Vejbudgettet skal mere end fordobles, hvis forfaldet i Fredericia skal indhentes

POLITIK. Fredericia Kommune bruger i dag 23,6 millioner kroner om året på asfalt, fortove, afvanding, broer og gadelys. Vej og Parks opgørelse til Teknik- og Miljøudvalget lander på 50,7 millioner kroner årligt, hvis efterslæbet skal hentes, og der ikke skal opstå nyt.

Asfalt, beton, afvandingsrør og materialer til brorenovering er blevet markant dyrere i kølvandet på de store konflikter ude i verden. Det skriver forvaltningen i en orienteringssag, som Teknik- og Miljøudvalget tog til efterretning på sit møde 28. august. Ifølge Vej og Park vil serviceniveauet på vejområdet falde yderligere med det nuværende driftsbudget, og kommunens vejkapital, der i forvejen er udfordret, vil blive endnu ringere. Forvaltningen kan ikke sætte en bestemt procentsats på stigningerne, fordi priserne hele tiden ændrer sig, flere leverandører kun giver faste priser for kortere perioder, og der tages forbehold for transportudgifter. De pris- og lønfremskrivninger, som det nuværende budget bygger på, er derfor ifølge forvaltningen utidssvarende, fordi de reelle prisstigninger er væsentligt højere.

Udvalget bad i juni forvaltningen om en økonomisk vurdering af konsekvenserne, og den ligger nu i en række bilag, der gennemgår området for området. Samlet viser opgørelsen, at der skal bruges 27,1 millioner kroner ekstra om året, hvis efterslæbet skal indhentes over ti år. Over hele perioden svarer det til 271 millioner kroner. Det største hul er på afvandingen, hvor der i dag er afsat 3,2 millioner kroner om året, mens forvaltningen opgør behovet for at indhente efterslæbet til yderligere 10,1 millioner kroner årligt. På gadelyset er budgettet 1,8 millioner kroner, og her mangler 5,7 millioner kroner om året.

Under afvandingen ligger 92 kilometer grøfter, som ifølge forvaltningen er i ukendt stand. Der er ikke foretaget systematisk oprensning i mindst 20 år, fordi pengene er gået til akutte problemer. Det koster i gennemsnit 250.000 kroner at rense en kilometer grøft og køre jorden til behandling, og en oprensning af samtlige grøfter vil derfor koste 23 millioner kroner. De seneste otte år er der i snit brugt 160.000 kroner om året på opgaven, i 2024 og 2025 dog 350.000 kroner. Fortsætter det niveau, vil det ifølge forvaltningen tage 66 år at nå alle grøfter igennem. Skal det ske på ti år, kræver det 2,3 millioner kroner om året.

Endnu dyrere er rørene. Kommunen har omkring 13.000 rendestensbrønde med tilhørende stikledninger, og da Per Aarsleff TV-inspicerede 266 stikledninger på 27 udvalgte veje i Nørrebrogadekvarteret, lå 68 procent af dem på et fysisk indeks på 7 eller derover på en skala fra 1 til 10. Det betyder, at stikket er så dårligt, at det bør skiftes eller strømpefores. Forvaltningen antager, at 40 procent af de 13.000 stik vil kræve en indsats over eksempelvis de næste 20 år, og med en gennemsnitspris på 15.000 kroner løber det op i 78 millioner kroner. Fordelt over ti år svarer det til 7,8 millioner kroner årligt. Sker der intet, kan grundejere og veje blive ramt af oversvømmelser, vejkassen kan miste bæreevne, og sammenfaldne rør kan give pludselige huller i vejene, skriver forvaltningen. Samtidig får Fredericia Spildevand øgede udgifter til sine maskiner, når grus, sand og sten føres med ned i systemet.

På asfalten har kommunen omkring 1,48 millioner kvadratmeter vej med en samlet genanskaffelsesværdi for slidlaget på cirka 335 millioner kroner. Registreringer i Sweco Rosy-systemet viser, at 380.770 kvadratmeter har overskredet deres tekniske levetid og skulle have haft nyt slidlag inden 2026. Med en enhedspris på 120 kroner pr. kvadratmeter giver det et akkumuleret efterslæb på 45,7 millioner kroner. Det teoretiske årlige behov for at holde vejnettet stabilt er ifølge bilaget omkring 19 millioner kroner, mens budgettet er 10,8 millioner kroner. Forvaltningen advarer om, at skaderne kan bryde igennem slidlaget og ned i de underliggende bærelag, og peger på Thulesvej som eksempel. Her koster nyt slidlag på hele vejens 4.600 kvadratmeter omkring 470.000 kroner, mens en reparation af bærelaget på blot 450 kvadratmeter koster omkring 650.000 kroner.

Kommunens 277 kilometer fortov får i dag 5,4 millioner kroner om året, mens forvaltningen anbefaler 10 millioner kroner. Med det nuværende niveau tager det omkring 19 år at komme hele fortovsnettet igennem mod ti år med det anbefalede budget. Ifølge bilaget går hovedparten af pengene i dag til at udbedre opspring, og det reducerer fornyelsen og skaber flere skader i det, forvaltningen kalder en negativ spiral.

Broområdet har et samlet kendt efterslæb på 21,3 millioner kroner, og Kanalbyen er ikke medregnet. Den største post er de 31 broer, kommunen deler ansvaret for med Banedanmark. Kommunen ejer helt eller delvist 13 af dem, og her har Banedanmark opgjort efterslæbet til 8,9 millioner kroner, mens kommunen står for asfalt, belægning og fast udstyr på de 18 øvrige, hvor efterslæbet er 3,3 millioner kroner. Dertil kommer 2,3 millioner kroner på omkring ni broer, som Vejdirektoratet ejer, 5,3 millioner kroner på kommunens egne 77 broer og bygværker ifølge en rapport fra Rambøll og 1,5 millioner kroner til nye statslige krav om særtransport, blandt andet bæreevneberegninger og skiltning af frihøjde. Det fremadrettede årlige behov for drift og vedligehold af broerne er i bilaget opgjort til 7,8 millioner kroner.

På gadelyset handler det også om at lovliggøre anlægget. Et notat fra Fredsted Consulting beskriver et scenarie, hvor anlægget på kommunale og private fællesveje bringes i overensstemmelse med de gældende krav. Det indebærer, at alle kabler med koncentrisk nul og 2,5 mm² skal skiftes, at master over omkring 40 år udskiftes på de strækninger, hvor kablerne skiftes, og at tændskabe udskiftes, hvis der skal ske ændringer i dem, eller restlevetiden er under ti år. I alt drejer det sig om cirka 106.000 meter kabeltracé, 2.600 master og 85 tændskabe. Gennemføres arbejdet over fem år, koster det 15,1 millioner kroner om året, over ti år 7,5 millioner kroner og over 20 år 3,8 millioner kroner. Ifølge notatet skal lovliggørelsen ske inden for rimelig tid, hvilket må tolkes som en kortere udførelsesperiode, og en lang periode giver meget stor risiko for større kabelfejl.

Notatet peger desuden på en regning, der ligger længere ude i fremtiden. De LED-armaturer, der blev skiftet mellem 2017 og 2023, forventes at holde omkring 25 år, og mod slutningen af scenariet efter 2042 skal de renoveres eller udskiftes. Prisen er anslået til 58,5 millioner kroner i 2026-priser for 13.000 armaturer.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Teknik- og Miljøudvalgets orienteringssag »Status på kapital i Vej og Park« og de tilhørende bilag fra mødet 28. august 2026.