KRIMI. TrekantBrand rykkede mandag aften ud til en brand i et hus på Anholtvej i Fredericia. Meldingen om bygningsbranden kom klokken 18.44.
På stedet er der mødt en indsatsleder, politi samt to brandbiler. AVISEN var til stede ved Anholtvej, hvor en kraftig udrykning kort forinden havde lydt gennem kvarteret.
Politiet og TrekantBrand har endnu ikke oplyst nærmere om brandens omfang eller årsag. AVISEN følger sagen.
BUSINESS. Det begyndte med et problem, som enhver folkeskolelærer kender. I en klasse sidder der elever, hvis faglige niveau spænder vidt, og som dag for dag bliver sværere at samle om det samme. Spørgsmålet er, hvordan man underviser dem alle, uden at nogen taber tråden, og uden at nogen keder sig.
Det spørgsmål gik Louise Duus Skovbjerg og tyggede på i årevis. I dag har hun gjort svaret til sit levebrød. »Jeg har udviklet et metodisk design, der skal imødekomme den mistrivsel og den store faglige spredning, der er blandt eleverne i folkeskolen,« fortæller hun.
Fundamentet blev støbt, mens hun tog efteruddannelse i læsevejledning. I eksamensprojekterne udviklede hun et undervisningsdesign, der skulle skabe bedre rammer for differentieret undervisning, altså undervisning, der rammer den enkelte elev dér, hvor han eller hun er. Og siden voksede det, år for år.
Kernen i metoden er det, hun kalder stationsundervisning. Klassen deles i grupper, der roterer mellem fire eller fem stationer i lokalet og arbejder med det samme faglige stof undervejs. Det særlige ligger i én bestemt station. »De kommer forbi en fastbemandet lærerstation, hvor læreren sidder og laver direkte undervisning på det niveau, eleverne er på. Det imødekommer den utryghed, der er blandt nutidens børn, hvor mange ikke tør sige noget højt i klassen,« forklarer hun. Effekten er til at få øje på, mener Louise Duus Skovbjerg. Når eleverne får den tætte, direkte undervisning i en lille gruppe, lærer de både bedre og hurtigere, og de tør mere.
Metoden kan bruges fra børnehaveklassen og helt op til niende klasse, og den har vundet anerkendelse langt ud over hendes eget klasseværelse. Stationsundervisning anbefales i dag af blandt andre Børne- og Undervisningsministeriet og Nationalt Videncenter for Læsning som et redskab i en differentieret undervisning.
Og det var også højere oppe i systemet, at det for alvor tog fart. For springet fra tryg lærerstilling til egen virksomhed kom ikke ud af ingenting. Hun havde udgivet en lærebog om metoden i oktober 2024, og kort efter ringede ministeriet. »Børne- og Undervisningsministeriet spurgte, om jeg ville holde et webinar om metoden, og der var 900 deltagere med,« fortæller hun.
Bagefter begyndte lærere og skoler at henvende sig. De ville have mere af hendes tid, end hun kunne give fra en fuldtidsstilling. Så i januar 2025 tog hun springet og blev selvstændig. »Det er den gode fortælling om at gå fra at være skolelærer, der fik lov at tage noget efteruddannelse til sig, til at blive selvstændig med det,« siger hun.
Men en god fortælling fortæller sjældent hele baggrunden, og der lå mere end held bag springet. To ting drev hende til at vove både pengene og trygheden. Den ene var en mission, hun vender tilbage til igen og igen, barnets læring og trivsel. Den anden var en efterspørgsel, der bare voksede. Dertil kom en mere personlig længsel, for i sit tidligere job i en konsulentvirksomhed var hun kommet for langt væk fra det, der betød noget. »Jeg savnede at komme tættere på den gode undervisning ude i skolerne.«
Den nærhed har hun fået igen, om end fra en anden stol end før. I dag er det skolelederne, skolecheferne og forvaltningerne, der ringer til hende og beder hende komme ud i kommunerne og holde kompetenceudviklingsforløb for lærere og pædagoger. Og det er netop dér, i mødet med de fagprofessionelle og deres hverdag, at tilfredsstillelsen ligger. »Der kan være et fagligt spænd på op til seks år fra den svageste til den dygtigste elev i en fjerde klasse. Jeg er optaget af, at man er en del af fællesskabet, uanset om man er fagligt svag eller dygtig. Et klassefællesskab i en faglig kontekst,« forklarer Louise Duus Skovbjerg.
Virksomheden styrer hun selv fra Videnparken i Fredericia, og foreløbig er hun helt alene om den. Det er et bevidst valg. »Jeg kunne godt vækste ind i det, men indtil videre er jeg på iværksætterrejse, og der er jeg mest optaget af at være i det hele.« At kalenderen er fuldt booket det kommende skoleår, ser ikke ud til at bremse hende. Hun sidder allerede og skriver på bog nummer to, mens den løbende kontakt med skolerne giver hende ny viden at øse af. »Jeg får rigtig meget god feedback på de forløb, jeg laver sammen med lærerne. Det er det, jeg vil have skrevet videre på, så der kommer mere ud til flere,« slutter hun.
Fra et enkelt eksamensprojekt til webinarer med hundreder af lærere, en bog, snart to, og en kalender, der er fuld langt ud i fremtiden. Det hele udsprunget af en lærer fra Fredericia, der ikke kunne slippe tanken om, at alle børn i en klasse fortjener at blive mødt præcis dér, hvor de er.
TRAFIK. Bilister, der kører sydpå mod Kolding, skal være ekstra opmærksomme i denne uge. Fra onsdag den 17. juni klokken 18.30 til torsdag den 18. juni klokken 6 spærres frakørsel 62 Kolding Ø på Sønderjyske Motorvej i sydgående retning mod Kolding.
Spærringen sker, fordi der skal udføres arbejde på selve frakørslen som led i den igangværende udvidelse af E45/E20 ved Kolding. Trafikanter, der skal af mod Kolding Ø eller Kolding Havn, må derfor ud på en mindre omkørsel det døgn. Skal man mod Vejle eller Billund, kan frakørslen bruges som normalt.
I praksis skal man fortsat køre fra ved Kolding Ø, men herefter holde til højre og følge omkørslen via Højvangen og rundt i rundkørslen ved Vejlevej. Derfra kommer man under motorvejen og kan fortsætte ad Fynsvej mod Kolding Øst eller Kolding Havn. Vejdirektoratet beklager de gener, arbejdet medfører.
Spærringen er en af flere i forbindelse med en større ombygning af motorvejen. Vejdirektoratet er i gang med at udvide den syv kilometer lange strækning på E45/E20 nordvest om Kolding med et ekstra spor i hver retning. Arbejdet begyndte i marts i sydgående retning og fortsætter her frem til slutningen af 2026, hvorefter turen kommer til den nordgående retning fra begyndelsen af 2027.
Strækningen er et af landets trafikale knudepunkter, hvor motorvejene E45 og E20 mødes, og hvor der ofte opstår kø på grund af pladsmangel. Udvidelsen skal sikre bedre afvikling af trafikken. Vejdirektoratet venter, at motorvejen er fuldt udbygget med udgangen af 2027, mens den endelige færdiggørelse med nyt slidlag følger i sommeren 2028.
Undervejs i arbejdet vil der være perioder med længere rejsetid, særligt i myldretiden. Aktuelle trafikmeldinger kan følges på trafikinfo.dk og via P4 Trafik.
EVENTS. Et hav af hvide, blå og røde huer, der bevæger sig i samlet flok ned gennem Gothersgade. Det er synet, detail- og eventkoordinator Lotte Fenneberg fra Fredericia Shopping glæder sig allermest til, når byens nyudsprungne studenter for første gang bliver fejret under ét onsdag den 24. juni.
Det begynder klokken 15.45 ved Landsoldatpladsen, hvor studenterne samles til den traditionelle fotografering ved Landsoldaten og lidt tid til at hygge og finde hinanden. »Der bliver god tid til at samles og hygge, og omkring klokken 16.10 stiller alle gymnasierne sig rundt om Landsoldaten, tæller ned fra ti og laver et fælles huekast,« fortæller Lotte Fenneberg.
Derefter sætter optoget sig i bevægelse, rundt om Landsoldaten og videre ned gennem Gothersgade mod Tøjhusets gård. Her byder Fredericia Shopping og Fredericia Kommune på et lille glas til studenterne, og borgmesteren holder en kort tale for at ønske tillykke med huen. Det sker efter planen omkring klokken 16.45.
Undervejs på ruten håber Lotte Fenneberg, at byens butikker, caféer og restauranter vil være med til at sætte stemning. »Jeg opfordrer alle butikker, caféer og restauranter til at stille sig ud med flag, chokolade, kager eller kolde drikke, så studenterne oplever noget på vejen. Men det er ikke mig, der står for den del, så jeg er spændt på, hvad de finder på,« bemærker hun.
At så mange skal spille med, fra skoler til butikker, hænger sammen med, hvordan hele idéen er blevet til. Det er første gang, fejringen holdes på denne måde, og den er skabt i tæt dialog med både rektorerne og elevrådene på byens gymnasier. For selvom en samlet studenterfejring er nyt, er det at fejre huen jo en gammel tradition, og den skal der værnes om. »Jeg har selvfølgelig vendt det med rektorerne, men også med elevrådene, så de er med på idéen. Alle har set hinanden i øjnene og syntes, det kunne være rigtig godt,« fortæller Lotte Fenneberg.
I stedet for fællessang bliver der spillet musik undervejs, helt almindelig studentermusik, blandt andet fra en lille musikbil, der kører med optoget. En fællessang ville kræve, at alle skulle lære den på forhånd, og den tid er der ikke, når så mange skal samles på tværs af skoler for første gang. Til gengæld bliver der nok at se på. For det er ikke mindst det visuelle, den lange stime af huer i bevægelse, som arrangøren har i tankerne. »Jeg glæder mig til synet, når de går ned gennem Gothersgade, og man bare kan se alle de forskellige huer i hver sin farve. Det bliver lidt magisk,« siger hun.
Med et forventet optog på flere hundrede mennesker gennem den smalle bymidte bliver der nok at holde styr på, men det praktiske er på plads, og politiet har givet grønt lys til at gå gennem byen. Når så meget nyt skal stables på benene første gang, kan man ikke vide, hvor mange der dukker op. Men Lotte Fenneberg har en klar fornemmelse af, hvor det bærer hen. »Det er jo første år, men jeg håber, at de unge tager det til sig,« slutter hun.
Alle er velkomne til at slutte sig til optoget fra Landsoldaten, og arrangørerne håber, at forældre, søskende, kærester og venner vil møde op og være med til at skabe stemningen.
KRIMI. Rock Under Broen samlede i weekenden tusindvis af gæster under Den Nye Lillebæltsbro i Middelfart. I politiets døgnrapport satte de to festivaldage et forholdsvis beskedent aftryk med nogle få sager på og omkring festivalpladsen.
På Gl. Strandvej, hvor festivalpladsen ligger, fik en gæst lørdag aften stjålet sin bilnøgle fra en jakkelomme. Tidligere på dagen, lørdag eftermiddag, blev en 38-årig mand fra Kerteminde Kommune sigtet for overtrædelse af restaurationsloven, da han forsøgte at indlede et slagsmål med personalet på stedet.
Natten til lørdag standsede politiet desuden en bilist på Brovejen tæt ved festivalområdet. Her blev en 42-årig mand fra Fredericia Kommune sigtet for spirituskørsel med en promille over det tilladte.
Det oplyser Fyns Politi.
EVENTS. Stegt flæsk med persillesovs, tarteletter og rødgrød med fløde. Det er nogle af de retter, der kommer på bordet, når Umut Sakarya til sommer slår dørene op til Flæskekroen i Middelfart. Den kendte kok og tv-personlighed tager sit pop op-koncept med til Fyn for to aftener den 31. juli og 1. august, i samarbejde med Milling Hotel Park.
Konceptet bygger på de danske kroklassikere og en uhøjtidelig stemning omkring langbordene. Ud over maden får gæsterne øl, vin og vand gennem aftenen, og som noget nyt sluttes der af med bankospil, hvor Umut Sakarya selv står for opråbene. »Jeg elsker de danske kroklassikere, og Flæskekroen handler om at samle folk omkring det, vi kender og holder af. Det skal være hyggeligt, uhøjtideligt og generøst,« siger Umut Sakarya.
Han fremhæver samarbejdet med den fynske hotelfamilie som en god ramme om netop den slags aften. »Det passer perfekt at flytte konceptet ind hos familien Milling, som deler den samme kærlighed til dansk gæstfrihed,« siger han.
Hos Milling Hotels ser man samarbejdet som en forlængelse af kædens fokus på hoteller med sjæl. Kæden har hovedkontor i Odense, blev etableret i 1994 og driver i dag tolv hoteller fordelt over blandt andet Odense, Middelfart, Vejle, Kolding, Aarhus og Aalborg. »Umut har en helt særlig evne til at samle mennesker omkring madoplevelser. Flæskekroen passer ind i vores ambition om at skabe oplevelser, som gæsterne husker længe efter besøget,« siger Jan Milling, ejer af Milling Hotels.
Flæskekroen i Middelfart løber af stablen den 31. juli og 1. august på Milling Hotel Park.
der en bestemt slags lys over Ryes Plads en formiddag i juni. Det falder skråt ind mellem husene, lægger sig over aftalt, brosten og over de borde, hvor folk sidder med deres kaffe og deres aviser – telefoner og deres halve time, de har stjålet fra dagen. Pladsen summer. Et lille barn leger. Et sted bag os griner nogen. En kop bliver sat ned mod en underkop. Og midt i det hele sidder en mand med et glas rød cola foran sig og kigger sig om, han altid har gjort det, som om han lige skal have overblik over, hvem der er her, hvem der skal hilses på, hvad der foregår. Der bliver også hilst på flere.
Christian Jungmark fylder 60 år den 21. juni. Det er, som han selv siger med et grin, helt vanvittigt. Næsten voksen nu.
Få dage før festivalen rullede lastbilerne ind med kubikmeter af træflis, og anlægsgartnerfirmaet Tefax med Jesper Bjerrisgaard i spidsen havde travlt med at få den spredt ud i tykke, mørke lag hen over VIP-området, mens vejrudsigten lovede regn. Da gæsterne nogle dage senere gik hjem fra to dage under Den Nye Lillebæltsbro, var det blevet tydeligt, at netop det forarbejde var en af de vigtigste beslutninger, EventC traf hele weekenden.
I dag har vi ramt dag 55 i serien 79 dage. Dag for dag fra den slesvig-holstenske og preussiske overskridelse af kongerigets grænse syd for Kolding d. 23. april 1849, til begravelserne i Krigergraven på Trinitatis Kirkegård efter Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.
I dag har vi udgivet dag 55.
Læs mere her
Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt har siddet på posten i under to uger. Tirsdag fremsætter han sit andet hasteforslag, og denne gang handler det om boligskatten.
Forslaget dropper de ordinære ejendomsvurderinger for 2026 og 2027. I stedet bliver boligejernes vurderinger regnet ud som rene prisfremskrivninger af gamle tal: 2022-vurderingen ganges op til 2026-niveau, 2023-vurderingen til 2027-niveau. Metoden er den samme som for 2024 og 2025, og den er endelig. Boligejeren kan ikke klage over indekseringen.
Årsagen er ikke til at tage fejl af. Vurderingsstyrelsen kan ikke nå at sende de rigtige 2026-vurderinger ud i tide til forskudsopgørelsen for 2027. Frem for at lade boligejerne vente og risikere store restskatter griber ministeren til genvejen. Samtidig frigør løsningen medarbejdere i Vurderingsstyrelsen og Skatteankestyrelsen, som forsat kæmper med sagsbunkerne fra det forsinkede vurderingssystem.
Ministeren sælger det som ro. »Vi mindsker risikoen for, at familier får en stor restskat, der kan presse økonomien,« siger Jakob Engel-Schmidt og kalder det »den mindst bøvlede løsning for boligejerne i den aktuelle situation.«
Bag forslaget står en bred kreds: regeringen, Venstre, Liberal Alliance og Konservative. Boligejere, der mener indekseringen rammer skævt, får en enkelt udvej. Afviger den prisfremskrevne 2026-vurdering med mere end 20 procent fra ejendommens reelle handelsværdi, kan de bede om en almindelig vurdering med klageadgang. Den ventil gælder dog kun boliger, ikke erhvervsejendomme og produktionsjord.
Lovforslaget fremsættes tirsdag den 16. juni.
