25-årig mand sigtet for spirituspåvirket kørsel

0

En 25-årig blev rutinemæssigt standset i Vendersgade i Fredericia, og han viste sig at være spirituspåvirket.

Den 25-årige mand blev klokken 03.50 sigtet for spirituspåvirket kørsel.

25-årig bilist kørte op i en anden personbil

0
Foto: AVISEN

På Vejlevej i Fredericia påkørte en uopmærksom bilist en anden personbil fredag eftermiddag.

Det var en 25-årig mand fra Vejle, der påkørte en anden personbil med en 29-årig fører fra Fredericia. Der skete få materielle skader i færdselsuheldet.

Drop, drama og rødt kort: FC Fredericia hentede livsvigtig sejr

0
Foto: Mphoto

Spillet var ikke kønt, men kampen mellem FC Fredericia og Fremad Amager havde alt andet. Det blev et drama uden lige med et målmandsdrop og et rødt kort til FC Fredericia, der holdt stand og vandt med 2-1.

Et af de vigtige slag fandt lørdag eftermiddag sted på Monjasa Park. For første gang i forårssæsonen var det hverken nødvendigt med et tæppe udover sig eller et par lange underbukser, men havde det ikke været for den forholdsvis lune forårstemperatur, var der ikke meget at varme sig på.

Kampen mellem FC Fredericia og Fremad Amager går ikke over i historiebøgerne for at være en velspillet fodboldkamp. Det tekniske niveau var ikke højt, og spillerne virkede usikre. Det blev mere fight end teknik, og de kom hurtigt til udtryk. Blot tre minutter inde i opgøret måtte Amager foretage en udskiftning, da Pierre Kanstrup i en duel med Mikkel Wohlgemuth slog hovedet så meget, at han ikke kunne spille videre. 27 minutter inde i opgøret var det Christian Friedrich, der måtte udgå. Dermed kunne Fremad Amager kun foretage udskiftninger i pausen og én gang til i åbent spil, og det kom til at hæmme dem.

Bortset fra det første kvarters tid var FC Fredericia det klart farligste hold. Amager havde bolden mest, men brugte den ikke konstruktivt nok til at skabe chancer. FC Fredericia derimod lurede særligt på omstillinger, og det gav tilløb til flere farlige situationer.

En af gangene var efter 34 minutter, hvor hjemmeholdet havde fanget Fremad Amager i ubalance. Simon Bækgård ville smække bolden modsat til Frederik Carstensen, men afleveringen manglede kvalitet og derfor lykkedes det Amager-keeper Jacob Pryts at bryde afleveringen. Manglende kvalitet havde Nicklas Røjkjær også efter 43 minutter. Adam Jakobsen fik bolden videre til Røjkjær, der var kommet fri i venstre side, men i stedet for at skyde med venstrebenet, tog han bolden til sig og blev tacklet.

Det lå derfor i kortene, at første halvleg ville blive uden scoringer, men FC Fredericia ville det anderledes. Dybt inde i overtiden smækkede Nicklas Røjkjær et hjørnespark ind i feltet. På bagerste stolpe kom Jeppe Brinch højst, og han fik headet bolden videre til Wohlgemuth, der fik bolden ind over stregen til vild jubel på Monjasa Park.

Aktionen blev Wohlgemuths sidste. Han rendte rundt med et gult da Michael Hansen ikke ville tage nogen chancer i forhold til, at midtbanedynamoen kunne få endnu et gult kort og dermed rødt. Ind i stedet for Wohlgemuth kom Anders Holvad, der straks gjorde en forskel.

Med elegante vendinger, sublimt overblik og teknik, var han arkitekten bag den ene store chance efter den anden i anden halvlegs begyndelse. I den henseende blev Røjkjær dyr, da han to gange brændte store chancer.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

I stedet for at komme yderligere foran, kunne FC Fredericia i stedet se Fremad Amager udligne på et mål, der ikke måtte finde sted. Valdemar Birksø lavede en stor brøler i opspillet, og så kunne Gustav Marcussen så let som ingenting sparke bolden i et tomt mål efter 58 minutter.

– Hvis jeg skal se positivt på det kostede det ikke i dag, men der kommer lærdom vi skal bruge i de sidste ti kampe. Fodbold er et spil med fejl, og så steppede andre op. Det lønnede sig måske, og det er et meget godt tidspunkt at toppe den på nu, sagde Michael Hansen efter kampen.

Knap var bolden givet op igen før FC Fredericia svarede igen. Et frispark ude i højre side tæt på Amagers mål blev spillet på tværs af Mathias Kristensen til Nicklas Røjkjær, der skød på mål. Den løse bold fik Jeppe Gertsen fat i og sparkede i mål. FC Fredericia-anføreren var ikke sen til at juble, og komme med opmuntrende tilråb mod Valdemar Birksø, der få minutter forinden havde droppet.

Med 25 minutter igen tog kampen en ny drejning. Jeppe Brinch fik efter 57 minutter et gult kort, da han ville hidse to Amager-spillere, der havde retning mod Nicolaj Ritter ned, og efter 65 minutter Brinch endnu et gult. Det skete da Brinch kom ind i Jacob Pryts’ løbebane således, at keeperen faldt. Det takserede dommer Michael Rasmussen til endnu et gult kort, og dermed måtte FC Fredericia-stopperen se til udefra resten af kampen.

– Begge kort er tvivlsomme. Især ved det første gule kort følte jeg ikke, at jeg var en del af det. De stod kamphaner og kom susende mod Ritter, og så ville jeg gå imellem. Dommeren mente åbenbart, at jeg var med til at opildne situationen, sagde Brinch efter kampen og kom ind på det andet gule kort.

– Jeg ville løbe hjem, men keeperen siksakkede lidt, og da jeg var på vej udenom ham tog han min løbebane. Så fik jeg gult for det. Den er meget streng, synes jeg. Jeg ved ikke om han (dommeren, red.) var stresset, men der var ikke meget dialog. Det var svært at finde ud af, hvad hans beslutninger var truffet på.

Det røde kort fik FC Fredericia til at sadle om. Ind kom Jesper Juelsgård i stedet for Adam Jakobsen, og lidt tid efter kom også Nicolai Brock-Madsen og Frederik Christensen på banen. Særligt Brock-Madsen kunne komme til at spille en faktor i slutningen qua hans højde, der ville komme FC Fredericia til gavn på dødbolde, hvis det var nødvendigt.

Fremad Amager overtog spillet som en logisk konsekvens af, at FC Fredericia pakkede sig tilbage. De skabte dog ikke noget, og i stedet var det faktisk FC Fredericia, der havde den største chance i slutningen af kampen. I kampens overtid spillede Brock-Madsen Nicklas Røjkjær fri, men han brændte alene igennem mod Jacob Pryts.

https://youtu.be/GauIBzOFAMU

Den brændte chance til trods holdt FC Fredericia stand og vandt kampen. Med rundens øvrige resultater har FC Fredericia nu to point op til både tiende- og niendepladsen.

– Det betyder meget, at det er lukket lidt sammen efter vi var røget et skridt væk. Nu er vi tilbage, hvor vi startede igen før foråret. Nu har vi fået en god ballast på hjemmebane. Det bliver et hunderæs til det sidste, sagde Michael Hansen og afviste, at et nederlag havde gjort FC Fredericias muligheder for overlevelse noget nær umulige:

Forude venter der en landskampspause. FC Fredericia kan nu konstatere, at der fra deres placering som nummer11 er fire point op til HB Køge på ottendepladsen, og at det eneste hold, der er stukket lidt af i nedrykningsspillet er Hillerød.

Hvem FC Fredericia møder i næste kamp afgøres i starten af næste uge, når kampprogrammet for nedrykningsspillet offentliggøres.

Overvægtsvægtsinitiativ udbredes i Region Syddanmark

0

På det seneste regionsrådsmøde i Region Syddanmark blev det vedtaget, hvordan midlerne til et overvægtsinitiativ fordeles.

Der blev fremlagt et forslag til udmøntning af midler i budgetaftale 2023. Midlerne blev forslået i overensstemmelse med budgetaftalen anvendt til udbredelse af screening for overvægtsrelateret sygdom på sygehuse i regionen samt etablering af et regionalt videncenter på Sydvestjysk Sygehus.

For at udmønte beslutning om midler til udbredelse af syddansk overvægtsinitiativ og videncenter er der indhentet oplysninger fra sygehusene i regionen om forventet implementeringstidspunkt:

Odense Universitetshospital (OUH) forventes at kunne starte op september 2023, Sygehus Lillebælt forventer opstart august 2023, Sydvestjysk Sygehus forventer opstart af videncenter maj 2023 (screening er allerede i drift på sygehuset) og Sygehus Sønderjylland forventer at kunne implementere screening for overvægtsrelateret sygdom oktober 2023.

Der er i budget 2023 afsat 1,1 mio. kr. til dækning af etableringsudgifter ved udbredelse af screening i hele Region Syddanmark. Etableringsomkostningerne omfatter mindre apparaturanskaffelser, herunder indkøb af NOX- målere, blodtryksmålere, klinikblodtryksmålere og bariatriske vægte. Da hver afdeling, som varetager screening for overvægtsrelateret sygdom skal have det nævnte udstyr, fordeles de 1,1 mio. kr. ligeligt mellem de tre sygehuse.

Til screeningen er der også behov for en leverscanner. OUH, Kolding Sygehus, Esbjerg Sygehus og Aabenraa Sygehus råder alle over leverscannere. OUH råder over 9 leverscannere og de øvrige sygehuse har hver en. Hvis der er behov for flere leverscannere forudsættes dette at indgå i sygehusenes ansøgninger til prioritering af den medicotekniske ramme for 2024. Sag herom forelægges regionsrådet april 2023. En leverscanner beløber sig ifølge et tilbud indhentet i 2022 til 980.000 kr.

I nedenstående tabel fordeles bevillingen i overensstemmelse med den estimerede udgift til varigt at udbrede screening for overvægtsrelaterede sygdomme til regionens sygehuse samt etablering af regionalt videncenter. Fordelingen er lavet med udgangspunkt i befolkningsfordelingen imellem de respektive sygehusenheder og med udgangspunktet i ressourceforbruget på Sydvestjysk Sygehus. Bevillingen for 2023 indarbejdes på baggrund af forventet starttidspunkt på de enkelte sygehuse.

Samlet økonomi for udbredelse af screening og etablering af regionalt videncenter
1.000 kr.Midler til etablering Screening for symptomerForventet opstart af screeningDrift af regionalt videncenter på SVSSUM
 202320232024og frem20232023(i drift1. maj)2024 ogfremSamlede driftmidler for 2023Samlede driftmidler for 2024 og frem
OUH   367   4391.3171. september    
Sygehus Lillebælt   367   397   9531. august    
Sydvestjysk SygehusEr etable-ret   635   635Er i drift1.0921.638  
Sygehus Sønderjylland   367   159   6351. oktober    
SUM1.1001.6293.540 1.0921.6382.7215.178

– På sidste regionsrådsmøde besluttede vi at udbrede overvægtsinitiativet på Esbjerg Sygehus til hele regionen, og det betyder, at hvis er over 60 år, og har en BMI på mere end 30, så kan man med en henvisning fra sin læge blive undersøgt for følgesygdomme, og selvfølgelig, hvis man er overvægtig, så har man en risiko for nogen af de sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, søvnapnø og andre sygdomme. Det her det adskiller sig fra andre overvægtsinitiativerne, hvor de typisk fokuserer på at man skal tabe sig, gør det her initiativ ikke, da det fokuserer på sygdommene, siger medlem af regionsrådet, Pernelle Jensen (V) og fortsætter:

– Så man kan enten få stillet en mere klar diagnose, så man kan blive behandlet, og sikre at diagnosen ikke udvikler sig, eller så tager man tingene i opløbet. I vores område starter det op ved Sygehus Lillebælt i august, og der er rigtig gode erfaringer med det her fra Esbjerg, så det er noget jeg ser frem til at følge, så vi kan få hjulpet nogle mennesker, der måske er i risiko for at udvikle nogle af de her sygdomme, og så man kan tage det i opløbet, og det ikke udvikler sig til, at man bliver meget syg.

Pernelle Jensen ser overvægt som e generelt problem, og derfor er initiativet godt set fra hendes synspunkt.

– Det her adskiller sig jo fra andre initiativer, hvor de fokuserer meget på, at nu skal man tabe sig. Det her fokuserer i stedet på, at man skal være opmærksom, og at man skal behandle de følgesygdomme, som der kommer af overvægt. Jeg kender ikke til andre projekter, der lige præcis har det her blik, og det er klart, at eftersom vi også kan se i skolerne, at overvægt er en problemstilling, som vi skal være meget opmærksomme på. Og så er det også vigtigt, at vi har fokus på de følgesygdomme, man kan få, og have en BMI over 30, slutter Pernelle Jensen.

Minut for minut: FC Fredericias ti mand krigede livsvigtig sejr hjem i drama

0

FC Fredericia og Fremad Amager tørner sammen lørdag klokken 13:00. Kamp er især vital for FC Fredericia, der med en sejr kan få hentet tre point ind på den direkte konkurrent. Vi er til stede på Monjasa Park, hvor vi liveopdaterer fra opgøret.

https://v.24liveblog.com/24.js

Knallertfører kørte ind i parkeret bil, og løb fra stedet

0
(Foto:politi.dk )

På Teglværksvej i Fredericia kørte en knallertfører ind i en parkeret bil, og løb derefter fra stedet.

Sydøstjyllands Politi modtog anmeldelsen klokken 18.00, da vidner så en mand på omkring 170 centimeter høj, iført grønne arbejdsbukser løbe derfra.

De pligtopfyldende – der regeres af de uduelige

0

Per Breckling, formanden for Fredericia Lærerkreds, udtalte skarpe bemærkninger til fredag aftenens generalforsamling i lærerkredsen, om sidste uges hændelser, hvor 22 lærere blev varslet om deres fyring af forvaltningen.


Dette blev dog trukket tilbage dagen efter, hvilket anses for at være uhørt, uprofessionelt og manglende respekt. Politikere og forvaltning undersøger nu, hvordan man kan skaffe midler til det økonomisk pressede område. Alligevel blev der ikke lagt fingre i mellem, da formanden kom med hans beretning.

– 22 fyringer varslet om torsdagen og derefter trukket tilbage om fredagen. Helt ubegribeligt, uhørt uprofessionelt og ikke mindst en fuldstændig mangel på respekt for andre mennesker og deres arbejds- og privatliv. Som lærer må det udløse karakteren -3, den står i ministeriets vejledning som: Den helt uacceptable præstation, sagde Per Breckling, indledningsvist.

Ved aftenens generalforsamling i Fredericia lærerkreds, blev der generelt ikke sparret på kritikken.

– Hvis skoleområdet skal bidrage ind i besparelserne, må det blive med besparelser, der ikke er need to have, men nice to have. Det kan ikke være den elev eller klasse, der har brug for ekstra høje udfordringer, den elev eller klasse der skal have en hjælpende hånd i forhold til det faglige stof, eller den elev eller klasse der har brug for en ekstra indsats på det trivselsmæssige område, der skal mangle en lærer, understreger Per, for forsamlingen.

Foran de godt 150 tilmeldte lærere præsenterede Per Breckling dog også flere alternative ideer til at skaffe de manglende millioner til børne- og ungeområdet. Her under er nogle af de idéer, som blev nævnt under lærernes møde.

Per Breckling vurderede, at selvom Fredericia har en god ordning, hvor unge studerende både er ansat på en skole og tager læreruddannelsen, så er trainee-læreruddannelsen i denne situation “nice-to-have”, og der kan spares ti millioner, hvis ordningen fjernes fra skolerne.

– Et område i Dagtilbud og Skole, der ikke er need to have, er det projekt som trainee-uddannelsen er, det koster 10 millioner kr. om året. Selvom projektet er godt for både de studerende, eleverne og lærerne er det en ekstraordinær indsats, som i den givne situation desværre ikke er nødvendig. Det er for øvrigt det eneste sted i Danmark, man tilbyder denne ordning. Millionerne er bedre brugt på uddannede lærere, uddyber han.

Hvorfor venter man ikke til at folk selv siger op? Der sker omsætning i personale på alle skoler, en helt naturlig til- og afgang.

– Besparelserne kunne via almindelig personaleomsætning og ikke fyringer løses på en mere gelinde måde. En ansat, der siger op, koster ikke noget i opsigelsesperioden eller i godtgørelser eller eventuelle sygemeldinger. Jeg tænker, at besparelserne på alle skoler med undtagelse af Ullerup Bæk Skolen kan klares på denne måde, sagde lærer-kredsformanden, som også henviste til situationen for ti år siden, hvor 13 lærere blev fyret som følge af den nye skolestruktur. Ved slutningen af lærernes opsigelsesperiode var der ansat lige præcis 13 nye lærere, fortæller Per og fortsætter:

– I forhold til Ullerup Bæk Skolen så vil en gæld kunne afdrages over en længere årrække. Det er tidligere sket på skoleområdet f.eks. på Kirstinebergskolen og på Erritsø Fællesskole. Der er vel ingen skolemæssig fornuftig grund til, at det af ledelsens besluttede overforbrug skal spares hjem på reelt et år.

Per Breickling er uforstående for at underskuddet på 7,6 millioner i 2023, som skolen er på vej mod, skal løses straks, når det tidligere ikke nødvendigvis har været sådan.

Formanden for lærerforeningen kæmpede også med, hvorfor der kun er fyringer af lærerstab på tale.

– I den nuværende situation hvor folkeskolen skal spare, så taler vi kun om at nedlægge lærerstillinger og fyre lærere. Er det egentlig en rimelig måde at behandle en personalegruppe på? Burde besparelserne ikke ramme alle personalegruppe herunder ledelse? Spurgte han åbent medlemmerne.

Den alvorlige mine var ikke at tage fejl af, denne fredag eftermiddag til årsmøde i idrætscentret. Per Breckling afsluttede hans beretning, med hvad han selv kaldte “barsk og direkte poesi”.

Vi – de pligtopfyldende – der regeres af de uduelige, og ledes af de uvidende, har længe gjort det umulige for de utaknemmelige.

Vi har gjort så meget, med så lidt i så lang tid, at man nu forventer, at vi kan gøre alt med ingenting.

Alvorens time er kommet for FC Fredericia

0

Nedrykningsspillet er endnu ikke i gang i NordicBet Ligaen, men det er FC Fredericias kamp mod overlevelse. Lørdag møder holdet i den sidste grundspilskamp en direkte konkurrent i nedrykningskampen i form af Fremad Amager. 

Fem point er FC Fredericia tiendepladsen, hvor Hobro og netop Fremad Amager er á point. Det giver kampen ekstra betydning.

Den er ligeså vigtig som de sidste ti, og der er i alt 33 point at spille om endnu. Når vi har spillet 11 kampe skulle vi gerne være på den rigtige side af stregen. Det er den første i rækken af ekstremt vigtige kampe. Om 14 dage starter de sidste ti kampe, siger FC Fredericias direktør Stig Pedersen med henvisning til, at der venter en landsholdspause efter kampen mod Fremad Amager.

I worst kan FC Fredericia efter Amager-kampen have otte point op til overlevelse. Det vil efterlade FC Fredericia i en svær situation allerede inden nedrykningsspillet starter. På den anden side vil en sejr betyde, at fredericianerne blot har to point op og kan gå ind til de vitale kampe med momentum.

– Det kan blive en udfordring, men vi skal tage en kamp ad gangen. Vi har en intakt trup som det ser ud pt. Det betyder, at vi er forskånede for skader, at der er en god konkurrence og alle byder ind med noget, fortæller Stig Pedersen.

Den fredericianske fodbolddirektør forudser, at det bliver tæt i den nederste halvdel af tabellen.

– Det kommer til at skærpe sig sammen. Vinder Hillerød mod HB Køge kan de godt være isoleret på syvendepladsen, men alle hold i bund seks kan, som det ser ud nu, blive fedtet ind i det, siger Stig Pedersen og fortsætter:

– Der er nogen der får momentum, og det vil blive glædeligt, hvis der bliver os, der sætter en serie sammen. Vi står et godt sted efter de sidste to kampe. Vi føler, at vi er i fremgang.

FC Fredericia har hentet ti point i holdets hidtil ti hjemmekampe. Det snit skal øges.

– Med de modstandere vi får, så skal vi vinde de fleste af hjemmekampen.  Tallene lyver ikke, men vi skal også oppe os resultatmæssigt. Vi har spillet tætte kampe, og vi skal til at trække flere sejre, siger Stig Pedersen.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Lørdag kan han for første gang i turneringssammenhæng se alle de nye spillere, der kom til i vinters, indgå i kamptruppen. Det betyder, at Nicolai Brock-Madsen er til rådighed for første gang.

– Den investering vi har gjorde i vinters skulle gerne give afkast i den kommende tid, siger Pedersen med henvisning til Jesper Juelsgård, Anders Holvad og netop Brock-Madsen.

I forhold til efteråret er FC Fredericia forstærket på yderligere et parametre, og det kan få betydning.

– Nicolaj Ritter var der ikke i efteråret heller. Vi har en opadgående kurve, men det er specielle kampe. Når man er i oprykningsspillet kan man ikke rykke ned, men det kan man her. Der lurer en katastrofe nederst, hvis vi ikke klarer cuttet. Der er en risiko, men vi har var været dygtige andre år. Der er ikke livstidsgaranti for os, selvom vi har været i rækken i mange år, slutter Stig Pedersen.

Der er kampstart mellem FC Fredericia og Fremad Amager klokken 13:00. Til opgøret er FC Fredericia uden langtidsskadede Patrick Egelund og karantæneramte Valance Nambishi.

DI: Nyt grønt udspil fra EU skal fremtidssikre Europa

0

EU vil skrue markant op for produktionen af grønne teknologier, så Europa ikke bliver hægtet af i den benhårde globale konkurrence. Det har EU-Kommissionen i dag besluttet med udspillet Net Zero Industry Act, som også kan blive en gylden forretning for tusindvis af danske virksomheder, vurderer DI.

USA’s kæmpe klimapakke, Inflation Reduction Act, har I månedsvis forårsaget hovedbrud i EU og i medlemslandene. Med pakken kan virksomheder i USA få tildelt statsstøtte i form af subsidier og skattelettelser. Det skævvrider konkurrencen, hvilket EU vil undgå med udspillet Net Zero Industry Act.

EU har som målsætning, at mindst 40 pct. af EU’s årlige efterspørgsel efter grønne teknologier, skal produceres i EU. Derudover skal der ryddes op i bøvlede sagsbehandlingsprocesser, så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet. Godkendelsestider skal forkortes, regulering skal være enklere og offentlige udbud skal fremover tage højde for CO2-udledninger.

– Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa. Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Med Net Zero Industry Act udspillet er EU stemplet ind i kampen for at fremtidssikre den grønne omstilling. Dog er der enkelte hår i suppen, og DI-direktøren ærgrer sig over, at EU overser banebrydende grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende for at vi kan nå vores klimamål.

– Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet. Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud. Det er noget, vi fra DI’s side fortsat vil arbejde på at få med i de forhandlinger, der nu starter mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene, siger Lars Sandahl Sørensen.

– Det er helt utroligt vigtigt, at EU langt om længe tager et opgør med lange processer, sagsbehandlingstider og bøvlet adgang til finansiering af grønne teknologier. Vi skal gøre op med den slags benspænd, der ikke bare begrænser grønne virksomheders muligheder for vækst, men hele Europas grønne udvikling, siger Lars Sandahl Sørensen.

EU-Kommissionen peger i sit udspil på en række andre strategiske grønne teknologier, der kan se frem til bedre vilkår, hvis de projekter, hvor teknologierne indgår, godkendes af EU. Det gælder eksempelvis batterier, solpaneler, vindmøller, varmepumper, elektrolyse og fangst- og lagring af CO2 i industrien. Alle områder, hvor danske virksomheder er de førende i verden.

– Det indre marked er Danmarks andet hjemmemarked, og hvis EU med udspillet kan blive et endnu større marked for grønne løsninger, så kan det i den grad blive en gylden forretning for danske virksomheder, der er førende inden for vedvarende energi, power-to-x og meget mere, siger Lars Sandahl Sørensen.

Rugbyklub åbner for stort stævne lørdag

0

Lørdag den 18. marts 2023 er Erritsø GIF Rugby vært for sæsonens første stævne. Børn, unge og voksne fra flere klubber vil kæmpe imod jævnaldrende om den ovale bold og flest points. Det vil foregå på alle rugbybanerne på Snaremosevej 67 i Erritsø.

RC Odense og Odder RK ankommer med deres drenge og piger, der er imellem 12 og 16 år. Det bliver et træningsstævne, hvor der dannes jævnbyrdige hold. Her vil Erritsøs regerende U16-Danmarksmestre blandt andet komme i aktion. Trænerne Thor Lütje Hansen, Kenneth Holm og Morten Jørgensen glæder sig på klubben vegne til lørdagen. Første kamp i børne- og ungdomsrækken fløjes i gang kl. 10.30.

DTU Exiles fra Lyngby, CSR fra Christianshavn og Erritsø GIF vil fra kl. 13 kæmpe på rugbystadion. De to gæstende hold spiller i 1. division og er på papiret stærkere end værterne. Men filosofien bag 3-kant stævnet, hvor alle møder alle, er, at Erritsø bliver bedre af at møde stærkere modstandere. Med godt en måned til turneringsstart i 2. division vest glæder Erritsøs newzealandske cheftræner, Steve Atkins, sig:

– Vi har planlagt denne dag i lang tid. Hold fra København rejser herover for at spille mod os, samt gode dommere, der tager sig tid til at hjælpe os. Det bliver en stor dag for klubben, hvor både klubbens børn og unge og vi spiller samme dag.

Det er vores håb, at mange fredericianere vil benytte det gode lørdagsvej til at lægge vejen forbi og opleve rugbykulturen sammen med os. Rugbydagen varer fra 10.30 til 16. Der er fri éntre.