KRIMI. Et færdselsuheld tirsdag formiddag i krydset mellem Tonne Kjærsvej og Bundgårdsvej i Erritsø endte med skader på to biler. Uheldet skete klokken 12.20.
En 47-årig mand fra Skærbæk holdt for ubetinget vigepligt ved Prins Christians Kvartér og skulle krydse Tonne Kjærsvej. Samtidig kom en 26-årig mand fra Fredericia kørende i sydgående retning ad Tonne Kjærsvej med omkring 50 kilometer i timen. Den 47-årige overholdt ikke sin vigepligt og kørte frem, hvilket fik den 26-årige til at undvige. I forbindelse med undvigemanøvren ramte den 26-åriges personbil en tredje bil, der holdt for ubetinget vigepligt på Bundgårdsvej. Den tredje bil blev ført af en 48-årig mand fra Fredericia.
Den 26-åriges bil fik skader i forreste venstre side, og også den 48-åriges bil fik skader. Ingen personer kom alvorligt til skade ved sammenstødet, men den 48-årige har efterfølgende været til tjek på skadestuen.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
KRIMI. Et færdselsuheld tirsdag eftermiddag i krydset mellem Snoghøj Landevej, Kystvejen og Erritsø Bygade endte med, at den ene af bilisterne forlod stedet uden at give sig til kende. Uheldet skete klokken 17.34.
En 26-årig kvinde fra Fredericia kørte i nordlig retning og skulle svinge til venstre ad Erritsø Bygade, da hun havde grønt lys. Samtidig kom en sort Audi i sydlig retning i den anden vognbane og kørte over for rødt lys. Bilen ramte fronten af kvindens personbil, som fik et tryk i karrosseriet. Kvinden kom ikke til skade ved sammenstødet.
Føreren af den sorte Audi gav sig ikke til kende, men kørte videre fra stedet. Politiet kender endnu ikke identiteten på føreren, men oplyser, at der ifølge signalementet var tale om en mand på omkring 30 år af mellemøstligt udseende. Han havde mørkt, mellemlangt skæg og hår og var iført en sort T-shirt.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
TAULOV. Når Kim Langkjær Fuglsang den 1. juni 2026 sætter sig i CEO-stolen i Taulov Dry Port, sker det med et udgangspunkt, der er sjældent set i et generationsskifte af denne størrelse: Han kender allerede pladsen indefra. Hans hidtidige arbejdsgiver, Salling Group, er kunde i området og hører til den håndfuld danske storkoncerner, der har valgt at forankre lager- og distributionsaktiviteter netop her, mellem motorvejskrydset, jernbaneterminalerne og Fredericia Havn.
Bestyrelsen har udpeget den hidtidige ejendomschef til at afløse Jesper Gemmer, der efter syv år ved roret videregiver stafetten og fortsætter som bestyrelsesmedlem. Skiftet markerer en overgang fra opbygningsfase til en ny, mere driftsorienteret æra, hvor det ikke længere handler om at bevise konceptet, men om at udnytte og udvide den position, der er etableret.
Jesper Gemmer takker af. Foto: AVISEN
Fra koncept til Danmarks største
Da ADP A/S og PFA Pension i oktober 2017 indgik det joint-venture, der skulle blive det første offentligt-private partnerskab af sin art i den danske havnesektor, var visionen en dansk udgave af det europæiske dry port-koncept: En indlandsplaceret logistikhub, koblet direkte sammen med en dybvandshavn og fungerende som dens forlængede bagland.
Resultatet er i dag vanskeligt at overse. Taulov Dry Port råder over 1,5 millioner kvadratmeter jord – svarende til 210 fodboldbaner – hvoraf de første 300.000 kvadratmeter lager- og logistikfaciliteter er fuldt udlejet. Kundeporteføljen tæller A.P. Møller-Mærsk, BESTSELLER, DLG, Elgiganten og altså Salling Group, og senest har BESTSELLER udvidet sin tilstedeværelse markant ved at konsolidere sine danske logistikaktiviteter i Taulov.
Tendensen er ikke tilfældig. Den danske logistiksektor har de senere år bevæget sig mod færre og større knudepunkter, hvor virksomhederne samler aktiviteter, som tidligere lå spredt ud over landet. Når Kim Langkjær Fuglsang nu træder ind i chefkontoret, er det altså i et marked, hvor efterspørgslen efter præcis denne type fleksibel, multimodal lagerkapacitet er strukturel og ikke konjunkturbetinget.
Næste fase hedder Hertugens Kvarter
Det er her, opgaven for den nye CEO bliver konkret. På tegnebrættet ligger Hertugens Kvarter, en udviklingsfase på op til 200.000 kvadratmeter yderligere lager- og logistikfaciliteter, som senest i 2035 skal være opført. Når den fase er afsluttet, vil Taulov Dry Port have 500.000 kvadratmeter under tag, det samme som 70 fodboldbaner, og dermed cementere sin status som Danmarks største samlede logistikcentrum i direkte kobling til en dybvandshavn.
Bestyrelsen har desuden givet grønt lys til et generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter samt etableringen af et samlet servicecenter for tung transport, der skal rumme alt fra ladestationer og vedligeholdelse til tekniske eftersyn under ét tag. Det såkaldte one-stop servicecenter er tænkt som et serviceløft for kunder og chauffører, men også som et bidrag til den grønne omstilling i branchen.
»Taulov Dry Port er et centralt aktiv i porteføljen og har gennem årene vist, at konceptet holder både kommercielt og operationelt,« siger Rune D. Rasmussen, CEO i ADP, i pressemeddelelsen om udnævnelsen.
Kim Langkjær Fuglsang er ny mand i spidsen for Taulov Dryport. Foto: PR
En profil hentet fra kundesiden
Valget af Kim Langkjær Fuglsang er, set i det lys, mere end et almindeligt direktørskifte. Når en bestyrelse henter sin nye topchef fra ejendomsfunktionen i en af landets største detailkoncerner – en koncern, der i forvejen er kunde i Taulov Dry Port sender det et signal om, hvilke kompetencer der vægtes i den næste fase. Det er ikke længere konceptudvikling, der er den knappe ressource, men eksekvering: drift af komplekse ejendomsporteføljer, kundesamarbejder med store organisationer og evnen til at håndtere de udviklingsopgaver, der følger med, når et område skal vokse fra fuldt udlejet til halvanden gang så stort.
Bestyrelsesformand Christian Herskind fremhæver netop kombinationen af ejendom, drift og strategisk udvikling som det afgørende, og henviser til Salling Group som referencen.
»Han kommer med tung erfaring fra store organisationer og senest som ejendomschef i Salling Group, og vi er overbeviste om, at han er den rette til at tage Taulov Dry Port ind i næste kapitel,« siger Christian Herskind.
Den kommende CEO selv vælger at slå tonen an på det operationelle plan og lægger vægt på samspillet med kunder og partnere.
»Taulov Dry Port har bevist sin berettigelse ved at samle nogle af Danmarks stærkeste virksomheder på ét sted. Det er et imponerende udgangspunkt, og jeg glæder mig til at tage fat på den opgave,« siger Kim Langkjær Fuglsang.
Skateboardentusiaster i Fredericia kan se frem til en særlig oplevelse, når Danmarks Skateboardlandshold gør holdt i byen som led i deres Danmarkstour. Søndag den 17. maj fra klokken 12.00 til 14.00 lægger landsholdet vejen forbi Fredericia Street Bastion på Norgesgade 46A.
Besøget byder på en opvisning, hvor atleterne fra både park- og streetholdet får mulighed for at folde sig ud på ramperne og demonstrere det høje niveau, der findes i dansk skateboarding.
Efter opvisningen er det de lokale skateres tur. De får chancen for at deltage i sociale lege og konkurrencer sammen med landsholdet, ligesom der bliver tid til at vise tricks og optage film side om side med landets bedste. Selfies og autografer kommer der også til at være rig lejlighed til at få med hjem.
Arrangementet er åbent for alle, og selv dem, der ikke selv står på board, er velkomne til at kigge forbi og suge stemningen til sig, når landsholdet ruller ind i Bastionen.
SPORT. FC Fredericias angriber Friday Etim har fået en plads på Rundens Hold i 3F Superliga efter den seneste spillerunde. Anerkendelsen kommer i kølvandet på en stærk præstation, hvor han noterede sig for to mål mod FC København.
Klubben fejrer udmærkelsen på sine sociale medier, hvor man omtaler Etim som »vores allesammens Friday Etim«, og håber, at angriberen kan gentage bedriften, når Fredericia søndag tager imod Vejle Boldklub.
Kampen mod VB bliver dermed en oplagt mulighed for Etim til at vise, at de to scoringer mod hovedstadsklubben ikke var et engangstilfælde – og for FC Fredericia til at hente vigtige point i bestræbelserne på at klare sig i landets bedste række.
BUSINESS. Når de fleste søndag morgen stadig sover, eller måske lige har sat kaffen over, står lyset allerede tændt i blomsterbutikken på Gl. Landevej 30. Klokken 6 låser Lone Eriksen dørene op til Gardenia Blomster, og fra det øjeblik er der ingen pause før klokken 14. Mors dag er en af blomsterhandlernes mest intense dage på året, og i Erritsø begynder den, før solen rigtig har fået fat.
»Vi har åbent fra klokken 6 til 14 på søndag, og vi binder buketter lige indtil vi lukker. Så hvis man ikke har nået at bestille, kan man bare kigge ind,« fortæller indehaver Lone Eriksen og tilføjer, at selvbetjeningen er åben helt frem til klokken 22.
I gården foran butikken er der sat et stort telt op. Her står de mange forudbestilte buketter klar til afhentning, og for dem, der dukker op uden at have bestilt, er der rigeligt at vælge imellem. »Vi har mellem 100 og 150 færdigbuketter at vælge imellem, hvis man kommer forbi på dagen,« siger Lone.
Skal buketten derimod leveres hjemme hos mor, skal man være tidligt ude. Gardenia Blomster planlægger leveringsruten om morgenen, og bestillingerne skal være på plads, inden chaufførerne sættes i gang. »Vil man have buketten leveret, så skal man bestille senest søndag klokken 9, og jo før jo bedre, så vi kan planlægge ruten ordentligt,« forklarer hun.
Den buket, der viser den største kærlighed
Selv om butikken sælger alt fra gavekurve til chokolade, vin og potteplanter, er det ikke i tvivl, hvad mors dag handler om. Det er buketten, der bærer dagen. »Buketten, det er den, der hitter til mors dag. Det er den, der viser den største kærlighed, det største knus og kram,« siger Lone.
Cirka halvdelen af kunderne vil gerne sammensætte buketten selv, fortæller hun. De kommer ind med en idé om, hvilken farve mor godt kan lide, hvilken vase blomsterne skal stå i derhjemme, eller hvilken sofa de skal matche. »Mange ved, hvilken farve mor godt kan lide, og de ved også, hvilken vase hun plejer at bruge, så buketten skal passe til den, eller til sofaen, eller også skal det være mors yndlingsblomst.« Andre holder sig til klassikeren, den røde rose. »Der er også dem, der vælger den røde rose, for den er jo symbolet på kærligheden til mor,« smiler Lone.
Loose with control. En højluftig, markagtig buket, som flere og flere kunder beder om til mors dag.
Og så er der dem, der har en mor med grønne fingre, og som hellere vælger en plante, der kan komme udenfor. Men den afskårne buket er klart den mest solgte. Det er, som Lone Eriksen siger, »noget, folk ikke køber til sig selv«.
Sæsonens favorit hedder silkepæon
Lige nu er der særligt én blomst, der får både kunder og personale til at standse op. »Silkepæoner er jo lige nu. De har en kort sæson, og der er rigtig mange, der elsker dem, inklusiv os selv herude,« fortæller Lone.
Generelt har tendensen i de seneste år bevæget sig væk fra den stramme, formede buket og hen mod noget løsere og mere markagtigt med flere farver, mere natur og græs og blade ind imellem blomsterne. »Jeg synes, det, vi har set de sidste par år, er, at der gerne må være lidt flere farver på. Det må gerne være de der høje, luftige buketter, lidt mere mark, lidt mere natur, så det er lidt mere blandet og med græs og sådan nogle ting,« forklarer indehaveren.
»Buketten viser den største kærlighed, det største knus og kram,« siger Lone Eriksen. Den klassiske, lavtliggende buket med pæoner er stadig den, mange vælger til mors dag.
Stilen henter formentlig inspiration langt tilbage. Lone genkender den fra sin egen barndom, hvor den højluftige buket var det, man bandt. Men nu er den vendt tilbage med, hvad hun kalder et moderne twist. »En af den blomst og lidt græs, noget statice, lidt brudeslør og eukalyptus. Det bliver lidt mere kunstnerisk og lidt mere loose.«
Hun har sammen med en kunde fundet et udtryk, der efterhånden også er begyndt at gælde for mors dag-buketterne. »Loose with control. Det er et udtryk, jeg fandt på sammen med en kunde til et bryllupsbinderi. Vi kontrollerer buketten, så den sidder, som vi gerne vil have, men den er loose stadigvæk,« bemærker Lone.
Når kunden bare beder om »en mors dag-hilsen«
Selv om mange kunder ved præcis, hvad de vil have, er der også dem, der dukker op i sidste øjeblik uden en plan. Dem tager butikken sig særligt af. »Der er også mange, der kommer ind og siger: Jeg skal have en mors dag-hilsen. Hvad er det så? Så stiller vi nogle spørgsmål og guider dem derhen til, hvad det er, de gerne vil have,« fortæller hun.
En hatteæske med blomster i pastel. Et af de mange alternativer til den klassiske buket.
Det er den slags vejledning, der er hele forskellen mellem en blomsterbutik og en supermarkedshylde, og det er en af grundene til, at butikken ikke nøjes med at have bundet alle buketterne på forhånd. »Vi har forberedt en masse til dagen, men vi binder også hele dagen, for vi vil gerne yde den bedste service, så de kan give deres mor en god oplevelse,« slutter Lone med et smil.
Sådan binder Gardenia mors dag sammen
Gardenia Blomster har mere end 40 års erfaring i Erritsø, og Lone Eriksen har stået i spidsen siden 2011, da hun overtog forretningen. Sammen med sit team binder hun nu op til endnu en mors dag.
For dem, der ikke når at bestille på forhånd, er døren åben fra klokken 6 søndag morgen, og buketterne står klar i teltet i gården. Mors dag falder i år søndag den 10. maj.
TRAFIK. Kolding Kommune indkalder fremover Vejdirektoratet til ugentlige møder på direktørniveau om vejarbejdet på E45/E20. Det meddeler kommunen tirsdag i en pressemeddelelse, hvor borgmester Jakob Ville beskriver den aktuelle trafiksituation som »ikke holdbar« for hverken borgere eller erhvervsliv.
Møderne skal følge udviklingen tæt, sikre vidensdeling om iværksatte tiltag og deres effekter samt løbende give mulighed for at justere trafikafviklingen. Ifølge pressemeddelelsen er målet hurtigere justeringer, bedre koordinering mellem stat og kommune og særlig opmærksomhed på de lokale konsekvenser i by og opland.
»Vi er yderst bevidste om, at den her situation ikke er holdbar, hverken for vores borgere eller for erhvervslivet. Vi oplever hver dag, hvordan trafikken påvirker alt, der omhandler transport, fra pendling til velfærdsopgaver. Derfor er det afgørende for os, at vi nu kommer helt tæt på Vejdirektoratet og sammen kan reagere hurtigt på udviklingen, når nye udfordringer opstår,« lyder det fra Jakob Ville.
Vejarbejdet med udvidelsen af motorvejen begyndte i marts og har ifølge kommunen presset trafikken mere end forventet. Vejdirektoratet har selv erkendt, at forsinkelserne er større end først antaget, og at strækningen er særligt sårbar, fordi den i forvejen er blandt landets mest trafikerede.
For erhvervslivet er konsekvenserne mærkbare på både transport, leverancer og medarbejdernes hverdag. Med det tættere samarbejde er det kommunens ambition at skabe et mere stabilt trafikflow og reducere følgeeffekterne i lokalområderne.
JUBILÆUM. Der var grund til at hæve glassene på Blytækkervej i fredags. PJ Køleteknik fyldte ti år, og Per Jacobsen havde inviteret 85 kunder, samarbejdspartnere, familie og venner indenfor til at fejre runddagen sammen med ham og firmaets medarbejdere.
Det blev en aften i godt selskab, hvor der både blev kigget tilbage på de ti år, der er gået, og endnu længere tilbage end det.
For at forstå PJ Køleteknik må man tilbage til Erritsø i 1958. Her åbnede Per Jacobsens farfar Karl Jacobsen virksomheden Midtjysk Køleservice. Karl Jacobsen døde i 1988, men længe før da var sønnen Helmuth, Per Jacobsens far, blevet udlært smed og kommet med i firmaet sammen med onklen Jan Jacobsen. I årtier var Midtjysk Køleservice et af de toneangivende kølefirmaer i området, og i 2009 blev virksomheden solgt til energiselskabet TREFOR.
Per Jacobsen, indehaver af PJ Køleteknik, kunne fredag fejre ti år som sin egen sammen med 85 gæster i værkstedet i Fredericia.
Selv tog Per Jacobsen den lange vej rundt. Han blev udlært smed og kom først ind i kølebranchen i 1997. I 2001 fik han sin køleautorisation, og i 2016 var tiden moden til at starte for sig selv. »Min farfar startede Midtjysk Køleservice i 1958, og det overtog min far og min onkel i slutningen af halvfjerdserne,« fortæller han. »De kørte det indtil TREFOR opkøbte det, og siden lukkede det i løbet af et års tid. Det var en åbning for mig.«
Ti år senere står PJ Køleteknik som et veletableret kølefirma i Trekantområdet. Firmaet er fortsat en mindre virksomhed, men løser store opgaver. PJ Køleteknik servicerer over 1.200 faste kunder og laver alt fra kontorklimaanlæg, varmepumper og fryserum til større erhvervsprojekter for blandt andre Crossbridge Energy på Fredericia Havn og Energinet. På værkstedet har de bygget et komplet køleanlæg op fra bunden og leveret det til et norsk skib, og lige nu har de et projekt i Østersøen til omkring ti millioner kroner under overvejelse. Det er et stort projekt for et lille firma, men den slags afskrækker ikke Per Jacobsen. »Det er noget, jeg har med mig fra de gamle dage. At turde sige ja til projekter, som andre takker nej til,« siger han.
Røde duge, blomster og lange borde. Værkstedet på Blytækkervej var fredag forvandlet til festsal, da PJ Køleteknik fejrede ti års jubilæum.
Modet til at sige ja går dog hånd i hånd med viljen til at sige nej. Da Google byggede sit datacenter i området, blev Per Jacobsen kontaktet af en tidligere medarbejder fra Energinet, der nu var driftsleder hos techgiganten. Forespørgslen var stor. Over hundrede anlæg skulle passes dagligt. Per Jacobsen takkede nej. »Vi havde simpelthen ikke holdet til det dengang. Jeg ville ikke give nogen dårlig service, så jeg tog i stedet kontakt til en stor kølekollega, jeg kender godt, og spurgte, om de ikke kunne tænke sig at være kunde hos dem. Det kunne de godt,« forklarer han.
I stedet er det de mindre, men ofte komplekse opgaver, der har båret firmaet igennem de ti år. Når andre kølefirmaer melder pas, ender forespørgslen ikke sjældent hos PJ Køleteknik. »Der er utroligt mange firmaer, der siger til kunderne, at det her kan vi ikke løse. Så ringer kunden til os, og så kommer vi ud og finder ud af det. Det er jo fedt,« smiler han.
Det er også den hverdag, der har båret firmaet igennem ti år. En hverdag, hvor telefonen ringer både fredag aften og søndag formiddag, fordi køleteknikken sjældent venter pænt til mandag morgen. »Kølebranchen er fyldt med hastesager. Det kan være frostrummet hos Føtex, der står af midt i det hele, eller serverrummet hos en virksomhed, hvor kølingen giver op. Så går serverne ned, og det koster kunden rigtig mange penge,« fortæller han.
Til trods for tempoet er det bredden i opgaverne, Per Jacobsen fremhæver, når han skal forklare, hvad der gør faget særligt. Fra det mindste køleskab i en café til de største skibsanlæg. Men netop bredden er også grunden til, at han har svært ved at finde de rette folk. De fleste kølefirmaer specialiserer sig i enten butikskøl eller klimaanlæg, mens PJ Køleteknik laver det hele.
Og det fører ham videre til den hilsen, han gerne vil sende videre i forbindelse med jubilæet. For mens firmaet fejrer ti år, står kølefaget med en udfordring, der er sværere at få bugt med end et nedbrudt frostrum. Der mangler hænder, og særligt hænder, der kan favne hele faget. »Jeg kunne godt tænke mig, at flere unge fik øjnene op for kølefaget,« siger han. »Dengang jeg var ung og stod i baren, fik jeg altid det samme spørgsmål. Hvad er egentlig en køletekniker? Folk glemmer, at kulden findes alle de steder, hvor de færdes til daglig.«
Det er en opfordring, der kommer fra hjertet. For Per Jacobsen er kølefaget mere end hans levebrød. Det er familiens fag tilbage til 1958, og han håber, at flere unge tager det med sig, når de skal vælge vej.
Per Jacobsen har bygget PJ Køleteknik op gennem ti år. Hans håb for det næste årti er, at flere unge vælger kølefaget.
Selv har han ingen planer om at trække sig tilbage foreløbig. I lokalbranchen er der ellers gået rygter om, at han er ved at lukke firmaet og flytte til Spanien, men det afviser han blankt. Han ser tværtimod mange gode år foran sig på Blytækkervej. »Jeg arbejder mange timer hver uge, og jeg er glad for det. Vi kører videre med fuld fart,« siger han afslutningsvis.
I fredags var der dog hverken servere eller frostrum, der skulle reddes. Der var bare 85 mennesker, der var kommet for at fejre, at PJ Køleteknik har holdt i ti år. Kunder, samarbejdspartnere, gamle kolleger og familie. En aften, hvor køleteknikken for en stund fik lov til at hvile, og hvor manden bag firmaet kunne læne sig tilbage og kigge ud over en sal fuld af mennesker, der har været med på rejsen.
Familietraditionen lever videre. Bare på en ny adresse, med et nyt navn og en ny generation ved roret.
Når man over tid læser nok aktindsigter fra Fredericia Kommune, begynder et mønster at tegne sig. Ikke i det, der står i papirerne, men i det, der ikke gør. Sagerne handler om alt det, en kommune bruger sin dag på. Huslejefritagelse til en forening. Køb af en ejendom. Salg af en grund. Beslutninger om hvem der får hvad, og på hvilke vilkår. Akterne rummer indstillinger, sagsfremstillinger, mailtråde mellem sagsbehandlere, notater fra fagmedarbejdere, juridiske vurderinger, beregninger.
Men cheferne er der sjældent. Niveau 3 og opefter, helt op til kommunaldirektøren, optræder næsten aldrig i de dokumenter, en avis kan få adgang til. Det er, som om beslutningerne i de største og mest principielle sager bliver truffet af mennesker, der ikke selv har sat sig på papir.
Det er teknisk set ikke ulovligt. Notatpligten i offentlighedslovens § 13 forpligter myndigheden til at notere oplysninger, der har betydning for en afgørelse, og væsentlige sagsekspeditionsskridt, når disse ikke i forvejen fremgår af sagens dokumenter. Hvis en chef formelt set ikke modtager nye oplysninger og ikke foretager nogen registrerbar handling, er der heller ikke noget at notere. På den måde kan papirerne se rene ud, selv om beslutningerne er truffet et helt andet sted.
Og det er præcis dér, problemet ligger. AVISEN ved fra flere kilder, at det i Fredericia Kommune er en udbredt praksis at ringe rundt. At give ordrer mundtligt. At samle trådene i telefonen, så det færdige resultat fremstår, som om det kommer nedefra. På den måde forbliver direktionen og forvaltningscheferne usynlige i de papirer, der senere kan bestilles ved aktindsigt. Beslutningen er truffet, men ingen kan dokumentere hvor, hvornår eller af hvem.
Det er ikke en uskyldig administrativ stil. Det er en måde at indrette en forvaltning på, hvor ansvar og spor adskilles. Den, der formelt skriver under, har ikke truffet beslutningen. Den, der har truffet beslutningen, står ikke på papiret. Når en sag senere bliver kontroversiel, kan ingen helt placere ansvaret, og borgeren, journalisten og byrådsmedlemmet står tilbage med en bunke akter, der ikke fortæller historien om, hvordan sagen reelt blev til.
For en kommune som Fredericia, der i sit eget værdigrundlag taler om åbenhed og dialog, er det et problem af en anden og dybere art end et brud på en formel pligt. Det er et tillidsproblem. En kommune kan ikke samtidig bekende sig til transparens og praktisere et system, hvor de afgørende samtaler føres uden for skriftens rækkevidde. Det er den slags dobbelthed, der over tid tærer på borgernes tillid til hele rådhuset, også til de mange embedsmænd, der gør deres arbejde ordentligt.
Demokratiet hviler på, at magtudøvelse kan efterprøves. Det er ikke en formalitet. Det er selve forskellen på en forvaltning og et hofråd. Når byrådet en aften træffer beslutning på et oplyst grundlag, er det med en forudsætning om, at grundlaget faktisk er det, der står i sagen. Når en borger får en afgørelse, er det med en forudsætning om, at begrundelsen er den, der står i brevet. Når en journalist beder om aktindsigt, er det med en forudsætning om, at akterne fortæller, hvad der er foregået. Hvis den forudsætning ikke holder, hvis de virkelige beslutninger træffes i et lag, der konsekvent holder sig væk fra papiret, så er det ikke længere en kommune, der bare er lidt for lukket. Så er det en kommune, der har en parallel forvaltning ved siden af sin egen.
Det skal kommunaldirektøren og hans direktion forholde sig til. Ikke ved at love åbenhed i en pressemeddelelse, men ved at sikre, at de møder, telefonsamtaler og instrukser, der reelt former kommunens største sager, også sætter sig spor i de sager, de handler om. Det er ikke for meget at bede om. Det er minimum. Kære politikere, I må også undre jer?
Andreas Andreassen Ansvarshavende chefredaktør, AVISEN
BUSINESS. Fredericia får en ny tung spiller inden for energi og industri. Esbjerg-virksomheden SubC Partner og det nyetablerede datterselskab SP electric har netop åbnet adresse på Vognmagervej 5, og målet er klart. De vil bygge en stærk forretning op i Trekantområdet med både nye kunder, dygtige medarbejdere og lokal forankring.
»Vi er ikke kommet til Fredericia for bare at have en adresse. Vi er her, fordi vi ser et stort potentiale, både hos kunderne og i forhold til at tiltrække dygtige medarbejdere. Vores ambition er at bygge en stærk lokal forretning op, som kan mærkes i området,« siger Tonny Klein, der er administrerende direktør i SubC Partner.
SP electric er SubC Partners elektriker- og automatiseringsforretning, der nu også får adresse i Fredericia.
SubC Partner blev grundlagt i Esbjerg i 2005 og har siden vokset sig til en international leverandør af komplette procesanlæg og specialiserede ydelser inden for energi- og industrisektoren. Virksomheden tæller i dag over 120 medarbejdere og leverer løsninger til alt fra offshore vindenergi til olie- og gasanlæg samt regulerede industrier som fødevarer og pharma.
SP electric blev etableret i 2025 som SubC’s elektriker- og automatiseringsforretning. De to selskaber arbejder tæt sammen og dækker nu mekanik, el og automatisering under ét tag. For Fredericia betyder etableringen, at byen får en samlet leverandør af både mekaniske, elektriske og automatiserede løsninger til procesanlæg.
Tætte bånd til Fredericia i forvejen
Selvom etableringen på Vognmagervej er ny, er SubC Partner ikke fremmed i Fredericia. Virksomheden indgik tidligere i år en langsigtet rammeaftale med Crossbridge Energy om den store turnaround på raffinaderiet på havnen, og parallelt leverer SubC størstedelen af procesudstyret til et nyt biomasseanlæg i byen for Kvasir Technologies.
Med en fast adresse i Trekantområdet bliver opgaverne nemmere at servicere, og det er en del af baggrunden for flytningen.
To nye afdelingsledere skal drive væksten
For at sætte skub i etableringen har virksomheden ansat to nye afdelingsledere. Kenneth Jørgensen er tiltrådt som afdelingsansvarlig for SubC Partner med ansvar for Fredericia og Østdanmark, mens Mikkel Kramer er ansat som afdelings- og projektleder for SP electric i Fredericia. »Vi har arbejdet sammen med Kenneth i flere år, hvor han har siddet på den anden side af bordet, så vi kender hinanden godt. Han passer ind hos os, hvor vi går efter at skabe løsninger, der virker i praksis,« siger Tonny Klein om ansættelsen.
Metalbearbejdning og svejsning er en del af SubC Partners kernekompetencer inden for procesanlæg til energi- og industrisektoren.
Mikkel Kramer skal opbygge SP electrics aktiviteter i Fredericia og glæder sig til at komme i gang. »Jeg glæder mig til at bygge vores afdeling i Fredericia op sammen med et stærkt hold. Sammen udgør SP electric og SubC Partner en stærk samlet løsning, som giver os et solidt udgangspunkt for at lykkes i Trekantområdet og Østdanmark,« siger han.
Med to selskaber på samme adresse og opgaver i gang hos både Crossbridge Energy og Kvasir Technologies, har SubC Partner allerede en fod inden for i Fredericia. Hvor stort det skal blive, og hvor mange medarbejdere der på sigt skal ansættes, er endnu ikke meldt ud.
KRIMI. Et færdselsuheld tirsdag formiddag i krydset mellem Tonne Kjærsvej og Bundgårdsvej i Erritsø endte med skader på to biler. Uheldet skete klokken 12.20.
En...
