KRIMI. Det knitrer i træet ved Nordre Ringvej ved Nyskov i Fredericia, ikke langt fra Silvan. En hæk og en stor stabel brænde, der har stået opmagasineret på stedet i flere år, står i flammer, og røgsøjlerne kan ses langt væk. Brandfolkene kæmper massivt mod meter høje flammer.
Denne artikel opdateres løbende.
Trekant Brand blev tilkaldt klokken 18.21 til, hvad der i meldingen kaldes en naturbrand. Men på stedet æder ilden sig vej gennem hæk og brændestabel, mens flammerne sender gnister op i den kølige aftenluft.
Politiet har afspærret området. Bilister, der nærmer sig Nordre Ringvej, må vende om eller standse på afstand. På de hjørner, hvor man kan se ind mod brandstedet, samler der sig folk.
Opdateret 20.10:
Vandtankvognene kører i pendulfart, og en gravko er kørt frem til brandstedet, hvor den flytter de mange store stykker træ. Brandfolkene er ved at have godt styr på indsatsen. I området høres næsten konstant udrykning, men det er kun de vandtankvogne, der kører frem og tilbage for at fylde op. Bilister opfordres til ikke at parkere på Fabriksvej.
Det er endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.
EVENTS. Der bliver kø ved baren hos Den Engelske lørdag eftermiddag, når Fredericia BeerWalk officielt åbner sin nye sæson med en fælleswalk gennem byen. Klokken 13 lyder startskuddet, og herfra kan deltagerne købe det officielle BeerWalk-glas og rutekort for 30 kroner og bevæge sig videre rundt til de øvrige deltagende steder. Smagsprøver koster op til 30 kroner pr. glas.
I år tæller listen over deltagende steder ti caféer, barer og spisesteder: Café MUMS, Café Mair’s, Den Engelske, Fredericia Brewpub, Sidesporet, Urbania Street Food, Manoa Madbar, Rådhuskroen, Molly Malone og Jays.
Selvom alle starter sammen ved Den Engelske, er der fri mulighed for selv at vælge tempo, rute og hvilke steder, man ønsker at besøge undervejs. Arrangørerne har udvidet konceptet i forhold til tidligere sæsoner med flere deltagende steder, og fælleswalken er et nyt initiativ, der skal markere sæsonstarten.
Det er sæsonens første BeerWalk, og der er ifølge arrangørerne planlagt flere af slagsen hen over sommeren.
POLITIK. Efter et kort møde på Marienborg fredag eftermiddag har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslået at afbryde de nuværende regeringsforhandlinger og lade Venstres formand, Troels Lund Poulsen, overtage som kongelig undersøger. Det skriver DR. Forhandlingerne under Mette Frederiksens ledelse har stået på i knap syv uger.
»Vi er nødt til at have et sporskifte, hvis der skal være fremdrift i det her,« siger Lars Løkke Rasmussen til DR.
Han udelukker ikke, at Mette Frederiksen alligevel kan ende som statsminister, men mener, at der er behov for at »ryste træet« for at komme videre. »Vi har forhandlet og forhandlet, og tingene har også flyttet sig. Men det er vores samlede vurdering, at der ikke kommer bukser ud af det her skind på den måde, vi gør det nu,« siger han til DR.
Forslaget er ifølge Lars Løkke Rasmussen at give Troels Lund Poulsen et par uger som kongelig undersøger. »Det, vi konkret foreslår, er at give det et par uger, så vi kan ryste op i det hele. Hvis ikke det lykkes, så er der en ny situation,« siger han.
Det er endnu uvist, hvordan Mette Frederiksen og de øvrige forhandlingsparter vil reagere på Moderaternes udspil.
UDDANNELSE. Solen stod skarpt over Vejle torsdag morgen, og det var en lille sejr i sig selv. Hver eneste gang Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har holdt arrangement i projektet CARE OUTSIDE, har vejret drillet. Ikke denne gang.
»En lille kuriositet er, at hver eneste gang vi har holdt arrangementer i det her projekt, har vi været udfordret af vejret. Det er vi ikke i dag, så det er også dejligt, at vi får lov til at vise haven og skolen i solskin,« var noget af det første, direktør Jacob Bro fik sagt, da AVISEN mødte ham mellem oplæggene.
Direktør Jacob Bro byder velkommen til midtvejskonferencen for CARE OUTSIDE på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i Vejle. Foto: Henrik Bjerg.
Anledningen var midtvejskonferencen for det treårige udviklingsprojekt, som A.P. Møller Fonden i 2023 bevilgede 14,6 millioner kroner. Halvvejs inde i forløbet havde skolen samlet forskere, landskabsarkitekter, undervisere, kommunale ledere, plejecenterledere, interesseorganisationer og repræsentanter fra andre social- og sundhedsskoler i landet. De var kommet for at høre, om noget af det her holder. Om naturen, taghaven, skoven bag sygehuset, plejecentrets udenomsarealer, virkelig kan blive en integreret del af, hvordan man uddanner fremtidens social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og hvordan man passer på dem, der har brug for det.
En have på en parkeringsplads
Udgangspunktet var beskedent og næsten lidt komisk. Skolen ligger midt i Vejle på en parkeringsplads, tre etager høj, med en tagterrasse som eneste udendørs åndehul. Det var herfra, ambitionen om at integrere natur i alle fag på sosu-uddannelserne skulle løftes, så modellen siden hen kunne skaleres til andre skoler i landet. »Det har været sjovt, men det har heller ikke været en lige vej,« sagde Jacob Bro om rejsen. »Både i det med at flytte undervisningen ud, med at etablere en have, og med at eleverne skal have en forståelse af, at man godt kan gå i skole under åben himmel.«
Salen var fyldt, da fagfolk fra hele landet samledes for at høre, hvor langt projektet er nået halvvejs i forløbet. Foto: Henrik Bjerg.
Velfærdshaven på taget står nu, kompetenceudviklingen af skolens undervisere er gennemført af forskergruppen Natur, Sundhed & Design ved Københavns Universitet, og de første hold elever er kommet i oplæring med grønne kompetencer. Praktikvejlederne ude på plejecentre og i kommunens velfærdsområde har fået et tilsvarende kompetenceløft, så de kan gribe eleverne, når de kommer ud. »Vi har som skole sagt, at vi tilbyder os ind i den overgang. Vi hjælper, fordi eleverne er gode på vidt forskellige måder, og de borgere, vi møder, har forskellige udfordringer,« forklarede projektleder Pernille Benzon.
Forsker Dorthe Varning Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet lagde fra land med et fagligt oplæg om naturens betydning for mental restitution, læring og trivsel. Foto: Henrik Bjerg.
Forskningen, praksis og propperne
Eftermiddagens paneldebat satte stemmer fra forskning, undervisning, plejecentre og kommunal velfærd om samme bord. Moderator var Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af landets mest kendte stemmer i debatten om trivsel, mental sundhed og det moderne menneskes vilkår. Han havde tidligere på dagen holdt oplæg om trivsel og om, hvordan naturen kan spille ind her, og lagde ikke skjul på, at han selv var kommet for at blive klogere.
Professor Svend Brinkmann holdt oplæg om trivsel og om naturens mulige rolle i den. Han lagde ikke skjul på, at han selv var kommet for at blive klogere på området. Foto: Henrik Bjerg.
Her blev spørgsmålet om naturens betydning lagt frem fra forskningens side. Mange indikationer på, at det virker. Mindre viden om præcis hvordan. »Vi ved, at naturen har stor betydning for vores sundhed, fysisk, mentalt og socialt. Flere og flere forskningsresultater peger i retning af, at vi har et grundlæggende behov for at have en relation til naturen,« lød det fra panelet. »Men når vi taler om mekanismer, er der rigtig mange små elementer, vi ikke er klar over, hvordan fungerer.«
Eftermiddagens paneldebat satte stemmer fra forskning, undervisning, plejecentre og kommunal velfærd om samme bord. Svend Brinkmann var moderator. Foto: Henrik Bjerg.
Derfra flyttede samtalen sig fra forskning til virkelighed. Hvad skal der til, for at det her ikke bare bliver et projekt, men en fast del af hverdagen i plejen og på uddannelserne? Hvilke »propper« skal hives op, før modellen kan brede sig? »Nu hører vi forskningen. Det er en god idé, siger forskningen. Nu hører vi vores undervisere, de kan godt finde ud af det. Nu hører vi praksis, det kan de også. Men hvad er det så, at the end of the day, hvis der er noget, som skal forhindre det her,« opsummerede Pernille Benzon.
Eleverne er det stærkeste argument
For Jacob Bro er det vigtigste signal kommet fra skolens egne elever. Det er ikke fonden, det er ikke forskerne, og det er ikke kollegerne fra de andre skoler i landet, der bekræfter ham mest. »Den stærkeste facet i det, der bekræfter os, det er vores elevudsagn. At vores elever, de er vilde med det,« fortalte han.
I Velfærdshaven på taget af skolen er små skilte spredt mellem planterne med invitationer som »Se, insekter på smukke planter«. De skal lære eleverne at standse op og bruge sanserne, før de bringer naturen videre ud i plejen.
Pernille Benzon nikkede genkendende, da hun blev spurgt om, hvor projektet står. Eleverne efterspørger udeundervisning, underviserne begynder at tænke ud over det indlysende, og kreativiteten breder sig til fag, hvor man ikke umiddelbart ville forvente det. »Der var nogen, der eksperimenterede med at lave rengøringsmidler deroppe forleden, og nogle har lavet matematik deroppe. Det her med at have kreativiteten med i, hvad vi egentlig kan i de forskellige fag, det oplever vi nu, og det er skønt at se.«
En bredde, der bekræfter
Bredden i de fremmødte talte sit eget sprog. I krogene og under frokosten gik fagsnakken på tværs af kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner, og flere deltagere gav udtryk for, at de glædede sig til at komme hjem og fortælle om det. »En ting er, hvor mange der er, en anden er, hvor mange forskellige perspektiver der er. Både interesseorganisationer, forskning, firmaer, kommuner, andre social- og sundhedsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Den bredde i interessen giver et billede af, at vi nok har fat i noget, der er kommet for at blive,« bemærkede Jacob Bro.
CARE OUTSIDE-projektet er først færdigt i 2028. Indtil da venter naturmøde senere på måneden, præsentation på Folkemødet i juni, og det fortsatte arbejde med at finde ud af, hvordan en model fra en treetagers skole på en parkeringsplads i Vejle kan skaleres ud til hele landets sosu-uddannelser. »Vi er ret meget first mover i det, det er ikke lavet andre steder,« sagde Pernille Benzon. »Hvordan kan vi være med til at understøtte, at andre skoler også får lyst til at gøre det her?«
Det spørgsmål blev hængende i taghaven, da gæsterne gik. Solen holdt hele dagen.
SUNDHED. Fredericia Kommune oplyser fredag eftermiddag, at en borger på Hannerup Rehabiliteringscenter er konstateret smittet med Legionella. Det er endnu uvist, hvor smitten stammer fra, og kommunen er i gang med en smitteopsporing. Resultaterne af de vandprøver, der er udtaget på centret, ventes at foreligge i løbet af en uge.
Som en forebyggende indsats har rehabiliteringscentret midlertidigt begrænset brugen af brusebade i weekenden og tilbyder flaskevand til særligt udsatte borgere.
Legionella er en bakterie, der typisk smitter gennem små vanddråber fra varmt vand, oftest i forbindelse med varme brusebade. I sjældne tilfælde kan smitten ske ved fejlsynkning af vand. Sygdommen kan give symptomer som lungebetændelse, hoste og influenzalignende symptomer.
Bakterien er ifølge kommunens oplysninger særligt farlig for personer med kroniske lungesygdomme eller svækket immunforsvar. Ud af dem, der bliver smittet med Legionella, er det kun en mindre andel, der bliver syge. Bakterien smitter ikke mellem mennesker, og sygdommen kan behandles med antibiotika.
Fredericia Kommune oplyser, at der bliver informeret yderligere, når resultaterne af vandprøverne foreligger.
BUSINESS. I erhvervsområdet i Fredericia Nord, klods op ad Crossbridge Energys raffinaderi og Everfuels brintfabrik, har en ny aktør sat sig. Trinity Synergies har udviklet en teknologi, der kan nedbryde PFAS-holdigt og mineralsk affald og samtidig producere klimavenlig cement, og virksomheden er nu blevet partner i Triangle Energy Alliance, som har til huse på Vendersgade i Fredericia. Det samme er rådgivervirksomheden Ferm Rådgivning, der arbejder med forsyningsløsninger som teknisk vand, overskudsvarme og køling.
De to virksomheder er optaget i en helt ny medlemskategori for startups. Den åbner for, at mindre virksomheder, som vurderes at kunne spille en rolle i den grønne omstilling, kan blive en del af partnerskabet uden at skulle leve op til de samme krav som de øvrige medlemmer. Startup-partnere kan ikke stille op til bestyrelsen og har ikke stemmeret, og de er bundet et år ad gangen.
For Trinity Synergies er placeringen i Fredericia ikke tilfældig. »Vi har etableret vores virksomhed i erhvervsområdet i Fredericia Nord lige ved siden af Crossbridge Energy raffinaderiet og Everfuels brintfabrik. Sektorkobling hænger rigtig godt sammen med vores alternativ til traditionel cement, hvor vi også håndterer et samfundsproblem. Vi nedbryder PFAS, komposit, mineralsk affald og meget mere og producerer samtidigt klimavenlig cement. Det kræver både meget strøm og ilt og det afgiver meget overskudsvarme. Vi har meget at lære af hinanden for at lykkes med vores respektive ambitioner på tværs af sektorer,« siger Jesper Schmidt, direktør i Trinity Synergies.
Hos Ferm Rådgivning peger stifter og partner Patrick Durup Thomsen på, at virksomheden har specialiseret sig i de forsyningsløsninger, der binder sektorer sammen. »Ferm Rådgivning er sat i verden for at udvikle projekter, samarbejder og selskaber, der understøtter effektiv grøn omstilling. Især nye forsyningsselskaber og services som teknisk vand, overskudsvarme og køling, der indgår som centrale elementer i sektorkobling, kritisk forsyning til PtX og digital infrastruktur. Derfor ser vi et rigtig godt match med TEA-aktørernes ambitioner,« siger han.
Fra 17 til 32 partnere på fem år
Triangle Energy Alliance blev stiftet i april 2021 af fire kommuner og 13 kommercielle virksomheder og forsyningsselskaber, der så Trekantområdet som et oplagt sted at samle kræfterne om Power-to-X, CO2-fangst og sektorkobling. I dag tæller alliancen 32 partnere, og de seneste uger er Dansk Luftfart og Danmarks Tekniske Universitet kommet til, ligesom de to nye startups.
Ifølge bestyrelsesformand Anders Frandsen har de fem år vist, at den indledende entusiasme har skullet suppleres med vedholdende arbejde. »TEA startede da PtX-hypen var på sit højeste, og de senere år har vist, at det har været nødvendigt at supplere den indledende entusiasme med en hel del knofedt. Jeg er rigtig glad for, at TEA har formået at holde kadencen, for komplekse samfundsudfordringer tager tid. Men det er tydeligt efter 5 år, at TEA er blevet en velfungerende platform for fælles vidensdeling på strategisk prioriterede områder og har opnået rækkevidde i et nationalt perspektiv,« siger han.
Triangle Energy Alliance har nu fire medlemskategorier. Kommunale og kommercielle partnere har sidestillet økonomisk bidrag og beslutningsmandat, mens uddannelsesinstitutioner og startups udgør de to øvrige kategorier.
UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire kommuner Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart. Det viser tal, som Dansk Industri har indhentet fra samtlige kommuner.
I Middelfart er 30 elever i juniormesterlære, svarende til 4,7 procent af eleverne i 8. og 9. klasse. I Fredericia er det 25 elever, eller 3,1 procent. I Kolding 49 elever, 2,7 procent, og i Vejle 32 elever, 1,6 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet 2,6 procent.
På landsplan er 2.100 unge i juniormesterlære, og 86 procent af dem er i virksomhedspraktik, mens resten er i praktiske undervisningsforløb. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er ordningen mest udbredt i kommuner uden for de store byer, hvor flere elever har svært ved at bestå dansk og matematik.
»Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære,« siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.
Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at skifte op til to skoledage om ugen ud med praktik hos en lokal virksomhed eller et praktisk forløb på en erhvervsskole. Alle kommuner har pligt til at tilbyde ordningen.
UDDANNELSE. Teknikervej i Erritsø ender blindt ude ved motorvejen. Drejer man fra ved afkørsel 59 mod Fredericia, ligger EUC Lillebælt et par hundrede meter inde, fordelt på fire husnumre med hver sin funktion. Hovedindgangen i toeren, transport og logistik i otteren, værkstederne i nieren, og HTX-gymnasiet i en bygning for sig fra august 2019. Skolehjemmet med sine 126 værelser ligger et stenkast derfra på Snaremosevej. Det er en lille bydel af et campus, groet ud af jorden over fire årtier mellem Erritsø og Lillebælt, og transportskolen har samlet sig her med god grund, så tæt på broen og motorvejen, at en lastbil kan komme fra værkstedet til E20 på under fem minutter.
Tusind årselever om året. Seksten erhvervsuddannelser. Et HTX. Danmarks største transportskole, der kalder sig selv »transportskolen i hjertet af Danmark«.
Camilla Grenander Almfort overtog det øverste ansvar for det hele den 27. februar.
Hun bor i Kolding, er gift med en, der hedder Thomas, og har gået den vej, man kan gå indefra som chefkonsulent, viceuddannelseschef, direktør, alt sammen inden for samme mure. Bestyrelsen havde 22 ansøgere at vælge imellem og endte med hende. Bestyrelsesformand Martin Sørensen kalder hende »tydelig og samlende«, men hun bruger andre ord, når hun selv skal beskrive opgaven, og dem starter hun med at lægge ud i forgængerens spor. »Jeg er den fjerde direktør i skolens tid, og hver eneste af dem har stået på et stærkt afsæt.«
Forgængeren hed Lars Middelboe. Tyve år på posten. Når en bestyrelse leder efter en arvtager til den slags, leder de efter en, der ved, hvor lyset står tændt aftenen før eksamen. Spørgsmålet, hun har fået, er velkendt for enhver, der overtager efter en mangeårig leder. Hvad bibeholder du? Hvad ændrer du? »Lars har stået på en stærk regnskabsprofil og en sikring af skolens økonomi. Det har han gjort i en tid, hvor ikke alle har haft samme opmærksomhed på det.«
Hun bevæger sig her hurtigt videre fra Erritsø og ud over landkortet. »Vi ser for første gang skoler, der går konkurs eller fusionerer, fordi økonomien er styret dårligt. Det har vi ikke set før. Tidligere kom der hjælp fra ministeriet.« Erhvervsskolerne er holdt op med at blive reddet. Kan de ikke selv, kan de ikke. Det er den virkelighed, hun overtager, og det er den, der præger den ene halvdel af det svar, hun giver, når hun bliver bedt om at sige, hvad hun tager med sig fra Middelboe. »En stærk likviditet er det, der giver os mulighed for at skabe ro omkring medarbejderne.«
Ordet »ro« kommer igen og igen i samtalen. Hun bruger det om medarbejderne, om økonomien, om de næste to år, om det, hun gerne vil bygge op omkring skolen, mens reformerne ruller ind. Det er et ord, der peger to veje på én gang. Bagud, mod den arv, hun har taget over, og fremad, mod et uddannelseslandskab, hvor stort set alt står til at blive lavet om.
Camilla Grenander Almfort tiltrådte den 27. februar som direktør for EUC Lillebælt. Hun er den fjerde i skolens historie.
Hun er gymnasielærer af uddannelse. Hun har undervist i erhvervspædagogik på diplomniveau, hun har forsket i det, og hun var på Thy-Mors HF & VUC, før hun var på UC SYD, før hun kom her. Lige nu er hun indskrevet på en lederuddannelse på Copenhagen Business School, som hun bliver færdig med i 2027.
Det er en kvinde, der har set ungdomsuddannelser fra de fleste vinkler, og det er én af grundene til, at hun for et år siden blev udpeget til arbejdsgruppen i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, som skal lægge linjerne for den nye epx-uddannelse, en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der skal fjerne den mur, der i dag står mellem gymnasium og erhvervsskole, og som hun mener vil kunne trække flere unge ind på faglærtevejen, hvis man ellers gør det rigtigt.
Hun bruger udtrykket »virkelighedsnær undervisning«. Det lyder pædagogisk, men i hendes mund bliver det konkret. Hun fortæller om en lageruddannelse, som Mejeribrugets Uddannelsesfond bad om at få digitaliseret, fordi et moderne mejeri ikke længere har et lager, der ligner det fra 1995. Det er den slags forbindelser mellem skolen og virkeligheden, hun gerne vil have flere af, og som hun ser som erhvervsskolens egentlige force, sammenlignet med det almene gymnasium.
Frafald er et andet ord, hun vender tilbage til. Hvordan rummer man alle eleverne. Hvordan sørger man for, at en familie, der sender to børn afsted i Erritsø, kan stole på, at det er den samme skole, uanset hvilken dør barnet vælger. »Når en familie sender to børn afsted på skolen, skal de kunne forvente samme kvalitet, uanset om barnet går på HTX eller bliver tømrer eller smed.«
Det er et af de tre spor, hun nævner, når hun bliver bedt om at sætte ord på sit lederskab. Det andet er økonomien, som er Lars Middelboes. Det tredje er det, der venter forude, og det er der, hun retter blikket fremad. »I 2030 ligger landkortet fast, og der skal vi kunne udbyde uddannelserne. Hvis vi er heldige, allerede i 2028. De næste to år bliver enorme.«
Reformen er noget, EUC Lillebælt skal forholde sig til, om de vil eller ej. Den kommer ned over hovedet på alle landets erhvervsskoler, og dens hastighed bliver bestemt af stemmer, der falder længere væk end Erritsø. Hun har selv været med til at tegne linjerne for den i arbejdsgruppen, og hun ser potentialet i den. Det, der bekymrer hende, er tempoet og kapaciteten, og hvor mange forandringer en skole kan absorbere på én gang, mens den stadig skal stå op om morgenen og undervise tusind elever. »Vi skal skåne os selv for at sætte for mange nye ting i gang, når så meget allerede kommer udefra.«
Det er direktøren som læhegn. Mellem reformbølgen og de cirka to hundrede medarbejdere, der hver dag møder ind på Teknikervej og holder skolen kørende. Og det er præcis dér, hun siger, at hendes vigtigste arbejde foregår. »Deres vigtigste opgave er at give eleverne en god uddannelse, og det kan de ikke, hvis de skal gå rundt og være urolige for, hvad fremtiden bringer.«
Det er ord, hun selv stadig er ved at finde rytmen i. Hun har siddet to en halv måned på posten. Hun er stadig direktør, mens hun selv er studerende, og kører frem og tilbage mellem Erritsø og Copenhagen Business School hver tredje uge. Hun har også sin egen agenda for det, der skal sættes i gang indefra. »Vi skal stå stærkere sammen fagligt. Vi skal have større faglig og intern fleksibilitet. Og vi skal fortsætte med at være agile, som vi altid har været.« Det er små forskydninger, der skal ske, mens reformen ruller udefra, og det er der, hun retter blikket indad.
»Påpasselig« er et sjældent ord fra en leder. Det dukker op hos hende et par gange, og det får sidste ord, da hun samler det hele: »At være påpasselig og loyal over for medarbejderne, det kommer jeg til at videreføre. En stærk økonomi og en stærk tilknytning og tillid mellem medarbejderne.«
SPORT. Fredericia FF, FIC, Erritsø og Bøgeskov har alle kunstgræsbaner, hvor banen er fyldt med små stykker gummigranulat lavet af brugte bildæk. Det skal de af med inden 17. oktober 2031, hvor et EU-forbud træder i kraft.
Det fremgår af en orientering, som Teknik- og Miljøudvalget får forelagt på sit møde mandag den 11. maj. Sagen blev tidligere behandlet i Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget den 9. april og taget til efterretning der.
Materialet hedder SBR gummigranulat og er lavet af urensede bildæk, der er skåret i små stykker. Det fyldes ned mellem græsstråene på banen for at give den bedre spilegenskaber og holdbarhed. Problemet er, at granulatet ofte ender uden for banen og er en af de største kilder til mikroplast i den danske natur. Derfor har EU besluttet at forbyde salg og brug af materialet fra efteråret 2031.
Eksisterende baner må fortsat bruges
De fire baner i Fredericia med gummigranulat skal ikke skiftes med det samme. De må fortsat bruges, driftes og vedligeholdes, indtil lageret af materialet er opbrugt. Men når banerne en dag skal fornyes, kan klubberne ikke længere bruge SBR gummi.
I stedet skal nye baner anlægges med alternativer som naturmaterialer i form af kork og sand, eller bygges helt uden et fyldmateriale, såkaldte non-infill baner.
I Fredericia har Taulov og KFUM allerede kunstgræsbaner med kork som fyldmateriale. Det er to og en halv bane ud af kommunens samlede seks og en halv kunstgræsbaner.
Kortere levetid og høj regning
For klubberne betyder skiftet ikke bare en udfordring i forhold til materialer, men også i forhold til økonomi og levetid.
En kunstgræsbane med gummigranulat har ifølge sagsfremstillingen en levetid på 10 til 15 år, afhængigt af om banen bruges til træning eller kamp, og om det er børn, unge eller voksne, der spiller. En bane med naturmateriale eller uden fyldmateriale har til sammenligning en forventet levetid på 8 til 10 år.
Prisen for at udskifte en bane varierer afhængigt af materiale, banens stand og den aktuelle markedspris. FIC indhentede i efteråret 2025 et overslag på at suge det eksisterende materiale op og erstatte det med renset gummi uden PFAS og tungmetaller. Overslaget lød på 1,2 millioner kroner, og det er uden eventuelle reparationer af selve banen.
Branchen arbejder ifølge sagsfremstillingen både i ind- og udland med at finde nye løsninger, herunder nye græstyper til baner uden fyldmateriale.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel uden kørekort og brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet.
På Skovvangen natten til fredag standsede politiet klokken 00.55 en personbil. Føreren, en 58-årig mand fra Kolding Kommune, viste sig ikke at have erhvervet kørekort og er sigtet for kørsel uden førerret. Få minutter senere, klokken 01.21, blev en anden personbil standset samme sted. Føreren, en 20-årig mand fra Fredericia Kommune, var påvirket af spiritus over det tilladte og er sigtet for spirituskørsel.
I løbet af indsatsen blev en række trafikanter sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon. Det drejer sig om ni bilister og tre cyklister. Derudover måtte politiet skride ind over for to personer, der kørte på løbehjul uden hjelm. Ved et fodgængerfelt ved Buen og Jernbanegade blev fem personer taget for at gå over for rødt lys, og en cyklist blev stoppet for at cykle over fodgængerfeltet.
Samme dag, torsdag klokken 17.45, måtte politiet også skride ind på Jens Holms Vej, hvor en 32-årig mand fra Kolding kørte på motorcykel i nordøstlig retning uden at have nogen hænder på styret. Han er sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
