Efter en intens opstart med fem træningskampe er tiden til testkampe forbi for Fredericia Håndboldklub. Søndag eftermiddag gælder det sæsonens første betydende opgør, når holdet gæster Spektrum Odder i 6. runde af herrernes pokalturnering. Prisen for en sejr er krystalklar: en plads i turneringens 1/8-finale.
Cheftræner Mathias Madsen ser tilbage på sommerens forberedelser med stor tilfredshed og føler, at spillerne fra fæstningsbyen er helt klar til at levere, når fløjten lyder.
»Hvis vi kigger tilbage på de fem træningskampe, vi har spillet her i opstarten, så har det jo været rigtig fint. Der har været nogle gode kampe og gode minutter, og så har der været noget, hvor vi har været mere udfordret. Men det er normalt i en opstart, hvor man prøver en masse ting af. Jeg synes, vi står et rigtig godt sted, og de nye er spillet godt ind. Så vi føler os mentalt og fysisk klar til at spille kamp i morgen,« siger Mathias Madsen.
Pokalturneringens særlige fælder
Selvom FHK træder ind på banen som klare favoritter mod Odder Håndbold, er cheftræneren fuldt ud bevidst om den særlige dynamik, der altid lurer i pokalregi.
»Det er en vigtig kamp. Det er jo den første rigtige kamp i denne sæson, hvor vi har noget på spil, så det glæder vi os voldsomt meget til. Vi ved, at pokalturneringen altid er spændende, fordi det er de mindre holds chance for at drille de større hold,« understreger Madsen.
Odder Håndbold går i gang med den nye sæson med en trup, der har undergået markante udskiftninger siden foråret. For FHK bliver det derfor afgørende at lade holdets etablerede relationer og kontinuitet gøre forskellen fra første fløjt.
»Odder har skiftet meget ud i deres trup i forhold til sidste sæson, så det er mange nye spillere, de har fået. Derfor håber jeg, at vores kontinuitet i spillet gør, at vi kan tage til Odder og vinde. Jeg synes, vi er bedre end dem, men vi har selvfølgelig dyb respekt for den opgave, der venter,« slår cheftræneren fast.
Naturbørnehuset på Landsmosevej har været selvejende siden 1974. Nu skal byrådet sætte det sidste punktum for overgangen til kommunal drift i Distrikt Ullerup Bæk.
Børnehuset Klokkefrøen, der i tingbogen stadig hedder Børnehaven Klokkefrøen, er på vej til at blive en kommunal institution. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget skulle torsdag tage stilling til, om det vil anbefale Økonomi- og Erhvervsudvalget og byrådet at godkende overgangen og lade Fredericia Kommune overtage ejendommen på Landsmosevej 2 vederlagsfrit.
Sagen har været undervejs siden april, hvor udvalget gav forvaltningen mandat til at behandle institutionens eget ønske om at gå fra selvejende til kommunal drift. Kommunen overtog derefter med øjeblikkelig virkning den midlertidige ledelse og daglige drift, og personalets overenskomstforhold er ifølge forvaltningen afklaret.
Ejendommen har været institutionens egen siden 1974, og den blev ombygget i 2009-2011. I den forbindelse blev der i 2011 flyttet areal mellem kommunen og institutionen, så skellene passede til legeplads og parkeringsplads. Gennemgangen af tingbogen viser tre almindelige servitutter om vand- og kloakledninger samt et underpantebrev til Danske Bank på 1.375.000 kr. fra finansieringen af ombygningen. Forvaltningen oplyser, at der ikke er fremkommet oplysninger om gæld i arbejdet med overgangen.
Klokkefrøens bestyrelse har godkendt, at kommunen overtager ejendommen uden betaling. Ejendommen blev i 2020 vurderet til 5,3 millioner kroner. Når skødet er tinglyst, afmelder bestyrelsen sit CVR-nummer og nedlægger den selvejende institution endeligt.
Økonomisk ændrer overtagelsen ifølge forvaltningen ingenting, fordi kommunen i forvejen betaler både drift og anlæg på ejendommen. Mindre aftaler om rengøring, måtteservice og forsikring afvikles eller overføres til kommunale ordninger i overgangsperioden. Institutionen bliver en del af Distrikt Ullerup Bæk og beholder sin profil som naturbørnehus.
Debatten om en ny forbindelse over Lillebælt er nået til et skæringspunkt, hvor politiske ambitioner, støjsagkyndige beregninger og lokalbefolkningens utryghed brager sammen. Men bag kulisserne har Lillebæltkomiteen lagt en ny strategi, der skal sikre regionen mod et fremtidigt trafikalt sammenbrud.
Anbragte børns skolegang, en underfinansieret børnepakke og to nye FØNIX-klasser sender nu regningen videre til budgetforhandlingerne. Alternativet er ifølge forvaltningen at tage pengene fra de almindelige skoler.
Mens politikerne i Fredericia forbereder forhandlingerne om budgettet for 2027-2030, har forvaltningen på børne- og skoleområdet gjort status over de poster, der ikke længere kan holdes inden for rammen. Vurderingen står i den anden budgetopfølgning, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget havde på bordet torsdag.
Den største post er de mellemkommunale afregninger, altså betalingen for fredericianske børn, der går i skole i andre kommuner. Udgiften er steget de seneste år, blandt andet fordi flere børn anbringes uden for kommunen, og forvaltningen venter, at der fra 2027 og frem vil være en varig ubalance. Skal stigningen dækkes, uden at det sker ved at skære i budgettet til de almindelige skoler, skal der ifølge forvaltningen tilføres omkring 4 millioner kroner om året. Forvaltningen sender et forslag om ubalancen til budgetforhandlingerne.
Dertil kommer børnepakken, som byrådet har vedtaget. Den betyder, at lederstillinger ikke længere tæller med i minimumsnormeringen, og at forældrebetalingen sættes ned fra 25 til 21,3 procent. For Fredericia Kommune har pakken i 2026 været underfinansieret med 6,592 millioner kroner, og forvaltningen venter, at hullet har samme størrelse i hele budgetperioden.
To FØNIX-klasser, der starter i august 2027 og august 2028, skal også finansieres. Forvaltningen sender et udvidelsesforslag på 669.000 kr. i 2027 stigende til 2,367 millioner kroner fra 2029. Endelig foreslår forvaltningen, at forældrebetalingen på dagtilbuddet Stendalen bortfalder, hvilket koster 954.000 kr. om året fra 2027.
På uddannelsesområdet rummer opfølgningen desuden en advarsel om STU, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Der er i dag plads til lidt over 50 elever, og det er allerede kapacitetens øvre grænse. Forvaltningen venter flere elever end forudsat, dels på grund af udviklingen på specialområdet, dels fordi færre elever på FGU erfaringsmæssigt sender flere videre til STU. En stigning vil ifølge forvaltningen udfordre både pladsen på skolen og den samlede ramme for tilbuddet.
Samlet set balancerer udvalgets økonomi i 2026 med et merforbrug på 400.000 kr. ud af en milliard. Men forvaltningens egen gennemgang peger på, at balancen i de kommende år kun holder, hvis der findes nye penge udefra, eller hvis de tages fra almenområdet.
FC Fredericia skabte flest chancer efter pausen, men måtte nøjes med 0-0 mod Aarhus Fremad. Cheftræner Michael Hansen roser gæsterne for første halvleg, men ærgrer sig over, at hjemmeholdet ikke fik omsat sine muligheder.
FC Fredericia skabte efter pausen chancer nok til at afgøre fredagens kamp mod Aarhus Fremad på Monjasa Park. Alligevel endte opgøret uden mål, og cheftræner Michael Hansen stod tilbage med en blandet fornemmelse efter 0-0-resultatet.
Fredericia havde i perioder svært ved at få greb om kampen før pausen, hvor Aarhus Fremad havde meget af bolden og også ramte stolpen på en kontra. Hjemmeholdet havde selv muligheder, særligt på dødbolde, men manglede kontrol i både det offensive og defensive spil.
»Jeg synes, at de gør det virkelig flot i første halvleg, Aarhus Fremad. Og får på en eller anden måde skabt uro hos os. Uro på en måde, der gjorde, at vi ikke rigtig havde kontrol over kampen. Hverken defensivt eller offensivt, på den måde vi gerne ville,« siger Michael Hansen.
Han oplevede en jævnbyrdig første halvleg med muligheder i begge ender, men også et Fredericia-hold, der blev frustreret over ikke at få spillet til at sidde.
»Chancen i begge ender. Meget lige første halvleg, men med lidt frustreret Fredericia-hold. Frustreret, fordi vi gerne vil så meget, men Aarhus gjorde det virkelig flot.«
Efter pausen fik FC Fredericia imidlertid et langt større greb om kampen. Nemo Thomsen, Emilio Simonsen og Jonatan Lindekilde havde alle store muligheder, mens Daniel Haarbo og Lauritz Dauerhøj også kom frem til afslutninger. Aarhus Fremads målmand Viktor Højbjerg stod dog en stærk kamp og afværgede flere gange, da Fredericia pressede på.
Michael Hansen var også langt mere tilfreds med det, han så i anden halvleg, hvor Fredericia fik sat mere tempo og skabt flere situationer i gæsternes felt.
»Så synes jeg, at anden halvleg får vi den dominans og chance-mæssigt og standard-mæssigt. Får nogle situationer ind i deres felt, som skal være nok til et mål.«
Cheftræneren pegede på, at holdet fik skabt mere flow i spillet og fik sat flere gode løb op. Fredericia kom flere gange frem til afslutninger fra gode positioner, men den afgørende skarphed manglede.
»Mål er bare vigtigt i fodbold. I princippet handler det om at få scoret nogle mål og holde de andre fra det. Og det gør vi ikke i anden halvleg, hvor vi er meget mere tilfredse med den måde, vi gør det på, og jeg synes, at spillerne spiller lidt mere frit. Vi får skabt nogle chancer. Vi har mange gode løb.«
Fredericia var dog også tæt på at miste det ene point til sidst. Aarhus Fremad fik en friløber, men Valdemar Birksø gik hurtigt ned i split og leverede en afgørende redning. Den situation understregede ifølge Hansen, hvor sårbar en kamp kan blive, når et hold ikke selv får scoret på sine muligheder.
»Det ender jo med, at de får en friløber og kan stjæle det hele, men Valdemar tager den. Sådan er det også vigtigt, når man ikke får scoret på de muligheder, man har og kommer foran.«
Startopstillingen bød blandt andet på Anders Dahl i en mere offensiv rolle, mens profiler som Casper Jørgensen og Emilio Simonsen begyndte på bænken. Det var et bevidst valg fra trænerstaben, som havde vurderet, at netop den sammensætning var den bedste til at starte kampen med.
»Det var fordi, vi troede, at det var det bedste. Fodbold er jo både at starte en kamp og spille den, og så slukke den. Og der skal vi bruge de ressourcer, vi har på den bedste måde. Og i dag var det med Anders parti.«
Felix Winther blev taget ud i pausen, men det skyldtes ikke, at han fortsat døjer med den skade, der tidligere har holdt ham ude. Hansen forklarede, at der bliver passet på midtbanespilleren, som allerede fra kampens start var tiltænkt en begrænset rolle.
»Jo, det er han, men vi skal sørge for at opbeholde ham. Og efteråret er, altså vi først lige startede op her i sidste august. Så det er også noget med at sige, at der var nogen, vi gerne ville have inde i pausen, og hvem skulle så ud. Vi vidste nok, at Felix skulle ud på et tidspunkt, også måske ret tidligt inde i anden halvleg, så blev det så pausen i stedet for.«
Resultatet var Fredericias anden uafgjorte hjemmekamp i denne sæson. Mod Vendsyssel blev et stort spillemæssigt overtag ikke omsat til en sejr, og mod Aarhus Fremad blev billedet igen, at Fredericia havde de fleste og største chancer uden at få udbytte af dem.
Det er naturligvis frustrerende, erkender Michael Hansen, men han ser samtidig også en præstation med flere positive elementer. Når trænerstaben efterfølgende ser på kampens data, er det fortsat Fredericia, der har haft de fleste og største muligheder og har domineret i de afgørende områder.
»Jeg ser jo igen indkampen, når jeg kigger på dataen, at det er os, der har de fleste og største chancer at dominere de sidste 30 meter af banen, både den ene og den anden ende. Men jeg synes også, at Aarhus Fremad gjorde det virkelig godt i dag.«
Gæsterne stod kompakt og gjorde det svært for Fredericia at finde plads, særligt i første halvleg. Hansen fremhævede Aarhus Fremads evne til at forsvare sig med bolden og holde Fredericia fra at få organiseret sit pres og sit spil, som hjemmeholdet ønskede.
I den sidste halve time så han dog et Fredericia-hold, der bedre kunne holde tempoet oppe og skabe de ekstra meter, der åbner et forsvar.
»Hvis man skal være lidt grov mod os selv, så er det lige den sidste halve time, hvor vi synes, at vi kan holde tempoet lidt bedre op. Og der lige bliver to meter mere, og pladsen, der synes jeg, at vi gør det godt.«
Han afviser ikke, at modstandernes kompakte defensive organisation har været en udfordring i de to seneste hjemmekampe. Men løsningen er ifølge ham ikke først og fremmest at ændre alt i udtrykket. FC Fredericia kom frem til flere relativt frie afslutninger mod Aarhus Fremads målmand, og derfra handler det om at være skarp nok.
»Vi kan jo ikke forvente meget mere, end at spillerne giver, hvad de har, og mønstrene ligesom sidder der. Tre-fire, måske endda fem forholdsvis fri skud på deres nulmand. Og så skal man være dygtig nok til at score.«
FC Fredericia skal nu forsøge at få mere ud af chancerne, når holdet onsdag tager imod OB i pokalturneringen på Monjasa Park.
Kun 170 børn er indskrevet i den kommunale dagpleje mod 202 i budgettet. Det koster kommunen 1,6 millioner kroner i forældrebetaling, men dagtilbudsområdet ender alligevel med et stort overskud.
Forældrene i Fredericia vælger dagplejen fra i større omfang, end kommunen havde regnet med. Ifølge forvaltningens anden budgetopfølgning er der aktuelt omkring 170 børn indskrevet i dagplejen, mens budgettet er lagt ud fra 202. Det giver en mindreindtægt på forældrebetaling på 1,6 millioner kroner i 2026.
Tallet gemmer sig dog i et samlet regnskab, der ser pænt ud. Dagtilbud og læringsmiljø ventes at bruge 8,6 millioner kroner mindre end budgetteret, svarende til 3,1 procent af budgettet. Institutionerne og dagplejen står selv for 2,1 millioner af mindreforbruget.
Den største del, 6,1 millioner kroner, skyldes lavere udgifter til fripladser og andre tilskud. Forvaltningen forklarer det med de nuværende gunstige økonomiske konjunkturer, hvor færre familier har brug for økonomisk støtte, og advarer samtidig om, at pengene kan få ben at gå på, hvis konjunkturerne vender. En svagere økonomi vil typisk betyde flere borgere med behov for hjælp.
På specialområdet er billedet blandet. Bufferpuljen til special- og inklusionspladser ventes kun at give et mindreforbrug på 700.000 kr., fordi behovet for inklusionspladser stiger. På Stendalen er der indskrevet 21 specialbørn mod en normering på 29 pladser, hvilket giver et mindreforbrug på 1,3 millioner kroner, selv om udgifterne til fysio- og ergoterapi ventes at stige.
Tandplejen og sundhedsplejen holder budgettet, men forvaltningen beskriver økonomien som mere presset end tidligere. Begge områder har fået udvidet deres målgruppe, og nye faglige vejledninger betyder flere småbørnsbesøg i sundhedsplejen og flere visdomstænder, der skal fjernes i tandplejen.
Den Sociale Investeringsfond står klar med pengene, hvis fondens bestyrelse godkender kommunens plan den 10. september. Målet er at få elever med 10-20 procents fravær ned under de 10.
Fredericia Kommune er på vej ind i et treårigt investeringsprogram mod skolefravær sammen med Den Sociale Investeringsfond. Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget besluttede i juni at gå ind i samarbejdet, og torsdag fik udvalget fremlagt den overordnede indsatsplan, som nu skal sendes videre til fondens bestyrelse.
Programmet hedder »Sammen om mindre skolefravær« og har tre formål. Det skal forebygge og mindske begyndende og bekymrende fravær i folkeskolen, styrke kommunens evne til at sætte tidligt og systematisk ind, og opbygge viden om, hvad der virker. Tre andre kommuner går ind i programmet i samme periode, 2027-2029.
Pengene er et lån. Fondens foreløbige beregninger viser, at investeringen bliver på omkring 10 millioner kroner, hvis alle folkeskoler i kommunen deltager. Det endelige beløb afhænger af, hvilke skoleafdelinger der kommer med, og det ligger ikke fast endnu. Forvaltningen har sammen med distriktsskolelederne udarbejdet et bud på, hvilke af kommunens 12 skoleafdelinger der skal investeres i, ud fra fraværstal fra det seneste skoleår og samtaler med afdelingsskolelederne. Udvalget blev orienteret om buddet på mødet, men hvilke afdelinger det drejer sig om, fremgår ikke af dagsordenen.
Forvaltningens begrundelse for at udvælge skoler er, at investeringen skal sættes ind, hvor potentialet for bedre forebyggelse er størst. Det overordnede mål, som fonden og kommunen deler, er over en længere periode at bringe andelen af elever med et fravær på mellem 10 og 20 procent ned under 10 procent.
Med aftalen følger betingelser om trinvis tilbagebetaling og en risikopræmie, der afhænger af effekten. Dem blev udvalget præsenteret for i juni. Når kontrakten er underskrevet til efteråret, skal udvalget tage stilling til en fordelingsnøgle for tilbagebetalingen mellem Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget og Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget. Herefter udarbejder hver af de deltagende skoleafdelinger sin egen indsatsplan sammen med en kommunal projektleder.
Selvejende institutioner er netop det: selvejende. Alligevel behandler mange kommuner dem, som var de en hvilken som helst forvaltningsgren under rådhuset. Det er ikke bare dårlig ledelseskultur – det er i strid med grundprincipperne i dansk ret.
Der findes en juridisk konstruktion i det danske velfærdssamfund, som de fleste borgere aldrig skænker en tanke, men som mange kommunale forvaltninger tilsyneladende heller ikke gør: den selvejende institution.
Plejehjem, daginstitutioner, botilbud, kulturhuse – tusindvis af velfærdsopgaver løses hver dag af institutioner, der ikke er kommunale, selvom de er finansieret af kommunale kroner. De er selvstændige juridiske personer. De ejer sig selv. Og det er ikke en formalitet, man kan vælge at se bort fra, når det bliver ubelejligt.
Kommunen ejer ikke butikken
Lad os starte med det grundlæggende. En kommunal institution er en del af kommunen. Lederen af en kommunal daginstitution er kommunalbestyrelsens stedlige repræsentant og er underlagt dens instruktionsbeføjelse. Rådhuset bestemmer, og lederen retter ind. Sådan skal det være – det er demokratisk styring af kommunens egen virksomhed.
Men en selvejende institution er noget helt andet. Den er en selvstændig juridisk person, som kommunen ikke ejer – heller ikke selvom der er indgået driftsoverenskomst, og heller ikke selvom kommunen betaler stort set hele driften. Institutionens øverste myndighed er dens egen bestyrelse, som træffer beslutninger uafhængigt af og i armslængde fra det offentlige.
Det er ikke en fodnote. Det er selve pointen med konstruktionen.
For de selvejende institutioner, der er organiseret som fonde, er kravet endda skrevet direkte ind i lovgivningen: Rådighedsbeføjelserne skal tilkomme en ledelse, der er selvstændig i forhold til stifteren, og ingen uden for fonden har ejendomsretten til dens formue. Erhvervsstyrelsen formulerer konsekvensen uden omsvøb: Bestyrelsen kan ikke modtage bindende direktiver fra nogen uden for bestyrelsen. Tilkendegivelser udefra er alene vejledende.
Og her gemmer sig en detalje, som burde få enhver kommunaldirektør til at ligge søvnløs: Hvis selvstændigheden kun findes på papiret – hvis kommunen reelt styrer – risikerer konstruktionen at falde fra hinanden. Manglende selvstændighed kan betyde, at fonden slet ikke anses for gyldigt stiftet.
Tilsyn er ikke det samme som styring
Betyder det så, at kommunen bare skal sende pengene og håbe det bedste? Nej. Kommunen har både redskaber og pligter – de er bare af en helt anden karakter end instruktion.
Kommunen kan stille vilkår i driftsoverenskomsten. Den kan betinge sit tilskud af at udpege medlemmer til bestyrelsen. Den kan kræve, at ændringer i vedtægternes formålsbestemmelse skal godkendes. Og den skal føre tilsyn: Efter retssikkerhedslovens § 16 har kommunen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses – også når de løses af en selvejende institution.
Men bemærk forskellen. Tilsyn er bagudrettet kontrol: Bliver opgaven løst fagligt og økonomisk forsvarligt? Styring er fremadrettet kommando: Gør sådan her. Det første har kommunen ret og pligt til. Det andet har den ikke hjemmel til.
Selv de bestyrelsesmedlemmer, kommunen selv har udpeget, kan den ikke fjernstyre. Det lærte Rudersdal Kommune på den hårde måde, da den gav instrukser til to kommunalt udpegede bestyrelsesmedlemmer – og fyrede dem fra hvervet, da de ikke makkede ret. Ankestyrelsen slog fast, at instrukserne var i strid med kommunestyrelseslovens § 68 a, stk. 3, og at der ikke var hjemmel til at fritage medlemmerne. Et bestyrelsesmedlem skal varetage institutionens interesse – ikke rådhusets.
Og gælder det en fond, er retstilstanden endnu skarpere: Her kan der aldrig gives en retligt bindende instruktion til bestyrelsesmedlemmer, uanset hvem der har udpeget dem.
Den snigende kommunalisering
På papiret er retstilstanden altså klar. I praksis ser virkeligheden ofte anderledes ud.
Kritikere har i årevis påpeget et mønster: Lederen af den selvejende institution inviteres ind i kommunens ledelsesforum. Medarbejderne omfattes af de kommunale personalevilkår og det kommunale MED-system. Driftsoverenskomsten skrues sammen, så institutionen skal følge kommunens retningslinjer “i et og alt” – herunder at kommunen får det afgørende ord ved ansættelse af institutionens leder. Skridt for skridt udviskes forskellen, indtil den selvejende institution reelt er en kommunal institution med et ekstra bestyrelseslag.
Paraplyorganisationerne på området har sammenfattet kritikken som et tiltagende forsøg på kommunalisering – og i sidste ende overtagelse – af de selvejende institutioner. Kommuner beskyldes blandt andet for at forhale processen, når institutioner gør brug af deres lovsikrede ret til at varetage deres egen administration.
Det er her, governance-spørgsmålet for alvor melder sig. For hvad er problemet egentlig, hvis kommunen betaler og kommunen bestemmer?
Problemet er, at konstruktionen mister sin mening. Armslængden er der af en grund: Den skal sikre, at faglige beslutninger træffes tæt på borgerne af en bestyrelse med selvstændigt ansvar – ikke af en forvaltning med skiftende politiske dagsordener. Når kommunen alligevel styrer, får man det værste fra begge verdener: en institution uden reel selvstændighed, men også uden den direkte demokratiske ansvarskæde, der gælder for kommunens egne institutioner. Ansvaret bliver hjemløst. Og en hjemløs ansvarskæde er selve definitionen på dårlig governance.
Juridisk læsestof
Vil man selv dykke ned i retsgrundlaget især hvis man sidder i toppen af Fredericia Kommune, og bilder sig ind, at denne avis ikke er baseret på samfundsvidenskabelige akademikere (mens man selv er meget bedre til at vurdere alting), så kender vi udmærket til forvaltning, og her er de centrale kilder, vi i den kommende tid vil drøfte med ledelsen i en serie om bad governance i Fredericia:
Ankestyrelsens udtalelse om Rudersdal Kommunes instrukser til bestyrelsesmedlemmer (kommunestyrelseslovens § 68 a, stk. 3) – omtalt i tilsynets nyhedsbrev: ast.dk – nyhedsbrev september 2021
Indenrigsministeriets resumédatabase: kommunalbestyrelsens tilsynspligt over for selvejende institutioner med driftsoverenskomst (retssikkerhedslovens § 16): resumedatabase.im.dk – udtalelse 02.8.8
Fondsloven (lov om fonde og visse foreninger) – herunder § 1 om afgrænsning og undtagelser for institutioner under offentligt tilsyn: danskelove.dk/fondsloven
Erhvervsstyrelsens vejledning om vedtægter for erhvervsdrivende fonde – herunder om, at bestyrelsen ikke kan modtage bindende direktiver udefra: erhvervsstyrelsen.dk
Erhvervsstyrelsens opmærksomhedspunkter for bestyrelsesmedlemmer i erhvervsdrivende fonde – om uafhængighedskravet og risikoen ved manglende selvstændighed: erhvervsstyrelsen.dk
Horten-advokaternes juridiske gennemgang af forholdet mellem kommuner og selvejende institutioner (Markert, Berth & Juul Jensen): dagensdagsorden.dk
Finansministeriets rapport “Selvejende institutioner – styring, regulering og effektivitet” (2009) – grundlagsdokumentet om selveje og armslængde: ft.dk (pdf)
Et uopsætteligt ærende i det centrale Vejle kom sent fredag aften til at koste en 44-årig mand fra Fredericia dyrt.
Klokken 23.38 blev manden opdaget af politiet, da han lod vandet på offentlig vej i Vejle centrum. Det resulterede i en sigtelse for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
»Det medførte en bøde på 1.000 kroner,« oplyser vagtchef Mathias Møller fra Sydøstjyllands Politi lørdag formiddag.
FREDERICIA: Der var både varme, humor og franske undertoner, da Fredericia Kunstforening fredag den 21. august holdt fernisering på efterårets første udstilling, “Drøm og virkelighed”, med den franskfødte maler Denis Virlogeux. Udstillingen kan nu opleves af alle i Kunstsalene på Kongensgade 111 frem til den 6. september.
Virlogeux lagde ud med at takke kunstforeningen for muligheden for at udstille og roste foreningen for modtagelsen, inden han fortalte om sin vej ind i kunsten.
Tegningen har fulgt ham, siden han var barn. Han fik tidligt god tegneundervisning – først af sin farbror, der var en dygtig tegner, og siden af en tegnelærer med baggrund fra kunstakademiet, som underviste ham gennem flere år. Senere fulgte studier i Paris, hvor han blandt andet fulgte undervisning i kunsthistorie og mødte lærere, der satte varige spor.
Netop mødet mellem det tillærte håndværk og den frie fantasi løber som en rød tråd gennem udstillingen – og gennem kunstnerens egen forståelse af sit arbejde.
“Jeg søger virkeligheden, og jeg søger drømmen – og så maler jeg ud fra det,” forklarede han om udstillingens titel.
For Virlogeux er maleriet en proces, der går fra tanke over skitse til færdigt værk – og som i sidste ende også er et håndværk. Nogle af værkerne i udstillingen er blevet bearbejdet igen og igen gennem årene, mens andre er skabt hurtigt og mere umiddelbart. Men uanset tilblivelsen har han, som han formulerede det, sit hjerte med i dem alle sammen. Selv de små ting kan være spændende at se – og at genkende sig selv i.
Kunstneren kom også med en opsang til alle, der holder sig tilbage fra kunsten, fordi de ikke føler sig kloge nok:
“Alle de mennesker, der siger ‘vi har ikke forstand på kunst’ – det, man skal have, er en følelse for kunsten. Det er det vigtigste.”
Han sluttede af med at takke de fremmødte og invitere gæsterne til selv at gå på opdagelse i værkerne – en opdagelsesrejse, der ifølge kunstneren ikke kræver ord, men sanser.
Denis Virlogeux, født i 1948, har boet i Danmark i årtier og har udstillet på museer og gallerier både herhjemme og i udlandet. Hans kunst bevæger sig mellem det abstrakte og det neoklassiske, og udstillingen i Kunstsalene viser hele spændvidden: neoklassiske fantasiskildringer, naturalistiske studier og farvestærke fortolkninger af livets virkelighed.
“Drøm og virkelighed” er den første af tre udstillinger hos Fredericia Kunstforening i efteråret 2026.
Praktisk information: Udstillingen vises fra den 22. august til og med den 6. september 2026 i Kunstsalene, Kulturhuset, Kongensgade 111, Fredericia. Der er åbent tirsdag til fredag samt søndag kl. 14-17 og lørdag kl. 11-17. Mandag er der lukket. Der er gratis entré.
Efter en intens opstart med fem træningskampe er tiden til testkampe forbi for Fredericia Håndboldklub. Søndag eftermiddag gælder det sæsonens første betydende opgør, når...
