69-årig kørte ind i hegn efter bilen gik i Emergency mode

Af

-

17:39 - 24. maj

KRIMI. En 69-årig mand mistede søndag formiddag herredømmet over sin bil og endte med at påkøre et hegn på Snoghøj Landevej ved Erritsø Bygade. Anmeldelsen kom ind til Sydøstjyllands Politi klokken 09.51.

Årsagen til, at bilisten ikke kunne styre køretøjet, var ifølge politiet, at bilen slog over i såkaldt Emergency mode på grund af en motorfejl. Det fik føreren til at miste kontrollen, hvorefter bilen røg ind i hegnet. Uheldet endte heldigvis udelukkende med materielle skader, og ingen kom til skade ved sammenstødet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.5 kl. 17.00 af vagtchef Søren Lisbjerg.

Vej spærret: Motorcyklist forulykket ved Snoghøj

Af

Mille Dyhrberg

-

17:24 - 24. maj

0

Krydset mellem Snoghøj Landevej og Kolding Landevej er søndag eftermiddag afspærret, efter at en motorcyklist er forulykket. TrekantBrand og Sydøstjyllands Politi har lukket vejen, mens redningsmandskabet arbejder inde i krattet ved siden af vejbanen. En ambulance er ligeledes på stedet.

»Vi arbejder på stedet, og jeg kan bekræfte, at en motorcyklist er forulykket. Mere kan jeg ikke sige nu,« siger vagtchef hos Sydøstjyllands Politi Søren Lisberg.

Klokken 17.05 var indsatsen fortsat i gang. Trafikanter må indstille sig på, at krydset er spærret, indtil arbejdet er afsluttet.

18-årige Oliver vil samle unge om en flaske vin

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:08 - 24. maj

0

Oliver Crone Dyhr er 18 år, går i 2.g på IBC i Fredericia og står til daglig i butikken Druen midt i byen. Ved siden af er han ved at bygge et landsdækkende vinfællesskab op for de 18- til 30-årige. Det hedder Coolwines Social Club og er gratis at være med i.

Det begyndte med en familieferie i Schweiz. Oliver Crone Dyhr besøgte sin første vingård, så markerne, hørte historien bag, og noget satte sig.

»At se hvor fascinerende det var med markerne, og se hvordan det egentlig var, vin det blev produceret,« siger han. »Og så har man også fået noget præg af, at når man har set ens forældre drikke, det har kunnet være et samtale.«

Et par år senere stod han som sommerafløser i Vincentralen i Skagen, en vinforretning med tilhørende importørfirma CC Wines. Indehaveren fik en idé. Hvorfor ikke samle unge mennesker og lære dem noget om vin?

Det er den idé, der nu er blevet til Coolwines Social Club.

»Det handler om fra 18 til 30-årige over hele landet,« siger Oliver Crone Dyhr. »Om at man kan være sammen i et fællesskab og lære om vin. Og så er der så mulighed for, at man kan møde nogle af hans producenter fra de vinhuse, der er.«

Klubben er gratis at melde sig ind i. Medlemmerne får adgang til arrangementer, smagninger, rabatkoder på vin og mulighed for at melde sig til vinrejser til producenter i blandt andet Bourgogne. Lige nu er der lanceret en pop-up-smagning i forbindelse med studentertiden, og en konkurrence om billetter til Wine Makers Festival i Skagen er på vej.

Det er Oliver Crone Dyhr, der står som ansigt udadtil. En jævnaldrende tager sig af de sociale medier. Han pendler typisk en weekend om måneden til Skagen og står i Druen i Fredericia resten af tiden.

»Det der er fedt er, at jeg kan lave det meste af det på computeren, så jeg kan lave det herhjemmefra,« siger han.

I Fredericia er der endnu ikke arrangeret et konkret event under klubbens navn. Det håber han at få stablet på benene i samarbejde med Druen, så klubben kan få et fysisk forankringspunkt i byen ved siden af adressen i Skagen.

»Det er jo også fedt, hvis man kan kombinere det lidt med, at folk, der kommer dernede, så kender de både kuglen, socialklubben og Druen,« siger han. »Så på den måde, at man kan skabe et fællesskab, der både kommer til at være noget her i Fredericia og i Skagen og også rundt omkring i landet.«

Hvad han håber, klubben skal blive til, formulerer han uden tøven.

»Jeg håber faktisk, at det bliver sådan et fællesskab, hvor alle unge kan mødes omkring det her,« siger Oliver Crone Dyhr. »Og at de kan faktisk lære hinanden at kende, at man kan skabe et fællesskab, som er lidt atypisk i forhold til måske sport, eller det her med at gå i byen for unge.«

Han mener, at netop den slags ramme mangler.

»Du kan møde en masse nye på en anderledes måde, det tror jeg mangler lidt,« siger han. »Ellers så ser man det meget på nogle traditionelle måder.«

Ny tildelingsmodel for skolerne tager form

Af

Janus Bang

-

08:00 - 24. maj

0

Et stigende pres på specialundervisningen har sat Fredericia Kommunes nuværende fordelingsmodel under pres. Nu arbejder Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget videre med en elevbaseret model og en decentral betaling for specialtilbud omkring 225.000 kr. pr. plads.

Hvordan skal Fredericia Kommune fordele pengene mellem sine folkeskoler? Det spørgsmål har Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget arbejdet med siden maj 2025 sammen med analysefirmaet Index100, og torsdag fik udvalget præsenteret konkrete modeller for en justeret budgettildelingsmodel.

Direktør Peter Holdt-Olesen fra Index100 deltog under punktet, og udvalget besluttede, at der arbejdes videre med oplæg til en endelig beslutning. Den ventes truffet på udvalgets møde 4. juni, hvorefter den nye model sendes i høring.

Specialområdet æder af almenområdet

Baggrunden for hele arbejdet er en udvikling, der vil være velkendt i mange kommuner. Antallet af elever, der visiteres til specialundervisning, er vokset, og det betyder, at en stadig større andel af det samlede skolebudget bindes der. Pengene til almenområdet, klasserne med 22 elever og en lærer, presses tilsvarende.

Den udfordring fik byrådet til at indskrive i budgetaftalen for 2025, at der skulle udvikles en mere robust, gennemsigtig og hensigtsmæssig tildelingsmodel. Det arbejde har Index100 nu kvalificeret, og udvalget har på et møde i marts drøftet syv centrale temaer i sagen.

Elevbaseret model og decentral betaling

Udvalget har på sit marts-møde tilkendegivet opbakning til en elevbaseret tildelingsmodel. Det vil sige en model, hvor skolerne tildeles ressourcer ud fra antallet af elever frem for en mere klassebaseret eller blandet beregning. Sideløbende rejses spørgsmålet om klassestørrelser, herunder risikoen for små klasser på de mindre skoleafdelinger, selvom analyserne ifølge sagsfremstillingen ikke aktuelt viser væsentlige udfordringer i Fredericia Kommunes skolestruktur.

Det andet store spor i arbejdet handler om, hvad det skal koste den enkelte skole, når en elev visiteres til et specialtilbud. På marts-mødet pegede udvalget på et niveau omkring 225.000 kr. pr. plads. Tanken bag en decentral betaling er, at skolerne får et økonomisk incitament til at fastholde og udvikle inkluderende læringsmiljøer i almenområdet i stedet for at visitere elever videre. Udvalget gjorde også opmærksom på, at incitamentsstrukturen kan opleves forskelligt afhængigt af perspektiv.

Skolebestyrelser ind i sagen

Udvalget besluttede på samme møde, at det planlagte dialogmøde med skolebestyrelserne rykkes fra juni til august eller september. Begrundelsen er, at forslaget til ny budgettildelingsmodel forventes sendt i høring efter udvalgsmødet 4. juni, og det vil være relevant, at skolebestyrelserne netop drøfter dette forslag som hovedemne på dialogmødet.

Det betyder, at skolebestyrelserne bliver en central høringspart, når modellen skal endeligt vedtages, formentlig sidst i 2026 eller i begyndelsen af 2027.

Resultatet kommer ind i en presset økonomi

Den nye tildelingsmodel kommer på et tidspunkt, hvor skoleområdet i Fredericia under alle omstændigheder er presset økonomisk. Den første budgetopfølgning i 2026 viser et merforbrug på 9,8 mio. kr. på skoleområdet, og udvalget har samtidig udtrykt bekymring for, at skolernes budget kun overholdes ved at læne sig op ad mindreforbrug på dagtilbudsområdet.

Hvordan en ny tildelingsmodel slår ud for de enkelte skoler vil fremgå af de konkrete beregninger i forbindelse med høringsmaterialet. Modellen ændrer ikke i sig selv det samlede beløb, der er afsat til skoleområdet, men den ændrer på, hvor pengene lander.

En idrætspolitik, der blev til en organisation

Af

Thea Dyhrberg

-

07:56 - 24. maj

0

Det begyndte i 2007 med 250.000 kroner, atten unge fra ni sportsgrene og en idé om, at talenter ikke skabes i klubber alene. Atten år senere er Fredericia Eliteidræt 175 unge sportstalenter, mere end tyve samarbejdsklubber, OL-deltagere, VM-finalister og landsholdsspillere. På STATIONEN sætter Keld Vestergaard sig ned for at fortælle. Han taler stille om sin egen rolle og højt om klubbernes. Det er Fredericia Håndboldklub, EGIF Badminton, TSIF BMX, Fredericia Sejlklub og alle de andre, der har gjort arbejdet, siger han. Tilbage står billedet af en konstruktion, der kun kan ses ovenfra, men som hele tiden virker nedefra.

Læs hele historien her

73-årig kvinde mistede livet

Af

Andreas Andreassen

-

20:26 - 23. maj

0

En badetur fik den værst tænkelige udgang lørdag aften, da fem personer kom i havsnød i Horsens Fjord mellem Alrø og Borre Knob. En 73-årig kvinde fra Horsens mistede livet i forbindelse med hændelsen.

Sydøstjyllands Politi udsendte den første melding klokken 18.22, hvor det fremgik, at man var massivt til stede i området med politi, brandvæsen, ambulancer og helikoptere i en redningsindsats. Omfanget af opbuddet vidnede tidligt om alvoren, men politiet havde i første omgang ingen yderligere oplysninger.

Knap to timer senere, klokken 20.02, kom den triste melding fra politiet. Redningsindsatsen var afsluttet, og styrkerne var løbende på vej væk fra stedet. Det stod på dette tidspunkt klart, at fem personer havde været ude at svømme og var kommet i havsnød, og at den 73-årige kvinde havde mistet livet som følge af hændelsen. De pårørende er underrettet.

Politiet havde umiddelbart efter indsatsen ikke flere oplysninger om sagen. I forbindelse med hændelsen har Sydøstjyllands Politi henvist involverede, vidner og pårørende til Offerrådgivningen, hvor man kan få gratis og anonym støtte på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 23.5.2026 kl. 18.22 og kl. 20.02.

»Det bliver euforisk på mandag«

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

08:10 - 23. maj

0

To dage før Royal Run for alvor rammer Middelfart, var borgmester Anders Møllegård (V) og byrådsmedlem Louise Ellekrog (A) ude på et opvarmningsløb fredag. Begge bærer guldfarvet kongekrone på hovedet, og begge har svært ved at få armene ned.

Klapsalverne begynder allerede inde på gågaden. Det er fredag, og det er endnu kun et appetitløb. Mandag kommer det rigtige, men byen er i gang.

»Folk er allerede ude på gaden i dag, og man bliver klappet hele vejen rundt,« siger Louise Ellekrog. »Det er en byfest, der starter allerede om fredagen.«

Hun bærer en guldkrone på hovedet. Den må gerne sidde lige.

»Jeg er simpelthen nødt til at have en krone på i dag, det er så festligt,« siger hun. »Jeg kunne læse, at det kun var de første, der fik kroner. Min er nummer 62.«

Ved siden af hende borgmester Anders Møllegård, der ligesom hende har sin krone på, da han runder de sidste meter af opvarmningsruten. Han ser ud over byen og forestiller sig, hvad mandag bringer.

»Mandag bliver euforisk,« siger Anders Møllegård. »Der er kæmpe opbakning, og med 14.000 løbere bliver det vildt stort.«

Det er hele byen, der bliver rute. Tre runder. Mandagens deltagerfelt rummer ifølge de to politikere et tal, der i sig selv siger noget om, hvad Royal Run kan trække ud af folk.

»35 procent af deltagerne er løbere, der aldrig har løbet et løb før,« siger Louise Ellekrog. »Det er virkelig sejt. 35 procent, der skal ud at løbe, fordi det er Royal Run. Det kan noget. Det samler.«

For Anders Møllegård flytter dagen også et større formål.

»Det vigtigste er, at det også er for børnene,« siger han. »Vi vil gerne styrke trivslen blandt børn, og det her er med til at løfte det hele. Det er fantastisk.«

De to politikere er ikke i tvivl om, hvad de forventer at se på mandag, når 14.000 løbere skal sendes af sted gennem Middelfart.

»Det bliver en kæmpe oplevelse,« siger borgmesteren.

90 lejligheder ved Møllebo Allé renoveres for en milliard kroner

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:40 - 23. maj

0

Tirsdag den 19. maj inviterede boligforeningen til åbent hus på Møllebo Allé 48 fra klokken 16 til 18. De første beboere er flyttet ind i de nyrenoverede lejligheder, og projektleder Stefan Weihrauch viste rundt og fortalte om en helhedsplan, der har været otte år undervejs.

Det begyndte med en mursten. Den faldt ned, og det fik byggeriet på Møllebo Allé taget op til en bredere undersøgelse. Resultatet var, at PCB-forureningen i bygningerne blev det egentlige omdrejningspunkt for, at der overhovedet kunne sættes en omfattende renovering i gang.

»Det startede egentlig med, at der faldt mursten ned,« siger Stefan Weihrauch, projektleder på renoveringen. »Og så viste det sig, at PCB-forureningen var faktisk det, der blev omdrejningspunktet, for at det kunne lade sig gøre så omfattende meget som nu.«

Konstruktionen kaldes en helhedsplan og bygger på en pragmatisk logik. Når en boligafdeling kæmper med dyre skader i byggeriet, kan der søges midler hos Landsbyggefonden. Når pengene falder, kan en stor renovering gennemføres, uden at huslejen stiger så meget, at de eksisterende beboere må flytte.

»Det gør jo, at man kan løfte sådan en stor renovering, uden at huslejen stiger, og så er folk ikke overhovedet til at bo her,« siger Stefan Weihrauch. »Det er egentlig den måde, det fungerer på.«

Selve byggeperioden er knap to år. Forløbet forud har taget langt længere tid. »Hele processen fra det startede, den er jo måske otte år siden,« siger han.

I løbet af de år har sagen været gennem en række instanser. Landsbyggefonden, kommunen, boligforeningens egne demokratiske organer. Til sidst skulle den ud i en endelig afstemning blandt beboerne selv, hvor den huslejestigning, projektet ville medføre, blev lagt på bordet.

Resultatet er nu til at se på adressen Møllebo Allé 48, hvor lejligheden på 1. tv. og 2. th. blev fremvist ved åbent hus-arrangementet. Boligrådgivere stod klar til at tale med interesserede om både selve renoveringen og om mulighederne for at få en bolig i afdelingen.

For projektlederen er det det fysiske resultat, der står tilbage.

»Jeg synes, det er mega fedt at se det i virkeligheden,« siger Stefan Weihrauch. »Og nu kan man se, hvordan det var før, og så kan man se det nye. Det synes jeg er mega rart.«

Demensfællesskabet rykker ud i Taulov

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:35 - 23. maj

0

Torsdag den 21. maj åbnede Demensfællesskabet en ny café i fælleshuset i Taulov. Det er den første af sin slags uden for Fredericia by og henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.

Det begyndte med en geografisk skævhed. Demensfællesskabet har siden sin start haft lokaler i Vendersgade 43 midt i Fredericia, og det er fra det adresse, langt størstedelen af tilbuddene udspringer. Men flere og flere får demens, og ikke alle har mulighed for at komme ind til byen. Kørekortet er måske inddraget, planlægningen af en tur med offentlig transport for kompliceret, eller en pårørende, der kunne hjælpe, er svær at få fat på. Det er den virkelighed, der har drevet beslutningen om at finde nye adresser i yderdistrikterne.

»Her i fælleshuset er jo masser af muligheder,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet. »Det er jo oplagt. Og folk bor jo herude.«

Hun fik fat i fire frivillige, hørte dem ad om idéen, og fra torsdag den 21. maj er der nu åbent fra klokken 13 til 15 én gang om ugen. Pladsen i Taulov adskiller sig fra tilbuddet i Fredericia på ét vigtigt punkt.

»Her er det både for mennesker med demens og for pårørende,« siger Pia Heesch Andersen. »Inde i Fredericia har vi et skift af herredømme, eller en tøseklub, eller pårørendegruppe. Så her er det begge dele.«

Programmet er bygget op om temaer. Næste gang står den på banko og »sove i«. Der kommer en glaskunstner fra huset, Anja, og fortæller om sit håndværk. Senere kommer Svend, der har været en del af huset og kender lokalområdet, og taler om stedets historie. Et tema bliver sundhed, hvordan man lever sundt, og hvordan man stiger ud, hvis det bliver for meget.

»Vi prøver på at lave sådan noget spændende, noget, der kan være,« siger Pia Heesch Andersen. At de pårørende også er med, er ikke en bivirkning. Det er hele pointen.

»Det er jo familiens sygdom,« siger hun. »Det er jo ikke kun dem, der har diagnosen. Familien skal jo også prøve at få et løft, et smil på læben, og se deres kære i en anden gang måske, og smile lidt, og få lidt sjov sammen.«

En af de fire frivillige hedder Kirsten Meldahl. Hun har været med i Demensfællesskabet i to år, bor selv i Taulov og melder sig nu også til den nye café.

»Jeg synes, det er spændende,« siger Kirsten Meldahl. »Og så fordi jeg tror, vi mangler et sted ude i oplandet også.« Hun beskriver det, hun selv får ud af at være frivillig, i lige fremme ord.

»Det giver mig så meget,« siger hun. »Jeg har det virkelig godt, når jeg tager hjem fra Demensfællesskabet. Jeg går hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget for andre. Gjort noget godt. Lidt nogle gode timer.« Hun lægger særlig vægt på, at pårørende også får plads ved bordet i Taulov.

»Det er jo de pårørende, der ser vores opstilling,« siger hun. »Også at de pårørende kan få et snak sammen, og mærke, at de ikke er de eneste. Der er andre i samme situation.«

Hvordan modtagelsen bliver, har de to ikke noget endeligt svar på endnu. Åbningsdagen var startskuddet, og Pia Heesch Andersen havde lokket folk til med gratis kaffe og kage.

»Vi har været spændt på, om der kommer nogen i det hele taget,« siger Kirsten Meldahl. »Det er et godt fremmøde indtil videre.«

Klokken er endnu ikke slået tre, da snakken om reaktionen falder. Caféen har stadig et par timer at vise sig på.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af

Erik Schwensen

-

11:37 - 22. maj

0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

FREDERICIA