Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet kan følge med. Derfor byder Energinets administrerende direktør Thomas Egebo en kommende ekstern analyse af selskabets rammer velkommen og understreger, at det afgørende nu er at fastholde fremdriften.

Analysen er igangsat på beslutning af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og skal vurdere, om lovgivning, opgaveportefølje og styring giver Energinet de rette forudsætninger for at levere den nødvendige udbygning af elnettet i en ny virkelighed præget af massiv elektrificering.

»Det vigtigste for mig er fremdrift. Uanset hvilke ændringer, der måtte blive besluttet fra ejers side, må vi ikke tabe momentum. Energinet er klar til at tage alle de værktøjer i brug, vi får leveret politisk, hvis det kan gøre det nemmere og hurtigere at eksekvere på udbygningen af elnettet,« siger Thomas Egebo.

Efterspørgslen efter nye tilslutninger til eltransmissionsnettet er ifølge Energinet eksploderet. Den samlede efterspørgsel ligger aktuelt på omkring 33,5 gigawatt, hvor næsten to tredjedele alene er kommet til i 2025. Datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier står for omkring 80 procent af væksten, og samlet set svarer efterspørgslen til en otte-dobling af Danmarks maksimale elforbrug i dag.

Samtidig er Energinet allerede i gang med den største udbygning af elnettet i Danmarks historie. Værdien af elanlægsprojekter under etablering er på få år vokset fra omkring 13 milliarder kroner til knap 100 milliarder kroner. Alene i 2025 har Energinet idriftsat og afsluttet 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter, hvilket er det højeste antal nogensinde.

Alligevel er udfordringen langt fra løst. Energinet færdiggør i år den 170 kilometer lange Vestkystforbindelse, et projekt der har været ti år undervejs, hvor kun omkring to et halvt år er brugt på selve arbejdet i marken. Resten af tiden er gået med planlægning, myndighedsbehandlinger og juridiske processer. Med den nuværende efterspørgsel vil der flere steder i landet kunne blive behov for tre til fire nye luftledningsforbindelser parallelt med de eksisterende.

»De tektoniske plader har rykket sig. Lige meget hvor hurtigt og effektivt vi udbygger elnettet, vil vi ikke kunne imødekomme al den efterspørgsel, markedet i dag melder ind. Vi bygger som aldrig før, men efterspørgslen vokser langt hurtigere, end et elnet ansvarligt og sikkert kan udvides,« siger Thomas Egebo.

Energinet peger på, at elnettet i mange år frem vil være en knap ressource, og at man ikke blot kan bygge sig ud af udfordringerne. En fuld imødekommelse af den nuværende efterspørgsel vil i praksis kræve en ottedobling af det eltransmissionssystem, der er opbygget over de seneste 40 år.

»Det er ikke en teknisk detalje – det er et valg om, hvad og hvem vi bygger elnettet til, og vi hilser en politisk diskussion af dette velkommen,« siger Thomas Egebo og understreger samtidig, at størstedelen af den tid, der går med nye projekter, bruges bag skrivebordet og ikke i marken.

Energinet forventer at indgå konstruktivt i arbejdet med den eksterne analyse og fortsætter samtidig udbygningen af elnettet i samarbejde med netselskaber, myndigheder og politiske beslutningstagere.

»Vi er i arbejdstøjet – og har været det længe. Udbygningen er i gang, aktivitetsniveauet er historisk højt – og vi er klar til at tage de næste beslutninger sammen med vores ejer, hvis Danmark skal lykkes med elektrificeringen,« siger Thomas Egebo.

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Af
Mille Dyhrberg
-
0

VEJRET. Det kraftige snefald har det seneste døgn sendt usædvanligt mange bilister i problemer, og hos forsikringsselskabet If har presset på vejhjælpen været markant større end normalt. Ifølge selskabets egne tal har omkring 600 kunder i Danmark haft brug for hjælp til at komme fri, efter at bilen er kørt fast i sneen.

En ny opgørelse viser, at seks ud af ti assistancer siden midnat har handlet om fastkørsler og fritrækninger. Det er et niveau, som If ikke har set i mange år.

»Mængden af fritrækninger er helt ekstrem. Seks ud af ti assistancer siden midnat handler om biler, der sidder fast i sneen, og vores vejhjælpsselskab kan ikke mindes noget tilsvarende de seneste otte år. Det skyldes, at hovedstadsområdet også er blevet ramt,« siger Rasmus Ruby-Johansen, der er ansvarlig for motorskader i If.

Ud over de mange fastkørsler oplever forsikringsselskabet også en tydelig stigning i egentlige færdselsuheld. Det seneste døgn har kollisioner og påkørsler udgjort 12 procent af alle assistancer, hvilket ifølge If er tre til fire gange højere end normalt.

»Vi har det seneste døgn set flere påkørsler end normalt, fordi mange bilister er blevet overraskede over de vanskelige forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

If opfordrer bilister til at være ekstra opmærksomme på bilens udstyr, inden turen går ud på de sneglatte veje. Særligt dækkene spiller en afgørende rolle i vinterføre.

»Vinterdæk er helt afgørende for vejgreb og bremselængde i sne og frost og kan være forskellen på, om man undgår at køre fast eller i værste fald kommer galt af sted,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Presset på vejhjælpen ventes at fortsætte, da mange danskere i disse dage skal afsted på vinterferie. Derfor lyder anbefalingen fra If, at man udskyder kørslen, hvis det er muligt.

»Hvis man skal køre på ferie, vil vi klart anbefale, at man først kører i morgen, hvis det er muligt, så man undgår de mest risikable forhold,« siger Rasmus Ruby-Johansen.

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

ENERGI. Elforbruget i Trekantområdet nåede nye højder i januar 2026, hvor både det samlede forbrug og forbruget hos private husstande og mindre erhverv slog alle tidligere rekorder. Det viser en ny opgørelse fra elnetselskabet TREFOR El-net.

Ifølge tallene blev der i januar brugt 206,5 millioner kilowatt-timer i hele forsyningsområdet, hvilket er det højeste månedlige elforbrug, TREFOR El-net nogensinde har registreret. Dermed er den hidtidige rekord fra december 2025 blevet overgået, mens januar 2025 nu ligger som den tredjehøjeste måned.

Også blandt private forbrugere og mindre erhverv blev der sat markante rekorder. Her nåede elforbruget op på 81,5 millioner kilowatt-timer, hvilket er en klar stigning i forhold til den tidligere rekord fra december 2025 og svarer til en vækst på 19 procent sammenlignet med januar året før.

Det høje forbrug gjorde sig også gældende på dagsniveau. I løbet af måneden slog dagsforbruget hos private og mindre erhverv den tidligere rekord hele 21 gange. Den nye dagsrekord blev sat den 29. januar, hvor forbruget nåede 2,83 millioner kilowatt-timer.

Hos TREFOR El-net peger man på flere forklaringer på den markante stigning i elforbruget.

»Det er en markant stigning i forbruget på én måned. Kombinationen af blandt andet koldt vintervejr, et stigende antal elopvarmede boliger og flere elbiler betyder, at vores net er i brug som aldrig før. Rekorderne viser også en udvikling i elektrificeringen af samfundet, vi som elnetselskab skal være klar til at håndtere,« siger forretningsspecialist i TREFOR El-net, Christopher Damgaard-Carstensen.

Ifølge elnetselskabet understreger tallene, at belastningen på elnettet vokser i takt med elektrificeringen, og at udviklingen stiller øgede krav til kapacitet og drift i forsyningsområdet.

21-årige Anna Kolster åbner ny tøjbutik i Middelfart: »Det bliver godt – det skal det«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Der er stadig håndværkere i lokalet, maling der mangler at tørre, og tøj, som først nu er ved at finde vej til stativerne. Ledninger hænger løst, detaljer mangler at falde på plads, og flere opgaver står stadig på listen. Alligevel er beslutningen truffet. På lørdag slår 21-årige Anna Kolster dørene op til sin nye tøjbutik Skandi Avenue midt i Middelfart.

Butikken åbner i Østergade, og åbningsdagen bliver, som mange butiksåbninger er i praksis: lidt presset, fyldt med forventninger og med en indehaver, der tager de sidste skridt i højt tempo. »Det bliver nok lidt presset inde på lørdag,« siger Anna Kolster ærligt. »Der er rigtig mange håndværkere i gang lige nu. Der mangler strøm nogle steder, gulve skal males færdige, og VVS’eren mangler stadig.«

Hun er fuldt bevidst om, at ikke alt nødvendigvis står helt snorlige, når dørene åbner. Men beslutningen er ikke til diskussion. »Det skal kunne lade sig gøre. Det skal det.«

Åbning med goodiebags og god stemning

Åbningen finder sted på lørdag, hvor Skandi Avenue for første gang byder kunder indenfor i lokalerne i Middelfart. Dagen markeres i en enkel og uformel ramme med lidt drikkelse og snacks i butikken, og der er goodiebags til de første 20 betalende kunder. »Det er egentlig bare, at jeg åbner, og så håber jeg, at der kommer en masse forbi,« siger Anna Kolster.

Forventningerne til dagen er blandede, fortæller hun. På den ene side ved hun, at vintervejret kan være en udfordring for bylivet i gågaden, hvor kulde og blæst hurtigt kan holde folk hjemme. På den anden side falder åbningen på et tidspunkt, hvor byen ofte får ekstra liv. »Nu er vinterferien jo lige om lidt, så jeg håber, der kommer mange til byen. Vi har jo nogle gange været heldige her i gågaden, at der også kommer folk udefra, og det håber jeg lidt på igen.«

Samtidig foregår de sidste forberedelser i et tempo, der vidner om, at åbningen nærmer sig med hastige skridt. Selv få dage før dørene slås op, er butikken stadig under opbygning. Håndværkere går til og fra, og tøjet har endnu ikke fundet sin endelige plads. »Jeg håber, at tøjet begynder at komme på hylderne i morgen,« siger Anna Kolster og ler, mens hun erkender, at der lige nu bliver krydset fingre for det meste.

Midt i det hele har hun allerede ansat sin første medarbejder, som både skal være en del af hverdagen i butikken og stå for arbejdet på sociale medier. En bevidst prioritering i en tid, hvor en ny butik ikke kun skal fungere fysisk, men også leve digitalt, forklarer hun.

Håndplukket tøj til et bredt publikum

Skandi Avenue er tænkt som en butik for piger og kvinder med forkærlighed for kvalitet, enkelthed og tidløst design. Et sted, hvor tøjet ikke nødvendigvis råber højest, men hvor snit, materialer og detaljer får lov til at tale for sig selv. Udvalget er ikke opstået tilfældigt, men er resultatet af måneder med overvejelser, fravalg og bevidste valg. »Jeg har egentlig købt ind siden august, fordi man jo køber tøj langt frem. Og så har vi lige været på SIF-messen i København for nylig for at supplere,« fortæller Anna Kolster.

Indkøbene har været præget af ønsket om at skabe en butik, der kan rumme flere typer kunder – både dem, der kommer for at finde noget enkelt til hverdagen, og dem, der leder efter noget særligt til en anledning.

Målet har været at ramme bredt – både i stil, pris og alder – uden at give køb på butikkens grundidé. »Vi har både lidt billigere mærker og også dyrere mærker som for eksempel Modström. På den måde kan vi ramme et bredere spænd af kunder. Noget af tøjet henvender sig måske mere til de yngre, mens andet passer bedre til de lidt ældre.«

Et hul i gågaden

Anna Kolster håber, at Skandi Avenue bliver taget godt imod i Middelfart. For hende handler åbningen ikke kun om at starte sin egen butik, men også om at bidrage med noget, hun selv har savnet i bybilledet.

»Jeg føler egentlig, at det er noget, vi mangler i gågaden. Jeg prøver at ramme et midterpunkt mellem det, vi allerede har, for eksempel ONLY og nogle af de andre butikker, der ligger hernede,« siger hun.

Ambitionen er ikke at konkurrere på samme præmisser som de eksisterende butikker, men at lægge sig et sted imellem, hvor det hverken er helt ung mode eller udelukkende klassisk, men et sted hvor flere aldersgrupper kan finde noget, der føles relevant. Vejen dertil har dog vist sig at være mere krævende, end hun havde forestillet sig. At springe ud som selvstændig har betydet langt flere beslutninger, detaljer og praktiske benspænd, end hun havde regnet med. »Ekstremt meget,« siger hun igen ærligt, da hun bliver spurgt, om hun er blevet overrasket over mængden af opgaver. »Hver gang jeg føler, at jeg krydser noget af listen, så kommer der tre nye ting, man skal have styr på.«

Midt i den proces har hun dog ikke stået alene. Familien, der også selv driver forretning i gågaden, har spillet en central rolle både som ekstra hænder og som sparringspartnere. »Jeg har kunnet trække rigtig meget på min familie. Mange af dem er selvstændige, så både i forhold til det praktiske og al den viden, man skal have styr på, inden man åbner en butik.«

Klar – dørene åbner på lørdag

Uanset de sidste detaljer slår Skandi Avenue dørene op på lørdag. Her åbner Anna Kolster for første gang sin nye tøjbutik i gågaden i Middelfart. »Det bliver godt. Det skal det,« slutter hun kort med et smil.

Skandi Avenue åbner lørdag på Østergade 5 i Middelfart. I forbindelse med åbningen er der goodiebags til de første 20 betalende kunder.

Den Røde Ø-Pris går til Kirkens Korshærs Varmestue i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Varmestuen hjælper en bred gruppe af udsatte borgere i Fredericia – mennesker, der ofte tilbringer meget tid på gaden, enten fordi de mangler et andet sted at være, eller fordi deres livssituation gør det svært at opholde sig derhjemme. For mange er varmestuen et af de få steder, hvor de kan finde ro og tryghed.

Her kan man få et måltid mad, en kop kaffe, en samtale, spille et spil eller blot sidde og kigge ud ad vinduet. Der er også mulighed for at vaske tøj og i nogle tilfælde tage et bad. Når vejret tillader det, bruges udearealerne flittigt, og det er ikke usædvanligt, at gæsterne har deres hund med.

Symbolsk pris – konkret betydning

Den Røde Ø-Pris består af et diplom og 5.000 kroner, som gives direkte til varmestuens arbejde. Beløbet er symbolsk, men ifølge varmestuen kan det alligevel gøre en konkret forskel.

Pengene forventes blandt andet brugt på at købe en transportabel grill, så medarbejdere og frivillige kan tage ud og lave mad dér, hvor folk opholder sig. Det kan eksempelvis være ved Hellestedet i Norgesgade, hvor mange misbrugere samles. På den måde kan varmestuen også nå mennesker, som ikke nødvendigvis selv kommer indenfor dørene – og samtidig skabe kontakt og kendskab til tilbuddet.

Derudover er både tørretumbler og vaskemaskine i varmestuen slidte og delvist ude af drift. Her kan prisbeløbet også blive et bidrag til nødvendige reparationer eller udskiftning – noget, der især i vintermånederne har stor betydning for mennesker, der ofte bliver våde og kolde.

Medlemmernes pris

Den Røde Ø-Pris finansieres af partiskat fra Enhedslistens folkevalgte og uddeles lokalt. Ud over Ø-Prisen uddeler Enhedslisten i Fredericia også støtte i forbindelse med 8. marts til initiativer, der arbejder for ligestilling og kvinders rettigheder – gerne med lokal forankring.

Formålet er ifølge partiet at bruge midlerne til at bakke op om gode initiativer i lokalområdet og sætte fokus på dem, der hver dag gør en forskel, uden nødvendigvis selv at stå i rampelyset.

Ved overrækkelsen tog en repræsentant fra varmestuen imod prisen og udtrykte stor glæde over anerkendelsen. For Enhedslisten var det netop pointen: at give et skulderklap – og lidt ekstra handlekraft – til et sted, der i årevis har været et fast holdepunkt for nogle af Fredericias mest sårbare borgere.

Festmesteren i Fredericia får nye ejere

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Efter otte år med samme ejer er Festmesteren i Fredericia blevet solgt. For afdelingsleder Jennie Baggesgaard handler det ikke om at lukke et kapitel, men om at sikre, at virksomheden kan vokse videre – uden at miste sit lokale aftryk.

Der er ingen flyttekasser på gulvet og ingen nye skilte på facaden. Alligevel er der sket noget afgørende hos Festmesteren i Fredericia.

Pr. 1. februar 2026 er virksomheden blevet solgt til Åmans Serviceudlejning, som i forvejen ejer Trekantens Telt- og Serviceudlejning. Sammen bliver de nu samlet under den fælles paraply Lejtelt.dk.

For kunderne ændrer det umiddelbart ikke noget. Samme adresse. Samme navn. Samme personale. Men bag kulisserne er der skruet op for ambitionerne.

»Det her handler først og fremmest om kapacitet. Om at kunne sige ja, når kunderne ringer – også når arrangementerne bliver større, og højsæsonen presser på,« siger Jennie Baggesgaard, der er afdelingsleder hos Festmesteren i Fredericia.

Et bevidst ejerskifte

Festmesteren har siden 2018 været ejet af Kim Duholm, som nu har valgt at sælge virksomheden. Ifølge Jennie Baggesgaard var salget ikke udtryk for problemer – men for rettidig omhu.

»Kim har ønsket at sælge i noget tid. Ikke fordi det gik dårligt – tværtimod. Men fordi Festmesteren var nået et punkt, hvor næste skridt krævede flere muskler, end én lokal enhed kan løfte alene,« siger hun.

Med Åmans Serviceudlejning som ny ejer bliver Festmesteren en del af en større struktur, hvor ressourcer, lager og materiel kan deles på tværs.

»Vi bliver ikke opslugt. Vi bliver styrket. Det er en vigtig forskel,« siger hun.

Samme folk – større muligheder

Det er også et budskab, Jennie Baggesgaard er optaget af at sende videre til både kunder og samarbejdspartnere.

»Man møder stadig de samme mennesker, når man ringer til os. Det er stadig os, der kører ud, sætter op og tager ansvar for arrangementet. Men nu har vi mulighed for at trække på et langt større bagland, hvis opgaven kræver det.«

Samarbejdet med Trekantens Telt- og Serviceudlejning betyder blandt andet, at Festmesteren kan håndtere flere og større arrangementer samtidig – og tilbyde mere komplette løsninger.

»Det er ikke kun telte og borde. Det er hele festen. Fra gulv og lys til service og logistik. Det er dér, vi for alvor bliver stærke nu,« siger Jennie Baggesgaard.

Lejtelt.dk som fælles platform

På sigt vil både Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning blive samlet under Lejtelt.dk som fælles platform. Det er allerede en eksisterende hjemmeside, men fremover bliver den den samlede indgang til de to virksomheder.

»Lejtelt.dk bliver mere en overskrift end en erstatning. Festmesteren forsvinder ikke. Tværtimod. Det er netop det lokale brand, der er værdifuldt,« siger Jennie Baggesgaard.

Alle eksisterende kunder bliver kontaktet direkte og informeret om overgangen, og den daglige drift fortsætter som hidtil.

Klar til højsæsonen – og fremtiden

Med salget står Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning nu som en af de største aktører inden for fest- og eventudlejning i Trekantområdet og på Vestfyn.

For Jennie Baggesgaard handler det ikke om at blive størst for enhver pris – men om at være klar.

»Når kunderne ringer med de store arrangementer, vil vi gerne kunne sige: Ja, det klarer vi. Og nu kan vi gøre det med ro i maven,« siger hun.

På billedet fra overdragelsen ses Jennie Baggesgaard sammen med Steen Thomsen, der er afdelingsleder hos Trekantens Telt- og Serviceudlejning.

Drømmen om en ny toiletbygning på Axeltorvet lever stadig

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Der er liv på Axeltorvet. Markeder, koncerter, torvedage og arrangementer fylder pladsen året rundt. Alligevel mangler noget helt grundlæggende.

En fast toiletbygning.

»Siden den gamle toiletbygning blev fjernet for omkring 15 år siden, har vi manglet en løsning på torvet,« siger Rickey Johnsen, der er en del af foreningen Axeltorvs Venner.

Når der i dag afholdes større arrangementer på torvet, kræver det midlertidige løsninger. Hver gang skal der søges om lov til at opstille en toiletvogn, ofte i samarbejde med Fredericia Spildevand, forklarer han. »Det kræver opsætning og alt muligt, og det er ikke den optimale løsning, synes vi.«

Da den tidligere toiletbygning blev fjernet, var det med en melding om, at behovet ville blive vurderet fremadrettet. Ifølge Rickey Johnsen er der siden ikke fulgt konkrete løsninger. »Man sagde dengang, at man ville kigge på behovet hen ad vejen. Men behovet er bare steget og steget. Der er bare ikke sket noget, og vi mener, at tiden er ved at være der,« siger han.

Axeltorvet har ifølge Rickey Johnsen siden udviklet sig til et af byens mest benyttede opholdsrum, og derfor undrer det foreningen, at den basale infrastruktur ikke har fulgt med.

Lokalt initiativ og frivillige kræfter

I mangel på politisk handling har borgerne selv taget initiativ. En af dem er arkitekten Allan Linnet Juhl, der har stillet sin tid og faglighed gratis til rådighed. »Han har været så flink at stille mandetimer til rådighed og designe forskellige bygninger med forskellige muligheder. Det er jo en proces, der normalt koster penge, men det har han valgt at gøre for byen,« fortæller Rickey Johnsen.

Skitserne er allerede afleveret til byrådet og rummer flere forskellige løsninger, herunder en sammentænkning af toiletbygning og den nuværende grillpavillon.

Tanken er ikke grebet ud af den blå luft. Grillpavillonen på Axeltorvet har ligget der i mange år og er fortsat populær, men ifølge Axeltorvs Venner er tiden løbet fra bygningen. »Den er ikke stor nok mere, den er utidssvarende, den er slidt, og der er ikke ordentlige personaleforhold, lagerplads og den slags,« siger Rickey Johnsen.

Derfor er tanken, at grillpavillonen kan indgå i én samlet bygning i stedet for flere separate konstruktioner. Den nuværende ejer har ifølge foreningen været positiv over for idéen. »Så får man én samlet bygning i stedet for flere forskellige, og det giver bare bedre mening.« Som en del af idéudviklingen er der også leget med tanken om rooftop-servering. »Det er jo bare noget, vi har brainstormet. Vi sagde, det kunne da være fedt, det er der jo ikke mange andre, der har,« siger han med et grin.

Politisk velvilje – men ingen beslutning

Ifølge Axeltorvs Venner har politikerne generelt været positive over for idéerne. Skitserne blev afleveret sidste år med en forventning om, at de ville indgå i budgetforhandlingerne. »De lovede at kigge på det hen over efteråret, men vi har ikke hørt noget siden. Der har jo også været valg, og de skal lige finde fodfæste,« bemærker Rickey Johnsen.

Samtidig peger han på, at det ofte er økonomien, der bliver den afgørende barriere. »Som udgangspunkt er politikerne positive. Men når pengene skal findes, bliver det sværere.«

Ifølge foreningen er der dog allerede praktiske forhold, der taler for en løsning. Kloakering, el og fundament fra den tidligere bygning ligger stadig under fliserne på Axeltorvet, påpeger Rickey Johnsen. »Det er lige under fliserne fra det gamle. Det er plug and play, hvad det angår, så man skal ikke grave en helt masse.« En mulighed kunne derfor være en moderne modulbygning, der kan kranes på plads. »Så slipper man for at lave fundament og grave, og så er prisen pludselig halveret. Der er masser af muligheder. Man skal bare få øje på dem og bruge dem.«

Drømmen lever videre

Axeltorvs Venner har ikke selv en rolle i finansieringen, men oplever, at tiden er moden til, at der igen bliver truffet en beslutning. »Vi er nødt til at prikke til politikerne og sige, at drømmen lever stadig. Vi mener bare, at tiden er inde til en toiletbygning på Axeltorvet,« siger Rickey Johnsen. Indtil videre ligger bolden hos byrådet, slutter han.

Fredericia gik i stå og blev straffet af effektivt Skjern-hold

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Håndboldklub fik en vanskelig genstart på ligasæsonen efter vinter- og EM-pausen, da Skjern Håndbold lørdag aften vandt 32-27 i Middelfart Sparekasse ARENA.

Kampen var åben de første 15 minutter, men blev i praksis afgjort, da FHK gik næsten 12 minutter uden scoring. I den fase fik Skjern overtaget og opbyggede en føring, som hjemmeholdet aldrig formåede at hente. FHK skød Christoffer Bonde varm i Skjern-målet og han tog simpelthen pynten af FHK-spillernes afslutninger.

Mads Mensah scorer sikkert.

De første ti minutter var præget af højt tempo og mange afslutninger i begge ender, hvor ingen af holdene formåede at trække fra. Mads Kjeldgaard og William Moberg stod for flere tidlige mål for FHK, mens Skjern blandt andet fandt vej til nettet via Jakob Rasmussen og Marcus Midtgaard.

Ved stillingen 10-9 til FHK så kampen ud til at tippe hjemmeholdets vej. Kort efter gik FHK imidlertid helt i stå offensivt. Fejlafleveringer, brændte frie chancer og flere redninger af Skjerns målmand Christoffer Bonde betød, at Skjern kunne løbe fra på både kontraløb og hurtig midte med mange mål til følge.

I samme periode blev FHK tvunget til at spille 7 mod 6, men uden udbytte. Store chancer blev misbrugt, og Skjern udnyttede fejlene konsekvent. Gæsterne trak fra til 16-11 ved pausen efter en stærk afslutning på første halvleg.

Højskolen leverede en fremragende indsats. De festede hele kampen, men det smittede ikke af på banen.

Efter pausen forsøgte FHK at ændre kampbilledet. Adam Ljungquist kom ind og satte lidt mere fart i FHK-spillet. Også Anders Kragh Martinusen og Jonas Kruse kom ind, men det hjalp ikke I perioder fik FHK reduceret, og Sander Heieren leverede flere redninger, der holdt hjemmeholdet inde i kampen, men hele tiden svarede Skjern igen, gang på gang.

Jon Lindenchrone satte tempoet og fandt løsninger på gennembrud, straffekast og i tomt mål, når FHK satsede. Samtidig bidrog Simon Sejer Kristensen, Jakob Rasmussen og Senjamin Buric til, at Skjern kunne fastholde kontrollen.

Midt i anden halvleg blev FHK yderligere udfordret, da William Moberg måtte udgå efter en hård tackling og blev hjulpet direkte i omklædningsrummet. Det endte med to minutter til Buric. Det kostede både bredde og kontinuitet i angrebsspillet, som allerede var under pres. Men så fandt FHK den gnist, som holdet havde savnet. Der blev reduceret til -8, -7,-6-,-5,-4,-3 og så havde Mads Kjeldgaard chancen for -2 med fem minutter igen, men han brændte.

Skjern bevarede roen, udnyttede deres chancer og lukkede kampen i de sidste minutter. Kampen sluttede 32-27 til Skjern, som dermed tog en sikker sejr i sæsonens genstart. For FHK blev det en aften, hvor gode momenter blev overskygget af en lang periode uden scoringer og manglende effektivitet i de afgørende situationer.

Det forlød i pausen, at flere FHK-spillere var ramt af sygdom, blandt andet Anders Kragh Martinusen og Evgeni Pevnov, mens Sebastian Frandsen var ude efter en operation. Det gav ikke optimale betingelser for hjemmeholdet. Omvendt var Skjern uden forsvarsprofilen og EM-guldvinderen Emil Bergholt.

Men til sidst var Skjern bare mere stabile over 60 minutter og bedre til at omsætte fejl og redninger til mål, mens FHK må se frem mod næste opgave med behov for større skarphed og bedre udnyttelse af deres chancer. FHK spiller næste gang torsdag den 12. februar mod TTH Holstebro.

Kampen i tal:

Tilskuertal 1705.

Fredericia Håndboldklub – 27 mål
Adam Mats Ljungquist 5
Kristian Hüberth Larsen 4
Kasper Young 4
Pelle Segertoft 3
Kasper Palmar 3
Mads Kjeldgaard 3
William Andersson Moberg 2
Rolando González 1
Jonas Kruse Kristensen 1
Anders Kragh Martinusen 1

Skjern Håndbold – 32 mål
Jon Lindenchrone 9
Jakob Rasmussen 6
Simon Sejer Kristensen 4
Senjamin Buric 3
Marcus Midtgaard 3
Mads Mensah Larsen 3
Joaquim Nazaré 2
René Rasmussen 1
Jonathan Würtz 1

FHK tager imod Skjern i sæsonens genstart efter EM-pausen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Vi er tilbage med tophåndbold i Fredericia. Middelfart Sparekasse ARENA danner i aften rammen om ligagenstarten, når Fredericia Håndboldklub tager imod Skjern Håndbold efter vinter- og EM-pausen.

Fredericia AVISEN følger opgøret live med tekst og billeder og er med hele vejen gennem kampen.

Ny forpagter klar til at byde gæsterne velkommen fra marts

Af
Mille Dyhrberg
-
0

NAVNENYT. Fra 1. marts 2026 får stedet ny forpagter, når Simona overtager driften. Hun kommer med solid erfaring fra flere golfklubber og lægger op til et køkken med fokus på klassiske retter til priser, de fleste kan være med på.

På menuen bliver der blandt andet smørrebrød, stjerneskud og burger, og den populære dagens ret vender tilbage. Gæsterne kan blandt andet se frem til retter som bøf stroganoff, kyllingeschnitzel med flødekartofler og svinemørbradgryde med kartoffelmos.

Ambitionen er at servere ærlig og hjemlig mad, hvor kvalitet og genkendelighed er i centrum.

Der er derfor lagt op til, at både faste gæster og nye besøgende kan kigge forbi og tage godt imod den nye forpagter, når hun slår dørene op i marts.

123...1.440Side 1 af 1.440

Energinet advarer om pres på elnettet og hilser ekstern analyse velkommen

Mille Dyhrberg - 0
ENERGI. Energinet står midt i en historisk udbygning af det danske eltransmissionsnet, men tempoet udfordres af en efterspørgsel, der vokser langt hurtigere, end systemet...

Snekaos giver rekordmange fastkørsler på vejene

Januar satte strømrekord i Trekantområdet

21-årige Anna Kolster åbner ny tøjbutik i Middelfart: »Det bliver godt...

Den Røde Ø-Pris går til Kirkens Korshærs Varmestue i Fredericia

© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER