Teknisk Udvalg har besluttet, at Danmarksgade i Fredericia skal åbnes op for biltrafik, og at der bliver mulighed for parkering i gaden. Udvalgsformand Christian Bro begrunder beslutningen, som Venstre også glæder sig over.

Længe har der været debat om, hvad der skal ske, men nu er beslutningen truffet. Det er sket på et møde i Teknisk Udvalg, hvor bymidtestrategien, der skal endeligt vedtages i byrådet, var oppe at vende.

– Sagen gik ud på at samle alle de input, vi har samlet fra interessenter, Grandville, Cowi, seminarer og arrangementer, og oveni hatten de afledte effekter af voldprojektet. På den store klinge er vi enige om at følge baneføringene i forhold til, at handelslivet skal bevæge sig mod Kanalbyen. Vi synes, det er for tidligt at sige, at den nordlige del af Gothersgade skal afvikle sig selv og flytte ned til butikker, der reelt ikke er der endnu. Vi har valgt at sige, at vores primære handelsgade starter ved Danmarksgade, og Gothersgade skal bevæge sig mod syd, men der er ikke noget at flytte sig ned i, så det er med små skridt. Vi har et behersket budget i indeværende år til at lave noget, men vi kigger på prøvehandlinger som skråparkeringer i Prinsessegade fra biblioteket og ned mod gågaden. Der er indhak mod øst, og der er mulighed for 30 graders sideparkering, og de er nemmere at komme ind. Det man oplever er ofte, at nogle fravælger Prinsessegade grundet parallelparkering. Hvis vi vil styrke den øverste del af Gothersgade og Danmarksgade, er det vigtigt at finde parkeringspladser deroppe, siger Christian Bro.

Bro har tidligere været fortaler for ikke at åbne Danmarksgade op, men nu har hans holdning ændret sig.

– Vi har også en sag om Danmarksgade, fordi vi kommer ikke udenom, at det giver god mening at lede trafikken igennem Danmarksgade, og vi vil gerne have dem ned igennem Prinsessegade og mod p-huset, men det kræver, at vi ensretter Danmarksgade, forklarer Bro.

Vendersgade har over tid også været genstand for debat. Hvad skal der ske med den, har spørgsmålet lydt. Foreløbig bevares den som gågade.

– Vi bevarer den, men vi vil udvikle butikker, der står tomme, til boliger eller andet end forretninger, måske kontorer eller hvad ved jeg, men vi skal have åbnet op, så der kan være noget andet, så man ikke ser tomme facader, siger Christian Bro.

Inden at Danmarksgade formelt set kan åbnes op, og der indrettes parkeringspladser, som Christian Bro beskriver, kræver det en behandling i byrådssalen.

– Vi forventer, at vi inden sommer har det som en beslutningssag, og vi skal have en høringsfrist med Danmarksgade, og når forvaltningen har skrevet et udkast til strategien, så tager vi også et møde med shoppings nye bestyrelse, så vi tænker, det er ordentligt lige at tage dem med, inden vi endeligt vedtager det, siger Christian Bro.

Venstre vil have flere parkeringspladser

Venstres Kenny Bruun Olsen, der sidder i Teknisk Udvalg, er glad for at Socialdemorkatiet er gået med til at åbne op for biltrafikken i Danmarksgade.

– Jeg er tilfreds og glad over, at Socialdemorkatiet medler ud, fordi alle døre skal stå åbne. Nu kigger vi på at åbne den som sivegade . Det glæder mig utrolig meget. Der bliver skråparkering for at ordne det store gab. Der er meget privatparkering, men vi må finde ud af hvor bilerne skal holde.

Generelt er Kenny Bruun Olsen fortaler for flere parkeringspladser i bymidten, og han peger på, at også er drøftet muligheder i Danmarksstræde.

– Omme bag det gamle Føtex er der betalingsparkering, men ikke ret mange bruger den, og det skal vi have kigget på. Vi har også kigget på arealet ved politistationen, da der aldrig holder nogen der. Vi skal have en snak med politiet om vi eventuelt kan leje den plads, for vi mangler parkeringspladser. Generelt skal vi også skilte bedre med, hvor man kan parkere, forklarer Olsen.

Der er nendu ikke taget en beslutning, om Riddergade bliver åbnet til Danmarksgade.

– Det er noget vi skal ske på, men man kan måske lave skråparkering der. Vi ska huske på, at der kører lastbiler ned ad vejen, og at det derfor ikke er sikkert, at vi skal åbne op for trafikken kan ledes ind i Danmarksgade, slutter Kenny Bruun Olsen.