Omfanget af svigtede kaniner får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre til at pause avlen. Danskerne skal tømme internaterne i stedet for, lyder det fra foreningen.
De bliver ved med at dukke op. Forladt i skove, kasser, bure, sportstasker, på landeveje og andre steder hvor de ikke burde være. Kaninerne har siden 2021 været det andet mest udbredte dyr på Dyrenes Beskyttelses internater, og internaterne må løbende udvide deres kaninafdelinger for at kunne følge med.
Overpopulationen af kaniner, får nu Dyrenes Beskyttelse til at opfordrer til at private droppe avl, så længe internaterne er fyldt op med kaniner. Hvis kaninkrisen skal afhjælpes, skal de kaniner der allerede sidder og venter på nye hjem, adopteres ud.
– Vores ønske er, at dem der har kaniner, sørger for at de ikke formerer sig. Enten ved at holde hanner og hunner adskilt eller ved at få dem neutraliseret. Der er simpelthen ikke et marked for at afsætte kaninunger, og de fleste af unger ender derfor med at sidde alene i små bure, eller komme ind på vores internater, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er plads til flere, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Vi står i en populationskrise
I 2022 modtog Dyrenes Beskyttelse 835 kaniner, fordelt på foreningens 10 internater, men mange flere kaniner lever under dårlige forhold.
Den nyeste undersøgelse viser at der lever 160.000 kaniner i private hjem i Danmark, hvoraf 71 procent lever i bur. 61 procent af disse kaniner er ovenikøbet anskaffet som et kæledyr til børn og unge under 17 år, og når børnene mister interessen for dyrene, så vil forældrene gerne af med dem igen.
Kaniner kan blive op til 15 år gamle og i den periode kan mange børn nå at flytte hjemmefra, og så står forældrene tilbage med den daglige pasning af kaninerne.
– Vi står i en populationskrise med kaniner. Der er alt for mange kaniner, i forhold til hvor mange mennesker der reelt ønsker at holde kanin. Vores kaniner sidder i lang tid på internaterne og venter på nye hjem, og flere ønsker samtidig at komme af med deres kanin, siger Karina Fisker.
Knap 100 kaniner søger nyt hjem
Der sidder netop nu næsten 100 kaniner som venter på at finde nye hjem, og kaninerne sidder i gennemsnit 58 dage før de adopteres. For at kunne tage imod nye kaniner, er det nødvendigt at dem der allerede venter på nye hjem, kommer afsted.
Vejdirektoratets foreløbige estimat over ulykkestal viser, at 154 personer blev dræbt i trafikken i 2022. Det er flere dræbte end i 2021, som var præget af corona, men tallene peger samtidig på, at færre blev dræbt i 2022 end alle øvrige år, siden ulykkesstatistikken begyndte i 1930.
Selv om 2022 var et år næsten uden coronarestriktioner, og trafikniveauet derfor stort set var tilbage på samme niveau som 2019, viser de foreløbige tal fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken sidste år var lavere end før pandemien.
Tallene viser, at 154 personer blev dræbt i trafikulykker i 2022, mens omkring 2.800 kom til skade. 154 dræbte er færre dræbte end alle år før 2021, hvor der er blevet opgjort dræbte i trafikken.
De foreløbige ulykkestal er baseret på et estimat ud fra de ulykker, der er rapporteret indtil nu. Den endelige registrering af alle ulykker bliver foretaget i løbet af foråret, og Vejdirektoratet melder de endelige tal ud i det sene forår.
Fortsat lavt antal dræbte
Årene 2020 og 2021 var nogle ret særlige år i trafikken, da coronarestriktioner og generel nedsættelse af samfundsaktiviteten resulterede i mindre trafik på de danske veje. Det er derfor ikke helt uventet, at antallet af dræbte kunne risikere at blive en smule højere i 2022. Der er dog stadig tale om et historisk lavt niveau af trafikdræbte.
For blot 20 år siden blev der dræbt mere end 400 personer hvert år på de danske veje, så i løbet af denne periode er det lykkedes at få antallet af dræbte mere end halveret, selvom trafikken i samme periode er steget. Der ligger dog fortsat et arbejde med at nå Færdselssikkerhedskommissionens mål om 90 eller færre trafikdræbte i 2030.
Hastigheden på vejene faldt
Vejdirektoratets hastighedsmålinger viser, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022, end den har været både i årene under coronapandemien, men også i forhold til 2019. Det er ikke muligt at sige med sikkerhed, at der er en sammenhæng mellem det og det lave antal dræbte, men generelt har en lavere gennemsnitshastighed en positiv effekt på trafiksikkerheden.
Det skyldes dels, at en andel af ulykkerne bliver forhindret blandt andet på grund af en kortere reaktions- og bremselængde og dels, at en andel af de ulykker, der sker, bliver mindre alvorlige på grund af lavere kollisionshastigheder.
Afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet, siger: – Det er menneskeligt at fejle, og som trafikant begår vi fejl. Derfor er det vigtigt, at vi hjælper trafikanterne til at have en god adfærd på vejene, det gør vi blandt andet ved en sikker og letforståelig infrastruktur.
I Rådet for Sikker Trafik er der glæde over udviklingen.
Administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik, siger: – I Rådet for Sikker Trafik arbejder vi hver dag for at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken herhjemme, og vi glæder vi os over den positive udvikling i 2022. Men vi er ikke i mål, for hver evig eneste dag er der fortsat mange mennesker, der enten bliver dræbt eller kommer til skade i trafikken. Dette skyldes i langt hovedparten af tilfældene dårlig adfærd i form af uopmærksomhed, for høj fart eller indtagelse af alkohol. Der er grund til at glædes over udviklingen, men samtidig bruge den som motivation til at fortsætte det målrettede arbejde mod at komme endnu længere ned i antal af dræbte og tilskadekomne. Og det bedste middel starter med, at vi alle kigger på og forholder os til vores egen adfærd i trafikken.
Også i Færdselsstyrelsen vil man fortsætte med at have fokus på at øge trafiksikkerheden.
Direktør Stefan Søsted, Færdselsstyrelsen, siger: – Det glæder mig, at antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken er historisk lavt samtidig med, at vores mobilitet er normaliseret efter pandemien. Jeg hæfter mig ved, at gennemsnitshastigheden på de store veje er lavere i 2022 – det er positivt for trafiksikkerheden. I Færdselsstyrelsen fortsætter vi arbejdet med at øge trafiksikkerheden og har fortsat fokus på, at de nye bilister på vejene er sikre og opmærksomme i trafikken.
Hos Midt- og Vestsjællands Politi fortsætter man indsatsen med politiets kontrolarbejde.
Vicepolitiinspektør Thomas Tarpgaard, Midt- og Vestsjællands Politi, siger: – Det er stadig ambitionen, at antallet af trafikdræbte skal længere ned. Og der er heldigvis mange faktorer, der hjælper os med at nå det mål, blandt andet lavere gennemsnitshastighed og mere sikre biler. Politiets kontrolarbejde, hvor vi især sætter ind over for dem, der kører for stærkt, er påvirkede eller er uopmærksomme, sigter mod at vi både griber ind over for de farligste bilister og øger bevidstheden hos befolkningen om værdien af at køre sikkert i trafikken.
Fakta om ulykkestallene for 2022
Ulykkestallene stammer fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik, der bliver udarbejdet på baggrund af indberetninger af trafikulykker fra politiet.
Såvel politiets rapportering som vejmyndighedernes behandling af indberetningerne pågår fortsat, og tallene for 2022 vil først være endeligt opgjort i begyndelsen af forsommeren. Der er derfor her tale om et estimat ud fra de foreløbige tal.
Jon Slot Hansen, Medindehaver af Kraft Biler. Foto: AVISEN
2023 er i gang, og hos Kraft Biler i Fredericia ser man lyst på året, hvilket der også er god grund til efter et godt januarsalg. Bilbranchen er ramt af et nyt fokus, hvor de danske bilister oplever et positivt fokus mod el-biler, men det er slet ikke sikkert, at el-bilen er så grøn, som reklamerne giver udtryk for. Samtidig er det danske el-bilmarked blevet ramt af en kæmpe bombe, da Tesla for nylig satte prisen ned med 100.000 kroner, men hvordan ser forhandlererne bilmarkedet anno 2023?
Da jeg træder ind ad døren hos Kraft Biler, bliver jeg som altid overvældet af, hvor blank man kan polere en bil, lyset og den specille duft, der kan give alle lyst til at sætte sig ind bag rattet. Måske det bare er mig, men jeg synes, det er en spændende og imponerende oplevelse, når man går rundt mellem alle de mange biler. Jeg kan høre en motor gennem væggen fra værkstedet og ovre i hjørnet er sælgerne samlet, de ser TV2 News og drikker kaffe, de er ved at være klar til en ny dag. Jon, medindehaver af Kraft Biler, kigger op og vinker mig over.
Jon er også bestyrelsesmedlem i AutoBranchen Danmark, og dermed kan han, udover den lokale vinkel, give et større indblik i, hvordan det rent faktisk går i bilbranchen, hvor den ene nyhed afløser den anden.
– Vi er overbevidste om, at man i 2023 kan møde et stille første kvartal i bilsalget generelt. Det er dog ikke den oplevelse, vi har fået her i firmaet. Vi har haft en kanon januar måned. Det er også baseret på, at vi har et godt varelager til tiden. Det redder os i forhold til mange andre bilforretninger, fortæller Jon Slot Hansen.
Det er særligt den markante prisnedsættelse på Teslaen, der koster lige nu, og der har Kraft Biler været noget mere konservative i sit indkøb inden, så man står ikke med et stort varelager af eksempelvis Teslaer.
– Da jeg kørte hjem fra skiferie i søndags, holdt der minimum 30 autotransportere ved grænsen, der ventede på at køre ind i Danmark. De må ikke køre dernede i Tyskland om søndagen. Det viser igen, at der er nogle bilhandlere, der bliver ramt af, at man skal binde 100.000 kroner i enden af en Tesla lige nu. Det bliver bilforhandlerne hårdt ramt af nu.
På værkstedet hos Kraft Biler. Foto: AVISEN
Der er flere årsager til, at man ikke har satset på at købe stort ind af el-bilerne endnu hos Kraft Biler. Jon Slot Hansen peger på, at infrastrukturen, der skal bakke det nye bilmarked op slet ikke er på plads i praksis endnu.
– Generelt så fungerer de nye grønne biler ikke for mig. Hvis jeg skal til møde i København, videre til Aarhus og videre igen, så skal jeg lade rigtig mange gange, og selvom jeg har en lader, så tager det bare tid. Jeg kan også se, at ladestationerne er overbebyrdet, og det sikkerhedsnet, der skulle være med, at man kan lade hurtigt, det fungerer ikke endnu.
Kraft Biler sælger en tredjedel af alle biler til bilister i lokalområdet, og derfor tror Jon Slot Hansen også, at det er vigtigt, at man ved, hvad kunderne efterspørger, hvis man vil have succes.
– Det er ikke fordi, vi ikke satser på el-bilerne. Jeg tror mere, at det handler om, at vi er en gammel bilforretning, der har eksisteret siden 1986. Vi har siden starten altid haft det gode købmandsskab for øje. Vi har købt det, folk har efterspurgt. Når krisen er ovre, og alle ville køre de store biler, som eksempelvis BMW, så har vi nogle af dem, men ikke mange. Vi er bedre til Hr. og Fru Danmark. Skolelærerne, dem der arbejder i byen, på værftet, Carlsberg, raffinaderiet og så videre. Hver tredje bil vi sælger, sælger vi i lokalområdet. Vi prøver derfor at købe de biler, som kunderne efterspørger, siger han.
Og den lokale satsning og tilstedeværelse bliver bemærket af kunderne, der belønner bilforretningen med gode anmeldelser på eksempelvis værkstedsdelen.
– Vi har en score på 4,9 ud af 5 mulige. Alle byens lokale håndværkere får serviceret biler hos os, fordi vi altid kan tilbyde dem en låne bil, fordi vi er hurtige og effektive. Vi har et sindsygt godt team over hele linjen. Vi holder vores medarbejdere i mange år. Nogen har 20-, 25- og 30-års jubilæum, siger Jon Slot Hansen.
Jon Slot Hansen er heller ikke sikker på, at el-biler bliver fremtidens vinder blandt bilisterne.
– Over tid vil bilparken i Danmark skifte, men om det bliver el-biler, brintbiler eller rent faktisk dieselbiler, der bliver vinderen, det ved man ikke. Det kan jo være, at dieselbilen ikke forurener så meget samlet set. Det kan være, at billedet er anderledes, hvis man ser på processen fra man starter med at producere en bil til den ender i graven. Der er slet ikke lavet målinger nok på, hvor meget en el-bil eksempelvis kommer til at forurene fra start til slut, fortæller Jon Slot Hansen.
Politisk blæser vindene mod de løsninger, der jo markedsføres som mere grønne, så hvad vil du mene, at forbrugerne skal vælge af biltype?
– Jeg har altid haft den holdning, at man skal købe bilen ud fra det behov, man har i dag. Jeg venter eksempelvis selv på den længere rækkevidde for el-biler. Jeg var til bestyrelsesmøde i San Francisco, hvor vi besøgte Tesla og en bilfabrikant, der hedder Lucid. De havde en flot el-bil med en rækkevidde på 900 kilometer, men det kostede også 1,5 millioner kroner, hvis den skulle til Danmark. 900 kilometer, så giver det mening med en opladning, men for mig er de normale el-biler med 300 kilometer på en opladning, når det er varmt og lidt mindre, når det er koldt vejr, er det ikke mange kilometer, hvis du skal til Italien, København eller Skagen, men nu ser vi, fortæller Jon Slot Hansen og slutter:
– Vi er meget positive på året 2023, og vi tror på fremgang. Vi kan hurtigt købe flere biler ind, hvis vi skal. Vores styrke er, at vi har været her i mange år, og har et værksted, der er klar til at servicere kunderne, så vi er klar på året. Vi glemmer måske noget hurtigt, som danskere, at der er penge nok i samfundet. Familien Danmark har aldrig været så rige før, så normalt vil mange sige, at det ser fornuftigt ud. Der betyder de nuværende renter mindre, end de gjorde i vores forældres generationer, hvor renterne lå på 18 procent og op. Det er stadig meget billigt at købe en bil på afbetaling. I dag får man meget bil for pengene, og der er mange spændende brugte biler på markedet.
Et arbejder der trods stor erfaring og bred uddannelse kræver koncentration
Fremadrettet bringer Fredericia AVISEN et portræt af en musikalsk personlighed i Fredericia. Kendt som mindre kendt, med henblik på at gøre den lokale musik og det bidrag folkene bag musikken yder, synlig for den store offentlighed.
Organist Niels Erik Aggesen har et af de mest imponerende musik-CV’er, som denne skribent nogensinde har set. Et CV, der vidner om et langt liv, hvor han fra barnsben og stadig i dag, tæt på pensionistalderen, begår sig i musikkens verden. Mere specifikt i den kirkelige og den klassiske del af dette univers.
Niels Erik Aggesen kommer fra et hjem med klaver, hvor sang og musik var en del af livet, men i et sønderjysk landdistrikt var musikkens vej ikke nødvendigvis den vej, der skulle følges, når slægten, man er født ind i, lever af landbrug.
En pipe tobak gør godt efter en øver. Foto: AVISEN
Heldigvis for Fredericia og mange andre musikelskere blev Niels Erik ikke uddannet inden for landbruget. Niels Erik Aggesen begyndte i en tidlig alder at spille klaver. Han lærte noder tidligt og i en alder af kun 13 år påbegyndte han i 1968 orgelundervisning.
Her blev grundstenen lagt til et liv inden for musikken, hvilket fredericianere og mange andre har nydt og stadig kan nyde godt af.
Trods det faktum, at Niels Erik Aggesens musikalske opdragelse var i en beskeden landsbykirke, med et lige så beskedent orgel, blev han hurtigt fascineret af dette instrument. Han besluttede, at dette skulle være hans instrument. Derfor tog han efter sin konfirmation kontakt til en af de lokale organister for at modtage undervisning. Dette blev accepteret med et modkrav til Niels Erik Aggesen om, at han så også skulle spille til gudstjenesterne.
Den musikalske mesterlære, der blandt andet foregik i Sommersted og andre sønderjyske kirker, henledte samtidig Niels Erik Aggesens opmærksomhed på gudstjenesten som en tradition og begivenhed, der har varet ved i hundredvis af år med de detaljerigdomme og forskelligheder, der følger med ved højtidelighederne.
En del af koncerterne og højtiderne kræver man skifter orgel i en fart.
Bondeslægten med sang og musik i blodet havde nok, uden at vide det, banet vejen for et stortalent.
Til spørgsmålet om, hvad der nu mere end 50 år efter, giver ham glæde og fortsat fornøjelse i det store perspektiv som organist, svarer Niels Erik Aggesen, at det er mangfoldigheden i det at være organist, der betyder noget: Det at spille til alle former for kirkelige handlinger, de glade som de sørgelige, samt de almindelige kirkelige handlinger, som et kirkeår nu byder på. Det er kerneydelsen.
Derudover er der ansvaret for korarbejdet, og de koncerter, der afholdes i kirken, hvilket er med til at gøre det mangfoldigt. Som organist sidder man ofte gemt af vejen, helt alene, men med de tilhørende musikalske funktioner, som især korarbejdet tilfører, har man en stor menneskelig og musikalsk berøringsflade, der sikrer udadvendtheden.
Ved spørgsmålet om, hvad der i Niels Erik Aggesens karriere har været det mest mindeværdige, bliver han eftertænksom. Han fremviser ikke ét, men et hav af plakater fra indspilninger og forestillinger, som han har medvirket i på den ene eller anden måde. Det var let at se og høre på Niels Erik Aggesen, at han ikke havde ét, men mange store begivenheder og minder gennem sit mangeårige virke. Men han nævner også de mere jævne ting som en korprøve, der bare lykkedes i første hug, en gudstjeneste, hvor ting går op i en højere enhed og hvor man får den der følelse i kroppen, der bare siger: ”YES”.
Med ryggen imod folket og koret, men med bakspejl, så der kan følges med
Hvis man tror, at Niels Erik Aggesen ligger på den lade side, når de kirkelige handlinger er overstået, så må man tro om igen. Niels Erik Aggesen fremviser intet mindre end tre propfyldte ringbind og et fjerde, der er godt på vej. Det vidner de mange, mange, mange koncerter, som han har arrangeret, om. Han er især glad for at spille til koncerterne, da det altid er afslutningen på mange dages og ofte måneders arbejde, der munder ud i opførelsen af et værk, enten solo eller med samarbejdspartnere, lokale som udenbys.
Bachs samlede orgelværker nævnes som ét, af de helt store udfordringer, hvor organisterne i Fredericia gik sammen om dette projekt. Dette ser denne skribent gerne gentaget. I 1994 udgav Niels Erik Aggesen den første CD, hvilket gav nye udfordringer ud over de musikalske, idet der skulle søges fondsstøtte, omslag (cover) og andre praktiske ting, der skulle udarbejdes.
Koncentration ved kororglet.
Herefter udgav Niels Erik Aggesen og de dengang fem organister i Fredericia, en CD med orgelmusik fra Fredericias kirker for at sætte fokus på både orglet og den forskellighed, der var på dette tidspunkt. Udfaldet fra Fredericia er da også blevet beskrevet i musik med mere moderne tekster og musik, som Niels Erik Aggesen har været involveret i. Listen er lang og konklusionen er, at det er en meget driftig person, der fratræder et yderst fornemt embede.
Uanset hvad, så er der gemt noget til eftertiden, så man altid kan finde og lytte til noget orgelmusik, som Niels Erik Aggesen har været involveret i, også når han bliver mindre synlig i musikken.
Niels Erik Aggesen har tilbudt at være vikar under ferie, sygdom og fridage med videre, så uanset, hvem det nye menighedsråd finder frem til som ny organist, er vi i Trinitatis Kirke sikret toner fra det store orgel til alle tider.
En glad mand, en personlighed, et hygeligt gemyt siger snart farvel
Og hvad skal en person som Niels Erik Aggesen mon så lave, når han får mere fritid? Gåture i naturen? Bøger, der skal læses?
– ”Jow” og så er der familien, der er lidt geografisk spredt. Det kender jeg fra mig selv. Det kan være svært at stoppe med noget, der ligger hjertet så nær, siger han.
Undertegnede håber og ønsker, at Niels Erik Aggesen forsat vil give en hjælpende hånd ved korarbejdet, hvor hans kone også hjælper til, idet Trinitatis Kirke har et solidt pigekor og et junior- / minikor, der er på vej frem.
Vi har her et menneske, hvis hjerte banker for det lokale og det sønderjyske, et menneske, hvis hjerte banker for den klassiske og den kirkelige musik, et menneske, der har spillet med utallige talenter og medvirket i adskillige produktioner i Danmarks Radio, et menneske, der har haft flere tillidsposter og et menneske, der bare er rar at tale med.
Niels Erik Aggesen har også medvirket i De Nordiske Dage i både Norge og Finland. Han er en personlighed, der kan sætte sig ned ved ethvert orgel og på ingen tid lære det at kende og få den smukkeste lyd ud af det. Han har været orgelsolist ved utallige koncerter, ja, så mange faktisk, at der simpelt hen ikke er spalteplads nok til at alle kan blive opremset her.
Niels Erik stopper i 2023 også pipen
Jeg har altid fundet Niels Erik Aggesens arrangementer meget spændende og håber selvfølgelig på mere. Men jeg håber også, at Niels Erik Aggesen får tid til at nyde livet med dét, der står ham mest nær.
Jeg har nærlæst et imponerende musikalsk CV. Talt med en person med et hjerte af guld, en person der ikke siger jeg, men VI, så andre også fremhæves. Jeg har mødt en pligtopfyldenhed, der stensikkert har sønderjyske aner tilsat en gang solid jysk stædighed, en person der kan sætte musikalske farver på en grå hverdag og meget mere, men sjovt nok virke lidt usynligt?
Derfor undrer det også, at Niels Erik Aggesen på spørgsmålet om, hvilke råd han kan give til kommende håbefulde musikere, at der blev dyb stilhed og en rimelig lang tænkepause, før svaret kom: ”Kærlighed til musikken”. Et godt råd, med kærlighed, hjertet på rette sted og flid kan man komme man langt.
Det er netop med kærlighed til musikken, at jeg skriver om lokalmusikken, og fremover vil fremhæve persongalleriet i byens musikalske bredde.
Har I læsere en idé til profilering, så send en e-mail til os og vi ser på mulighederne.
Som lokalformand for Liberal alliance i Fredericia var Jeg til nytårskur med Business Fredericia og borgmesteren.
En positiv oplevelse at mødes med dele af det lokale erhvervsliv og diskutere hvordan vi kan styrke Fredericias erhvervsmiljø. Jeg fik mulighed for mest at lytte til men også kort at præsentere Liberal Alliances syn for nogle af de tilstedeværende om ægte liberal erhvervspolitik samt høre om de udfordringer og muligheder, som erhvervslivet står overfor i byen. Det gav mig en bedre forståelse for de udfordringer og muligheder, som erhvervslivet i dag står overfor i byen og hvordan vi som politikere og erhvervsdrivende kan arbejde sammen for at skabe et bedre erhvervsmiljø i Fredericia.
Vi diskuterede også specifikke initiativer, som vi kunne samarbejde om for at skabe flere arbejdspladser i Fredericia. Det kan være alt fra at styrke infrastrukturen for at gøre det nemmere for virksomheder at etablere sig i byen, til at arbejde for at skaffe mere kvalificeret arbejdskraft til området. Borgmesteren gav os et indblik i kommunens arbejde og planer for at fremme erhvervslivet i Fredericia. Det var interessant at høre om kommunens syn på erhvervspolitik og hvordan de arbejder for at skabe flere arbejdspladser i byen.
Det var en positiv oplevelse at deltage i nytårskuren og Liberal Alliance ser frem til at fortsætte samarbejdet med Business Fredericia og kommunen for at fremme erhvervslivet i Fredericia. Jeg håber også på flere muligheder for at mødes med andre erhvervsdrivende i fremtiden for at diskutere hvordan vi kan arbejde sammen for at skabe et bedre erhvervsmiljø i byen.
I Liberal Alliance har vi især fokus på hvordan investeringer i nye lærepladser, udannelser, teknologier og automatisering kan øge effektiviteten, fastholde og skabe flere arbejdspladser i erhvervslivet. I Liberal Alliance har vi også fokus på vigtigheden af at tiltrække unge talenter til byen og skabe attraktive karrieremuligheder for dem.
Bent Jensen, formand i Business Fredericia og direktør i T. Hansen Gruppen A/S fremhævede også vigtigheden af at styrke samarbejdet mellem erhvervslivet, kommunen og uddannelsesinstitutioner for at sikre, at arbejdskraften har de rette kompetencer til at møde fremtidens udfordringer. Han nævnte også at det er vigtigt at fremme en positiv og attraktiv bykultur og byudvikling for at tiltrække både nye erhvervsdrivende og borgere til byen. Dette er vi i Liberal Alliance helt enige i.
Det kan godt være, at Fredericia by mangler en universitets campus, men det betyder ikke, at byen ikke har andre vigtige og attraktive kvaliteter. Fredericia har mange andre fordele som: gode erhvervsmiljøer, en attraktiv bykultur, god infrastruktur, et godt udbud af skoler og uddannelsesinstitutioner, et rigt kulturliv der forsat udvikler sig og meget mere. Det er også vigtigt at bemærke, at selv om en universitets campus ikke er til stede i Fredericia, kan byen stadig tiltrække unge talenter og kvalificeret arbejdskraft gennem andre initiativer og tiltag.
Poul Rand, Lokalformand Liberal Alliance i Fredericia.
Til nytårskuren i Fredericia slog borgmester Steen Wrist (S) og formand for Business Fredericia, Bent Jensen, blandt andet ned på, at de skal have byens unge til at tage en uddannelse og komme i arbejde, da der i fremtiden kommer til at mangle arbejdskraft.
Boblerne og kransekagen var fundet frem i Eksercerhuset, der onsdag den 25. januar dannede rammerne om nytårskuren, der blev holdt i samarbejde med Fredericia Kommune og Business Fredericia. Der var tid til at få en kold i baren og gå rundt at netværke, da døren blev åbnet klokken 15:30, og første taler først gik på klokken 17:00.
Der var smil hos erhvervslivet, der igen kunne mødes til nytårskur. Foto: AVISEN
I flere år har det ikke været muligt at afholde en nytårskur. Restriktioner har gjort, at årets erhvervspris i Fredericia, i de foregående år er blevet uddelt i forbindelse med generalforsamlingen i Business Fredericia, men i år blev prisen uddelt, hvor det oprindeligt hører sig til. Og at der ikke har været afholdt en nytårskur i Fredericia i flere år var også til at se. 650 virksomheder var tilmeldt, og det er sjældent, at så mange erhvervsfolk i Fredericia, er samlet på ét sted. Lejligheden blev derfor benyttet til at få hilst på alle de forbindelser, som man ikke ser i dagligdagen.
Klokken 17:00 indtog aftenens vært, Ibi Støving, scenen. Ibi fortalte om sit filmprojekt, som hun har lavet i Fredericia, og roste den imødekommenhed, som hun har mødt rundt omkring i byen. Lige fra, når hendes team har skullet ud og spise sammen, men også til når de akut har manglet et wc. Efter det overlod hun scenen til den første taler, Steen Wrist. Han talte særligt om en ny samarbejdsaftale mellem Fredericia Kommune, Business Fredericia, Fagbevægelsens Hovedkontor og Fredericia Uddannelsesråd.
– Kan vi få uddannelser til, kan vi også få kvalificeret arbejdskraft, der slår sig ned i byen. Sammen skal vi sikre de bedste rammer til erhvervslivet. Nogle løsninger er nemmere end andre, og i årtier har vi talt om at afskaffe dækningsbidraget, og nu har vi givet håndslag på at afskaffe det over tre år. Alle udfordringer kræver større indsats, større omtanke og større koordinering. En af de store udfordringer er rekruttering. Det er formentlig en rekruttering I (virksomhederne til nytårskuren, red.) allerede er stødt på. Selvom Fredericia på mange måder er enestående, så er vi det ikke her. Rekruttering er en udfordring i hele landet, og vi er i benhård konkurrence. Man skal ikke altid tro på prognoser, men de kan være en rimelig indikator. Frem mod 2030 kommer der 150.000 flere jobs på landsplan, og det er godt, men der kommer kun 50.000 ud på arbejdsmarkedet. Alene på plejeområdet i Fredericia Kommune vil der komme til at mangle over 400 SOSU-assistenter. Velfærdsteknologi kan hjælpe lidt, men vi kommer til at mangle hænder, sagde borgmesteren.
Steen Wrist. Foto: AVISEN
Fredericia Kommune og erhvervsorganisationerne i byen kommer derfor til at have stort fokus på at hjælpe de unge på vej.
– Der er kun én vej. Den vej er brolagt med de sten, der hedder samarbejde og nytænkning. Den bedste vej igennem er ikke kun en forpligtet vej, men vi er tvunget til det. En anden opgave, som vi bedst løser i fællesskab, er de unge mennesker. Man bør være en del af et fællesskab, man bør få en uddanelse og det er der mange der ikke gør, da de ikke trives og mange står udenfor arbejdsmarkedet og helt unge uden udannelse . Ingen kan alt, men alle kan noget. Sammen håber jeg, at vi kan hjælpe de unge med, hvad de kan og brænder for. De får det ikke kun bedre, men som samfund får vi flere dygtige unge der trives og dygtige, dedikerede medarbejdere ud af det, forklarede Steen Wrist.
Bent Jensen. Foto: AVISEN
Formand for Business Fredericia, Bent Jensen, har igennem en del år været fortaler for at fjerne dækningsafgiften i byen for at fremme byens erhvervsliv. En udfasning af afgiften blev vedtaget i budget 2023, og det er ikke gået Jensens næse forbi.
– Kigger vi tilbage på 2022 valgte et flertal i byrådet i Fredericia at udfase dækningsafgiften over de næste tre år. Det er en skat, som udover selve beløbet til virksomheden, også i Business Fredericias optik, har kostet os på det image på erhvervsvenligeden og dermed placeringen vi måles når Dansk Industri laver årlige målinger. Siden starten af Business Fredericia i 2015 har vi ønsket at udfase dækningsafgiften så vi kom med niveau på de omkringliggende kommuner. Hele byens erhvervsliv har hjulpet med at få borgere i beskæftigelse, og det lykkedes så godt, at vi er kommet til at politikerne nu har besluttet sig. Beslutningen vil gavne erhvervsudviklingen og byen helt generelt i de kommende DI-målinger, sagde Bent Jensen.
Bent Jensen har, ligesom Steen Wist, noteret sig, at der kommer til at mangle faglært arbejdskraft.
– Vi er klar til at have fokus på efteruddannelse og få de unge på arbejdsmarkedet igen. Byrådet har vist mod og viljestyrke med beslutningen om at udfase dækningsafgiften, og det har vi bemærket. Da vi startede Business Fredericia var det med baggrund i optimisme, og det gav hurtige resultater. Mange skeptikere, der så håret i suppen, talte pludselig om mulighedernes by og de mange forventninger de havde, og forretninger så dagens liv. Vi har en levende bymidten nu, da restauranter skød op. Det er fantastisk, men vi er ikke færdige. Det er nu vi for alvor skal så de næste frø. Nu skal vi lave en vision, og skal vise vi er endnu mere. Den postitive stemning skal løftes efter år med corona og år med interne afdækninger, og en pressedækning, der har været træls til tider, sagde Bent Jensen.
Med de ord fra både Steen Wrist og Bent Jensen vil Fredericia i de kommende år have særligt fokus på at få unge i uddannelse og ud på arbejdsmarkedet, hvor de skal være med til at løse de problemer, som der ses ind i længere ude i fremtiden.
I kølvandet på Folketingets åbningsdebat, efter dannelsen af flertalsregeringen med dens omfattende regeringsgrundlag, som vi tidligere har omtalt og debatteret, er der god grund til, allerede nu at stoppe op med et opråb til vores politikere, fagbevægelsen og medierne om ikke alene at skifte fra ”MOL” til ”DUR” i samfundsdebatten, men om behovet for en helt ny politisk kultur. Det handler denne uges artikel om.
Behovet
Lise Nørgaard havde ret. Det duer ikke med mol, hverken i det levede liv eller i samfundsdebatten. Vi skal have sat mere ”DUR” på samfundsdebatten, så vi i fællesskab udvikler de politiske og helt praktiske løsninger til hurtigst mulig implementering. Men det er ikke nok. De første uger i den nye flertalsregerings levetid viser, at der er behov for en helt ny politisk kultur.
De udfordringer, som vi står overfor, ikke bare som land og rige, men også som verdenssamfund, er for alvorlige til, at vi sætter nogen uden for fællesskabet, eller som Rasmus Modsat sætter sig uden for på tværs af de reformer og forandringer, som er nødvendige. Ønsker vi at skabe en bedre verden for de næste generationer, så skal der tages politisk ansvar og konkret handling til.
De gamle kort over og forestillinger om det politiske landskab i Danmark er forældede. Det blev de med dannelsen af den nye flertalsregering med det omfattende regeringsgrundlag og den heraf opståede opposition. Det handler ikke bare om Store Bededag. Det handler om noget meget større. Det handler om, at tiden er ved at løbe fra den hæderkronede danske demokratiske model. Vi skal have et skift. Men det handler ikke bare om et gearskifte. Det handler om at udvikle en helt ny motor for dansk demokratiudvikling, der kan matche den verden, som vi lever i netop NU – i det 21. århundrede. En motor, som sætter nye mål for den demokratiske udvikling i Danmark og i verden omkring os.
Det omfattende regeringsgrundlag taler – med andre ord – om det samme. Samfundsdiagnosen er de fleste sikkert enige i, og medier og presse er ekvilibrister til at pege på det, der ikke virker, og pege fingre ad dem, der søge at påtage sig ansvaret for at bringe konkrete løsninger i spil. Som borgere er vi desværre over tid også blevet dygtigere og dygtigere til at sluge sidstnævnte pege-fingre – råt for usødet. Derfor er et gearskifte ikke nok. Der må sættes en ny motor i samfundsma-skineriet.
Kravene
Men det er ikke nok at sætte en ny motor i samfundsmaskineriet. Det viser oppositionens modtagelse af det nye regeringsgrundlag. Vi kan ikke bare sætter en ny formel 1 motor i samfundsmaskinen uden også, at vi træner og uddanner kørerne (vores politikere), deres teams (partierne) og samarbejdspartnere (arbejdsmarkedets parter, organisationer, foreninger m. fl.). Men det er heller ikke nok. For de konkurrerende teams (oppositionen/oppositionerne) skal også trænes og ud-dannes i at håndtere det nye terræn, som folder sig ud undervejs, så de kan agere som dygtige, kritiske og konstruktive opponenter med konkrete, alternative løsninger. Opposition og regering skal dermed spille hinanden langt bedre.
Det vil også sige, at for at vi kan bevare vores position, som et af verdens bedste demokratiske samfund og levested for os alle, så bliver vi nødt til at foretage de nødvendige ”motorskift” rettidigt. Det er nødvendigt for at bevare den danske demokratiske model i en opdateret version til-passet den nye verden, som vi står midt i og over for, inden det er for sent. Det er ikke let og kræver mod, indsigt og vilje. Det kræver også det, som Lise Nørgård var inde på. Det kræver, at vi alle overgår til at leve vores liv mere i DUR end det modsatte. DUR-modellen er den ”motorolie”, som får den nye formel 1 motor (regeringsgrundlaget) op i gear og yde maksimalt.
Metoden
Men som sagt. Det kræver, at både regering og opposition tager ordentligt fat. Det kræver, at pressen og medierne tager fat, og det kræver, at vi borgere tager fat på en ny måde. Recepten er enkelt, men har vist sig ikke særlig let, for så var det sikkert allerede sket.
Recepten er DUR-modellen. DUR-modellen er den helt særlige måde, som vi tilgår det levede liv på. Durmodellen er den måde, som vi taler med hinanden på, involverer hinanden og debatterer på, finder fælles fodslag på, opnår komplekse kompromisser på, håndterer en uforudsigelig verden på og skaber det samfund, som vi ønsker.
I stedet for at tale om det vi ikke vil have (fx taler oppositionen næsten kun om Store Bededag), så skal vi sætte fokus på at tale, om det vi ønsker samfundet skal udvikle sig til, hvordan det skal ske, og hvad de første, næste skridt skal være, og slutte med at handle derfra.
Det er ikke nok med at tale om det. Der skal eksekveres. Der skal handles konkret. I debatforummet om Det Ønskede Samfund har vi fra begyndelsen søgt – gennem eksemplets magt – at følge recepten til inspiration for andre.
Paradigmeskiftet
Paradigmeskiftet kræver ærlighed, vilje, mod, loyalitet, initiativ og handlekraft af os alle. Ikke mindst de politikere, som vi har valgt til at træffe de nødvendige beslutninger til gavn for hele samfundet.
Ved det repræsentative demokrati, som det danske, anerkender og vedstår vi flertallets beslutningskraft, når der tages hensyn til og lyttes til mindretallet/oppositionen. Det kræver på den anden side også, at den siddende opposition til en hver tid respekterer flertallets beslutninger. Og det er vel det helt grundlæggende for den danske demokratiske models overlevelse og gunstige videreudvikling.
Næste debataften
Torsdag den 26. januar 2023, kl. 19-21 Zooooooomer vi ind på debatten om ”Hvordan skaber vi borgertrivsel blandt de unge, som en del fremtidens velfærdssamfund”. Du er meget velkommen til at give dine indspark i debatten og tilmelde dig til Erik via mail på es@es-leadership.dk.
Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager om virksomheders reservationer af beløb på forbrugernes konti og konstateret overtrædelser af betalingsloven og god skik. Virksomhederne ændrer praksis.
Hoteller har i en årrække reserveret beløb på forbrugernes betalingskort, så de er sikre på, at regningen bliver betalt ved hotelopholdets afslutning. De senere år har Forbrugerombudsmanden også modtaget klager over reservation af beløb i en række andre brancher, herunder blandt andet tankstationer, parkering og billeje samt ved køb i webbutikker.
Når beløb bliver reserveret på forbrugernes konti, mister forbrugerne rådigheden over de reserverede penge i den tid, hvor reservationen er opretholdt. Der sker altså en såkaldt formueretlig disposition over forbrugernes penge, og det kræver en aftale.
Ofte ved forbrugerne ikke, at der bliver reserveret et beløb på deres konti, og de kan derfor ikke have accepteret reservationen. Forbrugerne skal være klar over, at der sker en reservation af et beløb i forbindelse med betaling og have accepteret dette.
Der kan reserveres beløb, når forbrugerne betaler med internationale betalingskort som for eksempel Visa og MasterCard, men ikke ved betaling med Dankort.
Ofte har de forbrugere, som har klaget til Forbrugerombudsmanden, først opdaget, at der er reserveret et beløb, når de anvender deres betalingskort, og kortet bliver afvist. Det hænder, at det reserverede beløb på grund af tekniske fejl i betalingssystemet først bliver frigivet længe efter, at det skulle være frigivet, også selvom det endelige købsbeløb er blevet trukket fra forbrugerens konto.
Forbrugerombudsmanden har behandlet en række sager, der er omtalt neden for, og har fortsat sager under behandling.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen siger:
– Tidligere var det navnlig de dyre hoteller, som forhåndsreserverede beløb på forbrugernes betalingskort til sikkerhed for betaling, men i dag blokeres beløb på forbrugernes konti ofte, fordi teknologien har gjort det muligt. Man må selvfølgelig kun foretage sådanne dispositioner over andres penge, hvis man har en aftale om det.
– I flere af de sager, som vi har behandlet, er der reserveret beløb, uden at forbrugerne har været klar over det. Reservationerne foretages derfor også uden forbrugernes accept.
– Det er alvorligt, når forbrugernes penge kan blokeres, uden de er klar over det og har accepteret det. Forbrugerne tror, de har flere penge til rådighed på deres konti, end de faktisk har. Det er naturligvis navnlig problematisk for den enkelte forbruger, når blokerede beløb ikke frigives rettidigt på grund af tekniske fejl.
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Fredericia Byråd og medlem af regionsrådet i Region Syddanmark
Det eneste grønne ved Fredericia er ligusterhække og kunstgræsbaner, hvis det står til investorer.
Vidste du at over 35%, altså en tredjedel af Fredericia kommunes areal består af veje, beboelse og industri. Udviklingen fortsætter med arealindvinding til både industri og nye boligområder. Dermed bliver grønt landskab vedvarende vekslet ud med asfalt, belægnings sten og gigantiske lagerhaller. Som kommune har vi planlagt den udvikling og, der er politiske aftaler på plads for de næste mange år. Der er sat en retning, som jeg som politiker og næstformand i Teknisk Udvalg, er en af hovedaktørerne i.
Det der ikke er planlagt for er, at den sparsomme natur vi har tilbage, skal bruges som investeringsobjekt af virksomheder, der under dække af ”grøn omstilling” bruger vores kommunes ægte grønne arealer som en kæmpe pengemaskine.
Regeringen ønsker antallet af solcelle arealer voldsomt udvidet ligesom, der skal rejses kæmpe vindmøller i alle landets kommuner. Fredericias broderlige andel tyder til at blive 8 styk. Hertil kommer det, der betegnes som en ”kæmpe solcellepark”. Kæmpe stor fordi den vil fylde det samme som 320 fodboldbaner eller samme område som 2285 villagrunde eller 4000 rækkehuse.
Mit valg er helt klart. Jeg vil hellere byde 4000 familier velkommen i nye huse i Fredericia end at se investorer pile af med kæmpe fortjenester på solceller.
Fredericia skylder ikke noget! Vi producerer mere energi end nogen anden kommune i Danmark, fordi vi med to veldrevne firmaer nemlig Crossbridge Raffinaderiet og Skærbækværket (el og varme), samlet set forsyner den danske befolkning. På et borgermøde i Skærbæk (24. januar) fik jeg en meget klar opfattelse af, at de tilstedeværende ikke ønskede kæmpevindmøller. Jeg gør heller ikke og derfor, er der behov for, vi som borgere giver vores mening til kende. Når I først bliver indkaldt til borgermøder, èr løbet kørt, beslutningerne èr taget og det er skuespil for resten. Afslutningsvis stemte jeg nej til etablering af brintfabrikken fordi energiforsyningen ikke var belyst på en troværdig måde. Det er den så nu og mine bekymringer er virkelighed. Kæmpevindmøller på sigt og solcellecentre var den sandhed der blev holdt skjult. Hertil kommer højspændingsmaster m.m.
