Flere indbrud og tyverier fra biler, er hændt mandag nat og dag. Der er tale om fem slags indbrud i personbiler og varebiler.

Mandag i tidsrummet 02.00-05.00 i Sjællandsgade er der i en Mercedes knust en rude i venstre bagdør. Man har stjålet en Lenovo bærbar.

Klokken 09.00 modtager Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en Volkswagen på en anden adresse. Her er der stjålet en Makita-boremaskine inklusiv batterier til boremaskinen, og en Milwaukee-boltsav.

Ligeledes får Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud i en bil på Indre Ringvej, hvor der er knust endnu en rude, og her stjålet et par solbriller.

I Norgesgade, hvor der mandag aften også var brand i en bil, er der mellem søndag klokken 20.00 og mandag 08.40 knust to sideruder i en varebil og stjålet tre kasser Makita-værktøj. Hvorvidt sagerne hænger sammen ved man ikke endnu.