Bag fredagens etapestart står et hold i slutspurt, og kultur- og idrætschefen glæder sig til en dag med fart på hele byen

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. På fredag klokken 13.15 ruller feltet i PostNord Danmark Rundt ud fra Fredericia på 3. etape mod Vejle, og inden da skal en hel midtby forvandles til startområde med afspærringer, folkeløb og program på Ryes Plads. Hos Fredericia Kommune er det kultur- og idrætschef Kasper Findahl, der står med opgaven, og størrelsen på den er han helt på det rene med.

»Det er jo et event af en vis kaliber, et af de større events. Det er altid spændende og sjovt at arbejde med, og det bliver en fredag, hvor der kommer til at ske en hel masse nede i byen,« fortæller han.

Kultur- og idrætschef Kasper Findahl har arbejdet med etapestarten, siden samarbejdsaftalen med Danmarks Cykle Union blev indgået for godt et år siden, og fredag kulminerer det hele med start i midtbyen.

En hel masse kræver som bekendt en hel del hænder, og bag dagen står da også et større hold, end de fleste tilskuere kommer til at se. Kommunen er med, Fredericia Shopping repræsenterer handelslivet i byen, foreningslivet er koblet på med frivillige i forskellige roller på dagen, og Danmarks Cykle Union står som arrangør af selve løbet.

Holdet har til gengæld også haft god tid til at finde sammen. Samarbejdsaftalen med cykleunionen blev indgået for godt et år siden, og siden har forberedelserne kørt i baggrunden, indtil de for alvor tog fart i månederne op til. »Det er en længere proces, men den bliver mere intens, jo tættere vi kommer på. Lige nu er vi i gang med de sidste praktiske ting nede omkring midtbyen og i Sjællandsgade, hvor startområdet skal være. Vi holder også de sidste myndighedsmøder med de relevante myndigheder og cykleunionen, så der er styr på de sidste detaljer. Det er det, vi bruger den her uge på,« siger Kasper Findahl.

Og bliver de så klar til fredag? Svaret kommer prompte og med et smil i stemmen. »Ja, det gør vi. Jeg tænker ikke, der er noget alternativ til det.«

Fredag byder ud over etapestarten på ADP Folkeløbet om formiddagen, inden de professionelle overtager gaderne. Ruten gennem byen er omfattet af standsningsforbud fra torsdag aften klokken 18, og gaderne omkring starten spærres i to omgange, først til folkeløbet og siden fra klokken 12.45, når feltet gør klar.

Kunstner fra Middelfart byder velkommen på et af landets kendte museer

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Går man forbi Arbejdermuseet i København i denne tid, er det en kunstner fra Middelfart, der byder velkommen. Billedkunstner og tekstildesigner Nina Ferlov står bag plakaten til museets nye særudstilling, Alting begynder med en sang, og plakaten pryder museets facade, mens flere af hendes værker kan opleves inde i selve udstillingen.

Nina Ferlov er født i 1945 og bor i Middelfart. Siden hun blev færdiguddannet fra Københavns Kunsthåndværkerskole, har hun skabt værker, der kombinerer poesi med politiske budskaber, og engagementet i freds- og kvindebevægelsen har gennem årene fundet ind i hendes plakater, tegninger, billedtæpper og kunstprojekter. Hun har arbejdet med tekstildesign for blandt andre Georg Jensen Damask, løst udsmykningsopgaver og udgivet flere bøger med akvareller, broderier og landskabsmotiver, og hendes værker har været udstillet på en lang række museer og gallerier herhjemme og internationalt, heriblandt Charlottenborg, Kunstindustrimuseet, Brandts Klædefabrik, Rundetaarn og Johannes Larsen Museet, senest på Toldboden i Kerteminde sidste år.

Udstillingen, hun nu lægger ansigt til, hylder den røde sangbog og den sangkultur, der har fulgt arbejderbevægelsen siden 1870’erne. Sangen var lige ved hånden og blev brugt som fredeligt kampvåben, den fulgte blokadevagter i Esbjerg, strejkende typografer på Politiken og fredsaktivister på Aarhus Havn, de kvindelige porcelænsmalere på Den Kongelige Porcelænsfabrik sang for en bedre løn, og i rødstrømpebevægelsen blev sangen en del af kampen for lige rettigheder mellem kønnene.

I 100 år har Arbejdersangbogen givet stemme til håb, kamp og fællesskab med navne som Jeppe Aakjær, Trille, Joan Baez, Røde Mor og Arne Würgler, og til oktober udkommer den i sin 14. udgave, hvor blandt andre Annika Aakjær, Soleima og Hugorm er kommet med.

 ```

På hjørnet ved rådhuset sætter sommergæsterne sig, og så bliver de siddende

Af
Thea Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Sommerdørene står åbne hos Café Vivaldi, men det er der ikke mange, der benytter sig af. Gæsterne foretrækker stolene ude i solen, og dem er der 70 af rundt om hjørnet ved rådhuset. Her bliver folk siddende længe i denne tid, og det er der ifølge Cecilie en hel sommer af forklaringer på.

»Det har nok været alle de arrangementer, der har været. De tiltrækker virkelig mange mennesker. Og så har vejret været lækkert. Folk har siddet udenfor og været i super god stemning hele dagen,« fortæller hun.

Arrangementerne kommer nærmest af sig selv forbi bordene, for caféen ligger på hjørnet af Gothersgade og Jyllandsgade, midt i den by, hvor sommerens optog går gennem gaderne, påpeger Manizhah. »Fredericia er jo en fæstningsby, så alle de her arrangementer tiltrækker gæster, som kommer ind på caféen, sidder og hygger sig og nyder optogene gennem gaderne,« siger hun.

Andre gæster har længere hjemmefra. Krydstogtskibene i havnen sender jævnligt nye ansigter op i gågaden, og ved bordene tales der efterhånden flere sprog. »De tiltrækker også rigtig mange gæster fra andre lande, blandt andet England og Tyskland. Vi snakker mange sprog hernede,« fortæller Cecilie.

Og netop snakken er nøglen til det hele. For caféen betyder de fyldte borde selvfølgelig omsætning, men det er ikke sådan, de selv gør sommeren op. Mange gæster sætter sig bare med et glas vin eller en sodavand, og så går samtalen. »Det handler lige så meget om det sociale som om omsætningen. Vi får snakket med alle, både stamgæster og andre gæster. Og når vi får snakket med dem, kan vi se, at de kommer tilbage igen. I går havde vi nogen fra København, som sagde, at de helt sikkert kommer igen. Det er jo lidt langt at komme fra København, så det må have været en god oplevelse,« siger Cecilie, og Manizhah tilføjer det lille paradoks i det. »Vi er jo en stor kæde med mange caféer, også på Sjælland. Men de vælger at komme tilbage hertil i Fredericia, og det er vi glade for, for det siger noget om den service, vi giver,« siger hun.

Når gæsterne så vender tilbage, bliver de genkendt. »Vi husker først og fremmest ansigter. Og når folk kommer mange gange, kan vi faktisk næsten huske, hvad de bestilte sidst. Det er lidt sjovt,« griner Cecilie.

Gætter de på bestillingen, rammer de i denne tid oftest én bestemt. Sommerens favorit på tallerkenerne er nemlig den, der er skabt til at blive siddende ved. »Hyggetallerkenen. Folk sidder og deler den og hygger sig med den. Så kan de snildt sidde her i tre timer og købe et glas vin og så lige et glas mere,« fortæller Cecilie, mens Manizhah sammenligner den med et tapasbræt, hvor de mange små ting trækker tiden i den gode retning.

Skal en ny gæst have en anbefaling med, er Cecilie klar med en til hver ende af dagen. »Hyggetallerkenen til frokost. Og til aften ville jeg vælge en af vores bøffer, for alle siger, at vores bøffer er virkelig gode,« siger hun.

Men maden gør det ikke alene, og spørger man, hvad der gør netop deres hjørne til et godt stop på en sommerdag, vender Cecilie tilbage til samtalerne, dem, medarbejderne fører hen over bordene dagen lang. »Mine medarbejdere elsker at snakke med folk. Mange af gæsterne fra skibene kommer fra udlandet og har en masse spørgsmål, og medarbejderne kender byen, så der kommer en rigtig god dialog ud af det. De fortæller, hvad man kan opleve. Og vi er ret hurtige til at mærke, om folk har lyst til at snakke, eller om de bare vil nyde deres mad i fred. Det er også helt okay,« siger Cecilie.

Der er da også nok at sende gæsterne videre til, for kalenderen i byen står sjældent stille. Det ved Cecilie fra sin egen pendlertilværelse, hun bor i Vejle, og forskellen er til at få øje på. »Der er altid arrangementer herude. I går var der familiearrangement med Katrine Bille, så der var familier og børn over det hele. Det er bare et rigtig hyggeligt sted, og det har vi ikke på samme måde, hvor jeg bor,« siger hun.

Måske er det derfor, sommertippet til læserne ender med at handle om det, gæsterne i stolene uden for vinduerne har regnet ud for længst. Cecilie sender spørgsmålet videre til Helle, og svaret kommer med ro i stemmen. »Det er vigtigt at tage sig tid til at opleve alt det, man kan, når muligheden er der. Så husk også at slappe af,« lyder det fra Helle. Cecilie følger op i samme spor. »Nyd sommeren så meget, som man overhovedet kan, hvad enten det er en tur gennem gågaden eller ned til havnen. Husk, at der også skal være tid til en selv, til at slappe af og hygge sig. Det er det allervigtigste, at man tager sig tid til både dem omkring sig og sig selv.«

Butikspersonale i Fredericia måtte have politiet til at fjerne beruset mand

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Personalet i Føtex på Venusvej i Fredericia bad tirsdag aften klokken 20.45 politiet om hjælp. En beruset udenlandsk mand havde indfundet sig i vindfanget ind til butikken, og personalet havde selv forsøgt at bortvise ham.

Manden ville ikke forlade stedet og blev efter personalets forklaring lettere aggressiv, da de forsøgte. Derfor tilkaldte de politiet.

En patrulje kørte til stedet og traf en 42-årig udenlandsk mand, som ikke har adresse i Danmark. Han blev bortvist fra stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.

Beruset mand råbte ad rejsende på banegården i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi blev tirsdag morgen klokken 07.14 sendt til Jernbanegade i Fredericia, hvor en beruset mand gik rundt i nærheden af spor 6 og 7 og råbte ad folk på stedet.

Patruljen traf manden, en herboende udenlandsk mand på 47 år, og han blev bortvist fra banegården.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.

Mand i underbukser løb efter far og søn med en kæp i hånden

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Klokken 23.54 tirsdag aften fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse fra Lundtoften i Fredericia. En 44-årig mand fra Sanddal gik tur med sin søn, da en mand pludselig kom løbende ud fra en ejendom i området, iført underbukser og med en kæp i hånden.

Manden, en 47-årig beboer på vejen, begyndte at råbe ad de to. Far og søn blev utrygge ved episoden og kontaktede politiet.

Da patruljen kom frem, forklarede den 47-årige, at han gennem længere tid har været udsat for kraftig chikane fra unge mennesker og børn, der ringer og banker på hans dør. Det skete efter hans forklaring igen tirsdag aften, og denne gang besluttede han sig for at forsøge at fange den ansvarlige. I stedet løb han lige i armene på de to forbipasserende.

Politiet har taget en snak med manden på stedet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.

Bag scenen på jazzfestivalen sørger to søstre for, at musikerne næsten ikke vil hjem igen

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KULTUR. Mens festteltet på Gl. Havn rejser sig, og lyd og lys rykker ind, gør et lille hold klar til den del af festivalen, publikum aldrig ser. Bag scenen ligger backstageområdet med kunstnervogn og eget toilet, og det er her, Marianne og hendes søster Eva har deres faste post, når musikken fredag og lørdag fylder havnen.

»Vi servicerer orkestrene. Vi sørger for, at der er lidt at spise, snacks, kaffe, øl og vand, og at det hele er i orden deromme,« fortæller Marianne.

Opgaven lyder enkel, men bag den gemmer sig en hel lille husholdning. Søstrene møder ind omkring middagstid og begynder med at fylde op. »Vi starter med at sørge for, at køleskabene er fyldt op med drikkevarer, slik og alt muligt, så det er rart at være der. I løbet af dagen rydder vi op, samler skod op, og nogle af orkestrene har ønsker, som vi prøver at opfylde. Nogle vil gerne have noget mad, andre vil gerne have lidt plads og være lidt for sig selv,« siger hun.

Maden veksler efter holdene, smørrebrød, varm mad eller pølser, og serviceringen fortsætter, til de sidste toner har lydt. »Vi bliver ved til ved tolv-tiden om aftenen, når de sidste har spillet. Så pakker vi sammen og starter igen næste dag,« fortæller Marianne, der også har kirkekoncerten onsdag med i kalenderen, hvor musikerne ligeledes skal have en hånd.

Pladsen bag scenen er trang, bilerne skal ud og ind, og det næste orkester står ofte klar, mens det forrige stadig hænger ved. For musikerne mødes på kryds og tværs af sommerens festivaler, og gensynsglæden kan mærkes i kunstnervognen. »De er så glade for at se hinanden, at de næsten ikke kan komme af sted igen. Nogle gange er vi nødt til lige at skubbe lidt til dem, fordi det næste hold står klar,« griner hun og sætter gerne ord på, hvad musikerne siger om forplejningen. »De siger altid, at de bliver rigtig godt serviceret hos os. De bliver serviceret så godt, at de næsten ikke har lyst til at tage af sted igen.«

Og selv om dagene er lange og til tider hektiske, er selskabet samtidig en del af belønningen. »Det er vældig hyggeligt at møde musikerne. Det er nogle meget søde og imødekommende mennesker, og selvom forholdene måske er lidt små, er de vældig fleksible,« siger Marianne.

At det netop er to søstre, der deler posten, gør sit til stemningen. Søstrene bor i dag hver sit sted i landet, og festivalen er blevet deres faste mødested, hvor snakken går, mens køleskabene fyldes. »Det kan godt være lidt hektisk, men jeg tror, man er mere tolerant, når man er søskende. Man kender hinanden, så det stikker nok ikke så dybt, hvis man kommer til at sige et eller andet dumt,« siger hun.

For de to er festivalen samtidig en hjemkomst. De er begge født og opvokset i Middelfart, og bag scenen går årene i byen igen i mødet med gamle ansigter. »Vi møder gamle skolekammerater og folk, vi har mødt gennem livet. Det er også det der med at komme hjem på en eller anden måde,« fortæller Marianne, der stadig kommer meget i byen. »Jeg synes, det er en dejlig by, og de er rigtig gode til at lave arrangementer derovre.«

Netop derfor stiller hun år efter år op bag scenen, tredje eller fjerde gang er det blevet til, mens Eva er med for anden gang. »Jeg synes, det er fantastisk, at man kan lave sådan en jazzfestival, som er gratis, og med et rigtig fint musikprogram i år. Det vil jeg gerne være med til at støtte op om.«

Anmelder fotograferede indbrudstyve i Fredericia, og få timer senere blev to anholdt i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En opmærksom borger på Skærgaardsvej i Fredericia overraskede tirsdag eftermiddag to personer, der var i færd med at bryde ind i en fritstående garage. Anmeldelsen kom klokken 14.36, og da politiet nåede frem, var hele garagen gennemrodet.

De to gerningspersoner havde taget en donkraft, som de nåede at lægge tilbage, inden de sprang ind i en bil og kørte fra stedet. Anmelderen var snarrådig nok til at fotografere både personerne og bilen og kunne give politiet en god beskrivelse af køretøjet.

Det blev afgørende. Senere samme dag fandt politiet bilen i Kolding, og i den traf betjentene to mænd på 28 og 30 år, den ene fra Horsens og den anden bosat i Fredericia. Den ene blev genkendt fra anmelderens billeder, mens den anden erkendte at have været på stedet.

Begge blev anholdt og sigtet for indbruddet. De er efterfølgende løsladt igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 29.7 kl. 9.00 af vagtchef Claus Andersen.

Sune Nørgaard: »Vi skal have et kassetjek – og børn, der er anbragt på fejlagtigt grundlag, skal hjem«

Af
Janus Bang
-
0

Når Fredericia Byråd snart samles til budgetseminar, bliver det hårdt. Det siger byrådsmedlem Sune Nørgaard (DF), der for første gang står midt i de årlige budgetforhandlinger.

»Det bliver hårdt, og det bliver svært,« siger han. »Jeg ærgrer mig også over det. Det er min første periode, og jeg gik til valg på at skabe forandring. Det vil jeg stadig stå på mål for. Men et besparelseskatalog er ikke det samme, som at vi bare skal tage nogle af tingene og spare dem væk.«

Nørgaard understreger, at han vil kæmpe for at finde pengene andre steder end de mest sårbare områder. Han foreslår et systematisk »kassetjek« af kommunens virksomheder.

»Jeg er interesseret i, at vi får lavet et kassetjek i kommunens virksomheder, så vi kan se, om vi kan trække nogle penge ind den vej. Vi kommer nok ikke helt udenom at skulle spare, men vi skal gøre det så smertefrit som overhovedet muligt,« siger han.

Som eksempel nævner han havneselskabet. Hvis det genererer et massivt overskud, bør man ifølge Nørgaard kigge på udbytte til kommunen.

Socialpolitikken er rød streg

Nørgaard gør ikke hemmelighed af, hvor hans politiske hjerte ligger.

»Jeg har et stort socialpolitisk hjerte. Det er min drivkraft. På flere af de områder, hvor jeg har siddet i udvalgene, er vi nået smertegrænsen. Jeg vil altid forsøge at indgå i et bredt forlig, men jeg har også nogle røde streger, når vi kommer så langt.«

Han har tidligere krævet en gennemgang af alle sager i familieafdelingen. Baggrunden er både en ekstern analyse fra BDO og Index100 samt nationale tal fra Rigsrevisionen, der har peget på fejl i 69 procent af børnesagerne på landsplan. Lokalt viste en stikprøve af seks sager fejl i fem af dem.

»Hvis vi har børn, der er anbragt på fejlagtigt grundlag, er det kommunens pligt at undersøge det til bunds. Er der fejl, skal sagerne kigges igennem igen, og børnene skal hjem. Det er min helt klare holdning – og Dansk Folkepartis,« siger Nørgaard.

På spørgsmålet om flere ledere i familieafdelingen svarer han, at det forslag er afløst af otte ekstra socialrådgivere. Det er nødvendigt for at få sagsmængden ned, men løser langt fra alle problemer.

Derfor har han støttet et forslag om at indføre kunstig intelligens som dokumentationsredskab. Ifølge Nørgaard kan det frigive omkring 13.000 arbejdstimer årligt – svarende til næsten otte fuldtidsstillinger og 5,4 millioner kroner i økonomisk kapacitet, der i stedet kan bruges på direkte borgerkontakt.

Gratis busser, billetter og hjemmearbejde

De gratis bybusser har været en succes, medgiver Nørgaard. Men når kassen skal strammes, skal man skelne mellem, hvad der er nødvendigt, og hvad der er rart at have.

»Det er jo ikke anderledes end privatøkonomi. Hvad er need to have, og hvad er nice to have? Når kommunen skal spænde livremmen ind, skal vi kigge ind i, hvad der er smertegrænsen.«

Han peger også på politikernes egne goder. Byrådsmedlemmerne får gratis billetter til fodbold- og håndboldkampe.

»Hvis der er kamp hver uge, og vi er 21 byrådsmedlemmer, der kan tage en partner med, synes jeg, at vi som politikere kunne være de første til at gå forrest og betale for vores egne billetter. Når vi skal spare, er det et forkert signal,« siger han.

Også KL-topmøderne får et ord med på vejen. Nørgaard, der selv har et fuldtidsarbejde ved siden af byrådsarbejdet, synes, møderne i høj grad er målrettet embedsværket.

»Vi konstaterer problemer, vi godt ved i forvejen – men hvad så?« Han blev overrasket over oplysningen om, at mange kommunale medarbejdere har hjemmearbejdsdag om fredagen.

»Det kommer faktisk bag på mig. Hvis det er rigtigt, er det også noget, vi skal kigge ind i. Hvorfor skal man sidde hjemme fra arbejde?« Samlet set mener Nørgaard, at budgetprocessen bør starte med at se på, hvor kommunen allerede bruger for mange penge – præcis som en almindelig husholdning ville gøre det.

»Der er forskel på need to have og nice to have.«

Ti frivillige, ét telt og en plan, der holder: Gl. Havn gør klar til jazzfestival

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Festteltet på Gl. Havn er rejst, og tirsdag formiddag begynder den fase, hvor det går fra at være en dug over noget stillads til at blive et spillested. Lyd og lys rykker ind først, og derfra arbejder holdet sig indad og nedad, mod bar, ølanlæg og til sidst det, publikum sidder på. »Vi holder planen. Nu begynder vi at rykke ind med lyd og lys,« fortæller formand Bent Frandsen.

Han står med et hold på ti frivillige, som har været på pladsen hele ugen. Det er dem, der har rejst teltet, og det er dem, der skal bære møblerne ind. Lønnen er til at overskue. »Bare de får noget mad og kaffe, så har de det rigtig godt,« siger Bent Frandsen med et smil.

Møblerne er sidste led i opsætningen, og de er også det led, der aldrig kommer helt til ro. Bordene og bænkene bliver nemlig sat op og pillet ned igen undervejs i festivalen, fordi publikum opfører sig forskelligt fra aften til aften.

Til torsdagens gratis åbningsaften kommer kun halvdelen af bordene ind, fordi erfaringen siger, at folk bliver stående op til den slags musik. Fredag fyldes teltet op igen. Lørdag ryger halvdelen ud på ny, inden Blues Brothers Souvenir Show lukker festivalen. Ståborde er der uanset dagen.

Den samme opmærksomhed på rummet ligger bag valget af lydfolk. Opgaven ligger hos et firma fra Fredericia, som har haft den i mange år, og som kender det, der sker med musikken, når den rammer teltdugen. »Man kan tydeligt høre, hvordan lyden ændrer sig, når man går herind. Lyden er meget hård herinde, og det har de kendskab til,« siger Bent Frandsen.

Om teltet overhovedet får lov at være et lukket rum, afgør vejret. »Jeg tænker, at det bliver så varmt, at vi nok piller siderne af, i hvert fald ind mod land,« siger han.

Uden for teltet skal der stå borde, bænke og madboder, men de må vente på, at de store køretøjer er ude af vejen. Rækkefølgen bestemmer, hvornår tingene kan stilles der, hvor de skal blive stående, og den logistik er grunden til, at pladsen først er færdig onsdag sidst på dagen. Samme aften åbner festivalen et andet sted i byen, nemlig i Sankt Nikolaj Kirke, hvor koncerten er udsolgt. Hvad der venter i teltet dagene efter, har Bent Frandsen en fornemmelse af fra sin egen telefon. »Når jeg ser på, hvor mange mennesker der ringer til mig og spørger om billetter, er jeg overbevist om, at der kommer rigtig mange,« siger han. Og dermed er han tilbage ved bænkene. Vil man sidde ned til torsdagens gratis åbningsaften, har formanden ét råd. »Kom klokken 17,« lyder opfordringen.

123...1.606Side 1 af 1.606