Børge Ottesen, 1952 – 2023
Enhedslisten bakker op: Store Bededag skal bevares lokalt
Selvom der på Christiansborg var et flertal for at afskaffe Store Bededag, forsøger Dansk Folkeparti lokalt i Fredericia at bevare fridagen i så stort et omfang, som det juridisk er muligt. Det er en kamp, som Enhedslisten bakker op om, fortæller medlem af byrådet, Cecilie Roed Schultz.
Der har været ramaskrig på Christiansborg, i fagbevægelsen, medierne og befolkningen. Der var demonstration på Christiansborg Slotsplads, en underskriftindsamling med en halv million underskrifter og en stor kritik i folketingssalen. Men lige lidt hjalp det. Regeringens forslag om at afskaffe Store Bededag blev, med støtte fra Radikale Venstre, stemt igennem. Dermed afholdes den sidste Store Bededag i 2023 – fra næste år skal danskerne arbejde.
Men spørger man Dansk Folkeparti, og nu også Enhedslisten, så skal dette ikke være tilfældet i Fredericia Kommune. De er nemlig klar til, at opretholde helligdagen lokalt.
Dansk Folkeparti vil bevare Store Bededag i Fredericia | avisen.nu
Hvor Dansk Folkeparti vil fastholde dagen på grund af traditionerne, og de kristne værdier, handler det for Enhedslisten om andre ting, forklarer Cecilie Roed Schultz.
– Det handler ikke så meget om selve Store Bededag, som det handler om en betalt fridag. I en tid, hvor stress er en folkesygdom og vi hungrer efter bedre arbejdsvilkår, er det den helt forkerte vej at gå, at afskaffe en fridag, siger Cecilie Roed Schultz og fortsætter:
– De der før havde fri skal nu arbejde og de der før fik helligdagsbetaling og en erstatningsfridag, får nu intet. Det er en stor forringelse i arbejdsvilkårene – og det er det sidste, vi har brug for.
Økonomien er presset
Baggrunden for regeringens afskaffelse af Store Bededag er, at det skal finansiere forsvarsforliget og en hurtigere optrapning til NATO målet om 2% af BNP. Men de økonomiske konsekvenser for kommunerne, mener hverken Enhedslisten eller Dansk Folkeparti er indregnet. Alene på børne- og skoleområdet vil det koste tre millioner kroner årligt – penge der skal komme fra et i forvejen massivt underfinansieret område.
– Med de meget store økonomiske udfordringer på børneområdet, på samlet op mod 50 mio. kr., så har vi i mine øjne ganske enkelt ikke råd til at stemme imod dette forslag. De partier der ikke mener, at vi skal have en fridag på Store Bededag næste år, må meget gerne anvise hvor de vil finde de 3 mio. kr. det vil koste kommunen at holde skoler og daginstitutioner åbent den dag, slår Cecilie Roed Schultz fast.
Et af kritikpunkterne til forslaget om lokalt at opretholde helligdagen lokalt er, at det vil få konsekvenser for ansatte i det private eller ansatte i andre kommuner end lige netop Fredericia Kommune. For med en lokal opretholdelse vil skoler og dagtilbud være lukket, til trods for at det ikke længere er en nationalt anerkendt helligdag. Men det mener Cecilie Roed Schultz godt, at man kan løse.
– Det er de færreste, der er bosat i andre kommuner, der har børn i vores skoler og daginstitutioner. Men jo, det vil give udfordringer og nogle vil kunne komme i klemme. Men det må vi finde en løsning på. Det skal ikke være det der afgør det, forklarer hun.
Det er særligt Socialdemokratiet, der har skullet stå på mål for venstrefløjens kritik af afskaffelsen af Store Bededag. Cecilie Roed Schultz regner da heller ikke med, at Socialdemokratiet i Fredericia vil bakke op om Dansk Folkepartis forslag.
– Jeg opgav forestillingen om Socialdemokratiet som et rødt parti for mange år siden. Men det her er da endnu et søm i kisten. Jeg vil blive mere overrasket, hvis Socialdemokratiet støtter forslaget, end hvis de stemmer imod, lyder det fra Cecilie Roed Schultz.
Pædagogiske assistenter er populære som aldrig før
De seneste år har kommuner og regioner ansat langt flere, som er uddannede pædagogiske assistenter. De er en oplagt del af løsningen på personalemanglen i dag- og botilbud, mener sektorformand i FOA.
Mens dagtilbud, botilbud og andre institutioner med pædagogisk personale står i en alvorlig rekrutteringskrise, bliver der ansat stadig flere, som har en helt bestemt pædagogisk uddannelse i ryggen, nemlig den pædagogiske assistent uddannelse. Netop den faggruppe bliver nemlig mere og mere populær blandt arbejdsgiverne. Således har kommuner og regioner på bare fem år i gennemsnit ansat 33 procent flere pædagogiske assistenter. Det viser tal, som FOA har trukket fra KRL.dk.
– Rigtig mange kommuner og regioner har fået øjnene op for, at de pædagogiske assistenter udgør en vigtig del af fremtidens pædagogiske personale. Alene på dagtilbudsområdet kommer vi frem mod 2030 til at mangle 14.000 ansatte. Vi skal sikre, at langt størstedelen af dem har en pædagogisk uddannelse, så børnene hver dag er omgivet af voksne, som har en stærk pædagogisk faglighed og kan støtte børnene i deres trivsel og udvikling, siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.
Helt konkret er der i perioden fra 2017 til 2022 på landsplan blevet ansat, hvad der svarer til 1.644 flere fuldtidsansatte pædagogiske assistenter, hvilket altså er en stigning på 33 procent.
– Den udvikling skal gerne fortsætte, for de pædagogiske assistenter er med deres mere end tre år lange uddannelse rigtig dygtige. Det synes deres kolleger, som står side om side med dem ude blandt børnene, også, ved vi fra en evaluering af uddannelsen, siger Kim Henriksen.
Målt i procent er den største stigning i antallet af pædagogiske assistenter sket i hovedstadsområdet, nemlig i Fredensborg Kommune, som i 2022 havde 58 pædagogiske assistenter ansat mod 22 i 2017. Det svarer til en stigning på hele 169 procent. Blandt de midtjyske kommuner er højdespringeren Favrskov Kommune 137 procent i samme periode. I Syd- og Sønderjylland topper Vejle Kommune med 120 procent. Lolland har med en 111 procent størst fremgang blandt de sjællandske kommuner. I det nordjyske gælder det samme for Vesthimmerland med 89 procent, og Kerteminde topper med 87 procent på Fyn og øerne.
Samtidig bør man bemærke de mange kommuner, som i antal har ansat langt flere pædagogiske assistenter. Det gælder f.eks. Esbjerg og Horsens, som på fem år har ansat henholdsvis 92 og 71 flere. Mange kommuner gør da også en særlig indsats for at få endnu flere pædagogiske assistenter eksempelvis at udstede jobgaranti til dem, der tager uddannelsen. Alligevel er der behov for at lave en ny såkaldt dimensioneringsaftale, som forpligter kommunerne til at uddanne flere pædagogiske assistenter, end de gør i dag, mener Kim Henriksen.
– De unge står i kø for at tage uddannelsen. Den er rigtig populær. Men skolerne må afvise flere, end de kan optage. Det giver ikke mening, siger Kim Henriksen, der samtidig opfordrer kommunerne til at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at uddanne de erfarne pædagogmedhjælpere. Har man arbejdet inden for feltet i mere end to år og er over 25 år, kan man nemlig få merit for praksisdelen og tage uddannelsens skoledel på mindre end et år. De kriterier lever omtrent 8.000 pædagogmedhjælpere op til lige nu.
– Det vil give et hurtigt og varigt fagligt løft i daginstitutionerne. Netop det er et af formålene med den pulje på halvanden milliard, som regeringen i forrige uge sikrede til opkvalificering af pædagogmedhjælperne. Så lad os smøge ærmerne op og komme i gang, så vi kan sikre børnene flest muligt voksne med fagligt stærke kompetencer, siger Kim Henriksen.
Grattis Fredericia
Engang lignede den fredericianske himmel det svenske flag, da Syrens (Kemiras) gule røg udtonedes i himlens blå. Sådan er det heldigvis ikke mere, og navnet Forurecia klæber ikke til byen længere, og vi byder de svenske og Ikeas blå-gule farver velkommen. Med gakket humor, gennemført musikalitet og professionalisme på alle planer tilbydes publikum en jävligt bra oplevelse.
Musicallen INGVAR handler om Ingvar Kamprads opbygning af verdens største møbelkæde med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.
Ikke blot en hyldest til den oprindelige fattige entreprenør og grundlægger af Ikea, men også en kærlig og ærlig kritik af kapitalisme, arbejdsmiljø, brug-og-smid-væk-kultur, skatteskjul, egennyttighed og heltedyrkelse.
Musik og vokal
Musikakkompagnementet: Her var der ikke nogen Janne Schaffer, den halvsvenske Nils Lofgren eller andre blændende svenske musikalske ekvilibrister indover. Naturligvis kunne en pumpende bas have knækket benene på tidligere Ikea-stole og en selviscenesættende guitarsolo splintre billig glas eller keramik. Vi måtte nøjes med svenskinspireret folkemusik udført på violin og trædeorgel. Halli hallo – kan det nu gå?
Nu er det jo ikke en voluminøs Queen-musical, som jeg trods det banale i det elsker, men folklore fyldt med træ(deorgel) fra de svenske skove er rimelig holdbar. De ”to” (Pojken Flensborg & David Tølbøll Mortensen – og Jakob Rosendahl Povlsen) udfører det minimalistiske og svære orkesterakkompagnement med præcision og orkestral fylde.
Skuespillerne
Ingvar: Thomas Jensen er netop den kejtede koleriske usikre Ingvar, som ikke skal synge koralsk rent. Gennemført med alle facetter!
Elise Ruusunen fremtonede indbydende med sin store Carmen Curlerlignende krølle, sit møbelmatchende outfit og sin sang ultra charmerende.
Den første indledende sang ”Kulning” gav Line Staun Jensen på sin altid insisterende måde. Jeg tænkte umiddelbart: Det er da godt noget grønlandsk. Nå nej – Sverige. Deroppe i de der ufremkommelige kolde svenske egne er det sætterne. En sang for at lokke dyr til. I denne sammenhæng kunder…!
Kraftfuldt og urfolks ægte følelsesudtryk. Eller oplæg til at det her skal være urkomisk?
Cecilie Thiim: Udnytter sin høje statur modigt og ekstremt morsomt i alle attituder og artikulerer overbevisende rent og tydeligt.
Johan Klitgård. Er han ikke en klon af Jon Stephensen og Alen Rickman (Snape)? Nej, en velsyngende og virkelig dygtig Johan!
Debutanten (professionelt) Magnus Bruno: Kort og godt: Denne debut sad lige i skabet!
Hvilken fremtid venter!!!
Sidst, men ikke mindst Søren Bech-Madsen: Med sin dybe borgmesterrøst (og det er ikke dig Uffe!) banker han roligt, overskuds- og bamseagtigt igennem. Betryggende.
Intet hår i kødbollerne
Sportsinteresserede ved, at en dommer, man ikke lægger mærke til, har dømt godt. Man kan derfor ligeledes som publikum overse, hvilket arbejde, der virkeligt ligger bag, når en sådan forestilling er så perfekt gennemført. Fredericia Musicalteater laver ikke kunstneriske fejl. Man kan ikke finde fremmedlegemer i suppen. Men sikke en lang tekst, som de optrædende skal lære og huske. Sikke bevægelser (koreografi), der skal indlæres samtidigt.
Så kan man diskutere oplægget og historien bag. Min eneste negative kritik er, at der i første afdeling var et par passager, der var lidt lange i spyttet.
Instruktør Nikolaj Tarp, koreograf Ernestine Ruiz, scenograf Lise Marie Birch og alle I andre, som jeg burde nævne: Tak for veludført arbejde!
Gad vide, om jeg har scannet alt ind. Har jeg glemt noget i indkøbsvognen?….
Humoren
Musicallens gakkede humor i tekst og sange bevægede sig konstant på kanten til det banale. Som at være til en fest, hvor (u-)lejlighedssangenes tekst ikke helt passer med versefødderne og rimene er ubehjælpsomme. Man faldt ikke i den pinlige afgrund, men lænede os hver gang underholdt tilbage med forløsende latter.
Skønt med sange som: Profit er et dejligt ord, Demokratisk design, Billigst og Det enbårne kapitalist. Ingvar: Sveriges Messias, men ikke så ren som Jesus!
Grattis
Da Danmark i 1992 uventet blev europamestre i fodbold, tonede flere svenske avisoverskrifter frem: ”Grattis Danmark”. Som halvvejs sønderjyde var jeg ikke særlig velbevandret udi det svenske, så jeg studsede og tænkte: Det var da noget underligt noget at skrive.
Men mon ikke de to svenske skabere af musicallen Ingvar – Erik Gedeon og Klas Abrahamsson, som begge var til stede denne premiereaften – tænkte: ”Grattis Danmark – Grattis Fredericia – Grattis Fredericia Musicalteater. Tillykke! I har fattet brugsanvisningen og efter hensigten samlet det hele til et unikt produkt.”
De tog ikke efter premieren op på Fredericia Teaters tag og råbte: ”Dansk jävla”!
Danmark – Sverige
Vi har jo altid haft et vist had-kærligheds-forhold til vore nabolande og ikke mindst Sverige. På mange områder har vi beundret og misundt de der svenskere, f.eks. inden for vintersport og populærmusik. Vi har altid holdt med dem, bare de ikke står direkte over for os. De er da også lidt underlige, hvad angår mentalitet, politik og humor, synes nogle.
Forleden var jeg i Ikea i Gentofte, og det var da helt vildt, hvor mange mennesker, der valfartede dertil og slæbte mængder af billige varer med hjem. Så vi har da virkelig taget Ikea til os, og nu bades vi i denne musical i de blå-gule farver. Ikke denne gang fra Brøndby IF eller Ukraine, men de svenske.
Tænk sig, hvis vi ud fra et kontrafaktisk historieperspektiv i dag havde et skandinavisk rige eller ligefrem en nordisk union?! Så kunne vi sole os i hinandens succeer – også Ikeas…
Bedømmelse
Det er svært at sammenligne pærer og bananer. Som man siger. Er konen smukkere end en solnedgang? Hvad smager bedst?: Et kys eller mormors frikadeller. Urimelige sammenligninger.
Jeg var helt vild med musicallen Come From Away. Også selv om jeg har talt med nogle få, der ikke forstod en skid. Come on! Den havde en sublim historie, musik, vokaler osv. INGVAR er anderledes og har andre kvaliteter og skal derfor ikke have stjerner.
MEN naturligvis udleveres der her fra disken: 8 köttbullar.
PS. Min drøm
Jeg er ikke helt kommet igennem Jens Andersens bog “Et liv med Lego”.
Men foreløbig er jeg overrasket over de mange tråde til Fredericia gennem Legos historie. Som evig lego-entuisiast ligger det indlysende lige til min byggende højrehånd, min hjerne og mit hjerte at ønske: På en af de fremtidige klodser skåret i svensk granit – ”Another Brick in The Wall” – på Fredericia Musicalteaters triumfbue skal påskriften være:
LEGO – The Musical.
Hele svineriet skal indtænkes: Det ypperste fra dansk musik gennem Legos historie i alle genrer i det store set-up; tekst, dansk humor, dansk design, Legos pangfarver m.v. Uha, jeg kunne blive ved. Ligesom med Ingvar skal der laves undervisningsmateriale. Lego appellerer til alle aldre, og derfor kunne alle involveres i bygningen af et oplevelsescenter ved Prins Christians Bastion, hvor Dansk Købecenter lå. Med Danmarks største Dannebrog genindført på toppen og atter oplyst om natten. Her kunne alle – små som store – opbygge kopier af bl.a. Fredericia Vold og det gamle købestævne af legoklodser naturligvis.
Jeg glæder mig til, når fæstningsdrengen og Legos wonder boy, Jørgen Vig Knudstorp, efter tæppefald danser på scenen i begejstring over ”Lego – The Musical” – dog efter kyndig instruktion af Fredericia Musicalteaters dygtige koreografer! Oven i købet – og ikke fordi jeg er bonderøvsnationalist – også med stående applaus fra de fremmødte store københavnske mediers anmeldere, der endelig havde nosset sig frem!!!
Nå. Jeg må hellere falde ned. Tage min blodtrykspille. Men alligevel håbe, jeg bliver afbrudt i min REM-søvn, så jeg kan huske nye facetter fra mine sære drømme.
Dette er min drøm, men formodentlig delvist drømt af andre….
Usædvanligt trafikuheld, kolliderede med herreløs genstand
Fire mænd fra Nord- og Vestjylland var mandag aften involveret i et usædvanligt trafikuheld, hvor de hver især kolliderede med en genstand, som normalt ikke findes på motorvejen.
En voldsom vind rasede mandag aften, og det ser ud til, at tagpladen af blik, som de fire nord- og vestjyske bilister kolliderede med, enten blev tabt af en anden bilist eller er måske blæst af en nærliggende virksomhed. Det vides dog ikke, hvor tagpladen præcis kommer fra.
– Det blæste meget kraftigt i aftes da jeg var ude med hunden, cirka samtidig er det her sket, enten har en anden bilist tabt tagpladen, eller også er den blæst af en omkringliggende virksomhed. Den blev påkørt af fire køretøjer, som alle fik skader, fortæller vicepolitiinspektør Mikkel Ross.
Vicepolitiinspektør Mikkel Ross fortæller, at alle fire køretøjer påkørte den 4,8 meter lange og 0,5 meter brede tagplade på vejen i vestgående retning efter broen. Mens bilisterne undgik kvæstelser, fik bilerne flere skader.
– De to af bilerne kunne ikke køre derfra og måtte hentes af Falck, siger Mikkel Ross.
Vejdirektoratet var også til stede, for at fjerne blikpladen. Politiet står dog stadig tilbage uden viden om, hvem der mangler deres tagplade.
Voldeligt overfald på Prinsessegade natten til søndag
Tidlig søndag morgen omkring 05:00 blev en 21-årig mand overfaldet på Prinsessegade, ud for nummer 55, i nærheden af Domus Axel. Ifølge anmelderen var han på vej hjem fra byen, da han blev angrebet af to personer på cirka hans egen alder, der slog ham og skubbede ham ned på jorden.
Anmelderen var selv beruset på tidspunktet for overfaldet og kan derfor ikke nøjagtigt huske detaljerne, han beskriver dog den ene af de mistænkte personer som mellem 180 og 185 centimeter høj, lys i huden, normal kropsbygning og dansk af udsende. Der er stadig behov for flere vidner til at afdække begivenhederne, så har man set noget, opfordrer Sydøstjyllands Politi til at der ringes 114.
Forurettede pådrog sig mindre skader, men intet alvorligt.
Færdselsstop fører til flere anholdelser og sigtelser for narko- og våbenbesiddelse
Natten til tirsdag klokken 02:14 udførte politiet et færdselsstop på Huslodsvej i Fredericia, bag rattet af bilen fandt de en narkopåvirket 29-årig mand uden kørekort, samtidig skulle passageren i bilen blande sig i politiets arbejde.
Manden, som er fra Fredericia kommune blev under visitation fundet i besiddelse af både et knojern og en kniv, derfor sigtedes han for overtrædelse af våbenloven, foruden sigtelser for kørsel uden førerret og kørsel i narkopåvirket tilstand.
Samtiden med at visitationen pågik blandede bilens passageren sig i politiets arbejde, han endte med at blive så ophidset at, manden der ligeledes er 29 år, men fra Ribe, anholdes for at lægge hindring i vejen for polititjenestemand i funktion.
Begge personer blev senere løsladt efter afslutningen af deres sager.
Nyt studie vil gøre op med tabu om åndelighed
SDU-forskere har gennemført verdens hidtil største undersøgelse af åndelige og eksistentielle behov. Studiet viser at danskere i høj grad har behov, som med fordel kunne tænkes ind i sundhedsvæsenet.
Tænker du nogle gange over, hvad der sker, når vi dør, om vi har en sjæl, eller hvad meningen med livet er? Dette – og meget mere – gør ny forskning os nu klogere på.
Mere end 100.000 danskere blev i 2021 inviteret til at deltage i den største spørgeskemaundersøgelse, der til dato er lavet i verden på området. De fik stillet 20 spørgsmål, alle omhandlende åndelige og eksistentielle behov. Over 80 procent af dem der svarede, tilkendegav at de i den sidste måned havde oplevet mindst ét stærkt eller meget stærkt åndeligt behov.
Det første studie baseret på undersøgelsen er netop publiceret i Lancet Regional Health – Europe.
– Vi lever i et samfund, hvor religion og spiritualitet er tabuiseret og noget vi sjældent snakker med hinanden om. Hvad vi tror på, hvorfor vi er her, hvad der mon sker, når vi skal dø. Og så kan man foranlediges til at tro at det ikke er vigtigt, eller noget vi ikke skal tage os af i sundhedsvæsnet. Men vores studie viser overbevisende, at de her emner er vigtige for danskere, fortæller Tobias Anker Stripp, læge og ph.d.-studerende, som er førsteforfatter på studiet.
Intuitivt vigtige behov
Deltagerne i undersøgelsen er blandt andet spurgt om behov for at finde indre fred og at gøre noget for andre, og netop disse to emner har flest vægtet højt.
– At opleve indre fred og at give noget af sig selv videre til andre er klassiske eksistentielle eller åndelige behov. Og selvom vi ikke altid italesætter det sådan, så mærker de fleste af os intuitivt, at dette er vigtigt. Cirka en femtedel danskere har også rapporteret et religiøst behov – det vil sige et behov relateret direkte til troen på noget større. Alt det har vi nu vist i tal.
– Når man tænker over, hvor sundt det er at tro på noget større og opleve mening i livet, så synes jeg jo, at det er vigtigt, at vi som sundhedsprofessionelle interesserer os for, om vores patienter har behov på de her områder, som vi kan afhjælpe, især når der er tale om alvorlig sygdom. Biomedicinsk behandling er ikke nok. Vi skal huske, at vi mennesker også er mere end bare vores fysiske krop, siger Tobias Anker Stripp.
Viden kan bruges i praksis
Det er Jens Søndergaard, professor i Forskningsenheden for Almen praksis og praktiserende læge, enig i.
– Dette studie understøtter den helhedsorienterede tilgang, som almen praksis ser som helt central og man i årevis har uddannet praktiserende læger i. Denne tilgang bør udbredes til og understøttes af det samlede sundhedsvæsen.
-Det er også et skift i den rigtige retning for den medicinske forskning, at et anerkendt tidsskrift som Lancet tager dette emne op, som ellers er atypisk, mener han.
Hvordan bliver vi bedre til at tale?
Professor Niels Christian Hvidt er sidsteforfatter på artiklen og den, der satte undersøgelsen i værk for snart en del år siden. Han forsker i netop omsorgen for de eksistentielle og åndelige behov, undersøgelsen afdækker, og ser meget positivt på meldingerne fra praktikerne, for:
– Danskere taler ikke meget om deres overbevisninger og personlige værdier, og har også en lav grad af religiøs praksis. Men som undersøgelsen viser, har vi i Danmark præcis de samme behov for indre fred, mening, tro og håb, som man ser i mere religiøse lande.
– Undersøgelsen rejser derfor spørgsmålet om, hvordan vi bliver bedre til at tale om disse behov, også i sundhedsvæsenet, især når livet bliver rigtig svært, for det kan have direkte betydning for, hvordan vi møder livet og de udfordringer, det kan give os.
Om studiet:
– 106.000 danskere modtog undersøgelsen i deres e-boks. 26.678 deltog (25,6%).
– Af de inkluderede deltagere rapporterede 19.507 (81,9%) mindst et stærkt eller meget stærkt åndeligt behov i den seneste måned.
– Danskerne scorede højest på behov for indre fred, efterfulgt af generativitet, derefter eksistentielle behov og sluttelig religiøse behov.
– At være tilknyttet en religiøs eller åndelig praksis, regelmæssigt at meditere eller bede samt selvrapporteret lav sundhed, lav livstilfredshed eller lav trivsel øgede sandsynligheden for at have åndelige behov.
45-årig mand idømt fængsel og permanent udvisning i sag om blufærdighedskrænkelse og voldtægt
Den 45-årige mand har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
En 45-årig sydamerikansk mand er mandag ved et nævningeting ved Retten i Sønderborg blevet idømt otte års fængsel og udvist for bestandig i en sag om voldtægt og blufærdighedskrænkelse af et barn, begået gentagende gange over en flerårig periode.
Blufærdighedskrænkelsen har fundet sted i perioden fra 2010 til 2012, hvor pigen var mellem fem og otte år gammel, mens voldtægterne har fundet sted fra 2012 til 2021.
Den nu dømte har været anholdt og varetægtsfængslet siden december 2021 og er fortsat fængslet efter dommen.
Han har under sagen nægtet sig skyldig og ankede dommen til Vestre Landsret.
Madsbyparken får nyt aktivitetsområde, hjulpet på vej af lokale virksomheder
Madsbyparken i Fredericia kan se frem til et nyt aktivitetsområde til glæde for børnene. Mandag blev første spadestik taget og efter planen, så er det store klatretårn færdigt efter påske.
Det er Kent Jensen, leder af faciliteter i parken, som blandt andre står i spidsen for projektet. Selve klatretårnet vil optage et område på 23×23 meter.
– Området vil have forskellige tårne, hvor man kan klatre op, og områder i midten, hvor man kan ligge og slappe af samtidig. Der kan være over 100 børn på en gang. Jeg vil kalde det et klatre-aktivitetstårn, hvor man kan klatre i et af tårerne, samtidig med at andre kan ligge eller sidde inde i midten, så kan man hygge sig eller hvile sig der. Hvad man nu får lyst til, og så er det placeret i et område, hvor vi håber at kunne få de lidt større børn over, sådan at vi får spredt aktiviteterne rundt i legeparken, fortæller Kent Jensen.
Projektet er bakket op af lokale virksomheder og organisationer, herunder Fynske Bank Fonden og Monjasa. Der er brug for penge til at finansiere legeparken, så den fortsat kan være gratis for alle børn, der kommer på besøg.
Madsbyparkens venner, er en frivillig organisation, som hjælper med blandt andet at støtte aktiviteter og udvikling i parken, det er dem som har søgt om midlerne fra de lokale virksomheder. Organisationen står for at arrangere begivenheder i parken i løbet af året, herunder fastelavn, påskeløb, høstmarked og julemarked, som alle er gratis for børnene, men de mangler medlemmer.
– I dag er de cirka 20 medlemmer og når de laver arrangementer, så mangler der virkelig hænder, det er svært at få folk med, vi vil så gerne have nye medlemmer, jeg vil gerne slå et slag for at flere skal melde sig ind, siger Kent.
Han fremhæver samarbejdet med Madsbyparkens Venner, som er afgørende for projektets succes og gør meget ud af at opfordre flere til at deltage i organisationen. Det er vigtigt at øge sin kapacitet, så der kan blive arrangeret flere begivenheder i parken.
– Vi har ikke så meget personale på, så det er rart at have Madsbyparkens Venner som en ressource, som vi kan gå til, når vi har brug for hjælp, siger Kent Jensen.
Madsbyparken har brug for de lokale virksomheder og organisationer, men mest af alt Madsbyparkens Venner, som også arrangerer begivenheder i parken. De mangler medlemmer, sådan at parken kan forblive gratis at besøge. Kent Jensen opfordrer til at flere melder sig ind i organisationen, da det vil være afgørende for fremtiden parken.
