Efter at PET i marts 2023 udkom med en ny trusselsvurdering i Danmark er der kommet skærpet opmærksomhed omkring de lokale politikeres sikkerhed. En undersøgelse fra KL og Aarhus Universitet har tilsvarende fremført, at der er et stigende problem med chikane og trusler mod lokalpolitikere.
Når man stiller op til byrådsvalg, sker det som regel på baggrund af en interesse for at udøve indflydelse på den demokratiske proces i lokalsamfundet. Men samtidig er de folkevalgte i hovedreglen meget tættere på befolkningen end landspolitikerne. I hverdagen færdes politikerne i lokalmiljøet, hvor de kan møde personer, der af den ene eller anden grund er fjendtligt indstillede overfor dem. Det har fået PET til at revurdere trusselsbilledet mod de folkevalgte i byerne:
“Chikane er påtrængende eller krænkende adfærd. Det kan fx være chikanerende beskeder på sociale medier, e-mails, sms’er og telefonopkald, pakker/gaver med ubehageligt indhold, misbrug af navn og falsk rygtespredning, som har til hensigt at ødelægge dit omdømme”, skriver KL i en ny guide til lokale politikere. Ydermere nævnes også trusler, hærkværk, vold og stalking.
Disse forskellige former for chikanerende adfærd kan også have udgangspunkt i konkrete afgørelser, der er gået imod en borger. Udfordringen med trusselsbilledet er, at det kan få politikerne til at trække sig fra debatten af frygt. Blandt andet fra Facebook eller i andre offentlige forum. I følge vejledningen bør politikerne kontakte politiet, hvis situationen er alvorlig. 5 ud af 10 folkevalgte har i en undersøgelse fra Aarhus Universitet angivet, at de har været udsat for chikane på grund af deres politiske arbejde.
Også i Fredericia har der været problemer, viser en rundspørge blandt de 21 byrådsmedlemmer, som AVISEN har foretaget. Fredericia Kommune var i orkanens øje i 2020-2021, da sagen om forhenværende borgmester, Jacob Bjerregaard, ramte det meste af landet. Den dårlige omtale af de lokale politikere var udtalt, og få af de folkevalgte udtalte sig om sagen offentligt. Men problemet med en ubehagelig stemning og chikane, har også eksisteret udenfor de store skandaler, fortæller flere af byrådsmedlemmerne. Vi har talt med samtlige 21 byrådsmedlemmer. Størstedelen af de nuværende medlemmer af byrådet oplever ikke chikane i deres hverdag. Men knap 1/3 af de folkevalgte, fortæller at de har følt sig chikaneret. Samtlige 21 byrådsmedlemmer er samtidig enige om at tonen på de sociale medier, udgør et problem. En af de mest erfarne fortæller, at debatten nogle gange godt måtte være mere konstruktiv:
– Der er hele tiden nogle små ting og sager, men det er mest op til valget, der kommer perfide ting, fortæller Bente Ankersen (A). I almindelighed føler hun sig ikke forfulgt, men hun har oplevet ubehageligheder:
– Det er mest, hvis folk ikke snakker ordentligt. Det er generelt, at hvis der kommer noget på Facebook eller læserbreve, hvor jeg tænker, at folk godt måtte tænke sig om, før de skrev noget. Men jeg føler mig ikke truet, siger Ankersen.
Problemet med chikane i den politiske debat er, at det kan få folk til at trække sig fra debatten. Det betyder også at synspunkter forsvinder, men også at det i sær er de højtråbende og slagkraftige, der har holdninger fremme, når andre er forsvundet fra debatten. En af de yngste byrådsmedlemmer, Vibe Dyhrberg (A), der blev valgt ind ved kommunalvalget i 2021, fortæller at hun ikke er blevet chikaneret personligt, men også foretrækker at tage diskussioner personligt og ikke i medierne.
Jeg går en tur med folk, der er meget vrede
Søren Larsen (A)
Peder Tind fra Venstre har heller ikke været udsat for chikane. Men han er enig med Bente Ankersen i, at tonen på de sociale medier kan være konsekvent og hård. På spørgsmålet om hvor vidt han kan være tilbageholdende med at mene noget, siger han nej.
– Jeg holder ikke igen med mine holdninger, men jeg tænker over situationen, og hvor jeg er. Jeg tror, at man skal øve sig på at tale ordentligt. Og det er uanset om man er til et kaffemøde med en dagsorden eller på de sociale medier. Man er nød til at udtale sig ud fra de omstændigheder, der er. Men vi skal minde hinanden om at holde en ordentlig tone, mener Peder Tind.
Ole Steen Hansen (A), Turan Savas (A), David Gullow (A), John Nyborg (A) har ikke selv oplevet chikane. Men Nyborg mener at tonen er blevet mere hård, men han vælger at være aktiv for at imødegå problemer:
– Der er kommet en kultur i hverdagen, sikkert på grund af de sociale medier, hvor man bare kan tillade sig at sige alt. Min strategi er at tage kontakt til folk, hvis der er kommet noget vredt. Som regel afmonterer det problemet. Det kan være tale om frustration. Tonen bag tasterne er nok mere hård end ude i verden.
Borgmester: Tonen er blevet hårdere
At tonen bliver hårdere og hårdere, bekræfter borgmester Steen Wrist (A), der også mener, at det er tilfældet på den politiske scene. På trods af dette, har han ikke følt sig krænket. Han har heller ikke holdt igen med sine holdninger, men han tænker over, hvilke bevægelser i “troldene” (folk der bevidst skaber konflikter på de sociale medier) hans ord kan få:
– Det er også en personlig oplevelse, hvornår man føler sig krænket. Så jeg reflekterer over mine ord, inden jeg trykker send og poster noget. Jeg oplever, at den dårlige tone er mest udtalt i kommentarsporene på Facebook. På gaden når jeg møder folk, har jeg ikke følt mig krænket. Folk skal også have mulighed for at komme til orde.
Gruppeformand for Socialdemokratiet, Søren Larsen, er som resten af den socialdemokratiske byrådsgruppe enig i, at det er på de sociale medier, de hårde ting dukker op. Og som Steen Wrist ser han kommentarsporerne som det sted, hvor hårdheden er størst:
– Noget af det er meget personligt. Nogle enkelte gange har jeg kontaktet de mennesker, der er meget hårde i tonen, hvis de har været efter mig. Så har tilbudt dem at gå en tur sammen med mig eller mødes. Så man kan tale ansigt til ansigt i stedet for. Jeg har ikke følt mig truet på nogen måde. Men det er ikke alle, der udtrykker sig lige diplomatisk i kommentarsporene. Tonen er så bare meget hårdere der, end hvis man møder folk i virkeligheden. Når man så snakker sammen, er det noget helt andet.
David Gullow (A) har som resten af socialdemokraterne ikke følt sig chikaneret eller truet, men ind imellem har han været i situationer, hvor han har tænkt over, om det var manden eller bolden, man gik efter:
– Så har jeg lige trukket vejret i fem minutter. Men det er på de sociale medier, der er den slags. Ikke ude i virkeligheden. Der har jeg kun nogle enkelte gange haft en dårlig oplevelse. Mine børn har ind imellem fået nogle kommentarer om, at deres far er politiker. Noget med at “din far er politiker, så han lyver hele tiden”. Det gør nok mere ondt, end hvis det er til mig, det kommer til. Børnene skal jo ikke straffes for, hvad jeg vælger at lave.
Selvom om Gullow ikke har følt sig chikaneret, så mener han, der er en mangel på respekt for folk generelt. At man skal have lov til at være uenige. Eller at man kan begå fejl:
– Hvis man er utilfreds med en politiker, så skal man jo tage det op til valget og lade være med at stemme på vedkommende. Hvis vi har gjort vores arbejde ordentligt, så får vi forhåbentlig en periode mere. Ellers skal vi finde noget andet at lave. Jeg foretrækker at være ærlig og sige tingene som de er. Jeg holder ikke igen med mine ord. Men jeg overvejer altid om det jeg siger, giver mening for den jeg siger det til og mig selv. Folk har ret til at få at vide, hvorfor vi tager de beslutninger, vi gør. Det er så problematisk, hvis det drejer sig om noget komplekst, eller der er tale om personsager. Her kan det være vanskeligt at sige noget.
Jeg slukker telefonen, hvis det bliver ved
Christian Bro (A)
Christian Bro (A) konkluderer, at der er nogle borgere, der er meget vedholdende. I de tilfælde kan borgeren ringe 6 eller 8 gange efter klokken syv om aftenen:
– Når man så første gang har forklaret, hvor deres sag er henne, men de så ringer igen for at få den samme forklaring, så trækker det lidt ned. Men jeg er ikke sikker på, at jeg vil kalde det for chikane. I mange tilfælde er det jo mennesker, som måske er udfordrede. Løsningen kan så være at lægge telefonen fra sig eller sætte den på lydløs. Som kommunalpolitikere bliver vi jo også kontaktet af folk, der har nogle observationer. Og hvis vi så ikke farer op med det samme og sætter blå blink på, kan det give utilfredshed. Men det gør vi jo ikke som politikere, for det er jo myndighederne, der skal det.
SF: Vi har et stort ansvar
Udover telefonopkald har Bro oplevet at hans bil er blevet ridset med en nøgle, men han ved ikke, om det bare var et tilfælde. Connie Maybrith Jørgensen (F) fik nogle mærkelige henvendelser på Facebook, da hun startede i byrådet, men ellers har hun ikke oplevet chikane:
– Jeg synes, at jeg bliver behandlet rart og venligt af folk. Hvis jeg er blevet stoppet på gaden, så har folk været nysgerrige på noget og gerne vil høre noget mere, eller hvis de har været utilfredse over noget, så har det været på en pæn måde. De sociale medier er nok generelt et problem, men jeg er for det første ikke meget på Facebook, og så vil jeg heller ikke deltage i de her debatgrupper, hvor tingene som regel stikker af. Det tjener ikke noget formål. I stedet for bliver det kontraproduktivt. Som politiker har jeg den indstilling, at som man råber i skoven, får man svar, mener Jørgensen. Hun har ikke selv været tilbageholdende med at ytre sig, og mener også, at hun har mange holdninger, der giver ballade. Men det er ikke endt med personangreb på hende.
Hun henviser til, at hvis man som politiker selv er aggressiv, eller har travlt med at pege fingre, så får man det retur. Connie Maybrith Jørgensen mener, at politikerne selv har et stort ansvar, så man ikke bliver personlig:
– Man skal naturligvis rejse nogle sager i de medier, man bruger. Men kan skal tænke over, om man går efter manden eller bolden. Hvis man er tilbøjelig til at gå efter manden, så må man også selv tage de øretæver, det giver. Det kommer også an på, om man er interesseret i at debattere, og gerne vil høre, hvad den anden har at sige. Eller om det bare udarter sig til boksekamp.
En af lokalpolitikerne har valgt at være proaktiv, og helt undgå de potentielle udfordringer der er på de sociale medier. Niels Martin Vind (V) blev valgt ind i 2021, og han har valgt ikke at læse Facebook-kommentarer. Derfor føler han sig heller ikke krænket eller chikaneret. Han er opmærksom på, at hvis han har skrevet noget, så er der folk, der bliver sure på ham:
– Jeg tror jeg har et bedre liv, end at være en Facebook-kriger. Så slipper jeg for at blive krænket. Da jeg var kandidat til Folketinget, der fik jeg et brev i min postkasse, hvor jeg blev svinet til. Det var faktisk lidt mærkeligt. Jeg holder ikke igen med at udtale mig om noget i offentligheden, men jeg tænker over mine ord, så man kan få en dialog op at køre. Det er lige så meget fordi, at jeg selv vil dialogen, fremfor at man bare skælder hinanden ud.
Konservative: Et kæmpe problem
Pernelle Jensen (V) har ikke følt sig chikaneret, men hun mener, at folk skal tænke over, hvad de skriver. Herunder hvordan det blive modtaget. Derfor synes hun også, at det er fint at KL sætter fokus på problematikken:
– Det gælder jo i alle jobfunktioner, at man skal have en dialog med hinanden. Det har begge parter et ansvar for. Jeg tænker ikke over, om jeg skal holde igen med mine meninger. Man skal fokusere på emnet, mener Pernelle Jensen.
To af de nye politikere der blev valgt ind i 2021, har indtil videre ikke oplevet noget negativt. Louis Lindholm (V) og har ikke følt sig chikaneret på grund af sit politiske arbejde, og det har Kirsten Hassing Nielsen (C) heller ikke. Men Nielsen siger samtidig, at det altid er et spørgsmål om, hvordan man vil definere chikane:
– Der er ingen tvivl om, at der nogle gange er nogle tilbagemeldinger på hovedsageligt Facebook-grupper, hvor der er rygtedannelse, der tenderer chikane. Det er ikke så ofte, men indimellem, at der er nogle ting her, som man kan opleve som chikane. Både af mindre eller lidt grovere omfang. I nogle tilfælde har jeg syntes, at det var groft. Jeg har også hørt om andre byrådsmedlemmer, der har oplevet noget. Det er et kæmpe problem, at folk kan opføre sig dårligt på Facebook. Både det med at holde en god tone i den offentlige debat, og at man har ret til selv at udtrykke sig, uden at man bliver udsat for alt muligt.
Men Kirsten Hassing Nielsen mener også, at problemerne med de sociale medier også er dårligt for den målsætning at få flere ind i politik. Hvis der arbejdes på at gøre lokalpolitik mere attraktiv, så mener hun, at der ikke er tvivl om, at hvis man kan se politikere bliver udsat for en masse grove ting, også verbalt, så afholder det nogen fra at deltage i debatten. Hun fremhæver på linje med Connie Maybrith Jørgensen, at det starter med politikerne selv, der skal holde en god tone.
– Der er en lille gruppe, der bare fylder meget. Og får lov til at fylde meget, slår Nielsen fast.
Gå forrest med et godt eksempel
Tommy Rachlitz Nielsen (C)
Gruppeformand for de konservative, Tommy Rachlitz Nielsen, er enig, og anbefaler at man selv ser på kommentarsporene i diverse Facebook-grupper, for så er man ikke i tvivl:
– Man har følt sig chikaneret og krænket i Fredericia som politiker, det kan der ikke herske tvivl om. Men min fornemmelse har også været, at det måske foregår mere internt i det politiske arbejde. Der må jeg bare sige, at hvis ikke vi som politikere kan gå forrest med et godt eksempel, så er det svært at bede troldene om at dæmpe sig.
Tommy Rachlitz Nielsen har også oplevet chikane mange steder, udover på de sociale medier. Han siger, at han har utallige eksempler på at den politiske kultur i Fredericia ikke altid er lige rar at arbejde under. Han ønsker ikke at lyde som et offer, men påpeger at det handler om demokratiet:
– Hvis man ikke har en følelse af, at det er rart at være i politik, så har vi et problem, når vi skal ud og hverve nye kandidater. Der er knap 2 år til næste valg, og vi skal ud og kigge nye folk i øjnene. Vi skal kunne fortælle, at det er sjovt at være med, og at vi får udrettet noget. Og så skal vi lige pludselig forberede kandidaterne på, at de risikerer at blive chikaneret. Ikke bare politisk, men også personligt.
Den konservative gruppeformand fastholder at der er tale om få personer, der chikanerer. Problemet er efter hans mening, at de personer råber højt og fylder rigtig meget. Han frygter, at det skræmmer folk væk fra debatten:
– De samme mennesker klager over, at politikerne ikke er særlig kloge eller gør det særlig godt. Men på den måde de opfører sig, at man også med til at sikre sig at der er mange, der ikke gider stille op, fordi folk ikke gider stå model til den slags, siger Tommy Rachlitz Nielsen.
