Rådene advarer mod teknologi-strategi, men forvaltningen ændrer ingenting

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Hvornår kan en skærm erstatte et besøg, og hvor går grænsen for, hvad teknologi skal overtage i plejen? Den type spørgsmål ligger under overfladen, når Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget tirsdag skal godkende Fredericia Kommunes strategiske ramme for velfærdsteknologi frem mod 2029.

Strategien bygger på et bærende princip om »digitalt tilbud først«. Borgerne skal som udgangspunkt altid tilbydes en teknologi eller digital indsats først, hvis den vurderes egnet ud fra en konkret individuel vurdering. Ambitionen er, at ti procent af alle borgerbesøg leveres digitalt ved udgangen af 2029, og at kommunen samtidig får mulighed for at omprioritere 15 til 25 årsværk til eksempelvis kvalitetsløft.

Men da strategien var i høring hos Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet, mødte den markant kritik. Af sagsfremstillingen fremgår det, at princippet om »digitalt tilbud først« opleves som meget problematisk og bør nedtones, fordi det sætter teknologien først, og fordi muligheden for ikke-teknologiske løsninger næsten er fjernet. Der peges på, at det bør indskrives i serviceniveauet, at ble-sensorer ikke erstatter manuelt tilsyn, og at strategien bør skrives om, så det tydeligt fremgår, at teknologi kun må bruges, når den faktisk gavner borgeren. Skarpest er kritikken af strategiens ambitioner, som ifølge høringssvarene får den til at fremstå som et spareprojekt forklædt som udvikling.

Rådene efterlyser samtidig, at den tid, teknologien frigør, bruges på nærvær og menneskelige relationer, så risikoen for social isolation og ensomhed mindskes, og de foreslår aktiv oplysning og et showroom, der kan afmystificere borgernes bekymring for en teknologisk »invasion«.

Forvaltningen har efter udvalgets drøftelse i maj fjernet et »skal« i det bærende princip, så formuleringen nu lyder, at alt, hvad der kan leveres digitalt, tilbydes digitalt, baseret på en konkret individuel vurdering. Derudover ændrer høringssvarene ingenting. Forvaltningen vurderer, at bemærkningerne hovedsageligt bunder i tolkning af strategiens indhold og intentioner, og at den konkrete udmøntning i al væsentlighed kan rumme og imødekomme rådenes bekymringer.

Strategien behandles parallelt i Senior- og Sundhedsudvalget, og godkender udvalgene rammen, gælder den for kommunens arbejde med velfærdsteknologi frem til 2029.

Tomme græsmarker bliver til kræmmerby igen: I aften skydes Gelsted Marked i gang med fyrværkeri

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. I Gelsted har de frivillige i ugevis haft travlt med at rejse telte og gøre klar på græsmarkerne ved Holmegaarden. I dag kulminerer arbejdet, når Gelsted Marked løber af stablen for at fylde den vestfynske by med kræmmere, tivoli og musik frem til søndag.

»Jeg tænker, at de næste dage bliver dejlige og fantastiske, ligesom de plejer at være. Det er målet,« lyder det fra Tomas Jakobsen i Gelsted Borgerforening, der står bag markedet.

Og noget tyder på, at der bliver ekstra trængsel i kræmmergaderne i år. Markedet er en anelse større end de senere år, vurderer han, med op mod 275 tilmeldte kræmmere. »Og der er altid lov til at håbe på flere,« indskyder han med et smil.

Opskriften er den velkendte, og det er helt bevidst. Herning Tivoli Park er tilbage på pladsen, som traditionen byder, og musikprogrammet spænder fra kendte bands til mindre kendte navne. »Det er langt hen ad vejen det samme koncept, vi kører efter. Men vi har et rigtig godt musikprogram, en masse god fest og en masse god mad,« fortæller han.

En enkelt nyskabelse har arrangørerne dog fundet plads til. For første gang har markedet hyret en fast vært, der er på pladsen hele weekenden og indimellem går på scenerne for at præsentere. »Det plejer vi ikke at have, så det er selvfølgelig lidt anderledes. Vi ville gerne prøve noget nyt.«

Selve kræmmermarkedet åbner officielt fredag morgen, men allerede i aften går det løs med den torsdagsoptakt, der efterhånden er en tradition i sig selv. Der er markedsspisning til aften, derefter banko, tivoliet åbner en smule, og klokken 22.15 sætter åbningsfyrværkeriet det hele formelt i gang.

Bag det hele står de frivillige fra borgerforeningen, og det er dem, der får ordene til at blive store hos manden i spidsen. »Vi har en hel masse fantastiske frivillige, som virkelig kæmper en brav kamp, især i ugerne op til. Mange af dem har været med i mange år, så de ved alle sammen, hvad de skal rive og flå i. Selvom der har været masser at lave, går det i en stille og rolig ånd, fordi folk ved, hvad de skal,« siger han og fortsætter: »Det er det, jeg bliver ved med at være mest glad for, at se, hvordan det lykkes at rejse det hele på nogle tomme græsmarker. Det kræver virkelig en indsats, så det er helt magisk.«

Gelsted Marked har fundet sted siden 1988 og trækker hvert år titusindvis af gæster til byen. Kræmmerboderne har åbent fredag og lørdag fra 08.30 til 18.00 og søndag til klokken 17.00, og der er gratis entré.

Druen er blevet Michael og Simones: Fredag inviterer de byen på et glas og et goddag

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

GASTRONOMI. Der er ikke gået et år, siden Druen Vinbar & Hapser åbnede dørene i Gothersgade med vine, champagne og de små anretninger, der har givet stedet sit efternavn. Siden september 2025 har baren fundet sine stamgæster, og nu har den også fundet sin fremtid. Michael Thomsen og Simone Overgaard, hidtil en del af ejerkredsen, har købt de øvrige ejere ud og står fremover alene i spidsen, og for gæsterne bliver der tale om et gensyn snarere end et nyt bekendtskab, for de to har skænket glassene siden vinteren.

»Vi har stået dernede siden januar,« fortæller Michael Thomsen til AVISEN.

Månederne bag disken har givet de to et godt indblik i, hvad det er for et sted, de nu har overtaget helt. Så da muligheden bød sig, behøvede de ikke tænke længe, og begrundelsen er lige så enkel, som den er svær at argumentere imod. »Vi kan godt lide vin, og vi synes, det er et fedt og hyggeligt sted. Vi synes også, at Fredericia mangler et sted som det her,« siger Michael Thomsen.

Inden hverdagen for alvor går i gang, skal overtagelsen dog markeres. Det sker fredag den 14. august mellem klokken 16 og 18, hvor alle er velkomne til at kigge forbi Gothersgade og hilse på. »Vi byder på et glas vin og en snack, og så siger vi bare lige hej og markerer, at det nu er os, der står for det,« fortæller han.

Der følger dog planer med de nye eneejere, og de handler først og fremmest om køkkenet. Parret indleder et samarbejde med restauranten Lara, der ligger lige ved siden af, og samtidig vokser menukortet, hvor et par retter, som gæsterne har savnet, vender tilbage. »Vi har haft lidt mad før, men nu kommer der lidt mere på menuen. Blandt andet får vi vores berømte ande-hotdog og tarteletter tilbage, og så kommer vi til at få lækker tatar, flamberet oksekød og lidt forskelligt,« siger han.

Også kalenderen bliver der skruet på. Vinsmagningerne kommer til at ligge hver anden torsdag til at starte med, men målet er, at der med tiden skal være smagning hver torsdag, og samtidig satser parret på at holde mere åbent, end baren gør i dag.

Mere mad, flere smagninger og længere åbent står altså på parrets liste for den kommende tid. Men først skal der siges ordentligt goddag, og det kan man selv være med til på fredag mellem 16 og 18 i Gothersgade.

FC Fredericia henter Superliga-angriber med fortid i udlandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

FC Fredericia har sikret sig en markant offensiv forstærkning. Klubben har hentet den 21-årige angriber Alexander Lyng i Sønderjyske, hvor han i de seneste to sæsoner har spillet 53 kampe i Superligaen.

Trods sin unge alder har Alexander Lyng allerede en karriere bag sig, som de færreste jævnaldrende kan matche. Han fik debut for FC Helsingør som blot 16-årig og blev både klubbens yngste debutant og yngste målscorer nogensinde. I sæsonen 2022/23 sluttede han som 18-årig topscorer i Helsingør med 10 mål, inden schweiziske Servette FC købte ham i et rekordsalg.

Siden sommeren 2024 har han spillet i Sønderjyske, og han har desuden repræsenteret Danmark på flere ungdomslandshold med i alt 27 ungdomslandskampe helt op til U21-niveau.

Hos FC Fredericia lægger Head of Recruitment Oliver Fredsted ikke skjul på tilfredsheden med handlen.

»Alexander er en spiller, vi er enormt glade for at kunne hente til FC Fredericia. Hans CV taler langt hen ad vejen for sig selv. Han har været en profil i både 1. division og Superligaen, prøvet sig af i udlandet og repræsenteret Danmark på u-holdene,« siger Oliver Fredsted og fortsætter.

»Han har fart, gennembrudskraft og stor individuel kvalitet offensivt, og samtidig er han stadig kun 21 år. Alexander spillede 28 kampe i Superligaen i sidste sæson, så at vi kan hente en spiller med Alexanders niveau og meritter, ser vi også som et stærkt signal om, hvor FC Fredericia er i dag og hvor vi er på vej hen.«

Angriberen selv glæder sig til at trække i den nye trøje.

»Jeg har fået et rigtig godt indtryk af FC Fredericia og den retning, klubben bevæger sig i. Jeg kommer med store ambitioner og vil gerne være med til at gøre en forskel. Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og spille foran fansene på Monjasa Park,« siger Alexander Lyng.

Han har skrevet under på en fireårig kontrakt frem til sommeren 2030 og kan allerede få debut fredag, når FC Fredericia gæster AaB.

Uvelkomment besøg på båd i lystbådehavnen: Tyvene tog for sig og ødelagde resten

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En bådejer i lystbådehavnen i Fredericia har fået sig en kedelig overraskelse. Tyve har været på spil på en båd, hvor der både er stjålet og ødelagt.

Det er sket i tidsrummet mellem mandag kl. 15.00 og onsdag kl. 12.45, oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i torsdagens døgnrapport.

Fra båden er der stjålet en bluetoothhøjtaler og et topnøglesæt til en samlet værdi af 1.500 kroner.

Men gerningsmændene nøjedes ikke med at stjæle. På samme båd er der ødelagt en tændingslås, en starter, ladekabler og en ferskvandspumpe. Der er ikke sat beløb på de ødelagte ting.

Sagen efterforskes som både tyveri og hærværk.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport torsdag.

Straffekast i sidste sekund sikrede FHK sejren i Hamborg

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub fik onsdag eftermiddag en sejr med hjem fra Tyskland, da ligaherrerne besejrede HC Hamburg 31-30 i sæsonens tredje træningskamp. Sejrsmålet faldt i kampens allersidste sekund, hvor William Moberg holdt hovedet koldt og omsatte et straffekast.

Inden kampen var der gensyn med et kendt ansigt, da islandske Einar Þorsteinn Ólafsson, i dag i HC Hamburg, hilste på sine tidligere holdkammerater fra Fredericia.

For cheftræner Mathias Madsen var turen til Hamborg lige det, forberedelserne havde brug for.

»Vi spiller en god kamp på flere punkter. Jeg tænker, det er lidt fedt at komme til Tyskland og møde et rigtig fint hold fra Bundesligaen. Det var en god oplevelse. Og så var det den bedste første halvleg, vi har spillet, hvor vi særligt forsvarsmæssigt spillede godt, men også kontramæssigt og angrebsmæssigt. Det var en super halvleg med mange plusser, og vi kunne vel have ført med to-tre mål mere, så godt spillede vi,« siger Mathias Madsen.

En stor del af forklaringen fandt cheftræneren på højre back, hvor Anders Kragh Martinusen var tilbage.

»Han leverede virkelig godt, og så er der bare rigtig mange gode ting, der går op. Spillerne har virkelig også gjort det godt til træning. De vil gerne træne, og når det så også virker i kamp, er det jo godt. Derfor overrasker det mig heller ikke så meget, at de spiller så godt, for jeg har set det til træning. Men det er rart også at se det i kamp,« siger han.

Comebacket åbnede samtidig nye muligheder i bagkæden, hvor Kasper Palmar i de første kampe har budt sig til med både mål og voksende selvtillid.

»Det var godt, at han var tilbage, og generelt det at kunne bruge både ham og Palmar. Jeg vidste godt, at Anders har været god i løbetest og den slags, men at se ham spille så godt var rigtig fint. Det gjorde også, at vi kunne bruge Palmar på en anden måde end i de tidligere kampe. Det var rigtig godt for vores hold,« siger Mathias Madsen og uddyber, hvad de to hver især bringer.

»De har jo forskellige kompetencer. Anders har farten i spillet og kan noget andet, mens Palmar skyder godt fra distancen. Det giver nogle muligheder, og det er en god kombination. At kunne bruge dem begge er bare godt.«

I målet startede Torbjørn Bergerud, og også dér var cheftræneren tilfreds med det, han så.

»Jeg synes, vi fik en fin kamp, også på målmandsposten, hvor Torbjørn starter og gør det godt. Vi lukker vel 15 mål ind, og det kunne godt have været to-tre færre, men generelt så det godt ud. Hamborg lavede også en del tekniske fejl. Det var godkendt i dag,« siger Mathias Madsen.

I anden halvleg blev det tættere. FHK førte med fire-fem mål, men lod Hamburg komme tilbage, inden holdet alligevel fandt en vej til sejren.

»I anden halvleg var vi lidt hårdere ved os selv. Vi brænder for meget, selvom vi spiller god håndbold og fører med fire-fem mål. Vi brænder vel seks-syv oplagte chancer, og så kommer de tættere på. Men moralen var god. Selvom de kommer foran, kommer vi tilbage og vinder på et straffekast til sidst. Det er stærkt,« siger cheftræneren.

Kampen bød også på mere spilletid til 7 mod 6-spillet, som Madsen inden turen endnu ikke havde fået afprøvet for alvor.

»Det blev faktisk brugt lidt til sidst i første halvleg og også lidt i starten af anden. Det så rigtig fint ud, og det gør også, at vi holder fast. Jeg ved jo, hvor gode vi var i dette spil i sidste sæson, og det ser stadig godt ud,« siger han.

Spørger man cheftræneren, hvad han ellers ser i angrebsspillet ud over farten hos Anders Kragh Martinusen og skuddene fra Kasper Palmar, falder svaret prompte.

»Jeg ser en William Moberg, der styrer tingene voldsomt godt. Så synes jeg, at Mads Kjeldgaard begynder at være rigtig skarp. Jeg har da lidt efter Mads i forhold til at være skarpere, men jeg synes, han spiller sig ind, og det er godt for vores hold. Og så synes jeg, at både Malthe Hejsel og Adam Ljungquist spiller godt. Det gør hele holdet generelt,« siger Mathias Madsen.

Med tre træningskampe i benene tegner der sig samtidig et billede af en trup, hvor der er rift om pladserne.

»Vi har en rigtig fed trup, hvor vi har nogle drenge, der bare gerne vil træne. Det er rigtig vigtigt, at man har fuld konkurrence på mange pladser. Så er det op til mig at vælge de rigtige spillere, der skal spille, men den konkurrence med flere om pladserne er sund. Der er da nogen, der bliver skuffede, fordi vi er en forholdsvis bred trup,« siger han.

FHK’s målscorere:
William Moberg 7, Kasper Young 3, Mads Kjeldgaard 3, Kasper Palmar 3, Anders Martinusen 3, Kristian Hübert 2, Martin Bisgaard 2, Morten Jørgensen 2, Adam Ljungquist 2, Henrik Jakobsen 2, Julius Mørch 1 og Malthe Hejsel 1.

Der venter nu to træningskampe mere, inden det gælder. Lørdag klokken 13 tager FHK imod Ribe-Esbjerg HH i Middelfart Sparekasse Arena, og mandag venter Bjerringbro-Silkeborg på udebane i JYSK Arena, inden ligapremieren i Bambuni Herreligaen onsdag den 26. august ude mod Nordsjælland Håndbold.

»Har de nok forstand på, hvordan tingene skal være herovre?«: Danmarksdemokrat frygter en hurtig beslutning fra København

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Spørger man Jonas René Jensen, om der skal være en tredje forbindelse over Lillebælt, kommer svaret ikke prompte, som det gør hos flere af hans kolleger i debatten. Danmarksdemokraten fra Middelfart Byråd trives egentlig godt med de to broer, der er. Men når han tænker sig om, ender han alligevel ved et ja, og det er hverken trængsel eller køretider, der afgør sagen for ham.

»Den gamle Lillebæltsbro holder ikke for evigt. Der skal ikke meget til, før vi er koblet af fra Jylland, og hvis der bliver begået en handling mod den nye Lillebæltsbro, så har vi ingen forbindelse. Sker der noget på Storebæltsbroen, har man stadig færger, man kan sætte ind. Vi er sårbare på den del,« siger Jonas René Jensen til AVISEN. »Så forsyningssikkerhedsmæssigt synes jeg, det er på sin plads at få en tredje forbindelse. Vi kommer nok ikke udenom, at den bliver nødvendig.«

Med det argument lægger han sig tæt op ad den kurs, staten selv har lagt, efter at den strategiske analyse af en ny forbindelse er genoptaget med fokus på netop forsyningssikkerhed frem for trængsel. Men dermed hører enigheden med både analysen og flere af de lokale fortalere også op. For hvor kommissoriet forudsætter, at en ny forbindelse placeres parallelt med de eksisterende broer, vil Jonas René Jensen ikke lægge sig fast på noget som helst endnu. »Min største udfordring er, hvor den skal være. Man kunne jo også gå ud fra Føns og over mod Kolding. Vi sender meget trafik den vej mod Syd- og Sønderjylland. Hvis jeg vidste præcis, hvor den skulle ligge, så ville jeg have en holdning,« påpeger han.

Og det er ikke kun linjeføringen, der nager ham. Det er også dem, der i sidste ende skal tegne stregen. »Det er jo Vejdirektoratet, der i sidste ende står for sådan nogle ting. Man kender det klassiske udtryk med, at der er 200 kilometer fra Middelfart til København, men 2.000 kilometer fra København til Middelfart. Har de nok forstand på, hvordan tingene skal være herovre? Jeg er bange for, at det bliver en ret hurtig beslutning,« siger Jonas René Jensen.

Han peger samtidig på en modsætning, han har svært ved at få til at gå op. Politikerne taler om, at flere skal køre sammen og bruge kollektiv trafik, og bygger så nyt, fordi analyserne viser, at der kommer flere biler, end vejene kan bære. »Jeg synes, det er modsigende,« siger han og efterlyser i samme ombæring svar på, hvad Femern-forbindelsen kommer til at betyde, når den åbner. Kan den aflaste noget af trafikken over Lillebælt, vil han gerne vide det, før der bygges.

Modsætningerne hober sig i det hele taget op for danmarksdemokraten, jo længere man taler med ham om projektet. For også på naturens vegne undrer han sig over det, der er i vente. »Vi snakker hele tiden om, at vi skal bevare naturen og passe på Lillebælt, og så skal vi pilotere en ny bro i Lillebælt, som skal gå ud gennem et kæmpe stykke skovområde, fordi den skal ligge, hvor den kan være. Det trækker næsten i det komiske.«

Skal der bygges, har han til gengæld en klar mening om, hvad forbindelsen skal kunne. Jernbanen skal med, for skinnerne på den gamle bro kan efter hans vurdering ikke kapere den trafik, man ønsker sig, og Middelfart Station er for lille til ambitionerne om mere tog over Fyn.

Og den gamle bro fylder da også mere i hans tanker end som blot et par slidte skinner. For måske er »den tredje Lillebæltsbro« slet ikke det rigtige ord for det, der skal bygges. Broen fra 1935 har en begrænset levetid, og i hans øjne kan det ende med, at man i virkeligheden skal tale om en erstatning. »Hvis den gamle Lillebæltsbro ender med at være i en stand, hvor den ikke er forsvarlig at bruge, så burde vi måske lave den om til det, den også bruges til i dag med Bridgewalking, altså bruge den til en masse ting, for der er masser af skøn natur derude omkring. En bro koster penge at vedligeholde. Når de er færdige med at male i den ene ende, starter de forfra i den anden,« siger han og tilføjer, at en tredje bro i hans øjne bør følges af en grundig overhaling af den gamle.

Hvem der skal betale for det hele, er han til gengæld ikke i tvivl om. »Det koster alt sammen penge, desværre. Det er også derfor, jeg synes, vi skal bruge penge fra København,« slutter Jonas René Jensen.

Ingen manuskript, ingen facitliste: På Teater Malstrøm bygger de seks på scenen selv rockkoncerten op

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KULTUR. Normalt går det sådan for sig i teaterverdenen. Der ligger et manuskript, der ligger en setliste, og så øver man, til det sidder. Sådan er det ikke gået til i prøvesalen hos Teater Malstrøm, hvor efterårets rockteaterkoncert STØJ siden foråret er blevet til på en måde, som selv de garvede på holdet har skullet vænne sig til.

»Vi har ændret fremgangsmåden i forhold til, hvordan Malstrøm har gjort det før. Det er et udviklingsprojekt, hvor vi har seks spillere med, som er en del af udviklingsprocessen og selv har skullet udvikle deres karakterer og få historien frem. Så det er en lidt anderledes arbejdsproces, end de fleste har været vant til, hvor man bare kommer og får at vide, at der er et manus og en setliste, og så kører man,« fortæller instruktør Laura Pazdecki til AVISEN.

Der ligger ikke noget færdigt manuskript bag STØJ. De seks performere har selv været med til at udvikle karakterer, historie og setliste i prøvesalen. Foto: Teater Malstrøm

Metoden er hentet fra det, der i teatersprog hedder devising, hvor en forestilling ikke ligger færdig på forhånd, men arbejdes frem i fællesskab. Og det gør noget ved de mennesker, der skal stå på scenen, mener instruktøren. »Det gør, at de er meget mere involverede, og de har selv haft en stemme i, hvordan deres karakter skal udfolde sig på scenen. Det giver dem et ejerskab, tror jeg.«

Det, de seks har bygget sammen, kredser om alt det, vi mennesker helst ikke siger højt. STØJ bærer undertitlen »en rockteaterkoncert om det usagte«, og bag titlen ligger et spørgsmål, holdet har kredset om i månedsvis: Hvad er det egentlig, der støjer i vores liv? »I koncerten er det helt tydeligt, at musikken er rockmusik, så det kommer til at støje. Men vi har også arbejdet med, hvilke følelser og ydre faktorer der kan rykke os i livet og i vores relationer til hinanden,« forklarer Laura Pazdecki.

»Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget,« siger instruktør Laura Pazdecki om den åbne arbejdsproces bag STØJ. Foto: Teater Malstrøm

For instruktøren selv har processen været lige så uvant som for spillerne. Hun har tidligere lavet en del musicals, hvor manuskriptet lå fast fra dag ét, og friheden i det åbne rum har haft sin pris. »Det er udfordrende i sig selv ikke at have noget konkret at starte med. At blive ved med at være i det og sige, at vi ikke lægger os fast på en løsning endnu. Der skal være plads til at lave fejl, lave om og prøve noget af, som måske ikke bliver til noget. Det har bestemt været udfordrende, men også spændende, og jeg er virkelig taknemmelig for det, spillerne har givet i vores prøverum,« siger hun.

Inden holdet gik på sommerferie, var forestillingen så småt ved at finde sin form. Setlisten med koncertens numre blev lagt fast, og prøverne gik ind i en mere planlagt fase med korstemmer og arrangementer, der skal læres. Helt færdigbygget bliver STØJ dog aldrig på papiret. »Mærker vi, at noget ikke fungerer, eller at noget skal laves om, så bliver det lavet om.«

Publikum kan opleve resultatet fra premieren den 19. september og frem til den 10. oktober. Efter sommerpausen venter nu de sidste uger på scenen i Tøjhuset, hvor instruktøren og hendes seks medskabere skal gøre STØJ færdig, så færdig, som den slags nu bliver. »Jeg glæder mig helt vildt. Det bliver rigtig godt,« lyder det fra en instruktør, der har svært ved at vente på september.

Omkring 50 foreninger rykker ind i midtbyen: De vil vise, hvad de kan, og finde dem, der vil være med

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KULTUR. Enhver, der har siddet i en bestyrelse, kender sætningen. Den falder gerne sidst på generalforsamlingen, når kassereren har fremlagt regnskabet, og formanden rømmer sig: Vi kunne godt bruge et par hænder mere. Fredag den 28. august flytter den sætning ud af klubhusene og ind i Fredericias gader, når omkring 50 foreninger stiller op mellem butikkerne til byens første foreningsdag.

Fra klokken 15 til 22 fordeler de sig på pladserne fra Rådhuspladsen over Kanalbyen og videre rundt i byen, hver koblet sammen med en forretning, og i butikkerne vil en oversigt vise, hvor man finder hvem. Nogle spiller musik, andre kaster med spyd eller viser sytøj frem, og atter andre står bare klar ved standen til en snak. Fanklubber fra byens elitehold, musikskolen, atletikklubben, håndbold, fodbold, gymnastik og aftenskolerne har meldt sig, og netop bredden er pointen, hvis man spørger formanden for Fredericia Idrætsråd, Torben Eriksen. »Det er en idé, der skal vise, hvad vores by kan på foreningsområdet, og vise borgerne de muligheder, der er for at være aktive i en forening. For os er det lige meget, om det er den ene eller den anden type forening,« siger han til AVISEN.

Men bag udstillingsvinduet gemmer sig et ærinde, som de færreste foreninger råber højt om, og som Torben Eriksen ikke lægger skjul på. »Der er nogle af foreningerne, der meget gerne vil have flere ledere og aktive. Så hvis der er nogen, der går og tænker, at de godt kunne tænke sig at hjælpe med et eller andet, er det her en mulighed for at møde foreningerne helt uformelt nede i byen,« siger han.

Medlemmerne kommer nemlig gerne, men trænerne, holdlederne og de frivillige, der låser op, kridter baner og kører til stævner, hænger ikke på træerne. Og for Torben Eriksen er det ikke et organisatorisk problem, man løser med en annonce. Det er et spørgsmål om, hvad et menneske får ud af at høre til et sted. Han kalder sig selv et foreningsmenneske og siger, at den kulturelle opdragelse, han har fået, kom gennem foreningslivet. »Jeg tror, der er nogen, der ikke ved, hvad det betyder at være en del af et sammenhold. Om det så er en forening, der brygger, eller det er spydkast, er sådan set lige meget for mig. Men følelsen af at være med i noget, der giver noget tilbage, ikke kun fysisk velvære, men også noget socialt i livet, tror jeg bare er megavigtig for os alle sammen.«

Derfor rækker dagen også ud efter dem, der sjældent selv finder vej til klubhuset. Torben Eriksen nævner borgere med fysiske eller psykiske handicap og de unge, der vender hjem fra efterskole eller udlandsophold og skal finde fodfæste i byen igen. »Det kunne være fantastisk, hvis vi kunne hjælpe nogle af de mennesker ind i miljøerne, hvor de måske kunne få et større socialt engagement i vores by. Vi har arbejdet med, hvordan vi kan gøre os attraktive for folk, der måske ikke normalt bruger de aktiviteter, vi tilbyder, og hvordan foreningerne kan blive klar til at tage imod folk med forskellige forudsætninger,« forklarer han.

Idéen til dagen opstod i idrætsrådet, der inviterede Fredericia Shopping med, og siden kom bosætningskonsulent Iben Bonne Jensen fra Business Fredericia ombord. Hun har sørget for, at alle, der er flyttet til kommunen det seneste år, har fået en personlig invitation, for de nye fredericianere er måske dem, der har mest brug for en indgang. »De er nye i byen, og det kan være svært at orientere sig, når man er ny. Det er vigtigt for mig og for os, at dem, der flytter til Fredericia, også bliver en del af Fredericia. De skal vide, hvordan de kan blive en del af byen, og hvad de kan blive en del af,« siger hun og tilføjer: »Jeg tror, de fleste mennesker har brug for at have et eller andet i deres fritid. Hvis de har noget, de brænder for, så skal de da bare ud og dyrke det.«

Sådan kan det gå til, at der mellem stativerne med efterårsjakker og caféernes borde en fredag i august står en håndboldtræner eller en aftenskolelærer og venter på præcis det menneske, der ikke vidste, at der var brug for det. »Jeg håber, folk tager godt imod det og er nysgerrige på at se, hvad Fredericia egentlig kan. Vi kan meget på foreningsområdet, og det er enormt vigtigt, for det er her, der er fællesskaber, man kan blive en del af. Der sidder måske nogen derude, som gerne vil være en del af noget, men ikke ved hvad. Nu kan de få præsenteret de muligheder, der er,« slutter Iben Bonne Jensen.

LEDER. Ulven kommer, ulven kommer

Af
Andreas Andreassen
-
0

Æsops fabel om hyrdedrengen bliver som regel fortalt som opdragelse. Drengen keder sig på bakken, råber ulv for sjov, og da ulven omsider kommer, gider ingen løbe op til ham. Moralen serveres for børn ved sengetid. Man skal ikke lyve. Men den læsning er for lille. Fablen handler om noget dyrebarere end drengens karakter. Den handler om landsbyens tillid, som er den slags kapital, et fællesskab kun kan bruge én gang. Hyrden mistede sine får den dag, sandheden endelig kom, og ingen længere fandt det umagen værd at løbe op ad bakken.

Det er værd at have i baghovedet efter tirsdagens borgermøde i byrådssalen, hvor Fredericia Kommune viste borgerne en kurve, der styrtdykker mod nul. Kassebeholdningen falder ifølge fremskrivningen til 162 mio. kr. i 2029, og i den mekaniske forlængelse ender den i minus 449 mio. kr. i 2033. Der er bestilt et sparekatalog. Alvoren var til at tage og føle på, og den var oprigtig. Ingen skal beskylde hverken borgmester eller stabschef for at spille komedie.

Problemet er et andet. Vi har hørt råbet før. I 2017 fik fredericianerne at vide, at der var styr på økonomien, og at kassebeholdningen var robust. I valgåret 2021 hed budgettet »Fredericia i balance«, samtidig med at det selvsamme budget forudså en kasse på omkring 150 mio. kr. i 2024. Da regnskabet for 2024 blev gjort op, stod der 642 mio. kr. Prognosen ramte næsten en halv milliard ved siden af, og den ramte ved siden af i den retning, som dansk kommunaløkonomi systematisk rammer ved siden af i. Budgetloven straffer merforbrug og belønner forsigtighed, og derfor har landets kommuner siden 2011 år efter år brugt milliarder mindre, end de selv havde planlagt, mens kasserne voksede til rekordniveau. Så sent som i foråret udkom kommunens eget regnskab under overskriften »Vi passer på velfærden«. Otte måneder senere står borgerne foran en kurve mod afgrunden.

Sådan opstår fablens situation. Skiftende byråd har på skift råbt balance og råbt ulv, alt efter hvor i valgperioden man befandt sig, og hver gang med tal, der så autoritative ud på en skærm. Den borger, der tirsdag aften sad i byrådssalen og tænkte, at det her har jeg hørt før, er hverken kværulant eller konspirationsteoretiker. Vedkommende har bare en hukommelse.

Og her kommer fablens egentlige brod. For denne gang kan ulven være ægte. Ørsted-millionerne, som i årevis reddede prognoserne og fyldte kassen mere op end ventet, ventes nu at forsvinde helt. Kommunen ligger over medianen på syv af ni serviceområder, hvilket hverken Christiansborg eller økonomiaftaler kan bære skylden for. Der findes med andre ord et strukturelt problem, som fortjener at blive taget alvorligt. Faren er, at det drukner i ekkoet af alle de tidligere alarmer. Æsop vidste det for to et halvt årtusinde siden. Det farligste øjeblik i en landsby er det, hvor advarslen er sand, og troværdigheden er brugt op.

Derfor er opgaven for byrådet større end at finde 200 mio. kr. Byrådet skal genopbygge den tillid, som årtiers stop-go-fortællinger har slidt på. Det kunne begynde med tre ærlige øvelser. Læg frem, hvor præcist kommunens flerårsprognoser historisk har ramt, år for år, så borgerne selv kan veje kurven. Skeln åbent mellem den del af kassefaldet, der er politisk besluttet nedsparing af en historisk stor opsparing, og den del, der er ægte ubalance. Og fortæl vælgerne det samme før et valg, som forvaltningen fortæller byrådet efter det. Intet af dette koster en krone. Det koster kun den politiske bekvemmelighed ved at kunne skrue alvoren op og ned efter kalenderen.

Borgermødet var et godt første skridt, og Borgerdialogudvalget fortjener anerkendelse for at åbne regnearket for byens borgere. Men dialog er mere end formidling af kurver. Den dag, kommunen tør vise borgerne, hvordan den forrige kurve mod nul endte, vil landsbyen igen løbe op ad bakken, når der bliver råbt. Det kan vise sig at blive den vigtigste besparelse af dem alle.

123...1.618Side 1 af 1.618

Rådene advarer mod teknologi-strategi, men forvaltningen ændrer ingenting

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
POLITIK. Hvornår kan en skærm erstatte et besøg, og hvor går grænsen for, hvad teknologi skal overtage i plejen? Den type spørgsmål ligger under...

Tomme græsmarker bliver til kræmmerby igen: I aften skydes Gelsted Marked...

Druen er blevet Michael og Simones: Fredag inviterer de byen på...

FC Fredericia henter Superliga-angriber med fortid i udlandet

Uvelkomment besøg på båd i lystbådehavnen: Tyvene tog for sig og...