https://www.ibc.dk/fredericia-middelfart/uddannelser/hf-og-vuc/

Ved en netop overstået mindehøjtidelighed afholdt i Fredericia, blev de syv besætningsmedlemmer på Royal Air Force Lancaster MK.1 ED305, som for 80 år siden blev skudt ned og styrtede i lillebælt mindet.

Arrangementet blev afholdt på Lyngsodde, hvor flyet d. 10. marts 1943, kl. 23:13 styrtede i det iskolde vand.

Til mindeceremoni deltog blandt flere: Repræsentanter fra den britiske ambassade og forsvaret, repræsentant for The Commonwealth War Graves Commission, Bob Cobley og Borgmester i Fredericia, Steen Wrist. Alle lagde de kranse ved mindesmærket.
Der blev holdt taler, lagt blomster, og så blev “Last Post” fremført af trompeter Stig Petersen til ære for de faldne besætningsmedlemmer.

Efter ceremonien blev alle inviteret til at deltage i en mindegudstjeneste i Lyng Kirke kl. 16.00, hvor præsterne mindes besætningen.

Talerne lagde vægt på betydningen af at huske fortiden. Det er vigtigt at huske de ofre, som blev bragt i kamp, og at fortsætte med at arbejde for fred og stabilitet i verden.

Højtideligheden var en smuk og bevægende påmindelse om, hvor vigtigt det er at huske vores historie og vores helte. De syv besætningsmedlemmer på RAF Lancaster ED305 blev i dag mindet og æret, for hvad de måtte give, det ultimative offer.