Lasse Møller, der spiller venstre back i VM-truppen på det danske herrelandsholdet, er ude af VM, da han lider af et forstadie til et træthedsbrud i hans venstre læg.
Dansk Håndbold Forbund oplyste i en pressemeddelelse tidligere, at Lasse Møller, der nåede at spille en VM-kamp, åbningskampen, forlader herrernes landsholdslejr efter han modtog nogle resultater fra en MR-scanning.
Lasse Møller er glad for, at skaden kan forebygges, da de opdagede den så tidligt, som de gjorde:
– Jeg er glad for, at det blev opdaget i tide, så skaden ikke har nået at vokse sig stor. Men timingen er selvfølgelig mega ærgerlig.
Dertil ønsker han herrelandsholdet alt held og lykke, og fortæller at han stadig føler sig som en del af holdet, og at han fortsat vil holde kontakten med “drengene” videre i turneringen.
Den 26-årige Lasse Møller har før været ude i en årrække grundet skader, hvor han bl.a. har haft revet et korsbånd over og haft en håndledsskade. Senest har knæet voldt problemer efter korsbåndsskaden.
Nicolaj Jacobsen sendte også en lykønskning med på Lasse Møllers vej:
– Vi alle ønsker Lasse rigtig god bedring, og forhåbentlig er han snart klar til at spille igen. Jeg vil også gerne sige tak til Lasse for hans indsats for holdet både op til og under VM, sagde Nikolaj Jacobsen i pressemeddelelsen.
En 14-årig dreng fra Fredericia blev påkørt tirsdag morgen.
Den 14-årig dreng kom kørende på cykel, da han blev ramt af en bil, der kom kørende fra Nørrebrogade og ville dreje ud på Indre Ringvej, men i den forbindelse kom føreren af bilen ti at påkøre cyklisten.
Mikael Gadeberg fra Sydøstjyllands Politi oplysere, at føreren af bilen kørte fra stedet uden at give sig til kende, men et vidne har efterfølgende henvendt sig til politiet, der har fundet frem til personen, som kørte bilen.
Politiet har derfor sigtet den 73-årig mand, der kørte bilen, for at undlade standsning ved færdselsuheldet.
Borgmester Jacob Bjerregaard (A)(Foto: Matthias Runge Madsen / Fredericia AVISEN)
Jacob Bjerregaard, der gik af som borgmester i Fredericia efter der kom negative sager i pressen imod ham, er blevet ansat som særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus.
Jacob Bjerregaard er ansat som særlig rådgiver for skatteminister Jeppe Bruus. Han er 45 år og kommer fra en stilling som Public Affairs Director i Grace Public Affairs.
Jacob Bjerregaard er uddannet cand.scient.pol fra Københavns Universitet og har tidligere været folketingsmedlem for Socialdemokratiet og borgmester i Fredericia. Han er gift og har en datter.
Som særlig rådgiver skal han yde faglig og politisk rådgivning af ministeren.
– Jeg glæder mig til at få Jacob ind af døren. Han er en af de dygtigste til økonomisk politik, jeg kender, og han bliver dermed en rigtig god sparringspartner. Han forstår politik, den offentlige sektor og vilkårene for vores erhvervsliv, siger skatteminister Jeppe Bruus.
Jacob Bjerregaard starter i Skatteministeriet torsdag den 19. januar.
Fra en varebil er der stjålet værktøj til en værdi af 100.000 kroner.
På Fredericias døgnrapport fremgår der flere sager, hvor der er tyveri fra varebiler, oplyser Mikael Gadeberg.
Det ene forhold er sket natten til tirsdag i Sjællandsgade, og blev anmeldt tirsdag klokken 07:46. Sideruden på en varebil er blevet knust. Fra bilen blev der stjålet værktøj, men det er efterfølgeende blevet fundet i en skraldespand i nærheden.
På Egeskovvej er en varebil blevet opbrudt og tømt for elværktøj i blandt andet mærket Makitta. På værktøjet er der en rød signatur og logo.
Det sidste tyveri fra en varebil er sket på Bertel Bruuns Vej, hvor der er stjålet værktøj til en værdi af 100.000 kroner.
I tre pakker fra Sydeuropa fandt toldere i sidste uge i alt 26,5 kilo hash hos en kurervirksomhed i Fredericia. De tre sager er overgivet til politiet.
Fredag d. 13. januar 2023 blev tre pakker fra Sydeuropa taget ud til kontrol af Toldstyrelsen hos en kurervirksomhed i Fredericia. De tre pakker, der alle var afsendt fra samme land, indeholdt henholdsvis 7,2 kilo, 8,6 kilo og 10,7 kilo hash – alle vakuumpakket på samme måde og opbevaret i enten plastik- eller flamingokasser.
– Der var en række forskellige faktorer ved pakkerne, der vækkede toldernes mistanke. En mistanke, der viste sig at være velbegrundet, da pakkerne alle viste sig at indeholde indtil flere kilo hash. Umiddelbart efter blev politiet tilkaldt, fortæller kontroldirektør i Toldstyrelsen, Michael Lund.
Foto: Toldstyrelsen
Toldstyrelsen finder generelt narkotika i både flydende og i fast form i alle typer varer og transportmidler, fra rejsende i lufthavne til containere på anløbne skibe i havne og i postpakker i landets postcentre. De seneste tal på narkotikaområdet viser, at Toldstyrelsen tilbageholdte 103 kilo hash på grænsen i 1. halvår 2022 og 146 kilo hash i 2021.
Tirsdag nat stjal to rumænske statsborgere kabelskrot fra Hansen El på Håndværkervej.
De to rumænere blev taget på fersk gerning, da virksomhedsejeren holdt øje med overvågningen som følge af at forhold tidligere på natten, hvor tyveriet var blevet klargjort. Virksomhedensejeren slog derfor alarm til politiet, der rykkede ud til stedet.
Tirsdag klokken 05:16 blev de to mænd anholdt, og de er stadig i politiets varetægt, oplyser Mikael Gadeberg. Det vurderes pt. om de de to rumænske statsborgere skal have en administrativ udvisning.
Andelen af danskere, der sparer på strømmen, er steget eksplosivt det sidste år, viser en ny undersøgelse. Dog er det vigtigt at spare de rigtige steder, for at komme både privatøkonomien og den grønne omstilling til gode, lyder det fra siger ekspert.
Det seneste år har danske forbrugere frygtet elregningen, og det med god grund. Store prisstigninger på strøm har nemlig gjort, at millioner af danskere er blevet ekstra opmærksomme på, hvordan de kan spare mest muligt på strømforbruget i hjemmet.
En ny undersøgelse viser, at antallet af danskere, der har ændret deres strømforbrug det seneste år, er steget med hele 85 %. For et år siden var det blot hver anden dansker, der havde fokus på sit strømforbrug, mens det tal nu er steget til mere end otte ud af ti.
Undersøgelsen er lavet af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi.
Selvom det ikke er overraskende, at forbrugerne er blevet mere opmærksomme på deres forbrug, er det alligevel positivt at se,hvor stor en stigning, der er sket det sidste år, lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
– Inflationen og de stigende strømpriser har fået rigtig mange mennesker til at være mere opmærksomme på deres forbrug for at passe på privatøkonomien. Selvom den opmærksomhed er kommet på en ærgerlig baggrund, vil mange forhåbentligt også opdage, at man kan bruge færre ressourcer i sin hverdag uden at det går væsentligt ud over livskvaliteten, mens man samtidig bidrager til den grønne omstilling.
Spar de rigtige steder
Undersøgelsen viser også, hvor det er danskerne, forsøger at spare de ekstra kilowattimer for at gøre regningerne mere overskuelige.
Hele 63 % svarer, at de er opmærksomme på ikke at lade lyset brænde, mens 43 % kun bruger vaske- og opvaskemaskinen, når den er helt fyldt. Hver tredje dansker bruger derudover deres tørretumbler mindre eller aldrig.
Den største stigning ses dog i andelen af danskere, der har valgt at reducere brugen af deres komfur, for i stedet at lave større portioner eller flere retter på en gang. Denne del af befolkningen er steget med hele 250 % det seneste år.
Bo Halm Andersen, der er energikonsulent og byggesagkyndig i NRGi, ser positivt på, at danskerne er blevet mere opmærksomme på, hvor der er penge og ressourcer at spare i hjemmet. Han peger dog også på, hvor danskerne kan få ekstra meget ud af besparelserne.
– Først og fremmest kan jeg kun bifalde, at flere og flere jagter besparelser i deres hjem. Og et af de steder, jeg altid anbefaler at kigge på, er køkkenet. Her kan man ofte spare penge ved at ændre ens vaner og bruge energien fornuftigt, siger Bo Halm Andersen, som anbefaler følgende:
– Indstil temperaturen korrekt i køleskabet og fryseren, fyld opvaskemaskinen helt op, lav store portioner, når du laver mad, og kog kun det vand, du har brug for. Det er blot nogle af de ting, du kan gøre for at spare. Og ellers er det også en klassiker at kigge på ens brug af vaskemaskine og tørretumbler. Der er næsten altid en gevinst at hente, hvis du eksempelvis hænger dit tøj til tørre udenfor, sørger for at fylde vaskemaskinen helt op og vasker ved lavere temperatur.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.711 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af Kantar Gallup for Gjensidige og NRGi i november og december 2022.
Som et led i DM i Skills, der afvikles i Fredericia den 2. til 4. februar 2023, er kommunens 7. klasser i denne uge på besøg hos virksomheder. Tirsdag var elever fra Ullerup Bæk Skolen på besøg hos Arla Foods i Taulov.
Besøgene hos kommunens virksomheder sker som et led i elevernes undervisning, og det er i anledning af optakten til DM i Skills. Normal vis, når unge tager et uddannedesvalg, er det naturlige første valg at gå studentervejen, men der er mange flere muligheder. Hos Arla Foods kan man tage flere erhvervsuddannelser, og dem fortalte mejeri direktør Klaus Jespersen om til de elever, der var på virksomhedsbesøg.
Forinden havde de pitchet ideer til Arla ud fra konkrete problemstillinger, som eleverne har arbejdet med. Blandt andet var et tema, hvad man kan gøre for at Arlas udeareal bliver mere naturvenligt, og hvad man kan gøre for at gøre indpakningen til Cheasy-produkter mere miljøvenlig. To grupper fremlagde deres oplæg, hvor Arla Foods fik inputs fra eleverne, som tænkte ud af boksen, og kom med bud, som ældre ikke nødvendigvis var kommet frem til, og derfor kan bruges som inspiration til Arla Foods arbejde.
Efterfølgende var det tid til både en rundvisning på det store mejeri i Taulov. En af dem, der var med på rundvisningen var borgmester Steen Wrist (S).
– Det kan måske virke som en obligatorisk skole-ting, at eleverne skal være her, men det betyder faktisk meget for mig. Som kommune vil vi gerne introducere både eleverne og deres forældre til alle de mange muligheder, der er, hvis man vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det ligger mig meget på sinde, at endnu flere unge tage en erhvervsuddannelse, siger Wrist.
Steen Wrist ser ind i en fremtid, hvor der kommer til at mange faglært arbjedskraft og derfor er det vigtigt for ham at påvirke de unge til at tænke over deres uddannelsesvalg.
– Vi kommer til at få brug for dem i fremtiden. Ser vi frem mod 2030, så forventer man, at Danmark kommer til at mangle 99.000 faglærte, konstaterer Steen Wrist.
Sidste sommer startede 27 procent af de unge i Fredericia Kommune på en erhvervsuddannelse, og Steen Wrists håb er, at det tal stiger.
– Jeg håber, at vi kan få det tal meget højere op, men det kræver også, at de unge kender alle de mange muligheder, der er blandt erhvervsuddannelserne. Derfor gør det mig virkelig glad, at lokale virksomheder som eksempelvis Arla åbner dørene op for vores unge mennesker, fortæller Steen Wrist.
Ved DM i Skills 2023, der afholdes i MesseC, dyster omkring 300 unge om at blive Danmarks bedste inden for deres fag. I alt forventes det, at 60.000 kommer forbi Messecentret til DM i Skills.
Tunesien kom foran 5-2 mod Danmark, men Nikolaj Jacobsens tropper gik ikke i panik og vandt sikkert med 34-21. Dermed er danskerne i mellemrunden med maksimum point.
Danmark havde i de to første gruppekampe været suveræne, men i den tredje og sidste gruppekamp fik danskerne mere modstand – i hvert fald i starten af kampen. Tunesien var pisket til at vinde, hvis de ville videre fra gruppen og det kunne ses. De kom med en stort tryk, der gav det danske forsvar problemer. Forsvaret så passivt til, da tuneserne skød det ene skud i mål efter det andet i kampens indledning. Samtidig haltede det danske angrebsspil, og det gav nordafrikanerne en føring på 5-2.
Det fik ikke danskerne til at gå i panik. Anført af Mikkel Hansen angrebsmæssigt, og større koncentration i defensiven, gjorde at danskerne hurtigt kom tilbage i kampen og fik udlignet til 5-5 og da danskerne kom foran 6-5, så gav de ikke føringen fra sig igen i resten af opgøret. Klasseforskellen på de to nationer blev tydelig som kampen skred frem.
Danskerne modtog, som i de foregående kampe, stor opbakning i Malmö Arena, og de mange danske fans på lægterne kunne se deres helte gå til pause foran med 19-14.
I anden halvleg buldrede Danmark videre. Hurtigt blev det et spørgsmål om, hvor stort danskerne ville vinde, og selvom der blev roteret, ændrede det ikke på, at Danmark kom i front med 30-20. I den sidste del af kampen blev der blandt andet spilletid til Michael Damgaard, der blev skiftet ind i den danske trup i stedet for skadede Rasmus Lauge, og Damgaard formåede at komme på måltavlen tre gange. Det samme var tilfældet for Jacob Holm, som også fik vist sig fint frem i den danske sejr, der endte med at blive på 34-21. Dermed er danskerne klar til mellemrunden med maksimum point.
Danmark møder i mellemrunden Kroatien, USA og Egypten.
Byens Rens begærede sig selv konkurs. Pengekassen var ved at være tom, og derfor tog indehaver Ricky Kenbjerg den svære beslutning. Via stor opbakning fra kreditorer og en rørende folkelig opbakning, lavede Kenbjerg en omkonstruktion, der betød, at renseriet mandag den 16. januar igen kunne genåbne.
Det har været en hård omgang for Ricky Kenbjerg, men nu er der smil på læben igen. Renseriet på Jupitervej kører igen på fuld damp. Der ligger store bunker af tøj og duge, der er i kø for at blive renset og klargjort til kunderne. Forud for det er der gået en hård tid for Kenbjerg og medarbejderene. Han fortæller over en kop kaffe på kontoret, hvad der gik forud for omkonstruktionen.
– Vi har fået nogle mavepustere. Vi købte renseriet for 5,5 år siden og satte tæring efter næring på Danevirkevej, og havde relativ lave omkostninger. For 3,5 år siden var vi pressede på plads, da vi stod i hovedet på hinanden. Konceptet virkede og vi så et potentiale, men vi kunne ikke tage flere kunder ind. Vi fik en investor, og kunne se væksten ville komme. Vi kunne se en investering, der ville komme hjem om 5-6 år forude fra nu. Det skete i december 2019, hvor vi tog beslutningen. Fra da jeg lagde røret og sagde vi gør det, så ringede jeg til direktøreren for Dagli’Brugsen og pitchede ham, og han sagde vi skulle mødes. Jeg ringede også til Dagrofa og Salling Group, der også sagde go til ideen. Vi rykkede ind på Jupitervej, og vi støbte gulvet, og den 9. marts 2020 kom coronanedlukningen. Omsætningen gik 92 procent ned. Det var en kæmpe mavepuster, husker Ricky Kenbjerg.
Hele Danmark lukkede ned. Det betød, at Byens Rens måtte følge med i regeringens udmeldinger, der bød på både genåbninger og lukninger igen. Det pressede renseriet, der som mange andre virksomheder, måtte tage imod de coronalån, der kom og det var med til at slå Byens Rens ud af kurs.
– Det var at udskyde tingene, men vi tog imod hjælpepakkerne. Jeg har oplevet, at man tror noget som arbejdsgiver og virksomhed, hvor regeringen sagde, at man holder hånden over virksomhederne. Men når de sagde holder hånden under virksomhederne, så er der flere ting, som man kan reflektere over. Der var rod omkring pakkerne, hvor der var noget med tolkningen og jeg fik først kvitteringen for slutafregningen i december 2022. Der gik halvandet år. Vi fik tæsk i perioden og stod med en energikrise. Jeg kigger hver dag på gasprisen, og hvis man kigger på den historisk, så har den altid været stabilt på en krone. Pludselig smadrede de den op, og der har været dage med 35 kroner. Det var så hård en mavepuster, da det er vores primære kilde til energi. Når man kigger på strømapp’en kan man se den stabile pris i 2018, 2019 og frem, men ser man 2022, så ryger den eksplosivt i vejret. Det kunne vi ikke kapere som virksomhed, fortæller Ricky Kenbjerg.
Maskinen til duge har noget at se til. Ricky Kenbjerg siger, at mange duge venter på at komme igennem den. Foto: AVISEN
Vækst i normal tid
En af de ting, der gør, Ricky Kenbjerg har tro på tingene, er en periode i 2022, hvor renseriet lavede penge, da der ikke var nogen former for krise.
– Så vi har en bekræftelse af, at det kan lade sig gøre. Vi har fået en detailkrise nu, hvor folk holder igen, så jeg kunne se, da vi nærmede os december, at vi skulle have en god måned, men det skete ikke, da alle holdt igen. Jeg besluttede derfor at reagere, da vi i slutningen af januar ikke ville kunne betale vores kreditorer. Når man indgiver en egenkonkursbegæring, er det ordentligt i forhold til, hvis andre gør det for en. Vi havde kun 30.000 kroner ude at hænge. Man kunne så spørge, hvem der er blevet snydt, men alle bakker op. Har man ikke opført sig pænt, så får man ikke hjælp, men det er noget andet, hvis man har gjort det på en ordentligt måde. Alle var klar på en version 2,0, så det har været forløbet i det, siger Kenbjerg og fortsætter:
– Jeg sammenligner det med at være kronisk syg, som vi har været i tre år. Det er ikke hårdt at gå på operationsbordet. Jeg vidste, at enten vågnede vi ikke op imorgen ellers kom tingene til at køre igen. Det var mere op til, at det var hårdt. Både Pia (Rickys hustru, red.) og jeg er arbejdende mennesker, men vi har været ramt af stress, tror jeg. Vi ansatte derfor folk til at aflaste os, men jeg har stadig stress i kroppen den dag i dag. Min telefon skal derfor ikke ringe alt for meget, før min puls stiger. Vi har det under kontrol og vi trives, og har haft det fint i ni måneder nu.
Stakken af ordre er stor. Foto: AVISEN
Ville bevare de 60 arbejdspladser
Ricky Kenbjerg har specielt i den seneste periode tænkt meget på de 60 ansatte på renseriet. Han ville sørge for, at de stadig har en arbejdsplads.
– Vi har 60 medarbejdere, og det unikke er, at ingen af vores ansatte havde et job, før de fik et her. Jeg ansætter primært folk, der ikke er i job, hvor det har været igennem Jobcentret. Det er 60 mennesker, som vi har skabt en arbejdsplads til, og jeg ville ikke sende dem på “gaden”. Heldigvis er de trænet så godt, at de kunne få et andet job, men der er flere, der ikke taler så godt dansk, seniorer, fleksjobbere og ungarbejdere. Derfor vil det være hårdt at sige farvel til dem, siger Ricky Kenbjerg.
Næsten samtlige faste virksomhedskunder har sagt ja til at fortsætte hos Byens Rens. Ud af 800 faste, har kun en sagt stop.
– De andre har valgt at bakke os op, og det er vi taknemmelige for. Havde eksempelvis TØJeksperten-kæden sagt, at de ikke gider det, så kunne vi lukke og slukke. Omsætningsmæssigt er det minimalt, hvad det har betydet, da folk bare har udskudt det en uge. Da vi tog ordre ind i sidste uge udefra, så er det bare eksploderet, men det har virkelig været hårdt. Det er alt fra nyt CVR-nummer, til en ny bankkonto, til aftale med forsyningsselskab, et brændstofkort, og dankortterminaler. Der er så mange ting, der skal genstartes. Det er ikke bare lige til, når man er helt ny, udtaler Ricky Kenbjerg.
Da Byens Rens slog døren op igen, så var det med både lykønskninger og gavekurve fra kunderne. Og også, da det blev offentliggjort, at Byens Rens havde indgivet en konkursbegæring, var der stor opbakning til virksomheden.
– Reaktionerne var rørerende, og der var en grad af skamfølelse. Folkedomstolen kalder dig enten idiot eller skriver, det er synd. Man bliver dømt inde eller ude, og vi blev dømt inde. Hver kommentar er noget, der varmer, så det var dejligt at mærke opbakningen og det giver os lyst til at give den gas, siger Ricky Kenbjerg.
Der knokles i produktionen. Foto: AVISEN
Selvrefleksion
Et af de helt store spørgsmål er, hvad der gør, at Ricky Kenbjerg og kreditorerne nu tror på Byens Rens skal drive en sund forretning.
– Den gæld vi har været plaget af, har vi slanket, og generelt har vi en slankere virksomhed. Vi har mere normale tilstande nu, og så har vi en aftale med banken, der giver os en afdragsfrihed, så vi kan komme i gang igen. Med det konservative budget vi har lagt, så hænger det sammen. Kommer der en atomkrig, så får vi et problem igen, men forholder det sig i det leje, vi er i nu, og der ikke kommer mærkelige udefrakommende ting, så gør det, at vi tror på det hænger sammen. Der er luft til, at tingene kan blive 40 procent værre end nu, men man skal også lave en selvrefleksion, sige Ricky Kenbjerg og slutter:
– Det kan ikke kun være alle andres skyld. Jeg har også kigget på mig selv. Noget af det jeg skal være bedre til er at styre mine omkostninger, og det har jeg ikke været god nok til. Det skal styres på dagsbasis. Den anden del handler om at øge omsætningen. Jeg skal ud at vækste og dermed sælge. Det har jeg gjort før, så skal jeg hente nogle penge, så kan jeg godt det. Jeg skal tilbage til, hvor det sidst virkede, og det er en sætning, som jeg har taget til mig fra Anders Østergaard fra Monjasa (Ricky Kenbjerg var i sin tid CEO for Monjasa red.). Det virkede sidst, da jeg var, da vi lavede salg. Virksomheden kører som den skal, men vi skal have flere kunder ind. Vi skal være mere digitale, og bruger for meget tid på papirnoter. Vi er i gang med et nyt bookningssystem, som vi ruller ud om tre uger, og en anden ting vi skal er at øge kendskabsgraden. Jeg er ikke god nok til sociale medier, og skal måske ud og kigge på influencere, der kan øge kendskabsgraden.
Kaffenkoppen er tom, men det er vaskemaskinerne og de andre maskiner, der holder Byens Rens kørende ikke. Ricky Kenbjerg er taknemmelig for at kunne holde renseriet kørende, og håber på en fremtid, hvor der ikke kommer udefrakommende faktorer i spil, som det har været tilfældet i de seneste år.