SPORT. Fredericia Håndboldklub kommer ikke i DM-semifinalen. Det blev afgjort søndag aften, da GOG slog Skjern 36-27 i Arena Svendborg og sikrede sig den anden semifinaleplads i pulje 1.
Med sejren har GOG syv point efter fem kampe. FHK har fire og kan maksimalt nå seks i sidste runde. Aalborg Håndbold, der allerede havde sikret sig førstepladsen, og GOG går dermed videre til semifinalerne.
For FHK blev udfaldet afgjort af de to seneste runder. Først nederlaget hjemme til GOG den 25. april på 27-29, dernæst 36-26-nederlaget i Aalborg lørdag eftermiddag.
Selv om semifinalen ikke blev nået, har FHK leveret en sæson, der vendte sig undervejs. Det krævede en sejr i sidste grundspilsrunde mod Mors-Thy at sikre slutspilspladsen, og derfra rejste holdet sig med blandt andet sejre over Melsungen i European League og 41-36 hjemme over Aalborg i den første slutspilskamp, men så gik den ikke længere.
FHK afslutter slutspillet søndag den 10. maj klokken 16 ude mod Skjern efter en svær sæson, men dog med både slutspil og Playoff i Europa.


















