Når Fredericia Kunstforening skyder 2026 i gang, er det med malerier, der insisterer på at blive set en ekstra gang. Kunstneren Vibeke Ringholm er årets første udstiller, og hendes værker inviterer publikum ind i et billedunivers, hvor virkelighed og fortolkning smelter sammen.
Ringholm har malet i mange år og har gennem tiden hentet inspiration og faglig ballast hos både kendte og mindre kendte kunstnere. Blandt andet har undervisning hos Eva Louise Buus sat spor, ligesom ophold og læring på Mabel Roses malerskole har været med til at forme hendes udtryk. Siden 2009 har hun udstillet adskillige steder rundt om i landet.
Inspirationen finder hun vidt omkring. Rejseoplevelser, fotografier, naturen og hverdagens indtryk bliver samlet, bearbejdet og omsat til motiver, som hun først arbejder med digitalt, inden de finder vej til lærredet. Her tager hun oliemaling og akryl i brug og lader farver og former arbejde sig frem til det færdige udtryk.
Resultatet er malerier, der tydeligt har rod i virkelighedens verden, men som samtidig bevæger sig væk fra det umiddelbart genkendelige. Farverne kan tage et næsten psykedelisk udtryk, og penselstrøgene abstraherer motiverne, så de bliver filtreret gennem et personligt og kunstnerisk temperament.
Vibeke Ringholms værker lader sig ikke nemt sætte på formel. De rummer både noget lyrisk og intimt og samtidig en kraftfuld energi, hvor farverne får lov til at stå stærkt og insisterende. Det grafisk præcise kan sameksistere med et mere løst og næsten abstrakt formsprog, og spændet mellem klassisk naturalisme og ornamentale detaljer er en del af maleriernes særkende.
Det er kunst, der ikke blot viser noget, men som åbner for nye måder at se på. Malerier, der skubber til vante perspektiver og giver beskueren mulighed for at opleve verden gennem et andet blik.
Der er fernisering fredag den 23. januar klokken 17 i Kunstsalene på Kongensgade 111 i Fredericia. Udstillingen kan ses fra den 24. januar til den 8. februar. Der er gratis entré, og åbningstiderne er tirsdag til fredag samt søndag fra klokken 14 til 17, lørdag fra klokken 11 til 17. Mandag er der lukket.
For Kevin Møller er forskellen ikke et spørgsmål om lydniveau, men om temperatur. Om hvilken retning energien bevæger sig i, når man træder ind på banen.
I Jyske Bank Boxen er stemningen åben. Der synges. Der klappes i takt. Fællesskabet fylder rummet, når Volbeats Forevigt breder sig som en kollektiv puls, og tribunerne mere ligner et stort familieportræt end en fæstning. Det er ikke et sted, man bliver presset frem. Det er et sted, man bliver båret.
I Flens Arena er bevægelsen en anden. Her er trykket mere direkte, mere råt. Publikum står tættere, loftet virker lavere, og lyden har en skarpere kant. Det er ikke nødvendigvis venligt – men det er intenst. En hjemmebane for SG Flensburg-Handewitt, hvor modstanderen mærker, at man er på udebane, allerede før bolden er givet op.
Kevin Møller oplever det ikke som et spørgsmål om bedre eller dårligere, men om forskellighed.
»Jeg synes jo faktisk ikke, at stemningen er bedre dernede. Nu er stemningen bedre her, synes jeg, fordi folk er mere veloplagte på en eller anden måde. Det er jo så sjældent, at der er sådan nogle kampe i Danmark.«
Derfor kommer anerkendelsen også hurtigt.
»Der skal lyde et kæmpe løft på hatten til alle fansene og tilskuerne hernede.«
Flensborgs arena har sin egen vægt. Sin egen identitet.
»Banen i Flensborg er jo enestående. Og svær at sammenligne. Det er også noget med størrelsen på hallen at gøre. Men det er virkelig to vidt forskellige ting – og så stadigvæk ens ting.«
Hvor Boxen samler, konfronterer Flens Arena. Hvor den ene favner, udfordrer den anden. Det handler ikke om at overdøve modstanderen, men om at placere ham i et rum, hvor han aldrig helt føler sig hjemme.
»I Flensborg er der lidt mere mod modstanderne på en måde.«
Men også her afhænger stemningen af kampens retning.
»Når vi fører, og spiller sådan, som vi gør, så er det måske heller ikke så nødvendigt, at der bliver gået til stål mod modstanderne. Så er det mere bare at klappe folket fremad.«
For Møller er essensen ikke, om der buhes eller synges. Det afgørende er, at energien bliver givet.
»Jeg synes i princippet bare, at det er fedt, at de gider at komme og lægge sin energi i og skubbe os frem. De har betalt for nogle billetter og gør lidt ekstra. Det er vi bare utroligt taknemmelige for.«
To arenaer. To kulturer. To måder at vise engagement på. Og midt imellem dem står en målmand, der kender begge – og ved, at stemning ikke kun kan måles i decibel, men i retning.
LOKALT. Middelfart Sparekasse har igen i år åbnet for midlerne i Fællesskabspuljen, og blandt modtagerne er Demensfællesskabet Lillebælt – Fredericia, der har modtaget 10.000 kroner til arbejdet med mennesker med demens og deres pårørende.
For demenskonsulent Pia Heesch Andersen er støtten mere end blot et beløb på et regneark. Den er en mulighed for at skabe fælles oplevelser, og for at gøre dem tilgængelige for flere. »Det betyder, at vi igen kan komme afsted på en udflugt eller lave en fest, hvor vi kan tage frivillige med, så det ikke bliver for dyrt for vores brugere,« siger hun.
Støtten falder ikke tilfældigt. Ifølge Pia Heesch Andersen blev Demensfællesskabet indstillet flere gange – både af frivillige, af dem, der kommer i fællesskabet, og af pårørende. »Det var noget af det, de lagde vægt på, at der var flere, der havde søgt og indstillet os. Det betyder meget, for det fortæller jo, at det vi laver, giver mening for dem, der er en del af fællesskabet,« bemærker hun.
Plads til flere – og til fællesskab
I hverdagen holder Demensfællesskabet arrangementer i egne lokaler, men her sætter rammerne en naturlig grænse. »Når vi holder fest hernede, kan vi maks være 35-40 mennesker. Lokalerne er ikke større. Men da vi var på tur ude ved Trinity, kunne vi se, at der faktisk var brugere til over 100,« fortæller Pia Heesch Andersen.
Netop derfor overvejes det nu at bruge støtten på et større arrangement ude i byen – måske en høstfest eller en påskefrokost – i samarbejde med et sted, der kan rumme flere. »Hvis vi kan finde et godt sted og lave noget større, så bliver det selvfølgelig lidt dyrere. Men det er tydeligt noget, folk virkelig gerne vil. Og så er det dejligt at have muligheden for at sige ja,« siger hun.
Der blev skålet for støtten fra Fællesskabspuljen, da Demensfællesskabet Lillebælt – Fredericia modtog 10.000 kroner.
Reaktionerne blandt brugerne har da heller ikke ladet vente på sig. Ifølge demenskonsulenten er hver eneste støtte – stor som lille – med til at løfte både stemningen og selvforståelsen i fællesskabet. »Hver gang der dumper noget ind til os, varmer det helt vildt. Det er så smukt, det her med, at vi lokalt kan hjælpe hinanden i kommunen,« fortæller hun og peger på, at støtten også bidrager til at nuancere billedet af demens. »Demens bliver løftet til at være noget andet end bare gamle mennesker. For det er jo ikke det, det er. Selvom man har et liv med demens, kan man stadig foretage sig rigtig mange spændende ting.«
Oplevelser, der bliver husket
Demensfællesskabet lever i høj grad af de historier og relationer, der opstår omkring aktiviteterne. Pia Heesch Andersen nævner blandt andet Mogens, der tidligere var cykelpilot i fællesskabet. Efter hans død valgte familien at donere pengene fra bisættelsen til Demensfællesskabet i stedet for blomster. »De penge blev brugt i Mogens’ ånd. Jeg har planlagt en cykelringridning den 6. august ude ved Lillebælt – med romkugler og kakaomælk,« fortæller hun med et smil.
Det er præcis den slags oplevelser, hun arbejder målrettet for at skabe, og med så lav egenbetaling som muligt. »Jeg prøver virkelig at finde ud af, hvad brugerne har brug for, hvad de trives med, og hvordan vi kan gøre det, så flere kan være med. For jo flere vi kan få med og lave gode oplevelser for, jo bedre er det hele,« smiler hun.
Med støtten fra Middelfart Sparekasse er der nu bedre mulighed for fællesskab, nærvær og oplevelser – også når livet leves med demens.
SAMFUND. Der står allerede unge på venteliste i Middelfart Kommune. Unge i 7.–9. klasse, som mangler én voksen, der har tid til at lytte og hjælpe dem med at få øje på deres styrker og muligheder. Derfor leder Talentspejderne nu efter 10 frivillige mentorer, der vil gøre en konkret forskel i hverdagen for et ungt menneske.
»Talentspejderne er en NGO, som har som hovedformål at hjælpe unge mennesker med at finde deres evner og talenter,« fortæller Marie Hahne, der er koordinator for indsatsen.
At finde det, man er god til
Talentspejderne arbejder i Middelfart Kommune med unge fra 7. til 9. klasse, mens organisationen i andre kommuner også har forløb for unge mellem 18 og 29 år. Fælles for indsatserne er ønsket om at give de unge et nyt blik på sig selv. »Hovedformålet er også at gøre de unge klar til job og uddannelse. At finde ud af, at de er dygtige til noget – og at de faktisk har en plads ude i samfundet, når de engang træder ud af skolen. Hvad den plads så er, det hjælper vi dem med at finde,« siger Marie Hahne.
Mange af de unge har oplevet nederlag i skolen og kan have svært ved at se deres egne kompetencer. Her forsøger Talentspejderne at vende perspektivet. »Vi er alle sammen dygtige til noget. Vi har alle sammen karakterstyrker, og vi kan alle sammen lære, vi gør det bare forskelligt.«
Sammen med førende eksperter har Talentspejderne udviklet et fast program med 24 møder. Hvert møde har sit eget fokus – uden at det bliver rigidt. »Der er et fokus for hvert møde, hvor man blandt andet arbejder med at finde sin læringsstil gennem tests og samtaler,« forklarer Marie Hahne.
De unge arbejder blandt andet med læringsstile, karakterstyrker og forskellige former for intelligens. »Når de forstår, hvordan de selv lærer bedst, får de ofte også en bedre forståelse af, hvorfor noget har været svært. Nogle har brug for det visuelle, nogle for at arbejde med hænderne, nogle for at lytte. Der er mange måder at lære på.« Målet er at give de unge et trygt rum, hvor de kan opdage deres egne evner. »Hovedpointen er at give de unge en plads til at finde ud af, hvad de er dygtige til. For det er de – nogle gange skal man bare have lidt hjælp til at finde frem til det.«
Én-til-én med en mentor
Mentorforløbet begynder med et gratis mentorkursus, hvor de frivillige bliver introduceret til programmet, ungeperspektivet og de værktøjer, der arbejdes med. »Man prøver også selv nogle af testene, så man ved, hvad det er, man møder den unge med,« siger Marie Hahne.
Herefter matcher Talentspejderne mentor og ung, primært ud fra geografi, så det er nemt at mødes i hverdagen. Det første møde finder sted i rolige og trygge rammer. »Vi holder et matchmøde, hvor mentor og den unge mødes første gang sammen med mig og forældrene. Det er et trygt rum, hvor man både præsenterer hinanden og forklarer, hvad Talentspejderne er.«
Efterfølgende mødes mentor og ung cirka én gang om ugen i en til halvanden time. Undervejs i forløbet modtager den unge diplomer som en markering af indsatsen, først bronze efter otte møder, siden sølv efter 16 og til sidst guld efter 24 gennemførte møder.
Men forløbet handler ikke kun om struktur, møder og diplomer. Selvom job og uddannelse er et vigtigt mål, rækker mentorrelationen længere end det. »Det handler også om almindelig læring, relationer og muligheder. Og om at få en god støtte af en voksen,« siger Marie Hahne. Hun peger på, at der ofte foregår meget i de unges liv. »Nogle gange er det bare rart at sidde én til én og have en god dialog. I sidste ende handler det om, at den unge kan komme videre.«
Unge venter – og mentorer får også noget igen
Lige nu står flere unge i Middelfart Kommune på venteliste og venter på at blive matchet med en voksen, der har tid og lyst til at være der for dem. »Der er unge derude, der venter. Og det er derfor, vi skal finde nogle mentorer,« siger Marie Hahne.
At være mentor kræver ikke særlige forudsætninger ud over tid, engagement og lysten til at gøre en forskel. Mentorkurset og materialerne er gratis, og det samme gælder selve forløbet. Til gengæld kan udbyttet være betydeligt. »Det giver både noget på den personlige og den professionelle konto. Man lærer om unge mennesker, om kommunikation og lidt om ledelse. Det er noget, man kan tage med ind i sit arbejde.«
Men ifølge Marie Hahne er det ofte de små øjeblikke, der gør det største indtryk. »At se en ung, der måske ikke siger noget første gang, kigger ned i bordet, og så opleve, hvordan der efterhånden kommer smil, øjenkontakt og glæde. Det giver virkelig noget.«
Derfor håber Talentspejderne nu, at flere voksne i Middelfart vil melde sig som mentorer og give et ungt menneske den støtte, der kan være afgørende for, at de kan se nye muligheder og komme videre.
Sydøstjyllands Politi har søndag aften registreret to sager om euforiserende stoffer i Fredericia, som nu ses i sammenhæng. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing mandag den 19. januar.
Den første sag blev registreret klokken 19.04 i Købmagergade, hvor politiet traf en mand og foretog visitation. Her blev der fundet 1,42 gram hash og 1,04 gram amfetamin. Ifølge politiet var der tale om stoffer til eget brug, og manden blev sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer. Der er tale om en 38-årig mand i denne sag.
Kort tid efter, klokken 19.30, gjorde politiet endnu et fund i området. Ved et skur på Vester Voldgade traf politiet en person, som var i besiddelse af 14,5 gram hash, 1,05 gram amfetamin samt 400 kroner i mindre sedler. Her er der tale om en 43-årig mand.
Ifølge politiet giver fundets karakter og mængde anledning til mistanke om, at stofferne i den anden sag var tiltænkt videre salg. Politiet oplyser, at de to sager nu ses i sammenhæng som led i den videre efterforskning.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag den 19. januar.
Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelse om indbrud i en villa på Smedegårdsvej. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing mandag den 19. januar.
Ifølge politiet er indbruddet sket i tidsrummet fra fredag den 9. januar klokken 17.00 og frem til søndag den 18. januar klokken 15.45. Gerningspersonen eller gerningspersonerne er kommet ind i villaen via et vindue.
Der er ikke umiddelbart konstateret opbrudsmærker, og politiet oplyser, at vinduet muligvis kan være blevet revet op. Boligen er blevet gennemrodet, og politiet arbejder fortsat på at få overblik over, hvad der eventuelt er blevet stjålet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing mandag den 19. januar.
Den tidligere juridiske chef i ADP A/S i Fredericia, Lotte Cederskjold, er udpeget som ny juridisk chef i STARK. Hun tiltræder stillingen den 1. februar 2026.
Dermed får en jurist med solid lokal forankring i Fredericia og Trekantområdet en central rolle i en af Danmarks største byggematerialekoncerner, hvor hun får det overordnede ansvar for den juridiske funktion, compliance-arbejdet og administrationen af STARKs ejendomsportefølje.
Lotte Cederskjold kommer senest fra Poul Schmidt/Kammeradvokaten, hvor hun siden 2021 har arbejdet som advokat og Senior Manager med fokus på kommerciel og erhvervsretlig rådgivning, kontrakter og fast ejendom. Forinden havde hun opbygget den juridiske funktion hos Associated Danish Ports, hvor hun var Head of Legal & HR – en rolle, hun varetog fra Fredericia.
I ADP-tiden havde hun ansvar for både juridiske forhold og HR-området i en periode, hvor havnekoncernen gennemgik en markant udvikling og udvidede sine aktiviteter, blandt andet i Trekantområdet.
Hos STARK ser man frem til at få en profil med både offentlig og privat erfaring ombord. Ifølge finansdirektør Troels Vibholm matcher Lotte Cederskjolds tilgang virksomhedens kultur.
»Lotte kommer med tung og bred juridisk erfaring samt solid indsigt i fast ejendom. Hun er kendt for at levere høj kvalitet og har et tydeligt drive samt en forretningsnær tilgang til juraen, der matcher STARKs ambitioner,« siger han i en pressemeddelelse.
Lotte Cederskjold har desuden erfaring fra både 3C Retail og DELACOUR, der i dag er en del af DLA Piper.
Selv ser hun frem til at skifte til STARK og til at arbejde i en virksomhed, hvor juraen er tæt koblet til forretningen.
»Jeg har store forventninger til det næste kapitel i mit arbejdsliv. STARKs vision og værdigrundlag passer godt til mig, og jeg glæder mig til at bringe mine kompetencer i spil i en virksomhed, hvor passionen er at bygge fremtiden,« siger hun.
Ud over sin erhvervskarriere har Lotte Cederskjold også været aktiv i kommunalpolitik for Socialdemokratiet. Hun har blandt andet haft poster i Aarhus Byråd som politisk ordfører, næstformand for Børne- og Ungeudvalget og medlem af Økonomiudvalget.
Hun er desuden gift med Fredericias tidligere borgmester Jacob Bjerregaard, hvilket gennem årene har givet hende et indgående kendskab til både kommunalpolitik og samspillet mellem offentlige og private aktører.
Med ansættelsen i STARK forlader hun nu rådgiverrollen og vender tilbage til en ledende juridisk funktion i en større erhvervsvirksomhed – denne gang i en national koncern med base i Aarhus.
Sejren står skrevet sort på hvidt. 39-24 mod Rumænien. Men efter slutfløjtet er det ikke cifrene, der fylder. Det er stilheden omkring den scene, der udspillede sig midt i kampen, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen.
Landstræner Nikolaj Jacobsen møder den danske presse med en tydelig forbeholdenhed. Ikke fordi han vil undvige spørgsmålene, men fordi der ganske enkelt ikke er noget endeligt at sige endnu.
»Jeg kan ikke sige for meget lige nu. Vi er nødt til at afvente og se, hvad scanningen viser i morgen. I kender reglerne, så jeg kan sige så meget, at det ikke ser særlig positivt ud lige nu. Men jeg vil heller ikke stå og konkludere noget, før vi har fået det endelige svar. Positivt er det ikke.«
Skaden har sat sit præg på resten af aftenen – også på dem, der stod tilbage på banen.
»Den er selvfølgelig trykket. Når man ser en af sine gode holdkammerater ligge og både have ondt og være ked af det, så sætter det en dæmper på en ellers god aften.«
Spørgsmålet om, hvorvidt det overhoved_togglede er muligt at glæde sig over sejren, bliver besvaret uden tøven.
»Ikke lige nu. Det skal jeg nok komme til, men lige nu er det situationen med Lukas, der fylder. Også for mig personligt.«
Usikkerheden rækker længere end den konkrete kamp.
»Der er også en usikkerhed, fordi det kan risikere at holde ham ude i lang tid. Så lige nu har jeg brug for lige at samle tankerne. Jeg kommer ikke til at dele mere, før vi ved mere.«
Når Jacobsen vender blikket mod selve kampen, er analysen nøgtern. Sejren var klar, men præstationen var delt i to.
»Hvis vi ser på kampen, så var der to forskellige halvlege. I første halvleg spiller vi stort set uden kontakt defensivt og får ikke helt lukket rummene, som vi gerne vil.«
I anden halvleg ændrede billedet sig markant.
»I anden halvleg dækker vi langt bedre op, og så får vi også virkelig gode parader fra Simon Hald og redninger fra Kevin Møller. Angrebsmæssigt synes jeg, vi løser opgaven fint, også som i den første kamp, og vi har ikke de store problemer med at tilspille os chancer.«
At Emil Nielsen og Niclas Kirkeløkke slet ikke blev brugt, var et bevidst valg.
»Kevin stod rigtig fint, og det er en lang turnering. Jeg er helt sikker på, at vi får brug for Emil senere, så på den måde gav det god mening. Derudover har jeg ikke brugt højre fløj særlig meget endnu, så det var også for at give ham nogle værdifulde minutter. Kirke har fået masser af spilletid ved de seneste slutrunder, så han kender rollen.«
Også Hoxer gjorde sig bemærket.
»Om Hoxer spillede sin bedste landskamp, kan jeg ærligt talt ikke huske. Men det var en rigtig fin landskamp, det er jeg enig i.«
En enkelt videokendelse blev også berørt, men uden at det fyldte meget hos landstræneren.
»Det er der andre, der styrer. Det er ikke noget, jeg blander mig i.«
Valget af Kevin Møller i målet var truffet på forhånd – og bekræftet undervejs.
»Ja, Kevin skulle have chancen, og han stod rigtig fint. Der er et par situationer i starten, som jeg ved, han selv ærgrer sig over, men samlet set leverer han en rigtig god præstation.«
De defensive justeringer var centrale for, at kampen blev lukket efter pausen.
»Først og fremmest handlede justeringerne om at få Simon over på fire, hvor han er vores bedste paradespiller. Det hjælper meget at have mange gode redninger.«
Men det handlede også om struktur.
»Derudover skulle vi spille med mere kontakt. I første halvleg splitter vi for meget, vores backs går for højt, og det giver for meget rum til deres tre-back-spillere. Det får vi lukket i anden halvleg.«
Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden, og det har konkret betydning.
»Ja, det betyder altid noget. Mellemrunden starter på tirsdag mod Portugal, og der er opgaven at sikre, at vi får to point med over. Det er nødvendigt i den halvdel, vi er i.«
Blikket er allerede rettet fremad.
»Vi sigter jo ikke kun efter mellemrunden, men efter at komme længere end den. For os starter det for alvor på tirsdag mod et virkelig godt hold.«
At Portugal tidligere på dagen spillede uafgjort, overraskede Jacobsen – men uden at ændre hans grundlæggende vurdering.
»Det er selvfølgelig overraskende. Verdens nummer fire fra sidste VM spiller uafgjort. Jeg synes også, der var tegn på, at de kunne få problemer. De er svære at spille mod defensivt og er dygtige til at lægge pres.«
Men analysen af den kamp må vente.
»Jeg har ikke set ret meget af kampen, så det er svært at sige for meget om den.«
Efter en klar sejr og en tung skade står Danmark tilbage med både fremdrift og forbehold. Resultatet sender holdet videre. Situationen omkring Lukas Jørgensen sætter resten på pause – i hvert fald for en aften.
Tallene er markante. 17 redninger på 40 skud. En redningsprocent på 42,5. Men for Kevin Møller fylder tallene mindre end rammen, han leverede dem i. Danmark slog Rumænien med 39-24, og målmanden stod samtlige 60 minutter i Boxen – i en kamp, hvor han fik chancen fra start i stedet for Emil Nielsen.
For Møller er det ikke en selvfølge at få lov at stå på den scene. Netop derfor bliver oplevelsen sat i et større perspektiv.
»Jamen det er jo altid en kæmpe fornøjelse. At få lov til at spille i Boxen, det er jo ikke bare selvskrevet, det nyder vi. Og nyder alle, der får lov til at spille her. Jeg er bare rigtig glad for den tillid, der bliver givet til mig, og jeg så også kan kvittere med at vise, at jeg nok skal være der, når der er brug for det, forhåbentlig.«
Kampen begyndte dog ikke uden udfordringer. Rumænien fandt tidligt løsninger, særligt gennem indspil til stregen, og Møller måtte arbejde sig ind i opgaven.
»Der er jo selvfølgelig også nogle begyndelsesnerver at få mig af i sådan en kamp her. Selvom jeg er en rutineret rev efterhånden, så er der jo lige noget rust, der skal bankes af. Nogle nerver, der lige skal væk, og så kører vi derfra. Sådan er det indimellem, og så må man simpelthen sige, at det er den næste bold, der tæller. Vi kan jo ikke gøre noget ved det, der er gået ind.«
Tilgangen var enkel – og effektiv.
»Så har man fokus på den næste bold i stedet for at ærgre sig over det, der er sket i forvejen.«
Med sejren er Danmark nu sikret en plads i mellemrunden. For et rutineret landshold er det ikke nyt territorium, men det giver alligevel en vis tryghed.
»Det giver da en sikkerhed, for det er jo ikke mere end et par år siden, hvor det glippede. Men i første omgang har vi også fokus på næste kamp.«
Aftenen blev dog ikke kun præget af en klar sejr og en stærk målmandspræstation. Skaden til Lukas Jørgensen lagde en tydelig dæmper på stemningen.
»Rigtig meget, fordi Lukas han altså er en fantastisk dejlig dreng. Både fra fællesskabet og på banen er han jo uhyredygtig. Det er virkelig et kæmpe spand koldt vand i hovedet, når man ser en ven og en holdkammerat gå ud på den måde.«
For Møller overskyggede det øjeblikket.
»Så håber vi bare, at det ikke er så slemt, som det så ud, og at han kan være tilbage igen på et tidspunkt.«
Danmark gik fra banen som sikre vindere i Boxen. Kevin Møller gik fra kampen med både cifre og tillid i ryggen – men også med en påmindelse om, at selv de største aftener i håndbold kan få en anden tyngde, når en holdkammerat må bæres fra banen.
Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen, der også blev overskygget af Lukas Jørgensens skade.
Danmark fulgte EM-åbningen op med en præstation, der var både mere flydende og mere brutal i sit udtryk. 39–24 over Rumænien blev resultatet af en kamp, hvor tempoet, bredden og målmandsspillet gradvist sled modstanderen i stykker, og hvor én alvorlig hændelse midt i anden halvleg alligevel lagde en alvorlig skygge over aftenen i Jyske Bank Boxen.
Kampen åbnede i et tempo, der var tæt på kaotisk. Ti mål på de første fem minutter, 5–5 på tavlen og to hold, der i indledningen havde svært ved at finde defensiv struktur. Rumænien kom med fart og mod, og et tidligt brag af et skud fra Andrei Buzle satte tonen for deres offensive tilgang. Danmark svarede hurtigt igen, blandt andet via straffekast fra Emil Jakobsen og tidlige mål fra Simon Pytlick, og allerede her begyndte det danske overtalsspil at give rum.
Kevin Møller fik chancen fra start i målet og leverede hurtigt sin første redning, mens Mads Hoxer kom flyvende ind i opgøret med tre mål inden for de første ti minutter. Det var i det hele taget en åbningsfase, hvor defensiverne var på bagkant, og hvor Rumænien især fandt plads ved stregen, hvor Călin Dedu igen og igen blev spillet fri og scorede sit tredje mål allerede efter 16 minutter.
Alligevel var det Danmark, der langsomt tog kontrol. Ved 13–9 tog Rumænien timeout, uden at det for alvor ændrede billedet. Gidsel var usædvanligt længe om at komme på tavlen og missede sine første forsøg, mens Emil Jakobsen også brændte et straffekast, men danskerne bevarede roen. Et vigtigt øjeblik kom efter 26 minutter, hvor Kevin Møller tog en redning, Rumænien spillede syv mod seks, og Mathias Gidsel i stedet scorede i tomt mål. Kort efter tog Danmark timeout ved 19–14, og pausen kom med en dansk føring på 22–17 og en klar fornemmelse af, hvem der styrede kampens rytme.
Efter pausen blev forskellen mellem de to hold tydeligere for hvert minut. Danmark strammede grebet, og da videoteknologien efter 31 minutter annullerede et rumænsk skud, som aldrig var inde over stregen, udløste det både jubel på tribunerne og fornyet dansk energi. Få minutter senere stod der 28–18, og kampen havde for alvor taget form som en ensrettet affære.
Kevin Møller voksede yderligere i målet og stod efter 39 minutter noteret for 34 procent, mens Mathias Gidsel begyndte at folde sit repertoire ud. Et elegant lob over Ionuț Ciprian Iancu blev et billede på den selvtillid, der prægede det danske spil, og Gidsel gik fra en stille start til pludselig at score mål i stimer. Ved 43 minutter var han oppe på otte scoringer, og Danmark havde fuld kontrol.
Midt i den danske dominans indtraf kampens alvorligste øjeblik. Efter 49 minutter blev Lukas Jørgensen båret fra banen med tydelige smerter i bentøjet, mens Jyske Bank Boxen holdt vejret. Situationen overskyggede øjeblikkeligt spillet, men kampen fortsatte, og Danmark fandt igen fokus. Lasse Kjær Møller kom på tavlen med sit første slutrundemål på et langskud, Magnus Landin scorede sikkert efter en ellers anonym anden halvleg, og Mads Hoxer fortsatte sin stærke kamp med endnu en hurtig scoring.
I slutfasen rejste hele Boxen sig og hyldede den danske indsats med taktfast sang, mens Danmark kørte sejren sikkert hjem. Mathias Gidsel nåede op på ni mål, Simon Pytlick og Mads Hoxer fulgte tæt efter, og Lasse Andersson satte det sidste punktum med kampens afsluttende scoring til 39–24.
Det blev en aften, hvor Danmark endnu en gang demonstrerede sin bredde og sit tempo, men også en kamp, der vil blive husket for øjeblikket, hvor stilheden sænkede sig, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen. Resultatet sender Danmark videre med maksimal selvtillid, men med et åbent spørgsmål hængende i luften frem mod de kommende EM-opgaver.
