Bag scenen på jazzfestivalen sørger to søstre for, at musikerne næsten ikke vil hjem igen

0

KULTUR. Mens festteltet på Gl. Havn rejser sig, og lyd og lys rykker ind, gør et lille hold klar til den del af festivalen, publikum aldrig ser. Bag scenen ligger backstageområdet med kunstnervogn og eget toilet, og det er her, Marianne og hendes søster Eva har deres faste post, når musikken fredag og lørdag fylder havnen.

»Vi servicerer orkestrene. Vi sørger for, at der er lidt at spise, snacks, kaffe, øl og vand, og at det hele er i orden deromme,« fortæller Marianne.

Opgaven lyder enkel, men bag den gemmer sig en hel lille husholdning. Søstrene møder ind omkring middagstid og begynder med at fylde op. »Vi starter med at sørge for, at køleskabene er fyldt op med drikkevarer, slik og alt muligt, så det er rart at være der. I løbet af dagen rydder vi op, samler skod op, og nogle af orkestrene har ønsker, som vi prøver at opfylde. Nogle vil gerne have noget mad, andre vil gerne have lidt plads og være lidt for sig selv,« siger hun.

Maden veksler efter holdene, smørrebrød, varm mad eller pølser, og serviceringen fortsætter, til de sidste toner har lydt. »Vi bliver ved til ved tolv-tiden om aftenen, når de sidste har spillet. Så pakker vi sammen og starter igen næste dag,« fortæller Marianne, der også har kirkekoncerten onsdag med i kalenderen, hvor musikerne ligeledes skal have en hånd.

Pladsen bag scenen er trang, bilerne skal ud og ind, og det næste orkester står ofte klar, mens det forrige stadig hænger ved. For musikerne mødes på kryds og tværs af sommerens festivaler, og gensynsglæden kan mærkes i kunstnervognen. »De er så glade for at se hinanden, at de næsten ikke kan komme af sted igen. Nogle gange er vi nødt til lige at skubbe lidt til dem, fordi det næste hold står klar,« griner hun og sætter gerne ord på, hvad musikerne siger om forplejningen. »De siger altid, at de bliver rigtig godt serviceret hos os. De bliver serviceret så godt, at de næsten ikke har lyst til at tage af sted igen.«

Og selv om dagene er lange og til tider hektiske, er selskabet samtidig en del af belønningen. »Det er vældig hyggeligt at møde musikerne. Det er nogle meget søde og imødekommende mennesker, og selvom forholdene måske er lidt små, er de vældig fleksible,« siger Marianne.

At det netop er to søstre, der deler posten, gør sit til stemningen. Søstrene bor i dag hver sit sted i landet, og festivalen er blevet deres faste mødested, hvor snakken går, mens køleskabene fyldes. »Det kan godt være lidt hektisk, men jeg tror, man er mere tolerant, når man er søskende. Man kender hinanden, så det stikker nok ikke så dybt, hvis man kommer til at sige et eller andet dumt,« siger hun.

For de to er festivalen samtidig en hjemkomst. De er begge født og opvokset i Middelfart, og bag scenen går årene i byen igen i mødet med gamle ansigter. »Vi møder gamle skolekammerater og folk, vi har mødt gennem livet. Det er også det der med at komme hjem på en eller anden måde,« fortæller Marianne, der stadig kommer meget i byen. »Jeg synes, det er en dejlig by, og de er rigtig gode til at lave arrangementer derovre.«

Netop derfor stiller hun år efter år op bag scenen, tredje eller fjerde gang er det blevet til, mens Eva er med for anden gang. »Jeg synes, det er fantastisk, at man kan lave sådan en jazzfestival, som er gratis, og med et rigtig fint musikprogram i år. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om.«

Anmelder fotograferede indbrudstyve i Fredericia, og få timer senere blev to anholdt i Kolding

0

KRIMI. En opmærksom borger på Skærgaardsvej i Fredericia overraskede tirsdag eftermiddag to personer, der var i færd med at bryde ind i en fritstående garage. Anmeldelsen kom klokken 14.36, og da politiet nåede frem, var hele garagen gennemrodet.

De to gerningspersoner havde taget en donkraft, som de nåede at lægge tilbage, inden de sprang ind i en bil og kørte fra stedet. Anmelderen var snarrådig nok til at fotografere både personerne og bilen og kunne give politiet en god beskrivelse af køretøjet.

Det blev afgørende. Senere samme dag fandt politiet bilen i Kolding, og i den traf betjentene to mænd på 28 og 30 år, den ene fra Horsens og den anden bosat i Fredericia. Den ene blev genkendt fra anmelderens billeder, mens den anden erkendte at have været på stedet.

Begge blev anholdt og sigtet for indbruddet. De er efterfølgende løsladt igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.

Sune Nørgaard: »Vi skal have et kassetjek – og børn, der er anbragt på fejlagtigt grundlag, skal hjem«

0

Når Fredericia Byråd snart samles til budgetseminar, bliver det hårdt. Det siger byrådsmedlem Sune Nørgaard (DF), der for første gang står midt i de årlige budgetforhandlinger.

»Det bliver hårdt, og det bliver svært,« siger han. »Jeg ærgrer mig også over det. Det er min første periode, og jeg gik til valg på at skabe forandring. Det vil jeg stadig stå på mål for. Men et besparelseskatalog er ikke det samme, som at vi bare skal tage nogle af tingene og spare dem væk.«

Nørgaard understreger, at han vil kæmpe for at finde pengene andre steder end de mest sårbare områder. Han foreslår et systematisk »kassetjek« af kommunens virksomheder.

»Jeg er interesseret i, at vi får lavet et kassetjek i kommunens virksomheder, så vi kan se, om vi kan trække nogle penge ind den vej. Vi kommer nok ikke helt udenom at skulle spare, men vi skal gøre det så smertefrit som overhovedet muligt,« siger han.

Som eksempel nævner han havneselskabet. Hvis det genererer et massivt overskud, bør man ifølge Nørgaard kigge på udbytte til kommunen.

Socialpolitikken er rød streg

Nørgaard gør ikke hemmelighed af, hvor hans politiske hjerte ligger.

»Jeg har et stort socialpolitisk hjerte. Det er min drivkraft. På flere af de områder, hvor jeg har siddet i udvalgene, er vi nået smertegrænsen. Jeg vil altid forsøge at indgå i et bredt forlig, men jeg har også nogle røde streger, når vi kommer så langt.«

Han har tidligere krævet en gennemgang af alle sager i familieafdelingen. Baggrunden er både en ekstern analyse fra BDO og Index100 samt nationale tal fra Rigsrevisionen, der har peget på fejl i 69 procent af børnesagerne på landsplan. Lokalt viste en stikprøve af seks sager fejl i fem af dem.

»Hvis vi har børn, der er anbragt på fejlagtigt grundlag, er det kommunens pligt at undersøge det til bunds. Er der fejl, skal sagerne kigges igennem igen, og børnene skal hjem. Det er min helt klare holdning – og Dansk Folkepartis,« siger Nørgaard.

På spørgsmålet om flere ledere i familieafdelingen svarer han, at det forslag er afløst af otte ekstra socialrådgivere. Det er nødvendigt for at få sagsmængden ned, men løser langt fra alle problemer.

Derfor har han støttet et forslag om at indføre kunstig intelligens som dokumentationsredskab. Ifølge Nørgaard kan det frigive omkring 13.000 arbejdstimer årligt – svarende til næsten otte fuldtidsstillinger og 5,4 millioner kroner i økonomisk kapacitet, der i stedet kan bruges på direkte borgerkontakt.

Gratis busser, billetter og hjemmearbejde

De gratis bybusser har været en succes, medgiver Nørgaard. Men når kassen skal strammes, skal man skelne mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der er rart at have.

»Det er jo ikke anderledes end privatøkonomi. Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Når kommunen skal spænde livremmen ind, skal vi kigge ind i, hvad der er smertegrænsen.«

Han peger også på politikernes egne goder. Byrådsmedlemmerne får gratis billetter til fodbold- og håndboldkampe.

»Hvis der er kamp hver uge, og vi er 21 byrådsmedlemmer, der kan tage en partner med, synes jeg, at vi som politikere kunne være de første til at gå forrest og betale for vores egne billetter. Når vi skal spare, er det et forkert signal,« siger han.

Også KL-topmøderne får et ord med på vejen. Nørgaard, der selv har et fuldtidsarbejde ved siden af byrådsarbejdet, synes, møderne i høj grad er målrettet embedsværket.

»Vi konstaterer problemer, vi godt ved i forvejen – men hvad så?« Han blev overrasket over oplysningen om, at mange kommunale medarbejdere har hjemmearbejdsdag om fredagen.

»Det kommer faktisk bag på mig. Hvis det er rigtigt, er det også noget, vi skal kigge ind i. Hvorfor skal man sidde hjemme fra arbejde?« Samlet set mener Nørgaard, at budgetprocessen bør starte med at se på, hvor kommunen allerede bruger for mange penge – præcis som en almindelig husholdning ville gøre det.

»Der er forskel på need to have og nice to have.«

Ti frivillige, ét telt og en plan, der holder: Gl. Havn gør klar til jazzfestival

0

KULTUR. Festteltet på Gl. Havn er rejst, og tirsdag formiddag begynder den fase, hvor det går fra at være en dug over noget stillads til at blive et spillested. Lyd og lys rykker ind først, og derfra arbejder holdet sig indad og nedad, mod bar, ølanlæg og til sidst det, publikum sidder på. »Vi holder planen. Nu begynder vi at rykke ind med lyd og lys,« fortæller formand Bent Frandsen.

Han står med et hold på ti frivillige, som har været på pladsen hele ugen. Det er dem, der har rejst teltet, og det er dem, der skal bære møblerne ind. Lønnen er til at overskue. »Bare de får noget mad og kaffe, så har de det rigtig godt,« siger Bent Frandsen med et smil.

Møblerne er sidste led i opsætningen, og de er også det led, der aldrig kommer helt til ro. Bordene og bænkene bliver nemlig sat op og pillet ned igen undervejs i festivalen, fordi publikum opfører sig forskelligt fra aften til aften.

Til torsdagens gratis åbningsaften kommer kun halvdelen af bordene ind, fordi erfaringen siger, at folk bliver stående op til den slags musik. Fredag fyldes teltet op igen. Lørdag ryger halvdelen ud på ny, inden Blues Brothers Souvenir Show lukker festivalen. Ståborde er der uanset dagen.

Den samme opmærksomhed på rummet ligger bag valget af lydfolk. Opgaven ligger hos et firma fra Fredericia, som har haft den i mange år, og som kender det, der sker med musikken, når den rammer teltdugen. »Man kan tydeligt høre, hvordan lyden ændrer sig, når man går herind. Lyden er meget hård herinde, og det har de kendskab til,« siger Bent Frandsen.

Om teltet overhovedet får lov at være et lukket rum, afgør vejret. »Jeg tænker, at det bliver så varmt, at vi nok piller siderne af, i hvert fald ind mod land,« siger han.

Uden for teltet skal der stå borde, bænke og madboder, men de må vente på, at de store køretøjer er ude af vejen. Rækkefølgen bestemmer, hvornår tingene kan stilles der, hvor de skal blive stående, og den logistik er grunden til, at pladsen først er færdig onsdag sidst på dagen. Samme aften åbner festivalen et andet sted i byen, nemlig i Sankt Nikolaj Kirke, hvor koncerten er udsolgt. Hvad der venter i teltet dagene efter, har Bent Frandsen en fornemmelse af fra sin egen telefon. »Når jeg ser på, hvor mange mennesker der ringer til mig og spørger om billetter, er jeg overbevist om, at der kommer rigtig mange,« siger han. Og dermed er han tilbage ved bænkene. Vil man sidde ned til torsdagens gratis åbningsaften, har formanden ét råd. »Kom klokken 17,« lyder opfordringen.

Carsten Jørgensen vil ikke blande sig i busreklamerne: »Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem«

0

POLITIK. Siden begyndelsen af juli har de kørt gennem Fredericias gader, reklamerne for sexlegetøj bag på flere af byens bybusser, hvor webshoppen Sinful lover orgasmegaranti på flader, der dækker hele bagpartiet. Busserne er gratis at bruge, driften betales af Fredericia Kommune, og netop den kombination har fået flere borgere til at henvende sig til AVISEN med kritik af, at reklamerne møder alle, der færdes i byen, også de mindste. Debatten har også nået byrådet, hvor holdningerne trækker i hver sin retning.

Carsten O. Jørgensen bruger ikke mange ord på spørgsmålet. »Jeg synes ikke nødvendigvis, at det er et problem,« indleder han.

Sinfuls reklame har siddet bag på flere af Fredericias gratis bybusser hen over sommeren og har delt både borgere og byrådsmedlemmer.

Han er næstformand i Beskæftigelses- og Helhedsplansudvalget og sidder desuden i bestyrelsen for Sydtrafik, trafikselskabet der planlægger den kollektive trafik i Syd- og Sønderjylland og indgår kontrakterne med de vognmænd, som kører busserne og selv sælger reklamefladerne på dem. Den kasket nævner han selv, da han skal forklare, hvorfor sagen efter hans opfattelse hører hjemme et andet sted end i byrådssalen. »For det første er det ikke noget, vi kan bestemme. Jeg sidder jo også i Sydtrafiks bestyrelse, så jeg har nogle forskellige roller. Men jeg synes ikke, det er noget, vi skal blande os i,« siger han.

Hans egen smag skal heller ikke gøre udslaget, understreger han. »Jeg kan godt synes, det er underligt, men det har måske noget med alderen at gøre. Vi lever jo i et frit land, og mig generer det ikke.«

Kritikken i Fredericia har først og fremmest handlet om børnene. Kommunen betaler for, at bybusserne er gratis at bruge, blandt andet for at få flere skolebørn til at tage bussen, og det er netop den kobling, flere af henvendelserne har peget på. Carsten Jørgensen svarer med afsæt i sin egen flok af børn og børnebørn og peger på det, han anser for den større fare. »Vi kan gøre rigtig mange ting til et problem. Men jeg tror, at børn er langt mere udsatte på nettet, end de er i bybusserne. Det synes jeg faktisk er et meget større problem, og det vil jeg ti gange hellere dykke ned i,« siger han.

Forældre, der reagerer på reklamerne, afviser han dog ikke. Grænsen for, hvad man tager anstød af, går forskellige steder, mener han, og forskellen må håndteres derhjemme. »Vi er meget forskellige i vores tilgang til tingene, og jeg kan sagtens forstå, at nogle bliver mere stødt over det end andre. Men jeg tror da på, at hvis man har en fornuftig dialog med sine unger, så kan man forklare dem det hele,« siger Carsten Jørgensen.

Sydtrafiks bestyrelse har dog tidligere behandlet reklameindholdet på busserne. Da bettingreklamer blev rejst som spørgsmål, endte det med, at bettingreklamer forbydes i de kontrakter, selskabet fremover indgår med vognmændene.

Hvad vognmændene tjener på reklamefladerne, er fortsat ubesvaret. Sydtrafik har over for AVISEN oplyst, at selskabet ikke kender tallene, og heller ikke Fredericia Kommune har kunnet oplyse dem.

Læs også

Byrådspolitiker siger nej til mere asfalt over Lillebælt og efterlyser større visioner på transportområdet

0

POLITIK. Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har den seneste tid foldet sig ud i AVISEN, hvor både fortalere, kritikere og afventende stemmer har markeret sig. SF forsøgte i sin tid at få forbindelsen pillet ud af kommuneplanen, og Malene Søgaard-Andersen argumenterede i slutningen af juni for partiets modstand i et debatindlæg. Den holdning står hun fast på.

»Det er ikke verdens største nyhed, at vi umiddelbart synes, det er en dårlig idé. Al forskning viser, at jo flere motorveje vi bygger, jo mere trafik genererer det. Så vi synes i SF, at vi i stedet burde tænke anderledes og prøve at løse trafikudfordringerne på andre måder,« siger hun.

Løsningen skal efter hendes opfattelse findes i et stærkere kollektivt transportnetværk på tværs af Trekantområdet. Hun peger på de mange pendlere, der hver dag krydser Lillebæltsbroen i bil, uden at det opleves som et frit valg. »Der er mange pendlere over Lillebæltsbroen, som måske føler sig tvunget til at tage bilen frem for toget eller bussen, fordi det ikke er et reelt alternativ, når de skal til og fra arbejde,« påpeger Malene Søgaard-Andersen.

Borgmestrene i Trekantområdet arbejder gennem Lillebæltskomitéen for en ny forbindelse parallelt med den nuværende bro. Den kamp ville SF-politikeren ønske blev ført for noget andet. »Jeg kunne godt ønske mig, at vi prøvede at tænke i alternative løsninger frem for at gøre mere af det samme. Når borgmestrene i Trekantområdet er ude at sige, at nu skal vi kæmpe for en tredje Lillebæltsforbindelse, så kunne jeg virkelig godt ønske mig, at de i stedet tænkte over, hvordan vi sikrer en bredere og bedre kollektiv trafik som et alternativ. Større visioner på transportområdet kunne være lækkert, i stedet for at vi bare skal bygge en bro mere og lægge mere asfalt,« siger hun.

Støjen fra motorvejen tager hun alvorligt. Den kan reducere folks levetid og give helbredsmæssige udfordringer, påpeger hun, og af samme grund skal den ikke gøres til et argument i brodebatten. Den skal løses uanset hvad. »I SF synes vi, at i stedet for at bygge en ny bro for at forholde os til trafikstøjen, så lad os lægge pres på Christiansborg og sige, at vi har brug for, at man forholder sig til trafikstøjen, som den er nu. Det burde vi gøre uanset hvad, og det skal ikke være noget, vi først forholder os til, fordi vi bygger en tredje Lillebæltsbro,« siger hun.

Hun tror heller ikke på, at en ny forbindelse vil gøre livet lettere for de støjplagede borgere langs motorvejen. »Motorvejen er der jo stadig, uanset om vi vil det eller ej, og det er den, der genererer støjen. Jeg tror ikke på, at vi reducerer støjgenerne ved at bygge en ekstra Lillebæltsbro,« siger Malene Søgaard-Andersen.

SF ønsker samtidig, at flere benytter offentlig transport, både mellem byerne og inde i dem. I sit debatindlæg pegede Malene Søgaard-Andersen desuden på miljøet i et presset Lillebælt, på behovet for at afdække Femern-forbindelsens betydning for trafikken og på konkrete alternativer som en el-færge for personer og cykler mellem Middelfart og Fredericia samt gratis togtransport mellem de to byers stationer. Lillebæltskomitéens arbejde for at få den strategiske analyse genoptaget fortsætter imens.

Læs også

Den fynske accent holder ved efter 22 år i Fredericia

0

Fredag den 31. juli fylder Lene Søndergaard 50 år, men den runde dag kommer til at stå lidt i baggrunden. I år får hendes datter nemlig studenterhuen på, og det er den fejring, der kommer først.

»Det er jo en stor dag, og jeg har et afslappet forhold til min fødselsdag, men jeg kommer da nok til at samle gode folk på et tidspunkt, når det passer ind,« siger Lene Søndergaard, der er IT-governancekonsulent hos Middelfart Sparekasse.

Sammenfaldet er ikke tilfældigt for en familie med sans for mærkedage. Det er i år 30 år siden, Lene Søndergaard selv blev student, og jubilæet falder altså sammen med datterens.

Hun er født og opvokset i Nyborg og har siden 2004 boet i Fredericia med sin familie. Alligevel er den syngende fynske accent intakt, og det har sin egen forklaring.

»Det hænger blandt andet sammen med, at min svigerfamilie er så fynsk, som det nærmest er muligt at være, så på den måde får jeg trænet mit fynske løbende,« fortæller fødselaren, der er mor til to børn på 20 og 16 år.

Fritiden går med gåture med hunden, samvær med familien og med veninderne, hvoraf flere går helt tilbage til skoletiden.

»Og så forsøger jeg at træne i det omfang, mine ressourcer tillader,« siger hun.

Netop ressourcerne har fyldt de senere år. Mens hun var ansat hos Bankdata, sagde kroppen fra på grund af stress i svær grad.

»Jeg ville det hele, og jeg nåede for langt ud, inden kroppen gav besked. Nu er jeg heldigvis i gang med at arbejde igen, og jeg har bestemt en drøm om at komme op på fuld tid igen,« siger Lene Søndergaard, der samtidig understreger, at hun ikke har ondt af sig selv.

»Jeg er et menneske, der indstiller mig efter omstændighederne, og mit sygdomsforløb gav også gode ting, for eksempel meget tid sammen med børnene. Det ændrer dog ikke ved, at jeg helst havde været sygdommen foruden,« siger hun.

I dag går hun typisk mellem 18.000 og 20.000 skridt om dagen for at finde tilbage til sig selv efter et hårdt forløb.

82-årig bilist overså sin vigepligt i rundkørsel i Fredericia

0

KRIMI. Et mindre færdselsuheld i Fredericia endte mandag eftermiddag med buler og skrammer, men uden personskade.

Klokken 16.19 kom en 82-årig mand kørende mod en rundkørsel ved Vejle Landevej og Vejlevej. Her overså han sin ubetingede vigepligt og kørte ud foran en 32-årig kvinde, som allerede befandt sig i rundkørslen.

De to biler ramte hinanden, og begge køretøjer fik mindre materielle skader. Hverken den ældre mand eller den yngre kvinde kom noget til ved sammenstødet.

Rundkørsler hører til blandt de kryds, hvor vigepligtsuheld oftest sker, fordi trafikanter kan have svært ved at vurdere afstanden til de biler, der allerede kører i cirklen.

Sagen er en af flere færdselssager, som Sydøstjyllands Politi kørte ud til i løbet af døgnet, og vagtchefen betegner samlet set døgnet som roligt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 28.7 kl. 9.00 af politikommissær Casper Christensen.

Tyve knuste ruder i Forsvarets depot og slap væk med kobberkabler

0

KRIMI. Ukendte gerningsmænd har været på spil i Forsvarets skivedepot på Treldevej i Fredericia, hvor de brød en mandskabscontainer op og knuste flere ruder.

Fra containeren stjal de blandt andet omkring 20 meter udendørs kabel af kobber samt en radio og en række mindre dele. Tyveriet blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi mandag klokken 13.02, efter at forholdene var blevet opdaget samme formiddag omkring klokken 11.

Politiet vurderer, at indbruddet kan være sket på et hvilket som helst tidspunkt i det lange tidsrum, hvor depotet stod ubemandet, nemlig fra fredag klokken 14.30 og frem til mandag formiddag. Det er dermed også svært at indkredse, hvornår gerningsmændene har haft mulighed for at arbejde i fred på stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 28.7 kl. 9.00 af politikommissær Casper Christensen.

Hallen et sogn rejste med egne hænder runder de 50: »Det er her, man mødes«

0

For et halvt århundrede siden rejste en flok frivillige i Vejlby Sogn deres egen hal. Nu fejres Bøgeskovhallens jubilæum med 50 dages program og en stor fest til november

Da en flok mennesker i Vejlby Sogn i midten af 1970’erne satte sig sammen og besluttede at bygge en hal, var det ikke en gymnastiksal til skolen, de drømte om. Det var noget større, noget hele lokalsamfundet kunne samles om. Et halvt århundrede senere står Bøgeskovhallen der stadig, og i år fylder den 50 år, som fejres med et program så stort, at det dårligt kan rummes på en enkelt aften.

For halinspektør Lasse Svane er det en historie, han har lært at kende indefra. Han har hørt den fortalt af en af de mænd, der selv stod med murskeen, dengang huset blev rejst. »Jeg har været så privilegeret, at jeg har fået lov til at sidde sammen med en af dem, der var med til at bygge hallen. Han gik desværre bort sidste år, men han nåede at fortælle mig rigtig meget om historien bag stedet,« fortæller Lasse Svane.

Det helt særlige ved Bøgeskovhallen ligger i, hvordan den blev til. Her var ingen kommunal beslutning eller en plan fra oven, kun lokale kræfter, der tog sagen i egen hånd. »Dengang kiggede man på skolen og overvejede, om der skulle bygges en gymnastiksal. Men lokalområdet valgte i stedet at gå sammen og søge penge til at bygge en rigtig hal, som både skolen og hele lokalsamfundet kunne bruge. Så hallen er i virkeligheden bygget af frivillige kræfter, og pengene er også skaffet af frivillige,« forklarer han.

Den frivillige rygrad har fulgt hallen lige siden, mens huset hele tiden har været i bevægelse. Den begyndte som en klassisk idrætshal med håndbold, fodbold og badminton, og siden er der kommet helt andre aktiviteter til, mens de gamle har fået lov at blive. I dag huser hallen indendørs bueskydning, fire kampsportsgrene, den hastigt voksende sport pickleball og en helt ny volleyforening. For Lasse Svane er det netop spændet mellem det velkendte og det sjældne, der gør hallen til det, den er. »Vi er faktisk den eneste hal, der har bueskytter inde i selve hallen. Og volley har ikke været i Fredericia i mange år, men nu er der startet en forening herude,« siger han. »Selvom vi er et lille lokalområde, skal der være mange muligheder. Hallen skal være et fælles samlingspunkt.«

Det fælles punkt er også omdrejningspunktet for, hvordan jubilæet markeres. En enkelt festdag kunne have gjort det, men Bøgeskovhallen har strakt fejringen ud over hele 50 dage hen over efteråret, med en aktivitet hver eneste dag. »I de 50 dage op til jubilæet har vi en aktivitet hver dag. Alle vores foreninger åbner dørene til nogle af deres træninger, og det hele slutter med en stor jubilæumsfest, hvor bandet Barock spiller hallen op,« fortæller han.

Programmet rummer noget for enhver smag, fra motionsløb, banko og vinsmagning til halloween og julebazar, og et af de store trækplastre er et besøg af komikeren Torben Chris. De fleste arrangementer er gratis, og hvor der skal betales, koster det 50 kroner, passende til de 50 år.

Bag hele projektet ligger hallens slogan: 50 år, 50 dage, ét fællesskab. For Lasse Svane er det en præcis beskrivelse af, hvad Bøgeskovhallen er for sit område. »Det er et stort fællesskab, som har været herude i rigtig mange år, og det er den fællesskabsfølelse, vi gerne vil bevare og styrke. Det er her, man mødes. Det er sådan, fællesskabet lever,« siger han.

Når Barock til november spiller op til jubilæumsfest, bliver det en fejring af to ting på én gang. Af de 50 år, der er gået, og af det fællesskab, en flok frivillige grundlagde i 1976. »Vi håber, at både lokalområdet, men også Fredericia og omegn har lyst til at komme og være med,« slutter han.

Læs flere artikler i vores magasin STRØM her

LIVE: FC Fredericia kan nå toppen med sejr over Aarhus Fremad

0
SPORT. FC Fredericia tager fredag aften imod Aarhus Fremad på Monjasa Park i femte runde af Betinia Ligaen, og det er et opgør mellem...