Simon Juul er 35 år, civilingeniør, far og ledig siden januar 2025. Hans uddannelse er svær at forklare for arbejdsgivere. Tirsdag i Tøjhuset prøvede han alligevel.
Det er svært at sælge noget, der ikke har en pæn etiket. Det er måske ikke ordene, Simon Juul ville bruge selv, men det er meningen bag dem.
»Hvis jeg siger til en arbejdsgiver, at jeg er uddannet inden for lærings- og oplevelsesteknologi, så siger det lidt om, at titlen i sig selv ikke rigtig forklarer, hvad det er, jeg kan,« siger han. »Jeg kalder en stærkstrømsingeniør. Der ved man ligesom, hvad det handler om.«
Simon Juul er 35 år, bor i Fredericia og har boet her de seneste seks år. Han er civilingeniør i en disciplin, der blander det tekniske med det bløde. Noget kommunikation, noget design, noget teknik. Han blev ledig for to år siden, var på barsel, og har søgt job siden januar 2025.
Det er ikke gået, som han havde forestillet sig.
»Jeg har en lidt skæv uddannelse,« siger han. »Og så tror jeg, at jeg er lidt svær ved at sælge mig selv. Ligesom helt konkret at udtrykke, hvad er det, jeg kan. Hvad er det, jeg kan bidrage til.«
Det var hans konsulent på jobcentret, der fortalte ham om arrangementet i Tøjhuset. Karriere- og netværksdagen, hvor 110 ledige akademikere var inviteret til at møde tolv virksomheder. Hun mente, det ville passe perfekt til ham.
Forud havde Simon Juul og de øvrige kandidater modtaget forberedelsesmateriale fra arrangørerne. Modeller for, hvordan man bygger en pitch op. Hvordan man præsenterer sig selv på få minutter, så det går rent ind hos den, der lytter.
»Vi skulle prøve at bygge den op på en bestemt måde, og se om vi kunne skabe noget, som vi kunne bruge her i dag til at sælge os selv over for virksomheden,« siger han.
Dagen begyndte med en guidet gåtur gennem Fredericia for de tilrejsende. Bagefter satte deltagerne sig ved bordene, og klokken styrede rotationen. Seks til ni minutter per bord.
Simon Juul nåede ikke alle.
»Det har ikke været så nemt at komme til alle steder, fordi der er mange, der skal tilgodeses,« siger han. »Rigtig mange steder. Der har de god tid på at præsentere sig selv, og hvad det er, de har af afdeling og stillinger og hvordan det er at være der som medarbejder. Og så har vi haft sådan en lille mulighed for at stille nogle spørgsmål.«
Ingen virksomhed gav ham et konkret tilbud ved bordet. Det var heller ikke meningen. Men ved Forsvarets bord skete der noget.
»Der sagde de i hvert fald, ingeniør, I skal ringe til hende her ude fra dronecentret i Odense,« fortæller Simon Juul. »Og bede med kaffe med, fordi de søger.«
Han har et navn og et nummer i lommen, han ikke havde, da han stod op om morgenen. Det er ikke et job. Men det er nærmere et job, end han har været længe.
»Nu har jeg været ude og snakke med nogle virksomheder og andre kandidater også,« siger han. »Også fået lidt træning ind.«
Om der kommer en kop kaffe ud af det, ved han ikke endnu. Om der kommer en ansættelse, ved han slet ikke. Han ved kun, at han ringer.
Hvis arrangementet bliver gentaget, og han på det tidspunkt stadig leder, vil han gerne med igen.
»Det tror jeg helt bestemt,« siger han.
