FHK’s håndboldhold sikrede sig en afgørende sejr på 26-23 over Skanderborg Aarhus i en nervepirrende kamp, der bragte dem op på andenpladsen i slutspilspuljen. Efter kampen talte træner Gudmundur Gudmundsson til klubbens fans og roste sit holds præstation.

– Det er en fantastisk sejr mod et svært hold, udtalte Gudmundsson og fortsatte:

– Jeg vil sige, at vi gjorde det godt i anden halvleg defensivt, vores forsvar var outstanding. Vores målmænd stod godt. Holdet spillede klogt, og vi lavede ikke mange tekniske fejl. Alt er muligt.

Kampen bød på en intens første halvleg, der endte med en udligning til 13-13 i sidste sekund af Nicolaj Nørager. Anden halvleg fortsatte med nervepirrende spil, og ved 41 minutter førte FHK med 18-17, hvorefter gæsterne kaldte en timeout. FHK udbyggede deres forspring og vandt til sidst kampen med tre måls forskel, 26-23.

Gudmundsson takkede også fansene for deres opbakning under kampen: “Mange tak for opbakningen. Jeg tror dommerne gav Ultras gult kort, sagde Gudmundsson inden, at alle brød ud i grin inden han sluttede med at sige:

– Alle fightede. Vi er nu på andenpladsen.

Med sejren i dagens kamp er FHK’s næste udfordring den 4. maj på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg, hvor de vil forsøge at fortsætte deres jagt på en plads i semifinalerne. Gudmundsson og holdet vil utvivlsomt arbejde hårdt for at opretholde den positive stime og gøre deres fans stolte.