Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.
Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.
Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.
Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.
Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.
Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.
LOKALT. Solen står højt over EUC Lillebælt, da frokostpausen lukker en strøm af elever ud foran indgangen. De fleste ved ikke helt, hvad de går ind til. Midt på pladsen holder en olivengrøn foodtruck med orange retroskrift på siden, »Greasy Gains«, og en kø begynder hurtigt at sno sig hen mod lugen. Der bliver delt gratis mad ud, og det er som bekendt et budskab, der rejser hurtigt på en erhvervsskole.
Bag lugen står skuespillerne fra »Uvenner«, sketch-serien der det seneste år har ramt tusindvis af unge på TikTok, Instagram og Facebook med humor, linser, kødsovs og kærlige stikpiller til danskernes madvaner. Tirsdag rykkede de ud af feedet og kørte til Fredericia som første stop på en tour, der i dagene efter også besøger Dalum Landbrugsskole, Northside Festival i Aarhus og EUC Sjælland i Køge og Næstved. Dagens ret er en plantebaseret Sloppy Joe, bygget på beluga-linser med cheddar og syltede agurker, og hvis man har mod på det, kan man selv mikse en skefuld chili i.
Frokostpausen fik en uventet drejning, da en olivengrøn foodtruck holdt foran indgangen på EUC Lillebælt. Køen voksede hurtigt, da ordet om gratis mad spredte sig.
For tømrerlærlingen Niklas var det ikke linserne, der trak først. »Jeg er ikke den helt store grøntspiser, så det her med, at der ikke var kød i, var lidt spændende. Men det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« siger han og kigger ned i papiret. Ved siden af ham nikker Victor og Johannes. »Jeg er overrasket over, at det smagte så godt, når der hverken var kød eller noget i,« siger Victor. Johannes har allerede fundet chilien frem. »Jeg blander chili i, og så smager det bare skide godt,« siger han.
Niklas og Johannes mødte den kødfri ret med en sund portion skepsis. »Det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« lød dommen, da først smagsprøven var nede.
For de fleste af eleverne var konceptet nyt, og maden kom da også før samtalen. Først smagsprøven, så snakken om madvaner. Og netop den rækkefølge er gennemtænkt. »Hvis unge skal have nye madvaner, skal det ikke starte med dårlig samvittighed. Så skal det selvfølgelig starte med at smage godt,« siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, der står bag kampagnen sammen med Dummy Entertainment og med støtte fra Plantefonden.
Tænketankens egen Ungeindex 2026 viser, at mange unge gerne vil spise mere planterigt, men at prisen opleves som en barriere. Derfor tager kampagnen maden med helt ud til de unge, uden løftede pegefingre, men med rigelig humor. »Med »Uvenner« har vi lært, at humor kan åbne en dør, som formaninger ofte lukker,« siger Rasmus Flinch Skjødt, kreativ producer i Dummy Entertainment. »Når vi laver jokes om kødsovs og protein, handler det ikke om at udskamme nogen. Det handler om at gøre folk nysgerrige.«
Maden kom først, samtalen bagefter. Det er hele tanken bag »Uvenner«, der efter millioner af visninger på nettet nu møder de unge ansigt til ansigt.
At det virker, antyder eleverne selv. For dem gør den fysiske tilstedeværelse en forskel, som et opslag i feedet ikke gør. »Det giver mig faktisk lyst til at prøve det,« siger Niklas. »Derhjemme ville jeg nok bare tænke, at det gad jeg ikke, og så lave noget andet.«
Kampagnens tal taler for, at de unge er nået langt på skærmen. Det første år opnåede »Uvenner« 19,3 millioner organiske visninger, og 73 procent af seerne befandt sig uden for de større byer. Den digitale rækkevidde skal nu omsættes til noget mere håndgribeligt, og det er derfor, en erhvervsskole i Fredericia er et oplagt sted at holde.
Bag lugen blev der serveret plantebaseret Sloppy Joe på beluga-linser. Konceptet var nyt for de fleste, smagen kom bag på endnu flere.
For EUC Lillebælt var beslutningen om at lægge matrikel til ikke svær. »Vi siger på EUC Lillebælt altid ja, hvis vi synes, det kan give noget inspiration og nogle andre perspektiver for vores elever og lærlinge,« siger direktør Camilla Almfort. »Da vi fik henvendelsen, tænkte jeg, at det var endnu en god mulighed for at se på mad og madkultur fra nogle lidt andre sider.«
Hun ser arrangementet i forlængelse af skolens egen profil. »Vi identificerer os på mange måder med det grønne. Det er den grønne omstilling, det er grønne uddannelser, og det grønne køkken er jo en del af den verden også,« siger hun.
Og skolens ansvar for elevernes mad er konkret. EUC Lillebælt har skolehjem og tæller næsten 13.000 overnatninger om året, hvor elever spiser morgen, middag og aften. »Vi har et stort ansvar for, at man får en fornuftig og ordentlig kost. Vi bor meget tæt på en lang række fastfoodkæder, så det har været vigtigt for os, at kantinen er attraktiv, og at man har lyst til at spise der frem for at investere sin hårdt optjente lærlingeløn i fastfood,« bemærker Camilla Almfort. Skolen tvinger ikke det vegetariske ned over nogen, understreger hun. Der er altid vegetariske og varierede muligheder, men det brede udvalg er det bærende.
Og hvad betyder det så, at nogle af landets mest sete madprofiler ruller deres køkken ud foran indgangen? »De tilbyder nogle perspektiver og noget indsigt, vi ikke som skole selv ville kunne tilbyde. Det synes jeg er betydningsfuldt, at vi kan have nogle synergier og et sammenspil mellem forskellige aktører og skolen,« slutter direktøren.
Ved foodtrucken er køen ikke blevet kortere. Eleverne kommer for den gratis mad, bliver hængende for samtalen og går videre med en smagsoplevelse, de ikke havde forventet.
POLITIK. Når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget mødes på Kringsminde torsdag, skal udvalget tage stilling til, om der skal bevilges i alt 1.271.219 kroner fra Klimaskærmspuljen 2026 til byens idrætsforeninger og selvejende haller. Pengene er øremærket vedligehold af facader, vinduer, sokler, tage og tekniske installationer, det kommunen samlet kalder bygningernes klimaskærm.
Puljen bygger på en 10-års vedligeholdelsesplan, som forvaltningens Ejendomsafdeling udarbejdede i vinteren 2025-2026, og som for hver enkelt forening og hal opgør, hvad der skal vedligeholdes frem til 2035. På den baggrund bevilger udvalget i gennemsnit omkring 1 million kroner om året i hele perioden. I 2026 er der 1,357 millioner kroner til rådighed.
De største beløb går til de store anlæg. Ifølge den oversigt, der ligger som bilag til sagen, er KFUM Fodbold indstillet til 210.687 kroner, nok til at udskifte halvdelen af klubbens vinduer og døre. Erritsø Idrætscenter er indstillet til 162.000 kroner til blandt andet malerarbejde, en ny dør og en pumpe til svømmehallen, mens Bredstrup-Pjedsted Hallen er indstillet til 179.250 kroner til afløb, branddør og tagrender. Fredericia Tennisklub får efter indstillingen 100.000 kroner til at isolere facaden ud af en ansøgning på 295.000 kroner.
Foreningerne har tilsammen søgt om mere, end der er penge til, og forvaltningen har derfor måttet vælge fra. Pengene skal gå til selve klimaskærmen, og ansøgninger om for eksempel service på varmepumper og ventilation er ikke kommet med.
Forvaltningen oplyser, at nogle foreninger er indstillet til at modtage mere, end deres vedligeholdelsesplan umiddelbart lægger op til, mens det for andre er omvendt. Forklaringen er, at vedligehold kan opstå tidligere end ventet, og at en forening kan have et efterslæb, fordi den ikke fik søgt året før.
Fredericia Modelflyveklub og Orienteringsklubben FROS optræder ikke i fordelingen. De har ifølge sagen ikke søgt puljen i år.
Følger udvalget indstillingen, vil der efter momsrefusion være omkring 86.000 kroner tilbage i puljen for 2026. Beslutningen træffes på udvalgets møde på Kringsminde torsdag formiddag.
SPORT. Tirsdag, få dage før Madsby Pige Cup begynder, fik stævnet en håndsrækning fra Sparekassen Danmark Fonden Himmerland.
Fonden har bevilget 50.000 kroner til hoppeborge og lejeudgifter i Players Zone, som er området, hvor spillerne kan mødes om leg, hygge og fællesskab mellem kampene.
Hos Sparekassen Danmark i Fredericia glæder Christian Jungmark sig over, at fonden kan bakke op om et lokalt stævne med stor betydning for både børn, familier og foreningsliv. »Vi vil gerne støtte noget, der er lokalt, og vi vil gerne gøre noget for børnefamilier. Samtidig trækker Madsby Pige Cup mange frivillige, og vi vil gerne hylde ildsjæle og foreningslivet. Det er der meget af i Fredericia, som arrangerer Danmarks største pigefodboldevent,« siger Christian Jungmark fra Sparekassen Danmark i Fredericia.
Madsby Pige Cup 2026 har 354 deltagende hold fra Danmark, Sverige, Tyskland og Holland. Fra fredag til søndag spilles der kampe i Madsby, FIC, Hannerup og KFUM-Parken.
Foto: Madsby Pige Cup
Stort rygstød til stævnet
For arrangørerne betyder støtten meget – ikke mindst fordi den kommer lige op til stævnet. »Det betyder rigtig meget for os, at vi mærker den lokale opbakning så tydeligt få dage før stævnet. Når man står midt i de sidste forberedelser, giver sådan en donation både konkret hjælp og et stort rygstød til hele organisationen,« siger Anders Stoffer fra Madsby Pige Cup.
Players Zone er blevet en vigtig del af stævnet, fordi Madsby Pige Cup ikke kun handler om resultaterne på banen. »Vi vil gerne skabe en weekend, hvor pigerne får hele oplevelsen med. De skal selvfølgelig spille fodbold, men de skal også grine, lege, møde andre hold og mærke fællesskabet. Derfor betyder det meget, at Sparekassen Danmark Fonden Himmerland er med til at styrke Players Zone,« siger Anders Stoffer.
Betyder meget for mange
Christian Jungmark fremhæver også de mange frivillige bag stævnet. »De frivillige gør en stor forskel for andre uden selv at få noget ud af det. Det er den forskel, som vi gerne vil slå på tromme for, og vi vil gerne give noget tilbage til lokalområdet med donationer eller manpower. Madsby Pige Cup er noget, der betyder meget for så mange,« siger han.
Madsby Pige Cup begynder fredag og fortsætter hele weekenden med kampe, aktiviteter, finaler og fællesskab for tusindvis af spillere, trænere, forældre og frivillige i Fredericia.
BUSINESS. Den tidligere Jysk-butik på Vejlevej fyldes igen med kjoler, sko og smykker, når lagersalgsfirmaet Wearhouse slår dørene op for et stort lagersalg fra torsdag den 4. til søndag den 7. juni. Det er ikke første gang, konceptet gæster byen, og efter sidste besøg er forventningerne høje.
»Det gik over alle forventninger sidste gang. Der var rigtig travlt alle dage,« fortæller direktør Mathias Kjærgaard.
Dengang var det primært dametøj, sko og et område med smykker, der trak folk til, og det er i store træk samme udvalg, der vender tilbage, blot med nyt indhold og en mere sommerlig profil. »Det er stort set det samme, vi kommer med denne gang, bare en masse nye varer. Nu er det dog mere sommertøj, vi har med, altså kjoler, skjorter og alt det lækre til de varme måneder,« siger Mathias Kjærgaard.
Smykker er en del af udvalget, når lagersalget åbner på Vejlevej, og denne gang kommer der endnu flere af dem.
30.000 stykker tøj
Mængden af varer er om muligt endnu større end sidst. Lagersalget fylder lokalerne på Vejlevej 135 med omkring 30.000 stykker tøj, og der er rigeligt at fylde op med undervejs. »Jeg tror, vi har omkring 30.000 stykker tøj med, og det er mere, end vi havde sidste gang,« siger han. »Vi har masser at supplere op med, også selvom vi skulle nå at sælge en stor del af det.«
Udvalget tæller blandt andet mærker som Sisters Point, MbyM og A-VIEW, og besparelserne er gennemgående. »Som udgangspunkt er det 60 procent på de vejledende udsalgspriser. Derudover er der varer, der er sat yderligere ned, og nogle med helt specielle priser,« forklarer Mathias Kjærgaard.
Håber på godt vejr
Om det bliver lige så travlt som sidst, afhænger ifølge direktøren også af en faktor, han ser lidt anderledes på end de fleste. »Vi håber, det bliver lige så godt som sidste gang, og at vejret er med os,« siger han med et glimt i øjet. »Vi er nok nogle af de eneste, der er glade for lidt regn. Alle andre synes jo, det er træls.«
Og når han skal give en grund til at kigge forbi, er den ligetil. »Man kan gøre en rigtig god handel. Det synes vi i hvert fald selv, og det var der mange, der gjorde sidste gang. Vi håber, de har lyst til at komme igen,« slutter Mathias Kjærgaard.
Lagersalget har åbent torsdag til lørdag fra klokken 10 til 18 og søndag fra klokken 10 til 14. Det finder sted på Vejlevej 135 i de tidligere Jysk-lokaler.
POLITIK. Efter de længste regeringsforhandlinger i danmarkshistorien har Danmark fået en ny regering. Statsminister Mette Frederiksen præsenterer onsdag formiddag sit ministerhold for Kong Frederik X på Amalienborg, og to af de enogtyve ministre har rødder og valgkreds i Trekantområdet.
Regeringen Mette Frederiksen III hviler på Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre. De fire partier råder tilsammen over 82 af Folketingets 179 mandater og støttes desuden af Enhedslisten og Alternativet. Regeringen afløser Frederiksen II, der har fungeret siden valget blev udskrevet.
Christian Rabjerg Madsen fra Kolding bliver minister for natur og dyrevelfærd. Det er en post med tyngde i et regeringsgrundlag, der lægger op til en omfattende omlægning af dansk griseproduktion og et nationalt sprøjteforbud i de sårbare grundvandsdannende områder. Dyrevelfærdskontrollen flyttes fremover til hans ansvarsområde, og forbuddet mod ekstremavl i griseproduktionen skal være fuldt indfaset i 2035. For et erhverv, der fylder meget i Syddanmark, bliver Rabjerg Madsen dermed en central figur.
Jeppe Bruus, der stillede op i Middelfartkredsen, bliver forsvarsminister. Han træder ind på et tidspunkt, hvor netop forsvaret er blandt regeringens største økonomiske prioriteter. Grundlaget slår fast, at udgifterne til forsvar og beredskab skal udgøre mindst fem procent af bruttonationalproduktet i 2030, hvoraf tre en halv procent går til forsvaret. Bruus kommer fra posten som minister for grøn trepart.
De fire partiledere fordeler de tunge poster mellem sig. Mette Frederiksen fortsætter som statsminister, mens Pia Olsen Dyhr fra SF bliver økonomi- og indenrigsminister. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne fortsætter som udenrigsminister, og Radikale Venstres Martin Lidegaard bliver erhvervs- og konkurrencekraftsminister. To socialdemokratiske topprofiler bytter poster, idet Peter Hummelgaard rykker fra Justitsministeriet til Finansministeriet, mens Nicolai Wammen går den modsatte vej og bliver justitsminister.
Blandt de øvrige ansigter er Ida Auken, der bliver sundheds- og kirkeminister, og Maria Reumert Gjerding, tidligere præsident i Danmarks Naturfredningsforening, der overtager Miljøministeriet. Magnus Heunicke skifter til Undervisningsministeriet, og Jakob Engel-Schmidt bliver skatte- og vækstminister.
Senere onsdag følger overdragelsesforretningerne i de berørte ministerier, hvor de afgående ministre giver nøglerne videre. Med det på plads kan den nye regering gå i gang med at omsætte de fjorten kapitler i regeringsgrundlaget til konkret politik.
Regeringen Mette Frederiksen III
Statsminister Mette Frederiksen
Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard
Finansminister Peter Hummelgaard
Justitsminister Nicolai Wammen
Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa
By-, land- og transportminister Signe Munk
Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov
Undervisningsminister Magnus Heunicke
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen
Forsvarsminister Jeppe Bruus
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt
Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken
Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen
Kulturminister Zenia Stampe
Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark
Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin
KRIMI. Et færdselsuheld på Sanddal Engvej tirsdag eftermiddag kunne være endt langt værre, end det gjorde. Uheldet skete omkring klokken 15.30.
En 16-årig dreng fra Fredericia kørte på cykelstien i sydgående retning, da der opstod problemer med cyklens gear. Han kunne ikke skifte og valgte selv at tage hånden ned omkring tandhjulet, mens han kørte. Det lykkedes ikke.
Drengen mistede balancen og væltede ud på kørebanen, hvor han ramte ind i en forbipasserende bil. At det ikke gik værre, skyldtes ifølge politiet en heldig detalje. »Han kommer heldigvis ikke til skade, og det gør han ikke, fordi han rammer ind i siden af køretøjet og ikke lige ud foran det,« oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi. Bag rattet sad en 37-årig kvinde fra Fredericia.
Drengen blev kørt på skadestuen til undersøgelse, men slap uden alvorlige skader. »Det var kun nogle overfladiske skrammer,« fortæller Arno Rindahl Petersen.
Fredericia gør sig klar til byens stærkeste tradition, markeringen af Slaget ved Fredericia 1849. Programmet for Fæstningsdagene 2026 er nu på plads, og det samme er årets talere, hvor standupkomiker Melvin Kakooza er udpeget som byens æresgæst.
Fæstningsdagene strækker sig over seks dage i begyndelsen af juli, hvor historie, traditioner og fællesskab er i centrum. Markeringen af slaget, der i år har 177-års jubilæum, udgør kernen af programmet. De traditionsrige programpunkter er fortsat rygraden i begivenheden. Det gælder fakkeltoget om aftenen den 5. juli, kanonsaluteringen den følgende morgen og processionen gennem byens gader om formiddagen den 6. juli.
I år er der dog et særligt fokus på at få flere børnefamilier med. Derfor kan de yngste blandt andet opleve børneteater, historiske lege, kreative workshops, Landsoldaternes lejr på Fredericia Vold og et gensyn med Sigurd Barrett, der fortæller byens historie. Der er også børnejazz efter kanonsaluteringen, ligesom man kan gå med nattevægterne rundt i byen og høre anekdoter fra tiden omkring 1849.
For borgmester Peder Tind (V) handler markeringen både om at ære fortiden og om at give historien videre til de yngre generationer.
»Når vi samles på tværs af generationer til markeringen af begivenhederne den 5. og 6. juli 1849, så gør vi det med stor ære for dem, der ofrede alt for Danmark«, siger han.
Han fremhæver, at den fælles historie binder byen sammen.
»Den skaber en samhørighed, der står særligt tydeligt frem i dagene omkring den 5. og 6. juli«, siger Peder Tind.
Bag 6. Juli-Dagene står et tæt samarbejde mellem Fredericia Kommune, 6. Juli Komiteen, Garnisonen og en lang række frivillige, foreninger og samarbejdspartnere. Formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen, fremhæver netop samarbejdet som afgørende.
»Fællesskab og samarbejde udgør grundstenen i en værdig og succesfuld markering af 177-året for Slaget ved Fredericia 1849«, siger han.
Han retter samtidig en tak til alle de medvirkende og minder om slagets historiske betydning.
»For Slaget ved Fredericia 1849 fik stor betydning for danskernes tro på egen styrke og forsvarsevne under Treårskrigen«, siger Hans Henrik Hansen.
For Garnisonen og Føringsstøtteregimentet er dagene et bindeled mellem fortid og nutid, fortæller oberst Frederik Bircherod Calundan.
»6. Juli-Dagene minder os om, at frihed aldrig er en selvfølge. For Føringsstøtteregimentet i Fredericia er den historie ikke kun fortid – den er en daglig forpligtelse, der føles ekstra nær i en tid, hvor krig igen præger det europæiske kontinent«, siger han.
Selve markeringen ledsages som altid af taler den 5. og 6. juli. Æresgæsten Melvin Kakooza, der ud over at være komiker også er tv-vært, skuespiller samt bestyrelsesmedlem og medejer i FC Fredericia, taler efter fakkeltoget den 5. juli. Dagen efter holdes en række taler i forbindelse med processionen. Ved Krigergraven på Trinitatis Kirkegård taler sognepræst ved Taulov Kirke, Nicklas Buck Jensen, mens den politiske tale på Landsoldatpladsen holdes af folketingsmedlem Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Ved Bülows Plads taler oberst Frederik Bircherod Calundan for General Bülow fra balkonen på Meldahls Rådhus, hvorefter borgmester Peder Tind taler for Hans Majestæt Kong Frederik den X. Til sidst oplæser Hans Henrik Hansen et telegram til kongen.
REGIONEN. Ventetiden på at komme til en privatpraktiserende psykiater er fortsat høj i Region Syddanmark, og derfor opretter regionen nu tre nye ydernumre i den jyske del af regionen. To går til voksenpsykiatrien og ét til børne- og ungdomspsykiatrien.
Et ydernummer er det, der gør det muligt for en speciallæge at behandle patienter for det offentlige. På samme måde som man går til en øjenlæge i privat praksis, kan man gå til en psykiater i privat praksis, og det er netop den kapacitet, regionen nu udvider. Det forklarer Pernelle Jensen, der er valgt ind i regionsrådet for Venstre og blandt andet er formand for samarbejdsudvalgene på praksisområdet. »Vi har høje ventetider på at komme til psykiater. Det har vi både på voksenområdet, men vi har det også på børne- og ungdomspsykiatrien,« siger hun.
Det er ikke første gang, regionen tager fat på problemet. Gennem den seneste periode er der slået en række ydernumre op, og samtidig har regionen lempet de økonomiske begrænsninger, der ellers lægger loft over, hvor mange patienter psykiaterne kan se. Det har haft en effekt, men efter Pernelle Jensens oplysning er ventetiden stadig for høj. »Vi har både slået ydernumre op og fjernet de økonomiske begrænsninger, så psykiaterne kan se flere patienter. Det har gjort, at ventetiden er faldet, men den er stadig på omkring 50 uger, og det er ret højt, når man har brug for hjælp,« siger hun.
Slås bredt op i Jylland
De tre nye ydernumre bliver slået op i hele den jyske del af regionen frem for ét bestemt sted. Det er et bevidst valg, der bygger på regionens erfaringer. »Vi har god erfaring med at slå det bredt op, fordi vi håber på så mange ansøgere som muligt,« siger Pernelle Jensen.
Hun peger samtidig på, at patienterne på netop psykiatriområdet er villige til at rejse langt for at få behandling, og at det i sig selv siger noget om, hvor stort behovet er. »Patienterne er ret mobile på det her område. De har ikke noget imod at køre langt for at komme til psykiater, og det siger jo også lidt om, hvor stort behovet er. Der er mange, der har brug for hjælp,« slutter hun.
