Leder: Når fortællingen får lov at stå alene

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.

Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.

Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.

For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

Det er i sig selv et problem.

For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.

Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.

Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.

For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.

Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.

Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.

Og det valg gør dokumentaren fattigere.

For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.

Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.

For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.

Fødevarepriserne er tårnhøje

Af
John Rasmussen
-
0

OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.

Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.

Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.

Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.

Liberalitet og evnen til at passe på vores livsgrundlag

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

OPINION. Helt tilbage fra 1700-tallet startede teoretiseringen over den ideologiske liberalisme både med hensyn til økonomi og menneskers adfærd. Filosof og statsmand Adam Smith var fuld bevidst om, at det var menneskets griskhed, der drev værket. En del filosoffer har beskæftiget sig med liberalismen som politiske ideologier.

Liberalitetsideen for mennesket er positivt vellydende, problemet er blot, at den enes frihed ofte reducerer den andens frihed, hvilket i dagligdagen fungerer som en minijunglelov.

Gennem den økonomiske liberalisme, reduceres etikken til ikke eksisterende, hvorfor lovgivning hele tiden er nødvendig for bevarelse af vores livsgrundlag.

Et godt eksempel er dansk landbrug, der groft taget var økologisk og ikke egentlig forurenende før 1920. Men efter udvikling af kunstgødning og sprøjtegifte ødelægger dansk landbrug både vandløb og grundvand på grund af konkurrencevilkårene.

Dermed er det blevet mere og mere nødvendigt med lovgivning, der begrænser jordbrugernes frihed, da de ikke længere opfatter det, som deres problem at passe på miljøet og livet. Drivkraften er konkurrence i form af pengeøkonomi, der har frigjort sig fra alle former for etik og omgivelsesansvarlighed. Det samme gør sig gældende for mange industrivirksomheder.

Således har liberalismen misbrugt egne muligheder ved at lade griskhed sejre over almindelig fornuftig adfærd i forhold til omgivelserne.

Man saver rask væk i den gren, som man selv sidder på. Nu er vi nået frem til situationen, hvor vi begynder at blive syge af grundvandet, der indeholder kemikalier fra dansk landbrug. Og politikerne har igennem en lang årrække ”snakket” om sikring af vores vandmiljøer, men økonomien og friheden driver landbrug og industri til at ”smutte” udenom lovgivningen, og politikerne tør ikke sætte hælene i, hvilket de stadig ikke gør.

Nu har vi så nye ”liberalistiske” politiske organiseringer, der ikke taler etik og ansvarlighed, men udelukkende frihed og uansvarlighed.

Så velkommen i liberalismen, der oprindeligt byggede på, at kristendommen gjorde Jorden og naturen til et objekt, som menneskene kunne leve af og ikke i harmoni med, hvilket mennesket tydeligvis ikke har kunnet og kan styre.

Borgmester åbner døren for dialog ved seks kaffemøder i år

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Borgmester Jakob Ville vil tættere på borgerne og inviterer derfor til seks kaffemøder på sit kontor i løbet af året. Her får borgere mulighed for at komme direkte i dialog med borgmesteren og vende idéer, bekymringer eller forslag, der har betydning for kommunen.

Initiativet skal gøre det lettere at tage en snak med borgmesteren uden forudgående tilmelding. Ifølge Jakob Ville er åbenhed og tilgængelighed en vigtig del af rollen som borgmester.

»Jeg synes, det er vigtigt, at en borgmester er åben og tilgængelig. Og jeg vil gerne lytte til folk og gå i dialog dem om, hvad de måtte have på hjerte, som på en eller anden måde har med kommunen at gøre. Det kan være som privatperson eller f.eks. som repræsentant for en forening. Det er op til folk selv at vurdere, hvad de gerne vil vende med mig,« forklarer han.

Kaffemøderne bliver afholdt på Kolding Rådhus om eftermiddagen mellem klokken 16 og 17. Her vil borgmesterens sekretær tage imod og sørge for, at alle fremmødte får et personligt møde med borgmesteren.

Hvis der på møderne bliver rejst spørgsmål eller idéer, som kommunen har mulighed for at handle på, vil de blive sendt videre til de relevante forvaltninger.

Der er ingen tilmelding til kaffemøderne, og interesserede borgere skal blot møde op på dagen. Møderne finder sted torsdag den 26. februar, torsdag den 30. april, onsdag den 24. juni, torsdag den 27. august, torsdag den 29. oktober og torsdag den 10. december 2026, alle dage fra klokken 16 til 17.

Når mørket lytter – Musik i Hannerup Kirke

Af
Poul Rand
-
0

KULTUR. Mørkemusikken i Hannerup Kirke den 13 Januar 26, blev en smuk og stemningsmættet skumrings aften, hvor den pænt besøgte kirke dannede rammen om ro, fordybelse og genkendelig klangskønhed.

I det dæmpede lys udfoldede organist Tanja Christiansen et program præget af sansbarhed, værdighed og eftertænksomhed. Publikum blev ført gennem både elskede klassiske værker og nyere musik i et tilgængeligt tonesprog – fra Boëllmanns inderlige bøn og Händels rolige højtidelighed til nordiske og danske toner, der talte direkte til stilhed, vemod og håb.

Den afsluttende fællessalme samlede koncerten i et fælles åndedrag og efterlod en oplevelse af varme, alvor og fællesskab – en aften, hvor tiden fik lov at stå stille, og musikken fik plads til at tale i sit eget tempo.

Følgende værker blev fremført af Organist Tanja Christiansen:
Léon Boëllmann (1862-1897) – “Prière à Notre-Dame” fra “Suite Gothique”
Lasse Tofte Eriksen (1978) – “Arioso i a-mol”. Carsten Klomp (1965) – “Andante religioso”
Jesper Madsen (1957-1999) – “Den klare sol går ned”, Oskar Lindberg (1887-1955) –
“Gammel fäbodpsalm”, Lukas Stollhof (*1980) – “Cantabile”, Georg Friedrich Händel (1685- 1759) – “Largo”
Fællessalmen var DS 785 “Tunge, mørke natteskyer”

Musik i mørket er nok en meget individuel oplevelse, denne anmelder fandt i roen i musikken og stilheden i denne vinter skumringstime. Koncerten bevæger sig ind i stilhedens og skumringens rum, hvor lyset dæmpes, og sanserne skærpes. Mørket bliver ikke truende, men omsluttende – et sted for ro, eftertanke og indre nærvær. Musikken får lov til at stå alene, uden distraktioner, og hver tone opleves med større klarhed.

Programmet veksler mellem bøn, sang og stille meditation. De romantiske klange hos Boëllmann og Händel giver en følelse af højtid og tryghed, mens de nordiske og moderne værker tilføjer et mere skrøbeligt og menneskeligt udtryk. Her er plads til vemod, men også til varme og håb.

Der opstår en stemning, hvor tiden synes at gå langsommere, og hvor både kirkerummet og lytteren får lov at hvile. Stilheden mellem satserne bliver en aktiv del af oplevelsen. Mørket deles, og musikken bliver et fælles rum – stille, alvorligt og trøstende.

Dan Ravn Larsen om byrådets første dag: »Vi har et fælles grundlag at stå på«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Introduktionsdagen for Fredericias nye byråd blev brugt på at skabe overblik og fælles forståelse for det arbejde, der nu venter. For Dan Ravn Larsen, nyvalgt byrådsmedlem for Socialdemokratiet, var dagen først og fremmest en grundig rammesætning af byrådsarbejdet og det samarbejde, der skal bære de kommende fire år.

»Vi var jo inviteret til introduktion til byrådsarbejdet i byrådssalen i første omgang, hvor vi var samlet hele det nye byråd,« fortæller han.

Dagen begyndte med en velkomst fra borgmester Peder Tind, hvorefter direktionen gav en samlet introduktion til deres respektive ansvarsområder i kommunen. Her fik byrådsmedlemmerne et overblik over, hvordan Fredericia Kommune er organiseret, og hvordan de forskellige dele hænger sammen. »Direktionen gav en introduktion til deres respektive områder. Altså, hvad var det for en del af Fredericia Kommune, der ligesom er under deres område,« siger Dan Ravn Larsen.

En væsentlig del af introduktionen handlede om sammenhængen mellem forvaltningens organisering og den politiske struktur i byrådet. »Udvalgsopdelingen følger jo ikke nødvendigvis den måde, kommunen er bygget op på. Så vi fik at vide, hvorhenne de forskellige ting hører til, også i forhold til de nye udvalg.« Selvom mange af byrådsmedlemmerne allerede kendte organisationen i grove træk, ser han stadig introduktionsdagen som vigtig. »Det var en fin gennemgang af organisationen. De fleste kendte jo godt overordnet til, hvordan det var i forvejen, men det er også en måde at lære hinanden bedre at kende på, fordi vi kommer til at skulle have et tæt samarbejde – i hvert fald de næste fire år.«

Introduktionsdagen blev for Dan Ravn Larsen ikke kun en gennemgang af rammer og organisering, men også en mulighed for at samle det nye byråd. »Det var meget godt at være samlet i den gruppe, som vi alle sammen er nu, hvor vi skal kunne fungere sammen og have et godt og konstruktivt samarbejde,« siger han. Han peger samtidig på, at der allerede nu er et godt udgangspunkt for samarbejdet i byrådet. »Jeg synes, der er rigtig god grobund for samarbejde. Der er en meget positiv stemning blandt mine byrådskollegaer om, at vi gerne vil det gode samarbejde. På trods af politiske uenigheder vil vi gerne lave det godt.«

Og så hæfter han sig især ved den måde, introduktionsdagen var præget af respekt og ordentlighed. »Det er en rigtig god start på det hele, at vi bliver mødt ind med respekt og ordentlighed. Og alle sikrer også, at når man kommer, at man er rundt og siger hej til alle, så man ikke glemmer nogen. Alle er en del af det samlede byrådshold.«

Introduktionsdagen gav også byrådet et første indblik i de overordnede rammer for arbejdet. Ud over organisationen blev der blandt andet givet oplæg om juridiske forhold, kommunikation, økonomi og HR. »Vi fik en grov skitse af, hvad det egentlig er, vi har at forholde os til. Og det synes jeg egentlig er en meget pæn introduktion til, hvad arbejdet skal være, og det gør også, at vi alle sammen har et fælles grundlag at stå på i forhold til det videre arbejde.« På spørgsmålet om han føler sig klædt på til de kommende fire år, er svaret klart. »Det synes jeg, at jeg gør. I går var jo en overordnet introduktion, og så kommer vi til at få en lidt mere dybdegående introduktion til de opgaver, der ligger i de forskellige udvalg.«

Selv skal Dan Ravn Larsen sidde i to udvalg med fokus på børn og unge. »Jeg kommer til at sidde i Børn- og Ungeudvalget og i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, og der ser jeg frem til, at vi går mere i dybden med, hvad det egentlig er for nogle ting, vi skal kigge nærmere på – både i den kommende periode og på længere sigt.«

Han understreger, at introduktionsdagen var tænkt som et overordnet afsæt, mens det konkrete arbejde nu rykker tættere på. »I går var det mere på det overordnede plan. Men der er jo allerede nogle store ting, vi skal til at arbejde med.« Her nævner han blandt andet arbejdet med en ny skole, som allerede er sat på dagsordenen. »Vi skal meget snart til at begynde at kigge på den nye skole. Der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det, og det skal vi have behandlet på de næste par udvalgsmøder, så det kan komme til beslutning i byrådet.«

For Dan Ravn Larsen blev introduktionsdagen dermed ikke en afslutning, men et fælles afsæt. Et overblik over opgaven og rammerne, som nu skal fyldes med konkret politisk arbejde. »Det giver, synes jeg, et godt fælles grundlag at gå videre på.« Og netop det fælles udgangspunkt fremhæver han slutteligt som afgørende for de kommende års byrådsarbejde.

Lasse Hildingberg om at være ny: »Det gælder om at suge det til sig«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Lasse Hildingberg, nyvalgt byrådsmedlem for Venstre, blev introduktionsdagen i sidste uge først og fremmest en rolig og nødvendig begyndelse. En dag, der ikke handlede om store armbevægelser, men om at få overblik, blive klædt på og lære hinanden bedre at kende, før arbejdet for alvor går i gang.

»Det var egentlig det første rigtige, officielle arrangement efter årsskiftet, hvor vi mødtes og blev introduceret til både IT og en række lovgivninger, som vi selvfølgelig skal kende i vores virke,« fortæller han.

Dagen var sammensat af flere elementer. Blandt andet en gennemgang af direktørområderne og af, hvordan ansvar og opgaver er fordelt i kommunen. »Det var en blanding af mange forskellige ting. Vi fik også en introduktion til de forskellige direktørområder, så man fik en hurtig indflyvning og et generelt indblik i, hvordan nogle ting hænger sammen.« For Lasse Hildingberg var indflyvningen pointen. Ikke at få det hele forklaret i detaljer, men at få sat rammerne. »Jeg kommer jo selv med erfaring fra det kommunale indtil årsskiftet, så på den måde kendte jeg en del i forvejen. Men det er altid fint at få genopfrisket tingene, så man er helt skarp på, hvordan og hvorledes man skal agere.«

Introduktionsdagen gav også mulighed for igen at samle hele byrådet og se hinanden i øjnene. Noget, han tillægger betydning, som en praktisk forudsætning for samarbejdet. »Vi har jo mødt hinanden før i forbindelse med det konstituerende møde og andre sammenhænge, men det er altid fint lige at få set hinanden i øjnene igen.« Han peger på, at relationerne på tværs er afgørende for det arbejde, der venter. »Jeg har fået nogle gode begyndende relationer på tværs, og det er jo også nødvendigt, hvis vi skal have et godt samarbejde de næste fire år. Det er os 21 byrådsmedlemmer, og alle dem, der ellers bliver inddraget, der skal få det til at fungere.«

Stemningen på dagen oplevede han som klart positiv. »Jeg oplevede stemningen som rigtig god. Der er en optimisme og en tro på, at vi kan gøre kommunen bedre, end den er i dag.« Optimismen er dog ikke løsrevet fra hverdagen, understreger han. Den hænger tæt sammen med, at arbejdet nu bevæger sig fra introduktion til praksis. »Vi venter alle på at komme rigtigt i gang. Det positive er, at vi nu også kan begynde at starte op i de forskellige udvalg og få lagt nogle planer. Det er dér, arbejdet for alvor begynder.«

Når Lasse Hildingberg ser frem mod de kommende fire år, gør han det også med et grundlæggende optimistisk udgangspunkt. »Jeg er optimist og tror på det bedste. Jeg er helt sikker på, at vi kan få et godt samarbejde på tværs af partierne.« Han peger samtidig på, at konstitueringsaftalen giver et godt afsæt. »Den viser jo, at 19 ud af 21 partier står bag. Og selvom Konservative ikke er med i aftalen, er jeg også helt sikker på, at vi får et fint samarbejde med dem.«

Som nyt byrådsmedlem er han samtidig bevidst om, at meget stadig skal læres. »Der er mange ting, der er specielle, når man er ny. Første gang er altid noget særligt, og man går ind i det med en vis ydmyghed.« For ham handler det om at lytte og tage imod. »Det gælder om at suge den information til sig, man får – både fra dem, der har siddet i byrådet før, og fra dem, der kommer med nye perspektiver.« Han beskriver sin egen tilgang som rolig og nysgerrig. »Jeg tager det stille og roligt. Jeg ved også, at hvis man gør sit arbejde ordentligt, så skal man nok lære tingene undervejs.«

At man ikke kan vide alt fra starten, ser han samtidig som et vilkår. »Man må erkende, at man ikke kan vide alt om alt. Men man kan sætte sig ind i tingene og gøre sit bedste. Og er man i tvivl, så må man spørge nogen, der ved mere.« Det gælder ifølge ham uanset erfaring. »Det gælder både, hvis man har siddet der i to dage – og hvis man har siddet der i flere år.« For Lasse Hildingberg stopper læring ikke på et tidspunkt. »Det handler om hele tiden at opsøge viden og ikke lade det stoppe.« Og den proces kan også føre til nye erkendelser. »Nogle gange opdager man jo, at nogle af de antagelser, man havde før, måske ikke holder, eller at virkeligheden er mere kompleks, end man troede.«

Fredericia-baseret virksomhed vinder international pris i Dubai

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Optifo.ai er en AI-virksomhed med base i Fredericia og kunder i mere end 28 lande. Virksomheden blev stiftet i 2021 og har på få år placeret sig i en international niche inden for bilbranchen. For nylig blev Optifo.ai hædret med en international pris i Dubai som årets bedste AI-produkt.

Bag virksomheden står blandt andre Milad Habibi, der også er medejer af bilforhandleren MQM Biler på Treldevej i Fredericia. Det er netop erfaringerne fra bilbranchen, der har været afsættet for AI-løsningen. »Jeg er jo medejer af MQM Biler, som flere måske kender, og for cirka fem år siden startede jeg så en AI-virksomhed ved navn Optifo,« fortæller han.

Et konkret problem – og en konkret løsning

Optifo.ai udvikler AI-baserede værktøjer, der automatiserer billed- og videoredigering for bilforhandlere. Løsningen er rettet mod et velkendt problem i branchen – at professionelle bilbilleder ofte kræver tid, udstyr og eksterne fotografer. »Mange forhandlere tager billederne udenfor. Det kan være på en parkeringsplads eller bag en bygning. Det vores produkt gør, er, at hvis du tager billederne i vores app, så fjerner den baggrunden og alt støj omkring bilen og optimerer farverne,« forklarer Milad Habibi.

Resultatet er billeder, der fremstår ensartede og professionelle – uanset hvor de er taget. »Inden for to-tre sekunder ser bilen ud, som om den står inde i et showroom,« siger han. Ud over stillbilleder tilbyder Optifo.ai også 360-graders videoer, AI-genererede bilvideoer og voice-over, som anvendes i annoncer og på digitale salgsplatforme. »Vi arbejder med stort set alt AI-redigering til bilbranchen. Billeder, video, 360-grader og voice-over,« forklarer han.

Optifo.ai har i dag kunder i mere end 28 lande og markedsfører sig globalt. Ifølge Milad Habibi har fokus fra starten været at løse ét problem ordentligt frem for at brede sig for hurtigt. Virksomheden har tidligere været nomineret til flere priser, blandt andet i Danmark ved Auto Awards, hvor konkurrencen har været hård. »Der har vi ikke vundet. Der er nogle meget store spillere i feltet,« siger han.

Til gengæld har Optifo.ai vundet priser i både England og Skandinavien i 2024 og 2025. For cirka seks måneder siden kom så et opkald, der skilte sig ud. »Vi fik besked om, at vi var nomineret til en pris i Dubai. I starten tog vi det ikke så alvorligt, fordi man får mange henvendelser af den slags,« fortæller han.

Invitationen viste sig imens at være reel. Optifo.ai blev inviteret til en større award-galla – og gik derfra med prisen. »Vi vandt så prisen for årets bedste AI-produkt.«

Pris blandt tunge spillere

Ifølge Milad Habibi var det en særlig oplevelse at være nomineret – og ende med at vinde – blandt virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens i helt andre og, i hans øjne, mere tungtvejende brancher. »Vi sad blandt virksomheder, der arbejder med AI til kræftbehandling og celleterapi. Det er jo nogle områder, hvor man normalt forventer, at priserne ender. Derfor var det alligevel ret vildt at stå med prisen, når feltet var så stærkt,« siger han.

Prisen i Dubai er ifølge ham ikke et endemål, men en anerkendelse af, at Optifo.ai’s tilgang rammer rigtigt i markedet. »Det bekræfter os i, at det, vi laver, giver værdi – også internationalt,« bemærker han.

At stå på scenen i Dubai og modtage prisen for årets bedste AI-produkt blev derfor et markant øjeblik, ikke mindst fordi virksomheden kommer fra Fredericia og arbejder i en forholdsvis snæver branche. »Det er noget andet at stå i Dubai og få sådan en pris. Det giver et skub, både internt i virksomheden og i forhold til, hvordan vi bliver mødt internationalt,« siger Milad Habibi. Ifølge virksomhedsejeren fungerer prisen samtidig som et kvalitetsstempel. »Den viser, at det, vi laver, også bliver taget seriøst uden for Danmark. Og det betyder noget, når man arbejder internationalt.«

Iværksætteri med retning

Sideløbende med Optifo.ai er Milad Habibi fortsat medejer af MQM Biler, som han startede sammen med sin familie. »Jeg er nok det, man typisk kalder iværksætter. Jeg har haft flere projekter, men i dag sidder jeg primært med Optifo. Min familie og kollegaer tager sig af bilforhandleren,« fortæller han.

I dag er det udviklingen af Optifo.ai, der fylder mest. Med udgangspunkt i erfaringerne fra bilbranchen arbejder virksomheden videre med en klart defineret løsning og et internationalt marked i sigte, bemærker han afslutningsvis.

Danmarks største bejler til EM-guldet markant svækket

Af
Patrick Viborg
-
0
Mathias Gidsel og resten af Håndboldherrerne har i den grad begejstret publikum i Jyske Bank Boxen. Foto: Nebojsa Tejic / kolektiff

Frankrig er markant svækket før EM, da Nedim Remili er ude med en lårskade, hvilket kan få betydning for et muligt mellemrundeopgør mod Danmark.

Forudsætningerne for EM har ændret sig markant blot få dage før slutrunden går i gang. Danmarks største konkurrent til guldet er blevet alvorligt svækket.

Hvis både Danmark og Frankrig lever op til deres seedning, står de to stormagter til at mødes i mellemrunden. Det opgør har på forhånd været udset som et af slutrundens helt store nøglekampe. Men nu må Frankrig klare sig uden en af sine absolutte profiler.

Nedim Remili er ude af den franske EM-trup efter en skade i venstre lår. Dermed mister Frankrig en spiller, der normalt sætter tempo, retning og autoritet i det offensive spil. Skaden betyder, at højrebacken slet ikke rejser med holdet til Norge, hvor EM-slutrunden indledes senere på ugen.

Remili var ellers udtaget i den endelige 18-mandstrup, som landstræner Guillaume Gille præsenterede mandag. Allerede dagen efter stod det dog klart, at han ikke når at blive klar. Under genoptræningen af lårskaden opstod der yderligere smerter i læggen på samme ben, og efter akutte undersøgelser blev konklusionen, at han ikke kan spille EM.

Det franske landsholds læge, Emmanuel Bidet, forklarer, at undersøgelserne viste en akut skade, som udelukker deltagelse ved slutrunden. Derfor måtte staben reagere hurtigt og finde en erstatning.

Aymeric Zaepfel er blevet kaldt ind i stedet, men Remilis fravær ændrer alligevel forudsætningerne markant for Frankrig. Det erkender Guillaume Gille også.

»Nedims fravær er langt fra uvæsentligt, når man ser på hans erfaring og indflydelse på banen. Nu må vi justere med gruppen af 18 spillere,« siger den franske landstræner.

Frankrig åbner EM torsdag mod Tjekkiet, men gør det altså uden en af de spillere, der normalt er med til at definere holdets offensive udtryk og beslutningskraft i de afgørende momenter – og det er en svækkelse, der også kan få betydning for Danmarks vej mod guldet.

Efter 132 år siger Slagter Lund farvel til Middelfarts gågade

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Der er slagterbutikker, og så er der dem, der vokser sammen med byen. I Middelfart har Slagter Lund i mere end et århundrede været en del af hverdagen, gågadens liv og byens selvforståelse. En forretning, som mange har kendt gennem et helt liv. Til februar er det slut. Efter 132 år lukker den familieejede slagterforretning, som siden 1894 har haft sin plads i gågaden.

Beslutningen er ikke truffet i hast – og slet ikke uden følelser. Det høres tydeligt, når Peter Lund, femte generation bag disken, sætter ord på lukningen. »Jeg er ked af det. Jeg er rigtig ked af det,« siger han ærligt.

I tre år har Peter Lund og hans hustru, Stine Lund, forsøgt at finde en køber, der kunne føre forretningen videre og skrive næste kapitel i historien. Der har været interesse og flere henvendelser, men ingen har for alvor taget springet. »Jeg har jo prøvet at sælge den her butik i godt og vel tre år, og det er ikke lykkedes mig. Og nu vil jeg ikke give det mere tid,« fortæller Peter Lund.

Fem generationer i samme butik

Slagter Lunds historie tager sin begyndelse i 1894. Siden da har forretningen været i familiens hænder gennem mere end et århundrede med skiftende generationer, samfundsforandringer og nye måder at handle og spise på. Fra hestevogne og kødkroge til kølediske og moderne fødevarekrav har butikken fulgt tiden – uden at give slip på sit håndværk. I dag er det Peter Lund, femte generation, der står som den sidste i rækken. »Vi har også været stolte af det, og vi er glade for det, vi har gjort. Vi har ikke fortrudt et eneste minut af, at vi har været der,« siger han.

Sammen med sin hustru, Stine Lund, har han drevet butikken i en årrække. De har delt både arbejdsdage, ansvar og hverdagsliv og også beslutningen om, at det nu er tid til at stoppe. Stine Lund har været mentalt forberedt længere end sin mand. For omkring tre år siden begyndte hun at se frem mod pensionen, mens Peter fortsat håbede, at en ny ejer ville melde sig og føre forretningen videre. »Hun har jo været her og støttet mig hele tiden,« fortæller han.

Når døren lukkes for sidste gang, efterlader det ikke kun et tomrum i Middelfarts gågade. Det efterlader også et tomrum i Peter Lunds eget liv. Et arbejdsliv, hvor butikken altid har været omdrejningspunktet, skal nu erstattes af noget andet, og noget endnu udefineret. »Der skal jeg jo ligesom finde mig selv. Jeg glæder mig til at få tid til noget, og jeg ved ikke, hvad noget er,« siger han og fortsætter: »Det har altid været sådan, at skulle vi noget, så var der altid lige noget andet, jeg skulle have ordnet først, så der var styr på tingene,« siger slagteren med et lille smil i stemmen, når han ser tilbage.

Ikke et spørgsmål om økonomi

Lukningen af Slagter Lund skyldes ikke et økonomisk sammenbrud. Tværtimod understreger Peter Lund, at forretningen har været bæredygtig gennem årene. »Vi har jo levet af det i alle de her år,« siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at driften, som for mange andre detailforretninger, har været udfordret i perioder. Alligevel ser han fortsat et potentiale i butikken, hvis de rette kræfter havde meldt sig. »Som jeg ser det, så er der stadig grobund for en fornuftig forretning, hvis der er nogen, der vil lægge det i det. Men det er selvsagt ikke noget, man kommer sovende til,« bemærker han.

Et farvel til gadebilledet

Når Slagter Lund lukker, er det ikke kun en forretning, der forsvinder. Det er også afslutningen på et stykke lokalt byliv, som gennem generationer har været tæt forbundet med Middelfarts byrum og hverdag. For Peter Lund handler lukningen derfor ikke kun om at lægge forklædet fra sig, men også om at træde ud af en rolle, han har haft i årtier, som en synlig og genkendelig del af byens liv. »Det har været meget mærkeligt at tænke på, at man skal forsvinde fra gadebilledet i byen,« fortæller han.

Slagter Lund har gennem generationer været en del af den struktur, der har givet gågaden sit præg. Ifølge Peter Lund er det netop samspillet mellem de klassiske specialbutikker, der har gjort gaden mere end blot et sted at handle. »Jeg synes jo selv, at vi har været med til at gøre byen og gaden attraktive. Ikke dermed sagt, at vi er de eneste, men i fællesskab med de andre specialbutikker har vi været med til at gøre den her gågade lidt interessant.«

Forretningen har ikke kun haft betydning lokalt. Kundekredsen har strakt sig langt ud over Middelfart, og mange har gennem årene kørt til byen netop for at handle hos slagteren. Især i sommermånederne har butikken været et fast stop for besøgende udefra. »Vi har haft rigtig mange kunder udefra. Ikke mindst turister om sommeren,« fortæller han.

Lukker midt eller sidst i februar

Den endelige lukkedato er endnu ikke fastlagt, men det bliver midt eller sidst i februar. Indtil da vil butikken fortsat holde åbent, om end udvalget gradvist vil blive mindre. »Vi prøver at holde det lidt spændende at komme herind og handle ved os. Men selvfølgelig vil der være nogle ting, som stille og roligt forsvinder,« slutter Peter Lund.

Når Slagter Lund lukker i februar, er det efter 132 år i Middelfarts gågade. Dermed sættes punktum for en familieejet forretning, der siden 1894 har haft fast adresse i byen.

123...1.409Side 1 af 1.409
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER