der en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over aftalt, brosten og over de borde, hvor folk sidder med deres kaffe og deres aviser – telefoner og deres halve time, de har stjålet fra dagen. Pladsen summer. Et lille barn leger. Et sted bag os griner nogen. En kop bliver sat ned mod en underkop. Og midt i det hele sidder en mand med et glas rød cola foran sig og kigger sig om, han altid har gjort det, som om han lige skal have overblik over, hvem der er her, hvem der skal hilses på, hvad der foregår. Der bliver også hilst på flere.
Christian Jungmark fylder 60 år den 21. juni. Det er, som han selv siger med et grin, helt vanvittigt. Næsten voksen nu.
Få dage før festivalen rullede lastbilerne ind med kubikmeter af træflis, og anlægsgartnerfirmaet Tefax med Jesper Bjerrisgaard i spidsen havde travlt med at få den spredt ud i tykke, mørke lag hen over VIP-området, mens vejrudsigten lovede regn. Da gæsterne nogle dage senere gik hjem fra to dage under Den Nye Lillebæltsbro, var det blevet tydeligt, at netop det forarbejde var en af de vigtigste beslutninger, EventC traf hele weekenden.
I dag har vi ramt dag 55 i serien 79 dage. Dag for dag fra den slesvig-holstenske og preussiske overskridelse af kongerigets grænse syd for Kolding d. 23. april 1849, til begravelserne i Krigergraven på Trinitatis Kirkegård efter Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har siddet på posten i under to uger. Tirsdag fremsætter han sit andet hasteforslag, og denne gang handler det om boligskatten.
Forslaget dropper de ordinære ejendomsvurderinger for 2026 og 2027. I stedet bliver boligejernes vurderinger regnet ud som rene prisfremskrivninger af gamle tal: 2022-vurderingen ganges op til 2026-niveau, 2023-vurderingen til 2027-niveau. Metoden er den samme som for 2024 og 2025, og den er endelig. Boligejeren kan ikke klage over indekseringen.
Årsagen er ikke til at tage fejl af. Vurderingsstyrelsen kan ikke nå at sende de rigtige 2026-vurderinger ud i tide til forskudsopgørelsen for 2027. Frem for at lade boligejerne vente og risikere store restskatter griber ministeren til genvejen. Samtidig frigør løsningen medarbejdere i Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen, som forsat kæmper med sagsbunkerne fra det forsinkede vurderingssystem.
Ministeren sælger det som ro. »Vi mindsker risikoen for, at familier får en stor restskat, der kan presse økonomien,« siger Jakob Engel-Schmidt og kalder det »den mindst bøvlede løsning for boligejerne i den aktuelle situation.«
Bag forslaget står en bred kreds: regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Boligejere, der mener indekseringen rammer skævt, får en enkelt udvej. Afviger den prisfremskrevne 2026-vurdering med mere end 20 procent fra ejendommens reelle handelsværdi, kan de bede om en almindelig vurdering med klageadgang. Den ventil gælder dog kun boliger, ikke erhvervsejendomme og produktionsjord.
KRIMI. Politi og redning rykkede natten til søndag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Påkørslen skete klokken 04.05, hvor et tog påkørte en person.
Sydøstjyllands Politi oplyste klokken 04.33 om hændelsen og meldte, at togtrafikken på strækningen var indstillet, mens myndighederne arbejdede på stedet. Klokken 07.31 oplyste politiet, at arbejdet var afsluttet, og at togtrafikken var normaliseret.
En person er afgået ved døden ved påkørslen. Der er tale om en ung mand, og politiet mistænker ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet. »Der er intet mistænkeligt i sagen,« oplyser vagtchef Thomas Green fra Sydøstjyllands Politi.
De pårørende er underrettet, og politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen for nuværende.
Politi og redning rykkede natten til lørdag ud til Rødkildevej i Vejle, hvor der havde været en personpåkørsel. Sydøstjyllands Politi meldte klokken 04.33 om hændelsen og oplyste, at togtrafikken på strækningen var indstillet, mens myndighederne arbejdede på stedet.
Klokken 07.31 oplyste politiet, at politi og redning var færdige på stedet, og at togtrafikken var normaliseret. En person er afgået ved døden, og det mistænkes ikke, at der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet.
De pårørende er underrettet, og politiet har ikke yderligere oplysninger om sagen for nuværende.
Kan et fitnesscenter designes på samme måde som et hotel, et teater eller en oplevelsesdestination? Det spørgsmål har været udgangspunktet for udviklingen af TEMPLE – Mind and Body Gym, der snart åbner i Fredericia.
TEMPLE er skabt som mere end et fitnesscenter. Tanken er, at medlemmerne forlader hverdagens rammer, når de træder ind, og i stedet bevæger sig ind i et sanseligt univers, hvor hver detalje fra lys og lyd til duft, teknologi og fællesskab er designet til at gøre træning til en oplevelse i sig selv.
Blandt elementerne er et Bike Studio omgivet af gulv-til-loft LED-skærme på tre sider, immersive visuelle universer og premium lydinstallationer. Medlemmerne får desuden mulighed for personlig lyd direkte i egne høretelefoner, ligesom en specialudviklet signaturduft er integreret i ventilationssystemet. Alt er designet med ét formål, nemlig at gøre træning til en oplevelse, der engagerer både krop og sanser.
Konceptet bygger på idéen om, at mennesker ikke kun motiveres af selve træningen, men også af miljøet omkring den. Derfor er sanserne tænkt ind i hele oplevelsen, fra det øjeblik man ankommer, til træningen er afsluttet.
Den tekniske installation er udviklet i samarbejde med BEST AV, som har valgt at fremhæve projektet som et showcase. Med TEMPLE finder teknologi, design og oplevelsesøkonomi for alvor vej ind i fitnessbranchen, og centret står som et eksempel på, hvordan grænserne mellem træning og oplevelse i stigende grad smelter sammen.
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud mod anlægget, fordi det vil støje for meget til, at kommunen kan virkeliggøre sine planer om at omdanne området til et nyt blandet bolig- og erhvervskvarter.
Det fremgår af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 16. juni. Sagen begyndte, da firmaet Hybess på vegne af grundejeren IBF søgte om at opføre et batterianlæg på størrelse med en 20-fods container. Anlægget, også kaldet et BESS-anlæg, skal lagre strøm, når den er billig, og sælge den igen, når den er dyr.
Ifølge sagsfremstillingen kan anlægget rent faktisk godt etableres inden for den gældende lokalplan, som udlægger området til erhverv. Problemet er støjen. På grund af køling støjer anlægget med omkring 70 decibel, og forvaltningen vurderer ud fra en foreløbig beregning, at der vil skulle holdes en afstand på 60 til 80 meter til kommende boliger, både på selve ejendommen og på to naboejendomme på Falstersvej. Det vil ifølge kommunen spænde ben for ønsket om at åbne kvarteret for boliger.
Derfor lægger forvaltningen op til at bruge planlovens paragraf 14, som giver en kommune mulighed for at nedlægge et forbud i op til et år, mens en ny lokalplan udarbejdes. Den nye lokalplan skal efter planen give mulighed for blandet bolig og erhverv og samtidig udelukke »stærkt støjende aktiviteter«, som det formuleres i sagsfremstillingen. Bliver et nyt lokalplanforslag ikke vedtaget og sendt i høring inden for et år, bortfalder forbuddet, og anlægget kan opføres alligevel.
Bygherren er uenig
Hybess har i et høringssvar gjort indsigelse mod forbuddet. Firmaets tekniske projektleder, Torben Bjerre, fremhæver, at kommunen selv anfører, at anlægget kan etableres inden for den nuværende lokalplan, og at forbuddet derfor ikke skyldes, at projektet er ulovligt, men et ønske om en fremtidig udvikling, der endnu ikke er planlagt.
I høringssvaret kalder Hybess desuden kommunens støjvurdering en »overordnet foreløbig screening« snarere end en egentlig miljøfaglig vurdering baseret på detaljerede beregninger. Firmaet peger på, at et moderne batterianlæg kan dæmpes betydeligt med blandt andet støjskærme, afskærmning og driftsbegrænsninger om natten, og ønsker en videre dialog med kommunen om mulige løsninger.
Anlægget understøtter desuden den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur, anfører firmaet, der mener, at et så indgribende skridt som et forbud bør hvile på et mere konkret grundlag.
Klimagevinsten er ikke entydig
Kommunen forholder sig i sagsfremstillingen også til klimaspørgsmålet, og her er vurderingen ikke entydigt positiv. Batterianlæg kan være en fordel, når de placeres sammen med solceller eller vindmøller og er med til at lagre grøn strøm. Men i dette tilfælde, hvor anlægget skal lade op, når strømmen er billig, og sælge, når den er dyr, vurderer forvaltningen, at det vil belaste elnettet yderligere og dermed ikke umiddelbart give en klima- eller samfundsmæssig gevinst.
Forvaltningen har også hørt netselskabet Trefor Elnet, der ifølge sagsfremstillingen hverken er for eller imod denne type anlæg, men er forpligtet til at tilslutte kunder, hvis der er kapacitet i nettet, hvad der umiddelbart er på stedet.
Videre i byrådet
Sagen er endnu ikke endeligt afgjort. Teknisk Udvalg godkendte indstillingen på sit møde den 8. juni, hvor fire medlemmer fra Socialdemokratiet og Lokallisten stemte for, mens løsgænger Kaj Piilgaard Nielsen undlod at stemme. Herefter skal sagen behandles i Økonomiudvalget den 16. juni, inden den efter planen afgøres endeligt i byrådet den 22. juni.
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag, hvor han bad om fred til at passe på sin familie.
»Det har været nogle meget voldsomme dage for mig og min familie, og debatten om min ansættelse skygger nu også så meget for SFs virke, at jeg har valgt at stoppe som særlig rådgiver,« skrev han. Opslaget var holdt kort, og han havde begrænset, hvem der kunne kommentere det.
Beslutningen kommer efter en uge med skarp kritik af ansættelsen. Nystrøm var chefrådgiver i SF gennem en årrække, indtil han i 2020 fratrådte efter en aftale. Det blev dengang oplyst, at han stoppede efter gensidig aftale, uden nærmere begrundelse. Det er siden kommet frem, at baggrunden var sager om krænkende og upassende adfærd, og at flere kvinder havde klaget over ham. Da Olsen Dyhr for nylig genansatte ham som sin personlige rådgiver i ministeriet, brød kritikken løs.
En af de tidligere klagere, SFs rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed, stod offentligt frem og krævede en undskyldning fra formanden. Nystrøm selv har i et tidligere opslag erkendt, at han havde opført sig uacceptabelt.
Pia Olsen Dyhr har de seneste dage været under pres, mens hun deltog i Folkemødet på Bornholm. Her blev hun gentagne gange mødt med spørgsmål til ansættelsen, og hun fastholdt, at hun stod på mål for sin beslutning. Med Nystrøms beslutning lørdag er det rådgiveren selv, der nu sætter punktum.
EVENTS. Længe før den første saxofon varmer op, og længe efter den sidste gæst er gået hjem, står der en mand på havnen med en plan i hovedet og arbejdshandsker på. Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival, og hans arbejde begynder, mens resten af byen stadig venter på festen. At han hvert år kører hele vejen op fra Flensborg for at gøre det, siger lidt om, hvor meget byen og festivalen betyder for ham.
Det er ham og hans folk, der rejser hegn, sætter toiletter op, kører pølsevogne på plads, stiller bordbænke frem og får alt det praktiske til at stå klar, før musikken kan tage over. Et puslespil af vogne, hegn og kvadratmeter, der skal gå op, og som de færreste skænker en tanke, når de står med en fadøl foran scenen en lummer augustaften. For Nicolai er det netop dét, der er charmen. »Jeg kan godt lide arbejdet med at gå og slæbe og sætte op og pille ned. Jeg nyder det faktisk,« fortæller han.
Det er ikke jazzen i sig selv, der trækker ham til. Det er noget mere håndgribeligt, glæden ved at skabe rammen om andres gode oplevelse. »Jeg sætter det op, og så ser jeg alle de folk, der bliver glade, og så piller jeg det ned igen,« siger han med et glimt.
Den glæde har rod i et sted. Middelfart sidder dybt i ham, han har tilbragt en stor del af sit liv i byen, og hans mor er herfra. Gennem årene har han lagt frivillige kræfter mange forskellige steder, og nu er han på sit tredje år ved jazzfestivalen. Det er en rolle, der kræver sin mand. Pladsformand er ikke en titel, man passer fra en kontorstol. Det er lange dage og hårdt fysisk arbejde, og Nicolai lægger ikke skjul på, hvad det trækker af ham. »Jeg bruger en uge før festivalen og nok det meste af en uge efter, hvor jeg pakker ud, rydder op og klarer alle de opgaver, ingen rigtig taler om,« siger han. Og når festivalen først er i gang, sættes der ikke ned for tempoet. Dagene bliver lange, fra tidlig morgen til sent om aftenen. »Under selve festivalen har jeg vel 14 til 16 timer om dagen,« fortæller han.
Det er lange dage, men Nicolai har fundet sin egen rytme i det, også selvom kroppen skal bruge lidt tid bagefter. »Det tager en uge efter, før jeg er kommet mig,« bemærker han. Han kender sine styrker, og han kender sine grænser. Det skriftlige og det formelle overlader han gerne til andre, for det er ude på pladsen, med tingene i hænderne, at han har det godt. »Jeg er ikke særlig god til møder eller papirarbejde. Men at sætte op og pille ned, det kan jeg,« siger han med et smil i stemmen.
Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival og kører hvert år hele vejen fra Flensborg for at rejse hegn, vogne og scener, før den første tone bliver spillet.
Det er også ude på pladsen, at noget af det, han sætter allerhøjest, opstår. Sammenholdet i den gruppe, der rejser og nedtager en hel festival, har en helt egen karakter, mener han. »Der er et helt specielt sammenhold mellem os, der sætter op og piller ned. Ingen går hjem før de andre. Vi bliver, til vi er færdige,« siger han.
Den følelse vejer også op for presset, og presset er der i dagene op til. Der er kun én chance, og så skal det hele bare spille. Men med årene har han lært at tackle det. »Man vænner sig til det. Man ved bare, at sådan er det hver gang, og at tingene nok skal gå, for det gør de jo altid,« siger han. Når presset så letter, træder det frem, som gør det hele værd at vende tilbage til, samværet med de andre om en fælles opgave. »De andre dage går vi og hygger. Vi får sat op, men vi får også snakket og hygget undervejs,« fortæller han.
Den slags fællesskaber bygges af mennesker, og mennesker bliver ældre. Selvom Nicolai selv er en rask mand på 50, vender hans tanker sig også mod fremtiden. Han er bekymret for, hvad der sker, når den generation af ildsjæle, der har bygget meget af Middelfarts kulturliv op, en dag ikke kan mere. For nogen skal jo føre det videre. »På et tidspunkt skal vi til at have fokus på den næste generation. Det er de unge mennesker, vi skal have fat i,« påpeger han. Det er sagt med alvor, men også med en grundlæggende tro på, at det nok skal lykkes. For når han bliver spurgt, om festivalen kommer til at stå knivskarpt klar igen i år, er han ikke et sekund i tvivl. »Selvfølgelig gør den det. Gæsterne får en fantastisk oplevelse. Det kan jeg garantere.«
Og er han så klar til endnu en omgang med slæb, hegn og lange dage på havnen? »Jeg er altid klar,« slutter Nicolai Holmberg Lange.
Til august står han der igen, før den første tone bliver spillet. En af de mange frivillige hænder, der hvert år rejser en hel festival op af ingenting og pakker den ned igen, når musikken er forstummet, og resten af byen er gået hjem med en god oplevelse i bagagen.
