Der var en tydelig fornemmelse i spillerne efter kampen. Ikke kun af, at det havde været en åben og målrig affære, men af at noget var gledet dem af hænde.
FC Fredericia stod tilbage med 3-3 mod FC København i en kamp, hvor de flere gange havde haft kontrollen, uden at det blev afgørende. Det er en balance, der er svær at forklare i ét svar, men som alligevel træder frem, når man lytter til Frederik Rieper.
Han beskriver kampen som noget, der hele tiden bevægede sig fremad, uden at nogen af holdene for alvor trak sig. »Det er en kamp, hvor begge hold vil angribe og frem ad banen. Jeg synes, vi leverer et fedt pres over store dele,« siger Frederik Rieper.
Han ser ikke kampen som passiv eller afventende. Tværtimod peger han på, at Fredericia i lange perioder fik sat spillet derhen, hvor de ønskede det. Samtidig anerkender han, at der var faser, hvor det ændrede sig. »Vi har lige en svær periode, måske omkring 30 minutter i starten af anden halvleg, hvor vi har det lidt svært,« siger han.
Det er i de perioder, kampen tipper en smule, uden at den afgøres. Og det er netop den bevægelse, der bliver stående efter slutfløjtet. For selv om Fredericia igen og igen fandt frem til mål, forsvandt forspringet hver gang.
Etim som tipningspunkt
Rieper peger på det arbejde, der ligger bag præstationen.
»Drengene arbejder sindssygt hårdt og står også med en følelse af, at man gerne vil have de tre point med herfra,« siger han. Det er ikke en konstatering af resultatet, men af intentionen. I løbet af kampen spillede Friday Etim en central rolle, og Rieper fremhæver ham som en vigtig del af det, holdet forsøger at skabe.
»Det er fedt at spille sammen med ham. Han giver meget til truppen. Han har en masse energi og en masse power foran, som har været ekstremt vigtigt,« siger Rieper. Det er en type spiller, der ifølge Rieper tilfører noget, holdet ikke altid har haft.
»Det har måske også været noget af det, der har tippet det en lille smule til vores fordel i perioder. Han er stærk og giver modstanderne problemer,« siger han og fortsætter: »Når han scorer, er det selvfølgelig vigtigt, men han er også vigtig, når han ikke gør. Der er meget substans i hans præstationer.«
Tre mål, der ikke kom af det helt store
Den offensive del af kampen var ikke det, der efterlod flest spørgsmål. Tre mål mod FC København er i sig selv et udtryk for, at noget fungerer. Men det er i den anden ende, Rieper ser en udfordring.
»Jeg har ikke set målene igen, men det er klart, at tre mål må man ikke lukke ind,« siger han. Han stopper ikke ved den konstatering.
»Jeg synes egentlig, det er nogle ærgerlige mål, vi lukker ind. Jeg synes ikke, de kommer af det helt store,« siger Rieper. Det ændrer dog ikke ved helheden. Selv om han ikke ser målene som resultat af et vedvarende pres, er de stadig afgørende for udfaldet. Samtidig vender han blikket mod det, der kunne have afgjort kampen i den anden retning. »Jeg synes, vi har så mange gode chancer for at lukke kampen,« siger han.
Det er især de sidste minutter, der står tydeligt tilbage. »Den sidste chance står øverst på erindringen. Det gør ondt, når man har så stor en chance mod slutningen til 4-3,« siger Rieper. Det er netop den type situation, der gør forskellen konkret. Ikke som en abstrakt følelse, men som et enkelt øjeblik, der kunne have ændret resultatet. »Det er også det, der gør, at man står med følelsen af, at tre point havde været fedt,« siger han.
To tabte point
Da han bliver spurgt direkte, om det føles som to tabte point, tøver han, men nuancerer alligevel svaret.
»Det er svært. Der er måske perioder, hvor FCK også kunne have fortjent noget,« siger Rieper. Men han vender hurtigt tilbage til det, der fylder mest. »Når man har været foran tre gange, så er det for ringe, at vi ikke kan holde en af de føringer hjemme,« siger han.
Det er ikke sagt som en konklusion på hele kampen, men som en præcisering af det, der gør forskellen i oplevelsen af resultatet.
Op til andre nu
Med to kampe tilbage af sæsonen er situationen blevet mere afhængig af andre resultater, og det ændrer perspektivet hos spillerne. Rieper lægger ikke skjul på, at det ikke længere kun er op til dem selv.
»Vi kan ikke rigtig styre, hvad de andre gør,« siger han. Men det ændrer ikke på tilgangen til de sidste kampe. »Vi skal gå ud og levere en knaldgod præstation mod Vejle og få tre point. Så må vi se, hvad de andre gør,« siger Rieper. Det er en erkendelse, der ikke fører til resignation, men til en fastholdelse af det, der stadig er muligt.
»Vi lægger os ikke ned. Vi giver hele armen, indtil der ikke er mere at kæmpe for,« siger han. Da han bliver spurgt direkte, om troen stadig er der, kommer svaret uden forbehold. »100 procent. Ellers havde vi ikke kunnet levere den præstation, vi gjorde i dag,« siger Rieper. Det er i den spænding, Fredericia står nu. Mellem det, de viste på banen, og det, resultatet efterlod dem med.
