FREDERICIA

-

13:25 - 13. januar

LOKALT. Der er slagterbutikker, og så er der dem, der vokser sammen med byen. I Middelfart har Slagter Lund i mere end et århundrede været en del af hverdagen, gågadens liv og byens selvforståelse. En forretning, som mange har kendt gennem et helt liv. Til februar er det slut. Efter 132 år lukker den familieejede slagterforretning, som siden 1894 har haft sin plads i gågaden.

Beslutningen er ikke truffet i hast – og slet ikke uden følelser. Det høres tydeligt, når Peter Lund, femte generation bag disken, sætter ord på lukningen. »Jeg er ked af det. Jeg er rigtig ked af det,« siger han ærligt.

I tre år har Peter Lund og hans hustru, Stine Lund, forsøgt at finde en køber, der kunne føre forretningen videre og skrive næste kapitel i historien. Der har været interesse og flere henvendelser, men ingen har for alvor taget springet. »Jeg har jo prøvet at sælge den her butik i godt og vel tre år, og det er ikke lykkedes mig. Og nu vil jeg ikke give det mere tid,« fortæller Peter Lund.

Fem generationer i samme butik

Slagter Lunds historie tager sin begyndelse i 1894. Siden da har forretningen været i familiens hænder gennem mere end et århundrede med skiftende generationer, samfundsforandringer og nye måder at handle og spise på. Fra hestevogne og kødkroge til kølediske og moderne fødevarekrav har butikken fulgt tiden – uden at give slip på sit håndværk. I dag er det Peter Lund, femte generation, der står som den sidste i rækken. »Vi har også været stolte af det, og vi er glade for det, vi har gjort. Vi har ikke fortrudt et eneste minut af, at vi har været der,« siger han.

Sammen med sin hustru, Stine Lund, har han drevet butikken i en årrække. De har delt både arbejdsdage, ansvar og hverdagsliv og også beslutningen om, at det nu er tid til at stoppe. Stine Lund har været mentalt forberedt længere end sin mand. For omkring tre år siden begyndte hun at se frem mod pensionen, mens Peter fortsat håbede, at en ny ejer ville melde sig og føre forretningen videre. »Hun har jo været her og støttet mig hele tiden,« fortæller han.

Når døren lukkes for sidste gang, efterlader det ikke kun et tomrum i Middelfarts gågade. Det efterlader også et tomrum i Peter Lunds eget liv. Et arbejdsliv, hvor butikken altid har været omdrejningspunktet, skal nu erstattes af noget andet, og noget endnu udefineret. »Der skal jeg jo ligesom finde mig selv. Jeg glæder mig til at få tid til noget, og jeg ved ikke, hvad noget er,« siger han og fortsætter: »Det har altid været sådan, at skulle vi noget, så var der altid lige noget andet, jeg skulle have ordnet først, så der var styr på tingene,« siger slagteren med et lille smil i stemmen, når han ser tilbage.

Ikke et spørgsmål om økonomi

Lukningen af Slagter Lund skyldes ikke et økonomisk sammenbrud. Tværtimod understreger Peter Lund, at forretningen har været bæredygtig gennem årene. »Vi har jo levet af det i alle de her år,« siger han.

Han lægger dog ikke skjul på, at driften, som for mange andre detailforretninger, har været udfordret i perioder. Alligevel ser han fortsat et potentiale i butikken, hvis de rette kræfter havde meldt sig. »Som jeg ser det, så er der stadig grobund for en fornuftig forretning, hvis der er nogen, der vil lægge det i det. Men det er selvsagt ikke noget, man kommer sovende til,« bemærker han.

Et farvel til gadebilledet

Når Slagter Lund lukker, er det ikke kun en forretning, der forsvinder. Det er også afslutningen på et stykke lokalt byliv, som gennem generationer har været tæt forbundet med Middelfarts byrum og hverdag. For Peter Lund handler lukningen derfor ikke kun om at lægge forklædet fra sig, men også om at træde ud af en rolle, han har haft i årtier, som en synlig og genkendelig del af byens liv. »Det har været meget mærkeligt at tænke på, at man skal forsvinde fra gadebilledet i byen,« fortæller han.

Slagter Lund har gennem generationer været en del af den struktur, der har givet gågaden sit præg. Ifølge Peter Lund er det netop samspillet mellem de klassiske specialbutikker, der har gjort gaden mere end blot et sted at handle. »Jeg synes jo selv, at vi har været med til at gøre byen og gaden attraktive. Ikke dermed sagt, at vi er de eneste, men i fællesskab med de andre specialbutikker har vi været med til at gøre den her gågade lidt interessant.«

Forretningen har ikke kun haft betydning lokalt. Kundekredsen har strakt sig langt ud over Middelfart, og mange har gennem årene kørt til byen netop for at handle hos slagteren. Især i sommermånederne har butikken været et fast stop for besøgende udefra. »Vi har haft rigtig mange kunder udefra. Ikke mindst turister om sommeren,« fortæller han.

Lukker midt eller sidst i februar

Den endelige lukkedato er endnu ikke fastlagt, men det bliver midt eller sidst i februar. Indtil da vil butikken fortsat holde åbent, om end udvalget gradvist vil blive mindre. »Vi prøver at holde det lidt spændende at komme herind og handle ved os. Men selvfølgelig vil der være nogle ting, som stille og roligt forsvinder,« slutter Peter Lund.

Når Slagter Lund lukker i februar, er det efter 132 år i Middelfarts gågade. Dermed sættes punktum for en familieejet forretning, der siden 1894 har haft fast adresse i byen.

Uddannelsesaften skal give ordblinde elever en tryggere vej mod ungdomsuddannelse

Af

-

11:40 - 13. januar

UDDANNELSE. Når elever i udskolingen skal vælge, hvilken vej de vil gå efter grundskolen, kan uddannelsesvalget være svært. For ordblinde elever kan det være endnu mere udfordrende. Derfor inviterer Middelfart Kommune og Fredericia Kommune for tredje år i træk til en særlig uddannelsesaften målrettet ordblinde elever og deres forældre.

Arrangementet finder sted onsdag den 21. januar klokken 19–21 på Middelfart Rådhus og er et samarbejde mellem de to kommuner samt Fredericia Bibliotek og Middelfart Bibliotek.

Ifølge Maria Wraae Rudolph, der er sprog- og læsekonsulent og en af kræfterne bag arrangementet, opstod idéen ud fra et behov, som ikke blev dækket af de almindelige uddannelsesmesser. »Når man går i udskolingen og skal træffe beslutninger om, hvilken vej man vil gå videre i uddannelsessystemet, findes der allerede møder og messer, hvor ungdomsuddannelserne præsenterer sig. Men der er ikke mange tilbud, som specifikt tager højde for ordblinde elever. Og det kan gøre overgangen ekstra svær,« siger hun.

Netop derfor blev uddannelsesaftenen udviklet for tre år siden – med det formål at give ordblinde elever en mere tryg og støttende indgang til uddannelsesvalget. »Vi ved, at ordblinde generelt har sværere ved at komme videre i uddannelsessystemet. Derfor vil vi gerne støtte dem lidt ekstra i den her overgang og tage dem lidt mere i hånden,« forklarer Maria Wraae Rudolph.

Oplæg og personlige møder

Uddannelsesaftenen varer to timer og henvender sig både til elever og forældre. Programmet indledes med korte oplæg, hvor der blandt andet gives praktisk information om ansøgningsprocessen og vigtige ting at være opmærksom på, når man søger ungdomsuddannelse.

Derudover deltager blandt andet UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning), en repræsentant fra Ordblind Ungdom samt kommunernes læsekonsulenter. »Vi har også fokus på forældreperspektivet. Forældrene spiller en vigtig rolle, og vi fortæller, hvordan de bedst kan støtte deres barn og være en medspiller i processen videre i uddannelsessystemet,« siger hun.

Efter oplæggene får elever og forældre mulighed for at bevæge sig rundt mellem stande med forskellige ungdomsuddannelser fra både Fredericia og Middelfart. Her kan de tale med både lærere og elever, som selv er ordblinde og allerede er startet på en ungdomsuddannelse. »Der står typisk en lærer og nogle elever, som kan fortælle, hvordan det er at starte på for eksempel gymnasiet eller en erhvervsuddannelse – både fagligt og personligt. Det giver nogle helt andre og mere konkrete svar,« siger Maria Wraae Rudolph.

Åbenhed og let stemning

Ifølge sprog- og læsekonsulenten er stemningen på aftenen præget af åbenhed og nysgerrighed – også selv om der er mange spørgsmål. »Folk, der kommer, er naturligt meget spørgende. De vil gerne vide, hvad det betyder for netop dem. Men stemningen er let, og der er en stor åbenhed. Ordblindhed kan hurtigt blive lidt tabubelagt, og det oplever vi, at aftenen er med til at bryde,« siger hun.

Hun oplever ofte, at både elever og forældre går derfra med et mere nuanceret billede af mulighederne. »Mange finder ud af, at der faktisk er masser af åbne døre – både på gymnasier, handelsskoler og andre uddannelser. Det er netop det, vi gerne vil vise.«

Uddannelsesaftenen er gratis, og der er ingen tilmelding. Arrangementet henvender sig primært til ordblinde elever i udskolingen og deres forældre.

Taulov Dry Port får grønt lys til næste udviklingsskridt efter fuld udlejning

Af

-

11:14 - 13. januar

Udviklingen fortsætter i højt tempo i Taulov. Efter fuld udlejning af samtlige eksisterende lager- og logistikbygninger har bestyrelsen i Taulov Dry Port nu givet grønt lys til næste fase i udviklingen. Det betyder både opførelsen af et nyt generisk byggeri på 32.000 kvadratmeter og etableringen af et samlet servicecenter for tung transport.

Dermed udvides et af Danmarks mest markante logistikknudepunkter yderligere, efter at der på få år er opført og udlejet omkring 300.000 kvadratmeter lager, logistik og domiciler i området.

Ifølge bestyrelsesformand Christian Herskind er beslutningen en direkte konsekvens af den efterspørgsel, der har vist sig i markedet.

»At alle eksisterende faciliteter nu er fuldt udlejet, bekræfter styrken i vores strategi og den tydelige efterspørgsel. Derfor har bestyrelsen givet grønt lys til næste skridt i udviklingen, så vi kan fastholde momentum og fortsætte innovationen,« siger han.

Nyt byggeri udnytter sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter

Siden 2019 har Taulov Dry Port opført tre generiske byggerier med de højeste bæredygtighedscertificeringer inden for erhvervsbyggeri. De tre bygninger rummer tilsammen 220.000 kvadratmeter og er designet, så de med mindre tilpasninger kan anvendes af vidt forskellige virksomheder.

Nu tages den sidste ledige jord i Prinsessens Kvarter i brug. Parallelt med Tibnor-bygningen og over for Taulov Dry Ports bygning til Mærsk opføres det nye byggeri, Generisk 4, der kommer til at bestå af otte haller på hver 4.000 kvadratmeter.

Ifølge CEO Jesper Gemmer er efterspørgslen allerede tydelig, selv om byggeriet endnu ikke er sat i gang.

»Før vi går videre med den næste store fase i Hertugens Kvarter, udnytter vi de sidste kvadratmeter i Prinsessens Kvarter. Efterspørgslen er så stor, at vi udnytter hver eneste kvadratmeter for at kunne tilbyde fleksible løsninger,« siger han.

Med Generisk 4 øges det samlede areal i Taulov Dry Port til mere end 330.000 kvadratmeter, inden næste store udvidelse går i gang.

Servicecenter samler funktioner for tung transport

Samtidig med det nye lagerbyggeri etableres et samlet servicecenter for tung transport. Centeret skal rumme både vedligeholdelse, tekniske eftersyn og ladestationer og er målrettet både kunder og chauffører, der i dag benytter området.

Ifølge Taulov Dry Port handler det både om effektivitet og om den grønne omstilling i transportsektoren.

»Vi ønsker at skabe de bedste rammer for vores kunder og deres chauffører. Med servicecenteret kan vi samle servicefunktionerne ét sted og gøre hverdagen mere effektiv,« siger Jesper Gemmer.

Første spadestik til servicecenteret forventes taget i løbet af første kvartal af 2026, og centeret ventes klar til brug ved udgangen af samme år.

Her skal Generisk 4 på 32.000 kvm. og det nye servicecenter ligge.

Et logistisk knudepunkt i fortsat vækst

Ud over de generiske lagerbyggerier har Taulov Dry Port også opført større domiciler for virksomheder som DLG, Mærsk og Otto Schachner. Med den kommende udvidelse i Prinsessens Kvarter er næste skridt allerede i sigte.

I Hertugens Kvarter er der mulighed for at opføre yderligere 220.000 kvadratmeter lager og logistik, og ifølge planerne kan den fase blive sat i gang i slutningen af 2026.

Dermed fortsætter udbygningen af Taulov Dry Port som et centralt knudepunkt for logistik og transport i Trekantområdet og resten af landet – med både kapacitet, fleksibilitet og grøn omstilling som bærende elementer.

Emma glæder sig til fagprøven hos Gardenia Blomster: »Det bliver bare spændende«

Af

-

09:54 - 13. januar

UDDANNELSE. Der er noget særligt over de dage, hvor et fag samler sig i hænderne på én person. Hvor det ikke længere handler om at øve sig, gentage og lære, men om at vise, at man kan stå på egne ben. At man kan tage ansvar for både håndværket og helheden. For Emma Jakobsen nærmer sådan en dag sig. Eller rettere sagt, sådan nogle uger.

I slutningen af januar går hun nemlig i gang med sin fagprøve som blomsterbinder hos Gardenia Blomster i Fredericia. Ikke i et klasselokale og ikke bag lukkede døre, men midt i butikken, blandt kunder, buketter og hverdagens rytme. Det er her, faget leves, og det er her, det skal stå sin prøve. »Det drejer sig om, at jeg snart skal til at gå i gang med den her fagprøve,« fortæller hun, da Fredericia AVISEN taler med hende. »Her i slutningen af januar skal jeg lave lidt i butikken, hvor jeg sætter fokus på at få solgt nogle flere brudebuketter og bordpynt og sådan nogle ting.«

For en blomsterbinder er fagprøven den sidste og afgørende prøve på en flere år lang uddannelse. Det er her, man skal vise, at man ikke bare kan binde en buket, men også forstå form, farver, materialer og helhed, og samtidig tænke i kunder, præsentation og salg. Fagprøven er med andre ord ikke kun et spørgsmål om teknik, men om professionel modenhed. For Emma betyder det, at hun i en periode ikke længere blot er elev i butikken, men ansvarlig for sit eget projekt. Et projekt, der skal planlægges, udføres og gennemføres i virkeligheden.

Selve fagprøveforløbet begynder mandag den 19. januar. Her starter arbejdet i butikken, hvor Emma gradvist bygger op mod et mere koncentreret forløb sidst på måneden. Kulminationen kommer over tre dage. »Torsdag den 29., fredag den 30. og lørdag den 31. har jeg lidt mere sådan en slags event i butikken,« forklarer hun. »Der skal jeg have en stor varepræsentation med flere brudebuketter og lidt forskelligt.«

Det er netop kernen i fagprøven, at kunne arbejde med et klart tema – i dette tilfælde brudebinderi og bryllupsdekorationer – og omsætte det til noget, der både er æstetisk gennemført, salgbart og fagligt solidt. Her skal håndværk og forretning gå hånd i hånd. »Det er fagprøven, ja,« siger Emma, da hun bliver spurgt direkte. »Og så skal jeg op og forsvare det i juni.«

Her bliver forløbet også mere teknisk. Selve det praktiske arbejde ligger i januar, mens den formelle bedømmelse og forsvaret først finder sted nogle måneder senere. I praksis betyder det, at Emma allerede nu skal dokumentere sit arbejde og sine valg, og senere kunne forklare og forsvare dem over for en faglig bedømmelse.

Temaet for fagprøven er altså brudebinderi – eller bryllupsbinderi, som hun også kalder det. For kunder i Gardenia Blomster betyder det, at de i slutningen af januar vil kunne opleve et særligt fokus på brudebuketter, borddekorationer og inspiration til bryllupper. Noget vil dukke op løbende i butikken, mens andet især vil være synligt de tre dage, hvor fagprøven kulminerer. »Det kommer man til at kunne finde nede i butikken,« fortæller hun. »Der kommer til at være lidt løbende, og så er der jo en del på de sociale medier. Men der kommer til at være mest der torsdag den 29.«

Når alt samler sig på disken

For Emma har uddannelsen som blomsterbinder strakt sig siden august 2024. Næsten to år i lære, hvor hverdagen har været fyldt med gentagelser, forfinelser og gradvist større ansvar. Et forløb, hvor teknikkerne er blevet indøvet, materialerne lært at kende, og hvor butikkens rytme er blevet en naturlig del af arbejdslivet. Nu nærmer afslutningen sig. Men ikke uden de sidste justeringer. »Jeg skal lige have styr på det sidste,« siger hun ærligt om forberedelserne. »Lige de sidste detaljer,« griner hun så.

Hun er ikke helt færdig endnu. Det bliver hun først i august, hvor praktikopholdet formelt slutter. Men fagprøven markerer alligevel et tydeligt skifte. Et punkt, hvor elevrollen langsomt slipper sit tag. »I princippet er jeg færdig i juni,« forklarer hun. Hvad der så skal ske derefter, står endnu åbent. »Det må tiden vise. Efter fagprøven bliver jeg jo her i butikken indtil – og så må vi se, hvad der sker.«

For mange unge faglærte er fagprøven både et punktum og et komma. En afslutning på en uddannelse og begyndelsen på et arbejdsliv, hvor mulighederne er der, men endnu ikke lagt fast. »Det bliver bare spændende,« siger Emma, da hun bliver spurgt, om hun glæder sig.

Og én ting er sikkert. Når dørene åbner hos Gardenia Blomster i slutningen af januar, vil der ikke kun stå buketter på disken. Der vil også stå et svendestykke i blomst.

EUC Lillebælt søger ny direktør efter mere end 30 år med samme mand i spidsen

Af

-

09:49 - 13. januar

Efter mere end tre årtier på EUC Lillebælt – heraf næsten 20 år som direktør – går Lars Middelboe på pension. Det betyder, at en af de mest markante ledere i det lokale uddannelseslandskab træder tilbage, og at EUC Lillebælt nu officielt har slået stillingen op og søger en ny direktør til at stå i spidsen for erhvervsskolen.

Stillingsopslaget blev offentliggjort på LinkedIn og markerer et tydeligt generationsskifte på skolen, der i dag uddanner både unge og voksne til arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og nationalt. Ifølge EUC Lillebælt søger bestyrelsen en tydelig, rolig og tillidsvækkende leder med erfaring fra uddannelsesverdenen, stærk økonomisk forståelse og lyst til at lede gennem forandringer og reformer i tæt samspil med bestyrelse, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Dermed sættes punktum for en usædvanlig lang periode med kontinuitet i skolens øverste ledelse.

Lars Middelboe blev ansat på EUC Lillebælt i 1992 som administrationschef, dengang skolen stadig var i sin tidlige fase som selvejende teknisk skole. I 2006 overtog han direktørposten og har siden haft det overordnede ansvar for skolens økonomiske, organisatoriske og strategiske udvikling.

Da Fredericia AVISEN portrætterede ham i april 2019 i avisens daværende serie Ugens Kurt, trådte et billede frem af en leder med en usædvanlig baggrund i forhold til mange andre direktører på erhvervsskoler. Middelboe kom ikke fra et faglært håndværk, men fra bank- og administrationsverdenen.

Han er født den 14. maj 1959 og voksede op i Tarup i Odense. Faderen var tjenestemand i postvæsenet, moderen frisør. I ungdomsårene dyrkede han badminton på eliteniveau og blev både fyns- og danmarksmester, inden interessen i slutningen af teenageårene gled over i musik, dans og andre sider af livet.

Efter realeksamen blev han ansat i Nykredit som arkivmedhjælper og fortsatte senere i mesterlære som bankassistent. Her opbyggede han hurtigt erfaring inden for regnskab, IT og administration og blev allerede i begyndelsen af 20’erne leder af Nykredits regnskabsafdeling. I mere end 20 år arbejdede han med økonomi, ledelse og centralisering i koncernen.

I 1992 skiftede han spor og blev administrationschef på den tekniske skole i Fredericia, som senere blev en del af det, der i dag er EUC Lillebælt. Dengang var skolen lille med omkring 200 årselever og cirka 40 ansatte, og økonomien var presset.

I portrættet fra 2019 beskrev Middelboe, hvordan skolen i 1990’erne gennemgik en markant udvikling, blandt andet ved at satse offensivt på kursusvirksomhed, PC-kørekort og fjernundervisning, som tiltrak tusindvis af kursister fra hele landet. Det bidrog til at stabilisere økonomien og tilbagebetale gæld til ministeriet.

Da Lars Middelboe i 2006 blev direktør, stod EUC Lillebælt over for de samme strukturelle udfordringer, som har præget erhvervsskoleområdet nationalt. Besparelser, reformer, faldende søgning og en vedvarende konkurrence med de gymnasiale uddannelser.

I 2019-portrættet lagde han ikke skjul på, at rollen som direktør også havde indebåret svære beslutninger. Han pegede blandt andet på fyringer som følge af besparelser og på et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne i perioder har været pressede af krav om at uddanne flere elever med færre ressourcer. Samtidig fremhævede han, at stram økonomistyring havde gjort det muligt at holde skolen på et solidt økonomisk fundament.

I dag er EUC Lillebælt en markant uddannelsesinstitution med omkring 160 fastansatte, knap 1.000 årselever og tusindvis af kursister årligt. Skolen har opbygget stærke positioner inden for transportområdet og samarbejder med store virksomheder som DSB og Arla, ligesom HTX-uddannelsen er blevet udvidet med egne rammer for at skabe et mere samlet gymnasiemiljø.

At EUC Lillebælt nu søger en ny direktør, er ikke kun en intern sag for skolen. Erhvervsskolen spiller en central rolle i Fredericia og Trekantområdet, hvor manglen på faglært arbejdskraft er et tilbagevendende tema i både erhvervsliv og politik.

I 2019 pegede Lars Middelboe på, at der i mange år havde været et politisk fokus på videregående uddannelser, mens erhvervsuddannelserne i perioder havde været overset. Ifølge ham havde samarbejdet med kommunen dog ændret sig markant i årene op til portrættet, og han beskrev et tættere partnerskab med byrådet og erhvervslivet.

Det er netop i dette spændingsfelt – mellem uddannelse, erhvervsliv og kommunale strategier – at den kommende direktør skal navigere.

For Lars Middelboe markerer stillingsopslaget afslutningen på et langt arbejdsliv på samme institution. Da han i 2019 blev spurgt til at fylde 60 år, beskrev han det som et mærkeligt årti, hvor mange omkring én begynder at gå helt eller delvist på pension.

Nu er tidspunktet kommet.

Med hans afgang står EUC Lillebælt over for et ledelsesskifte, der både rummer kontinuitet og mulighed for ny retning. For Fredericia og Trekantområdet betyder det, at en central aktør i uddannelseslandskabet skal finde en ny stemme i spidsen – på et tidspunkt, hvor behovet for faglærte, tekniske kompetencer og stærke erhvervsuddannelser ikke har været større.

Politiet reagerede på mistænkelig bil: Narkofund i nattens kontrol

Af

-

09:09 - 13. januar

Tirsdagens døgnrapport fra Sydøstjyllands Politi vidner om et forholdsvis roligt døgn i politikredsen.

Kort efter midnat, klokken 00.20, standsede politiet en bil på 6. Julivej i Fredericia. Føreren, en mand født i 1980 og bosiddende i Vejle, blev sigtet for at føre bil uden gyldig førerret.

Senere på aftenen, klokken 22.45, blev en bil standset på Ullerupdalvej. I bilen sad tre personer, og i forbindelse med kontrollen blev der fundet 2,71 gram skunk. En mand født i 2000 blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.

I Kolding har politiet ifølge døgnrapporten ikke haft hændelser af betydning i det seneste døgn.

Oplysningerne stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport og pressebriefing ved vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen tirsdag den 13. januar.

20.000 kroner skal gøre Fredericia klar til nyt triatlonstævne: »Uden opbakning kan vi ikke løfte det«

Af

-

08:36 - 13. januar

SPORT. Fredericia har tidligere haft en markant rolle på triatlonkortet med både store løb og internationale mesterskaber. De store events er ikke længere en del af bybilledet, men et nyt initiativ er nu på vej til at samle trådene igen.

Med støtte på 20.000 kroner fra Sydbank Fonden har Fredericia Triathlon Team taget de første, afgørende skridt mod at etablere Fredericia111 – et nyt, årligt triatlonstævne med lokal forankring og ambitioner om bred deltagelse. Stævnet afvikles første gang den 30. august 2026.

Initiativet udspringer af en simpel, men insisterende tanke hos klubben og klubbens formand, Carsten Olesen. »Jeg sad som formand i Fredericia Triathlon Team og syntes egentlig, det var lidt synd, at vi ikke længere havde de her større triatlonløb i Fredericia. Vi har jo været kendt som triatlonby og haft VM og store events, men de findes ikke rigtig længere her,« forklarer han.

Valget stod ifølge formanden mellem at fortsætte med mindre arrangementer, som klubben har afviklet de seneste år, eller at forsøge at samle kræfterne om noget større. Noget, der både kunne bygge videre på byens tidligere store triatlonevents og samtidig finde sin plads i et nutidigt triatlonlandskab, hvor udbuddet af løb i Danmark allerede er stort. »Hvis man skal komme ind som ny spiller, er man nødt til at tilbyde noget, der er lidt anderledes end alt det andet,« bemærker han.

En distance, der åbner døren

Det »anderledes« blev Fredericia111. En distance, der lægger sig i nærheden af en halv Ironman, men med bevidste justeringer. For ifølge Carsten Olesen er det især svømmedistancen og den lange afsluttende løbedel, der afskrækker mange potentielle deltagere. »En halv Ironman er omkring to kilometer svømning i åbent vand, 90 kilometer på cyklen og derefter en halv maraton. Det er en rigtig lang distance for mange mennesker, og det er fuldt forståeligt,« siger han.

Løsningen blev at gentænke proportionerne. Fredericia111 består af én kilometer svømning, 100 kilometer cykling og 10 kilometer løb. Svømning og løb er halveret i forhold til en klassisk halv Ironman, men cyklingen til gengæld får lov at fylde. »Det lyder måske vanvittigt, men de fleste i rimelig god form kan faktisk cykle 100 kilometer. Det tager tid, ja, men du sidder ned hele vejen. Det er noget andet end at løbe,« siger han med et smil.

Ud over hoveddistancen tilbyder Fredericia111 også halve distancer og sprintdistancer, hvor svømningen er helt ned til 250 meter. Det er et bevidst valg, som skal gøre stævnet mere åbent, og ikke kun for de mest rutinerede triatleter, men også for dem, der er nysgerrige på sporten og gerne vil prøve kræfter med den i et mere overskueligt format. Den tilgang ser allerede ud til at ramme noget rigtigt.

Selv om stævnet først løber af stablen i august 2026, har interessen nemlig allerede vist sig markant. Fredericia111 blev lanceret i sensommeren, og siden er tilmeldingerne kommet støt. »Vi har omkring 170 tilmeldte allerede nu, og det er faktisk over forventning på det her tidspunkt,« fortæller Carsten Olesen.

Mere end en konkurrence

Selv om triatlon på papiret er en individuel sport, spiller fællesskabet en stor rolle i Carsten Olesens fortælling. Det sociale element er en væsentlig del af tanken bag Fredericia111. »Når startskuddet går, er det selvfølgelig konkurrence. Men alt rundt om er der en stor samhørighed. Man hjælper hinanden, også selv om man konkurrerer mod hinanden. Det gælder både internt i klubben og på tværs af klubber,« siger han.

Triatlon består af de tre discipliner svømning, cykling og løb og ifølge formanden er det netop sammensætningen, der gør sporten særlig. »Der er ikke nogen, der er lige gode til det hele. Man kan være udfordret i én disciplin og stærk i en anden og stadig skabe et godt resultat. Det gør sporten mere åben, end mange tror.«

En afgørende støtte

At Fredericia111 nu er rykket fra idé til konkret plan, hænger tæt sammen med støtten fra Sydbank Fonden, som har bidraget med 20.000 kroner. Mandag den 5. januar kiggede Troels Clemmensen fra Sydbank forbi med den, Carsten Olesen kalder en »meget værdsat julegave«.

»Vi er glade for at kunne støtte et stærkt lokalt initiativ, der vil komme mange til gavn,« sagde Troels Clemmensen ved overrækkelsen.

For Fredericia Triathlon Team er støtten ikke bare en håndsrækning, men en forudsætning. Klubben har omkring 200 medlemmer, men kontingentindtægterne går primært til faste udgifter som husleje og bassintid i Fredericia Idrætscenter. »Når vi vil lave events i den her størrelse, er økonomien altafgørende. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre uden opbakning fra fonde, puljer og lokale virksomheder,« siger formanden.

Pengene fra Sydbank Fonden skal blandt andet bruges på sikkerhed langs ruten, herunder afspærringer og hegn, samt på forplejning til de mange frivillige, der er nødvendige for at få et stævne afviklet. Derudover går en del af støtten til markedsføring. »Det er vigtigt for os, at både deltagere og frivillige får en god oplevelse og har lyst til at være med igen. Hvis Fredericia111 skal blive en fast del af byens idrætsliv, skal det fungere hele vejen rundt,« slutter Carsten Olesen.

Med Fredericia111 får byen et nyt triatlonstævne, der bygger på både erfaringer og nye greb. Et løb, hvor fællesskab og tilgængelighed vægtes højt, og hvor Fredericia igen bliver ramme om en større idrætsbegivenhed.

Stille fejring og godt humør: Den lokale erhvervsmand Jesper Bjerrisgaard fyldte 50

Af

-

07:11 - 13. januar

MENNESKER. I Fredericia har mange stiftet bekendtskab med Jesper Bjerrisgaard gennem arbejde og hverdag. I sidste uge rundede han de 50 år, og det tog han i præcis det tempo, der passer ham bedst.

»Det er jo kun godt – alternativet er jo kun værre, så det dur,« indleder han med et lille grin om det at fylde rundt.

Selve dagen blev markeret uden de store armbevægelser, men med plads til både smil og samvær. Gamle venner kiggede forbi og sang lidt morgensang, medarbejderne lagde vejen forbi til pølsevogn, og om aftenen samledes familien til sushi derhjemme. »Det var helt stille og roligt, sådan som det skulle være. Og så var vejret jo med os,« smiler han.

At træde ind i 50’erne giver ikke anledning til de store bekymringer hos Jesper Bjerrisgaard – tværtimod. »Det er da fantastisk. Det er jo noget, man går og glæder sig til. Så ja, det dur,« siger han. Humøret fejler da heller ikke noget, understreger han, selv om han samtidig erkender, at han næppe har 50 år mere foran sig. »Jeg forventer ikke at blive 100, det må jeg nok sige. Men jeg er i hvert fald klar til fremtiden.«

Ved siden af familielivet fylder arbejdslivet fortsat en stor del for Jesper Bjerrisgaard. Han står bag Tefax ApS, som gennem årene har udviklet sig til en fast del af det lokale erhvervsliv, og den rejse giver også anledning til at samle lidt flere mennesker.

Selv om selve fødselsdagen blev holdt i det små, bliver der derfor alligevel mulighed for at markere begivenheden lidt bredere. Den 20. august holder Jesper Bjerrisgaard reception, hvor både hans 50-års fødselsdag og jubilæet for virksomheden bliver fejret. »Der ligger en dato den 20. august, hvor vi fejrer, at jeg er blevet 50, og at jeg har haft Tefax i mange år,« siger han.

Receptionen bliver holdt hjemme og får karakter af et uformelt eftermiddagsarrangement. »Det bliver bare hygge. Man kan komme forbi, få lidt at spise, der kommer nok nogle madboder, og så er det helt uformelt,« fortæller han. For Jesper Bjerrisgaard handler fejringen i sidste ende om det samme, som gjorde selve fødselsdagen god. »Det er altid hyggeligt at møde venner, familie og bekendte. Og når der er noget at fejre, så er stemningen jo altid lidt bedre,« slutter han.

Ørsted får grønt lys til at genoptage arbejdet med Revolution Wind

Af

-

22:10 - 12. januar