14 timer om dagen og hele vejen fra Flensborg: Mød manden bag pladsen

0

EVENTS. Længe før den første saxofon varmer op, og længe efter den sidste gæst er gået hjem, står der en mand på havnen med en plan i hovedet og arbejdshandsker på. Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival, og hans arbejde begynder, mens resten af byen stadig venter på festen. At han hvert år kører hele vejen op fra Flensborg for at gøre det, siger lidt om, hvor meget byen og festivalen betyder for ham.

Det er ham og hans folk, der rejser hegn, sætter toiletter op, kører pølsevogne på plads, stiller bordbænke frem og får alt det praktiske til at stå klar, før musikken kan tage over. Et puslespil af vogne, hegn og kvadratmeter, der skal gå op, og som de færreste skænker en tanke, når de står med en fadøl foran scenen en lummer augustaften. For Nicolai er det netop dét, der er charmen. »Jeg kan godt lide arbejdet med at gå og slæbe og sætte op og pille ned. Jeg nyder det faktisk,« fortæller han.

Det er ikke jazzen i sig selv, der trækker ham til. Det er noget mere håndgribeligt, glæden ved at skabe rammen om andres gode oplevelse. »Jeg sætter det op, og så ser jeg alle de folk, der bliver glade, og så piller jeg det ned igen,« siger han med et glimt.

Den glæde har rod i et sted. Middelfart sidder dybt i ham, han har tilbragt en stor del af sit liv i byen, og hans mor er herfra. Gennem årene har han lagt frivillige kræfter mange forskellige steder, og nu er han på sit tredje år ved jazzfestivalen. Det er en rolle, der kræver sin mand. Pladsformand er ikke en titel, man passer fra en kontorstol. Det er lange dage og hårdt fysisk arbejde, og Nicolai lægger ikke skjul på, hvad det trækker af ham. »Jeg bruger en uge før festivalen og nok det meste af en uge efter, hvor jeg pakker ud, rydder op og klarer alle de opgaver, ingen rigtig taler om,« siger han. Og når festivalen først er i gang, sættes der ikke ned for tempoet. Dagene bliver lange, fra tidlig morgen til sent om aftenen. »Under selve festivalen har jeg vel 14 til 16 timer om dagen,« fortæller han.

Det er lange dage, men Nicolai har fundet sin egen rytme i det, også selvom kroppen skal bruge lidt tid bagefter. »Det tager en uge efter, før jeg er kommet mig,« bemærker han. Han kender sine styrker, og han kender sine grænser. Det skriftlige og det formelle overlader han gerne til andre, for det er ude på pladsen, med tingene i hænderne, at han har det godt. »Jeg er ikke særlig god til møder eller papirarbejde. Men at sætte op og pille ned, det kan jeg,« siger han med et smil i stemmen.

Nicolai Holmberg Lange er pladsformand ved Middelfart Jazzfestival og kører hvert år hele vejen fra Flensborg for at rejse hegn, vogne og scener, før den første tone bliver spillet.

Det er også ude på pladsen, at noget af det, han sætter allerhøjest, opstår. Sammenholdet i den gruppe, der rejser og nedtager en hel festival, har en helt egen karakter, mener han. »Der er et helt specielt sammenhold mellem os, der sætter op og piller ned. Ingen går hjem før de andre. Vi bliver, til vi er færdige,« siger han.

Den følelse vejer også op for presset, og presset er der i dagene op til. Der er kun én chance, og så skal det hele bare spille. Men med årene har han lært at tackle det. »Man vænner sig til det. Man ved bare, at sådan er det hver gang, og at tingene nok skal gå, for det gør de jo altid,« siger han. Når presset så letter, træder det frem, som gør det hele værd at vende tilbage til, samværet med de andre om en fælles opgave. »De andre dage går vi og hygger. Vi får sat op, men vi får også snakket og hygget undervejs,« fortæller han.

Den slags fællesskaber bygges af mennesker, og mennesker bliver ældre. Selvom Nicolai selv er en rask mand på 50, vender hans tanker sig også mod fremtiden. Han er bekymret for, hvad der sker, når den generation af ildsjæle, der har bygget meget af Middelfarts kulturliv op, en dag ikke kan mere. For nogen skal jo føre det videre. »På et tidspunkt skal vi til at have fokus på den næste generation. Det er de unge mennesker, vi skal have fat i,« påpeger han. Det er sagt med alvor, men også med en grundlæggende tro på, at det nok skal lykkes. For når han bliver spurgt, om festivalen kommer til at stå knivskarpt klar igen i år, er han ikke et sekund i tvivl. »Selvfølgelig gør den det. Gæsterne får en fantastisk oplevelse. Det kan jeg garantere.«

Og er han så klar til endnu en omgang med slæb, hegn og lange dage på havnen? »Jeg er altid klar,« slutter Nicolai Holmberg Lange.

Til august står han der igen, før den første tone bliver spillet. En af de mange frivillige hænder, der hvert år rejser en hel festival op af ingenting og pakker den ned igen, når musikken er forstummet, og resten af byen er gået hjem med en god oplevelse i bagagen.

Fredericia kan ende med at ekspropriere jord til udvidelse af Taulov DryPort

0

POLITIK. Logistikcentret Taulov DryPort vil udvide, og hvis det ikke lykkes at købe den nødvendige jord af de private grundejere ad frivillig vej, kan Fredericia Kommune ende med at gribe til ekspropriation. Teknik- og Miljøudvalget behandler den 17. juni en sag, hvor byrådet bliver bedt om at tilkendegive, at det er villigt til at ekspropriere arealerne, hvis frivillige aftaler glipper.

Baggrunden er lokalplan nr. 398 for Hertugens Kvarter ved Taulov DryPort, som byrådet vedtog endeligt i december 2025. Den udlægger området til transport- og logistikvirksomhed og skal gøre det muligt at udvide DryPort. Området ligger centralt i erhvervsområdet DanmarkC tæt på motorvej, jernbane og havn, og kommunen fremhæver, at udvidelsen ikke alene tjener private erhvervsinteresser, men også bredere samfundshensyn som arbejdspladser, infrastruktur, klimatilpasning og naturhensyn.

Det er Taulov DryPort selv, der i et brev af 3. juni har bedt kommunen om at tilkendegive sin ekspropriationsvilje. Selskabet forventer at kunne købe de nødvendige arealer gennem frivillige aftaler med ejerne, men ønsker af hensyn til fremdriften en forhåndstilkendegivelse fra byrådet om, at ekspropriation er en mulighed, hvis forhandlingerne med en eller flere ejere ikke fører til enighed. Udvidelsen berører en lang række matrikler, primært i Erritsø og Tårup.

Selvom ordet ekspropriation kan lyde indgribende, er en sådan tilkendegivelse ifølge forvaltningen faktisk også til fordel for grundejerne. Hvis byrådet erklærer sig villigt til at ekspropriere, kan ejerne nemlig indgå frivillige aftaler på såkaldt ekspropriationslignende vilkår, hvilket giver dem de samme skattemæssige fordele, som hvis der var gennemført en egentlig ekspropriation. Taulov DryPort har desuden tilkendegivet, at selskabet vil dække enhver omkostning, kommunen måtte få i forbindelse med sagen.

Efter planloven kan en kommune ekspropriere privat ejendom, når det er af væsentlig betydning for at virkeliggøre en lokalplan og for at varetage almene samfundsinteresser. Det er den hjemmel, sagen bygger på.

Der er endnu ikke truffet nogen beslutning. Sagen er en indstilling, som Teknik- og Miljøudvalget skal sende videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og derfra til byrådet, der træffer den endelige principbeslutning. Tilkendegivelsen får først reel betydning, hvis det ikke lykkes Taulov DryPort at nå frem til frivillige aftaler med de berørte ejere.

Hvid varevogn flygtede fra trafikuheld ved Fredericia – politiet søger vidner

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterlyser en hvid varevogn efter et færdselsuheld i krydset mellem Herslevvej og Kongstedvej ved Fredericia.

Uheldet skete fredag den 12. juni omkring klokken 17.00. Efter politiets oplysninger kørte en varevogn frem i krydset og overtrådte sin vigepligt, hvorefter den ramte en personbil, der kom ad den krydsende vej.

Varevognen, der menes at være en hvid Renault, valgte at flygte fra stedet. Der var ingen personskade på personbilen, men den fik større materielle skader.

Politiet er meget interesseret i oplysninger fra vidner, der omkring klokken 17.00 har færdedes ad Herslevvej eller Kongstedvej og kan have set den hvide varevogn – eller fra føreren af bilen selv.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 13.6 kl. 10.00 af vagtchef Thomas Green.

Anders Østergaard investerer massivt i FC Fredericia

0

FC Fredericia styrker økonomien efter nedrykningen fra Superligaen. Ifølge CVR-registret har klubben fredag gennemført en kapitalforhøjelse på 25 millioner kroner, hvor 12,5 millioner aktier er handlet til kurs 200. Historien er først beskrevet af BOLD.dk.

Det er den Dubai-baserede forretningsmand Anders Østergaard, der har rødder i Fredericia, som øger sin ejerandel markant. Via selskabet Multiple Holding sidder han nu på 80 procent af aktierne. Han har hele tiden ejet mere end halvdelen.

Det er anden gang inden for et år, at klubben henter ny kapital. Sidste år kom der 2,7 millioner kroner i kassen ved en mindre forhøjelse. Samtidig er Morten Rahbeks og Morten Kollerup Nielsens ejerandel under 5 procent.

FC Fredericia åbner sæsonen i Betinia Ligaen 25. juli hjemme mod HB Køge. Se hele programmet her.

34-årig mand død i morges

0

En 34-årig mand er afgået ved døden under en politiindsats lørdag morgen. Det oplyser Fyns Politi i en myndighedsmeddelelse.

Politiet modtog klokken 05.28 en anmeldelse fra Odense Universitetshospital om, at en person ville springe fra en høj bygning. Under den efterfølgende indsats, hvor flere relevante myndigheder var til stede, afgik den 34-årige mand ved døden.

Fordi Fyns Politi var til stede ved dødsfaldet, er Den Uafhængige Politiklagemyndighed blevet orienteret. Myndigheden undersøger nu sagens nærmere omstændigheder og varetager den videre kommunikation om forløbet. Fyns Politi har ikke yderligere kommentarer.

Udvalgsmedlem vil bygge robust uden »institutionsfabrikker«: »Ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene«

0

POLITIK. Sune Nørgaard (O), medlem af Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, anerkender de udfordringer, dagtilbudsanalysen lægger frem, men slår fast, at børnenes trivsel skal vægtes mindst lige så højt som økonomien. Samtidig kritiserer han, at forvaltningen sendte besked til forældrene, før der var truffet nogen politisk beslutning.

Fredericia Kommune råder i dag over 21 kommunale og fire selvejende daginstitutioner, og mange af dem er små med kun to til fire børnegrupper. Den struktur er på sigt ikke holdbar. Det er hovedbudskabet i den dagtilbudsanalyse, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget fik forelagt på sit møde den 4. juni, og som peger på, at kommunen gradvist bør bevæge sig mod færre, større og mere robuste institutioner. Udvalget tog analysen til efterretning, og der er dermed ikke truffet nogen politisk beslutning. Men forvaltningen indstiller selv, at analysens anbefalinger skal indgå i den kommende budgetproces og være retningsgivende for det fremtidige dagtilbudsområde, og forældre i byens daginstitutioner har allerede modtaget en besked om analysen via Aula. AVISEN har spurgt udvalgsmedlem Sune Nørgaard (O), hvad han tænker om analysen og den retning, den peger i.

»Den er ærlig omkring nogle udfordringer, som vi har kendt længe. Der er et vedligeholdelsesefterslæb på 100 millioner kroner, flere institutioner er både små og økonomisk sårbare, der er rekrutteringsudfordringer, og kapaciteten er særligt presset på 0 til 2-årsområdet. Så der er nogle reelle problemstillinger, som vi politikere bliver nødt til at tage alvorligt. Og det er selvfølgelig træls, når vi har med små børn at gøre,« siger Sune Nørgaard.

»Robuste dagtilbud uden institutionsfabrikker«

Om retningen mod færre og større institutioner er udvalgsmedlemmet hverken afvisende eller begejstret. For ham handler det om, hvordan der bygges. »Vi skal skabe robuste dagtilbud uden at skabe institutionsfabrikker. Der er stor forskel på at bygge moderne institutioner og på at centralisere alt. For Dansk Folkeparti er det afgørende, at børnenes trivsel vægtes mindst lige så højt som økonomien,« siger han og tilføjer, at spørgsmålet er svært af mange årsager. »Det handler i virkeligheden ikke om mursten og regneark. Det handler om, at vi får skabt nogle nye og bæredygtige institutioner. I Dansk Folkeparti mener vi ikke, at større nødvendigvis er bedre. Men i moderne byggeri kan man bygge i klyngeform, så bygningen godt kan være større, uden at børnene oplever, at det er en stor institution. Det kan man for eksempel se i den nye institution ude ved Madsbyparken,« siger Sune Nørgaard.

Sune Nørgaard mener samtidig, at trivslen godt kan tilgodeses, selv hvis kommunen ender med færre og større institutioner. »Det synes jeg. Børneperspektivet og fagligheden er noget af det, der skal vægtes højest. Men det er klart, at når vi står i en situation, hvor vi skal spare rigtig mange penge, hvor nogle af vores institutioner ikke er tidssvarende og kommer til at koste endnu flere penge at vedligeholde, og hvor vi samtidig har rekrutteringsproblemer, så er det nok en del af løsningen. Man kan sagtens bygge større og stadig have isolerede enheder. Jeg er ikke så bekymret. Det er jo ikke sådan, at der kommer til at rende 200 børn frit rundt mellem hinanden,« siger han. Økonomien står dog ikke over børnenes trivsel, fastslår han. »Ikke hvis du spørger mig.«

Små institutioner kan også svigte

Sune Nørgaard peger samtidig på, at de små institutioner ikke i sig selv er en garanti for kvalitet. Han henviser til, at der rundt omkring kommer påbud, også i de mindre institutioner. »Det er også ude nogle af de mindre steder, at der måske ikke er den normering, der skal være, hvor medarbejderne løber stærkt, og hvor børn groft sagt er overladt til sig selv. Der tror jeg, at det både for børnesynet og for fagligheden kan være bedre, at vi samler det lidt. Vi har hverken midler til at drive små institutioner, som ikke er bæredygtige, eller som ikke kan løfte fagligheden. Det ville også være uforsvarligt, ikke mindst over for børnene,« siger han.

At analysen nævner konkrete institutioner ved navn i sine scenarier, får ikke udvalgsmedlemmet til at drage konklusioner endnu. »Analysen er lavet ud fra de forudsætninger, vi har, og der peger man på, at nogle institutioner med fordel kunne lægges sammen. Men der er ikke noget besluttet endnu. Det er en orientering, og den lægger op til nogle grundige drøftelser i udvalget,« siger Sune Nørgaard.

Kritisk over for besked til forældrene

Forvaltningens beslutning om at sende en besked ud til forældrene om analysen, før der var truffet nogen politisk beslutning, møder kritik fra udvalgsmedlemmet. Han forstår godt, at beskeden kan skabe uro hos forældrene, der har børn i de berørte institutioner. »Jeg synes, at det er ærgerligt, at forvaltningen skriver ud til forældrene. Det kan skabe utryghed, som jeg ikke mener, at forældre er tjent med,« siger Sune Nørgaard.

Chef for Dagtilbud, Fritid og Uddannelse Karina Vang Glud Nielsen har forklaret, at beskeden blev sendt for at komme misforståelser i forkøbet.

Analysen blev taget til efterretning på udvalgets møde og ventes at indgå i de kommende budgetforhandlinger.

Legionella bekræftet i vandet på Hannerup Rehabiliteringscenter

0

Mistanken er nu blevet til vished. Analyser af vandprøver fra Hannerup Rehabiliteringscenter bekræfter, at der er Legionella i centrets vandinstallationer. Prøverne blev taget, efter at en borger var blevet smittet med bakterien.

Fredericia Kommune følger anbefalingerne fra Styrelsen for Patientsikkerhed og har sat filtre på alle brusere. Samtidig tilbydes der flaskevand til udsatte borgere, indtil en varig løsning er fundet, så borgerne ikke udsættes for smitterisiko.

Legionella er en bakterie, der typisk smitter gennem små vanddråber fra varmt vand, oftest i forbindelse med varme brusebade. I sjældne tilfælde kan smitten ske ved fejlsynkning af vand. Sygdommen kan give lungebetændelse, hoste og influenzalignende symptomer.

Bakterien er især farlig for personer med kroniske lungesygdomme eller svækket immunforsvar. Af dem, der bliver smittet, er det dog kun en meget lille andel, der bliver syge.

Kommunen understreger, at Legionella ikke smitter fra menneske til menneske, og at sygdommen kan behandles med antibiotika.

Meddelelsen er udsendt af Fredericia Kommune torsdag klokken 13.19.

»En Andersen giver altid alt«: Erhvervschef fylder 60

0

BUSINESS. »Vil du være bartender eller bankmand?«

Spørgsmålet blev engang stillet til en ung Søren Andersen af personaledirektøren i Provinsbanken, da han søgte job. På det tidspunkt havde han brugt sin børneopsparing på at blive medejer af det kendte værtshus Peter Bådsmand i Løkken, hvor han var både tjener, dørmand og bartender.

Det blev som bekendt bankvejen, han valgte. Han solgte sine ejerandele i værtshuset i 1989 og har siden tilbragt næsten fire årtier i den finansielle sektor. Lørdag den 20. juni runder han de 60 år.

Søren Andersen har nordjyske rødder i Brønderslev og Skagen, og selvom han i dag bor i Fredericia, fylder det nordjyske stadig meget, blandt andet i form af et sommerhus deroppe. Som ung så det ellers ud til, at karrieren skulle gå i en helt anden retning. Han havde sat kursen mod politiet og nåede undervejs tre år i hæren, hvor han uddannede sig til sergent og siden officer. Som den eneste artillerist det år gennemførte han Forsvarets patruljeuddannelse.

Men en skade kom på tværs af de planer. »Desværre var jeg ude for et uheld med min ankel på den militære forhindringsbane som soldat, og følgerne af den skade fik mig til at tænke på, at jeg måske skulle finde et job, hvor jeg ikke var så afhængig af fysikken,« fortæller Søren Andersen.

Det blev altså finanssektoren, der kom til at tegne arbejdslivet. Danske Bank var et omdrejningspunkt gennem mange år, hvor han havde roller som blandt andet filialdirektør, salgschef og områdedirektør. Han har også været salgsdirektør i home og erhvervsdirektør i Spar Nord, før han havnede i sin nuværende stilling. »I dag er jeg erhvervschef hos Middelfart Sparekasse, og det er nærmest blevet en smeltedigel af alt det, jeg har lavet indtil nu,« siger han.

Ved siden af jobbet har Søren Andersen gjort sig bemærket med en lang række tillidshverv i området. Han er blandt andet formand for Fredericia Eliteidræt og Fredericia Idrætsfond, sidder i advisory board i FC Fredericia og i bestyrelsen på erhvervsskolen IBC samt i interesseorganisationen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier. Dertil er han aktiv i Lillebælt Rotary Klub. Den arbejdsomhed har han et bestemt sted fra. »Min far sagde, at en Andersen aldrig går i gang med noget uden at give alt, hvad han kan. Den indstilling har fulgt mig hele livet, og den vil altid have en plads hos mig,« siger han.

Når arbejdet, netværket og det frivillige arbejde holder pause, går turen ofte til golfbanen eller ud på landevejen. Søren Andersen kører motorcykel, en BMW K100 RS fra 1986, og helst med sin kone Jette bagpå. Tilsammen har parret bragt en stor flok børn ind i deres forhold, hun tre, han fire.

De 60 år skræmmer ikke fødselaren, der har haft både medgang og modgang i livets første seks årtier, fra divisionshåndbold i de unge år til tabet af både sin mor, far og bror senere hen. Færdig føler han sig på ingen måde. »Jeg tager flere bidder af livet, inch by inch, som Al Pacino siger i filmen Any Given Sunday,« slår han fast.

Middelfart Sparekasse markerer erhvervschefens runde dag med en reception fredag den 18. september.

Fly sikkerhedslandede i Billund Lufthavn

0

Sydøstjyllands Politi sendte fredag middag flere patruljer til Billund Lufthavn, efter et fly anmodede om en sikkerhedslanding. Ingen passagerer kom noget til.

Klokken 12.31 fredag modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om en forestående sikkerhedslanding i Billund Lufthavn, og politiet sendte derfor flere styrker til lufthavnen.

Sytten minutter senere, klokken 12.48, landede flyet sikkert på landingsbanen, oplyser politiet i en myndighedsmeddelelse.

»Sundhedspersonale kunne tilse passagererne ved terminalen. Der var ingen personskade blandt passagererne,« oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet har ikke oplyst, hvilket fly der var tale om, eller hvad der lå til grund for sikkerhedslandingen.

Kø på E20 ved Lillebæltsbroen efter Rock Under Broen

0

Trafikanter mod Fyn må indstille sig på ventetid fredag eftermiddag. I forbindelse med Rock Under Broen er der kø på Den Nye Lillebæltsbro på E20 i østlig retning, og køen begynder allerede fra Fredericia.

Afkørsel 58 fra Jylland mod Middelfart er lukket. Fyns Politi henviser i stedet bilister til at fortsætte frem til afkørsel 58B. Både politi og hjemmeværn er til stede ved broen for at afvikle trafikken.

»Kør forsigtigt, og god fest til dem, der skal det,« lyder opfordringen fra vagtchefen ved Fyns Politi.

Meddelelsen er udsendt klokken 14.40.

14 timer om dagen og hele vejen fra Flensborg: Mød manden...

EVENTS. Længe før den første saxofon varmer op, og længe efter den sidste gæst er gået hjem, står der en mand på havnen med...

34-årig mand død i morges