KRIMI. To mænd på 35 og 36 år, begge med bopæl i Esbjerg Kommune, fremstilles mandag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for tyveri.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi anmoder om dørlukning.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse mandag formiddag.
OPINION. Ja, en formueskat kan give penge i statskassen. Men hvad hjælper det, hvis pengene samtidig fosser ud den anden vej?
Forslaget fra Socialdemokratiet går på at indføre en formueskat på 0,5 % af formuer over 25 millioner kroner. Det lyder måske beskedent. Men formuer står ikke nødvendigvis på en bankkonto.
De er ofte bundet i virksomheder, ejendomme, jord, maskiner, produktionsanlæg osv. De ting som i sidste ende skaber arbejdspladser.
Ifølge Dansk Industri kan forslaget påvirke op mod 850.000 job og koste samfundet omkring 16 milliarder kroner om året. Det er ikke småpenge, og det er penge som kunne være brugt på velfærd. Hos Landbrug & Fødevarer lyder advarslen, at omkring 2.500 landmænd vil blive ramt ved en grænse på 25 millioner kroner. Mange af dem har værdier bundet i jord og produktion – altså i ikke-likvide midler. En formueskat kan derfor betyde, at der skal sælges fra eller investeres mindre for at betale skatten.
Derfor bliver vi som danskere uanset politisk ståsted, nødt til at se på det store billede og ikke lade os styre af misundelse:
Virksomhedsejere investerer i deres virksomhed, måske går det godt og så vokser virksomheden, og får brug for flere medarbejdere, som jo så har et arbejde og betaler skat af deres indkomst, skattepengene kommer i statskassen, og bruges bl.a. på at betale for skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen.
Hvis vi svækker incitamentet til at eje og investere i Danmark, risikerer vi, at den kæde brydes, og så taber vi alle sammen på det.
Ja, der kan komme et provenu her og nu, og det er meget muligt at det vil give omkring 6,5mia kr.
Men hvis virksomhedernes investeringer udebliver, virksomheder sælges eller flytter, og risikovillig kapital forsvinder, så mister vi langt mere på sigt, og hvordan skal vi så finansiere vores velfærd?
Det her handler ikke om at forsvare “de rige”. Det handler derimod om at forstå, at virksomheder finansierer vores fælles velfærd.
Så nej til misundelse og formueskat, det er virker lige så godt, som at tisse i bukserne for at holde varmen.
FC Fredericias matchvinder scorede for tredje kamp i træk, da han afgjorde bundkampen mod Silkeborg IF 2-1 på Monjasa Park. Den offensive profil, der er nomineret til månedens spiller i 3F Superliga, ser et hold i flow og tror på overlevelse.
Sofus Johannesen havde lige scoret det mål, der afgjorde grundspillets sidste og vigtigste kamp for FC Fredericia. I det 69. minut hamrede Emilio Simonsen bolden på stolpen, og returbolden faldt for fødderne af Johannesen, der sikkert sendte den i nettet til 2-1. Tredje kamp i træk med scoring.
»Jo, det er rigtig fedt,« sagde han. »Som sagt, så scorer jeg tre kampe i streg. Det er noget, man altid gerne vil.«
Men det var ikke de personlige tal, han dvælede ved. Det var forårssæsonen som helhed.
»Men som sagt, ud af de fire sidste kampe har vi vundet tre og spillet én uafgjort. Så vi er inde i en rigtig god steam, og den steam prøver vi bare at holde kørende.«
Ti point i fire kampe. Fra nedrykningszonen til fem point over stregen. Det er den forvandling, Johannesen og resten af FC Fredericias trup har stået for siden forårsopstarten, og den har givet en selvtillid, der var tydelig i måden, han talte om kampen mod Silkeborg.
»Jeg føler, at vi har meget spil. Vi er på kuglen, men de får også nogle chancer ud af det blå lige pludselig.«
Silkeborg havde deres muligheder. Tonni Adamsens friløber i det 12. minut, Callum McCowatts chance lige efter pausen, og en farlig afslutning i tillægstiden. Men det var Fredericia, der dominerede størstedelen af kampen, og særligt anden halvleg var ensidig i lange perioder. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt, og Aske Andresen i Silkeborg-målet måtte redde gang på gang.
»Men jeg føler godt, at vi kan score flere mål, også i anden halvleg,« sagde Johannesen. »Vi kører dem over fuldstændig og skal gerne afgøre kampen derfra.«
Sejren betyder, at FC Fredericia går ind i kvalifikationsspillet med et forspring på fem point til Silkeborg og ti point til Vejle. En position, der giver luft, men som Johannesen ikke tager for givet.
»Ja, det er klart, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at blive i Superligaen,« sagde han. »Og lige nu lægger vi fem point over nedrykningsstregen, og det er vi selvfølgelig glade for.«
Grundspillet er slut, og kvalifikationsspillet venter med kampe mod alle holdene i den nederste halvdel. Johannesen ved, hvad der skal til.
»Vi prøver bare på at blive ved og se, om vi kan få flere point ned til nedrykningsstregen.«
FC Fredericias cheftræner glæder sig over momentum, bredde og karakter efter den vigtige 2-1-sejr over Silkeborg IF, men advarer mod at kigge for langt frem. Ti point i fire forårskampe har vendt op og ned på fortællingen om klubben fra Monjasa Park, men i omklædningsrummet er der ingen, der bilder sig ind, at terrænet er stabilt.
Michael Hansen stod i mixed zone på Monjasa Park med en ro, der ikke helt passede til det, der lige var sket ude på banen. FC Fredericia havde vendt 0-1 til 2-1 mod Silkeborg IF i grundspillets sidste kamp foran 2.557 tilskuere, og ude på lægterne var stemningen stadig oppe at ringe. Men cheftræneren talte, som han plejer. Stille, analytisk og uden hang til store ord.
»Det er en spændende kamp, som til tider er en meget lige kamp,« sagde han. »Med nogle pæne chancer, specielt til Silkeborgs ret åbne chancer, synes jeg egentlig, hvor vi måske mere har en del standardsituationer og noget opspil, hvor vi får afsluttet godt.«
Kampen havde budt på drama fra første minut. Etienne Green måtte redde allerede i kampens indledning, og i det 12. minut sendte Silkeborg Tonni Adamsen af sted i en friløber, som Green og Frederik Rieper tilsammen fik afværget. I den anden ende skabte Fredericia chancer gennem opspil og standardsituationer, og Sofus Johannesen tvang Aske Andresen til en stor redning i det 22. minut. Det var en kamp, der svingende fra den ene ende til den anden, og Hansen var helt bevidst om det.
»Så det er sådan en kamp, hvor vi godt kunne se, at det kunne gå begge veje. Selvfølgelig er vi glade for, at vi kan fortsætte med at være en lille smule skarpere end vores modstandere, som vi har været i de her fire kampe, vi har spillet indtil videre.«
Fire kampe, ti point. Sejr ude over Vejle, uafgjort hjemme mod AGF, sejr ude i Randers og nu sejr hjemme over Silkeborg. For et hold, der spiller sin første sæson nogensinde i Superligaen, og som for en måned siden lå under nedrykningsstregen, er det en forvandling, der er svær at begribe udefra.
»Og med en reminder om, at fodbold og sport går op og ned, og lige nu har vi rullet,« sagde Hansen. »Og det ved vi godt kan gå hurtigt den anden vej. Så jeg glæder mig også over præstationen. Jeg glæder mig over konkurrencen på vores hold og de her muligheder, vi har. Og ikke mindst også den måde, spillerne agerer på.«
Den måde, spillerne agerer på, blev særligt tydelig i anden halvleg. For kampen ændrede sig efter pausen. Jens Martin Gammelby havde scoret til 0-1 i det 43. minut, Svenn Crone udlignede to minutter senere, og efter pausen startede Silkeborg aggressivt med en stor McCowatt-chance, som Green igen reddede. Men så overtog Fredericia. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt, Andresen reddede flere gange, og i det 69. minut hamrede Emilio Simonsen bolden på stolpen, hvorefter Johannesen scorede på returbolden.
Men kampbilledet ændrede sig også taktisk, og det var Hansen opmærksom på.
»Jeg synes, at den anden halvleg blev lidt anderledes i forhold til den måde, vi ellers normalt spiller på,« sagde han. »Og da vi skifter ind, skifter vi vel også ind med et hold, der bliver en lille smule ustruktureret i perioder. Og alligevel klarer spillerne det hjemme. Det er flot.«
Fredericia er nu fem point over nedrykningsstregen. Men da Hansen blev spurgt om sine tanker om overlevelse i Superligaen, afviste han nærmest præmissen.
»Det tænker jeg ikke ret meget på lige nu. Vi har fokuseret meget på de her fire kampe, og det har jo vendt op og ned på os og Silkeborg. Og det vil sige, at vi jo er godt klar over, hvor hurtigt det kan gå.«
For en måned siden lå Fredericia under stregen. Nu ligger Silkeborg der. Forskydningen er sket i løbet af præcis de fire kampe, Hansen har talt om hele eftermiddagen.
»Så de point, vi skraber ind her, er virkelig flot. Det var første mål. Det var ligesom at komme godt ind til slutspillet eller nedrykningsspillet. Det må man sige, at vi gør nu.«
Han skiftede toneleje en smule.
»Nu starter næste arbejde. Så nu puster vi lige ud et par dage, og så starter det arbejde, der ligesom hedder slutspillet-nedrykningsspillet. Hvor holdene jo skal møde hinanden på kryds og tværs, så det vil sige, at der vil blive delt mange point ud. Og der skal vi sørge for at skrabe dem til os, vi kan.«
Undervejs i kampen var der også bekymring. William Madsen måtte udgå efter en halv times spil.
»Ja, lidt belastning i forhold til ham. Han mærker lidt,« sagde Hansen. »Og han tager selv en vurdering i, at det er bedre at få en ind, der er frisk. Skaden skal ikke blive værre, end den måske er. Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad der var galt.«
I stedet kom Andreas Pyndt på banen, og det blev et af kampens gode historier.
»Jeg er bare glad for, at når vi så skifter Pyndt ind, som ikke har startet inde endnu i det her halvår, laver så flot og stor en præstation, som han gør.«
Det mest mærkbare fravær var dog Valdemar Birksø. Målmanden, der var blevet udtaget til månedens hold i 3F Superliga bare få dage forinden, var ikke med i truppen.
»Ja, så der er noget belastning ved ham. Han har været ude i et halvt år og er blevet belastet det sidste måned. Måske lidt for meget også qua kampe og træning. Så han har brug for en periode nu. Om den periode varer til næste kamp eller varer lidt længere, det må dagene vise.«
I hans sted stod Etienne Green, og det var der god grund til at dvæle ved.
»Det, jeg hæfter mig ved, det er, at Green går ind og har de her to-tre virkelig gode redninger, der gør, at vi i sidste ende også vinder kampen.«
Greens redninger var kampens fundament. Uden dem havde Fredericia formentlig tabt. Men fraværet strakte sig længere end målmandspositionen. Tre af holdets mest scorende spillere manglede også.
»Agon er også belastningsskadet sammen med Oscar Buch og Gustav Marcussen, som heller ikke var der i dag,« sagde Hansen. »Det er faktisk vores topscorer 1, 2 og 3.«
Han lod sætningen stå et øjeblik, inden han fortsatte.
»Så det er jo det gode ved det lige nu. Så er der nogle andre, der tager lidt over. Sofus har scoret de her sidste par kampe. Emilio har kommet mere i flow igennem en lang opstart. Sådan nogle ting er godt for os.«
Johannesen har scoret i tre kampe i træk og er nomineret til månedens spiller. Simonsen skabte forarbejdet til sejrsmålet med sit skud på stolpen og var tæt på selv at score med et langskud, der knækkede i luften, men som Andresen parerede. Andre har taget over, fordi andre har været nødt til at træde tilbage.
»Og så på et eller andet tidspunkt i løbet af de næste uger, så kommer de tilbage, og så må vi se, om det bliver bare en større konkurrence, eller om der er nogle andre, der falder fra.«
Grundspillet er slut. Kvalifikationsspillet venter med kampe mod alle holdene i den nederste halvdel, og pointene tages med fra grundspillet. FC Fredericia går ind i det med ti point i fire kampe og fem points forspring til Silkeborg.
Michael Hansen puster ud et par dage. Så starter næste arbejde.
FC Fredericia vendte 0-1 til 2-1 mod Silkeborg IF i grundspillets sidste kamp på Monjasa Park. Etienne Green, der erstattede den skadede Valdemar Birksø, leverede en række afgørende redninger, mens Sofus Johannesen scorede for tredje kamp i træk og afgjorde opgøret. Sejren sender FC Fredericia ind i kvalifikationsspillet med ti point i fire forårskampe og fire points forspring til Silkeborg i bunden af 3F Superliga.
Der var gået halvandet minut af kampen på Monjasa Park, da Etienne Green måtte i aktion for første gang. Silkeborg afsluttede fra feltet, og den franske målmand parerede sikkert godt hjulpet af Frederik Rieper, der havde kæmpet sig tilbage. Det var begyndelsen på en eftermiddag, hvor han igen og igen skulle vise sig afgørende for FC Fredericia.
Valdemar Birksø var ikke med i truppen. En skade opstået tidligere på ugen havde sat en streg over den målmand, der var blevet udtaget til februars månedens hold i 3F Superliga, og i hans sted stod Green over for opgaven med at vogte målet i grundspillets sidste og vigtigste kamp. To point skilte holdene før kickoff. FC Fredericia lå nummer 10 med 21 point, Silkeborg nummer 11 med 19. Vinderen ville tage et afgørende skridt væk fra nedrykningsstregen inden kvalifikationsspillet, hvor de to hold skal mødes yderligere to gange.
Kampens indledning var hektisk. Begge hold pressede højt, afleveringerne var upræcise i en periode, spillet dog meget hurtigt, selvog spillerne havde svært ved at stå fast på underlaget. Mads Larsen blev noteret for et gult kort allerede i syvende minut efter en hård duel på midtbanen, og det satte temperaturen for resten af halvlegen.
Sofus Johannesen viste fra de første minutter, at han var klar til at fortsætte sin formidable februar. Den offensive profil udfordrede med fart og direkte driblinger og skabte uro i Silkeborg-defensiven. I det 22. minut kom han fri til afslutning og tvang Aske Andresen i Silkeborg-målet til en stærk redning.
Men det var i den anden ende, at de mest dramatiske øjeblikke fandt sted i den første halvdel. I det 12. minut sendte Silkeborg bolden i dybden mod Tonni Adamsen, der slap igennem i en friløber. Frederik Rieper pressede ham i afslutningsøjeblikket, og Green kom stærkt ud og reddede. Det var en chance, der kunne have ændret kampens karakter fuldstændig.
I det 25. minut var der drama i begge ender inden for få sekunder. William Madsen mistede bolden i opspillet, og Silkeborg fik en stor mulighed, men Green diskede endnu en gang op med en vigtig redning. I den anden ende gik det stærkt. Friday Ubi Etim driblede sig fri og sendte bolden i nettet, men jubelen blev kort. Dommeren fløjtede for offside.
William Madsen blev kort efter skiftet ud med Andreas Pyndt. En tidlig ændring fra Michael Hansen, der ville have mere kontrol på midtbanen, men nok nærmere en skade, der var udgangspunktet for den udskiftning. I det 33. minut spillede Fredericia sig frem til en kvalificeret afslutning, men denne gang var det Andresen, der reddede flot for gæsterne.
Kampen bølgede frem og tilbage uden at nogen af holdene for alvor kunne tage kontrol. Så kom de to minutter, der vendte det hele.
I det 43. minut afsluttede Jens Martin Gammelby sikkert i det lange hjørne, og Green var uden chance. Et velspillet angreb af Silkeborg, der udnyttede momentet og bragte sig foran 0-1. FC Fredericia havde to minutter plus tillægstid til at reagere.
De havde brug for ét.
I det 45. minut stod Svenn Crone det helt rigtige sted i feltet og sendte bolden sikkert i nettet. 1-1. Monjasa Park eksploderede, og FC Fredericia gik til pause med en udligning, der føltes som langt mere end bare ét point.
Anden halvleg begyndte, som første halvleg var sluttet. Allerede i det 46. minut fik Callum McCowatt en stor mulighed, men Green reagerede stærkt endnu en gang og holdt hjemmeholdet inde i kampen. Det var endnu en redning i en voksende samling af afgørende indgreb fra den franske målmand.
Johannesen brændte en stor chance i det 49. minut, da han kom fri til afslutning, men sendte bolden forbi målet. To minutter senere spildte Fredericia en fire-mod-to-situation, da Emilio Simonsen missede den afgørende aflevering. Chancerne hobede sig op, men bolden ville ikke ind.
I det 55. minut mindede Silkeborg om, at de stadig var farlige. McCowatt drev bolden frem og lagde den skråt tilbage til Younes Bakiz, der afsluttede fra en god position, men sendte bolden et par meter over målet.
Derefter overtog Fredericia fuldstændig. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt. Andresen reddede i klumpspil, reddede igen et minut senere, og en afslutning blev blokeret i det 63. minut. I det 66. minut headede Johannesen over efter et præcist indlæg fra Felix Winther. Trykket var konstant.
I det 69. minut kom belønningen. Emilio Simonsen hamrede et skud på stolpen, og returbolden faldt direkte for fødderne af Sofus Johannesen, der sikkert sendte den i nettet. 2-1. Tredje kamp i træk med scoring for manden, der er nomineret til månedens spiller i 3F Superliga. Monjasa Park eksploderede igen.
Simonsen var tæt på at lukke kampen i det 73. minut med en fremragende afslutning fra distancen, der knækkede i luften, men Andresen fik pareret. Silkeborgs målmand holdt alene sit hold i live.
Michael Hansen skiftede i det 75. minut. Johannesen, Crone og Lindekilde gik ud, og Jeppe Kudsk, Patrick Egelund og Daniel Kristjansson kom ind. Et minut senere svarede Kent Nielsen med Oliver Ross og William Kirk for Bakiz og Mads Larsen.
I det 85. minut burde Fredericia have lukket kampen. Friday Etim blev sendt helt fri igennem, men tøvede i afslutningsøjeblikket, og chancen løb ud i sandet. Moses Opondo kom på banen i det 88. minut til sin første optræden siden 1. december, da han erstattede Jakob Jessen.
Tre minutters tillægstid. Silkeborg fik en stor mulighed i det 92. minut, da gæsterne afsluttede fra en farlig position, men bolden røg over målet. FC Fredericia åndede lettet op.
Så fløjtede dommeren. 2-1. FC Fredericia vinder grundspillets sidste kamp foran 2.557 tilskuere på Monjasa Park og går ind i kvalifikationsspillet med ti point i fire forårskampe og et forspring til Silkeborg i bunden af 3F Superliga på fem point og hele 10 point foran Vejle Boldklub.
En historisk februar er kronet med en sejr, der kan vise sig at være den vigtigste i klubbens korte Superliga-historie. Der venter nu 10 nervepirrende kampe endnu, men udgangspunktet for FC Fredericia er godt, og formen suveræn.
Dagens helt store historie blev dog skrevet i Parken. Randers vandt 1-2 over FC København, og det betyder, at de forsvarende mestre nu også venter i kvalifikationsspillet for FC Fredericia. FCK i nedrykningskampen er et af de mest opsigtsvækkende scenarier i Superligaens nyere historie og forandrer fuldstændig kvalifikationsspillets karakter.
Grundspillet er slut. Kvalifikationsspillet venter. Og FC Fredericia har momentum.
Grundspillet slutter dér, hvor alvoren for alvor begynder. Søndag klokken 17.00 tager FC Fredericia imod Silkeborg IF i en direkte duel i bunden af 3F Superliga. Kun to point skiller holdene før sidste runde, og udfaldet kan få afgørende betydning for forårets kvalifikationsspil.
FC Fredericia har ramt foråret med syv point i tre kampe og spillet sig over nedrykningsstregen efter en februarmåned, der allerede har skrevet sig ind i klubbens korte Superliga-historie. Silkeborg kommer modsat til Fredericia uden point i foråret og med ni kampe uden sejr.
Vinderen tager et markant skridt væk fra stregen. Taberen risikerer at gå ind i kvalifikationsspillet med maksimal usikkerhed.
AVISEN følger opgøret live fra Monjasa Park med stemning, startopstillinger, mål, chancer og reaktioner.
SAMFUNDSANALYSE: I min forrige artikel beskrev jeg, hvordan den østrigske psykolog Viktor E. Frankls logoterapeutiske perspektiv kan hjælpe os med at forstå den meningsløshed, der præger vores samtid. Diagnosen er klar: Når mening forsvinder, opstår et vakuum, som udfyldes af dem, der tilbyder simple forklaringer og stærke følelser. Men diagnosen er ikke nok. Spørgsmålet er, hvordan vi konkret begynder at genskabe en meningsfuld verden – ikke som abstrakt ideal, men som levende praksis.
I bagklogskabens klare lys blev artiklen måske lidt mere problematisk i slutningen, hvor opfordringerne til medierne og samfundet blev mere abstrakte, end jeg ønskede. Oprindeligt overvejede jeg at anvende den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick sammen med Viktor E. Frankl, men tænkte, at samfundsanalysen ville blive for lang, og droppede det.
I fortsættelse af udforskningen af temaet ”en meningsfuld verden”, og i forsøget på at løfte analysen endnu mere fra diagnose til praksis, vil jeg derfor her alligevel forsøge at koble de to teoretikere – Frankl og Weick. Også fordi den østrigske psykolog Viktor E. Frankl med fordel kan suppleres med en tænker, der har et mere organisatorisk og kollektivt perspektiv på meningsdannelse. Her er Karl E. Weick oplagt, fordi han netop beskæftiger sig med, hvordan mening ikke bare findes, men skabes i fællesskab gennem handling.
Den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick har brugt et halvt århundredes forskning på meningsskabelse, organisering og ledelse. Weick har blandt meget andet søgt at vise, at mening ikke er noget, vi finder som en genstand i verden. Mening er noget, vi skaber – i fællesskab, gennem handling og fortolkning.
Weick kalder processen sensemaking: Vi handler først, og derefter forstår vi, hvad vi gjorde og hvorfor. Som han formulerer det:
“How can I know what I think, until I see, what I say?”
(på dansk: “Hvordan kan jeg vide, hvad jeg tænker, før jeg ser, hvad jeg siger?”)
Det lyder paradoksalt, men det rummer en afgørende indsigt: Vi kan ikke sidde og vente på, at meningen indfinder sig. Vi må handle os ind i den. Eller som Weick også formulerer det:
“The basic idea of sensemaking is that reality is an ongoing accomplishment
that emerges from efforts to create order and make retrospective sense of what occurs.”
(på dansk: “Den grundlæggende idé bag meningsdannelse er, at virkeligheden er en løbende præstation, der opstår som følge af bestræbelserne på at skabe orden og give retrospektiv mening til, hvad der sker.”)
Virkeligheden er ikke givet på forhånd. Den er noget, vi fortløbende skaber sammen gennem vores forsøg på at forstå og handle. Frankl vidste det samme fra koncentrationslejren. Han observerede, at de fanger, der hjalp andre – delte deres brød, trøstede de syge, bevarede små ritualer – ikke blot overlevede oftere. De oplevede mening midt i lidelsen. Mening var ikke en belønning efter handling. Mening opstod i handlingen.
Overført til vores samtid betyder det: Vi genskaber ikke en meningsfuld verden ved først at formulere den perfekte vision og derefter implementere den. Vi genskaber den ved at begynde – konkret, lokalt, ufuldkomment.
Frankl identificerede tre veje til mening: skabende værdier, oplevelsesværdier og holdningsværdier. Lad os omsætte dem til praksis i en dansk virkelighed anno 2026.
Den første vej – skabende værdier – handler om det, vi giver til verden gennem arbejde, ansvar og handling. I dag er denne vej truet af en udbredt oplevelse af afmagt: Hvad nytter det, jeg gør, i en verden af globale kriser? Her ville Frankl insistere på, at mening altid er konkret og situationsbestemt. Den er ikke global. Den er her, i dette øjeblik, i den aktuelle opgave, over for dette menneske. Det er ikke et argument for at ignorere de store udfordringer. Det er et argument for at begynde der, hvor vi har reel handlekraft. I lokalsamfundet, i skolen, på arbejdspladsen, i den demokratiske samtale. Dette hænger fint sammen med ”Det Ønskede Samfunds” oprindelige ønske om at begynde hos den enkelte, lokalt – nedefra.
Den anden vej – oplevelsesværdier – handler om det, vi modtager: kærlighed, naturens skønhed, kunstens kraft, forbindelsen til andre mennesker. Her er det værd at notere, at Frankl midt i lejrens rædsel beskrev øjeblikke af intens skønhedsoplevelse – en solnedgang set gennem pigtråden, et stykke musik, et minde om et elsket menneske. Som han skriver:
“In a last violent protest against the hopelessness of imminent death,
I sensed my spirit piercing through the enveloping gloom.”
(på dansk: “I en sidste voldsom protest mod den forestående døds håbløshed, følte jeg min ånd trænge gennem det omsluttende mørke.”)
I vores overstimulerede, skærmbaserede hverdag er evnen til at modtage – til at standse og virkelig opleve – måske mere truet end nogensinde. Ikke af brutalitet, men af hastighed og distraktion.
Den tredje vej – holdningsværdier – handler om den måde, vi bærer uundgåelig lidelse på. Det er Frankls mest radikale indsigt og den sværeste at omsætte kollektivt. For et samfund handler det om evnen til at møde reelle kriser – klimaforandringer, geopolitisk ustabilitet, demokratisk pres – uden enten at benægte dem eller at lade sig lamme af dem. Vi kan vælge vores holdning. Vi kan vælge at møde usikkerheden med handlekraft frem for apati.
Karl E. Weick tilfører det, Frankl mangler i en samfundsanalyse – nemlig et begreb om kollektiv meningsskabelse. Frankls styrke er det individuelle valg; Weicks er den organisatoriske og sociale proces. Sammen dækker de både borgerens og samfundets perspektiv.
Weick har vist, at organisationer – og samfund – fungerer bedst, når de besidder det, han kalder mindful organizing: En evne til at være opmærksom på det, der faktisk sker, frem for det, vi forventer eller frygter. Det indebærer blandt andet en villighed til at revidere sine antagelser, lytte til svage signaler og modstå fristelsen til forenklede forklaringer. Som Weick advarer:
“Accuracy is nice, but not necessary. People need to filter and simplify in order to act, but if they simplify too much, they lose the bigger picture.”
(på dansk: “Nøjagtighed er fint, men ikke nødvendigt. Folk er nødt til at filtrere og forenkle for at kunne handle, men hvis de forenkler for meget, mister de det større billede.”)
I en tid, hvor politisk kommunikation og medielogik belønner netop forenkling og alarm, er dette en direkte modkraft. Vi har brug for forenkling for at kunne handle – men for meget forenkling gør os blinde for det, der virkelig sker.
Weick har også påvist, at mennesker i krisesituationer ikke mister handlekraft, fordi de mangler information. De mister den, fordi de mister mening. Når de mentale kort, vi navigerer efter, bryder sammen, opstår der det, Weick kalder en cosmology episode – en oplevelse af, at verden ikke længere giver mening. Reaktionen er ofte panik eller passivitet. Vejen ud er ikke mere information. Vejen ud er fornyet meningsskabelse – ofte gennem små, konkrete handlinger, der genetablerer en følelse af sammenhæng og retning. Som Weick formulerer det:
“Suppose you were lost; any old map will do.”
(på dansk: “Hvis du var faret vild, så kan et hvilket som helst gammelt kort bruges.”)
Citatet understreger, at handling trumfer perfektion. Det er et af Weicks mest berømte udsagn, som henviser til historien om den ungarske militærenhed, der fandt ud af alperne med et forkert kort, som den polsk-amerikanske filosof Alfred Habdank Skarbek Korzybski (1879-1950) omtalte i bogen: ”Science and Sanity, an Introduction to Non-Aristotelian Systems and General Semantics”. Korzybski brugte dog i bogen et andet udtryk og senere berømt citat:
”The Map is not The Territory”.
(på dansk: “Kortet er ikke terrænet”.)
Pointen er ikke, at det er ligegyldigt, hvad vi tror. Pointen er, at det at have et udgangspunkt – selv et ufuldkomment – sætter os i bevægelse. Og bevægelse skaber ny information, ny erfaring og dermed ny mening. Det er i stilstanden, at meningsløsheden vokser.
Lad mig være ærlig: Jeg har ikke en masterplan for en meningsfuld verden. Det ville også stride mod både Frankl og Weick. Frankl insisterede på, at mening ikke kan gives som recept – den skal opdages af den enkelte i den konkrete situation. Weick insisterede på, at mening skabes retrospektivt, gennem handling, ikke forud for den.
Men jeg kan pege på et udgangspunkt. Frankl skrev i bogens efterskrift:
“For the meaning of life differs from man to man, from day to day and from hour to hour. What matters, therefore, is not the meaning of life in general but rather the specific meaning of a person’s life at a given moment.”
(på dansk: “For meningen med livet er forskellig fra menneske til menneske, fra dag til dag og fra time til time. Det, der betyder noget, er derfor ikke meningen med livet generelt, men snarere den specifikke betydning af en persons liv på et givet tidspunkt.”)
Det er et radikalt udsagn. Det fritager os fra at skulle finde svaret med stort S. Det forpligter os til at svare på det, der lige nu kræver vores svar. I politik, i medier, i vores lokalsamfund, i vores relationer.
Og det er måske det vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl for Danmark i 2026: Genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk.
Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.
Med Frankls og Weicks komplementerende teorier som udgangspunkter og med mine egne ledelseserfaringer og -strategi som baggrundstæppe vil jeg derfor i næste samfundsanalyse yderligere konkretisere én model, hvormed vi kan (gen)skabe, videreudvikle og robustgøre oplevelsen af meningsfulde liv i en meningsfyldt verden gennem et tæt samspil mellem det enkelte menneske og de mangfoldige fællesskaber, som vi er en del af.
Fortsættes …
Den allerførste sejr i 3F Superliga kom mod Silkeborg. Det var en augustaften på JYSK Park, hvor Gustav Marcussen og Emilio Simonsen scorede i en kamp, der forandrede noget i FC Fredericia. Nu, syv måneder senere, afsluttes grundspillet med præcis samme modstander, men denne gang på Monjasa Park og med langt mere på spil end dengang.
FC Fredericia tager imod Silkeborg IF søndag klokken 17.00 i grundspillets sidste kamp, og udgangspunktet er det bedst tænkelige efter en februarmåned, der med rette kan kaldes historisk. Syv point i tre kampe, tre spillere i månedens hold og en nominering til månedens spiller har løftet klubben fra nedrykningszonen og op over stregen. Det virkede fjernt, da forårssæsonen begyndte.
Sofus Johannesen satte tonen allerede i Randers, da han bragte FC Fredericia foran efter to minutter og dermed scorede for anden kamp i træk. Felix Winther cementerede sejren med et flot hovedstød, og Valdemar Birksø leverede endnu en gang i målet. Sammen med Frederik Rieper og Jakob Jessen er han udtaget til februars månedens hold i 3F Superliga, og det fortæller en historie om et hold, der har fundet et niveau, som ingen regnede med.
Silkeborg kommer til Fredericia i dyb krise. Kent Nielsens hold har tabt tre forårskampe i træk, senest 0-4 hjemme mod FC Midtjylland, og har blot scoret ét mål i seks kampe. Anfører Nicolai Larsen har i en usædvanlig henvendelse opfordret til sammenhold i Søhøjlandet, og det siger noget om stemningen i en klub, der ikke har vundet i ni kampe i træk.
Silkeborg-truppen tæller 22 spillere, hvoraf to skæres fra inden kampstart. Rami Al Hajj er ude af personlige årsager, og dertil kommer skader til Pontus Rödin og Alexander Busch. De farligste gæster hedder Callum McCowatt og Tonni Adamsen, der begge står noteret for otte sæsonmål, men produktionen er nærmest gået i stå i det nye år.
FC Fredericia ligger nummer 10 med 21 point, Silkeborg nummer 11 med 19. To point skiller holdene, og det gør kampen til den mest afgørende på Monjasa Park i klubbens korte Superliga-historie. Vinderen tager et langt skridt væk fra nedrykningsstregen inden kvalifikationsspillet, hvor de to hold skal mødes yderligere to gange. Taberen skal se sig selv i en situation, der kan blive meget alvorlig.
Det er første gang i sæsonen, at stillingen i tabellen er så tæt, at et enkelt resultat søndag eftermiddag kan forandre alt.
AVISEN er live med tekst og billeder fra Monjasa Park fra klokken 16.55.
KULTUR. To grand prix-sejre på fjorten dage. Fredericia og den lange investering i musikken.
Den 14. februar vandt Søren Torpegaard Lund Dansk Melodi Grand Prix med sangen »Før vi går hjem« i Arena Nord i Frederikshavn. Til maj skal han repræsentere Danmark ved Eurovision i Wien. En uge senere, i samme hal, vandt 13-årige Anna Frida fra Fredericia Børnenes MGP med sangen »Ligeglad ligeglad«. To vindere formet af samme miljø i samme by, inden for to uger.
For Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater, er dobbeltsejren ikke en tilfældighed. For ham er det en fortælling, der rækker langt ud over de to vindere og deres sange, en fortælling om, hvad der sker, når en kommune beslutter sig for at investere i kultur og holder fast i beslutningen over årtier. »Jeg ved ikke, om det er sket før i dansk historie,« siger han. »At Søren, som er uddannet på musicalakademiet, vinder det store Grand Prix, og at Anna Frida, som også er formet af det her – musical og musik og det liv, vi har i byen med teateret og Den Kreative Skole og hvad vi ellers har – vinder Børnenes MGP.« Han holder en kort pause. »Det er en én-til-én-fortælling om, at Fredericia har et rigt kulturliv.«
Søren Torpegaard Lund er født og opvokset i Oure på Sydfyn. Som 17-årig blev han optaget på Musicalakademiet i Fredericia – den yngste studerende nogensinde – og uddannede sig her fra 2016 til 2019. Siden har han optrådt på Fredericia Musicalteater adskillige gange, senest i »Efterlysning« og »De Tre Bukke Bruse«. Anna Frida er vokset op i byen, går til sang og musical på Den Kreative Skole og er en del af performanceholdet på Kirstinebjergskolen. Den ene er i starten af en professionel karriere, den anden er tretten år gammel. Begge er produkter af den samme fødekæde.
Thomas Bay kender den fødekæde indefra. Han tiltrådte som teaterdirektør i december 2022, men han er selv uddannet på Musicalakademiet i Fredericia og har været tilknyttet det tidligere Fredericia Teater som både musicalperformer og kapelmester. Når han tæller op, hvad byen rummer, gør han det med en mands præcision, der ved, hvad hvert led i kæden betyder.
Musicalakademiet er som en del af Den Danske Scenekunstskole landets eneste nationale uddannelse på universitetsniveau inden for musical. Fredericia Musicalteater er det eneste statsstøttede genreteater for musical i Danmark. Begge dele ligger i en by med knap 53.000 indbyggere ved Lillebælt. For Bay er det ikke tilfældigt. Han ser det som et resultat af politiske beslutninger, truffet over mange år, som har skabt et sammenhængende miljø fra de allerførste sangtimer i Den Kreative Skole til den professionelle scene. »Kommunen har aktivt investeret i det her musicalspor. Både med musicalakademiet og med teateret,« siger Bay. »Jeg har svært ved at se, at det her ikke er en direkte konsekvens af det.«
Og det er netop den pointe, han vil have frem. Ikke at to unge mennesker tilfældigvis har talent. Men at talentet er vokset op i et miljø, der er bygget til at opdage det, forme det og sende det videre. »Vi har et musical- og musikmiljø, som tilgodeser både vækstlaget og hele vejen op til den professionelle scene,« siger han. »Det er en langsigtet, strategisk opbakning fra Fredericia Kommune, der har skabt den her succes. Der er tårnhøj kvalitet på alle niveauer. Det er virkelig noget, vi kan være stolte af.«
Der er en særlig glæde i Thomas Bays stemme, når han taler om de to sejre. Ikke den højtidelige stolthed, man kunne forvente af en teaterdirektør, der taler på vegne af sin institution. Snarere en lettelse, og en bekræftelse. »For mig siger det her bare, at det virker,« bemærker han. »Når vi vælger at bakke op om kulturen og scenekunsten og musikken, så er det en investering for fremtiden.«
Ordet investering vender han tilbage til flere gange. For Bay er kultur ikke en udgift, der skal retfærdiggøres fra sæson til sæson. Det er en investering, der skal måles over årtier, og som ifølge teaterdirektøren betaler sig på måder, der ikke altid lader sig opgøre i kroner og øre, men som i dette tilfælde lader sig aflæse i to vindere på to uger. »Det er en investering, der gør, at vi kan være stolte over det, vi sender ud. Vi er faktisk med til at forme det professionelle liv i hele Danmark,« siger Bay og lader sætningen stå et øjeblik, før han tilføjer: »Og det sker her i vores lille by ved Lillebælt. Det er da kæmpestort.«
Han nævner Kulturbarometeret fra Applaus, der viser, at 81 procent af danskerne mener, det er vigtigt med et bredt kulturliv i deres kommune. For Bay er de to grand prix-sejre et levende bevis på, at den folkelige opbakning har noget at hvile på. »Det her er jo sjovt nok bare en effekt af præcis det,« påpeger han.
Thomas Bay vender til sidst blikket mod det større billede. For ham handler de to sejre ikke kun om talent, branding eller kommunale investeringer. Det handler om, hvad kulturen gør ved et samfund. »Når det er unge mennesker i starten af deres karriere, som kommer ud med så højt et niveau, så siger det også noget,« siger han. »Det skaber fællesskab, og det skaber minder for livet.«
Men det er den sidste del af hans svar, der bærer mest vægt. Den del, hvor han løfter blikket fra Fredericia og fra de to vindere og taler om kulturen som noget, der holder et samfund sammen, når meget andet trækker det fra hinanden. »Kunsten og kulturen er den lim og det kit, der skal holde sammen på fællesskabet. Især i en tid med uro ude i verden, som vi har nu.«
Imens forbereder Søren Torpegaard Lund sig på Eurovision i Wien. Og i Fredericia øver Anna Frida videre på Den Kreative Skole.
Læs også
Regnen havde varet hele dagen. Den piskede mod vinduerne i Jyllandsgade fra morgenstunden og vaskede gaderne tomme for folk, men ikke Kurt’s Kaffebar. Fra klokken seksten holdt regnen en pause – som om selv vejret vidste, at det var en særlig eftermiddag, og at der var nogen, der skulle sige ordentligt farvel.
Indenfor var der allerede fuldt. Lørdag den 28. februar 2026 var en historisk dag i Fredericia.
Folket kom i alle formater, positivt ment, fra forhenværende borgmester Uffe Steiner til de helt små børn, der kom med en stor pose slik – for at sige tak for alle de slikpinde, de har fået af Ismail Kurt igennem årene. De stamgæster, der ikke kunne vente til klokken seksten, havde allerede fundet vej om morgenen. Som om de vidste, at der ville komme for mange, og at man hellere skulle sikre sig en tidlig plads i historien.
På gavebordet voksede stakken minut for minut. Romkugler, chokolade, champagne. Kurve med lækkerier. Håndskrevne hilsner. Og tegninger fra de mindste, lavet med den slags alvor, som kun børn lægger i tegninger til folk, de holder af.
Der var fadøl og pølser fra grillen. Kaffe, naturligvis. Og klapsalver undervejs, da der var indslag, og nogen følte for at sige de ord højt, som andre blot bar i sig.
Det er ikke første gang, der er sagt farvel i de lokaler. Kurt’s Kaffebar er ikke bare et sted. Det er en institution med tre ejere og én ubrudt ånd – og et navn, der gentager sig som et tema i en novelle. Kurt Egebro grundlagde stedet, hans foto hænger stadig inde i murstensvæggen som et stille vidne. Derefter kom Kennet Kjestrup. Og så kom Ismail.
Ismail Kurt Ulusoy. Han har mellemnavnet Kurt, og det forpligtede. En forpligtelse han tog på sig med flid, stædighed og hårdt arbejde gennem næsten ti år. Han har det hele: vilje, dygtighed, venlighed og temperament. Og sætter han sig noget for, så løser han det. Han er uddannet tømrer. Da coronanedlukningen ramte og kaffebaren måtte holde lukket, stod han ikke stille. Han byggede stedet om med egne hænder – med respekt for hyggen og for historien. Man kunne finde ham i arbejdstøj med en svejsemaskine. Det havde han aldrig prøvet før. Men en ny reol så alligevel dagen lys. Det siger noget om manden.
AVISEN fulgte stedet tæt i mange år. Serien Ugens Kurt var i sin tid en af de mest læste på fredericiaavisen.dk, portrætter af fredericianere, der mødte op til en kop kaffe på Kurts, satte sig ned og fortalte om deres liv. Stedet var rammen, kaffen var anledningen, og samtalerne var dem, der ikke kun handler om det, der spørges om. Det er den slags sted, Kurt’s Kaffebar har været.
Ismail stod midt i det hele lørdag eftermiddag med sine to sønner, Serhat og Serkan. De er blevet nogle store unge mænd. Men den trio bliver savnet i Fredericia nu. De var alle tre vemodig. Rørte. Der var flere samtaler at tage end man kan nå over en enkelt kop kaffe, og sådan burde det være, når et kapitel slutter. Uffe Steiner var i samtale med den tidligere bagermester Bjarne Wetche. To mænd, der ligesom Ismail selv er en del af den by, der samles og adskilles og samles igen på gader som denne.
Den kommende ejer, Pia Starning, var også mødt op. Hun hilste på gæsterne og så lidt vemodig ud på sine forgængeres vegne. Det er et godt tegn. Man bør overtage med ærbødighed.
Jeg selv var der med min hustru og vores to mindste. De skulle sige farvel til Onkel Kurt, som de kalder ham. Det er det navn, stedet og manden har fået i vores hjem, ikke som et begreb, men som noget der er opstået af sig selv, fordi det er sådan, børn navngiver de mennesker, de holder af, selvom de ofte skulle bruge tid på at forstå Kurt, når han med ironiske ord stillede dem spørgsmål, og spurgte om han måtte smage deres milkshake.
Jeg har fulgt stedet fra Kurt Egebros tid, og de samtaler, Ismail og jeg har haft bag den disk i godt ti år, slutter ikke med ejerskiftet. Men nu er det os stamgæsters tur til at invitere på kaffe i ny og næ.
Inden regnen vendte tilbage til Fredericia, var gavebordet vokset til det ukendelighed.
Der er ikke meget andet at sige end god vind til Ismail og familien. Og til Pia: tillykke. Gør det med kærlighed og vilje. Lær stedet at kende, inden du ændrer noget. Og så, selvom han ville hade det, burde du hænge et billede op af Kurt den II ved siden af Kurt den I inde i murstensvæggen.
Det ville være på sin plads.
