I den seneste udvikling indenfor medieverdenen, har JFM annonceret en massiv reduktion i arbejdsstyrken, hvilket har efterladt denne liberale observatører rystet – men ikke overrasket.
Som en ægte liberal skal man spørge: Er dette et symptom på et større problem i den måde, vi ser på medier og markedsøkonomi?
For de 57 medarbejdere, der har mistet deres job, er det mere end blot tal, på et regneark. Det er en hård realitet. Mens vi liberale ofte fejrer de frie markedskræfters effektivitet, rejser denne situation spørgsmålet om: Er der en grænse for, hvor “fri” et marked bør være, især når det gælder pressen?
Det er ingen hemmelighed, at mediemarkedet er og i lang tid, har været under enormt pres. Konkurrencen fra digitale platform, skiftende forbrugsmønstre mv., har haft en stor indvirkning. Men den seneste udvikling hos JFM peger på en dybere krise: en krise i lokaljournalistikken.
Det liberale synspunkt er: at markedet vil tilpasse sig. Nyhedsmedier, som ikke kan tilpasse sig, bør ikke overleve. Lokaljournalistikken er ikke kun en forretning; det er en nødvendig del af et sundt demokrati.
Når lokalmedier kæmper, er det mere end blot en økonomisk fejljustering; det er en trussel mod den demokratiske infrastruktur.
Ironisk nok kunne man argumentere for, at en vis grad af “planøkonomi” måske ikke er så skidt endda, i hvert fald når det kommer til journalistik. Men så kan man jo støtte alt der ikke er omstillingsparat og kan en virksomhed ikke overleve, så må den dø eller tilpasse sig, vi holder ligegyldige virksomheder i live med enorm statsstøtte som SAS, Post Nord, DSB i forskellige udgaver og mange andre, det er de arbejdspladser ikke værd.
Den bebudede øremærkning til lokal- og regionaljournalistikken, er ikke et skridt i den rigtige retning. Leder af nyhedsmedier der popper op, som jammerlapper klager sig over manglede statsstøtte, burde finde andet job.
Politikkerne støtter medierne for egen vindig og derved fastholder en platform og et talerør for egen valgflæsk. De tænker ikke, på borgernes uvildige nyhedsinformation, kald det bare manipulering, kammerateri eller andet slemt, det er ikke en liberal tankegang.
Tiden er inde til at genoverveje om visse aspekter af vores samfund – som pressen – kræver en anden tilgang.
Vi over for et paradoks: Står de liberale idealer om frie markedskræfter i konflikt med behovet for at beskytte de institutioner, der er fundamentale for vores samfundsstruktur.
Er det på tide at se ud over det rene markedsdrevne synspunkt og anerkende, at nogle ting er vigtigere end bundlinjen – selv for en liberal.
Svaret er nej.
Borgernes frie valg i pressen skal ikke svækkes ved at bestemte partier holder bestemte medier i live for at give politikkerne et talerør.
Den frie presse skal være FRI.
I Danmark er der flere og flere mindre medier, der lever fint og med flere ansatte, uden støtte.
Typografiens gyldne æra begyndte med Gutenbergs opfindelse af den flytbare type i det 15. århundrede, faget uddøde i det 20 århundrede.
Har de store medier glemt det og hvad der sker, hvis man ikke følger med og arbejder smart?
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
