Som følge af en personpåkørsel kører der ingen tog mellem Odense og Nyborg.
DSB skriver følgende:
– Vi afventer i skrivende stund yderligere informationer og vil derfor løbende opdatere denne side med informationer.
Flere tomme lejeboliger: Boligtomgangen stiger for første gang i mere end to år
For første gang siden juli 2020 er tomgangen for private boliglejemål stigende landet over, og det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje boliger ud. Stigningen skyldes formentligt, at danskerne tænker i andre boligløsninger, når pengene er små, lyder det fra EjendomDanmark.
Tomgangen, som beskriver omfanget af tomme lejemål, er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det betyder, at den nu er på 3,8 procent, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark.
Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation. Men med dette kvartals mærkbare stigning er boligtomgangen nu over den gennemsnitlige på 3,3 procent for perioden 2000-2023.
– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, og uddyber:
– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.
Geografiske forskelle mellem by og land
Selvom flere lejeboliger står tomme i hele landet, danner der sig et klart billede af geografiske forskelle mellem by og land.
Det ses fx i Region Syddanmark, hvor boligtomgangen rammer 4,8 procent, hvilket er en stigning på 1,5 procentpoint i forhold til samme tidspunkt sidste år. Alene indenfor det sidste kvartal er den steget med 0,9 procentpoint. I Region Midtjylland er boligtomgangen 6,6 procent.
Modsat er boligtomgangen i Region Hovedstaden, på trods af en lille stigning, fortsat lav på 2,4 procent.
Ifølge Morten Marott Larsen skyldes det blandt andet regionale forskelle på udbud og efterspørgsel:
– Befolkningen vokser, og særligt i de større byer betyder det en øget efterspørgsel og dermed et behov for flere boliger. Der er heldigvis blevet bygget meget, men nogle steder kan det lokalt betyde et større udbud, end hvad markedet på meget kort sigt kan absorbere. Men jeg er fortrøstningsfuld, så længe efterspørgslen fortsat er til stede.
De mindste boliger har den laveste tomgang
Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.
– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.
Kanonslag giver bødestraf til FC Fredericia
Fodboldens Disciplinærinstans har tildelt FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner som følge af, at et kanonslag blev kastet i udekampen mod Sønderjyske.
I det første minut lød der et brag på Sydbank Park i Haderslev. Et kanonslag blev kastet ned i det ene hjørne, og det har nu kastet en bøde på 7.500 kroner af sig. Det er Fodboldens Disciplinærinstans kommet frem til efter en vurdering af Jens Hjortskov (formand), Jakob Berger Nielsen (næstformand), Niels Erik Søndergård, Steven Lustü og Lars W. Knudsen.
I redegørelsen fra instansen står der, at der under indløb blev anvendt to stk. pyroteknik, og at der efter et minuts spil af opgøret blev kastet med et kanonslag. Det er nu blevet sanktioneret med en bøde på 7.500 kroner til FC Fredericia.
– Det tager vi alvorligt. Vi overvejer hvad vi skal i forhold til de kommende kampe. Det der skete var, at der blev smidt et kanonslag, det gjorde der også på banegården inden fansene tog afsted. Det er alvorligt, og det er farligt med pyroteknik. Det er langt over grænsen over at tage tage den slags med til fodbold. Vi skal have talt med fanklubben, da vi stillede bus til rådighed og nu også skal betale 7.500 kroner, siger klubbens direktør Stig Pedersen.
FC Fredericia afventer at få overvågningsmaterialet fra Sønderjyske. Finder man ud af, hvem der har affyret pyroteknik og kanonslaget, bliver der taget affære.
– Hvis man kan finde vedkommende vil vi stille vedkommende til ansvar, og det vil give karantæne og en afgift på de 7.500 kroner. Vi er trætte af det, da der var næsten 100 fans dernede, og det synes vi er flot i en tid, hvor det ikke går så godt. Vi har brug for al den opbakning vi kan få, og har generelt haft en fin dialog med fanklubben, men kanonslag skal der lukkes ned for. I Fredericia husker vi tilbage for mange år siden, hvor en kontrollør fik sprunget en finger af, da han samlede et kanonslag op, hvor han troede det var et romerlys, fortæller Stig Pedersen.
Stig Pedersen er selv en del af fodboldens disciplinærinstans, men deltog ikke i sagens behandling, der endte med at koste FC Fredericia en bøde på 7.500 kroner.
Viljen, modet og evnen til forandring
I sidste uges artikel ”Borgernes forandringskraft” skrev vi om nødvendigheden af en tilstrækkelig og vedholdende forandringskraft i samfundet og hos den enkelte borger for at skabe og gennemføre de nødvendige forandringer. Forudsætningen herfor er viljen, modet og evnen. Men hvordan skaber vi viljen, modet og evnen til denne forandringskraft? Det handler denne uges artikel om.
Viljen og modet før evnen
Viljen, modet og evnen til forandring hænger uløseligt sammen. De er på mange måder hinandens forudsætninger. Ingen af dem kommer af sig selv, og de skal læres, opøves, trænes og vedligeholdes.
Viljen, modet og evnen til forandring skal dannes som det allerførste, før selve forandringsprocessen for alvor sættes i gang. Viljen og modet kommer før evnen, for både viljen og modet skal være med til at motivere os til at udvikle den konkrete evne til at foretage den forandring, vi ønsker.
Viljen og modet udspringer af vores identitet, grundlæggende værdier, emotioner, følelser og tanker vedrørende forandringer. Viljen, modet og motivation til forandring styrkes også gennem en ægte medinddragelse af alle involverede samfundsborgere og aktører, så alle involverede føler et medejerskab til den kommende forandring, kan se sig selv i det og mærke, at de er blevet hørt.
Helt fra begyndelsen, og før selve forandringerne igangsættes, skal troen på den kommende forandring opbygges, styrkes og forankres hos den enkelte samfundsborger. Her er samfundsborgernes tillid til, at de valgte politikere kan lede os gennem forandringerne helt afgørende. Behovet for en markant styrkelse af tilliden til de politiske ledere og deres troværdighed har vi skrevet om i tidligere artikler. Det går også forud for forandringernes igangsættelse.
Evnen før handling
Vi taler om evnen før handling. For kvaliteten af de forandringer, som vi ønsker at gennemføre, afhænger fuldstændig af den ændrede adfærd, som vi som samfund og samfundsborgere igangsætter. Og kvaliteten af vores ændrede adfærd afhænger af vores evner hertil – vores kompetencer. Evnen til at gøre de rigtige ting, rigtigt og præcist på det helt rigtige tidspunkt. Før vi igangsætter de egentlige forandringer, skal de nødvendige kompetencer være på plads hos alle aktører i værdikæden, både hos politikerne, embedsværket, medierne, lederne, mellemlederne og medarbejderne/borgerne. De sidste er de vigtigste, for det er medarbejderne og borgerne, der skal bære forandringerne igennem og leve med dem.
Forud for hvert trin i forandringsprocessen skal de nødvendige kompetence opbygges og være tilstede. Derved sikres og styrkes forandringskraften.
Rækkefølgen og tiden er afgørende
Tidligere og igangværende forandringer i samfundet viser, at forandringsmetoden og rækkefølgende af iværksatte tiltag er afgørende for forandringernes succes. Mange forandringsprojekter, flere teoretikere taler om op til 75%, kuldsejler, fordi de overser rækkefølgens betydning og tager de i denne artikels først skitserede og afgørende elementer (Viljen, modet, troen og tilliden) for givet.
Som artiklens billede viser angribes mange forandringsprojekter af et forudindtaget tidspres, som foranlediger overspringshandlinger og en undervurdering af betydningen af først at bruge tilstrækkelig tid på at få viljen, modet, troen og tilliden til forandringen godt på plads fra begyndelsen.
Netop når tidspresset føles højest, er der god grund til – for et øjeblik – at genoverveje om den tilstrækkelige forandringskraft er på plads. Tiden til det er altid givet godt ud. For det er kun, hvis du under genovervejelsen bliver i tvivl, om forandringskraften holder, at du må stoppe op og styrke forandringskraften, før du går videre.
Forandringskraft som fag og tema
Når vi skriver og taler om forandringskraft og evnen til forandring, så er det jo i grunden hovedsagelig ledelse og selvledelse, som vi taler om. Nogen vil sikkert kalde det personlig ledelse og ledelse af andre.
Det ”at lede” sig selv og/eller andre er jo egentligt ret enkelt – nemlig at gøre noget eller få andre til at gøre noget, som man ellers ikke ville have gjort, bevidst eller ubevidst. Men det viser sig jo ofte i virkeligheden, at det ret enkle ikke er så simpelt endda. Specielt når forandringerne bliver italesat som store, historiske forandringer i Breaking News, helt ud af proportioner i forhold til den bestående kontekst.
Derfor bør ”Forandringskraft – Viljen, modet og evnen til forandring” indføres som et tværgående fag og tema i dannelsen og uddannelsen af alle samfundsborger, som livslang læring uanset position og ståsted i samfundet.
Allerbedst vil det være, hvis forandringskraften bliver en helt naturlig og indbygget del af samfundsborgernes hverdag og dagliglivet. En hverdag hvor nysgerrighed, kreativitet, og engagement i samfundsudviklingen sættes i fokus. En hverdag hvor kompetenceudvikling i viljen, modet, troen, tilliden og evnen til rettidige forandringer er i højsæde og indlejres i dagliglivet, både hos den enkelte samfundsborger og i fællesskabet.
Det allervigtigste er måske ikke kun at forstå, men også at udleve overbevisningen om, at for at vi kan leve det liv, som vi ønsker os – over tid, så bliver vi nødt til at forandre os i forhold til den foranderlige og dynamiske verden, som vi lever i, og de mennesker vi vælger at bygge vores samfund op sammen med.
Det afgørende er, om vi, som medspillere i skabelsen af vores fremadrettede meningsfulde liv, kan blive bedre i stand til rettidigt at se, høre og mærke forandringerne omkring os. Og hvor vi sætter fokus på de ting og forhold, som vi kan gøre noget ved, og som vi har indflydelse på, og som vi ønsker vores samfund bevæger sig henimod.
10 millioner til nyt elitecenter med solen i centrum
Et nyt eliteforskningscenter under SDU Climate Cluster har en holistisk tilgang til solenergi. Centret vil ikke blot designe, bygge og udvikle papirstynde, bøjelige solcellepaneler, som kan sættes op på alverdens ting, men også kigge på, hvordan de implementeres i samfundet og hvordan forbrugerne bedre tager imod de nye løsninger.
– Store samfundsmæssige udfordringer som klimaforandringerne kræver tværfaglige løsninger. Selvom jeg nu igennem mere end ti år har forsket i solceller, så er det første gang, at der har været mulighed for at inkludere alle fagområder, og det ser jeg virkelig frem til. Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet.
Sådan lyder det fra professor Morten Madsen. Han er koordinator for et nyt elitecenter under SDU Climate Cluster, som har modtaget 10 millioner kroner over de næste fire år. Centret har fået navnet SCC Elite Centre on Solar Energy Conversion and Storage (SOLEN), og som navnet indikerer, centrerer forskningen sig om at udvikle teknologier til at høste, lagre og bruge solenergi.
Solenergi udgør kun fire procent af verdens samlede strømproduktion
Solenenergi er helt essentiel, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på mere end de 2 grader, der har været verdens erklærede klimamål siden Paris-aftalen blev indgået i 2015. På kun tre timer bliver Jordens overflade bestrålet af Solen i et omfang, der svarer til verdens årlige energiforbrug. Men selvom solenergi er ét af de hurtigst voksende markeder inden for den grønne omstilling, så udgør den blot fire procent af verdens samlede strømproduktion.
– Og det skal vi have lavet om på. Vi har i flere år forsket i organiske solceller, som ikke blot er millimeter tynde, men også bæredygtige og kan designes i farve, fleksibilitet og også gennemsigtighed. På sigt kan vi udvinde strøm med solcellerne og derefter enten lagre den i superkondensatorer eller lave strømmen om til grøn brint, hvilket vi også er begyndt at forske i. På den måde passer teknologierne sammen og spiller direkte ind i Power-to-X, fortæller Morten Madsen.
En holistisk tilgang nødvendig
Organiske solceller, superkondensatorer, grøn brint og Power-to-X er alle termer, der ligger for enden af regeringens hockeystav-model, men selvom det måske er ingeniørerne og de naturfaglige og tekniske videnskaber, der skal udvikle løsningerne i forbindelse med klimaudfordringerne, så er ekspertise inden for humaniora og samfundsvidenskab nødvendig for at bringe løsninger i spil.
– Det handler om at gøre klimaforskningen anvendelig i samfundet, f.eks. at få virksomheder til at investere i teknologien, men også at informere forbrugerne om de nye teknologier, så vi kan få minimeret evt. barrierer og få dem implementeret i dagligdagen, siger Morten Madsen.
Professoren mener, at en holistisk tilgang er vigtig i forhold til at håndtere klimaændringer, fordi den anerkender, at klimaændringer er et komplekst og indbyrdes forbundet problem, som påvirker forskellige aspekter af vores liv, herunder miljøet, økonomien og sociale systemer.
– En tværfaglig tilgang med involvering af forskere fra flere fakulteter er med til at sikre, at vores bestræbelser på at afbøde og tilpasse os klimaændringer er omfattende, velkoordinerede og gensidigt forstærkende, hvilket i sidste ende fører til mere effektive og bæredygtige resultater.
Som eksempler nævner Morten Madsen, at det er vigtigt med modeller for miljøaspekterne i forbindelse med fremstilling og genanvendelse af solceller.
– Vi bryster os jo af, at solenergi er grøn energi, men i den sammenhæng er det også vigtigt at have sig for øje, hvorvidt der er miljøbelastning i forbindelse med fremstillingen af dem. Hvor kommer materialerne fra? Af hvem og hvordan bliver de fremstillet?
EWII ansætter ny pressechef
Efter nogen tid uden har energiselskabet EWII nu ansat ny pressechef. Ann Katrine Warren, bringer en bred vifte af kommunikation og journalistik til bordet. Med en baggrund som journalist og kommunikationskonsulent har Ann tidligere specialiseret sig i, journalistik, PR og sociale medier.
Hendes strategiske tilgang og evne til at finde den rette vinkel gør hende i stand til at nå ud til en bred vifte af målgrupper på tværs af forskellige kommunikationskanaler. De seneste 6 år har Ann Katrine Warren været ansat hos KALB som kommunikationskonsulent.
Ann er også dygtig til at identificere og researche den gode historie, som er afgørende for at opnå succes i en PR-kampagne. Desuden har hun indgående kendskab til pressens arbejde, og kan rådgive og træne virksomhedens ledelse.
Ann er uddannet journalist ved Danmarks Medie og Journalisthøjskole i Aarhus, hun har skrevet for JydskeVestkysten har en stort kendskab til branchen. Hendes alsidige færdigheder og store viden om tekst og kommunikation gør hende til et uvurderligt aktiv for EWII.
Årsmødet i Høreforeningen for Vejle-Kolding-Fredericia lokalafdeling
Årsmødet blev afholdt på I.P. Schmidt gården i Fredericia den 20. januar 2023. AVISEN var med på en lytter. Vi fokuserer her på Personen Majbritt Garbul Tobberup og det store arbejde Høreforeningen generelt gør for alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer i Danmark.
Man kan finde Høreforeningen i Bibliotekets forhal den 3. marts. Fra kl. 13.30 til 16.30. Her kan interesserede få mere viden om høreforeningen og hvad der lokalt kan gøres for personer i Fredericia med hørermæssige udfordringer.
Den mangeårige landsformand Majbritt Garbul Tobberup holdt et oplæg om nyt fra Høreforeningen, hvorefter der var ordinær generalforsamling og en udvidet bestyrelse blev sammensat. Hos høreforeningen Vejle Lokalafdeling
Bjarne S. Larsen, E-mail: vejle@hoereforeningen.dk kan i få detaljer omkring lokalafdelingens aktiviteter og bestyrelses info.
Lidt om landsformand Majbritt Garbul Tobberup. Hun har været landsformand siden februar 2014, trådte til i en svær tid med en lidt for spændende økonomi og andre udfordringer. Hun er tidligere formand for de ansatte i Nordea, Finansforbundet i Nordea, så hun kendte til arbejdsopgaverne, men nok ikke omfanget.
Majbritt har svær hørenedsættelse og brugte høreapparater i næsten 30 år, hun har øresygdommen otosklerose og for nyligt lige fået CI (Cochlear implant) og er i fuld gang med genoptræning, Cochlear Implant er et avanceret høreapparat, der giver mennesker med svær hørenedsættelse og døve mulighed for at opfatte lyd.
Trods sit svære hørehandicap deltog Majbrit i Dronningens nytårs kur, hvor hun bar det grønne skilt om halsen med solsikker på, der viser at man har et ikke synligt handicap, noget ingen skal skamme sig over at bære. På skiltet står der hvad den person man taler med skal være opmærksom på. Eks. Jeg hører dårligt, kik på mig og tal langsomt.
Høreforeningen på landsplan og lokalt er sat i verden for at forbedre livsvilkår for de mennesker, der er berørt af høreproblemer eller sygdomme i øret. Dette gøres bla. ved at;
- Søge politisk indflydelse centralt og lokalt.
- Informere om ørets sygdomme, høreproblemer, hjælpemidler og ”høre-systemet”.
- Støtte medlemmerne i at håndtere tilværelsen med en øresygdom, en høreskade, en hørenedsættelse mv.
I Danmark er der ca. 800.000 personer, ca.14% af landets befolkning der på en eller anden måde har hørenedsættelse. Det er ikke bare de ældre det rammer, selv helt unge børn har høresygdomme, medfødt eller på anden måde tilkommet. Teenagere der dyrker for høj musik er også kommet i fokus.
Der er personer der leger russisk roulette med deres hørelse ved ikke at tage forbehold i støjende miljøer, ikke bare musik, men også i arbejdsmæssige områder med forhøjet støjniveauer. I høreforeningen prøver de at rådgive forebyggende, men desværre bruges der mest rådgivning på skader der allerede er sket.
I høreforeningen er der ca. Ca. 8.000 medlemmer og ca. 350 frivillige. Der er lokalafdelinger i de fleste kommuner med forskellige udvalg tilknyttet. Disse er underlagt hovedbestyrelsen som holder landsmøde hvert 4. år. I princippet varetager høreforeningen alle 800.000 personer med hørermæssige udfordringer, da ingen afvises.
Det er vigtigt for høreforeningen at: Mennesker med nedsat hørelse og døvblevne skal kunne kommunikere på lige vilkår med andre mennesker i samfundet. At der er et velfungerende og gratis system til at hjælpe de hørehandicappede, med fokus på kort ventetid på høreapparatbehandling, kvalificeret specialundervisning og specialrådgivning til både personer med almindelige behov, men også for grupper med særlige behov.
Høreforeningen arbejder både lokalt og nationalt med fokus på følgende opgaver:
- Politisk interesse varetagelse
- Medlemsservice
- Vejledning, hjælp og støtte
- Projekter og udvikling
- Frivilligindsats
- Kommunikation- Internt og Eksternt
- Regnskab
- Tolkeformidling for døve og svagt hørende
Ved landsmødet i juni 2023, vil Stephani Lose deltage ved åbningen. Høreforeningen vil fokusere på finansloven og sundhedsreformen for at fastholde og forbedre de tiltag der er opnået til dato.
Høreforeningen ønsker lyd på livet og at ingen skal stå alene
En intern medlemsundersøgelse viser at gratis vejledning omkring høreproblemer står høj på medlemmernes ønskeliste sammen med at få ventetiden på behandlinger ned og at skabe god inklusion af personer med høretab, bla. med fokus på teleslynger på offentlige kontorer, mødesale og andre steder hvor personer med høretab kan forventes at komme.
Yderlig viser et nyt stort studie fra Oxford University, med over 82.000 deltagere i aldersgruppen 60 år og opefter, at der desværre er en tydelig sammenhæng mellem hørenedsættelse og demens. Den nye undersøgelse konkluderer, at der er højere risiko for udvikling af demens, hvis du har nedsat hørelse og har svært ved at følge med i samtaler. Risikoen stiger med henholdsvis 61 og 91 procent ved en moderat og en svær hørenedsættelse, sammenlignet med normalthørende.
I Danmark viser befolkningsfremskrivningen 2020, at i 2030 forventes befolkningsgruppen over 80 år at udgøre 59 pct. flere end i dag, svarende til yderligere 160.000 personer over 80 år. Danmarks statistik
Heraf vil ca. 80% få brug for høreapparatbehandling. sundhed.dk
Nye tal viser desuden, at 777.000 danskere er ramt af tinnitus. Det er en stigning på 27 % siden 2017, og tinnitus er nu på 5. pladsen over de mest almindelige lidelser. Særligt bekymrende er stigningen blandt unge.
Særligt for unge kvinder ses en voldsom udvikling siden 2017. Blandt de 16 til 24-årige er forekomsten gået fra 4,4 % i 2017 til 8 % i 2021, hvilket svarer til en stigning på hele 82 %. Blandt unge mænd i samme aldersgruppe er tinnitus steget fra 6,1 % i 2017 til 9,7 % i 2021, dvs. en stigning på 59 %.
Torsdag den 3. marts 2022 var det Verdens Høredag. En årlig mærkedag udnævnt af WHO, temaet var forebyggelse af høretab. Særligt børn og unge ved meget lidt om, hvordan de passer på deres hørelse. De gambler med hørelsen. Tal fra WHO viser, at vi risikerer at få en “generation høreskade”, hvis ikke brugen af høj musik i ører og underholdningsindustri reduceres. Et nyt partnerskab tager en del af udfordringen op og lancerer på Verdens Høredag et stort treårigt forebyggelsesprojekt rettet mod danske børn og unge: ”Lyd på livet”.
Nedbringelse af ventetiden til offentlig høreapparatbehandling er en prioritering for Høreforeningen. Det vurderes, med en vis usikkerhed, at op mod 25.000 personer står på venteliste til høreapparatbehandling i regionerne, herunder både borgere med kompliceret og ukompliceret høretab. Regeringen og Dansk Folkeparti er derfor enige om, at der var behov for at nedbringe ventelisterne til høreapparatbehandling i det offentlige allerede fra år 2019. I vores region, har dette arbejde virket flot, men på landsplan er det mere spredt.
I Høreforeningens kamp for de hørehandicappede arbejdes der med bladet Hørelsen der udkommer 6 gange årligt. Inspirationsdage for erhvervsaktive med bla. Menière-træf, Tinnitus dage, Cochlear Implant-træf og høremesser.
Der kæmpes for: Gratis psykologhjælp til medlemmer eks. Når livet med høretab, tinnitus eller Menière er svært, hørerelaterede problemstillinger, fx stress, ensomhed og tristhed, foruden gratis socialrådgivning til medlemmer. Hjælp i forbindelse med uddannelse, jobfastholdelse, rettigheder ved sygdom, arbejdsløshed, mulighed for støtte ved fleksjob, klagemuligheder og pensionsområdet. Nu kommer der også et særligt fokus på unge området for at kunne forebygge. Som medlem af høreforeningen hjælper du dig selv og andre uanset om du har høretab eller ej. Forebyggelse og oplysning i blandt de unge er vigtigt. Lige som de der får børn med hørehandicap skal have et sted at få hjælp og komme i kontakt med ligestillede.
Se https://hoereforeningen.dk/ for mere info og hvordan du kan støtte med et medlemskab.
Når visionen overgår fantasien er det enten godt eller meget skidt
Af Karsten Byrgesen, Nye Borgerlige, Regionsrådsmedlem Region Syddanmark og byrådsmedlem i Fredericia
Hvor vigtigt er det at et byråd forsøger at sætte et pejlemærke for, hvor kommunen står om ti år, set i en sammenhæng, hvor vi ikke engang ved, hvad der kan ske i næste uge. Hvor mange penge skal der smides efter sådan et projekt.
En kommunal vision er et antal tæt skrevne sider og nøje udvalgte fotos, der i floromvundne vendinger, skal få virksomheder uddannelsesinstitutioner, borgere og foreninger til at strømme til byen og de der har tænkt sig at forlade Fredericia til at tænke sig om og blive. Sandheden er, at byrådet har brugt flere timer på at lave en ny tiårig vision end, hvad vi alt i alt bruger af timer på et helt års byrådsmøder. En af de helt store knaster er, hvilken overskrift visionen skal have. Det mest enkle, præcise og neutrale ville være at benævne projektet ”Vision for udvikling af Fredericia frem til 2033”. Men nej nej det er ikke smart nok. Byrådet har afsat kr. 400.000,- kr. til visionsprocessen. Efter mange møder og en indsats fra to kommunikationsvirksomheder har vi fortsat ingen ”vision”. Processen er løbet løbsk. Alene udgifter til kommunikationsvirksomhederne kostede 562.463,- kroner. Mit krav om aktindsigt afslørede at skatte borgenes pengene fosser ukontrolleret ud af kommunekassen. Hertil kommer udgifterne til byrådets todages visionsseminar på Kryb i ly kro, samt mange mødedage og et enormt forbrug af kommunale medarbejder timer.
Det skulle ellers være så godt. Visionen skal bare indeholde mode ordene ”Grøn omstilling, familie, børn, skole, genbrug, klima, uddannelse og bosætning” men er det pengene værd og er det forsvarligt at budgettet er voldsomt overskredet. Processen og fraværet af styring og ledelse og løbske udgifter er et strålende men skræmmende eksempel på kommunal frås. Tanken om borgernes og virksomhedernes indflydelse blev en illusion og mange gode kroner og timer er spildt. Det blev for kompliceret og mere politisk end borgervenligt. Afslutningsvis brugte jeg på seneste møde en vending fra ”Løvernes hule”, OG DERFOR ER JEG UDE. Om der er en vej frem er uklart.
Hvem er det vi kæmper for?
Vi hører så ofte, du skal handle lokalt – brug butikkerne idag hvis du vil have dem i morgen. Du skal handle lokalt og ikke på nettet. Vi skal støtte de lokale. Vi skal gøre alt for at hjælpe det lokale handels- og butiksliv. Alle skal støtte op og hjælpe handelen og købe lokalt. Det skorter ikke på opfordringer fra politikere og erhvervsfolk, de står i kø for at opfordre borgerne til at bakke op om forretningerne. Alligevel er der lukket ca. 10 butikker indenfor de sidste måneder og der er mange tomme butikslokaler. Allerede i oktober måned besluttede man, at der ikke skulle være julelys i Fredericia, som den eneste by i miles omkreds, hvorfor talte man ikke om det i Trekantsamarbejdet??
Den 18.11.22 sagde direktøren fra EWII, at der ikke ville blive strømsvigt i denne vinter, selvom Chr. Bro var bange for brownouts?? December måned er årets suverænt mest vigtige for handelslivet, så det er vigtigt, at man har en helt opdateret by og en by hvor man kan julehygge og handle. Det fik dog ikke politikerne til at ryste på hånden, ingen julelys, så hellere hvis de skulle være, få tændt for den store fælles sauna i idrætscenteret, det var vigtigere?ingen julelys. De arme mennesker med sauna kunne da have kørt til Erritsø, der var saunaerne tændt.
Så måtte butikkerne og borgerne nøjes med at der var tændt gadelys i hele kommunen uafbrudt fra eftermiddag, hele natten og til næste morgen. Det samme med lys på, ved og i skoler, børnehaver, sfo, institutioner, lys i bænk og på stisystem hele natten og i alle ferier?? på trods af der på skolerne var sensor lys. – det forstod mange ikke.??
Der var ingen hjælpende hånd til butikkerne?? – det var vel ellers dem der skulle hjælpes og støttes ??
For få år siden slukkede man flere steder hver tredje gadelys og man slukkede også flere steder om natten. Dengang skulle man spare på kwh og økonomien, var begrundelsen.
Vi skal stadig hjælpe butikkerne eller skal vi??
Nu skal vi have udbygget og ombygget vores havn. Man kæmper lidt med støj, støv, og trafik. Det tror jeg man finder en løsning på. Havnen er vigtig for erhvervslivet og for byen, og dermed også for befolkningen. Og havnen vil gerne samarbejde om dette.
Vil havnen også kæmpe for bedre vilkår for handelslivet inde i Fredericia?? Vi er flere der foreslår, at få lystbådehavnen flyttet ind og ligge hvor Rahbek Fisk i sin tid lå og med en kaj udbygning. Og man vil dermed få en fin overgang mellem kanalbyen og de flotte bygninger og selve havnen.
Få nogle flere gæstesejlere, nu har man 1200-.1300 pr. år i Bogense, Middelfart og Juelsminde havde de mellem 12000-14000 om året i deres nybære lystbådehavne. Sidste år havde Middelfart over 22000 overnatninger. I lystbådehavnene. Assens og Kolding moderniserer også deres faciliteter. De 60 pladser i Gl. Havn er slet ikke nok.- der kunne man måske så lave Camper plads??
Det vil være fantastisk for byen og for de handlende med en lystbådehavn tæt ved byen, som man har så mange andre steder med stor succes. Der vil kunne skaffes liv og glade dage og engang kommer der måske en “Cafe Razz” lignende som i Middelfart, med måske 225.000 besøgende årligt?
Sikke et samlet aktiv for byen og et kæmpe løft til vores butiksliv og de handlende i byen.
Og endelig skal vi hurtigst muligt have lavet landstrøm til krydstogtskibene, så de ikke skal ligge og ose og forurene hele dagen, med tændte motorer, til gene for indbyggerne i kanalbyen og byens borgere. EU har sat midler af man kan søge.
Mener vi noget med at vi vil hjælpe de handlende, så er muligheden der nu.
Vi kæmper for Fredericia.
med venlig hislen
Hans Thomassen
Krengerupvej 60
7000 Fredericia.
Fri os for øget biltrafik i midtbyen
SF er på ingen måde tilhænger af Venstre og DFs forslag om at åbne Danmarksgade for biltrafik. Vi har gennem årene kæmpet for at begrænse biltrafik og fremme forholdende for både fodgængere og cyklister og vi vil fortsat gerne medvirke til at Fredericia på alle måder fremstår som en veletableret grøn foregangskommune til stor glæde for byens borgere og de mange gæster. Der er de seneste år fra offentlige kilder og ikke mindst fra private fonde postet store summer i at renovere vores flotte historiske midtby med de gamle huse og det næsten færdig renoverede fæstningsanlæg. Sådanne smukke omgivelser nydes i vores optik bedst på gåben. Forretningslivet ser tilsyneladende heller ikke den store ide i at forringe forholdende for folk på indkøbs og strøgtur i Fredericia. SF vil gerne have biltrafikken i midtbyen yderligere begrænset, det kan bl.a ske ved at forbedre forholdende for cyklister. En forbedret cykelparkering i midtbyen vil gavne, hvilket på SFs foranledning er en del af dette års kommunale budget. Et ønsket fremtids scenarie kunne jog være gratis bybusser mod centrum.
På vegne af SF
Connie Maybrith Jørgensen
Byrådsmedlem.