Dan Ravn Larsen om byrådets første dag: »Vi har et fælles grundlag at stå på«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Introduktionsdagen for Fredericias nye byråd blev brugt på at skabe overblik og fælles forståelse for det arbejde, der nu venter. For Dan Ravn Larsen, nyvalgt byrådsmedlem for Socialdemokratiet, var dagen først og fremmest en grundig rammesætning af byrådsarbejdet og det samarbejde, der skal bære de kommende fire år.

»Vi var jo inviteret til introduktion til byrådsarbejdet i byrådssalen i første omgang, hvor vi var samlet hele det nye byråd,« fortæller han.

Dagen begyndte med en velkomst fra borgmester Peder Tind, hvorefter direktionen gav en samlet introduktion til deres respektive ansvarsområder i kommunen. Her fik byrådsmedlemmerne et overblik over, hvordan Fredericia Kommune er organiseret, og hvordan de forskellige dele hænger sammen. »Direktionen gav en introduktion til deres respektive områder. Altså, hvad var det for en del af Fredericia Kommune, der ligesom er under deres område,« siger Dan Ravn Larsen.

En væsentlig del af introduktionen handlede om sammenhængen mellem forvaltningens organisering og den politiske struktur i byrådet. »Udvalgsopdelingen følger jo ikke nødvendigvis den måde, kommunen er bygget op på. Så vi fik at vide, hvorhenne de forskellige ting hører til, også i forhold til de nye udvalg.« Selvom mange af byrådsmedlemmerne allerede kendte organisationen i grove træk, ser han stadig introduktionsdagen som vigtig. »Det var en fin gennemgang af organisationen. De fleste kendte jo godt overordnet til, hvordan det var i forvejen, men det er også en måde at lære hinanden bedre at kende på, fordi vi kommer til at skulle have et tæt samarbejde – i hvert fald de næste fire år.«

Introduktionsdagen blev for Dan Ravn Larsen ikke kun en gennemgang af rammer og organisering, men også en mulighed for at samle det nye byråd. »Det var meget godt at være samlet i den gruppe, som vi alle sammen er nu, hvor vi skal kunne fungere sammen og have et godt og konstruktivt samarbejde,« siger han. Han peger samtidig på, at der allerede nu er et godt udgangspunkt for samarbejdet i byrådet. »Jeg synes, der er rigtig god grobund for samarbejde. Der er en meget positiv stemning blandt mine byrådskollegaer om, at vi gerne vil det gode samarbejde. På trods af politiske uenigheder vil vi gerne lave det godt.«

Og så hæfter han sig især ved den måde, introduktionsdagen var præget af respekt og ordentlighed. »Det er en rigtig god start på det hele, at vi bliver mødt ind med respekt og ordentlighed. Og alle sikrer også, at når man kommer, at man er rundt og siger hej til alle, så man ikke glemmer nogen. Alle er en del af det samlede byrådshold.«

Introduktionsdagen gav også byrådet et første indblik i de overordnede rammer for arbejdet. Ud over organisationen blev der blandt andet givet oplæg om juridiske forhold, kommunikation, økonomi og HR. »Vi fik en grov skitse af, hvad det egentlig er, vi har at forholde os til. Og det synes jeg egentlig er en meget pæn introduktion til, hvad arbejdet skal være, og det gør også, at vi alle sammen har et fælles grundlag at stå på i forhold til det videre arbejde.« På spørgsmålet om han føler sig klædt på til de kommende fire år, er svaret klart. »Det synes jeg, at jeg gør. I går var jo en overordnet introduktion, og så kommer vi til at få en lidt mere dybdegående introduktion til de opgaver, der ligger i de forskellige udvalg.«

Selv skal Dan Ravn Larsen sidde i to udvalg med fokus på børn og unge. »Jeg kommer til at sidde i Børn- og Ungeudvalget og i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, og der ser jeg frem til, at vi går mere i dybden med, hvad det egentlig er for nogle ting, vi skal kigge nærmere på – både i den kommende periode og på længere sigt.«

Han understreger, at introduktionsdagen var tænkt som et overordnet afsæt, mens det konkrete arbejde nu rykker tættere på. »I går var det mere på det overordnede plan. Men der er jo allerede nogle store ting, vi skal til at arbejde med.« Her nævner han blandt andet arbejdet med en ny skole, som allerede er sat på dagsordenen. »Vi skal meget snart til at begynde at kigge på den nye skole. Der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det, og det skal vi have behandlet på de næste par udvalgsmøder, så det kan komme til beslutning i byrådet.«

For Dan Ravn Larsen blev introduktionsdagen dermed ikke en afslutning, men et fælles afsæt. Et overblik over opgaven og rammerne, som nu skal fyldes med konkret politisk arbejde. »Det giver, synes jeg, et godt fælles grundlag at gå videre på.« Og netop det fælles udgangspunkt fremhæver han slutteligt som afgørende for de kommende års byrådsarbejde.

Lasse Hildingberg om at være ny: »Det gælder om at suge det til sig«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Lasse Hildingberg, nyvalgt byrådsmedlem for Venstre, blev introduktionsdagen i sidste uge først og fremmest en rolig og nødvendig begyndelse. En dag, der ikke handlede om store armbevægelser, men om at få overblik, blive klædt på og lære hinanden bedre at kende, før arbejdet for alvor går i gang.

»Det var egentlig det første rigtige, officielle arrangement efter årsskiftet, hvor vi mødtes og blev introduceret til både IT og en række lovgivninger, som vi selvfølgelig skal kende i vores virke,« fortæller han.

Dagen var sammensat af flere elementer. Blandt andet en gennemgang af direktørområderne og af, hvordan ansvar og opgaver er fordelt i kommunen. »Det var en blanding af mange forskellige ting. Vi fik også en introduktion til de forskellige direktørområder, så man fik en hurtig indflyvning og et generelt indblik i, hvordan nogle ting hænger sammen.« For Lasse Hildingberg var indflyvningen pointen. Ikke at få det hele forklaret i detaljer, men at få sat rammerne. »Jeg kommer jo selv med erfaring fra det kommunale indtil årsskiftet, så på den måde kendte jeg en del i forvejen. Men det er altid fint at få genopfrisket tingene, så man er helt skarp på, hvordan og hvorledes man skal agere.«

Introduktionsdagen gav også mulighed for igen at samle hele byrådet og se hinanden i øjnene. Noget, han tillægger betydning, som en praktisk forudsætning for samarbejdet. »Vi har jo mødt hinanden før i forbindelse med det konstituerende møde og andre sammenhænge, men det er altid fint lige at få set hinanden i øjnene igen.« Han peger på, at relationerne på tværs er afgørende for det arbejde, der venter. »Jeg har fået nogle gode begyndende relationer på tværs, og det er jo også nødvendigt, hvis vi skal have et godt samarbejde de næste fire år. Det er os 21 byrådsmedlemmer, og alle dem, der ellers bliver inddraget, der skal få det til at fungere.«

Stemningen på dagen oplevede han som klart positiv. »Jeg oplevede stemningen som rigtig god. Der er en optimisme og en tro på, at vi kan gøre kommunen bedre, end den er i dag.« Optimismen er dog ikke løsrevet fra hverdagen, understreger han. Den hænger tæt sammen med, at arbejdet nu bevæger sig fra introduktion til praksis. »Vi venter alle på at komme rigtigt i gang. Det positive er, at vi nu også kan begynde at starte op i de forskellige udvalg og få lagt nogle planer. Det er dér, arbejdet for alvor begynder.«

Når Lasse Hildingberg ser frem mod de kommende fire år, gør han det også med et grundlæggende optimistisk udgangspunkt. »Jeg er optimist og tror på det bedste. Jeg er helt sikker på, at vi kan få et godt samarbejde på tværs af partierne.« Han peger samtidig på, at konstitueringsaftalen giver et godt afsæt. »Den viser jo, at 19 ud af 21 partier står bag. Og selvom Konservative ikke er med i aftalen, er jeg også helt sikker på, at vi får et fint samarbejde med dem.«

Som nyt byrådsmedlem er han samtidig bevidst om, at meget stadig skal læres. »Der er mange ting, der er specielle, når man er ny. Første gang er altid noget særligt, og man går ind i det med en vis ydmyghed.« For ham handler det om at lytte og tage imod. »Det gælder om at suge den information til sig, man får – både fra dem, der har siddet i byrådet før, og fra dem, der kommer med nye perspektiver.« Han beskriver sin egen tilgang som rolig og nysgerrig. »Jeg tager det stille og roligt. Jeg ved også, at hvis man gør sit arbejde ordentligt, så skal man nok lære tingene undervejs.«

At man ikke kan vide alt fra starten, ser han samtidig som et vilkår. »Man må erkende, at man ikke kan vide alt om alt. Men man kan sætte sig ind i tingene og gøre sit bedste. Og er man i tvivl, så må man spørge nogen, der ved mere.« Det gælder ifølge ham uanset erfaring. »Det gælder både, hvis man har siddet der i to dage – og hvis man har siddet der i flere år.« For Lasse Hildingberg stopper læring ikke på et tidspunkt. »Det handler om hele tiden at opsøge viden og ikke lade det stoppe.« Og den proces kan også føre til nye erkendelser. »Nogle gange opdager man jo, at nogle af de antagelser, man havde før, måske ikke holder, eller at virkeligheden er mere kompleks, end man troede.«

Fredericia-baseret virksomhed vinder international pris i Dubai

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Optifo.ai er en AI-virksomhed med base i Fredericia og kunder i mere end 28 lande. Virksomheden blev stiftet i 2021 og har på få år placeret sig i en international niche inden for bilbranchen. For nylig blev Optifo.ai hædret med en international pris i Dubai som årets bedste AI-produkt.

Bag virksomheden står blandt andre Milad Habibi, der også er medejer af bilforhandleren MQM Biler på Treldevej i Fredericia. Det er netop erfaringerne fra bilbranchen, der har været afsættet for AI-løsningen. »Jeg er jo medejer af MQM Biler, som flere måske kender, og for cirka fem år siden startede jeg så en AI-virksomhed ved navn Optifo,« fortæller han.

Et konkret problem – og en konkret løsning

Optifo.ai udvikler AI-baserede værktøjer, der automatiserer billed- og videoredigering for bilforhandlere. Løsningen er rettet mod et velkendt problem i branchen – at professionelle bilbilleder ofte kræver tid, udstyr og eksterne fotografer. »Mange forhandlere tager billederne udenfor. Det kan være på en parkeringsplads eller bag en bygning. Det vores produkt gør, er, at hvis du tager billederne i vores app, så fjerner den baggrunden og alt støj omkring bilen og optimerer farverne,« forklarer Milad Habibi.

Resultatet er billeder, der fremstår ensartede og professionelle – uanset hvor de er taget. »Inden for to-tre sekunder ser bilen ud, som om den står inde i et showroom,« siger han. Ud over stillbilleder tilbyder Optifo.ai også 360-graders videoer, AI-genererede bilvideoer og voice-over, som anvendes i annoncer og på digitale salgsplatforme. »Vi arbejder med stort set alt AI-redigering til bilbranchen. Billeder, video, 360-grader og voice-over,« forklarer han.

Optifo.ai har i dag kunder i mere end 28 lande og markedsfører sig globalt. Ifølge Milad Habibi har fokus fra starten været at løse ét problem ordentligt frem for at brede sig for hurtigt. Virksomheden har tidligere været nomineret til flere priser, blandt andet i Danmark ved Auto Awards, hvor konkurrencen har været hård. »Der har vi ikke vundet. Der er nogle meget store spillere i feltet,« siger han.

Til gengæld har Optifo.ai vundet priser i både England og Skandinavien i 2024 og 2025. For cirka seks måneder siden kom så et opkald, der skilte sig ud. »Vi fik besked om, at vi var nomineret til en pris i Dubai. I starten tog vi det ikke så alvorligt, fordi man får mange henvendelser af den slags,« fortæller han.

Invitationen viste sig imens at være reel. Optifo.ai blev inviteret til en større award-galla – og gik derfra med prisen. »Vi vandt så prisen for årets bedste AI-produkt.«

Pris blandt tunge spillere

Ifølge Milad Habibi var det en særlig oplevelse at være nomineret – og ende med at vinde – blandt virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens i helt andre og, i hans øjne, mere tungtvejende brancher. »Vi sad blandt virksomheder, der arbejder med AI til kræftbehandling og celleterapi. Det er jo nogle områder, hvor man normalt forventer, at priserne ender. Derfor var det alligevel ret vildt at stå med prisen, når feltet var så stærkt,« siger han.

Prisen i Dubai er ifølge ham ikke et endemål, men en anerkendelse af, at Optifo.ai’s tilgang rammer rigtigt i markedet. »Det bekræfter os i, at det, vi laver, giver værdi – også internationalt,« bemærker han.

At stå på scenen i Dubai og modtage prisen for årets bedste AI-produkt blev derfor et markant øjeblik, ikke mindst fordi virksomheden kommer fra Fredericia og arbejder i en forholdsvis snæver branche. »Det er noget andet at stå i Dubai og få sådan en pris. Det giver et skub, både internt i virksomheden og i forhold til, hvordan vi bliver mødt internationalt,« siger Milad Habibi. Ifølge virksomhedsejeren fungerer prisen samtidig som et kvalitetsstempel. »Den viser, at det, vi laver, også bliver taget seriøst uden for Danmark. Og det betyder noget, når man arbejder internationalt.«

Iværksætteri med retning

Sideløbende med Optifo.ai er Milad Habibi fortsat medejer af MQM Biler, som han startede sammen med sin familie. »Jeg er nok det, man typisk kalder iværksætter. Jeg har haft flere projekter, men i dag sidder jeg primært med Optifo. Min familie og kollegaer tager sig af bilforhandleren,« fortæller han.

I dag er det udviklingen af Optifo.ai, der fylder mest. Med udgangspunkt i erfaringerne fra bilbranchen arbejder virksomheden videre med en klart defineret løsning og et internationalt marked i sigte, bemærker han afslutningsvis.

Danmarks største bejler til EM-guldet markant svækket

Af
Patrick Viborg
-
0
Mathias Gidsel og resten af Håndboldherrerne har i den grad begejstret publikum i Jyske Bank Boxen. Foto: Nebojsa Tejic / kolektiff

Frankrig er markant svækket før EM, da Nedim Remili er ude med en lårskade, hvilket kan få betydning for et muligt mellemrundeopgør mod Danmark.

Forudsætningerne for EM har ændret sig markant blot få dage før slutrunden går i gang. Danmarks største konkurrent til guldet er blevet alvorligt svækket.

Hvis både Danmark og Frankrig lever op til deres seedning, står de to stormagter til at mødes i mellemrunden. Det opgør har på forhånd været udset som et af slutrundens helt store nøglekampe. Men nu må Frankrig klare sig uden en af sine absolutte profiler.

Nedim Remili er ude af den franske EM-trup efter en skade i venstre lår. Dermed mister Frankrig en spiller, der normalt sætter tempo, retning og autoritet i det offensive spil. Skaden betyder, at højrebacken slet ikke rejser med holdet til Norge, hvor EM-slutrunden indledes senere på ugen.

Remili var ellers udtaget i den endelige 18-mandstrup, som landstræner Guillaume Gille præsenterede mandag. Allerede dagen efter stod det dog klart, at han ikke når at blive klar. Under genoptræningen af lårskaden opstod der yderligere smerter i læggen på samme ben, og efter akutte undersøgelser blev konklusionen, at han ikke kan spille EM.

Det franske landsholds læge, Emmanuel Bidet, forklarer, at undersøgelserne viste en akut skade, som udelukker deltagelse ved slutrunden. Derfor måtte staben reagere hurtigt og finde en erstatning.

Aymeric Zaepfel er blevet kaldt ind i stedet, men Remilis fravær ændrer alligevel forudsætningerne markant for Frankrig. Det erkender Guillaume Gille også.

»Nedims fravær er langt fra uvæsentligt, når man ser på hans erfaring og indflydelse på banen. Nu må vi justere med gruppen af 18 spillere,« siger den franske landstræner.

Frankrig åbner EM torsdag mod Tjekkiet, men gør det altså uden en af de spillere, der normalt er med til at definere holdets offensive udtryk og beslutningskraft i de afgørende momenter – og det er en svækkelse, der også kan få betydning for Danmarks vej mod guldet.

Efter 132 år siger Slagter Lund farvel til Middelfarts gågade

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Der er slagterbutikker, og så er der dem, der vokser sammen med byen. I Middelfart har Slagter Lund i mere end et århundrede været en del af hverdagen, gågadens liv og byens selvforståelse. En forretning, som mange har kendt gennem et helt liv. Til februar er det slut. Efter 132 år lukker den familieejede slagterforretning, som siden 1894 har haft sin plads i gågaden.

Beslutningen er ikke truffet i hast – og slet ikke uden følelser. Det høres tydeligt, når Peter Lund, femte generation bag disken, sætter ord på lukningen. »Jeg er ked af det. Jeg er rigtig ked af det,« siger han ærligt.

I tre år har Peter Lund og hans hustru, Stine Lund, forsøgt at finde en køber, der kunne føre forretningen videre og skrive næste kapitel i historien. Der har været interesse og flere henvendelser, men ingen har for alvor taget springet. »Jeg har jo prøvet at sælge den her butik i godt og vel tre år, og det er ikke lykkedes mig. Og nu vil jeg ikke give det mere tid,« fortæller Peter Lund.

Fem generationer i samme butik

Slagter Lunds historie tager sin begyndelse i 1894. Siden da har forretningen været i familiens hænder gennem mere end et århundrede med skiftende generationer, samfundsforandringer og nye måder at handle og spise på. Fra hestevogne og kødkroge til kølediske og moderne fødevarekrav har butikken fulgt tiden – uden at give slip på sit håndværk. I dag er det Peter Lund, femte generation, der står som den sidste i rækken. »Vi har også været stolte af det, og vi er glade for det, vi har gjort. Vi har ikke fortrudt et eneste minut af, at vi har været der,« siger han.

Sammen med sin hustru, Stine Lund, har han drevet butikken i en årrække. De har delt både arbejdsdage, ansvar og hverdagsliv og også beslutningen om, at det nu er tid til at stoppe. Stine Lund har været mentalt forberedt længere end sin mand. For omkring tre år siden begyndte hun at se frem mod pensionen, mens Peter fortsat håbede, at en ny ejer ville melde sig og føre forretningen videre. »Hun har jo været her og støttet mig hele tiden,« fortæller han.

Når døren lukkes for sidste gang, efterlader det ikke kun et tomrum i Middelfarts gågade. Det efterlader også et tomrum i Peter Lunds eget liv. Et arbejdsliv, hvor butikken altid har været omdrejningspunktet, skal nu erstattes af noget andet, og noget endnu udefineret. »Der skal jeg jo ligesom finde mig selv. Jeg glæder mig til at få tid til noget, og jeg ved ikke, hvad noget er,« siger han og fortsætter: »Det har altid været sådan, at skulle vi noget, så var der altid lige noget andet, jeg skulle have ordnet først, så der var styr på tingene,« siger slagteren med et lille smil i stemmen, når han ser tilbage.

Ikke et spørgsmål om økonomi

Lukningen af Slagter Lund skyldes ikke et økonomisk sammenbrud. Tværtimod understreger Peter Lund, at forretningen har været bæredygtig gennem årene. »Vi har jo levet af det i alle de her år,« siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at driften, som for mange andre detailforretninger, har været udfordret i perioder. Alligevel ser han fortsat et potentiale i butikken, hvis de rette kræfter havde meldt sig. »Som jeg ser det, så er der stadig grobund for en fornuftig forretning, hvis der er nogen, der vil lægge det i det. Men det er selvsagt ikke noget, man kommer sovende til,« bemærker han.

Et farvel til gadebilledet

Når Slagter Lund lukker, er det ikke kun en forretning, der forsvinder. Det er også afslutningen på et stykke lokalt byliv, som gennem generationer har været tæt forbundet med Middelfarts byrum og hverdag. For Peter Lund handler lukningen derfor ikke kun om at lægge forklædet fra sig, men også om at træde ud af en rolle, han har haft i årtier, som en synlig og genkendelig del af byens liv. »Det har været meget mærkeligt at tænke på, at man skal forsvinde fra gadebilledet i byen,« fortæller han.

Slagter Lund har gennem generationer været en del af den struktur, der har givet gågaden sit præg. Ifølge Peter Lund er det netop samspillet mellem de klassiske specialbutikker, der har gjort gaden mere end blot et sted at handle. »Jeg synes jo selv, at vi har været med til at gøre byen og gaden attraktive. Ikke dermed sagt, at vi er de eneste, men i fællesskab med de andre specialbutikker har vi været med til at gøre den her gågade lidt interessant.«

Forretningen har ikke kun haft betydning lokalt. Kundekredsen har strakt sig langt ud over Middelfart, og mange har gennem årene kørt til byen netop for at handle hos slagteren. Især i sommermånederne har butikken været et fast stop for besøgende udefra. »Vi har haft rigtig mange kunder udefra. Ikke mindst turister om sommeren,« fortæller han.

Lukker midt eller sidst i februar

Den endelige lukkedato er endnu ikke fastlagt, men det bliver midt eller sidst i februar. Indtil da vil butikken fortsat holde åbent, om end udvalget gradvist vil blive mindre. »Vi prøver at holde det lidt spændende at komme herind og handle ved os. Men selvfølgelig vil der være nogle ting, som stille og roligt forsvinder,« slutter Peter Lund.

Når Slagter Lund lukker i februar, er det efter 132 år i Middelfarts gågade. Dermed sættes punktum for en familieejet forretning, der siden 1894 har haft fast adresse i byen.

Uddannelsesaften skal give ordblinde elever en tryggere vej mod ungdomsuddannelse

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Når elever i udskolingen skal vælge, hvilken vej de vil gå efter grundskolen, kan uddannelsesvalget være svært. For ordblinde elever kan det være endnu mere udfordrende. Derfor inviterer Middelfart Kommune og Fredericia Kommune for tredje år i træk til en særlig uddannelsesaften målrettet ordblinde elever og deres forældre.

Arrangementet finder sted onsdag den 21. januar klokken 19–21 på Middelfart Rådhus og er et samarbejde mellem de to kommuner samt Fredericia Bibliotek og Middelfart Bibliotek.

Ifølge Maria Wraae Rudolph, der er sprog- og læsekonsulent og en af kræfterne bag arrangementet, opstod idéen ud fra et behov, som ikke blev dækket af de almindelige uddannelsesmesser. »Når man går i udskolingen og skal træffe beslutninger om, hvilken vej man vil gå videre i uddannelsessystemet, findes der allerede møder og messer, hvor ungdomsuddannelserne præsenterer sig. Men der er ikke mange tilbud, som specifikt tager højde for ordblinde elever. Og det kan gøre overgangen ekstra svær,« siger hun.

Netop derfor blev uddannelsesaftenen udviklet for tre år siden – med det formål at give ordblinde elever en mere tryg og støttende indgang til uddannelsesvalget. »Vi ved, at ordblinde generelt har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet. Derfor vil vi gerne støtte dem lidt ekstra i den her overgang og tage dem lidt mere i hånden,« forklarer Maria Wraae Rudolph.

Oplæg og personlige møder

Uddannelsesaftenen varer to timer og henvender sig både til elever og forældre. Programmet indledes med korte oplæg, hvor der blandt andet gives praktisk information om ansøgningsprocessen og vigtige ting at være opmærksom på, når man søger ungdomsuddannelse.

Derudover deltager blandt andet UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), en repræsentant fra Ordblind Ungdom samt kommunernes læsekonsulenter. »Vi har også fokus på forældreperspektivet. Forældrene spiller en vigtig rolle, og vi fortæller, hvordan de bedst kan støtte deres barn og være en medspiller i processen videre i uddannelsessystemet,« siger hun.

Efter oplæggene får elever og forældre mulighed for at bevæge sig rundt mellem stande med forskellige ungdomsuddannelser fra både Fredericia og Middelfart. Her kan de tale med både lærere og elever, som selv er ordblinde og allerede er startet på en ungdomsuddannelse. »Der står typisk en lærer og nogle elever, som kan fortælle, hvordan det er at starte på for eksempel gymnasiet eller en erhvervsuddannelse – både fagligt og personligt. Det giver nogle helt andre og mere konkrete svar,« siger Maria Wraae Rudolph.

Åbenhed og let stemning

Ifølge sprog- og læsekonsulenten er stemningen på aftenen præget af åbenhed og nysgerrighed – også selv om der er mange spørgsmål. »Folk, der kommer, er naturligt meget spørgende. De vil gerne vide, hvad det betyder for netop dem. Men stemningen er let, og der er en stor åbenhed. Ordblindhed kan hurtigt blive lidt tabubelagt, og det oplever vi, at aftenen er med til at bryde,« siger hun.

Hun oplever ofte, at både elever og forældre går derfra med et mere nuanceret billede af mulighederne. »Mange finder ud af, at der faktisk er masser af åbne døre – både på gymnasier, handelsskoler og andre uddannelser. Det er netop det, vi gerne vil vise.«

Uddannelsesaftenen er gratis, og der er ingen tilmelding. Arrangementet henvender sig primært til ordblinde elever i udskolingen og deres forældre.

Taulov Dry Port får grønt lys til næste udviklingsskridt efter fuld udlejning

Af
Andreas Andreassen
-
0

Udviklingen fortsætter i højt tempo i Taulov. Efter fuld udlejning af samtlige eksisterende lager- og logistikbygninger har bestyrelsen i Taulov Dry Port nu givet grønt lys til næste fase i udviklingen. Det betyder både opførelsen af et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter og etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.

Dermed udvides et af Danmarks mest markante logistikknudepunkter yderligere, efter at der på få år er opført og udlejet omkring 300.000 kvadratmeter lager, logistik og domiciler i området.

Ifølge bestyrelsesformand Christian Herskind er beslutningen en direkte konsekvens af den efterspørgsel, der har vist sig i markedet.

»At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet, bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum og fortsætte innovationen,« siger han.

Nyt byggeri udnytter sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter

Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier med de højeste bæredygtighedscertificeringer inden for erhvervsbyggeri. De tre bygninger rummer tilsammen 220.000 kvadratmeter og er designet, så de med mindre tilpasninger kan anvendes af vidt forskellige virksomheder.

Nu tages den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk opføres det nye byggeri, Generisk 4, der kommer til at bestå af otte haller på hver 4.000 kvadratmeter.

Ifølge CEO Jesper Gemmer er efterspørgslen allerede tydelig, selv om byggeriet endnu ikke er sat i gang.

»Før vi går videre med den næste store fase i Hertugens Kvarter, udnytter vi de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter for at kunne tilbyde fleksible løsninger,« siger han.

Med Generisk 4 øges det samlede areal i Taulov Dry Port til mere end 330.000 kvadratmeter, inden næste store udvidelse går i gang.

Servicecenter samler funktioner for tung transport

Samtidig med det nye lagerbyggeri etableres et samlet servicecenter for tung transport. Centeret skal rumme både vedligeholdelse, tekniske eftersyn og ladestationer og er målrettet både kunder og chauffører, der i dag benytter området.

Ifølge Taulov Dry Port handler det både om effektivitet og om den grønne omstilling i transportsektoren.

»Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi samle servicefunktionerne ét sted og gøre hverdagen mere effektiv,« siger Jesper Gemmer.

Første spadestik til servicecenteret forventes taget i løbet af første kvartal af 2026, og centeret ventes klar til brug ved udgangen af samme år.

Her skal Generisk 4 på 32.000 kvm. og det nye servicecenter ligge.

Et logistisk knudepunkt i fortsat vækst

Ud over de generiske lagerbyggerier har Taulov Dry Port også opført større domiciler for virksomheder som DLG, Mærsk og Otto Schachner. Med den kommende udvidelse i Prinsessens Kvarter er næste skridt allerede i sigte.

I Hertugens Kvarter er der mulighed for at opføre yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik, og ifølge planerne kan den fase blive sat i gang i slutningen af 2026.

Dermed fortsætter udbygningen af Taulov Dry Port som et centralt knudepunkt for logistik og transport i Trekantområdet og resten af landet – med både kapacitet, fleksibilitet og grøn omstilling som bærende elementer.

Emma glæder sig til fagprøven hos Gardenia Blomster: »Det bliver bare spændende«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der er noget særligt over de dage, hvor et fag samler sig i hænderne på én person. Hvor det ikke længere handler om at øve sig, gentage og lære, men om at vise, at man kan stå på egne ben. At man kan tage ansvar for både håndværket og helheden. For Emma Jakobsen nærmer sådan en dag sig. Eller rettere sagt, sådan nogle uger.

I slutningen af januar går hun nemlig i gang med sin fagprøve som blomsterbinder hos Gardenia Blomster i Fredericia. Ikke i et klasselokale og ikke bag lukkede døre, men midt i butikken, blandt kunder, buketter og hverdagens rytme. Det er her, faget leves, og det er her, det skal stå sin prøve. »Det drejer sig om, at jeg snart skal til at gå i gang med den her fagprøve,« fortæller hun, da Fredericia AVISEN taler med hende. »Her i slutningen af januar skal jeg lave lidt i butikken, hvor jeg sætter fokus på at få solgt nogle flere brudebuketter og bordpynt og sådan nogle ting.«

For en blomsterbinder er fagprøven den sidste og afgørende prøve på en flere år lang uddannelse. Det er her, man skal vise, at man ikke bare kan binde en buket, men også forstå form, farver, materialer og helhed, og samtidig tænke i kunder, præsentation og salg. Fagprøven er med andre ord ikke kun et spørgsmål om teknik, men om professionel modenhed. For Emma betyder det, at hun i en periode ikke længere blot er elev i butikken, men ansvarlig for sit eget projekt. Et projekt, der skal planlægges, udføres og gennemføres i virkeligheden.

Selve fagprøveforløbet begynder mandag den 19. januar. Her starter arbejdet i butikken, hvor Emma gradvist bygger op mod et mere koncentreret forløb sidst på måneden. Kulminationen kommer over tre dage. »Torsdag den 29., fredag den 30. og lørdag den 31. har jeg lidt mere sådan en slags event i butikken,« forklarer hun. »Der skal jeg have en stor varepræsentation med flere brudebuketter og lidt forskelligt.«

Det er netop kernen i fagprøven, at kunne arbejde med et klart tema – i dette tilfælde brudebinderi og bryllupsdekorationer – og omsætte det til noget, der både er æstetisk gennemført, salgbart og fagligt solidt. Her skal håndværk og forretning gå hånd i hånd. »Det er fagprøven, ja,« siger Emma, da hun bliver spurgt direkte. »Og så skal jeg op og forsvare det i juni.«

Her bliver forløbet også mere teknisk. Selve det praktiske arbejde ligger i januar, mens den formelle bedømmelse og forsvaret først finder sted nogle måneder senere. I praksis betyder det, at Emma allerede nu skal dokumentere sit arbejde og sine valg, og senere kunne forklare og forsvare dem over for en faglig bedømmelse.

Temaet for fagprøven er altså brudebinderi – eller bryllupsbinderi, som hun også kalder det. For kunder i Gardenia Blomster betyder det, at de i slutningen af januar vil kunne opleve et særligt fokus på brudebuketter, borddekorationer og inspiration til bryllupper. Noget vil dukke op løbende i butikken, mens andet især vil være synligt de tre dage, hvor fagprøven kulminerer. »Det kommer man til at kunne finde nede i butikken,« fortæller hun. »Der kommer til at være lidt løbende, og så er der jo en del på de sociale medier. Men der kommer til at være mest der torsdag den 29.«

Når alt samler sig på disken

For Emma har uddannelsen som blomsterbinder strakt sig siden august 2024. Næsten to år i lære, hvor hverdagen har været fyldt med gentagelser, forfinelser og gradvist større ansvar. Et forløb, hvor teknikkerne er blevet indøvet, materialerne lært at kende, og hvor butikkens rytme er blevet en naturlig del af arbejdslivet. Nu nærmer afslutningen sig. Men ikke uden de sidste justeringer. »Jeg skal lige have styr på det sidste,« siger hun ærligt om forberedelserne. »Lige de sidste detaljer,« griner hun så.

Hun er ikke helt færdig endnu. Det bliver hun først i august, hvor praktikopholdet formelt slutter. Men fagprøven markerer alligevel et tydeligt skifte. Et punkt, hvor elevrollen langsomt slipper sit tag. »I princippet er jeg færdig i juni,« forklarer hun. Hvad der så skal ske derefter, står endnu åbent. »Det må tiden vise. Efter fagprøven bliver jeg jo her i butikken indtil – og så må vi se, hvad der sker.«

For mange unge faglærte er fagprøven både et punktum og et komma. En afslutning på en uddannelse og begyndelsen på et arbejdsliv, hvor mulighederne er der, men endnu ikke lagt fast. »Det bliver bare spændende,« siger Emma, da hun bliver spurgt, om hun glæder sig.

Og én ting er sikkert. Når dørene åbner hos Gardenia Blomster i slutningen af januar, vil der ikke kun stå buketter på disken. Der vil også stå et svendestykke i blomst.

EUC Lillebælt søger ny direktør efter mere end 30 år med samme mand i spidsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter mere end tre årtier på EUC Lillebælt – heraf næsten 20 år som direktør – går Lars Middelboe på pension. Det betyder, at en af de mest markante ledere i det lokale uddannelseslandskab træder tilbage, og at EUC Lillebælt nu officielt har slået stillingen op og søger en ny direktør til at stå i spidsen for erhvervsskolen.

Stillingsopslaget blev offentliggjort på LinkedIn og markerer et tydeligt generationsskifte på skolen, der i dag uddanner både unge og voksne til arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og nationalt. Ifølge EUC Lillebælt søger bestyrelsen en tydelig, rolig og tillidsvækkende leder med erfaring fra uddannelsesverdenen, stærk økonomisk forståelse og lyst til at lede gennem forandringer og reformer i tæt samspil med bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Dermed sættes punktum for en usædvanlig lang periode med kontinuitet i skolens øverste ledelse.

Lars Middelboe blev ansat på EUC Lillebælt i 1992 som administrationschef, dengang skolen stadig var i sin tidlige fase som selvejende teknisk skole. I 2006 overtog han direktørposten og har siden haft det overordnede ansvar for skolens økonomiske, organisatoriske og strategiske udvikling.

Da Fredericia AVISEN portrætterede ham i april 2019 i avisens daværende serie Ugens Kurt, trådte et billede frem af en leder med en usædvanlig baggrund i forhold til mange andre direktører på erhvervsskoler. Middelboe kom ikke fra et faglært håndværk, men fra bank- og administrationsverdenen.

Han er født den 14. maj 1959 og voksede op i Tarup i Odense. Faderen var tjenestemand i postvæsenet, moderen frisør. I ungdomsårene dyrkede han badminton på eliteniveau og blev både fyns- og danmarksmester, inden interessen i slutningen af teenageårene gled over i musik, dans og andre sider af livet.

Efter realeksamen blev han ansat i Nykredit som arkivmedhjælper og fortsatte senere i mesterlære som bankassistent. Her opbyggede han hurtigt erfaring inden for regnskab, IT og administration og blev allerede i begyndelsen af 20’erne leder af Nykredits regnskabsafdeling. I mere end 20 år arbejdede han med økonomi, ledelse og centralisering i koncernen.

I 1992 skiftede han spor og blev administrationschef på den tekniske skole i Fredericia, som senere blev en del af det, der i dag er EUC Lillebælt. Dengang var skolen lille med omkring 200 årselever og cirka 40 ansatte, og økonomien var presset.

I portrættet fra 2019 beskrev Middelboe, hvordan skolen i 1990’erne gennemgik en markant udvikling, blandt andet ved at satse offensivt på kursusvirksomhed, PC-kørekort og fjernundervisning, som tiltrak tusindvis af kursister fra hele landet. Det bidrog til at stabilisere økonomien og tilbagebetale gæld til ministeriet.

Da Lars Middelboe i 2006 blev direktør, stod EUC Lillebælt over for de samme strukturelle udfordringer, som har præget erhvervsskoleområdet nationalt. Besparelser, reformer, faldende søgning og en vedvarende konkurrence med de gymnasiale uddannelser.

I 2019-portrættet lagde han ikke skjul på, at rollen som direktør også havde indebåret svære beslutninger. Han pegede blandt andet på fyringer som følge af besparelser og på et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne i perioder har været pressede af krav om at uddanne flere elever med færre ressourcer. Samtidig fremhævede han, at stram økonomistyring havde gjort det muligt at holde skolen på et solidt økonomisk fundament.

I dag er EUC Lillebælt en markant uddannelsesinstitution med omkring 160 fastansatte, knap 1.000 årselever og tusindvis af kursister årligt. Skolen har opbygget stærke positioner inden for transportområdet og samarbejder med store virksomheder som DSB og Arla, ligesom HTX-uddannelsen er blevet udvidet med egne rammer for at skabe et mere samlet gymnasiemiljø.

At EUC Lillebælt nu søger en ny direktør, er ikke kun en intern sag for skolen. Erhvervsskolen spiller en central rolle i Fredericia og Trekantområdet, hvor manglen på faglært arbejdskraft er et tilbagevendende tema i både erhvervsliv og politik.

I 2019 pegede Lars Middelboe på, at der i mange år havde været et politisk fokus på videregående uddannelser, mens erhvervsuddannelserne i perioder havde været overset. Ifølge ham havde samarbejdet med kommunen dog ændret sig markant i årene op til portrættet, og han beskrev et tættere partnerskab med byrådet og erhvervslivet.

Det er netop i dette spændingsfelt – mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunale strategier – at den kommende direktør skal navigere.

For Lars Middelboe markerer stillingsopslaget afslutningen på et langt arbejdsliv på samme institution. Da han i 2019 blev spurgt til at fylde 60 år, beskrev han det som et mærkeligt årti, hvor mange omkring én begynder at gå helt eller delvist på pension.

Nu er tidspunktet kommet.

Med hans afgang står EUC Lillebælt over for et ledelsesskifte, der både rummer kontinuitet og mulighed for ny retning. For Fredericia og Trekantområdet betyder det, at en central aktør i uddannelseslandskabet skal finde en ny stemme i spidsen – på et tidspunkt, hvor behovet for faglærte, tekniske kompetencer og stærke erhvervsuddannelser ikke har været større.

Politiet reagerede på mistænkelig bil: Narkofund i nattens kontrol

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.

Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej i Fredericia. Føreren, en mand født i 1980 og bosiddende i Vejle, blev sigtet for at føre bil uden gyldig førerret.

Senere på aftenen, klokken 22.45, blev en bil standset på Ullerupdalvej. I bilen sad tre personer, og i forbindelse med kontrollen blev der fundet 2,71 gram skunk. En mand født i 2000 blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

I Kolding har politiet ifølge døgnrapporten ikke haft hændelser af betydning i det seneste døgn.

Oplysningerne stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen tirsdag den 13. januar.

123...1.408Side 1 af 1.408
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER