Den nye stregspiller i Fredericia Håndboldklub, Evgeni Pevnov, ser frem til at hjælpe klubben med at nå sine ambitiøse mål. Med en fortid i TSV Hannover-Burgdorf, Gummersbach, Füchse Berlin og Frisch Auf Göppingen er 34-årige Pevnov nu klar til en ny udfordring i Danmark.

Et tysk muskelbundt har indtaget halgulvet i thansen Arena. Det er 34-årige Evgeni Pevnov, der er født i Uzbekistan, men har tysk statsborgerskab, og også har landskampe på cv’et. Pevnov er en stregspiller, der måler 198 cm og vejer 110 kg.

Hvordan kan FHK tiltrække en etableret Bundesliga-spiller med så meget erfaring, spørger mange. Svaret ligger i den overbevisende præsentation af holdets vision og ambitioner, præsenteret af ingen ringere Gudmundur Gudmundsson.

Gudmundsson, kendt for sin dygtige håndtering af spillere og evnen til at bygge stærke hold, lagde en klar plan på bordet for Pevnov. Planen beskrev en klar fremtidsvision for klubben, og hvordan Pevnov kunne spille en central rolle i at realisere denne.

– Jeg ved, at klubben har en plan for fremtiden, og jeg har talt med Gudmundur, som har forklaret mig hans plan. Jeg tror, at planen er den bedste måde for mig til at udvikle mig og klubben, siger Pevnov.

adp-as.dk

Det var ikke kun den strategiske plan, der overbeviste Pevnov. Han blev også imponeret over Gudmundssons engagement, ildhu og ønsket om at opbygge et stærkt hold. Som en erfaren spiller, har Pevnov set mange forskellige klubber og trænere, men Gudmundssons måde at præsentere fremtiden for FHK og hans personlige rolle i det, synes at have haft en særlig indflydelse.

Uden på det, der kan ligne et hårdt ydre, med den store fysik, er et familiemenneske. Evgeni Pevnov har bosat sig i Fredericia med familien, og de nyder allerede at udforske den historiske by.

– Jeg kan godt lide det. Jeg kan godt lide at se den gamle by. Jeg var i byen hele onsdag. Det var fantastisk. Børnene elsker det, så det gør jeg også, fortæller Pevnov med et smil.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I Hannover havde Evgeni Pevnov et særligt forhold til fansene – det håber han også at få i FHK.

– Vi vil se det i træningskampene, tror jeg, eller i turneringskampene, når vi får fyldt arenaen for første gang, siger Pevnov.

Pevnov er optimistisk omkring FHK’s fremtidsudsigter. Han er overbevist om, at holdet kan opnå endnu bedre resultater end sidste sæson, hvor de fik en flot tredjeplads.

– Jeg håber det. Jeg tror, vi kan gøre det bedre, siger han.

I sidste sæson var det en overraskelse, at FKH fik en tredjeplads. Nu håber Pevnov på flere af den slags.

– Ja, selvfølgelig, hvorfor ikke? Men hvorfor kan vi ikke lave denne overraskelse igen?, tilføjer han.

Den erfarne stregspiller glæder sig til at bringe sin erfaring ind på holdet og guide de yngre spillere. Med sin store fokus på familie, forventes det, at Pevnov vil tilføre et stærkt holdånd og en inkluderende atmosfære på holdet.