Det er en søndag i maj, og Vejle Stadion er allerede fortabt. Det vil sige: rammerne er der, fanerne er der, hjemmeholdet er der, og det er sæsonens sidste hjemmekamp i 3F Superliga for vejlenserne. Men spørgsmålet om hvilken række Vejle Boldklub spiller i efter sommerferien, er for længst afgjort. Det samme spørgsmål er fortsat åbent for FC Fredericia, og det er den asymmetri, der gør den her kamp til, hvad den er.
Når dommer Mads-Kristoffer Kristoffersen sætter spillet i gang klokken 14.00, er det med en kendt tanke i baghovedet hos cheftræner Michael Hansen. Hans hold er nået til den næstsidste runde af deres første sæson nogensinde i 3F Superliga, og de står på en nedrykningsplads. Tre point op til Randers FC, fem op til Silkeborg IF, og to runder igen. Det er det regnestykke, holdet skal bære med sig på den korte tur op ad motorvejen.
Han sagde det selv efter 3-3 mod F.C. København sidst: »Vi har jo vist os en del offensivt«, men »det defensive, der lukker vi mange mål ind«. Der har været tre 2-2-kampe i træk forud for OB-nederlaget, og en 3-3 mod hovedstadsklubben. FC Fredericia har spillet med, men ikke vundet, og de afsluttende to kampe ligger nu med klar adresse: Vejle ude, Silkeborg hjemme.
Vejle Boldklub har ikke vundet en superligakamp under Claus Nørgaard i hele forårssæsonen. Det er et faktum, der gør deres position som vært i en kamp uden indsats for egen del en smule paradoksal. Lokalopgør har som bekendt deres egen mekanik. Vejlenserne har de seneste tre runder begået straffespark, og modstanderne har scoret på alle tre. Det er en detalje, der i en kamp som denne kan gå fra fodnote til afgørelse. Alle taler dog om, at lige denne kamp, der vil VB-spillerne gøre alt for at vinde.
De indbyrdes møder i denne sæson er endt to gange uafgjort og én gang med en fredericiansk sejr. På Monjasa Park i april blev det 2-2 i en kamp, hvor begge hold gik efter alt, og hvor Friday Etim udlignede til 2-2 i anden halvleg. Han har scoret i begge sæsonens kampe mod VB. Cheftræner Hansen siger om sin angriber: »Han har en kraft og en fart og en fylde, som kan gøre noget selv og skabe plads for de andre«.
Det er en sætning, der rummer både ros og en uudtalt forudsætning. For at FC Fredericia kan gøre noget selv om søndagen, skal Etim eller en af de andre offensive løse det, som de defensive hidtil ikke har kunnet kompensere for. Hansen siger om sin trup: »Spillerne køber ind. De køber også ind på hinanden«. Det er hans grundsætning gennem ti år som cheftræner i klubben, og den vejer i en kamp, hvor det handler om at finde det sidste, og hvor små forskydninger får stor betydning.
Vejle har på papiret intet at vinde og intet at tabe. I praksis spiller en allerede nedrykket klub sjældent uden stolthed, og slet ikke i et lokalopgør, hvor naboerne fra fæstningsbyen kæmper for at blive, hvor Vejle ikke længere er. Det er den slags kampe, hvor mentalt overskud kan vise sig at være den ene klubs primære fordel, og uforpligtethed den anden klubs.
Søndag eftermiddag i Nørreskoven afgøres det ikke endeligt om FC Fredericia overlever en sæson i 3F Superliga. Det afgøres en uge senere, hjemme mod Silkeborg IF. Men søndagens resultat sætter forudsætningen for den kamp.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede fredag aften ud til en brand i det fri i Fredericia, hvor flere fældede træer var gået op i flammer.
Meldingen kom ind klokken 18.20, og politiet kørte til stedet sammen med beredskabet for at få overblik over situationen. På stedet konstaterede betjentene, at der var tale om en række fældede træer, som var antændt under omstændigheder, der vækker mistanke.
Politiet formoder umiddelbart, at der er taget ild på træerne, og sagen efterforskes derfor nærmere. Vagtchef Jesper Knudsen oplyser, at der ikke er yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, men at sagen fortsat er under behandling.
Det er endnu uklart, hvem eller hvad der står bag antændelsen, og politiet er fortsat i gang med at klarlægge hændelsesforløbet.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 9.5 kl. 10.00 af vagtchef Jesper Knudsen.
KRIMI. Det knitrer i træet ved Nordre Ringvej ved Nyskov i Fredericia, ikke langt fra Silvan. En hæk og en stor stabel brænde, der har stået opmagasineret på stedet i flere år, står i flammer, og røgsøjlerne kan ses langt væk. Brandfolkene kæmper massivt mod meter høje flammer.
Denne artikel opdateres løbende.
Trekant Brand blev tilkaldt klokken 18.21 til, hvad der i meldingen kaldes en naturbrand. Men på stedet æder ilden sig vej gennem hæk og brændestabel, mens flammerne sender gnister op i den kølige aftenluft.
Politiet har afspærret området. Bilister, der nærmer sig Nordre Ringvej, må vende om eller standse på afstand. På de hjørner, hvor man kan se ind mod brandstedet, samler der sig folk.
Opdateret 20.10:
Vandtankvognene kører i pendulfart, og en gravko er kørt frem til brandstedet, hvor den flytter de mange store stykker træ. Brandfolkene er ved at have godt styr på indsatsen. I området høres næsten konstant udrykning, men det er kun de vandtankvogne, der kører frem og tilbage for at fylde op. Bilister opfordres til ikke at parkere på Fabriksvej.
Det er endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.
EVENTS. Der bliver kø ved baren hos Den Engelske lørdag eftermiddag, når Fredericia BeerWalk officielt åbner sin nye sæson med en fælleswalk gennem byen. Klokken 13 lyder startskuddet, og herfra kan deltagerne købe det officielle BeerWalk-glas og rutekort for 30 kroner og bevæge sig videre rundt til de øvrige deltagende steder. Smagsprøver koster op til 30 kroner pr. glas.
I år tæller listen over deltagende steder ti caféer, barer og spisesteder: Café MUMS, Café Mair’s, Den Engelske, Fredericia Brewpub, Sidesporet, Urbania Street Food, Manoa Madbar, Rådhuskroen, Molly Malone og Jays.
Selvom alle starter sammen ved Den Engelske, er der fri mulighed for selv at vælge tempo, rute og hvilke steder, man ønsker at besøge undervejs. Arrangørerne har udvidet konceptet i forhold til tidligere sæsoner med flere deltagende steder, og fælleswalken er et nyt initiativ, der skal markere sæsonstarten.
Det er sæsonens første BeerWalk, og der er ifølge arrangørerne planlagt flere af slagsen hen over sommeren.
POLITIK. Efter et kort møde på Marienborg fredag eftermiddag har Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, foreslået at afbryde de nuværende regeringsforhandlinger og lade Venstres formand, Troels Lund Poulsen, overtage som kongelig undersøger. Det skriver DR. Forhandlingerne under Mette Frederiksens ledelse har stået på i knap syv uger.
»Vi er nødt til at have et sporskifte, hvis der skal være fremdrift i det her,« siger Lars Løkke Rasmussen til DR.
Han udelukker ikke, at Mette Frederiksen alligevel kan ende som statsminister, men mener, at der er behov for at »ryste træet« for at komme videre. »Vi har forhandlet og forhandlet, og tingene har også flyttet sig. Men det er vores samlede vurdering, at der ikke kommer bukser ud af det her skind på den måde, vi gør det nu,« siger han til DR.
Forslaget er ifølge Lars Løkke Rasmussen at give Troels Lund Poulsen et par uger som kongelig undersøger. »Det, vi konkret foreslår, er at give det et par uger, så vi kan ryste op i det hele. Hvis ikke det lykkes, så er der en ny situation,« siger han.
Det er endnu uvist, hvordan Mette Frederiksen og de øvrige forhandlingsparter vil reagere på Moderaternes udspil.
UDDANNELSE. Solen stod skarpt over Vejle torsdag morgen, og det var en lille sejr i sig selv. Hver eneste gang Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har holdt arrangement i projektet CARE OUTSIDE, har vejret drillet. Ikke denne gang.
»En lille kuriositet er, at hver eneste gang vi har holdt arrangementer i det her projekt, har vi været udfordret af vejret. Det er vi ikke i dag, så det er også dejligt, at vi får lov til at vise haven og skolen i solskin,« var noget af det første, direktør Jacob Bro fik sagt, da AVISEN mødte ham mellem oplæggene.
Direktør Jacob Bro byder velkommen til midtvejskonferencen for CARE OUTSIDE på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens i Vejle. Foto: Henrik Bjerg.
Anledningen var midtvejskonferencen for det treårige udviklingsprojekt, som A.P. Møller Fonden i 2023 bevilgede 14,6 millioner kroner. Halvvejs inde i forløbet havde skolen samlet forskere, landskabsarkitekter, undervisere, kommunale ledere, plejecenterledere, interesseorganisationer og repræsentanter fra andre social- og sundhedsskoler i landet. De var kommet for at høre, om noget af det her holder. Om naturen, taghaven, skoven bag sygehuset, plejecentrets udenomsarealer, virkelig kan blive en integreret del af, hvordan man uddanner fremtidens social- og sundhedshjælpere og -assistenter, og hvordan man passer på dem, der har brug for det.
En have på en parkeringsplads
Udgangspunktet var beskedent og næsten lidt komisk. Skolen ligger midt i Vejle på en parkeringsplads, tre etager høj, med en tagterrasse som eneste udendørs åndehul. Det var herfra, ambitionen om at integrere natur i alle fag på sosu-uddannelserne skulle løftes, så modellen siden hen kunne skaleres til andre skoler i landet. »Det har været sjovt, men det har heller ikke været en lige vej,« sagde Jacob Bro om rejsen. »Både i det med at flytte undervisningen ud, med at etablere en have, og med at eleverne skal have en forståelse af, at man godt kan gå i skole under åben himmel.«
Salen var fyldt, da fagfolk fra hele landet samledes for at høre, hvor langt projektet er nået halvvejs i forløbet. Foto: Henrik Bjerg.
Velfærdshaven på taget står nu, kompetenceudviklingen af skolens undervisere er gennemført af forskergruppen Natur, Sundhed & Design ved Københavns Universitet, og de første hold elever er kommet i oplæring med grønne kompetencer. Praktikvejlederne ude på plejecentre og i kommunens velfærdsområde har fået et tilsvarende kompetenceløft, så de kan gribe eleverne, når de kommer ud. »Vi har som skole sagt, at vi tilbyder os ind i den overgang. Vi hjælper, fordi eleverne er gode på vidt forskellige måder, og de borgere, vi møder, har forskellige udfordringer,« forklarede projektleder Pernille Benzon.
Forsker Dorthe Varning Poulsen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet lagde fra land med et fagligt oplæg om naturens betydning for mental restitution, læring og trivsel. Foto: Henrik Bjerg.
Forskningen, praksis og propperne
Eftermiddagens paneldebat satte stemmer fra forskning, undervisning, plejecentre og kommunal velfærd om samme bord. Moderator var Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet og en af landets mest kendte stemmer i debatten om trivsel, mental sundhed og det moderne menneskes vilkår. Han havde tidligere på dagen holdt oplæg om trivsel og om, hvordan naturen kan spille ind her, og lagde ikke skjul på, at han selv var kommet for at blive klogere.
Professor Svend Brinkmann holdt oplæg om trivsel og om naturens mulige rolle i den. Han lagde ikke skjul på, at han selv var kommet for at blive klogere på området. Foto: Henrik Bjerg.
Her blev spørgsmålet om naturens betydning lagt frem fra forskningens side. Mange indikationer på, at det virker. Mindre viden om præcis hvordan. »Vi ved, at naturen har stor betydning for vores sundhed, fysisk, mentalt og socialt. Flere og flere forskningsresultater peger i retning af, at vi har et grundlæggende behov for at have en relation til naturen,« lød det fra panelet. »Men når vi taler om mekanismer, er der rigtig mange små elementer, vi ikke er klar over, hvordan fungerer.«
Eftermiddagens paneldebat satte stemmer fra forskning, undervisning, plejecentre og kommunal velfærd om samme bord. Svend Brinkmann var moderator. Foto: Henrik Bjerg.
Derfra flyttede samtalen sig fra forskning til virkelighed. Hvad skal der til, for at det her ikke bare bliver et projekt, men en fast del af hverdagen i plejen og på uddannelserne? Hvilke »propper« skal hives op, før modellen kan brede sig? »Nu hører vi forskningen. Det er en god idé, siger forskningen. Nu hører vi vores undervisere, de kan godt finde ud af det. Nu hører vi praksis, det kan de også. Men hvad er det så, at the end of the day, hvis der er noget, som skal forhindre det her,« opsummerede Pernille Benzon.
Eleverne er det stærkeste argument
For Jacob Bro er det vigtigste signal kommet fra skolens egne elever. Det er ikke fonden, det er ikke forskerne, og det er ikke kollegerne fra de andre skoler i landet, der bekræfter ham mest. »Den stærkeste facet i det, der bekræfter os, det er vores elevudsagn. At vores elever, de er vilde med det,« fortalte han.
I Velfærdshaven på taget af skolen er små skilte spredt mellem planterne med invitationer som »Se, insekter på smukke planter«. De skal lære eleverne at standse op og bruge sanserne, før de bringer naturen videre ud i plejen.
Pernille Benzon nikkede genkendende, da hun blev spurgt om, hvor projektet står. Eleverne efterspørger udeundervisning, underviserne begynder at tænke ud over det indlysende, og kreativiteten breder sig til fag, hvor man ikke umiddelbart ville forvente det. »Der var nogen, der eksperimenterede med at lave rengøringsmidler deroppe forleden, og nogle har lavet matematik deroppe. Det her med at have kreativiteten med i, hvad vi egentlig kan i de forskellige fag, det oplever vi nu, og det er skønt at se.«
En bredde, der bekræfter
Bredden i de fremmødte talte sit eget sprog. I krogene og under frokosten gik fagsnakken på tværs af kommuner, regioner og uddannelsesinstitutioner, og flere deltagere gav udtryk for, at de glædede sig til at komme hjem og fortælle om det. »En ting er, hvor mange der er, en anden er, hvor mange forskellige perspektiver der er. Både interesseorganisationer, forskning, firmaer, kommuner, andre social- og sundhedsskoler og andre uddannelsesinstitutioner. Den bredde i interessen giver et billede af, at vi nok har fat i noget, der er kommet for at blive,« bemærkede Jacob Bro.
CARE OUTSIDE-projektet er først færdigt i 2028. Indtil da venter naturmøde senere på måneden, præsentation på Folkemødet i juni, og det fortsatte arbejde med at finde ud af, hvordan en model fra en treetagers skole på en parkeringsplads i Vejle kan skaleres ud til hele landets sosu-uddannelser. »Vi er ret meget first mover i det, det er ikke lavet andre steder,« sagde Pernille Benzon. »Hvordan kan vi være med til at understøtte, at andre skoler også får lyst til at gøre det her?«
Det spørgsmål blev hængende i taghaven, da gæsterne gik. Solen holdt hele dagen.
Dansk fodbold har gennem mange år udviklet sig langt ud over kampene på banen. Moderne klubber arbejder i dag med branding, digitale samarbejder og kommercielle partnerskaber på et niveau, som tidligere primært var forbundet med de største internationale ligaer. I takt med at sportens økonomi og mediebillede ændrede sig, begyndte nye typer virksomheder også at finde vej ind i fodboldens univers. Blandt dem var online casinoer, som gradvist blev mere synlige gennem sponsorater, reklameflader og samarbejder omkring digitale platforme. I den forbindelse er det blevet tydeligt, at Betinia DK er et casino, som har fundet vej ind i sportens verden, i form af sponsorater. Udviklingen afspejler samtidig en bredere tendens, hvor digitale underholdningsplatforme søger tættere forbindelser til sportens store eksponering og loyale fanmiljøer.
Sponsorater har ændret karakter gennem årene
Tidligere var sponsorater i dansk fodbold ofte domineret af lokale virksomheder, banker og traditionelle detailkæder. I dag er markedet blevet langt mere digitalt, og mange samarbejdspartnere kommer fra brancher, som primært opererer online.
Det gælder også dele af casino DK markedet, hvor flere platforme med tiden er blevet synlige omkring dansk fodbold. Samarbejderne handler sjældent kun om logoer på stadioner eller spillertrøjer, men også om eksponering på sociale medier, digitale kampagner og tilstedeværelse på klubbernes egne platforme.
Fodboldklubber fungerer i stigende grad som mediehuse
Udviklingen hænger tæt sammen med, hvordan moderne fodboldklubber arbejder i dag. Klubbers hjemmesider, videoer og sociale medier fylder langt mere end tidligere og giver sponsorater en helt anden synlighed end før.
For virksomheder inden for casino DK universet betyder det adgang til store digitale fællesskaber med høj aktivitet omkring kampdage, transfers og nyheder. Samtidig bliver sponsoraterne en del af den samlede medieoplevelse omkring klubberne frem for blot traditionelle reklameplaceringer.
Den digitale udvikling ændrede sportens kommercielle landskab
Streaming, sociale medier og mobilteknologi har ændret måden, fans følger sport på. Mange ser i dag highlights, interviews og analyser direkte på telefonen, ofte få minutter efter kampenes afslutning.
Det har samtidig skabt nye muligheder for digitale samarbejdspartnere. Casino DK platforme er en del af den udvikling, fordi de opererer i samme online miljø som streamingtjenester, sportsapps og andre former for digital underholdning.
Eksponering handler ikke længere kun om stadioner
Tidligere var sponsorers synlighed tæt knyttet til stadionmiljøet og tv-transmissioner. I dag foregår en stor del af eksponeringen digitalt gennem videoer, podcasts, sociale medier og klubbernes egne indholdsplatforme.
Samtidig er interessen for lokale sportsnyheder vokset markant på digitale platforme, hvor fans følger alt fra ungdomshold til transferhistorier tættere end tidligere. Den udvikling har gjort online eksponering mere værdifuld for mange typer virksomheder, herunder aktører inden for online underholdning.
Samarbejderne afspejler en bredere digital udvikling
Mange af de virksomheder, der i dag samarbejder med sportsklubber, er født digitalt. De arbejder med apps, online platforme og digitale brugeroplevelser, hvilket gør deres markedsføring anderledes end traditionelle sponsorater fra tidligere årtier.
På casino DK markedet betyder det blandt andet, at synligheden omkring sport ofte sker gennem digitale kampagner og online indhold frem for klassiske reklamer alene. Udviklingen viser samtidig, hvordan moderne sport i stigende grad fungerer som en del af et større digitalt underholdningsunivers.
Dansk fodbold bevæger sig fortsat i en mere digital retning
Den teknologiske udvikling har ændret næsten alle dele af moderne fodbold, fra måden kampene produceres på til den måde, fans følger klubberne i hverdagen. Digitale platforme spiller en langt større rolle end tidligere, både sportsligt og kommercielt.
Online casinoer er kun én blandt flere typer virksomheder, der er blevet en del af det moderne fodboldmiljø. Samtidig understreger udviklingen, hvordan dansk fodbold gradvist er blevet tættere knyttet til den bredere digitale underholdningsbranche, hvor synlighed, online fællesskaber og medieplatforme fylder mere år for år.
SUNDHED. Fredericia Kommune oplyser fredag eftermiddag, at en borger på Hannerup Rehabiliteringscenter er konstateret smittet med Legionella. Det er endnu uvist, hvor smitten stammer fra, og kommunen er i gang med en smitteopsporing. Resultaterne af de vandprøver, der er udtaget på centret, ventes at foreligge i løbet af en uge.
Som en forebyggende indsats har rehabiliteringscentret midlertidigt begrænset brugen af brusebade i weekenden og tilbyder flaskevand til særligt udsatte borgere.
Legionella er en bakterie, der typisk smitter gennem små vanddråber fra varmt vand, oftest i forbindelse med varme brusebade. I sjældne tilfælde kan smitten ske ved fejlsynkning af vand. Sygdommen kan give symptomer som lungebetændelse, hoste og influenzalignende symptomer.
Bakterien er ifølge kommunens oplysninger særligt farlig for personer med kroniske lungesygdomme eller svækket immunforsvar. Ud af dem, der bliver smittet med Legionella, er det kun en mindre andel, der bliver syge. Bakterien smitter ikke mellem mennesker, og sygdommen kan behandles med antibiotika.
Fredericia Kommune oplyser, at der bliver informeret yderligere, når resultaterne af vandprøverne foreligger.
BUSINESS. I erhvervsområdet i Fredericia Nord, klods op ad Crossbridge Energys raffinaderi og Everfuels brintfabrik, har en ny aktør sat sig. Trinity Synergies har udviklet en teknologi, der kan nedbryde PFAS-holdigt og mineralsk affald og samtidig producere klimavenlig cement, og virksomheden er nu blevet partner i Triangle Energy Alliance, som har til huse på Vendersgade i Fredericia. Det samme er rådgivervirksomheden Ferm Rådgivning, der arbejder med forsyningsløsninger som teknisk vand, overskudsvarme og køling.
De to virksomheder er optaget i en helt ny medlemskategori for startups. Den åbner for, at mindre virksomheder, som vurderes at kunne spille en rolle i den grønne omstilling, kan blive en del af partnerskabet uden at skulle leve op til de samme krav som de øvrige medlemmer. Startup-partnere kan ikke stille op til bestyrelsen og har ikke stemmeret, og de er bundet et år ad gangen.
For Trinity Synergies er placeringen i Fredericia ikke tilfældig. »Vi har etableret vores virksomhed i erhvervsområdet i Fredericia Nord lige ved siden af Crossbridge Energy raffinaderiet og Everfuels brintfabrik. Sektorkobling hænger rigtig godt sammen med vores alternativ til traditionel cement, hvor vi også håndterer et samfundsproblem. Vi nedbryder PFAS, komposit, mineralsk affald og meget mere og producerer samtidigt klimavenlig cement. Det kræver både meget strøm og ilt og det afgiver meget overskudsvarme. Vi har meget at lære af hinanden for at lykkes med vores respektive ambitioner på tværs af sektorer,« siger Jesper Schmidt, direktør i Trinity Synergies.
Hos Ferm Rådgivning peger stifter og partner Patrick Durup Thomsen på, at virksomheden har specialiseret sig i de forsyningsløsninger, der binder sektorer sammen. »Ferm Rådgivning er sat i verden for at udvikle projekter, samarbejder og selskaber, der understøtter effektiv grøn omstilling. Især nye forsyningsselskaber og services som teknisk vand, overskudsvarme og køling, der indgår som centrale elementer i sektorkobling, kritisk forsyning til PtX og digital infrastruktur. Derfor ser vi et rigtig godt match med TEA-aktørernes ambitioner,« siger han.
Fra 17 til 32 partnere på fem år
Triangle Energy Alliance blev stiftet i april 2021 af fire kommuner og 13 kommercielle virksomheder og forsyningsselskaber, der så Trekantområdet som et oplagt sted at samle kræfterne om Power-to-X, CO2-fangst og sektorkobling. I dag tæller alliancen 32 partnere, og de seneste uger er Dansk Luftfart og Danmarks Tekniske Universitet kommet til, ligesom de to nye startups.
Ifølge bestyrelsesformand Anders Frandsen har de fem år vist, at den indledende entusiasme har skullet suppleres med vedholdende arbejde. »TEA startede da PtX-hypen var på sit højeste, og de senere år har vist, at det har været nødvendigt at supplere den indledende entusiasme med en hel del knofedt. Jeg er rigtig glad for, at TEA har formået at holde kadencen, for komplekse samfundsudfordringer tager tid. Men det er tydeligt efter 5 år, at TEA er blevet en velfungerende platform for fælles vidensdeling på strategisk prioriterede områder og har opnået rækkevidde i et nationalt perspektiv,« siger han.
Triangle Energy Alliance har nu fire medlemskategorier. Kommunale og kommercielle partnere har sidestillet økonomisk bidrag og beslutningsmandat, mens uddannelsesinstitutioner og startups udgør de to øvrige kategorier.
UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire kommuner Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart. Det viser tal, som Dansk Industri har indhentet fra samtlige kommuner.
I Middelfart er 30 elever i juniormesterlære, svarende til 4,7 procent af eleverne i 8. og 9. klasse. I Fredericia er det 25 elever, eller 3,1 procent. I Kolding 49 elever, 2,7 procent, og i Vejle 32 elever, 1,6 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet 2,6 procent.
På landsplan er 2.100 unge i juniormesterlære, og 86 procent af dem er i virksomhedspraktik, mens resten er i praktiske undervisningsforløb. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er ordningen mest udbredt i kommuner uden for de store byer, hvor flere elever har svært ved at bestå dansk og matematik.
»Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære,« siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.
Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at skifte op til to skoledage om ugen ud med praktik hos en lokal virksomhed eller et praktisk forløb på en erhvervsskole. Alle kommuner har pligt til at tilbyde ordningen.
