Med fire dages mellemrum gav Brobygning Middelfarts direktør AVISEN to forskellige beskrivelser af, hvad citychef Anders Baagland laver. Først branding og kommunikation. Dernæst hverken kommunikations- eller redaktionelle opgaver. Mellem de to mails ligger forklaringen på en konstruktion, der har bundet en offentligt finansieret forening og et privat mediehus sammen i tre år.
Betalingsartikel: Læs mere her
Læs også
Det bliver igen i år muligt for børnefamilierne i Fredericia at hoppe i skum direkte på stranden, når Urbania Beach Bar fra på lørdag genoptager sine populære skumfester ved Østerstrand.
Konceptet, der sidste år blev en stor succes blandt både børn og familier, vender tilbage hver lørdag hen over sommeren, så længe vejret tillader det. Fra klokken 13.00 til 14.00 bliver området ved cirkelbroen forvandlet til et stort skumunivers med musik, dans, sæbebobler og aktiviteter for børn i alle aldre.
»Børnene elskede skumfesterne sidste år. Der blev hoppet, leget, grint og danset, og vi glæder os til igen at skabe nogle sjove og hyggelige sommeroplevelser for familierne på Østerstrand,« lyder det fra Urbania Beach Bar.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at kigge forbi med badetøj, familie og venner. Skumfesterne afholdes med forbehold for vejret, men hvis solen skinner over Østerstrand, er der lagt op til endnu en sommer med skum, smil og strandhygge for de mindste.
Første skumfest løber af stablen lørdag den 23. maj.
JUBILÆUM. Der var balloner på lågen ud mod gaden og blomster i stuerne. Der var rød løber ved hoveddøren og to flag plantet på hver side af indgangen. Der var sang og sæbebobler og en røgmaskine på legepladsen. Der var kagemænd og kaffe, og der var bedsteforældre og forældre, der kom ved halv to og blev hængende langt ud på eftermiddagen.
Børnehaven Duponts Gård i Dronningensgade fyldte 30 år, og det skulle fejres.
Og så var der Birgit, der havde åbnet døren klokken halv seks om morgenen, som hun har gjort det i tredive år.
I 1996 holdt børnehaven til på Købmagergades Skole, mens huset på Dronningensgade endnu ikke stod klar. Den 10. maj rykkede de ind, og siden har den dato været husets fødselsdag. »Vi havde rullet den røde løber ud ved hoveddøren og sat to flag op, og allerede da børnene kom ind om morgenen, råbte de nærmest hurra,« fortæller Birgit med et smil i stemmen. Selv ude fra gaden kunne man se, at der var noget særligt i gang den dag. »Normalt kan man ikke se udefra, at der ligger en børnehave her. Men med rød lø»Normalt kan man ikke se ude fra gaden, at det er en børnehave. Men med rød løber og flag og balloner var der lidt flere, der bemærkede, at vi ligger her,« bemærker hun.
Lisa, der er en af de yngre i huset med seks år bag sig, har stået for festens praktiske, og sammen med Birgit har de gennem dagen fulgt børnenes reaktioner. Hun fortæller om et hus i konstant forandring. Nye børn, nye forældre, nye tider. »Forældrene er glade for huset. Nogle af dem har selv gået her som børn og afleverer nu deres egne børn hernede,« siger Lisa.
Birgit har set huset gå fra fire blandede grupper med børn fra nul til fem år, til først én vuggestuegruppe, så to. Hun har set forældrene skifte karakter, og hun har set, hvad der bliver krævet af en pædagog ændre sig. Men sangen er den samme.
Et år efter åbningen skrev nogen en fødselsdagssang til huset. Den synger de stadig hvert år. »Vi har vores egen fødselsdagssang. Den blev skrevet, da vi havde været her i et år, og vi har sunget den hvert år siden,« fortæller Birgit. I fredags blev den sunget igen. Bagefter gik børnene ud på legepladsen med sæbebobler. Der blev tændt for røgmaskinen, og børnene løb gennem røgen, mens stuerne Stalden, Laden og Høloftet stod tilbage med pyntningen. »Når vi spurgte børnene i løbet af dagen, hvad der havde været det sjoveste, sagde de selvfølgelig kagen. Men det var også at danse i røgen fra røgmaskinen. Det syntes de var fantastisk sjovt,« fortæller Birgit.
Eftermiddagen var sat af til forældre og bedsteforældre. Der var inviteret fra halv to til halv fire, og kaffekanderne stod fremme. Langt de fleste blev hængende mellem en halv og en hel time. »Der var ikke nogen, der havde travlt med at komme videre. Alle havde tid til at blive,« bemærker Lisa. Selv børn, der havde haft fri om dagen, kom forbi om eftermiddagen for at være med.
Og sådan er det vel med et godt sted. Folk bliver hængende. Birgit har 30 år på samme sted, en anden kollega runder 30 år lige om lidt og en medhjælper har været der i 27. »Det er et fantastisk sted at være. Her er både gamle kollegaer og nye, der kommer ind med nye idéer. Huset er hele tiden i forandring. Ellers havde jeg heller ikke været her i 30 år,« siger Birgit, da man spørger, hvorfor hun selv blev hængende.
Når man spørger hende, hvad hun tænker om de næste tredive år, bliver hun en anelse mere afmålt. Hun nævner politikerne. »Man kan godt have en lille frygt for at blive lagt sammen med en større institution. Det vil være en skam. De her små huse gør bare noget for børnene. Vi ser hinanden på en anden måde, og der er en anden ro,« siger hun. Så vender hun tilbage til det konkrete. Til at vuggestuebørnene kommer på besøg i børnehaven, og børnehavebørnene løber ned i vuggestuen. »Det er fantastisk, at børnene selv kan vælge,« slutter hun.
Klokken er ved at være halv fire fredag eftermiddag. Røgmaskinen er slukket, sæbeboblerne fløjet, og kaffekopperne ved at være tomme. Forældrene står stadig og snakker. Børnene løber stadig rundt. Birgit, der åbnede døren klokken halv seks om morgenen, er der stadig. Det er Lisa også.
Sådan blev fødselsdagen.
En 21-årig udenlandsk mand er ved Retten i Kolding blevet idømt tre måneders ubetinget fængsel for forsøg på røveri i en dagligvarebutik i Fredericia.
Sagen går tilbage til den 6. april 2026, hvor manden forsøgte at stjæle forskellige varer fra butikken. Da han blev opdaget, skubbede han til en butiksdetektiv, og forholdet blev dermed kategoriseret som forsøg på røveri.
Ud over fængselsstraffen blev manden også idømt udvisning af Danmark med et indrejseforbud på seks år.
Den 21-årige modtog dommen og blev fængslet efter domsafsigelsen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 19. maj 2026.
To mænd på 20 og 28 år er tirsdag ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe for et groft røveri, hvor knive og trusler blev brugt til at presse to ofre for penge.
Den 20-årige blev idømt et års fængsel, mens den 28-årige fik en dom på 1 år og 6 måneders fængsel. Begge mænd blev dømt for blandt andet røveri og trusler mod vidner.
Sagen drejer sig om et forhold fra december 2025 i Kolding, hvor de to mænd i forening truede to personer med knive og tvang dem til at overføre penge via netbank. På den måde fik gerningsmændene overført i alt 20.000 kroner. Oven i selve røveriet blev begge mænd også dømt for at have truet de forurettede.
Den 28-årige blev derudover dømt for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse, mens den 20-årige også blev dømt for overtrædelse af knivloven.
Begge mænd udbad sig betænkningstid i forhold til anke. Den 20-årige blev løsladt efter domsafsigelsen, mens den 28-årige blev fængslet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 19. maj 2026.
Sydøstjyllands Politi efterlyser en mand, der mistænkes for at stå bag et voldeligt overfald i Spinderihallerne i Vejle. Overfaldet fandt sted omkring klokken 13.44 søndag den 10. maj 2026. Efter episoden løb gerningsmanden fra stedet i sydlig retning ad Aagade og forsvandt herefter i ukendt retning.
Politiet har offentliggjort en beskrivelse af manden, som er 25-30 år gammel, mellem 170 og 175 centimeter høj og af almindelig kropsbygning. Han er brun i huden og talte dansk. På gerningstidspunktet var han iført mørke sko med hvide såler, mørke bukser med Hummel-logoer ned ad siderne, en orange trøje med hætten oppe samt en hvid kasket. Som maskering bar han mundbind.
Politiet opfordrer borgere, der har oplysninger i sagen, til at henvende sig på telefon 1-1-4.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelser den 19. maj 2026.
Mens flere af landets store lakeringsvirksomheder kæmper med røde tal og strukturelle omvæltninger, leverer AH Autolak med hovedsæde i Fredericia kontinuerlige overskud og åbner nu værksted nummer tolv. Nøglen er en egenudviklet, flytbar lakeringsboks og en anden måde at tænke geografi på.
Det startede på Industrivej i Fredericia, og dér skulle det egentlig være blevet ved. Sådan tænkte Arne Hansen for toogtyve år siden, da han byggede det værksted, han troede skulle bære ham frem til pensionen. I dag står han med tolv værksteder fordelt over Fyn og Jylland, en omsætning omkring 70 millioner kroner, og en bestyrelse der tæller en tidligere økonomidirektør fra Semler-Gruppen og en tidligere retaildirektør fra landets største bilforhandlerkæde. Det tolvte værksted etableres i øjeblikket i Sønderborg.
»Man er nødt til at genopfinde sig selv undervejs nogle gange,« siger Arne Hansen, da vi sætter os i mødelokalet ved hovedsædet. »De principper, du har haft, kan du ikke altid holde fast i. Du kan ikke blive ved med at finde kloninger af dig selv, og det skal man egentlig også passe på med. For hvis du selv tænker forkert, og dine ledere tænker helt det samme, så kan det blive meget risikofyldt at vækste.«
Autolakererbranchen er under pres. Flere af de største aktører i klargørings- og lakeringsbranchen leverer i disse år betydelige underskud, drevet af opskruede aktivværdier, ineffektiv drift og et marked, hvor forsikringsselskaberne i stigende grad automatiserer skadebehandlingen. Der bliver ryddet op i landskabet, og der bliver lukket afdelinger, og der bliver lagt fasttracklinjer, hvor kunderejsen optimeres. Det er den virkelighed, Arne Hansen navigerer i, når han siger, at AH Autolak skal vækste videre uden at gentage de fejl, andre har begået.
Boksen, der kan flytte sig
Det vigtigste redskab i den vækst er en idé, han begyndte at tegne på for halvandet år siden. Han kalder det FlexLak, og det er i sin enkelthed en containerbaseret lakeringsenhed, der kan rejses på halvanden måned, og sættes i drift hos en større samarbejdspartner og siden hen flyttes igen, hvis behovet skifter.
»Vi har måtte sige, at det, der var moderne for ti-femten år siden, det fungerer ikke længere,« siger Arne Hansen. »Vi har selv et malerværksted her i Fredericia på 1800 kvadratmeter. Det kræver megen logistik at fylde, og det kan være dyrt. Vi skal tættere på kunden, tættere på mindre enheder.«
Logikken er, at AH Autolak fastholder et stort centralværksted til de store skader, hvor en ekstra dag eller to ikke betyder noget for kunden, og samtidig udruller de mindre bokssatellitter dér, hvor de hverdagsagtige kofangerskader og parkeringsbuler skal repareres hurtigt. Arne henviser til et eksempel fra Ejby, hvor et kombineret flow- og lånebilssystem har forbedret driften med omkring 35 procent. Samme koncept skal nu udbredes mod Sjælland.
Næste boks er allerede på vej i Sønderborg, og målet er at sætte en ny op cirka hver anden måned. Arne har været Europa rundt for at finde en producent, og endte med at arbejde videre med en kabineproducent, han kendte i forvejen. Konstruktionen bruges nu også i offshore-industrien i Esbjerg, hvor møllevinger skal specialbehandles, og i Sydeuropa, hvor luksusyachter ifølge Arne Hansen får deres lakering på samme transportable måde.
Elbilen er en ny udfordring
Hvis FlexLak er den strategiske løsning på branchens omkostningspres, så er elbilen blevet et omsætningsmæssigt case i sig selv. Den er tungere end konventionelle biler, hvilket gør transporten dyrere. Hvor en autotransporter tidligere kunne tage tre biler ad gangen, kører den nu ofte kun med to. Men samtidig laver elbiler også flere af præcis den slags skader, AH Autolak nu bliver bedre rustet til at håndtere tæt på kunden.
»Når vi kommer i nærheden af de store byer, så er der masser af kofangerskader og parkeringsskader og myldretidstrafik,« siger Arne Hansen. »Selv om der er kommet mange nye assistenssystemer i bilerne, så er folk også blevet mere uopmærksomme i trafikken. Det giver omsætning.«
Manglen på folk
Den geografi, der nu tegner sig, ekspansion mod Aarhus, ny aktivitet i Vejle og Horsens, en boks i Sønderborg og udrulning til Sjælland, kræver flere hænder. Og her støder AH Autolak på den samme udfordring som store dele af det øvrige håndværk i Danmark: Faglærte autolakerere er en knap ressource.
»I Odense var det med mund-til-mund-metoden nemt at skaffe folk. Folk ringede heldigvis selv,« forklarer Arne Hansen. »Men vi har ligget i Fredericia i hundrede år, så her ved man jo godt, hvem der er autolakerer i byen, så når vi mangler medarbejdere behøver vi ikke vente på at de ringer til os. I Vejle og Horsens er det det samme. Markedet er udsøgt.«
Arnes strategi er todelt. Dels skal de nyuddannede frem i lyset. Dels skal de erfarne kræfter, der har forladt branchen for fem eller ti år siden, overbevises om, at faget har forandret sig. Blanderobotter, farvescannere og UV-tørring i stedet for traditionel gas- og olietørring har gjort værkstedsdagen til en anden, end den var, da mange forlod den. Lavere faste omkostninger på FlexLak-modellen giver desuden plads til at konkurrere lidt mere offensivt på lønnen.
En forretning, der skal genopfindes
Tilbage på Industrivej har de udvidet bestyrelsen med Henning Siersbæk som formand og Claus Bjerring, der tiltrådte 1. april. Der er efterfølgende også etableret en HR-funktion. Direktionen består af adm. direktør Arne Hansen og hans ægtefælle økonomidirektør Kristina Hansen samt driftsdirektør Torben Magnussen, der startede som læring i huset for snart tredive år siden og derfor kender hver en krog af virksomheden og markedet i Danmark. Kristina sidder fortsat med store dele af den daglige administration, men også for hende er det blevet en nødvendighed at indgå i tæt sparring og vidensdeling med den øvrige direktion og de mange afdelingsledere.
Organisationen er altså gearet til at ekspansionen kommer. Boksen i Sønderborg er snart klar til drift. Om få år er AH Autolak vokset fra Industrivej til hele Danmark.
»Vi skal vækste,« siger Arne Hansen. »Det ligger simpelthen i vores DNA.«
En offentligt finansieret organisation i Middelfart har betalt over en halv million kroner i 2025 til Jysk-Fynske Medier. Pengene går overvejende til løn til en medarbejder, der formelt er ansat hos mediehuset, men sidder hos den offentligt finansierede organisation. Aftalen forpligter parterne til at styrke mediehusets rolle i byen. Bogføringen er højere end aftalen siger.
500.559,24 kroner i 2025. 448.224 kroner offentligt oplyst. 60,6 procent af en månedsløn. 37.352 kroner om måneden. 3,2 millioner kroner i kommunale tilskud. En aftale om at være »foretrukken mediepartner«. Og en lønforhøjelse, som ingen havde hørt om, før bogføringen blev krævet udleveret.
Det er tallene, der bærer sagen.
Brobygning Middelfart, en forening hvis bestyrelse rummer Middelfart Kommunes borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører, har siden 1. januar 2025 betalt størstedelen af lønnen til en medarbejder hos Jysk-Fynske Medier. Medarbejderen, citychef Anders Baagland, er formelt ansat hos mediehuset, men sidder fysisk hos foreningen. Aftalen, der ligger til grund for konstruktionen, forpligter eksplicit parterne til at styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som byens »foretrukne mediepartner«.
Den offentligt oplyste pris var 448.224 kroner om året. Bogføringen for 2025 viser 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste. Forklaringen, som direktør Lene Lawaetz formulerede den i en mail til AVISEN, lød:
»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«
Hverken størrelsen på forhøjelsen, den nye fordelingsnøgle mellem Brobygning og Jysk-Fynske Medier eller en eventuelt opdateret aftale er gjort offentligt tilgængelig. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.
Bag tallene står en konstruktion, der ikke ligner et almindeligt annoncesamarbejde mellem en kommune og en avis. Den ligner et formelt løfte fra det offentligt finansierede led til det private, om at det private skal foretrækkes frem for andre.
Brobygning Middelfart modtager kommunale tilskud på over 3,2 millioner kroner. Hertil 1,9 millioner kroner i medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og en række fondsmidler, blandt andre fra Nordea-fonden. Det er disse midler, der i overvejende grad finansierer en medarbejder, hvis daglige arbejde tjener foreningens interesser, herunder dens kommercielle og strategiske samarbejde med Jysk-Fynske Medier.
Medarbejderen koster 61.644 kroner om måneden i samlet lønpakke. Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner, svarende til 60,6 procent. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner. Mediehuset betaler altså for mindre end halvdelen af en medarbejder, som det selv har ansat.
Det er sagen.
Samarbejdsaftalen mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart trådte i kraft den 1. januar 2025. Den er kortfattet, men dens formuleringer er ualmindelige.
»Samarbejdet mellem Jysk-Fynske Medier og Brobygning Middelfart fokuserer på at skabe øget attraktivitet og sammenhængskraft i Middelfart samt styrke Jysk-Fynske Mediers rolle som foretrukken mediepartner i Middelfart,« står der i aftalens formålsbeskrivelse.
Et andet sted hedder det, at samarbejdet skal:
»løfte Middelfart kommunes samlede attraktivitet og sammenhængskraft ved at tænke kommunikation og mediesamarbejde på en helt ny og innovativ måde.«
Sætningen om »foretrukken mediepartner« er central. For den beskriver ikke en almindelig annonceaftale. Den beskriver et formelt løfte fra en offentligt finansieret organisation til ét bestemt privat mediehus om, at det skal foretrækkes frem for andre.
Brobygning Middelfart er ikke en uafhængig kommerciel aktør, der frit kan udpege foretrukne leverandører på markedet. Foreningen modtager kommunale tilskud, medlemsbidrag fra det lokale erhvervsliv og fondsmidler. Dens bestyrelse er befolket af kommunens egne ledende repræsentanter. Det er denne konstruktion, der har forpligtet sig til at styrke ét mediehus’ rolle i byen.
Centralt i aftalen står en enkelt medarbejder. Anders Baagland, citychef i Middelfart. Han er, som det formuleres i aftalen, »ansat i Jysk Fynske Medier, men med primær arbejdssted hos Brobygning Middelfart«. Han refererer overordnet til Anja Langhoff Lund i Jysk-Fynske Medier og i det daglige til Lene Lawaetz, direktøren i Brobygning Middelfart.
Aftalen specificerer hans lønpakke ned til ATP-bidraget. Månedsløn 51.000 kroner. Pension 4.080 kroner. Feriepenge 6.375 kroner. ATP 189,34 kroner. I alt 61.644,34 kroner om måneden.
Heraf betaler Brobygning Middelfart 37.352 kroner om måneden til Jysk-Fynske Medier. Det svarer til 60,6 procent af den samlede lønpakke. Jysk-Fynske Medier dækker resten, omkring 24.300 kroner om måneden.
Med andre ord: en offentligt finansieret organisation betaler størstedelen af lønnen til en medarbejder, der formelt er ansat hos et privat mediehus. En medarbejder, hvis arbejdsplads er Brobygning Middelfart. Og en medarbejder, hvis arbejde indgår i en aftale, der eksplicit forpligter parterne til at styrke det pågældende mediehus’ rolle som »foretrukken mediepartner« i byen.
Forelagt selve grundlaget for samarbejdet skrev direktør Lene Lawaetz til AVISEN:
»Med hensyn til dine spørgsmål vedr. samarbejdet med Jysk-Fynske Medier, så tager det udgangspunkt i samarbejdsaftalen, hvor vi står sammen om at styrke Middelfarts attraktivitet, synlighed og sammenhængskraft gennem et tæt og strategisk samarbejde.«
Om finansieringen skrev hun:
»Beløbet dækker Brobygning Middelfarts andel af løn og omkostninger til en dedikeret medarbejder, som er ansat hos Jysk-Fynske Medier, men arbejder med daglig base i Brobygning Middelfart.«
Det er en præcis bekræftelse af konstruktionen. En medarbejder hos mediet, finansieret af det offentligt støttede led, med daglig arbejdsplads hos det offentligt støttede led, hvis kerneopgave er at styrke mediet.
Aftalens 37.352 kroner om måneden giver på årsbasis 448.224 kroner. Det er det tal, Brobygning Middelfart tidligere har oplyst offentligt som beløbet for samarbejdet.
Kontokortet fortæller en anden historie.
På konto 3012, »Fremmed arb./kons. JFM«, er der i 2025 bogført 500.559,24 kroner fordelt på tre fakturaer til Jysk-Fynske Medier. Det er 52.335,24 kroner mere end det oplyste beløb.
AVISEN forelagde differencen for Brobygning Middelfart med følgende formulering:
»Du oplyser, at de 448.224 kr. udgør Brobygning Middelfarts andel af Anders Baaglands løn. På konto 3012 (Fremmed arb./kons. JFM) er der i 2025 bogført 500.559,24 kr. fordelt på tre fakturaer. Hvad dækker differencen på 52.335,24 kr.?«
Svaret fra direktør Lene Lawaetz lød:
»Anders fik lønforhøjelse i 2025, så det er det, dette beløb dækker over.«
En lønforhøjelse er i sig selv en almindelig sag. Men placeringen er ikke. En lønforhøjelse til en JFM-ansat medarbejder, finansieret med en stigende offentlig og erhvervsmæssig medfinansiering, fremgår ikke af nogen offentliggjort aftale. Den fremgår alene, fordi bogføringen blev krævet udleveret.
Brobygning Middelfart har ikke oplyst, hvor stor lønforhøjelsen var, hvor stor en andel der bæres af henholdsvis Brobygning og Jysk-Fynske Medier efter forhøjelsen, om fordelingsnøglen på 60,6 procent fortsat gælder, eller om Brobygnings andel reelt er steget yderligere. Det offentligt finansierede tilskud til en privat ansat medarbejder vokser, men dokumentationen vokser ikke med.
For læseren betyder det, at det reelle beløb, en offentligt finansieret organisation betaler til et privat mediehus, er højere end det, der blev oplyst, og at den oplyste pris har vist sig at være et minimum, ikke et maksimum.
Hvem sidder på den anden side af bordet, når aftalerne indgås?
Bestyrelsesreferater fra Brobygning Middelfart, dateret den 17. februar og den 23. april 2025, giver et entydigt svar. Middelfart Kommune er ikke en perifer aktør. Kommunen er en kernedeltager.
Blandt de tilstedeværende i februar 2025 figurerer Johannes Lundsfryd, borgmester. Karin Riishede, kommunaldirektør. Steen Vinderslev, direktør i kommunen. Samme billede tegner sig i april. Hertil kommer repræsentanter fra Middelfart Handel, Middelfart Erhvervsråd og VisitMiddelfart.
I et referat fra februar 2025 beskrives forholdet til mediet ligefremt:
»Vi holder jævnligt redaktionsmøder og har allerede fået en del historier i Fyens Stiftstidende.«
Sætningen er Brobygning Middelfarts egen. Den står i referatet under en bestyrelsesorientering, og den beskriver et resultat, foreningen ønsker at fremlægge for sin bestyrelse: regelmæssige møder og historier i avisen.
En bestyrelse, hvor kommunens borgmester, kommunaldirektør og en af kommunens øvrige direktører sidder med.
Anders Baagland figurerer ikke kun i samarbejdsaftalen med Jysk-Fynske Medier. En separat aftale viser, at Brobygning Middelfart også varetager driften af Middelfart Handel mod en betaling på 33.000 kroner om måneden eksklusive moms. Bestyrelsesbetjening, medarbejderledelse, økonomistyring, branding, markedsføring, events, projektledelse. I den aftale fremgår Anders Baagland igen som kontaktperson.
Det er ikke i sig selv usædvanligt, at samme person bærer flere kasketter i et lille bysamfund. Men sammenstillingen er bemærkelsesværdig. Anders Baagland er ansat hos Jysk-Fynske Medier. Hans arbejdsplads er Brobygning Middelfart. Han er kontaktperson for Middelfart Handel. Han indgår i strategisk kommunikation, branding, events, medlemsservice og markedsføring i en konstruktion, hvor det offentlige, det kommercielle og det redaktionelle løber sammen, og hvor hans løn over tid er steget, finansieret af midler, hvis offentlige andel ikke er klart afgrænset.
Citychefen er ikke alene byens citychef. Han er også Jysk-Fynske Mediers mand i byen, finansieret hovedsageligt af kommunens og erhvervslivets fælles forening.
Da AVISEN forelagde Brobygning Middelfart en række opfølgende spørgsmål om aftalens detaljer, differencen mellem det oplyste og det bogførte beløb og en række andre forhold, kom svaret kort. Direktør Lene Lawaetz skrev:
»Jeg har besvaret dine spørgsmål i nedenstående mail. Hvis du efterfølgende har behov for yderligere uddybning for at få lukket din sag, vil jeg foreslå, at du tager dine spørgsmål med til et møde, hvor Brobygning Middelfarts formand, Tue Christiansen, og jeg vil stå til rådighed.«
Et tilbud om et møde er ikke et svar. En aktindsigt besvares skriftligt og dokumenteret. Det er kernen i offentlighedslovens konstruktion. Tilbuddet om et møde flytter samtalen fra det dokumenterede til det fortrolige, fra det skriftlige til det mundtlige, fra det offentlige til det private. Det er den modsatte bevægelse af den, en aktindsigt sigter mod.
AVISEN har takket nej.
Dokumenterne viser ikke et almindeligt annoncesamarbejde.
De viser en offentligt finansieret organisation, hvis bestyrelse rummer kommunens øverste ledelse, og som har forpligtet sig formelt og skriftligt til at styrke et privat mediehus’ rolle som byens »foretrukne mediepartner«.
De viser, at samme organisation betaler 60,6 procent af lønnen til en medarbejder, der er ansat hos mediehuset, men sidder hos organisationen selv.
De viser, at det reelle beløb i 2025 oversteg det offentligt oplyste med over 52.000 kroner, fordi medarbejderen fik en lønforhøjelse, hvis nærmere indhold og fordeling ikke er dokumenteret offentligt.
De viser, at samme medarbejder samtidig er kontaktperson for Middelfart Handel, som Brobygning Middelfart driver mod 33.000 kroner om måneden.
Og de viser, at bestyrelsen, herunder borgmesteren, modtager regelmæssig afrapportering om, hvor mange historier samarbejdet har resulteret i hos Fyens Stiftstidende.
Det er, hvad dokumenterne viser. Det øvrige spor, herunder bogføringens øvrige posteringer, mellemregningerne med Foreningen TRÅDEN og betalingerne i millionklassen til en enkelt leverandør, hører til en anden artikel.
Den følger.
Genmæle
Efter offentliggørelsen af denne artikel har AVISEN modtaget følgende genmæle fra lokalredaktør Rasmus Hemmer, Fyens Stiftstidende. Det bringes i sin helhed:
»At vi på Fyens Stiftstidende skulle holde redaktionsmøder med Brobygning Middelfart, beror på en misforståelse. Vi afholder dagligt redaktionsmøder på lokalredaktionen, men aldrig med deltagelse af eksterne, heller ikke Anders Baagland eller medarbejdere fra Brobygning Middelfart.
Jeg er dog bekendt med, at Brobygning Middelfart afholder interne møder, som de kalder for ‘redaktionsmøder’. Her diskuterer de mulige historier, som de kan tippe os om, og det er formentlig der, misforståelsen stammer fra.
For god ordens skyld vil jeg slå fast, at redaktionen vurderer tip fra Brobygning Middelfart ud fra præcis de samme journalistiske principper, som vi vurderer alle andre historier, vi bliver tippet om.«
Bilister, der har planer om at køre vestpå ad Taulovmotorvejen i den kommende uge, skal være ekstra opmærksomme. Udover afgøresel 62 Kolding og frem er max presset, så skal der foretages vejarbejde afkørsel 59 nu.
Vejdirektoratet skal arbejde på tilkørselsrampen til motorvej E20, Taulovmotorvejen 59, Fredericia S. Det betyder, at rampen spærres i vestgående retning fra den 21. maj klokken 18 til den 22. maj klokken 06.
Der er skiltet med omkørsel i området, og Fredericia Kommune beklager de gener, det måtte medføre for trafikanterne.
En 29-årig kvinde fra Koldingegnen kan se frem til at miste sin bil, efter at hun mandag morgen kørte stærkt spirituspåvirket rundt i trafikken.
Klokken 05.35 endte hendes køretur i en rundkørsel på Koldingvej ved Vamdrup, hvor hun påkørte et skilt. Et vidne på stedet havde forinden kontaktet politiet, fordi kvinden virkede påvirket af spiritus.
Da Sydøstjyllands Politi nåede frem, blev mistanken bekræftet. Kvinden pustede flere gange med mellemrum i alkometeret – og hver gang lå resultatet over 2,0 i promille. Dermed befandt hun sig i den såkaldte konfiskationszone, hvor politiet har hjemmel til at tage bilen fra føreren.
Politiet beslaglagde derfor køretøjet på stedet med henblik på endelig konfiskation. Kvinden er sigtet for spirituskørsel, og politiet afventer nu resultatet af en endelig blodprøve, der skal fastslå den præcise promille.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag den 19. maj af Arno Rindal Petersen. Der var intet på døgnrapporten fra Fredericia Kommune.
