Tirsdag den 19. maj inviterede boligforeningen til åbent hus på Møllebo Allé 48 fra klokken 16 til 18. De første beboere er flyttet ind i de nyrenoverede lejligheder, og projektleder Stefan Weihrauch viste rundt og fortalte om en helhedsplan, der har været otte år undervejs.
Det begyndte med en mursten. Den faldt ned, og det fik byggeriet på Møllebo Allé taget op til en bredere undersøgelse. Resultatet var, at PCB-forureningen i bygningerne blev det egentlige omdrejningspunkt for, at der overhovedet kunne sættes en omfattende renovering i gang.
»Det startede egentlig med, at der faldt mursten ned,« siger Stefan Weihrauch, projektleder på renoveringen. »Og så viste det sig, at PCB-forureningen var faktisk det, der blev omdrejningspunktet, for at det kunne lade sig gøre så omfattende meget som nu.«
Konstruktionen kaldes en helhedsplan og bygger på en pragmatisk logik. Når en boligafdeling kæmper med dyre skader i byggeriet, kan der søges midler hos Landsbyggefonden. Når pengene falder, kan en stor renovering gennemføres, uden at huslejen stiger så meget, at de eksisterende beboere må flytte.
»Det gør jo, at man kan løfte sådan en stor renovering, uden at huslejen stiger, og så er folk ikke overhovedet til at bo her,« siger Stefan Weihrauch. »Det er egentlig den måde, det fungerer på.«
Selve byggeperioden er knap to år. Forløbet forud har taget langt længere tid. »Hele processen fra det startede, den er jo måske otte år siden,« siger han.
I løbet af de år har sagen været gennem en række instanser. Landsbyggefonden, kommunen, boligforeningens egne demokratiske organer. Til sidst skulle den ud i en endelig afstemning blandt beboerne selv, hvor den huslejestigning, projektet ville medføre, blev lagt på bordet.
Resultatet er nu til at se på adressen Møllebo Allé 48, hvor lejligheden på 1. tv. og 2. th. blev fremvist ved åbent hus-arrangementet. Boligrådgivere stod klar til at tale med interesserede om både selve renoveringen og om mulighederne for at få en bolig i afdelingen.
For projektlederen er det det fysiske resultat, der står tilbage.
»Jeg synes, det er mega fedt at se det i virkeligheden,« siger Stefan Weihrauch. »Og nu kan man se, hvordan det var før, og så kan man se det nye. Det synes jeg er mega rart.«
