at netop social- og sundhedsuddannelserne er populære blandt de ledige, siger Emilie Agner Damm, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Andre populære uddannelser på 110-procents-ordningen var til elektriker og industrioperatør.

– Hvis vi skal have det rette velfærdsniveau og nå i mål med den grønne omstilling, har vi generelt brug for langt mere faglært arbejdskraft. Vi taler ofte om de unges uddannelsesvalg, men der er også et stort uudnyttet potentiale i opkvalificering af voksne ufaglærte og faglærte med forældede uddannelser, siger Emilie Agner Damm.

I 2021 blev ordningen forlænget til udgangen af 2022, hvor den udløb.

– Muligheden for at tage en erhvervsuddannelse på forhøjede dagpenge har vist sig som en succes og kan være med til at løse manglen på flere typer af faglærte. Så regeringen bør genindføre den, siger Emilie Agner Damm.

Analysens hovedkonklusioner

– Blandt de personer, som begyndte et uddannelsesforløb med 110 pct. dagpenge frem til september 2021, startede cirka hver tredje på en social- og sundhedsuddannelse – det vil sige 460 personer.
– Derudover startede en tiendedel på industrioperatøruddannelsen, mens en anden tiendedel begyndte på en elektrikeruddannelse.
– Knap hver tredje var over 50 år, og ikke-vestlige indvandrere udgjorde en femtedel af de påbegyndte forløb.
– Lidt mere end halvdelen havde ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse ved uddannelsesstart, mens hver tredje havde en erhvervsfaglig uddannelse.
– I juni 2022 var omkring en tredjedel i beskæftigelse, og cirka en tredjedel var overgået til et voksenlærlingeforløb, mens en sjettedel fortsat var i gang med et forløb i ordinær uddannelse på dagpenge.

Dødsfald Fredericia den 12. februar 2023

0

Niels Carl Juul, Fredericia, 1939-2023

https://gardeniablomster.dk/

Cubansk kraftværk er startet med et brag efter VM-pausen

0

Reinier Taboada er kommet godt i gang efter VM-pausen. Han føler sig bedre integreret i Fredericia Håndboldklubs spillestil, og har nydt godt af afbrækket, hvor han har brugt tid i hjemlandet i Cuba.

Den 25-årig cubaner, Reinier Taboada, kom til FHK før sæsonen som et lidt ubeskrevet blad, men cv’et afslørede, at han har spillet i klubber på en hylde, der gør, at man kunne forvente han ville komme til at spille en stor rolle i FHK.

Taboada har blandt andet spillet i franske Dunkerque og hos den nordmakedonske klub Eurofarm Pelister. I sommeren 2022 gik turen videre til FHK, hvor man tidligt kunne se, at cubaneren har kvaliteter. Præstationerne har dog svinget sammen med holdet. Efter den lange VM-pause er Reinier Taboada kommet stærkt tilbage, og lagde ud med fire mål på fire forsøg mod HC Midtjylland, og senest blev det til ni mål på 12 forsøg mod SønderjyskE.

– Jeg havde en god fornemmelse, og alt er muligt, når man har det på den måde, siger Taboada.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Selv mener Reinier Taboada ikke, at holdet har lavet spillet om, men at de i stedet spiller godt. Det tyder på, at han føler sig godt integreret i holdet og har en god relation til sine holdkammerater. Det er vigtigt for et hold at have en god teamspirit, hvor spillerne støtter og roser hinanden, da det kan føre til en stærkere præstation på banen.

I stedet for at rose sig selv, så roser Taboads i stedet holdet fremfor at fokusere sine egne præstationer. Det viser, at han er en beskeden spiller med et stærkt fællesskabsfølelse, hvilket er afgørende for et succesfuldt hold.

– Vi har spillet som altid, synes jeg. Hele holdet har været godt, og mod SønderjyskE var det min tur til at lave målene. Det var dejligt at score så mange mål, siger den ydmyge cubaner.

Forude venter en længere pause, og den er der delte meninger om. Taboada mener ikke, at det gør noget, at FHK først skal i aktion den 25. februar, hvor Mors-Thy venter i thansen ARENA.

– Der er lang tid til ja, men jeg synes også det er godt, fordi vi lige har har to kampe på kort tid, forklarer Reinier Taboada.

Efterhånden har Taboada fået den danske liga ind under huden. Han har mødt flere af holdene to gange, og kan derfor på et bedre grundlag udtale sig om ligaen som helhed.

– Det er en god liga, hvor der er mange gode hold. Det passer godt til, at jeg får udviklet mit spil, siger Taboada.

adp-as.dk

En ting er at udvikle spillet, noget andet er det menneskelige aspekt. I disse måneder er Danmark ikke blandt de varmeste lande, og temperaturen ligger og balancerer omkring frysepunktet. Foruden de temperaturmæssige forskelle, er der også det menneskelige i det, hvor cubaneren er langt væk hjemmefra, men i forbindelse med VM-pausen har Taboada været i hjemlandet og fået fornyet energi.

– Det var dejligt at være hjemme i Cuba. Der er virkelig koldt her, men det var godt at være hjemme, hvor det er varmere, slutter Reinier Taboada med et smil.

Integrationen går efter planen

Fra FHK’s side har man gjort, hvad man kan for at lette integrationen af Reinier Taboada, hans hustru og deres barn.

– De er glade for at være i Danmark alle tre. Barnet er begyndt i børnehave, og der har vi hjulpet med noget praktisk. De er også i gang med dansk undervisning, så det går godt, siger administrerende direktør i FHK, Thomas Renneberg-Larsen.

Da Taboada og familien ankom til Danmark, var FHK også behjælpelige.

– Når man kommer til et nyt land er der en masse med papirer, og der har vi været behjælpelige med alt det vi kan. Det kan godt være lidt svært at stå på egne ben i den situation, når det kommer til myndighedsting, siger Thomas Renneberg-Larsen.

Tesen fra FHK har hele tiden været, at Reinier Taboada bliver bedre som sæsonen skrider frem, og det ser ud til at holde stik.

– Han har skulle lære det hele at kende. Ligaen er ny for ham, og han har lige skulle lære alle holdene at kende, og vide, hvor hårdt man kan gå til den i forhold til dommerne. Det har han vænnet sig til nu, og i takt med, at han kan forstå dansk gør det også tingene nemmere i forhold til holdkammeraterne. Vi tror på, at han kan blive endnu bedre end nu, fortæller Thomas Renneberg-Larsen.

Hidtil i ligaen er det blevet til 83 mål for Taboada, der har fået en god start på 2023 med FHK, og holder det cubanske kraftværk den nuværende formkurve, bliver det spændende at følge ham i resten af sæsonen.

Jensen/Blancarte/Aabo-Kim – FredagsJam

0

Jensen/Blancarte/Aabo-Kim åbnede som orkester FredagsJam, de beskriver sig selv som værende en jazztrio, der forbinder tre individuelle internationale musikere fra Danmark, USA og Tyskland med et repertoire fra the “American Songbook”.

Denne anmelder kan godt se, de er dygtige musikere i hvert fald saxofonisten og bassisten, Aabom-Kimhar har før spillet bedre trommer end denne eftermiddag, hvor han i starten var ude af sync og lavede lyde, ikke trommespil.

Det var så som så. Foto: AVISEN

Det kan diskuteres, om det var Jazz, i hvert fald var det i ydrekredsen af jazzen, den mere eksperimentelle del. Deres interpretationer af de numre de spillede fra the American Songbook var pakket så godt ind, at de for undertegnede var uigenkendelige.

Efter en halv time forlod denne anmelder Tøjhuset, jeg er simpelthen ikke intelligent nok til at forstå denne svært tilgængelige type musik, så jeg vil lade tilhørerne bedømme det. Jeg kalder det ”spild af tid musik” for de få, og står gerne på mål for denne udtalelse. Da jeg forlod stedet før tid, fik jeg ikke hørt jamdelen, der ofte er bedre end de indledende orkestre. Jeg kunne bare ikke klare mere af Jensen/Blancarte/Aabo-Kims intellektuelle musik. 

Poul Rand, Musikanmelder Fredericia AVISEN.

Interesserede borgere og brugere hørte om lokalplan til ny streetsportshal

0

I budget 2023 blev der afsat 22,4 millioner kroner til opførslen af en ny streetsportshal ved Ungdommens Hus. Torsdag aften var der borgermøde i forhold til lokalplanen, der er i høring.

Rammerne for mødet var i salen i Ungdommens Hus. Klokken 19:00 bød børne- og skoleudvalgsformand, Ole Steen Hansen (S) velkommen. Han overlod derefter styringen til Seva Grigoraki, der er byplanlægger i Fredericia Kommune.

Hun præsenterede et slideshow og forklarede løbende, hvad hvert enkelt slide betød så det var til at forstå for ikke-fagpersoner. Eksempelvis sagde Seva, at lokalplanen, som den er nu, muliggøre en højde på 10,6 meter. Til det kommenterede en af de fremmødte på det, da der blev åbnet op for spørgsmål.

– Jeg kunne godt tænke mig, at bufferen i højde øges til 12,5 meter, da det vil muliggøre en klatrevæg. Som det er nu, er der kun én klatrevæg her i området, og det er i Kolding. Hvis vi laver en her, vil vi kunne trække flere målgrupper til, sagde den fremmødte, der er beboer i området omkring Ungdommens Hus.

Der blev lyttet fra de fremmødte unge. Foto: AVISEN

En fremmødt kvinde spurgte, om der var tænkt bæredygtighed ind i projektet.

– Man må godt få eksempelvis solceller på taget, men om det sker ved jeg ikke. Lokalplanen forhindrer det dog ikke, sagde Seva Grigoraki og blev suppleret af flere fra forvaltningen, der slog fast, at man generelt i Fredericia Kommune tænker alt det bæredygtighed ind i projekter som man kan ved eksempelvis at genbruge materialer.

Flere af de fremmødte gik op i, at de 22,4 millioner kroner ikke skulle bruges på at bygge et palæ, men derimod en funktionelt streetsportshal.

– Der er tradition for, at det skal være fancy og smart, og selvfølgelig skal det ikke være et øjebæ, men det skal heller ikke være et operahus. Det indvendige er vigtigst, lød budskabet fra en fremmødt.

I lokalplanen lægges der op til, at facaden bliver i glas, og det er der en særlig grund til.

– Det er tryghedsskabene, at det er glas. På den måde kan vi vise, hvad der sker i bygningen, sagde Ole Steen Hansen.

Cecilie Roed Schultz. Foto: AVISEN

Enhedslistens Cecilie Roed Schultz tog også ordet, da snakken gik på glasfacaden.

– Bygningen skal invitere, og jeg medgiver, at en glasfacade ikke giver mulighed for udsmykning. Placeringen af streetsportshallen giver en synergieffekt til Ungdommens Hus, og det betyder, at de voksne kan flytte sig alt efter, hvor man er. Det er nemmere for dem, end hvis der var 1-2 kilometer imellem de to steder, sagde Schultz.

På mødet blev det slået fast, at lokalplanen er i høring frem til den 28. februar og frem til der, kan man komme med høringssvar, hvis man har ønsker eller kommentarer med på vejen til lokalplanen. Det blev blandt andet sagt på mødet, at personalet på Ungdommens Hus har skrevet et høringssvar, hvor de ønsker et materialeskur, og at de ikke kunne komme efter høringsfristen og så ønske det.

Fra Kuala Lumpur til Strib: En dyrlæges bestemmelse

0

I et helt almindeligt hus, overfor skolen i Strib bor Dr. Ursula Goetz, en tyskfødt dyrlæge, der er anerkendt verden over. Ursulas rejse som dyrlæge har taget hende til fjerne egne, hvor hun har oplevet alt, hvad der er at opleve indenfor veterinærmedicin. Det startede i Afrika, hvor hun arbejdede for at bevare vilde dyr og behandlede store katte som løver og leoparder. Men ingen løn gjorde det svært for hende at fortsætte dette arbejde i længere tid.

Dernæst flyttede Ursula til Nordirland, hvor hun arbejdede som dyrlæge på en gård og tog sig af både store landbrugsdyr og små kæledyr. Efter et år besluttede hun at indsnævre sit fokus til det, der brændte mest hos hende: Kirurgi. Mens hun arbejdede i England, videreuddannede Ursula sig inden for dette område og fandt sin niche som dyrlæge for små dyr med speciale i kirurgi.

– Jeg fik et fantastisk tilbud i England. Min plan har altid været at starte med det hele og så indsnævre det lidt hvert år, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg virkelig kunne lide, fortæller Ursula.

Under sine rejser opdagede hun langsomt en passion for undervisning. Frivilligt arbejdede hun på en klinik i Malaysia, hvor hun hjalp med genetablering af klinikken og begyndte at undervise veterinærstuderende. Det åbnede hendes øjne for, at hun kunne få endnu større indflydelse på verden ved at formidle sine viden og færdigheder.

– Og de havde ikke rigtig en klinik, de havde en bygning, men den havde ikke været brugt i årevis. Så, øh, jeg tænkte, ja, jeg rejste frem og tilbage, omkring 10 gange og genetablerede klinikken. Og i den periode gik rygtet rundt i Kuala Lumpur, de veterinærstuderende sagde, at der er en vestlig dyrlæge, som var god til at operere. Og jeg fik henvendelser fra søde studerende, der ville komme og lære af mig. Og det var stort set det tidspunkt, hvor jeg fandt ud af, at jeg faktisk virkelig nyder at undervise, og at det giver meget mere mening at lære andre en anden færdighed i stedet for at jeg forsøger at dække så meget som muligt. Min rækkevidde kan være så meget større, hvis jeg underviser i det, jeg ved, siger Ursula.

14.09.11, Foto: Dr Ursula Goetz

Så fulgte år med rejser og frivilligt arbejde i Asien, indtil Ursula fandt sin nye kald: Brady Care. Dette program tilbyder træning og uddannelse af veterinærstuderende og unge dyrlæger overalt i verden, men især i udviklingslande. Ursula rejser til forskellige lande og hjælper i etableringen af klinikker, hvor hun underviser i kirurgi, anatomi og generel veterinærpraksis. Målet er at øge standarden for veterinærbehandling og hjælpe dyrlæger med at starte deres egne klinikker.

– Corona og et langdistanceforhold til en kæreste i Danmark endte med, at jeg flyttede. Hele tiden havde jeg et ønske, bagerst i mit hovede, om at jeg skulle nå flere mennesker, jeg skulle nå flere dyrlæger. Desværre tror folk, der ikke er i den veterinære verden, at dyrlæger ved, hvordan man opererer eller i det mindste de grundlæggende ting indenfor kirurgi, fortæller Ursula og uddyber.

– Det gælder for nogle få eller nogle få lande i den vestlige verden. Men i udviklingslandene er det faktisk ret sjældent, at dyrlæger ved det. Meget ofte sidder dyrlægerne enten bag skrivebordet og er ikke rigtig blevet undervist, især ikke om små dyr. Mange dyrlæger er stadig fokuseret på husdyrhold. De ved ikke, hvordan man foretager operationer. Et eksempel, jeg altid finder meget slående, er, at der findes medicin, som kan immobilisere dig. Det vil immobilisere din krop, hvilket betyder, at du ikke kan bevæge dig. Du kan ikke tale, du kan ikke reagere, men du kan mærke alt. Og i en hel del lande er det, hvad man bruger til at foretage operationer på dyr, det er definition af tortur.

Ursulas arbejde med Brady Care har ført hende til lande som Cambodja, Thailand og Filippinerne, hvor det har haft en stor positiv indvirkning på de lokale dyrlægesamfund. Med sin ekspertise inden for kirurgi og passion for undervisning har Ursula formået at forbedre dyrs velfærd på en stor skala.

Undervisninger af andre dyrlæger spreder viden hurtigt, Foto: Dr Ursula Goetz

Det arbejde Brady Care udfører har også haft en stor indvirkning på de lokale samfund. Ved at oprette klinikker og undervise unge dyrlæger, har Ursula bidraget til at forbedre tilgængeligheden til højkvalitets veterinærbehandling i områder, der tidligere har manglet dette. Det har også ført til en stigning i lokal beskæftigelse og en øget bevidsthed om dyrevelfærd.

På vejen har hun mødt mange udfordringer under arbejdet med Brady Care. Men hendes passion for sit arbejde og evnen til at arbejde sammen med lokale samfund har gjort, at programmet har været en stor succes. Ursulas arbejde med programmet har også fået stor opmærksomhed i internationale medier, og hun har stor ros for sit livsværk.

– Så mange ting, har virkelig gjort mig ked af det. Og hver gang jeg er kommet hjem fra internationale rejser, selv om det lyder rigtig spændende, så spørger mine veterinærkollegaer: Hvorfor gør du det mod dig selv? Det knuser dit hjerte hver gang, du rejser.” Mit svar er altid, at når jeg ser noget, og jeg er der, så har jeg en chance for at rette op på det. Hvis jeg lukker øjnene og ikke tager af sted, så vil intet nogensinde ændre sig. Jeg elsker dyr, og kan ikke vende det blinde øje til, fortæller Ursula mens hun kigger ud i regnen. 

Ursula har vist, at det er muligt at have en stor indvirkning på verden ved at dele sin ekspertise og viden. Ved at bruge sin erfaring og passion til at hjælpe andre, er hun en kilde til inspiration for mange unge dyrlæger og veterinærstuderende.

– Jeg ønsker at hjælpe ved at udvikle den her online læringsplatform, som virkelig er praktisk, nem og gå til, lavet med levende dyr, der er filmet og med en forklaring der trin for trin uddyber de kirurgiske principper. Hvor skørt det end lyder, så findes det ikke, jeg har undersøgt det hele i, forskellige lande og online, det eksisterer ikke. Det skal være mit bidrag til veterinæruddannelsen globalt.

29.10.19, Foto: Dr Ursula Goetz

Ursulas enestående historie viser, at ved at følge passion og ved at arbejde sammen med andre, er det muligt at gøre en stor forskel i verden. Hun er et bevis på, at en enkelt persons indsats kan få en stor betydning for mange liv, i både dyre- og menneskeriget.

– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået med Brady Care, men jeg ved, at der stadig er så meget arbejde, der skal gøres for at forbedre dyrevelfærd verden over. Jeg håber, at jeg kan være en model for, hvordan vi kan arbejde sammen for at opnå det mål, fortæller Ursula, idet vi rejser os fra køkkenbordet. 

Politiker og formand i opråb: Narkotika skal væk fra specialskole

0

Palle Dahl (DF) og formand for skolebestyrelsen på Frederiksodde Skole, Sune Nørgaard Jakobsen har fået nok. De har gentagende gange fået tip om, at der foregår narkotikasalg på skolens areal, og har fundet narkorelaterede ting på området, der omfatter både børnehaven Stendalen, Frederiksodde Skole og Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé.

– Vi bliver nødt til at komme med en appel til forældrene i området ved børnehaven og skolerne. Ser man noget, så anmeld det.

Sådan lyder budskabet fra Palle Dahl, da AVISEN mødtes med ham og Sune Nørgaard Jakobsen ved indgangen til Stendalen. Både Palle og Sune vil have narkotikaen væk fra området, der vedrører børnene. De frygter, at det kan gå galt, hvis børnene får fingre i det.

 – Børn har det med at smage på alting, konstaterer Sune.

Det er et tilbagevendende problem, at der sælges stoffer i området omkring Stendalen, Frederiksodde Skolen og Ullerup Bæk Skolen afdeling Nørre Allé. Palle Dahl blev forarget, da han hørte om det og reagerede prompte.

– Jeg tog et møde med skoleledelsen og sagde, at det skal stoppes, men at vi ikke kan gøre det selv. Det er en politiopgave, og alt der sker, skal registreres , siger Palle Dahl.

Det er dog ikke kun øget fokus fra politiets side, der hjælper. Sune Nørgaard peger på Christiania som eksempel i den sammenhæng.

– Når politiet kører herfra, så kommer de (sælgerne, red.) frem igen. Det er det samme på Christiania, hvor jeg selv har oplevet det, da jeg var forbi på en tur med min kone. Pludselig kom der en politiaktion, og der blev alle boder stripset. Da politiet gik væk, så var handlen i gang to minutter efter, og det samme vil man opleve her, fortæller Sune Nørgaard.

Sune Nørgaard (tv) og Palle Dahl har nu fået nok. Derfor gør de nu opmærksom på problematikken omkring narkotika ved Frederiksodde Skolen. Foto: AVISEN

Palle Dahl har holdt møder med chef for dagtilbud, skoler og fritid i Fredericia Kommune, Magnus Kudahl te Pas. Han har fortalt om blandt andet tidligere tiltag.

– Magnus har blandt andet fortalt mig, at man tidligere har forsøgt sig med et vagtværn herude, men det hjælper heller ikke noget. Vagterne har ingen bemyndigelse, og så snart de er væk, så fortsætter handlen igen, siger Palle Dahl.

Fornylig mødtes Børne- og skoleudvalget, som Palle Dahl sidder i, med skolebestyrelsen, og det kom der noget godt ud af.

– Det er vigtigt med samarbejde på kryds og tværs. Min opfattelse var, at udvalget var lydhøre, siger Sune Nørgaard.

Lukket område giver problematik

Går man forbi eksempelvis muren dér, kan man ikke se, hvad der foregår på den anden side. I princippet kan der foregå narkotikasalg i fred og ro, da man ikke kan se derind udefra den anden side af muren. Foto: AVISEN

På turen rundt i området ved børnehaven og skolen fortæller Palle Dahl og Sune Nørgaard, hvordan man nemt kan gå rundt uden at blive set af udefrakommende. Det er en af de store problematikker. Eksempelvis er der et lavt hegn ind til en legeplads ved børnehaven.

– Men det nytter ikke noget at bygge et højere hegn eller bare vælte en mur. Man forsøger at gøre området inde i Korskærparken mere åbent, men lige her, er der så mange hjørner, hvor man kan stå uden at blive set, påpeger Sune Nørgaard og bliver suppleret af Palle Dahl:

– Jeg ved, at forvaltningen er opmærksom på området her. Man gør, hvad man kan for at gøre det mere åbent, da den omtale det kan give, hvis et barn kommer galt afsted, virkelig ikke er god.

Tilbage til, hvor det hele startede. Sune Nørgaard slår igen, igen fast, at det kan have en effekt at anmelde det, hvis man ser noget.

– Det kan godt være, at politiet muligvis er presset på ressourcer, men hvis man ikke kommer med anmeldelser, sker der ikke noget. Det kan også godt være, at det ikke er den slags politiet prioritere højest, men hos os betyder det meget, fortæller Nørgaard.

Palle Dahl er heller ikke i tvivl. Han slår et slag for børnene.

– Vores helt store bekymring er børnene. Man skal passe på dem, og man skal selv gøre en indsats. Alt, hvad man ser, der er mistænkeligt, skal anmeldes. Forældrene skal tage en snak med deres børn, om hvad de laver om aftenen. Det kan ikke være rigtigt, at de bruger sådan et areal som det her, hvor der er børn i dagstimerne, til den slags. Det er for det første ulovligt ligemeget, hvor det foregår, og for det andet kan det få store konsekvenser for børnene, hvis de får fingre i det. Det skal holdes væk herfra siger Dahl og suppleres af Sune Nørgaard:

– De unge skal også selv tage et ansvar. De skal tænke på, at det kan gå ud over deres søskende. De skal overveje, hvad der sker, hvis de kommer hjem, og har slugt et eller andet, siger han.

Fædrene skal på banen

Sune Nørgaard fortæller, at narkotika-folket er iskolde. I lokalet man kan se øverst på billedet har skolebestyrelsen holdt møde, mens der er foregået noget suspekt i gården, hvor Nørgaard og Palle Dahl står. I det tilfælde kom Sune Nørgaard ud og ville tage et billede af dem, hvorefter de lynhurtigt forsvandt. Foto: AVISEN

Slutteligt kommer Sune Nørgaard med et bud på en løsning, der kan sætte gang i en proces, som kan sætte skub i det hele.

– Der kunne komme en fædregruppe derovre fra, siger Sune Nørgaard og peger i retning mod Korskærparken. 

– De skal tage ud om aftenen og tjekke op på, hvad deres børn laver. Man har gjort det med succes i andre belastede områder, der er mere tungtbelastede end her. Jeg ved, at man har gjort det i Mjølnerparken og på Blågårdsplads, hvor man er gået sammen, fordi fædrene ville have deres børn ud af bandemiljøet, slutter Sune Nørgaard.

Der er ingen tvivl. Sune Nørgaard og Palle Dahl vil narkotika i området omkring Frederiksodde Skolen til livs. De mener, at det kræver øget fokus fra politiets side, men at forældrene i området også skal tage ansvar for, hvad deres børn laver om aftenen.