I et helt almindeligt hus, overfor skolen i Strib bor Dr. Ursula Goetz, en tyskfødt dyrlæge, der er anerkendt verden over. Ursulas rejse som dyrlæge har taget hende til fjerne egne, hvor hun har oplevet alt, hvad der er at opleve indenfor veterinærmedicin. Det startede i Afrika, hvor hun arbejdede for at bevare vilde dyr og behandlede store katte som løver og leoparder. Men ingen løn gjorde det svært for hende at fortsætte dette arbejde i længere tid.

Dernæst flyttede Ursula til Nordirland, hvor hun arbejdede som dyrlæge på en gård og tog sig af både store landbrugsdyr og små kæledyr. Efter et år besluttede hun at indsnævre sit fokus til det, der brændte mest hos hende: Kirurgi. Mens hun arbejdede i England, videreuddannede Ursula sig inden for dette område og fandt sin niche som dyrlæge for små dyr med speciale i kirurgi.

– Jeg fik et fantastisk tilbud i England. Min plan har altid været at starte med det hele og så indsnævre det lidt hvert år, så jeg kunne finde ud af, hvad jeg virkelig kunne lide, fortæller Ursula.

Under sine rejser opdagede hun langsomt en passion for undervisning. Frivilligt arbejdede hun på en klinik i Malaysia, hvor hun hjalp med genetablering af klinikken og begyndte at undervise veterinærstuderende. Det åbnede hendes øjne for, at hun kunne få endnu større indflydelse på verden ved at formidle sine viden og færdigheder.

– Og de havde ikke rigtig en klinik, de havde en bygning, men den havde ikke været brugt i årevis. Så, øh, jeg tænkte, ja, jeg rejste frem og tilbage, omkring 10 gange og genetablerede klinikken. Og i den periode gik rygtet rundt i Kuala Lumpur, de veterinærstuderende sagde, at der er en vestlig dyrlæge, som var god til at operere. Og jeg fik henvendelser fra søde studerende, der ville komme og lære af mig. Og det var stort set det tidspunkt, hvor jeg fandt ud af, at jeg faktisk virkelig nyder at undervise, og at det giver meget mere mening at lære andre en anden færdighed i stedet for at jeg forsøger at dække så meget som muligt. Min rækkevidde kan være så meget større, hvis jeg underviser i det, jeg ved, siger Ursula.

14.09.11, Foto: Dr Ursula Goetz

Så fulgte år med rejser og frivilligt arbejde i Asien, indtil Ursula fandt sin nye kald: Brady Care. Dette program tilbyder træning og uddannelse af veterinærstuderende og unge dyrlæger overalt i verden, men især i udviklingslande. Ursula rejser til forskellige lande og hjælper i etableringen af klinikker, hvor hun underviser i kirurgi, anatomi og generel veterinærpraksis. Målet er at øge standarden for veterinærbehandling og hjælpe dyrlæger med at starte deres egne klinikker.

– Corona og et langdistanceforhold til en kæreste i Danmark endte med, at jeg flyttede. Hele tiden havde jeg et ønske, bagerst i mit hovede, om at jeg skulle nå flere mennesker, jeg skulle nå flere dyrlæger. Desværre tror folk, der ikke er i den veterinære verden, at dyrlæger ved, hvordan man opererer eller i det mindste de grundlæggende ting indenfor kirurgi, fortæller Ursula og uddyber.

– Det gælder for nogle få eller nogle få lande i den vestlige verden. Men i udviklingslandene er det faktisk ret sjældent, at dyrlæger ved det. Meget ofte sidder dyrlægerne enten bag skrivebordet og er ikke rigtig blevet undervist, især ikke om små dyr. Mange dyrlæger er stadig fokuseret på husdyrhold. De ved ikke, hvordan man foretager operationer. Et eksempel, jeg altid finder meget slående, er, at der findes medicin, som kan immobilisere dig. Det vil immobilisere din krop, hvilket betyder, at du ikke kan bevæge dig. Du kan ikke tale, du kan ikke reagere, men du kan mærke alt. Og i en hel del lande er det, hvad man bruger til at foretage operationer på dyr, det er definition af tortur.

Ursulas arbejde med Brady Care har ført hende til lande som Cambodja, Thailand og Filippinerne, hvor det har haft en stor positiv indvirkning på de lokale dyrlægesamfund. Med sin ekspertise inden for kirurgi og passion for undervisning har Ursula formået at forbedre dyrs velfærd på en stor skala.

Undervisninger af andre dyrlæger spreder viden hurtigt, Foto: Dr Ursula Goetz

Det arbejde Brady Care udfører har også haft en stor indvirkning på de lokale samfund. Ved at oprette klinikker og undervise unge dyrlæger, har Ursula bidraget til at forbedre tilgængeligheden til højkvalitets veterinærbehandling i områder, der tidligere har manglet dette. Det har også ført til en stigning i lokal beskæftigelse og en øget bevidsthed om dyrevelfærd.

På vejen har hun mødt mange udfordringer under arbejdet med Brady Care. Men hendes passion for sit arbejde og evnen til at arbejde sammen med lokale samfund har gjort, at programmet har været en stor succes. Ursulas arbejde med programmet har også fået stor opmærksomhed i internationale medier, og hun har stor ros for sit livsværk.

– Så mange ting, har virkelig gjort mig ked af det. Og hver gang jeg er kommet hjem fra internationale rejser, selv om det lyder rigtig spændende, så spørger mine veterinærkollegaer: Hvorfor gør du det mod dig selv? Det knuser dit hjerte hver gang, du rejser.” Mit svar er altid, at når jeg ser noget, og jeg er der, så har jeg en chance for at rette op på det. Hvis jeg lukker øjnene og ikke tager af sted, så vil intet nogensinde ændre sig. Jeg elsker dyr, og kan ikke vende det blinde øje til, fortæller Ursula mens hun kigger ud i regnen. 

Ursula har vist, at det er muligt at have en stor indvirkning på verden ved at dele sin ekspertise og viden. Ved at bruge sin erfaring og passion til at hjælpe andre, er hun en kilde til inspiration for mange unge dyrlæger og veterinærstuderende.

– Jeg ønsker at hjælpe ved at udvikle den her online læringsplatform, som virkelig er praktisk, nem og gå til, lavet med levende dyr, der er filmet og med en forklaring der trin for trin uddyber de kirurgiske principper. Hvor skørt det end lyder, så findes det ikke, jeg har undersøgt det hele i, forskellige lande og online, det eksisterer ikke. Det skal være mit bidrag til veterinæruddannelsen globalt.

29.10.19, Foto: Dr Ursula Goetz

Ursulas enestående historie viser, at ved at følge passion og ved at arbejde sammen med andre, er det muligt at gøre en stor forskel i verden. Hun er et bevis på, at en enkelt persons indsats kan få en stor betydning for mange liv, i både dyre- og menneskeriget.

– Jeg er stolt af, hvad vi har opnået med Brady Care, men jeg ved, at der stadig er så meget arbejde, der skal gøres for at forbedre dyrevelfærd verden over. Jeg håber, at jeg kan være en model for, hvordan vi kan arbejde sammen for at opnå det mål, fortæller Ursula, idet vi rejser os fra køkkenbordet.