POLITIK. Et flertal i Fredericia Byråd stemte mandag aften for at give de 17 grundejere ved Læsøvej mulighed for at prøve et erstatningskrav mod kommunen ved domstolene. Kun Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Sagen handler om et boligkvarter, der i begyndelsen af 1960’erne blev bygget oven på en gammel, opfyldt grusgrav. Region Syddanmark har kortlagt 17 af de 19 ejendomme som helt eller delvist forurenede, og grundejerne har i årevis søgt svar på, hvem der bærer ansvaret.

Svaret fra forvaltningen har hidtil lydt, at de normale forældelsesfrister er overskredet, og at kommunen i 1961 oplyste den daværende køber om, at arealet indeholdt opfyldt dagrenovation. Kommunen har dermed, lyder vurderingen, overholdt sin oplysningspligt.

Men byrådet valgte mandag at se bort fra forældelsesindsigelsen med hjemmel i jordforureningslovens §76a og åbnede dermed dørene til domstolene for de berørte borgere.

»Vi prøver simpelthen at åbne døren«

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Christian Bro (S) satte rammen for debatten. »Grunden til, at det er den her mulighed, vi peger på, er, at vi er blevet meget grundigt rådgivet og vejledt fra vores embedsværk og fra juridisk side om, at vi ikke har mulighed for at udbetale en erstatning i den her sag, selvom vi godt er klar over, at det er det, grundejerne derude egentlig ønsker sig. Det bedste, vi kan gøre, er netop at give dem den her mulighed for at gå ad rettens vej og på den måde se, om kommunen kan gøres erstatningspligtig. Vi prøver simpelthen at åbne døren for dem, så meget som det er muligt for os,« sagde Christian Bro.

Kenny Bruun Olsen (V) talte direkte til de berørte borgere, der var mødt op i byrådssalen. »I har levet med sådan en dum ting over jer i lang tid, og lang tid er jo heller ikke så lang tid som tilbage, da det startede. De har haft en masse problemer derude. Jeg ved, at jeres huse er sunket, og at der er brugt flere hundredtusinde kroner på at rette dem op. Det er i sig selv en hård én for at bibeholde det, man har,« sagde han. Han placerede en del af forklaringen på det historiske kortlægningssvigt: »I bund og grund så er det amtet, dengang amtet var til. Det var dem, der havde glemt at kortlægge. Man vidste godt, at grusgraven var der, men hvad der var derinde, det havde de glemt.«

Konservative fastholdt: Præcedens og ulighed

Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti gentog den mindretalsudtalelse, partiet allerede havde afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.

»I det Konservative Folkeparti der står vi benhårdt på princippet om, at vi skal behandle alle vores borgere ens. Det gør vi ikke her. Vi vælger at ophæve forældelsesfristen i en enkelt sag. For en bestemt gruppe borgere. Det er ikke lighed for alle. Det er ikke at behandle alle ens, og dermed er vi ikke længere lige stillet i Fredericia Kommune,« sagde han. Han pegede også på de ukendte økonomiske konsekvenser: »Vi ved ikke, hvad det her potentielt kan komme til at koste os. Vi ved ikke, hvad en retssag vil koste os. Dertil kommer jo en mulig erstatningssag, og det vi ikke ved, det er, hvad det her åbner for. Det kan skabe præcedens, og det betyder, at vi risikerer andre grupper af borgere, der vil have ophævet forældelsesfristerne.«

»Det mindste, vi kan gøre«

Carsten O. Jørgensen (Ø) tog Tommy Rachlitz Nielsens ligehedsargument direkte op. »Jeg havde ønsket, man kunne sige et eller andet om at dele penge ud eller gøre noget mere. Men respekten for de borgere derude og det forløb, der har været, det er i hvert fald det, der gør, at vi er rimelig sikre på, at det er det mindste, vi kan gøre,« bemærkede han og fortsatte: »Jeg har altid lært, at man skal behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Så jeg synes, det er den mulighed og den anerkendelse, vi kan give de borgere derude. Det er det mindste, vi kan gøre.«

Malene Søggaard-Andersen fra SF understregede, at SF betragtede forureningen som et udtryk for, at tidligere generationers handlinger nu rammer borgere, der intet vidste. »Vi læser os til, at den mulighed, der er, er at åbne op for den her og fjerne forældelsefristen. Vi er velvidende om, at det ikke er en optimal situation for grundejerne, men vi synes, det er en måde at sende et signal om, at vi tager den her forurening alvorligt.«

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti tilsluttede sig flertallet med et kort indlæg: »Vi er nødt til at følge lovgivningen, men vi giver dem trods alt en mulighed for at gøre et eller andet. Så må vi se, hvor det ender, og hvis det ender med en erstatningssag, så må vi tage det ansvar på os,« sagde hun.

Spørgetime: Borger spurgte til rådgivningens kilde

I byrådets spørgetid mødte en af de berørte grundejere, Jesper Skrydstrup fra Læsøvej, personligt op i salen. »Jeg er en af de borgere, der er berørt af den glemte grusgrav, som vi ynder at kalde den. Jeg vil gerne sige tak til de politikere, som rent faktisk har sat sig ind i sagen og gjort noget, så vi står der, hvor vi står i dag. Det er trods alt bedre end der, hvor vi stod i går.«

Han stillede derefter et konkret spørgsmål: Var den rådgivning, kommunen har modtaget om sin eventuelle ansvarsfrihed, intern eller ekstern? Borgmester Peder Tind svarede, at det var intern rådgivning fra kommunens egen forvaltning. Det fik Jesper Skrydstrup til at efterspørge en ekstern vurdering: »Mit spørgsmål til byrådet var, kunne det tænkes, at man kunne gå ud og få en ekstern rådgivning ved nogen, der virkelig har forstand på det?«

Peder Tind ville ikke love noget. »Jeg kommer ikke til at stå her i dag og love en undersøgelse, der koster noget. Men det jeg kan garantere, det er, at nu har vi fjernet forældelsefristen, der gør, at I har en mulighed for at afsøge området og prøve sagen. Og det synes jeg er rigtig, rigtig godt.«

Flertallet

Borgmesteren konstaterede ved afslutningen af debatten, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte for indstillingen. Det Konservative Folkeparti stemte imod med en mindretalsudtalelse, identisk med den afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.

Hvad kommunen nu venter, er, om grundejerne vælger at anlægge sag, og om en domstol i givet fald vil nå frem til et andet svar end det, forvaltningen selv har givet.

Læs også