Mandehørm i skolekøkkenet

0

For nogen mænd er madlavning noget man overlader til den bedre halvdel derhjemme, men sådan er det ikke nødvendigvis for en herreklub i Middelfart. De mødes torsdage i et skolekøkken, hvor de over madlavning, går og hygger sig sammen.

Menuen står på hummersbisque, bagt kuller og pavlova. Under kyndig vejledning af Anders Høll Jacobsen fra Unik Catering benyttes skolekøkkenet på Hyldehøjskolen. Madlavningen startede klokken 18:00, og da AVISEN stødte til var der godt gang i køkkenet.

Opdelt i grupper var der gang i den. Det hele skulle laves så det var timet til, at hummerbisquen kunne komme på som forret efterfulgt af fisken, der skulle have kort tid på panden. Til pavlova, der er en dessert lavet på en sprød marengsbund, var bunden lavet klar og et let pisket flødeskum skulle stå klar. Dermed var den lige til at gå til og sætte sammen efter hovedretten.

Normalt vis er det ikke treretters menu, som den står på, men for at overrasket madklubben, der hedder Bordets Glæder, havde Anders fundet på noget nyt, og efterfølgende blev det konstaterede fra flere af medlemmerne, at de ville prøve og lave det derhjemme. 

Under madlavningen er der plads til hygge. Der tales på kryds og tværs, når der er tid til det. En lille kold på bordet er der også plads til for at stå og nyde madlavningen, som Anders løbende gik rundt og kontrollerede, og kom med tips og tricks til. 

– Det er slet ikke til at se, at han har lavet mad før, blev der sagt med et smil fra et af medlemmerne.

Aldersmæssigt er der et vidt spring i madklubben. De yngste medlemmer er i 50’erne og de ældste er omkring 80 år, og nogen har været med i længere tid end andre.

– Nogen fandt engang for mange år siden ud af, at man som mand skulle kunne være med til at lave lidt med derhjemme, da man kunne risikere at blive selv, siger formanden for Bordets Glæder, Mogens Lillelund, og fortsætter:

– Min egen kone derhjemme “klager” selv lidt over det, men det er ikke derfor jeg kommer her. Jeg kom for at være sammen med ligesindede mænd og vil hygge mig. Alle kan finde en opskrift derhjemme og lave mad, det er ikke så svært, men her har vi det hyggeligt sammen, siger han.

På en aften i køkkenet er Bordets Glæder typisk 15-20 mand. Hvor mange fremmødte der er svinger lidt, men optimalt set vil madklubben gerne op og være 22-23 medlemmer så man rammer 20 deltagere pr. gang. Tidligere har man betalt pr. gang man deltager, men nu er man i stedet oppe at give et årligt kontigent.

Denne tirsdag, under AVISENs besøg, var forretten klar omkring 20-tiden, og efter at have spist suppen og hyggesnakket ved bordet i lidt tid, gik turen retur til køkkenet, hvor kullerfillet skulle tilberedes. Efter fem minutters tid var det klar, og så var det tid til at smage på fisken, hvortil der var palmekål, fiskefume og fritteren quinoa.

Desserten var en pavlova. Marengsbunden var lavet på forhånd, da den øvrige del af maden var blevet forberedt, og den sidste del af den opgave bestod derfor i at shine den op så det blev til en kage. Den opgave tog fem minutter, og så var det tid til at få programmets sidste ret ned i maven.

Klokken var 21:30, da maden var spist, og den sidste tår vin af glasset var tomt, og så var der kun opvasken tilbage. Efter omkring fire timers godt selskab, masser af mandehørm rigere, og inspiration til madlavningen derhjemme, gik turen hjem igen for dagens deltagere.

Folketingsmedlem melder sig ud af Nye Borgerlige

0
Foto: AVISEN

Mikkel Bjørn er fortid i Nye Borgerlige og har meldt sig ind i Dansk Folkeparti.

Bjørn valgt ind i Folketinget for Nye Borgerlige, men pr. dags dato er han fortid i partiet. Det sker som følge af, at Pernille Vermund har meddelt, at hun ikke længere vil være formand og går af senest ved næste årsmøde.

– Jeg har kunnet købe 100% ind på den linje, som Pernille fra start har defineret for partiet – og troværdigt har repræsenteret de sidste snart syv år som partileder. Det kræver sin person både politisk, men ikke mindst også menneskeligt – at kunne navigere i forskellige individuelle positioner og udstikke en retning, som er den rigtige for Danmark og som tilpas mange mennesker samtidig kan se sig selv i, skriver Mikkel Bjørn på Facebook.

– Nu har Pernille smidt taktstokken – og efterladt partiet i en situation, som det slet ikke er organisatorisk eller politisk klar til at håndtere. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over Pernilles beslutning. Den er med sikkerhed velbegrundet – ligesom man altid bør vægte hensyn til børn og familie over politik, skriver han videre.

Værktøjstyv på spil i sommerhus

0
Foto: AVISEN

I et sommerhus har der været indbrud.

Vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard oplyser, at indbruddet er sket på Fænøvej i Skærbæk, Fredericia, hvor der har været ubudne gæster i perioden den 18. januar og frem til den 21. januar.

Fra sommerhuset er der stjålet blandt andet vaders, en svensknøgle, vandpumpe og en batterioplader.

BPI Skydning oplever medlemsfremgang

0

Hos BPI Skydning er man nu oppe at have det højeste antal medlemmer i 3-4 år. Det fortæller formand Lars Kring Mortensen.

En helt almindelige weekend er der fuld gang i skydningen i rammerne på Pjedstedvej. Det er der, hvor BPI Skydning holder til, og frem til påske foregår skydningen indendørs.

AVISEN har besøgt BPI Skydning. Under besøget understreges mangfoldigheden i sporten ved, at der både var eliteskytter til stede, men også paraatleter og yngre skytter. Til at styre det hele var Lars Kring Mortensen selv til stede og sad bag “disken” i klublokalet, hvor han holder øje med, at alt går rigtigt til og sætte skytterne til pågældende stævne, der blev afholdt i gang. Undervejs blev det også til et råd eller to til flere af de yngre skytter, der skulle sende 30 skud afsted mod skiven. 

Skytterne står linet op på en lang række, og så sigtes der med luftriflerne. Det kræver dyb koncentration, og der tales derfor ikke højt i nærheden af skytterne. Skytterne er gået i en “zone”, hvor de er inde i deres helt egen bobbel og ikke synligt mærket af, at der rendte en fotograf rundt fra AVISEN og tog billeder til denne artikel.

Udendørs er der en 50 meterbane, men indendørs skydes der på 10 og 15 meter. I forlængelse af 50 meterbanen blev der i forbindelse med det suspenderede anlægsloft i 2020 bygget en 16 meter lang overdækning. Dertil kommer, at BPI Skydning fik nye omklædnings- og fitnessfaciliteter, som klubben nyder godt af den i dag.

For foreningerne var coronapandemien, som var skyld i det suspenderede anlægsloft, skyld i foreningslivet led et knæk, men det har normaliseret sig for BPI Skydning.

– Vi er oppe at være 118 medlemmer, og det er det højeste tal i 3-4 år. Så vi er kommet over pandemien. Vi skal huske at fortælle, at vi er her, da medlemmerne ikke kommer af sig selv, siger Lars Kring Mortensen i en ledig stund ved skydebanen.

Med en lokation ude i Pjedsted ligger BPI Skydning lidt gemt væk i forhold til andre foreninger, der er mere centralt placeret i Fredericia.

– Nogen synes, at det er langt væk, men prøver man det først, så kører det. Vi deltager i de arrangementer vi kan og har samarbejde med skolerne med ADHD-klasser og også autister kommer her, fortæller Lars Kring Mortensen.

De nye faciliteter betyder meget for skytteklubben. Det gør, at man nu kan stå inde i varmen og skyde med luftriflen.

– Det er fordelen, det er ikke så sjovt at ligge ude og skyde nu, siger Lars Kring Mortensen med et smil på læben og fortsætter:

– Der er størst tilslutning til at skyde inde, men det har også noget med længden at gøre. Det er ikke alle, der vil skyde 50 meter, siger BPI Skytteforenings formand.

Typisk anbefaler man at starte til skydning fra syv år og opefter, men det er ikke så mange, der starter i den alder, med mindre et familiemedlem har et tilhørsforhold til skydning, fortæller Lars Kring Mortensen. For BPI Skydnings vedkommende oplever, at de typisk får nye, unge medlemmer ved at de får prøvet at skyde i forbindelse med eksempelvis en skoleaktivitet og de så synes, at det er sjovt og melder sig ind i klubben.

Danmark steppede op og undgår svenske værter

0
Foto: DHF

Med en sikker sejr mod Egypten i den sidste mellemrundekamp ved VM møder danskerne Ungarn i kvartfinalen. Dermed undgår Danmark de svenske VM-værter.

Danmark steppede for alvor op ved VM. Efter en sløj forsvarsindsats mod Kroatien, og en ikke prangende kamp mod upåagtede USA, var det et helt andet dansk hold mod Egypten.

Meget skulle gå galt, hvis Danmark ikke ville gå videre til kvartfinalen, men en førsteplads i mellemrunden ville betyde, at Danmark undgår Sverige, som på papiret ville være en sværere modstander. Det var til at se fra start. Niklas Landin lukkede fuldstændig af i det danske mål, og forsvaret med Henrik Møllgaard og Magnus Saugstrup, havde indstillet sig godt på de egyptiske angrebsspil.

Det gav danskerne en føring på 9-3, og selvom egypterne fik lidt mere gang i målscoringen, var den danske koncentration i højsædet. Ikke på noget tidspunkt blev Egypten lukket tilbage i kampen. Stillingen ved pausen lød på 17-12, og i anden halvleg nåede den op på både 22-14 og 27-19.

Undervejs i opgøret blev det til spilletid til både Niclas Kirkeløkke og Rasmus Lauge, der for første gang kom i aktion under VM-slutrunden. Defensivt skulle Kirkeløkke aflaste Mathias Gidsel, og angrebsmæssigt endte Kirkeløkke med at stå en fløj for at danskerne undgik en forsvars-angrebsudskiftning. For Lauges vedkommende blev det også til spilletid i begge ender af banen.

Mod slutningen af kampen fik egypterne pyntet lidt på resultatet, der endte med at blive en dansk sejr på 30-25. Det betyder, at Danmark på onsdag spiller VM-kvartfinale på onsdag mod Ungarn.

Danmark vandt guld i VM for kokke

0
Foto: Pixabay

Brian Mark Hansen har vundet guld i Bocuse d’Or, der er verdensmesterskabet for kokke.

Til dagligt er Brian Mark Hansen køkkenchef på Søllerød Kro, og med til at hjælpe sig havde han kokken fra Svinkløv Badehotel, Elisabeth Madsen. Sammen vandt de i november 2022 sølv i den europæiske udgave af Bocuse d’Or, Bocuse d’Europe.

Danmark begyndte serveringen af retterne klokken 08:00 mandag morgen og afsluttede klokken 13:30. Det hele skulle bedømmes af en jury bestående af 12 kokke, og den danske mad faldt altså i så god smag, at Danmark endte med at vinde guldet.

Fredericia Kommune indgår ny aftale med lærerforening

0

Fredericia Kommune og Danmarks Lærerforenings lokalafdeling i Fredericia har indgået en aftale om lærernes arbejdstid. Det betyder, at der fremover bliver mere tid til eleverne, hvor der fokuseres på trivsel.

Syv timers ekstra undervisning, der blandt andet kan bruges til at sætte fokus på både faglig og social trivsel. Det er essensen af den nye lokale arbejdstidsaftale, der netop er blevet godkendt på en ekstraordinær generalforsamling hos Fredericia Lærerkreds, der er en lokalafdeling under Dansk Lærerforening.

Aftalen er forhandlet med Fredericia Kommune, og her er man tilfreds med den nye arbejdstidsaftale, der definerer, hvordan lærerne i Fredericia Kommune fremadrettet skal fordele deres arbejdstid.

– Vi har forhandlet på den her aftale i halvandet år med flere afbrydelser, så det har været et langt forløb. Men det har også været konstruktivt og udviklende, og så er det endt med en aftale, som jeg er meget tilfreds med. Det er en aftale, hvor lærerne skal undervise mere, og det er i sidst ende til stor gavn for folkeskoleeleverne i kommunen, siger Magnus Kudahl te Pas, der er chef for Dagtilbud, Skoler og Fritid i Fredericia Kommune.

Også hos Fredericia Lærerkreds ser man mange muligheder i den nye aftale.

– Vi ser muligheder for at udvikle og styrke folkeskolen i Fredericia Kommune via det fokus, den nye aftale giver mulighed for, nemlig to-lærerordningen. Lærerne og Fredericia Lærerkreds ser frem til, at politikerne og forvaltningen fremover på lignende vis vil prioritere to-lærerordningen til gavn for eleverne i folkeskolen i Fredericia, siger formand for Fredericia Lærerkreds, Per Breckling.

Fokus på social og faglig trivsel

Helt konkret betyder den nye aftale, at lærerne i Fredericia Kommune skal undervise 17 timer mere, end de plejer. De ekstra undervisningstimer er blandt andet fundet i den pulje af timer, der er sat af til møder.

De ekstra undervisningstimer er ikke skemalagte, men såkaldte to-lærertimer, hvor man sætter en ekstra lærer ind for at løse en særligt defineret opgave, forklarer Magnus Kudahl te Pas:

– Lærerne har med den nye aftale fået mere tid til at fokusere på både sociale og faglige udfordringer, der knytter sig til en elev, en klasse eller en årgang. Så det er ikke bare ekstra matematiktimer, der skal på ind i skoleskemaet. Det handler om at højne den faglige og sociale trivsel hos eleverne, siger han.

Ud over de 17 ekstra undervisningstimer ligger der i den nye arbejdstidsaftale også et ønske om at mindske bureaukratiet og timetælleriet for lærerne.

Pantfabrik fremlagde deres planer på stor byggegrund

0

AVISEN kunne allerede i december afsløre, at Dansk Retursystem har købt en byggegrund i Fredericia. Dengang kunne pantfabrikken ikke fortælle om planerne, men det kan de nu. På en byggegrund på Bundgårdsvej i Erritsø løftede de sløret for planerne med den 70.249 kvadratmeter store grund.

Tre store lastbiler med Dansk Retursystem stod plantet i ud for, hvad der ifølge Google Maps er Bundgårdsvej 30. Der er i skrivende stund et kæmpe stykke jord, men det er solgt. Om et års tid bliver spaden sat i jorden, og fra første spadestik er taget, til Dansk Retursystem er klar til at tage deres nye pantfabrik i brug, kommer der til at gå omkring to år.

Læs også: Stor grund solgt i Fredericia

Dansk Retursystem har i dag en logistikafdeling og en produktion placeret på to forskellige grunde i Hedensted. Dem er virksomheden vokset ud af, og har derfor kigget efter en ny placering til at kunne bygge en moderne pantfabrik, der kan tage imod de ca. 1 mia. tomme flasker og dåser, der hvert år kommer retur vest for Storebælt. På fabrikken sorteres de indsamlede flasker og dåser, og materialerne sendes til genanvendelse. Adm. direktør i Dansk Retursystem, Lars Krejbjerg, kunne fra det store stykke jord på Bundgårdsvej, fortælle at virksomheden har kigget sig om efter en ny grund, og den har de fundet efter god dialog med Fredericia Kommune, der ved præsentationen af planerne var repræsenteret ved borgmester Steen Wrist (S).

– Vi er altid interesseret i at tiltrække virksomheder, og vi har gjort, hvad vi har kunne for at få det her lykkedes, da vi har store forventninger til det. Det er ikke nogen hemmelighed, at Dansk Retursystem er en virksomhed med en grøn profil, og den kommer til at skabe omkring 150 arbejdspladser, sagde Wrist stolt.

Placeringen i hjertet af Danmark, tæt på motorvejsnettet, giver god mening for Dansk Retursystem.

– Det er vigtigt for os, at vi ligger centralt i forhold til infrastrukturen med både motorvejsnet og jernbane. Sådan en placering har vi fundet i Fredericia, hvor vi allerede har et godt samspil med de lokale uddannelsesmuligheder. Vi er en stolt genanvendelsesvirksomhed, som lægger vægt på uddannelse af vores medarbejdere og at vi kan rumme medarbejdere med særlige behov. De principper vil vi fortsætte på fabrikken i Fredericia, fortæller Lars Krejbjerg.

Når det nye anlæg står færdigt er det forventningen, at det vil komme til at beskæftige omkring 150 medarbejdere, der primært vil være produktionsmedarbejdere og chauffører. 

Hvad betyder Teslas vilde prisnedsættelser?

0
Hansenbergs nye elbil.

Årets første weekend i bilforretningerne var en succes med mange besøgende og underskrifter på bilsalg. Kigger vi ind i anden weekend var interessen måske faldet, men på niveau med sidste år, men hvad betyder det, når et populært bilbrand som Tesla sætter priserne voldsomt ned?

På trods af dette forventes bilbranchens udfordringer at fortsætte med lange leveringstider, produktionsskifte fra fossile brændstoffer til elbiler og mangel på komponenter. Salget af brugte biler har været en redningsplanke for mange nybilsforhandlere i det seneste år.

– Vi har haft en flyvende start på året, fortæller Jon Slot Hansen, medindehaver, hos Kraft Biler.

Det er dog ikke alle, der deler denne opfattelse, da nogle eksperter mener, at salget af brugte biler måske ikke vil blive påvirket i så høj grad. Salget af nye biler i 2023 forventes at blive vanskeligt for bilforhandlerne efter et fald i salget af nye biler i 2022, som ikke er set siden finanskrisen i 2009. 

– Det er ikke forbrugerne, der vil drive markedet. I stedet vil salget blive løftet af erhvervslivet, som, krise eller ej, hele tiden er i konstant forandring i bilparken, udtalte Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM, tidligere i år til finans.dk.

Dette står i modsætning til forbrugermarkedet, som er blevet negativt påvirket af de nuværende økonomiske udfordringer og prisstigningerne. Alt i alt er det danske bilmarked i forandring, og det forventes at fortsætte i 2023 med flere elbiler på vejene, større konkurrence og lavere priser. Det kan være en god tid for købere, men det kan også skabe udfordringer for forhandlere og importører.

– Brugtvognsmarkedet bar forhandlerne igennem sidste år, nyvognsforhandlerne kæmpede med leveringerne af nye biler. Brugtvognmarkedet var ikke skidt for nogen sidste år, hvis man havde de rigtige biler og de rigtige priser, siger Jon Slot Hansen fra kraft biler.

Direktøren for DI Bilbranchen, Thomas Møller Sørensen er enig og uddyber:

– Salget af brugte biler har været en redningsplanke for mange bilforhandlere af nye biler i det seneste år. På grund af leveringsproblemer med helt nye biler har forhandlerne fokuseret på at sælge nyere brugte biler fra udlandet. Det har været en rentabel forretning i en stor del af 2022, men forventes ikke at blive lige så succesfuld i 2023, lød forventningerne fra Thomas Møller Sørensen, til finans.dk. 

Tesla har sænket priserne med op mod 100.000 kroner

Tesla Model 3 og Model Y har været populære valg blandt danskerne, og det har resulteret i mange importerede biler fra udlandet. Det er netop disse modeller, Tesla har sænket priserne på. Dette har også ført til et fald i priserne på brugte Tesla-biler. Men nu kan det hele ændre sig, da Tesla pludselig har besluttet at sænke priserne på deres biler i Danmark. Dette kan føre til en øget konkurrence i det danske bilmarked og kan også føre til et fald i priserne på brugte Tesla-biler.

Samtidig med dette, forventes det, at flere bilproducenter vil følge i Teslas fodspor og begynde at sælge elbiler til lavere priser. Dette kan føre til en øget konkurrence i det danske bilmarked og kan også føre til et fald i priserne på brugte elbiler.

– Det er en selvfølgelighed, når Tesla går ud og og smider sådan en prisbombe, som de gør på deres biler i disse uger. Det får klart vores kunder til at afvente. Det kan godt mærkes, at Tesla har sat priserne så markant ned, fortæller Karsten Christensen, direktør for Fredericia Auto-service A/S.

Er det massevis af elbiler, der skal sættes ned nu, både nye og brugte? 

– Det er jo det, der sker ja. Her i starten er der rigtig mange af mine kolleger, som har både 30, 40 og 50 Teslaer stående, så kan du gange det med 100.000 kroner pr bil. Det vil også betyde, at det ikke er alle, der overlever, hvilket ikke er så godt. Det er simpel matematik, kan man sige, så for vores vedkomne er det godt, vi ikke lige har nogle af dem, slutter Karsten Christensen.

Lokalt er starten på 2023 gået nogenlunde, men ingen kan spå om, hvad fremtiden vil bringe til bilmarkedet. Lige nu kan man dog se, at søgningerne på eksempelvis Tesla er strøget i vejret på Google og de sociale medier, hvilket kan betyde et øget salg af denne model, hvilket vil presse de øvrige bilproducenter til at sætte deres biler ned også, hvilket gør ondt på slutforhandlerene.

LIVE: Ny lægevagtaftale skal godkendes i Region Syddanmark

0

Årets første regionsmøde i Region Syddanmark starter klokken 15:00. Vi er til stede og liveopdaterer.