Avisen

Nyheder og indsigt fra Fredericia.

fredericiaavisen.dkOpinion

I politik må sandheden vente

I politik må sandheden vente

I Fredericia må vi vente på, at byens politikere vil delagtiggøre os i den store visdom om besparelser. Byrådet har jo selv valgt ikke at være i dialog med borgerne, bortset fra De Konservative – tak til dem.

Som borgmesteren udtrykker det – der skal være ro. Ja, men for hvem skal der være ro? Er det, så I ikke forstyrres i budgetplanlægningen, eller er det ro fra borgerne?

Svaret må stå hen i det uvisse.

Næh, borgeren kan bare skrive, for så ved de snedige politikere, at det er der ikke mange, der gør. Og ikke mindst, så bliver de ressourcesvage ikke hørt – netop dem, der har brug for hjælp, må så håbe på, at andre skriver.

Jacques Esterel har sagt følgende: »Politik er en så alvorlig sag, at man ikke fortsat kan overlade den til politikerne.«

Derfor giver jeg også Andreas Andreassen ret, når han skriver om det tomme rum. Der beskrives, at der blev givet et håndslag på ikke at udtale sig.

Dette med baggrund i, at de gerne vil vælges igen, og så er det bedre at holde mund end at afsløre noget. Det bliver ikke nemmere for borgerne at få det at vide, men enighed gør som bekendt stærk. Det synes at være mottoet for et flertal af byrådets partier.

Jeg kan kun give AA ret, når han skriver: »Borgerne argumenterede med en væg:«

Politikerne beskytter sig selv. Hvad er det for et samfund, Fredericia er ved at udvikle sig til? Af artiklen fremgår det ligeledes, at De Konservative er upolitiske, fordi de vil tale med byens borgere.

Det byrådsflertal skulle tage og skamme sig, dels for at nedgøre sine egne borgere og dels for at kalde De Konservative for upolitiske.

Det må I kunne bedre.

»Politik er at ville,« sagde Olof Palme.

Hvad vælger Fredericias byråd? De Konservative har valgt side – de vælger borgerne.

Del artiklen

Læs også

Grønne plantekasser og lukkede døreDit handicap må ikke stå i vejen for kræftscreeningPISA var ikke nogen succes for Fredericias folkeskolerVi kan ikke spare os til tidligere hjælp