Vi hører så ofte, du skal handle lokalt – brug butikkerne idag hvis du vil have dem i morgen. Du skal handle lokalt og ikke på nettet. Vi skal støtte de lokale. Vi skal gøre alt for at hjælpe det lokale handels- og butiksliv. Alle skal støtte op og hjælpe handelen og købe lokalt. Det skorter ikke på opfordringer fra politikere og erhvervsfolk, de står i kø for at opfordre borgerne til at bakke op om forretningerne. Alligevel er der lukket ca. 10 butikker indenfor de sidste måneder og der er mange tomme butikslokaler. Allerede i oktober måned besluttede man, at der ikke skulle være julelys i Fredericia, som den eneste by i miles omkreds, hvorfor talte man ikke om det i Trekantsamarbejdet??

Den 18.11.22 sagde direktøren fra EWII, at der ikke ville blive strømsvigt i denne vinter, selvom Chr. Bro var bange for brownouts?? December måned er årets suverænt mest vigtige for handelslivet, så det er vigtigt, at man har en helt opdateret by og en by hvor man kan julehygge og handle. Det fik dog ikke politikerne til at ryste på hånden, ingen julelys, så hellere hvis de skulle være, få tændt for den store fælles sauna i idrætscenteret, det var vigtigere?ingen julelys. De arme mennesker med sauna kunne da have kørt til Erritsø, der var saunaerne tændt.

Så måtte butikkerne og borgerne nøjes med at der var tændt gadelys i hele kommunen uafbrudt fra eftermiddag, hele natten og til næste morgen. Det samme med lys på, ved og i skoler, børnehaver, sfo, institutioner, lys i bænk og på stisystem hele natten og i alle ferier?? på trods af der på skolerne var sensor lys. – det forstod mange ikke.??

Der var ingen hjælpende hånd til butikkerne?? – det var vel ellers dem der skulle hjælpes og støttes ??

For få år siden slukkede man flere steder hver tredje gadelys og man slukkede også flere steder om natten. Dengang skulle man spare på kwh og økonomien, var begrundelsen.

Vi skal stadig hjælpe butikkerne eller skal vi??

Nu skal vi have udbygget og ombygget vores havn. Man kæmper lidt med støj, støv, og trafik. Det tror jeg man finder en løsning på. Havnen er vigtig for erhvervslivet og for byen, og dermed også for befolkningen. Og havnen vil gerne samarbejde om dette.

Vil havnen også kæmpe for bedre vilkår for handelslivet inde i Fredericia?? Vi er flere der foreslår, at få lystbådehavnen flyttet ind og ligge hvor Rahbek Fisk i sin tid lå og med en kaj udbygning. Og man vil dermed få en fin overgang mellem kanalbyen og de flotte bygninger og selve havnen.

Få nogle flere gæstesejlere, nu har man 1200-.1300 pr. år i Bogense, Middelfart og Juelsminde havde de mellem 12000-14000 om året i deres nybære lystbådehavne. Sidste år havde Middelfart over 22000 overnatninger. I lystbådehavnene. Assens og Kolding moderniserer også deres faciliteter. De 60 pladser i Gl. Havn er slet ikke nok.- der kunne man måske så lave Camper plads??

Det vil være fantastisk for byen og for de handlende med en lystbådehavn tæt ved byen, som man har så mange andre steder med stor succes. Der vil kunne skaffes liv og glade dage og engang kommer der måske en “Cafe Razz” lignende som i Middelfart, med måske 225.000 besøgende årligt?

Sikke et samlet aktiv for byen og et kæmpe løft til vores butiksliv og de handlende i byen.

Og endelig skal vi hurtigst muligt have lavet landstrøm til krydstogtskibene, så de ikke skal ligge og ose og forurene hele dagen, med tændte motorer, til gene for indbyggerne i kanalbyen og byens borgere. EU har sat midler af man kan søge.

Mener vi noget med at vi vil hjælpe de handlende, så er muligheden der nu.

Vi kæmper for Fredericia.

med venlig hislen

Hans Thomassen

Krengerupvej 60

7000 Fredericia.