Fyldt lounge og store drømme til infoaften om sportsklasser: »Det er fedt at gå i klasse med nogen, der forstår ens passion«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Fredericia Eliteidræt samlede onsdag aften unge talenter og deres forældre til et informationsmøde i ADP Lougen i Fredericia Idrætscenter. I godt halvanden time blev der sat ord på ambitioner, rammer og hverdag – og på den særlige balance mellem skole og sport, som sportsklasserne i Fredericia bygger på.

Mødet var rettet mod unge sportsudøvere, som overvejer at søge optagelse i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. Her blev både elever og forældre inviteret indenfor i det setup, der hvert år i januar folder sig ud, når nye talenter skal findes, vurderes og – for nogle – optages. »Hvert år i januar foregår der jo optagelse af sportsudøvere til sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. Det er talentudvælgelse, og informationsmødet er der, hvor man kan komme og høre, hvad selve setuppet er,« forklarer Keld Vestergaard, chef for Fredericia Eliteidræt.

På mødet blev der trukket en klar streg mellem skole, sport og samarbejde. Sportsklasserne er ikke blot et spørgsmål om flere træningstimer, men om et helhedsorienteret forløb, hvor hverdagen hænger sammen, også når ambitionerne fylder mere end gennemsnittet. »Når man har de her sportsklasser, er Team Danmark ind over, og der er et sportsligt setup i samarbejde med de lokale klubber. Fredericia Eliteidræt og klubberne samarbejder om tilbuddene og om træningen i skoletiden,« fortæller Keld Vestergaard.

Det betyder blandt andet morgentræning to gange om ugen – tirsdag og torsdag – hvor eleverne træner deres idræt i skoletiden. På informationsmødet var samarbejdsklubberne derfor også til stede og fortalte om deres talentarbejde, træningsmiljøer og forventninger.

Fra informationsmøde til prøvetræning

Informationsmødet markerer samtidig startskuddet på den konkrete optagelsesproces. Ansøgningsfristen for at søge ind som sportstalent er den 21. januar. Herefter begynder et forløb, hvor både skolen, Fredericia Eliteidræt og klubberne spiller en aktiv rolle. »Efter ansøgningen afleverer vi dem ude i klubberne, og så gennemfører klubberne prøvetræninger af de unge, der søger ind i håndbold, fodbold, svømning, dans, triatlon og alle mulige andre sportsgrene,« fortæller Keld Vestergaard.

I mange tilfælde inddrages også specialforbund i vurderingen af de unge. »Der indgår ofte et specialforbund, som vi inviterer til at være med og kigge på de unge. På den baggrund får en række af dem en sportslig anbefaling, og klubberne indstiller dem til en sportsklasse.«

Selve optagelsen finder sted efter vinterferien, og de nye sportsklasser starter op i august 2026.

Et stille publikum – og stærke fortællinger

Omkring 110–120 mennesker deltog i informationsmødet – trænere, ledere, klubfolk, forældre og unge sportsudøvere. Ifølge Keld Vestergaard er stemningen ofte præget af koncentration. »De unge er som regel meget stille på sådan nogle møder og sidder og lytter,« siger han med et smil.

Netop derfor havde Fredericia Eliteidræt inviteret to nuværende sportsklasseelever med til at fortælle om deres hverdag. Frederik, der spiller basketball, og Alvilda, der spiller fodbold, delte deres erfaringer med at gå i sportsklasserne. »De fortalte om, hvad de får ud af det, og hvordan det understøtter deres udvikling som basketball- og fodboldspillere. Det gør, at de unge kan spejle sig i nogen, der allerede står i det.«

Efter oplæggene blev mødet åbnet op i en mere dialogbaseret form, hvor de unge kunne gå tilbage og stille spørgsmål – både til de nuværende sportsklasseelever og til klubberne. Her bevægede forældre og unge sig rundt mellem de forskellige sportsgrene, hvor der var mulighed for at få en mere direkte snak med klubberne om træning, forventninger og vejen til optagelse. »I den anden halvleg går forældre og unge rundt til de klubber, hvor de kan søge optagelse, og får en snak om, hvad det er,« forklarer Keld Vestergaard.

Det er også her, mange får en fornemmelse af, om sportsklasserne er det rigtige valg. For ifølge Keld Vestergaard er det ikke kun selve træningen, der fylder, når de unge sætter ord på deres oplevelse. »Det, jeg synes, er spændende at høre de unge fortælle, er, at det er fedt at gå i en sportsklasse. Vi har tid til at træne i skoletiden, vi bliver dygtigere i vores sportsgren, og det er fedt at gå i klasse med nogen, der har forståelse for den passion, vi har, og at vi gerne vil bruge meget tid på sporten,« siger han og tilføjer slutteligt: »Det er noget, kun de unge selv kan sætte ord på.«

I dag går der omkring 120 elever i sportsklasserne på Ullerup Bæk Skolen. De er fordelt på to klasser på hver af årgangene 7., 8. og 9. For mange er sportsklasserne ikke blot et skoletilbud, men et vigtigt skridt i en langsigtet sportslig udvikling – i trygge rammer tæt på både klub og skole.

Fredericia KFUM får ny træner omkring ung-seniorhold: »Vi skal skabe et tilbud, man har lyst til at vælge til«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Der er gang i udviklingen hos Fredericia KFUM. Klubben har fået Lars Halling Bæk med i trænerteamet omkring ung-seniorholdet i serie 4, og med sig bringer han både lokal forankring, trænererfaring og en klar idé om, hvad der skal til for at fastholde unge spillere i overgangen til seniorfodbold.

For den nye assistenttræner handler opgaven ikke kun om kampe og point, men om at skabe et miljø, hvor fællesskab, fleksibilitet og fodbold går hånd i hånd, i en alder, hvor studier, fritidsjob og andre interesser hurtigt kan tage over. »Det bliver fedt. Jeg synes, det her projekt med at få startet nogle unge spillere op på seniorplan lidt tidligere, så overgangen bliver lettere, er mega fedt. Idéen er rigtig god,« smiler Lars.

Lokaldreng med fodbolden i kroppen

Lars er lokaldreng og har haft bolden tæt på fødderne, siden han var barn. Hele sin ungdomstid spillede han i Fredericia fF, inden han som seniorspiller tog en tur til Nørre Aaby. I slutningen af 20’erne sagde både kroppen og livet stop til den aktive karriere. Men fodbolden slap ham aldrig helt. »Jeg stoppede egentlig med at spille, da jeg var i mine slut 20’ere, og så startede jeg op som træner i 2023, sådan lige i ryggen af corona,« fortæller han om overgangen fra spiller til træner.

Trænerrollen blev ikke et tilfældigt sidespor, men begyndelsen på et forløb præget af kontinuitet og tætte relationer. Han overtog et hold, der dengang var U14. I dag er de U16 – og det er stadig ham, der står i spidsen for dem. »Det er jo U16 nu, de var U14 dengang. Men dem har jeg holdt på siden.«

Erfaringen fra ungdomsfodbolden tager han nu med sig videre i det projekt, Fredericia KFUM har sat i gang omkring overgangen fra ungdom til senior, og som Lars Halling Bæk bliver en del af.

Ung-senior – et tilbud, man vælger til

Ung-seniorholdet i serie 4 samler spillerne i en fase, hvor overgangen fra ungdom til senior for mange kan være svær at navigere i. Det er her, flere står midt mellem skole, arbejde og fodbold – og hvor behovet for fællesskab bliver tydeligt. »Det handler om at få skabt et tilbud, hvor de kan få en masse fællesskab, kammerater og nogle gode værdier,« forklarer Lars og fortsætter: »Samtidig er det jo også en aldersgruppe, som har rigtig mange andre ting i forhold til fritidsjob, studier og alt muligt andet.«

Derfor er det vigtigt, at fodbolden kan passes ind i hverdagen og ikke opleves som endnu en forpligtelse. »Det handler om, at vi skaber et tilbud, som man kan vælge til som vennegruppe,« siger han. »Hvis det er det, de vælger, så er det jo dér, det ofte lykkes.«

Interessen for holdet tyder allerede på, at behovet er til stede. Ifølge Lars har mere end 40 spillere givet tilsagn om, at de vil møde op, når træningen for alvor går i gang. »Jeg tror, det sidste, jeg hørte, var lidt over 40 spillere, der havde tænkt sig at dukke op,« fortæller han.

Opstarten er dog blevet en smule forsinket. Vintervejret har sat sine spor, og sne og glatte baner har betydet, at holdet ikke har kunnet komme i gang som planlagt. »Nu er vi jo lidt ramt af alt det her sne, så vi har ikke kunnet starte op på banerne, som planen var.« Forsigtighed er nøgleordet i den første fase. »Vi er nødt til at passe på, at vi ikke hiver skader, fordi underlaget er glat,« forklarer han og peger på, at situationen også har påvirket hans U16-hold, hvor træningen i øjeblikket må klares med kortere indendørspas for overhovedet at holde gang i aktiviteterne.

At give noget tilbage

Selvom opstarten har været præget af vintervejr og udsættelser, er motivationen intakt. Det er lysten til at give noget videre, der driver Lars Halling Bæk i trænerrollen. »Det her med at kunne give tilbage, det er det, der driver værket,« siger han og uddyber så: »Jeg har selv spillet siden jeg var fem-seks år, og at kunne give noget tilbage af alt det, jeg selv har fået gennem tiden, det betyder virkelig meget.«

Han engagerer sig også i DBU’s fodboldskoler og andre initiativer, og glæden ved arbejdet med de unge spillere er ikke til at tage fejl af. »Jeg synes, det er enormt givende, når man kan se glæden i øjnene på de unge, og som er den samme glæde, som jeg selv havde og stadig har.« For fodboldtræneren handler det især om det fællesskab, sporten kan skabe. »Det er fællesskabet og det frirum, sporten giver. Og det gælder jo uanset hvilken sport, man dyrker. I mit tilfælde er det fodbold.«

Derfor har vinterpausen også føltes lang. »Ja, er du sindssyg. Den har været lang pausen,« siger han med et grin, da snakken falder på opstarten igen. »Jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang og få lært drengene ordentligt at kende.«

Allerede inden julepausen nåede han at kigge forbi og se holdets sidste træninger, blandt andet for at få en fornemmelse af, hvad han sagde ja til. »Der var en rigtig god modtagelse allerede der, og nogle af drengene kender mig lidt i forvejen,« fortæller han. »Så det føles som et godt sted at starte.«

Villa ramt af indbrud i Fredericia – smykker stjålet

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En villa i Fredericia har været udsat for indbrud i løbet af weekenden. Ifølge Sydøstjyllands Politi er indbruddet sket på Skolevej i Skærbæk-området, hvor gerningspersonen har skaffet sig adgang til boligen i tidsrummet fra lørdag klokken 15.30 til søndag klokken 10.00.

Fra villaen er der blevet stjålet smykker. Politiet har på nuværende tidspunkt ingen yderligere oplysninger om gerningspersonen, men hører gerne fra borgere, der kan have set noget mistænkeligt i området i det angivne tidsrum.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 11.1 af vagtchef Torben Møller.

Fryd og gammen ?

Af
Poul Rand
-
0

OPINION. De taler meget om visioner på rådhuset – og meget om undskyldninger. Vi har nu en borgerlig borgmester. Et skridt i den rigtige retning. Men, borgmesteren er afhængig af røde stemmer. De samme røde stemmer, – der med Socialdemokratiet – har placeret Fredericia præcis dér, hvor byen befinder sig i dag.

Styringsmæssigt, budgetmæssigt, forvaltningsmæssig, udviklingsmæssigt og tillidsmæssigt. Ny politik med et gamle flertal er nye løfter –og en genudsendelse. Man kan ikke bruge de samme penge tre gange. Kernevelfærd, økonomisk ansvarlighed og udvikling kræver prioritering. Skal Fredericia være robust i 2030, skal politikkerne styre som voksne mennesker fra dag 1 af, i 2026. Det er ikke kynisk. Det er ansvarligt. Det får de løn for. Tom tale, tomme boliger, tomme kasser og fulde strategimapper er ikke vækst. Det er kommunal rundgang – en forvaltningsekspertise, der er ekspert i systemet er bedre til at overleve end til at forandre.

Familie- og socialområdet er under massivt pres. Udgifterne til børn og unge med særlige behov vokser markant, medarbejderne løber stærkere, og råderummet bliver mindre. Det er konsekvensen af mange års beslutninger, hvor man har lappet i stedet for at reformere.
Boliger stå tomme i dele af kommunen, andre områder kæmper med sociale udfordringer og manglende sammenhængskraft. Et signal om, at balancen mellem udbud, efterspørgsel og beboersammensætning ikke er tænkt ordentligt igennem. Tomme boliger koster. Social ubalance koster endnu mere.

Økonomisk balancere kommunen på en knivsæg: Der skal investeres i byudvikling, klima, kultur og branding – samtidig med at driften knager. Betalingsfri, men absolut ikke gratis bybusser har givet flere passagerer (hurra) og en regning, der ikke forsvinder af sig selv. Midtbyen og parkering er blevet et trafikalt eksperiment, som både borgere og erhvervsliv har svært ved at gennemskue. Kanalbyen venter stadig på sit næste gennembrud.

Store events, turisme og erhvervsudvikling rummer potentiale. Men lad os være ærlige: Potentiale betaler ikke regninger. Det kræver prioritering, styring og viljen til at sige nej til det, der lyder godt – men ikke virker.

På rådhuset taler man om balance mellem drift og investeringer. Læs: flere projekter, flere strategier, flere flotte ord – og mindre styring.

Min liberale pointe er enkel – fryd og gammen, bliver til fryd og ammen når politikkerne ikke vælger til – og fra, med rettidig omhu.

Iben Bonne Jensen vil gøre Fredericia synlig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere

Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.

»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.

Netværk før kampagner

I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.

»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«

Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.

Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.

Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.

Kultur som tiltrækningskraft

For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.

»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.

Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.

»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«

Boligpriser, tiltrækning og balance

Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.

»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.

»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.

Når du er klar, kan vi arbejde videre med næste afsnit i samme tone og rytme.

2026 bliver året, hvor det skal vise sig

Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.

»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«

Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.

»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«

Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører

Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?

Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.

Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.

»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive.« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.

Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.

»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«

Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.

»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«

Kulturen som Fredericias særkende

Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.

Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.

»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«

Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«

Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.

Blikket tre år frem

Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«

For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«

Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«

Vil du bakke op om AVISEN?

Fredericia Isenkram gør status efter flytningen: »Nu skal der høstes«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et år efter flytningen til de større lokaler på Vejlevej oplever Fredericia Isenkram både flere kunder, større sortiment og nye arbejdsgange. Indehaver Daniel Huusmann ser tilbage på et år med investeringer, to julesæsoner – og en forretning, der nu er klar til næste skridt.

Der er sne udenfor og kulde i luften, men indenfor hos Fredericia Isenkram på Vejlevej er stemningen varm. Flagene er i loftet som pynt, lyset er tændt, og hylderne bugner af varer i alle farver og kategorier – fra blendere og støvsugere til bagemaskiner, elkedler, gryder og pander. Det er uge 2, tirsdag formiddag, og indehaver Daniel Huusmann gør status. Et år efter flytningen fra midtbyen til de markant større lokaler på Vejlevej er det tid til at se tilbage – og frem.

»Vi åbnede herude i slutningen af september 2024, så vi har nu haft to julehandler i de nye lokaler. Og julen er jo den vigtige tid for os. Det er dér, jeg virkelig kan se, at lokalerne er kommet til deres ret,« siger han.

Julen fungerer som en slags stresstest for en isenkræmmer. Det er her, både sortiment, logistik og bemanding bliver sat på prøve. Netop derfor har det været afgørende for Daniel Huusmann at se, hvordan forretningen fungerede under pres.

»Der er meget høj trafik i december. Mange kunder, mange varer, mange pakker ud ad døren. Og her har det gjort en kæmpe forskel, at vi har pladsen. Både til varerne og til kunderne. Det giver en helt anden ro – også når der er travlt.«

Flytningen til Vejlevej har ændret hverdagen markant – både set fra kundesiden og bag disken. Hvor pladsen tidligere satte naturlige begrænsninger, er der nu luft til både et større sortiment og en mere flydende kundestrøm.

»Det er blevet nemt for folk at parkere, nemt at komme ind og nemt at få varerne med. Det betyder mere, end man lige tror – især når man køber noget, der fylder lidt,« siger han. Også internt har flytningen haft stor betydning.

»For os er det blevet langt mere effektivt. Varer ind, varer ud, levering, lager – det hele spiller bedre sammen nu. Og så kan vi håndtere mange kunder på én gang, uden at det bliver stressende.« Det gælder især erhvervskunderne, som er vokset markant det seneste år. Firmajulegaver, større bestillinger og gentagne leverancer fylder nu en større del af forretningen end tidligere – uden at det er gået ud over de private kunder.

»Tværtimod. Vi rammer en virkelig bred palette nu – både privat og erhverv. Det ene udelukker ikke det andet, når rammerne er der.«

Ifølge Daniel Huusmann har kunderne hurtigt vænnet sig til den nye beliggenhed.

»Det er jo ikke meget anderledes, end når man kører til Harald Nyborg, Jysk eller I. Hansen. Folk er vant til at køre derhen, hvor de ved, de får det, de søger. Og når det samtidig er nemt at parkere og komme til, så bliver det hurtigt en vane.«

Flytningen har med andre ord ikke flyttet kunderne væk – den har givet dem mere plads.

Klik, hent – og få rådgivning med

Et vigtigt skridt i udviklingen har været lanceringen af en ny hjemmeside med click-and-collect, som hurtigt er blevet en integreret del af hverdagen i butikken.

»Den bliver brugt rigtig meget. Folk klikker varen hjem, kører herud, parkerer og går ind og henter den. Det er convenience – og det er nødvendigt i dag,« siger Daniel Huusmann.

Den digitale løsning har især gjort det nemmere for kunder, der ved, hvad de skal bruge, og som gerne vil spare tid. Men click-and-collect har ikke ændret på det grundlæggende i forretningen.

»Det digitale erstatter ikke det menneskelige. Tværtimod. Selvom man klikker varen, skal man aldrig være bleg for at spørge. Alt kan laves om.«

For i Fredericia Isenkram handler det sjældent om én enkelt løsning.

»Vi sælger jo ikke bare én elkedel eller én toaster. Vi har måske 20–25 varianter. Og det handler ikke kun om funktion eller pris, men også om, hvad man gerne vil have stående derhjemme.«

Her ligger butikkens klare styrke, mener han: rådgivning, overblik og mulighed for at opleve produkterne fysisk.

»Man kan se, røre og føle. Og hvis man gerne vil høre, hvor meget en blender larmer, så tænder vi den ovre i køkkenet. Det er den forskel, vi kan gøre.«

Investeringer før høst

De større lokaler på Vejlevej betyder også et markant større varelager. Meget større.

»Indkøbet er steget med omkring 50 procent i forhold til tidligere. Det er jo, fordi vi nu har plads til flere varegrupper og kategorier, som vi gerne vil lege med.«

Flytningen har dermed krævet betydelige investeringer – og det kan mærkes på bundlinjen.

»Indtjeningen har stagneret lidt, fordi der har været startomkostninger. Facader, marketing, ny hjemmeside, sortiment. Det hele koster.«

Alligevel er optimismen intakt.

»Jeg kan se en rigtig sund forretning vokse frem. Kunderne er der, sortimentet er der, og tingene fungerer. Nu skal der høstes.« Daniel Huusmann ser ikke varerne som en udgift, men som en nødvendig forudsætning for vækst. »Varer er jo ikke et tab. Det er en investering. Pengene er et sted – de skal bare arbejde.«

Gryder, pander – og trends

Når han ser på salget, er der stadig klassikere, der overrasker.

»Hybrid gryder og pander sælger helt ufatteligt godt. Vi har nok byens største udvalg – omkring 15 mærker og et meget bredt prisspænd. Fra 130 kroner til 800 kroner. Det gør, at vi kan rådgive alle.«

Trends spiller også ind. Ismaskiner, slush ice-maskiner og multimaskiner har fyldt mere – ikke mindst i de varme perioder.

»Sidste år solgte vi virkelig mange slush ice-maskiner. Og det stopper jo ikke dér – folk bruger dem, og så kommer de igen efter væsker. Der opstår et eftermarked.«

Klar til 2026

Blikket er nu rettet fremad. Foråret kommer hurtigt, og med det nye sortimenter.

»I slut februar og starten af marts begynder vi at få havemøbler ind. Sidste år testede jeg mig frem. I år har vi lavet et skarpt sortiment – både plast og teak – noget andet end det, alle andre har.«

Og så handler det om at forfine. »Konceptet fungerer. Det er nemt at parkere, nemt at komme ind. Nu skal vi bare gøre det endnu skarpere og fortsætte med at tilpasse os. Vi er selvstændige – og vi lever af at være hurtige og dygtige til at følge markedet.« Han smiler og kigger ud over butikken.

»Der er gang i den. Og det føles rigtigt.«

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

Af
Andreas Andreassen
-
0

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Mens sneen driver: Interesse for FC Fredericia-profil fra Holland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.

Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.

Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.

I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.

Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.

Støt AVISEN – bliv medlem

123...1.406Side 1 af 1.406
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER