Der kom mere end aftensmad ud af komfuret i en lejlighed i Østergade i Vejle søndag eftermiddag. Klokken 16.01 fik Sydøstjyllands Politi melding om brand i en lejlighed i gaden, hvor madlavning havde udviklet en masse røg og givet sodskader i lejligheden.
Vejle Brandvæsen rykkede ud til adressen, og ifølge vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi kom ingen personer til skade.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.
En spiller fra Fredericia Kommune kan søndag vågne op som millionær. Ved lørdagens Lotto-trækning blev vedkommende udtrukket som en af de to vindere i Millionærchancen og kan dermed sætte 1.000.000 skattefrie kroner ind på kontoen.
Der er kommet en ny Lotto-millionær i Fredericia Kommune.
Ved lørdagens trækning den 15. august blev en spiller fra kommunen nemlig udtrukket som vinder af 1.000.000 kroner i Millionærchancen.
Den heldige spiller havde deltaget gennem et PLUS-abonnement.
Millionærchancen er den faste lodtrækning blandt alle ugens spillede Lotto-rækker, hvor to spillere hver lørdag vinder en million kroner – uanset hvor mange rigtige tal de har på deres kupon.
Den anden milliongevinst gik denne gang til en spiller fra København Ø, der havde spillet via mobilen.
Danske Spil har endnu ikke været i kontakt med vinderne.
»Det er en stor fornøjelse at dele gevinster ud til heldige danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Selvom det sker hver evig eneste uge, at vi deler både mindre og meget store beløb ud, så bliver det aldrig hverdag for os,« siger Malene Mølgaard, administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.
Mens Fredericia Kommune altså fik en ny millionær, landede aftenens største gevinst i Nordjylland.
Her ramte en spiller alle syv vindertal og vandt førstepræmien på otte millioner skattefrie kroner. Vinderen havde spillet via mobilen.
Lørdagens vindertal var:
6, 11, 16, 22, 30, 31 og 35.
Tillægstallet var 10.
Lotto har været trukket hver lørdag siden 7. oktober 1989. Millionærchancen betyder samtidig, at to spillere hver uge bliver udtrukket til at vinde en million kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Når Pakhusets Jubilæumsweekend løber af stablen i september, bliver der også plads til byens egne musiktalenter. Fredag den 11. september 2026 inviterer FredericiaLive til Lokalaften i Tøjhuset, hvor fire udvalgte bands fra Fredericia for første gang spiller på husets scene.
Aftenen giver publikum et indblik i den lyd, der til dagligt fylder byens øvelokaler, når bandsene spiller for venner, familie og resten af Fredericia.
Første navn på plakaten er Three Shitting Birds, der spiller kompromisløs punkrock med fræsende guitarer, buldrende bas og fandenivoldsk energi. Bandet blander klassisk punk med shed punkens rå frækhed i korte, intense sange, hvor humor og kaos går hånd i hånd.
Anderledes toner leverer LP-TV, som bevæger sig i krydsfeltet mellem folk, singer-songwriter og alternativ rock. Bandet henter inspiration hos kunstnere som Alanis Morissette, U2, Sheryl Crow, The Doors og Portishead og forener stærke melodier med personlige fortællinger og et organisk samspil mellem musikerne.
LIBER er et ungt band med fem medlemmer, der kender hinanden fra byens musikmiljø og den kreative skole og er sat sammen gennem bandcentralen. Gruppen spiller dansk pop og indie-rock med inspiration fra al den musik, medlemmerne selv lytter til.
Aftenens fjerde navn er Mr. Jakob, en trio fra Fredericia Gymnasium, der spiller organisk og upoleret guitarrock med masser af energi. Bandets lydunivers veksler mellem det følsomme og det rå, og der er altid plads til sjov undervejs.
FORSVARET. Der bliver mere liv og mere larm end normalt på vandet mellem Fredericia og Middelfart i næste uge. Fra mandag den 17. til onsdag den 19. august lægger Lillebælt nemlig vand til en del af Søværnets nationale flådeøvelse DANEX, og i de tre dage vil man fra kysten kunne se fregatter, mindre fartøjer, enheder fra marinehjemmeværnet og flyvende droner i aktion i bæltet.
Øvelsen, hvis navn står for Danish Exercise, begyndte formelt tirsdag den 11. august og strækker sig over små to uger i de danske farvande. Den har været gennemført i mange år, lå derefter stille i en periode og blev genoptaget for to år siden. Fremover er det planen, at den skal afvikles hvert år i august eller september.
Men hvorfor skal flåden overhovedet bruge tre dage i et af landets smalleste farvande? Svaret hænger over hovedet på enhver, der krydser bæltet i bil eller tog. I Lillebælt skal flåden øve det, der på militærsprog hedder beskyttelse af kritisk infrastruktur fra havet. På almindeligt dansk handler det om broerne. »Broerne er jo selvfølgelig det, vi betegner som kritisk infrastruktur. Så det, vi vil øve, er at passe på den kritiske infrastruktur, der er i området omkring Lillebælt,« fortæller flotilleadmiral Bo Overgaard, næstkommanderende i Søværnet, til AVISEN.
Bo Overgaard er en mand med erfaring i at holde styr på travle farvande. Så sent som i juni stod han i spidsen for den multinationale flådestyrke af overfladeskibe under den store NATO-øvelse BALTOPS i Østersøen, hvor omkring 20 krigsskibe og 6.000 soldater fra 15 lande trænede sammen. Nu er rammen mindre og farvandet hjemligt, men opgaven er i familie med den store. Det kunne lige så godt have været Storebælt eller Øresund, forklarer han, men i år faldt valget på Lillebælt som et godt sted at øve.
For borgerne på begge sider af bæltet bliver øvelsen først og fremmest noget, man kan følge med i fra land, og den kommer til at foregå i et fast døgnmønster. Aktiviteten er henlagt til de lyse timer fra midt på dagen, og over de tre dage afløser skibene hinanden i området. »Så trækker vi os lidt væk, og så er der nye skibe, der kommer ind og gentager øvelsesmomenter dagen efter. Det er sådan lidt cirkeltræning, kan man sige,« lyder det fra Bo Overgaard.
Hvad der præcis venter skibene i bæltet, kan han ikke afsløre, og det skyldes hensynet til øvelsen selv. I den første uge sejler enhederne efter et planlagt program, men i dagene i Lillebælt bliver de udsat for situationer, de ikke er forberedt på, og som kan udgøre en form for trussel mod infrastrukturen. Overraskelsen er med andre ord selve pointen. »De skibe, vi skal øve og træne dernede, ved ikke helt præcis, hvad der kommer til at foregå,« forklarer han.
Én ting vil flotilleadmiralen dog gerne løfte sløret for, og den hører til de mere kuriøse i flådens drejebog. Formentlig kommer skibene en af dagene til at få et simuleret oliespild at slås med, og det vil i givet fald ske med popcorn spredt ud på vandet. Popcorn er organisk materiale, der forsvinder af sig selv igen, og derfor egner det sig til at spille rollen som olie. »Det betyder i virkeligheden bare, at hvis borgerne i området ser popcorn, der flyder rundt, så er det faktisk en helt bevidst handling, hvor vi simulerer, at der er foregået et oliespild,« siger Bo Overgaard og tilføjer, at det nok ikke bliver ved en enkelt pose. »Det skal jo selvfølgelig kunne ses og observeres. Så der bliver nok en del popcorn,« bemærker han.
Popcorn til trods er der tale om en militærøvelse, og synet af gråmalede krigsskibe tæt på kysten kan vække spørgsmål i en tid, hvor sikkerhed fylder mere i danskernes bevidsthed end længe. Derfor lægger flotilleadmiralen vægt på at mane enhver bekymring i jorden, inden skibene viser sig i bæltet. »Det er meget, meget vigtigt, at vi informerer om, at det er en planlagt øvelse. Det er fuldstændig fredfyldt. Der er ingen fare,« understreger Bo Overgaard.
Borgerne i Fredericia og Middelfart er tværtimod velkomne til at gå ud og kigge på, når flåden arbejder. »Vi beder dog om, at man holder rimelig afstand og i øvrigt blot følger de anvisninger, der kommer fra myndighederne,« siger han og bemærker, at også politiet kan være til stede i området.
Hos Søværnet er der glæde over at kunne henlægge øvelsen til farvandet mellem Jylland og Fyn. »Vi er rigtig glade for, at vi kan få lov til at benytte området dernede. Det er selvfølgelig altid rart at vide, at det sker med opbakning fra borgerne og kommunerne,« slutter Bo Overgaard.
Mathias Madsen havde meget at glæde sig over efter Fredericia HK’s 36-32-sejr over Ribe-Esbjerg HH. FHK-cheftræneren fremhævede både kvaliteten over 60 minutter, Torbjørn Bergerud og Adam Ljungqvist, og især udviklingen i antallet af tekniske fejl gennem kampen.
Mathias Madsen havde fået flere af de svar, han søgte, da Fredericia HK lørdag eftermiddag slog Ribe-Esbjerg HH 36-32 i Middelfart Sparekasse ARENA.
17-17 stod der ved pausen, men efter sidebyttet fik FHK bedre fat og endte med at trække sejren hjem med fire mål.
Resultatet var ikke det vigtigste for cheftræneren. Det var præstationen. Og den var han godt tilfreds med.
»Jeg er meget godt tilfreds. Ribe er et godt håndboldhold, og Marc Uhd har fået en rigtig stærk trup. Jeg synes, at kvaliteten over en hel håndboldkamp var rigtig, rigtig god,« siger Mathias Madsen.
Der var dog også perioder, der gav FHK-træneren noget at arbejde videre med. Det gjaldt især kampens første kvarter, hvor Fredericia lavede for mange tekniske fejl.
»Vi laver for mange tekniske fejl de første 15 minutter. Det er noget af det, vi arbejder rigtig meget med. Men i de sidste 45 minutter laver vi vel fem eller seks fejl, og det er rigtig godt, for så kommer vi hjem og står i vores forsvar. Jeg synes, at der er rigtig mange gode præstationer,« siger han.
Bolden skal passes på
At der er tale om en træningskamp, er ikke en forklaring, Mathias Madsen vil bruge til at acceptere for mange boldtab.
FHK nærmer sig de kampe, hvor resultatet for alvor tæller, og derfor skal kvaliteten omkring bolden allerede nu være høj.
»Det er så nemt bare at sige, at vi godt kan lave fejl, fordi nu er vi her. Men vi er faktisk et sted, hvor vi skal spille en vigtig kamp om otte dage. Der kan vi ikke bare pisse bolden væk,« siger Mathias Madsen.
Netop evnen til at passe på bolden bliver ifølge cheftræneren et gennemgående tema.
»Det bliver i løbet af sæsonen fuldstændig et tema, hvem det er, der passer bedst på bolden. Det er noget af det, der fylder i min stil som træner,« siger han.
Derfor var det også et klart fremskridt, at FHK efter den fejlprægede begyndelse fik langt bedre kontrol over spillet.
Ljungqvist greb muligheden
Træningskampene giver samtidig Mathias Madsen mulighed for at fordele spilletiden bredere, end han normalt vil gøre i betydende kampe. Det skete også mod Ribe-Esbjerg.
»For det første er det en træningskamp, så vi spiller også bredere, end vi normalt gør. Men en bredde som den her gør jo også, at det viser nogle spillere,« siger FHK-chefen.
En af dem var Adam Ljungqvist. Han kom på banen og satte et tydeligt aftryk på kampen med fire scoringer og en præstation, der blev bemærket af cheftræneren.
»Jeg synes, at Adam går ind og virkelig spiller en rigtig, rigtig fin kamp. Han er jo en af dem, som kæmper for at komme ind i startsyveren, og det gjorde han virkelig, virkelig fint i dag,« siger Mathias Madsen.
For Ljungqvist var det dermed en af de kampe, hvor minutterne også kunne bruges til at sende et signal i konkurrencen om pladserne.
Bergerud begynder at finde forsvaret
Også i den anden ende af banen var der noget, Mathias Madsen hæftede sig ved.
Torbjørn Bergerud leverede flere stærke redninger og stod en god kamp bag FHK-forsvaret.
»Der er jo ikke nogen tvivl om, at Bergerud er klart førstevalg. Og så er det op til de andre at kæmpe om pladsen efter ham. Jeg er virkelig glad for at se Bergerud i dag, for jeg synes, at han leverer en rigtig god kamp. Han begynder at spille sammen med forsvaret nu, og det tager også bare tid,« siger Mathias Madsen.
Netop samspillet mellem målmand og forsvar er et af de områder, der skal falde mere og mere på plads frem mod sæsonstarten.
Mod Ribe-Esbjerg var der flere perioder, hvor det fungerede.
Ribe kom tilbage – FHK svarede igen
Efter pausen fik Fredericia HK skabt sig et forspring, og i en periode så hjemmeholdet ud til at have godt styr på kampen.
Men Ribe-Esbjerg kom tilbage. Gæsterne fik momentum, og ved 27-27 var kampen helt lige igen. Her tog Mathias Madsen timeout.
»Ribe er et rigtig godt håndboldhold. Sådan er håndboldkampe. Der er voldsomt flow i det, og så er det som træner vigtigt måske lige at tage gassen ud og få rettet nogle små ting,« siger han.
Denne gang virkede indgrebet.
FHK fik igen bedre greb om kampen og trak fra i afslutningen.
»Nogle gange lykkes det, og andre gange lykkes det ikke. I dag var det en af de gange, hvor det lykkedes,« siger Mathias Madsen.
Kasper Palmar blev vigtig i slutfasen, mens blandt andre Malthe Bull og Malthe Hejsel også kom på tavlen.
Til sidst kunne FHK lukke kampen ved 36-32.
For Mathias Madsen var der dermed både detaljer at rette på og en række positive svar at tage med videre.
De tekniske fejl i begyndelsen skal ned. Bolden skal behandles bedre. Men kvaliteten steg gennem kampen, flere spillere meldte sig til konkurrencen om pladserne, og cheftræneren så en præstation, der gav grund til tilfredshed.
»Jeg synes, at der er rigtig mange gode præstationer,« lød konklusionen.
Fredericia HK – Ribe-Esbjerg HH 36-32 (17-17)
Træningskamp · Middelfart Sparekasse ARENA · lørdag den 15. august 2026
Der var tekniske fejl hos begge hold, men også mange lyspunkter, da Fredericia HK slog Ribe-Esbjerg HH 36-32 i Middelfart Sparekasse ARENA. FHK spillede bredt, fik mange spillere i aktion og viste, at cheftræner Mathias Madsen har fået flere muligheder at arbejde med.
Det var en træningskamp, hvor resultatet langt fra var det eneste interessante. Både Fredericia HK og Ribe-Esbjerg HH havde perioder med for mange tekniske fejl og upræcise afleveringer, men der var samtidig flere gode sekvenser fra begge hold.
For FHK var især bredden værd at bemærke. Mathias Madsen skiftede flittigt og fik mange spillere i spil. Det gav ikke nødvendigvis maksimal kontinuitet gennem samtlige 60 minutter, men det viste samtidig en trup, hvor cheftræneren har flere forskellige løsninger at vælge imellem.
Ribe-Esbjerg kom bedst fra start og scorede kampens første mål ved Jerry Tollbring, men FHK fik hurtigt svaret igen. Morten Jørgensen var sikker i indledningen, da FHK satte de første mål ind på straffekast, men også Mads Kjeldgaard og Anders Kragh Martinusen kom på tavlen.
I den anden ende leverede Torbjørn Bergerud flere stærke redninger og var med til at holde FHK godt inde i kampen. Efter godt 17 minutter tog Mathias Madsen timeout. Der var kommet for mange tekniske fejl i det fredericianske angrebsspil, og cheftræneren ville have mere kvalitet og fart ind i spillet. Det gav effekt, men det var tydeligt, at FHK var oppe imod et godt udehold.
Kort efter spillede FHK sig flot igennem med god fart i bolden, inden Kasper Young afsluttede angrebet med en scoring. Ingen af holdene formåede dog for alvor at skabe afstand i første halvleg.
Ribe-Esbjerg havde blandt andre Jerry Tollbring, Karl Wallinius og Casper Käll som offensive trusler, og ved pausen stod der 17-17. Det var et meget retvisende billede af en første halvleg, hvor begge hold havde gode perioder, men også lavede flere fejl end ønsket.
Efter pausen begyndte FHK at sætte sig mere på kampen. Anders Kragh Martinusen leverede en stærk og rutineret indsats og fandt både afslutninger og gode løsninger i angrebsspillet. Kasper Young bidrog også med vigtige scoringer, og FHK fik skabt et mindre forspring. Da Young scorede til 20-18 direkte på frikast, fulgte stor jubel i hallen, og Ribe-Esbjerg tog timeout. I denne del af kampen havde FHK godt greb om opgøret.
Adam Ljungqvist kom mere med, og flere forskellige spillere bød ind offensivt. FHK mistede imidlertid noget af grebet midt i anden halvleg. En række fejl gav Ribe-Esbjerg mulighed for at komme tilbage, og gæsterne udlignede til 27-27.
Mathias Madsen tog timeout, og derefter fandt FHK igen bedre løsninger. Kasper Palmar blev vigtig i denne fase. Han tog ansvar og scorede flere gange, også i situationer hvor FHK var presset i angrebsspillet. Samtidig kom flere spillere fra den brede rotation på banen.
Malthe Bull scorede på straffe og på kontra, Malthe Hejsel kom på tavlen flere gange, han var tilbage, som speakeren sagde i højttalerne, og FHK fortsatte med at fordele minutter og ansvar på mange spillere. Mod slutningen trak Fredericia igen fra.
FHK holdt fast og kunne til sidst tage en sejr på 36-32.
Langt mere interessant var de muligheder, kampen viste. Der er fortsat tekniske fejl, som Mathias Madsen og hans stab skal arbejde med med otte dage til en vigtig pokalkamp mod Odder, og FHK havde også perioder, hvor angrebsspillet mistede rytmen. Det samme gjaldt Ribe-Esbjerg. Men der var også mange positive svar.
Bergerud leverede stærke redninger. Martinusen spillede en god kamp. Palmar tog ansvar, da Ribe-Esbjerg kom tilbage, og Moberg, Martinusen, Ljungqvist, og Hejsel var blandt de mange spillere, der bød ind. Da Bergerud skulle have pause kom den unge Magnus Siim ind, også han leverede flotte redninger.
Det understregede først og fremmest én ting: Mathias Madsen har mange spillere og mange forskellige løsninger i sin værktøjskasse. Mod Ribe-Esbjerg blev en stor del af dem prøvet af.
Fredericia HK – Ribe-Esbjerg HH 36-32 (17-17)
Hvem er egentlig menneskene bag AVISEN? Hvordan bliver historierne til? Og hvad er det nye AVISEN Premium og Historieklubben? Fredag den 28. august åbner AVISEN dørene på STATIONEN i Fredericia og inviterer læsere, erhvervsliv og nysgerrige indenfor.
Normalt er det skribenterne og redaktørerne fra AVISEN, der bevæger sig ud i byen. De møder mennesker, stiller spørgsmål, fotograferer, optager og forsøger hver dag at fortælle nogle af de historier, der præger Syddanmark.
Fredag den 28. august går trafikken også den anden vej.
Fra klokken 13 til 16 er der åbent hus på STATIONEN i Norgesgade 48, hvor AVISEN holder til. Her kan alle interesserede kigge indenfor, møde redaktionen og få et indblik i arbejdet bag artiklerne.
Arrangementet er gratis og åbent for alle. Der bliver ikke tale om et stort, formelt program med lange taler. Tanken er først og fremmest at åbne huset og give mulighed for samtalen.
Gæsterne kan møde journalisterne, høre om arbejdet bag kulisserne og tage en snak om både journalistik, byen og de historier, AVISEN beskæftiger sig med.
Samtidig bruger AVISEN eftermiddagen til at præsentere nogle af de nye initiativer, der bliver sat i gang i den kommende tid.
Et af dem er AVISEN Premium.
Premium er et nyt medlemskab, der blandt andet giver adgang til AVISENs premium-artikler, invitationer til arrangementer og en række fordele hos udvalgte samarbejdspartnere. Med medlemskabet ønsker AVISEN samtidig at skabe en tættere forbindelse mellem avisen og de læsere, der aktivt ønsker at støtte den lokale, uafhængige journalistik.
En anden nyhed bliver AVISENs nye Historieklub, som starter allerede i september.
Her bliver STATIONEN udgangspunkt for det, AVISEN kalder Historieekspressen.
Én gang om måneden tager klubben fat på en ny destination i historien. Det kan være alt fra oldtidens Rom og vikingerne til verdenskrigene og Fredericias egen fæstningshistorie. Ambitionen er at skabe et fysisk mødested for historieinteresserede, hvor mennesker kan mødes om både den store verdenshistorie og de fortællinger, der findes lige uden for døren.
Historieklubben bliver forbeholdt Premium-medlemmer, og der vil være et begrænset antal pladser til de enkelte arrangementer.
Ved åbent hus bliver det muligt at høre mere om både klubben, de kommende arrangementer og tankerne bag initiativet.
Man behøver hverken være abonnent, medlem eller samarbejdspartner for at deltage i åbent hus fredag den 28. august. Dørene er åbne fra klokken 13 til 16, og undervejs serveres der lidt at drikke og snacks.
Det er gratis at deltage, men tilmelding skal ske via arrangementssiden på ddm.as/aabenthus/.
Fredag den 28. august 2026 kl. 13.00-16.00
STATIONEN
Norgesgade 48
7000 Fredericia
Gratis adgang – tilmelding via ddm.as/aabenthus/
Det er første gang, Venstres byrådsgruppe holder sommergruppemøde efter magtskiftet i Fredericia. Hele dagen er sat af, og denne gang foregår det på borgmesterkontoret, hvor Peder Tind siden årsskiftet har haft sin daglige gang.
Seks måneder efter valget er det derfor også et andet Venstre, der sidder omkring bordet, end det parti, der gik ind i valgkampen. Borgmesterposten er deres. Seks mandater i byrådet er deres. Flere formands- og næstformandsposter er deres. Og med det følger et ansvar, som gruppen selv vender tilbage til flere gange i løbet af samtalen.
Venstre er blevet borgmesterparti. Det forpligter.
Hele byrådsgruppen er samlet til sommergruppemødet: borgmester Peder Tind, Pernelle Jensen, Niels Martin Vind, Louis Lindholm, Kenny Bruun Olsen og Lasse Hildingberg. Også formanden for Venstre i Fredericia, Søren Schou, deltager sammen med Martin Ditlevsen, der er førstesuppleant til byrådet.
Dagen er dedikeret til at se både bagud og fremad. Hvad har de første måneder bragt? Hvad fungerer? Hvor er der fortsat et stykke vej? Og hvordan skal partiet bruge den position, vælgerne gav det ved valget? En ting vender tilbage hos flere af deltagerne: samarbejdet.
Det gælder både internt i Venstre og på tværs af byrådet, hvor flere nye medlemmer efter valget skulle finde deres plads i det kommunalpolitiske arbejde. Det er en del af status, som Louis Lindholm lægger vægt på. De nye medlemmer har skullet lære både udvalg, sagsgange, økonomi og den kommunale maskine at kende, og her har man ifølge ham hjulpet hinanden på tværs af partier.
Det handler ikke alene om at få sine egne folk godt ind i arbejdet. Også nye medlemmer fra andre partier er blevet hjulpet undervejs. For Venstre er det en del af den rolle, partiet mener følger med borgmesterposten. Når man sidder med det øverste politiske ansvar, er opgaven ikke kun at sikre egne positioner, men også at få byrådet til at fungere.
Den oplevelse går igen hos Niels Martin Vind.
Han sidder blandt andet med områder som kultur, turisme, idræt og bosætning og oplever, at der i udvalgene er en større vilje til at arbejde på tværs af partierne. Også i Teknik- og Miljøudvalget ser han en samarbejdsform, hvor politikerne i højere grad forsøger at finde fælles løsninger.
»Folk ved godt, at det er vigtigt, at vi også tænker udvikling og ikke kun tænker på, hvor vi skal skære,« siger han. Netop udvikling fylder meget, da samtalen bevæger sig over på bosætning og erhverv.
Niels Martin Vind taler om Fredericias muligheder for at tiltrække flere borgere og om Business Fredericias rolle i en kommune, der gerne vil vokse. For Venstre handler bosætning ikke alene om at have boliger til rådighed, men om at skabe en by og en kommune, som mennesker aktivt vælger til.
Det perspektiv tager Peder Tind videre. Han peger blandt andet på PostNord Danmark Rundt, samarbejdet med DTU, den grønne omstilling og Fredericias voksende rolle som garnisonsby. Hver for sig er det forskellige historier, men borgmesteren ser dem som dele af den samme udvikling.
»Alt det tilsammen er jo med til at fortælle en historie om, at Fredericia er i vækst, og at der er så mange gode historier,« siger Peder Tind.
Han er optimistisk på kommunens vegne og ser også den politiske ro som en del af den fortælling. En kommune, der vil tiltrække virksomheder og nye borgere, skal ikke alene have projekter og arbejdspladser. Den skal også fungere politisk. På borgmesterkontoret er der bred enighed om, at tonen har ændret sig.
Men det er ikke det samme som, at alle problemer er løst. Pernelle Jensen bruger en betydelig del af samtalen på folkeskolen, som hun har fået et centralt politisk ansvar for. Her er der ikke én enkelt beslutning, som efter seks måneder kan stilles frem som facit. Arbejdet handler i højere grad om at skabe en retning og om at få skoleområdet til at hænge sammen fagligt, økonomisk og politisk.
Folkeskolen er samtidig et område, hvor resultater sjældent kommer hurtigt. Det kræver arbejde med både skoler, medarbejdere, forældre og administration, og Pernelle Jensen beskriver et område, hvor meget fortsat er undervejs. Ambitionen er ikke alene at tale om skolen som en kommunal udgiftspost, men om kvalitet, udvikling og de rammer, børnene møder i deres hverdag.
Det er også her, en af sommergruppemødets tilbagevendende problemstillinger viser sig.
Hvordan bedømmer man et parti efter seks måneder, når en stor del af det politiske arbejde endnu befinder sig i processer, udvalg og forberedelser?
Vi udfordrer undervejs gruppen på synligheden. For arbejdet kan være nok så omfattende inde på rådhuset, men hvis borgerne ikke kan se eller mærke det, er det vanskeligt at give karakter for det. Den kritik bliver ikke afvist.
Der bliver også plads til selvironi omkring karaktergivningen. Topkarakteren er ikke hjemme, og det er gruppen selv klar over. På den anden side mener Venstre, at der er skabt et fundament, som var nødvendigt, før de større politiske resultater kan komme.
Lasse Hildingberg peger her på et andet område, som ikke nødvendigvis kan måles i kroner eller anlægsprojekter: borgerdialogen.
Som formand for Borgerdialogudvalget taler han om behovet for at mindske afstanden mellem rådhuset og borgerne. Dialogen skal ikke først begynde, når en beslutning er truffet, eller når utilfredsheden er vokset sig stor. Den skal ind tidligere. For Hildingberg handler det også om demokrati.
Borgerne skal kunne opleve, at der er adgang til politikerne, at deres input bliver taget alvorligt, og at politik ikke alene foregår i udvalgslokalerne og byrådssalen. Det kræver mere end informationsmøder og høringssvar. Det kræver en politisk kultur, hvor dialogen bliver en del af selve beslutningsprocessen.
Det passer ind i Venstres egen fortælling om den første tid med magten: mere samarbejde, mere respekt og mindre politisk krig. Men den fortælling får snart en vanskeligere prøve. Kommunens økonomi betyder, at det nye byråd skal træffe beslutninger, hvor god tone ikke i sig selv løser problemerne. Når budgettet skal lægges, skal der prioriteres.
Her vil Peder Tind ikke på forhånd frede bestemte områder. »På forhånd er det svært at frede noget,« siger borgmesteren.
Han understreger samtidig, at Venstre vil respektere den høringsproces, der går forud for de politiske forhandlinger. Partiet ønsker derfor ikke at begynde at love enkelte områder friholdelse, mens borgere, medarbejdere og organisationer fortsat har mulighed for at komme med deres input. Først derefter begynder de egentlige politiske forhandlinger. Det er også her, rollen som borgmesterparti for alvor bliver testet.
For det er forholdsvis enkelt at være enige om, at samarbejdet skal være bedre, at folkeskolen skal udvikles, at flere borgere skal flytte til Fredericia, og at dialogen med borgerne skal styrkes. Det bliver vanskeligere, når økonomiske hensyn støder sammen med politiske ambitioner, og nogle områder må vælges til på bekostning af andre.
Venstre kan efter seks måneder pege på, at noget er ændret. Der er kommet en anden politisk ro på Fredericia Rådhus. Gruppen oplever et bedre samarbejde i udvalgene, nye politikere er kommet ind i arbejdet, og partiet har taget borgmesterrollen på sig med den forpligtelse, der følger med.
Men sommergruppemødet på borgmesterkontoret finder også sted på et tidspunkt, hvor den næste fase allerede er begyndt. Nu skal folkeskolens ambitioner omsættes. Bosætningen skal kunne måles. Borgerdialogen skal kunne mærkes. Kommunens økonomi skal håndteres. Og Venstres medlemmer skal i stadig højere grad kunne vise, hvad det konkret betyder, at netop deres parti sidder med borgmesterposten.
De første seks måneder har i høj grad handlet om at få den nye politiske virkelighed til at fungere. De næste kommer til at handle om, hvad Venstre gør med den.
Fredericia Håndboldklub finpudser formen frem mod den nye sæson, når holdet lørdag eftermiddag møder Ribe-Esbjerg HH i en træningskamp i Middelfart Sparekasse ARENA. AVISEN følger kampen live fra klokken 13.00.
Følg kampen live — FHK – REH
POLITIK. »Jeg synes, det er et rigtig svært spørgsmål.« Sådan lyder de første ord fra Linda Johnsen, når talen falder på en tredje forbindelse over Lillebælt. SF’s byrådsmedlem i Middelfart, formand for Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget og medlem af Økonomiudvalget, minder samtidig om, at nationale trafikforbindelser ikke er det, en kommunalpolitiker normalt beskæftiger sig med i hverdagen.
»Sådan en forbindelse er noget, der deler vandene. Og når vi drøfter det, kommer der mange diskussioner om, hvordan fremtiden ser ud. Den teknologiske udvikling går meget stærkt, og hvordan påvirker den vores trafikvaner og vores behov for infrastruktur? Det er enormt svært at spå om,« siger Linda Johnsen til AVISEN.
Alligevel mener hun ikke, at Middelfart kan tillade sig at se den anden vej. For byen ligger, hvor Danmark krydser. »Vi er et trafikknudepunkt i hele Danmark, og det giver os rigtig mange fordele som kommune i forhold til bosætning, virksomheder og arbejdspladser. Men det giver også en ulempe i citationstegn. Derfor er vi også nødt til at tage ansvar og forholde os til den infrastruktur, der er over bæltet, selvom det i sidste ende er en national beslutning,« siger hun og peger på, at motorvejen allerede udbygges på den fynske side, mens arbejdet er i gang ved Kolding. »Der er ingen tvivl om, at der er meget trafik over den nye Lillebæltsbro, og det bliver der mere af. Og uanset om man er for eller imod biltrafik og mere asfalt, er der ingen af os, der gider holde i kø. Det er ikke godt for den enkelte, virksomhederne, miljøet eller noget som helst.«
Men når snakken falder på, hvad en ny forbindelse skal kunne, er det skinnerne frem for asfalten, der optager SF’eren. »Når vi diskuterer det i SF, er vi mest optaget af, hvordan vi kan forbedre den kollektive trafik. Og her handler det først og fremmest om, hvorvidt man kunne lave en ny jernbaneforbindelse. Som det er nu, er den gamle bro den eneste passage mellem øst og vest, og det er både sårbart og kritisk,« siger Linda Johnsen.
Hun skeler samtidig til de baneplaner, der allerede ruller hen over landsdelen. »Lige om lidt kommer der måske højhastighedstog over Vestfyn, og jeg forestiller mig ikke, at den gamle bro kan tage dem. Det ved jeg ikke nok om, men jeg forestiller mig simpelthen ikke, at den er egnet til det. Og så bliver den i endnu højere grad en flaskehals, hvis der sker et eller andet,« siger hun.
Bag bekymringen for flaskehalsen ligger samtidig en ambition, der rækker videre end selve bæltet. »Jeg vil rigtig gerne være med til at styrke den grønne omstilling, og der er en jernbaneforbindelse en god ting. Vi ved, at offentlig transport bliver brugt, når den er tilgængelig, sammenhængende og stabil. Men det kræver, at det fungerer, og at der er plads på banenettet,« fastslår hun.
Spørger man hende ligeud, om hun så er for eller imod en tredje forbindelse, får man ikke et ja eller nej. Man får en metode. »Vi er i hvert fald kommet frem til, at fokus på en jernbaneforbindelse og på at forbedre den kollektive trafik er det allermest væsentlige for os. Jeg synes, det er svært at tage mere detaljeret stilling på nuværende tidspunkt, også fordi vi alle sammen venter på den analyse, der kommer i december. Den kan give meget mere indsigt i, hvilke perspektiver og udfordringer der er. Har trafikprognoserne ændret sig? Hvad er klimaeffekterne, både i anlægs- og driftsfasen? Den skulle gerne give os et helt andet grundlag at tage stilling ud fra,« siger Linda Johnsen med henvisning til den statslige analyse af forbindelsen, hvis resultater ventes ved årets udgang.
Berøringsangst skal tilbageholdenheden dog ikke forveksles med. For behovet for at diskutere en ny forbindelse kommer ikke ud af ingenting, understreger hun, det opstår, fordi Middelfart er det sted, hvor man krydser i Danmark. »Jeg vil ikke sidde og sige, at der skal komme en bro i morgen, eller at der aldrig nogensinde skal komme en bro. Jeg tror, vi fik det opsummeret på en måde, der hed: Lad os skynde os langsomt. Vi kan ikke være bekendt at sylte det, for det er en reel problemstilling. Men vi står heller ikke et sted, hvor vi siger, at den skal bygges på mandag,« siger hun med et glimt i øjet og en hilsen til byrådskollegaen Steffen Daugaard (DF), der i AVISEN har efterlyst netop dét tempo.
På den anden side af bæltet har hendes partifælle i Fredericia, Malene Søgaard-Andersen, meldt sig i modstandernes rækker, og den forskel er Linda Johnsen helt afklaret med. »Jeg har fuld respekt for, hvordan SF Fredericia står i det her, og jeg deler deres opmærksomhed og bekymring i forhold til støj og miljø. De italesætter også den kollektive trafik, og der er vi sådan set enige. Jeg forestiller mig bare, at vi ikke kan komme udenom at udbygge banenettet, hvis vi skal have bedre kollektiv trafik. Det er måske dér, vi er i forhold til det her,« siger hun og tilføjer, at nuancerne i debatten netop viser, hvor kompleks sagen er.
Tilbage er ventetiden frem mod december, og den deler hun med både tilhængere og modstandere. »Jeg tror, der bliver rift om at læse den analyse. Det er i sidste ende ikke en beslutning, vi skal tage. Men det er i allerhøjeste grad noget, der påvirker os,« slutter Linda Johnsen.
Læs også
