Tre spillere fra Fredericia HK er udtaget, da Danmark til sommer stiller op ved M18-EM i håndbold i Serbien. En fjerde Fredericia-spiller er kaldt ind til landskampene op til slutrunden, der spilles fra slutningen af juli.
Landstræner Ulrik Kirkely har udtaget de 16 unge spillere, der skal repræsentere Danmark ved M18-EM i Serbien fra den 29. juli til den 9. august. Blandt dem er Jeffery Asamoah-Larsen og Kalle Nissen Møller fra Fredericia HK, og i opvarmningskampene før slutrunden er klubben tillige repræsenteret ved Silas Stub.
For Fredericia HK er det en markant anerkendelse af klubbens ungdomsarbejde, at to spillere er med i selve EM-truppen, mens GOG Håndbold med ni spillere udgør stammen i landsholdet.
»Det første mesterskab i U-landsholdsregi er altid ekstra spændende at deltage i som nyt landshold. Vi har udtaget en interessant trup med spændende unge talenter, som har forskellige kompetencer, som vi ser frem til at få i kamp på den internationale scene, og hvor evnen til at samarbejde som et solidt hold ofte er det, som giver de gode oplevelser igennem en turnering,« fortæller landstræner Ulrik Kirkely.
Danmark er endt i gruppe E, hvor modstanderne bliver Norge, Slovakiet og Polen. Holdet åbner mod Slovakiet den 29. juli, møder Norge dagen efter og spiller mod Polen den 1. august. Tidspunkterne for kampene er endnu ikke fastlagt.
»Vi ser frem til et mesterskab, hvor vi skal gå efter at finde en god base i vores spil i både forsvar og angreb, men også turde at udfordre os selv. Vi er i en spændende og helt sikkert udfordrende gruppe, hvor vi uden tvivl vil blive testet maksimalt i alle spillets faser,« siger Ulrik Kirkely.
Som forberedelse til slutrunden møder den danske trup Tjekkiet i to landskampe på hjemmebane. Den første spilles den 21. juli klokken 16 i Sportium Varde, den anden den 23. juli klokken 11 i Vejen IC. Til de to kampe er fire spillere kaldt ind ud over EM-truppen, og blandt dem er Silas Stub fra Fredericia HK.
KULTUR. Efter mere end hundrede år lukker bymuseet på Jernbanegade til sommer. Men det er ikke en afsked uden retning. I foråret 2027 åbner Museum Fredericia på en ny adresse i Prinsessegade, tættere på voldene, det afgørende farvand og den bykerne, museet handler om.
Flytningen er tænkt som et mellemskridt. På den nye adresse i Prinsessegade 82 skal de centrale fortællinger om fæstningen og fristaden præsenteres i moderne rammer og i miniformat, indtil et nyt og større museum står klar. Det er en bevidst mindre form, der skal fungere som introduktion frem for fuldt overblik. »Vi ville gerne rykke tættere på bymidten og har fundet et velfungerende lejemål med en rigtig god beliggenhed tæt på den historiske bykerne og det afgørende farvand,« siger museumsdirektør Simon Faber.
De tomme lokaler på hjørnet af Prinsessegade skal fra 2027 rumme fortællingen om fæstningen og fristaden. »Udlejet«, står der i ruden.
Ambitionen er ifølge ham at præsentere en skarp og minimalistisk indgang til byens historie, et sted, der lige så meget peger udad mod byen, som det fortæller indenfor. »Det kan også blive et perfekt afsæt for at gå på opdagelse i de vinkelrette gader, på voldene og rundt i fæstningsbyens unikke kulturarv,« bemærker Simon Faber.
Baggrunden for at forlade Jernbanegade er nøgtern. De bygningsmæssige rammer lever ikke længere op til kravene for museumsdrift, og erfaringen fra resten af landet er, at det er vanskeligt at få en ældre bygningsmasse til at følge med nutidens forventninger og myndighedskrav. Frem mod lukningen i juli har museet holdt særlige søndagsrundvisninger, ligesom der er gratis adgang gennem fæstningsdagene. Simon Faber understreger, at beslutningen rækker tilbage til kommunens principbeslutning fra 2023 om at skabe nye rammer for museet. »Der skal lyde en stor tak til alle de, som siden 1916 har bidraget til opbygningen af samlingen,« siger han.
Efter mere end hundrede år lukker bymuseet på Jernbanegade til sommer. Rammerne lever ikke længere op til kravene for moderne museumsdrift.
For bestyrelsen er flytningen mere end en praktisk manøvre. Prinsessegade skal ikke blot være en overgangsadresse, men et sted, hvor museet kan afprøve nye måder at formidle byens historie på, før det store museum tager form. »De nye rammer giver os mulighed for at komme tættere på byen og afprøve nye måder at formidle Fredericias historie på,« siger bestyrelsesformand Anders Østergaard. Han lægger samtidig vægt på det, museet tager med sig fra Jernbanegade. »Der står stor respekt om den mere end hundredårige epoke, som gennem generationer har været knyttet til museet. Det er en arv, vi bygger videre på.«
Næste fase bliver at konkretisere planerne for det nye, store museum og gennem fonde at sikre kapitalen til at realisere det. Indtil da er det Prinsessegade, der skal være omdrejningspunktet, og afsæt for det, der kommer efter.
Museum Fredericia åbner i Prinsessegade 82 i foråret 2027.
BEREDSKAB. Når sankthansbålene tændes landet over i aften, er der ingen forbud mod åben ild, og brandfaren vurderes som moderat. Alligevel bliver sankthansaften år efter år en af de travleste aftener for brandvæsenet, som i gennemsnit rykker ud til mere end dobbelt så mange hændelser som på en almindelig sommeraften.
Det varme sommervejr har fået mange danskere ud i solen, og i aften samles tusindvis omkring bål, fællessang og midsommertraditioner. Derfor opfordrer Danske Beredskaber til omtanke, når flammerne tændes. »Hvis det blæser rigtig meget, så drop åben ild. Og hvis det er meget tørt og varmt, skal du som minimum have vand i nærheden. Du skal også være sikker på, at du faktisk er helt færdig med det, du laver,« siger Bjarne Nigaard, sekretariatschef i Danske Beredskaber.
Ifølge ham skyldes mange udrykninger ikke de store bål, men små gløder, der får lov at ulme og senere udvikler sig til brand. Et typisk eksempel er grillkul, som stadig er varme, når de bliver smidt i en skraldespand. Mere end halvdelen af de 219 grillrelaterede brande, som brandvæsenet rykkede ud til i 2025, opstod netop på den måde. »Grillkul kan faktisk genantænde i rigtig lang tid. Derfor skal man vente, til man er helt sikker på, at de er slukket, før man smider dem ud,« forklarer Bjarne Nigaard.
DMI har flere steder varslet forhøjet risiko for tørke, men det er ikke det samme som høj brandfare, understreger Danske Beredskaber. Beredskabet følger situationen tæt, og der er i øjeblikket ikke indført lokale forbud mod åben ild. »Man skal bruge almindelig omtanke, når man bruger åben ild udendørs, men lige nu er der ikke behov for særlige forholdsregler. Brug sund fornuft,« siger Bjarne Nigaard.
Også TrekantBrand opfordrer borgere til at holde øje med brandfareindekset på Brandfare.dk, inden der tændes op.
Selvom brandfaren i øjeblikket vurderes som moderat, kan en enkelt gnist være nok til at starte en brand. Derfor anbefaler beredskabet, at sankthansbål placeres i god afstand fra bygninger, hegn, vegetation og andre brandbare materialer. Samtidig frarådes det at bruge benzin eller andre brandfarlige væsker til optænding. I stedet bør man anvende tørt og rent træ og være særligt opmærksom, hvis vinden tager til i løbet af aftenen.
Tallene fra Beredskabsstyrelsen viser, hvor travl sankthansaften traditionelt er. I gennemsnit har brandvæsenet de seneste fem år modtaget 68 opkald på sankthansaften mod 27 på en almindelig aften i samme periode. Med andre ord er der gode muligheder for at nyde midsommeren omkring bålet i aften, så længe den sunde fornuft også får lov at være med ved flammerne.
LOKALT. Solen står højt over kommunen tirsdag, og når den sidst på aftenen begynder at falde ned mod Lillebælt, bliver bålene tændt. Sankthans samler fredericianerne om fællessang, båltaler og midsommervisen, og i aften er der bål fra Madsby Legepark i vest til Østerstrand i øst og i en række af kommunens landsbyer og sogne.
Fredericia AVISEN har samlet et overblik over, hvor du kan komme hen. Flere af arrangementerne er gratis og kræver ingen tilmelding, og de fleste begynder allerede sidst på eftermiddagen med aktiviteter for børnene.
Den største fejring finder traditionen tro sted i Madsby Legepark på Lumbyesvej, hvor festen er bygget op om børnene. Allerede fra klokken 15 kører Madsbytoget gennem parken, der er gratis ansigtsmaling med Happy Faces, snobrød og skumfiduser ved bålfadene, og Skovfar Marcus laver ballonfigurer. Klokken 16.30 bliver dyrene fodret ved grisene. Borgmester Peder Tind holder båltalen mellem klokken 17.30 og 18, hvorefter bålet på søen tændes klokken 18, og der synges sammen. Aftenen i parken slutter klokken 19.
Ved vandet på Østerstrand inviterer Urbania Beach Bar til en aften med bål og musik. Slagter Lampes pølsebod og fadølsvognen åbner klokken 17, og fra klokken 17 til 20 kan børnene riste skumfiduser gratis. Børnebålet tændes klokken 18, og klokken 19 spiller Jesper Gade på guitar. Båltalen falder klokken 20.45, og klokken 21 synges der sammen, mens det store bål tændes og solen går ned over bæltet. Jesper Gade spiller aftenen ud.
I nordbyen samles man på MARKEN ved Nordbohuset på Sonnesvej, hvor Nordbodagene i år løber af stablen for 48. gang. Festugen strækker sig over seks dage med boder og aktiviteter for både børn og voksne og hører til byens største, inden den kulminerer med sankthansbålet.
I Erritsø samles man bag Sognehuset på Bytoften, hvor Erritsø Kirke holder sankthans med fællesspisning, bål, tale og underholdning. Aftenen begynder klokken 18 med helstegt pattegris i Sognehuset, som kræver tilmelding, mens der er fri adgang uden tilmelding til bål og båltale på plænen. Klokken 19.15 åbner en salgsbod med lette forfriskninger, og klokken 19.30 tændes bålet. Der synges sammen med musikledsagelse af Christian Knudsen, og båltalen holdes i år af byrådsmedlem Vibe Dyhrberg.
Også sognene og lokalområderne tænder op. Ved Taulov Kirke på Holmemarksvej er der servering af grillpølser, sodavand og kaffe fra klokken 19.30, hvor børnene kan bage snobrød, og bålet tændes klokken 20.30 med båltale.
Ved Christianskirken på Randalsvej inviterer KFUM og KFUK til grill og fællesspisning fra klokken 18 med båltale, kaffe og kage.
I Skærbæk holder beboerforeningen den traditionsrige fest på Kalsbjerg ved stranden og bakken, hvor aftenen er delt i to. Klokken 18 tændes børnenes bål, og foreningen deler gratis skumfiduser ud, mens gæsterne selv tager mad og drikke med. Klokken 21 tændes det store bål på bakken med fællessang, og bagefter er der kaffe, øl, vand og kage.
I Egeskov samles grundejerforeningen på fællesområdet ved Ildtornvej, hvor der sælges øl og vand fra klokken 18.45, og bålet tændes klokken 19.
I Sanddal mødes man i Slugten for enden af Krügersvej ved stranden. Klokken 19 tændes det lille bål til snobrød og skumfiduser, og klokken 20 tændes sankthansbålet, mens midsommervisen synges.
Hos Herslev Rideklub på Herslev Kirkevej er der bål, aktiviteter og familiehygge med båltænding klokken 19.30.
Og Elbospejderne samles på Stationsvej, hvor de mindste tænder bål klokken 19, og efter et fakkeloptog klokken 19.30 tændes det store bål klokken 20 ved rensningsanlægget.
Brandfaren er i år høj flere steder i landet, og selv om der ikke er indført afbrændingsforbud, opfordrer beredskaberne til at passe på omkring bålene. Flere af de mindre arrangementer melder først de sidste detaljer ud i løbet af dagen, så tider kan nå at flytte sig.
KRIMI. To mænd er blevet sigtet i flere forhold, efter at en patrulje mandag standsede en personbil på en parkeringsplads på Norgesgade i Fredericia.
Patruljen tog kontakt til føreren, der viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer og uden førerret. På ham fandt politiet desuden et gram kokain. Føreren er en 37-årig mand fra Fredericia.
I bilen sad en passager, der også blev sigtet. På ham fandt politiet flere piller, dog uden at det kunne fastslås, hvilken type der var tale om. Derudover lå der en peberspray i handskerummet og fire styk i en papæske bag førersædet. Passageren er en 31-årig mand fra Fredericia.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
I sidste uge begyndte vi nedtællingen ved nummer halvtreds. Nu fortsætter den, og noget forandrer sig undervejs. Jo længere op ad listen vi kommer, jo tungere bliver de positioner, vi møder. Det er ikke længere kun et spørgsmål om synlighed eller et folkeligt mandat, men om hænder på de håndtag, der får byen til at bevæge sig.
De ti, der følger her, har det til fælles, at deres magt kan mærkes konkret. Det er bankdirektøren, der i tre årtier har holdt hånden under bymidten. Det er raffinaderichefen, hvis virksomhed både forsyner og forpligter en hel by. Det er iværksætteren med hundrede tusind følgere, fagforeningsformanden, politikerne lytter til, og arvtageren, der vokser ind i en af Danmarks største havne.
Nogle af dem sidder på kapital, andre på opmærksomhed, andre igen på den stille autoritet, der kommer af, at folk har lyst til at høre, hvad de tænker. Fælles for dem er, at de ikke bare deltager i byen. De er med til at forme den.
Som altid gælder det, at en magtliste er en redaktionel vurdering, ikke en facitliste. Den er ment som en anledning til at se efter, hvor indflydelsen i Fredericia egentlig ligger. Her er nummer 40 til 31.
UDDANNELSE. Den røde løber er rullet ud foran IBC Fredericia Middelfart, og solen ligger lavt og varm over parkeringspladsen, hvor familierne har stillet sig op med buketter i hænderne. På et højbord står boblerne klar ved siden af et fad med frugt og kage, et lille flag er sat i jorden, og på glasdøren hænger en seddel med ordet eksamen. Alle kigger mod indgangen og venter på den første.
Veninderne stod klar med roser og spejdede mod døren. Om lidt ville den første hue være på.Familie og venner havde stillet sig op med blomster og bobler i sommervarmen og ventede spændt på, at Camilla skulle træde ud som student.Forrest løber Camillas lille nevø Emil med huen i hånden, klar til det øjeblik, hvor hun kommer ud.
Da hun kommer ud, slår Camilla Rasmussen Granhøj hænderne for munden. Glæden og stoltheden står malet i ansigtet, for karakteren sad lige i skabet, og lettelsen blander sig med det hele på én gang. Veninderne filmer og klapper, familien stråler, og det er hendes lille nevø Emil, der får lov at sætte huen på hovedet af hende. »Det føles megafedt. Det er bare så rart at komme ud og se hele familien og alle vennerne stå der. Det er helt overvældende,« fortæller hun bagefter.
Overvældelsen var til at få øje på, da Camilla Rasmussen Granhøj trådte ud på den røde løber som årets allerførste student fra IBC.Det blev Camillas lille nevø Emil, der fik æren af at sætte studenterhuen på.
Hun er årets allerførste student fra handelsgymnasiet, og det er en dag, hun har set frem til længe, uden helt at turde tro på, at den ville komme. »Det er helt surrealistisk. Jeg har ventet på det her i tre år, og jeg tror faktisk stadig ikke helt, det er gået op for mig. Men nu er jeg færdig,« siger Camilla Rasmussen Granhøj.
Vejen fra eksamenslokalet og ud til den ventende familie var kort, men fyldt med følelser, der trængte sig på, og det krævede lige et øjeblik at få samling på dem. »Jeg havde faktisk lyst til at græde, men det gik jo ikke rigtigt, før jeg fik huen på. Og så bliver man jo også spændt, når hele familien står og venter derude,« bemærker hun.
Med huen på vendte roen tilbage, og tankerne gik mod alt det, der nu venter. Først familien og fejringen, siden en sommer med gilder, og længere ude et sabbatår eller to med arbejde og rejser. Når hun ser tilbage på de tre år, er det ikke det faglige, hun fremhæver først, men menneskene omkring sig. »Det er alle de virkelig gode lærere, jeg har haft, og alle de dejlige klassekammerater. Man har fået nogle rigtig gode relationer gennem årene,« siger Camilla Rasmussen Granhøj.
Lidt efter samles flokken om flagstangen, hvor Dannebrog skal hejses. De er to om æren, for Camilla og Titas er dagens første studenter fra hver sin uddannelse, og sammen trækker de flaget til tops. Titas Paukste er den første fra EUX, og han tager det med et roligt smil. For ham handler dagen mest af alt om, at noget er nået i mål, og at der nu endelig er plads til at trække vejret. »Det føles rigtig godt. Jeg er bare glad. Nu kan jeg slappe af, holde sommerferie og komme ud og feste lidt,« siger Titas.
Rektor Jakob Lund gav en hånd med, da flaget skulle hejses. Camilla og Titas stod klar ved masten som de første.
Nattesøvnen havde det knebet med, indrømmer han, for natten før eksamen blev kort. »Jeg skal hjem og have sovet lidt. Jeg gik op til eksamen på to timers søvn, så jeg er godt træt. Men i weekenden står den på gilder og fest,« fortæller han. Det, han tager med sig fra årene på skolen, er en ballast, han regner med at få brug for, når han nu skal videre ud i arbejdslivet. »Jeg har lært en masse om business og om, hvordan virksomheder fungerer. Det kommer jeg helt sikkert til at bruge i mit nye arbejde.«
Titas Paukste gik op til sin sidste eksamen på to timers søvn og kom ud som den første EUX-student. Nu glæder han sig til gilder og fest.
Mens de unge fejrer hinanden på den røde løber, står en mand og betragter det hele lidt fra kanten. For rektor Jakob Lund er sådan en dag selve omdrejningspunktet for det, skolen arbejder for hele året igennem. Han lader de unge fylde, mens studenterne hyldes rundt om ham, og han taler om dagen med en varme, der røber, hvor meget den stadig betyder for ham, selvom han har set den mange gange før. »Det er kulminationen på tre gode år. At se eleverne blive færdige, have familien med her, og at det hele går op i en højere enhed. Det er jo symbolet på det, vi laver,« siger Jakob Lund.
Han beskriver årgangen som en flok med masser af liv, der frem for alt har villet hinanden. »Det er en årgang fuld af liv og sprudlende energi, og de vil virkelig gerne hinanden og fællesskabet. Vi skal selvfølgelig give dem noget fagligt, men vi skal lige så meget hjælpe dem med at dyrke fællesskabet. Vi er stærke sammen.«
For Jakob Lund var dagen kulminationen på tre gode år.
Og det er den erfaring, han håber, de unge tager med sig ud over eksamensbeviset, følelsen af at være kommet igennem noget svært sammen med andre. »Jeg håber, de tager hele den rejse med sig, som de har været på sammen. Også de svære ting. Nogle gange tænker man: Hvordan skal det her gå? Og så finder man ud af, at det næsten altid går, fordi man har gode kammerater og gode lærere omkring sig,« siger Jakob Lund.
De tre år har budt på forandringer, som tidligere årgange ikke kendte, for verden har flyttet sig, mens denne flok har gået på skolen. Som leder af en handelsskole mærker Jakob Lund det tæt på, ikke mindst den kunstige intelligens, der har fyldt for både skolen og samfundet. »Det er noget af det, der fylder mest for os lige nu, ligesom det gør for alle andre. Vi er først lige begyndt at forstå, hvordan man egentlig skal bruge det,« siger han og kalder det en spændende og til tider svær pædagogisk udfordring, som skolen så småt har taget de første spadestik i.
Den røde løber var rullet ud, og familie og venner samledes om højbordene, mens de første studenter kom ud.
Men når han skal sende årgangen af sted med et enkelt råd, bliver det hverken noget om karrierer, teknologi eller fremtidsplaner. Det bliver noget enklere, og han siger det roligt, med eftertryk på hvert ord. »I skal nyde det. Skynd jer langsomt. I skal nok nå det hele. Der skal være plads til at nyde det. Tænk jer om, og vær i det,« slutter Jakob Lund.
Ud på parkeringspladsen fortsætter fejringen, hvor familierne skåler i bobler og rækker buketter frem til studenterne, der lige er trådt ud. Henne ved flagstangen hænger Dannebrog, som Camilla og Titas var fælles om at hejse. Det er først på dagen endnu, og teltet og den røde løber står klar til alle de huer, der skal følge, før ugen er omme.
Historien skal holdes levende. Når Fredericia igen samles om 5. og 6. juli, er det ikke blot et program, der skal afvikles. Det er en arv, der skal bæres videre. Sådan lyder det fra Hans Henrik Hansen, formand for 6. Juli Komiteen og Forsvarsbrødrene for Fredericia og Omegn, der i et tv-interview med AVISEN fortæller om arbejdet bag byens traditionsrige mindedage.
NB! Læseren og seeren gøres opmærksom på, at forfatteren til artiklen og tv-interviewet, Erik Schwensen, igennem otte år har haft et godt og tæt samarbejde med Hans Henrik Hansen som formand for 6. Juli Komiteen, heraf de sidste fem år med Hans Henrik Hansen som næstformand. Ved Erik Schwensens afgang som formand i februar 2025 overtog Hans Henrik Hansen formandskabet.
Hans Henrik Hansen har selv en lang baggrund med næsten 40 år i politiet, aftjent værnepligt og et mangeårigt engagement i Forsvarsbrødrene, hvor han blev medlem i 1985. De senere år har han siddet i bestyrelsen, først som sekretær, siden som næstformand og nu som formand.
For ham er opgaven klar. 6. Juli-dagene handler om at sikre, at Fredericias særlige historie ikke blot bliver en fjern fortælling, men fortsat er nærværende for både ældre og yngre generationer. »Det betyder meget, at vi holder den historie levende,« siger Hans Henrik Hansen.
Han peger på, at den ceremonielle del af markeringen ikke alene skal gennemføres, men også forklares og genfortælles. For mange af de generationer, der har båret historien videre, er ikke længere til stede på samme måde som tidligere. »Generationer, som kan huske det, de er jo ved at være væk nu,« siger han.
Et ansvar, der begynder længe før juli
Sidste år var Hans Henrik Hansens første som formand for 6. Juli Komiteen. Det blev et år med nye erfaringer, ikke mindst fordi myndighederne for første gang krævede en samlet sikkerhedsplan for hele arrangementet. Det gjaldt både optog, marcher, publikum i gaderne og håndteringen af situationer, hvis noget uforudset skulle ske. Selv om ordet sikkerhedsplan kan lyde voldsomt i forbindelse med en traditionsrig folkefest, ser Hans Henrik Hansen tilbage på processen som både nødvendig og værdifuld.
»Det var faktisk en rigtig god øvelse at få det tænkt igennem,« siger han. I dag ligger der en samlet plan for de to centrale dage, og erfaringen har sat sig i årets arbejde. Forberedelserne begynder tidligere, og der bliver fulgt op på aftalerne hele vejen rundt. »Jeg vil kalde det rettidig omhu og få startet på den rigtige ende af tingene,« siger Hans Henrik Hansen.
Nye hovedpersoner i traditionens ramme
Årets 6. Juli-Dage får flere nye ansigter i de bærende roller. Fredericia har fået ny borgmester, Peder Tind, som for første gang skal indtage sin plads i markeringen. Der er også ny garnisonskommandant, oberst Frederik Bircherod Calundan, og flere af de centrale talere og medvirkende deltager for første gang i netop denne sammenhæng.
Det betyder, at Hans Henrik Hansen og komiteen i år har haft en særlig opgave med at vejlede de nye hovedpersoner om traditionerne, rækkefølgen og den særlige værdighed, der præger dagene. Men det betyder ikke, at programmet skal vendes på hovedet. Da Hans Henrik Hansen tiltrådte som formand, blev han spurgt, om han ville lave hele programmet om. Svaret var klart.
»Det havde jeg absolut ingen intention om,« siger han og tilføjer: »Jeg ville gerne bygge videre på det.«
Veterankor og musikkorps på Landsoldatpladsen
Et af årets nye indslag er, at et veterankor fra Fredericia kommer med på scenen på Landsoldatpladsen sammen med 7. Regiments Musikkorps. Koret består af veteraner, der har været udsendt, og som normalt synger i Sct. Michaelis Kirke. Det glæder formanden sig særligt over. »Dem tager vi med på scenen på Landsoldatpladsen i år sammen med 7. Regiments Musikkorps,« siger Hans Henrik Hansen.
Han lægger ikke skjul på, at han har forventninger til det musikalske bidrag. »De vil gerne vise, at de også kan synge. Og de synger faktisk godt,« siger han.
Der er også sket justeringer blandt musikkorpsene. 7. Regiments Musikkorps får en fremtrædende rolle den 5. juli, mens Slesvigske Musikkorps fra Haderslev som vanligt deltager i processionen den 6. juli og ved den tidlige revelje gennem byen. Melvin Kakooza, Karina Lorentzen Dehnhardt og Nicklas Buck Jensen
Årets æresgæst er Melvin Kakooza, der taler efter fakkeltoget den 5. juli. På den officielle programside fremgår det, at han deltager som standupkomiker, tv-vært, skuespiller samt bestyrelsesmedlem og medejer i FC Fredericia. Den politiske tale på Landsoldatpladsen holdes af Karina Lorentzen Dehnhardt fra Socialistisk Folkeparti, mens sognepræst ved Taulov Kirke, Nicklas Buck Jensen, taler ved Krigergraven på Trinitatis Kirkegård.
For Hans Henrik Hansen er det vigtigt, at talerrækken også afspejler bredden i samfundet. Det gælder ikke mindst den politiske tale, hvor traditionen de senere år er blevet bredt ud over de partier, der historisk oftest har været repræsenteret. »Jeg tror også, at det gavner byen, at det ikke bliver de samme politiske partier, der er på hele tiden,« siger han.
Frivillige, kommune og private løfter i flok
Bag de synlige markeringer ligger et stort praktisk arbejde. Aftaler skal kontrolleres, myndigheder skal inddrages, og musikere, frivillige, kommune, private aktører og samarbejdspartnere skal spille sammen. Hans Henrik Hansen fremhæver især den velvilje, som komiteen møder fra Fredericia Kommune, de kommunale afdelinger, private, orkestre og frivillige.
»Alle er med på, at det her skal lykkes,« siger han. Netop samarbejdet er en forudsætning for, at dagene kan gennemføres med både præcision og værdighed. For formanden er målet ikke blot, at programmet kører efter planen, men at hele byen får et par dage, der både samler, minder og løfter. »Det bliver et par gode dage for hele byen,« siger han.
Mindet om både egne og tidligere fjender
En særlig del af programmet er mindehøjtideligheden ved den tyske krigergrav den 5. juli. Den blev ifølge Hans Henrik Hansen indført omkring år 2000 på initiativ af daværende borgmester Uffe Steiner Jensen og andre borgere. Her mindes de tyske soldater, der blev begravet uden større ceremoni. I år deltager blandt andre en repræsentant fra Slesvig-Holsten, Johannes Callsen, som ventes at holde tale og lægge krans sammen med borgmester Peder Tind. For Hans Henrik Hansen handler det om værdighed og historisk bevidsthed.
»De er trods alt også menneskeliv,« siger han med henvisning til den tanke, der har båret mindehøjtideligheden frem.
En opfordring til borgerne
Når Hans Henrik Hansen ser frem mod årets 6. Juli-Dage, er der især ét arrangement, han håber, at borgerne vil møde talstærkt op til: mindegudstjenesten den 6. juli klokken 10. »Borgerne skal møde op, fordi det er et meget bevægende arrangement,« siger han.
Her mindes de faldne officerer og general Rye, og i år får gudstjenesten desuden besøg af grevparret, hvilket komiteen ser meget frem til.
Også den symbolske tur på Lillebælt med Marinehjemmeværnet den 5. juli fremhæver Hans Henrik Hansen. Den varer kun omkring en time, men har efter hans opfattelse stor betydning. »Den lille markering, selv om den kun tager en times tid, har meget at sige i historiesammenhængen,« siger han. For formanden er konklusionen enkel. 6. Juli-Dagene er ikke blot en ceremoni, men en forpligtelse. »Det skylder vi byen. Det skylder vi selve Fredericias historie, der ligger omkring 5. og 6. juli 1849,« siger Hans Henrik Hansen.
OBS! Museum Fredericia v. Mikael Holdgaard Nielsen udruller p.t. i samarbejde med AVISEN en seriefortælling om ”79 dage i Treårskrigens fodspor”, hver dag et nyt afsnit siden d. 23. april og frem til og med d. 08. juli. Alle seriens afsnit kan læses i AVISEN (79 dage i Treårskrigens Fodspor)
UDDANNELSE. Inde i den store, lyse kantine på Fredericia Gymnasium er der dækket op til en lille fejring. På et af de mange tomme borde står en flaske bobler og en buket blomster og venter, og rundt om står stolene i pæne rækker, som om huset holder vejret. Ved bordet står Ingrid Nielsen og Thorkild Yde Nielsen tæt sammen og kigger mod døren.
Ingrid og Thorkild Yde Nielsen havde taget opstilling i kantinen i god tid. Jonas er deres sjette barnebarn, der bliver student.
»Vi er simpelthen så stolte. Det er vores sjette barnebarn, der bliver student, så nu mangler vi kun den sidste,« fortæller Ingrid Nielsen. Det er en stor dag, siger de begge, næsten i munden på hinanden, og der lægger sig noget højtideligt over de to, mens de står der og venter. »Man bliver lidt ydmyg, når man ser, hvor godt det går dem. Og så er vi jo også taknemmelige for, at vi får lov til at være med og opleve det,« siger hun.
Barnebarnet er Jonas, og det er ham, der i år er den allerførste student fra Fredericia Gymnasium. Han var oppe i matematik, og dagen forinden havde spændingen meldt sig. De havde mærket det på ham, da de sås, en lille uro under den ellers rolige overflade. »Han sagde i går, at han havde sommerfugle i maven, så der var da lidt spænding på. Men ellers har han været meget rolig hele vejen igennem,« fortæller Thorkild Yde Nielsen.
Huen lå klar med navnet Jonas Yde Jensen broderet i det røde bånd, mens glassene stod og ventede.
Ude ved B-fløjen har kammeraterne samlet sig. De står tæt langs væggen med røde roser i hænderne og venter på, at det skal ske, og en seddel på døren beder om ro af hensyn til eksamen, der stadig er i gang bag glasset. En af de unge løfter et kamera. Andre står med hænderne klar til at klappe. Og så går døren op.
Jonas kommer ud, og udenfor venter hans far med den hvide hue i hænderne. Han sætter den på sønnens hoved, huen med det mørkerøde bånd og navnet broderet i guld, og et øjeblik må Jonas bare stå stille og lade det hele lande. »Jeg skulle lige bruge et halvt minut på at falde ned. Men så fik jeg øje på alle dem, der stod og ventede, og det var virkelig fedt,« fortæller han bagefter.
Med huen på og familien omkring sig kunne Jonas endelig slippe spændingen. Hans mor var blandt de første til at få et knus.
Hans mor griber om ham og lægger hænderne om hans ansigt, og han smiler hele vejen, mens kammeraterne klapper ham ind i flokken. Det havde været en lang weekend frem mod det her, siger han, og det at være den første gjorde noget ekstra ved det. »Jeg har været vildt nervøs siden fredag. Det har været en blanding af, at gymnasietiden sluttede, og så det der med at være den allerførste student. Det gav lige lidt ekstra pres,« siger han.
Kammeraterne stod klar med klapsalver og roser, da den første student trådte ud i kantinen.
Og så kom karakteren oven i det hele, et tolvtal, som han knap turde fæste lid til, da han rejste sig fra bordet. »Jeg var faktisk nødt til at spørge en ekstra gang, da jeg gik ud. Jeg troede simpelthen ikke på det. Det var en helt vild oplevelse,« fortæller Jonas lettet.
At han overhovedet endte med at sidde til den eksamen, skyldes et valg, han tog for tre år siden. Han skiftede til gymnasiet fra handelsgymnasiet kort efter, han var begyndt der, og han kalder det det bedste valg, han har taget. Det sociale er det, skolen kan, mener han, for han har selv været en del af organisationslivet og har fået venner på tværs af årgangene, et bredere fællesskab, som han siger. Nu venter et sabbatår, hvor han vil arbejde med kamera og film, et felt han blev grebet af, da han fik mediefag og fandt ud af, hvad han ville.
Men før festen og fremtiden og alt det, der kommer efter, var der en tradition, der skulle holdes. Lidt efter gik flokken udenfor i morgensolen, hvor flagstangen ventede. Som den første student er det Jonas, der skal hejse Dannebrog, sådan som skikken byder, og rektor Jørgen Lassen stillede sig ved siden af og holdt det røde flag, mens den nybagte student trak det op ad stangen. »Det var sjovt. Det var lidt akavet at stå og dreje på den, men det var virkelig sjovt at få lov til at hejse flaget som den første og byde alle de andre velkommen.«
For rektor Jørgen Lassen er den første student altid noget særligt at tage imod. Men i år er der lidt mere på spil, for det er den første årgang, han har fulgt fra deres allerførste dag på skolen. »Det er en årgang, jeg har fulgt hele vejen fra start til slut, så jeg kender rigtig mange af dem. De har været utroligt aktive socialt, været med i organisationer og været gode til at skabe ting for hinanden,« fortæller Jørgen Lassen.
At sende dem ud ad døren hører med til arbejdet, det ved han godt, også selvom det kniber lidt netop i denne uge, hvor de sidste timer rinder ud. »Det er lidt vemodigt lige nu. Men det er jo ligesom med børn, der bor hjemme. Hvis de bliver boende for længe, ender det med at blive en katastrofe. De skal videre,« siger han og smiler. »De er kloge, de er dygtige, og de er blevet voksne. Der er sket rigtig meget med dem gennem de sidste tre år, så det er præcis, som det skal være.«
Rektor Jørgen Lassen tog imod sin første student fra årgangen, han har fulgt hele vejen.
Den store fejring venter længere fremme på ugen, og rektor ved allerede, hvordan den kommer til at se ud. Når han skal holde sin dimissionstale på torsdag, bliver det i jakkesæt og slips, mens forældrene sidder i shorts og sommerkjoler i varmen. Tre elever har stillet ham en udfordring til talen, fortæller han, fire fremmedord og et bandeord, han skal flette ind undervejs. Hvad han ender med at sige, vil han ikke røbe endnu, men det handler om at gribe livet, mens man har det.
Og spørger man ham, hvad han håber, de unge tager med sig herfra, tøver han lidt, før han svarer. »Et dannet menneske er også et menneske, der kan se tingene fra flere forskellige sider. Det synes jeg er en vigtig egenskab at have,« siger rektoren så.
Et nyt kapitel venter. Jonas Yde Jensen foran gymnasiets logo med mottoet Et pueris palmae, som hører til skolen, der går tilbage til 1656.
På bordet i kantinen står boblerne og venter, og kort efter kommer Jonas ind til sin familie. Bagefter går det hjem til gilde med forældrene og resten af flokken. De næste dage bliver fester, fortæller han, og så skal han ud at arbejde. Men lige nu har han ikke tænkt sig at lave noget som helst. »Nu har jeg mine venner og min familie omkring mig, og så skal jeg bare være her de næste par dage, se alle mine medstudenter blive færdige og nyde det hele,« slutter Jonas.
Udenfor hænger flaget, han selv har hejst, og solen står højt over Fredericia. Det bliver hedebølge i denne uge, og der venter mange flere huer endnu.
KRIMI. Der har været indbrud på Urbania Beachbar på Øster Voldgade i Fredericia. Indbruddet skete natten til mandag klokken 3.43.
Gerningsmanden knuste en rude med en sten og skaffede sig dermed adgang. Fra caféområdet stjal han en tablet og en mobiltelefon. En patrulje rykkede ud til stedet og anholdt en person, der blev sigtet for indbruddet. Han blev efterfølgende afhørt og løsladt igen.
Den sigtede er en 31-årig mand fra Hornsyld.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
