Søndag aften var der et slagsmål ude foran Danmarksgade 5 i Fredericia. Ingen af de tre parter påstod, at de havde deltaget i det, og den ene sagde, at han var gået ind i en lygtepæl.

Søndag klokken 23:06 blev politiet tilkaldt til et slagsmål i Danmarksgade.

Det var sket ude foran arealet ved Danmarksgade 5, hvor tre mænd havde indledt sig i et slagsmål. De fik alle en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, oplyser vicepolitikommisær Mikkel Ross.

Efter sigtelsen nægtede de tre at have deltaget i slagsmål. Den ene part sagde, at han var gået ind i en lygtepæl. De to øvrige sagde, at de også var uskyldige, og det var de to andre, der var til stede, som havde været oppe at slås.

De sigtede er alle mænd, der er henholdsvis 39 år, 31 år og23 år, og er alle fra Fredericia