Fredericia ligger over landsgennemsnittet for børn under minimumsbudgettet

0

SOCIALT. I Fredericia Kommune lever 460 børn i familier, hvis indkomst ifølge en ny analyse ikke rækker til et minimumsbudget. Det svarer til 4,7 procent af kommunens børn og placerer Fredericia over landsgennemsnittet og højest blandt kommunerne i Trekantområdet.

Tallene stammer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), en økonomisk-politisk tænketank med tilknytning til fagbevægelsen, der har opgjort tallene på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. På landsplan lever 3,8 procent af børnene under minimumsbudgettet. Fredericias 4,7 procent ligger altså knap et procentpoint over.

Blandt de seks kommuner i Trekantområdet har Fredericia den højeste andel. Vejle følger med 3,9 procent, Middelfart med 3,7 procent og Kolding med 3,5 procent. Lavest ligger Vejen med 2,8 procent og Billund med 2,1 procent. Vejle har flest børn i absolutte tal, 990, men det skyldes kommunens størrelse, målt på andel ligger Fredericia over sine naboer.

Et minimumsbudget er ikke en officiel fattigdomsgrænse. Der findes ingen sådan i Danmark, og fattigdom kan måles på flere måder. Minimumsbudgettet er en forbrugsbaseret grænse, hvor en ekspertgruppe har vurderet, hvad det koster at opretholde et nødvendigt og beskedent forbrug. For en familie med en enlig mor og to børn var budgettet i 2024 på 17.626 kr. om måneden inklusive husleje. Budgettet dækker mad, tøj, transport, forsikringer og fritidsaktiviteter, men ikke for eksempel bil, ferier eller restaurantbesøg. »Minimumsbudgettet dækker kun et meget basalt budget og levner kun plads til det mest nødvendige. Det betyder, at du hurtigt vil lide store afsavn, hvis du skal klare dig for mindre end det,« siger Sune Caspersen, chefanalytiker i AE.

På landsplan lever 42.280 børn i familier under minimumsbudgettet. Antallet er steget med godt 7.000 børn siden 2021, men er ifølge analysen lidt lavere end i 2015, hvor opgørelsen tidligst kan laves. »Det er et virkelig højt tal, og det bør vække bekymring,« bemærker Sune Caspersen om landstallet.

AE peger selv på en usikkerhed ved metoden. Minimumsbudgettet er ikke blevet opdateret siden 2015 og er sidenhen kun fremskrevet med den almindelige prisudvikling. Tænketanken vurderer derfor selv, at et budget opstillet i dag ville ligge lidt højere.

Analysen kobler også tallene til den aktuelle politik. Den nye regering har lagt op til at halvere momsen på fødevarer og afskaffe den helt på frugt og grønt. Hvis forslaget havde været gennemført i 2024, ville antallet af børn under minimumsbudgettet ifølge AE have været knap 5.000 lavere på landsplan – et fald på omkring 12 procent. »I familierne med de laveste indkomster går en stor del af midlerne til dagligvareindkøb. Derfor kan det batte noget, når man pludselig sparer moms på fødevarer,« siger Sune Caspersen.

Andre dele af regeringens skattereform trækker dog i den modsatte retning, bemærker analysen.

Musik på skraldinstrumenter og golf om natten skal lokke nye medlemmer til

0

FRITID. Folkeoplysningsrådet skulle mandag aften tage stilling til de første to ansøgninger til årets indsatspulje, en pulje på 156.000 kr., som foreningerne kan søge for at få flere medlemmer. På bordet lå et musikprojekt for handicappede borgere og et ungemiljø i en golfklub.

Rådet besluttede på sit seneste møde at åbne for nye ansøgninger, og en beskrivelse blev sendt rundt til de folkeoplysende foreninger. Ifølge puljens kriterier skal hovedformålet være at få flere medlemmer i foreningen, og der kan blandt andet søges til børn og unge med særlige behov, samarbejde mellem foreninger og aktiviteter, der støtter Fredericia Cykler.

Den ene ansøgning kommer fra aftenskolen SUK Fredericia, der søger 27.000 kr. til et musiktilbud for handicappede borgere under titlen »HANDI-musikhuset«. Projektet kobler musikundervisning med en grøn vinkel. Deltagerne skal blandt andet lytte til musik indspillet på instrumenter lavet af skrald, spille på akustiske instrumenter uden strøm og skrive sange om natur og klima. Selve tilbuddet rummer fire hold, et rockband, fællessang, guitar og guitar & sang, og løber over fjorten uger fra uge 35. Guitarist og sangskriver Simon Høirup står for undervisningen. Projektets samlede budget er 42.000 kr., hvoraf deltagerbetaling dækker 15.000 kr.

Den anden ansøgning kommer fra Fredericia Golf Club, der søger minimum 5.000 kr. til klubbens ungsenior-miljø. Klubben oplyser, at den har oplevet en markant tilgang af unge medlemmer og har etableret en »klub i klubben«, der i dag tæller knap 50 aktive. Gruppen mødes til fællestræning hver anden tirsdag og søndag, og klubben ønsker at bygge videre på et indendørs Trackman-golfcenter samt arrangere natturneringer, venskabsmatcher og rekrutteringsaktiviteter.

Forvaltningen vurderede, at begge ansøgninger kan støttes, hvis rådet ønsker det, og at de ligger inden for puljens samlede ramme. Rådet skulle selv tage stilling til, om projekterne skulle have støtte, og i givet fald med hvor meget.

Skal foreningernes it-hjælp betales af kommunens kursuspulje?

0

POLITIK. Når en forening i Fredericia har brug for håndholdt hjælp til at sætte sit it-system op – online betaling, økonomi, kobling til hjemmesiden – hvem skal så betale for det? Det spørgsmål lagde forvaltningen frem til drøftelse, da Folkeoplysningsrådet mødtes mandag aften.

Under den såkaldte Fredericia Ordning ligger en pulje til kursustilskud, som godkendte folkeoplysende foreninger kan søge til instruktører, ledere og bestyrelsesarbejde. Tilskuddet dækker i dag 100 procent af kurser op til 3.500 kr. og 80 procent af det næste op til 10.000 kr.

Forvaltningen afholder løbende kurser i foreningssystemet Conventus gennem et samarbejde med firmaet SJ Hjælp, der har specialiseret sig i systemet og i foreningsdrift mere bredt. På kurserne deltager typisk flere foreninger sammen, og som en del af aftalen har de bagefter kunnet få nogle timers individuel opfølgning.

Men nogle foreninger ønsker mere end det. De vil have håndholdt hjælp til at få Conventus sat op til netop deres forening, og i nogle tilfælde ren én-til-én-undervisning for foreningens kasserer. Enkelte foreninger har tidligere fået den slags hjælp betalt af overskydende midler fra Fredericia Ordningen. Spørgsmålet er nu, om det fremover skal kunne dækkes af kursuspuljen.

Forvaltningen peger på et dilemma. Fordelen er, at hjælpen kan lette den daglige drift i foreningerne. Ulempen er prisen. Et forløb på ti timers undervisning og opsætning koster eksempelvis 10.000 kr., og det kan ifølge sagen »udhule kursuspuljen«. Hvis rådet ønsker at give støtte, anbefaler forvaltningen derfor et loft, så foreningerne selv betaler det, der ligger ud over.

Puljen har de seneste år ikke været brugt op. I 2025 blev der brugt 728.000 kr. på kursustilskud, og de uforbrugte midler overføres normalt til forenings- og medlemstilskud. Sagen rejser også et bredere spørgsmål. Flere landsforbund har deres egne it-systemer, som medlemsforeningerne skal bruge, og der kan tilsvarende opstå ønske om støtte til kurser i dem.

Sagen var sat til drøftelse uden indstilling om en konkret beslutning.

Brand i Neumünster lammer al togtrafik mellem Danmark og Tyskland

0

TRAFIK. Al togtrafik mellem Danmark og Tyskland er aflyst resten af dagen efter en større brand i Neumünster i Slesvig-Holsten. Det skriver DSB.

Branden opstod tirsdag morgen i en lagerhal i bydelen Wittorf. Bygningen står ifølge tyske myndigheder i fuld brand, og mere end 100 brandfolk er indsat. Slukningsarbejdet ventes at fortsætte til ud på eftermiddagen.

På grund af den kraftige røgudvikling har myndighederne spærret banestrækningen mellem Hamborg og Neumünster. Da det er forbindelsesleddet mellem Danmark og Tyskland, rammer spærringen alle direkte tog på strækningen. DSB har aflyst togene mellem Padborg og Hamborg resten af dagen og sætter i stedet togbusser ind på strækningen.

Brandårsagen er endnu ikke fastslået. Ifølge politiet befinder der sig blandt andet akkumulatorer til elløbehjul i lagerhallen, men det er uafklaret, om de har betydning for brandforløbet. Efter de foreliggende oplysninger er ingen kommet til skade. Naboer anbefales at holde døre og vinduer lukkede.

Aflysningerne rammer midt i sommerferietrafikken, hvor der fra den 26. juni er pladsbilletkrav på de direkte tog til Tyskland.

Dødsfald Fredericia uge 26

0

Kirsten Vilstrup Seerup Sørensen
1953 – 2026

Grethe Jensen
1938 – 2026

Borgmester om Google-udvidelsen: En fantastisk nyhed for Fredericia

0

For borgmester Peder Tind er beskeden fra Google ikke til at tage fejl af. Udvidelsen af datacenteret er en blåstempling af et samarbejde, kommunen har bygget på i årevis.

»Det er en fantastisk nyhed. Jeg er tilfreds og glad«, siger Peder Tind, borgmester i Fredericia Kommune.

Han ser bekræftelsen af fase 2 som langt mere end en byggesag. Den er for ham et bevis på, at den vej, kommunen har valgt, virker, og at en af verdens største virksomheder vil blive i byen og bygge videre. »Jeg glæder mig over, at Google udvider samarbejdet med os. Det er en blåstempling af det samarbejde, vi har haft frem til i dag«, siger han.

Fra fase 1 til varig jobskabelse

Tind hæfter sig særligt ved det, udvidelsen betyder for arbejdsmarkedet i kommunen. Hvor fase 1 lagde fundamentet, ser han nu udsigten til arbejdspladser i et helt andet omfang, både under byggeriet og i den daglige drift bagefter. »Først var det fase 1, og dernæst er det massevis af arbejdspladser. Det her handler om varig jobskabelse«, siger han.

Som borgmester lægger han ikke skjul på taknemmeligheden over for virksomheden, der har valgt at slå rod i Fredericia og blive ved med at investere. »Jeg vil gerne takke for et godt samarbejde med Google. De har involveret sig i vores kommune og været en stærk samarbejdspartner«, siger Tind.

En samfundsopgave, der kun vokser

Borgmesteren sætter også udvidelsen ind i en større ramme. Datacentre er ikke kun en lokal erhvervssag, men en del af den infrastruktur, et moderne, digitalt samfund hviler på. Og behovet stiger. »Google løser også en stor opgave i vores samfund. AI er efterspurgt, og det kræver datacentre. Der bliver behov for flere og flere«, siger han.

Han er bevidst om, at et byggeri af den størrelse bliver synligt i landskabet, fordi området er udlagt til erhverv. Men han oplever en bred opbakning til, at Google fylder. »Det er klart, at der er en synlighed i det her. Området er udlagt til erhverv, og Google er en stærk aktør. Min oplevelse er, at de fleste synes, det er godt«, siger Tind.

Net zero og den grønne omstilling

Det, der for alvor får borgmesteren til at se fremad, er koblingen mellem datacenteret og kommunens grønne ambitioner. Google er gået ind i arbejdet med at forske i morgendagens løsninger og i CO2-neutrale datacentre, og det trækker andre aktører til. »Vi har Googles net zero, hvor man forsker i morgendagens løsninger og i CO2-neutrale datacentre. Det er med til at understøtte en samfundsmæssig opgave«, siger han.

Tind peger på, at Fredericia er blevet et sted, andre vælger til, når det handler om innovation og grøn omstilling. Senest er DTU kommet til, og uddannelsesdagsordenen fylder mere og mere. »Der er mange spændende aktører i Fredericia nu, senest også DTU. Fredericia bliver valgt til, når det handler om innovation og den grønne omstilling«, siger han.

For borgmesteren er det netop dér, den samlede gevinst ligger. Teknologiske løsninger, der kan indrette samfundet mere smart, end det er i dag, og en kommune, der står midt i udviklingen. »Det betyder rigtig meget for os som kommune. Vi har haft et super samarbejde frem til i dag, og udvidelsen er jeg meget tilfreds med«, siger Peder Tind.

FC Fredericia henter ung venstreback med over 100 kampe bag sig

0

SPORT. FC Fredericia har forstærket truppen med 20-årige Lauritz Dauerhøj, der kommer til klubben fra Næsby BK på en fri transfer efter en vellykket prøvetræning. Trods sin unge alder har han allerede mere end 100 førsteholdskampe i benene.

Den unge venstreback har spillet 101 kampe for Næsbys divisionshold, hvor han markerede sig som en vigtig profil. Allerede som U19-spiller blev han rykket op omkring divisionsholdet, og han blev senere den første kontraktspiller i Næsby BK.

Hos FC Fredericia ser man et udviklingspotentiale i ham, fremhæver rekrutteringschef Oliver Fredsted. »Lauritz er en spændende ung spiller, som vi har set nogle klare udviklingsmuligheder i. Selvom han kun er 20 år, kommer han med over 100 førsteholdskampe i bagagen, og det siger noget om både hans niveau, modenhed og stabilitet. Han har et stærkt venstreben, gode kvaliteter på backpositionen og en indstilling, som passer godt til det miljø, vi har her i FC Fredericia. Vi glæder os til at få ham ind og arbejde videre med hans udvikling,« siger Oliver Fredsted.

Lauritz Dauerhøj har sin fodboldopvækst på Fyn, hvor han blandt andet har været en del af Dalum IF, B1913, OB og senest Næsby BK. For ham selv er skiftet en stor mulighed. »Jeg er rigtig glad for at få muligheden i FC Fredericia. Det er en klub, der har vist, at man tør give unge spillere ansvar, og jeg ser det som et rigtig godt sted for mig at udvikle mig videre. Jeg glæder mig til for alvor at komme i gang efter en god prøvetræning, hvor jeg har fået et fantastisk indtryk af både truppen og staben,« siger Lauritz Dauerhøj.

Han har allerede haft sin første træning og var med i træningskampen mod Silkeborg, og han tiltræder dermed som FC Fredericia-spiller med det samme.

Erhvervsdirektør: Google-byggeriet sætter sig i byen, fra hotelsenge til husleje

0

Da Google kom til Fredericia første gang, mærkede byen det som en bølge. Nu kommer den næste, og denne gang tror erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer på, at den bliver længere om at lægge sig.

»Det skete også i 2017 i en bølge. Men den her bølge har jeg en forventning om er længerevarende«, siger Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia.

Anledningen er den udbygning af datacenteret i Prinsessens Kvarter, som Google tirsdag bekræftede. Set fra Drejers stol handler nyheden om langt mere end servere bag et hegn. Den handler om de hundredvis af mennesker, der skal til byen for at bygge, og om alt det, de skal bruge, mens de er her.

»Fase 2 vil betyde, at der kommer en masse folk og underleverandører til byen i en overgangsfase ved flere år. Og der skal igen mad og sikkerhed og alle mulige byggerier og underleverandører skal arbejde med dem«, siger han.

I de mest intensive perioder vurderer Drejer, at op mod 1.200 mennesker vil være involveret i byggeriet. Det tal kan allerede aflæses i efterspørgslen rundt om i byen.

»Det betyder egentlig, at hotellerne får booket en masse overnatninger ind nu, hele vejen rundt. Og vi får en stigning. De private udlejningsejendomme er allerede ved at få en efterspørgsel nu«, siger han.

Et løft til boligmarkedet

For Drejer rummer presset på overnatningerne en mulighed, der rækker ud over selve byggeperioden. Han ser et boligmarked, der har ligget i et lejlighedsvis billigt og lidt slidt leje, og som en ny bølge af efterspørgsel kan løfte.

»Det kan jo betyde, at vi igen får et niveau, så vi kommer lidt bedre med på vores husleje, som vi kan bruge til at få gang i Kanalbyen«, siger han. »Vi har haft et forholdsvis billigt, men også lidt lavere kvalitetsniveau af vores udlejningsejendomme. Så vi kan håbe på, at det her forstærker det igen«.

Spydspidsen på energi og digitalisering

Drejer ser udvidelsen som en understøttelse af præcis den retning, Fredericia har satset på de senere år, nemlig energi og digitalisering. Det arbejde har allerede en adresse i Port House, hvor byen arbejder med internationale scale-ups og iværksættere omkring Net Zero-satsningen.

»Jeg tror, at det betyder, at vores spydspids på energi og digitalisering, det er den, de kommer ind og understøtter«, siger han. »Vi har jo en kæmpe satsning på Net Zero, og det ligger heroppe i Port House, hvor vi arbejder med internationale scale-up-virksomheder og iværksættere«.

Han fremhæver, at Google ikke skal stå alene, men indgå i en større udvikling, byen kan bygge videre på inden for uddannelse, energi og på sigt kunstig intelligens.

»Vi skal ikke have flere store datacentre i Fredericia, vi skal satse på Google i Fredericia. Og det er derfor, jeg ser mange positive afledte effekter«, siger Drejer. »Vi kommer også til at se dem arbejde på at blive mere grønne. Vi kommer til at se dem bruge vores spildevand til teknisk vand i stedet for«.

Det synlige aftryk

Drejer lægger ikke skjul på, at en udbygning af den størrelse også sætter sig fysisk i landskabet. Google har erhvervet et stort areal på omkring 430.000 kvadratmeter ved Hejse Kro-området, og når der bygges på det, vil det kunne ses.

»Der ryger noget jord i erhvervsområdet nu, som der bliver bygget på, og det vil visuelt også være ret tydeligt«, siger han. »Det kan jo godt påvirke folk til at tænke over, at Fredericia nærmest er bygget sammen nu«.

Han vurderer dog, at generne bliver begrænsede. Tingene i fase 2 har været planlagt i årevis, og han ser ikke store miljømæssige udfordringer ved projektet. Dertil kommer, at der ikke bor mange mennesker i området.

»Det, der bliver meget visuelt synligt, er måske det, der kommer til at genere nogle folk allermest. Men der er heldigvis ikke ret mange borgere i området«, siger han.

Tilbage står for Drejer en samlet vurdering, der trækker i én retning. Fredericia er den heldige part i det her.

»Jeg ser det som fremtiden, fordi vi er så heldige, at det er Google, vi har fat i«, siger han.

Google bekræfter: Anden datacenterbygning kommer til Fredericia

0

BUSINESS. Det har ligget i kortene i årevis, gemt bag afskærmede byggepladser og en lang række miljøgodkendelser. Tirsdag formiddag blev det bekræftet. Google bygger en ny, stor datacenterbygning i Prinsessens Kvarter i Taulov og fordobler dermed kapaciteten på det anlæg, der har kørt siden 2020.

»I dag kan vi bekræfte, at vi udvider vores datacenter i Fredericia. Det betyder, at vi bygger vores bygning nummer to,« fortæller Niels Martin Andersen, politisk chef for Googles datacentre i Norden til AVISEN.

Bekræftelsen er enden på en proces, der har strakt sig over flere år med jordopkøb, lokalplan og myndighedsbehandling. At den kommer netop nu, skyldes ifølge Andersen lige dele voksende efterspørgsel og noget mere uhåndgribeligt, nemlig forholdet til byen selv. »Vi har været en del af Fredericia i mere end fem år, og vi er rigtig glade for at drive virksomhed her. Vi oplever et godt samarbejde med kommunen, erhvervslivet og byen generelt. Det har stor betydning for, om det giver mening at blive ved med at investere og udvide. Og nu er tiden den rigtige.«

Den nye bygning bliver Googles datacenter nummer to i Taulov.

Vejen dertil har været tålmodighedsarbejde af den administrative slags. »Det har været en lang proces med ansøgninger, miljøgodkendelser og byggetilladelser. Alt det skulle naturligvis være på plads, før vi kunne træffe den endelige beslutning,« forklarer Andersen.

Hundrede i driften, op mod tolv hundrede under byggeriet

Det, der for alvor rykker lokalt, er ikke kvadratmeterne, men menneskene. Når bygningen står færdig, ventes den at beskæftige omkring 100 medarbejdere, på linje med det nuværende anlæg, og spændet i opgaverne er bredt. »Der bliver brug for alt fra elektrikere, ingeniører og datacenterteknikere til medarbejdere inden for sikkerhed og logistik. Det kræver mange forskellige kompetencer at drive et moderne datacenter,« siger Niels Martin Andersen.

Inden de hundrede faste hænder kommer til, venter dog en byggeplads af en anden størrelse. Processen løber over cirka to år, og i de mest intensive perioder vil der være op til 1.200 mennesker på sitet. Hvem der skal udføre det arbejde, er ikke ligegyldigt for en by som Fredericia, og her lægger Google vægt på at trække lokalt og dansk. »Mange danske og lokale virksomheder bliver en del af projektet, og vi arbejder målrettet for, at så stor en del som muligt får lokal eller dansk forankring. Selvfølgelig spiller kvalitet og pris også en rolle, men det er noget, vi prioriterer højt.«

Fra vand til luft

Den nye bygning adskiller sig også teknisk fra storebroren ved siden af. Hvor det nuværende datacenter er vandkølet, bliver bygning nummer to luftkølet, og det betyder, at den stort set ikke kommer til at bruge vand i driften. Niels Martin Andersen beskriver valget som et udtryk for en branche, der hele tiden flytter sig. »Google arbejder med flere forskellige datacenterdesigns, og den nye bygning i Fredericia bliver luftkølet. Datacenteret her er allerede blandt de mest energieffektive, vi har i Europa og globalt, og vores lokale team arbejder hele tiden med at optimere driften. Samtidig udvikler teknologien sig hurtigt, og der kommer løbende nye løsninger.«

Skiftet er værd at bemærke. Vandforbrug har været et tilbagevendende kritikpunkt mod datacentre, og Fredericia Kommune arbejder netop nu på at etablere et selskab, der skal producere teknisk vand som alternativ til drikkevand, blandt andet med henblik på datacenteret. Den luftkølede løsning i bygning to peger i en anden retning.

Det fortsatte samarbejde

Bag det gode samarbejde, Andersen igen og igen vender tilbage til, ligger der konkrete projekter. Et af dem fremhæver han særligt. Samarbejdet med Fredericia Maskinmesterskole, der i dag uddanner medarbejdere til hele datacenterindustrien, er blevet et omdrejningspunkt. »Det er et projekt, vi er meget glade for. Skolen uddanner medarbejdere til datacenterindustrien, og vi bruger den også til efteruddannelse. Samarbejdet bliver hele tiden stærkere, og det vil vi fortsat bidrage til.«

Skolen er ikke det eneste sted, Google har sat sig. Omkring datacenteret er der gradvist vokset et lille økosystem frem, som virksomheden har været med til at gøde. Niels Martin Andersen peger på Net Zero Innovation Hub, et europæisk konsortium for datacenterinnovation med base i Fredericia, og på et acceleratorprogram for start-ups i Port House, hvor det første hold netop er blevet fejret.

Net Zero Innovation Hub i Fredericia samler virksomheder, der arbejder med nye løsninger til datacenterbranchen.

For den politiske chef hænger de dele sammen i en større ambition for byen, og det er den tråd, han trækker, da samtalen nærmer sig sin afslutning. »Vi forventer, at programmet fortsætter. Det handler om at tiltrække opmærksomhed og nye muligheder til Fredericia og være med til at understøtte byens strategi om at tiltrække virksomheder, der arbejder med løsninger til datacenterindustrien.«

Og dér, mellem byggekraner og uddannelseslinjer, ligger den pointe, Google taler frem mod. At en anden bygning er mere end endnu et sæt servere bag hegnet. »Det er en stor dag for os. Vi er glade for samarbejdet og de stærke relationer, vi har opbygget i Fredericia. Med udvidelsen kan vi bidrage til flere arbejdspladser og nye muligheder for byen, og det ser vi som en fælles gevinst.«

Fynsk milliardkoncern er tilbage på sporet efter to svære år

0

Den familieejede koncern USTC, der har sine rødder som shippingselskab ved Lillebælt, melder om et markant comeback efter to år med store tab. Koncernen og familiekontoret Selfinvest leverer et resultat før skat og særlige poster på over en milliard kroner, og samtidig har Selfinvest netop afsluttet sit hidtil største byggeri, Kabelbyen i Middelfart.

Efter to regnskabsår, der var tynget af store tab på investeringer i Afrika i datterselskabet Bunker Holding, er de ekstraordinære tab nu afskrevet. Det oplyser koncernen i forbindelse med årsregnskabet, hvor den kan fremvise det fjerdebedste resultat i sin 150-årige historie.

USTC er bygget op omkring det maritime erhverv, men fungerer i dag som et konglomerat med virksomheder i mange brancher. Flere af de største, heriblandt Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers og CM Biomass, leverede hver et resultat på mere end 100 millioner kroner, og tilsammen nåede koncernen et resultat på over en milliard kroner ud af en samlet omsætning på 100 milliarder kroner.

For medejer og adm. direktør i USTC Nina Østergaard er fremgangen opmuntrende, men ikke noget, der giver anledning til at læne sig tilbage.

»Det er opmuntrende at kunne levere et godt resultat, hvor størstedelen af selskaberne bidrager, men det er alligevel ikke helt tilfredsstillende. Som koncern står vi midt i en transformationsproces, hvor ustabil verdenshandel og uforudsigelige geopolitiske bevægelser ikke længere er undtagelsen, men reglen,« siger Nina Østergaard.

Mens USTC er moderselskab for Østergaard-familiens driftsselskaber, er Selfinvest familiekontoret bag, der rummer investeringer, ejendomme og ejerskabet af Selected Car Group. Her bød året på et solidt afkast og på afslutningen af familiekontorets absolut største byggeri, Kabelbyen i Middelfart, der fremover skal huse en række af koncernens selskaber samt eksterne lejere.

»Det er vores opgave at sikre stabilitet og agilitet. Derfor har vi brugt mange kræfter på at integrere Selfinvest og USTC organisatorisk, skabe større synlighed gennem rebranding og styrke den finansielle platform, som er hjørnestenen i vores aktive ejerskab,« siger Mikkel Hammershøj, adm. direktør i Selfinvest.

Det forgangne år har også budt på flere udskiftninger i toppen af koncernen. Tre datterselskaber har fået ny adm. direktør, og flere bestyrelser er blevet styrket med erhvervsfolk som Henrik Andersen, adm. direktør for Vestas, der indtræder i bestyrelsen i både Bunker Holding og USTC. Efter 14 år i koncernens bestyrelser træder den hidtidige næstformand Klaus Nyborg tilbage og overdrager posten til Christian Junker.

For stifter og bestyrelsesformand Torben Østergaard-Nielsen er det et tegn på koncernens omdømme, at den kan tiltrække den slags profiler.

»Jeg er stolt af, at vi kan tiltrække højtrespekterede erhvervsfolk af denne kaliber til vores bestyrelser. Det bekræfter, at USTC har et godt omdømme i erhvervskredse og er respekteret både for den vækst, vi har skabt, og for vores ordentlige måde at drive forretning på,« siger Torben Østergaard-Nielsen.

Fredericia ligger over landsgennemsnittet for børn under minimumsbudgettet

SOCIALT. I Fredericia Kommune lever 460 børn i familier, hvis indkomst ifølge en ny analyse ikke rækker til et minimumsbudget. Det svarer til 4,7...

Dødsfald Fredericia uge 26