Duggen lå stadig på græsset, en stille påmindelse om nattens ro, da Fredericias morgenfriske borgere tog de første skridt ud i den nye dag. Det er tidligt, men det er heller ikke en almindelig dag. Det er den 6. juli 2023. Der er en særlig knugende forventning i luften, blandet med den klare lugt af krudt.
Siden 1852 har byens borgere vågnet op til lyden af kanonsalut fra Prins Georgs Bastion. En tradition som har fundet sted hvert år for at markere slaget om Fredericia den 6. juli 1849, en begivenhed der i høj grad har formet Fredericias identitet. Slaget blev et vendepunkt i Treårskrigen og var med til at sikre Danmarks suverænitet.
Saluten består af 27 skud affyret som en hyldest til H.M. Dronningen, en gestus der binder Fredericias historie sammen med det moderne Danmark. Skuddene lyder med dybe, rungende ekkoer, der genlød mellem byens ældste og mest historiske bygninger. Det er et storslået syn, når de grønklædte frivillige fra Hjemmeværnets panserbataljon synkront affyrer kanonen mod den stadigt lysere morgenhimmel.
Kanonsalutten er mere end bare en tradition; den er en levende del af Fredericias identitet, en årlig erindring om byens historiske betydning. Denne morgen, som alle andre 6. juli morgener, bliver byen genfødt med hvert skud, mens den fejrer sin stolte historie og ser fremad mod sin fremtid.
Et lille skilt med ordene “skud kommer” antyder hvad der skal ske. Med et ryk sænkes det hvert minut, og med det signaleres det næste skud. Folkemængden står forventningsfuldt og ser frem mod det øjeblik, de alle er samlet for. Selvom alle ved, hvad der kommer, går der alligevel et lille sus gennem mængden ved hvert skud.
Børnene, de mindste med farvestrålende høreværn, holder deres forældres hænder stramt. Øjnene er store og fulde af forventning. Nogle kigger op mod deres forældre, søger bekræftelse for, at alt er, som det skal være, trods den voldsomme lyd.
Voksne står skulder ved skulder, nogle med kaffekrus i hånden, forsøger at holde varmen i den kølige morgenluft. De udveksler smil og nikker, genkender og anerkender den dybere betydning af dette øjeblik.
Lyden af kanonskuddet lyder igen, skaber endnu et rungende ekko, der for en stund får alle andre lyde til at forstumme. Det er en buldrende påmindelse om Fredericias stolte fortid og betydningen af det, der blev opnået her.
Fuglene, der kortvarigt forstyrres af skuddet, svirrer op mod den lysere morgenhimmel, en scene, der hver gang skaber silhuetter mod det gradvist lysere himmelstrøg. Det er et øjeblik, der ikke kun vækker sanseapparatet men også fornyer forbindelsen med byens historie og samfundet omkring.
Med hvert skud, mens skiltet ryger ned, følger et øjebliks stilhed, et kortvarigt åndedrag, inden livet igen begynder at røre på sig. Lyden af snak, af børns glædesudbrud, af fuglenes kvidren genoptager sin plads i morgenen, kun for igen at blive fortrængt af det næste skud. Det er et pulserende, levende mønster, der afspejler hjerteslaget i denne særlige dag i Fredericias kalender.
– Tillykke med dåben, smiler en far ned til sin unge søn, en vittig hentydning til drengens første møde med de mægtige kanonskud på volden. Lige i det øjeblik, hvor farens ord hænger i luften, fyldes omgivelserne af endnu et rungende brag.
Alt omkring dem – snak, bevægelse, synes at forstumme i det intense øjeblik. Kanonskuddet dominerer ethvert andet sanseindtryk, og både far og søn smiler til hinanden, dåben er fuldført.
