EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet ramme om sin årlige DJ-festival, og spørger man Matheus Anter fra caféen, hvordan det gik, er svaret ikke til at tage fejl af.
»Det gik helt perfekt og faktisk bedre end forventet. Vi havde flere gæster end de andre år, og der var så mange, at vi simpelthen ikke kunne rumme alle dem, der kom,« fortæller han til AVISEN.
Café Razz på Havnegade i Middelfart har efterhånden gjort DJ-festivalen til en fast tradition, og gæsterne booker bord op til en måned i forvejen.
Pladsmanglen er af den slags problemer, man gerne tager med på en café, og løsningen ligger allerede klar i tankerne. Til næste år skal der formentlig hentes flere borde, stole og bænke ind. For noget tyder på, at gæsterne kommer igen, og tager flere med. Fremgangen kommer nemlig ikke ud af ingenting, mener Matheus Anter. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og den er begyndt at sætte sig i folks bevidsthed, længe før musikken går i gang. »Jeg tror, at flere og flere er begyndt at kende til festivalen. Folk begyndte allerede at booke bord en måned i forvejen,« fortæller han og tilføjer, at den slags tidlige reservationer ellers hører sjældenhederne til.
Og de mange gæster fik noget for ventetiden. Da festivalen først rullede, opstod der en stemning på havnen, som fik Matheus Anter til at tænke på steder, der ligger noget sydligere end Lillebælt. »Det mindede faktisk lidt om en tur til Ibiza eller Magaluf. Der var god stemning og masser af hygge, og der var hverken ballade eller slagsmål. Det hele gik bare rigtig godt,« siger han.
Storflasker med champagne, vodka og rosévin var bestilt hjem til lejligheden. De var udsolgt allerede fredag.
Sydlandsk var også udvalget i baren. Til lejligheden havde caféen bestilt varer hjem, som normalt ikke findes på hylderne. Storflasker med seks liter champagne, seks liter vodka og fire liter rosévin skulle give festen et ekstra gear, og de fik kortere levetid end ventet. »Det hele var allerede væk fredag, så måske skal vi bestille lidt mere til næste år,« lyder det fra Matheus Anter.
Én ting måtte gæsterne dog undvære i år. Street food-delen, der tidligere har hørt festivalen til, er sløjfet, og det ærgrer Matheus Anter, men arbejdet med at stable den på benene var blevet for omfattende.
Næste års festival er der ingen dato på endnu. Men flere borde, bænke og storflasker står allerede på indkøbslisten.
TRAFIK. Under en gråhvid himmel med enkelte blå huller rullede Cecilie Møller mandag eftermiddag frem foran Fredericia Realskole for at hente sin datter efter pigens allerførste skoledag. Datteren sidder bagpå, og sådan har det været, siden turene gik til børnehaven i Pjedsted.
»Det er jo bare hyggeligt. Hun synes, det er helt vildt hyggeligt,« fortæller Cecilie Møller om eftermiddagsturene på cyklen, mens morgenturen til skolen typisk foregår i bil.
Med lyserøde faner på styret og klokke med prinsesser står cyklen klar foran skolen. Datterens cykel er spændt fast bag morens, så de to kan følges ad hjem.
Med sin cykel foran skolen er hun efterhånden i undertal. En ny undersøgelse, som Megafon har gennemført for Cyklistforbundet blandt 1.080 forældre til børn i 0. til 10. klasse, viser, at 38 procent af børnene aldrig eller næsten aldrig cykler til skole, og at 57 procent slet ikke bruger cyklen som en del af transporten til skolen. Går man 30 år tilbage, cyklede 68 procent af de 11 til 15-årige til skole. I dag er tallet 43 procent. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.
En del af forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes på selve skolevejen. Mere end hver fjerde forælder peger på farlige eller utrygge skoleveje som en væsentlig årsag til, at barnet ikke cykler oftere. Den bekymring fylder ikke meget hos Cecilie Møller, der er godt tilfreds med cykelstierne på ruten ind til skolen, selv om belægningen har set bedre dage. »Det kunne godt trænge til at blive jævnet lidt ud,« bemærker hun.
Trygheden ved skolevejen rækker da også længere end til turene med datteren bagpå. Den rækker til at slippe børnene af sted på egen hånd, for derhjemme har Cecilie Møller også en søn i ottende klasse, som for længst har taget cyklen til sig. »Han har cyklet siden femte klasse. Han cykler frem og tilbage hele året,« fortæller hun.
Sådan ser det bare ikke ud i alle familier. På landsplan sidder børnene ofte på bagsædet i stedet, og når børn ikke cykler, bliver de i 46 procent af tilfældene kørt i bil til skole, viser undersøgelsen. Stillet over for tallene har Cecilie Møller ikke noget færdigt svar, og hun gætter kun forsigtigt. »Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tænker, at det andet måske bare er mere ukompliceret,« lyder hendes bud.
Skoletaskerne var pakket, da eleverne mandag mødte ind til et nyt skoleår på Fredericia Realskole i Købmagergade.
I Fredericia hører de gratis bybusser med i billedet af de nemme alternativer, og hjemme hos familien fungerer bussen da også som reserve, når vejret ikke arter sig. »Det er jo meget rart, når den store cykler, at hvis der så er en dag med rigtig træls vejr, tager han bare bussen hjem. Det er nemt,« siger hun.
Hos Cyklistforbundet ser man gerne, at cyklen vinder flere af den slags hverdagsvalg landet over. For børnene får ifølge forbundet noget med sig på cykelturen, der rækker langt ud over at komme fra A til B. »Når børn cykler, får de daglig motion, de bevæger sig mere, og de opbygger vaner, der kan følge dem resten af livet. Cykling styrker både sundheden og selvstændigheden. Børn, der cykler, får frihed til selv at komme rundt i hverdagen. Derfor skal vi gøre mere for at gøre passive bagsædebørn til aktive cykelbørn. Og så viser undersøgelsen jo også, at godt halvdelen af forældrene faktisk ønsker, at deres barn cykler noget mere,« siger Kenneth Øhrberg Krag.
Skal det lykkes, kræver det ifølge forbundet handling fra Christiansborg. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med konkrete mål og flere statslige midler til sikre skoleveje, efter at målet fra den seneste strategi i 2014 om at få flere børn op på cyklen ikke er blevet indfriet. Men politikerne kan ikke gøre det alene, for undersøgelsen peger samtidig på forældrene selv. Blandt børn, hvis forældre aldrig cykler, cykler kun 29 procent selv ofte til skole, mens andelen stiger til 46 procent, når forældrene næsten dagligt cykler til arbejde eller studie. »Vi kan ikke kun asfaltere os ud af udfordringen. Det handler også om kultur, vaner og rollemodeller. Forældre viser vejen ved selv at cykle,« siger direktøren.
Skolerne kan desuden stadig nå at melde sig gratis til Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler, der hvert år i september giver omkring 100.000 skoleelever et ekstra skub til at vælge cyklen. Foran Fredericia Realskole behøver Cecilie Møllers datter dog ikke noget skub. Hun skal bare op bagpå, for turen hjem er det hyggeligste ved skoledagen.
GASTRONOMI. Skiltet med fisken over Østergade får kun lov at hænge ugen ud. Søndag aften klokken 20 lukker Møllers Pop-Up i Middelfart, og dermed slutter det sommereventyr, der begyndte i slutningen af juni, da Møllers Fiskehus rykkede ind i det tidligere ostelokale over for Kvickly med stjerneskud, fisketapas og fortovsborde i solen.
Farvellet er ingen kriseudmelding. Butikken var midlertidig fra første dag, og spørger man Erik Møller, hvorfor den lukker nu, er svaret da også ganske enkelt. »Det er jo en pop-up. Det ligger i navnet,« lyder det med et smil fra ham, da AVISEN fanger far og søn i den sidste uge.
Der er stadig et par dage til at nå et sidste stjerneskud på Østergade, inden butikken lukker søndag aften.
Sommeren har til gengæld været alt det, familien havde håbet på. Kunderne har taget godt imod butikken, og gæsterne har siddet tæt ved bordene på fortovet. »Der har været rigtig mange oppe at spise, så det kunne ikke være gået bedre,« fortæller Mads Emil Møller.
Butikken på Østergade var tænkt som et forsøg, en prøveballon for, om fiskehuset fra Båring Vig kunne slå rod i Middelfart, og den del af regnestykket er gået op. Når der alligevel lukkes efter planen, handler det om alt det, der venter hjemme i de faste butikker. Efteråret byder på mange store arrangementer, som kræver både folk og de maskiner, der har været i brug på Østergade, og samtidig er mange af de unge medarbejdere på vej tilbage på skolebænken. »Det var svært at få det hele til at gå op, og det er også svært at ansætte nogen til bare en måned mere,« forklarer Mads Emil Møller.
Erik Møller sammen med Karoline Jørgensen og Ida Marie Kjergaard, der har stået for den daglige drift af pop-up-butikken hen over sommeren.
Helt udelukket er det dog ikke, at Middelfart eller andre byer får besøg af familien igen i pop-up-format. »Ja, det kunne måske godt ske igen. Det skulle måske være i en anden skala. Det her var et forsøg, og det har givet os en masse,« siger han.
I butikkens eget afskedsopslag lægger familien ikke skjul på, at sommeren har gjort indtryk. »Vi har været rigtig glade for at have fået lov til at ligge her hen over sommeren, og vi har nydt hver eneste dag,« skriver Møllers Pop-Up og takker for »det gode vejr, den dejlige stemning og ikke mindst alle jer skønne kunder, som har lagt vejen forbi«.
Sommeren igennem har gæsterne kunnet spise med udsigt til livet i Østergade. Nu er den sidste uge i gang.
Herfra håber familien at se de nye Middelfart-kunder i butikkerne i Båring og Odense. Men først skal der langes stjerneskud over disken en sidste uge, inden lyset slukkes på Østergade søndag aften.
BUSINESS. En ventil lå på bordet, og rundt om stod montørerne i ring og lyttede, da Andresen’s VVS fredag middag holdt kursus på Gl. Landevej i Fredericia. Producenten var selv kommet forbi for at undervise i, hvordan ventilen er skruet sammen, og hvad man stiller op, når den driller.
Anledningen var konkret nok. Firmaet er stødt på en ventiltype, som montørerne ikke har kendt godt nok, og det har især kunnet mærkes på vagten i weekenderne, når varmen eller det varme vand svigtede hos kunderne. »Vi har haft problemer med dem, fordi vi ikke kender dem rigtigt. Vi har selv stået på vagt i weekenden uden rigtig at vide, hvad vi skulle stille op, så vi tænkte, at vi måtte lave et kursus, så vi er klædt på. Når der efterhånden sidder mange af dem hernede, bliver vi nødt til at vide, hvad det er, vi roder med,« fortæller Stig Andresen.
Montørerne hos Andresen’s VVS stod i ring og lyttede med, da der fredag middag blev undervist i den ventil, der har drillet på vagten.
Efter fredagens kursus er alle, der kører med i vagtordningen, sat ind i ventilen, og det kan direktøren mærke. »Vi kører på vagten alle sammen, og det hjælper, når vi ved, hvad vi har med at gøre,« siger han.
Kurset er samtidig en del af en vane, der er ved at bide sig fast hos firmaet. Når der dukker noget op, som folkene skal have styr på, henter Stig Andresen viden ind udefra, holdet samles en fredag, og så skal der også være noget at spise. Denne fredag var det pølser og brød, da undervisningen var overstået, og den slags klager en VVS’er ikke over. »Vi hygger altid. Det gør vi også næste fredag, der kommer så bare en pølsevogn,« lyder det fra direktøren.
Pølser og brød hører med, når der holdes kursus hos Andresen’s VVS. På fredag ruller en hel pølsevogn ind.
Næste fredags kursus handler om drikkevand og sikring mod forurening, og det er mere end almindeligt velforberedte VVS-folk, der til den tid stiller sig op i køen ved pølsevognen på Gl. Landevej.
LOKALT. Mens de sidste varer fredag formiddag blev stillet frem i kræmmergaderne, og frivillige krydsede pladsen med de sidste opgaver inden aftenens teltfest, var Pia Ketelsen i gang med at gøre boden klar til weekendens rykind. Hun og hendes mand hører til de kendte ansigter i Madsby Enge, de er kommet på Fredericia Heste- og Kræmmermarked i otte år, denne gang med barnebarnet Anna med bag boden, så tre generationer er repræsenteret, når handlen går i gang.
Selve kræmmerlivet begyndte for parret af ren nysgerrighed for omkring 15 år siden, og tilgangen var grundig fra første dag. »Vi var nysgerrige på, hvordan det foregik, så vi tog på marked og var der alle dagene fra tidlig morgen til sen aften. Bagefter blev vi enige om, at det ville vi prøve,« fortæller hun.
Siden er markederne blevet en fast del af årets rytme for parret fra Nordborg på Als, med sæsonens pladser spredt ud over landkortet, og vejen til Fredericia gav på sin vis sig selv. »Vi kommer fra Sønderjylland, så vi har langt til mange af markedspladserne. Fredericia er et af de markeder, vi kommer på, og vi synes bare, det er hyggeligt her,« siger Pia Ketelsen.
Varerne var stillet frem i boderne fredag formiddag, klar til weekendens rykind i den cirka en kilometer lange strækning af kræmmergader.
Hun fremhæver samtidig en fordel, som gæsterne i kræmmergaderne aldrig ser, men som vejer tungt, når man bor på pladsen fra torsdag til søndag, og som kolleger i branchen kan misunde Fredericia. »For os kræmmere er der fantastiske badefaciliteter her, og det er der altså ikke ret mange steder.«
Dermed sætter hun ord på det, arrangørerne selv bemærker, en stor del af kræmmerne vender tilbage år efter år, mange har stået i Madsby i over 20 år, og efter så mange sæsoner på pladserne er markedet for Pia Ketelsen og hendes mand mest af alt et gensyn. Kræmmerne kender hinanden på kryds og tværs, og weekenden er lige så meget social som forretning. »Vi kender mange af kræmmerne, så vi går og hygger os sammen. De er ligesom blevet vores venner. Det giver noget andet at komme ud og snakke med folk, end man gør til daglig derhjemme, og der er et rigtig godt sammenhold. Det betyder meget,« fortæller hun.
Weekenden byder på åbne kræmmergader lørdag og søndag fra klokken 9, og for parret fra Als er der ingen planer om at pakke boden sammen for sidste gang foreløbig. Spørger man, om de fortsætter mange år endnu, er svaret klart. »Ja, hvis helbredet tillader det,« slutter hun med et smil.
KRIMI. En cykeltur med lommelygte i hånden endte med en sigtelse, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi søndag aften kl. 22.42 stoppede en mand på Ydunsvej i Fredericia.
Betjentene traf manden, da han kom cyklende med en lommelygte i hånden, og de skønnede ham påvirket af euforiserende stoffer. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i mandagens døgnrapport.
Politiet fandt derfor anledning til at visitere manden, og her dukkede en lille klump hash på 0,47 gram op.
Manden, en 32-årig fra Fredericia, blev sigtet i sagen. Hvorfor han kørte med lommelygte i hånden, fremgår ikke af politiets papirer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport mandag.
KRIMI. En lastbilchauffør fik sig en ærgerlig oplevelse, da han søndag aften kl. 20.59 kørte ad Indre Ringvej i Fredericia i nordlig retning og ramte en jernbanebro.
Lastbilen var ganske enkelt for høj til at komme under broen. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i mandagens døgnrapport.
»Der er ikke sket nogen personskade, men der er skader på lastbilen,« lød det fra Arno Rindahl Petersen.
Banedanmark blev efterfølgende tilkaldt for at vurdere jernbanebroen. Ifølge politiet er der ikke meldinger om, at broen skulle have taget skade.
Føreren af lastbilen er en 24-årig mand fra Vejen Kommune.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport mandag.
Det blev dyrere at leje sommerhus og tage på pakkerejse i juli, men den samlede inflation i Danmark er alligevel på vej ned. Forbrugerpriserne steg 1,7 procent i juli sammenlignet med samme måned sidste år, og det er et fald fra 1,9 procent i juni. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Det er især hovedgruppen restauranter og hoteller, der holder inflationen oppe, og her spiller de danske sommerhuse en hovedrolle. Prisstigninger på leje af sommerhus bidrager mest til inflationen i juli, og ser man alene på udviklingen fra juni til juli, trak sommerhusleje og pakkerejser tilsammen priserne op med 1,24 procentpoint. Det er klassisk højsæson, og det kan mærkes hos de familier, der har brugt ferien i et lejet sommerhus ved den danske kyst.
Til gengæld blev det billigere at købe tøj og sko i juli, og også hotelovernatninger faldt i pris. Tilsammen trak de tre grupper priserne ned med 0,34 procentpoint.
Ser man på hele året, er det huslejen, der bidrager mest til inflationen, efterfulgt af netop sommerhusleje og brændstof. Omvendt er elektricitet blevet markant billigere det seneste år, og også fødevarepriserne er faldet. Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer kostede i juli 1,6 procent mindre end for et år siden, mens elpriserne isoleret set trak inflationen ned med 0,68 procentpoint.
Kerneinflationen, som er prisudviklingen renset for energi og ikke-forarbejdede fødevarer, lå i juli på 2,3 procent. Det er samme niveau som i juni, og her er det primært huslejen, der presser på.
I europæisk sammenhæng klarer Danmark sig fortsat pænt. Den EU-harmoniserede danske inflation lå på 1,6 procent i juli. De europæiske tal for juli er endnu ikke offentliggjort, men i juni havde kun Sverige og Tjekkiet lavere inflation end Danmark blandt de 27 EU-lande. I den anden ende af skalaen lå Rumænien med en inflation på 9,2 procent.
Næste opgørelse over forbrugerpriserne offentliggøres den 10. september.
FC Fredericia dominerede store dele af kampen mod Vendsyssel, men måtte nøjes med 1-1 på Monjasa Park. Cheftræner Michael Hansen kaldte resultatet for to tabte point og rettede samtidig kritikken mod sig selv efter kampens afslutning
FC Fredericia havde bolden, afslutningerne og det spillemæssige overtag. Alligevel måtte hjemmeholdet nøjes med 1-1 mod Vendsyssel. Cheftræner Michael Hansen så et Fredericia-hold, der satte sig på kampen fra begyndelsen og især dominerede den første del af opgøret.
»Jeg synes, at vi gør det rigtig godt. De første 35 minutter synes jeg, at vi er totalt dominerende, også selv om vi kommer bagud 1-0. Vi skaber de muligheder, vi skal have lige omkring deres felt, og vi er meget i deres felt,« sagde Michael Hansen efter kampen.
Trods det store overtag kom FC Fredericia bagud på Frederik Riepers selvmål. Anføreren udlignede selv på straffespark i anden halvleg, hvor Vendsyssels Benjamin Clemmensen samtidig blev udvist efter sit andet gule kort.
Vendsyssel blev farligere med ti mand
Udvisningen gav FC Fredericia en mand mere på banen, men ifølge Michael Hansen fik hjemmeholdet ikke udnyttet overtallet godt nok. Cheftræneren oplevede faktisk, at Vendsyssel begyndte at gøre mere ondt på Fredericia efter det røde kort.
»Jeg synes egentlig, at Vendsyssel gør mest ondt på os, da de er ti. Det er, som om de tager lidt mere ejerskab og kan holde bolden lidt oppe på vores halvdel. Det havde jeg ikke set den første time. Det gjorde de lige pludselig.«
Michael Hansen havde tanker om, hvordan FC Fredericia skulle spille kampens sidste del, men planen blev ikke omsat tydeligt nok på banen.
»De tanker, jeg havde omkring den sidste del af kampen og den sidste halve time, får vi ikke ført ud. Det er heller ikke noget, vi har trænet. Effekten af de skift, vi laver, får vi måske heller ikke helt ud til hele holdet.«
FC Fredericia sluttede kampen med 35 afslutninger, 14 skud på mål og 11 hjørnespark. Alligevel manglede den afgørende scoring.
»Der mangler de helt store chancer, og der mangler også den kvalitet, der skal til på de sidste 20 meter.« Cheftræneren var tilfreds med meget af det arbejde, spillerne leverede frem mod Vendsyssels felt. Det var kvaliteten i de afgørende situationer, der manglede.
»Vi har vildt mange skud på mål i dag, men vi må også erkende, at vores kvalitet i de små ting, der lige skal afgøre det, mangler. Rigtig mange ting synes jeg faktisk, at vores spillere gør godt. Strukturen på holdet og den måde, vi angriber på med både bredde og spil i mellemrummene, skaber vildt mange situationer omkring deres felt og på kanten af feltet.«
Vendsyssel formåede samtidig at forsvare de afgørende områder.
»Det formår de at forsvare godt, og når de forsvarer godt, er det, fordi vi lige mangler den sidste del af vores kvalitet. Det er selvfølgelig der, hvor jeg sidder og ærgrer mig over, at vi ikke vinder i dag.«
Hansen tog ansvaret på sig
Michael Hansen pegede ikke kun på spillernes manglende effektivitet. Han var også selvkritisk over sin håndtering af kampens sidste halve time.
»Ærgelsen er jo også en del af, at jeg ikke rigtig formår at få styret den sidste halve time ordentligt, og at vi ikke får forvaltet de muligheder, der opstår, godt nok. Det er en kombination af de to ting.«
FC Fredericia holdt i første omgang fast i organisationen med fire spillere i den bageste kæde efter Vendsyssels udvisning. Det handlede blandt andet om ikke at åbne kampen så meget, at gæsterne fik mulighed for at slå tilbage.
»Vi vidste godt, at det også var en kamp, man ikke skulle tabe ved lige pludselig at miste organisationen. Det er egentlig det, jeg er lidt efter. Ikke selve den defensive organisation, men holdets struktur er jeg lidt efter mig selv i.«
Ifølge cheftræneren blev de offensive ændringer ikke tydelige nok i holdets samlede udtryk.
»Ét er ens tanker og de muligheder, man synes, man kan se udefra. Noget andet er, hvordan spillerne har det derinde. Det her er en kamp, vi de fleste gange vil vinde, men det gjorde vi ikke i dag.«
Ny opgave venter i Aalborg
FC Fredericia skal allerede fredag i aktion igen, når holdet møder AaB i Aalborg. Michael Hansen forventer et andet kampbillede, men søndagens remis viste samtidig, hvor lille afstanden mellem holdene i rækken er.
»Det bliver en ny kamp. Hver kamp bliver noget nyt, og det er en tæt række i forhold til kvaliteten. Hvis vi havde en forventning om, at vi skulle have den kvalitet med fra Superligaen, hvor vi lige havde det sidste til at score nogle flere mål i en kamp som i dag, så får vi at se, hvor meget arbejde vi stadig skal lægge i det, og hvor koncentrerede og fokuserede vi skal være.«
For Michael Hansen var konklusionen klar.
»I dag viser vi, at vi ikke har det sidste til at kunne afgøre det, når vi dominerer så stort i sådan en kamp. Jeg håber ikke, at det bliver for mange gange, vi taber to point, hvilket jeg synes, vi gør i dag.«
Haarbo udgik efter sammenstød
Daniel Bisgaard Haarbo måtte forlade banen efter et sammenstød. Michael Hansen kunne umiddelbart efter kampen ikke give en præcis vurdering af situationen.
»Det er hovedstødsduellen. Jeg ved faktisk ikke præcis, hvad der sker. Jeg kunne bare se, at der var noget blod, så de støder vel sammen enten hoved mod hoved, med en albue eller med kroppen. Det er et hændeligt uheld.«
Truppen kan fortsat blive justeret
Transfervinduet er fortsat åbent, og FC Fredericia kan stadig nå at justere truppen. Michael Hansen understregede dog, at eventuelle nye spillere skal passe ind i det eksisterende hold.
»I forhold til vores trup mangler vi måske lige at gøre den bred nok og konkurrencedygtig nok. Men hvis vi skal have spillere, skal vi have spillere, der kan indgå i det, vi har, for dem, der er her nu, gør det virkelig godt.«
Cheftræneren afviste, at resultatet mod Vendsyssel havde noget med truppens nuværende sammensætning at gøre.
»Det er vores opgave at spille med det, vi har. Det er min opgave at spille med det, jeg har. Så er det også min og spillernes opgave at se, om vi kan vinde de kampe her. At jeg synes, vi taber to point i dag, har ikke noget med det at gøre.«
Michael Hansen ville ikke pege på bestemte positioner, som FC Fredericia nødvendigvis skal forstærke.
»Det ved jeg ikke lige nu. Jeg synes, vi er okay dækket ind, og så må vi se, hvad der sker. Der er flere uger tilbage, og der kan både være ting ind og ud. Vi spiller kampe lige nu, og det er det, jeg koncentrerer mig om. Så er der nogle andre, der bruger meget af deres tid på den del, og vi må se, hvad der sker, når vi kommer længere hen.«
FC Fredericia måtte nøjes med 1-1 mod Vendsyssel efter en kamp, som hjemmeholdet dominerede. Anfører Frederik Rieper kom i centrum med både et selvmål og udligningen, og bagefter var han især skuffet over den manglende effektivitet.
Frederik Rieper spillede en hovedrolle, da FC Fredericia søndag måtte nøjes med 1-1 mod Vendsyssel på Monjasa Park.
FC Fredericias anfører sendte først bolden i eget mål, inden han senere udlignede på straffespark. Efter kampen var han ikke i tvivl om, hvilket hold der havde domineret opgøret.
»Det er jo en kamp, hvor jeg fra første fløjt til slutfløjt næsten kun føler, at der er ét hold på banen. Altså, vi er fuldstændig dominerende, og hvis man har lidt ironi, så kan man vel sige, at den eneste chance, de har i kampen, er den, jeg giver dem ved deres mål,« sagde Frederik Rieper.
FC Fredericia opholdt sig gennem store dele af kampen omkring Vendsyssels felt. Det førte til mange afslutninger og farlige situationer, men hjemmeholdet havde svært ved at omsætte overtaget til mål.
»Vi er i hvert fald meget omkring deres felt og har mange farlige situationer, uden at det måske bliver til de helt, helt, helt store chancer. Det synes jeg er for dårligt, og det er noget, vi skal arbejde på, så vi scorer nogle flere mål. På en god dag scorer vi tre, fire eller fem mål i dag.«
Kom i centrum ved begge mål
Rieper lagde ikke skjul på sin egen rolle ved Vendsyssels føringsmål. Som forsvarsspiller forsøger han at begrænse antallet af fejl, fordi konsekvenserne ofte bliver tydelige.
»Det er klart, at det aldrig er sjovt at lave nogle situationer, hvor man ser mindre godt ud. Man prøver at bestræbe sig på ikke at lave så mange fejl som fodboldspiller, fordi man godt ved, at de koster mål. Så det er selvfølgelig ikke godt nok, og vi er klar over, at når vi laver fejl nede bagved, kan det koste.«
Anføreren fik mulighed for at rette op på fejlen, da FC Fredericia blev tilkendt et straffespark i anden halvleg. Rieper tog selv ansvaret og sparkede bolden i målhjørnet til 1-1.
Trods udligningen var skuffelsen tydelig efter en kamp, hvor FC Fredericia skabte muligheder nok til at vinde.
»At vi er i så mange gode situationer og så ikke kan score, er jeg skuffet over.«
Efterlyser effektivitet og kynisme
Rieper ønskede ikke at placere ansvaret for de brændte muligheder hos de offensive spillere alene. Ifølge anføreren er det hele holdets opgave både at skabe og udnytte chancerne.
»Det er jo hele holdet, der skal komme frem til de chancer. Det er ikke kun angriberne, der skal lave alle mulighederne. Det er hele holdet, der skal kreere dem.«
Når mulighederne opstår, skal FC Fredericia dog være mere effektive foran mål.
»Det er klart, at når vi kommer frem til chancerne, skal der være noget effektivitet og noget kynisme i nogle af dem. Det er vi selvfølgelig skuffede over. At nogle af vores forsvarsspillere ikke scorer på et hjørnespark, eller at nogle af de offensive spillere ikke scorer på nogle af de chancer, vi har. Det skal blive bedre.«
EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet...
