Kan et fitnesscenter designes på samme måde som et hotel, et teater eller en oplevelsesdestination? Det spørgsmål har været udgangspunktet for udviklingen af TEMPLE – Mind and Body Gym, der snart åbner i Fredericia.
TEMPLE er skabt som mere end et fitnesscenter. Tanken er, at medlemmerne forlader hverdagens rammer, når de træder ind, og i stedet bevæger sig ind i et sanseligt univers, hvor hver detalje fra lys og lyd til duft, teknologi og fællesskab er designet til at gøre træning til en oplevelse i sig selv.
Blandt elementerne er et Bike Studio omgivet af gulv-til-loft LED-skærme på tre sider, immersive visuelle universer og premium lydinstallationer. Medlemmerne får desuden mulighed for personlig lyd direkte i egne høretelefoner, ligesom en specialudviklet signaturduft er integreret i ventilationssystemet. Alt er designet med ét formål, nemlig at gøre træning til en oplevelse, der engagerer både krop og sanser.
Konceptet bygger på idéen om, at mennesker ikke kun motiveres af selve træningen, men også af miljøet omkring den. Derfor er sanserne tænkt ind i hele oplevelsen, fra det øjeblik man ankommer, til træningen er afsluttet.
Den tekniske installation er udviklet i samarbejde med BEST AV, som har valgt at fremhæve projektet som et showcase. Med TEMPLE finder teknologi, design og oplevelsesøkonomi for alvor vej ind i fitnessbranchen, og centret står som et eksempel på, hvordan grænserne mellem træning og oplevelse i stigende grad smelter sammen.
POLITIK. Middelfart Kommune er på vej til at sætte en stopper for et batterianlæg på Falstersvej 28. Forvaltningen anbefaler, at der nedlægges et forbud mod anlægget, fordi det vil støje for meget til, at kommunen kan virkeliggøre sine planer om at omdanne området til et nyt blandet bolig- og erhvervskvarter.
Det fremgår af dagsordenen til Økonomiudvalgets møde den 16. juni. Sagen begyndte, da firmaet Hybess på vegne af grundejeren IBF søgte om at opføre et batterianlæg på størrelse med en 20-fods container. Anlægget, også kaldet et BESS-anlæg, skal lagre strøm, når den er billig, og sælge den igen, når den er dyr.
Ifølge sagsfremstillingen kan anlægget rent faktisk godt etableres inden for den gældende lokalplan, som udlægger området til erhverv. Problemet er støjen. På grund af køling støjer anlægget med omkring 70 decibel, og forvaltningen vurderer ud fra en foreløbig beregning, at der vil skulle holdes en afstand på 60 til 80 meter til kommende boliger, både på selve ejendommen og på to naboejendomme på Falstersvej. Det vil ifølge kommunen spænde ben for ønsket om at åbne kvarteret for boliger.
Derfor lægger forvaltningen op til at bruge planlovens paragraf 14, som giver en kommune mulighed for at nedlægge et forbud i op til et år, mens en ny lokalplan udarbejdes. Den nye lokalplan skal efter planen give mulighed for blandet bolig og erhverv og samtidig udelukke »stærkt støjende aktiviteter«, som det formuleres i sagsfremstillingen. Bliver et nyt lokalplanforslag ikke vedtaget og sendt i høring inden for et år, bortfalder forbuddet, og anlægget kan opføres alligevel.
Bygherren er uenig
Hybess har i et høringssvar gjort indsigelse mod forbuddet. Firmaets tekniske projektleder, Torben Bjerre, fremhæver, at kommunen selv anfører, at anlægget kan etableres inden for den nuværende lokalplan, og at forbuddet derfor ikke skyldes, at projektet er ulovligt, men et ønske om en fremtidig udvikling, der endnu ikke er planlagt.
I høringssvaret kalder Hybess desuden kommunens støjvurdering en »overordnet foreløbig screening« snarere end en egentlig miljøfaglig vurdering baseret på detaljerede beregninger. Firmaet peger på, at et moderne batterianlæg kan dæmpes betydeligt med blandt andet støjskærme, afskærmning og driftsbegrænsninger om natten, og ønsker en videre dialog med kommunen om mulige løsninger.
Anlægget understøtter desuden den grønne omstilling og fremtidens energiinfrastruktur, anfører firmaet, der mener, at et så indgribende skridt som et forbud bør hvile på et mere konkret grundlag.
Klimagevinsten er ikke entydig
Kommunen forholder sig i sagsfremstillingen også til klimaspørgsmålet, og her er vurderingen ikke entydigt positiv. Batterianlæg kan være en fordel, når de placeres sammen med solceller eller vindmøller og er med til at lagre grøn strøm. Men i dette tilfælde, hvor anlægget skal lade op, når strømmen er billig, og sælge, når den er dyr, vurderer forvaltningen, at det vil belaste elnettet yderligere og dermed ikke umiddelbart give en klima- eller samfundsmæssig gevinst.
Forvaltningen har også hørt netselskabet Trefor Elnet, der ifølge sagsfremstillingen hverken er for eller imod denne type anlæg, men er forpligtet til at tilslutte kunder, hvis der er kapacitet i nettet, hvad der umiddelbart er på stedet.
Videre i byrådet
Sagen er endnu ikke endeligt afgjort. Teknisk Udvalg godkendte indstillingen på sit møde den 8. juni, hvor fire medlemmer fra Socialdemokratiet og Lokallisten stemte for, mens løsgænger Kaj Piilgaard Nielsen undlod at stemme. Herefter skal sagen behandles i Økonomiudvalget den 16. juni, inden den efter planen afgøres endeligt i byrådet den 22. juni.
Thomas Nystrøm stopper som særlig rådgiver for SF-formand og økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr. Det meddelte han selv i et opslag på Facebook lørdag eftermiddag, hvor han bad om fred til at passe på sin familie.
»Det har været nogle meget voldsomme dage for mig og min familie, og debatten om min ansættelse skygger nu også så meget for SFs virke, at jeg har valgt at stoppe som særlig rådgiver,« skrev han. Opslaget var holdt kort, og han havde begrænset, hvem der kunne kommentere det.
Beslutningen kommer efter en uge med skarp kritik af ansættelsen. Nystrøm var chefrådgiver i SF gennem en årrække, indtil han i 2020 fratrådte efter en aftale. Det blev dengang oplyst, at han stoppede efter gensidig aftale, uden nærmere begrundelse. Det er siden kommet frem, at baggrunden var sager om krænkende og upassende adfærd, og at flere kvinder havde klaget over ham. Da Olsen Dyhr for nylig genansatte ham som sin personlige rådgiver i ministeriet, brød kritikken løs.
En af de tidligere klagere, SFs rådmand på Frederiksberg Lotte Kofoed, stod offentligt frem og krævede en undskyldning fra formanden. Nystrøm selv har i et tidligere opslag erkendt, at han havde opført sig uacceptabelt.
Pia Olsen Dyhr har de seneste dage været under pres, mens hun deltog i Folkemødet på Bornholm. Her blev hun gentagne gange mødt med spørgsmål til ansættelsen, og hun fastholdt, at hun stod på mål for sin beslutning. Med Nystrøms beslutning lørdag er det rådgiveren selv, der nu sætter punktum.
EVENTS. Længe før den første saxofon varmer op, og længe efter den sidste gæst er gået hjem, står der en mand på havnen med en plan i hovedet og arbejdshandsker på. Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival, og hans arbejde begynder, mens resten af byen stadig venter på festen. At han hvert år kører hele vejen op fra Flensborg for at gøre det, siger lidt om, hvor meget byen og festivalen betyder for ham.
Det er ham og hans folk, der rejser hegn, sætter toiletter op, kører pølsevogne på plads, stiller bordbænke frem og får alt det praktiske til at stå klar, før musikken kan tage over. Et puslespil af vogne, hegn og kvadratmeter, der skal gå op, og som de færreste skænker en tanke, når de står med en fadøl foran scenen en lummer augustaften. For Nicolai er det netop dét, der er charmen. »Jeg kan godt lide arbejdet med at gå og slæbe og sætte op og pille ned. Jeg nyder det faktisk,« fortæller han.
Det er ikke jazzen i sig selv, der trækker ham til. Det er noget mere håndgribeligt, glæden ved at skabe rammen om andres gode oplevelse. »Jeg sætter det op, og så ser jeg alle de folk, der bliver glade, og så piller jeg det ned igen,« siger han med et glimt.
Den glæde har rod i et sted. Middelfart sidder dybt i ham, han har tilbragt en stor del af sit liv i byen, og hans mor er herfra. Gennem årene har han lagt frivillige kræfter mange forskellige steder, og nu er han på sit tredje år ved jazzfestivalen. Det er en rolle, der kræver sin mand. Pladsformand er ikke en titel, man passer fra en kontorstol. Det er lange dage og hårdt fysisk arbejde, og Nicolai lægger ikke skjul på, hvad det trækker af ham. »Jeg bruger en uge før festivalen og nok det meste af en uge efter, hvor jeg pakker ud, rydder op og klarer alle de opgaver, ingen rigtig taler om,« siger han. Og når festivalen først er i gang, sættes der ikke ned for tempoet. Dagene bliver lange, fra tidlig morgen til sent om aftenen. »Under selve festivalen har jeg vel 14 til 16 timer om dagen,« fortæller han.
Det er lange dage, men Nicolai har fundet sin egen rytme i det, også selvom kroppen skal bruge lidt tid bagefter. »Det tager en uge efter, før jeg er kommet mig,« bemærker han. Han kender sine styrker, og han kender sine grænser. Det skriftlige og det formelle overlader han gerne til andre, for det er ude på pladsen, med tingene i hænderne, at han har det godt. »Jeg er ikke særlig god til møder eller papirarbejde. Men at sætte op og pille ned, det kan jeg,« siger han med et smil i stemmen.
Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival og kører hvert år hele vejen fra Flensborg for at rejse hegn, vogne og scener, før den første tone bliver spillet.
Det er også ude på pladsen, at noget af det, han sætter allerhøjest, opstår. Sammenholdet i den gruppe, der rejser og nedtager en hel festival, har en helt egen karakter, mener han. »Der er et helt specielt sammenhold mellem os, der sætter op og piller ned. Ingen går hjem før de andre. Vi bliver, til vi er færdige,« siger han.
Den følelse vejer også op for presset, og presset er der i dagene op til. Der er kun én chance, og så skal det hele bare spille. Men med årene har han lært at tackle det. »Man vænner sig til det. Man ved bare, at sådan er det hver gang, og at tingene nok skal gå, for det gør de jo altid,« siger han. Når presset så letter, træder det frem, som gør det hele værd at vende tilbage til, samværet med de andre om en fælles opgave. »De andre dage går vi og hygger. Vi får sat op, men vi får også snakket og hygget undervejs,« fortæller han.
Den slags fællesskaber bygges af mennesker, og mennesker bliver ældre. Selvom Nicolai selv er en rask mand på 50, vender hans tanker sig også mod fremtiden. Han er bekymret for, hvad der sker, når den generation af ildsjæle, der har bygget meget af Middelfarts kulturliv op, en dag ikke kan mere. For nogen skal jo føre det videre. »På et tidspunkt skal vi til at have fokus på den næste generation. Det er de unge mennesker, vi skal have fat i,« påpeger han. Det er sagt med alvor, men også med en grundlæggende tro på, at det nok skal lykkes. For når han bliver spurgt, om festivalen kommer til at stå knivskarpt klar igen i år, er han ikke et sekund i tvivl. »Selvfølgelig gør den det. Gæsterne får en fantastisk oplevelse. Det kan jeg garantere.«
Og er han så klar til endnu en omgang med slæb, hegn og lange dage på havnen? »Jeg er altid klar,« slutter Nicolai Holmberg Lange.
Til august står han der igen, før den første tone bliver spillet. En af de mange frivillige hænder, der hvert år rejser en hel festival op af ingenting og pakker den ned igen, når musikken er forstummet, og resten af byen er gået hjem med en god oplevelse i bagagen.
POLITIK. Logistikcentret Taulov DryPort vil udvide, og hvis det ikke lykkes at købe den nødvendige jord af de private grundejere ad frivillig vej, kan Fredericia Kommune ende med at gribe til ekspropriation. Teknik- og Miljøudvalget behandler den 17. juni en sag, hvor byrådet bliver bedt om at tilkendegive, at det er villigt til at ekspropriere arealerne, hvis frivillige aftaler glipper.
Baggrunden er lokalplan nr. 398 for Hertugens Kvarter ved Taulov DryPort, som byrådet vedtog endeligt i december 2025. Den udlægger området til transport- og logistikvirksomhed og skal gøre det muligt at udvide DryPort. Området ligger centralt i erhvervsområdet DanmarkC tæt på motorvej, jernbane og havn, og kommunen fremhæver, at udvidelsen ikke alene tjener private erhvervsinteresser, men også bredere samfundshensyn som arbejdspladser, infrastruktur, klimatilpasning og naturhensyn.
Det er Taulov DryPort selv, der i et brev af 3. juni har bedt kommunen om at tilkendegive sin ekspropriationsvilje. Selskabet forventer at kunne købe de nødvendige arealer gennem frivillige aftaler med ejerne, men ønsker af hensyn til fremdriften en forhåndstilkendegivelse fra byrådet om, at ekspropriation er en mulighed, hvis forhandlingerne med en eller flere ejere ikke fører til enighed. Udvidelsen berører en lang række matrikler, primært i Erritsø og Tårup.
Selvom ordet ekspropriation kan lyde indgribende, er en sådan tilkendegivelse ifølge forvaltningen faktisk også til fordel for grundejerne. Hvis byrådet erklærer sig villigt til at ekspropriere, kan ejerne nemlig indgå frivillige aftaler på såkaldt ekspropriationslignende vilkår, hvilket giver dem de samme skattemæssige fordele, som hvis der var gennemført en egentlig ekspropriation. Taulov DryPort har desuden tilkendegivet, at selskabet vil dække enhver omkostning, kommunen måtte få i forbindelse med sagen.
Efter planloven kan en kommune ekspropriere privat ejendom, når det er af væsentlig betydning for at virkeliggøre en lokalplan og for at varetage almene samfundsinteresser. Det er den hjemmel, sagen bygger på.
Der er endnu ikke truffet nogen beslutning. Sagen er en indstilling, som Teknik- og Miljøudvalget skal sende videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og derfra til byrådet, der træffer den endelige principbeslutning. Tilkendegivelsen får først reel betydning, hvis det ikke lykkes Taulov DryPort at nå frem til frivillige aftaler med de berørte ejere.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterlyser en hvid varevogn efter et færdselsuheld i krydset mellem Herslevvej og Kongstedvej ved Fredericia.
Uheldet skete fredag den 12. juni omkring klokken 17.00. Efter politiets oplysninger kørte en varevogn frem i krydset og overtrådte sin vigepligt, hvorefter den ramte en personbil, der kom ad den krydsende vej.
Varevognen, der menes at være en hvid Renault, valgte at flygte fra stedet. Der var ingen personskade på personbilen, men den fik større materielle skader.
Politiet er meget interesseret i oplysninger fra vidner, der omkring klokken 17.00 har færdedes ad Herslevvej eller Kongstedvej og kan have set den hvide varevogn – eller fra føreren af bilen selv.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 13.6 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.
FC Fredericia styrker økonomien efter nedrykningen fra Superligaen. Ifølge CVR-registret har klubben fredag gennemført en kapitalforhøjelse på 25 millioner kroner, hvor 12,5 millioner aktier er handlet til kurs 200. Historien er først beskrevet af BOLD.dk.
Det er den Dubai-baserede forretningsmand Anders Østergaard, der har rødder i Fredericia, som øger sin ejerandel markant. Via selskabet Multiple Holding sidder han nu på 80 procent af aktierne. Han har hele tiden ejet mere end halvdelen.
Det er anden gang inden for et år, at klubben henter ny kapital. Sidste år kom der 2,7 millioner kroner i kassen ved en mindre forhøjelse. Samtidig er Morten Rahbeks og Morten Kollerup Nielsens ejerandel under 5 procent.
FC Fredericia åbner sæsonen i Betinia Ligaen 25. juli hjemme mod HB Køge. Se hele programmet her.
En 34-årig mand er afgået ved døden under en politiindsats lørdag morgen. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse.
Politiet modtog klokken 05.28 en anmeldelse fra Odense Universitetshospital om, at en person ville springe fra en høj bygning. Under den efterfølgende indsats, hvor flere relevante myndigheder var til stede, afgik den 34-årige mand ved døden.
Fordi Fyns Politi var til stede ved dødsfaldet, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed blevet orienteret. Myndigheden undersøger nu sagens nærmere omstændigheder og varetager den videre kommunikation om forløbet. Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer.
POLITIK. Sune Nørgaard (O), medlem af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, anerkender de udfordringer, dagtilbudsanalysen lægger frem, men slår fast, at børnenes trivsel skal vægtes mindst lige så højt som økonomien. Samtidig kritiserer han, at forvaltningen sendte besked til forældrene, før der var truffet nogen politisk beslutning.
Fredericia Kommune råder i dag over 21 kommunale og fire selvejende daginstitutioner, og mange af dem er små med kun to til fire børnegrupper. Den struktur er på sigt ikke holdbar. Det er hovedbudskabet i den dagtilbudsanalyse, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget fik forelagt på sit møde den 4. juni, og som peger på, at kommunen gradvist bør bevæge sig mod færre, større og mere robuste institutioner. Udvalget tog analysen til efterretning, og der er dermed ikke truffet nogen politisk beslutning. Men forvaltningen indstiller selv, at analysens anbefalinger skal indgå i den kommende budgetproces og være retningsgivende for det fremtidige dagtilbudsområde, og forældre i byens daginstitutioner har allerede modtaget en besked om analysen via Aula. AVISEN har spurgt udvalgsmedlem Sune Nørgaard (O), hvad han tænker om analysen og den retning, den peger i.
»Den er ærlig omkring nogle udfordringer, som vi har kendt længe. Der er et vedligeholdelsesefterslæb på 100 millioner kroner, flere institutioner er både små og økonomisk sårbare, der er rekrutteringsudfordringer, og kapaciteten er særligt presset på 0 til 2-årsområdet. Så der er nogle reelle problemstillinger, som vi politikere bliver nødt til at tage alvorligt. Og det er selvfølgelig træls, når vi har med små børn at gøre,« siger Sune Nørgaard.
»Robuste dagtilbud uden institutionsfabrikker«
Om retningen mod færre og større institutioner er udvalgsmedlemmet hverken afvisende eller begejstret. For ham handler det om, hvordan der bygges. »Vi skal skabe robuste dagtilbud uden at skabe institutionsfabrikker. Der er stor forskel på at bygge moderne institutioner og på at centralisere alt. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at børnenes trivsel vægtes mindst lige så højt som økonomien,« siger han og tilføjer, at spørgsmålet er svært af mange årsager. »Det handler i virkeligheden ikke om mursten og regneark. Det handler om, at vi får skabt nogle nye og bæredygtige institutioner. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at større nødvendigvis er bedre. Men i moderne byggeri kan man bygge i klyngeform, så bygningen godt kan være større, uden at børnene oplever, at det er en stor institution. Det kan man for eksempel se i den nye institution ude ved Madsbyparken,« siger Sune Nørgaard.
Sune Nørgaard mener samtidig, at trivslen godt kan tilgodeses, selv hvis kommunen ender med færre og større institutioner. »Det synes jeg. Børneperspektivet og fagligheden er noget af det, der skal vægtes højest. Men det er klart, at når vi står i en situation, hvor vi skal spare rigtig mange penge, hvor nogle af vores institutioner ikke er tidssvarende og kommer til at koste endnu flere penge at vedligeholde, og hvor vi samtidig har rekrutteringsproblemer, så er det nok en del af løsningen. Man kan sagtens bygge større og stadig have isolerede enheder. Jeg er ikke så bekymret. Det er jo ikke sådan, at der kommer til at rende 200 børn frit rundt mellem hinanden,« siger han. Økonomien står dog ikke over børnenes trivsel, fastslår han. »Ikke hvis du spørger mig.«
Små institutioner kan også svigte
Sune Nørgaard peger samtidig på, at de små institutioner ikke i sig selv er en garanti for kvalitet. Han henviser til, at der rundt omkring kommer påbud, også i de mindre institutioner. »Det er også ude nogle af de mindre steder, at der måske ikke er den normering, der skal være, hvor medarbejderne løber stærkt, og hvor børn groft sagt er overladt til sig selv. Der tror jeg, at det både for børnesynet og for fagligheden kan være bedre, at vi samler det lidt. Vi har hverken midler til at drive små institutioner, som ikke er bæredygtige, eller som ikke kan løfte fagligheden. Det ville også være uforsvarligt, ikke mindst over for børnene,« siger han.
At analysen nævner konkrete institutioner ved navn i sine scenarier, får ikke udvalgsmedlemmet til at drage konklusioner endnu. »Analysen er lavet ud fra de forudsætninger, vi har, og der peger man på, at nogle institutioner med fordel kunne lægges sammen. Men der er ikke noget besluttet endnu. Det er en orientering, og den lægger op til nogle grundige drøftelser i udvalget,« siger Sune Nørgaard.
Kritisk over for besked til forældrene
Forvaltningens beslutning om at sende en besked ud til forældrene om analysen, før der var truffet nogen politisk beslutning, møder kritik fra udvalgsmedlemmet. Han forstår godt, at beskeden kan skabe uro hos forældrene, der har børn i de berørte institutioner. »Jeg synes, at det er ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene. Det kan skabe utryghed, som jeg ikke mener, at forældre er tjent med,« siger Sune Nørgaard.
Chef for Dagtilbud, Fritid og Uddannelse Karina Vang Glud Nielsen har forklaret, at beskeden blev sendt for at komme misforståelser i forkøbet.
Analysen blev taget til efterretning på udvalgets møde og ventes at indgå i de kommende budgetforhandlinger.
Mistanken er nu blevet til vished. Analyser af vandprøver fra Hannerup Rehabiliteringscenter bekræfter, at der er Legionella i centrets vandinstallationer. Prøverne blev taget, efter at en borger var blevet smittet med bakterien.
Fredericia Kommune følger anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed og har sat filtre på alle brusere. Samtidig tilbydes der flaskevand til udsatte borgere, indtil en varig løsning er fundet, så borgerne ikke udsættes for smitterisiko.
Legionella er en bakterie, der typisk smitter gennem små vanddråber fra varmt vand, oftest i forbindelse med varme brusebade. I sjældne tilfælde kan smitten ske ved fejlsynkning af vand. Sygdommen kan give lungebetændelse, hoste og influenzalignende symptomer.
Bakterien er især farlig for personer med kroniske lungesygdomme eller svækket immunforsvar. Af dem, der bliver smittet, er det dog kun en meget lille andel, der bliver syge.
Kommunen understreger, at Legionella ikke smitter fra menneske til menneske, og at sygdommen kan behandles med antibiotika.
Meddelelsen er udsendt af Fredericia Kommune torsdag klokken 13.19.
Kan et fitnesscenter designes på samme måde som et hotel, et teater eller en oplevelsesdestination? Det spørgsmål har været udgangspunktet for udviklingen af TEMPLE...
