Middelfart har nu en ny borgmester og en ny politisk konstruktion. Stemmerne er talt, kæden er lagt, og ordene i salen var præget af samarbejde, fællesskab og en ambition om at komme videre. Det er forståelige hensigter. Men før nogen med troværdighed kan tale om at se fremad, er der én opgave, som ingen i byrådet kan springe over: at se borgerne i øjnene.
Magtskiftet var legitimt i parlamentarisk forstand. Det var ikke legitimt i vælgernes bevidsthed. Det er forskellen på jura og demokrati – og det er i dét spændingsfelt, tillid enten opstår eller forsvinder. Forløbet i Middelfart har efterladt mange borgere med et ærligt spørgsmål: Hvordan kunne et så tydeligt valgresultat ende et andet sted? Det spørgsmål blev aldrig besvaret i valgkampen, og det er stadig ubesvaret i dag.
Derfor er det heller ikke nok, at politikerne nu erklærer sig klar til samarbejde. Dialogen internt i byrådet kan være så positiv, som den vil, men den må ikke stå i stedet for en forklaring udadtil. Den brede konstellation hviler på et brud, som borgerne stadig forsøger at forstå. Den forståelse er afgørende. Et demokrati kan kun fungere, når befolkningen oplever sammenhæng mellem det kryds, de sætter, og den kurs, der føres.
Dette ansvar ligger hos alle, der nu udgør flertallet, uanset hvilket parti de kommer fra. At kræve en forklaring er ikke at dyrke konflikt; det er at insistere på det mest basale princip i et repræsentativt demokrati: at magt skal kunne forklares.
Derfor er opgaven for det nye byråd både enkel og vanskelig. Enkel, fordi borgerne kun ønsker én ting – at blive behandlet som myndige mennesker. Vanskelig, fordi forklaringerne ikke nødvendigvis er behagelige at give. Men der er ingen vej uden om. Man skylder det de vælgere, der stemte i god tro. Man skylder det de unge, der nu spørger, om deres stemme overhovedet gør en forskel. Og man skylder det den demokratiske kultur, som alle politiske aktører bør værne om, uanset hvor de sidder i salen.
Når støvet har lagt sig, begynder det egentlige arbejde. Først når borgerne har fået svar, kan byrådet med troværdighed tale om samarbejde, retning og udvikling. Det er ikke et ritual. Det er en forudsætning.
Mandag den 8. december klokken omkring 16 er byrådssalen i Middelfart præget af en koncentreret stilhed, da navnet bliver råbt op. Stemmer tælles, blikke mødes, og på få sekunder står det klart: Anders Møllegård er kommunens nye borgmester. Det markerer afslutningen på et tumultarisk politisk forløb, men også begyndelsen på en periode, hvor et samlet byråd nu skal bevise, at en bred konstellation kan blive til bredt samarbejde.
Selv sætter Møllegård ord på det med en blanding af lettelse og ydmyghed. »Det er jo sådan lidt en forløsning. Der er ingen tvivl om det. TV2 har dækket det fint herude, så de ved, at det har været lidt turbulent. Så det her med, at jeg kan sætte to streger under og have 25 mand, der har bakket op, det er en forløsning. Og jeg synes faktisk også, at det er super.«
Da hans navn blev nævnt, og han trådte frem, ændrede stemningen sig. Et øjebliks koncentration, en stilhed, der nærmest forplantede sig i rummet. »Folk havde sådan lidt en spændende stemning, det kunne man mærke. Nu har jeg jo udtalt, at jeg er sportsmand, så jeg har fået en medalje før. Man har jo det der med, at man står og tænker: Okay, det her er alligevel ret stort. Det er faktisk svært at sige et ord. Man er glad og stolt og ikke mindst meget, meget ydmyg.«
Ydmygheden var også tydelig i den tale, han holdt kort efter, da han modtog borgmesterkæden. »Jeg er dybt taknemmelig for den her brede konstituering, som nu har peget på mig som formand. Forhandlingerne har foregået med stor respekt og seriøsitet, og det vil jeg gerne takke jer alle sammen for, at det har kunnet lade sig gøre. Vi har et fælles ønske, og vi vil gerne det bedste for Middelfart Kommune.«
Spørgsmålet er nu, hvordan samarbejdet bliver i praksis efter et forløb præget af uenighed og overraskelser. Møllegård ser muligheder, ikke barrierer. »Det er i hvert fald det, vi har aftalt – at vi vil det bedste for Middelfart. Jeg har det her med fællesskab, og det fylder allermest for mig. Det her med, at vi har kunnet samle 25, så tænker jeg, at vi alle sammen vil det bedste.«
Han ved, at ikke alt glemmes over natten, men han oplever en kultur, hvor man både kan samarbejde og bevare et glimt i øjet. »Jeg har ikke haft nogen problemer med at lave samarbejde. Det har været positivt og seriøst hver gang. Selvfølgelig ved jeg godt, at der er sket noget, som de ikke kan glemme. Det er gamet. Men jeg synes, der er en god stemning. Folk smiler og griner, og man kan godt gå og drille hinanden. Der er ikke én, der ikke har været hen og give ham et kram og sige, at det her skal nok gå godt. Vi arbejder sammen om det her.«
Som ny borgmester vil Møllegård sætte en retning, der både rækker indad mod byrådet og udad mod borgerne. »Der er ingen tvivl om, at der er kommet en anden en, der sidder i førerhuset, og den person har motivationen. Men vi har jo lavet det her forståelsespapir. Jeg vil gerne byde hele byrådet ind. Vi har en mission: Vi vil gøre Middelfart til et sted, hvor folk kan leve højt og godt i en attraktiv kommune. Og jeg tænker, at alle har noget at byde ind med. Det er noget, vi skal i gang med som det allerførste. «
Med det tager Anders Møllegård hul på en opgave, der bliver både politisk og praktisk. Byrådet skal bevise, at løftet om fællesskab kan omsættes til handling. Og borgerne skal kunne mærke, at et bredt flertal også kan skabe en tydelig retning.
Det er en træt, men kontrolleret Johannes Lundsfryd, der sætter ord på dagene efter det mest opsigtsvækkende kommunale magtskifte i nyere Middelfart-historie. Et valg, der i første omgang sendte Socialdemokratiet markant forrest som kommunens største parti – for siden, gennem en konstellation få havde forudset, at ende med et politisk jordskælv og et helt andet borgmesterkontor end vælgerne troede, de åbnede døren til.
Lundsfryd lægger ikke skjul på sin grundfølelse. »Jeg har en grundlæggende følelse af, at borgerne har lidt vildt lidt. Det må man jo bare tage til efterretning, for jeg kan ikke gøre meget ved den situation,« siger han.
Men bag den disciplin, der følger med titlen som afgående borgmester, ligger et andet og større anliggende: tilliden. Den mellem borgere og politisk system. Den mellem partier. Den mellem mennesker, der skal kunne samarbejde – også når tilliden er blevet testet til bristepunktet.
Unge spørger, om deres stemme overhovedet betyder noget
For Lundsfryd er det især mødet med de yngre vælgere, der har gjort indtryk de seneste uger. »Jeg har talt med masser af særligt unge mennesker. De spørger: Kan det nu være ligegyldigt, hvordan vi sætter vores kryds? Hvordan sikrer vi os, at det her ikke sker igen? Mange har oplevet en ligegyldighed – at man ikke tager alvorligt det, de kommer med. Det har været en meget trist oplevelse,« siger han.
Spørgsmålene er hverken tilfældige eller isolerede. De går direkte ind i den demokratiske nerve, der binder en kommune sammen. Når vælgernes mandat i praksis flyttes efter valgaftenen, begynder fundamentet at ryste – uanset hvor parlamentarisk legitimt det måtte være. Det er, siger Lundsfryd, »vores lokale demokrati, der har fået en risiko.«
Et samarbejde, der skal fungere – men ikke kan glemmes
Uanset den politiske turbulens er virkeligheden nu, at Middelfart har fået en ny borgmester, et nyt flertal og et arbejdsfællesskab, der skal bære kommunen sikkert videre.
Men sporene er tydelige.
»Det har sat lidt skår. Vi kender alle fra privaten, at det er nemt at nedbryde tillid, men ekstremt svært at opbygge den igen. Jeg tror ikke, der er nogen, der har glemt, hvad der er sket. Men derfor kan man godt have en professionel arbejdsrelation,« siger Lundsfryd.
Det professionelle er nødvendigt, konstaterer han nøgternt. For opgaven er større end personlige relationer.
»Uanset hvordan det ellers måtte være, så har vi en opgave, der skal løses. Og den tager vi på os.«
Socialdemokratiets ansvar – og vælgernes mandat
Selv uden borgmesterposten står ét faktum tilbage: Socialdemokratiet fik ved kommunalvalget et suverænt mandat fra vælgerne.
»Der er 7.474 mennesker, der har stemt på en socialdemokrat. Vi er det klart største parti i byen – næsten hver tredje vælger. Det fører også et ansvar med sig for at tage ansvar for, hvordan vi skal udvikle os,« siger han.
Det ansvar vil han fortsat løfte, nu fra en anden position end borgmesterkontoret.
Fremtiden: En strategi, der fortsætter – og en opposition uden linje
Når han ser fremad, er det med en vis undren over, hvor kommunen egentlig er på vej hen politisk.
For mens Socialdemokratiet gennem valgkampen holdt fast i en strategi med vækst, udvikling og tilflytning som motor for at beskytte velfærden, oplevede han ingen klar modstrategi fra de partier, der nu sidder på magten.
»Jeg synes, vi formåede at tegne et billede af, hvilken retning vi ville. Det er den retning, vi har haft de seneste otte år: udvikling, som betyder tilflytning, som betyder flere penge på kommunekassen, så vi kan holde hånden under velfærd. Men jeg synes ikke, at valgkampen tegnede noget alternativ til den grundstrategi,« siger han.
Og derfor står ét spørgsmål tilbage – måske det mest afgørende for Middelfarts kommende år:
»Selv efter mange ugers valgkamp og et turbulent forløb er det stadig lidt en gåde for mig, hvad de andre vil med magten. Det må vi jo se, om de på et tidspunkt lader maskerne falde i forhold til, hvad de vil.«
Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.
Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.
Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.
Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?
Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.
Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.
Hvad har det kostet?
Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.
Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?
Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.
Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.
Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt
Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.
Kritikken op mod valget satte sagen i brand
Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:
Kommunen havde hjemmel. Kommunen kendte hjemlen. Og kommunen havde fulgt den siden 2006.
Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.
Byrådet stemte for gratis decemberparkering uden økonomisk beregning. Nu viser en ny opgørelse, at kommunen alene i 2025 har tjent over en halv million på lørdagsbilletter.
Da Fredericia Byråd den 26. november samledes for første gang efter kommunalvalget, var stemningen mere afdæmpet end i valgkampens hektiske uger. Men bag roen gemte der sig en politisk diskussion, som nu får fornyet aktualitet: spørgsmålet om gratis lørdagsparkering i julemåneden.
Forslaget fra Fredericia Shopping om at gentage ordningen fra sidste år fik bred opbakning. Teknisk Udvalg, anført af formand John Nyborg (S), anbefalede modellen, og byrådet valgte – uden økonomiske beregninger – at vedtage gratis parkering på lørdage den 29. november og i hele december 2025.
Nu, den 8. december, foreligger de tal, politikerne ikke havde.
En ny opgørelse, som AVISEN har fået gennem aktindsigt, viser, at Fredericia Kommune fra januar til november 2025 har fået 571.687 kroner i indtægter fra lørdagsparkering. Dermed står det klart, hvad der reelt er på spil økonomisk, når byrådet vælger at slukke for betalingsautomaterne i årets mest travle handelsmåned.
En stille beslutning – men med klare politiske signaler
Byrådsmødet den 26. november forløb kort, men juleparkeringen skabte den mest livlige debat. Susanne Eilersen (DF) brugte ordningen som afsæt for en appel til fredericianerne om at støtte de lokale butikker frem for nethandlen. Og midt i den gode stemning trak Det Konservative Folkeparti en politisk overraskelse op af hatten.
»Vi vil gerne foreslå, at det bliver betalingsfrit at parkere alle lørdage hele året rundt,« lød det fra gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen. Forslaget skabte både smil og røre i salen – men rejste også en klar bekymring fra flere partier.
Cecilie Roed Schultz (EL) påpegede, at byrådet endnu en gang stod med et forslag uden økonomisk data. Hun mindede om, at parkeringsindtægter ikke blot er en indtægt, men også et styringsredskab, der regulerer trafik og sikrer flow i midtbyen.
Venstre og andre partier lå på samme linje: sympati for intentionen, men ingen støtte uden fakta.
Dermed blev De Konservative nødt til at trække forslaget tilbage i sin fulde form og foreslå en mere afdæmpet model: at spørgsmålet om gratis lørdage hele året undersøges i Teknisk Udvalg – parallelt med, at decemberordningen vedtages som ønsket.
Nye tal på bordet: Lørdagsparkering er en stor indtægtskilde
Først efter byrådets beslutning kom de tal, flere efterlyste. Og de er markante.
Lørdagsindtægterne varierer kraftigt: – Fra 792 kroner på en rolig januarlørdag – Til næsten 30.000 kroner på en travl augustweekend
De mest indbringende måneder er foråret og sommeren, hvor lørdagsbeløb ofte ligger mellem 10.000 og 20.000 kroner. I alt har kommunen tjent 571.687 kroner på de 49 lørdage frem til udgangen af november.
Med et gennemsnit på omkring 12.000 kroner pr. lørdag kan decemberordningen forventes at koste mellem 48.000 og 60.000 kroner i mistede indtægter.
Politik uden facitliste – og facitlisten kommer bagefter
At byrådet stemte uden økonomiske beregninger, er ikke nyt. Det skete også i 2024, og flere partier henviste netop til forvaltningens manglende tid og den sene ansøgning fra Fredericia Shopping, der netop havde konstitueret sig med ny bestyrelse.
Men med de nye tal i hånden ændrer debatten karakter. Der ligger nu et dokumenteret økonomisk grundlag, som både handel, borgere og politikere kan forholde sig til, når spørgsmålet om lørdagsparkering – og måske gratis parkering året rundt – næste gang rammer dagsordenen.
Med de nye tal er det udvalg nu bedre klædt på end nogen sinde til at vurdere, hvad parkeringspolitikken faktisk koster – og hvad den kan give tilbage. Man skal dog huske, at det koster også penge at sende en p-vagt rundt og dernæst de administrative opgaver ved at indkræve bøderne.
Fredericia Shoppings økonomi er nu så presset, at foreningen advarer om en »brændende platform«. Kontingentindtægterne er styrtdykket med næsten en halv million kroner på ti år, og uden ny kommunal støtte risikerer byen at miste de aktiviteter, der skaber liv i midtbyen. Derfor beder foreningen nu Økonomi- og Erhvervsudvalget om en permanent årlig støtte på 500.000 kroner – samt yderligere 500.000 kroner i 2026 – for at undgå nedlukning af centrale handels- og bylivsinitiativer.
Fredericia Shopping står i en situation, foreningen selv beskriver som alvorlig, og har nu rettet henvendelse til Fredericia Kommune med en ansøgning om fortsat og udvidet økonomisk støtte. Baggrunden er, at foreningens indtægtsgrundlag gennem en årrække er blevet markant svækket, og at aktiviteter, som har været drivende for bylivet i midtbyen, kun kan fastholdes, hvis kommunen øger sit bidrag. Ansøgningen behandles mandag i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
I dag modtager Fredericia Shopping et kommunalt tilskud på 500.000 kroner årligt i 2025 og 2026, men foreningen peger på, at økonomien ikke længere hænger sammen. Kontingentindtægterne fra butikker og erhvervsdrivende er ifølge ansøgningen faldet betydeligt over de seneste ti år, blandt andet som følge af butikslukninger, konkurser og ændrede handelsmønstre. Dette har reduceret foreningens vigtigste egenfinansiering i en grad, der nu presser driften. Samtidig oplyser Fredericia Shopping, at udgifterne til de aktiviteter, som forventes af en moderne handelsstandsforening, er steget – både i forbindelse med større arrangementer, kampagner og styrket markedsføring af byen.
Foreningen ansøger derfor kommunen om en varig forhøjelse af tilskuddet på 500.000 kroner fra 2026 og frem, således at det samlede kommunale bidrag fremover udgør 1 mio. kroner årligt. I ansøgningen fremhæves det, at et forhøjet tilskud vil gøre det muligt at fastholde bylivsinitiativer som Sommerrock, juleaktiviteter, fælles markedsføring af midtbyen, events og den løbende koordinering mellem detailhandel, erhvervsdrivende og kommunen. Samtidig argumenteres der for, at uden denne støtte risikerer byen et mærkbart fald i aktivitetsniveauet i midtbyen, hvilket både vil påvirke butikkerne og byens samlede attraktivitet negativt.
Spørgsmålet for Økonomi- og Erhvervsudvalget bliver dermed ikke kun, om ansøgningen skal imødekommes, men også hvordan en eventuel finansiering skal tilvejebringes. Forvaltningen peger på, at en finansiering i 2026 vil kunne ske via udvalgets investeringspulje på 10 mio. kroner, mens en permanent løsning kræver politisk stillingtagen i de kommende budgetforhandlinger for 2027-2030.
I dagsordenens sagsfremstilling fremgår det desuden, at Fredericia Shopping tidligere har modtaget både faste tilskud og projektmidler fra Brandingpuljen, herunder til store tilbagevendende arrangementer. Men de faldende kontingentindtægter betyder, at foreningen nu vurderer, at man ikke længere kan løfte opgaven alene. Kommunens støtte ses derfor som en forudsætning for at opretholde det aktivitetsniveau, borgere og besøgende i dag forbinder med Fredericia som handelsby.
Forvaltningen lægger i sin indstilling op til, at udvalget træffer beslutning om, hvorvidt ansøgningen skal imødekommes, og i givet fald hvordan finansieringen af den udvidede støtte skal arrangeres fremadrettet. Sagen vil i det tilfælde gå videre til byrådet.
Uanset udfaldet tegner ansøgningen et tydeligt billede af en handelsstandsforening, der står over for strukturelle udfordringer. Det er udviklinger, der ikke er unikke for Fredericia, men som i mange danske mellemstore byer presser detailhandlen og de foreninger, der arbejder for et aktivt byliv. For Fredericia Shopping bliver udfaldet af mandagens møde afgørende for, om foreningen kan fastholde sin rolle som koordinerende kraft i midtbyen eller må nedskalere de indsatser, der de seneste år har været med til at drive både omsætning og byliv frem.
Hvis ansøgningen imødekommes, vil Fredericia Shopping igen være fuldt finansieret til at videreføre årets tilbagevendende aktiviteter. Hvis ikke, vil foreningen måtte prioritere i et aktivitetsniveau, som allerede er presset, og det kan få konsekvenser for samarbejdet mellem butikkerne, for publikumsrettede events og for byens samlede synlighed og tiltrækningskraft. Det er derfor en sag med både økonomiske og strategiske lag, som Økonomi- og Erhvervsudvalget nu skal tage stilling til.
En presset boligafdeling i Skærbæk får nu en livline, men regningen ender i høj grad hos beboerne selv. Med et opsamlet lejetab på over 6,7 mio. kr., årlige tomgangstab på 1,5 mio. kr. og et etagebyggeri, der taber kampen til private lejeboliger, godkender Fredericia Kommune et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kr. – samtidig med at afdeling 27 i otte år selv skal dække sine tab for at undgå kollaps.
Et kommunalt lån, et stort økonomisk efterslæb og en boligafdeling med årelange udlejningsproblemer. Det er virkeligheden for Boli.nu’s afdeling 27, ”Udsigten” i Skærbæk, som mandag er på dagsordenen i Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Boligorganisationen søger Fredericia Kommune om et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner, som er en forudsætning for, at Landsbyggefonden vil gå ind i en redningsplan. Afdelingen har i en årrække været plaget af tomme boliger og et stort økonomisk underskud.
Ifølge materialet har afdeling 27 allerede opbygget et lejetab på over 6,7 mio. kr., mens de årlige tab fortsat ligger omkring 1,5 mio. kr. De tomme lejemål skyldes især, at området i Skærbæk de seneste år er blevet stærkt konkurrenceudsat af nye private lejeboliger, som har vist sig mere attraktive end afdelingens etagebyggeri.
Forvaltningen lægger ikke skjul på alvoren: Ifølge sagsfremstillingen vurderer Landsbyggefonden, at afdelingen er truet i sin videreførelse, og at en kapitaltilførsel derfor er nødvendig.
Beboerne skal selv bære tabet
Et centralt – og kontroversielt – element i redningsplanen er dog, at lejetabet fremover ikke skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond, men af afdelingen selv. Ordningen skal gælde i otte år, hvor Landsbyggefonden samtidig yder en særlig driftsstøtte på 1,4 mio. kr. årligt.
Hvis dispositionsfonden skulle dække tabene, ville den ifølge sagsmaterialet blive tømt for midler, hvilket forvaltningen ikke anbefaler. Det opfylder også betingelserne for dispensation – dispositionsfondens disponible beløb ville falde til et niveau, hvor den ikke længere kan fungere som økonomisk sikkerhed i resten af organisationen.
Boli.nu har i et bilag til Landsbyggefonden fremlagt en fireårig plan for at forbedre udlejningen i afdelingen. Planen omfatter blandt andet:
For at vende udviklingen har boligforeningen allerede gennemført en række tiltag for at gøre boligerne mere attraktive og mindske tomgangen. Indskuddet for nye lejere er reduceret markant – faktisk med hele 75 procent – og alle lejemål bliver fremover udstyret med hårde hvidevarer, som boligforeningen både installerer og vedligeholder. Derudover er reglerne blevet lempet, så beboerne nu må have både en hund eller en kat, hvilket forventes at tiltrække flere familier og en bredere målgruppe.
Samtidig er markedsføringen blevet styrket betydeligt. Her arbejder Boli.nu blandt andet med digitale Matterport-visualiseringer, der giver potentielle lejere en virtuel rundtur i boligerne, samt synlige kampagner i lokalområdet. Der er også indledt overvejelser om, hvorvidt nogle af boligerne kan få en ny anvendelse efter almenboliglovens § 41, hvis det viser sig nødvendigt for at sikre en mere robust drift. Målet er klart: Tomgangen skal ned på under fem ledige boliger om måneden inden udgangen af 2026.
Trods disse indsatser er afdelingen dog endnu ikke i en situation, hvor problemerne er løst, og Landsbyggefonden har derfor meddelt, at fondens deltagelse i en kapitaltilførsel forudsætter, at kommunen også bidrager. Det kommunale bidrag bliver et rente- og afdragsfrit lån på 100.000 kroner. Samtidig lægger kommunen op til at godkende, at afdelingen i de næste otte år selv dækker tabet, i stedet for at dispositionsfonden gør det. Forvaltningen konstaterer, at der ikke findes realistiske alternativer til den model, der nu ligger på bordet.
Sagen skal senere behandles og endeligt godkendes af byrådet.
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.
I dag åbner vi låge 7.
En dametøjsbutik med plads til alle generationer
Hos USO i gågaden er der et roligt sus af stil, kvalitet og mange års erfaring. Butikken rummer tøj, sko, støvler og tilbehør til kvinder fra starten af 20’erne og helt op i 90’erne. Det giver et sortiment, hvor flere generationer kan komme ind og finde noget, der passer, både til hverdag og til jul.
Indehaver Susanne Nørgård fortæller, at året har været positivt, selv midt i et stort praktisk benspænd. »Vi er jo i gang med lidt ombygning, som man måske kan se udenfor. Men det fungerer faktisk ganske fint,« siger hun.
Bag stilladset og presenningerne gemmer sig stadig en butik med overskud, smil og faste kunder, der godt ved, hvor indgangen er – også når facaden roder lidt.
December i USO – måneden med mændene, gaverne og den gode stemning
Når kalenderen rammer december, ændrer butikken tempo. Der bliver lidt mere grin, lidt flere spontane køb og en markant stigning i en helt bestemt type kunder: mændene.
»Det er en hyggelig måned, hvor alle konernes mænd kommer ud og køber julegaver. Det er blevet en tradition for mange af dem, så det er en måned, vi ser frem til,« fortæller Susanne. Det kan mærkes. Julegaverne er allerede i fuld gang. »Det er vældigt, ja. Allerede nu har der været gang i gaveindpakningen,« siger hun.
USO er midt i en ombygning, men indenfor fortsætter julehandlen uforstyrret. Foto: Fredericia AVISEN
Og selv om butikken er pakket ind i ombygning udenfor, er der indenfor stadig gjort plads til julen. De har pyntet med det, der skal til for at skabe den stemning, kunderne forventer, når de træder ind fra gågaden. »Det skal se hyggeligt ud. Det skal ligne noget jul. Julemusik og lidt lys, det er altid godt.« Det hele skaber en atmosfære, hvor folk tager sig tid. Mændene går et ekstra runde mellem stativerne. Der bliver spurgt mere, sammenlignet mere og pakket ind i en fart.
Årets julegavehit: Den smukke blomsterbluse
Når snakken falder på julegavehittet, er Susanne ikke i tvivl. Hun går direkte hen til en bluse, der hænger på stativet. »Den der! Det er simpelthen den her smuksak.«
Hun holder en smuk, sort bluse frem med blomster og detaljer, der får den til at skille sig ud i butikken. Hvad er det, den kan? »Hun føler, at hun får noget helt specielt. Noget for sig selv. Noget, hun ikke lige møder naboen i. Den er total anderledes,« bemærker butiksindehaveren.
Indehaver Susanne Nørgård med blomsterblusen, der er blevet et af julens store hits i USO. Foto: Fredericia AVISEN
Blusen har da også skabt røre i butikken. »Nu kan vi ikke få flere, men den stod på ginen, og mændene kom ind og sagde: ‘Det er den bluse, min kone har set.’ Det er helt vildt. De lavede noget lignende sidste år, og den var også virkelig populær.«
Jul som et forkælelsesunivers
Mens Susanne fortæller, glider samtalen over i noget blødere, nemlig den stemning, kunderne bærer med sig ind i december. »Jeg synes, det er det der forkælelsesunivers,« siger hun.
Der er en eftertanke i hendes stemme, og en stille konstatering af tiden, vi lever i. »Folk har haft så meget om ørerne, og det bliver ikke mindre. Der er uro i verden. Så er det ligesom om, at nu skal vi huske at tænke på hinanden.«
Kunderne kommer ind med et ønske om at gøre noget godt for dem, de holder af. At give noget, der føles rigtigt og lidt ekstra. »Vi kan ikke få fred i verden. Men vi kan finde ud af at forkæle hinanden. Og give lidt ekstra til dem, man har kær, om det er mor, kæreste eller kone.«
USO har besøgende i mange aldersgrupper – unge kvinder i 20’erne, kvinder midt i livet og bedsteforældre. Det er ofte dem, der skal forkæles, og som gaverne bliver købt til i december. »Der skal lige være lidt forkælelse. Det er jo det, julen er til.«
En butik, der holder fast – selv bag stilladset
Selv om facaden er pakket ind i presenninger og ombygning, fortsætter USO uforstyrret. Kunderne finder vej, julegaverne bliver pakket ind, og blomsterblusen bliver løftet ned fra stativet igen og igen. USO er et af de steder, hvor man mærker, at handel stadig handler om mennesker, om nærvær, om det rigtige råd og om glæden ved at gøre nogen glad. Låge 7 er åben. I morgen venter en ny fortælling, hvor vi åbner låge 8. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.
En anmeldelse om otte biler, der kørte ekstremt hasarderet på Østjyske Motorvej, stjal søndag billedet i døgnrapporten, hvor Sydøstjyllands Politi også måtte håndtere et sammenstød i Vejle og en mistænkelig genstand ved banegården.
Sydøstjyllands Politi gennemgik søndag eftermiddag et døgn med tre markante hændelser, der spænder fra et sammenstød i et trafikeret kryds i Vejle til en mystisk genstand ved banegården og en anmeldelse om ekstrem kørsel på motorvejen. Det fremgik af vagtchefens pressebriefing klokken 17.00.
Dagens første hændelse fandt sted klokken 11.17, hvor et færdselsuheld blev anmeldt i krydset Soldalen og Fredericiavej i Vejle. To personbiler var involveret, og en ambulance blev sendt til stedet.
»Der sker et sammenstød mellem to personbiler. Der er fire personer involveret, og vi sender en ambulance til stedet. Heldigvis er der ikke nogen personskade. Vi opretter et færdselsuheld for at afklare, hvad der har ført til sammenstødet,« siger vagtchef Mathias Møller.
Kort efter, klokken 11.22, blev politiet sendt til Banegårdspladsen i Vejle, hvor en borger havde bemærket en genstand, der lignede en kabeltromle med ledninger og en pose med teksten “må ikke røres”. Genstanden havde skabt bekymring.
»Vi sender en patrulje derned, som kan konkludere, at der er tale om en nedkørt lygtepæl, der er sikret med en pose, og derfor står der, at man ikke skal røre ved den.«
Dagens mest bemærkelsesværdige anmeldelse kom dog klokken 14.56. Her blev politiet kontaktet af en trafikant, som fortalte, at otte biler på Østjyske Motorvej i nordgående retning nær Kolding kørte »vanvittigt, retarderet«. Ifølge anmeldelsen havde bilerne havariblink på og overhalede hinanden med høj fart.
»Vi sender en patrulje afsted, men når ikke at træffe dem. Anmelderen oplyser, at bilerne kører fra ved Kolding Ø. Vi runderer i området, men finder ikke nogen køretøjer, som umiddelbart har været involveret i det her. Der kommer to anmeldelser på det, så der har sikkert været noget om snakken.«
Selvom ingen af bilerne blev lokaliseret, vurderer politiet, at to uafhængige anmeldelser tyder på, at flere trafikanter har været vidne til en episode, der går langt ud over almindelig hensynsløs kørsel.
Alle oplysninger stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing søndag klokken 17.00.
Fredericia Musicalteater leverer et overskud i 2024 og holder økonomien på sporet i 2025 – men bag de pæne totaler gemmer der sig en markant nedgang i billetindtægter og omsætning, som stiller store krav til ledelsen før et nyt budgetår.
Fredericia Musicalteater kan igen præsentere et regnskab, der holder sig inden for rammerne. Årsrapporten for 2024 er godkendt af revisor uden forbehold, Slots- og Kulturstyrelsen har ingen bemærkninger, og egenkapitalen er forbedret til 5,3 mio. kr. efter et beskedent, men dog positivt resultat på 0,2 mio. kr. Det er et billede af et teater, der har formået at skabe økonomisk stabilitet i en tid, hvor branchen i hele landet kæmper med svingende publikumstal, pressede markedsvilkår og stigende produktionsomkostninger.
Men når man bevæger sig ind i tallene for 2025, fremgår det, at stabiliteten hviler på en hårfin balance. Den økonomiske opfølgning pr. 30. september viser et nettoresultat for tredje kvartal, der ligger næsten præcist, hvor det skulle, med et realiseret underskud på 0,549 mio. kr. mod et budgetteret underskud på 0,567 mio. kr. Forskellen er minimal. Alligevel skjuler det samlede billede en markant udfordring: Teatret har realiseret under halvdelen af de forventede billet- og publikumsrelaterede indtægter i samme periode. Budgettet lød på 10,040 mio. kr. i omsætning, men de faktiske tal endte på blot 4,784 mio. kr. – en negativ afvigelse på mere end 5 mio. kr.
At resultatet alligevel lander tæt på budgettet, skyldes en stram styring, hvor færre produktioner og lavere aktivitet automatisk medfører lavere udgifter. Produktionsomkostningerne er reduceret markant, og personaleforbruget er tilpasset driftsniveauet. Ud over dette har musicalteatret holdt igen på markedsføring og øvrige driftsomkostninger. Det betyder, at den manglende omsætning ikke slår ud i en dramatisk økonomisk ubalance, men i stedet bliver absorberet af en forsigtig og kontrolleret finansiel styring. Det er et stærkt tegn på disciplin og modenhed i organisationen – men også en tydelig indikator på, at udviklingen ikke kan fortsætte i samme retning uden konsekvenser for den kunstneriske og kommercielle bæredygtighed.
Regnskabet for 2024 giver samtidig et nuanceret indblik i teatrets nationale og lokale rækkevidde. I Fredericia trak teatrets forestillinger hele 30.874 publikummer og overgik dermed sin egen målsætning på 27.000. Nationalt nåede teatret ikke sit ambitiøse mål, men her skyldes reduktionen primært kapacitetsudfordringer i Tivoli, hvor der ikke blev spillet de forventede 25-30 forestillinger. Dermed er delmålsætningen kun delvist opfyldt, men uden at der er tale om en kvalitativ nedgang – blot praktiske omstændigheder, der påvirker tallene.
Parallelt med regnskabet skal Fredericia Kommune også forholde sig til budgettet for 2026, der nu er indstillet til politisk godkendelse. Teatret budgetterer her med et resultat før tilskud på -27,18 mio. kr. og et samlet tilskud på 27,38 mio. kr., hvilket giver et forventet overskud på 0,18 mio. kr. Forvaltningen vurderer, at budgettet er i overensstemmelse med både god praksis og udviklingsaftalens rammer. Slots- og Kulturstyrelsens eventuelle bemærkninger afventes, men forventes ikke at ændre hovedlinjerne.
Musicalteatret står dermed i en situation, hvor de økonomiske mekanismer fungerer, men hvor udfordringerne ligger på den indtægtsgenererende side. Omsætningen er ikke fulgt med ambitionerne, og selv om udgiftssiden er styret med fast hånd, er der grænser for, hvor længe en kulturinstitution kan kompensere gennem besparelser. Det kommende år bliver afgørende for, om teatret igen kan skabe flere billetkøb, flere gæster og dermed et stærkere grundlag for den fortsatte udvikling.
Fredericia Musicalteater har i en årrække været et kulturelt flagskib i byen, og regnskaberne viser, at økonomien ikke er under akut pres. Men tallene fra 2025 understreger også, at den kunstneriske og økonomiske succes skal bygges videre på et fundament, hvor publikumstal, produktioner og kompromisløs kvalitet igen skal trække større indtægter. Teatret melder selv om flere aktiviteter, nye projekter og en ambition om både at fastholde den lokale forankring og styrke sin nationale rækkevidde.
Når byrådet i Fredericia i de kommende uger skal godkende både regnskabet og budgettet, bliver vurderingen derfor ikke kun et spørgsmål om tal. Det bliver en vurdering af en kulturinstitution, der leverer det, den skal – men som samtidig er på vej ind i en periode, hvor strategiske beslutninger og publikumsengagement får endnu større betydning end før.
