Fondsmidler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond betyder, at Museerne i Fredericia i samarbejde med Vejlemuseerne og Museum Kolding kan begynde et nyt forskningsprojekt om 1600-tallets krige og kriser, og hvad de har haft af indflydelse på befolkningen

Hvad gør 100 år med krige, pandemier og kriser ved mennesker? Og hvordan håndterer man det kaos, der følger med – både konkret men også mentalt? Disse spørgsmål kommer Fredericia Museerne i samarbejde med museerne i Kolding og Vejle til at undersøge, når de retter fokus mod 1600-tallet, hvor Trekantområdet var skueplads for tre forskellige krige.

Forskningsprojektet ”At håndtere kaos” har netop modtaget midler fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond og sammen med en tidligere bevilling fra Augustinusfonden er projektet fuldt finansieret.

Det betyder, at forskningsprojektet begynder til september, hvor forskere fra de tre museer skal fokusere på de fire delprojekter – troen, kampen, traumet og erindringen – der tilsammen udgør det samlede forskningsprojekt.

Tematikken er både nærværende og aktuel
Selv om 1600-tallet ligger mange århundreder væk, så er både krig, pandemier og kriser stadig både nærværende og meget aktuelle.

– Det er yderst interessant, at Museerne i Fredericia i samarbejde med kollegaer fra Vejle og Kolding nu være med til at kaste nyt lys på noget, der desværre stadig er aktuelt den dag i dag – nemlig krig og kriser. Krig og kriser fylder desuden meget i Fredericias historie, og set i det lys giver det også rigtig god mening, at vi her i Fredericia er med til at løfte det nye forskningsprojekt, siger Peder Tind, der er formand for Fredericia Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg.

Samarbejde mellem tre museer
Forskningsprojektet er et samarbejde mellem Vejlemuseerne, Museum Kolding og Museerne i Fredericia, og støttes med 1,2 mio af Augustinus Fonden og 950.000 kroner fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Forskningsprojektet består af fire delprojekter, med overskrifterne troen, kampen, traumet og erindringen.

Delprojektet om troen fokuserer på, hvordan man anskuede verden og undersøger, hvordan religion og tro hjalp med til at håndtere hverdagens kaos.

I delprojektet om kampen vil de tre kriges militærlejre og kamppladser blive undersøgt arkæologisk.

Delprojektet om traumet fokuserer på den mentale og fysiske genopbygning lige efter krigene.

Delprojektet om erindringen undersøger, hvordan lokalbefolkningen i sagn og stednavne har erindret 1600-tallets krigstid h