Omkring 20 frivillige fra Fredericias idrætsforeninger var mandag aften samlet til dialogmøde om fremtidens løbe- og atletikfaciliteter i byen. Bag mødet stod Fredericia Triathlon Team og Fredericia Løbeklub, som ønskede at få behov, muligheder og prioriteringer frem i lyset, inden der arbejdes videre med konkrete løsninger.
Et centralt spørgsmål på mødet var, om Fredericia skal satse på et anlæg med primært elitefokus eller et anlæg målrettet breddeidræt, hverdagsbrug og familier. Ifølge de fremmødte pegede drøftelserne i retning af en bredere løsning, som kan komme flest muligt til gavn.
»Vi har fået bekræftet, at valget mellem elite og bredde ikke bare er en detalje. Det påvirker hele anlæggets funktion, økonomi og hvem der reelt får glæde af det. Umiddelbart giver det mest mening at tænke et anlæg, der kan bruges af mange – foreninger, skoler og almindelige borgere,« siger Carsten Olesen, formand for Fredericia Triathlon Team.
Foreningerne fremhævede samtidig, at de nuværende rammer i Fredericia er utilstrækkelige. I perioder foregår træningen på mindre egnede arealer som parkeringspladser, og de nærmeste egentlige faciliteter findes i Kolding og Vejle.
»Det handler både om kvalitet og sikkerhed. Når vi i perioder træner på arealer med trafik og dårlig belysning, begrænser det mulighederne – særligt for børn og unge og i vinterhalvåret. Et anlæg i Fredericia vil løfte mulighederne for både nuværende og nye udøvere,« siger Carsten Olesen.
Dialogmødet markerer første skridt i en længere proces. Foreningerne vil nu samle input fra mødet og arbejde videre med at konkretisere, hvilke funktioner et kommende anlæg bør rumme. Fokus er på høj brugsværdi, fleksibilitet og fælles adgang.
Næste fase bliver at samle mødeinput, se nærmere på brugerfrekvens i forskellige scenarier og tage dialogen videre med relevante aktører om placering, drift og finansiering.
OPINION. De sidste mange år har nogenlunde de samme mennesker været ansvarlige for Fredericia kommunes administration og økonomi, og Fredericia kommunes borgere har hver gang valgt disse ansvarlige, hvilket betyder, at kommunens borgere i fællesskab har givet ansvaret videre til disse ansvarshavende kommunalbestyrelsesmedlemmer. Ved kommunalvalget afgiver vi som borgere ansvaret til dem vi vælger!
Efter valget må det forventes, at vi holder fast i magtoverdragelsen og dermed være solidariske med de valgte. Solidariteten må således gælde begge veje, når kommunalbestyrelsesmedlemmerne har taget ansvaret på sig.
Igennem mange år har Fredericia kommune haft en vanskelig økonomi, hvilket til dels skyldes basis i form af befolkningssammensætningen. Men den skrøbelige økonomi hviler også på hele den kommunale administration herunder kommunalbestyrelsen, der synes at have været lidt lemfældige.
Før KV21 blev kommunalbestyrelsens økonomiudvalg fra eksternt hold gjort opmærksomt på, at kommunalbudgettet inklusive fremskrivningen til 2025-26 meget let kunne ende med en så svag likviditet, at kommunen ville blive sat under administration – det er nu!
Det er så vidt vides ikke sket? Men den nuværende kommunalbestyrelse har påtaget sig ansvaret under disse kendte og vanskelige vilkår.
Indtrykket er, at kommunalbestyrelsens kapacitet er af en sådan art, at de struktureret kan håndtere problemerne på trods af, at pressen på nedværdigende og ukonstruktivt har betegnet problemet som ”et hul i kassen” samt andre nedværdigende udtryk. Selvfølgelig skal kommunalbestyrelsen kritiseres, når der er grund til det. Men mon ikke tiden er til, at borgerne står sammen med kommunalbestyrelsen og den kommunale administration, således at gode løsninger kan findes i fællesskab. Denne loyalitet og ansvarlighed skal gælde hele vejen rundt, hvorved den fælles indsats kan løfte hele kommunen og ikke mindst skolerne, der er fundamentet for en god fremtid, op på et positivt niveau.
Hermed opfordres alle også pressen, der har et stort ansvar, til på konstruktiv vis at støtte op om en god fremtid for kommunen som helhed og leve op til ansvaret som magttransparensgørende, så borgerne har noget konkret at forholde sig til.
Der var kaffe i det historiske Struense-værelse, og der var øjenkontakt over kopperne. Nicolai Wammen, Lars Løkke Rasmussen og Stephanie Lose mødtes tirsdag morgen, inden de trådte frem for kameraerne og præsenterede det, der i regeringskredse længe har været omtalt som den sidste store sten, der skulle flyttes, inden valgkampen for alvor kan begynde: DK2035, regeringens økonomiske og sikkerhedspolitiske plan for det næste årti.
Kulissen var velvalgt. Struense-værelset minder om, at politik altid har handlet om det muliges kunst — og om at de, der sidder ved bordet, ikke nødvendigvis sidder der i morgen.
Det vidste alle tre godt.
Hvad planen siger
Indholdsmæssigt er DK2035 ikke uden substans. Forsvarsudgifterne løftes til 3,5 procent af BNP allerede i 2030 — fem år før NATO-målsætningens frist — og støtten til Ukraine forstærkes med yderligere 3,8 milliarder kroner i år. Det civile beredskab styrkes med fem milliarder kroner frem mod 2035, og en akutpakke på 1,2 milliarder kroner rulles ud allerede i 2026 til bl.a. nødstrøm og redningsberedskab.
Klimatilpasningen får en samlet ramme på 15 milliarder kroner frem mod 2040 til kystsikring i hele landet. Et nyt klimamål for 2035 på 82 procents reduktion er fastsat. Og hverdagen skal blive billigere: momsen på fødevarer eller frugt og grønt sænkes inden for en ramme på seks milliarder kroner om året fra 2028.
Det er store tal. Og bag dem ligger et finanspolitisk råderum, som Finansministeriet opgør til godt 120 milliarder kroner frem mod 2035 — hvoraf der efter planens prioriteringer realistisk set resterer et prioriteringsrum på omkring 39 milliarder kroner i 2035, når man medregner de sandsynlige udgifter til bevillingsudløb og driftsudfordringer, der ikke er indregnet i de flotte oversigtstabeller.
Det der ikke blev sagt
Men DK2035 er også en plan, der fortæller noget ved sine fraværer.
Løkke efterlyste for et år siden en 2040-plan. Den fik han ikke. Planen rækker præcis langt nok til, at den kan præsenteres som ambitiøs — og præcis kort nok til, at de virkelig svære spørgsmål kan parkeres til efter et valg, der kan komme når som helst.
For hvad sker der efter 2035? Planen selv er åbenhjertig nok til at konstatere, at udfordringerne fortsætter: flere ældre, faldende fertilitet, klimaneutralitet i 2045, og en verdensøkonomi, som ingen kontrollerer. Finanspolitikken er holdbar, konkluderer Finansministeriet — men kun givet de beregningstekniske forudsætninger, der lægges til grund. Og de forudsætninger kan ændre sig.
Realitetsberegninger for en mere langsigtet plan nåede ifølge flere kilder aldrig for alvor op til overfladen. Udsigterne til enighed var simpelthen for dårlige.
Manden der ikke kunne lade være
På pressemødet selv var Løkke den eneste partileder til stede — Frederiksen er statsminister, Lose var der, men Venstres leder var det centrale skuespil ved siden af tallene. Han indledte med at konstatere, at det var »allersidste nat med kliken«, en sætning han har brugt før, og som i dag klang som en mand, der er klar til at pakke sine ting.
Og så kunne han alligevel ikke lade være.
»Nu skal det her ikke udforme sig til et valgkampsmøde,« sagde han — og fremførte i samme sætning Moderaternes næste valgprioritering om bedre rammevilkår for erhvervslivet. Kort efter: »Vi gik til valg på sidst at sætte skatteprocenter ned. Det kommer vi også til at gøre næste gang.«
Det var ikke subtilt. Men det var ærligt.
For DK2035 er på én gang en regeringsplan og en afskedsforestilling. Wammen præsenterede tallene med den ro, der kendetegner en finansminister, der ved, han har leveret inden for rammerne. Lose stod ved siden af og svarede undvigende, da hun blev spurgt, om hun kunne forestille sig en ny regering med Løkke. »Jeg kommer ikke til at lave regeringskonstellationer i dag,« sagde hun.
Løkke bankede på sit ur. Og så var der ikke flere spørgsmål.
Planen og virkeligheden
DK2035 er ikke en svag plan. Den rummer reelle prioriteringer i en tid, hvor verden har ændret sig hurtigere end de fleste havde troet muligt for bare tre år siden. Men den er heller ikke den store fremsyn, der løser de spørgsmål, danskerne faktisk venter på svar på: hvornår kan vi gå på pension, hvad koster det at drive virksomhed her, og hvem betaler regningen, når vi bliver endnu ældre.
De spørgsmål tilhører tilsyneladende den næste regering.
Hvem den så bliver sammensat af, var der ikke nogen i Struense-værelset tirsdag morgen, der ville sætte navn på.
Fredericia HK gæster kroatiske RK Nexe i anden kamp i EHF European Leagues Main Round. Efter 30-32-nederlaget hjemme mod Kadetten Schaffhausen er der brug for point, hvis det europæiske eventyr skal leve videre.
LOKALT. Da Fredericia AVISEN i vinterferien kiggede forbi Elbohallen, var det ikke kun hoppeborge og børnelatter, der fyldte hallen. Oppe i cafeteriet sad Maiken Laursen på et stillads og malede. Figur for figur voksede et vægmaleri frem på de hvide vægge – håndboldspillere, badmintonspillere, vægtløftere – tegnet i store, løse linjer med farver, der matcher de forskellige sportsgrene.
»Det er alle de sportsgrene, der er herude,« fortæller Maiken Laursen. »De ville gerne have det hele blandet sammen.«
Idéen er at vægmaleriet skal afspejle de sportsgrene, der har til huse i Elbohallen. Maiken blev spurgt, om hun ville påtage sig opgaven, og fik besked på, at det skulle handle om sporten, og at der gerne måtte være farver. »Jeg blev spurgt, om jeg ville male herude. Jeg fik fortalt, at det skulle handle om sporten, og at de gerne ville have farver med. Og så kom det derfra.«
Håndboldspillere, badmintonspillere og cyklister breder sig over væggen i Elbohallens cafeteria. Vægmaleriet er endnu ikke færdigt. Foto: Fredericia AVISEN
Har malet hele sit liv
Maiken Laursen er 15 år og bliver snart 16. Hun går i 9. klasse og har tegnet og malet, så længe hun kan huske. Hun har malet på sin skole, hun har malet på Tavlhøj, og hun har vundet en pris for sit arbejde. Så da hun blev spurgt, om hun ville male Elbohallens vægge, var det ikke helt fremmed territorie, men alligevel overvældende. »Jeg var lidt chokeret. Er det mig?« fortæller hun og griner lidt af sin egen reaktion.
Men hun sagde ja, og i vinterferien gik hun i gang med et stramt program. To figurer den ene dag, to den næste, og derefter tre dage til den modsatte væg.
På telefonen har Maiken Laursen skitserne klar – hver figur er tegnet på forhånd, inden den bliver til vægmaleri i fuld størrelse. Foto: Fredericia AVISEN
Glæden ved at andre ser det
For Maiken handler det ikke kun om at male. Det handler om, at det, hun laver, bliver en del af et rum, som andre bruger hver dag – og at figurerne på væggen er der, længe efter hun har pakket penslen sammen. »Det giver mig glæde, at andre får glæde af det, jeg laver.«
Og hvad håber hun, folk tænker, når de sidder i cafeteriet og kigger op på væggen? »At det er flot. At det passer hertil. At det passer til Elbohallen.«
Vægmaleriet er endnu ikke færdigt, men figurerne er allerede begyndt at fylde rummet. Næste gang man henter en kop kaffe i Elbohallens cafeteria, er det værd at kigge op.
Inden dagens program gik i gang, var der lagt op til en rolig start. Friskbagt brød, ost, marmelade, juice og kaffe dannede rammen om de løse samtaler, der altid kendetegner den slags morgenmøder, hvor folk møder hinanden på tværs af butikker og brancher, før formalia overtager.
Borgmester Peder Tind åbnede med et oplæg, der bevidst tog afstand fra den klassiske PowerPoint-gennemgang. I stedet lagde han op til dialog og understregede, at han ser samarbejdet mellem kommunen og erhvervslivet som afgørende for byens udvikling.
»Jeg bilder mig ikke selv ind, at tingene bliver lette,« sagde han, »men jeg tror på, at vi kan løse rigtig mange ting, hvis vi tager samtalen tidligt.«
Han var ikke i tvivl om, hvad der kendetegner det nye byråd. En bred konstituering med mange forskellige partier og meninger, men alligevel – efter hans opfattelse – en fælles retning og en god stemning. Han lagde vægt på, at kommunen ikke ønsker at gøre tingene alene, og at partnerskabet med erhvervslivet er en forudsætning, ikke en mulighed.
»Det er ikke en kliché at sige, at det er i fællesskab,« sagde han. »Det er noget, vi skal gøre sammen. Jeg kommer til at bruge vi frem for jeg.«
Tind trak også en linje til weekendens oplevelser – blodbanen, håndbold og MGP – og mindede forsamlingen om, at der faktisk sker meget i Fredericia, der er værd at tale op. Kommunen har en sport- og eventstrategi og har sikret sig, at PostNord Danmark Rundt kommer til Fredericia fire gange over fire år. Han opfordrede samtidig foreningens medlemmer til at komme med idéer, hvis de ser muligheder for at tiltrække nye events til byen.
Midtbystrategien vil få særlig opmærksomhed i den kommende byrådsperiode. Der er købt planter hjem til grønne zoner, og Danmarksgade skal evalueres, inden der tages en endelig beslutning. Tind håber, at sagen kommer i teknisk udvalg i løbet af foråret.
»Der er nogle opgaver, som ligger foran os,« sagde han. »Men det glas her, det er ikke halvt tomt – det er halvt fyldt.«
Han sluttede med en åben invitation: ring, skriv en mail, kig forbi. Jo mere kaffe, jo mere dialog, lød budskabet.
Jesper Gaarsvig overtog formandsposten i løbet af det forgangne år – en post han efter eget udsagn ikke havde regnet med at skulle bestride, og slet ikke at skulle stå og aflægge beretning fra. Men sådan blev det. Han takkede flere gange sin forgænger Jesper Hansen for det arbejde, der havde gjort det hele muligt – et fundament præget af tættere samarbejde med kommunen, et fælles midtudvalg og en fælles branding-pulje mellem Business Fredericia, Experience og Shopping Fredericia.
Gaarsvig lagde ikke skjul på, at foreningens styrke ligger i fællesskabet. Fredericia Shopping står selv for fire større events om året – sommerrock, foodfestival, Halloween og jul – og de seneste år er gadehaverne kommet til som et nyt initiativ, der skal trække aktivitet ud i gaderne og skabe ejerskab blandt butikkerne.
»Hvis vi ikke hjælpes om det, så kan vi ikke løfte,« sagde han. »Vi har brug for at være sammen om tingene.«
Han appellerede til medlemmerne om at holde de aftalte åbningstider under foreningens arrangementer. Det handler ikke om mange timer på et år, pointerede han – men om at stå samlet, når man har sagt, at man gør det.
»Det er meget lettere, når jeg skal sidde og forsvare, hvorfor vi skal have penge til forskellige ting, hvis vi arbejder fælles som en by,« sagde han.
Jesper Gaarsvig aflagde beretning ved Fredericia Shoppings generalforsamling og pegede på fællesskabet som foreningens vigtigste styrke – både når der skal skabes events i midtbyen og sikres opbakning fra butikkerne.
Foreningen har desuden fået tættere samarbejde med Visit og bosætning, og Gaarsvig så allerede frugterne af det i julen, hvor de to parter nu sidder side om side og arbejder i samme retning. De ekstra 500.000 kroner, som kommunen bevilgede til shopping i år, bliver brugt til at bygge videre på de eksisterende arrangementer.
På events-siden tegner 2026 sig som et travlt år. Det fortalte bestyrelsesmedlem Brian Løkkegaard mere om.
Super Rally kommer til Fredericia fra den 20. til 24. maj, når mellem 10.000 og 15.000 Harley-Davidson-motorcyklister fra hele Europa samles i og omkring byen. Det er et arrangement, der skiftevis afholdes i forskellige lande, og i år lander det i Danmark. Størstedelen af deltagerne vil have base ved idrætscenteret og Midtcenteret, hvor der er mad, underholdning og ølvogne. Men arrangørerne arbejder målrettet på at trække så mange som muligt ind i midtbyen ved at inddrage parkeringspladser til motorcykler tæt på butikker og restauranter. Desuden planlægges guidede ture til blandt andet Trelde og Østerstrand.
»Det er et ret stort segment med en høj gennemsnitsalder, og de har også lidt penge med,« sagde Løkkegaard. »Vær klar.«
Han pegede også på, at arrangementet kan tiltrække lokale turister fra Trekantområdet, som simpelthen kommer for at se motorcyklerne.
Den 6. juli inviteres fredericianske borgere til fællespisning langs Gothersgade, fra Danmarksgade til Sjællandsgade, hvor et langt bord med bænke skal skabe liv i hele gaden. Cafeer og restauranter opfordres til at sælge mad eller madkurve til de fremmødte, men der er ingen krav – man må gerne medbringe sin egen mad og sætte sig, hvor man vil. Butikkerne holder åbent til kl. 14, og bordet er sat frem til kl. 16. Det er første år, forsøget afprøves, og arrangørerne er åbne over for, at nogen selv tager initiativ til musik eller underholdning langs gaden.
Sommerrock vender tilbage som en af årets største begivenheder med shopping-briller på. Programmet er endnu ikke fastlagt, men det falder på en fredag – og en lønningsdag. Butikker og restauranter opfordres til at melde aktiviteter ind, så de kan komme med i det samlede program.
Og som noget nyt: i slutningen af august eller starten af september sendes 25 julemænd, julenisser og julekoner ud i byen som optakt til julefestiviteten i december – en tidlig påmindelse om, at Fredericia er en juleby.
Generalforsamlingen sluttede, som den plejer – med debatten om byens åbningstider. Det er ved at være af en tilbagevendende karakter, den diskussion. Foreningens medlemmer nåede heller ikke denne gang til enighed.
Fra denne uge offentliggøres kommunens ugentlige postliste ikke længere. Kommunen peger på ressourceforbrug som årsag. Hver mandag har Fredericia Kommune offentliggjort en liste over den post, kommunen har modtaget i den forgangne uge. Den praksis er nu slut.
Begrundelsen er ressourcer. Ifølge kommunen anvender forvaltningen i dag det, der svarer til to årsværk på at håndtere aktindsigter, der udspringer direkte af postlisten. Ved at lukke listen kan de timer i stedet bruges på opgaver, der efter kommunens vurdering kommer borgerne mere direkte til gavn.
»Beslutningen ændrer ikke på kommunens fokus på åbenhed og gennemsigtighed,« skriver kommunikations- og pressechef Sigrid Hald Kristensen i en meddelelse til medierne.
Hun understreger, at dagsordener og referater fra udvalgsmøder og byrådsmøder fortsat er frit tilgængelige på dagsordner.fredericia.dk, og at borgere og medier kan søge aktindsigt efter gældende regler.
Postlisten har hidtil fungeret som et redskab for borgere og medier til at identificere, hvilke sager der overhovedet eksisterer – og dermed afgøre, om der er grund til at søge aktindsigt. Den mulighed bliver fremover sværere uden listen.
KOLDING. Kolding Kommune har nu gennemlæst domsudskriften i sagen om den medarbejder, der i februar blev dømt for uagtsomt manddrab ved Retten i Kolding. Kommunen oplyser, at der i dokumentet ikke fremgår kritik af hverken bostedet på Centervej eller af Kolding Kommune som myndighed.
Det fremgår af en orientering, som Kolding Kommune tirsdag har sendt til Byrådet.
Sagen handler om en hændelse i januar 2024, hvor en udviklingshæmmet beboer på botilbuddet Centervej i Bramdrupdam blev hjulpet i et spabad med en vandtemperatur på omkring 60 grader. Beboeren pådrog sig alvorlige forbrændinger og afgik ved døden den 7. februar 2024. Den 4. februar i år blev en medarbejder ved botilbuddet dømt for uagtsomt manddrab.
Kommunen har fået indblik i domsudskriften ved at søge aktindsigt hos Retten i Kolding.
»Det er en tragisk sag med alvorlige konsekvenser for alle involverede med store menneskelige omkostninger,« skriver social- og arbejdsmarkedsdirektør Nicolai Dupont Heidemann i orienteringen.
Under retssagen argumenterede den dømtes forsvarer for, at bostedet ikke havde givet tilstrækkelig instruktion i brugen af spabadet, og at bostedets quickguide ikke indeholdt advarsler om, at vandtemperaturen kunne overstige 38 grader. At domsudskriften ifølge kommunen ikke rummer kritik af bostedet, er dermed en central pointe i det videre efterspil.
Kommunen oplyser, at dommen vedrører en personalesag, og at man derfor ikke kan kommentere offentligt på medarbejderens ansættelsesforhold. Kommunens fokus er ifølge orienteringen fortsat at sikre trygge og fagligt forsvarlige rammer for borgere og medarbejdere. »Det er dog en kontinuerlig opgave for os at udvikle vores praksis, hvor det er relevant,« lyder det fra socialdirektøren.
Den dømtes forsvarer, Glenn Verding Hein, oplyste efter domsafsigelsen, at han vil søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at anke dommen til landsretten. Straffen lyder på 20 dagbøder á 300 kroner.
Kolding Kommune oplyser, at man med den aktuelle orientering ikke har yderligere bemærkninger til sagen.
Fredericias borgere har fået to meget forskellige fortællinger om kommunens økonomi. Én før valget – en anden efter. Det kalder på nogle ærlige spørgsmål om kasseeftersyn, timing og ikke mindst borgmesterens åbenhed, et kasse eftersyn kan vel ikke svinge ubegrænset på få måneder.
I september blev budgettet for 2026 vedtaget uden egentlige besparelser. Smilene var brede, og flertallet – med den nuværende borgmester i spidsen – solgte aftalen som ansvarlig og fremtidssikret. Få måneder senere får vi en helt anden virkelighed serveret: Fredericia skal finde besparelser for 150 millioner kroner i årene 2027–2029. Der tales om 50 mio. i 2027, 60 mio. i 2028 og 40 mio. i 2029. Forvaltningen skal levere et sparekatalog på 200 millioner, så politikerne kan “prioritere”.
Hvor meget vidste borgmesteren før valget? Spørger Poul Rand.
Det mest opsigtsvækkende er ikke størrelsen på sparekravene. Det er timingen.
Hvordan kan økonomien være så robust, at man kan vedtage et sparefrit budget i et valgår – og så pludselig være så presset, at der skal skæres trecifrede millionbeløb få måneder senere? Vi får at vide, at kassebeholdningen ved indgangen til 2026 var “ret polstret” med omkring en halv milliard. Men de samme papirer viser også vedtagne underskud og en tydelig risiko for, at kassen ville falde markant, hvis der ikke blev grebet ind. Tallene var ikke gemt i en skuffe. De stod i tabellerne – før valget.
Mit spørgsmål til borgmesteren er enkelt: Hvor meget vidste du forlods?
Var borgmesteren – og resten af flertallet – før valget bekendt med, at der ventede en spareøvelse i størrelsesordenen 150 millioner? hvis ja: hvorfor var der så ikke fuld åbenhed om det over for vælgerne? Flere kilder – blandt andet fra oppositionssiden – siger, at der allerede inden kommunalvalget blev advaret om behov for 180–200 millioner i besparelser. Hvis det er korrekt, er det svært at forstå, hvorfor budskabet før valget var “ansvarligt kompromis” og efter valget er “rettidig omhu og nødvendig kursændring”, Er det at lyve?
Her melder et lidt mere spidst spørgsmål sig: Rettidig – i forhold til hvad? Kommunens økonomi… eller den politiske kalender?
Kasseeftersyn efter valg er ikke nyt. Nogle gange er det nødvendigt oprydning. Andre gange bliver det brugt til at “nulstille fortællingen” og legitimere en ny kurs. Men i Fredericia er det særligt bemærkelsesværdigt, at mange af de politikere, der nu lyder overraskede, selv har stemt for de budgetter, der har ført os hertil. Det gør forklaringen om, at “det kom bag på os”, lidt svær at sælge – især uden kvittering.
Jeg gentager spørgsmålet til borgmesteren: Hvis åbenhed og ordentlighed er nøgleord, hvorfor var der så ikke fuld åbenhed om de kendte risici, underskud og kommende sparebehov før valget?
For hvis behovet for 150 millioner i besparelser først “opdages” efter valget, er der kun to muligheder: Enten blev der regnet for kreativt før – eller også regnes der ekstra pessimistisk efter. Begge dele svækker tilliden til styringen af Fredericia Kommune. Tillid er som en kommunal kassebeholdning: Den kan godt være “ret polstret” … lige indtil den pludselig ikke er det længere.
En udbetaling på 5.000 kroner og en fast månedlig ydelse skal gøre det muligt for unge i Fredericia at lease en ny VW ID.3.
Volkswagen i Fredericia lancerer et privatleasing-program rettet mod yngre bilister. For en udbetaling på 5.000 kroner og en månedlig ydelse på 3.495 kroner kan man lease en VW ID.3 Life, en elbil med en rækkevidde på 387 kilometer og en motoreffekt på 170 hk. Service og vedligeholdelse er ifølge forhandleren inkluderet i prisen.
VW ID.3 var den mest solgte elbil i sin klasse i 2025 og den femte mest solgte elbil samlet set. Bilen blev kåret til Årets Bil i Danmark i 2021.
»Vi mærker en stor lyst hos de unge danskere til at skifte til el, men startomkostningerne har for mange været en barriere,« siger Thomas Bruun, direktør for Volkswagen personbiler i Danmark.
Han peger på, at det nye program skal gøre det muligt at køre elektrisk uden en stor opsparing i baggrunden.
»I en usikker verden vælger danskerne tryghed og mærker, de har fuld tillid til,« siger Thomas Bruun.
Omkring 20 frivillige fra Fredericias idrætsforeninger var mandag aften samlet til dialogmøde om fremtidens løbe- og atletikfaciliteter i byen. Bag mødet stod Fredericia Triathlon...
