Flot milepæl: FC Fredericia-træner rundede kamp nummer 200 i sejr mod lokalrivalerne

0

FC Fredericias cheftræner Michael Hansen rundede mandag en markant milepæl, da han stod i spidsen for klubben i kamp nummer 200. I sig selv er det et tal, der vidner om kontinuitet og tillid, men i FC Fredericias virkelighed er det først og fremmest et udtryk for et længerevarende arbejde, der nu er nået ind i sin mest krævende fase.

Hansen er suverænt den træner, der har siddet længst på posten i klubbens nyere historie. Til sammenligning stod hans to forgængere, Jonas Dal og Jesper Sørensen, i spidsen for FC Fredericia i henholdsvis 73 og 88 kampe. Dal var cheftræner i 784 dage, Sørensen i 933. Michael Hansen runder 2.000 dage i samme stilling den 20. februar, og opgøret mod Vejle blev samtidig kamp nummer 200. Det sætter hans periode i et perspektiv, der er sjældent i moderne fodbold.

Men det er ikke antallet af kampe, der gør Michael Hansens tid i klubben bemærkelsesværdig. Det er indholdet. Han har stået i spidsen for FC Fredericia i perioder, hvor klubben var tæt på nedrykning, og hvor kursen først blev vendt sent i sæsonen. Han har ført holdet i en pokalsemifinale, og i sidste sæson kulminerede flere års arbejde med en historisk oprykning til Superligaen. Det er en udvikling, der ikke er kommet i ryk, men i lag.

Arbejdsbetingelserne har undervejs langt fra været ideelle. FC Fredericia har i store dele af Hansens periode opereret med et af de laveste budgetter i 1. division, og næsten hver sommer har han skullet bygge et nyt hold op. Profiler er blevet solgt videre, kontinuiteten i truppen har været begrænset, og stabiliteten er i høj grad blevet skabt gennem struktur frem for stjernespillere. Alligevel har holdet formået at være konkurrencedygtigt år efter år.

Denne sæson har dog adskilt sig fra de foregående. Oprykningen gav mulighed for at holde sammen på stammen, og den sportslige ledelse lykkedes i vid udstrækning med at fastholde de bærende spillere – både før sæsonen og i vinterpausen. For første gang i længere tid gik FC Fredericia ind i et forår uden behov for en større genopbygning, men med en trup, der i stedet kunne justeres og forstærkes.

Det blev tydeligt i lokalopgøret mod Vejle. Her fik FC Fredericia det, man med moderne fodboldsprog kalder proven players ind. Spillere, der kan gøre en forskel fra dag ét. Valdemar Birksø lukkede ganske vist to mål ind, men leverede også flere afgørende redninger, mens Friday Etim i den anden ende viste, at han besidder den fysik og målfarlighed, holdet har manglet i perioder.

Det var med til at gøre Michael Hansens kamp nummer 200 til en mindeværdig én af slagsen. En 3-2 sejr på udebane mod lokalrivalen Vejle gav ikke blot tre point, men også den ønskede start på forårssæsonen. En sæson, hvor målsætningen er klar og uden omsvøb: overlevelse i Superligaen.

Lykkes missionen om overlevelse, vil Michael Hansens tid i FC Fredericia få et nyt perspektiv. De 200 kampe i sig selv er et udtryk for kontinuitet og stabilitet, men det vil være overlevelse i Superligaen med ligaens klart mindste budget, der for alvor vil løfte perioden op i det ekstraordinære. Det vil være en præstation ud over det sædvanlige – og en naturlig forlængelse af det arbejde og den udvikling, Hansen allerede har sat sit tydelige aftryk på i klubben.

Lokalpolitiker fra Fredericia melder sig klar til folketingsvalg

0

POLITIK. Byrådsmedlem Sune Nørgaard stiller op for Dansk Folkeparti ved det kommende folketingsvalg. Kandidaturet er ikke nyt, men aktualiseres nu af et forestående opstillingsmøde, hvor partiet i kredsen skal fastlægge en ny kandidatliste.

»Jeg har været opstillet længe, men vi har et nyt opstillingsmøde her i februar, fordi der er kommet mange nye, stærke medlemmer til. Centralt har man ønsket at lave nye lister, så de nye kræfter også får mulighed for at komme på,« siger han.

I øjeblikket er Sune Nørgaard placeret som nummer fire på listen, men den endelige rækkefølge er endnu ikke fastlagt. »Om det bliver højere eller lavere, må vi se. Jeg går selvfølgelig efter en god placering,« siger han.

Fokus på familier, udsatte og bureaukrati

Selvom Dansk Folkeparti ofte forbindes med udlændinge- og værdipolitik, er det ikke dér, Sune Nørgaard lægger sit primære fokus i valgkampen. »Jeg er på linje med partiets program, det siger sig selv. Men mit fokus er nok mere på det nære, ligesom det også er i kommunalpolitik,« fortæller han.

Han peger især på børnefamiliernes økonomi, udsatte borgere og et offentligt system, som efter hans vurdering er blevet for tungt. »Jeg er meget optaget af, at familier kan få økonomien til at hænge sammen, og at vores udsatte får bedre støtte. Og så er der alt for meget bureaukrati. Det skal man kigge på, for det koster både tid og penge.«

Træt af politik på frygt

Forud for valgkampen siger Sune Nørgaard, at han går ind i processen med ro i maven. Han vurderer, at partiet står stabilt, men mener samtidig, at der er behov for et politisk kursskifte. »Jeg synes, der bliver ført for meget politik på frygt. Vi står i en brydningstid, og verden forandrer sig, det er jeg fuldt ud klar over. Men vi kan ikke kun tale om Trump, Putin, klima, krig og EU,« bemærker han.

Ifølge byrådsmedlemmet risikerer de nære problemer at blive skubbet i baggrunden. »Vi har også et land, hvor børnefamilier har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Enlige forældre, der ikke kan få hverdagen til at fungere. Unge med psykiske udfordringer, misbrug og familier, der langsomt går i opløsning.«

Netop de sociale problemstillinger ligger tæt på Sune Nørgaards eget arbejdsliv. Han er uddannet pædagog og har i flere år arbejdet med børn, unge og familier. »Det er mit arbejdsområde, og det er der, min interesse ligger. Det er også derfor, jeg brænder for at tage de her dagsordener med ind i en folketingsvalgkamp,« slutter han.

Med sin baggrund i Fredericia Byråd håber han at kunne bringe erfaringerne fra det kommunale niveau videre i national politik, hvis vælgerne giver ham mandat til det.

Opstillingsmødet i februar bliver næste skridt i processen.

Butikschef i Coop 365 Fredericia kåret som Årets Leder: »Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med«

0

BUSINESS. Der var ingen trommehvirvler og ingen store armbevægelser. Prisen kom en helt almindelig fredag, overrakt på kontoret, og ramte en leder, der hverken havde forventet eller jagtet den. Alligevel står det nu sort på hvidt: Daniella Bjørnsted Andersen, butikschef i Fredericia, cheftræner og salgschefaspirant hos Coop 365 Discount, er kåret som Årets Leder i Region Syddanmark.

»Det var en meget stor overraskelse. Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med,« siger hun.

Prisen uddeles internt i Coop 365, hvor der hvert år kåres en regionsvinder. Samtidig er regionsvinderne i spil til titlen som Årets Leder på landsplan, en afgørelse, der falder om cirka en måned. »Så finder jeg ud af, om jeg også er årets leder i hele 365 i hele landet,« siger hun med et smil.

»Det var slet ikke noget, jeg havde regnet med,« siger Daniella Bjørnsted Andersen, butikschef i Coop 365 i Fredericia, der netop er kåret som Årets Leder i Region Syddanmark.

Ledelse gennem mennesker

For Daniella handler anerkendelsen som Årets Leder ikke om tal eller resultater alene, men om mennesker, og om at få andre til at lykkes. Ifølge hende selv er det blandt andet evnen og lysten til at lære fra sig, der er blevet lagt mærke til. »Jeg har fået at vide, at det blandt andet er, fordi jeg er god til at lære fra mig. Ikke kun i mit eget team, men også blandt kollegaer. Jeg deler gerne viden på tværs i 365, hvis det kan hjælpe andre.« Den tilgang hænger tæt sammen med den kultur, hun bevidst forsøger at skabe i hverdagen, fortæller hun. »Jeg vil behandle mine medarbejdere, som jeg selv gerne vil behandles.«

Hun har været en del af Coop i næsten hele sit arbejdsliv og har gennem årene mødt mange forskellige ledelsesstile, som har været med til at forme hendes egen. »Jeg har haft mange ledere gennem tiden. Nogle har været mindre dygtige, og andre har virkelig vist vejen for, hvordan man gerne vil være. Det tager man med sig og finder sin egen måde.«

I dag har hun været i Coop i omkring 18 år. Hun startede som ungarbejder, blev nøgleansvarlig, senere souschef og blev butikschef allerede som 21-årig. »Jeg er jo gået hele møllen, hvis man kan sige det sådan. De fleste af årene har faktisk været som leder.« Sideløbende har hun taget ekstra ansvar. Hun fungerer i dag også som cheftræner, hvor hun oplærer nye butikschefer, og har netop afsluttet en salgschefaspirantuddannelse. »Jeg håber da på et tidspunkt, at der bliver plads som salgschef, så man kan tage et skridt mere op.«

Ingen jagt på priser

Selvom hun nu er i spil til endnu en kåring på landsplan, er der ingen planer om at skrue op for indsatsen for at imponere yderligere. »Jeg går ikke og kæmper for priser. Det her er bare min hverdag. Jeg kommer heller ikke til at gøre noget ekstraordinært nu. Man skal hvile i sig selv, være den man er og tro på sig selv, så kommer tingene, som de skal.«

Netop den tilgang tror hun selv er en del af forklaringen på, at hun er blevet bemærket. »Jeg har ærligt talt slet ikke tænkt over, at man kunne vinde sådan en pris. Derfor kom den også uventet. Men det er en kæmpe anerkendelse af det arbejde, man laver til hverdag.«

Om det rækker til endnu en titel på landsplan, må tiden vise. Uanset udfaldet fortsætter Daniella, som hun altid har gjort, med fokus på mennesker og udvikling, slutter hun.

Legeland fylder Elbohallen i vinterferien

0

EVENTS. Der bliver rig mulighed for at få brugt både energi og fantasi, når Elbohallen onsdag i vinterferien forvandles til et stort legeland for børn og familier.

Bag arrangementet står hallen i samarbejde med et professionelt udlejningsfirma, der medbringer et bredt udvalg af aktiviteter – fra klassiske hoppeborge til mere udfordrende forhindringsbaner. »Det er et legeland, der kommer med det hele. De har rigtig mange forskellige aktiviteter, så der er lidt af hvert, både til de store og de små,« fortæller Kim Trelle, der er halinspektør i Elbohallen.

Aktiviteter for alle aldre

Legelandet byder blandt andet på store rutsjebaner, rodeotyr, wipeout-arm, sumodragter og temahoppeborge, ligesom der også er et særligt babyområde til de mindste. Derudover bliver der mulighed for kreative pauser ved et tegneværksted. »Det vigtige for os er, at det ikke kun er for én aldersgruppe. Der er aktiviteter til både de helt små børn og de større, så familier kan være her sammen,« siger Kim Trelle.

Arrangementet løber fra klokken 10 til 15, og entréen er sat, så de fleste kan være med, bemærker halinspektøren. Børn betaler 80 kroner, voksne 40 kroner, mens børn under ét år kommer gratis ind. Med et stempel er der fri ind- og udgang hele dagen. »Det er vigtigt for os, at det er et tilbud, som familier i lokalområdet har økonomisk mulighed for at deltage i. Det skal være en fælles legedag for lokalsamfundet.«

I hallens kiosk er der desuden fast pris på 25 kroner for blandt andet popcorn, slushice, candyfloss og snacks.

Et tilbagevendende vinterferietilbud

Legelandet er ikke et enkeltstående forsøg, men en del af en aftale, som Elbohallen har indgået, da Kim Trelle tiltrådte som halinspektør. »Det er en aftale, jeg lavede med udlejningsfirmaet, da jeg startede her i hallen. De kommer fast et par gange om året, fordi vi kan se, at det fungerer,« fortæller han.

Ifølge Kim Trelle har opbakningen været stabil siden starten. »Vi har aldrig været under 500 gæster til de her dage, så vi ved, at der er interesse. For os handler det ikke om risiko, men om at give et tilbud, hvor børn og familier kan lave noget sammen, også noget andet end at dyrke sport.«

Legelandet i Elbohallen finder sted onsdag i vinterferien fra klokken 10 til 15.

Mere ordentlighed!

0

OPINION. Den militære oprustning sker for at beskytte vores samfund, vores demokrati og vores frihed. Netop derfor er det værd at spørge, om vi samtidig risikerer at svække nogle af de værdier, vi ønsker at forsvare?

Rundt omkring i landet udvides og renoveres kasernerne. Det medfører mere støj, mere trafik og mærkbare ændringer for naboerne. Det er der generelt forståelse for. Udfordringen er ikke, at der bygges – men hvordan det sker.

Med de udvidede beføjelser, der trådte i kraft sidste år, kan forsvaret fravige anden lovgivning, og borgerne har ikke længere klageadgang. Det bør dog ikke betyde, at naboer først orienteres om synlige og ikke-operative forhold, som for eksempel nye parkeringspladser med plads til 200 biler med ny indkørsel på en skolevej uden cykelsti, når arbejdet allerede er i gang, eller at indkaldelser til møder reelt ikke når frem til borgernes E-Boks.

Ordentlig og rettidig information bør være en selvfølge. Ligesom helt almindelige hverdagsforhold bør tænkes ind fra starten. Trafiksikkerhed, slid på veje og de regninger, der ellers ender hos kommunerne, har intet med militære hemmeligheder at gøre, men handler om respekt for lokalsamfundene.

Manglende information og inddragelse skaber nemlig kun utryghed og mistillid. Og begge dele svækker sammenhængskraften – netop i en tid, hvor vi har brug for, at borgerne har tillid til staten og Forsvaret.

Vi kan godt opruste og forsvare landet effektivt uden at sætte ordentligheden over styr. Det ene udelukker nemlig ikke det andet.

Malte Setkov får OL-chancen efter ændring i dansk trup

0

SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.

Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.

Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.

»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«

Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.

»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«

Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.

»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«

Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.

»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«

Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.

»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«

Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.

Demokrati under pres – straffer vi de forkerte ved at boykotte Rebildfesten?

0

OPINION. Skal Rebildfesten fortsat afholdes og markere USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, mens verden er præget af krig, geopolitisk uro og et demokrati under pres? Spørgsmålet er relevant. For hvem er det egentlig, vi rammer, hvis vi vender Rebildfesten ryggen?

Rebildfesten er ikke en hyldest til en siddende amerikansk regering eller nutidig amerikansk magtpolitik. Den udspringer af historien om de mange danskere, der udvandrede til USA i håbet om frihed, arbejde og et bedre liv. Det var almindelige mennesker – ikke stormagtsstrategier.

Derfor er det afgørende at skelne mellem det officielle USA i dag og den historiske fortælling, som Rebildfesten bygger på. En stiltiende aflysning eller boykot risikerer at udviske denne forskel – og dermed straffe en tradition, der netop handler om demokratiske idealer frem for aktuel udenrigspolitik. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er under pres. Polarisering, mistillid til valg, pres på domstole og medier samt en udenrigspolitik, der ofte balancerer idealer og realpolitik, udfordrer det billede, mange har haft af USA – og af Vesten generelt.

Men forsvarer vi demokratiet bedst ved at skrue helt ned for blusset? Eller ved at bruge Rebildfesten mere bevidst og kritisk?

At aflyse kan fremstå som et klart moralsk signal. Men fravær er ikke det samme som ansvar. Demokratiet styrkes ikke af tavshed, men af debat og kritisk engagement. Ikke af symbolske afstandstagen, men af viljen til at tage samtalen – også når den er ubekvem.

Omvendt kan Rebildfesten heller ikke fortsætte uændret, hvis repræsentanter for et officielt USA, der i øjeblikket fører en konfrontatorisk linje, deltager, og den præsidentielle hilsen udråbes af ambassadøren.

Rebildfesten skal gentænkes, ikke opgives. Som et forum, der netop adresserer demokrati under pres. Hvor vi kan skelne mellem folk og magt, mellem idealer og interesser – og minde hinanden om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget, der kræver vedligeholdelse, mod og kritik. En fejring uden refleksion risikerer at fremstå tonedøv i en verden præget af krig og humanitære katastrofer, hvor stormagters handlinger har konkrete menneskelige konsekvenser.

Spørgsmålet er ikke, om vi skal fejre USA ukritisk. Spørgsmålet er, om vi tør bruge Rebildfesten til det, den historisk burde være: en tidssvarende og kritisk markering af demokratiske værdier i en urolig verden. Det er ikke kun et folkeligt spørgsmål – det er også et spørgsmål, sponsorer og samarbejdspartnere allerede overvejer.

Kokain fundet ved bilkontrol på Indre Ringvej

0

KRIMI. Sent mandag aften standsede Sydøstjyllands Politi et køretøj på Indre Ringvej i Fredericia. Kontrollen fandt sted klokken 23, og i bilen befandt der sig tre personer, to mænd og en kvinde.

Ifølge politiet var den ene mand tydeligt påvirket, hvilket førte til, at alle tre personer i bilen blev visiteret. Under visitationen fandt politiet cirka 50 gram kokain på den 35-årige kvinde, som sad i køretøjet.

Den 26-årige mand, der førte bilen, er blevet sigtet i sagen, ligesom kvinden er sigtet for medvirken. Den anden mand i bilen, en 22-årig mand født i 2003, er ikke nævnt som sigtet i sagen.

Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen videre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Berusede mænd bortvist fra togstation i Fredericia

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag eftermiddag ud til Fredericia Banegård efter en melding om uro blandt passagererne. Klokken 15.25 lød anmeldelsen på, at to berusede personer var oppe at slås og samtidig generede andre rejsende i toget.

Da politiet ankom til stedet, traf de to mænd, som begge var kraftigt berusede, og hvor der ifølge politiet havde været slagsmål mellem dem. For at skabe ro på stedet blev de to mænd sendt bort i hver sin retning med hvert sit tog.

Der var tale om en 36-årig mand og en 35-årig mand. Ingen af dem blev sigtet i forbindelse med episoden, og politiet har efterfølgende ikke haft yderligere med dem at gøre.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.

Når løfterne ikke når børnehaven

0

Der er noget grundlæggende galt, når politiske løfter lyder bedre i København, end de gør i Fredericia.

Regeringens børnepakke blev præsenteret som et løfte til børnefamilierne: flere voksne i daginstitutionerne, lavere forældrebetaling og en hverdag med mere nærvær for de mindste. Det var ikke småting. Det var et løfte om tryghed i hverdagen – og om, at samfundet ville investere i det sted, hvor det hele begynder.

Men når man læser forvaltningens nøgterne notat fra Fredericia Kommune, er det ikke løfter, man ser. Det er regnestykker. Og de regnestykker går ikke op.

Ifølge kommunens egne beregninger mangler der 6,6 millioner kroner, hvis børnepakken skal gennemføres fuldt ud allerede i 2026. Det betyder, at lederne fortsat tæller med i normeringerne, at forældrebetalingen ikke sænkes til det lovede niveau, og at børnene – i praksis – ikke vil opleve det løft, de er blevet stillet i udsigt.

Det er ikke en politisk vurdering. Det er en administrativ konstatering.

Derfor er problemet heller ikke først og fremmest, at regeringen kalder 2026 for et indfasningsår. Problemet er, at indfasningen allerede nu bliver brugt som forklaring på, hvorfor løfterne ikke kan indfries lokalt. For børnefamilierne i Fredericia er der ikke noget abstrakt i 2026. Der er børn, der afleveres hver morgen. Pædagoger, der løber stærkt. Og forældre, der betaler regningen.

Det er her, kløften mellem Christiansborg og kommunerne bliver tydelig.

På landsplan kan man tale om milliarder, reformer og gennemsnit. I kommunerne er virkeligheden mere konkret. Her skal budgetterne balancere. Her skal normeringer opgøres. Her skal der enten ansættes en pædagog – eller også skal man lade være.

Når regeringen lover, at lederne ikke længere skal tælle med i normeringerne, men kun finansierer en reduktion fra 85 til 61,5 procent, er det ikke en teknisk detalje. Det er forskellen på, om der faktisk kommer flere voksne ind i børnenes hverdag – eller om det blot bliver en justering på papiret.

Når man lover en forældrebetaling på 21,3 procent, men kun finansierer en sænkning til 22,1 procent, er det ikke bare decimaler. Det er et løfte, der ikke holdes.

Det kan man godt forklare med, at 2026 er et indfasningsår. Men man kan ikke forklare det væk.

For spørgsmålet er ikke, om regeringen vil børnene det godt. Det vil de fleste politikere. Spørgsmålet er, om man har været ærlig om, hvad man faktisk har råd til – og hvornår.

Når kommunerne står tilbage med regningen, bliver børnepolitikken et spil om forventninger. Og det er et farligt spil. For det undergraver tilliden. Ikke bare til en enkelt reform, men til den grundlæggende idé om, at politiske løfter kan mærkes i hverdagen.

Derfor er kritikken fra Fredericia ikke udtryk for lokal brok. Den er et nødvendigt korrektiv. Et forsøg på at sige: Hvis man vil løfte daginstitutionerne, skal man også løfte finansieringen. Hele vejen. Ikke kun i taler, men i budgetter.

Børnene kan ikke indfases. De er der allerede.

Og hvis politik skal give mening i deres liv, må løfterne også nå helt ned i børnehøjde.

Flot milepæl: FC Fredericia-træner rundede kamp nummer 200 i sejr mod...

0
FC Fredericias cheftræner Michael Hansen rundede mandag en markant milepæl, da han stod i spidsen for klubben i kamp nummer 200. I sig selv...

Mere ordentlighed!