Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for etablerede musikere

0

KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig. Tre måneder inde i gymnasiet, mens klasserne stadig var tilfældige og studieretningerne endnu ikke valgt, var musik ikke noget, hun overvejede.

Så mødte hun de rigtige mennesker.

»Jeg havde nogle gode venner i andre klasser, som fik mig overtalt til at vælge musik. Og så gjorde jeg det,« fortæller hun.

Det var et valg, der siden har ændret en hel del. For i dag er Esther ikke blot musikelev på Fredericia Gymnasium. Hun er sanger i CAESAR, et nyopstartet band med base på gymnasiet, og fredag den 17. april står hun på Tøjhusets store scene for første gang i sit liv.

Eskild Tarp Munk Hansen har en lidt anden musikhistorie. Han er vokset op i en familie, hvor musikken altid har fyldt. Hans far spiller guitar i et band og arbejder som musiklærer på en efterskole, og Eskild selv spiller klaver og trommer. Det har aldrig været et spørgsmål om, hvorvidt musik skulle være en del af hans liv. »Jeg har altid interesseret mig for musik. Det har bare altid været der,« siger han enkelt.

Bandet der opstod for en aftens skyld

CAESAR er ikke et band, der har øvet i årevis og langsomt arbejdet sig op mod deres første optræden. Det er et band, der opstod, fordi en mulighed bød sig på det rette tidspunkt.

Da Tøjhusets Ungegruppe begyndte at planlægge koncertaftenen Besat af Musik, var det med ønsket om at give lokale unge en scene. Esther og Eskild greb chancen. »Vi havde alle gået med en drøm om at spille i et band og tage det mere seriøst. Da muligheden så bød sig i Tøjhuset, blev det pludselig muligt at spørge, om vi ikke bare skulle gøre det,« fortæller Eskild.

Rekrutteringen foregik på den direkte måde. De spurgte dem i klassen, de troede ville være interesserede, og fik et ja. »Vi har en meget åben klasse, så vi spurgte dem, vi tænkte ville gide noget seriøst musik, om de havde lyst til at være med. Og det var fedt, at der faktisk var nogen, der gad,« siger Esther.

Bandets lyd er ikke indviklet. Målet er klart, og Eskild sætter det i ord uden tøven. »Vi vil gerne have, at folk får en fest. Det er covernumre, vi spiller, sange som folk både kan synge og danse med til. Vi skal varme op til Rigmor, og det er præcis det, vi går efter,« fortæller han.

Lange møder og korte pauser

Tøjhusets Ungegruppe blev startet i sensommeren 2025 med ønsket om at give unge i Fredericia og omegn en reel stemme i huset. En gruppe, der ikke bare skulle sidde i salen og se til, men selv være med til at forme, hvad der sker på scenen. Esther og Eskild er begge en del af den gruppe, og det er netop derfra, idéen til Besat af Musik opstod.

Og det har krævet sit arbejde. At planlægge en hel koncertaften fra bunden, mens man samtidig går i gymnasiet, er ikke gjort på en eftermiddag. Ungegruppen har mødtes jævnligt, brugt aftener efter skole og lært hinanden at kende hen ad vejen. »Det kræver nogle lange møder,« siger Esther og griner. »Men det er hyggeligt at sidde og snakke om det, fordi alle har deres egne visioner og deres eget engagement. Det har været hårdt, men også rigtig fedt.«

Eskild nikker genkendende. »Vi er en nyopstartet gruppe, vi havde aldrig mødt hinanden før. Men når man er så mange, kan man fordele opgaverne, og så går tingene faktisk overraskende hurtigt, når man samarbejder. Det har været spændende at se, hvad der sker, når man sætter en flok fremmede unge mennesker sammen om noget fælles.«

Tøjhuset er ikke kun for etablerede musikere

Bag hele projektet ligger en ambition, der rækker ud over en enkelt fredag aften. Esther og Eskild er begge bevidste om, at Tøjhuset af mange unge opfattes som et sted for andre, mere etablerede genrer og publikum. Det vil de gerne være med til at ændre, og det er i virkeligheden hele pointen med Ungegruppen. »Tøjhuset er ikke bare et sted for etablerede jazzmusikere. Der er mange muligheder dernede, komikere, yngre musik og meget andet. Det er det, vi har ønsket med Ungegruppen og med den her koncert, at unge får øjnene op for, at der faktisk er rigtig meget at hente dernede,« påpeger Esther.

Det ønske deler Eskild. Han håber, at aftenen selv bliver beviset. »Jeg håber, at publikum står tilbage med fornemmelsen af, at Tøjhuset er et sted, man tager hen som ung, og at de kan se, at Tøjhuset faktisk giver plads på den store scene til et nyopstartet band som vores. Det er jo ret vildt,« siger han.

Esther glæder sig til at mærke, hvad aftenen bringer. Stemningen, publikum, de mange fra klassen og de fremmede ansigter, der er mødt op for Rigmors skyld. Det er den slags ting, man ikke kan planlægge sig frem til. »Jeg glæder mig til at se, hvilket publikum der kommer, og hvilken stemning der bliver skabt. Rigmor trækker et bestemt publikum, men der kommer jo også mange fra vores klasse og andre klasser. Jeg er slet ikke så bekymret for, om det går godt. Jeg glæder mig bare,« slutter hun.

Store forsinkelser hos DSB: Togtrafikken mod Fyn og Jylland påvirkes

0

Togtrafikken er ramt af store problemer på Sjælland efter fejl på en køreledning ved København H, og DSB varsler længere rejsetid samt færre tog mod både Sjælland, Fyn og Jylland.

Der er tirsdag eftermiddag opstået omfattende problemer i togtrafikken flere steder på Sjælland, hvor flere tog i øjeblikket holder stille som følge af en fejl på en køreledning ved København H.

Ifølge DSB rammer problemerne blandt andet strækningerne mellem København H og Helsingør, København H og CPH Lufthavn, Køge og Næstved samt København, Roskilde og Ringsted.

Samtidig oplyser DSB, at situationen også påvirker den øvrige togdrift på Sjælland. Der kører færre tog, og passagerer må forvente væsentligt længere rejsetid på andre strækninger i landsdelen. Det gælder også togtrafikken til og fra Fyn og Jylland, som bliver ramt af følgeforsinkelser.

Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men der er endnu ingen prognose for, hvornår togene igen kan køre efter planen.

DSB anbefaler, at passagerer løbende holder sig orienteret om udviklingen, da der kan komme ændringer i trafikken.

Byrådet satte forældelsesskjoldet til side: Nu kan grundejerne sagsøge kommunen

0

POLITIK. Et flertal i Fredericia Byråd stemte mandag aften for at give de 17 grundejere ved Læsøvej mulighed for at prøve et erstatningskrav mod kommunen ved domstolene. Kun Det Konservative Folkeparti stemte imod.

Sagen handler om et boligkvarter, der i begyndelsen af 1960’erne blev bygget oven på en gammel, opfyldt grusgrav. Region Syddanmark har kortlagt 17 af de 19 ejendomme som helt eller delvist forurenede, og grundejerne har i årevis søgt svar på, hvem der bærer ansvaret.

Svaret fra forvaltningen har hidtil lydt, at de normale forældelsesfrister er overskredet, og at kommunen i 1961 oplyste den daværende køber om, at arealet indeholdt opfyldt dagrenovation. Kommunen har dermed, lyder vurderingen, overholdt sin oplysningspligt.

Men byrådet valgte mandag at se bort fra forældelsesindsigelsen med hjemmel i jordforureningslovens §76a og åbnede dermed dørene til domstolene for de berørte borgere.

»Vi prøver simpelthen at åbne døren«

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Christian Bro (S) satte rammen for debatten. »Grunden til, at det er den her mulighed, vi peger på, er, at vi er blevet meget grundigt rådgivet og vejledt fra vores embedsværk og fra juridisk side om, at vi ikke har mulighed for at udbetale en erstatning i den her sag, selvom vi godt er klar over, at det er det, grundejerne derude egentlig ønsker sig. Det bedste, vi kan gøre, er netop at give dem den her mulighed for at gå ad rettens vej og på den måde se, om kommunen kan gøres erstatningspligtig. Vi prøver simpelthen at åbne døren for dem, så meget som det er muligt for os,« sagde Christian Bro.

Kenny Bruun Olsen (V) talte direkte til de berørte borgere, der var mødt op i byrådssalen. »I har levet med sådan en dum ting over jer i lang tid, og lang tid er jo heller ikke så lang tid som tilbage, da det startede. De har haft en masse problemer derude. Jeg ved, at jeres huse er sunket, og at der er brugt flere hundredtusinde kroner på at rette dem op. Det er i sig selv en hård én for at bibeholde det, man har,« sagde han. Han placerede en del af forklaringen på det historiske kortlægningssvigt: »I bund og grund så er det amtet, dengang amtet var til. Det var dem, der havde glemt at kortlægge. Man vidste godt, at grusgraven var der, men hvad der var derinde, det havde de glemt.«

Konservative fastholdt: Præcedens og ulighed

Tommy Rachlitz Nielsen fra Det Konservative Folkeparti gentog den mindretalsudtalelse, partiet allerede havde afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.

»I det Konservative Folkeparti der står vi benhårdt på princippet om, at vi skal behandle alle vores borgere ens. Det gør vi ikke her. Vi vælger at ophæve forældelsesfristen i en enkelt sag. For en bestemt gruppe borgere. Det er ikke lighed for alle. Det er ikke at behandle alle ens, og dermed er vi ikke længere lige stillet i Fredericia Kommune,« sagde han. Han pegede også på de ukendte økonomiske konsekvenser: »Vi ved ikke, hvad det her potentielt kan komme til at koste os. Vi ved ikke, hvad en retssag vil koste os. Dertil kommer jo en mulig erstatningssag, og det vi ikke ved, det er, hvad det her åbner for. Det kan skabe præcedens, og det betyder, at vi risikerer andre grupper af borgere, der vil have ophævet forældelsesfristerne.«

»Det mindste, vi kan gøre«

Carsten O. Jørgensen (Ø) tog Tommy Rachlitz Nielsens ligehedsargument direkte op. »Jeg havde ønsket, man kunne sige et eller andet om at dele penge ud eller gøre noget mere. Men respekten for de borgere derude og det forløb, der har været, det er i hvert fald det, der gør, at vi er rimelig sikre på, at det er det mindste, vi kan gøre,« bemærkede han og fortsatte: »Jeg har altid lært, at man skal behandle folk forskelligt for at behandle dem lige. Så jeg synes, det er den mulighed og den anerkendelse, vi kan give de borgere derude. Det er det mindste, vi kan gøre.«

Malene Søggaard-Andersen fra SF understregede, at SF betragtede forureningen som et udtryk for, at tidligere generationers handlinger nu rammer borgere, der intet vidste. »Vi læser os til, at den mulighed, der er, er at åbne op for den her og fjerne forældelsefristen. Vi er velvidende om, at det ikke er en optimal situation for grundejerne, men vi synes, det er en måde at sende et signal om, at vi tager den her forurening alvorligt.«

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti tilsluttede sig flertallet med et kort indlæg: »Vi er nødt til at følge lovgivningen, men vi giver dem trods alt en mulighed for at gøre et eller andet. Så må vi se, hvor det ender, og hvis det ender med en erstatningssag, så må vi tage det ansvar på os,« sagde hun.

Spørgetime: Borger spurgte til rådgivningens kilde

I byrådets spørgetid mødte en af de berørte grundejere, Jesper Skrydstrup fra Læsøvej, personligt op i salen. »Jeg er en af de borgere, der er berørt af den glemte grusgrav, som vi ynder at kalde den. Jeg vil gerne sige tak til de politikere, som rent faktisk har sat sig ind i sagen og gjort noget, så vi står der, hvor vi står i dag. Det er trods alt bedre end der, hvor vi stod i går.«

Han stillede derefter et konkret spørgsmål: Var den rådgivning, kommunen har modtaget om sin eventuelle ansvarsfrihed, intern eller ekstern? Borgmester Peder Tind svarede, at det var intern rådgivning fra kommunens egen forvaltning. Det fik Jesper Skrydstrup til at efterspørge en ekstern vurdering: »Mit spørgsmål til byrådet var, kunne det tænkes, at man kunne gå ud og få en ekstern rådgivning ved nogen, der virkelig har forstand på det?«

Peder Tind ville ikke love noget. »Jeg kommer ikke til at stå her i dag og love en undersøgelse, der koster noget. Men det jeg kan garantere, det er, at nu har vi fjernet forældelsefristen, der gør, at I har en mulighed for at afsøge området og prøve sagen. Og det synes jeg er rigtig, rigtig godt.«

Flertallet

Borgmesteren konstaterede ved afslutningen af debatten, at et flertal bestående af Socialdemokratiet, SF, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne stemte for indstillingen. Det Konservative Folkeparti stemte imod med en mindretalsudtalelse, identisk med den afgivet i Teknik- og Miljøudvalget i marts.

Hvad kommunen nu venter, er, om grundejerne vælger at anlægge sag, og om en domstol i givet fald vil nå frem til et andet svar end det, forvaltningen selv har givet.

Læs også

Gammelmedierne elsker AVISEN

0

Der er noget rørende ved det.

Gammelmedierne, de store redaktioner med de mange hænder, de lange møder og de dyre kaffemaskiner, har opdaget AVISEN. Dem, der har tid til at sende syv mand til kaffe og rundstykker hos en lokalpolitiker. Syv mand. Værsgo.

De er ikke PREMIUM-kunder på AVISEN, men de tager hele pakken. De bruger løs på ideer og artiklerne. De følger med. Meget tæt med. Og stille og roligt hente det, de kan bruge, og pakke det ind i deres eget papir.

Det er blevet et mønster. Og vores læsere har lagt mærke til det. De skriver til os om det. En vinkel, vi har arbejdet med i dagevis. En historie, vi har gravet frem, fordi en enkelt samtale på en parkeringsplads eller en besked i indbakken satte noget i gang. Et menneske, vi har sat os over for, lyttet til, stillet de forkerte spørgsmål og siden de rigtige, og omsider fået til at fortælle noget, de aldrig har fortalt nogen. Timer efter, nogle gange minutter efter udgivelse, dukker den op igen et andet sted. Med lidt ekstra sukker. Lidt salt. Måske en anelse peber. Men genkendelig. Meget genkendelig.

Vi laver ikke notitser. Vi laver reportager. Vi laver historier med begyndelse, midte og slutning, hvor mennesker er mennesker og ikke kilder i anden afsnit. Vi laver indsigt, fordi vi tror på, at vores læsere er voksne nok til at håndtere sammenhæng og kompleksitet. Det tager tid. Det kræver benarbejde. Det kræver, at man faktisk tager telefonen, kører derud, banker på og spørger igen, når svaret ikke var godt nok første gang. Sådan arbejder vi.

Og så ser vi det. Dagen efter. Et andet sted.

Gammelmedierne modtager betydelige statstilskud. Skattebetalt, til punkt og prikke, af de samme borgere, som vi skriver til og for. Og alligevel gemmer de deres historier bag en mur, som de færreste almindelige mennesker betaler for at komme igennem. Vi har ikke en sådan mur. Vi har PREMIUM til dem, der vil meget mere AVISEN, og tak fordi I er der. I gør meget af det muligt. Men grundlæggende tror vi på, at nyheder skal kunne nås af dem, de handler om.

Til gengæld henter gammelmedierne gerne fra os. Gratis. Uden kreditering. Uden en besked. Bare stille og roligt, som om ideen opstod til deres eget morgenmøde, og som om den vinkel, vi fandt, var noget, de havde haft liggende i baghovedet hele tiden. Det er fattigt. Der er ikke noget andet ord for det. Og vi siger det ikke med harme, men med en vis undren over, at det åbenbart er muligt at modtage offentlige tilskud og stadig have tid og lyst til at gennemgå andres arbejde efter udgivelse.

Men vi husker godt, hvad de kaldte os.

En lorte blok. Det var det første. Siden kom de mere sofistikerede varianter. Ikke rigtige journalister. Ikke kvalitet. Ikke seriøse. Digitale pirater i lokalstoffet, om man vil. Det var nemmest at afskrive os dengang, og det kostede ikke noget, for ingen holdt dem ansvarlige for den slags vurderinger. Vi er alle kandidater fra universiteterne herinde på redaktionen. Vi har læst. Vi har skrevet specialer og afhandlinger og diskuteret metode og kildekritik og den journalistiske genres historie. Vi kunne undervise dem med vores uddannelser, men fred være med det. Men den slags argumenter interesserede dem ikke synderligt, dengang det var nemmest at se ned.

Det interesserer os heller ikke synderligt nu.

Vi er frie. Ikke håndtamme. Ikke afhængige af gunst fra råd, nævn, puljer eller ministerier. Ingen ringer til os og beder os lade være. Ingen sidder i et udvalg og overvejer, om vi fortjener at eksistere næste år. Vi lever af vores læsere og vores partnere, og den aftale er enkel og ærlig. Vi leverer noget, de finder værdifuldt. De gør det muligt at fortsætte.

Og så laver vi reportager, historier og indsigt, som gammelmedierne finder inspiration i, dagen efter vi har bragt dem.

Hvad er der egentlig at klage over.

Lillebæltskomitéen får ny formand med europæiske muskler

0

SAMFUND. Lillebæltskomitéen har fundet sin nye formand. Det bliver Niels Flemming Hansen, der siden 2024 har repræsenteret Det Konservative Folkeparti i Europa-Parlamentet, og som tidligere sad i Folketinget for Sydjyllands Storkreds.

Valget er ikke tilfældigt. Niels Flemming Hansen kender egnen fra barnsben. Han er født og opvokset i Vejle, gik på handelsskole i Kolding og var i perioden 2019 til 2024 transportordfører for Konservative på Christiansborg. Det giver ham et solidt kendskab til infrastrukturpolitik og et netværk, der rækker fra de hjemlige ministerkorridorer til beslutningsrummene i Bruxelles.

»Trekantområdet betyder meget for mig, og derfor ser jeg frem til at arbejde for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt. Broerne over Lillebælt er et af de vigtigste knudepunkter i Danmarks infrastruktur. Derfor er der brug for, at vi får fremtidssikret infrastrukturen over Lillebælt med en tredje forbindelse«, siger Niels Flemming Hansen.

Forretningsudvalg skal sikre fremdrift hjemme

Med den nye formand følger også en ny struktur. Komitéen opretter et forretningsudvalg bestående af Niels Flemming Hansen samt borgmestrene Peder Tind fra Fredericia og Anders Møllegaard fra Middelfart. Begge sidder i Trekantområdet Danmarks bestyrelse.

Idéen er, at forretningsudvalget skal kunne handle hurtigt lokalt, mens formanden arbejder på europæisk niveau. »Jeg har mit politiske arbejde i Bruxelles og Strasbourg, derfor er det vigtigt, at Lillebæltskomitéen også har nogle stærke politiske hjemlige aktører, som kan agere hurtigt i forhold til vores agendaer«, forklarer Niels Flemming Hansen.

Trekantområdet Danmark fortsætter som sekretariat for komitéen.

Tyve gik efter elektronik: Ni asfaltmaskiner ramt på Taulov Kirkevej

0

KRIMI. Der blev i løbet af weekenden begået tyveri fra en virksomhed på Taulov Kirkevej i Fredericia. Tyveriet fandt sted mellem fredag klokken 17.00 og mandag klokken 08.00.

Gerningsmændene havde systematisk afmonteret elektronik fra ni asfaltmaskiner, herunder betjeningspaneler og joysticks, som blev taget med fra stedet.

Der er ingen værdi opgjort på det stjålne.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Færdselsuheld på E20: Ét spor åbent og kø i nordlig retning

0

KRIMI. Der er tirsdag morgen sket et færdselsuheld på motorvejen E20 ved Kolding i nordlig retning ved afkørsel 63. Uheldet medfører kødannelse.

Der er lige nu kun ét spor åbent, og trafikanter må forvente ekstra rejsetid. Politiet opfordrer til at vise hensyn og følge anvisningerne på stedet.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse tirsdag morgen klokken 09.20.

Sagen opdateres.

Tyv brød ind hos bilforhandler i Fredericia og kørte af sted i BMW til 230.000 kroner

0

KRIMI. Der blev natten til mandag begået indbrud hos en bilforhandler på Nørrebrogade i Fredericia. Indbruddet fandt sted mellem søndag klokken 01.05 og mandag klokken 01.10.

En gerningsmand knuste med en genstand en rude i en bagdør ind til bilforhandlerens poleringshal. Herfra fandt vedkommende den rette nøgle til en hvid BMW 530e til en værdi af omkring 230.000 kroner. Inden tyveriet havde gerningsmanden flyttet en anden bil i hallen for at komme ned til den bil, han ville stjæle.

Der er videoovervågning på stedet, og politiet arbejder videre med sagen. Der er ingen nærmere beskrivelse af gerningsmanden.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

16-årig standset på ulovlig fatbike i Erritsø: Sigtet for en stribe forhold

0

KRIMI. En 16-årig dreng fra Fredericia er sigtet efter at være standset af en patrulje mandag morgen klokken 08.10 på Erritsø Bygade.

Han kørte på en fatbike, der ved kontrol viste sig at kunne køre hurtigere end tilladt for en elcykel. Dermed ændrer køretøjet karakter og er typebestemt som en stor knallert. Fatbiken var hverken godkendt på færdselslovens område, registreret eller forsikret. Den 16-årige bar desuden ikke styrthjelm.

Han er sigtet for samtlige forhold.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Fredericia Maskinmesterskole får 13,5 millioner kroner til modernisering

0

På Købmagergade 86 i Fredericia har maskinmesterstuderende siden begyndelsen af 1970’erne fundet deres hverdag imellem bygninger, der i dag bærer præg af mere end et halvt århundredes intensiv brug. Over 2.500 studerende har gået i gangene, og selv om skolen løbende har holdt ved, er der en grænse for, hvad vedligeholdelse kan udrette. Den grænse er nu nået, og med en bevilling på 13,5 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden er moderniseringen en realitet.

For rektor Jens Færgemand er bevillingen mere end en byggeprojektfinansiering. »Bevillingen betyder enormt meget for Fredericia Maskinmesterskole og for vores studerendes studiemiljø. Både socialt, med etableringen af en ny fredagscafé, og fagligt, hvor flere grupperum vil styrke arbejdet med projekter og gruppearbejde, som i dag er udfordret af pladsmangel. Samtidig får både kursister og medarbejdere glæde af opdaterede undervisningslokaler og en ny, tidssvarende kantine,« siger han.

Skolen huser i dag mere end 250 studerende, 500 årlige kursister og 80 medarbejdere. De er alle blevet inddraget i planlægningen, og planerne er lagt, så hverdagen kan fortsætte under ombygningen.

Flere af bygningerne på Købmagergade stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og er en del af Fredericias bygningshistorie. Det har sat sit præg på tilgangen til projektet. Frem for at rive ned og bygge nyt er valget faldet på at ombygge og bevare det eksisterende, hvilket både værner om kulturhistorien og reducerer klimaaftrykket. »Det er et klart mål at bevare og styrke den særlige identitet, sjæl og historie, som kendetegner dem,« siger Jens Færgemand om de ældre bygninger.

Ombygningen ventes færdig inden udgangen af 2028.

Esther og Eskild vil vise at Tøjhuset ikke kun er for...

0
KULTUR. Esther Egsdal havde besluttet sig. Den naturfaglige retning var planen, og der var ikke meget, der tydede på, at det skulle ændre sig....

Gammelmedierne elsker AVISEN