Hvem passer på lederen? Markante stemmer fra dansk erhvervsliv samledes i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Tre profiler fra dansk erhvervsliv og topidræt mødtes torsdag på Messe C i Fredericia for at vende det spørgsmål, der sjældent stilles: Hvordan har den, der leder, det egentlig selv?

I de fire timer fra klokken 13 satte Lederne Sydøstjylland sig for at flytte blikket et sted hen, hvor det normalt ikke hviler. Væk fra bundlinjen og medarbejderne, hen mod lederen selv. Mod personen, der bærer ansvaret, og som forskningen i stigende grad peger på som en afgørende, men overset, brik i en organisations trivsel.

Lederne Live er et nyt, landsdækkende konferencekoncept, og Fredericia var blandt de første stationer. Temaet er ledertrivsel, og valget er ikke tilfældigt. Lederne har sat netop dette emne i centrum i 2026, fordi feltet har manglet opmærksomhed. »På det første område mangler der faktisk fokus på ledernes trivsel. Derfor er det også på tide, at man fokuserer på det emne,« forklarer Jan Søe Dybdal, bestyrelsesmedlem i Lederne Sydøstjylland.

Trivsel smitter

Argumentet hviler på mere end en fornemmelse. Forskningen viser, at lederens trivsel har betydning langt ud over lederen selv. Den forplanter sig ned gennem organisationen og berører medarbejdernes hverdag.

Samtidig er lederopgaven blevet mere kompleks. Kriser i flere verdenshjørner, en pandemi, der satte en ny dagsorden, og krav, der vokser hurtigere end før. Stort set uanset hvilken type leder man taler om, mødes alle i dag af nogle helt andre forventninger, end de gjorde for få år siden. »Lederen skal kunne trives i de opgaver og den kompleksitet, som verden er,« siger Jan Søe Dybdal og fortsætter: »Det er noget af det, der er vigtigt at fokusere på, hvordan vi som ledere også trives i det.«

Fra Sunset Boulevard til Astralis

Spredningen af stemmer var bevidst, fortæller Jan Søe Dybdal. »Vi prøver at have en diversitet af forskellige ledere, som giver deres perspektiver på, hvad ledertrivsel er.« Og programmet samlede da også profiler med vidt forskellige veje bag sig.

Jens Broch, tidligere CEO i Sunset Boulevard, fortalte om sit forsøg på at tænke arbejdsugen forfra. Hos ham blev arbejdsugen fire dage, og halvdelen af møderne forsvandt. Spørgsmålet, han efterlod salen med, var hvad det gør ved en organisation at bryde med den faste ramme om et job fra otte til seksten.

Mads Nipper, tidligere koncernchef, delte sine erfaringer fra både medgang og modgang, fra de dage, hvor alt lykkes, til dem, hvor det hele ramler.

Troels Banggaard, i dag Director of Performance i Astralis og tidligere mentaltræner i blandt andet FC København og FC Midtjylland, talte om at udvikle mennesker og højtydende hold. Han har bevæget sig på kryds og tværs af sport og erhvervsliv og mødt hele spektret fra storslåede sejre til knusende nederlag.

Endelig bidrog Lederne med en stemme fra eget hus. Signe Bilde Jørgensen fortalte om ledernes egen trivsel og arbejdsliv med afsæt i organisationens generationsanalyse fra 2025, en undersøgelse bygget på svar fra 4.400 ledere. Den giver et sjældent indblik i, hvordan lederlivet ser ud indefra.

Aha-oplevelsen

Dagen lovede ingen facitliste, men en lejlighed til at standse op. Den enkelte leder skulle tage noget med hjem og spørge sig selv, hvad det kunne bruges til i egen ledelse. »Det er vigtigt, at man udvikler sig, uanset om man er ny eller gammel leder. Tit og ofte kan der være nogle aha-oplevelser, hvor man tænker, det har jeg faktisk ikke set, men det var måske en god idé at prøve hjemme i min egen organisation,« siger han.

Konferencen står ikke alene. Lederne Sydøstjylland følger op med fyraftensmøder, hvor man kan gå tættere på de enkelte emner og de værktøjer, en leder konkret kan arbejde med. Og som medlem af Lederne har man mulighed for at ringe og få en ledersparring, hvis spørgsmålet bliver, hvordan man kommer videre.

»Der er mulighed for at række ud til os som afdeling. Hvordan kommer jeg videre, og hvordan kan jeg arbejde med det her som en del af min karriereudvikling?« slutter Jan Søe Dybdal.

For første gang fejrede Fredericia sine nyudlærte

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der var kage, musik og stand-up, da Fredericia fredag eftermiddag for første gang holdt en samlet fejring af byens nyudlærte. Omkring 75 mennesker var mødt op, de fleste nyudlærte fra fredericianske virksomheder, men også familie og venner, der var taget med for at dele dagen.

Arrangementet er nyt og skabt i et samarbejde mellem Business Fredericia og Fredericia Håndværkerforening med et fælles ønske om at anerkende både dem, der har gennemført deres uddannelse, og de virksomheder og skoler, der hver dag er med til at uddanne byens elever og lærlinge. Det fortæller Sanne Kjær, erhvervs- og uddannelseskonsulent ved Business Fredericia, der var med til at arrangere dagen. »Det var simpelthen så fedt, og det var så uformelt,« siger hun.

En hyldest til hele bredden

For Jesper Bjerrisgaard fra Fredericia Håndværkerforening var det vigtigt, at dagen favnede alle de nyudlærte uanset fag. »Det var en fejring af alle de unge mennesker, der nu har taget en uddannelse. Uanset om man er social- og sundhedsassistent, maler, anlægsgartner eller kontoruddannet, så står man med et svendebrev, og det er dem, vi fejrer,« forklarer han.

Nyudlærte, familie og venner var mødt op til fejringen i salen.

Han peger på, at man bevidst valgte at brede fejringen ud frem for at holde den intern og kun hylde medaljevindere. »Vi er ikke så medalje- og karakterfikserede. Mange steder hylder man dem, der har fået en medalje, og så kommer de på rådhuset. Vi vil hellere hylde den brede del, alle dem, der har bestået en uddannelse.«

For nogle af de nyudlærte rækker betydningen desuden langt ud over selve svendebrevet. Bag papiret ligger for manges vedkommende år med skolegang, praktik og hårdt arbejde, og for enkelte er det et brud med hele familiens historie. »For nogen er man mønsterbryder. De er de første i familien, der tager en uddannelse,« fortæller Jesper Bjerrisgaard og tilføjer: »Det fine er, at vi ikke kun hylder vores egne, men alle, der har taget en uddannelse.«

Roser til de udlærte og til byen

Borgmester Peder Tind holdt dagens tale, hvor han roste de udlærte for deres flid og virksomhederne for deres engagement. Han fremhævede også det stærke samarbejde i byen. »Vi kan og skal være stolte i Fredericia,« lød det fra borgmesteren.

Han benyttede samtidig lejligheden til at lykønske de fem elever fra EUC Lillebælt, der havde deltaget ved årets SKILLS, og ikke mindst de to guldmedaljevindere Tobias Urskov og Naja Bøckhaus Panduro.

Eftermiddagens pris, ADP-prisen “Årets Udlærte 25/26”, gik til Paw Holm Grønborg fra Quorning Boats ApS, der var indstillet af sin egen virksomhed. Mads Bisp Agersnap stod for overrækkelsen. Og alle gik hjem med en hilsen, da Claus Søberg Larsen på vegne af LEGO delte LEGO-blomster ud til samtlige nyudlærte.

Paw Holm Grønborg fra Quorning Boats kunne tage imod ADP-prisen “Årets Udlærte 25/26”.

Skal være meget større næste gang

Både Jesper Bjerrisgaard og Sanne Kjær ser dagen som en begyndelse. Fejringen var ny for alle, og mange af gæsterne vidste ikke helt på forhånd, hvad de gik ind til. »Folk vidste ikke rigtig, hvad det var, så nu skal vi have det udbredt. Vi skal have flere virksomheder med, så de også forstår det her,« siger Sanne Kjær.

Hun peger på, at fejringen har en værdi, der rækker ud over den enkelte. Mange nyudlærte bor i en anden by, selvom de er uddannet i Fredericia, og derfor er den lokale anerkendelse vigtig, både for de udlærte selv og for byen. »Den her fejring betyder noget for de udlærte. Og den betyder noget for Fredericia.«

Også Jesper Bjerrisgaard glæder sig allerede til en gentagelse. »Det er første år, vi holder det, så der er plads til mange flere næste år. Vi er helt sikre på, at det her kommer til at gavne de unge i Fredericia,« slutter han.

AD Danmark vokser eksplosivt og retter blikket mod Norden

Af
Janus Bang
-
0

AD Danmark vinder markedsandele i alle landsdele og forventer mere end 20 procents vækst i 2026 sammenlignet med 2025. Bestyrelsesformand Jens Sørensen melder nu om et nyt task force, der skal rulle planerne for en markant nordisk ekspansion ud til sommer.

Det går stærkt hos AD Danmark. Den universelle autodistributør, der leverer reservedele og tilbehør til værksteder og den øvrige autobranche, forventer at slå sit eget halvårlige rekordresultat fra 2025 og lægge et nyt tocifret millionresultat oveni. Væksten er på over 20 procent år over år.

»Vi har vundet yderligere markedsandele i alle landsdele gennem 2026, ligesom kontrakt- og storkunder også begynder at fylde mere og mere,« siger Nikolaj Jacobsen, topchef i AD Danmark. »Vi begynder også at mærke effekten af de kæmpe investeringer, som vi har foretaget på tværs af hele koncernen, hvor især hele driftsmotoren spinder bedre og bedre.«

Han peger på selskabets 24/7-model som et konkurrenceparameter, der skal udnyttes endnu mere aktivt fremover.

»Vi sover nemlig aldrig. Kunderne skal ikke være begrænset af noget. Vi skal simpelthen være værkstedernes og øvrige autobrancheudbyderes foretrukne valg. Vi vil strække os langt — såmænd længere end langt,« siger Nikolaj Jacobsen.

Han fremhæver også bestyrelsens rolle i vækststrategien.

»Samspillet med en topprofessionel bestyrelse med komplet brancheindsigt booster det hele ekstraordinært. Det er helt outstanding at kunne trække på en erfaringsbase, som ikke findes andre steder,« siger Nikolaj Jacobsen.

Norden er næste kapitel

Bestyrelsesformand Jens Sørensen, der ud over formandsposten i AD Danmark sidder i thansens bestyrelse, melder nu om et nyt task force med fokus på Norden. Arbejdsgruppen skal udvikle tværgående tiltag, der giver selskabets kunder endnu bedre services og valgmuligheder på tværs af de nordiske markeder.

»Vi er allerede langt med tankerne og forventer kickoff på planerne hen på sensommeren,« siger Jens Sørensen.

Den nordiske satsning bygger på ryggen af den danske succes, og hele AD Danmark-koncernen forventer at slå alle hidtidige omsætningsrekorder i løbet af 2026.

Efter år som nomade har dagplejen endelig fået sit eget hus

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BØRN. Solen bagte over Idrætsvej fredag eftermiddag, mens de mindste fredericianere kørte rundt på løbecykler på de nye fliser, og en flok forældre, dagplejere og politikere havde stillet sig op med Dannebrog i hænderne. Anledningen var stor for et lille hus. Fredericia Kommunes dagpleje fik for første gang nogensinde et samlet sted at høre til.

Og huset fik et navn. Efter talerne blev Dagplejehuset Børnely afsløret som stedets nye navn.

Efter talerne blev det nye navn afsløret. Dagplejehuset kommer fremover til at hedde Børnely.

Bag de officielle ord stod først Pernelle Jensen, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, der lagde vægt på, hvor meget de første leveår betyder. »Dagplejehuset her handler ikke bare om mursten og fysiske rammer. Det er et tydeligt tegn på, at vi som kommune tager det første år i et lille barns liv alvorligt,« sagde hun. »De første 1.000 dage er helt afgørende. Det er her, fundamentet for trivsel, udvikling og læring bliver lagt.«

Pernelle Jensen, formand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, holdt en af dagens taler.

Hun pegede på, at det ikke er de store armbevægelser, der tæller i en hverdag med små børn. »Vi ved godt, at det ikke er de store ord, der gør forskellen. Det er det, der sker i hverdagen, de små øjeblikke. Et smil, et kram, en god leg og en god ven,« sagde Pernelle Jensen.

Tre adresser bliver til ét

Det praktiske bag dagen er, at dagplejens legestuer i denne del af kommunen hidtil havde været spredt på tre forskellige matrikler. Nu samles de under ét tag, og det var et bevidst politisk valg, understregede formanden. »I Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget har vi prioriteret dagplejen. Vi ved, hvor stor betydning den har for børnene, for familierne og for hele vores fællesskab,« sagde hun og rettede en tak til dagplejerne. »I er med til at forme børns første møde med verden uden for hjemmet. Det er et stort ansvar, og det løfter I med omsorg, faglighed og tryghed.«

Forældre, dagplejere og politikere var mødt op for at fejre dagplejens nye hus.

Fra nomade til fast adresse

Hvor formandens tale satte rammen, kom det personlige fra Kirstine Vestergaard Jensen, forperson i forældrebestyrelsen og selv mor med flere års erfaring fra dagplejen. For hende var dagen længe ventet. »Kære alle. Endelig står vi her, i det her nye, lækre og samlende dagplejehus,« sagde hun og fortalte om sit første besøg i huset. »Vi fik en rundvisning, og bare wow. Det er fedt at se, hvordan det er blevet omdannet til et rent mekka for netop vores børn.«

Som tilflytter kendte hun ikke dagplejens historie på forhånd, men havde gennem andre forældre lært, at legestuen havde flyttet rundt gennem årene, blandt andet i Madpakkehuset i Madsbyparken. Kvaliteten havde svinget, netop fordi dagplejen aldrig havde haft et sted, den kunne kalde sit eget. »I forhold til legestuen har dagplejen været en slags nomade, en lejer på lånt tid, som har måttet tage til takke med de muligheder, der var,« sagde hun. Derfor vejede det tungt at stå i et hus bygget til formålet. »Som forælder er det her virkelig et kvalitetsløft, der kan mærkes, og en tydelig anerkendelse af, at man ønsker at prioritere dagplejen som en ligeværdig del af det samlede dagtilbud.«

Et af husets små gæster fik sig en tur i gyngen med Dannebrog i hånden.

Hun pegede på, at det netop er de små, hjemlige rammer, der får nogle familier til at vælge dagplejen til. »Vi ønsker det lille, hjemlige børnefællesskab for vores mindste, som så stille og roligt kan udvides til de større fællesskaber. Det her hus skaber ikke kun gode rammer for vores børn og dagplejere. Det skaber kvalitet i dagplejen og dermed balance på dagtilbudsområdet i kommunen.«

Også Lone Nyborg Heyk, leder af Dagplejen, talte ved indvielsen.

Da talerne var forbi, fortsatte børnene ufortrødent med det vigtigste på sådan en dag, at køre om kap på løbecykler, grave i sandkassen og gynge i redegyngen med et lille flag i hånden.

LEDER: Manden, der ikke ville handle om nogen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Lars Løkke Rasmussen byggede sin politiske diskurs og comeback på en sætning. Det skulle ikke handle om nogen, men om noget. Han gentog den så længe og så insisterende, at den blev til Moderaternes selvforståelse, en hel partidannelse rejst på løftet om sag frem for person og om midten frem for fløjene. To måneder efter folketingsvalget den 24. marts står den sætning tilbage som forårets mest ironiske.

For nu handler det netop om nogen. Det handler om, at Moderaterne skal i regering igen, og at Løkke selv skal med. Da Troels Lund Poulsen i maj overtog rollen som kongelig undersøger, var det Løkke og Moderaternes mandater, der sendte ham derhen, med et mandat om at danne en regering hen over midten. Da Venstre-formanden i stedet pegede på en lille borgerlig VLAK-regering af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, var det Løkke, der sagde nej. Begrundelsen er værd at læse igen. Man bad ham, sagde han, sætte et skib i søen med Troels Lund som kaptajn og Morten Messerschmidt som den reelle navigatør. En usikker sejlads, kaldte han det. Et lille borgerligt projekt, der i virkeligheden ville hvile på den yderste højrefløj og lade Dansk Folkeparti bestemme retningen.

Her bliver hukommelsen ubekvem. For VLAK er ikke en hvilken som helst bogstavkombination. VLAK var Løkkes egen regering fra 2016, trekløveret af Venstre, Liberal Alliance og Konservative, som han selv sad i spidsen for, og som netop hang på Dansk Folkepartis stemmer udefra. Den regering, han nu afviser som en prøveballon, der ikke kan flyve, er en kopi af den, han selv byggede og siden lod gå til grunde. Og han har for længst fortalt os hvorfor den gik til grunde. Den havde ikke et godt nok projekt, og den lod et støtteparti på fløjen bestemme for meget. Det er den dom, han fælder over fortiden, og det er præcis den dom, han nu bruger til at skyde Troels Lund Poulsens VLAK ned.

Så langt giver det mening. Problemet melder sig, når man ser på det alternativ, Løkke selv går efter. For den regering, der nu tegner sig, en mindretalsregering af Socialdemokratiet, SF, Moderaterne og Radikale Venstre med omkring firs mandater, kan ikke tælle til halvfems uden Enhedslisten. Og Enhedslisten har sagt det lige så klart, som man kan sige det. Partiet vil være parlamentarisk grundlag, ikke regeringsparti. Det vil forhandle hver sag, før det kan se sig selv i et grundlag. Pelle Dragsted kan ikke binde sin gruppe på egen hånd, for partiets folketingsmedlemmer svarer over for hovedbestyrelsen og årsmødet, og baglandet sidder med i kulissen ved hvert eneste møde.

Det er her, det bliver komisk. For hvad er forskellen på et VLAK, der hænger på Dansk Folkepartis luner udefra, og en centrum-venstre-regering, der hænger på Enhedslistens? Mekanikken er den samme. Et støtteparti, der har gjort uafhængighed til princip og svarer over for sit eget bagland frem for over for regeringen, er en variabel, ikke en hjørnesten. Det gælder, hvad enten partiet hedder Dansk Folkeparti og trækker mod højre, eller det hedder Enhedslisten og trækker mod venstre. Løkke afviser den ene konstruktion med et argument, der med samme tyngde rammer den anden. Han kalder højrefløjens greb om en borgerlig regering for en usikker sejlads, og han har ret. Han bør bare vide bedre end nogen, at venstrefløjens greb om hans egen kommende regering bliver lige så usikkert.

Så vi får en regering. Det er aldrig sket, at danske politikere har opgivet at danne en, og det sker heller ikke denne gang. Mette Frederiksen bliver statsminister for fjerde gang, nu for en regering, der taler midtens sprog og regerer på venstrefløjens betingelser. Og Lars Løkke Rasmussen, manden der ikke ville handle om nogen, får sit ministerium og sin plads ved bordet. Han har bare betalt for den med sin egen sætning. Det kom til at handle om nogen alligevel. Det handlede om ham.

Gratis biograf for børn, mens mor og far er til Rock Under Broen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Lørdag den 13. juni klokken 14 åbner Panorama Middelfart dørene for to gratis filmforestillinger for børn, der ikke selv tager med til musikfestivalen Rock Under Broen. Bag arrangementet står Panorama Biograferne sammen med Rock Under Broen Kids og Sport ‘N’ Charity. Billetterne kan kun afhentes personligt i biografen fra mandag den 8. juni klokken 10.

Idéen opstod over en helt almindelig snak. Charlotte Skovby, der står i spidsen for Rock Under Broen, kommer ofte i biografen og kender Helle Broen, indehaver af Panorama Middelfart. Den ene dag faldt snakken på sommerens festival.

»Hun sagde, nå, skal I til Rock Under Broen?« fortæller Helle Broen. »Nej, nej, vi skal jo være her, fordi vi har givet de unge fri. Og så sagde hun bare, jamen kommer der nogen? Og det gør der faktisk, fordi der er jo børn, der bliver passet af deres bedsteforældre.«

Bedsteforældre eller andre, der ikke selv har lyst til at gå til rockmusik en lørdag eftermiddag. Det blev tippet, der satte ideen i gang. Hvorfor ikke samle børnene i biografen, mens forældrene står foran scenen under Lillebæltsbroen?

»Det ene ord tog det andet,« siger Helle Broen.

Resultatet er to gratis filmforestillinger på den samme dag. I sal 1 vises Fårbrydelsen, en film om får, der skal opklare en forbrydelse, og som ifølge Helle Broen har fået rigtig gode anmeldelser. Den er valgt, fordi den også fungerer for de voksne, der måtte sidde med.

»Det er sådan en, som de voksne også vil synes er okay,« siger Helle Broen.

I sal 2 vises Arnie og Barney, en mindre og blødere film, beskrevet som en sød og sjov fortælling fra små byer. Den henvender sig til de mindste børn.

Det bliver mere end bare en film. Der bliver velkomstdrink, en lille hemmelig overraskelse og generelt mere festlighed end ved en almindelig matinéforestilling. Hvad overraskelsen er, vil Helle Broen ikke afsløre.

»Det er bare lidt hemmeligt også,« siger hun.

For at sikre, at de uddelte billetter også bliver brugt, har Panorama Middelfart valgt en lavpraktisk model. Billetterne skal afhentes personligt i biografen fra mandag den 8. juni klokken 10. Der kan hentes op til fire billetter pr. person.

»Vi har altid oplevet, at hvis der er noget, der er gratis og rigtig billigt, så kommer folk ikke ordentligt,« siger Helle Broen. »De har ikke samme respekt omkring det.«

Hun har derfor altid været imod, at gratis arrangementer kunne bookes uden videre. Den personlige afhentning sikrer, at billetterne ender hos nogen, der rent faktisk har planlagt at komme.

Der er plads til omkring 100 børn til Fårbrydelsen i sal 1 og 60 til 70 børn til Arnie og Barney i sal 2.

Sport ‘N’ Charity, der er medarrangør, arbejder med at hjælpe kræftramte børn tilbage til leg, styrke og fællesskab.

FAKTA

Arrangement: Gratis film for børn Dato: Lørdag den 13. juni 2026 klokken 14 Sted: Panorama Middelfart Film: Fårbrydelsen (sal 1) og Arnie og Barney (sal 2) Billetter: Gratis, først til mølle. Op til 4 pr. person Afhentning: Personligt i Panorama Middelfart fra mandag den 8. juni klokken 10 Arrangører: Panorama Biograferne, Rock Under Broen Kids og Sport ‘N’ Charity

Er Socialdemokratiets epoke forbi?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Partiet er stadig Danmarks største. Alligevel peger alt, fra det dårligste folketingsvalg siden 1903 til en medlemsskare, der er skrumpet til en tiendedel, på at noget er ophørt, som ikke kommer igen med stemmerne.

Læs essayet her

Stadion ligner en badestrand lige nu: Her skræller Henrik hele banen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. På Monjasa Park er der i øjeblikket ikke meget grønt at se. Det øverste lag græs er skrællet af, og banen ligner mest af alt en sandflade. Men det er helt med vilje. Bag arbejdet står Henrik Hvilshøj, der til daglig passer banerne ved Madsby og på stadion, og som netop nu er i gang med at lægge en helt ny græsplæne på den bane, hvor FC Fredericia spiller sine hjemmekampe.

»Det er en del af det at være med i det game på Superliga- og divisionsniveau, hvor det handler om at holde den bedste standard af græskvalitet. Så fjerner vi simpelthen det øverste lag græs og genetablerer det ved at så nyt,« forklarer han.

Et ukrudtsgræs, der trækker ned

Forklaringen på, at hele banen skulle skrælles af, ligger i en bestemt græssort. Banen var nemlig efterhånden blevet domineret af det, fagfolk kalder enårig rapgræs. Det er en sort, der breder sig af sig selv, men som har det med at skabe problemer. »Det er sådan noget, vi græsnørder kalder enårig rapgræs, eller bare ukrudtsgræs,« siger Henrik Hvilshøj med et lille grin. »Det er en sort, der etablerer sig alle steder af sig selv, men den er meget mere modtagelig for sygdomme, og den har ikke helt den samme farve som det rigtige kulturgræs, vi gerne vil have, nemlig rajgræs.«

Netop udseendet og kvaliteten betyder noget, når banen skal bedømmes. Stadion vurderes med jævne mellemrum af folk udefra, og her tæller en stor mængde enårig rapgræs negativt. »Når vi har besøg af dem, der kommer og tester os, siger de, at der helst ikke skal være så meget af det, for det indgår i bedømmelsen, hvordan banen ser ud. Det var faktisk med til, at banen dumpede lidt, da de var her i februar ved sæsonstarten,« fortæller han.

Bedømmelsen sker efter en stjerneskala, og her kom banen til kort. »De har sådan en skala, hvor man bliver vurderet med stjerner, og der fik vi to. Vi skulle som minimum have haft tre,« siger Henrik Hvilshøj og tilføjer, at tidspunktet spillede ind. »Det var tidligt på sæsonen, og der var mange baner, der ikke havde det så godt dengang. Men det er i hvert fald en af årsagerne til, at vi nu lægger nyt græs.«

Skrællet af på to en halv dag

Selve afskrælningen er gået hurtigt. Med en specialmaskine er hele det øverste græslag fjernet på cirka to en halv dag. »Maskinen kører med en stor tromle, hvor der sidder nogle jern, der griber ned i græsset og river det af. Derfra føres det op ad et transportbånd og videre op i en vogn,« forklarer han. Det afskrællede græs er ikke spildt, men genbrugt på arealerne lige foran stadion.

Nu venter så det nye græs. Frøene er sået, og tilbage står finjusteringen af vandingsanlægget, så banen får jævnt vand fordelt over det hele. Derefter er det naturen, der overtager. »Så er det simpelthen sol, lys, varme og vand, der gør det. Og noget gødning i næste uge,« siger Henrik Hvilshøj. Med det aktuelle vejr forventer han hurtige resultater. »Jeg regner med fem-seks dage, så kommer spirene frem. Lige nu ligner det bare en badestrand.«

Fra hvert andet år til hvert år

Tidligere har banen fået den store behandling hvert andet år, men presset fra ukrudtsgræsset har ændret på den plan. »Vi har gjort det hvert andet år, og nu er der gået to år siden sidst. Men det har vist sig, at vi får for meget af det ukrudtsgræs, så jeg tror, vi ender med at gøre det hvert år,« forklarer Henrik Hvilshøj. Han peger samtidig på, at det er en anden sag for de baner, der har hybridgræs, altså en kombination af naturgræs og kunstgræs. Dem skal man forny hvert år.

Den hyppigere behandling har naturligvis en pris, og den er ikke uvæsentlig. »Det er ikke helt billigt, nej. Jeg har folk udefra, der kommer med deres maskiner, og det koster selvfølgelig noget. Men en del af det, gødning og frø og den slags, har vi jo alligevel lagt ind i vores egen drift.«

Til sidst er pointen for ham god nok, uanset prisen. En ny bane er både bedre at spille på og lettere at holde. »Det handler om, at de stadig har en god kvalitet at spille på. Og så er det nemmere for os at vedligeholde,« slutter Henrik Hvilshøj.

Danske Bank donerer 130.000 kroner til Fredericia Tennisklub

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Fredericia Tennisklub kan se frem til en markant opgradering af sine faciliteter og aktiviteter, efter at klubben har modtaget en donation på 130.000 kroner fra Danske Bank. Pengene skal styrke klubbens arbejde med at skabe bedre rammer for både nuværende og kommende medlemmer, og særligt ungdomsspillerne. Blandt planerne er en ny slagmur.

Donationen blev officielt overrakt fredag den 29. maj ved en reception på tennisklubbens område. Her mødte direktør Dorthe Rasmussen fra Danske Bank og bestyrelsesformand for fonden Joachim Grundtvig op for at overdrage checken til klubben og sætte et par ord på begrundelsen for støtten. Receptionen fik også besøg af kommunens udvalgsformand for Kultur, Turisme, Idræt og Bosætning, Susanne Eilersen, som holdt tale og lykønskede klubben.

I Fredericia Tennisklub vækker den økonomiske indsprøjtning stor glæde.

»Vi er utrolig taknemmelige og stolte over, at Danske Bank har valgt at støtte vores klub med et så flot beløb«, udtaler klubbens formand, Frans Dupont. »Disse penge gør en enorm forskel. De giver os mulighed for at realisere projekter, som vil løfte klubben til et nyt niveau og gøre det endnu sjovere og mere attraktivt at spille tennis i Fredericia Tennisklub«.

Sparekassen Danmark donerede 29.000 kroner til Café Strandparken og musikerne

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Fredag overrakte Sparekassen Danmarks afdelingsdirektør Christian Jungmark og kollega Simon på vegne af Sparekassen Danmark Fonden en donation på 24.000 kroner til nyt musikanlæg inde og ude på Café Strandparken samt 5.000 kroner til et telt til musikerne ved revyen.

Det startede med slikkuponer ved Spar i Skærbæk. Det sluttede med en donation ved vandkanten.

Da Christian Jungmark, afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark, og kollega Simon efterfølgende mødte op på Café Strandparken, brugte han lejligheden til at rose stedet og dets ildsjæle fra scenen. Han fik forsamlingen til at rejse sig og klappe.

Café Strandparken beskriver aftenen selv: »En dejlig fredagsbar på terrassen i det gode vejr blev endnu dejligere, da Christian og Simon fra Sparekassen Danmark på vegne af Sparekassen Danmark Fonden kiggede forbi og overrakte 24.000 kroner til nyt musikanlæg inde og ude og 5.000 kroner til et telt til musikerne.«

For Christian Jungmark er donationerne udtryk for det, han selv kalder kernen i sparekassens virke. »Det er præcis noget af det vigtigste i vores DNA og historien om den grønne ring,« siger han om fællesskabet og de lokale ildsjæle, som Sparekassen Danmark Fonden støtter.

Café Strandparken er et frivilligdrevet mødested ved vandkanten i Skærbæk, der ifølge egne ord tilbyder unikke rammer, aktiviteter og et fællesskab, der sprænger rammerne.

123...1.558Side 1 af 1.558

Hvem passer på lederen? Markante stemmer fra dansk erhvervsliv samledes i...

Julie Christine Skøtt Christensen - 0
BUSINESS. Tre profiler fra dansk erhvervsliv og topidræt mødtes torsdag på Messe C i Fredericia for at vende det spørgsmål, der sjældent stilles: Hvordan...

For første gang fejrede Fredericia sine nyudlærte

AD Danmark vokser eksplosivt og retter blikket mod Norden

Efter år som nomade har dagplejen endelig fået sit eget hus

LEDER: Manden, der ikke ville handle om nogen