I disse uger får COZY ved Lystbådehavnen i Fredericia massevis af henvendelser om, hvad der skal ske efter konkursen, hvad der skal ske med Restaurant Hannerup Skov og lignende spørgsmål. Der er bare et problem: COZY i Fredericia er ikke gået konkurs. Det er restauranten med samme navn i Vejle dog. Men de to virksomheder har intet med hinanden at gøre.
Antallet af henvendelser til Restaurant COZY i Fredericia er nu så mange, at restauranten har behov for at slå fast, at man holder åbent som normalt.
COZY i Fredericia er godt kørende. Foto: AVISEN
– Det startede med, at vi fik kald fra kunder vedrørende deres bookninger, men vi troede, at det ville stoppe hurtigt, når vi forklarede, at vi havde åbent som altid, fortæller restaurantchef hos COZY i Fredericia, Jeanette Christensen.
Men det stoppede ikke der. COZY, der i Fredericia, holder til helt nede ved vandkanten på Fredericia Lystbådehavn, Jesper Banks Vej, måtte tage mange flere kald og hørte også flere spørge, hvad der skulle ske med elever, medarbejdere og Restaurant Hannerup Skov.
– Det er gået op for os, at det er nødvendigt, at vi går i medierne og fortæller, at vi naturligvis har åbent, og intet har at gøre med konkursen i Vejle. Navnet er ens, men vi er ikke en kæde. Vi er stærkt i gang med vores januarmenu, så alle er velkomne til at booke og kigge forbi, nyde naturen og vores skønne rammer. Restaurant Hannerup Skov er absolut også i gang, hvor vi har selskaber alle slags, slår Jeanette Christensen fast afslutningsvist.
Den danske VM-lejr udvides med en 19. spiller, efter højrebacken fra Rhein-Neckar Löwen er stemplet ind i Malmø.
Forud for Danmarks gruppefinale ved VM mandag aften mod Egypten har landstræner Nikolaj Jacobsen fået et ekstra kort på hånden.
Han har nemlig sendt bud efter 28-årige Niclas Kirkeløkke. Bagspilleren, der foreløbig har 53 A-landskampe på sit CV, har ifølge landstræneren blandt andet nogle forsvarsmæssige evner, som Danmark kan få brug for.
– Vi står over for en helt afgørende kamp, og jeg vil gerne have nogle ekstra muligheder defensivt. Her kan Niclas bidrage med sine kvaliteter, siger Nikolaj Jacobsen.
Niclas Kirkeløkke er allerede godt inde i det danske spil, efter han både var med landsholdet under sidste års EM, ligesom han var en del af landsholdssamlingerne i marts og april.
Danmarks endelige holdkort til mødet med Egypten skal indgives til Det Internationale Håndboldforbund en time før kampstart.
11 konsulationssteder i Region Syddanmark endte med at lukke som følge af coronapandemien. De blev ikke genåbnet igen, men med den nye lægevagtaftale mener Region Syddanmark, at man undgår en lignende situation igen.
Den gamle aftale lød på, at der er 21 konsulationssteder, men som følge af covid-19 blev 11 lukket ned. Det betød, at eksempelvis borgere i Fredericia var henvist til lægevagten i Kolding, selvom det betød en køretur på omkring en halv time. Det har Region Syddanmark slået ned på i forhandlingerne om en ny aftale med PLO-Syddanmark. Aftalen blev indgået tirsdag aften, og blev torsdag præsenteret på Hindsgavl Slot i Middelfart.
Til stede fra regionsrådet til pressemødet var chefforhandler Bo Liebergren (Venstre), Carsten Sørensen (DF) og Jette Damsø Henriksen.
– Det har været hårdt og belastende. I den her proces har det betydet meget for partierne at have nærhed. Derfor har forhandlingerne været hårde, da vi har insisterer på det skal være nært. Vi har set ind i det pga. corona og derfor er det glædeligt med en ny aftale, siger Carsten Sørensen.
PLO-Syddanmark mener ikke, at det har været utrygt for borgerne i perioden uden 21 konsulationssteder. Jette Damsø Henriksen er enig.
– Der er ingen tvivl om, når man taler om sikkerheden, at det har været i orden, da PLO ved behov har de kørt ud, men for os er det ligeså vigtigt, at man kan opleve trygheden med, at man kan komme til en lægevagt, siger hun og uddyber:
– Det har været utrygt på den facon, at det ikke var nært. Der har ikke været utryghed over fagligheden. Det har været nærværet, der har været problemet. Dem, som bor tæt på de store byer, har ikke skænket det en tanke, men dem der bor i små områder har været nervøse.
Carsten Sørensen forstår, at PLO-Syddanmark lukkede konsulationssteder ned som følge af coronapandemien. Efterfølgende genåbnede stederne dog ikke.
– Det har været et irritationsmoment, da corona ikke var samfundskritik længere, at man fastholdt det med ti steder, da vi havde en aftale med 21 steder, siger Sørensen.
For at undgå en lignende situation igen, hvor politikerne slet ikke var opmærksomme på, at lægevagten var lukket ned i flere byer, er der der nu tilføjet et punkt i aftalen for at undgå det sker igen.
– Vi kommer jævnligt til at tale sammen nu, hvor vi skal diskutere noget med implementeringen, og årligt kommer vi til at tale sammen to gange. På den måde bliver vi holdt opdateret nu, fortæller Jette Damsø Henriksen.
Aftalen træder i kraft den 1. februar, men det betyder ikke, at alle lægevagterne igen er åbne der.
– Jeg tør ikke sige, hvornår de åbner igen. PLO skal komme med en plan for genåbningen, og så skal vi i dialog med kommunerne omkring den bistand de skal yde, siger Bo Liebergren.
Den nye aftale mellem Region Syddanmark og PLO-Syddanmark betyder blandt andet, at fra den 1. februar 2024, skal Region Syddanmark overtage alle lægevagtens opgaver i tidsrummet klokken 23:00 – 08:00. Hvordan behandlingen præcis vil foregå i det tidsrum, kan regionen endnu ikke oplyse.
Højere leveomkostninger for danskerne kan fortsat ikke ses i RKI-registret, der efter en lille stigning i antallet af registreringer i første halvår 2022 nu falder en lille smule i andet halvår.
Når der er dumpet rudekuverter ind hos danskerne, har der de seneste ni år været rigtig gode muligheder for, at de er blevet betalt. Lave renter og en generel god økonomisk polstring har siden 2014 år været overskriften for markant færre dårlige betalere i RKI-registret.
Lidt flere danskere var registreret i RKI, da data- og analysevirksomheden Experian opgjorde registret efter første halvår 2022 sammenlignet med udgangen af 2021 – det var første stigning i antallet af registrerede i otte år. Til gengæld viser de nye tal for resten af 2022 et lille fald til 170.912 danskere i RKI. Efter første halvår 2022 var der 171.746 danskere i registret.
Den udvikling kommer lidt bag på Bo Rasmussen, der er direktør hos Experian:
– Vi troede egentlig, at vi ville opleve fortsat flere registrerede efter stigningen i første halvår af 2022. Men heldigvis er danskernes privatøkonomi så stærk, at der er mange, der endnu formår at betale hver sit. Store friværdier, høj beskæftigelse og rekordstore opsparinger hjælper lige nu, hvor priserne ellers løber løbsk, forklarer han.
– Mange danskere har opbygget en solid privatøkonomi under de seneste ti års lave renteniveauer, og en stagnation i antallet af RKI-registreringer er jo i sig selv meget flot, da det i et historisk perspektiv er meget få danskere, der er registreret, fortsætter han.
Flere danskere i RKI fremover
For Experian-direktøren er den lille stigning over 2022 dog et forvarsel om, at trenden i RKI sandsynligvis ændrer sig.
– Vi har haft økonomisk medvind de seneste mange år, men i 2022 har vi mærket på vores privatøkonomi, at der nu kommer en regning for at tøjle inflationen. Renterne er kravlet op, og forbrugerpriserne er steget markant, og det rammer hårdt hos dem, der har sværest ved at betale regningerne. Især dem med flekslån, der står til refinansiering, kan få yderligere problemer.
– Ligesom ved forrige RKI-opgørelse forventer vi, at der kommer flere registreringer over det næste halvår. I en usikker periode går der nogle kvartaler, før vi ser, antallet i RKI stiger. Det skyldes blandt andet, at der ofte går en periode med rykkerproces, før en manglende betaling bliver konverteret til en RKI-registrering, pointerer Bo Rasmussen.
Normalt flytter antallet af registrerede i RKI sig ikke drastisk hen over et år, og bevægelserne sker ofte over længere årrækker. Ifølge Experian-direktøren har vi nu været i en lang periode med en nedadgående tendens, og nu kan vi kigge ind i en periode, hvor der kontinuerligt kommer flere danskere i RKI.
Fokus på långivning
For Experian-direktøren er der ingen tvivl om, at ansvarlig långivning sammen med gunstige, økonomiske vilkår har været en vigtig faktor bag faldet i RKI-registreringer de seneste år.
Men med en større usikkerhed i den nærmeste fremtid pointerer han, at det er nødvendigt med samme eller måske ligefrem øget fokus blandt långiverne.
– At give lån til personer, der kan betale tilbage, er sund fornuft for både långiver og -tager. Derfor er det vigtigt for långiverne at have så gode kreditinformationer som muligt, siger Bo Rasmussen.
Experian har for eksempel udviklet værktøjer, så långivers ansatte får et samlet økonomisk overblik over låntager. Det er Bo Rasmussens forventning, at fokus i den offentlige debat fremover kommer til at dreje sig endnu mere om kreditgivning, og derfor er det en god idé for långiverne, at de er bedst muligt hjulpet.
Ny RKI-opgørelse i nøgletal (ultimo december 2022):
– 170.912 danskere er registreret i RKI ved udgangen af december 2022. Det er et fald sammenlignet med juni 2022, men en lille stigning siden opgørelse ved årsskiftet 2021/2022.
– Den samlede misligholdte gæld lyder på cirka 9,4 milliarder kr. – det er en bundrekord og et fald på ca. 2,4 milliarder kroner siden januar 2021. Til sammenligning var den samlede misligholdte gæld i januar 2014 på 16,9 mia. kr.
– Det gennemsnitlige skyldige beløb pr. person er 55.055 kr.
– I gennemsnit er hver enkelt dansker i RKI registreret med 2,58 sager med en gennemsnitlig beløbsstørrelse på 21.295 kroner.
– Region Sjælland er fortsat den region med den største andel af registrerede personer med misligholdt gæld: 4,37 procent af personer på 18 år eller derover i Region Sjælland står i RKI. Region Hovedstadens borgere er bedst til at undgå en registrering i RKI. Her er det kun 2,89 procent af befolkningen, der er i RKI.
[Fakta om RKI]
– RKI-registret er en avanceret løsning, som en lang række danske virksomheder og inkassoselskaber bruger til at registrere personer og virksomheder, der ikke får betalt deres regninger.
– Ender du i RKI-registret har det blandt andet indflydelse på dine muligheder for at optage lån og købe på kredit.
– Du kan godt være registreret flere gange i RKI på samme tid: Hvis du for eksempel har udeståender med to forskellige kreditorer, kan begge registrere dig.
– Når en registrering bliver slettet, fjernes den helt fra registret – også historikken.
Om Experian
Experian er verdens førende leverandør af data- og analysetjenester. Under livets store øjeblikke – fra at købe et hjem eller en bil, til at opstarte en forretning- giver vi forbrugere og vores kunder mulighed for at administrere deres data med tillid. Vi hjælper enkeltpersoner med at tage økonomisk kontrol og få adgang til finansielle tjenester, og virksomheder til at træffe bedre beslutninger. Vi hjælper långivere med ansvarlig långivning og organisationer og virksomheder med at forhindre identitetssvig og kriminalitet.
Vi har 20.600 kollegaer, der opererer i 43 lande, og hver dag investerer vi i nye teknologier, talentfulde mennesker og innovation for at hjælpe alle vores kunder med at maksimere enhver mulighed. Vi er noteret på London Stock Exchange (EXPN) og er en fast bestanddel af FTSE 100-indekset.
Ricambi Vespa Spare Parts indehaver, Peter Wulff Nørholm. Foto: AVISEN
Peter Wulff Nørholm er ramt af en feber. En af de varme slags, der aldrig taber pusten, varmen og passionen. Vespa-feberen ramte ham i en alder af 16 år. Den to-hjulede italiener gav ham friheden i livet.
Fredericianske Peter Wulff Nørholm er blevet 53 år. Han er vel det, man bedst kan betegne som en original. Han hviler i sig selv og så serverer han en kop te fra kanden, han har taget med til det kolde værksted, hvor han tænder varmeovnen, før vi for alvor er i gang med det interview, hvor han med minder og erfaring sætter ord på et liv med den to-hjulede italiener. Til teen har han fundet en af Anton Bergs berømte blomme i medeira-chokolader frem, men hvordan gik det til, at elektrikeren gjorde Vespaen til sit livsværk?
– Jeg var med min mor i Paris, da jeg var 16 år gammel. De kørte rundt mellem de historiske alleer på deres Vespaer. Jeg blev ramt. Jeg tænkte hold kæft, det er fedt, sådan en skal jeg bare have. Store vindskærme, pænt tøj på og suse op og ned ad gaderne. Jeg stod bare der, som 16-årig, og var fuldstændig forelsket i Vespaen, husker Peter Wulff Nørholm.
Han var heller ikke i tvivl om, at han skulle have motorcykelkørekort så snart, at han blev 18. Målet var at eje sin egen Vespa.
– Mine forældre mente, at min passion kom fra dem, fordi de havde haft en Vespa, da de var unge, men det anede jeg ikke, det var i Paris, at det startede for mig, siger Peter og tilføjer:
– Jeg troede faktisk ikke, at der var andre køretøjer end Vespaen. Jeg fandt sidenhen ud af, at der er andre scootere, og jeg købte faktisk ikke en Vespa i første omgang. Jeg sagde til min mor, at jeg ville tage et banklån, så jeg kunne købe en Kawasaki som den, jeg tog motorcykelkørekort på, men min mor havde andre planer.
Der bliver grinet, smilt og fortalt, når man er i selskab med Peter Wulff Nørholm. Foto: AVISEN
Moren gik ud i køkkenet og kom retur med sine bilnøgler og sagde: – Hvis du lader være med at tage det banklån, så må du få min bil.
Det var en Morris 1000, og det tilbud havde Peter svært ved at sige nej til. Han glemte lidt om Vespaen for en stund, men så mødte han sin hustru i Odense.
– Jeg læste i Odense, da jeg mødte min hustru Nanna. Jeg fortæller hende om min Vespa-passion, hvor vi blev enige om, at det var altså bare et fedt køretøj, så vi endte med at købe en, siger han.
Parret splejsede til deres første Vespa. De boede ikke sammen på det tidspunkt, men de var enige om at prøve kræfter med den.
– Der startede nørderiet for alvor. Vi fandt ud af, at der manglede lidt reservedele til den, så vi satte en annonce i avisen for at få fat på dem. Der var så en, der solgte en anden Vespa, der var lidt federe, end den vi havde købt. Så var der pludselig en, der var federe end den, og sådan gik det til, at vi havde otte Vespaer, inden vi så os om. De stod stablet op i en garage på Skibhusvej i Odense. Kort tid efter lejede vi en stor gård nede ved Nyborg. Lokationen passede perfekt til Nannas arbejde, og jeg kunne arbejde på scooterne sideløbende med mit arbejde.
Tiden gik, og en dag var Peter på arbejde i Københavns Lufthavn som elektriker. Han faldt ned af et stillads og brækkede sin skulder. Der blev han enig med sig selv om, at han skulle arbejde på at blive selvstændig.
– Jeg var hjemme i seks uger, og der kunne jeg så dyrke interessen i at prøve at starte noget op. Det blev til firmaet “ricambi” altså et reservedelsfirma. Det var i 1999. Det var så meningen, at jeg havde den forretning åben søndag eftermiddag og onsdag aften, i stedet for at spille fodbold, så kunne jeg så gå til “ricambi” til min butik. Det gik faktisk rigtig godt dengang internettet lige var startet. Jeg købte et hæfte ude i Electronic World. Hæftet skulle lære mig at lave en hjemmeside, husker han og og fortsætter:
– Jeg lavede en hjemmeside om mit firma, og det gik sindssyg godt, det gik rigtig godt. Ganske få måneder efter, der sagde jeg faktisk mit arbejde op, og prøvede at give det en 100 procents chance, og jeg er stadig selvstændig.
Det blev dog løbende en anden virkelighed, Peter arbejdede i. I takt med internettets fremmarch lukkede internetdelen af Peters forretning også.
– Internettet var med til at åbne min forretning, men også til at lukke den. Udviklingen i Danmark med at lave webshops gik for langsom. Betalingsløsninger fra NETS var for dyre, ja sindsygt dyre. Portoen var svær og alle de udenlandske firmaer, især de tyske buldrede af sted med løsninger, der tilbød kunderne lavere moms og lavere porto. De havde hurtigt mega store internetsider. Det blev for stor en konkurrence. Jeg blev træt af websalg, særligt, når kunderne havde købt forkert ind i Tyskland, og så ville høre om, de kunne bytte det hos mig. Det endte med at blive en frustration.
I dag er Peter dog tilbage på internettet. Det er godt 16 år siden, at han fandt af, at det store verdensomspændende e-handelssted og auktionshus, eBay, var vejen for ham.
– Jeg kunne sluse mine produkter og min passion ud i hele verden. De produkter, jeg fandt i Danmark, var jo produkter, som ikke var blevet solgt i Danmark. De kom fra gamle knallert- og motorcykelforretninger, blandt andet Vespaforretninger, der har haft reservedele til Vespaer. De kunne ikke længere sælge delene, men jeg havde købt dem til lager, og det viste sig at være en vej. Jeg kunne ikke sælge dem i Danmark, fordi vi ikke har det samme marked som i andre lande, derfor var eBay stedet. Det var en god kanal til resten af Verden.
I dag er Peters kunder mennesker fra hele Verden. Kun få kunder køber rigtig meget, og pakkerne sendes ikke kun til en lokation Verden, men der er mange kunder fra USA, Asien og Italien.
– Det er lidt sjovt, at italienerne køber Vespa-dele hjem igen, konstaterer Peter.
Peter er ikke den eneste, der er passioneret med mærket. Det er kunderne også.
– Dem, der samler på Vespa, er ikke altid folk, der har brug for den del, de køber. Den erstatter i stedet delen, de har med en fra min butik, fordi den er lidt pænere, siger Peter og forklarer hvorfor:
– Jamen, det er jo meget sjovt, for kan du forklare, hvorfor frimærkesamlere er som de er. Hvis du køber et frimærke, så har du det – tror du, men lige pludselig finder du ud af, at det der stempel, det sidder lidt bedre på et andet frimærke, og så bytter du det ud, men det du bytter det ud med, er der så en anden samler, der får glæde af. Så det er sådan nogle samlere, der sidder og nørder i det, og nogle gange så er prisen på det de køber, ikke en pris, der står mål med produktet, men der er bare en ånd og en glæde ved det, der er høj, og den betaler folk for.
Kan du leve af dit eBay-salg og din passion?
– Jeg har lært, at det kan man godt, men man skal være meget fokuseret på det. Desuden skal du passe lidt på med, at sprede dig for meget, hvis du er alene. Jeg har sådan lært det der med, når folk de siger: – Hvis jeg går ind i noget, så gør jeg det 100 procent, så tænker jeg, at du kan ikke gå ind i noget 100 procent, fordi du består kun én gang af 100 procent, og hvis du så bruger tiden på andet, så tager det jo noget af det. Dengang jeg havde mit værksted, tog telefonen, ordnede min eBay og sendte pakker ud i Danmark, så havde jeg cirka 20 producent på hver opgae, og så er resultatet derefter. Det jeg har gjort nu, det er, at jeg har fundet ud af at eBay’en, det er det bedste jeg kan, og så bruger jeg alle mine 100 procent på det, og så kan man leve af det, fortæller Peter Wulff Nørholm.
Fra tiden, hvor du brækkede skulderen til i dag, havde du så regnet med, at det ville blive sådan her?
– Nej, det havde jeg ikke. Selvfølgelig havde jeg ikke det, for jeg kan huske, vi havde nogle måneder, hvor der lå nogle ordrer, til at det kunne gå, og så måtte vi se derefter, og når man havde tænkt sådan, så havde man jo ikke tænkt, at det kunne vare ved, men jeg er overrasket over det alligevel efter så mange år, at jeg har kunne holde det ud. Det er selvfølgelig en passion, men det er også et arbejde, hvor du sidder alene, og nørder med tingene, og tænker på en verden udenfor, der måske var mere grøn, så der er også nogle frustrationer. Jeg siger nogle gange, at den største udfordring, det er mig selv.
Hvorfor?
Jamen, den der med, at man tror det er grønnere på den anden side, men skal man så ud at have nogle kollegaer, så glemmer man lidt, hvor godt man har det, og hvordan man kan styre sin tid selv, og der skal man engang imellem lige hanke op i sig selv og sige; hold da op.
Så der er også en frihed i det?
Ja, der er en kæmpe frihed i det, og der er en frihed til at møde mange mennesker. Jeg glemmer bare nogle gange at udnytte det.
En opskrift på eBay-salg a la Peter
For Peter er det vigtigt at understrege, at hvad der virker for ham, virker ikke nødvendigvis for andre, men han sin egen opskrift på eBay succes.
– Jeg har ingen mindstepriser på mine ting, jeg starter med at lægge alt til salg for 1 dollar, så tager jeg nogle billeder af varen og laver en beskrivelse af den. Beskrivelsen er ikke særlig udførlig, men let at forstå. Jeg har lavet 32.000 aktioner, og du kan ikke 32.000 gange sidde og rose dine egne ting, så bliver simpelthen træt af at læse om det. Så du tager nogle billeder, og peger ud; det her det er måske ikke særlig godt, og så lader du bare teksten sige: – Det her er en møtrik, og så kan du se på billederne for at få detaljerne på plads. 1 dollar, og så kører den i syv dage, hvorefter den går til højestbydende, og der sker et eller andet magisk i det, alle kan være med, siger han.
Sidder du og følger med undervejs?
– Nej, det gør jeg ikke og rent faktisk, så kigger jeg næsten heller ikke mere på, hvad jeg har fået for det, jeg har kun fokus på, at tage billeder af nye ting, lægge det op og så få sendt det afsted til tiden. Men det er selvfølgelig sjovt, når der er noget, der render afsted, hvor man tænker: – Hvad faen skete der lige her.
Hvordan er det at være samler selv, og så give tingene videre?
– Det er nemt, og det er sjovt, for det er også noget, jeg har fundet ud af, jeg behøver ikke at eje det for at være glad for det. Er der en af mine kammerater, der har købt noget sjældent, så er jeg glad på hans vegne, og jeg glæder mig over, at det er kommet op, det behøver slet ikke at være min. Glæden er der. Jeg kan også gå ned til Gammel Havn en tirsdag aften i Fredericia og så se på veteranbilerne, og glæde mig over det, jeg behøver ikke at eje dem. Det er ikke alle, der har det sådan, det er bare heldigt, at jeg har det sådan, når jeg nu har en forretning med det, at jeg så kan lade det slippe fri.
Der er massevis af reservedele hos Peters Ricambi Vespa Spare Parts
– Jeg kan måske se lidt dybere i tingene, end andre de kan, fordi jeg forestiller mig jo historien, fra dengang de fandt vetaranbilen. Den har jo ikke altid set sådan ud, en nylakeret rød sportsvogn, den har jo ikke været sådan altid. Den har manden sat i stand, og har fundet den et eller andet sted, hvor han har fået handlet med mennesket bag, og hans personlige oplevelse af den eller alderdom, har jo givet den videre til en ny, så han har jo købt den, og den glæde har de haft indbyrdes, hvorefter han har sat den i stand, og er blevet så stolt af den, at han kører ud, og viser den frem til andre, det synes jeg da er fantastisk.
Så passionen hos andre den bliver du også glad for at se?
– Ja, det gør jeg.
Peter Wullf Nørholm hælder lidt mere te op til os begge, og vi fortsætter snakken på hans lager, hvor tusindevis af små dele til Vespaen vises frem. Selvom der er mange reservedele, så har Peter en historie for hver enkelt, og kan huske, hvor han købte den. Det er ren passion.
Rasmus Paludan. Korskærparken 16. september 2018. Foto: Frank Jensen, Fredericia AVISEN.
Den dansk-svenske politiker Rasmus Paludan brændte for nyligt endnu en koran, og denne gang var det foran Tyrkiets ambassade i Stockholm. Derfor mødte flere tyrkere i går, lørdag, op foran den svenske ambassade i Tyrkiet, for at brænde det svenske flag.
Rasmus Paludan har efterhånden vakt opsigt i mange muslimske lande, og det skaber en fortørnelse hos mange af de muslimer, der følger med i det, som Paludan laver. Paludans afbrænding af koranen blev også hurtigt fordømt af flere tyrkiske politikere, der bad de svenske myndigheder om at få stoppet Rasmus Paludans akt. Mange muslimske lande heriblandt Marokko, Indonesien, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, er utilfredse med, at Paludan overhovedet kunne få lov til, at udføre afbrændingen af koranen, her tilføjede Indonesiens regering ligeledes, at “ytringsfrihed skal udvises på en ansvarlig måde”, fortæller AFP. Sveriges statsminister har på sin twitter også udtrykt sig om sagen. Her hævder han, at ytringsfriheden er en vigtig del af demokratiet, men at selvom det er lovligt, er det ikke i overensstemmelse med, at det er passende, dertil udtrykt han sin sympati over for alle muslimer, der var blevet stødt over Rasmus Paludans akt.
Rasmus Paludan lavede ligeledes de store optøjer i Danmark, da han i 2019 stillede op med partiet “Stram Kurs”.
Den lette Jazz- og hygge musik var i centrum da Nikoline & Jambandet indtog fredagsJAM d. 20 januar. Poul Rand, Musikanmelder hos Fredericia Avisen, fortæller.
Musikernes kilde til evig ungdom er at sammensætte ung som ældre i et musikalsk fællesskab hvor erfaring, ide rigdom og fandenivoldskhed får lov at trives. I Jambandet er Nikoline Tanghus Sørensen (Vokal)det unge indslag.
Ronkedorerne, de gamle, de lidt for kloge og måske endda lidt vælgesindet der lige skal have lidt ungdommelig opsang i ny og næ, var på denne eftermiddag: Anders Kjerkegaard – saxofon, Mogens Andersen – klaver, Leif Urhøj – kontrabas og Arne Østergaard – trommer.
Som med enhver jazz- og swinggruppe med respekt for sig selv er det værd at bemærke instrumentalisterne og dette jamband havde en unik dynamik i deres blanding af ældre musikere og en ung kvindelig vokalist, de afvejede soloer var ikke overdrevent lange og dræbende.
Jambandet viste god kemi og ”timing” på scenen trods de ikke overrender hinanden da Nicoline studerer i Århus. De ældre medlemmer bringer et væld af erfaring og musikalitet til bordet, mens den unge sangerinde tilføjer frisk energi og et nyt perspektiv. Lyden var rodfæstet i traditionelle stilarter, men tilsat en rigtig New Yorker hyggestemning som henført til en lille lusket klub hvor man bare sidder i de små timer og små lytter intens med en drink i hånden.
Nicoline har kraftfuld og sjælfuld stemme, selv om hun lige skulle i gang, stemmen passer perfekt til bandets lyd. Alt i alt er dette band et ”must-see” når de kommer igen og for alle der leder efter et andet syn på genren som denne anmelder vil betegne som henslængt, Jeg nød hvert eneste nummer.
Men den hyggelige jazzklub var ikke i hjertet af New York, men Tøjhuset i Fredericia der denne eftermiddag var pakket til bristepunktet med et oplagt publikum, selv anmelderen måtte stå op, måske der ved disse arrangementer kan tilføres flere stole? Avisen.nu skriveri om FredagsJam og den nu bredere målgruppe har sikkert gjort at flere tilskuer kikker forbi.
Nikoline & Jambandet er også historien om en trio der blev til en kvintet. Om denne opskalering er fast vides ikke, men de passer musikalsk godt sammen og har det til fælles de kan spille næsten alt
Godt selskab, lyden af blød tidløs musik der bølger gennem luften og lidt til ganen redder selv den mørkeste regnvejrsdag. Fra Summertime til Billy Joel vi kom vidt omkring denne eftermiddag. Musikken var afslappende, sjælfuld og tidløs, en egen komposition blev præsenteret, jeg mener den hed Månen, faktisk et flot stykke musik med en sjov slutning.
Jam eftermiddage tiltrækker jazzentusiaster, swing og pop kort sagt musikelskere og folk, der er på udkig efter en hyggelig, intim eftermiddag i byen og som en dejlig opstart på week enden. Atmosfæren er afslappet og uhøjtidelig, og publikum er en blanding af lokale og turister, der alle er forenet af deres kærlighed til musik.
Nikoline & Jambandet skabte god forbindelse med publikum og Mogens var god til at tilføje ord hvor påkrævet. Et band, der er i stand til at engagere publikum med deres musik og optræden, vil efterlade et varigt indtryk og det gjorde Nikoline & Jambandet, så kom snart igen.
Den nylige indførelse af 24-timers adgang til genbrugspladserne i Fredericia, giver borgeren mulighed for at beslutte hvornår det passer bedst at aflevere deres affald til sortering. Ligegyldigt hvornår på døgnet det måtte være.
Tommy Rachlitz Nielsen (C), formand for Klima-, Energi- og Miljøudvalget har helt siden valgkampen været fortaler for ideen, som nu er blevet virkelighed.
– Vi tilbyder borgerne en bedre service. De kan komme til genbrugspladserne døgnet rundt og det er muligt, fordi vi har oprettet et bomsystem og et registreringssystem, hvor folk så kan registrere sig og åbne bommen via en app, sms eller på bilens nummerplade når man ankommer til genbrugspladsen. Systemet, er indført af forskellige sikkerhedshensyn, siger Rachlitz Nielsen.
Tommy Rachlitz Nielsen talte kort med teknikeren ved bommen. Foto: AVISEN
Selve registreringsprocessen er indført for at holde styr på, hvem der bruger deponeringsanlæggene. Således det er lettere både med hensyn til tyveri og i forhold til folks egen sikkerhed når de opholder sig på pladsen. Man kan så efterfølgende tilgå en log om, hvem der har været der, og altså hvem der måske har sorteret noget forkert.
– Siden vi fik nummerpladescanning, har vi kunne følge med i, hvor meget erhverv der kommer, og hvor mange private, vi kan se, på hvilke tidspunkter folk kommer. Således vi kan se, hvornår spidsbelastningen er og tilpasse bemanding derefter, fortæller Tommy, og fortsætter.
– Jeg har ikke fået nogen kritik endnu, men jeg har fået at vide af forvaltningen, at man allerede nu kan se, og er lidt overraskede over, hvornår borgerne kommer. Det er ikke helt det, vi havde forventet. Vi er også lidt overraskede over fordelingen af, hvem der kommer hvornår, så der lærer man noget.
Overordnet set er den døgnåbne adgang til genbrugspladser en positiv udvikling for både borgerne og myndighederne.
– Jeg tror faktisk, at det bliver en gevinst for os alle. Ud over at det er en god service for borgerne, at de kan komme på genbrugspladserne, når det passer dem, så kan det rent faktisk gøre vores genbrugspladser mere rentable fremadrettet, fordi vi er i stand til at bemande dem rigtigt, uddyber Tommy Rachlitz Nielsen.
Der arbejdes stadig på forbedringer af systemet. Foto: AVISEN
De danske bilister kørte med speederfoden løftet i 2022, og det kan ses i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor der aldrig er registreret lavere gennemsnitsfart på motorvejene i den tid, hvor man systematisk har målt trafikken. Det lavere brændstofforbrug giver ikke kun plus på danskernes bankkonto, men også i klimaregnskabet, hvor der er sparet CO2 svarende til den årlige udledning fra 19.000 personbiler.
I inflationstider må man spare, hvor man kan, og på motorvejene har mange danskere fået øjnene op for, at brændstoffet rækker længere, hvis man sænker farten.
Det ser man helt tydeligt i Vejdirektoratets hastighedsbarometer, hvor tallene for 2022 nu er gjort op. Hastighedsbarometeret viser, at der både er sat ny rekord for laveste gennemsnitshastighed på motorveje med en hastighedsgrænse på 110 og 130 km/t.
Mere konkret er der blevet kørt med en gennemsnitlig hastighed på 111,6 og 118,5 km/t, når man renser tallene for perioder med kødannelse og andre forhold, som kan være årsag til en ikke-selvvalgt hastighedsnedsættelse. Det er 2-3 km/t langsommere end de foregående år.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Hvis man ser på tallene for de enkelte måneder, så knækkede kurven i marts, hvor priserne på benzin og diesel for alvor begyndte at stige og toppede hen over sommeren. Siden er priserne faldet igen, men de gode vaner med at spare på brændstoffet er holdt ved. Det skyldes formentlig den generelle inflation i samfundet, hvor mange sidder hårdt i det og søger genveje til lidt luft i økonomien. Men det handler nok også om, at man lige skal have de gode vaner ind under huden. Der er jo blevet lavet flere gode kampagner om de mange fordele ved at sænke farten, men krisen var måske det skub, der skulle til for, at bilisterne for alvor satte hastigheden ned.
Stor klimabesparelse
Ifølge Vejdirektoratets beregninger har den lavere hastighed ført til en besparelse på cirka 41.000 ton CO2 alene for kørsel på motorvejene, hvis man sammenligner med 2019 – året før corona. Det svarer til den årlige CO2-udledning fra 19.000 biler.
Og selv om inflationen og brændstofpriserne er begyndt at flade en smule ud, er der ingen tegn på, at hastigheden på motorvejene vender tilbage til normalen lige med det samme. Kurverne har nemlig pil nedad, og der er aldrig blevet registreret en lavere gennemsnitsfart på motorvejene end i den netop overståede december. Her kørte bilisterne med et snit på rekordlave 110,0 og 116,3 km/t. for motorveje med en hastighedsbegrænsning på henholdsvis 110 og 130 km/t.
Projektleder Niels Moltved, Vejdirektoratet, siger: – Det er lette penge at spare, og så kan det godt være, at man kommer et par minutter langsommere frem, men det lever de fleste nok med, når først de har opdaget, at de kan spare op mod 500 kroner om måneden. Og det er på ingen måde urealistisk for en pendler, der kører langt. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se, at hastigheden vil være på et fortsat lavere niveau i 2023. Når først man har vænnet sig til at køre økonomisk og med et øje på speedometret, så kan man jo lige så godt fortsætte.
Hvis man i øvrigt er interesseret i tips og tricks til, hvordan man kan optimere sin brændstoføkonomi og køre længere på literen, så lavede Vejdirektoratet i december 2022 kampagnen ”Spar penge på vejen”, der indeholder 10 konkrete sparetips til privatbilister.
Dan Zielke, Hansenberg. Skolechef for Teknia og Designia.
Skolechef på HANSENBERG og Styregruppemedlem i Skills Denmark, Dan Zielke, tvivler på arrangementets effekt på kommende optag på erhvervsskolerne. – Det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at arbejdet og den dermed forbundne økonomi, står mål med indsatsen, siger han.
Den 2.-4. februar i år, vil Skills Denmark blive afholdt for erhvervsskoleelever. Skolechef for TEKNIA, Dan Zielke mener at konkurrencen og standene overvejende rammer den aldersgruppe af elever, der i forvejen har taget deres uddannelsesvalg. Ifølge Dan Zielke, kan konkurrencerne ikke forventes at afgøre, hvad det er eleverne gerne vil fagligt.
– Selve konkurrencerne passeres kortvarigt i den time eller den halvanden time som en grundskole- eller folkeskoleelev tilbringer på Skills. Og det er jo ikke der, hvor de kommer til at afgøre, hvad det er de gerne vil fagligt. Ligesom det heller ikke præsenterer uddannelsens reelle indhold. Den gruppe vi opererer med her er 8.-9. og10. klasse primært fra trekantområdet og så en masse besøgende elever fra skoler ude fra, og man kan sige, at de kommer jo formelt set for at se på en lang række erhvervsuddannelser og et muligt uddannelsesvalg, siger Dan Zielke.
– I deres verden så er de der lige så meget, for at tage pejling af hinanden. Det vil sige, at de møder en masse fremmede spændende drenge og spændende piger, og det er de meget optaget af, og lur mig, om det ikke er det der fylder i deres samtale om, hvad der er interessant, ved at de har været på Skills, siger Dan Zielke.
Dan Zielke viser Hansenbergs nye elbil
Han mener også, at kompleksiteten af de 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills, gør det svært for eleverne at få noget afgørende ud af konkurrencerne i den korte tid de er tilstede, da konkurrencerne udfolder sig over flere dage.
– Så kan det være at nogle af de enkelte events, der foregår, kan give anledning til en snak eller en drøftelse, hvilket er fint, men selve konkurrencerne er generelt langsomme i deres progression og deres fremdrift. Så det vil være begrænset hvad, der flytter ret meget for den enkeltes valg. En VVS’er, der bruger tre dage på at lave sin opstilling og sin produktion, når eleverne jo ikke at få vanvittig meget ud af, at stå og kigge på i en time, og for øvrigt så står de heller ikke, og kigger i en time, de står og kigger i 10-30 sekunder, og så går de videre med de andre. Det vil jo sige, at det er forholdsvis begrænset, hvad de her elever egentlig når at få med. Og dertil er kompleksiteten enormt stor, det er jo tæt på 70 forskellige uddannelser, der bliver præsenteret på Skills i konkurrencer, plus der er en masse “prøv-og-føl-stande”, hvor de kommer ud, og kan prøve at få nogle ting i hænderne, forklarer Dan Zielke, og tilføjer.
– De stande der bruges mest tid ved er der hvor eleverne kan få noget og spise eller i hånden som de kan tage med videre.
Noget man ikke kan tage fra Skills er den gode fortælling, hvor meget effekt den har kan han ikke sige.
– Jeg er helt sikker på, at vi i Skills Denmark overvejer at drøfte den mulige effekt af Skills. Jeg tror det er rigtig svært at lave en validering eller en bekræftelse på, hvorvidt det har en effekt eller ej, fordi vi er ude i noget mere flygtigt. Det der med at vi får lavet et udstillingsvindue, og betydningen af at få lavet et positivt et af slagsen, det kan man altid diskutere, altså det har jo en eller anden effekt, hvor meget effekt det har, det er tvivlsomt – men den gode historie, den er der, slår han fast.
Selvom den gode historie er til stede, så mangler der nogle mellemregner
– Om den tilknyttede økonomi er anvendt korrekt for at billedet kan blive retvisende, og om den er anvendt korrekt når vi i forvejen er presset på økonomien. Det er jeg ikke sikker på, at vi helt har et klart billede af. På en eller anden måde tænker jeg, at vi gør en kæmpestor indsats med rigtig mange gode menneskers gode energi og kræfter, hvor vi retligt ikke ved om det har nogen effekt – og med den tid vi er i, der synes jeg ikke, at det er okay faktisk, udtaler Zielke.
Men det betyder ikke, at Skills Denmark ikke har en værdi for eleverne. Dan mener, at selvom konkurrencerne ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills brandet give anledning til samtaler om erhvervsuddannelser og muligheder hjemme hos eleverne.
– Så jeg tror i forhold til, hvor mange kroner vi kaster efter den del af markedsføringen, og hvad det sådan direkte kaster af sig i forhold til eleverne, det flytter ikke nogle elever lige der, det tvivler jeg stærkt på. Noget af det som det formodentligt giver lidt input på, det er, at fordi det bliver brandet så meget som det gør, og fordi at det bliver medieført så meget som det gør, så vil selve Skills brandet gøre, at man måske kan få anledning til at tage nogle samtaler om det hjemme ved spisebordet, siger Dan Zielke.
Værksted på Hansenberg
Motorer til undervisning af mekanikere
Elbilen bruges til undervisning, skolen er godt med på både hybrid og el
Der er ikke meget at se på undersiden af en elbil.
Det er vigtigt at bemærke, at Skills Denmark er et vigtigt arrangement for unge, som står overfor at træffe valg om deres fremtidige uddannelses- og karriereveje. Selvom konkurrencerne måske ikke direkte flytter elevernes valg, så kan Skills Denmark stadig spille en vigtig rolle i at give eleverne indsigt i deres muligheder og i at skabe samtaler om erhvervsuddannelser hjemme hos eleverne.
– Jeg anerkender at det er en konkurrence platform, hvor unge mennesker kan dyrke deres talent, men lovgivningsmæssigt, der har vi afskaffet talentarbejdet, det er trukket ud af vores bekendtgørelser. Et eller andet sted, der er der i hvert fald ikke politisk opbakning til, at vi skal satse på talentarbejde. Vi skal klart satse på den brede masse og på at få flere og flere ind i erhvervsuddannelser frem for at dyrke talentet i dette omfang, og Skills er dyrkelsen af talentet, så der er nogle modstridende ting i det her, som i min verden ikke hænger super godt sammen, fortæller skolechefen.
Er det bare spildt arbejde?
– Jeg tror ikke man skal sige bare (sagt med et smil). Der er i hvert fald noget spildt arbejde i det, det er min bedste vurdering. Det er der, og det ligger næsten også i den argumentation, jeg lægger frem. Jeg synes ikke, der er sammenhæng i prioriteringerne. Der er ikke sammenhæng i den lov, som vi har til grund for erhvervsuddannelserne i forhold til, hvad Skills sigter efter, og jeg er ikke sikker på, at det udstillingsvindue, som Skills er, at det bidrager i forhold til den økonomi, vi brænder af på det. Så på den måde, det er ikke spildt arbejde, men jeg er ikke sikker på, at det er effektfuld og godt arbejde i forhold til at øge antallet af erhvervsskoleelever, slutter Dan.
