Hanne Kristensen, Fredericia, 1939-2023

I Erritsø er man glade. Klubben har netop fået en stor donation fra Fynske Bank. EGIF’s ambition om at styrke klubbens identitet og samhørighed er nemlig blevet belønnet med en generøs donation fra Fynske Bank. Donationen gør det muligt for klubben at anskaffe omkring 160 matchende spillersæt, hvilket er et betydeligt skridt fremad for klubbens ungdomsafdeling.
– Vores evne til at præsentere os i ensartede spillersæt betyder utrolig meget for os som klub, siger EGIF formand Mads Hansen.
– Vi har i vores klub sat en dyd i at styrke samhørigheden blandt vores spillere. Vi forventer, at vores nye initiativ med ensartede spillersæt og fælles omklædningsritualer vil fremme en dybere følelse af fællesskab, samt at det kan hjælpe med at minimere visse udfordringer forbundet med kropskomfort. Hele vores ungdomsafdeling, lige fra U13 og ned, er inkluderet i denne bestræbelse – et engagement, vi er utroligt stolte af at manifestere. Denne bedrift ville ikke have været mulig uden Fynske Banks generøse donation, som har gjort anskaffelsen af cirka 160 spillersæt mulig. Dette er et konkret bevis på vores dedikation til at skabe et inkluderende og ensartet miljø for alle vores medlemmer, fortsætter en meget stolt fodboldformand.
Han er taknemmelig for den støtte, Fynske Bank har ydet til klubben, og anerkender også arbejdet fra klubbens trænere, der har været nøglefaktorer i at gøre denne vision til en realitet.
Filialdirektør i Fynske Bank Fredericia, Dennis Storgaard, er imponeret over det fællesskab, der er skabt omkring Erritsø Idrætscenter, hvor EGIF Fodbold har sat sit aftryk, derfor var han heller ikke i tvivl om, at han skulle anbefale klubbens arbejde til fonden.
– Fonden for Fynske Bank har valgt at donere 74.950 kr. til nyt spillertøj til EGIF Fodbolds ungdomsspillere for at støtte op om den kultur, værdier og store frivillige indsats, der ydes i klubben, fortæller Dennis Storgaard.
– Hele grundlaget for Fonden for Fynske Bank er at skabe et lokalt økosystem, hvor vi takke være vores kunder får denne fantastiske mulighed for at give tilbage til det lokale foreningsliv i vores markedsområde. Det er jeg både stolt og ydmyg over at være en del af, uddyber han.
Livredderne i Fredericia Idrætscenter spiller en altafgørende rolle i at sikre sikkerheden for svømmehallens mange besøgende. Allan Varst og Anita Frandsen er to af disse dedikerede livreddere, hvis hverdage starter tidligt og er fyldt med alsidige opgaver – fra at holde øje med bassinerne til at arrangere saunagus-sessioner.
– Allan og jeg møder ind kl. 6 om morgenen, både hverdage og i weekenderne,” fortæller Anita Frandsen.
– På det tidspunkt starter morgensvømningen, og bassinerne er åbne for forskellige grupper igennem dagen. Fra 8 til 13 har vi klubber og andre grupper, og fra 13 til 16 er svømmehallen åben for offentligheden, forklarer Allan Varst.
Ifølge Allan har morgensvømmerne udviklet en rutine, hvor de tilpasser deres svømmetid til, hvornår spaen er i drift.
– Det er de samme personer, der kommer igen og igen. De kender deres rutine, smiler han.
Men det er ikke kun svømning, livredderne har ansvar for.
– Vi lægger stor vægt på wellness. Saunaoplevelsen i vores center starter på 80 grader. Med 77 forskellige dufte bringer vi sanserne i spil. Vi hælder vand og duft på, og derefter skubber vi varmen rundt i saunaen. Der er altid salt peel og rigeligt med vand. Processen gentages i et par omgange, og undertiden ledsages det hele af musik, siger Allan og uddyber:
– Mange af vores besøgende har deres faste pladser i saunaen – de er nærmest professionelle. Det er vigtigt at huske, at man sveder meget, og man skal ikke bringe vand ind i saunaen. Det betragtes som mangel på respekt for gusmesteren. Desuden, ved at undgå at drikke vand, udfordrer du din krop og styrker dit immunforsvar på en helt anden måde.
Saunagus er blevet så populært, at nogle besøgende kommer hele vejen fra Aarhus for at deltage.
I forhold til sikkerheden sørger de altid for, at der er kvindelige livreddere på vagt under kvindesvømning, og når der kun er én livredder på arbejde, stiller de walkier rundt omkring, så folk hurtigt kan få fat i dem.
Når det kommer til små ulykker, såsom børn der falder og slår sig, tager de det i stiv arm.
– Børn løber og falder, og slår sig, og fem minutter senere løber de igen, siger Anita med et smil.
Uanset hvad dagen bringer, er Allan og Anita dedikerede til deres arbejde og forstår dets betydning.
– Vores job kan måske virke simpelt, men det er afgørende. Ting kan gå galt, og så skal vi handle hurtigt og præcist, slutter Allan.
Havnedirektør Rune D. Rasmussen fra ADP A/S er på en mission, og Fredericia og hele Trekantområdet, ja helt til grænsen til Esbjerg og nord for Fredericia spiller en rolle. Det forklarede havnedirektøren på en rundtur til fredericianske virksomheder som Crossbridge Energy, Everfuel, Airco Process Technology og havnen selv. Budskabet om de innovative teknologier, der findes i Trekantområdet skal spredes.
Fredericia og Trekantområdet har virkelig en unik mulighed for at bidrage til den grønne omstilling, det har Rune D. Rasmussen mange gange slået fast.
– I vores område står vi over for udfordringen, at vindenergi ofte dominerer dagsordenen, mens vores budskaber undertiden kan gå tabt i mængden. Det er afgørende, at vi skaber en dialog og debat omkring vores energiproduktion, og det er derfor, vi har arrangeret tre informative ture i denne uge, fortæller Rune D. Rasmussen, CEO for ADP A/S
Formålet med disse ture er at formidle og sprede viden om de teknologier, regionen har at byde på, herunder arbejdet med brint- og CO2-teknologier.
– Det er afgørende, at vi skaber dialog og debat omkring vores energiproduktion, og netop af denne årsag har vi i denne uge arrangeret tre informative ture. Formålet med disse ture er at formidle og sprede viden om de teknologier, vi har at byde på, herunder vores arbejde med brint- og CO2-teknologier. Sektoren for vedvarende energi undergår en grøn revolution, og hvis vi formår at samle et publikum på 300 mennesker, så er det vores ansvar at oplyse dem, siger Rasmussen.
Besøgende er ofte imponerede over det, de ser, men de stiller også mange spørgsmål. Mens vindmøller er lette at forstå for de fleste, kan konceptet med Power-to-X (P2X) teknologier virke komplekst for nogle.
– Hver gang en gæst besøger os, er deres første reaktion ofte: ‘Hvor er det imponerende!’ Men de stiller også spørgsmål – hvorfor har de ikke hørt mere om dette? Når de passerer vindmøller, er det til at forså for dem, men konceptet med Power-to-X (P2X) teknologier kan virke komplekst, lyder det fra havnedirektøren.
Det er derfor, det er så afgørende for Rasmussen og hans kolleger at formidle deres budskaber og skabe forståelse for det arbejde, de gør.
– Det er vores rolle at forklare det – vi skal fortælle vores historie, og vi har brug for støtte til at gøre det. Gentagelse er nøglen, når vi skal sikre, at budskabet om vores grønne initiativer når ud, konkluderer han.
Læs også:
Knopsvanen (Cygnus olor) er faktisk ikke Danmarks nationalfugl. Danmarks nationalfugl er sangfuglen Solsorten (Turdus merula). Solsorten blev udnævnt til nationalfugl i 1984 på grund af dens almindelige forekomst og den rolle, den har spillet i dansk kultur og poesi.
Ikke desto mindre er knopsvanen en almindelig og velkendt fugl i Danmark. Den er kendt for sin smukke hvide fjerdragt og sin imponerende størrelse. Knopsvanen er en yderst beskyttende forælder, og begge forældre deltager normalt i at passe deres afkom. Dette smukke syn kan for tiden ses ved lystbådehavnen, hvor hr. og fru Knopsvane passer deres svaneunger blandt campere og badegæster. Et smukt syn, som alle bør se, men lad være med at forstyrre dem, de fortjener fred og ro.
Knopsvanen bygger ofte reder i nærheden af vand, så det er ikke ualmindeligt at se dem i områder, hvor der er både badegæster og turister. De er relativt fredelige og vil normalt holde sig væk fra folk, medmindre de føler sig truet. Det er altid en fornøjelse at observere knopsvaner og deres afkom, da de udviser omsorg og dedikation i deres forældrerolle.
Når sommeren går på hæld er Teater Malstrøm klar med et nyt show, denne gang med live sang og band. Prøverne til Freakshow er i fuld gang.
Det er efterhånden en årlig tradition, at Teater Malstrøm i Fredericia opsætter et musikalsk show. Efter tre burlesque shows og efterfølgeren Showdown i 2022, er der lidt nyt på tapetet til årets show, der får premiere 7. september og spiller til 21. oktober i Det Bruunske Pakhus.
– Vi har løbende udviklet på de shows, vi opsætter på Malstrøm, og i år tager vi publikum et nyt sted hen. Freakshow tager publikum med på en rejse ind i det menneskelige sind, så forestillingen bliver både smuk og sjov, men også rørende og skrøbelig, uddyber Teaterleder Martin Bach Sørensen.
Live sang og musik på scenen
Freakshow er udviklet af instruktørduoen Sidsel Nygaard og Luise Lee Falslund, der begge har mange års teatererfaring fra bl.a. Teater Malstrøm. Sidsel og Luise, der også instruerede sidste års show, fortæller lidt om, hvad publikum kan forvente:
– I år har vi valgt at have et live band med på scenen, fortæller Luise. Musikerne ledes af kapelmester Frederik Studsgaard Rindal, der også selv spiller med.
Sidsel supplerer:
– En anden nyhed til dette års show er, at alle numre fortolkes med live sang. Det har vi kunnet mærke publikum satte pris på til de seneste shows, så nu gør vi det fra start til slut.
Teatrets voicecoach Sofie Karoline har fået ekstra meget at se til i år, da hun udover de mange sangprøver, også er at finde som performer på scenen.
11 medvirkende fra nær og fjern
På scenen vil publikum møde en trio bestående af sprechstallmeisteren Zodiac, der spilles af Rikke Møller Jørgensen, 50 år, Fredericia, samt to klovne, der spilles af Daniel Stoof Jensen, 26 år, Fredericia og Heidi Juhl Paaske, 47 år, Egtved.
De får selskab af den ufrivilligt komiske spiritist Dårde, der spilles af Henriette Dixon, 40 år, Fredericia, samt af 7 performere/sangere:
Camilla Pedersen Stub, 37 år, Vejen
Line Frank Karlson, 34 år, Middelfart
Mette Toft Lindholm, 26 år, Vejle
Kristina Linnebjerg, 28 år, Christianshede
Anne Mejdahl Daugbjerg, 35 år, Billund
Martin Per Møller, 31 år, Vejen
Sofie Karoline, 36 år, Odense
Mød Teater Malstrøm til Sommerrock 2. juni – i år med et early-bird tilbud
Teater Malstrøm deltager til Sommerrock 2. juni i gågaderne i Fredericia, hvor teatret har en bod. Hvis man står på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, vil man måske også opleve en flashmob eller to i løbet af aftenen. Man kan jo prøve at høre i boden om personalet vil røbe hvor og hvornår, der sker noget.
Som noget nyt i år har teatret et early-bird tilbud på billetterne til Freakshow, som kan købes med rabat frem til 15. juni.
Faktaboks
Regeringen har i dag præsenteret sit udspil til et kommende forsvarsforlig, som skal skabe et stærkere og mere moderne, dansk forsvar, som er tættere på at leve op til NATO-målsætning. Landets største erhvervsorganisation, DI, har pæne ord at sige om udspillet, men også en klar opfordring til at bruge milliarderne klogt. – Det er en ambitiøs plan, regeringen har lagt frem, som skal komme hele samfundet til gavn, og som fra dag ét vil skabe tiltrængte forandringer og modernisering i Danmarks forsvar og sikkerhed, siger direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, Joachim Finkielman.
-Der er tale om en kæmpe investering, og derfor skal vi skal tænke os om. Vi skal bruge midlerne klogt og skabe forsyningssikkerhed på områder, hvor der er fundamentale sikkerhedsinteresser på spil. Det drejer sig bl.a. om betydelige investeringer i nye skibe til søværnet, droner, cyberforsvar, digitalisering af Forsvaret, overvågning og ikke mindst investeringer i aktiviteter i rummet,
-Vi byder det velkomment, at regeringen har øje for, at den sikkerhedspolitiske situation kræver et stærkt erhvervsliv, der kan bidrage til at skabe sikkerhed og et stærkt forsvar. Derfor er danske ordre og arbejdspladser fremhævet, hvilket er meget positivt, siger Joachim Finkielman.
Virksomheder kan hjælpe Ukraine
-Ukrainestøtte fylder naturligt nok meget. Her har dansk erhvervsliv betydelige kapaciteter, som kan gøre en forskel her og nu. Det kunne blandt andet være droner og antidronesystemer, overvågning, minerydning, beskyttelse, udstyr til specialstyrker, software og cyberforsvar.
-Også på den længere bane kan danske virksomheder indgå i strategisk samarbejde med ukrainerne med henblik på at skabe vækst og ikke mindst opbygge kapacitet i landet på forsvarsområdet.
-Forsvaret skal også have teknologisk løft. Derfor vil det være oplagt at åbne for indsigt i operative udfordringer, så danske virksomheder og vidensinstitutioner kan bidrage med de rette løsninger.
-Forsvaret står samtidig overfor nogle store udfordringer med nedslidte bygninger og forældet materiel. Det til trods for de meget store mængder skattekroner, vi år efter år har skudt i Forsvaret, siger Joachim Finkielman.
Mangel på arbejdskraft
-Tiden er inde til at bruge ressourcerne klogt og rigtigt. Et styrket forsvar kræver nye veje og nye løsninger i en situation med mangel på arbejdskraft, stigende priser og øget konkurrence på forsvarsmarkedet.
-Erhvervslivet er klar til at engagere sig, og bidrage med at lette den store transformation og styrkelse, som Forsvaret skal gennemleve. Det kræver, at barrierer brydes ned, og at alle parter er åbne for dialog og ikke mindst tør træffe modige beslutninger om at gå en ny vej – gerne inspireret af den viden om samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet, som der findes både indenfor og udenfor landets grænser – f.eks. USA, Norge og Finland, siger Joachim Finkielman.
Marts måned i 2023 blev en milepæl for Liv Lykkegaard, da hun trådte ind i den betroede stilling som borgerrådgiver i Fredericia Kommune. Hendes vej til denne rolle har været præget af forskellige og værdifulde erfaringer som borgervejleder og veterankoordinator.
I sommeren 2021 stoppede Liv som veterankoordinator i Fredericia Kommune. Nu er hun tilbage på den samme arbejdsplads igen, men denne gang som borgerrådgiver.
– Dette job har genoplivet den nære borgerkontakt, jeg længtes efter i mit daglige arbejde. Med et urokkeligt fokus på at forbedre kvaliteten og udføre det gode arbejde, stræber jeg efter at løfte vores kommune til nye højder, siger Liv.
Hun dykker ned i sine tidligere roller og udtrækker værdifulde læringsdele, som hun har taget med ind i det nye job.
– Jeg har lært vigtigheden i det med at få afstemt samarbejde med borgere og forvaltningen, og inddragelsen af tværfaglige samarbejde både internt og eksternt. Jeg arbejder lidt med en balance med at understøtte og lave ‘hul’ igennem og skabe tillid til og med forvaltningen og borgerne, og udover det fører jeg tilsyn om de overholder lovgivningen, siger Liv Lykkegaard.
Som borgerrådgiver, er det essentielt for Liv at balancere mellem at være en vejleder og en tilsynsførende, alt imens hun bevæger sig fremad. Hun er hurtig til at indrømme, at ingen er fejlfri, og at det altid er vigtigt at fokusere på løsningerne hvilket ofte også er oplevelsen i samarbejdet med forvaltningen, snarere end fejlene. Hun siger med en vis lethed.
– Verden drejer rundt. Jeg laver også fejl. Lad os tage de lavt hængende frugter, og få det til at lykkedes også med fokus på borgernes retssikkerhed siger hun.
Men med nye ansvarsområder, følger også nye udfordringer. For Liv er det at navigere i den nye organisationsstruktur, som hun siger.
– Den øverste del og omkonstrueringen samt afdelingsnavnene skal jeg lige finde rundt i, men nedad i linjerne er der mange gode samarbejdsrelationer.
Borgerrådgiverens rolle er unik og utrolig væsentlig, og Liv anerkender dette fuldt ud.
– Min fornemmeste opgave er at blive arbejdsløs, siger hun.
Det er et udsagn, der lyder paradoksalt ved første øjekast, men det signalerer hendes ambitiøse ønske om at udvikle et system, hvor borgernes behov er så godt mødt, at hendes rådgivende rolle bliver mindre nødvendig. I sin korte tid i stillingen har Liv oplevet en enorm støtte fra både interne og eksterne samarbejdspartnere .
– De har taget godt imod mig. Der har også været rygdækning fra eksterne aktører, og den tidligere borgervejleder har lagt gode ord ind for mig, slår Liv fast.
Liv har dog ikke kun hvilet på sin tidligere erfaring og den velvilje, hun har mødt. Hun har taget aktivt ejerskab over sin rolle.
– Jeg er glad for, jeg ikke er grøn. Jeg har haft snuden i selve profilen før , siger Liv og forklarer, at stillingen er defineret i styrelsesvedtægterne, men vigtigheden ligger i balancen mellem at være en vejleder og mægler for borgerne og kommunen så samspillet og samarbejdet kan lykkedes bedst muligt for alle parter.
Liv har en betydelig baggrund, der har rustet hende til denne position.
– Jeg er uddannet socialrådgiver og har været hele vejen rundt kommunens forskellige afdelinger, og så så har jeg taget en Master i rehabilitering og en coach uddannelse, samt en projektleder uddannelse, og jeg har mange års praktisk erfaring, siger hun.
Hun er også i stand til at trække paralleller mellem hendes tidligere roller og den nuværende.
– Det har ikke været fordi jeg ikke ville arbejde som det i tidernes morgen. Det var en tidsbegrænset stilling som borgervejleder. Der var ikke grundlag for at vi var to. Jeg blev derefter ansat som veterankoordinator, en stilling der rummede mange af de samme elementer, siger Liv Lykkegaard.
For Liv er borgerrådgiverens rolle ikke blot et job, men en mission.
– Funktionen er væsentlig og nødvendig. Man skal sikre sig borgernes rettigheder. Jesper (Jesper Gottlieb, den tidligere borgervejleder, red.) havde gjort et godt stykke arbejde, og det ville jeg gerne fortsætte, siger hun.
Som borgerrådgiver er det essentielt at vedligeholde et tæt forhold til både forvaltningen og det politiske niveau. Liv anerkender dette.
– Det med hele tiden at have løbende forventningsafstemning med forvaltningen og videns dele med det politiske niveau og så hive fat i de lavt hængende frugter, forklarer Liv.
Liv har en omfattende erfaring fra forskellige afdelinger, og det kommer hende til gode nu.
– Det har været det specialiserede område, jobcenter, børn/familie,, og hjælpemidler. Jeg har været rundt om næsten det hele. Dette giver mig en yderst alsidig baggrund, som jeg kan trække på, siger Liv.
Liv anerkender også de emotionelle barrierer, der kan gøre det svært for nogle at søge hjælp for alle mennesker.
– Vi er ikke opdraget til at bede om hjælp. Det kan godt være grænseoverskridende, og folk kan synes, det er flovt at være havnet i systemet, siger Liv og fremhæver, at ingen skal føle skam ved at bede om hjælp, og at det at søge hjælp er en styrke, ikke en svaghed.
Men Livs vision går ud over det individuelle niveau, og hun ser ser potentialet i et stærkere, mere sammenhængende samfund.
– Det kan være med til at løfte et samarbejde, og så er det ikke sårbart, når vi samarbejder på tværs kan vi. kan løfte og understøtte hinanden. I foreningen Retssikkerhed for alle er der allerede et tæt samarbejde, da de er med som besidder i flere af de sager, jeg er inde over, slutter Liv.
Liv Lykkegaard har træffetid mandag og onsdag mellem klokken 10-14, og torsdag mellem kl. 9 -17, hvor det i tidsrummet 9 – 12 er i Medborgerhuset.
Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, reagerer positivt på det betydelige danske bidrag til Ukraine-fonden. Via Twitter deler han sit syn på, hvordan de ekstra milliarder kan styrke Ukraines militære kapacitet både på kort og lang sigt.
Zelenskyj udtrykker sin taknemmelighed over for Folketinget, den danske regering og den danske befolkning for beslutningen om at forøge Danmarks støtte til Ukrainefonden med yderligere 2,6 millioner dollars – svarende til cirka 20 millioner danske kroner. Han udtaler:
“Dette enorme bidrag vil yderligere styrke det ukrainske forsvars kapacitet, både på kort og mellemlangt sigt.”
Han understreger samtidig, at Danmark med denne finansielle forøgelse vil opfylde NATO’s krav om, at hvert medlemsland skal bidrage med to procent af landets BNP i støtte til forsvarsalliancen.
Efter nyheden om det forøgede danske bidrag har den fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) også givet udtryk for sin støtte på Facebook. Han fremhæver, at Danmark nu vil forøge bidraget med yderligere 7,5 milliarder kroner i år alene. Poulsen forklarer:
“Dette betyder, at Danmark faktisk vil opfylde NATO’s to procents målsætning i 2023 og 2024, da den militære støtte til Ukraine regnes med i Danmarks NATO-bidrag.”
Poulsen understreger, at denne beslutning sender et stærkt signal til Danmarks allierede om, at Danmark er en pålidelig partner. Han slutter med at sige:
“Vi står sammen med Ukraine i kampen for frihed.”
Den 20-årige badmintonspiller Marcus Rindshøj har påvirket det internationale badmintonlandskab med sin unikke “spin serve”, til trods for at han ikke selv er en del af de største turneringer. Han har udløst et midlertidigt forbud mod denne særlige serv netop før hold-VM, et forbud der nu er blevet udvidet med yderligere 18 måneder, ifølge en pressemeddelelse fra Badminton World Federation (BWF).
Generalsekretær i BWF, Thomas Lund, har udtalt at badminton byder innovation velkommen, men understreger samtidig at der er brug for yderligere dokumentation af de potentielle effekter af Rindshøj’s serve. Af denne grund er der tale om en betydelig udvidelse af det midlertidige forbud frem for en permanent ændring af reglerne. Dette forbud vil gælde indtil afslutningen af OL og PL i Paris i september 2024.
Rindshøjs nyskabende serv har været et varmt emne i badmintonverdenen i den seneste tid. Efter hans brug af serven ved Polish Open, har flere spillere forsøgt at efterligne denne, hvor en specifik teknik kan give bolden et spin der gør den næsten umulig at kontrollere for modstanderen. Det er denne frygt for potentielt at destabilisere spillet, der har drevet BWF til at forlænge forbuddet.
Joachim Fischer, TV 2 Sports badminton ekspert, havde selv problemer med at håndtere Rindshøj’s unikke serv. Dette er ikke første gang BWF har indført regler imod svære servs. I begyndelsen af 1980’erne blev den såkaldte Sidek-serv forbudt ved at implementere en regel om, at man skal ramme korken først på bolden. Før denne ændring, var det tilladt at ramme fjedrene først, hvilket gjorde det muligt for Sidek-brødrene at give bolden et spin der gjorde den svær for modstandere at kontrollere.