KULTUR. Festteltet på Gl. Havn er rejst, og tirsdag formiddag begynder den fase, hvor det går fra at være en dug over noget stillads til at blive et spillested. Lyd og lys rykker ind først, og derfra arbejder holdet sig indad og nedad, mod bar, ølanlæg og til sidst det, publikum sidder på. »Vi holder planen. Nu begynder vi at rykke ind med lyd og lys,« fortæller formand Bent Frandsen.
Han står med et hold på ti frivillige, som har været på pladsen hele ugen. Det er dem, der har rejst teltet, og det er dem, der skal bære møblerne ind. Lønnen er til at overskue. »Bare de får noget mad og kaffe, så har de det rigtig godt,« siger Bent Frandsen med et smil.

Møblerne er sidste led i opsætningen, og de er også det led, der aldrig kommer helt til ro. Bordene og bænkene bliver nemlig sat op og pillet ned igen undervejs i festivalen, fordi publikum opfører sig forskelligt fra aften til aften.

Til torsdagens gratis åbningsaften kommer kun halvdelen af bordene ind, fordi erfaringen siger, at folk bliver stående op til den slags musik. Fredag fyldes teltet op igen. Lørdag ryger halvdelen ud på ny, inden Blues Brothers Souvenir Show lukker festivalen. Ståborde er der uanset dagen.
Den samme opmærksomhed på rummet ligger bag valget af lydfolk. Opgaven ligger hos et firma fra Fredericia, som har haft den i mange år, og som kender det, der sker med musikken, når den rammer teltdugen. »Man kan tydeligt høre, hvordan lyden ændrer sig, når man går herind. Lyden er meget hård herinde, og det har de kendskab til,« siger Bent Frandsen.

Om teltet overhovedet får lov at være et lukket rum, afgør vejret. »Jeg tænker, at det bliver så varmt, at vi nok piller siderne af, i hvert fald ind mod land,« siger han.
Uden for teltet skal der stå borde, bænke og madboder, men de må vente på, at de store køretøjer er ude af vejen. Rækkefølgen bestemmer, hvornår tingene kan stilles der, hvor de skal blive stående, og den logistik er grunden til, at pladsen først er færdig onsdag sidst på dagen. Samme aften åbner festivalen et andet sted i byen, nemlig i Sankt Nikolaj Kirke, hvor koncerten er udsolgt. Hvad der venter i teltet dagene efter, har Bent Frandsen en fornemmelse af fra sin egen telefon. »Når jeg ser på, hvor mange mennesker der ringer til mig og spørger om billetter, er jeg overbevist om, at der kommer rigtig mange,« siger han. Og dermed er han tilbage ved bænkene. Vil man sidde ned til torsdagens gratis åbningsaften, har formanden ét råd. »Kom klokken 17,« lyder opfordringen.
























