FHK-profil: Ikke vores bedste kamp

Af

-

23:50 - 18. april

Mads Kjeldgaard scorede selv fem gange, men kunne ikke forhindre, at Fredericia Håndboldklub lørdag tabte 34-32 hjemme mod Skjern i en kamp, hvor hjemmeholdet ifølge bagspilleren aldrig fik samlet spillet nok i begge ender.

Efter opgøret pegede han på, at FHK manglede de perioder, hvor både forsvar og angreb ramte samtidigt, og hvor holdet kunne hente de små ryk, der ofte afgør den slags kampe.

»Jeg synes ikke, vi spiller vores bedste håndboldkamp. Vi har svært ved at sætte perioder ind, hvor vi både får ramt godt forsvar og godt angreb på samme tid. Vi får aldrig de der momenter med flow, hvor vi lige henter 2-3 mål i streg. Det synes jeg, vi lider af i dag. Jeg synes, at vi laver lidt for mange fejl og brænder lidt for mange chancer,« siger Mads Kjeldgaard.

Han er til gengæld ikke enig i, at det nødvendigvis handlede om manglende energi fra start.

»Det er jeg nu ikke enig med dig i. Nogle gange synes jeg, at vi kommer frem til nogle okay situationer, hvor vi bare ikke får lavet mål, som vi har gjort i de tidligere kampe på vores lange skud.«

Kjeldgaard peger i stedet på, at forskellen lå i de afgørende sekvenser, hvor FHK ikke fik det udbytte, der skulle til for at vippe kampen over på egen side. Alligevel hæfter han sig ved, at holdet viste moral i anden halvleg og fik kæmpet sig tilbage i opgøret.

»Jeg synes, vi finder frem til det i anden halvleg og spiller ind i en bedre angrebskamp. Man mangler som sagt lige de der key-momenter til at få det til at lykkes med en sejr.«

Han mener samtidig, at der trods nederlaget var noget opløftende i måden, FHK holdt fast i kampen på.

»Man synes alligevel, at vi får vist en god moral i anden halvleg. Sådan en kamp som i dag, havde det været for tre måneder siden, så havde vi tabt med 10 herhjemme, og til sidst er vi jo tæt på at få lov til at stjæle point.«

I slutfasen blev der igen talt meget om kendelserne, men her var Kjeldgaard varsom med at konkludere for meget uden at have set situationerne igennem.

»Jeg har ikke så meget at sige til det. Jeg synes, det kommer måske til at fylde lidt for meget for os i dag, men når jeg ikke lige har set situationen, så synes jeg, det er svært at sige. Men i mit hoved synes vi, vi har slidt for nogle straffekast. Den sidste ved jeg ikke, om der er straffe på.«

Han sætter også ord på, hvordan den afsluttende kendelse kan opleves set fra banen.

»Når man går ud og ser en stregafslutning, kan du altid finde et riv i trøjen. Fordi det er der i alle situationer. Sådan har nogen har vi også, så der er noget at rive ved trøjen. Om det er nok til at skubbe Emil på 115 kilo af kurs, det skal jeg ikke kunne svare på.«

Nederlaget kom efter en uge, som ifølge Kjeldgaard langt fra havde været optimal. Han fortæller, at sygdom havde ramt truppen, og at flere spillere, inklusive ham selv, ikke havde kunnet træne frem mod kampen.

»Det er jo super frustrerende for os nu, og vi har haft en rigtig dårlig uge op til her, hvor der har været noget sygdom på holdet, og der har været en masse spillere, inklusive mig selv, der ikke kunne træne. Så vi har ikke haft en særlig optimal uge op til den her kamp. Ikke fordi det skal være nogen undskyldning, men det er selvfølgelig med til at gøre det hele lidt mere frustrerende.«

Samtidig erkender han, at det også er lettere at pege på de ydre omstændigheder, når man ikke selv leverer det ønskede niveau.

»Det er lettere at skyde skylden over på en dårlig uge, når man også præsterer dårligt. Så nu håber vi, at vi får en bedre uge næste uge, og så er vi klar til GOG lørdag.«

Selv om slutningen blev bitter i 32-34-nederlaget, er det netop de tætte afgørelser, han som spiller lever for.

»Det er jo noget, man altid synes er sjovt. Det er jo super sjovt at være foran med 10 mål, men pulsmæssigt og koncentrationsmæssigt og adrenalinmæssigt er det jo fedt at have helt tætte kampe, og at det bliver afgjort i sidste øjeblik. Det er jo noget, vi træner og lever for.«

Han ved også, hvor lidt der i sidste ende kan skille succes fra skuffelse.

»Det er jo altid sjovt at stå i de der momenter, hvor det hele bliver afgjort på en eller to bolde, at man har spillet de 60 minutter, og så er det de sidste 30 sekunder, som afgør, om det bliver en fest, eller det bliver lidt mere sure miner.«

Selv om nederlaget til Skjern kostede, er troen på slutspillet ikke forsvundet hos Kjeldgaard. Med tre kampe spillet og fire point på kontoen ser han stadig muligheder for, at FHK kan afgøre det selv.

»Jeg synes stadig, at vi har gode muligheder. Jeg tror, at havde du spurgt mig inden de tre kampe, havde vi stået med tre kampe og fire point, så havde jeg været meget tilfreds med det. At det så var den her i dag, vi havde regnet med, at vi måske skulle få to af de point, det er selvfølgelig lidt mere hårdt.«

Derfor er blikket allerede rettet mod næste hjemmekamp.

»Men egentlig er jeg meget positiv omkring slutspillet og har store forventninger til de næste kampe. Og vi kan stadig selv afgøre det med sejr, så det er dejligt.«

At næste opgør igen spilles på hjemmebane, ser han som en væsentlig faktor.

»Der er ingen tvivl om, at hjemmebane er en kæmpe boost for os. Som sagt spiller vi ikke verdens bedste kamp i dag, men alligevel taber vi kun med få mål til Skjern, som også er et rigtig godt hold. Det havde vi måske ikke gjort på udebane, og det er helt sikkert på grund af, at vi har hele hallen med os, og vi føler hele vejen, at vi har noget at kæmpe for. Der er ingen tvivl om, at det bliver super vigtigt for os lørdag mod GOG.«

FHK-truppen var hårdt ramt op til nederlag

Af

Patrick Viborg

-

23:07 - 18. april

0

FHK måtte lørdag se sig slået 34-32 af Skjern i en kamp, hvor hjemmeholdet aldrig for alvor fik angreb og forsvar til at ramme samtidig. Det var også den centrale pointe fra FHK-træner Jesper Houmark efter nederlaget i Middelfart Sparekasse.

Han pegede på, at Fredericia i perioder dækkede godt op, og i andre perioder fandt rytmen offensivt, men at holdet ikke fik de to dele til at smelte sammen længe nok til at vende opgøret.

»Det er jo, at vi i dag ikke spiller den bedste kamp i angreb og forsvar på samme tid. Der er perioder, hvor vi dækker godt op. Der er perioder, hvor vi spiller rigtig godt angreb. Men de fem mål, vi kommer bagud med i første halvleg på seks redninger i bunden, som jo ikke er gode redninger, men lige så meget os, der er skidt der, dem slider vi med at komme tilbage på,« siger Jesper Houmark.

FHK gik til pause bagud 18-14, og selv om holdet fik arbejdet sig tættere på efter hvilen, lykkedes det ikke at få vendt kampen helt.

»Så dækker vi godt op lige i starten af anden halvleg og kommer tilbage i kampen, men derfor må vi så ikke igen sætte til i angreb og ikke få effektiviseret det. Så sker det modsatte. Så mister vi lidt i forsvaret igen, og så spiller vi godt angreb igen. Vi formår ikke at sætte begge ender sammen godt på samme tid.«

Houmark afviser til gengæld, at det handlede om manglende tænding eller vilje fra spillerne.

»Det ved jeg ikke. Nej, jeg tror, at drengene er 100 procent klar og tændte. Det er jeg slet ikke i tvivl om, at de var og er, hver eneste gang vi spiller.«

FHK-træneren fortæller dog også, at ugen op til kampen ikke havde været optimal, og at sygdom i truppen havde præget forberedelserne frem mod opgøret.

»Vi var ti mand af dem, der skal spille kampen i dag, som trænede i løbet af ugen. Så det har selvfølgelig også en indflydelse på, hvordan den her kamp forløber. Det er jo også med til, at vi ikke rammer det, vi skal, og det er også derfor, FHK ikke spiller, som vi gerne vil.«

Han understreger samtidig, at det ikke skal bruges som en undskyldning, men erkender, at det har haft betydning.

»Der er mange momenter i det, men sådan er det for alle hold lige nu. De andre hold mangler også noget, så det vil jeg ikke bruge som undskyldning, men selvfølgelig influerer det på, at vi ikke rammer på samme måde, som vi gjorde de sidste to kampe.«

Undervejs i opgøret var der tydelig frustration over dommerlinjen, og også efter kampen lagde Houmark ikke skjul på, at han havde bemærkninger. Han vendte dog hurtigt fokus tilbage på sit eget hold.

»Jeg er lidt frustreret over, at jeg synes, at de måske ikke helt fordeler tingene ens i nogle situationer, men det er jo også ligeså meget en frustration, når vi måske ikke selv er skarpe nok. Lad os tage energien på holdet frem for dommerne.«

Selv om nederlaget på 34-32 til Skjern var et hårdt slag, ser Houmark fortsat muligheder for FHK i den tætte slutspilspulje. Derfor var meldingen efter kampen også, at der stadig er gode muligheder for at komme i semifinalen.

»Ja, de er stadig gode. Vi kan slå GOG på lørdag. Så står vi med seks point, GOG med tre og Skjern med to. Så kan vi håbe, at GOG slår Skjern på hjemmebane og taber til Aalborg. Så er vi i semifinalen.«

FHK kom ned på jorden

Af

Patrick Viborg

-

22:05 - 18. april

0

Fredericia Håndboldklub tabte 32-34 til Skjern Håndbold i slutspillet, hvor forskellen især blev skabt af Skjerns 14 redninger mod FHK’s syv samt store kamp fra Jon Lindenchrone og Marcus Midtgaard.

Der var flere øjeblikke, hvor det lignede begyndelsen på en vending, og der var også passager, hvor Fredericia Håndboldklub fik sat fart under kampen og fik hallen med sig. Men hver gang der åbnede sig en sprække, stod Christoffer Bonde i vejen, eller også fandt Skjern en ny løsning gennem Jon Lindenchrone og især Marcus Midtgaard. Derfor endte en kamp, som flere gange skiftede rytme, med et nederlag på 32-34 til FHK efter 14-18 ved pausen, og derfor stod følelsen tilbage af, at hjemmeholdet både blev ramt af egne fejl, for få redninger og en afslutning, der tippede væk i de afgørende sekvenser.

Kampen begyndte ellers med et billede, der kom til at gentage sig i forskellige afskygninger. Emil Bergholt scorede allerede efter 32 sekunder til 0-1, og FHK fik aldrig helt lov til at sætte sig tungt på åbningen. Kasper Palmar stjal ganske vist bolden fra Mads Bjergfelt, Mads Kjeldgaard fik udlignet til 1-1, og Pelle Segertoft sendte hurtigt FHK foran 2-1, men der var fra starten en uro i hjemmeholdets angreb. Palmar og Kjeldgaard åbnede med redninger imod sig, Marcus Midtgaard ramte stolpen, og kort efter kom Skjern på plads igen med både straffemål og stregspil, da først Jon Lindenchrone og siden Bergholt gjorde det til 4-2 samlet for gæsterne efter godt seks minutter.

Det var ikke, fordi FHK var helt væk i første halvleg. Palmar scorede to gange på gennembrud, Kjeldgaard fandt vej igen, og hjemmeholdet havde i perioder fart i bolden. Ved 4-5, 5-5 og senere 6-6 hang kampen stadig åbent, og der var momenter, hvor FHK’s angreb faktisk så ud til at have fundet en bedre rytme. Young satte et straffekast sikkert ind til 6-6, og Adam Ljungquist og Anders Kragh Martinusen kom senere ind og gav nye impulser. Men det centrale problem for FHK i den første halve time lå et andet sted. Christoffer Bonde samlede redninger op i et tempo, som FHK’s målvogtere ikke kunne svare igen på, og mange af afslutningerne fra hjemmeholdet blev i livebilledet også beskrevet som svage eller ukoncentrerede. Ved pausen var Bonde noteret for otte redninger mod FHK-keepernes tre, og det var det skæve regnestykke, der bar første halvleg.

Samtidig fik Skjern mere og mere ud af deres bedste våben. Marcus Midtgaard blev ved med at dukke op i rummene, og da han først havde scoret til 7-10 og siden 7-11 i det 16. og 17. minut, begyndte kampen at hælde. FHK havde ellers netop reduceret ved Martinusen til 7-9, men kunne ikke lukke ned i den anden ende. Young misbrugte siden et straffekast ved 7-11, og i stedet for et potentielt skifte i dynamikken fortsatte Skjern med at strække feltet. Simon Sejer Kristensen løb kontra til 8-12, Nazaré bankede 9-14 ind, og selv om Martinusen, Ljungquist, Young og Hübert holdt liv i FHK’s angreb, var afstanden hele tiden til stede. Ved 13-16 kom Young af sted på kontra efter en redning fra Sebastian Frandsen mod Bergholt, og i det øjeblik anede man et lille ryk. Men Lindenchrone scorede endnu en gang på straffe, Simon Sejer Kristensen lukkede halvlegen til 14-18, og FHK gik til pause med en kamp, der endnu ikke var væk, men allerede var gledet over i en kamp på Skjerns præmisser.

Første halvleg rummede også flere af de situationer, der skabte irritation i Fredericia-lejren. Sydavisens liveopdatering beskrev dommerlinjen i stærkt kritiske vendinger, blandt andet efter episoder med Hübert og en straffekendelse imod Martin Bisgaard, og det blev en understrøm i kampen, at utilfredsheden voksede, både på banen og omkring den. FHK fik desuden et mindre hak i strukturen, da Evgeni Pevnov blev udvist efter 21 minutter, og Jesper Houmark søgte efter løsninger med timeout efter 14:11 og igen med udskiftninger, hvor Martinusen og Ljungquist blev sat ind tidligt i forsøget på at ændre rytmen.

Efter pausen kom FHK ud med et behov for et hurtigt svar, men anden halvleg åbnede næsten som en kopi af første. Young brændte, Midtgaard scorede til 14-19, og kort efter kastede William Moberg bolden væk. Sådan blev afstanden ikke mindre, og da Midtgaard igen fandt vej til 16-20 efter Martinusens reducering til 16-19, blev det tydeligt, at FHK hele tiden spillede med en fejlmargin, der var blevet for lille. Martin Bisgaard holdt ellers hjemmeholdet inde i kampen fra sin venstre fløj, først med 17-20 og senere 21-24, 22-25, 25-28 og 27-28, og han endte med fem mål på fem forsøg. Han var en del af en fase, hvor FHK endelig fik løftet kampen ind i et mere levende og aggressivt spor.

Det var især omkring midten af anden halvleg, at kampen for alvor fik den nervøse energi, som kunne have båret FHK tilbage. Heieren reddede Lindenchrones straffekast ved 40:48, få sekunder efter at Skjern havde fået endnu et straffe. Det var en reel mulighed for at få bygget videre på Kjeldgaards reducering til 19-22, og kort efter fulgte Ljungquist op med et sikkert straffemål til 20-23, mens Senjamin Buric samtidig fik en udvisning. Hallen var tændt, og i liveopdateringen blev der noteret både om tryk på dommerne og om, at tændingen i kampen nu lå til FHK’s fordel.

Men her lå også kampens store paradoks. For hver gang FHK fik fat, fik Skjern svar. Lindenchrone gjorde det til 20-24 og 21-25. Bisgaard reducerede, men Lindenchrone fortsatte med at score. Kjeldgaard holdt liv i det med 23-26, men Bergholt svarede igen til 23-27. Houmark tog timeout ved 44:07, og senere igen ved 47:45, mens FHK også forsøgte sig i 7 mod 6. Det blev dog i livebilledet beskrevet som uden effekt, og et presset stående skud fra Moberg blev et billede på, at løsningerne ikke kom rene nok frem. Når FHK dækkede op, var det i perioder for åbent, og når de angreb, blev afslutningerne for ofte en gave til Bonde eller senere Kristian Zetterlund.

Alligevel kom den sene fase til at leve, fordi FHK trods alt blev ved. Martinusen scorede til 24-27, Bisgaard og Moberg satte yderligere tryk på med 25-28 og 26-28, og da Bisgaard løb kontra til 27-28 efter 51:09, eksploderede hallen ifølge liveopdateringen. Det var kampens stærkeste FHK-moment. Frandsen havde netop taget en redning, Moberg havde scoret på kontra, og Skjerns angreb var for en stund under det pres, FHK længe havde ledt efter. Her var kampen helt åben igen.

Men i stedet for den egentlige udligning kom det, der blev afgørende. Lindenchrone satte en dæmper på med endnu en scoring, og kort efter fulgte et straffemål til 28-30 i en situation, hvor Pelle Segertoft samtidig fik to minutters udvisning. I liveopdateringen blev kendelsen beskrevet som håbløs set fra pressepladserne, og den episode kom til at stå som et vendepunkt i den sidste del af kampen. For FHK fik ganske vist reduceret igen ved Ljungquist på straffe til 29-30 og ved Kjeldgaard til 30-31, men Skjern havde hele tiden et svar. Lindenchrone scorede til 30-32, Midtgaard til 30-33, og selv om Ljungquist reducerede på straffe til 31-33 og Young kort efter gjorde det til 32-33 med 42 sekunder igen, nåede FHK aldrig helt op.

Afslutningen blev dramatisk og rodet. Skjern tog timeout med 28 sekunder tilbage. Frandsen stod en redning i det sidste minut, men der fulgte videokig og usikkerhed om en mulig scoring eller et straffekast, før der til sidst blev dømt straffe. Lindenchrone scorede til 32-34 ved 59:51, og i kampens sidste angreb blev Youngs afslutning reddet af Bonde ved 59:59. Dermed var kampen slut, og dermed stod resultatet fast.

Dermed kom FHK ned på jorden efter sejre i de to første slutspilskampe, og alt er åbent med fire kampe tilbage. Næste gang FHK skal i kam på lørdag, hvor GOG venter på hjemmebane.

Live: FHK jagter kursen mod semifinalen

Af

Patrick Viborg

-

17:30 - 18. april

0

Det kører for FHK, der har gode kort på hånden i forhold til at komme i semifinalen. Dagens opgave står på Skjern hjemme i Middelfart Sparekasse Arena, hvor vi er til stede og liveopdaterer fra opgøret.

Valgaftenen på Christiansborg 2026 – 1. akt – iscenesættelsen

Af

Erik Schwensen

-

17:15 - 18. april

0

POLITIK. På valgdagen den 24. marts 2026 tog to af AVISENs redaktører til Christiansborg for at opleve, observere, dokumentere og rapportere fra valgaftenen på Borgen. Mens regeringsforhandlingerne stadig er i sine indledende faser i kølvandet på valgets resultat og dets efterdønninger, er der nu tid til at reflektere over valgaftenens forløb, indhold og indtryk, som vi i dag står tilbage med fra denne »festaften« for demokratiet. Og der er mange interessante iagttagelser at komme ind på. Det er blevet til en artikelserie i tre akter, for at blive lidt længere i dramaturgimetaforen fra tidligere samfundsanalyser. Her kommer 1. akt, som vi har valgt at kalde, cscenesættelsen.

Ankomsten

Turen over Lillebæltsbroen, Fyn, Storebæltsbroen og Sjælland foregik i let regn sidst på eftermiddagen d. 24. Trafikken var flydende, og med en enkelt kaffepause undervejs nåede vi ind i hovedstaden Københavns centrum kl. ca. 18.30. Valghandlingen var stadig i gang frem til kl. 20. For at være på den sikre side parkerede vi bilen tæt ved Politigården. P-skiven blev sat og elektronisk registreret. Fotoudstyret blev taget ud af bilen og fordelt, og vi begyndte vandringen mod Borgen. Den lette regn var stilnet af, og gåturen gik gennem et øjensynligt helt normalt bybillede for en storby.

Via Niels Brocks Gade, forbi Glyptoteket på venstre hånd, nåede vi frem til Christiansborg, drejede til venstre ad Frederiksholms Kanal og til højre ad Vindebrogade langs Thorvaldsens Museum og Christiansborgs Slotskirke, forbi rytterstatuen af Kong Frederik 7. på Christiansborgs Slotsplads, som ses til helt venstre i nedenstående billede.

Christiansborg Slotsplads med Rytterstatuen af Kong Frederik d. VII helt til venstre i billedet. Foto: AVISEN

ørst her konstaterede vi, at noget ikke var, som det plejer at være på en normal tirsdag i marts. Hen imod indgangen til Rigsdagsgården var der en let strøm af velklædte mennesker, og dele af politiets ryttersektion var placeret ved indgangen til Rigsdagsgården. Sammen med flere bevæbnede, gående politifolk overvågede de pladsen og situationen. Vi følte os helt trygge.

Den traditionelle opstilling af pressefolk, sikkerhedsfolk og folketingsbetjente på hovedtrappen foran indgangen til Christiansborg var for længst på plads. De særligt indbudte (VIPs) var så småt på vej op på Borgen. Vi skulle dog ind ad sideindgangen (»køkkendøren«) til højre for hovedindgangen. Her blev vi mødt af en venlig folketingsbetjent, som tjekkede vores pressekort, guidede os ind til sikkerhedstjekket og ønskede os en god aften. Sikkerhedstjekket var omhyggeligt og bestemt. Alt skulle tjekkes, og intet blev overladt til tilfældighederne. Jeg selv kom først »ren« igennem scanneren 3. gang, stadig under en venlig, præcis og bestemt, men også humørfyldt sikkerhedsvejledning af et yderst professionelt sikkerhedspersonale. En meget god og betryggende oplevelse, som holdt ved hele aftenen overalt, hvor vi så folketingsbetjente og sikkerhedspersonale involveret.

Vi var nu ankommet backstage i forhold til publikum ude bag de mange tv-skærme og kanaler rundt omkring i landet. I garderoben, som mindede mig om en miniudgave af hovedbanegårdens garderobe, efterlod vi overtøj og det fotoudstyr, som vi umiddelbart ikke skulle bruge under 1. akt.

Iscenesættelsen

Vi bevægede os herefter op ad den smalle trappe til Forhallen, »hovedscenen« og til »de 5 mindre scener«. For kun 5 af de 12 opstillede partier havde valgt at indrette »valgfest« i nogle af de større sale/lokaler på Borgen. Socialdemokratiet i Fællessalen, Venstre i Landstingssalen, Danmarksdemokraterne i lokaler ved siden af Snapstinget, Borgernes Parti i Snapstinget og Dansk Folkeparti nærmest symbolsk, som valgets store sejrherre, i party-telt i Indre Gård. De 7 andre partier var ikke på Christiansborg denne aften. De havde valgt at holde valgfest andre steder i København, hvilket satte en underlig dæmper på udfoldelsen af demokratiets festdag på tværs af partiskel i magtens centrum, Christiansborg. Dette blev senere understreget af aflysningen af den traditionelle partilederdebat efter valgresultatets offentliggørelse. »Forestillingen« var reduceret og delt ud på endnu flere scener i forhold til tidligere.

Folketinget angiver på deres hjemmeside, at »omkring 2500 gæster og pressefolk deltog i den traditionsrige valgaften« på Christiansborg. Ca. 500 pressefolk var akkrediteret, heraf ca. 20 udenlandske medier.

Forberedelserne har været omfattende for de mange forskellige aktører, der har været involveret heri. Cirka 130 medarbejdere fra Folketingets Administration var på arbejde og hjalp med den praktiske afvikling. Hertil kom øvrigt sikkerhedspersonale, politi, beredskab og andre betydningsfulde myndigheder, som skulle sikre, at alt foregik i et elegant styret kaos med nøje indøvede og koordinerede adfærdsmønstre, som jeg vender tilbage til i 2. akt, Opførelsen, Et bevidst styret kaos.

De danske medier var naturligvis talstærkt til stede. DR var dog kun til stede i form af mindre tv-teams og bevarede sin hovedbase på hjemstationen. TV2 sendte derimod direkte fra det etablerede studie i Vandrehallen hele valgaftenen. Dette gav en unik lejlighed til at studere TV2s backstage, både når »skuespillerne« (tv-værterne og kommentatorerne) var på live og ikke var på.

Back Stage TV2 på Valgaftenen d. 24. marts 2026. Foto: AVISEN

Det asymmetriske informationsspil, som Erving Goffman omtaler i sin Impression Management teori (se tidligere artikel om ”Masker og Magt bag kulissen”), og de fem karakteristiske hemmelighedstyper, som foldede sig ud Back Stage, var synligt for alle 2500 gæster hele aftenen.

Her skete der mange maskeskift, ingen nævnt, ingen glemt. For en af de sorte eller måske strategiske hemmeligheder mellem pressen er, at man ikke sætter fokus og/eller stiller skarpt på pressen, når den samlede forestilling går i luften. Her lægger der sig et usynligt tæppefald mellem front stage og en fiktiv back stage, som også understøttes af andre uskrevne regler. Regler som i et vist omfang tilgodeser den enkelte journalist og fotograf rimelige arbejdsbetingelser (mulighed for spørgsmål, fotos m.v.), hvis man selv overholder disse. Denne usynlige selvjustits blandt pressen er med til at understøtte iscenesættelsen af hele forestillingen, selv om det ikke umiddelbart ser sådan ud, når forestillingen for alvor går løs. Det vender jeg tilbage til i 2. akt.

En forholdsvis ny hovedaktør, »influencerne«, var stærkt dominerende denne gang, både front stage og back stage. Et hav af mobiltelefoner, smartphones og alle mulige typer af kameraer var på arbejde hele valgaftenen. Og det gjorde, at der i forhold til tidligere ikke kun afspillede sig forestillinger fra »gammelmedierne« og de lokale tv-stationer, men fra et hav af miniforestillinger med hver sin vinkel og hvert sit indhold, aktører og tilskuere. Et multiplum af interrelaterede forestillinger, et ægte totalteater.

Et multiplum af interrelaterede forestillinger. Udarbejdet af Erik Schwensen

Så var der naturligvis også politikerne og de politiske embedsfolk, spindoktorerne og hjælperne, samt ikke mindst repræsentanter fra ungdomspartierne, der var tildelt og spillede helt særlige roller i forestillingen. Politikergruppen bestod både af de politisk opstillede kandidater, netop afgåede og tidligere folketingsmedlemmer, som blev draget af »savsmuldet i manegen«, og den helt særlige stemning og specielle spænding, der var på spil for den enkelte opstillede folketingskandidat, »Bliver jeg valgt eller vraget?«.

Her ankommer tidl. Skatteminister og Folketingsmedlem, Karsten Lauritsen. Foto: AVISEN

Først langt henne i valgfesten, og for manges vedkommende først dagen efter, når mandaterne er talt op og det enkelte folketingsmedlem er fundet, sker forløsningen, »Jeg kom ind«, eller nedturen, »Det gik ikke«. Det er svært for os andre, udenforstående, at forestille os, hvilke vilde tanker og følelser der løber igennem den enkelte kandidat sådan en aften. Jeg kommer til at tænke tilbage på kommunalvalget i november sidste år, da den daværende borgmester Christian Bro ude på Fredericia Gymnasium nævnte navnene på de 21 kommunalbestyrelsesmedlemmer, der var valgt ind for den kommende valgperiode. Her så jeg glimt af en tilsvarende forløsning eller nedtur. Vi bør derfor hylde alle, der stiller sig til rådighed for vores demokrati og gør en enestående indsats, nogle gange forgæves. Det er vi ofte tilbøjelige til at glemme.

En af AVISENs udsendte redaktører, Erik Schwensen. Foto: AVISEN

Også AVISENs to redaktører var velforberedte og havde strategien klar til at glide ind i hovedforestillingen. Selv om vi kun udgjorde under 0,1 % af det samlede antal aktører, ønskede vi at få gode observationer og reportager med hjem. Vi foretog efter ankomsten til Christiansborg derfor en taktisk og strategisk rekognoscering rundt på Borgen for at lokalisere hotspots (partiernes og de forskellige mediers lokationer) og kontakte nogle af de lokalt opstillede kandidater fra Fredericia, som var på Borgen. Vi aftalte mødesteder for interviews. Mere tilfældige samtaler med kendte politikere fra tidligere møder/interviews blev også gennemført. Derudover fastlagde vi tre forskellige mødesteder på Borgen, hvis vi blev væk for hinanden under selve forestillingen. Undervejs begyndte vi at aflæse de adfærdsmønstre, som de forskellige centrale aktører udviste, for vi skulle være helt klar, når selve hovedforestillingen begyndte.

Mens vi venter på partilederne – Christiansborg Forhallen. VIDEO: AVISEN

Og her slutter 1. akt, og 2. akt, »Opførelsen«, kan begynde og kommer i næste artikel.

…… to be continued …… læs indtil da nedenstående baggrundsanalyse.

Masker og magt bag kulissen

Spritbilist anholdt i Fredericia midtby

Af

Andreas Andreassen

-

10:14 - 18. april

0

En patrulje bragte fredag aften klokken 20.10 en bil til standsning i Fredericia midtby. Føreren, en 52-årig mand uden bopæl i Danmark, viste sig at have drukket alkohol over det tilladte. Han blev anholdt på stedet, og politiet afventer nu promilleresultatet.

Det oplyser vagtchef Torben Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.

Storesøster og lillebror i samme hal: For Janni og Mike blev FHK en måde at mødes på

Af

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

-

19:00 - 17. april

0

FRIVILLIGHED. Janni Rasmussen meldte sig som frivillig i 2019, dengang FHK var på vej mod ligaen. Klubben havde sat en annonce ind, hvor de søgte folk til de forskellige områder omkring hjemmekampene, og hun tænkte, det lød hyggeligt. Noget ved det ramte en streng, der havde været spændt i forvejen. »Jeg har altid godt kunnet lide det der med at gøre noget i fællesskab. At man kan løfte i flok og gøre noget sammen. Og så møde andre typer end dem, man lige færdes med til daglig. Den nysgerrighed på andre mennesker,« siger hun.

Siden er det bare fortsat. Ingen stor beslutning undervejs, ingen særlig dag, hvor det blev vigtigt. Bare en vane, der voksede sig fast. I dag står hun for det meste i ADP Loungen, hvor sponsorer og gæster mødes før og efter kampene. Der er hun værtinde, sørger for, at service og stemning hænger sammen, holder øje med de mange små ting, der tilsammen afgør, om folk går hjem med en god fornemmelse. »Vores sponsorer synes, det er et fedt sted at komme. Der er en god service, og de bliver mødt af nogle glade og servicemindede frivillige. Det er vigtigt for mig,« siger hun.

Lillebroren kom til

Janni og Mike er atten år fra hinanden. Efternøleren, kalder hun ham. De er begge to det, hun selv kalder »rigtig meget frivillige«, og det er ikke tilfældigt, at de begge to er havnet i den verden. »Jeg tror nok, det er mig, der har puttet ham lidt ind i den verden,« siger Janni med et smil i stemmen.

Mike fortæller det mere ligefremt. En dag spurgte Janni, om det ikke var noget, de skulle gøre sammen. »Jeg sagde, det kan vi da godt prøve, og så prøvede vi det, og så var det mega fedt,« siger han.

Det begyndte også for omkring seks år siden, før FHK rykkede op i ligaen. Siden er Mike blevet en af dem, der kan sendes derhen, hvor der er brug for hænder. Oftest står han i loungen ved siden af søsteren, men han har også stået som maskot, siddet i billetsalget og hjulpet i baren. Det er blevet en del af ham. »Jeg er sådan en, der godt kan blive sendt lidt rundt,« griner han.

At gøre en forskel

For Mike handler meget af det om, hvad det frivillige arbejde giver. Både ham selv og dem, han er frivillig for. »Det betyder rigtig meget for mig at gøre en forskel for andre mennesker,« siger han.

Det er noget, han er kommet frem til over tid. En retning, der har tegnet sig af sig selv, efterhånden som han har prøvet det. Han peger på noget grundlæggende ved selve princippet. At det er frivilligt, og at man gør det af lyst. »Det fedeste ved det frivillige arbejde er, at man gør det af lyst. Man får ikke løn for det, men man gør det, fordi man vil. Det driver mig rigtig meget.«

Og så er der fornemmelsen af at høre til. Det er den, han vender tilbage til, når samtalen drejer ind på, hvad det betyder for ham personligt. Hjemmet kan hurtigt blive for stille. »Jeg er sådan en, der godt kan blive lidt ensom, hvis jeg bare sidder derhjemme og kigger ind i væggen. Men når jeg er ude og lave noget sammen med andre folk, så hører jeg til noget.«

Janni genkender det, men fra sit eget sted i livet. Hos hende handler det mere om at komme væk fra en lang arbejdsdag. Hun taler om det som energi, og at komme op og være noget andet, når hovedet er fyldt af det, man har lavet i timerne før. »Man bliver nulstillet på en måde. Og så kommer man hjem som en bedre version, end hvis man bare var taget direkte hjem fra arbejde,« forklarer hun.

En måde at ses på

Så er der det med søskendeforholdet. For Janni, der har voksne børn i Aarhus og en travl hverdag, er frivilligheden i FHK blevet en af de måder, hun kan være sammen med sin bror på. Lettere end de fleste andre. De behøver ikke at aftale det langt frem, og de behøver ikke at rydde en aften i kalenderen. Kampene er der, opgaverne er der, og så er de der begge to. »Det er en god måde at få ses på. Vi er begge to travle, så det der med, at vi kan ses på den måde og være sammen på den måde, det synes jeg, er hyggeligt,« fortæller Janni.

Mike deler den fornemmelse. Det betyder noget for ham, at han kan være sammen med søsteren på den måde. »Jeg synes, det er hyggeligt at arbejde sammen med min søster.«

Storesøster og lillebror i røde FHK-trøjer på vej til kamp. Foto: Privatfoto

Samtidig er der noget ved selve rammen, som han sætter pris på. Hele flokken af frivillige, der kommer ind og arbejder side om side et par timer, før de går hver til sit igen. »For mig er noget af det vigtigste, at jeg ser min søster i en travl hverdag. På den måde ser vi hinanden. Men jeg ser også de andre frivillige på den måde, og det er også hyggeligt,« siger han.

Til dem, der overvejer det

Begge anbefaler det uden tøven.

Mike holder det enkelt. For ham ligger værdien i selve frivilligheden, i at komme et sted, hvor folk er samlet om noget, de har valgt at bruge tiden på. »Man skal gøre det, fordi man har lyst, og fordi man godt kunne tænke sig at være en del af et fællesskab, der arbejder hen mod en fælles ting. Jeg har aldrig fortrudt nogen af de steder, jeg har været frivillig. Det er bare en anden følelse, end hvis man går på arbejde med sine kollegaer,« siger han.

Janni peger på noget andet, det, hun selv oplever i FHK. Det praktiske, men også det, der ligger bagved. For frivilligheden kommer ikke af sig selv, den skal også mødes af en klub, der kan tage imod. »Det giver så meget, både socialt og i energi. I FHK bliver vi behandlet rigtig godt som frivillige. De sørger for mad, drikkevarer og ture, og man kan få en billet, hvis man vil ind og se en kamp. De er gode til at få os til at føle os værdsat,« slutter hun.

FHKs næste hjemmekamp spilles lørdag den 18. april mod Skjern Håndbold. Janni står formentligt i loungen. Mike gør også, medmindre han bliver sendt et andet sted hen. Det bliver han som regel.

Kampklædt politi rykkede ind i hus – én person anholdt

Af

Andreas Andreassen

-

17:16 - 17. april

0

Opdateret fredag aften.
Fyns Politi har fredag klokken 15.45 anholdt en person i Middelfart efter en politiforretning, hvor kampklædte og bevæbnede betjente rykkede ind i et hus på Øresundsvænget. Politiet har været til stede på adressen siden middag.

Politiet kan af hensyn til tavshedspligten ikke oplyse, hvad politiforretningen har vedrørt. Ingen borgere har været i fare.

Politiet vil være til stede i Middelfart et par timer endnu, men har ikke yderligere oplysninger i sagen.

Det oplyser Fyns Politi fredag den 17. april.

Optakt: To sejre, fire point. Nu kan FHK sætte sig selv i en position, holdet ikke har stået i længe

Af

Andreas Andreassen

-

15:42 - 17. april

0

Der er noget særligt ved at gå ind i en kamp med regnestykket i hovedet. Ikke det store, men det små. Det, der begynder med en sejr lørdag aften og slutter med, at man selv kan sætte sig ned og se, hvad de andre gør.

Det er dér, Fredericia Håndboldklub står, når Middelfart Sparekasse Arena lørdag den 18. april klokken 18 åbner dørene til tredje runde af slutspillet i Bambuni Herreligaen.

To kampe, to sejre. Fire point. En andenplads. Og en modstander, der endnu ikke har hentet point i slutspillet.

Efter sejren i Arena Svendborg formulerede Jesper Houmark regnestykket åbent: »Det kan også være, at det er nok at vinde én kamp mere.« Hvis FHK tager Skjern lørdag, har holdet tre sejre efter tre kampe og kan i resten af slutspillet vente på, hvad Aalborg gør. Det er en position, FHK ikke har stået i længe.

Skjern Håndbold kommer til Fredericia med det modsatte udgangspunkt. To nederlag, nul point, og et slutspil, hvor hver kamp begynder at ligne den sidste chance. Truppen har klassen: Christoffer Bonde i målet, Emil Bergholt på stregen, Mads Mensah i bagkæden med den internationale erfaring. Det er et mandskab, der kan tvinge enhver kamp ind i sit eget tempo, hvis man lader det.

Derfor bliver det heller ikke det samme Skjern, der kom til kort i grundspillet. Det bliver et hold, der spiller med ryggen mod væggen, og det er ofte dér, Skjern er sværest at have med at gøre.

Hos FHK handler det om at holde fast i det, der har virket. Defensiven mod GOG var et stykke arbejde, hvor rækkefølgen af dueller blev vundet frem for enkeltaktioner. Og så var der Sander Heieren. Målmanden, der voksede, da kampen bad om det, og fyldte målet, da GOG nærmede sig. Han har en måde at tage kampens temperatur på, der har givet FHK et nyt fikspunkt at spille omkring i slutspillet.

Kristian Hübert Larsen formulerer det sådan:

»Jeg tror, det bliver en hård og fysisk kamp med to hold, som ønsker at stå stærkt defensivt og sætte tempo den anden vej. De tidligere opgør har været meget lige, så vi forventer en hård og tæt kamp. Vores fokus er på at stå godt i defensiven, så vi kan udnytte vores hurtige tempo i den anden ende, nøjagtigt som vi har spillet i de seneste kampe. Vi har været inde i en god rytme i de seneste par kampe og vi glæder os til endnu et opgør hjemme i hulen.«

Netop hulen er værd at dvæle ved. For bare halvanden måned siden var Middelfart Sparekasse Arena et problem. Fire hjemmebanenederlag i træk, ni point i ti hjemmekampe, et fort der var faldet sammen på det værst tænkelige tidspunkt af sæsonen. Så kom Aalborg-kampen. 41-36 mod forsvarende mestre, efter at have været bagud ved pausen. Hulen er tilbage.

Tilbage er kun spørgsmålet om, hvad det ene point kan åbne for. Ikke en semifinale endnu. Men en position, hvor holdet selv har nøglen.

AVISEN er live lørdag fra klokken 17.45.

Talstærkt og bevæbnet politi på Øresundsvænget i Middelfart: Ambulance på stedet

Af

Thea Dyhrberg

-

13:11 - 17. april

0

KRIMI. Fyns Politi undersøger fredag en hændelse på Øresundsvænget i Middelfart. Politiet er talstærkt og bevæbnet til stede. På lokationen holder også en ambulance.

Vagtchefen hos Fyns Politi bekræfter over for Middelfart AVISEN, at politiet er til stede i stort antal, og at der holder en ambulance på stedet. Politiet kan dog ikke sige mere om hændelsens karakter for nuværende.

Meldingen fra Øresundsvænget kommer efter flere urolige uger i Middelfart. I sidste uge blev en 41-årig kvinde fundet dræbt ved Hans Bangsvej, og en 19-årig mand er sigtet for drabet. Så sent som i går var politiet igen massivt til stede i byen, denne gang i Skrillinge, hvor to personer blev anholdt.

Sagen opdateres.

FREDERICIA

Ankomsten

Iscenesættelsen

Lillebroren kom til

At gøre en forskel

En måde at ses på

Til dem, der overvejer det