KULTUR. Normalt går det sådan for sig i teaterverdenen. Der ligger et manuskript, der ligger en setliste, og så øver man, til det sidder. Sådan er det ikke gået til i prøvesalen hos Teater Malstrøm, hvor efterårets rockteaterkoncert STØJ siden foråret er blevet til på en måde, som selv de garvede på holdet har skullet vænne sig til.
»Vi har ændret fremgangsmåden i forhold til, hvordan Malstrøm har gjort det før. Det er et udviklingsprojekt, hvor vi har seks spillere med, som er en del af udviklingsprocessen og selv har skullet udvikle deres karakterer og få historien frem. Så det er en lidt anderledes arbejdsproces, end de fleste har været vant til, hvor man bare kommer og får at vide, at der er et manus og en setliste, og så kører man,« fortæller instruktør Laura Pazdecki til AVISEN.
Der ligger ikke noget færdigt manuskript bag STØJ. De seks performere har selv været med til at udvikle karakterer, historie og setliste i prøvesalen. Foto: Teater Malstrøm
Metoden er hentet fra det, der i teatersprog hedder devising, hvor en forestilling ikke ligger færdig på forhånd, men arbejdes frem i fællesskab. Og det gør noget ved de mennesker, der skal stå på scenen, mener instruktøren. »Det gør, at de er meget mere involverede, og de har selv haft en stemme i, hvordan deres karakter skal udfolde sig på scenen. Det giver dem et ejerskab, tror jeg.«
Det, de seks har bygget sammen, kredser om alt det, vi mennesker helst ikke siger højt. STØJ bærer undertitlen »en rockteaterkoncert om det usagte«, og bag titlen ligger et spørgsmål, holdet har kredset om i månedsvis: Hvad er det egentlig, der støjer i vores liv? »I koncerten er det helt tydeligt, at musikken er rockmusik, så det kommer til at støje. Men vi har også arbejdet med, hvilke følelser og ydre faktorer der kan rykke os i livet og i vores relationer til hinanden,« forklarer Laura Pazdecki.
»Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget,« siger instruktør Laura Pazdecki om den åbne arbejdsproces bag STØJ. Foto: Teater Malstrøm
For instruktøren selv har processen været lige så uvant som for spillerne. Hun har tidligere lavet en del musicals, hvor manuskriptet lå fast fra dag ét, og friheden i det åbne rum har haft sin pris. »Det er udfordrende i sig selv ikke at have noget konkret at starte med. At blive ved med at være i det og sige, at vi ikke lægger os fast på en løsning endnu. Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget. Det har bestemt været udfordrende, men også spændende, og jeg er virkelig taknemmelig for det, spillerne har givet i vores prøverum,« siger hun.
Inden holdet gik på sommerferie, var forestillingen så småt ved at finde sin form. Setlisten med koncertens numre blev lagt fast, og prøverne gik ind i en mere planlagt fase med korstemmer og arrangementer, der skal læres. Helt færdigbygget bliver STØJ dog aldrig på papiret. »Mærker vi, at noget ikke fungerer, eller at noget skal laves om, så bliver det lavet om.«
Publikum kan opleve resultatet fra premieren den 19. september og frem til den 10. oktober. Efter sommerpausen venter nu de sidste uger på scenen i Tøjhuset, hvor instruktøren og hendes seks medskabere skal gøre STØJ færdig, så færdig, som den slags nu bliver. »Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver rigtig godt,« lyder det fra en instruktør, der har svært ved at vente på september.
KULTUR. Enhver, der har siddet i en bestyrelse, kender sætningen. Den falder gerne sidst på generalforsamlingen, når kassereren har fremlagt regnskabet, og formanden rømmer sig: Vi kunne godt bruge et par hænder mere. Fredag den 28. august flytter den sætning ud af klubhusene og ind i Fredericias gader, når omkring 50 foreninger stiller op mellem butikkerne til byens første foreningsdag.
Fra klokken 15 til 22 fordeler de sig på pladserne fra Rådhuspladsen over Kanalbyen og videre rundt i byen, hver koblet sammen med en forretning, og i butikkerne vil en oversigt vise, hvor man finder hvem. Nogle spiller musik, andre kaster med spyd eller viser sytøj frem, og atter andre står bare klar ved standen til en snak. Fanklubber fra byens elitehold, musikskolen, atletikklubben, håndbold, fodbold, gymnastik og aftenskolerne har meldt sig, og netop bredden er pointen, hvis man spørger formanden for Fredericia Idrætsråd, Torben Eriksen. »Det er en idé, der skal vise, hvad vores by kan på foreningsområdet, og vise borgerne de muligheder, der er for at være aktive i en forening. For os er det lige meget, om det er den ene eller den anden type forening,« siger han til AVISEN.
Men bag udstillingsvinduet gemmer sig et ærinde, som de færreste foreninger råber højt om, og som Torben Eriksen ikke lægger skjul på. »Der er nogle af foreningerne, der meget gerne vil have flere ledere og aktive. Så hvis der er nogen, der går og tænker, at de godt kunne tænke sig at hjælpe med et eller andet, er det her en mulighed for at møde foreningerne helt uformelt nede i byen,« siger han.
Medlemmerne kommer nemlig gerne, men trænerne, holdlederne og de frivillige, der låser op, kridter baner og kører til stævner, hænger ikke på træerne. Og for Torben Eriksen er det ikke et organisatorisk problem, man løser med en annonce. Det er et spørgsmål om, hvad et menneske får ud af at høre til et sted. Han kalder sig selv et foreningsmenneske og siger, at den kulturelle opdragelse, han har fået, kom gennem foreningslivet. »Jeg tror, der er nogen, der ikke ved, hvad det betyder at være en del af et sammenhold. Om det så er en forening, der brygger, eller det er spydkast, er sådan set lige meget for mig. Men følelsen af at være med i noget, der giver noget tilbage, ikke kun fysisk velvære, men også noget socialt i livet, tror jeg bare er megavigtig for os alle sammen.«
Derfor rækker dagen også ud efter dem, der sjældent selv finder vej til klubhuset. Torben Eriksen nævner borgere med fysiske eller psykiske handicap og de unge, der vender hjem fra efterskole eller udlandsophold og skal finde fodfæste i byen igen. »Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne hjælpe nogle af de mennesker ind i miljøerne, hvor de måske kunne få et større socialt engagement i vores by. Vi har arbejdet med, hvordan vi kan gøre os attraktive for folk, der måske ikke normalt bruger de aktiviteter, vi tilbyder, og hvordan foreningerne kan blive klar til at tage imod folk med forskellige forudsætninger,« forklarer han.
Idéen til dagen opstod i idrætsrådet, der inviterede Fredericia Shopping med, og siden kom bosætningskonsulent Iben Bonne Jensen fra Business Fredericia ombord. Hun har sørget for, at alle, der er flyttet til kommunen det seneste år, har fået en personlig invitation, for de nye fredericianere er måske dem, der har mest brug for en indgang. »De er nye i byen, og det kan være svært at orientere sig, når man er ny. Det er vigtigt for mig og for os, at dem, der flytter til Fredericia, også bliver en del af Fredericia. De skal vide, hvordan de kan blive en del af byen, og hvad de kan blive en del af,« siger hun og tilføjer: »Jeg tror, de fleste mennesker har brug for at have et eller andet i deres fritid. Hvis de har noget, de brænder for, så skal de da bare ud og dyrke det.«
Sådan kan det gå til, at der mellem stativerne med efterårsjakker og caféernes borde en fredag i august står en håndboldtræner eller en aftenskolelærer og venter på præcis det menneske, der ikke vidste, at der var brug for det. »Jeg håber, folk tager godt imod det og er nysgerrige på at se, hvad Fredericia egentlig kan. Vi kan meget på foreningsområdet, og det er enormt vigtigt, for det er her, der er fællesskaber, man kan blive en del af. Der sidder måske nogen derude, som gerne vil være en del af noget, men ikke ved hvad. Nu kan de få præsenteret de muligheder, der er,« slutter Iben Bonne Jensen.
Æsops fabel om hyrdedrengen bliver som regel fortalt som opdragelse. Drengen keder sig på bakken, råber ulv for sjov, og da ulven omsider kommer, gider ingen løbe op til ham. Moralen serveres for børn ved sengetid. Man skal ikke lyve. Men den læsning er for lille. Fablen handler om noget dyrebarere end drengens karakter. Den handler om landsbyens tillid, som er den slags kapital, et fællesskab kun kan bruge én gang. Hyrden mistede sine får den dag, sandheden endelig kom, og ingen længere fandt det umagen værd at løbe op ad bakken.
Det er værd at have i baghovedet efter tirsdagens borgermøde i byrådssalen, hvor Fredericia Kommune viste borgerne en kurve, der styrtdykker mod nul. Kassebeholdningen falder ifølge fremskrivningen til 162 mio. kr. i 2029, og i den mekaniske forlængelse ender den i minus 449 mio. kr. i 2033. Der er bestilt et sparekatalog. Alvoren var til at tage og føle på, og den var oprigtig. Ingen skal beskylde hverken borgmester eller stabschef for at spille komedie.
Problemet er et andet. Vi har hørt råbet før. I 2017 fik fredericianerne at vide, at der var styr på økonomien, og at kassebeholdningen var robust. I valgåret 2021 hed budgettet »Fredericia i balance«, samtidig med at det selvsamme budget forudså en kasse på omkring 150 mio. kr. i 2024. Da regnskabet for 2024 blev gjort op, stod der 642 mio. kr. Prognosen ramte næsten en halv milliard ved siden af, og den ramte ved siden af i den retning, som dansk kommunaløkonomi systematisk rammer ved siden af i. Budgetloven straffer merforbrug og belønner forsigtighed, og derfor har landets kommuner siden 2011 år efter år brugt milliarder mindre, end de selv havde planlagt, mens kasserne voksede til rekordniveau. Så sent som i foråret udkom kommunens eget regnskab under overskriften »Vi passer på velfærden«. Otte måneder senere står borgerne foran en kurve mod afgrunden.
Sådan opstår fablens situation. Skiftende byråd har på skift råbt balance og råbt ulv, alt efter hvor i valgperioden man befandt sig, og hver gang med tal, der så autoritative ud på en skærm. Den borger, der tirsdag aften sad i byrådssalen og tænkte, at det her har jeg hørt før, er hverken kværulant eller konspirationsteoretiker. Vedkommende har bare en hukommelse.
Og her kommer fablens egentlige brod. For denne gang kan ulven være ægte. Ørsted-millionerne, som i årevis reddede prognoserne og fyldte kassen mere op end ventet, ventes nu at forsvinde helt. Kommunen ligger over medianen på syv af ni serviceområder, hvilket hverken Christiansborg eller økonomiaftaler kan bære skylden for. Der findes med andre ord et strukturelt problem, som fortjener at blive taget alvorligt. Faren er, at det drukner i ekkoet af alle de tidligere alarmer. Æsop vidste det for to et halvt årtusinde siden. Det farligste øjeblik i en landsby er det, hvor advarslen er sand, og troværdigheden er brugt op.
Derfor er opgaven for byrådet større end at finde 200 mio. kr. Byrådet skal genopbygge den tillid, som årtiers stop-go-fortællinger har slidt på. Det kunne begynde med tre ærlige øvelser. Læg frem, hvor præcist kommunens flerårsprognoser historisk har ramt, år for år, så borgerne selv kan veje kurven. Skeln åbent mellem den del af kassefaldet, der er politisk besluttet nedsparing af en historisk stor opsparing, og den del, der er ægte ubalance. Og fortæl vælgerne det samme før et valg, som forvaltningen fortæller byrådet efter det. Intet af dette koster en krone. Det koster kun den politiske bekvemmelighed ved at kunne skrue alvoren op og ned efter kalenderen.
Borgermødet var et godt første skridt, og Borgerdialogudvalget fortjener anerkendelse for at åbne regnearket for byens borgere. Men dialog er mere end formidling af kurver. Den dag, kommunen tør vise borgerne, hvordan den forrige kurve mod nul endte, vil landsbyen igen løbe op ad bakken, når der bliver råbt. Det kan vise sig at blive den vigtigste besparelse af dem alle.
ANALYSE. Kurven fra borgermødet på Fredericia Rådhus er dramatisk. Kassebeholdningen falder fra 397 mio. kr. til 162 mio. kr. i 2029 og fortsætter i en mekanisk fremskrivning ned i minus 449 mio. kr. i 2033. Men kommunens egne tal rummer et forbehold, som ingen nævnte tirsdag aften. Sidste gang Fredericia fremskrev kassen fire år frem, blev virkeligheden 492 mio. kr. bedre end prognosen. Både dansk og international forskning peger på, at det ikke er et tilfælde.
KRIMI. Det har været et roligt døgn i Fredericia set med politiets briller. Døgnrapporten byder på en enkelt sag, en narkobilist på Strandvejen, mens politiet også kort gjorde status på garagebranden på Nellikevej.
Natten til onsdag kl. 02.25 standsede en patrulje en personbil på Strandvejen ud for F24-tankstationen. Da betjentene kontrollerede føreren, viste han sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Manden, en 27-årig fra Fredericia Kommune, blev sigtet i sagen, oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet var desuden til stede ved den garagebrand, der tirsdag aften sendte røg ud over store dele af Fredericia fra Nellikevej, men for politiets vedkommende var opgaven derude beskeden, fortalte Arno Rindahl Petersen.
Branden opstod omkring klokken 18.45 i garagen og blev slukket, og der var umiddelbart tale om en brand opstået ved en elinstallation, lød det fra ham.
Som AVISEN kunne fortælle tirsdag aften, rykkede TrekantBrand talstærkt ud til branden med flere brandbiler, indsatsleder og brandfolk, og røgen kunne både ses og lugtes i store dele af området.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport onsdag.
De fleste kender følelsen. Man køber en ny vaskemaskine eller et fjernsyn, og en uge eller to senere er varen pludselig sat markant ned. Mange butikker tilbyder ganske vist prisgaranti, men de færreste orker at holde øje med priserne dag efter dag, når købet først er overstået.
Det problem har to koldingensere nu sat sig for at løse. Bag den nye onlinetjeneste PrisSikret.dk står 62-årige Per Kristensen og hans 30-årige søn Oliver, der sammen driver firmaet Zinpartners I/S. Tjenesten overvåger ifølge de to stiftere priserne for brugerne og gemmer samtidig deres kvitteringer i et digitalt arkiv, så bonerne ikke ender krøllede og falmede i skuffen.
Idéen opstod hjemme i stuen af ren og skær ærgrelse.
»Det var egentlig en blanding af to klassiske hverdagsfrustrationer, vi selv har haft. Den første er den nagende følelse af at købe et fjernsyn til fuld pris for blot at se det på tilbud ugen efter. Den anden er, når varen pludselig går i stykker, og kvitteringen enten er væk, eller også er teksten på termopapiret fuldstændig falmet. Det virkede bare alt for besværligt at sikre sine rettigheder som almindelig forbruger. Det besluttede vi os for at lave om på,« fortæller de to stiftere.
Kernen i tjenesten er en automatisk prisscanner, der holder øje med markedet i den periode, hvor butikkens prisgaranti gælder.
»Rigtig mange butikker skilter med prisgaranti, hvor de dækker prisforskellen i op til 14 eller 30 dage efter købet. Problemet er bare, at stort set ingen mennesker har tid til at sidde og støvsuge markedet for tilbud ugerne efter, de rent faktisk har købt varen. Det er her, vi kommer ind i billedet,« siger far og søn.
I praksis registrerer man sit køb og uploader et billede eller en pdf af kvitteringen, hvorefter systemet ifølge stifterne selv aflæser butik, produkt, varenummer og pris.
»Vores system registrerer automatisk butik, produkt, varenummer og pris, så du slipper ovenikøbet for det manuelle tastearbejde,« forklarer de.
Falder prisen inden for garantiperioden, får brugeren besked. Ved onlinekøb sker refusionen ifølge de to via webshoppen, der fører beløbet tilbage til det betalingskort, der blev brugt ved købet. Ved køb i fysiske butikker indhenter firmaet en forhåndsgodkendelse fra butikkens kundeservice, så kunden kan hente beløbet i butikken uden at gå forgæves.
»Vi gør blot det hårde arbejde, mens du slapper af,« lyder det fra de to iværksættere.
Kvitteringsarkivet er tænkt som tjenestens anden halvdel. Bonerne bliver liggende på brugerens profil og kan søges frem på varens navn, hvis et produkt senere skal reklameres, returneres eller bruges i en forsikringssag.
»Derfor har vi bygget et sikkert, digitalt kvitteringsarkiv direkte i PrisSikret.dk. Hvis dit køleskab pludselig står af, ligger beviset klar til dig på din profil,« fortæller stifterne.
De ser tjenesten som et sikkerhedsnet, der tager over, når kunden har forladt butikken.
»Mange tror, at handlen slutter, når man svinger kortet, men det er ofte der, dine rettigheder for alvor starter. Vores mål er at sørge for, at folk rent faktisk får gavn af de prisgarantier, butikkerne lokker med. Man har rigtig mange rettigheder i Danmark, man skal bare have de rigtige værktøjer til at bruge dem,« siger de.
Tilbage står spørgsmålet om, hvordan man driver en forretning, når tjenesten er gratis for brugerne. Svaret er et salær. Det koster ifølge stifterne ikke noget at oprette sig eller uploade kvitteringer, men finder systemet en refusion, tager firmaet 20 procent af beløbet, mens kunden får de 80. Finder systemet f.eks. en vare 1.000 kroner billigere, går 200 kroner til firmaet og 800 kroner til kunden.
»Hvis systemet ikke finder en refusion, tager vi ingen salær,« oplyser de to.
Deres råd til forbrugerne er ikke til at tage fejl af.
»Stop med at smide penge ud ad vinduet, og lad for guds skyld være med at stole på, at du kan huske, hvor du lagde kvitteringen for to år siden. Det koster ingenting at være smart,« lyder det fra far og søn.
En kassebeholdning på vej mod kritisk niveau, en Ørsted-skat der ventes at forsvinde, og et sparekatalog, som byrådet først ser den 26. august. Det var bagtæppet, da Borgerdialogudvalget tirsdag aften holdt sit første borgermøde på Fredericia Rådhus, hvor borgerne også selv kom til orde med spørgsmål om alt fra skoler og ensomme ældre til drikkevand og arbejdsmiljø.
Det var udvalgsformand Lasse Hildingberg (V), der bød velkommen i en velbesøgt byrådssal.
»Som formand for udvalget er jeg rigtig glad for, at rigtig mange af jer er dukket op,« sagde han og henviste til det kommissorium, udvalget fik vedtaget i byrådet før sommerferien, hvor opgaven er at fremme demokrati og borgerinddragelse. Han understregede samtidig, at aftenen ikke handlede om konkrete besparelser og prioriteringer i det kommende budget. Det hører til i budgetprocessen, hvor der også bliver en høring.
Herefter tog borgmester Peder Tind (V) over med det, han kaldte bagtæppet for budgetlægningen 2027-2030. Han oplyste, at der i løbet af foråret er sendt en sparebestilling på 200 mio. kr. ud i forvaltningen, og at byrådet først ser kataloget omkring den 26. august. Derfor kunne han ikke svare på, hvad der ligger i det.
Borgmesteren brugte en stor del af sin taletid på at forklare, hvorfor kommunen overhovedet står i situationen, og han slog fast, at det ikke er en særlig fredericiansk tendens. Landets kommuner skal ifølge de skøn, han henviste til, samlet finde omkring 1,5 mia. kr. Årets økonomiaftale mellem regeringen og KL løfter ganske vist den kommunale økonomi med 3,3 mia. kr., men Tind regnede sig frem til, at pengene er brugt, før de når ud i kommunerne. Den demografiske udvikling med flere ældre koster ifølge borgmesteren omkring 1,5 mia. kr., og udgifterne på det specialiserede socialområde steg alene sidste år med 2,6 mia. kr. på landsplan. I Fredericia har den udvikling betydet, at kommunen over fem år selv har måttet finde 85 mio. kr. inden for egen økonomi for at følge med, og over de seneste to år er der tilført omkring 150 mio. kr. til familie- og voksenområdet.
»Det her handler ikke om rød eller blå. Det handler om skiftende regeringer,« sagde Peder Tind om vilkårene mellem stat og kommuner og pegede desuden på underfinansierede reformer. Ifølge den præsentation, der blev vist på mødet, ventes sundhedsreformen at koste Fredericia op mod 2,65 mio. kr., mens børnepakken er underfinansieret med 6,6 mio. kr. Dertil kommer manglen på arbejdskraft. Fremskrevet ud fra nationale tal vil kommunen i 2030 mangle 330 SOSU-medarbejdere og knap 60 sygeplejersker, hvis serviceniveauet skal fastholdes, samtidig med at der bliver ti procent flere ældre.
Det var stabschef for HR, Økonomi og IT, Rune Wentzel Helms, der efterfølgende lagde tallene for Fredericias egen økonomi frem. Den gennemsnitlige kassebeholdning ventes at falde fra 397 mio. kr. i 2026 til 162 mio. kr. i 2029, svarende til 3.078 kr. pr. indbygger. Dermed nærmer kommunen sig den grænse på 3.000 kr., hvor byrådets handlemuligheder ifølge de viste nøgletal bliver begrænsede. En mekanisk fremskrivning uden nye tiltag viser en likviditet, der bliver negativ fra 2030 og ender i minus 449 mio. kr. i 2033.
Samtidig ventes selskabsskatten fra Ørsted at være fortid. I topåret 2024 modtog Fredericia 569 mio. kr. i selskabsskat, men på baggrund af det foreløbige Ørsted-regnskab for 2025 er forventningen til selskabet nul kroner fra 2028. Netop usikkerheden om Ørsted var baggrunden for den økonomiske politik fra 2024, hvor blandt andet en årlig reduktion af servicerammen på 0,5 procent ifølge forvaltningen har forbedret balancen med omkring 100 mio. kr. i 2029. Tind kaldte det en mindre opbremsning, som byrådet dengang bevidst ikke gjorde hårdere.
»Kommunen skal ikke være en bank for borgernes penge. De skal ud og arbejde og skabe god velfærd,« sagde borgmesteren.
Rune Wentzel Helms viste også KL-tal, der sammenligner Fredericias udgiftsniveau med kommuner med lignende rammevilkår. Her ligger Fredericia over medianen på syv ud af ni store serviceområder. På dagtilbud bruger kommunen 97.971 kr. pr. 0-5-årig og ligger som nummer 87 blandt landets kommuner, og også på udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicap samt central administration ligger Fredericia i den dyre ende. Omvendt hører kommunen til blandt landets billigste på sundhedsområdet og på teknik og miljø.
Fra salen kom der spørgsmål om, hvad borgerne får for pengene på skoleområdet. Tind ville ikke trække enkelte skoler frem og fremhævede lærernes og pædagogernes daglige indsats, men medgav, at karaktergennemsnit og læseresultater ikke er, hvor de bør være. En borger efterlyste større ambitioner for ensomme ældre og pegede på venteliste til dagcenter, hvortil borgmesteren svarede, at Fredericia på de tørre tal har et højere serviceniveau på ældreområdet end sammenligningskommunerne, men at de personlige oplevelser skal tages alvorligt. Et spørgsmål om arbejdsmiljø og sygefravær blev mødt med, at sygefraværet er faldende, blandt andet på senior- og ældreområdet, og at brugen af vikarer er faldet markant efter en omstilling på et af kommunens plejecentre. Da en borger spurgte til beregningen bag de nul kroner fra Ørsted, forklarede Rune Wentzel Helms, at kommunen ikke får indsigt i selskabernes skatteforhold og derfor må læne sig op ad det, Ørsted selv oplyser i sit regnskab. Borgmesteren oplyste desuden, at anbefalingerne fra de eksterne analyser, der blev bestilt i budgetforliget for halvandet år siden, alene er et inspirationskatalog, hvor intet er besluttet, at kommunen i år modtager 15 mio. kr. i udbytte fra ADP, og at der i budgettet for 2026-2027 er afsat 7 mio. kr. til et teknisk vandselskab, så datacentre og produktionsvirksomheder ikke skal bruge drikkevand.
På et spørgsmål om, hvordan kommunen tiltrækker nye medarbejdere og borgere, pegede Tind på bosætning, turisme og fællesskaber.
»Der er altså 53.000 ambassadører i vores kommune,« lød opfordringen fra borgmesteren.
Aftenen blev rundet af af Martin Ramsdal Pedersen (S), der er medlem af Borgerdialogudvalget. Budgetlægningen fortsætter med andet budgetseminar og førstebehandling af budgettet i slutningen af august, høringsperiode fra 1. til 14. september og budgetforhandlinger 19. til 21. september, inden byrådet andenbehandler budgettet den 6. oktober.
En garage på Nellikevej i Fredericia stod tirsdag aften i flammer, og røgen bredte sig til store dele af området og centrum af byen, hvor mange kunne både se og lugte den kraftige røg.
TrekantBrand rykkede talstærkt ud klokken 18.49 med flere brandbiler, indsatsleder og brandfolk, og det lykkedes at få bugt med flammerne. Også Sydøstjyllands Politi var til stede på adressen.
Da branden på Nellikevej var nedkæmpet, måtte brandfolkene desuden om på Nørrebrogade-siden for at slukke brand ved den bagvedliggende ejendom.
TrekantBrand og politiet er fortsat på stedet, hvor efterslukningen lige nu er i gang.
Der findes en gammel forestilling om, at en avis er en virksomhed som alle andre. Den er forkert. En avis er et løfte. Et løfte om, at nogen er til stede, når noget sker. At nogen stiller spørgsmålet, når det er ubelejligt. At nogen skriver det ned, så det ikke forsvinder.
Det løfte påtog vi os for ni år siden. Den 11. august 2017 købte vi AVISEN, og jeg vil gerne indrømme, at jeg dengang ikke havde nogen præcis forestilling om, hvad den skulle være ni år senere. Det havde også været naivt at tro. Medierne har forandret sig voldsomt i de år. Vi har forandret os med dem. Vi har ramt rigtigt, og vi har ramt helt ved siden af.
Men vi er her. Og det er i sig selv blevet en slags argument.
For AVISEN lever ikke, fordi staten har besluttet, at den skal. Vi har ingen store offentlige donationer, ingen særlige skattefordele, ingen fond i ryggen. Vi lever af noget mere gammeldags og mere forpligtende – at det lokale og regionale erhvervsliv gennem ni år har købt vores produkter og bakket op om det, vi laver. Det er den økonomi, der har gjort det muligt at ansætte mennesker, skrive artikler, dække sport og kultur, undersøge sager og være til stede i byerne.
Man kan mene, at det er en skrøbelig konstruktion. Jeg vil hævde det modsatte. En avis, der skal gøre sig fortjent til sin eksistens hver eneste dag, er en sundere avis end en, der har fået sin eksistens garanteret.
Men konstruktionen hviler på en indsigt, som er værd at gentage, netop fordi den er så enkel. Facebook skriver ikke artikler. Google interviewer ikke mennesker. De store platforme, som har opsuget en stor del af verdens annoncekroner, tager ikke ud til mødet en tirsdag aften. De står ikke på sidelinjen i regnvejr. De drikker ikke kaffe med den lokale virksomhedsejer. De stiller ikke borgmesteren det ekstra spørgsmål, der får svaret til at ændre karakter.
Det gør mennesker.
Og mennesker koster penge.
Derfor er opgaven i de kommende år ikke kun journalistisk, men også kommerciel. Vi skal blive bedre til at skabe produkter, oplevelser og medlemskaber, som både virksomheder og læsere har lyst til at betale for. Ikke for at lukke AVISEN bag en mur – AVISEN skal fortsat kunne læses gratis af alle – men for at finansiere, at der også om ti og tyve år er mennesker, som tager ud, spørger, lytter, skriver og fortæller.
Efter ni år er ambitionen stadig at vokse. Men jeg er blevet mindre optaget af prikker på et landkort. Det afgørende er ikke, hvor mange bynavne vi kan sætte AVISEN efter. Det afgørende er, om løftet holder. Om vi er til stede.
Det vil vi være.
I dag har vi holdt løftet i ni år. I morgen begynder det tiende.
SPORT. Foran 738 tilskuere på Holstebro Speedway Stadion vandt Bastian Pedersen mandag aften samtlige fem indledende heat, hentede de to point i finalen, der skulle til, og kunne lade sig hylde som dansk U21-mester i speedway. Sådan lyder resultatet i al sin enkelhed. Historien bag er noget mere broget, for den 20-årige Holsted-kører har brugt den seneste måned på at samle sin krop op fra en polsk speedwaybane.
»For fire en halv uge siden styrtede jeg i Polen, brækkede mit venstre skulderblad, brækkede tre ribben og knækkede brystkassen. Og så fire en halv uge efter blev jeg dansk mester,« fortæller Bastian Pedersen til AVISEN.
Vejen fra hospitalsseng til guldmedalje gik gennem en uges ro, derefter små øvelser med elastikbånd og en genoptræning, hvor kalenderen hele tiden sad i nakken. En professionel speedwaykører har nemlig ikke råd til at lade kroppen komme sig i sit eget tempo, forklarer han. »Det er vores levebrød, det her. De uger, hvor vi ikke kører, tjener vi ikke nogen penge. Så det nytter ikke noget at spille på sygekortet. Det handler om at komme så hurtigt tilbage som muligt på en forsvarlig måde, og det har jeg formået.«
Der stod også mere på spil i Holstebro end en enkelt aftens resultat. Sidste års sæson blev spoleret af en skade, der kostede afbud til U21-finalen, og i år er han hverken med til VM eller EM. Guldet skulle med andre ord åbne døren igen. »Det var det, jeg gik efter. Det her var en mulighed for at komme ind og vise, at jeg altså også godt kan,« siger han.
Helt har kroppen ikke glemt styrtet, men på banen mandag aften fyldte det ikke meget. »Det var fedt at komme tilbage og ikke have så mange smerter. Jeg kan selvfølgelig stadig mærke det lidt i kroppen og i løbene, men det er fedt at føle sig nogenlunde fri igen. Specielt til så vigtigt et løb,« siger Bastian Pedersen.
Bag ham måtte Mikkel Andersen fra Vojens tage til takke med sølvet efter 14 point i grundserien og en sidsteplads i finaleheatet, mens Villads Nagel fra Glumsø vandt selve finalen og snuppede bronzen. Holsteds Dimitri Buch sluttede som nummer fire.
Tid til at nyde titlen har den nykårede mester ikke fået endnu. Interviewet med AVISEN foregår på vej mod Sverige, hvor han allerede i aften debuterer for Dackarna i Bauhaus-ligan, den svenske liga. Onsdag venter SpeedwayLigaen i Slangerup, og fredag kører han Ekstraliga i Polen. Tre lande på fem dage, oven på en måned med brækkede knogler. »Jeg har ikke helt tænkt over det endnu. Efter fredag kan jeg begynde at suge det til mig,« slutter Bastian Pedersen.
