KRIMI. En rutinemæssig standsning førte fredag aften til en anholdelse i Fredericia. Sydøstjyllands Politi standsede den 2. januar klokken 20.40 en personbil ved Søndermarksvej i krydset med Skovvejen. Her viste det sig, at føreren var påvirket af spiritus over det tilladte, og samtidig havde han ikke førerret til bilen.
Manden blev sigtet for begge forhold og anholdt med henblik på udtagelse af en blodprøve, som skal fastslå den endelige promille. Efterfølgende blev han løsladt. Der er tale om en 60-årig mand fra Fredericia.
»Blodprøven vil vise, hvad den endelige promille har været,« oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport lørdag den 3.1 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.
OPINION. ”Landspolitikeren” Karsten Byrgesen har en ”opinion” i Fredericia Avisen under overskriften: ”KRISTNE SKAL IKKE BØJE NAKKEN”, hvor det meget tydeligt fremgår, hvorledes hans syn på de tre monoteistiske religioner: Jødedom, Kristendom og Islam er. Antisemitisme skyldes udelukkende de islamiske indvandrere.
Øjensynligt forstår Karsten Byrgesen ikke, at han som ”dansk politiker” splitter i stedet for at samle, og desværre er han ikke den eneste landspolitiker, der skaber splid i samfundet, hvor vi kunne ønske, at vi alle stod sammen.
Mellemøstens patriarkat blev indført i Danmark tilbage i 800-tallet af Ansgar. Og nu er det blevet Danmarks grundlag i åndelig tænkning, men vi glemmer, at Kristendommen udspringer af Jødedommen, og igen udspringer Islam af Jødedommen og Kristendommen tilsammen, og i alle tre religioner er det faderfiguren, der er dominerende sammen med reduktion af kvindernes værdi. Kristendommen har mange forskellige afskygninger som eksempelvis: Pietismen, Indre Mission, Russisk- og Græsk Ortodoksi, Katolicismen plus mange andre inklusive uendelige forvrængninger i bl.a. USA og England.
Bland andet krigedes man op igennem Middelalderen om små ligegyldige formuleringer og tolkninger af Biblens Gl. Testamente og Nye Testamente, hvor man ligesom nu tolker Biblens ord efter hvad man nu synes er rigtigt. I Koranen er nogle formuleringer forstærket og andre gjort meget mere menneskelige. Alt i alt forsøger man at tolke de ”religiøse” ord, således at de passer ind i egen kultur, hvorved noget bliver bedre og andet meget værre.
I lille Danmark tolker man ligeledes efter forgodtbefindende (det gælder også universitetsuddannede teologer) afhængig af, hvor man føler, at man hører til.
Således har den monoteistiske (patriarkalske) religion skabt masser af splid igennem sikkert mere end 3.000 år.
Jøderne må ukritisk opføre sig som de vil i Mellemøsten, og Muslimerne har godt af at blive kanøflet (elsk din næste som dig selv)!
Nu bærer ”danske politikere” brænde til bålet i stedet for at fjerne bålet. Det gælder især såkaldte borgerlige politikere med særlig vægt på Dansk Folkeparti (løber efter MAGA), Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og nu politikere uden nogen egentlig portefølje.
Andelen af borgere på offentlig forsørgelse er steget svagt i Fredericia over de seneste ti år – trods national fremgang. Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen hænger udviklingen tæt sammen med boligmarkedet, flyttemønstre og et sejlivede ry, som kommunen nu forsøger at bryde med målrettede indsatser.
Danmark har historisk få borgere på offentlig forsørgelse. Alligevel viser nye tal, at udviklingen ikke er jævnt fordelt mellem landets kommuner. I Fredericia er andelen af borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse steget svagt over de seneste ti år – fra 22,7 til 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger mellem 16 og 66 år i dag modtager en form for offentlig ydelse.
Ifølge viceborgmester Susanne Eilersen er der ikke én enkel forklaring på udviklingen. Men boligmarkedet spiller en afgørende rolle.
»Noget af det handler helt klart om de billige boliger, vi har – især inde i Midtbyen. Når folk med færre penge mellem hænderne ser på, hvor de kan få en bolig, de også har råd til at betale, så er Fredericia en af de byer i Trekantområdet med flest billige lejeboliger,« siger hun.
Et ry, der hænger ved
Ud over boligpriserne peger Susanne Eilersen på et andet forhold, som er sværere at måle – men som ifølge hende har stor betydning.
»Fredericia har haft et ry for, at det er nemt at få overførselsindkomster her. Jeg håber, det kun er et ry, men sådan nogle rygter er svære at slippe af med,« siger hun.
Hun forklarer, at unge mennesker – særligt dem, der overvejer et år eller to på kontanthjælp – kan vælge bopæl ud fra, hvor de tror, det er lettest at få hjælp.
»Hvis man har den opfattelse, og samtidig kan få en billig bolig, så flytter man jo dertil. Det er et ry, vi skal af med, for vi har faktisk lavet mange indsatser for både at få unge i job og i uddannelse. Men det tager tid at ændre sådan noget.«
Indsatserne virker – men nye flytter til
Ifølge viceborgmesteren er det vigtigt at forstå, at den svage stigning ikke nødvendigvis betyder, at kommunen står stille.
»Jeg tror faktisk på, at vi lykkes med en del af indsatserne over for dem, der bor her i forvejen. Vi får mange i job, i fleksjob eller i uddannelse. Men hvis der så samtidig flytter tilsvarende nye borgere til hvert år, som står uden for arbejdsmarkedet, så falder andelen jo heller ikke,« siger Susanne Eilersen.
Hun beskriver udviklingen som en form for fødekæde, hvor fremskridt og tilflytning udligner hinanden.
»Derfor bliver det status quo. Det gør det svært at knække kurven nedad, men det betyder ikke, at vi skal give op. Tværtimod skal vi fortsætte – og skrue endnu mere op for de indsatser, vi allerede har sat i gang.«
Fokus på unge og kontanthjælp
Når hun bliver spurgt, hvor kommunen især skal sætte ind, er svaret klart.
»Der er stor forskel på former for offentlig forsørgelse. Er man på førtidspension eller seniorpension, er det noget andet. Men det er de unge og kontanthjælpen, vi først og fremmest skal have fokus på,« siger hun.
Ifølge Susanne Eilersen handler det ikke kun om arbejdsmarked, men om hele familiens situation.
»Job er utrolig vigtigt. Det giver bedre økonomi, men også bedre status og stabilitet i familien. Og det er helt afgørende, hvis vi skal bryde den negative spiral, hvor børn vokser op i fattigdom.«
Hun peger samtidig på, at den nye arbejdsmarkedsreform stiller nye krav til kommunerne.
»Det er blevet sværere at få både kontanthjælp og førtidspension. Det betyder, at vi som kommune får en endnu større opgave med at efteruddanne folk, få dem i uddannelse og videre i job.«
Målsætning: mod landsgennemsnittet
Landsgennemsnittet for andelen af offentligt forsørgede ligger i dag på 15,5 procent. Fredericia ligger markant over det niveau.
Når Susanne Eilersen bliver bedt om at sætte et politisk mål, tøver hun ikke.
»Jeg synes helt klart, at vi skal have en målsætning om at komme ned på landsgennemsnittet. Det er jo det naturlige pejlemærke,« siger hun.
Hun understreger dog, at vejen dertil ikke er enkel.
»Vi kan ikke bare trylle. Men det er den retning, vi skal arbejde efter – med fokus på dem, der reelt kan hjælpes videre i job og uddannelse.«
Dialog med udlejerne
Boligmarkedet vender tilbage som et centralt tema. For selvom kommunen ikke kan diktere private udlejere, mener Susanne Eilersen, at dialogen er afgørende.
»Vi skal have en løbende dialog om, hvordan boligerne kan blive renoveret og opgraderet, så de er tidssvarende. Der er stadig lejligheder i Midtbyen, som trænger til et løft,« siger hun.
Samtidig anerkender hun dilemmaet.
»Det er en balance. Vi skal have boliger, som folk har råd til at bo i, men vi skal også sikre en ordentlig standard. Den balance skal vi finde sammen med de private udlejere.«
Ifølge viceborgmesteren har kommunen allerede haft dialogen i flere år, og en del boliger er blevet renoveret.
»Der er rigtig mange lejligheder, der allerede er blevet moderniseret. Med det nye byråd håber jeg, at vi kan sætte endnu mere fart på den dialog, så endnu flere boliger i Midtbyen bliver tidssvarende.«
Et stort potentiale
Næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder i Fredericia står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det ser Susanne Eilersen ikke kun som en udfordring – men også som et potentiale.
»Der er et kæmpe potentiale. Både for kommunekassen og for velfærden, men først og fremmest for familierne selv,« siger hun.
Hun peger på, at selvom borgere på overførselsindkomst stadig bidrager til lokaløkonomien, er der store gevinster ved at få flere i ordinært job.
»Hvis vi kan hjælpe mor og far ud i arbejde, så bliver de mindre økonomisk pressede. Det giver mere overskud i familien og bedre forudsætninger for at håndtere udfordringer som børn i fattigdom, mistrivsel og skolevægring.«
For Susanne Eilersen hænger tingene tæt sammen.
»Det hele hænger sammen. Arbejde, økonomi, trivsel og børnenes fremtid. Hvis vi kan løfte familierne både socialt og økonomisk, så giver det en enorm gevinst for Fredericia Kommune.«
Hun erkender, at vejen er lang – men fastholder, at retningen er klar.
»Det er ikke nemt, og det sker ikke fra den ene dag til den anden. Men hvis vi vil ændre udviklingen, er vi nødt til at blive ved. Også selvom resultaterne først viser sig over tid.«
Billund Lufthavn og HT Transport investerer 80 millioner kroner i et nyt og markant anlæg til luftfragt og logistik. Byggeriet går i gang i foråret 2026 og skal styrke Billund Lufthavns position som et af Nordeuropas vigtigste knudepunkter for luftfragt – i en periode, hvor passagertrafikken har været under pres.
Det nye byggeri opføres i forlængelse af de eksisterende fragtbygninger i Billund Lufthavn og kommer til at rumme cross-docking-terminal, langgodshal, sikret lager og nye administrationsfaciliteter. Anlægget bliver samtidig fremtidig base for HT Transports aktiviteter i Billund.
»Vi har haft endnu et stærkt år for luftfragt med mængder på niveau med rekordåret 2024. De nye faciliteter understreger vores rolle som en af Nordeuropas vigtigste porte for luftfragt, og vi forventer, at de forstærker vores position yderligere i 2026,« siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.
Luftfragt på rekordniveau
Siden 2019 er fragtmængderne i Billund Lufthavn steget med godt 20 procent, og lufthavnen står nu for omkring 20 procent af Danmarks samlede luftfragt.
I december 2025 blev der fragtet 6.743 tons luftfragt, og for hele året landede tallet på 86.458 tons – tæt på rekordåret 2024, hvor knap 90.000 tons passerede gennem lufthavnen.
Med det nye byggeri bliver kapaciteten og effektiviteten i overgangen mellem lastbil og fly styrket markant. Anlægget etableres på et grundareal på 26.000 kvadratmeter og rummer blandt andet 54 lastbilramper i et cross-docking-setup, som sikrer ekstremt korte procestider mellem vejtransport og cargofly.
»Når fragten vokser, skal faciliteterne følge med. Det nye byggeri giver et bedre flow, kortere håndteringstid og en mere robust drift – til gavn for speditører, afskibere og hele værdikæden,« siger Jørgen Poulsen, bestyrelsesformand i HT Transport.
HT Transport er en familieejet logistikvirksomhed med rødder tilbage til 1973 og har hovedsæde i Billund.
Et markant anderledes år
Mens luftfragten har holdt et højt niveau, blev 2025 et markant anderledes år for passagertrafikken i Billund Lufthavn. Ryanair lukkede sin base i Billund og stoppede flyvningerne med udgangen af marts – blandt andet som følge af den nye danske passagerafgift.
»Vi stod til at miste omkring en tredjedel af vores samlede antal passagerer fordelt på 25 ruter, da Ryanair forlod os. Det skabte turbulens – ikke kun i lufthavnen, men i hele vores optageområde. Hoteller, turistattraktioner, erhvervsliv og rejsende fra nord, syd, øst og vest blev påvirket,« siger Jan Hessellund.
I hele 2025 rejste 3.058.981 passagerer gennem Billund Lufthavn, hvilket svarer til et fald på 22 procent sammenlignet med 2024.
Til gengæld voksede netværksselskaber som KLM, Lufthansa og Air France med 11 procent, mens øvrige selskaber – herunder Norwegian og Wizz Air – voksede med 34 procent. Flyene havde i gennemsnit en belægningsprocent lige under 80, og mere end hver tredje passager var erhvervsrejsende.
Forventninger til 2026
Billund Lufthavn går ind i 2026 med ambitionen om at genvinde en stor del af den tabte passagertrafik. Norwegian har allerede annonceret 10 nye ruter fra Billund med åbning i foråret 2026.
»Vi forventer at have hentet omkring 800.000 af de cirka 1,3 millioner tabte passagerer tilbage ved udgangen af 2026. Det vil give en vækst på mellem 5 og 10 procent sammenlignet med 2025,« siger Jan Hessellund.
Samtidig fortsætter investeringerne i luftfragt og logistik, hvor det nye byggeri bliver en central del af Billund Lufthavns Airport City-strategi. Strategien har fokus på at udvikle arealerne omkring lufthavnen, tiltrække virksomheder og skabe arbejdspladser.
Med kombinationen af stærk luftfragt, nye investeringer og udsigt til genopretning af passagertrafikken står Billund Lufthavn ved indgangen til 2026 med både robuste forretningsben og et klart blik rettet mod fremtiden.
Hvis regeringen vil hjælpe folk, så hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.
I sin nytårstale erkender Mette Frederiksen, at regeringen “ikke har gjort nok” ved de høje fødevarepriser. Løsningen? En ny fødevarecheck og mulig momslempelse på udvalgte varer. Det lyder omsorgsfuldt.
MEN, men, men: Problemet er bare, at vi har prøvet modellen før – og den daværende socialdemokratiske étpartiregering fejlede spektakulært. Varme check-politikken i 2022 kostede 147 mio. kr. i fejl og ramte helt forkert.
I 2022 indførte regeringen varmechecken: 6.000 kr. skattefrit, automatisk udbetalt til omkring 400.000 husstande. Ordningen byggede på BBR-data og indkomstoplysninger fra 2020. Resultatet var administrativt kaos og social skævhed. Kollegiebeboere, rockerborge mv. fik penge uden at være berettiget, fordi hele bygninger var registreret forkert. Husstande uden gasfyr modtog støtte, fordi registrene ikke var opdateret.
13.800 husstande med for høj indkomst fik alligevel checken på grund af beregningsfejl. Samlet set blev der ifølge efterfølgende opgørelser udbetalt omkring 147 millioner kroner forkert. Pengene kunne ikke kræves tilbage. Fejlene var statens. Tilliden røg.
Det er den lektie, regeringen burde have lært er: Særchecks, der baserer sig på hastelovgivning, rammer forkert, koster dyr administration og skaber vilkårlig ulighed. Det er politisk déjà vu.
Hvis regeringen reelt vil hjælpe dem med færrest penge, findes der en langt enklere og mere fair løsning: Hæv bundfradraget – eller sænk skatten permanent. Hjælpen kommer automatisk, hver måned, til alle – og især til dem, der har mindst. At foreslå mere af det samme efter varmecheck-fiaskoen, er enten politisk hukommelsestab – bevidst symbolpolitik fra Christiansborg eller politisk déjà vu af værste skuffe.
Jeg gentager: Hæv bundfradraget – ikke bureaukratiet.
Vintervejret holder fortsat sit greb om Danmark. Ifølge den seneste vejrudsigt, der gælder frem til søndag morgen og er udsendt lørdag klokken 07.45, er der udsigt til snebyger over store dele af landet – men også perioder med sol, særligt først på dagen i den sydvestlige del af landet.
Temperaturen ligger i dag mellem fem graders frost og frysepunktet. Mod sydvest ventes det tørt vejr i morgentimerne med nogen eller en del sol, men i løbet af eftermiddagen bliver det også her mere skyet med snebyger.
I aften og i nat bliver vejret letskyet til skyet med snebyger mange steder. Temperaturen falder til mellem én og otte graders frost, lokalt helt ned omkring ti graders frost. Vinden er svag til jævn fra nord og vest, men ved kysterne kan der stedvis forekomme frisk til hård vind.
Der er samtidig risiko for sne-, rim- og isglatte veje i hele landet.
Den kommende tid byder på egentligt vintervejr med isdøgn og snebyger. Fredag gjorde sneen sit indtog flere steder, især i Nordjylland og Nordsjælland. I Nordjylland er der indtil nu faldet mest sne, med fem til ti centimeter mange steder og lokalt op til omkring 15 centimeter.
Udviklingen fortsætter lørdag, hvor snebyger især rammer Nordjylland, Djursland og Sjælland. I den sydvestlige del af landet bliver der først på dagen mulighed for sol, men også her ventes mere skyet vejr og snebyger senere på dagen.
Sneen falder i bygeform, hvilket betyder, at der kan være store lokale forskelle. Nogle steder kan få betydelige mængder sne, mens andre stort set går fri. Lokalt kan der falde op mod 15 til 20 centimeter sne dér, hvor bygerne er kraftigst.
De fleste vil dog i løbet af weekenden opleve snebyger. For nogle giver det mulighed for vinterhygge med kælketure, snemandebygning og sneboldkampe. For trafikanter kan det samtidig betyde udfordringer, da der flere steder er risiko for sne- og isglatte veje.
Den kolde luft, som i øjeblikket strømmer ned over Danmark fra nord, betyder desuden lave temperaturer i nattetimerne. Mange steder ventes nattefrost på mellem fem og ti grader. Dagtemperaturen når kun op mellem fem graders frost og frysepunktet.
Dermed vil langt de fleste opleve såkaldte isdøgn, hvor temperaturen ikke kommer op på frysepunktet eller derover.
Bilister bør være ekstra opmærksomme i weekenden. Ifølge Vejdirektoratet er der risiko for glatte veje flere steder i landet fredag og i løbet af weekenden.
Temperaturen ventes at falde samtidig med, at der kan komme sne. Det kan give glatte vejbaner, og trafikanter opfordres derfor til at tilpasse hastigheden efter forholdene, holde god afstand og være særligt opmærksomme på udsatte strækninger.
Ifølge Vejdirektoratet gælder risikoen især:
skovstrækninger
lavtliggende områder
broer og vejstrækninger på og under broer
På Vejdirektoratets trafikkort fremgår der fredag formiddag meldinger om pletvis isglatte veje flere steder i landet. I blandt andet dele af Jylland og på Fyn meldes der om glat føre på udsatte strækninger, mens vejforholdene generelt kan ændre sig hurtigt i takt med temperaturfaldet.
Vejdirektoratet oplyser, at der saltes på statsvejene efter behov, mens kommunerne håndterer de kommunale vejnet. Bilister opfordres til løbende at holde sig orienteret om vej- og føreudsigter.
Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse. Men i Fredericia er andelen steget svagt over de seneste ti år. En ny analyse viser, at byen befinder sig midt i den geografiske skævhed, hvor især land- og yderkommuner oplever et stigende pres.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Alligevel dækker den positive nationale udvikling over markante forskelle fra kommune til kommune.
Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i andelen af offentligt forsørgede i alderen 16-66 år fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag 82.000 færre offentligt forsørgede end for ti år siden. Men udviklingen er langt fra ensartet. I hver tredje kommune er andelen steget – og Fredericia Kommune er blandt dem.
Svag stigning i Fredericia
I Fredericia var 22,7 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2015. I 2025 er andelen steget til 22,8 procent. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint over ti år.
Stigningen er relativt beskeden sammenlignet med flere andre kommuner, men placerer fortsat Fredericia i den gruppe af kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er højere end landsgennemsnittet.
Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent. Fredericia befinder sig dermed i midterfeltet, men tættere på de kommuner, der kæmper med et tungere forsørgelsesansvar.
Et tydeligt skel mellem land og by
Analysen peger på et klart geografisk mønster. Bykommuner som København, Odense og Aarhus har oplevet markante fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har set stigninger.
Fredericia placerer sig i et grænseland mellem de to grupper. Byen har oplevet vækst og erhvervsudvikling, men deler samtidig udfordringer med flere omkringliggende kommuner, hvor andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet fortsat er høj.
Udviklingen betyder, at kommuner som Fredericia står med en tungere opgave, når det gælder finansiering af velfærd. En højere andel borgere på offentlig forsørgelse betyder lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførselsindkomster.
Økonomisk pres på kommunen
Når flere borgere står uden for arbejdsmarkedet, bliver det vanskeligere at drive kommune. Udgifterne stiger, mens indtægterne falder. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.
Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket rammer hårdest i kommuner med mange borgere på overførselsindkomst.
For Fredericia betyder det, at selv små udsving i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for kommunens økonomiske råderum – særligt i en tid, hvor der også er pres på velfærdsområder som børn, ældre og sundhed.
Boligmarked og flyttemønstre
En del af forklaringen på udviklingen skal ifølge analysen findes i boligmarkedet. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere fra mindre byer og landkommuner mod de større byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det sværere for kommuner som Fredericia at løfte sig markant fra landsgennemsnittet.
Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er steget svagt i Fredericia, er sammensætningen af ydelser ændret markant.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.
Udviklingen afspejler et generelt stærkt arbejdsmarked, men også at en større gruppe borgere har komplekse udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
Et billede med to sider
At Danmark i dag har historisk få offentligt forsørgede, er i sig selv bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser samtidig, at fremgangen ikke er ligeligt fordelt. For Fredericia betyder det, at kommunen fortsat står med en relativt høj andel borgere på offentlig forsørgelse – og dermed en større opgave end mange bykommuner.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da er Fredericia – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – fanget i et spænd mellem national fremgang og lokale udfordringer.
Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse, men udviklingen dækker over markante geografiske forskelle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget i hver tredje kommune – især i landkommuner – mens de store byer har trukket det samlede niveau ned.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. I 2024 var 15,5 procent af de 16-64-årige på en offentlig ydelse. Det er kulminationen på en udvikling, hvor der over de seneste ti år er blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i Danmark.
Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle. I hver tredje kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget siden 2015. Udviklingen tegner et tydeligt skel mellem land og by, hvor især bykommuner har haft fremgang, mens mange landkommuner er blevet hårdere ramt.
Analysen peger på et paradoks: Selvom dansk økonomi har haft fremgang, og der samlet set er historisk få på offentlig forsørgelse, er presset vokset i en stor del af landet. Det har bidraget til at forstærke de geografiske forskelle, som har udviklet sig over det seneste årti.
Udviklingen er særlig tydelig i kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse. Her er andelen ofte steget yderligere. Lolland Kommune ligger øverst med 32,4 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2025, mens Gentofte Kommune ligger i bunden med 9,3 procent.
Den største stigning er sket i Lemvig Kommune, hvor andelen er vokset med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025. Også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger. Omvendt har flere bykommuner haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, herunder København, Odense og Brøndby.
Udviklingen har direkte betydning for kommunernes økonomi. Når en større del af befolkningen ikke er i arbejde, falder skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster stiger. Det gør det vanskeligere at drive kommune i områder med mange offentligt forsørgede, mens kommuner med høj beskæftigelse får et stærkere økonomisk udgangspunkt.
Det kommunale udligningssystem kompenserer kun delvist for forskellene. Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket forstærker presset i de kommuner, hvor andelen er høj.
Ifølge analysen hænger udviklingen også tæt sammen med boligmarkedet og flyttemønstre. De høje boligpriser i de større byer betyder, at mange på overførselsindkomst søger mod de kommuner, hvor det er billigere at bo. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne mod byerne, hvor jobmulighederne er flere.
Resultatet er en selvforstærkende udvikling, hvor kommuner med svagere økonomisk udgangspunkt får stadig større udfordringer med at finansiere velfærden, mens de stærke kommuner får endnu bedre vilkår.
Ser man på sammensætningen af ydelser, er billedet dog mere nuanceret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 16-64 år er faldet med omkring 69.000 siden 2015. Samtidig er antallet af personer på efterløn faldet med cirka 72.000.
Til gengæld er der kommet knap 36.000 flere personer i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt væk fra passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.
Den samlede udvikling afspejler både et stærkt arbejdsmarked, høj beskæftigelse og effekten af tidligere reformer, herunder udfasningen af efterlønnen.
At andelen af offentligt forsørgede i dag er historisk lav, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst fordi befolkningen samtidig er blevet ældre. En større del af de 16-64-årige befinder sig i den sene del af arbejdslivet, hvor risikoen for offentlig forsørgelse traditionelt er højere.
Samtidig peger analysen på, at udviklingen er skrøbelig. Når konjunkturerne vender, bliver det afgørende at fastholde de personer, der er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står mange kommuner med en tungere opgave end for ti år siden – selv i en tid, hvor Danmark som helhed har historisk få borgere på offentlig forsørgelse.
Midt i Fredericia, hvor byen både er hverdag og gennemgang, ligger Brød & Snaps som et bevidst modspil til tempoet udenfor. Her er der ikke lagt op til hurtige frokoster på gennemrejse, men til pauser, hvor samtalerne får lov at fylde, og hvor smørrebrødet er tænkt som rammen om noget større end selve måltidet.
Bag restauranten står Mogens Møller Føns og Peter Mejer Mortensen. Begge har en fortid i detailhandlen og et solidt kendskab til Fredericia, men fælles for dem er lysten til at skabe et sted, der handler om mennesker, oplevelser og fællesskab.
»Jeg har arbejdet i detailhandlen hele mit liv,« fortæller Mogens Møller Føns. »Men jeg har altid haft en drøm om at have en restaurant. Da muligheden opstod her, gav det mening. Jeg har også stået for oktoberfesten i Fredericia i ti år, så jeg har arbejdet meget med events og arrangementer. Det med at samle folk har altid været noget for mig.«
Hans erfaring med byliv og arrangementer har været med til at forme Brød & Snaps som et sted, hvor maden ikke står alene, men indgår i en større sammenhæng.
Peter Mejer Mortensen kommer fra samme verden, men har i dag sit arbejdsliv et andet sted. Det betyder også, at rollerne i restauranten er klart fordelt.
»Jeg kommer også fra detailhandlen. Jeg er udlært i MR, der lå her i Fredericia, og har været i en butik, der hed Niels Hage. Senere var jeg detailchef i Fredericia i seks år,« fortæller han. »I dag arbejder jeg med udvikling af idrætsfaciliteter, så Mogens er ham, man møder i dagligdagen hernede. Det er ham, der styrer butikken. Jeg er mere et indspark udefra.«
Hygge på smørrebrød
Når de skal forklare, hvad Brød & Snaps er, falder snakken hurtigt på et begreb, der går igen flere gange: hygge. Ikke som kliché, men som en bevidst ambition.
»Vi kalder det hygge på smørrebrød,« siger Peter Mejer Mortensen. »Det er et sted, hvor vi gerne vil fremme det gode smørrebrød til det, vi mener, er de rigtige priser. Folk skal have en rigtig god oplevelse herinde – både af maden og af stemningen.«
Brød & Snaps er en frokostrestaurant med fokus på det gode håndværk. Al mad bliver lavet fra bunden med friske råvarer, og det danske køkken danner fundamentet for menuen. Smørrebrødet er klassisk i sin form, men får et diskret twist, der løfter oplevelsen uden at fjerne det genkendelige.
»Vi elsker det danske køkken, og det er det, man kan smage her,« siger Mogens Møller Føns. »Men vi vil også gerne give det et lille løft. Ikke så det bliver fremmed, men så man kan mærke, at der er tænkt over detaljerne.«
Prisen har været et vigtigt parameter fra begyndelsen. Brød & Snaps skal ikke være et sted, man kun besøger ved særlige lejligheder.
»Det er vigtigt for os, at det er til priser, hvor alle kan være med,« siger Peter Mejer Mortensen. »Det skal være et sted, man har lyst til at bruge i hverdagen – ikke kun som en sjælden luksus.«
Fredericia på menukortet Det lokale spiller en central rolle i restaurantens identitet. Det ses ikke kun i placeringen i Gothersgade, men også i menukortets navne og referencer.
»Vi er begge fredericianere, og det betyder noget for os at kunne sætte et lokalt aftryk,« siger Peter Mejer Mortensen. »Man kan for eksempel få Landsoldatens kryddersild, og der er flere små nik til byens historie. Det er noget, vi er stolte af.«
Mogens Møller Føns bag baren hos Brød & Snaps i Gothersgade, hvor han til daglig tager imod gæsterne og sætter tonen for stedets rolige stemning og hyggelige atmosfære.
Ifølge Mogens Møller Føns skaber de lokale referencer ofte samtaler ved bordene.
»Vi kan høre, hvordan gæsterne sidder og snakker om navnene på kortet og om historien bag,« siger han. »Det sætter noget i gang, og det er lige præcis det, vi gerne vil.«
Det er også her, han oplever, at stemningen i restauranten for alvor opstår.
»Der er sådan en helt normal summen af glade mennesker og stemning. Det er ikke larmende, men levende. Det er faktisk det, jeg er mest glad for i hverdagen.«
Et sted man vender tilbage til Brød & Snaps har fra starten haft god opbakning, men ejerne er bevidste om, at et sted som dette ikke kan stå stille.
»Det er vigtigt for os, at vi videreudvikler menukortet,« siger Peter Mejer Mortensen. »Folk, der har været hernede én gang, skal også have lyst til at komme igen om tre måneder. Derfor kigger vi løbende på, hvad der skal justeres.«
Det arbejde sker ikke alene.
»Vi har et godt team hernede, som også bidrager med idéer,« siger han. »Så det skal både være sjovt og hyggeligt – og stadig hænge sammen med det, vi gerne vil være.«
Aldersmæssigt oplever Brød & Snaps i dag primært gæster over 45 år, men det bekymrer ikke ejerne.
»Vi ser mange forskellige aldersgrupper, men ja, det er ofte plus 45,« siger Peter Mejer Mortensen. »For os handler det mest om, at folk har det godt her. Så tror jeg også, at resten kommer over tid.«
I december har Brød & Snaps markeret sig med særlige julearrangementer. Her har ambitionen været at holde fast i det traditionelle – men med restaurantens egen signatur.
»Vi har haft julearrangementer, hvor vi både har taget det klassiske med og givet det et lille twist,« fortæller Peter Mejer Mortensen. »Det er ikke fordi, vi vil lave julen om, men vi vil gerne gøre den til vores egen.«
Det betyder, at gæsterne stadig finder de velkendte smage på kortet – bare i en let justeret udgave.
»Man kan stadig få marineret sild og det, der hører til,« siger han. »Men det har fået et strejf af jul.«
Opbakningen har været tydelig.
»Helt vildt. Det har været fantastisk, og det er vi meget taknemmelige for,« siger han.
Stemning frem for tempo Indretningen i Brød & Snaps er bevidst holdt i rolige og afslappende rammer. Her er der tænkt i nærvær frem for gennemstrømning.
»Vi vil gerne skabe et sted, hvor man har lyst til at blive siddende lidt længere,« siger Mogens Møller Føns. »Det handler ikke om at få folk hurtigt ind og ud, men om at give dem en god oplevelse.«
Den tilgang gennemsyrer både maden, rummet og betjeningen.
»Når folk går herfra og har haft en god snak, spist godt og følt sig velkomne, så har vi ramt det, vi gerne vil,« siger han.
Brød & Snaps er stadig et ungt sted i bybilledet, men retningen er klar. Med smørrebrødet som omdrejningspunkt, Fredericias historie som bagtæppe og hygge som grundtone vil restauranten skabe rammerne for mindeværdige frokostoplevelser.
»Vores ønske er at skabe rammerne for hyggelige oplevelser og stunder, man husker,« siger Peter Mejer Mortensen. »Hvis folk går herfra og tænker, at det var rart – så er vi kommet langt.«
Og netop det er ambitionen i Gothersgade: at Brød & Snaps ikke bare bliver et sted, man spiser, men et sted, man kommer igen – for maden, for stemningen og for følelsen af at være en del af noget lokalt og velkendt.
