Iben Bonne Jensen vil gøre Fredericia synlig

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter et år med ansvar for bosætning i Business Fredericia peger Iben Bonne Jensen på én klar udfordring: For få ved, hvad Fredericia er og kan. Nu skal samarbejde, kultur og relationer styrke byens image og tiltrække nye borgere

Hvis Fredericia skal lykkes med at tiltrække nye borgere, virksomheder og investeringer, handler det ikke kun om geografi, kvadratmeter og pendlerafstande. Det handler i lige så høj grad om fortællingen om byen – og om hvem der fortæller den. Det er et arbejde, Iben Bonne Jensen har stået midt i siden 2025, hvor hun tiltrådte i Business Fredericia og sidenhen fik det overordnede ansvar for bosætningen i kommunen. Et ansvar, der hurtigt viste sig at være større end først antaget.

»Jeg var oprindeligt ansat til primært at arbejde med at få pendlere til at flytte til Fredericia. Men allerede få uger efter min start blev ansvaret for hele bosætningsområdet rykket ind under Business Fredericia, og så skulle jeg sadle om ret hurtigt,« fortæller hun.

Netværk før kampagner

I stedet for at begynde med kampagner og slogans valgte Iben Bonne Jensen at begynde et helt andet sted. Med relationerne. For hende blev det hurtigt tydeligt, at Fredericias udfordring ikke alene handlede om synlighed udadtil, men også om sammenhæng indadtil. Flere aktører arbejdede med hver deres del af byens fortælling – men uden nødvendigvis at tale sammen.

»Der var allerede afsat en pulje til at styrke Fredericias image, og det gav rigtig god mening at samle kræfterne. I stedet for at hver organisation løber i sin egen retning, arbejder vi nu mere samlet om fortællingen om Fredericia.«

Det blev startskuddet til et mere koordineret arbejde, hvor Experience Fredericia, Shopping Fredericia, Business Fredericia og kommunens bosætningsindsats i højere grad tænkes som dele af samme bevægelse. Ikke for at udviske forskelle, men for at skabe retning.

Et konkret eksempel er arbejdet med ejendomsmæglerne. Et led, der i praksis ofte sidder tættest på de mennesker, Fredericia gerne vil tiltrække. »Noget af det første, jeg gjorde, var at få samlet ejendomsmæglerne. Det lykkedes faktisk at få dem alle med til samme bord. Og siden har vi haft en løbende dialog om, hvad de oplever, hvilke udfordringer de ser, og hvordan vi kan styrke hinanden.« Dialogen handler ikke om færdige løsninger, men om videndeling. Hvad efterspørger købere. Hvad tøver de over. Hvad mangler de i fortællingen om byen. Og hvordan kan Fredericia blive tydeligere – ikke som produkt, men som sted at leve.

Iben Bonne Jensen har i sit første år haft fokus på at samle aktører og styrke fortællingen om Fredericia som bosætnings- og oplevelsesby.

Kultur som tiltrækningskraft

For Iben Bonne Jensen er kultur ikke et supplement til bosætningsarbejdet. Det er en central drivkraft. Hun peger på, at mange beslutninger om at flytte ikke træffes på baggrund af arbejdsplads alene, men på baggrund af hverdagsliv, oplevelser og identitet. Og her spiller kulturinstitutioner, arrangementer og byliv en afgørende rolle.

»Kulturen spiller en kæmpe rolle for, om folk forelsker sig i en by. Og Fredericia har nogle ekstremt stærke kulturinstitutioner. Det handler om at få dem tænkt aktivt ind i bosætningsarbejdet.« Det betyder ikke, at kulturen skal instrumentaliseres. Men at den skal synliggøres som en del af byens samlede fortælling. At det, der allerede findes, også bliver fortalt – og forstået udefra.

Her handler arbejdet i høj grad om netværk. Om at skabe forbindelser mellem kulturaktører, erhvervsliv, foreninger og bosætningsindsats. Ikke gennem topstyring, men gennem relationer og fælles interesser.

»Vi har nogle ret stærke kulturmiljøer. Men de skal ikke stå alene. De skal forbindes med resten af byen og med de mennesker, vi gerne vil have til at opdage Fredericia.«

Boligpriser, tiltrækning og balance

Bosætning er også et økonomisk spørgsmål. Og et følsomt et. For Iben Bonne Jensen handler arbejdet ikke kun om at få flere til at flytte til Fredericia, men om at sikre en sund udvikling – også på boligmarkedet.

»Vi vil selvfølgelig gerne have flere til at flytte til Fredericia. Men vi vil også gerne have boligpriserne til at stige lidt. Det er et sundhedstegn for en by.« Samtidig er hun bevidst om den balance, der følger med. For lave priser kan være en fordel i rekrutteringen her og nu, men kan ikke stå alene som argument på længere sigt.

»Lige nu kan de relativt lave boligpriser være et trækplaster. Men på sigt skal vi kunne noget mere end det. Vi skal kunne tilbyde et hverdagsliv, der matcher de mennesker, vi gerne vil tiltrække.« Netop derfor hænger boligmarked, kultur, arbejdspladser og oplevelser tæt sammen i hendes tilgang. Bosætning er ikke et enkelt greb, men et samspil mellem mange faktorer – og det kræver tålmodighed.

Når du er klar, kan vi arbejde videre med næste afsnit i samme tone og rytme.

2026 bliver året, hvor det skal vise sig

Hvis 2025 var året, hvor strukturerne blev bygget op, bliver 2026 året, hvor arbejdet for alvor skal stå sin prøve. »Efterspørgslen på boliger er allerede stigende, og den kommer kun til at vokse. Det er dér, jeg skal vise, at vi kan løfte opgaven.« Et konkret fokus bliver virksomhederne.

»Jeg har været ude hos flere store virksomheder og brugt dialogen som afsæt for at forstå deres behov. Hvordan kan vi arbejde sammen om rekruttering, bosætning og trivsel for medarbejdere?«

Det betyder blandt andet oplæg for ledige akademikere i universitetsbyer – og planer om at invitere dem fysisk til Fredericia.

»Vi taler om at samle en busfuld ledige akademikere og invitere dem herover, så de kan møde virksomhederne, opleve byen og få en fornemmelse af, hvad Fredericia er.«

Unge, værnepligtige og fremtidens ambassadører

Når arbejdet med synlighed, netværk og hverdagsliv er sat i bevægelse, bliver næste spørgsmål uundgåeligt: Hvem er det, Fredericia skal nå – og hvornår?

Her fylder de unge en stadig større del af Iben Bonne Jensens arbejde. Både dem, der allerede bor i byen, og dem, der kun opholder sig her midlertidigt.

Et konkret fokus er samarbejdet med forsvaret. Iben Bonne Jensen deltager i flere arbejdsgrupper, hvor hun arbejder med modtagelse, oplevelser og fastholdelse af værnepligtige.

»De værnepligtige er en vigtig målgruppe. De kommer hertil udefra, ofte for første gang, og får et meget konkret møde med byen. Hvis de får en god oplevelse af Fredericia, er der en reel chance for, at de får lyst til at blive.« Pointen er ikke, at alle skal blive. Men at ingen skal rejse herfra uden at have set, hvad byen faktisk kan.

Derfor handler indsatsen om mere end velkomstmateriale. Det handler om oplevelser, fællesskaber og følelsen af at høre til – også i en periode, hvor opholdet i byen i udgangspunktet er midlertidigt.

»Det er jo ofte unge mennesker, der står et sted i livet, hvor næste skridt endnu ikke er fastlagt. Hvis Fredericia på det tidspunkt føles som et godt sted at være, så har vi allerede flyttet noget.«

Den tanke går igen i arbejdet med en kommende Fredericia-ambassadørordning. En indsats, der ikke skal bygges op omkring professionelle budskaber, men omkring mennesker.

»Der er mange, som allerede er stolte af Fredericia og gerne vil fortælle om byen. Det er fortællinger, der er langt stærkere end klassisk markedsføring. Dem skal vi bruge mere aktivt.«

Kulturen som Fredericias særkende

Når samtalen bevæger sig fra målgrupper til identitet, peger Iben Bonne Jensen igen på kulturen som en afgørende forskel.

Ikke som et isoleret område, men som noget, der gennemsyrer byen. »Kulturen er en del af Fredericias DNA. Den har levet her i rigtig mange år.« Det handler både om de etablerede kulturinstitutioner, men også om stemninger, miljøer og samspil. Hun beskriver det som en særlig balance mellem det rå og det nye – det historiske og det moderne.

»Hvis du stiller dig ved området omkring Kanalbyen og Porthouse, har du på den ene side det nye, moderne Fredericia. Og på den anden side havnen med containerne og industrien. Den kobling skaber et helt særligt miljø.«

Netop den kontrast er ifølge hende noget af det, der gør Fredericia anderledes end mange sammenlignelige byer. Men også noget, der let bliver overset – både af byens egne borgere og udefra. »Vi har meget mere kultur, end mange egentlig tænker over i hverdagen. Det handler om at få sat ord og billeder på det, vi allerede har.«

Derfor fylder arbejdet med synliggørelse fortsat meget. Ikke for at opfinde nye fortællinger, men for at samle dem, der allerede findes – og gøre dem tydelige.

Blikket tre år frem

Når Iben Bonne Jensen ser tre år frem, er ambitionen tydelig, men uden hurtige løfter. »Hvis Fredericia skal nå målet om omkring 55.000 borgere i 2033, så skal vi tage det i små skridt. Det er en proces.«

For hende handler bosætning ikke om kampagner med øjeblikkelig effekt, men om bevægelse over tid. Om at skabe en udvikling, der kan holde. »Vi skal følge kurven. Synliggøre, hvad vi er og kan. Få nogle til at flytte hertil – som så trækker flere med sig.«

Det er netop her, hun ser byens største potentiale. Ikke i enkeltstående tiltag, men i den samlede fortælling, der opstår, når oplevelser, hverdagsliv og relationer begynder at hænge sammen. »Hvis folk først forelsker sig i Fredericia, så bliver de vores bedste ambassadører.«

Vil du bakke op om AVISEN?

Fredericia Isenkram gør status efter flytningen: »Nu skal der høstes«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et år efter flytningen til de større lokaler på Vejlevej oplever Fredericia Isenkram både flere kunder, større sortiment og nye arbejdsgange. Indehaver Daniel Huusmann ser tilbage på et år med investeringer, to julesæsoner – og en forretning, der nu er klar til næste skridt.

Der er sne udenfor og kulde i luften, men indenfor hos Fredericia Isenkram på Vejlevej er stemningen varm. Flagene er i loftet som pynt, lyset er tændt, og hylderne bugner af varer i alle farver og kategorier – fra blendere og støvsugere til bagemaskiner, elkedler, gryder og pander. Det er uge 2, tirsdag formiddag, og indehaver Daniel Huusmann gør status. Et år efter flytningen fra midtbyen til de markant større lokaler på Vejlevej er det tid til at se tilbage – og frem.

»Vi åbnede herude i slutningen af september 2024, så vi har nu haft to julehandler i de nye lokaler. Og julen er jo den vigtige tid for os. Det er dér, jeg virkelig kan se, at lokalerne er kommet til deres ret,« siger han.

Julen fungerer som en slags stresstest for en isenkræmmer. Det er her, både sortiment, logistik og bemanding bliver sat på prøve. Netop derfor har det været afgørende for Daniel Huusmann at se, hvordan forretningen fungerede under pres.

»Der er meget høj trafik i december. Mange kunder, mange varer, mange pakker ud ad døren. Og her har det gjort en kæmpe forskel, at vi har pladsen. Både til varerne og til kunderne. Det giver en helt anden ro – også når der er travlt.«

Flytningen til Vejlevej har ændret hverdagen markant – både set fra kundesiden og bag disken. Hvor pladsen tidligere satte naturlige begrænsninger, er der nu luft til både et større sortiment og en mere flydende kundestrøm.

»Det er blevet nemt for folk at parkere, nemt at komme ind og nemt at få varerne med. Det betyder mere, end man lige tror – især når man køber noget, der fylder lidt,« siger han. Også internt har flytningen haft stor betydning.

»For os er det blevet langt mere effektivt. Varer ind, varer ud, levering, lager – det hele spiller bedre sammen nu. Og så kan vi håndtere mange kunder på én gang, uden at det bliver stressende.« Det gælder især erhvervskunderne, som er vokset markant det seneste år. Firmajulegaver, større bestillinger og gentagne leverancer fylder nu en større del af forretningen end tidligere – uden at det er gået ud over de private kunder.

»Tværtimod. Vi rammer en virkelig bred palette nu – både privat og erhverv. Det ene udelukker ikke det andet, når rammerne er der.«

Ifølge Daniel Huusmann har kunderne hurtigt vænnet sig til den nye beliggenhed.

»Det er jo ikke meget anderledes, end når man kører til Harald Nyborg, Jysk eller I. Hansen. Folk er vant til at køre derhen, hvor de ved, de får det, de søger. Og når det samtidig er nemt at parkere og komme til, så bliver det hurtigt en vane.«

Flytningen har med andre ord ikke flyttet kunderne væk – den har givet dem mere plads.

Klik, hent – og få rådgivning med

Et vigtigt skridt i udviklingen har været lanceringen af en ny hjemmeside med click-and-collect, som hurtigt er blevet en integreret del af hverdagen i butikken.

»Den bliver brugt rigtig meget. Folk klikker varen hjem, kører herud, parkerer og går ind og henter den. Det er convenience – og det er nødvendigt i dag,« siger Daniel Huusmann.

Den digitale løsning har især gjort det nemmere for kunder, der ved, hvad de skal bruge, og som gerne vil spare tid. Men click-and-collect har ikke ændret på det grundlæggende i forretningen.

»Det digitale erstatter ikke det menneskelige. Tværtimod. Selvom man klikker varen, skal man aldrig være bleg for at spørge. Alt kan laves om.«

For i Fredericia Isenkram handler det sjældent om én enkelt løsning.

»Vi sælger jo ikke bare én elkedel eller én toaster. Vi har måske 20–25 varianter. Og det handler ikke kun om funktion eller pris, men også om, hvad man gerne vil have stående derhjemme.«

Her ligger butikkens klare styrke, mener han: rådgivning, overblik og mulighed for at opleve produkterne fysisk.

»Man kan se, røre og føle. Og hvis man gerne vil høre, hvor meget en blender larmer, så tænder vi den ovre i køkkenet. Det er den forskel, vi kan gøre.«

Investeringer før høst

De større lokaler på Vejlevej betyder også et markant større varelager. Meget større.

»Indkøbet er steget med omkring 50 procent i forhold til tidligere. Det er jo, fordi vi nu har plads til flere varegrupper og kategorier, som vi gerne vil lege med.«

Flytningen har dermed krævet betydelige investeringer – og det kan mærkes på bundlinjen.

»Indtjeningen har stagneret lidt, fordi der har været startomkostninger. Facader, marketing, ny hjemmeside, sortiment. Det hele koster.«

Alligevel er optimismen intakt.

»Jeg kan se en rigtig sund forretning vokse frem. Kunderne er der, sortimentet er der, og tingene fungerer. Nu skal der høstes.« Daniel Huusmann ser ikke varerne som en udgift, men som en nødvendig forudsætning for vækst. »Varer er jo ikke et tab. Det er en investering. Pengene er et sted – de skal bare arbejde.«

Gryder, pander – og trends

Når han ser på salget, er der stadig klassikere, der overrasker.

»Hybrid gryder og pander sælger helt ufatteligt godt. Vi har nok byens største udvalg – omkring 15 mærker og et meget bredt prisspænd. Fra 130 kroner til 800 kroner. Det gør, at vi kan rådgive alle.«

Trends spiller også ind. Ismaskiner, slush ice-maskiner og multimaskiner har fyldt mere – ikke mindst i de varme perioder.

»Sidste år solgte vi virkelig mange slush ice-maskiner. Og det stopper jo ikke dér – folk bruger dem, og så kommer de igen efter væsker. Der opstår et eftermarked.«

Klar til 2026

Blikket er nu rettet fremad. Foråret kommer hurtigt, og med det nye sortimenter.

»I slut februar og starten af marts begynder vi at få havemøbler ind. Sidste år testede jeg mig frem. I år har vi lavet et skarpt sortiment – både plast og teak – noget andet end det, alle andre har.«

Og så handler det om at forfine. »Konceptet fungerer. Det er nemt at parkere, nemt at komme ind. Nu skal vi bare gøre det endnu skarpere og fortsætte med at tilpasse os. Vi er selvstændige – og vi lever af at være hurtige og dygtige til at følge markedet.« Han smiler og kigger ud over butikken.

»Der er gang i den. Og det føles rigtigt.«

Skolevalg 2026 er skudt i gang på landets skoler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

POLITIK. Statsministeren har udskrevet Skolevalg 2026, og dermed venter der tre uger med intensivt fokus på politik og demokrati for omkring 70.000 unge i alderen 13 til 17 år. Over hele landet deltager elever fra cirka 700 skoler fordelt på 95 kommuner, og interessen er større end ved tidligere skolevalg.

Skolevalget gennemføres som et undervisningsforløb over tre uger og giver elever på 8., 9. og 10. klassetrin mulighed for at arbejde med politiske emner, mærkesager og demokratiets spilleregler. Forløbet afsluttes med, at eleverne den 29. januar afgiver deres stemme på det parti, de er mest enige med, ved et valg der i form og rammer minder om et folketingsvalg.

Ifølge Folketingets formand Søren Gade spiller Skolevalg en vigtig rolle i en tid, hvor den offentlige debat ofte er præget af hårde fronter.

»Det er vigtigere end nogen sinde, at vi alle ruster os så godt som muligt til at deltage i den demokratiske samtale og den offentlige debat – med respekt, ordentlighed og lydhørhed. Med Skolevalg bringer vi den politiske samtale ind i elevernes hverdag og videre til den næste generation«, siger Søren Gade.

Han peger samtidig på, at det er afgørende, at de politiske diskussioner foregår i trygge rammer, hvor der er plads til uenighed og respekt for hinandens holdninger.

Skolevalg arrangeres af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd. Et centralt element i forløbet er mødet mellem eleverne og de politiske ungdomspartier, som i årets udgave besøger flere skoler end nogensinde før. Omkring 400 skoler får i løbet af den tredje uge besøg af unge debattører, der deltager i debatter arrangeret lokalt på skolerne.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye fremhæver, at Skolevalget giver eleverne en konkret erfaring med demokrati i praksis.

»Skolevalget giver elever i hele landet mulighed for at opleve demokrati i praksis. Eleverne øver sig i at være uenige på en ordentlig måde. Jeg er glad for at omkring 700 skoler er med«, siger Mattias Tesfaye.

Også hos Dansk Ungdoms Fællesråd understreges betydningen af, at unge engagerer sig aktivt i demokratiet. Forperson Anneline Larsen peger på det store arbejde, som frivillige unge fra de politiske ungdomsorganisationer lægger i at møde eleverne rundt om i landet.

»Skolevalg er noget helt særligt, fordi det giver elever på tværs af Danmark, mulighed for selv at tage stilling, danne holdninger og tage aktiv del i demokratiet«, siger Anneline Larsen.

Skolevalg 2026 kulminerer med en tv-transmitteret partilederdebat mellem ungdomspartiernes forpersoner på Christiansborg den 22. januar og en valgaften den 29. januar, hvor resultatet offentliggøres både lokalt, regionalt og på landsplan.

Leder: Det var ikke pressen, der svigtede

Af
Andreas Andreassen
-
0

Middelfart AVISEN dækkede det massivt. Fordi vi var nødt til det.

Borgmesterkuppet i Middelfart var ikke en parentes i lokalpolitik. Det var en voldsom og kontroversiel beslutning, der ændrede magten i kommunen for fire år frem. Den blev truffet dagen efter et valg, gennem et partiskifte, og med et mandat, der ikke alene var sikret af personlige stemmer, men også af listestemmer. Det er et faktum. Og det er netop derfor, sagen aldrig kunne blive lille.

Når Ulla Sørensen i denne uge kritiserede mediedækningen, ramte hun ved siden af kernen. For det afgørende var ikke, hvor meget der blev dækket. Det afgørende var, hvad der blev dækket – og hvorfor.

Her har TV2 Fyns direktør, Thomas Funding ret.

En beslutning af den karakter udløser ikke kun politisk opmærksomhed, men et demokratisk krav om indsigt. Det er ikke sensation. Det er proportionalitet. Når magt vippes på den måde, er offentlighedens interesse ikke sekundær. Den er central.

Det gælder i særlig grad, når konstitueringsforhandlingerne i en så kontroversiel sag flyttes fra rådhuset til privatsfæren. Når døren lukkes, og forhandlingerne foregår i et privat hjem, opstår der et nyt problem – ikke juridisk, men demokratisk. For magt, der udøves bag lukkede døre, mister noget af sin legitimitet, uanset hvor hyggeligt lokalet måtte være.

Det var ikke journalisterne, der valgte stedet. Det var politikerne.

Og netop derfor var det heller ikke urimeligt, at pressen stod udenfor. Tværtimod. Når beslutninger med vidtrækkende konsekvenser træffes i det skjulte, opstår der et behov for at kigge ind. Ikke for at forstyrre, men for at forstå.

Det er her, forløbet i Middelfart for alvor skuffer.

For i stedet for åbenhed fik offentligheden irritation. I stedet for klare forklaringer fik man oplevelser. I stedet for gennemsigtighed fik man en fortælling om ubehag. Men ubehag er ikke et demokratisk argument. Det er et vilkår, når man træffer beslutninger, der bryder med vælgernes forventninger.

Vi dækkede sagen, fordi den ændrede magten. Ikke fordi den var personlig. Og vi stillede spørgsmål, fordi svarene aldrig kom samlet og klart. Det er ikke et mediesvigt. Det er en konsekvens af politisk tavshed.

Man kan godt have retten til at træffe en kontroversiel beslutning. Men man har ikke retten til at slippe for konsekvenserne. Og i et åbent demokrati er den første konsekvens altid den samme: Man skal forklare sig.

Det var dét, der manglede i Middelfart. Og det er derfor, sagen stadig kaster skygger, og det må Ulla Sørensen leve med i de fire år, hun har tilbage i lokalpolitik.

Rasmus Willig er ny formand for Coop amba

Af
Andreas Andreassen
-
0

Rasmus Willig er valgt som ny formand for foreningen Coop amba, der repræsenterer mere end to millioner medlemmer. Valget fandt sted på et landsrådsmøde i Middelfart lørdag den 10. januar, hvor han overtog posten efter Pernille Skipper.

Coop amba ejer blandt andet knap halvdelen af dagligvarekoncernen Coop Danmark og er en af Danmarks største andelsforeninger. Med valget af Rasmus Willig er den øverste ledelse i foreningen nu på plads efter en periode med markante organisatoriske forandringer.

Rasmus Willig er blandt andet medlem af Det Etiske Råd og forstander på Suhrs Højskole. Han har siddet i bestyrelsen for Coop amba i flere år og har været tæt involveret i den omfattende transformation, som foreningen har gennemgået.

»Jeg vil sige en stor tak til indstillingsudvalget og til Landsrådet for tilliden og opbakningen. Og jeg vil også gerne takke Pernille Skipper for et tæt og tillidsfuldt samarbejde i bestyrelsen,« siger Rasmus Willig i forbindelse med valget.

Pernille Skipper har forladt posten, efter at hun er flyttet til USA med sin familie. Hun har været formand for Coop amba under en periode, hvor foreningen har gennemført en omfattende modernisering af både struktur og governance.

Med den nye formand på plads er der samtidig foretaget en justering af rollefordelingen i toppen af foreningen. Hvor formanden tidligere har haft en mere udadvendt rolle, vil fokus fremover i højere grad ligge på bestyrelsesledelse og det demokratiske bagland, mens den daglige og eksterne profil samles hos den nye direktør, Annette Jorn, der tiltrådte efter årsskiftet.

»Vi har nu fuldendt overgangen til en mere klassisk rollefordeling, hvor formanden har en tydelig bestyrelsesrolle, og direktøren er den udadvendte leder,« siger Rasmus Willig.

Den afgående formand, Pernille Skipper, bakker op om valget af sin efterfølger.

»Rasmus har lagt et stort arbejde i den modernisering, vi har været igennem, og han har både hjertet og kompetencerne til at føre brugsbevægelsen videre,« siger hun.

Coop amba har de seneste år været igennem en større omstilling. Foreningen har indgået et strategisk partnerskab med OK a.m.b.a. om ejerskabet af Coop Danmark, solgt Coop Bank, omlagt investeringsselskabet og vedtaget nye vedtægter og en ny, mere udadvendt strategi.

Rasmus Willig har desuden en bred baggrund med erfaring fra både forskning, erhvervsliv og civilsamfund. Han er medstifter af Andelsgaarde, formand for Republica A/S og engageret i flere bestyrelser og medlemsfora inden for andels- og fødevareområdet.

Med valget af Rasmus Willig som formand træder Coop amba nu ind i næste fase af foreningens udvikling med fokus på stabil ledelse, demokratisk forankring og samarbejdet med den nye direktør.

Mens sneen driver: Interesse for FC Fredericia-profil fra Holland

Af
Andreas Andreassen
-
0

Monjasa Park ligger dækket af sne og is. Snefygningen driver hen over parkeringspladsen og blæser ind mod stadion, hvor vinteren for alvor har lagt sig. Det er januar. Det er stilhed. Og det er netop i den slags perioder, at tingene ofte begynder at røre på sig.

Ifølge Bold.dk viser en hollandsk klub interesse for en af FC Fredericias profiler. Der har allerede været spejdere i Danmark, og interessen beskrives som reel – men endnu uden et formelt bud.

Samtidig er hverdagen fortsat i gang for FC Fredericia. Onsdag spillede holdet 0-0 i en træningskamp i Farum mod FC Nordsjælland – en kamp uden scoringer, men med tydelige spor af vinterfodbold: struktur, disciplin og venten på det næste træk.

I klubben er man opmærksom på, at transfervinduet kan få betydning. Over for Bold.dk bekræfter den sportslige ledelse, at der generelt er interesse for flere spillere i truppen, men peger samtidig på, at Superliga-status også gør Fredericia til et attraktivt sted at blive.

Januar er sjældent højlydt. Ofte afgøres tingene i kulissen, mens sneen driver, og banen ligger tung. Spørgsmålet er, om vinteren denne gang også bringer bevægelse med sig.

Støt AVISEN – bliv medlem

Ny borgmester vil samle Fredericia om fælles løsninger

Af
Erik Schwensen
-
0

Med fokus på lydhørhed, tillid og langsigtet udsyn vil Fredericias nye borgmester, Peder Wittendorff Tind, samle byråd, borgere og erhvervsliv om fælles løsninger. I sit første længere interview efter tiltrædelsen sætter han ord på værdierne, ledelsesstilen og ambitionerne for de kommende fire år.

Der er kun gået få dage, siden Peder Wittendorff Tind satte sig i borgmesterstolen i Fredericia Kommune. Alligevel står det allerede klart, hvilke værdier han vil styre efter. Lydhørhed, respekt for forskellighed og ydmyghed er ikke bare ord i et værdikatalog, men principper, han aktivt vil omsætte i sit daglige virke som borgmester.

»Jeg tror, det er meget vigtigt, at man er god til at lytte – altså har en lyttende adfærd – og at man er nysgerrig på, hvad andre har af idéer og perspektiver. For jeg bilder ikke mig selv ind, at jeg har svaret på alt, overhovedet ikke. Og derfor tror jeg, det er meget, meget vigtigt, at man som leder er lyttende og dygtig til at reflektere over, hvad andre har af idéer og tanker. Og der tror jeg faktisk også på, at dér opstår de bedste resultater. Noget af den største respekt, du kan vise dine medmennesker, er faktisk at lytte. Fordi du bliver klogere, og du viser respekt,« siger Peder Tind.

Han understreger, at gode beslutninger ofte opstår i mødet mellem forskellige perspektiver.

Forskellighed som styrke

For den nye borgmester er forskelligheden i byrådet en styrke – ikke en udfordring. Han peger på, at de 21 byrådsmedlemmer hver især bringer forskellige erfaringer, kompetencer og livsbetragtninger med sig.

»Jeg synes netop, at det er en styrke, at vi er forskellige – også 21 forskellige byrådsmedlemmer. Og her taler jeg ikke om partier, jeg taler om individer og personer, fordi alle har hver sine talenter og evner,« siger han.

Netop derfor har han været optaget af at skabe et tillidsfuldt samarbejde fra begyndelsen. Det afspejler sig i den brede konstitueringsaftale, hvor 19 ud af 21 byrådsmedlemmer står bag.

»Konstitueringsaftalen er jo et udtryk for mange partiers og mange personers idéer og tanker, nedfældet i et dokument. Og derfor er vi også fælles om tingene. Og selvfølgelig vil der opstå politiske diskussioner og uenigheder i løbet af fire år. Det kan ikke udelukkes, og det skal ikke udelukkes, for vi er forskellige – og heldigvis for det. Så der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen,« siger Peder Tind.

Ydmyghed og anerkendelse

Ydmyghed er et nøgleord i borgmesterens tilgang til ledelse. For ham handler det ikke om at få sin vilje, men om at skabe fælles løsninger – også når beslutningerne er svære.

»Det er ikke sådan, at det er vigtigt for mig at få ret. Jeg tror netop, det handler om, at vi er gode til at have en samtale, og at vi er gode til at blive kloge på hinanden,« siger han.

Han peger også på vigtigheden af at anerkende andres idéer og indsats – også når de ikke kommer fra eget parti.

»Vi skal ikke tage æren for andres gode idéer. Man må godt anerkende, at andre faktisk har fået en god idé, og anerkende den indsats, de yder,« siger borgmesteren.

Politisk kultur og ordentlighed

En central del af konstitueringsaftalen handler om at styrke den politiske kultur i Fredericia med fokus på ordentlighed, åbenhed og saglig håndtering af uenigheder. Her ser Peder Tind et solidt fundament for de kommende fire år.

»Fundamentet synes jeg er stærkt. Enigheden om borgerinddragelse og ønsket om at bøje sig ind imod hinanden og lave fælles løsninger – hele det værdisæt og fundamentet – det synes jeg er stærkt,« siger han.

Uenigheder vil der være, understreger han – men de skal håndteres respektfuldt.

»Der vil være punkter, hvor vi vil være uenige og måske stemme forskelligt i byrådssalen. Men fundamentet er stærkt.«

Borgerinddragelse i fokus

Et konkret greb er nedsættelsen af et særligt udvalg for borgerinddragelse, som skal arbejde målrettet gennem hele byrådsperioden.

»Vi tror ikke på, at vi bare lige kan lykkes med det fra den ene dag til den anden. Men det skal være et ambitiøst fokus hele byrådsperioden igennem,« siger Peder Tind.

Han nævner blandt andet idéen om borgerpaneler og et øget fokus på at inddrage unge i den demokratiske samtale.

»Jeg er meget optaget af, hvordan vi får den næste generation af unge mennesker med på den her demokratiske rejse,« siger han.

Lange linjer og økonomisk ansvar

Borgmesteren arbejder bevidst med både det korte og det lange lys. På den ene side skal hverdagen hænge sammen, og velfærden fungere. På den anden side skal Fredericia rustes til fremtidens udfordringer.

»Det korte lys handler for mig om en hverdag, der hænger sammen,« siger han og tilføjer om det lange lys: »Det handler også om at have et udsyn og et blik for, hvad det er for nogle udfordringer, der kommer om 40 år.« Her nævner Peder Tind blandt andet manglen på arbejdskraft som et centralt eksempel.

Han peger samtidig på grøn omstilling, innovation og nye arbejdspladser som afgørende indsatsområder – kombineret med ansvarlig økonomisk styring.

»Vi kan jo kun bruge pengene én gang, og derfor er det også vigtigt, at vi prioriterer.«

Et fællesskab at være stolt af

Når Peder Tind ser frem mod sit første år som borgmester, håber han først og fremmest på at kunne bevare og styrke fællesskabet i byrådet – og i kommunen som helhed.

»Vi er utrolig privilegerede i Fredericia. Fantastisk natur, hele vores historie, voldanlægget, 6. juli-dagene og hundredvis af koncerter og oplevelser,« siger han.

Og netop stoltheden over kommunen er en drivkraft.

»Jeg bliver helt stolt, ydmyg og glad, når jeg tænker på, at jeg kommer fra Fredericia Kommune, hvor vi har så meget at byde på. Det giver bare mod på mere.«

Borgmester Peder Tind runder samtalen af med at understrege respekten for både de indvalgte byrådspolitikere og de mange, der stillede op til kommunalvalget. Det, siger han, er med til at styrke den demokratiske samtale og ytringsfriheden. Til sidst ønsker han »alle seere og læsere et rigtig godt nyt år«.

Se og lyt til hele interviewet:
Tv-interview med borgmester Peder W. Tind d. 6. januar 2026 om perioden 2026–2029

Carsten Jørgensen går ind i byrådet med tillid: »Det her er rigtig, rigtig spændende«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. For Carsten Jørgensen, nyvalgt byrådsmedlem for Enhedslisten, blev introduktionsdagen for Fredericias nye byråd ikke bare endnu et møde i rækken, men en vigtig anledning til at få ro på opgaven, overblik over organisationen og en fornemmelse af, hvilket fællesskab han nu er trådt ind i.

»Det er en rigtig god måde at blive præsenteret på,« siger han og lægger ikke skjul på, at noget af indholdet allerede var kendt stof. »Som nyt medlem var der nogle af de ting, vi fik at vide i går, som vi også fik på et møde i december for nye medlemmer. Men generelt, som ny, er det jo fedt at få nogle af tingene gentaget Så får man det her overblik over, hvordan organisationen ser ud,« forklarer han og tilføjer så: »Særligt det her med at få sat ansigter på og sat navne på de chefer, der er rundt omkring. Det synes jeg faktisk var rigtig, rigtig positivt.«

For Carsten Jørgensen handlede introduktionsdagen derfor ikke kun om struktur og ansvar, men også om at få sat ansigter og relationer på den organisation, byrådet skal arbejde sammen med de kommende år. »Og så er der en god stemning,« smiler han.

Når han skal sætte ord på den stemning, falder han hurtigt tilbage på et begreb, der går igen flere gange i samtalen. »Jeg er jo virkelig sådan et tillidsmenneske. Det er sort-hvidt. Enten har man tillid til folk, eller også har man ikke.« Netop tillid er det, han fremhæver som kendetegnende for byrådet lige nu. »Der er ingen tvivl om, at de ting, vi har været igennem, gør, at der er tillid til hinanden nu her.«

Og med tilliden på plads kan fokus rettes fremad. »Nu kigger vi fremad på de gode løsninger, der er med de udfordringer, der er.« Introduktionsdagen blev for Carsten Jørgensen dermed også et første indtryk af den måde, samarbejdet i byrådet skal fungere på. »Det er en rigtig god start på det hele, at vi bliver mødt ind med respekt og ordentlighed.«

Da snakken falder på de næste fire år, er der både humor og alvor i stemmen. »Det håber jeg i hvert fald,« siger han og griner, da han bliver spurgt, om han er klar. »Ja, selvfølgelig. Jeg glæder mig jo helt vildt.« Han lægger dog ikke skjul på, at det stadig kan føles lidt særligt. »Jeg har jo ikke troet, at jeg skulle begynde at arbejde igen som 70-årig, vel. Men det her er rigtig, rigtig spændende.«

For Carsten Jørgensen er motivationen dog ikke bundet op på alder eller formalia, men på indholdet i det arbejde, der nu venter. Allerede de første møder i udvalgsregi har givet ham en klar fornemmelse af potentialet. »De første møder, jeg har haft med John omkring det udvalg, hvor vi sidder i formandskabet, giver mig i hvert fald en tro på, at vi godt kan tænke nyt, vi godt kan tænke lidt mere kreativt.« Han ser det som en mulighed for at skubbe til udviklingen med et bredere sigte. »Og at vi er med til at skubbe til en positiv udvikling. Som er til gavn for alle.«

Introduktionsdagen blev for Carsten Jørgensen et første skridt ind i det arbejde, der nu venter i byrådet. »Det var en god oplevelse i går. Og nu er vi for alvor i gang.«

Zantio IT har fart på med fem nye medarbejdere: »Det har været et vildt år«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Der er virksomheder, der vokser, fordi de vil mere. Og så er der dem, der vokser, fordi de kan og fordi de har formået at gøre det rigtige undervejs. Zantio IT hører til den sidste kategori. For selv om det går stærkt, og selv om fem – snart syv – nye medarbejdere er blevet budt velkommen på rekordtid, er fortællingen ikke kun en historie om fart. Den handler i lige så høj grad om kultur, faglighed og det krævende arbejde med at gøre en virksomhed klar til næste fase.

»Det må også være rekorden efterhånden, og det er også maks, vil jeg sige. Det har været en hård tur at optage,« begynder Simon Buhl Jensen, der ejer og driver IT-virksomheden.

At tage imod fem nye medarbejdere på én gang er ikke bare et skulderklap. Det er også en stresstest af organisationen, af ledelsen, strukturerne og den kultur, virksomheden er bygget op omkring. Og akkurat sådan beskriver Simon det seneste år. »Det har været et vildt år, hvor vi har fået styr på vores processer i forretningen. Vi har støbt en nødvendig struktur til fremtiden, og som er noget, der kan bæres.«

Samtidig har virksomheden bevist, at forretningen kan levere. Omsætningen har været høj, og fundamentet er lagt. Derfor er 2026 ikke tænkt som endnu et år med speederen i bund, men som næste naturlige skridt i en succesfuld udvikling. »Nu hedder det konsolidering. Uden tvivl,« bemærker han. »Vi kigger ind i at få så meget på bunden som muligt og få styr på de strukturer, vi byggede op i 2025, så vi arbejder med det, vi er dygtigst til.«

Alligevel starter året med markant fremgang i medarbejderstaben hos Zantio IT. Fem nye medarbejdere er begyndt på én gang. En elev starter inden for få dage, og endnu en ny medarbejder er allerede planlagt til 1. februar. En udvikling, der både vidner om fremdrift, og stiller krav til organisationen. »Så syv inden for 30 dage, ja, der er fart på,« konstaterer Simon med et smil.

I en IT-branche præget af hård konkurrence om arbejdskraften, massiv headhunting og hurtige jobskift melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvorfor vælger så mange at søge lige hertil? For det er langt fra givet, at en mindre, men hurtigt voksende virksomhed kan tiltrække så mange nye medarbejdere på så kort tid. »Jeg tror, det er fordi, vi er ret unikke i vores kultur,« siger Simon. »Vi har også været mere aktive på LinkedIn omkring employer branding og kulturen herude.«

Men ifølge ham er det afgørende ikke, hvad der står i opslagene, men hvad man møder, når man træder ind ad døren. Kulturen er ikke kun noget, der kommunikeres, den er noget, der opleves, og i Zantio ITs tilfælde også noget, der kan mærkes udefra. Han fortæller om en kunde, virksomheden lukkede efter to online møder. Til det tredje ønskede kunden – en CFO – et fysisk møde, før aftalen blev underskrevet. Ikke for at forhandle detaljer, men for at se virksomheden og menneskene bag. »Efter underskriften kigger han på mig og siger: ‘Simon, det her, I har herude, det er helt unikt – og jeg bliver nødt til at være med i det’. Nu sidder han i bestyrelsen.«

For Simon handler det ikke om smarte slogans eller strategiske buzzwords, men om en kultur, der skaber tilknytning, også hos mennesker, der i udgangspunktet stod på den anden side af bordet. »Det, jeg hører fra nye medarbejdere, er, at de aldrig har haft en arbejdsplads, hvor man møder ind til vennerne,« siger Simon og forklarer videre: »Og i vores it-branche er det bare ikke givet.«

Sammenholdet er én ting. Noget andet er fagligheden. Og den bliver der ikke rokket ved, heller ikke selv om det i nogle tilfælde kan koste, fortæller virksomhedsejeren. For hos Zantio IT er rådgivning ikke noget, der tilpasses efter kundens kortsigtede ønsker, men efter det, virksomheden fagligt kan stå inde for. »Vi sætter krav til vores kunder. Hvis de vil være kunde hos os, vil vi rigtig gerne, men de skal minimum have det her, hvis vi også skal være seriøse rådgivere,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at den tilgang adskiller sig fra store dele af branchen, hvor fleksibilitet ofte betyder, at ansvaret i sidste ende skubbes over på kunden. »Der er mange, der siger: ‘Hvad vil I have?’ – og så får kunden lov til at vælge. Det vil vi ikke.« For konsekvenserne kender han alt for godt. Og de kommer ofte med forsinkelse. »Hvis de siger nej til antivirus, så ringer de jo om et år og siger: ‘Nu er vi blevet hacket – hvorfor?’ Og så gider jeg ikke sidde og sige, at det er, fordi de ikke ville betale for antivirus. Det er dårlig rådgivning.«

Netop den konsekvensbevidsthed er ifølge Simon en afgørende del af virksomhedens DNA. Det handler om at tage ansvar, også når det er nemmere at lade være. Og det ansvar mærkes internt. Den klare linje giver nemlig faglig stolthed, og den smitter, både i hverdagen og i måden, medarbejderne ser sig selv på som rådgivere. »Det gør jo også, at vi er stolte af at være i en virksomhed,« forklarer han.

Når Simon Buhl Jensen ser frem mod 2026, er det netop den faglige stolthed og den tydelige retning, der skal forankres endnu stærkere. Væksten skal ikke bremses væk, men den skal styres. »Det bliver et år i konsolideringens tegn. Vi skal lave det, vi er dygtige til,« siger han og tilføjer: »Og vi sætter hårdt ind på certificeringer og kurser.«

Virksomheden står dermed midt i et skifte, som mange hurtigt voksende virksomheder kender, men som langt fra er ukompliceret. Zantio IT bevæger sig fra en fase, hvor alle løfter i flok, til en mere specialiseret struktur, hvor kompetencerne bruges mere målrettet. »Vi overgår fra at være en mindre virksomhed, hvor man løber lidt rundt og hjælper, hvor man kan, til at vi nu laver det, vi hver især er dygtige til. Og kun det.«

Det er et klassisk skifte fra iværksættertempo til professionel organisation. Fra fart til fokus. Og ifølge Simon Buhl Jensen er der ingen tvivl om, hvilken retning virksomheden skal tage. »Det er 100 procent konsolidering af forretningen,« slutter han.

For Zantio IT bliver 2026 dermed et år, hvor tempoet justeres, og strukturen skal bære, også i en hverdag med flere medarbejdere og større ansvar.

Hun havde ikke en iværksætterdrøm – men hun ville gøre det anderledes

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Der har været mange fortællinger om en presset pleje- og velfærdssektor. Om manglen på hænder, om udbrændthed og om medarbejdere, der forlader fagene. Langt færre historier handler om dem, der forsøger at ændre strukturen indefra.

I Fredericia-området står Michella Meyer bag SOSU Vikaren. Et mindre vikarbureau, der ikke kun arbejder med social- og sundhedsassistenter, men også med pædagoger samt medarbejdere inden for psykiatri- og handicapområdet. Fælles for dem er, at mange ikke har forladt fagene, fordi de ikke vil arbejde med mennesker, men fordi rammerne og organiseringen gør det svært at blive. »Jeg har startet SOSU Vikaren, fordi jeg gerne vil gøre tingene anderledes,« indleder Michella Meyer.

Hun er selv uddannet både social- og sundhedsassistent og pædagog og har gennem årene arbejdet fast i faget sideløbende med vikararbejde. »Jeg har mødt rigtig mange dygtige vikarer i mine faste jobs. Men jeg har også mødt for mange, hvor jeg har tænkt: Hvorfor er det egentlig, du arbejder med mennesker?«

Et opgør med anonymiteten

Kritikken er ikke rettet mod de enkelte vikarer, men mod den måde, vikararbejdet ofte organiseres på. Ifølge Michella Meyer er mange vikarbureauer vokset sig så store, at kendskabet til det enkelte menneske forsvinder.

»Når et bureau har en jobbank på 1.000 eller 1.500 medarbejdere, så er det jo bare et navn og en uddannelse. Det siger ikke noget om personen bag. Og det er dér, kvaliteten kan begynde at svinge, fordi man i bund og grund ikke ved, hvem man sender ud.«

Den erkendelse plantede et frø. Allerede i 2017 begyndte hun at overveje, om det kunne gøres anderledes. »Jeg pitchede idéen for Business Fredericia, og de var enige i, at der var noget her. Men jeg har aldrig haft en drøm om at blive selvstændig,« fortæller hun. Og for Michella handlede det ikke om at bygge en forretning, men om at finde ud af, om hun kunne stå på mål for idéen.

»Jeg startede på iværksætterkursus for at finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at være selvstændig. Og jeg fandt ud af, at det kunne jeg nok godt. Jeg er lidt Pippi Langstrøm-typen, med den der, det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok finde ud af. Men hvis jeg skulle gøre det, skulle det gøres ordentligt og efter mine værdier og visioner.«

De værdier blev styrende, da hun i 2018 åbnede Respirationsvagten, og da SOSU Vikaren fulgte efter i 2020. Grundideen var den samme fra start – her små skalaer, tydelig faglighed og et personligt kendskab til de mennesker, der sendes ud på opgaverne. »Jeg prøver at gøre en forskel i kvaliteten af de medarbejdere, man sender ud. Jeg screener dem anderledes. Jeg ved, hvem det er, jeg sender ud.«

Det personlige kendskab er kernen i Michellas opgør med den klassiske vikarlogik, hvor tempo og volumen ofte er styrende. Hos SOSU Vikaren er det legitimt at sige nej til opgaver, hvis matchningen ikke er god nok. »I stedet for at se vikarbureauer som et nødvendigt onde, vil jeg gerne have, at man ser os som en samarbejdspartner. For sammen kan vi faktisk være med til at højne kvaliteten på mange kommunale og regionale institutioner.«

Hun peger på, at mange institutioner arbejder med klare ambitioner for kvalitet, men at de i praksis kan være vanskelige at fastholde i en travl hverdag. »Når man ikke ved, hvilke medarbejdere der kommer ud og varetager opgaven, bliver det svært.«

Spørgsmålet om kvalitet stopper dog ikke ved institutionernes organisering. En væsentlig del af forklaringen skal også findes i de vilkår, medarbejderne arbejder under, og i den måde arbejdslivet i velfærdsfagene er indrettet på, forklarer hun.

Frihed som fastholdelse

Fastholdelse i velfærdsfagene handler nemlig, set med Michellas øjne, ikke kun om løn eller mangel på arbejdskraft, men om rammerne for hverdagen. For mange er det ikke arbejdet med mennesker, der slider mest, men de strukturer, det udføres inden for. »Noget af det, mine medarbejdere er rigtig glade for, er friheden til selv at vælge, hvornår de vil arbejde,« fortæller hun.

Hun beskriver et arbejdsmarked præget af faste skemaer og begrænsede valgmuligheder, hvor arbejdstiden i høj grad er fastlagt på forhånd. »Enten arbejder man dagvagt 37 timer, eller aftenvagt 32 timer, og så hver anden eller tredje weekend. Der er meget lidt fleksibilitet. Og det betyder noget for arbejdsglæden, hvis der ikke er plads til forskellige livssituationer.« Her begynder mange at miste fodfæstet i faget, forklarer hun, og ikke på grund af manglende faglighed eller engagement, men fordi hverdagen bliver svær at få til at hænge sammen.

Igen peger hun på et stigende arbejdspres og mere omfattende dokumentation, særligt i sundhedssektoren, hvor tempoet er blevet mærkbart højere gennem årene. »Da jeg blev uddannet social- og sundhedsassistent i 2004, så det helt anderledes ud. I dag løber man stærkt inden for det sundhedsfaglige område,« siger hun og tilføjer, at hun ser de samme tendenser begynde at brede sig til det pædagogiske felt. De erfaringer peger ikke på en enkel løsning, men på et muligt bidrag i et system, der i forvejen er under pres.

Ikke en mirakelløsning – men et bidrag

Hun lægger ikke skjul på, at vikararbejde langt fra kan løse alle udfordringer i velfærdssektoren. Der vil altid være behov for vikardækning – ved sygdom, kurser, barsel og barns første sygedag – uanset hvordan man organiserer arbejdet. »Der vil altid være brug for vikarer. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bruger dem.«

For Michella Meyer handler det ikke om at erstatte faste stillinger eller skabe parallelle arbejdsmarkeder, men om at give bedre rammer til dem, der allerede er uddannet, og som fortsat ønsker at blive i deres fag. »Hvis vi kan være med til, at nogle ikke forlader faget, men i stedet finder arbejdsglæden igen, så giver det mening.«

Dermed peger hendes tilgang på et muligt perspektiv i debatten om velfærdsarbejdets rammer, uden at gøre krav på at være en løsning i sig selv. Hos SOSU Vikaren handler det i praksis om at holde fast i værdierne, også når det betyder at sige nej til opgaver og acceptere, at telefonen ikke altid ringer.

123...1.405Side 1 af 1.405
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER