Myretuer er meget vigtigere for biodiversiteten, end vi tidligere troede

0
Der er flere myrer end måger. Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Hedens, skovens og havens myretuer er små oaser af liv. Varmen og næringen fra kolonien gør, at helt særlige planter og dyr kan leve der. Det viser ny dansk forskning.

Myrer er irriterende at have kravlende rundt i haven. Det vrimler med dem, og glemmer du en mad på havebordet, er den sort af myrer, når du igen sætter dig efter at have hentet kaffe.

De fleste haveejere vil derfor gøre alt for at udrydde en myrekoloni, som har anlagt en tue i haven. Men måske bør vi lade myrerne være i fred. Ny forskning viser nemlig, at de gør en kæmpe indsats for biodiversiteten.

Sammen med en række kolleger fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet har Rikke Reisner Hansen undersøgt, hvad myretuerne på de danske heder helt konkret gør for andre insekter og planter. Og det er ikke småting.

– Myrerne slæber døde dyr hjem til tuen og tilfører på den måde kulstof og anden vigtig næring til jorden omkring. Tuen varmer desuden jorden op, og om foråret kan du se hugorme, firben eller biller, der ligger og varmer sig. Varmen og næringen skaber desuden nogle helt særlige betingelser, der gør, at en række plantearter, som ellers ikke kan vokse på heden, trives på tuen, siger hun.

Hun tog spaden med på heden
For at undersøge hvor stor en rolle myretuerne spiller for hedens dyre- og planteliv, tog Rikke Reisner Hansen en spade under armen og begav sig ud på heden. Her ledte hun efter to typer myretuer.

Tuer fra den røde hedemyre, der til forveksling ligner de tuer, man kan finde i skoven. I stedet for brune nåle fra grantræer er tuen dog bygget op af blade fra lyng og græs. Og hun ledte efter den gule engmyre. En mindre myre som bygger tuer af den mineralske jord på heden.

Når hun fandt en tue, tog hun spaden frem og gravede et dybt hul klods op af tuen. På den måde kunne hun undersøge, hvordan tuen påvirkede jord, rødder og dyreliv – både over og under den. Hun målte desuden temperaturen ovenpå og i tuen, og hun undersøgte jorden omkring og under den for, hvilke næringsstoffer den indeholdte.

– Det viser sig, at toppen af tuen fungerer som et slags “mini-Costa del Sol” for insekter og krybdyr. Dyrene udnytter den ekstra varme fra myrerne til hurtigere at få varmen i det tidligere forår og på kølige morgener, forklarer hun og fortsætter:

– Det samme gør planterne. Når en plante vokser på en tue, springer den hurtigere ud, sammenlignet med de artsfæller, der står på den omkringliggende hedejord. Det er en stor fordel for de insekter, som lever af pollen og nektar. De nyder godt af, at myretuerne skaber to blomstringssæsoner.

Sommerfuglen, der narrede en hel myrekoloni
Et af de dyr, der kun kan leve på heden, hvor der er myrer, er sommerfuglen ensianblåfugl. Sommerfuglens larve har nemlig udviklet en metode til at narre myrerne til at tro, at den er deres dronning.

– Ensianblåfugl lægger æg på den sjældne plante klokkeensian. De første tre stadier af larvens liv mæsker den sig i frøene på planten. Når den bliver stor nok, dumper den ned på jorden og begyndte at udsende en lugt og en lyd, der er identisk med en myrelarvedronnings, siger Rikke Reisner Hansen og fortsætter:

– Når arbejdermyrerne finder ud af, at der ligger, hvad de tror er en dronning, på jorden, slæber de sommerfuglelarven ned i boet. Her stopfodrer de den, og somme tider glemmer de endda deres eget afkom, og kolonien går under.

Sommerfuglelarven overvintrer nede i myreboet, og om foråret spreder den sine smukke blå vinger og forlader boet. I Danmark findes der 12 arter af blåfugle-sommerfuglen. 11 af de arter klarer sig bedst, hvor der også lever myrer. Og en håndfuld af disse vil slet ikke kunne fuldføre deres livscyklus uden myrernes hjælp.

Myretuerne er dog ikke kun vigtige for sommerfuglene. At passe på tuerne kan være en vigtig brik i at løse biodiversitetskrisen.

En vigtig brik for biodiversiteten
Lige nu står vi i Danmark – og resten af verden – i en alvorlig biodiversitetskrise. Arter forsvinder hurtigere end nogensinde før, fordi vi mennesker ødelægger deres habitater, når vi fælder skov, opdyrker hede eller dræner moser.

Alene i Danmark er 1.844 arter af dyr, planter og svampe truet med udryddelse. En af de arter, der har det svært, er ensianblåfuglen. På 40 år er den forsvundet fra mere end 15 procent af de steder, hvor den plejede at leve. Og det kan hænge sammen med, hvordan vi behandler heden, fortæller Rikke Reisner Hansen.

– Vi har en tendens til at behandle heden som ét stort ensartet landskab. Når vi i dag sørger for, at heden ikke gror til, sker det ofte med samme metoder over hele arealet. Det kan eksempelvis være græssende dyr i for stort antal. Eller store maskiner, der slår vegetationen. Det går desværre ofte ud over myretuerne.

For at få så mange forskellige planter og dyr på heden, er der brug for, at vi genskaber landskabet som det så ud, før vi mennesker kom til – eller i det mindste før den maskinelle teknologi overtog de gamle hedebønders måde at bruge heden på, forklarer hun.

Det foranderlige landskab
Før vi mennesker begyndte at opdyrke og omforme landskabet, var det meste af Danmark dækket af skov. Somme tider kunne et lyn slå ned i et træ, og det kunne blive starten på en voldsom skovbrand. En brand, som ryddede et stort område med træer – og fra de svedne stubbe og asken, voksede i stedet et hedelandskab op.

Langsomt. I løbet af årtier ville træerne generobre heden – og til sidst ville området igen være forvandlet til skov. På den måde opstod og forsvandt hederne rundt omkring i Danmark.

Fordi hederne altid var i forandring, bød landskabet på alle former for levesteder – og det summede af liv. Mange forskellige arter.

Det er, ifølge Rikke Reisner Hansen, den slags hedelandskab, vi skal forsøge at etablere i Danmark i dag, hvis vi vil gøre noget godt for biodiversiteten.

– Vi skal lade myretuerne stå og sørge for ikke at gøre det samme over hele arealet, men variere hedeplejen. Græsning og afbrænding er vigtige redskaber. Det vigtige er blot at variere og tilpasse det. Sætter du en flok geder, får eller heste ud at græsse på den samme lille plet hele sommerhalvåret, æder de alt og skaber et meget homogent landskab, siger hun og uddyber:

– Det handler om at skabe variation i landskabstyper og strukturer. Laver man noget forskelligt, så får man noget forskelligt.

Lod selv tuerne i haven være
Mange steder i Danmark står kommunerne for at pleje og vedligeholde hedelandskaberne. De planlægger, hvad der skal gøres for at holde træbevoksningen nede – og de bør måske skele til Rikke Reisner Hansens nye resultater.

– På rådhusene rundt omkring sidder mange dygtige biologer. De ved godt, at det er vigtigt at variere hedeplejen. Desværre bliver det ofte et spørgsmål om økonomi – og det går ud over biodiversiteten, siger hun.

Kommunerne er dog ikke de eneste, der bør spidse ører. Også haveejerne bør gribe tingene lidt anderledes an. Hjemme i Rikke Reisner Hansens egen have har hun nemlig eksperimenteret lidt. Hun har ladet myretuerne være. Og det har skabt et liv uden sidestykke, fortæller hun.

– Efter jeg har ladet jordtuerne være og udsået nogle vilde hjemmehørende ærteblomster, har jeg fået mange flere af de almindelige blåfugle i haven. Det vrimler med smukke blå sommerfugle, siger hun.

I det hele taget forklarer hun, at det ikke er nok at plante lidt markblomster her og der i haven for at hjælpe biodiversiteten på vej. Det er vigtigt at tænke på, hvilke levestedsvilkår der skal være opfyldt for, at insektet kan fuldføre hele dets livscyklus. Mange insekter har brug for pletter af forskellige landskabstyper.

– Bierne har eksempelvis brug for lidt bar fasttrykket jord. Små varmepletter, hvor de kan lave redder. Andre insekter har brug for små jordvolde, vand eller dødt træ. Desuden er det vigtigt at have planter, der giver forskellig slags nektar. Nogle bier kan nemlig kun udnytte nektar fra en eller få blomsterarter – og nogle sommerfugle lever kun på bestemt plante. Det er vigtigt at tænke den slags små variationer ind i haven, både i tid og i rum, hvis vi vil have naturen i al dens mangfoldighed tilbage, slutter hun.

TREFOR reagerer på kritik fra beboer

0

Efter AVISENs artikel om frustrationer blandt beboerne på Havepladsvej i Fredericia, der har oplevet manglende kommunikation fra TREFOR om en længerevarende vejafspærring, har vandforsyningschef Lars Skjerning nu udtalt sig om sagen.

I den tidligere artikel udtrykte beboer Kaj Petersen sin frustration over manglende information fra TREFOR og kommunen om afspærringen og dens årsag. Petersen understregede, at han ikke var imod arbejdet, men ønskede klarhed om, hvornår det ville starte og slutte. Det svar fik han via omveje i Fredericia Kommune, men han ønskede et direkte svar fra TREFOR, som han havde forsøgt at være i dialog med omkring det.

AVISEN har forholdt TREFOR til kritikken og fået svar fra vandforsyningschef, Lars Skjerning.

– I TREFOR bestræber vi os på at kommunikere tydeligt om vores gravearbejde, og vi benytter en række forskellige kanaler for at nå ud til for eksempel berørte beboere. I det konkrete tilfælde ved Havepladsvej i Fredericia har beboeren ikke følt sig tilstrækkeligt informeret, og det betyder, at vi ikke har været tydelige nok i kommunikationen. Det beklager vi. Og så undersøger vi, om vi kan forbedre vores kommunikation om for eksempel gravearbejd, siger Skjerning.

Skjernings udtalelse antyder, at TREFOR erkender manglende kommunikation i forbindelse med arbejdet på Havepladsvej og vil undersøge mulighederne for at forbedre deres kommunikationsstrategi fremadrettet.

32-årig sigtet for et drab og en voldtægt

0
Foto: AVISEN

Den 32-årige mand, som er sigtet i både sagen om den 13-årige og Emilie Meng, er nu også sigtet i en tredje sag. Det bekræftede politiinspektør Kim Kliver på et pressemøde onsdag. Den tredje sag drejer sig om et hidtil uopklaret overfald og forsøg på voldtægt i november sidste år i Sorø.

Søndag den 16. april blev en 32-årig mand fra Korsør anholdt og sigtet for langvarig frihedsberøvelse og voldtægt af en 13-årig pige. Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har i forlængelse heraf selvfølgelig undersøgt, om den sigtede kan sættes i forbindelse med uopklarede sager, som har lighedstræk med den aktuelle sag – herunder ikke mindst drabet på Emilie Meng i 2016.

På baggrund af dette har politiet nu rejst sigtelse mod den 32-årige mand for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i november 2022 i Sorø.

– Da vi med anholdelsen af den 32-årige har haft mulighed for at fokusere vores efterforskning mod en konkret mistænkt, har en række yderligere efterforskningsskridt ledt frem til, at vi har fundet det rigtigst at rejse sigtelse mod ham for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng samt for trusler med kniv, forsøg på frihedsberøvelse og forsøg på voldtægt af en ung kvinde i Sorø sidste år, siger politiinspektør Kim Kliver og fortsætter:

– Vi har i dag på et møde med pressen fortalt mere detaljeret om baggrunden for sigtelserne af den 32-årige. Af hensyn til den videre efterforskning ønsker vi ikke på nuværende tidspunkt at redegøre yderligere for de omstændigheder, som har ført til sigtelserne. Vi henleder opmærksomheden på, at den 32-årige alene er sigtet, og at der således hverken er rejst en tiltale eller faldet en dom.

Efterforskningen af drabet på Emilie Meng har nu stået på i snart 7 år. Og trods de nye sigtelser har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stadig et stort arbejde foran sig.

– Nu skal vi koncentrere vores kræfter om sagen, og af hensyn til efterforskningen kan vi ikke dele oplysningerne herfra med offentligheden, slutter Kim Kliver.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder således om arbejdsro og har for nuværende ikke yderligere oplysninger eller kommentarer til sagen. Så snart der er information, som er relevant for offentligheden, vil politikredsen selvfølgelig melde det ud.

Ifølge vicepolitiinspektøren kan de foreløbige undersøgelser sætte den 32-årige i forbindelse med overfaldet på en 15-årig pige, hvor han angiveligt truede og overfaldt hende med en kniv. Pigen gjorde dog så meget modstand, at hun slap væk. Den sigtede er desuden tiltalt for trusler med kniv og forsøg på frihedsberøvelse i Sorø-sagen.

Overfaldet fandt sted ved Sorø Gymnastikefterskole, hvor den 32-årige, som politiet nu mener er gerningsmanden, truede efterskoleeleven med en kniv og tvang hende ned på jorden. Hun gjorde dog modstand, hvilket fik manden til at flygte fra stedet. Efter overfaldet kontaktede hun selv politiet, og politiet afsøgte området med hunde og teknikere.

Den 32-årige nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarsadvokat.

Julemarked vender tilbage til Rådhuspladsen i Fredericia

0

Fredericia kan se frem til en festlig juletid, når D*Event arrangerer årets julemarked på Rådhuspladsen. Markedet vil være åbent torsdag, fredag, lørdag og søndag i uge 48, 49 og 50, og glæden er stor blandt arrangørerne, som har arbejdet på projektet i fem år.

– Jeg har arbejdet på at få det, som jeg vil have det, i fem år, og nu kan det endelig lade sig gøre. Alt går op i en højere enhed. Alle samarbejder, og vi har blandt andet et samarbejde med Kringsminde, siger Sanne Døssing fra D*Event.

Døssing fortsætter: – Jeg elsker jul, og for mig er der jul hele året. Jeg kan ikke sætte ord på det her uden at pive lidt. I år er der ikke julelys, der skal slukkes, og der er ikke corona. Vi kommer til at have det hele samlet, som vi sidst havde i 2019 på Rådhuspladsen. Det bliver så fedt. Alle har samarbejdet med mig, alt fra politikere og embedsværket til Fredericia Shopping og kulturlivet.

Fredericias borgere kan dermed se frem til et stemningsfyldt julemarked, hvor samarbejde og fællesskab går hånd i hånd og bidrager til den festlige julestemning i byen.

Fredericia Håndboldklub venter på skadede spilleres tilbagevenden

0

Fredericia Håndboldklubs Reinier Taboada og Nikolaj A. Nielsen måtte begge forlade banen med skader under holdets første slutspilskamp mod GOG. Siden da har det været usikkert, hvornår de er klar til at spille igen.

På trods af de to spilleres fravær, som under normale omstændigheder ville spille en stor rolle, har FHK klaret sig godt. Holdet har formået at vinde kampe mod både Bjerringbro-Silkeborg og Skanderborg Aarhus Håndbold. I disse kampe har fredericianerne dog spillet med en smal og risikofyldt taktik, hvor de hurtigt skiftede til at spille syv mod seks uden at skifte ud resten af kampen.

Det ville være en fordel for FHK, hvis Reinier Taboada og Nikolaj A. Nielsen snart er klar til at vende tilbage.

– De er begge på vej mod bedring, men det er endnu usikkert, hvornår de vil være helt klar igen. Vi har formået at klare os uden dem indtil videre, så det er vigtigt, at vi ikke forcerer processen, siger direktør Thomas Renneberg-Larsen.

Fredericia Håndboldklub skal igen i aktion den 4. maj på hjemmebane mod Bjerringbro-Silkeborg.

Hærværk på Fit&Sund i Fredericia

0
Foto: AVISEN

Fit&Sund på Prangervej har været udsat for hærværk, da en ukendt gerningsmand knuste en rude ind til fitnesscentret.

Hærværket skete mellem den 24. april kl. 19.00 og den 25. april kl. 06.00. Politiet opfordrer eventuelle vidner til at kontakte dem på telefonnummer 114, hvis de har hørt eller set noget i forbindelse med episoden.

Dødsfald Fredericia den 26. april 2023

0

Grethe Taaning, Fredericia, 1945-2023

Kirsten Kristensen, Fredericia, 1946-2023

https://gardeniablomster.dk/

Gruppeformand kritiserer lukrative aftaler for offentlige topstillinger

0

Det Konservative Folkepartis gruppeformand, Tommy Rachlitz Nielsen, udtrykker skuffelse over de lukrative aftaler, der er forhandlet mellem KL og DJØF. Han mener, at det kan være mere attraktivt at forlade en topstilling i det offentlige end at blive, hvilket han finder problematisk.

Efter offentliggørelsen af lønningerne for topledelsen i Fredericia Kommune, har AVISEN spurgt samtlige medlemmer af kommunalbestyrelsen om deres syn på lønningerne og antallet af ledere i kommunen. Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for De Konservative, giver sine kommentarer om overenskomster, fratrædelsesordninger og ledelsesniveauer i Fredericia Kommune.

Ifølge Tommy Rachlitz Nielsen er fyringer i sig selv ikke problemet, da der kan være mange årsager til at afskedige en medarbejder. Problemet opstår, når de store beløb, der følger med fyringen, tages i betragtning. Han henviser samtidig til de kulturelle udfordringer i Fredericia Kommune, hvor han understreger, at det ikke er udskiftning af personale, der er problemet, men de store omkostninger forbundet med det.

– Det er penge direkte fra velfærden. Sådan en aftale må kunne strikkes bedre sammen. Det kan ikke koste millioner af skatteborgernes penge,” siger Tommy Rachlitz Nielsen.

Han kommenterer den aktuelle sag fra Fredericia Kommune, hvor kommunaldirektør Camilla Nowak Kirkedal er blevet fyret, sammen med skoledirektør Michael Maaløe, der ikke engang nåede en måned på posten. Begge modtog store beløb i fratrædelsesordninger. Nielsen opfordrer til, at fremtidige aftaler bliver forhandlet mere ansvarligt for at undgå, at skatteborgerne skal bære så store omkostninger. I eksemplet med skoledirektøren, skal det være muligt at opsige i prøveperioden uden, at det koster så mange penge, slår han fast.

Tommy Rachlitz Nielsen påpeger, at lønningerne for toplederne i Fredericia Kommune er aftalt mellem DJØF og Kommunernes Landsforening (KL).

– Det er det DJØF og KL har aftalt. Vi gør ikke noget synderligt, da vi ikke kan forhandle kontrakter. Det eneste vi kan blande os i er tillæg, siger Rachlitz.

Han understreger, at han endnu ikke har set en dansk overenskomstforhandling, hvor der vedtages en lavere løn, men han håber at kigge på fratrædelsesordningerne for ledere, der har været ansat i kort tid:

– Det er uretfærdigt at det er, som de er. En trappemodel vil være bedre, siger Rachlitz.

Antallet af ledere i Fredericia Kommune: Når det kommer til antallet af ledere i Fredericia Kommune, mener Tommy Rachlitz Nielsen, at der lige nu er for få ledere, eftersom kommunen har mistet to topchefer:

– Lige nu kan jeg sige, at vi har for få ledere, fordi vi har mistet to topchefer. Vi har flere vakante stillinger, så det er svært at svare på, fortæller Tommy Rachlitz.

Han foreslår, at der kunne foretages en gennemgang af ledelsesniveauerne i Fredericia Kommune for at vurdere, om der er for mange niveauer:

– Vi bør måske kigge på, om vi har for mange niveauer. Det er ikke dumt at lave en gennemgang af Fredericia Kommune af niveauerne, siger Rachlitz.

Tommy Rachlitz Nielsen, gruppeformand for De Konservative, mener dermed, at lønningerne er aftalt mellem DJØF og KL og foreslår en gennemgang af ledelsesniveauerne i Fredericia Kommune.

Fakta: Omkostninger i Fredericia Kommune de seneste år

Her er en oversigt over omkostningerne forbundet med forskellige direktører i Fredericia Kommune. Tallene inkluderer løn, pension og fratrædelsesgodtgørelse:

NavnTitelOmkostning
Tim Smidt JeppesenKommunaldirektørkr. 2.803.210,82
Michael HolstKommunaldirektørkr. 2.972.176,73
Annemarie Schou Zacho-BroeKommunaldirektørkr. 2.866.716,59
Camilla Nowak KirkedalKommunaldirektørkr. 3.184.884,88
Mogens Bak HansenDirektør for Beskæftigelse og Velfærdkr. 1.950.154,37
Bjarne LundgaardErhvervsdirektørkr. 840.328,20 (8 måneder i fratrædelsesperioden)
Michael Saabye MaaløeDirektør for Børn, Unge og Kulturkr. 1.503.514,45

Weekend med konkurrencesvømning for børn og årgangsvømmere

0

I weekend har Fredericia Svømmeklub – en del af EGIF – deltaget i to forskellige stævner for børn og årgangssvømmere. Svømmere fra alle konkurrenceholdene i børne- og årgangsgrupperne var repræsenteret, hvor deltagere fra både Fredericia Kommune og Middelfart og opland samt en enkelt fra Ejby deltog.

Konkurrencesvømmerne fra Fredericia Svømmeklub deltog i Vestdanske ÅrgangsMesterskaber 2023 i Kolding og Vest Børn Medleystævne Syd 2023 i Haderslev. Ved Vest Børn Medleystævne deltog fire svømmere fra klubbens K3 og K4/Talent hold. Deltagerne præsterede godt med flere personlige rekorder og en medalje i 50-meter butterfly.

Trænerne ser en positiv udvikling i svømmernes præstationer og mener, at den fokuserede indsats i træningen har haft en positiv effekt. Der er dog stadig områder, som klubben ønsker at forbedre inden sommerferien.

Ved Vestdanske ÅrgangsMesterskaber deltog fem svømmere fra K1 og K2 holdene. Stævnet bød på mange gode præstationer, hvor svømmerne opnåede personlige rekorder i 96% af løbene. Flere af deltagerne kvalificerede sig desuden til sommerens Danske ÅrgangsMesterskaber ved at svømme under kravtiderne.

Sammenfattende har det været en succesfuld weekend for Fredericia Svømmeklub med gode præstationer og mange nye personlige rekorder. Klubben vil fortsætte arbejdet med at forbedre svømmernes færdigheder og forberede dem til kommende stævner.

Vigtigt med natslige konsultationsmuligheder

0

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige er tilfreds med regionrådets beslutning om betjening af lægevagten om natten, som blev vedtaget på regionrådsmødet den 24. april 2023.

Et stort flertal i regionsrådet stemte for forslaget, som omfatter både udbud og delvist udbud samt en tredje model for lægevagtens organisering om natten.

– Jeg er godt tilfreds med den beslutning, som vi tog vedrørende lægevagten, siger Byrgesen. Han forklarer, at Nye Borgerlige stemte ja til udvalget for det nære sundhedsvæsens indstilling, som indeholder fire hovedpunkter.

For det første skal der fortsat være fire konsultationssteder om natten, placeret på akutmodtagelserne i Odense, Kolding, Aabenraa og Esbjerg. Dette sikrer, at borgere i regionen har adgang til lægehjælp, uanset hvor de befinder sig geografisk.

For det andet skal der ikke etableres en særskilt skadesvisitation i tidsrummet 23-08. I stedet skal skadesvisitationen varetages af lægevagten om natten. Dette vil ifølge Byrgesen sikre en mere effektiv og ressourcebesparende organisering.

For det tredje skal de servicemål, der er aftalt med PLO Syddanmark, også gælde om natten efter 1. februar 2024. Dette er en vigtig del af aftalen, som sikrer, at borgerne kan forvente samme service og kvalitet i behandlingen, uanset tidspunktet.

For det fjerde skal den samlede lægebetjening om natten i tidsrummet kl. 23-08 sendes i udbud. Dette er et led i at sikre den mest hensigtsmæssige og økonomisk fordelagtige løsning for regionen.

Karsten Byrgesen understreger, at det er vigtigt for Nye Borgerlige, at der er natslige konsultationsmuligheder.

– Vi finder det hensigtsmæssigt, at det kobles til de fælles akutmodtagelser, også kaldet FAM, siger Byrgesen. Han peger på, at området er komplekst og meget ressourcekrævende, men at beslutningen er taget af et betydeligt flertal i Regionsrådet.

Byrgesen slutter af med at fremhæve betydningen af beslutningen for borgernes tryghed.

– Beslutningen sikrer borgernes tryghed, når der er behov for hjælp, slutter Karsten Byrgesen.

Det er klart, at Nye Borgerlige og Karsten Byrgesen ser denne beslutning som et vigtigt skridt i retning af en mere effektiv og tryghedsskabende organisering af lægevagten om natten.