Politikerne vedtog den dyreste affaldsløsning – og skar pladsen til plast og pap med en fjerdedel

POLITIK. Fredericianerne skal have tre affaldsspande i indkørslen, og det er én spand mere, end den billigste løsning krævede. Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget vedtog den model, forvaltningen selv kalder den dyreste. I bilagenes beregninger koster den omkring 226 kroner mere om året pr. husstand end den billigste, hvilket samlet svarer til godt tre millioner kroner om året. Politikerne ændrede samtidig modellen med større spande og færre tømninger. Derfor står prisen på den vedtagne udgave ingen steder, og plast og pap får en fjerdedel mindre plads, end rådgiveren anbefalede.

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget vedtog mandag 14. september scenarie A, som forvaltningen i sagsfremstillingen selv betegner som den relativt dyreste af de fire løsninger på bordet. Beslutningen afgør, hvordan fredericianerne fremover skal sortere papir, pap, glas, metal, plast og mad- og drikkekartoner.

For stemte udvalgsformand Christian Bro (A), næstformand Palle Dahl (Æ), Niels Martin Vind (V), Kenny Bruun Olsen (V), Christian Jørgensen (I) og Carsten O. Jørgensen (Ø). Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Med beslutningen får husstandene ved parcelhusene og en række andre boliger to nye beholdere på hjul ud over den todelte spand til rest- og madaffald. I den ene beholder deler plast og mad- og drikkekartoner pladsen med pap og papir, og i den anden deler metal og glas. Illustrationerne i bilagene viser desuden en rød kasse til farligt affald og en sæk til tekstiler, som hentes efter behov, mens batterier og småt elektronik skal i en pose på låget af restaffaldsspanden.

Politikerne vedtog samtidig to ændringer i forhold til oplægget. Standardbeholderen bliver på 360 liter i stedet for 240 liter, og beholderne tømmes hver fjerde uge. I forvaltningens oplæg skulle beholderen med plast, pap og papir tømmes hver anden uge og beholderen med metal og glas hver ottende uge.

Rådgiveren JHN Processor har i et notat til forvaltningen, dateret 25. august, regnet på seks varianter af tre forskellige måder at fordele affaldet på. Hver variant findes i en udgave med mange og en udgave med færre tømninger. Alle beregninger bygger på 240 liters beholdere. Rådgiveren har sat indkøbsprisen til 500 kroner pr. beholder og tømningen til 27 kroner pr. gang, baseret på priser fra udbud i andre kommuner og affaldsselskaber. Beholderne afskrives over mellem seks og ti år, alt efter hvor ofte de tømmes, fordi flere tømninger giver mere slid.

Med de forudsætninger koster scenarie A omkring 1.035 kroner om året pr. husstand til indkøb og tømning af de to nye beholdere. Langt størstedelen, 902 kroner, går til tømning. Den billigste variant i notatet ligger på 781 kroner, mens den dyreste ligger på 1.062 kroner. Forvaltningen har selv tilføjet et fjerde scenarie, der ikke indgår i rådgiverens notat. Her kommer der kun én ny beholder ved husstanden, mens glasset skal afleveres i kuber rundt om i kommunen eller på genbrugspladsen. Prisen er opgjort til cirka 809 kroner, men beløbet for kuberne bygger på et estimat fra branchen, fordi antallet af kuber og tømninger ikke er kendt.

Forskellen mellem scenarie A og kubeløsningen er dermed omkring 226 kroner om året pr. husstand. Ifølge forvaltningen er omkring 14.000 husstande omfattet af ordningen, og samlet løber forskellen op i godt tre millioner kroner om året.

Den model, politikerne vedtog, er der dog ikke regnet på i bilagene. Ingen af dem indeholder en pris på 360 liters beholdere eller på den udgave med tømning hver fjerde uge, som flertallet stemte for. Rådgiveren nævner alene en større beholder på 370 liter som noget, borgerne kunne tilbydes at købe til.

Ændringerne rammer også det punkt, rådgiveren lagde mest vægt på. Notatet måler serviceniveauet i antal tømte liter om ugen og konkluderer, at de billigste løsninger giver mindre plads. For lidt plads giver ifølge rådgiveren risiko for overfyldte beholdere, flere borgerhenvendelser, mere utilfredshed, mere arbejde i administrationen og et dårligere arbejdsmiljø for renovationsmedarbejderne. Derfor anbefalede rådgiveren udtrykkeligt en af udgaverne med flest tømninger.

I den oprindelige scenarie A gav beholderen med plast, pap og papir 120 liter om ugen. En beholder på 360 liter, der tømmes hver fjerde uge, giver 90 liter om ugen. Det er en fjerdedel mindre plads til netop de affaldstyper, rådgiveren advarer om. Notatet skriver, at erfaringer fra andre kommuner viser, at det kan være svært at få plads og tømning til at passe til mængderne af plast og mad- og drikkekartoner samt pap og papir. Glas og metal får til gengæld mere plads end i oplægget, men de fraktioner er ifølge rådgiveren sjældent et problem, fordi beholderne typisk tømmes, før de er fyldt.

Rådgiverens vurdering af serviceniveauet har også en tydelig begrænsning. Notatet skriver selv, at den ikke omfatter antallet af beholdere, pladsbehovet på grunden eller spørgsmålet om, hvorvidt spandene skal stilles frem til skel. Samtidig kalder notatet antallet af beholdere pr. husstand politisk følsomt. Tre beholdere er ifølge notatet den mest udbredte løsning i landet. I 2025 havde 48 kommuner tre beholdere, 28 kommuner fire, 21 kommuner to og én kommune kun én.

Til gengæld har den vedtagne model en fordel, som både rådgiveren og forvaltningen fremhæver. Metal og glas holdes i hvert sit rum. Flere sorteringsanlæg har ifølge notatet peget på, at det kan svække genanvendelsen at blande metal med glas eller plast, og rådgiveren udelukker ikke, at der på sigt kan komme krav om at indsamle metal for sig. Forvaltningen skriver, at genanvendelsesindustrien og de kollektive ordninger under producentansvaret for emballager er imod sådanne blandinger. Derfor rummer scenarie A ikke samme risiko for, at løsningen senere skal laves om. Forvaltningen fremhæver også, at alle beholdere i modellen er delt 60/40, så en skraldebil på én rute lettere kan hjælpe til på en anden.

De øvrige scenarier har hver deres svagheder ifølge bilagene. I scenarie B blandes glas og metal, og erfaringer viser, at der ofte er meget luft i det rum ved tømning. Til gengæld skal husstanden kun køre to beholdere frem og tilbage på hver tømningsdag. I scenarie C er det ifølge forvaltningen uvist, om der er plads nok til plast og mad- og drikkekartoner. Kubeløsningen beskriver forvaltningen som en mærkbar serviceforringelse, fordi husstandene ikke længere kan komme af med glasset ved hjemmet. Det er i forvejen svært at finde plads til nye affaldsløsninger i bybilledet, og til sammenligning har Vejle Kommune sat omkring 250 glaskuber op.

Baggrunden for hele omlægningen er en beslutning fra 8. juni. Her godkendte udvalget at gå fra sække til beholdere på hjul efter pres fra Arbejdstilsynet, som vurderede, at det var nødvendigt, hvis indsamlingen skulle leve op til arbejdsmiljøloven. I dag hentes de seks genanvendelige affaldstyper i sække 11 gange om året.

Beslutningen blev truffet i udvalget, der ifølge indstillingen selv skulle godkende den løsning, det fandt bedst egnet. Det fremgår hverken af referatet eller bilagene, hvornår de nye beholdere rulles ud, eller hvad den enkelte husstand kommer til at betale for den model, politikerne vedtog.

Læs også:

Konservative står alene med kritik af tre skraldespande i hver indkørsel