Det var en kamp, der ikke rigtig lod sig fastholde i én retning. Den bevægede sig frem og tilbage over de 90 minutter, åbnede sig igen, hver gang det lignede en afgørelse, og efterlod til sidst et resultat, der både kunne forklares og alligevel ikke føltes tilstrækkeligt.
For FC Fredericia endte det 3-3 mod FC København, og da spillerne forlod banen, var det ikke et resultat, der gav ro. Snarere det modsatte. Michael Hansen stod tilbage med den samme dobbelte fornemmelse. En kamp, der i sit forløb havde rummet det, han ønskede at se, men som i sit udfald ændrede forudsætningerne for det, der venter.
Han indledte sin vurdering med selve kampens karakter, som han oplevede den fra sidelinjen.
»Det var en virkelig fed kamp. Det er jo sådan noget fodbold er. Et spil med marginaler, held og uheld og små momenter, og dem kan du virkelig finde mange af i dag,« siger Michael Hansen.
Det er en beskrivelse, der ikke bare dækker resultatet, men også måden, det blev til på. Kampen var ikke præget af én afgørende periode, men af en række situationer, hvor små forskydninger fik stor betydning. Fredericia var flere gange foran, men uden at få den nødvendige afstand, og hver gang kampen syntes at lukke sig, opstod der nye muligheder i den anden ende.
Tvunget til at vinde
Udgangspunktet for kampen spiller ind i den måde, Hansen ser den på. Fredericia gik ind til opgøret med et pres, der ikke alene handlede om modstanderen, men om situationen i tabellen og antallet af kampe tilbage. Det er en ramme, der ændrer den måde, et hold går ind til en kamp på, og det er netop den del, han fremhæver hos sine spillere.
Han peger på en reaktion, hvor holdet ikke trak sig, men i stedet søgte frem. »Spillerne viser i dag, hvordan man takler det. Man skyder brystet frem, man går fremad, man holder sammen,« siger Hansen. Det er ikke en enkelt handling, men en tilgang, der ifølge ham prægede hele præstationen. Samtidig er det en nødvendighed i den situation, holdet befinder sig i.
»Vi er jo tvunget til at vinde,« siger han. Den erkendelse forsvinder ikke med slutfløjtet. Tværtimod bliver den tydeligere.
Fire mål til at vinde
Fredericia scorede tre mål mod FC København og skabte gennem kampen flere situationer, hvor de kunne have udbygget føringen. Det offensive udtryk er derfor ikke det, Hansen først peger på som problem. »Vi har jo vist os en del offensivt,« siger han og henviser til, at holdet også i den foregående kamp mod OB skabte muligheder. Men i samme bevægelse ligger forklaringen på, hvorfor resultatet ikke blev anderledes.
»Det defensive, der lukker vi mange mål ind. Der skulle også fire mål til at vinde i dag, og det er jo for meget,« siger Hansen. Det er ikke en kritik løsrevet fra resten, men en del af den balance, holdet arbejder med. Hansen stiller det selv op som et spørgsmål om forudsætninger og valg.
»Spillerne køber ind. De køber også ind på hinanden,« siger Hansen. Det er en pointe, han vender tilbage til flere gange, ikke som en forklaring på resultatet, men som en del af grundlaget for præstationen.
Kampens afgørende fase ligger for ham i minutterne efter Fredericias føring til 3-2. Det er dér, hvor kampen kunne have taget en anden retning, men hvor det i stedet blev noget andet, der skete. Han beskriver først selve situationen omkring målet.
»Vi når at få forløsningen med 3-2, og så går der kun kort tid, før vi ikke engang når at skifte ind, før der bliver dømt straffespark,« siger Hansen. Samtidig peger han på de muligheder, der opstod i samme periode. »Der er en, to, tre åbne muligheder for kontra, som ikke bliver til noget,« siger han. Det er i den sammenhæng, forskellen mellem ét og tre point bliver konkret.
»Der er en kæmpe forskel på ét og tre point,« siger Hansen. Resultatet ændrer dermed ikke kun på stillingen i kampen, men på den situation, holdet står i med to runder tilbage. Det er en erkendelse, Hansen formulerer direkte. »Jeg tror ikke, vi afgør noget selv længere,« siger han. Det ændrer ikke opgaven, men det ændrer rammen for den. »Skriften er ret klar. Vi er tvunget til at tage til Vejle og vinde,« siger Hansen.
Det næste skridt ligger ikke i at ændre retning, men i at fastholde den, der allerede er valgt. Hansen beskriver forløbet frem mod den kommende kamp som en fortsættelse af det, der allerede er sat i gang. »Vi vil hvile os de næste par dage og forberede os, og så gælder det om at gøre det samme i Vejle,« siger han.
I den sammenhæng peger han også på den rolle, enkelte spillere har i holdets udtryk. Han fremhæver Friday Etim som en spiller, der tilfører noget andet end det øvrige spil. »Han har en kraft og en fart og en fylde, som kan gøre noget selv og skabe plads for de andre,« siger Hansen. Det er ikke kun målene, der har betydning, men også det, der sker omkring dem. »Alt det, der er ind imellem, er også en vigtig del,« siger han.
»Alle byder ind og er ikke nervøse for at lave fejl og fortsætte,« siger Hansen. Det er ikke en garanti for et bestemt udfald, men en forudsætning for at blive ved. Efter 3-3 mod FC København står FC Fredericia derfor i en situation, hvor præstation og resultat peger i hver sin retning. Det ene giver et grundlag at arbejde videre fra. Det andet skærper kravene til det, der kommer, slutter FC Fredericias cheftræner.
Tilbage er to kampe. Og en opgave, der ikke længere kan udsættes.
