Danmark knuste Nordmakedonien 4-0 i Parken efter en stærk anden halvleg og holder dermed liv i håbet om en plads ved VM.
Danmark er stadig med i kampen om en billet til VM.
Efter en første halvleg uden tempo, idéer og egentlig gennemslagskraft fik Brian Riemers hold sat tingene på plads efter pausen og slog Nordmakedonien 4-0 i Parken. Dermed venter der nu en afgørende kamp på udebane tirsdag, hvor en af de sidste VM-pladser skal fordeles.
Det lignede længe en aften, der var ved at glide ud i ingenting. Danmark havde bolden meget, men for lidt skete der omkring det nordmakedonske felt, og publikum måtte vente længe på den forløsning, kampen kaldte på.
Den kom til gengæld med voldsom kraft efter pausen.
Mikkel Damsgaard blev den spiller, der fik åbnet opgøret. Han bragte Danmark foran, og kort efter var han også manden bag oplægget, da Gustav Isaksen udbyggede føringen. Isaksen scorede senere igen, da han reagerede hurtigst på en retur efter et fremstød fra Victor Froholdt.
Tre danske mål på ti minutter lukkede i praksis kampen og tog modet fra gæsterne.
Til sidst satte Christian Nørgaard punktum med målet til 4-0, da han headede et hjørnespark fra Christian Eriksen i nettet.
Det ændrede hele stemningen i Parken, som ellers havde været præget af en noget tung og søvnig dansk indsats før pausen.
Tirsdag gælder det så i en afgørende kamp om VM-billetten. Her venter vinderen af Tjekkiet mod Irland.
OPINION. Giv os et Folketing, der kan mere end bare forhandle sig frem til det mindst dårlige kompromis.
Demokrati handler ikke kun om at komme ind. Det handler om at kunne styre et land.
Danmark har i dag en spærregrænse på 2 procent. To procent! Det er så lavt, at man nærmest kan snuble ind i Folketinget. Til sammenligning ligger flere store lande som Tyskland og Polen på 5 procent, Sverige og Norge på 4. De har forstået noget.
Vælgerne har talt i Danmark. Hvad de egentlig har sagt, er straks sværere at gennemskue. For igen står vi tilbage med et Folketing, der minder – mindre om et parlament – og mere om et politisk loppemarked. Små partier med få procent af stemmerne render rundt og leger kongemagere, mens flertallet må indrette sig efter deres krav. Er det virkelig det, vi kalder demokrati?
Når ganske få procent af vælgerne kan få afgørende magt over landets retning, opstår en skævhed mellem ansvar og indflydelse. Politik bliver taktik frem for retning. Kompromiser bliver ikke langsigtede løsninger, men midlertidige lappeløsninger. Tilliden svækkes og Folketinget forvandler sig til et forhandlingscirkus, hvor det mindst dårlige kompromis er det bedste, man kan håbe på.
Modargumentet er velkendt: At en højere spærregrænse betyder mindre repræsentation. Men ærligt talt – er det demokratisk, at partier med 2–3 procent af stemmerne kan blokere reformer, vælte regeringer og trække Danmark i alle mulige retninger? Hvis du repræsenterer en lille del af befolkningen, bør din indflydelse afspejle det. I dag gør den ikke det.
Derfor bør vi hæve spærregrænsen – til 4 eller 5 procent. For at styrke demokratiet. For at sikre, at de partier, der sidder i Folketinget, faktisk repræsenterer en reel folkelig opbakning. En højere spærregrænse vil skabe mere stabile regeringer, tydeligere politiske alternativer og færre taktiske studehandler. Indflydelsen skal følge opbakningen – ikke støjniveauet.
Vi har ikke brug for flere partier. Vi har brug for bedre politik. Mere retning. Mindre kaos. Mere ansvar. Mindre fnidder. mere folkestyre ikke politisk hasard.
ERHVERV. Fredericia Shipping er denne uge i gang med at losse endnu en ca. 500 meter lang togstamme for DLG Group. Denne gang er ekspeditionen rykket fra havnen til terminalen i Taulov, hvor hele togstammen kan håndteres samlet på ét spor. Det giver bedre pladsforhold og mulighed for en mere effektiv tømning af de i alt 26 vogne.
Terminalen i Taulov rummer ca. 200.000 kvadratmeter fast belægning, tre 600 meter lange banespor med direkte forbindelse til jernbanenettet samt 14.000 kvadratmeter pakhus.
Samtidig skrider byggeprojekterne i Taulov planmæssigt frem. Den første af i alt fire kalksiloer á 350 kubikmeter er nu ved at blive rejst, og færdiggørelsen af belægningen til den nye HAL 4B nærmer sig, hvilket betyder, at hele hallen snart kan tages i brug.
POLITIK. Peder Tind havde regnet efter. Fra 3.438 stemmer i 2022 til 3.444 stemmer tirsdag aften. Seks stemmer frem for Venstre i Fredericiakredsen, på en aften, hvor partiet nationalt fik sit dårligste valg i historien.
»Ser man på alt det, vi har været igennem, er det faktisk meget tilfredsstillende,« siger borgmesteren. »Vi er en procent over Venstres resultat på landsplan. Så jeg synes, vi har landet et rigtig fint resultat.«
Det er svært at give ham uret. Venstre endte på 11,0 procent i Fredericiakredsen, et fald på blot 0,2 procentpoint siden sidst, mens partiet nationalt gik tilbage med 3,2 procentpoint til 10,1 procent. Den slags tal henter man frem, når stormen har blæst igennem og huset stadig står.
Tind peger selv på forklaringen. »Vi har været i en historisk midterregering, og det koster at tage ansvar.« Det er en forklaring, mange i partiet deler. Fire år i en bred midterregering er sjældent gratis for nogen af de deltagende partier, og Venstre er ikke den første til at erfare det.
Borgmester Peder Tind (V) er tilfreds med Venstres valgresultat i Fredericiakredsen. Foto: AVISEN
Men Fredericia klarede sig altså bedre end resten af landet. En del af æren giver borgmesteren til partiets lokale kandidat. »Lasse har gjort det rigtig godt i den her valgkamp. Man skal huske på, at han blev kandidat en uges tid før, der blev udskrevet valg, så han har ikke haft den store løbebane til at forberede sig.« Lasse Hildingberg endte på 273 personlige stemmer i Fredericiakredsen og 631 i hele Sydjyllands Storkreds. Tind er ikke i tvivl om, hvad der venter. »Jeg forventer mig meget af fremtiden. Han bider sig fast og bliver en stærk kandidat.«
Borgmesteren glæder sig imens også over det bredere billede. Lægger man de borgerlige partier sammen i Fredericiakredsen, er de samlet større end den røde blok. »Der er bare flere borgerlige stemmer i Fredericia,« konstaterer han. Han ringede på valgaftenen til sin byrådskollega Susanne Eilersen for at gratulere til DF-fremgangen. »Hun fortjener kæmpe anerkendelse for et fantastisk resultat. Det var vigtigt for mig at anerkende og rose.«
Peder Tind forlod valgnatten som en mand, der havde overlevet det, han vidste kom. Seks stemmer frem er ikke en triumf. Men på en aften, hvor partiet nationalt tabte historisk, var det nok.
Mette Frederiksen er gået i gang med arbejdet med at forsøge at samle en ny regering efter folketingsvalget. Onsdag blev den fungerende statsminister udpeget af kongen til at lede forhandlingerne om regeringsdannelsen.
Nu oplyser Socialdemokratiet, at der er indkaldt til forhandlinger med syv partier. Det drejer sig om SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet, Moderaterne, Venstre og De Konservative.
Møderne er efter planen lagt den 27. marts, 29. marts, 31. marts og 1. april.
Mette Frederiksen går ind til forhandlingerne som leder af Socialdemokratiet, der efter valget står med 38 mandater. Dermed er partiet fortsat Folketingets største, men uden et flertal bag sig.
De partier, der er inviteret til forhandlingerne, råder over følgende antal mandater:
SF har 20 mandater, Enhedslisten 11, Radikale 10, Alternativet 5, Moderaterne 14, Venstre 18 og De Konservative 13.
FRIVILLIGHED. Bjarne Nørholm var blevet fritstillet fra PostNord efter mange år. Troels Juhler Nørholm havde en søn, der spillede håndbold, og syntes, det gik godt for herreeliten. Det er to forskellige historier, og alligevel førte de begge to til det samme sted.
»Jeg havde lyst til at komme ud, og jeg har altid interesseret mig for håndbold,« siger Bjarne. Han startede som frivillig i 2018 og har siden fundet sin plads i ADP Loungen, hvor han tager imod gæster, styrer skyboxes og fører samtaler med mennesker, han i mange tilfælde kender i forvejen. »Jeg kender nok 90 procent af dem, der kommer,« konstaterer han. Det er resultatet af mange år i Fredericia og mange år med interesse for det, der sker i byen.
Troels kom til på anden sæson. Lidt nyere, lidt anderledes motiveret, men med den samme grundlæggende fornemmelse af, at det gav mening. »Det gik jo godt for herreeliten, og så tænkte jeg, at det kunne være en god idé at hjælpe til,« siger han. Han kontrollerer billetter og hjælper til i baren, når der er brug for det.
Noget at give videre
Troels har selv en søn, der spiller håndbold. Det fylder i billedet af, hvad foreningslivet betyder for ham. »Det er noget, jeg prøver at opdrage mine børn til,« siger han. At være med, at bidrage, at møde andre mennesker uden en skærm imellem. »Teknologien og computerne begynder at overtage mere og mere af vores dagligdag, og så er det vigtigt, at man i foreningen har noget mere sammenhold.«
Det ord kender Bjarne godt. Han bruger det selv, når han skal forklare, hvad det er ved FHK, der holder ham fast sæson efter sæson. Men han sætter også billeder på. Det er sjovt at kende de mennesker, der banker på. Og det er sjovt at tage med på udekamp, når det går den rigtige vej. Den gang FHK slog Kolding ud, husker han stemningen i bussen på hjemvejen. »Flasker der buldrede, sjov, sang og skrål,« griner han. Det er ikke et dårligt argument for at melde sig frivillig, lyder det så.
Til dem, der overvejer det
Bjarne er direkte i sin anbefaling. Hvis man keder sig lidt derhjemme og har tid tilovers, er der ikke meget at tænke over. »Det er helt perfekt at gøre det,« siger han.
Troels peger på det, der holder ham fast. Ikke den store fortælling, men den simple om at der er brug for folk, at der er opgaver, der skal løses, og at det er bedre, når der er nogen til at løse dem. »Hvis de frivillige ikke var der, ville de nok have et problem,« siger han med et skuldertræk.
En far og en søn, hvert sit område, den samme hal.
HÅNDBOLD. Fredericia Håndboldklub har indgået en treårig aftale med målvogter Magnus Siim Pedersen, der tiltræder fra sommeren 2026. Den 22-årige kommer fra TM Tønder i 1. division, hvor han de seneste sæsoner har markeret sig som en af rækkens stærkeste profiler på sin position.
Magnus Siim Pedersen har fået sin håndboldopdragelse i Skanderborg Håndbold og har desuden været en del af det danske U21-landshold, hvor det er blevet til fem landskampe.
Direktør Thomas Renneberg-Larsen er ikke i tvivl om, hvad den nye målvogter bringer med sig.
»Magnus er en dygtig og talentfuld målvogter, som vi har fulgt tæt gennem den seneste sæson. Hans præstationer, tilgang til spillet og dedikation til sin udvikling efterlader ingen tvivl om, at han har potentiale til at nå langt,« siger han.
Klubben ser skiftet som et vigtigt næste skridt i Magnus Siim Pedersens udvikling, og samarbejdet med målvogterstræner Johnny Ebbesen fremhæves som centralt.
»Vi er overbeviste om, at han kan tage yderligere skridt i sit spil i de kommende år,« siger Thomas Renneberg-Larsen.
Magnus Siim Pedersen er selv begejstret for valget.
»Jeg har valgt at skifte til Fredericia, fordi jeg synes, det var det næste skridt i min karriere. Det er en enormt spændende klub med store ambitioner, og det passer rigtig godt til det, jeg gerne vil. Det var et tilbud, jeg ikke kunne sige nej til,« siger han.
Han glæder sig også til hjemmebanen i Middelfart Sparekasse Arena.
»Jeg har besøgt den før som ungdomsspiller, men også som tilskuer, hvor jeg virkelig har oplevet stemningen, når der er gang i den,« siger Magnus Siim Pedersen.
Med tilgangen råder FHK i de kommende sæsoner over en målvogtertrio bestående af Sander Heieren, Magnus Siim Pedersen og unge Kalle Møller.
ERHVERV. Middelfart Sparekasse kan præsentere et overskud før skat på 322,3 millioner kroner for 2025, et resultat der overstiger sparekassens egne forventninger om et resultat i niveauet 225-275 millioner kroner markant.
»Det er meget tilfredsstillende, at vi kan levere så meget bedre end ventet,« siger adm. direktør Martin Baltser.
Året blev præget af to store begivenheder. I december fusionerede Middelfart Sparekasse med Nordfyns Bank, hvilket øgede forretningsomfanget med ca. 25 procent. Nordfyns Bank indgår kun i december i årsregnskabets resultattal, mens effekten på balancen til gengæld er fuldt synlig: balancen nærmer sig nu 29 milliarder kroner, udlånet har passeret 10 milliarder kroner, og indlånet nærmer sig 20 milliarder kroner.
2025 bød også på en ordinær inspektion fra Finanstilsynet, der resulterede i tre påbud samt ekstra nedskrivninger på 37,5 millioner kroner. Nedskrivningerne er inkluderet i regnskabet, men Baltser understreger, at der ikke er tale om nedskrivninger på konkrete kunder.
»Det er det ledelsesmæssige skøn for nedskrivninger, der er øget for at imødegå usikkerheder om statistiske beregninger. Pengene er sat til side. Tiden må vise, om vi får behov for dem,« siger han.
Trods pres på renteindtægterne som følge af faldende renter voksede gebyr- og provisionsindtægterne, og kursreguleringer bidrog positivt, bl.a. som følge af salget af datacentralen SDC til Netcompany og en kursgevinst på aktiebeholdningen i Nordfyns Bank.
»I lighed med de foregående år kan vi se, at vores kunder grundlæggende har det godt. Det gælder både privat- og erhvervskunder,« siger Martin Baltser.
2026 bliver et mellemår
Sparekassen forventer et resultat på mellem 200 og 250 millioner kroner før skat i 2026, påvirket af fusionsomkostninger, stabile men relativt lave renter og udgifter til en kommende ny afdeling i Herning.
»I forhold til sparekassens størrelse er det for lidt, men som selvejende sparekasse har vi råd til at være tålmodige og lade resultaterne komme over tid,« siger Baltser.
Ny sammenlægning på vej
På samme møde, hvor repræsentantskabet godkendte årsrapporten, sagde et enstemmigt repræsentantskab ja til en anbefaling om sammenlægning med Rønde Sparekasse på Djursland.
»Vi er beærede over, at Rønde så mod Middelfart, da de søgte en sammenlægningspartner,« siger Martin Baltser.
Bent Frandsen har solgt sin anpart i Restaurant Marsvinet samt i det tilknyttede ejendomsselskab til Per Jørgensen, medejer af Melfarhus. Det sker efter seks år som medejer og med et positivt tilbageblik på et kapitel, der har betydet meget for ham personligt.
»Det har været en stor oplevelse at være med til at stifte og opbygge Marsvinet fra begyndelsen,« siger Bent Frandsen. »En oplevelse, jeg er dybt taknemmelig for. Men det er også en rolle, der kræver meget energi, og jeg er glad for at overlade ansvaret til gode hænder.«
I dag er Marsvinet en veletableret del af Middelfarts restaurantscene med en god atmosfære, voksen betjening og et stærkt fællesskab om musikken, som Bent Frandsen selv har haft ansvaret for siden starten.
»Jeg har stået for musikken, og det har været en fornøjelse. Fremover vil jeg følge stedet som gæst og glad lytter, og jeg er ikke i tvivl om, at der fortsat vil ske spændende ting på Marsvinet.«
Musikprogrammet fortsætter uændret i Marsvinets regi.
Fredericia Håndboldklub tabte 31-26 til Ribe-Esbjerg, men fik trods alt en ny livline, fordi de øvrige resultater flaskede sig. Derfor kan FHK stadig selv afgøre det på lørdag mod Mors-Thy, men nederlaget efterlod klare spørgsmål om både forsvaret, den manglende gnist og et angrebsspil, der i perioder gled væk fra det udtryk, som ellers har båret holdet frem.
Fredericia Håndboldklub står stadig med muligheden for at spille sig i slutspillet, men nederlaget i Esbjerg efterlader også en række spørgsmål, som ikke bare handler om fem mål på tavlen. Det handler om udtryk, valg og identitet. For det her lignede ikke det FHK-hold, der på det seneste har spillet med fart, mod og den der tydelige ild i øjnene. Og netop derfor føles kampen mere bekymrende, end resultatet måske i sig selv gør.
Det første store spørgsmål ligger i midterforsvaret. Man kan sagtens anerkende, at Pelle Segertoft har gjort det godt, men når FHK’s forsvar så så åbent og usammenhængende ud, er det svært ikke at undre sig over, at den vante duo med Evgeni Pevnov og Kristian Hübert ikke startede inde. Det er normalt dér, FHK finder noget af sin tyngde, sin fysik og sin ro i de centrale relationer. Når forsvaret sejler, og afstanden mellem spillerne bliver for stor, kalder kampen ofte på netop de mest indarbejdede konstellationer. I Esbjerg virkede det mere som et forsvar, der aldrig fandt sin rytme, og som hele tiden kom en halv situation for sent. Ribe-Esbjerg fik for let adgang til rummene, og det blev en kamp, hvor FHK aldrig rigtig fik sat den defensive grundtone, som ellers har været et vigtigt afsæt i de gode perioder.
Derfra peger analysen næsten automatisk videre mod det mentale udtryk. Hvor var gnisten? Det er et rimeligt spørgsmål. For i de seneste kampe har FHK netop levet på intensiteten, på følelsen af, at hver duel betød noget, og at holdet spillede med en næsten fysisk synlig energi. Den fornemmelse manglede. Ikke nødvendigvis fordi spillerne ikke ville det nok, men fordi holdet fremstod fladere, mere afventende og mindre skarpt i sine reaktioner. Når et hold ikke rammer sin følelsesmæssige spænding, bliver fejlene også mere tunge. Så bliver en brændt chance ikke bare en brændt chance, men begyndelsen på en dårlig periode. Så bliver en teknisk fejl ikke bare en fejl, men et tegn på usikkerhed. Det var den bevægelse, man så i Esbjerg.
Det er også derfor, William Mobergs kamp springer i øjnene. For det mærkelige var ikke bare, at han havde en svær aften. Det mærkelige var måden, han havde den på. I den seneste tid har hans store styrke været gennembruddene, boldomgangen og evnen til at binde spillet sammen. Han har set ud som en spiller, der traf de rigtige valg og gav FHK flow. Mod Ribe-Esbjerg blev han i stedet mere individuel og søgte nogle langskud, der ikke virkede naturlige i kampbilledet. Det klædte hverken ham eller holdet. Når Moberg spiller bedst, gør han angrebet levende. Her kom han i perioder til at gøre det mere stift. Det er ikke for at hænge ham ud, men fordi hans rolle er så central. Når han falder ud af det kollektive spor, mister FHK noget af det, der normalt gør dem svære at læse.
Foto: Marc M. Andersen
Samtidig er der også to lyspunkter, som gør, at FHK stadig har noget at holde fast i før lørdag. Det ene er Sebastian Frandsen. Han stod fremragende igen, og havde det ikke været for ham, kunne det være blevet rigtig grimt. Det var ikke bare en god kamp. Det var en kamp, hvor han igen og igen holdt FHK inde i opgøret, mens forsvaret foran ham ikke gav ham meget hjælp. Den type præstationer betyder noget i en afsluttende fase af sæsonen, fordi de viser, at bundniveauet på den vigtigste position stadig er højt. Det andet lyspunkt er Mads Kjeldgaard. Tolv mål er i sig selv stærkt, men kampen efterlader også indtrykket af, at han først for alvor kastede hæmningerne sent. Måske er det netop dét, FHK skal tage med sig. Når han spiller frit og direkte, giver han angrebet fart og kant. Spørgsmålet er, om FHK i Esbjerg ventede for længe på, at nogen tog det ansvar helt tydeligt på sig.
Det paradoksale er så, at runden alligevel er gået FHK’s vej. Det gør nederlaget mindre ødelæggende, end det kunne have været. Situationen er nu, at FHK med uafgjort på lørdag kan spille sig i slutspillet. Det er en gave, men ikke en let opgave. For Mors-Thy har stadig fjerdepladsen at spille for og skal vinde for at være sikker på at holde fast i den. Der er altså ikke tale om en modstander, der kommer uden noget på spil. Tværtimod. Derfor vil det være en fejl at læse tabellen som en lettelse alene. FHK har fået en ny chance, men de har ikke fået en nemmere kamp.
Foto: Marc M. Andersen
Og netop dér ligger den vigtigste pointe. Hvis FHK ikke får point, begynder regnestykkerne at brede sig ud i alle retninger, og så er man nødt til at skele til de øvrige opgør. De scenarier er langt mere komplekse. Ribe-Esbjerg skal blandt andet vinde ude mod HØJ, før det for alvor kan blive aktuelt, men alene det, at FHK risikerer at ende i den slags afhængighed, bør være nok til at skærpe fokus. Det bedste, og måske også eneste rigtige, svar på kampen i Esbjerg er derfor ikke at bruge for meget energi på tabellen, men at finde tilbage til det udtryk, der har båret holdet frem: det stabile midterforsvar, det kollektive angrebsspil og den ild, der gjorde FHK svære at skubbe rundt med.
Lørdag handler derfor ikke bare om et resultat. Den handler om, hvorvidt FHK kan genfinde sig selv i tide.
Fredericia Håndboldklub tabte i Esbjerg, men har stadig slutspillet inden for rækkevidde før kampen mod Mors-Thy, hvor forsvaret, gnisten og de offensive valg bliver helt afgørende.
