Skidt 2. halvleg gav FHK et nederlag

Af
Patrick Viborg
-
0

Fredericia gik ind til opgøret i Skanderborg med et klart sigte: holde liv i jagten på top-8. Og i lange stræk lykkedes det at matche hjemmeholdets tempo, fysik og gennembrudskraft. Men kampen, der ved pausen stod helt lige 15-15, endte som en fortælling om en anden halvleg, hvor Skanderborg AGF langsomt, men ubønhørligt, flåede kampen til sig og scorede hele 22 mål mod et Fredericia-hold, der mistede grebet om både rytme og retning.

Fredericia fik en skarp start. Mads Kjeldgaard åbnede med 0-1, og efter Skanderborgs hurtige 1-1-udligning ramte Adam Ljungquist fra straffekastet til 1-2. Det satte en tidlig tone: FHK kunne ramme målet, men hvert løft blev svaret igen. Da Emil Lærke gjorde det til 2-2, begyndte det spil, der prægede hele første halvleg – slag for slag, mål for mål, uden at nogen slap grebet. Fredericia kom foran 3-4 på William Mobergs gennembrud, men hjemmeholdet vendte det straks til 5-4 efter en stærk periode af Lærke.

FHK blev hængende via kontraløb og brudte afleveringer. Kjeldgaard stjal bolden igen og igen og løb den ene kontra hjem efter den anden, og Martinussen fandt sit momentum i gennembrud. Stillingen svingede mellem 7-7, 9-9 og 12-12, hvor begge hold udnyttede fejlene i den modsatte ende. FHK fik muligheden for at trække fra, men tre brændte straffekast i halvlegen kom til at forme kampens forløb – både i øjeblikket og senere.

Alligevel stod Fredericia med muligheden for at gå til pause foran, da Martinussen gjorde det til 14-15 kort før hornet. Men Skanderborg svarede igen i halvlegens sidste sekund, Andreas Søgaard udlignede til 15-15, og det blev et symbolsk punktum for en første halvleg, hvor FHK var gode – men ikke gode nok til at holde føringen i mere end glimt.

Anden halvleg fik en brutal opvågnen for Fredericia. Kristjanssons scoring til 16-15, efterfulgt af FHK-misser fra både Kjeldgaard og Martinussen, flyttede kampen i hjemmeholdets favør. Emil Lærke tog over. Han fik plads midt i banen og gjorde det til 17-15, 23-19 og senere 30-25, mens Fredericia kæmpede for at følge med. Mads Kjeldgaard reducerede til 24-21, Bisgaard til 23-20 og Pevnov til 28-25, men FHK kunne ikke bryde hjemmeholdets rytme. Hvert lille håb blev mødt af en direkte scoring i den anden ende.

Afgørelsen faldt i en opslidende midtsekvens. Først blev Pelle Segertoft udvist ved 19-18, derefter fulgte to Fredericia-fejl, der straks blev omsat til kontra-scoringer og 21-18. Da FHK forsøgte sig med 7 mod 6, blev tabet af kontrol endnu tydeligere. En bold røg i tomt mål til 21-18, en ny fejlaflevering gav 28-24, og et par minutter senere var stillingen 30-25. Det, der i første halvleg havde været marginaler, blev nu til udsatte fundamenter.

Fra 33-27 og frem var kampen reelt afgjort. Fredericia forsøgte at presse højt, satsede i duellerne og håbede på fejl, men Skanderborg scorede ubesværet på de åbne rum. Bisgaard reducerede endnu et par gange, Hübert ramte til 35-30, men hjemmeholdet lukkede kampen med rutine – først 36-30 og til sidst Gregers Madsen til 37-30.

På papiret ligner nederlaget et kollaps. Men i spillet var det snarere en kamp, der gradvist tippede over. Brændte straffekast, tabte dueller, et par dyre undertal og en hjemmeoffensiv, der aldrig satte farten ned, blev tilsammen forskellen mellem et tæt opgør og en klar afgørelse.

Fredericia må nu samle sig hurtigt. På søndag kl. 19.00 venter Nordsjælland i Middelfart Sparekasse Arena – en kamp, der får stor betydning for, om FHK fortsat kan holde sig i nærheden af de hold, der kæmper om slutspilspladsen.

FHK kan spille sig tæt på slutspilspladserne

Af
Patrick Viborg
-
0

Med rundens resultater i Bambuni Herreligaen vil en sejr lune for FHK i bestræbelserne på at komme i top-8. Torsdag aften skal det fredericianske mandskab i aktion mod Skanderborg AGF Håndbold på udebane, og vi liveopdaterer fra opgøret.

Låge 11: Sportsglæde, julegaver og lokale smil hos SPORT 24

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går lidt langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.
I dag åbner vi låge 11.

En sport- og fritidsbutik for hele familien

I Danmarksgade finder vi SPORT 24, hvor butiksbestyrer Susan Andersen tager imod med en energi, der fortæller, at december allerede er godt i gang. Butikken rummer alt fra sportstøj, fritidstøj og sko til både baby, barn, teenager, kvinder og mænd.

»Her finder du alt muligt sportstøj og fritidstøj. Det hele simpelthen. Sko og ja, så man ikke mangler noget. Baby, herre, dame, store, små, alt.« Året har været positivt. »Det har faktisk været okay her. Der har været mange mennesker igennem, og vi er glade for, at folk må parkere herude. Så der kigger flere ind.«

En observation, der siger meget om den lokale handels betydning: tilgængelighed betyder alt, og der betyder det noget med en sivegade.

En måned hvor lokal opbakning mærkes tydeligt

December er – som i mange andre butikker – SPORT 24’s travleste måned. »Det er en rigtig, rigtig travl måned, og jeg synes også, at det er rigtig fint, fordi folk ved godt, at de skal støtte lokalt. Ellers bliver vi ikke ved med at være her.«

Kunderne kommer ind for at købe julegaver, og Susan oplever, at mange er bevidste om at bruge deres penge i lokalområdet. »De er flinke til det. De kommer og køber deres julegaver her.« Travlheden kom allerede i november.

»Vi har jo kørt 14 dage med rabat til Black Friday. Så dér var der rigtig travlt. Nu er det mere jævnt… og så kommer det igen.« Gaveindpakning? Det er ikke noget problem. »Det kan vi. Den sidder i hænderne.« Der bliver pakket ind i ét væk – en rytme, der følger december hver eneste dag.

Julegavehits – fra FC-bluser til danske kvalitetsbukser

Når vi spørger Susan om årets julegavehit til børnene, bevæger hun sig direkte mod hylderne. »Der vil jeg sige, de nye bluser fra FC. Det er virkelig et hit.« De populære FC-trøjer sælger stærkt – ikke kun til børn, men også til voksne fans, fortæller hun. Til de voksne er der især ét mærke, der skiller sig ud.

»Et dansk firma, der laver kanontøj,« siger hun med et smil og finder et par bukser frem. Fusion-bukserne.

»Det er noget af det mest populære. Jeg har dem selv på. Det er en super fritidsbuks, som man også godt kan dyrke lidt sport i, hvis det er. De fungerer bare, og de bliver endda produceret i Europa.« Komfort, kvalitet og udtryk flyder sammen i en gave, mange gerne vil give – og endnu flere gerne vil have.

Annonce

Læs også

Låge 10: Kop & Kande: Et kig ind i en butik, der lever og ånder julen

“Synligt skæv for enhver”: Byrgesen retter hård kritik mod entreprenøren

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Broprojektet ved Prangervej er nu så skævt udført, at Fredericia Kommune nægter at modtage det. Entreprenøren mener derimod, at kommunen tager fejl. Midt i den voksende konflikt bekræfter Karsten Byrgesen, at broerne ikke lever op til kravene – og at borgerne må forvente yderligere ventetid, mens jura og kvalitet skal falde på plads.

Det står nu klart, at broprojektet ved Prangervej og Sjællandsgade bliver yderligere forsinket. Den nye tidshorisont peger ind i 2026, selv om tidsplanen oprindeligt sagde midten af 2025. Samtidig er der opgjort en dagbod på lidt over én million kroner – et beløb entreprenøren afviser. Karsten Byrgesen, medlem af Teknisk Udvalg for Borgernes Liste, siger til AVISEN, at projektet har ramt en mur.

»Vi vil ikke modtage de to broer, sådan som de står nu. Den ene er simpelthen så skæv, at det er synligt for enhver. Det lever ikke op til de kvalitetskrav, der er defineret i udbudsmaterialet,« siger han. Kravene er ifølge Byrgesen ikke til at misforstå. Den tilladte tolerance er meget præcist beskrevet: en skævhed på maksimalt 0,9 centimeter over den definerede strækning. Entreprenørens leverance ligger væsentligt over denne grænse.

»Og dermed ligger sagen hos entreprenøren. De skulle have leveret i den kvalitet, vi har aftalt. Det har de ikke gjort,« siger han.

Sideløbende har området omkring Prangervej været en byggeplads i månedsvis, og tålmodigheden er tyndslidt. Byrgesen forstår frustrationen, men han afviser enhver tanke om at modtage arbejdet som det står.

»Det er selvfølgelig irriterende for borgerne. Men vi er som by bedre tjent med, at vi får det lavet ordentligt. Hvis først vi tager imod noget, der ikke lever op til kravene, så bliver det aldrig rettet bagefter. Det skal gøres nu,« siger han og tilføjer:

»Det bekymrer mig, at entreprenøren ikke selv har kunnet se, hvor skævt det var. De burde være mere selvkritiske. Det er dem, der er forpligtet til at levere varen i den rigtige kvalitet.«

Dagbod på over en million – men entreprenøren siger nej

Kommunen har opgjort en dagbod på lidt over én million kroner som følge af overskredne tidsfrister. Men entreprenøren afviser kravet. Byrgesen ønsker ikke at gå ind i detaljerne, da han ikke selv har lavet beregningen, men han har tillid til, at kommunens opgørelse hviler på den gældende kontrakt.

»Når man indgår en aftale, er der nogle vilkår. Hvis arbejdet ikke leveres til tiden, og ikke leveres som aftalt, så udløser det dagbod. Om entreprenøren er enig eller ej, det må juraen afklare. Men der er ingen tvivl om, at det er entreprenøren, der står med problemet her,« siger han.

På spørgsmålet om den nye tidsplan – som nu peger ind i 2026 – understreger Byrgesen, at kommunen ikke kan sætte noget op, før kvaliteten er i orden. »Vi bliver nødt til at vente. Vi har jo aldrig haft en bro der i mands minde, så det er ikke fordi vi river noget ned. Men vi sætter ikke noget op, der ikke kan holde. Det her skal gøres rigtigt – ellers modtager vi det ikke.«

Læs også

Milliondagbod i strid: Entreprenøren afviser kommunens krav – broprojektet trækker ud til 2026

10.000 kr. i bøde og fængsel – politiet strammer grebet om nattelivet

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi opretholder og forlænger nu de fire eksisterende nattelivszoner i Horsens, Vejle, Kolding og Fredericia. Det oplyser politikredsen torsdag. Forlængelsen træder i kraft den 23. december 2025 og vil gælde i to år med mulighed for yderligere forlængelse.

Nattelivszonerne dækker områder, hvor mange borgere går i byen – og hvor personer, der er idømt et forbud mod at deltage i nattelivet, ikke må opholde sig mellem klokken 24 og 5.

Formålet er ifølge politiet at styrke trygheden i bymidterne.

Zonerne er afgrænset af konkrete gader i de fire byer. I Horsens omfatter området blandt andet Farvergade, Kildegade og Hestedamsgade. I Vejle gælder zonen blandt andet omkring Vissingsgade, Jernbanegade og Havnegade. I Kolding er området afgrænset af blandt andet Akseltorv, Munkegade, Låsbygade og Nicolaiplads, mens zonen i Fredericia er afgrænset af Jyllandsgade, Købmagergade, Oldenborggade og Vendersgade. Zonerne gælder også fortove, pladser og andre offentlige arealer inden for afgrænsningen.

Politiet understreger, at konsekvenserne for at bryde et opholdsforbud er markante.
En dømts første overtrædelse udløser en bøde på 10.000 kroner. Ved gentagelser er udgangspunktet 30 dages fængsel.

Personer med opholdsforbud har selv ansvaret for at holde sig orienteret om, hvor nattelivszonerne ligger – både lokalt og i resten af landet.

Politiet oplyser desuden, at zonerne ikke kun har betydning for personer med forbud. Hvis en borger i tidsrummet mellem midnat og klokken 5 begår ordensmæssige overtrædelser i en nattelivszone – for eksempel voldelig eller urolig adfærd – udløser det automatisk en skærpet bøde, svarende til det dobbelte af normalstraffen.

Politiet kan også udstede kortvarige påbud om at forlade en nattelivszone, eksempelvis ved uro eller slagsmål. Et sådant påbud gælder til klokken 5, og en overtrædelse straffes med en bøde på 6.000 kroner.

Nattelivszoner kan derudover oprettes midlertidigt i forbindelse med events, festivaler m.m.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse torsdag den 11. december 2025.

Marinaen Live vender tilbage i 2026 med massivt dansk top-line-up

Af
Andreas Andreassen
-
0

Marinaen Live genåbner dørene til en af sensommerens store musikbegivenheder i Kolding, når festivalen den 29. august 2026 vender tilbage for tredje år i træk. Publikum kan igen se frem til en dag med stærke musikalske oplevelser i de unikke omgivelser ved Kolding Marina.

Årets program består af et af festivalens hidtil mest markante line-ups med både etablerede stjerner og nye navne: Gilli, Kalaset, Drew Sycamore, Mekdes, Sømændene og En Lille Pose Støj, samt tre DJ’s, der binder dagen sammen fra start til slut.

Gilli topper plakaten. Han var Danmarks mest streamede artist i 2025 og har mere end 1,6 milliarder streams bag sig. De seneste år har han stået for nogle af landets mest omtalte livekoncerter – blandt andet på Roskilde Festivals Orange Scene – og arrangørerne forventer et hovednavn i absolut topform.

Derudover præsenteres Kalaset, som på kort tid har markeret sig som et af landets mest lovende liveacts med topanmeldelser og stor publikumstilslutning.

Drew Sycamore er tilbage på de store scener i 2026 efter udgivelsen af sit fjerde album og sin nye rolle som dommer i X Factor, mens Mekdes, der har rødder i området og er blandt Danmarks mest anmelderroste unge kunstnere, gæster Marinaen Live i kølvandet på nyt album og flere aktuelle hits.

Festivalprogrammet suppleres af Sømændene, der er kendt for deres energiske og folkekære shows, og En Lille Pose Støj, der leverer en af landets mest populære Kim Larsen-hyldester.

»Vi er enormt stolte af årets line-up. At kunne samle både etablerede stjerner og stærke nye navne i de fantastiske omgivelser ved marinaen giver publikum en helt særlig koncertoplevelse. 2026 bliver vores største år hidtil,« siger Morten Strøh fra Restaurant Marinaen, der er blandt initiativtagerne til Marinaen Live.

Food trucks, barer og festivalmiljø
Som tidligere år vil festivalpladsen rumme et bredt udvalg af street food, barer og opholdszoner, der tilsammen skal skabe en helstøbt festivaloplevelse på havnen.

Bag Marinaen Live står igen EventC og BrandM Live, som arbejder med produktion af større koncert- og festivalformater. Arrangementet har været under løbende udvikling siden første udgave, og arrangørerne forventer endnu større publikumsinteresse i 2026.

»Vi ser frem til at åbne billetsalget torsdag den 11. december kl. 10.00, hvor publikum kan sikre sig en billet til en særdeles skarp early bird-pris på 445 kroner + gebyr. Vi forventer høj efterspørgsel fra start, og allerede den 18. december stiger prisen – med endnu en regulering den 1. marts. Derfor anbefaler vi at købe billet i god tid,« siger Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC.

Billetter kan købes via Ticketmaster på:
https://www.ticketmaster.dk/event/33874487

Et kærligt opråb til Fredericia

Af
Poul Rand
-
0

En mini ferie i Aabenraa med en tur i gågaden viste et stærkt handelsliv, selv en mandag formiddag, med flere legetøjsforretninger, tøjbutikker, taskebutikker og meget andet af det, vi ikke har mere af i Fredericia. Hvorfor er de bedre, end vi er i Fredericia, var min første tanke. Svaret kommer af sig selv, når man ser på, hvordan de satser på byens udvikling og hvordan Fredericia fortsat sover tornerosesøvn, med et politisk system, der stopper alt fremskridt.

Aabenraa står stærkere som handelsby end Fredericia lige nu, fordi de i en årrække ret målrettet har arbejdet strategisk med bymidten, detailhandlen og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og grundejere. Det betyder flere aktive specialbutikker, et mere samlet gågadeforløb og en klarere fortælling om byen som “hyggelig købstad”, hvor shopping, kultur og oplevelser hænger sammen i Aabenraa.​

Aabenraa har en tydelig fælles strategi for bymidten (”Fremtidens Aabenraa”) med fokus på handel, byrum, kultur og uddannelse tæt på centrum, og planen er fulgt op af konkrete projekter og investeringer. Byen arbejder aktivt med data, blandt andet kundetællere i gågaden, så indsatsen for detailhandlen kan justeres efter fakta om fodgængertrafik og effekten af events.​ Der er også en stærk organisering omkring handelslivet via bl.a. Aabenraa City og en byledelse under Business Aabenraa, som har til opgave at sikre, at der er liv både i og efter butikkernes åbningstid. Aabenraa profilerer sig offensivt som “Danmarks hyggeligste købstad” med Danmarks længste sammenhængende gågade og et bredt udbud af specialbutikker, events og oplevelser, som gør det attraktivt at køre dertil – også mandag formiddag.​

Fredericia halter i dag med et stort antal tomme butikslokaler i midtbyen og gågaderne, flere lejemål forventes at blive ledige, hvilket naturligt tømmer gaden for flow, impulskøb og variation. Ejendomsmæssigt er der mange mindre, opsplittede lejemål og en del ældre lokaler, som kan være sværere at udleje til moderne konceptbutikker, der efterspørger større, fleksible arealer.​ Samtidig har der været behov for en omfattende ny midtbyplan for overhovedet at få vendt den negative udvikling, hvilket viser, at strategien for bymidten har haltet bagefter i en årrække. Fredericia har også stærk konkurrence fra større handelscentre i Trekantområdet, hvor især Kolding og Vejle suger både kædebutikker og kunder til sig, og det rammer en bymidte, der i forvejen står svagere på specialbutikker og oplevelser.​

Strukturelle forskelle på byerne? Aabenraa scorer højt på et indeks over mellemstore handelsbyer (15.000–25.000 indbyggere), hvor byen topper, når det gælder antallet af erhvervsenheder og dermed bredden i handels- og erhvervslivet. Byens historiske købstadssnit med en meget sammenhængende gågade og korte afstande mellem parkering, detailhandel og havnemiljø giver et kompakt, intimt og “shoppende” byliv, som opleves tydeligt – selv på en hverdag.​

Fredericia er fysisk mere opdelt med vold, havn, kaserneområder og en midtby, der i højere grad har været præget af omdannelse og flytning af funktioner, fx handel, kontor og offentlige institutioner. Når dagligvarebutikker, store kæder og offentlige arbejdspladser flytter ud eller omstruktureres, forsvinder de daglige “naturlige” ærinder, som ellers er med til at holde folk i gågaden.​

Hvad der skal til i Fredericia?

  • En skarp og langsigtet midtbystrategi, hvor detailhandel, kultur, fritidsliv og byrum tænkes som ét samlet projekt – med klare prioriteringer og finansiering.​
  • En stærk byledelse/”cityforening” med reelt mandat, midler og samarbejde mellem kommune, grundejere, detailhandel, restaurationer og kulturaktører.​
  • Aktiv omdannelse af tomme butikker til midlertidige og permanente aktiviteter: kultur, foreningsliv, iværksætteri, sundhed og fællesskaber, så der er lys i vinduerne.​
  • Færre, men bedre handelsstrøg med fokus på at “tætne” de bedste gader, så kunderne oplever sammenhængende miljøer og ikke huller af mørke facader.​

Kort sammenligning

ForholdAabenraa bymidteFredericia bymidte
Overordnet strategiKlar udviklingsplan og branding som købstad.​Ny omfattende midtbyplan undervejs efter længere tids udfordringer.​
OrganiseringVelfungerende byledelse og cityforening.​Mere fragmenteret samarbejde og fokus på at løse tomme lokaler.​
ButiksudbudLang, sammenhængende gågade med mange specialbutikker.​Mange tomme lejemål og færre udvalgsvarebutikker.​
Brug af data/tiltagKundetællere, byrumprojekter og events i gågaden.​Fokus på nye anvendelser af tomme lokaler og midtbyomdannelse.​

Med planlægningsbriller er Aabenraa ikke “naturligt bedre”, men de har været tidligere ude, mere konsekvente og mere fælles om at bruge bymidten som projekt – der er i princippet ikke noget af det, der ikke også kan lade sig gøre i Fredericia, hvis vilje, organisering og prioritering følger med.​

Det er tid til at skifte spor: Fra fordømmelse til frihedskamp

Af
Maria Radoor
-
0

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt.

For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse.

Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration.

Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar.

Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv.

Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. 

Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

GSV ruller elmaskiner og minigraver-konkurrence ind på Kloakmessen i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Når Kloakmessen 2026 åbner dørene i Fredericia i slutningen af januar, bliver det igen med GSV Materieludlejning A/S som en markant spiller på gulvet. Den landsdækkende materieludlejer møder branchen med både elmaskiner, konkurrencehumør og et klart ønske om dialog.

»Vores hovedfokus på Kloakmessen bliver at vise vores elektriske maskiner frem« fastslår kommerciel direktør Martin Holgersen.

På GSV’s stand kan de besøgende blandt andet få et nærkig på mindre el-gravemaskiner og el-dumpere fra Volvo. Der bliver også plads til et mere legende indslag når virksomheden afholder en minigraver-konkurrence, hvor deltagerne skal forsøge at åbne en øl eller sodavand med skovlen. Navn og tid bliver noteret og dagens hurtigste belønnes med en præmie.

»Det er en gimmick, men det skaber opmærksomhed og giver en god anledning til at tale med folk om vores materiel« siger Martin Holgersen.

Ifølge GSV er efterspørgslen på udlejningsmateriel fra kloakmestre og beslægtede fag i markant vækst. Mange kunder kombinerer egne maskiner med fleksibel leje for at håndtere spidsbelastninger og specialopgaver.

»Blandt fordelene ved at leje er, at kunderne ikke binder kapital i maskiner, de måske kun bruger indimellem. Mange af vores kunder har typisk en egen basisflåde som de ved, de kan holde i gang. Og så bruger de os som fleksibelt supplement« fortæller han.

Midt i messeområdet finder man også DM i kloakarbejde – et arrangement GSV bakker op om som sponsor.

»Vi prioriterer at støtte gode initiativer som understøtter udviklingen i branchen. Alt hvad vi kan gøre for at få unge mennesker til at se, at for eksempel kloakbranchen er både spændende og indbringende, er også med til at sikre en god udvikling for branchen på lang sigt« konstaterer Martin Holgersen.

Selv om GSV tilbyder en bred palette af digitale services, er det fortsat mødet mellem mennesker, der vejer tungt for virksomheden.

»Vi har en stærk vifte af digitale services, men de menneskelige relationer er stadig enormt vigtige. Jeg er af den overbevisning, at der ikke er noget, der kan erstatte den tryghed og loyalitet der opstår, når vi taler sammen ansigt til ansigt« siger han.

Og netop derfor glæder GSV-holdet sig til dagene i Fredericia.

»Vi har generelt haft rigtig gode erfaringer med Kloakmessen og ser frem til nogle gode dage i udviklingens tegn. Vi glæder os til at møde både kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere, til at netværke og til at give de besøgende – og os selv – ny inspiration« lyder det fra Martin Holgersen.

Hjertetræet i Panorama: Over 300 ønsker revet væk på under en uge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Hos Panorama Biograferne i Middelfart er juletraditionen med det såkaldte Hjertetræ igen blevet en markant succes. Over 300 hjertekort med ønsker fra børn i udsatte familier blev plukket af besøgende på under en uge – alle med løftet om, at giveren selv køber og afleverer gaven, som derefter fordeles til børnene.

»Organisationerne Red Barnet, Røde Kors og Børns Voksenvenner indsamler ønsker fra de børn, de har i deres foreninger. De skriver dem ned, og så hænger vi hjerterne på træet. Alle kan komme forbi og tage et hjerte, købe gaven og aflevere den her hos os,« fortæller Helle Broen, direktør for Panorama Biograferne ved Lillebælt.

Initiativet har eksisteret i en årrække og vokset sig til en fast del af julen i Middelfart.

En tradition for hele familien

Helle Broen oplever, at mange bruger Hjertetræet som en måde at engagere deres egne børn i at hjælpe andre.

»Rigtig mange kommer med deres egne børn, finder et hjerte med et barn på samme alder og taler om, hvorfor man giver. Det er blevet en slags opdragende tradition, og det betyder meget for mange familier,« siger hun.

I år stod der over 300 hjerter på træet – og de forsvandt hurtigt.

»Selvom der var langt over 300 hjerter, gik der ikke engang en uge, før de var væk. Folk er utrolig engagerede. Mange køber også lidt ekstra ud over det, der står på ønsket,« siger hun.

En konkret måde at gøre en forskel

Helle Broen peger på, at netop det konkrete i konceptet – at man selv vælger et barns ønske og køber gaven – gør en stor forskel.

»Folk vil hellere gå ud og købe en gave end at overføre 300 kroner på MobilePay. Det, at man gør det sammen, måske som familie, og vælger noget til et specifikt barn, betyder meget. Jeg tror, det er det, der gør, at det er en enorm succes år efter år.«

En idé, der blev til en tradition

Hjertetræet blev oprindelig startet af Marianne Borson fra Danbolig, som spurgte Panorama, om de ville være base for projektet. Biografens lange åbningstider og store weekendtrafik gjorde stedet oplagt, og i dag er det et tilbagevendende højdepunkt.

Når træet pyntes, gør Panorama ekstra ud af det.

»Vi sørger for gløgg, varm kakao og lidt hygge, når hjerterne kommer op. Mange møder op netop den dag for at være med og finde deres hjerte. For nogle er det blevet en fast juletradition, og vi bliver spurgt allerede i november, hvornår træet kommer op,« fortæller Helle Broen.

Flere har endda gjort hjerterne til en del af deres egen jul – også efter gaven er afleveret.

»Man kan hænge kortet på sit eget juletræ. Nogle bruger det også som mandelgave. Det er små ting, der gør, at traditionen lever videre hjemme hos folk.«

Alle hjerter er allerede væk

I år er alle hjerter plukket, og der hænger nu kun kort med en tak for støtten. Panorama forventer, at traditionen fortsætter mange år frem.

»Det er dejligt at se, hvor stor opbakningen er. Det betyder noget for børnene, og det betyder noget for dem, der giver. Det er en tradition, vi er stolte af at være en del af,« siger Helle Broen.

123...1.374Side 1 af 1.374
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER