Lasse Møller, der spiller venstre back i VM-truppen på det danske herrelandsholdet, er ude af VM, da han lider af et forstadie til et træthedsbrud i hans venstre læg. 

Dansk Håndbold Forbund oplyste i en pressemeddelelse tidligere, at Lasse Møller, der nåede at spille en VM-kamp, åbningskampen, forlader herrernes landsholdslejr efter han modtog nogle resultater fra en MR-scanning.

Lasse Møller er glad for, at skaden kan forebygges, da de opdagede den så tidligt, som de gjorde:

– Jeg er glad for, at det blev opdaget i tide, så skaden ikke har nået at vokse sig stor. Men timingen er selvfølgelig mega ærgerlig.

Dertil ønsker han herrelandsholdet alt held og lykke, og fortæller at han stadig føler sig som en del af holdet, og at han fortsat vil holde kontakten med “drengene” videre i turneringen. 

Den 26-årige Lasse Møller har før været ude i en årrække grundet skader, hvor han bl.a. har haft revet et korsbånd over og haft en håndledsskade. Senest har knæet voldt problemer efter korsbåndsskaden. 

Nicolaj Jacobsen sendte også en lykønskning med på Lasse Møllers vej:

– Vi alle ønsker Lasse rigtig god bedring, og forhåbentlig er han snart klar til at spille igen. Jeg vil også gerne sige tak til Lasse for hans indsats for holdet både op til og under VM, sagde Nikolaj Jacobsen i pressemeddelelsen.