2025 har været et markant år for AVISEN og mediehuset Danske Digitale Medier A/S. Både redaktionelt og kommercielt har året betydet et tydeligt skridt frem – og lagt et stærkere fundament for den lokale og regionale dækning i Syddanmark.
På læsersiden har udviklingen været markant. Regionalt rammer AVISEN i dag massevis af læsere og seere dag efter dag, og i Middelfart Kommune voksede rækkevidden i løbet af 2025 med hele 303 procent. Samtidig har AVISEN fastholdt sit niveau og også oplevet fremgang i Fredericia, hvilket understreger den stærke lokale forankring.
Væksten har været bredt forankret på tværs af platforme. sydavisen.dk, avisen.nu, koldingavisen.dk, fredericiaavisen.dk og middelfartavisen.dk har alle oplevet solid fremgang og øget gennemslagskraft i løbet af året.
Særligt fredericiaavisen.dk har gennem årene haft en markant udvikling, siden sitet blev opkøbt i 2017 af CEO og ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen. Den fremgang fortsatte i 2025, hvor platformen i dag står som fredericianernes helt store nyhedssite med dækning af alt, hvad der sker i Fredericia Kommune. Også middelfartavisen.dk har i 2025 haft en kraftig fremgang og er blevet et stadig mere centralt omdrejningspunkt for lokale nyheder i Middelfart Kommune.
Udviklingen handler ikke kun om at nå flere. I 2025 lykkedes det også at løfte, hvor længe læsere og seere opholder sig på AVISENs platforme. Det betyder, at brugerne ikke blot klikker ind, men bliver hængende, læser mere og ser mere – et tydeligt tegn på, at indholdet opleves som relevant og værdifuldt.
Ifølge Andreas Andreassen er netop engagementet afgørende.
»For os handler vækst ikke kun om rækkevidde, men om relationen til læserne. Når flere bliver længere på vores platforme, er det et udtryk for tillid – og den tillid forpligter,« siger han.
I løbet af 2025 har Danske Digitale Medier A/S også set ny trafik til en række mere målrettede nichesider. Både krimiavisen.dk og eventavisen.dk har oplevet øget interesse og nye læsere, som supplement til de brede lokale nyhedssites. Ifølge mediehuset er nichesiderne med til at sikre, at også mere specialiserede stofområder får synlighed og sammenhæng i den samlede dækning.
Indholdsmæssigt har 2025 været et år, hvor AVISEN i stigende grad har sat dagsordener i vigtige lokale og regionale sager. Samtidig har mediehuset arbejdet målrettet med at give plads til demokratiet og flere stemmer i den offentlige samtale.
»At give plads betyder også, at flere kommer til orde. Vi dækker arrangementer, events, virksomheder, kommuner og lokale initiativer, når vi bliver inviteret eller kontaktet – og mange har rakt ud, også allerede ind i 2026. Det ser vi som et udtryk for den rolle, AVISEN har fået lokalt,« siger Andreas Andreassen.
Også på det kommercielle plan blev 2025 et vendepunkt for Danske Digitale Medier A/S. Efter to år med underskud lykkedes det at vende udviklingen til overskud, og i løbet af året blev der indgået 56 nye partnerskaber – oven i de mange partnerskaber, der har været med gennem flere år.
»Partnerskaberne er afgørende for, at vi kan drive et bæredygtigt lokalt medie. Det handler om langsigtede relationer og en fælles forståelse for, hvorfor lokal journalistik har værdi,« siger han.
Som en del af udviklingen lancerede AVISEN i 2025 også AVISEN Premium – et medlems- og støtteinitiativ, der giver læserne mulighed for aktivt at bakke op om den lokale journalistik og være med til at styrke dækningen fremadrettet.
Kombinationen af redaktionel vækst, stærkere platforme, højere engagement og et mere robust økonomisk fundament betyder, at AVISEN og Danske Digitale Medier A/S går ind i 2026 fra et stærkere udgangspunkt end tidligere. Det gælder ikke mindst forud for et kommende folketingsvalg.
»Vi står bedre rustet end nogensinde til at dække et folketingsvalg med fokus på de lokale konsekvenser af nationale beslutninger. Platformene er stærkere, rækkevidden større – og ansvaret tilsvarende tydeligere,« siger Andreas Andreassen.
2025 har vist, at lokal journalistik fortsat har stor betydning, når den er konsekvent, nærværende og forankret. Med væksten følger et ansvar – og netop det ansvar bliver et bærende element i det arbejde, AVISEN tager med sig ind i det nye år.
Middelfart Boldklub bekræfter nu, at Kim Engstrøm har opsagt sit job som cheftræner i klubben. Det oplyser klubben i et opslag på sociale medier, hvor det samtidig fremgår, at Kim Engstrøm fratræder sin stilling den 31. marts 2025. Jagten på en ny cheftræner er derfor allerede sat i gang.
Tipsblandet erfarer, at den 46-årige træner er blevet tilbudt stillingen som cheftræner i Vendsyssel FF, som han meget gerne vil overtage. Middelfart Boldklub har dog ifølge Tipsbladets oplysninger ikke ønsket at acceptere et skifte, og derfor har Kim Engstrøm valgt selv at sige op.
Kim Engstrøm blev ansat i Middelfart for et år siden og førte klubben til oprykning fra 2. division. I indeværende sæson ligger Middelfart i bunden af 1. division, hvilket ifølge Tipsbladet har været forventeligt, da klubben råder over rækkens mindste budget.
Hos Vendsyssel FF arbejder man i øjeblikket på at genopbygge klubben efter ejerskiftet, og Tipsbladet har tidligere beskrevet, hvordan nordjyderne har været på udkig efter en ny cheftræner.
Efter et år med markant vækst investerer den lokale festleverandør 123fest.dk igen i større lager, flere medarbejdere og et bredere sortiment. Virksomheden oplever stor efterspørgsel fra både private, foreninger og virksomheder.
I Fredericia er der aktivitet allerede fra morgenstunden på Brovadvej i Erritsø. Spil, aktiviteter og udstyr står klar til afhentning, og en kassevogn er ved at blive læsset til dagens første levering. Hos den Fredericia-baserede festleverandør 123fest.dk er der travlt – og det er blevet hverdag.
Et år efter Fredericia AVISEN skrev om virksomhedens Gazellepris, har 123fest.dk gennemført et år med markant udvikling. Investeringer i større lager, flere produkter og flere medarbejdere har sat sit præg på hverdagen, og efterspørgslen har været så stor, at virksomheden nu igen udvider sine fysiske rammer.
123fest.dk blev grundlagt af brødrene Simon og Jakob Fauerskov, som begyndte at udleje festudstyr, mens de stadig var teenagere. Det, der startede som et mindre sideprojekt, voksede gradvist over en årrække. I takt med at opgaverne blev flere, valgte begge brødre at forlade faste ansættelser for at arbejde fuld tid i virksomheden. De står i dag i spidsen for virksomheden, som efterhånden beskæftiger en del medarbejdere.
I løbet af det seneste år har virksomheden investeret målrettet i vækst. Lagerkapaciteten er blevet udvidet, sortimentet forøget, salgskanalerne styrket og organisationen udbygget. Ifølge ledelsen er satsningen blevet taget godt imod af markedet.
Både eksisterende og nye kunder har bidraget til udviklingen, og aktivitetsniveauet har været højere end forventet. Det har allerede ført til nye beslutninger.
»Vi gik ind i året med høje forventninger, men udviklingen har været stærkere, end vi havde regnet med. Derfor investerer vi nu igen i mere lagerplads. Vores lager i Fredericia vokser med over 50 procent, når vi overtager naboens lokaler her på Brovadvej,« siger Jakob Fauerskov.
Udvidelsen betyder, at virksomheden bliver på sin nuværende adresse, men får væsentligt bedre plads til håndtering, opbevaring og klargøring af udstyr.
Væksten fordeler sig på flere kundegrupper og flere produkter. Ifølge Simon Fauerskov bruges 123fest.dk i dag af både private kunder, foreninger, shoppingforeninger, organisationer og virksomheder.
»Ud over klassisk festudstyr som hoppeborge, telte og softicemaskiner ser vi en stigende interesse for spil og aktiviteter, der skaber fælles oplevelser. Mange efterspørger noget, der samler gæsterne og giver dem noget at lave sammen,« siger han.
Den del af sortimentet er vokset betydeligt de seneste år. 123fest.dk har i dag et af Danmarks største udvalg af analoge spil og aktiviteter, som bruges til alt fra firmaarrangementer og byevents til private fester.
Virksomheden er også begyndt selv at udvikle og producere dele af udstyret. Nye idéer bliver testet og omsat til konkrete produkter, som indgår i udlejningen. Et eksempel er spillet »Mega Sling Puck«, et stort firepersoners spil, som allerede har været ude ved mange arrangementer. Flere nye produkter er under udvikling.
Også på eventdelen har virksomheden markeret sig både lokalt og nationalt. I samarbejde med Fredericia Shopping og byens butikker stod 123fest.dk i år bag blandt andet fastelavn i byens gader og etableringen af et spøgelseshus i forbindelse med halloween. Arrangementet havde ifølge arrangørerne mere end 4.500 besøgende og krævede både kreativ planlægning og praktisk afvikling.
Ifølge Simon Fauerskov er det netop 123fest.dk, der bliver ringet til, når man står med en idé og ikke helt ved, hvordan man kommer i gang.
Den øgede aktivitet har dog også stillet nye krav til driften. Især logistikken har været et fokuspunkt.
»Når mængden af udlejninger og events vokser hurtigt, er man nødt til at gentænke systemer og arbejdsgange. Vi har løbende justeret og udviklet nye løsninger. Det har ikke været helt uden udfordringer, men vi oplever stor forståelse fra kunderne,« siger brødrene.
Ifølge ledelsen er balancen mellem vækst og kvalitet afgørende.
»Vi er meget opmærksomme på ikke at vokse hurtigere, end organisationen kan følge med. Kundeoplevelsen er det vigtigste for os. Samtidig giver væksten mulighed for at tilbyde et større udvalg og mere fleksible løsninger,« siger Simon Fauerskov.
Med yderligere lagerudvidelse, flere medarbejdere og fortsat udvikling af produkter og aktiviteter fortsætter 123fest.dk sin vækstrejse i det kommende år. Målsætningen er uændret: at gøre livet – og festen – sjovere ved at skabe rammerne for gode oplevelser.
Der blev nytårsaften klokken 19.28 anmeldt brand i et kælderrum i Skovparken i Kolding. Politi og brandvæsen rykkede ud til stedet, og alle beboere i ejendommen blev evakueret som en sikkerhedsforanstaltning.
Branden blev håndteret på stedet, og situationen kom hurtigt under kontrol.
Fire personer blev efterfølgende kørt til tjek på Kolding Skadestue. Ifølge Sydøstjyllands Politi er der ikke meldinger om alvorlige personskader i forbindelse med branden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag den 1. januar 2026 klokken 10.00.
Nytårsaften bød på brande, evakueringer og fulde mennesker – og i Vejle blev både politi og brandvæsen beskudt med fyrværkeri under en indsats. Ifølge politiet kom ingen til skade, men flere patruljer måtte sendes ind for at få ro på situationen.
Årets første pressebriefing fra Sydøstjyllands Politi tegner et billede af en nytårsaften, der samlet set forløb nogenlunde som forventet. Det oplyser vagtchef Andreas Juul ved pressebriefingen torsdag den 1. januar 2026 klokken 10.00.
Ifølge politiet bød nytårsaften på de vanlige udfordringer med brande, hærværk og berusede personer, men uden hændelser der stak markant ud fra normalen. En af de mere alvorlige episoder fandt sted klokken 00.33 på Finlandsvej i Vejle. Her indløb en anmeldelse om brand, og både politi og brandvæsen rykkede ud til stedet.
I forbindelse med indsatsen blev både politiets patruljer og brandvæsenet beskudt med fyrværkeri.
»Vi havde en patrulje derude i forbindelse med branden, og mens de var på stedet, blev der affyret fyrværkeri mod både politiet og brandvæsenet,« oplyser Andreas Juul.
Politiet sendte herefter flere patruljer til området, og det lykkedes at få ro på situationen.
»Ingen er kommet til skade, og vi fik stoppet affyringen, men vi har ikke kunnet pågribe de personer, der stod bag,« siger vagtchefen.
BUSINESS. AVISEN giver her et overblik over åbningstiderne på supermarkederne i hele Fredericia, samt i Middelfart centrum. Overblikket stammer fra supermarkedernes hjemmesider.
OPINION. Tager den jødiske mand Ariel fejl, når han ringer til mig, folketingskandidat for Borgernes Parti i Syd-/Sønderjylland og siger, at han er bange for at bo i Danmark, hvor han er født? Nej, Ariel tager desværre ikke fejl. Det er en kendsgerning, at der i Danmark hersker en omfattende antisemitisme, som fodres af medierne, der udstiller Israel og israelske sikkerhedsstyrker på en måde, så de fremstår som rene drabsmaskiner. Danmarks slaphed over for et stigende muslimsk pres mod kristne og kristendommen, overfald og mord på jøder og kristne, taler sit tydelige og dystre sprog. Ariels familie er rejst til Israel på grund af utrygheden i Danmark, hvor universiteter, folkehøjskoler og sygehuse præges af antisemitiske og pro palæstinensiske slagord og flag. Herboende muslimer, migranter fra Mellemøsten, Afrika, Pakistan m.fl. bringer deres konflikter og had med til Danmark.
Danmark betaler villigt festen. Manglende vilje til integration og socialt snyd, kan efter min vurdering være en medvirkende årsag til, at en nylig CEPOS analyse viser, at hver tredje førtidspensionist (40-64 år) i store kommuner er ikke-vestlig. Hertil kommer en svigtende arbejdsmoral og manglende vilje til selvforsørgelse, social kontrol med ”egne” kvinder og et brændende had til andre af islamiske trosretninger, samt jøder og kristne. Ikke-vestlige indvandrere er også stærkt overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. Således har 37% af den gruppe, der er der er født i 1987, fået en eller flere domme, da de fyldte 23 år.
Der er også gode eksempler. Et mindretal af muslimer lever et stille og roligt liv i Danmark, uden social kontrol af kvinderne i familien og foragt for danskere. De arbejder, forsørger sig selv og fortjener samme respekt som ligestillede danskere. Men der er et kæmpe men. Det er de mange ikke-integrerede migranter og kriminelle muslimske familier, der lever på nas i vores samfund, som de samtidig afskyr. De søger til Danmark og vesten for at få del i vores selvtjente goder, men de arbejder ikke for deres egen føde. Smart tøj og sko, ekstravagant levevis, store muskelbiler, kriminalitet og en adfærd, som om de kører i Bagdad eller Mogadishu. Desværre har de ikke politiet i hælene, der i politisk berøringsangst lader stå til. Det vil Borgernes Parti lave om på. Vores regenter slutter nytårstalen af med et: ”Gud bevare Danmark”. Det betyder, at kristne ikke skal bøje nakken, men tage ansvar over for de uansvarlige.
SPORT. Dansk eliteidræt kan se tilbage på et usædvanligt stærkt 2025, hvor de danske atleter tilsammen vandt 172 medaljer ved EM og VM. Det er flere end nogensinde før og slår dermed rekorden fra 2024, hvor medaljehøsten lød på 167.
Det bemærkelsesværdige resultat kommer ovenikøbet i et år uden olympiske lege. Normalt falder antallet af medaljer året efter et OL, men den tendens blev brudt i 2025, hvor de danske atleter formåede at hæve niveauet yderligere.
Hos Danmarks Idrætsforbund bliver medaljerekorden set som et tydeligt tegn på, at arbejdet med eliteidræt bærer frugt på tværs af mange sportsgrene. Direktør i Danmarks Idrætsforbund og olympisk generalsekretær Morten Mølholm Hansen glæder sig over bredden i resultaterne. »Tillykke til alle medaljevinderne, som virkelig har repræsenteret Danmark flot ved årets internationale mesterskaber. Medaljeoversigten viser, at der bliver arbejdet godt med eliteidrætten i mange forskellige forbund, og jeg glæder mig over, at vi er så godt repræsenteret i så mange idrætter.«
Selv om det samlede medaljetal nåede nye højder, blev der vundet færre guldmedaljer end året før. I 2025 hentede de danske atleter 48 guldmedaljer, mens der i 2024 blev vundet 61.
Ud over medaljerne ved EM og VM sikrede Danmark sig også otte medaljer ved The World Games, som er mesterskaber for ikke-olympiske idrætsgrene. Disse medaljer indgår dog ikke i den officielle opgørelse.
Året bød samtidig på danske topresultater i OL-discipliner, hvor det blev til to VM-guldmedaljer. Den ene kom ved VM i herrehåndbold, mens den anden blev vundet i holdløb for herrer på cykelbanen.
Ifølge Morten Mølholm Hansen understreger resultaterne både styrken og udfordringerne for dansk eliteidræt. »Jeg er rigtig glad for, at danske atleter har vundet så mange medaljer i så mange idrætsgrene. Jeg er dog bevidst om, at det er svært for danske atleter at komme til tops i OL-disciplinerne. I udlandet bliver der satset mange midler på OL-idrætterne, så her skal vi i Danmark kæmpe hårdt for at kunne følge med.«
Medaljerekorden sætter et markant punktum for 2025 og giver et solidt udgangspunkt for de kommende års arbejde med dansk eliteidræt.
Der findes år, der begynder med et løfte. Og så findes der år, der begynder med et krav. 2026 ligner det sidste.
Ikke et krav om optimisme. Heller ikke et krav om pessimisme. Men et krav om opmærksomhed.
Vi lever i en tid, hvor det føles, som om verden hele tiden er på kanten. Som om noget afgørende er ved at gå i stykker – demokratiet, klimaet, fællesskabet, sandheden. Følelsen er reel. Men følelsen er ikke hele sandheden.
Hvis man, som Hans Rosling insisterede på, tager tallene alvorligt, ser man noget mere besværligt – og mere interessant – end fortællingen om sammenbrud. Man ser en verden, der på samme tid har løftet milliarder af mennesker ud af nød og skabt nye, dybe spændinger. En verden, der har fået mere viden, mere sundhed og længere liv – men også mere støj, mere tempo og mindre tålmodighed.
Det paradoks er ikke en fejl i systemet. Det er selve systemet.
Fremskridt føles ikke som fremskridt, når de ikke fordeles lige. Når nogle oplever fremgang som tab. Når forandringer går hurtigere, end mennesker kan følge med. Det er dér, afmagten opstår. Og det er dér, de simple forklaringer får fat.
Derfor er 2026 ikke et år, hvor vi har brug for flere råb. Vi har brug for bedre samtaler. Samtaler, der kan rumme, at noget faktisk går den rigtige vej – uden at lukke øjnene for det, der gør ondt. Samtaler, hvor fakta ikke bruges som våben, men som fælles grund.
Det gælder også herhjemme. I det nære. I de byer og lokalsamfund, hvor tillid ikke er en abstraktion, men noget man mærker – eller savner – i hverdagen.
At insistere på nuancer er ikke svaghed. Det er en demokratisk dyd.
2026 bliver ikke let. Men det kan blive et år, hvor vi igen tør tænke lidt langsommere, lytte lidt mere og handle lidt klogere.
Nogle dage føles tunge og slæber sig af sted, andre er legende lette og forbi, nærmest før de begyndte. Tilværelsens toneart og tempo bølger op og ned.
Livets vekslen er livets lod.
Det oplever vi alle over tid – også i år.
Tag nu bare det at være forældre. Dronning Mary og jeg nyder at se vores børn vokse, finde deres ben og tage tilløb til at flyve fra reden. Samtidig er tanken om at give slip vemodig.
I år fyldte Prinsesse Isabella 18 år. Tænk engang.
Dagene med små børn kan af og til virke lange. Men pludselig er de ovre, og børnene er store, før vi ved det. På vej ud i verden.
En verden af muligheder – men også udfordringer. Nogle større, end vi bryder os om.
Antallet af krige er højt. En af dem foregår tæt på os. Bare et par tusinde kilometer fra Danmark kæmper ukrainerne for deres frihed. I snart fire år har de holdt ud, holdt stand og holdt fast i deres ret til at eksistere som et frit og uafhængigt land.
Krigen bringer smerte og ulykke til ukrainerne og spreder usikkerhed og utryghed i Europa. Kampene hærger på ukrainsk jord, men handler om retten til sikkerhed, selvstændighed og suverænitet – på vores kontinent og længere endnu, for noget fundamentalt er på spil.
Ukrainerne har aldrig ønsket krig, derfor fortjener de fred.
Herhjemme har freden været hverdag i årtier. De fleste af os har aldrig prøvet andet. Heldigvis. Dem, der oplevede befrielsen for 80 år siden, er blevet færre. Førstehåndsberetninger er blevet til andenhånds.
Vi har følt os trygge så længe, at vi nær har glemt, at det kan være anderledes.
For andre har fortidens skygger endnu ikke fortonet sig. Finland er med sin barske historie et eksempel på et land, der formår at have det værst tænkelige in mente uden at sætte livet i parentes. For finnerne er truslen fra øst aldrig klinget af. De lever med den, men ligger ikke under for den. Det mærkede Dronning Mary og jeg tydeligt, da vi besøgte Finland tidligere i år.
I Letland er freden stadig ung og var helt ny, da jeg som studerende besøgte landet første gang i foråret 1992. 50 års besættelse sætter sig i et folk, og deres virkelighed satte min egen i perspektiv. I Letland fornemmede jeg, hvad det vil sige, når frihed ikke er en selvfølge.
En fornemmelse, som nu også rører på sig herhjemme. For noget er under forandring. Ikke alle vil os det godt. Og i gråzonen mellem fred og ufred forsøger anonyme angreb at skabe uro, så splid og skræmme os.
Det kan være hjemmesider, der pludselig går ned. Det kan være vildledende videoer, der spreder mistillid. Det kan være droner, der dukker op på himlen som diffuse varsler.
Hvad bliver det næste? tænker vi.
At slukke for nyhedsstrømmen kan virke som en udvej – mange har nok haft trangen – men det er en stakket trøst. Virkeligheden sker, om vi ænser den eller ej.
Kunsten er at følge med uden at lade frygten løbe af med os. Være opmærksomme uden at danse efter de forkertes pibe. Forhindre at lus får lov til at sætte sig i skindpelsen.
Det er vi heldigvis gode til herhjemme.
Vi har en stærk forståelse af, hvem vi er som folk, og hvad vi står på som nation. Vi orienterer os og tænker gerne selv. Vi stoler på hinanden og giver velvilligt en hånd med. Vi kender vores værd uden at være os selv nok.
Vores største styrke er at stå sammen – i Kongeriget Danmark, i Europa og i NATO.
En talemåde lyder, at man skal forberede sig på det værste og håbe på det bedste. I forsvaret er det ikke bare noget, man siger, men noget man gør. Det mærkede Dronning Mary og jeg i praksis, da vi under vores besøg i Letland i år hilste på den danske kampbataljon i Camp Valdemar.
Sammen med vores allierede i NATO varetager de vores fælles forsvar for fred i Østersøregionen ved både at sætte barren højt og holde modet oppe.
Jeg vil gerne takke vores udsendte, der stiller op på vores vegne – og deres nærmeste, der må undvære dem imens. Jeg vil gerne takke alle, der passer på vores land – ikke mindst politiet, beredskabet og forsvaret.
I samme ånd – og som far – vil jeg gerne sende en nytårshilsen til vores værnepligtige. Tak for, at I stempler ind og tager en tørn for fællesskabet. Jeg håber, at I – som Kronprinsen for nylig og jeg selv i sin tid – vokser gennem den tillid, I får og viser andre.
I er forsvarets fundament, som fremover bliver styrket – både hvad angår varighed, og hvad angår mandskab.
Værneret er blevet til værnepligt for alle i Danmark, og i Grønland strømmer grønlandske unge til den nye arktiske basisuddannelse i Kangerlussuaq. Det betyder et mere mangfoldigt og dermed stærkere forsvar.
I virkeligheden har ”pligten til at værne” hverken alder eller udløb. Vi er alle forpligtet til at tage vare på vores land, og vi har et moralsk og menneskeligt ansvar over for hinanden. Den pligt trækker ingen frinummer fra.
Vores kristne kulturarv byder os at være kærlige – ikke kun mod vores nærmeste, men mod vores næste. Dén næste, som både er dem, vi har valgt til i livet, og dem, vi har forbigået eller taget afstand fra. Deri ligger udfordringen.
Vores opgave er at forsøge at finde rum i vores hjerter til at være nænsomme – også når det falder os svært.
I foråret havde jeg den store glæde at være tilbage i Grønland, og endnu en gang blev jeg mødt af overvældende varme og venlighed. Det var og er en turbulent tid. Trods det vakler grønlænderne ikke, men står imod med styrke og stolthed. De skaber samhørighed indadtil og respekt udadtil og cementerer fortællingen om det stærke folk i Arktis.
I forsommeren blev det endelig tid til at besøge Færøerne. Forventningens glæde havde vokset sig stor og blev til fulde indfriet, da Dronning Mary og jeg sammen med Prinsesse Josephine satte fod på færøsk grund.
Fra luften, fra jorden og fra havet strakte den nærmest overjordiske skønhed sig så langt øjet rakte – og tågen tillod. Overalt, hvor vi kom i det dybgrønne, bakkede og barske landskab, strømmede den velkendte færøske gæstfrihed os i møde. Også på dansegulvet. For når færinger danser kædedans, er der altid plads til en mere.
Fællesskaber kommer i mange varianter, og den traditionelle dans har den fordel, at den blot tager en ny form, når flere støder til. Det kan synes som en lille gestus, men for ham eller hende, der står udenfor, kan det betyde alverden, at kredsen ikke tøver med at åbne sig.
Det gælder i dansen og i det meste andet her i livet.
Jeg vil gerne takke alle på Færøerne og i Grønland for endnu en gang at tage så hjerteligt imod min familie og mig.
På Dronning Marys og mine vegne vil jeg i det hele taget gerne sende en varm tak til de mange, der har gjort sig umage for vores skyld i årets løb. Vi ved, at der ligger meget forberedelse forud for vores besøg – uanset om der skal lægges løberuter rundt i byen eller gøres plads til Dannebrog i havnen.
Hvor end vi er kommet frem, har vi nydt den blomstrende lokalkolorit. Hver by sit særkende. Hver egn sin charme. Hver kant sin kunnen.
Mange steder støder vi på stolte gamle håndværkstraditioner. Overleveret og finpudset gennem generationer. Glaspusteri i Sæby, fritidsfiskeri i Vorupør, tangtagdækning på Læsø.
Håndens arbejde er blevet forædlet i århundreder og har været levebrød for mange lige så længe.
Også i dag er der rift om folk, der har hænderne godt skruet på. Tidligere i år mødte jeg Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der om nogen lever op til den beskrivelse. Alle fem stillede op til europamesterskabet for unge lærlinge og faglærte i Herning.
Deres fag var vidt forskellige, men ambitionen om at levere håndværk på allerøverste hylde havde de til fælles. Danmark endte med at høste et hav af medaljer, hvilket ikke bare er imponerende, men også en vigtig inspiration for andre håndværksaspiranter.
Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder, så selvfølgelig skal de ikke kun gå til hånde, men tage fra med sikker hånd på de arbejdspladser, som er heldige at have dem.
Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne.
I dag, hvor mængder af information er et klik væk, og mange opgaver kan løses øjeblikkeligt med den rette kommando, er håndværk i høj kurs. Et godt håndelag kommer ikke af sig selv, det kræver tid og flid, og det er vel i virkeligheden stadig vejen til de fleste færdigheder.
Livets vekslen er vores lod.
Om du er født her eller er kommet hertil, om du bor her eller er dansker i udlandet, så er det ens for os alle. Tilværelsens omskiftelighed er et vilkår – og kan samtidig være en vej til taknemmelighed.
Det, vi sætter pris på, træder tydeligere frem, når vi sommetider må undvære det. At det, der er os givet, bliver mindre givet, gør, at vi forstår at værdsætte det mere.
Sorger og glæder. Medgang og modgang. Solskin og skyer. De følges ad. Ingen kan få det ene uden det andet.
Måske godt det samme. For forårets komme er forunderligt, netop fordi vi møder det med vinterens kulde i kroppen.
