Hvad er kunstig intelligens – og hvilken betydning kan teknologien få i vores samfund?

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Det spørgsmål har vi stillet vores ekspert i kunstig intelligens, forsker og lektor Luís Cruz-Filipe, der også er uddannelsesleder af bacheloruddannelsen Kunstig intelligens på Syddansk Universitet i Odense.

De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?

Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.

– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.

Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.

– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.

I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.

– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.

– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.

De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.

Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.

Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.

Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.

– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.

Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.

– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.

– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.

AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.

Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.

– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.

I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.

– Og det er en udfordring, fordi man ikke ved, hvilken bias og hvilke fordomme AI-systemet har udviklet i løbet af sin træning, siger han.

– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden.

Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens.

– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.

Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.

– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, siger Luís Cruz-Filipe.

FHK udraderede 3. divisionshold i pokalturneringen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Fredericia Håndboldklub overlod intet til tilfældighederne, da de fredag aften spillede sig videre i Santander Cup med en udebanesejr på 44-14 mod Randers HHs 3. divisionshold.

Randers HH spiller til dagligt i 3. division pulje 1. Der er modstanderne eksempelvis Aalborg HK, Tornby IF og Hjallerup IF 2, men for en stund var de sædvanlige hold skiftet ud med noget, som de ikke møder hver dag, nemlig et ligahold.

FHK overlod intet til tilfældighederne. Det meste af det sædvanlige ligahold tog turen til Ulvehøjhallen, hvor kampen fandt sted. Med i truppen var en enkelt debutant i form af U19-spilleren Julius Vind Poulsen, der var med i stedet for Jakob Frederiksen.

Fra start var det et toptændt FHK-mandskab. Thorsten Fries lukkede af i målet, og indkasserede i den første del af kampen kun tre mål. Stillingen var således 14-3 midtvejs i første halvleg, og ved pausen var stillingen udbygget till 25-7.

I anden halvleg buldrede FHK videre. Det var blot et spørgsmål om sejrens størrelse, og det var derfor op til FHK at holde skruen i vandet for at få noget ud af den sidste del af kampen. Emil Tellerup kom på mål, og han var med til at holde Randers fra at score mange mål, og han efter en disciplineret indsats kunne FHK lade sig hylde for en sejr på 44-14 fra de 30 medrejsende fans.

Dermed er FHK videre til 6. runde i pokalturneringen, der er den sidste inden den landsdækkende del af pokalturneringen.

Rachlitz: Jeg vil have en redegørelse

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Tommy Rachlitz Nielsen. Foto: AVISEN

Tommy Rachlitz Nielsen og Det Konservative Folkeparti i Fredericia pegede på, at budget 2023 ikke var retsvisende. Det har nu vist sig at holde stik i sagen om fyringsrunden, der var på vej på skoleområdet. Foreløbigt er fyringsrunden trukket til af Børne- og Skoleudvalget, men Rachlitz vil have en redegørelse for, hvad der er sket.

Konservative stod udenfor budget 2023, og i byrådssalen, når budgettet har været oppe, sagde gruppeformand Tommy Rachlitz, at budgetterne ikke er retsvisende. Det viste sig at holde stik.

– Vi sagde, at budgetterne ikke er retvisende og jeg forklarede hvorfor. Der er fjernet 0,47 %. Det var ikke noteret nogen steder udover øverst på side 4. Alle har fået fjernet det, og jeg sagde også i byrådssalen, at det beløb sig til fire millioner kroner på skoleområdet. Hvor de besparelser er udmøntet ved jeg ikke, men det er nærliggende, at tro det har noget med det her at gøre, siger Rachlitz og slår fast:

– Jeg kan konstatere, at jeg hader at få ret nogen gange, da det ikke er sjovt, da der skal findes penge til skoleområdet vi ikke har. Der skal spares steder, fordi budgettet ikke er retvisende. Det er træls for alle.

Til gengæld blev Rachlitz bekræftet i, hvorfor Konservative ikke gik med i budgettet.

– Jeg er glad for, at jeg ikke er med i det, da det, desværre, viste sig ikke at være rigtigt. Jeg sætter mig ikke i hjørnet og triumferer. Jeg går til forhandlingsbordet, og vil finde de nødvendige midler. Det er både på børne- og skoleområdet og med byggesagsbehandlingstiderne, siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Hvad kan man gøre?

– Det er svært at gøre noget. Jeg ved ikke, hvor mange stillinger det drejer sig om, men jeg har hørt om 30 stillinger i alt. Det er 10-15 millioner kroner, hvis de får 500.000 kroner pr. stilling. Oveni det har vi en udfordring på 36 millioner kroner, så der mangler mange penge, siger Rachlitz.

Man har lavet bufferpuljen større i år i Fredericia Kommune, men i den er der omkring ni millioner kroner tilbage. Dermed rækker det ikke til at dække ind.

– Bufferpuljen rækker ikke, og som Venstre sagde sidste år, er bufferpuljen til uforudsete udgifter, men det er den ikke, da vi godt vidste det og vi havde advaret om det i Konservative, og i øvrigt har man haft fingeren i kagedåsen allerede nu, men vi skal finde pegene, siger Rachlitz og slutter:

– Nu ser jeg frem til en redegørelse, og så må vi have beregnet, hvor slemt det se ud og se hvordan vi løser det.

Krisemøde i børne- og skoleudvalget: Fyringer sat på hold

Besparelser på skoleområdet skal politisk behandles

Af
Redaktionen
-
0
Mødestedet for besøget var på Ullerup Bæk Skolen afd. Nørre Allé.

Politisk behandling af budgetudfordringerne udvides. Dette skyldes en udsendt besked til medarbejderne på skoleområdet den 9. marts, som indeholdt forkerte oplysninger og fejlagtigt angav, at reduktionerne skyldtes politiske beslutninger i Budget 2023.

Børne- og Skoleudvalget skriver i en pressemeddelse at de ikke har været inddraget i beslutningsprocessen og at de derfor har bedt om, at den tidligere udsendte besked trækkes tilbage.

Beskeden indikerede, at reduceringerne skyldes politiske beslutninger i Budget 2023. Det er forkert.

Udvalget har nu sat afskedigelserne på pause og har udvidet det planlagte møde om budgetudfordringerne den 23. marts for at håndtere situationen.

Forvaltningen er blevet bedt om at udarbejde to redegørelser, som vil blive fremlagt på mødet den 23. marts:

En redegørelse for, hvordan overforbrug af personale på skoleområdet kan ske uden handling over en længere periode, og en redegørelse for, hvordan en besked med så drastisk en udmelding kunne blive udsendt, når der var planlagt et politisk møde den 23. marts, hvor netop udvalgets økonomiske udfordringer skulle behandles.

Rachlitz: Jeg vil have en redegørelse

Mindehøjtidelighed ved Lyngsodde

Af
Christian Runge Fris
-
0

Ved en netop overstået mindehøjtidelighed afholdt i Fredericia, blev de syv besætningsmedlemmer på Royal Air Force Lancaster MK.1 ED305, som for 80 år siden blev skudt ned og styrtede i lillebælt mindet.

Arrangementet blev afholdt på Lyngsodde, hvor flyet d. 10. marts 1943, kl. 23:13 styrtede i det iskolde vand.

Til mindeceremoni deltog blandt flere: Repræsentanter fra den britiske ambassade og forsvaret, repræsentant for The Commonwealth War Graves Commission, Bob Cobley og Borgmester i Fredericia, Steen Wrist. Alle lagde de kranse ved mindesmærket.
Der blev holdt taler, lagt blomster, og så blev “Last Post” fremført af trompeter Stig Petersen til ære for de faldne besætningsmedlemmer.

Efter ceremonien blev alle inviteret til at deltage i en mindegudstjeneste i Lyng Kirke kl. 16.00, hvor præsterne mindes besætningen.

Talerne lagde vægt på betydningen af at huske fortiden. Det er vigtigt at huske de ofre, som blev bragt i kamp, og at fortsætte med at arbejde for fred og stabilitet i verden.

Højtideligheden var en smuk og bevægende påmindelse om, hvor vigtigt det er at huske vores historie og vores helte. De syv besætningsmedlemmer på RAF Lancaster ED305 blev i dag mindet og æret, for hvad de måtte give, det ultimative offer.

Krisemøde i børne- og skoleudvalget: Fyringer sat på hold

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Under et netop afsluttet møde i børne- og skoleudvalget i Fredericia Kommune, blev det besluttet at alle processer om afskedigelser bliver sat på pause og den mail som i går blev udsendt til medarbejdere og lærer, trækkes tilbage, fortæller Cecilie Roed Schultz (Ø) og Pernelle Jensen (V).

Ovenpå gårsdagens udmeldinger om massefyringer på folkeskolerne i Fredericia, var der i dag kaldt til krisemøde i børne- og skoleudvalget.

– Mødet er netop afsluttet, og der blev det besluttet, at den mail, der igår blev sendt ud til medarbejderne på skolerne i kommunen, trækkes tilbage og hele processen omkring afskedigelser bliver sat på pause, udtaler Cecilie Roed Schultz, næstformand i Børne- og Skoleudvalget.

Beslutningen skal i stedet behandles politisk, forvaltningen har lagt sig fladt ned.

– Det, der blev skrevet ud, indeholdt forkerte oplysninger. Det er der fuldstændig enighed om og forvaltningen lagde sig fladt ned, da vi pegede på de konkrete sætninger som er faktuelt forkerte i det udsendte. De måtte indrømme, at det er ikke sådan, det forholder sig. Der blev brugt ord som “uduelighed”, da processen skulle beskrives, siger Cecilie Roed Schultz.

Hvorfor er det sket?

– Det skal forvaltningen selv have lov at forklare, fortæller Cecilie Roed Schultz afsluttende.

Pernelle Jensen, der også sidder i børne- og skoleudvalget, fortæller at der er bestilt en redegørelse.

– Vi har bestilt en redegørelse for hvordan det er sket, og hvordan man kan ansætte så mange flere lærere uden nogen fanger det, siger hun.

Venstre-politikeren forstår ikke, hvordan man kunne regne så meget forkert.

– Det viser, at vi har et problem. Vi har et problem med økonomistyring, som vi ikke er gode nok til. Der er sat et arbejde i gang med principper om hvordan man styrer, men det skal vi sætte fart på. Ingen kan leve med det. Når vi har lavet et budget, så regnede vi med, at det er retsvisende, slutter hun.

Håndværkerformand: Det er bekymrende

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Både Business Fredericia erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer og formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har fra medlemmer hørt om de stigende byggesagsbehandlingstider. Bjerrisgaard kalder tallet fra DI Byggeri bekymrende.

Undersøgelsen fra DI Byggeri viser, at Fredericia og Fanø er de kommuner i Syddanmark med længst byggesagsbehandlingstider. I 2020 var Fredericia Kommune nede på 35 dage i gennemsnit, men i 2022 er tallet oppe på 108 dage, efter at det i 2021 var 45 dage.

– Jeg har mærket en ekstraordinær kontakt til mig om byggesager. Jeg har taget fat i sagerne og båret dem ind i kommunen, og har også bemærket til kommunen, at det er en udfordring. Overordnet set er det et punkt, som vi skal gøre noget ved , fordi jeg er opmærksom på, at vi har en stærk vækst, der giver ekstra sager og det forklarer travlheden. Vi skal have gearet vores indsats så den passer til erhvervsudviklingen, siger erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

Formanden for Fredericia Håndværkerforening, Jesper Bjerrisgaard, har hørt om udfordringer.

– Hvis det tal, der nævnes, er faktuelt, er det bekymrende. Der har altid været snak om at få sagsbehandlingstiderne længere ned. Jeg har hørt, at nogen synes det tager lang tid, og det tal vi har nu er voldsom lang tid. Jeg ved, at der er udfordringer hos kommunen, der har haft personale udskiftninger , og jeg ved de er i gang med en rokade, siger Bjerrisgaard.

Jesper Bjerrisgaards løsning på problemet er simpel.

– Det er hænder, arme og ben, der skal til. Jeg ved, at der har været udskiftning i staben, og det har gjort sit til, at tallet er steget. Man har gjort tiltag, og man er ikke i mål endnu, slutter Jesper Bjerrisgaard.

Nogen af de tiltag, som er gjort, oplyser direktør for vækst, teknik og klima, Rene Olesen, er at man eksempelvis nu arbejder i teams og ikke individuelt, hvilket ifølge direktøren er med til at optimere behandlingstiden.

49-årig fik beslaglagt bil

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: Thomas Max - avisen.nu

En bil blev i nat beslaglagt, da føreren af bilen gentagende gange var blevet stoppet uden at have kørekort.

Episoden fandt sted på Lundtoften i Fredericia, hvor politiet stoppede en 49-årig mand fra Fredericia.

Politiet sigtede ham for at køre uden kørekort, og da de har været flere gentagelsestilfælde, blev bilen beslaglagt med henblik på konfiskering.

Lars Boje Mathiesen er færdig som partiformand

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0
Foto: AVISEN

Efter at have været nyvalgt som partiformand for Nye Borgerlige er Lars Boje Mathiesen nu ikke længere i stillingen. Partiets organisatoriske næstformand, Jesper Hammer, har udsendt en mail til partiets medlemmer, hvor han meddeler, at Mathiesen har valgt at træde tilbage, samtidig med at han også er blevet ekskluderet fra partiet.

Da Lars Boje Mathiesen blev valgt som ny formand for Nye Borgerlige uden modkandidater den 7. februar 2023 i Fredericia, var der tale om taler og klapsalver, men også en trodsig stemning. Siden da har partiet oplevet interne problemer. Ifølge næstformand Jesper Hammer skyldes dette Lars Boje Mathiesens økonomiske krav til sin formandsposition, hvilket har ført til, at partiets hovedbestyrelse har valgt at fyre ham som formand og ekskludere ham fra partiet.

Lars Boje Mathiesen har ikke svaret på henvendelser, men Jesper Hammer bekræfter både mail og historie, hvor han slår fast, at de abnorme krav og et ultimatum er bag.

I mailen står der også, at Lars Boje Mathiesen mere eller mindre har valgt at sætte en pistol for panden på partiets hovedbestyrelse, hvorfor han nu er fortid.

Flere tomme lejeboliger: Region Syddanmark har landets største stigning i boligtomgang

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Landet over stiger tomgangen for private boliglejemål, og i Region Syddanmark findes landets største stigning i dette kvartal. Det tyder på, at usikre økonomiske tider gør det sværere at leje private boliger ud. I Odense er tomgangen lavere end i resten af regionen, men i både trekantområdet og det resterende Syddanmark er den over landsgennemsnittet.

Boligtomgangen, der beskriver omfanget af ledige boliglejemål, er alene i det seneste kvartal steget med 0,9 procentpoint i Region Syddanmark for den private udlejning. Det er den største stigning på landsplan i dette kvartal, og det betyder, at tomgangen nu er på 4,8 procent i regionen, viser en ny opgørelse fra EjendomDanmark. Det landsdækkende gennemsnit, målt over de seneste 22 år, er på 3,3 procent.

Ifølge Morten Marott Larsen, underdirektør i EjendomDanmark, skyldes den mærkbare regionale stigning blandt andet tiderne:

– Tomgangen har over de sidste fire kvartaler været stigende i Region Syddanmark, men den er dog endnu ikke lige så høj som i Region Midtjylland og Region Nordjylland. Når det så er sagt, så kan vi med stigningen i regionen se, at befolkningen generelt bliver mere forsigtige med boligjagten i usikre tider. Lige nu er det sådan, at det nuværende regionale udbud af private udlejningsboliger, er stort nok til at dække hele den regionale efterspørgsel i Syddanmark.

I Odense er der kun tale om en lille stigning på 0,1 procentpoint, imens de store stigninger ses i trekantområdet og kategorien ”Øvrige Syddanmark,” der begge runder en boligtomgang på 5,5 procent. I Øvrige Syddanmark er det en årsændring på hele 3,1 procentpoint.

Stigning over hele landet

For hele landet gør det sig gældende, at tomgangen er steget med 0,6 procentpoint for den private boligudlejning i forhold til sidste kvartal. Det vil sige, at den nu er på 3,8 procent. Stigningen kommer i kølvandet på en lang periode, hvor lejeboligernes fleksibilitet har givet danskerne tryghed i en økonomisk usikker tid med energikrise og inflation.

– Selvom et usikkert ejerboligmarked generelt set har fået flere til at søge mod privat boligudlejning, så har det nu også fået flere til at vælge andre boligløsninger i den private udlejningssektor, siger Morten Marott Larsen, og uddyber:

– Man rykker måske tættere sammen på de kvadratmeter, der er til rådighed. Der er naturligvis fortsat brug for de private udlejningsboliger, men det ser ud til, at usikre økonomiske tider kan gøre det sværere at leje ud.

De mindste boliger har den laveste tomgang

Der er dog fortsat stor efterspørgsel på de mindste boliglejemål. Det vil sige boliglejemål, der arealmæssigt er mindre end 75 kvadratmeter. Tomgangsprocenten for disse boliger er den laveste med sine 3,1 procent, og generelt ses det, at boligtomgangen bliver højere, jo større arealet er. For de største boliglejemål, over 150 kvadratmeter, er niveauet på 5,7 procent.

– Det handler om, at der er blevet bygget for få mindre boliger, og at de mindste boliger er billigere, og derfor ikke lige så let påvirkelige, når økonomien er trængt. De bliver måske faktisk endnu mere eftertragtede, siger Morten Marott Larsen.

1...1.1821.1831.184...1.258Side 1.183 af 1.258
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER