Felix Winther stod i regnen på Monjasa Park og tog en dyb indånding. Scoringen sad stadig i kroppen, men følelsen af at have ladet tre point slippe var ikke til at skjule.
»I det store hele er det godt at få skrabet så mange point sammen som muligt. Lige nu føles det lidt som to tabte. Det var en kamp, der var åben. Den kunne være gået begge veje med lidt ekstra skarphed,« siger han og tilføjer, at de store chancer i slutfasen ærgrer ham.
»Det havde været fedt at stå her med tre point, men hellere ét end nul.«
Winther var selv en af kampens centrale skikkelser. Det var hans langskud, der suste op under overliggeren til 1-0 i første halvleg, og han beskriver vejen dertil som en kamp, FC Fredericia gradvist arbejdede sig ind i. Vejle satte sig på spillet i åbningen og fik bolden til at glide rundt, men da hjemmeholdet begyndte at presse og vinde andenboldene, ændrede billedet sig.
»Vi får sat nogle gode pres ind, når vi trykker på, og vinder vores andenbold. Genpresset gør, at vi vinder bolden tilbage, og så kan vi holde det pres, der gør, at scoringen kommer,« forklarer han.
Anden halvleg indledte Vejle med to mål på to dumme fejl, som Winther selv kalder det, og pludselig stod FC Fredericia og skulle jagte. Det var i den situation, at Friday Etims hurtige udligning til 2-2 betød mest.
»Det er vigtigt. Så er vi tilbage og lige igen, og så jagter vi en sejr. Det er godt at få svaret tilbage hurtigt i stedet for at vente for længe. Så bliver Vejle også mere sultne. De bliver også mere åbne, når de selv skal jagte en scoring. Ærgerligt at det hele taget skulle ske, men fedt at få ham på tavlen.«
I kampens afslutning kom Fredericia tæt på. Winther beskriver det fra midtbanens perspektiv, løbende mod målet i tillægstiden med holdkammerater omkring sig.
»Følelsesladet og nervepirrende. Man lever bare i momentet og håber, at den går i kassen. Det gjorde den så ikke denne gang, desværre.« Hans eget mål mod Vejle gav noget ekstra, indrømmer han. Ikke fordi han selv er fredericianer, men fordi han kan mærke det på fansene.
»At kunne sætte den ind mod ærkerivalerne betyder lidt ekstra. Jeg er ikke selv fredericianer, men det er ikke svært at mærke den konkurrence, der er mellem de to klubber.« Tilbage venter Silkeborg på JYSK Park søndag. Winther vil ikke bruge tid på at holde øje med tabellen.
»Hvis vi går og tænker for meget over, hvad der sker, hvis vi får point her og de får point der, så er vi over eller under stregen, er der ikke nogen grund til at bruge tid på. I sidste ende er det vores præstationer og vores træningshverdag, der gør, om vi ender med at få de point, vi skal.«
Regnen væltede ned over Monjasa Park, da FC Fredericia og Vejle Boldklub mandag aften spillede sig til 2-2 i et lokalopgør, der leverede det hele. Fire mål, spektakulære redninger og en afslutning, hvor Fredericia brændte en friløber, der kunne have givet alle tre point. 3.675 tilskuere var mødt op bag voldene, og de fleste af dem var gennemblødte inden kampen var omme.
Vejle kom bedst fra start og satte sig tidligt på spillet med et højt pres og fine omstillinger. De første minutter tilhørte gæsterne nærmest fuldstændigt, og hjemmefansen måtte se til, mens udeholdet bevægede sig frisk og organiseret rundt på den glatte bane. Allerede i kampens indledning var Christian Sørensen tæt på at bringe vejlenserne foran, da Bismark Edjeodji forlængede et indlæg og bolden landede for fødderne af den VB-forsvareren, der stod helt fri. Sørensen, der ellers har en fin venstrefod, fik dog ikke passeret Valdemar Birksø, der hev en fodparade op af hatten. Vejle fortsatte med at presse, og Valdemar Lund Jensen kom til et frit hovedstød efter et indlæg fra højresiden, som Birksø igen håndterede sikkert. Gæsterne fortjente at føre, og det vidste fredericianerne godt.
Men gradvist arbejdede FC Fredericia sig ind i kampen. Hjemmeholdet begyndte at vinde bolden højere på banen, og presset på Vejles mål blev mere vedvarende. Efter 17 minutter var Friday Etim tæt på, men stod fejlvendt i feltet og sparkede bolden over mål fra tæt hold. En chance, han ville ærgre sig over.
Syv minutter senere faldt den første scoring alligevel. Sofus Johannesen og Etim kombinerede sig frem, Marcussen fik en afslutning blokeret, men bolden landede hos Felix Winther, der kanonerede den op under overliggeren til 1-0. Et pragtskud af den 25-årige midtbanespiller, der sendte Monjasa Park i ekstase.
Og Fredericia var ikke færdige. I de efterfølgende minutter duftede det af mere. Johannesen fandt Etim endnu en gang helt umarkeret i feltet, men fra få meter sparkede han bolden over mål i stedet for i kassen. Kampens klart største chance til det tidspunkt, og en, han ville ærgre sig over helt ind i omklædningsrummet. Johannesen selv forsøgte sig også fra distancen og tvang Vekić til at gribe sikkert, og i de sidste minutter inden pausen pressede hjemmeholdet igen med et indlæg, der fandt Etim, men denne gang blev afslutningen blokeret og Fredericia fik et hjørnespark. Det lignede et hold, der følte sig stærke nok til at gøre det til to, men til pause stod det stadig 1-0 og Vejle slap ind i omklædningsrummet med et liv, de næppe fortjente.
De vilde 15 minutter
Anden halvleg havde knapt nået at sætte i gang, før Vejle udlignede. Tilskuerne havde knap nået at sætte sig, da indskifteren Christian Gammelgaard, der var kommet ind for Bismark Edjeodji ved pausen, tog bolden i højre side af feltet og sparkede den i det lange hjørne fra en vinkel, der så umulig ud. Det var smukt og brutalt på samme tid, og på Monjasa Park faldt der pludselig en tung stilhed over hjemmefansen. Gammelgaard, der blot minutter forinden var trådt ind på banen, havde med ét skud vendt stemningen fuldstændigt.
Det blev ikke bedre. Fire minutter senere var kampen vendt fuldstændigt på hovedet, og det skete på en måde, der gjorde ondt at se for de fredericianske tilskuere. Gustav Marcussen smed sig i græsset i et forsøg på at hive et frispark, men dommeren vinkede spillet videre, og Vejle satte lynhurtigt en omstilling sammen. Andrew Hjulsager lagde bolden af til Mikkel Duelund, der uden tøven og uden skrupler tordnede den op i det korte hjørne til 2-1. Et mål af den absolutte tophylde, der i løbet af få sekunder forvandlede et trygt hjemmeholds-forspring til et déficit. Marcussens beslutning om at lægge sig ned havde kostet dyrt, og det vidste han selv, da han rejste sig fra græsset og så bolden ligge i eget net.
FC Fredericia reagerede prompte og med en beslutsomhed, der sagde noget om holdet. Eskild Dall var allerede sendt på banen til fordel for William Madsen, og hjemmeholdet pressede med fornyet energi. Det bar frugt. Marcussen drev bolden ind i feltet og fandt Friday Etim, der vendte på en tallerken og med sit venstreben sparkede bolden ind bag Igor Vekić til 2-2 i det 58. minut. Et smukt angribermål, der på rekordtid havde bragt balance i et opgør, der i løbet af et kvarter havde budt på tre mål, en tabt bold, et gudeskud og en omstilling af den slags, man taler om længe efter. Monjasa Park rystede igen, og regnen væltede nu for alvor ned over banen, mens bolden begyndte at hænge tungt i det våde græstæppe.
Begge hold søgte afgørelsen i en kamp, der nu var åben i begge ender. Michael Hansen lavede løbende udskiftninger og forsøgte at finde den kombination, der kunne bryde Vejles defensive organisering, mens Claus Nørgaard sendte Wahid Faghir på banen i håb om at finde det afgørende stik. Det blev i stedet en afslutning præget af nervøsitet og store chancer i begge ender, mens regnen væltede ned og banen blev tungere for hvert minut. Felix Winther forsøgte sig fra distancen, Sofus Johannesen prøvede ligeledes fra kanten af feltet, og Igor Vekić holdt Vejle inde i kampen med adskillige vigtige indgreb, mens Birksø i den modsatte ende afværgede, da Bach og Camara kom frem til afslutninger i slutfasen.
I tillægstiden kom Fredericia til kampens allerstørste chance. Friday Etim blev sendt alene igennem, men mistede kontrollen over bolden i det afgørende øjeblik, og da Marcussen forsøgte sig på riposten, var Vekić fremme med en dobbeltparade, der fortjente bifald selv fra de gennemblødte fredericianske tilskuere. Michael Hansen rystede på hovedet langs sidelinjen og råbte sine spillere frem, men det hjalp ikke. Tre point gled ud af hænderne på hjemmeholdet i kampens allersidste sekunder.
3.675 tilskuere fulgte kampen fra tribunerne på Monjasa Park, de fleste gennemblødte efter en aften, der begyndte med let forårsregn og sluttede i regulært regnvejr, som da holdene spillede mod hinanden i efteråret 2025. For FC Fredericia betyder resultatet, at Silkeborg nu blot er to point efter. Vejle har fortsat ni point op til sikker grund med seks kampe tilbage, og fem uafgjorte i de seneste seks kampe er en facit, der ikke bringer holdet tættere på overlevelse.
Næste kapitel i opgøret om overlevelse skrives allerede søndag den 19. april. FC Fredericia møder Silkeborg i en direkte duel på JYSK Park kl. 14.00, mens Vejle Boldklub samme dag tager imod FC København på Vejle Stadion kl. 18.00. To kampe, der kan afgøre meget i kvalifikationsspillets afgørende fase.
FC Fredericia og Vejle Boldklub mødes mandag aften på Monjasa Park i et lokalopgør, der rækker langt ud over den lokale ære. Med Silkeborg blot ét point efter fredericianerne og Vejle desperate efter point i bunden af kvalifikationsspillet, er scenen sat til en aften, hvor nerverne sidder uden på tøjet bag voldene.
AVISEN er til stede og følger kampen live fra første til sidste fløjt.
OPINION. Fredericia skal være et godt sted at bo. Det er der bred enighed om, og en af de faktorer, som kan spille en vigtig rolle er, om der er rent drikkevand i hanerne. Og det er der efter alt at dømme.
Ingen af de 7 almene vandværker i Fredericia kommunen overskrider de skrappere grænseværdier, som der på landsplan er lagt op til at indføre.
Der var ellers i fjor problemer i kommunen med, at der ikke i tide var taget hånd om de såkaldte BNBO’er (BoringsNære BeskyttelsesOmråder), altså arealer tæt på vandboringer til den almene forsyning. Det skulle der nu være helt styr på, hvilket lover godt for det fremtidige drikkevands kvalitet, både med hensyn til pesticidrester, nitratindhold og fx PFAS.
At det lige nu ser fornuftigt ud, er i imidlertid ikke nogen garanti fremadrettet. Gift- og næringsstoffer kan være mange år undervejs gennem jorden ned til drikkevandet, så der er gode argumenter for skrappere grænseværdier, herunder forbud mod pesticider på drikkevandsområder.
Det vil SF være parat til at stemme for, selv om fx Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, mener, at Danmarks drikkevand har det helt fint. Denne påstand modsiges dog af, at mange vandboringer landet over er lukket de seneste år, efter konstatering af for højt indhold af problematiske stoffer – et kedeligt resultat af mange års uforsigtighed.
Beskyttelse af drikkevandet til Fredericia borgere kan dog ikke kun løses lokalt, eftersom en stor del af vores drikkevand hentes i nabokommuner. Vi er derfor også afhængige af drikkevandskvaliteten uden for kommunegrænsen, hvilket taler for landsdækkende skrappe grænseværdier og beskyttende lovgivning.
Drikkevand er et politisk område som kræver rettidig omhu, så besværlig og dyr rensning kan undgås. Her vil SF kende sin besøgelsestid!
Af Karina Lorentzen Dehnhardt, folketingsmedlem for SF, og Ole Olsen, 1. suppleant til byrådet for SF
Mandag aften åbner Monjasa Park dørene til et af de opgør, der i Trekantområdet altid bærer lidt mere vægt end de fleste. FC Fredericia tager imod Vejle Boldklub i kvalifikationsspillet, og de to naboer mødes denne gang med langt mere end den lokale ære på spil. For begge hold handler det om overlevelse i 3F Superliga, og det er et perspektiv, der giver kampen en skarphed, som selv de mest rutinerede tilskuere bag voldene vil mærke.
FC Fredericia ligger som nummer fire i kvalifikationsspillet med 27 point efter 25 kampe. Det er et forspring på et point til nedrykningsstregen efter Silkeborgs sejr over OB i går, og fredericianerne har en position, de er nødt til at forsvare aktivt. Vejle Boldklub er placeret sidst med 17 point og ti points afstand op til dagens modstander. For vejlenserne er situationen enkel: der skal point til nu.
Søndagens resultater har ikke gjort tingene lettere for nogen af holdene. Silkeborg vandt 3-1 over OB og er fortsat i live, mens FC København hentede tre point i Randers. Billedet i kvalifikationsspillets nedre halvdel er tæt, og en enkelt dårlig aften kan flytte markant i tabellen.
Indbyrdes har de to hold mødt hinanden to gange i denne sæson. I september endte det 1-1 på Monjasa Park. I februar vendte billedet markant, da FC Fredericia vandt 3-2 på Vejle Stadion efter en dramatisk åbning med tre mål i første halvleg. Jonatan Lindekilde, Friday Etim og William Madsen stod på scorerlisten for fredericianerne.
VB har ikke vundet på Monjasa Park siden maj 2017, da det blev til en 3-1 sejr i den daværende 1. division. Siden da er det blevet til tre VB-sejre på udebane og én uafgjort i opgørene i Fredericia, men statistikken er en anden i de seneste år. Den ubesejrede stime vil FC Fredericia naturligvis gerne forlænge, og hjemmeholdet kan trække på erfaringerne fra en sæson, hvor de har vist evnen til at rejse sig efter modgang.
For Vejle handler det om at finde et andet udtryk end i de seneste uger. Tre uafgjorte i træk siden kvalifikationsspillet begyndte vidner om et hold, der kæmper for at finde den rette balance, men som endnu ikke har formået at omsætte indsatsen til sejre. Trænerne på begge bænke ved, hvad aftenen kræver.
OPINION. Der er sikkert mange, der – ligesom jeg – har læst to nyere artikler om Fredericia og siddet tilbage med en fornemmelse af, at noget ikke helt hænger sammen.
I den ene artikel slås det fast, at stormflod er en reel og alvorlig trussel. Staten og Fredericia Kommune vil nu undersøge og styrke kystsikringen, fordi risikoen for oversvømmelser er stigende. Det er klogt, ansvarligt og nødvendigt. Klimafremskrivningerne er ikke abstrakte længere, og Fredericia er – igen – udpeget som risikoområde.
I den anden artikel kan man læse, at Kanalbyen kan vokse markant. Op mod 35.000 etagemeter nyt erhvervsbyggeri er i spil, og fortællingen er præget af optimisme, udviklingsmuligheder og investorinteresse. Det er her, paradokset opstår.
For hvordan skal disse to fortællinger forstås i sammenhæng?
Hvis stormflod er en reel, voksende og stedsspecifik risiko – og hvis netop Kanalbyen er blandt de mest udsatte områder – hvorfor behandles denne risiko ikke som et helt centralt vilkår for byudviklingen?
Hvorfor optræder den nærmest som en parentes i den ene artikel og som et hovedbudskab i den anden? Det er ikke, fordi byudvikling og klimarisiko nødvendigvis udelukker hinanden. Men de forpligter hinanden.
Når man planlægger massiv ny bebyggelse i lavtliggende kystnære områder, bør det være naturligt at stille – og besvare – nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvilke stormflodsscenarier dimensioneres kystsikringen efter? Hvad er rest-risikoen, når teknikken har gjort sit? Hvem bærer ansvaret – økonomisk og juridisk – hvis sikringen ikke holder? Indregnes risikoen i grundpriser, investeringer og kommunale garantier? Og hvad betyder det for kommende ejere, lejere og skatteydere? Disse spørgsmål er ikke udtryk for modstand mod udvikling. Tværtimod. De er udtryk for ønsket om robust, ærlig og langsigtet planlægning.
Den tavse forudsætning synes at være, at tekniske løsninger kan neutralisere risikoen, så den ikke længere behøver at være planlægningsbegrænsende. Det kan meget vel vise sig at være rigtigt. Men hvis det er præmissen, bør den siges højt – og efterprøves åbent.
Ellers ender vi med to parallelle fortællinger: Én, hvor stormflod fremstilles som en alvorlig trussel, vi må tage dybt alvorligt.
Og én, hvor samme område præsenteres som naturlig ramme for tæt, langsigtet og kapitaltung byudvikling – uden at risikoperspektivet for alvor foldes ud.
Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod Kanalbyen.
Det er et spørgsmål om sammenhæng.
Hvis vi mener alvor med både klimatilpasning og byudvikling, bør de ikke tales om hver for sig – men i samme sætning.
OPINION. Svar er: Den lokale civilbefolkning og os andre.
Operation Epic Fury mellem USA /Israel og Iran bliver allerede fremstillet som endnu en fortælling om styrke og vilje. USA kan med god grund pege på en militær sejr: Irans flåde er stort set sendt til bunds, produktionen af droner og missiler er hårdt ramt, og centrale militære mål er ødelagt. Iran kan på sin side hævde sin egen form for sejr ved at overleve, bevare regimet og fortsat have evnen til at presse omverdenen – ikke mindst gennem Hormuz-strædet.
Begge parter kan altså finde noget at fejre. Men det ændrer ikke ved, at andre står tilbage med regningen.
Mens generaler og politikere taler om “taktisk succes”, mærker almindelige mennesker konsekvenserne et helt andet sted: ved benzintanken, i supermarkedet og på varmeregningen. Uroen omkring Hormuz har sendt energipriserne op, og inflationen følger med.
Resultatet er enkelt: Vi får mindre for vores løn, fordi krigen æder vores købekraft.
Set fra Washington og Teheran er Hormuz et strategisk værktøj. For resten af verden er det en livsnerve. Når den bliver klemt, rammer det ikke bare olie og gas – det rammer selve fundamentet for den velstand, vi tager for givet: fri handel og stabile forsyningskæder.
Samtidig er forhandlingerne brudt sammen, og nye trusler om blokader hænger i luften. Det er en form for geopolitisk hasardspil, hvor indsatsen er hele verdensøkonomien. Jo mere presset øges, jo højere bliver prisen – og jo hårdere rammer det helt almindelige husholdninger. Man kunne fristes til at sige, at nogen er i gang med at skyde sig selv i foden – men desværre rammer kuglen os andre først.
Det store paradoks er, at ingen af parterne reelt kan vinde. USA kan demonstrere overlegen militær styrke, men ikke bombe sig til en stabil fred. Iran kan forstyrre og presse, men ikke skabe et alternativ. Resultatet er et fastlåst dødvande, hvor begge hævder styrke, mens den globale økonomi langsomt tappes.
Den moralske pointe, vi ikke siger højt er: Der findes ingen gratis krige. Hver missilaffyring, hver forstyrret forsyningskæde og hver stigning i olieprisen ender hos skatteydere og forbrugere. Civile i krigsområderne, de helt almindelige mennesker – betaler den dyreste regning.
KULTUR. Regnen kom og gik fredag eftermiddag, og et sted imellem vejret stak en enkelt solstråle hovedet frem. I Kunstsalene på Kongensgade 111 var der til gengæld ingen tvivl om stemningen. Fredericia Kunstforening havde slået dørene op til fernisering, og folk var mødt frem for at tage imod Jesper Hintze.
Jesper Hintzes “Mutations of The Mind” kan opleves på Kongensgade 111 frem til den 26. april.
Hintze selv var forhindret i at komme, men hans værker talte for sig selv. 57 malerier fra perioden 2018 til 2026 fylder salene — lag på lag af collage, akryl og tegning på brugte lærreder, figurer med dyrehoveder og medicinnavne som titler, farveeksplosioner der ved første blik ser kaotiske ud, men som ved nærmere eftersyn bærer på tydelige budskaber.
Thyroxenia L 4 mg, 2026. Et af Hintzes Medical-værker, hvor en menneskelig figur bærer et kranium af ord og tekst som hoved.Thunder Machine I, 2026, og tilhørende Thunder Machine-værker. Hintzes nyeste serie, beslægtet med Rainbow Machines men mørkere i både tone og palet.
Kunstneren, der er født i 1969 og uddannet grafiker, begyndte først for alvor at male på egen hånd i 2018. Siden har han opbygget et sammenhængende univers af serier: Medical, Treatment, Rainbow Machines, Food Objects og Election Posters — alle forbundet af den samme grundtanke om mennesket under pres, i system, bag facade.
En af Hintzes Rainbow Machines — mandala-lignende kompositioner, hvor utallige ansigter kredser om et fælles centrum.Rainbow Machine V, 2024. Menneskelige ansigter fanget i et hjul af farver og collage-fragmenter.
Billeder i billedet
1. viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget Susanne Eilersen stod for den officielle åbning. Hun er selv medlem af kunstforeningen og havde nået en hurtig runde i salene, inden folk fyldte lokalerne. Noget havde fanget hende. »Jeg kan godt se, når nogen gerne vil fortælle noget med det, de laver. Og det synes jeg er interessant,« sagde hun.
Mr. Strawberry og Raspberry Girl side om side — to af Hintzes Food Objects-værker, hvor jordbær og hindbær erstatter det menneskelige ansigt.En af Hintzes Side Effects-figurer med ordene “Believe in Yourself” på brystet og en farveeksplosion der bryder ud af kroppen i stedet for et hoved.
Det, hun havde fået øje på, var det, som enhver besøgende opdager efter nogle sekunder foran Hintzes værker. Der er billeder i billedet. Lag under lag. »Nogle slås med ting, de måske gemmer bag noget andet. Men de vil gerne ud i sin historie,« sagde viceborgmesteren.
Hun trak en linje til Fredericia som by — stor nok til store oplevelser, tæt nok til at kulturen føles nær. »Det er plads til både store fortællinger og store oplevelser. Og vi er her i mange størrelser og former,« sagde Eilersen. »Kunsten er en rigtig hyggelig del af det.«
Hintzes Election Posters-serie, malet på kanalplader — det samme materiale valgplakater hænges på rundt om i landet.
Med de ord erklærede hun udstillingen for åben.
Se udstillingen
Jesper Hintzes udstilling kan opleves på Kongensgade 111 frem til den 26. april. Åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14–17, lørdag kl. 11–17. Gratis entré.
LOKALT. Royal Run er for første gang nogensinde på vej til Middelfart, og mens løberne allerede er klar, mangler arrangørerne stadig frivillige til at få alle pladser besat. Middelfart Kommune opfordrer nu byens borgere til at melde sig.
»Vi mangler hænder, er det dine?« skriver kommunen i et opslag, hvor de søger frivillige til en række opgaver på dagen.
Opgaverne er fordelt over formiddagen og eftermiddagen og dækker alt fra at byde løbere og gæster velkommen på Banegårdspladsen til at skabe leg og gode oplevelser for børnene i Børnezonen på KulturØen. Der søges også frivillige til at sikre godt flow i gyder og publikumsområder, holde energien og stemningen oppe blandt publikum som gæsteskubber og hjælpe børn og unge med kreative aktiviteter i samarbejde med Billedskolen.
Royal Run finder sted 2. pinsedag den 25. maj 2026 i Middelfart, og det er første gang nogensinde, at den kongelige motionsfest kommer til byen. Løbet er udsolgt med 14.000 deltagere, og Kong Frederik er blandt dem, der snører kondiskoene på dagen.
BUSINESS. Der sker noget på Nymarksvej. Krone Apoteket er i fuld gang med forberedelserne til en genåbning af Nymarksvej Apotek, og ombygningen betyder, at indgangen mod Nymarksvej er midlertidigt lukket fra tirsdag den 14. april til forventlig fredag den 25. april.
Apoteker Tine Klingsten Nielsen fortæller, at ombygningen handler om at give både kunder og personale bedre forhold. »Vi flyver glaspartiet og genbruger det, så lokalet bliver mere firkantet. Det giver os mere plads, en ekstra skranke og både et lille baglokale og mere areal at arbejde med,« fortæller hun.
En af de konkrete forbedringer er rådgivningsmoduler, hvor kunderne kan stå uforstyrret og tale med apotekets personale uden at føle, at de står midt i lokalet for alles øjne. Det er en forbedring, Tine Klingsten Nielsen har ønsket sig længe. »Selv i et mindre lokale skal der være plads til, at man kan stå uforstyrret,« siger hun.
Også personalet får bedre arbejdsforhold med det nye baglokale, hvor der bliver mulighed for at trække sig tilbage og holde en ordentlig pause.
Krone Apoteket på Nymarksvej holder lukket i en periode, mens ombygningen er i gang. Snart åbner dørene igen i større og bedre rammer.
Med flere apoteker i Fredericia følger Tine Klingsten Nielsen udviklingen på Nymarksvej tæt, og med Netto, SuperBrugsen og nu et renoveret apotek samlet på samme sted ser hun et opland med stort potentiale.
Den endelige åbningsdag meldes ud, så snart tidsplanen er på plads. Krone Apoteket opfordrer til at følge med på deres Facebook-side for løbende opdateringer.
