Prøverne er forbi, og nu er det alvor. I dag er der premiere på musicalen Avenue Q på Fredericia Musicalteater. En af dem, der skal styre dukkerne, er Cecilie Thiim, som fortæller, at hun kan styre en dukke med både venstre og højre hånd, hvilket hører til sjældenhederne.
Avenue Q er ikke bare en almindelig musical. Den adskiller sig ved, at flere af karaktererne er dukker, som performerne skal styre, og det er ikke bare lige til. Cecilie Thiim er en af dem. Hun forsikrer, at hun nu har styr på teknikken, men det har ikke været let at lære.
– For at være helt ærlig, så har det været meget, meget svært. Hver dukke har sin egen teknik, som den skal styres med. Man kan sammenligne det med, at mennesker har forskellige kroppe, og det har dukkerne også. Jeg kender min egen krop ud og ind, men det gjorde jeg ikke med dukkerne på forhånd. Jeg har skullet lære dukkerne at kende, siger Cecilie Thiim.
Instruktøren er Lars Mølsted, der selv tidligere har spillet i Avenue Q. Han ved derfor, hvad han taler om. Han har tidligere beskrevet det at være dukkefører som at lære at cykle for første gang.
– Jeg kan lidt af det med at cykle nu, synes jeg. Det er mig, der har dukken, og min kollega, der skal tale med dukken. Det kan give nogle sjove og skøre situationer. Jeg har for eksempel prøvet under prøverne, at der blev ændret på én ting, og bare den ene ting slog mig ud af kurs, fordi jeg ikke var klar på det. Nu har jeg styr på det, og det skal nok gå, siger Cecilie.
Prøverne startede i starten af januar, men dukkeførerne har været i gang længere.
– Det startede vi på i december med et dukkekursus, hvor vi fik en masse værktøjer for at få det til at fungere. Det er ikke noget, som vi laver normalt, og derfor har vi haft stor fokus på det. Alle her har det sådan, at de er perfektionister og virkelig vil være den bedste udgave af sig selv, men det tager tid at lære alle dukkerne at kende, fortæller Cecilie Thiim.
Inden prøverne til Avenue Q havde Cecilie ikke været med i en musical, hvor der er dukker med på den måde. Spørgsmålet er så, hvordan hun kunne blive castet til den.
– Jeg har faktisk selv tænkt på, hvordan de har valgt mig. Der må sidde nogle med en kæmpe tillid til mig, og nogle der stoler på, at jeg sagtens kan lære det. Jeg har to gode hænder, har jeg fundet ud af. Jeg er ambidækster, og det har måske noget at sige. Det betyder, at jeg kan aflaste mig selv ved at skifte hånd undervejs, siger Cecilie og slutter med at komme ind på den udfordring, det er at spille med dukkerne:
– Det har været en vanvittig fed udfordring. Det er noget, jeg ikke har prøvet før, og jeg glæder mig virkelig til, at vi skal på scenen og optræde. Det er noget helt andet, end jeg har prøvet før. Jeg kender min krop til hudløshed, både i mit inderste sind og ud til mine yderste fingerspidser. Det har jeg også kunnet bruge i dette, men på en anden måde, da jeg skal formidle det igennem en dukkes krop, slutter Cecilie.
