Fredericia Håndboldklub genoptog torsdag træningen, og spillerne blev mødt med fornyet entusiasme og nogle ændringer i truppen. De nye og velkendte ansigter fandt sammen i håndboldhallen, for at kaste den nye sæson i gang.

Traditionen tro, skulle der spilles “ung mod gammel”, men med ændringer i truppen var der behov for nytænkning. Det fik den 28-årige Martin Bisgaard til at kæmpe på det unge holds side, på trods af at han, med sin alder, ikke umiddelbart betragtes som en af de yngre spillere.

Nogle af klubbens velkendte ansigter deltog ikke i træningen. Kasper Young, der kæmper med en ledbåndsskade, og Einar Olafsson, som har gennemgået en skulderoperation, var begge fraværende fra håndboldbanen. Olafsson kunne dog ses deltage i løbetræningen uden håndbold.

adp-as.dk

Nye ansigter blev også budt velkommen i FHKs træningslokaler. En af dem er Michael Wollesen, der erstatter Lasse Folkmann som assistenttræner. I starten af træningen var det tydeligt, hvordan Gudmundur Gudmundsson talte med Wollesen om hvordan tingene plejer at være.

Træningen, der primært fokuserede på klassisk håndboldtræning, strakte sig over halvanden times tid og blev afrundet med let løbetræning uden håndbold. Gudmundsson lagde stor vægt på, at træningen ikke skulle blive for konkurrencepræget for at undgå overbelastningsskader på sæsonens første dag.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Efter træningen udtrykte nytilkomne Sebastian Henneberg sin begejstring over at være tilbage på banen:

– Det var virkelig dejligt at komme i gang igen. Jeg har faktisk glædet mig rigtig meget, jeg kender mange af dem allerede, så at spille sammen med nogle af dem, både i Århus og på ungdomslandsholdet, var bare hyggeligt. Det var faktisk rart at møde ind igen, jeg følte mig ikke som den nye, jeg følte mig som en del af holdet, siger Henneberg.

Henneberg, der har tidligere har spillet for klubber som Eurofarm Pelister, Aalborg, Elverum og Århus, ser positivt på sæsonstarten i FHK. Han har været ivrig efter at komme tilbage på banen efter sin sidste kamp i Makedonien i begyndelsen af juni.

– Der er nogle klubber, der starter meget hårdt ud den første uge, men her startede vi stille og roligt med lidt håndboldspil. Det var godt, siger Sebastian Henneberg.

FHK har syv træningskampe på programmet. De ser således ud:

DatoTidModstanderHjemme/Ude
2. august18:00Ystads IFHjemme
4. august18:00SC DHfK LeipzigHjemme
8. august16:00Lemvig-Thyborøn HåndboldHjemme
13. august16:00Ribe-EsbjergUde
17. augustSkjernUde
19. august16:00RK Gorenje VelenjeUde
20. august16:00SC MagdeburgUde