UDDANNELSE. Der er noget, Per Breckling ikke er i tvivl om. Folkeskolen mangler penge. Og endelig ser det ud til, at de er på vej.
»Jeg er bare glad for, at de vil investere, og at de har set, at der er problemer i folkeskolen, og at der skal nogle flere ressourcer til. Det er positivt,« siger formanden for Fredericia Lærerkreds.
Da Socialdemokratiet i begyndelsen af februar præsenterede »Lilleskolen« med et klasseloft på 14 elever i indskolingen og en investering på fem milliarder kroner om året, var Per Brecklings reaktion hverken overraskelse eller ukritisk begejstring. Det var snarere en anerkendelse af, at der endelig er sket noget på landsplan, som Fredericia allerede selv har taget hul på. »Vi taler milliardeinvestering. Det kan jeg kun være glad for, at politikerne på landsplan gerne vil investere i folkeskolen,« siger han.
Fredericia er allerede i gang
For Fredericia har ikke ventet. Byrådet har allerede sænket det lokale klasseloft fra 28 til 24 elever, en beslutning, Per Breckling ser som et vigtigt skridt i den rigtige retning. »Jeg tænker ikke, at vi kan lykkes med skolen, når vi nu har et klasseloft, som hedder 28. Og det har vi jo heldigvis set i Fredericia, at byrådet har indset, at vi skal have klasseloftet ned.«
Om selve tallet 14 er han mere forsigtig. Han genkender den pædagogiske logik — at 14 netop passer til at slå to klasser sammen inden for 28-grænsen — men holder sig fra at tage stilling til, om det er det rette niveau. »En lavere klassekvotient ser jeg som en del af løsningen. Men om 14 er det rigtige i indskolingen, det ved jeg ikke.«
Lokalerne er ikke der
Hans mest konkrete bekymring er ikke lærerne. Det er væggene. »Vi har ganske enkelt ikke lokaler til at kunne lave det her. Og selvom der er afsat seks milliarder til bygninger, så rækker det ikke, det viser flere undersøgelser og almindelig logik.«
Det er et problem, der ikke lader sig løse hurtigt. Og det er ifølge Breckling noget, politikerne må tænke mere over, også selv om udspillet lægger op til en vis fleksibilitet i praktiseringen af loftet.
De 4.000 lærere er inden for rækkevidde
Til gengæld er han mere optimistisk, når snakken falder på de knap 4.000 ekstra lærere, udspillet forudsætter. Hans argumentation ligner den, forskerne hos VIVE har fremført: Lærerne eksisterer allerede, de er bare andre steder. »Vi har over 40.000 lærere, som i øjeblikket arbejder andre steder. Og jeg ved jo personligt, at nogle af dem for eksempel arbejder på privatskoler, hvor man har lavere klassekvotienter, og de har jo blandt andet valgt at flytte derhen med baggrund i det.«
Hvis folkeskolen får lavere klassekvotienter og den massive investering, tror han, at en del af dem kan lokkes tilbage. Det kræver ikke, at alle 40.000 vender hjem — kun en brøkdel. »Det er jo kun ti procent af dem, der ikke arbejder i folkeskolen, vi skal have fat i. Så det tror jeg godt kan lade sig gøre. Ikke fra den ene dag til den anden. Men over tid tror jeg på, at vi kan fastholde nogle af dem, der allerede er der, og få nogle tilbage fra andre jobs. En kombination af mange ting gør, at det kan lykkes.«
