En 73-årig mand er lørdag formiddag blevet påkørt af en bilist på en landevej i Skærup nær Fredericia. Manden blev efterfølgende fløjet til hospitalet med lægehelikopter. Hans tilstand er endnu ukendt.
Uheldet skete klokken 11.34, og Sydøstjyllands Politi rykkede straks ud.
»Vi fik en melding om et færdselsuheld 11.34. Den indledende undersøgelse viser, at cyklisten ville krydse vejen, men som derefter blev påkørt. Vi er til stede ved ulykken, hvor vi undersøger stedet med en bilinspektør,« siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi til Ekstra Bladet.
Politiet er fortsat til stede på ulykkesstedet, hvor en bilinspektør undersøger de nærmere omstændigheder.
Fredagens 1-4-nederlag til førerholdet Lyngby efterlader Middelfart Boldklub i en dybt bekymrende situation i bunden af Betinia Liga.
Det var top mod bund i Betinia Liga fredag aften, da førerholdet Lyngby tog imod bundproppen Middelfart nord for København – og resultatet afspejlede styrkeforholdet til fulde.
Lyngby kom foran efter et kvarters spil, da Renzo Tytens løsnede et sandt drøn fra godt 25 meters afstand. Bolden sad fladt og yderligt, og Middelfart-keeper Casper Radza var magtesløs.
Et kvarter senere var det Danis tur. Et brag af et frispark fra godt 20 meters afstand susede op i spindelvævet til 2-0, og igen stod Radza uden en chance.
Middelfart forsøgte at kæmpe sig tilbage. Fem minutter før pausen reducerede Malthe Boesen til 1-2, da bolden i en tilsyneladende ufarlig situation lidt tilfældigt susede i mål ved den nærmeste stolpe.
Men håbet varede kort. Efter pausen tog Lyngby styringen for alvor. Isak Thorvaldsson headede til 3-1 i det 55. minut på et indlæg fra langskudshelten Tytens, og tolv minutter senere satte Asbjørn Bøndergaard det endelige punktum med målet til 4-1 og cementerede De Kongeblås position som førerhold i 1. division.
Med fredagens resultat har Middelfart Boldklub nu ti point op til Hobro på den anden side af nedrykningsstregen. Situationen er alvorlig – og der er et yderligere twist i historien. I den sidste grundspilskamp møder Middelfart netop Hobro i et opgør, der kan få enorm betydning for, hvem der ender med at havne i nedrykningsspillet. Et direkte showdown om overlevelse venter.
EVENTS. Når maj måned nærmer sig sin afslutning, vil lyden af V-twin-motorer fra hele Europa lægge sig som et konstant brummen over Fredericia. Fra den 20. til den 24. maj samles mere end 10.000 motorcyklister til FH-DCE Super Rally 2026 i Madsbyparken, og for Søren Andresen, der koordinerer hele arrangementet, er det kulminationen på årevis af forberedelse.
»Vi åbner onsdag den 20. maj og slutter igen søndag den 24. klokken tolv,« fortæller han. »Allerede om morgenen vil folk stå i kø for at komme ind.«
Super Rally er ikke bare et motorcykeltræf. Det er hvert år Europas største samling af Harley-Davidson-entusiaster — et arrangement, der vandrer fra land til land og samler de knap 35.000 medlemmer af Federation Harley-Davidson Clubs Europe. I år er turen kommet til Danmark, og til Fredericia specifikt, og det er ingen tilfældighed.
Harley-Davidson Club Denmark fylder 50 år i 2026. Det er femte gang, Danmark overhovedet er vært for Super Rally. Og det er den 50. udgave af arrangementet siden det første nogensinde blev afholdt i 1975. Tre runde tal på én gang — en slags historisk konvergens, som Søren Andresen ikke er blind for. »Det er ikke tit, at tre jubilæer falder på samme år,« bemærker han.
En by fyldt med maskiner
Fredericia kender begivenheden fra 2008, sidst Danmark stod som vært. Lars Landry Lynge, der er leder af Salg, Udvikling og Markedsføring i Fredericia Idrætscenter, var ikke med dengang, men han er under ingen tvivl om, hvad der venter. »Vi forventer ti-tolv tusind mennesker med deres Harley, så det er rigtig mange mennesker,« siger han.
FIC er ikke arrangør, understreger han, men facilitet. Pladsen omkring Madsbyparken — herunder Dronningepladsen og de grønne områder med boldbaner — bliver omdannet til det, der reelt er en stor campingfestival. Der bygges forplejningstelte og streetfood-boder. Der rejses scener til live-musik. Og motorcyklisterne, der vælger ikke at sove ude under åben himmel, spreder sig i sommerhuse, på hoteller og i private boliger i hele området.
Søren Andresen bekræfter billedet. Byggefasen begynder allerede midt i maj, og allerede inden åbningsdagen den 20. vil de første gæster have sat kursen mod Danmark. »Vi regner med, at folk begynder at cirkulere i området et par dage i forvejen. De tager måske til Odense — over Storebæltsbroen tror jeg ikke, de kommer. De holder sig nok til Fyn og kigger på Vestkysten, for der er mange, der ikke kender til havet. Det kommer til at kunne ses og mærkes i byerne,« forklarer han.
Fra Grækenland til Irland — og så hjem til sommeren
Super Rally er imens mere end et træf. Det er også federationens vigtigste arbejdsmøde. Præsidenterne for de mere end 120 klubber fra hele Europa mødes, tager beslutninger om fremtiden og lægger planerne for resten af sommerens aktiviteter. For Søren Andresen, der i sin fritid rejser minimum 850 kilometer, hver gang han skal til et arrangement i nabolandene, er det en sjælden lejlighed til at samle hele sit europæiske netværk ét sted. »Alle sender næsen mod Danmark,« siger han. »Der kommer folk fra Grækenland, der kommer folk fra Irland og en solid skare fra de skandinaviske lande og fra Tyskland.«
Respekt for maskinerne
Adgang til festivalpladsen er ikke gratis, og der sælges hverken time- eller dagsbilletter. Det er et arrangement for dem, der er med hele vejen, og der er en bevidst årsag til, at man holder øje med, hvem der kommer ind og ud.
»Der kommer til at stå for mange millioner kroner motorcykler derude,« påpeger Søren Andresen. »Er der noget, folk værner om, så er det harleyerne, og folk må vise den respekt, der er for dem.«
Christian Jørgensen og Karsten Byrgesen under Tv-interview d. 13. marts 2026
POLITIK. Fredericia skal have en stærkere stemme på Christiansborg. Det er budskabet fra to af byens lokale folketingskandidater, der torsdag d. 19. marts 2026 deltager i borgerdialogmøde og valgdebat i MESSE C. Christian Jørgensen fra Liberal Alliance og Karsten Byrgesen fra Borgernes Parti mødtes i et interview med Danske Digitale Medier forud for arrangementet, hvor de lokale kandidater skal møde borgerne og svare på spørgsmål. Begge kandidater understreger, at netop den lokale repræsentation i Folketinget kan få stor betydning for Fredericias udvikling. Se hele Tv-interviewet efter artiklen.
Fredericia mangler en stemme
Christian Jørgensen peger på, at flere af nabokommunerne allerede har politikere på Christiansborg, mens Fredericia står uden direkte repræsentation.
»Vi samarbejder heldigvis med vores omkringliggende kommuner, hele trekantområdet. Men vi lider under, at Kolding er repræsenteret i Folketinget, Vejle er repræsenteret i Folketinget, og jeg kunne nævne flere politikere, der bor i områderne og har deres hjerte i områderne. Det har vi ikke i Fredericia i dag.«
Han fremhæver blandt andet politiskolen som et eksempel på, hvordan lokal repræsentation kan have betydning.
»Det lå jo lige til højreben, at vi skulle have haft politiskolen permanent ude på Ryes Kaserne. Men fordi der så er en politiker i Vejle byråd, som havde nogle interesser den vej, ja, så ender sådan en politiskole i Vejle.«
Ifølge Jørgensen handler det ikke kun om enkeltsager, men om at skabe en tættere forbindelse mellem Christiansborg og Fredericia.
»Det jeg tænker, at jeg særligt kan tilbyde, det er det direkte link fra Folketinget til byrådet, til erhvervslivet og til borgerne, hvor jeg har et stort netværk og mange mennesker, jeg taler med og omgås her i byen.«
Støj og infrastruktur fylder
Også Karsten Byrgesen ser repræsentationen i Folketinget som afgørende for byens udvikling.
»Folketinget er jo der, hvor alt det besluttes og vedtages. At være en del af de 179 personer, som sidder derovre og er med til det, det er meget vigtigt for vores by.«
Han peger blandt andet på infrastrukturen omkring Fredericia og de diskussioner, der er om en mulig udvidelse af motorvejen.
»I Borgernes Parti, der har vi ikke noget mod infrastruktur, udbygning og forbedring, for det er godt for både fremkommeligheden, trafiksikkerhed og andet. Men hvad er det, der gør, at man ikke har spurgt borgerne i Fredericia Kommune.«
Byrgesen mener, at borgerne i højere grad bør inddrages i store beslutninger.
»Der skal mere magt til borgerne, således vi både får et rigt og et frit samfund i Danmark. Og det kan vi kun, hvis vi spørger borgerne.«
Potentiale i Fredericia
For Christian Jørgensen handler valget også om at få Fredericias potentiale bedre udnyttet nationalt.
»Vi har så stort et potentiale i den her kommune. Og vi har også tidligere haft gavn af, at vi har haft repræsentation i Folketinget.«
Han nævner blandt andet erhvervslivet og havnen som centrale elementer i byens udvikling.
»Vi har et erhvervsliv, for eksempel ADP, som fylder meget på mange fronter, men som trækker en erhvervsudvikling i den her kommune.«
Derfor mener han, at det er afgørende, at mindst én lokal kandidat bliver valgt.
»Det er så vigtigt, det er så afgørende, at der kommer i hvert fald én fredericianer ind og sidder med ved bordet derinde.«
Skolen skal have mere frihed
Karsten Byrgesen fremhæver især skoleområdet som et centralt politisk tema.
Han mener, at staten i dag detailstyrer skolerne for meget.
»Den måde, vi ser, at regeringen leder Danmark på nu. Det er rent og detailstyring. De går helt ud på skolen, de går ind i klasselokalet og fortæller præcis, hvad der kan ske.«
I stedet ønsker han mere frihed til skolerne lokalt.
»Vi vil give skolen tilbage til skolen. Skolen har ledelse, som ikke får lov til at udøve ledelse over noget som helst inden for økonomien.«
Ifølge Byrgesen skal skolerne i højere grad samarbejde lokalt med lærere og forældre.
» De skal gøre det i samarbejde med lærerne, der skal have meget mere at skulle have sagt. De skal gøre det i samarbejde med eleverne.«
Valgkamp med både ros og kritik
Begge kandidater oplever stor interesse for valgkampen, når de møder vælgerne i hverdagen.
Christian Jørgensen fortæller, at møderne med borgerne både kan være positive og kritiske.
» Jeg vil sige det på den måde, at man oplever rigtig meget godt, og man oplever selvfølgelig også noget af det knap så sjove…… Nogen, der næsten slår ud med armene og siger tak, fordi du kom. Og så er der andre, der skælder ud, fordi man nærmer sig deres postkasse.«
Men generelt oplever han en stor interesse for det kommende folketingsvalg.
»Der er jo en kæmpe interesse for sådan et folketingsvalg, og det bliver jo et rigtig, rigtig spændende valg.«
Karsten Byrgesen fortæller også om konkrete oplevelser fra valgkampen, hvor vælgere selv tager kontakt.
»Jeg har set dig på fjernsyn, Karsten, og jeg har læst om dig. I efterlyser nogen, der gerne vil have sat banner op, og jeg har en stor virksomhed, der vil gerne sætte banner op.«
Den slags opbakning giver energi i valgkampen, fortæller han.
»Det siger noget om den stemning, der er. At både vi, men også vælgerne, er ved at komme rigtig godt i gear til den valgkamp, vi har.«
Borgerdialogmøde og valgdebat i MESSE C
Interviewet er optakt til borgerdialogmødet i MESSE C torsdag den 19. marts 2026, kl. 1630-1900, hvor de lokale kandidater møder borgerne til dialog, efterfulgt af fællesspisning og en større valgdebat fra kl. 19 – 21, hvor alle 12 partier, som stiller op til Folketingsvalget er invitereret til en valgdebat, hvor borgerne stiller spørgsmål til folketingskandidaterne, og vi er spændte på deres svar.
Tv-interviewet med Helene Lykke og Lasse Hildingberg d. 13. marts 2026
POLITIK. Torsdag den 19. marts inviteres borgerne i Fredericia til borgerdialogmøde i MESSE C fra kl. 1630, hvor lokale folketingskandidater skal svare på spørgsmål fra borgerne. Forud for arrangementet mødte vi to af kandidaterne, Helene Lykke fra Liberal Alliance og Lasse Hildingberg fra Venstre, til en samtale om valgkampen – og om hvorfor de mener, at Fredericia har brug for sin egen stemme på Christiansborg.
Helene Lykke, der bor i Fredericia med sin kone og familiens hund, lægger vægt på både lokale og nationale dagsordener i sin kampagne. »Jeg stiller jo op, fordi jeg mener, at jeg har noget at byde på og kan bidrage med,« siger hun.
Hun peger blandt andet på familiepolitik, psykiatri og økonomiske rammevilkår som centrale emner. »Jeg går valg på, at vi skal med frihed til familierne. Det skal være muligt at få tilskud til hjemmepasning i alle landets kommuner, og vi skal styrke psykiatrien.«
Samtidig mener hun, at Fredericia har brug for en stærkere repræsentation nationalt. »Jeg mener, at det er rigtig vigtigt, at vi får en fredericianer på borgen, fordi vi simpelthen har oplevet flere sager, hvor vi er blevet glemt eller tromlet.«
Hun nævner blandt andet støjproblemerne ved havnen som et eksempel på en lokal sag, der kan have brug for stærkere politisk opmærksomhed. »Hvis man ikke kender det eller bor i området, så ved du simpelthen ikke, hvad der foregår.«
Lokale udfordringer skal løftes nationalt
For Lasse Hildingberg, der både er jurist og byrådsmedlem i Fredericia, var springet til et folketingskandidatur derfor heller ikke langt. »Jeg arbejder som jurist dagligt, men er også en del af byrådet, og derfor var det nærliggende for mig også at hoppe ind i det her folketingskandidatur.«
Han mener, at flere af Fredericias udfordringer kræver national politisk handling. »Der er nogle udfordringer, som vi skal have løst nationalt, men som også vedrører lokalt.«
Blandt de emner, han vil arbejde med, nævner han blandt andet støjproblemer og folkeskolen. »Jeg kommer blandt andet til at fokusere rigtig meget på de støjproblematikker, som vi oplever for eksempel ude i Erritsø omkring motorvejen.«
Samtidig ser han behov for et løft af folkeskolen. »Vi skal løfte kvaliteten i vores folkeskole, fordi vi oplever nogle udfordringer i dag i forhold til blandt andet læring.«
Men det vigtigste er ifølge ham, at en lokal repræsentant kan tale Fredericias sag. »Det kan godt være, at man er opstillet i Fredericiakredsen, men hvis man ikke er herfra, så kommer man ikke til at tale den sag.«
Demokratiet møder borgerne
Begge kandidater oplever, at vælgerne engagerer sig i valgkampen – også selv om den i år foregår i en verden præget af uro.
Helene Lykke fortæller om mange positive møder med borgerne. »Folk er jo meget positive, synes jeg.«
Samtidig mener hun, at nogle vigtige emner mangler opmærksomhed. »Jeg synes, det er lidt sjovt med den valgkamp her, at psykiatrien og handicapområdet har ikke fået ret meget fokus.«
For Lasse Hildingberg handler valgkampen i høj grad om dialog. »Valgkamp er jo en fejring af vores demokrati.«
Han oplever, at mange borgere kan se værdien i lokal repræsentation. »Det er der rigtig mange, der godt kan relatere til, på tværs af partifarver.«
Borgerne får ordet
Netop dialogen er også omdrejningspunktet for borgerdialogmødet. Her er det borgerne, der stiller spørgsmålene.
Lasse Hildingberg forventer, at mødet kan give kandidaterne vigtig viden om, hvad der optager fredericianerne. »Jeg håber, det bliver en debat, hvor vi er rigtig gode til at lytte alle lokale kandidater.«
Helene Lykke er enig. »Fredericianerne, der er over 50.000, ser jo noget forskelligt alle sammen. Og hvad er vigtigt for dem? Det tror jeg er rigtig vigtigt, at vi har fokus på.«
Borgerdialogmødet og valgdebatten i MESSE C
Det var det 2. interview i optakten til borgerdialogmødet i MESSE C torsdag den 19. marts 2026, kl. 1630-1900, hvor de lokale kandidater møder borgerne til dialog, efterfulgt af fællesspisning og en større valgdebat fra kl. 19 – 21, hvor alle 12 partier, som stiller op til Folketingsvalget, er invitereret til en valgdebat, hvor borgerne har serveretten og stiller spørgsmål til folketingskandidaterne.
SAMFUNDSANALYSE: I den seneste samfundsanalyse skrev jeg om, ”Hvordan genskaber vi en meningsfuld verden anno 2026? – Fra eksistentiel diagnose til konstruktiv handling”. Den var skrevet umiddelbart før Folketingsvalget blev udskrevet d. 26. februar, og udgivet d. 01. marts, få dage efter. Analysens måske vigtigste budskab fra Viktor E. Frankl og Karl E. Weick, de to teoretikere, som jeg anvendte, var, at Frankl mente, at: ”genskabelsen af en meningsfuld verden begynder ikke med en stor plan. Den begynder med viljen til at handle, ansvaret for at forbinde og modet til at insistere på, at retning er mulig – selv når verden føles kaotisk. Men det er ikke ”et enten eller”. Som Weick peger på, må vi ikke tabe det store billede i forenklings tegn, og det var Frankl for så vidt også enig i.”
Valgets udskrivelse fik mig til at stoppe op – midt i samfundsanalysens udfoldelse – og stille spørgsmålet: Hvordan kan vi som borgere bruge denne tese og dette teoretiske baggrundstæppe midt i en hektisk, kaotisk og uoverskuelig valgkamp? Det handler denne samfundsanalyse om.
To teorier, der mødes – og tilsammen peger fremad
For at forstå, hvad mening er, og hvordan vi skaber den, tager jeg forsat afsæt i de to tidligere omtalte og anvendte tænkere, der sjældent sættes sammen, men som supplerer hinanden med næsten påfaldende præcision: den østrigske psykiater Viktor Frankl og den amerikanske organisationsteoretiker Karl E. Weick.
Viktor Frankl overlevede Auschwitz og Dachau og vendte derfra tilbage med en erkendelse, der er mere aktuel end nogensinde: At det ikke er omstændighederne, der bestemmer et menneskes indre frihed, men de valg, vi træffer i mødet med omstændighederne. I sit hovedværk “Man’s Search for Meaning” (1946) skriver han:
“Mennesket har alt fra sig taget – alt undtagen én ting: den sidste af de menneskelige friheder –friheden til at vælge sin holdning under enhver omstændighed, friheden til at vælge sin egen vej.”
Frankl beskriver tre veje til mening: At skabe noget af værdi, at opleve noget eller nogen af dybde, og – den sværeste – at vælge sin holdning i mødet med lidelse og begrænsning. Det er ikke en passiv eller nostalgisk filosofi. Det er en radikal påmindelse om, at mening ikke er noget, vi finder, men noget, vi aktivt skaber og bærer ansvar for.
Karl E. Weick tilfører en anden og komplementerende dimension. Hans begreb sensemaking – meningsskabelse – beskriver den proces, hvorigennem mennesker og organisationer fortolker og reagerer på en kompleks og tvetydig virkelighed. Weick viser i “Sensemaking in Organizations” (1995), at vi ikke oplever verden og derefter tilskriver den mening. Vi skaber mening løbende, retrospektivt og – afgørende – i fællesskab:
“Meningsdannelse handler om samspillet mellem handling og fortolkningsnarere end evalueringens indflydelse på valg.”
Weicks pointe er, at de fortællinger, vi deler i en organisation eller et fællesskab, ikke blot beskriver virkeligheden. De konstituerer den. Når fælles fortællinger bryder sammen – i en organisation, i et samfund, i en familie – mister vi ikke blot orienteringen. Vi mister selve fundamentet for fælles handling.
Frankl giver os det individuelle meningsansvar. Weick viser os, at mening altid skabes i et socialt rum. Tilsammen udgør de et stærkt fundament for det, vi kan kalde meningsfulde liv i en meningsfyldt verden: liv, hvor det personlige og det kollektive gensidigt styrker hinanden.
Modellen: MENING I BEVÆGELSE
På baggrund af disse to teorier og mine egne ledelseserfaringer foreslår jeg en model med tre sammenvævede elementer – en model, jeg kalder Mening i Bevægelse. Den er ikke statisk, men cirkulær og dynamisk: Hvert element forudsætter og forstærker de andre.
M – Mennesket er udgangspunktet. Det enkelte menneske bærer et unikt potentiale og et reelt ansvar for at fortolke og handle. Vi kan ikke altid vælge, hvad der sker med os, men vi kan altid vælge, hvad vi gør med det, der sker. Det kræver mod, selvindsigt og – ikke mindst – tid til refleksion. I en verden, der konstant kræver reaktion, er den dybeste mangelvare ikke information, men ro til at spørge: Hvad giver mit liv retning? Hvad er jeg villig til at stå for?
F – Fællesskabet er det rum, hvori mening tager form. De fælles fortællinger, vi bærer og vedligeholder i fællesskabet – hvad enten det er familien, arbejdspladsen eller lokalsamfundet – afgør, om vi oplever livet som sammenhængende eller fragmenteret. Et fællesskab, der mangler fælles fortællinger, er ikke et fællesskab. Det er en samling individer, der tilfældigvis befinder sig på det samme sted.
H – Handlingen binder de to første elementer sammen. Mening opstår ikke altid før handling, men ofte igennem den. Den, der venter på fuldstændig klarhed, inden han eller hun handler, venter forgæves. Mening er ikke en tilstand, vi opnår én gang for alle. Det er en praksis, vi gentager og forfiner dag for dag.
Modellen er cirkulær: Individet bidrager med sit potentiale til fællesskabet, fællesskabet bærer og beriger individet, og begge realiseres og udvikles gennem handling. Der er ingen naturlig start og ingen endelig slutning – kun bevægelse.
Spørgsmål til politikerne – og til os selv som borgere
Vi er i disse uger vidne til et dansk Folketingsvalg, og de politiske partier konkurrerer om vores stemmer med programmer, løfter og dagsordener. Det er naturligt og nødvendigt i et demokrati. Men som borgere har vi ret til – og ansvar for – at stille et grundlæggende spørgsmål, der sjældent stilles højt nok i en valgkamp:
”Hvilken fortælling om Danmark tilbyder I –og hvad er jeres svar på det voksende behov for mening, sammenhæng og fællesskab i vores samfund?”
Det er ikke et spørgsmål om økonomi, enkeltsager eller velfærdsbudgetter alene. Det er først og fremmest et spørgsmål om, hvilken vision for det menneskelige liv, det danske samfund skal bære og blive bære- og væredygtige af.
Vi må insistere på, at politikerne forholder sig konkret til mindst tre dimensioner:
For det første: Hvordan vil I styrke de nære fællesskaber – familier, lokalsamfund, foreningsliv, arbejdspladser – der er de egentlige rum for meningsskabelse? Store institutioner og nationale politikker sætter rammerne, men mening skabes ikke i et ministerium. Den skabes der, hvor mennesker mødes og handler sammen lokalt.
For det andet: Hvordan vil I sikre, at de mennesker, som er mest udsatte for meningsløshed – de ensomme, de unge uden fodfæste, de ældre, der er overset, ”de udenforstående” – gives reel mulighed for at være en del af et fællesskab, der ser dem og bruger dem?
For det tredje: Hvilken fortælling om det danske fællesskab vil I lede ud fra? Ikke blot en historisk fortælling om, hvem vi har været – men en levende og inkluderende fortælling om, hvem vi ønsker at blive, og hvad vi er villige til at gøre for hinanden.
Weick minder os om, at de fælles fortællinger, et samfund bærer, former den virkelighed, vi lever i. Frankl minder os om, at ansvaret for mening ikke kan delegeres til politikerne – det begynder hos os selv. Men politikerne kan enten understøtte eller undergrave de betingelser, der gør meningsfulde liv mulige.
Lad os som borgere kræve svar. Og lad os stille spørgsmålene ikke blot til kandidaterne, men også til os selv. Og gør det sidste først.
Fra tanke til handling
Meningsfulde liv i en meningsfyldt verden skabes ikke af store systemer eller politiske beslutninger alene.
De skabes også i mødet mellem mennesker, der deler fortællinger, træffer valg og handler med omsorg – i regimentet under forandring, i en belejret by under beskydning, i en familie ved middagsbordet, i en arbejdsplads i krise, og i et demokrati ved et valg.
Stil dig selv tre spørgsmål – ikke én gang, men som en løbende praksis:
Hvad giver du mening i din hverdag – og hvad giver mening for dig?
Hvilke fællesskaber er du en del af, og hvilke nye, fælles fortællinger trænger de til?
Hvilke handlinger kan du tage i dag for at bidrage til et mere meningsfuldt liv, både for dig selv og for dem omkring dig?
Viktor Frankl formulerede det med en klarhed, der ikke er blevet mindre sand med årene:
“I sidste ende er meningen med livet ikke at finde – men at skabe.”
Og Karl E. Weick minder os om, at denne skabelse aldrig sker i isolation. Den sker i mødet mellem mennesker, der deler fortællinger, træffer valg og handler med omsorg for hinanden. Opgaven begynder altid med ét menneske, der beslutter sig for at tage den alvorligt. Måske begynder det med dig.
Den enkelte borgers valg
Midt i den hektiske valgkamp og usikkerhed om, hvor krydset skal sættes (jeg har selv været en af dem) kan jeg kun anbefale, at TEST dine egne refleksioner i ovenstående model ”Mening i bevægelse” og OVERVEJ dine svar på de stillede i afsnittet ”Spørgsmål til politikerne – og os selv som borgere”, for:
”Når du først ved, hvor du selv står og vil hen, og når du ved, hvad der giver mening for dig selv og dine nærmeste, så ved du også, hvor krydset skal sættes.”
Fortsat god valgkampagne til alle opstillede. Held og lykke med krydset til borgerne😊
PS! På torsdag den 19. marts 2026 afholdes fra kl. 1630 Borgerdialogmøde og fra kl. 1900 Valgdebat i MESSE C. Du kan ser mere om det og tilmelde dig her
ERHVERV. Klokken var fem om morgenen, da arbejdet begyndte. Og det fortsatte helt frem til midnat. Torsdag blev fundamentpladen til Fredericia Shippings kommende kalksiloer i Taulov støbt, og det krævede en betydelig indsats: omkring 30 lastbiler leverede tilsammen cirka 350 kubikmeter beton til den massive plade.
Projektet drejer sig om fire siloer på hver 300 kubikmeter, der skal gøre det muligt at losse kalk direkte fra banevogn via silo og videre på lastbil. En løsning, der ifølge virksomheden markant vil effektivisere håndteringen af kalktransport i Taulov.
Med fundamentet nu på plads går projektet ind i næste fase. Opførelsen af selve siloerne er planlagt til at begynde fra onsdag i næste uge, og siloerne forventes færdige i fjerde kvartal.
Fredericia Shipping fremhæver, at stabile vejrforhold var afgørende for torsdagens støbearbejde, og at dagen heldigvis bød på gode betingelser for et projekt af denne størrelse.
OPINION. At være borgmester er mere end at klippe snore, klappe en ged til et byarrangement eller stå foran et kamera ved endnu en reception. Borgmesterposten er formandsposten i bestyrelsen for “virksomheden Fredericia”. Det er herfra retningen skal sættes, strategien lægges og kursen for byens udvikling tegnes.
Derfor melder spørgsmålet sig naturligt: Hvad vil borgmesteren og Venstre egentlig med Fredericia? En by udvikler sig ikke af pæne ord – den udvikler sig af beslutninger. Der er snart gået 100 dage med Venstre ved roret på rådhuset. Men hvor er initiativerne? Hvor er visionerne? Hvor er de konkrete planer, der viser, hvilken vej byen skal bevæge sig?
Indtil videre er stilheden bemærkelsesværdig. Fredericia har masser af potentiale – men potentiale uden politisk retning bliver hurtigt til stilstand
Har borgmesteren overtaget den socialdemokratiske politiske stil, hvor man administrerer frem for at lede – en stil, hvor ambitionerne bliver små, og hvor der ikke skabes ny værdi for byen? Eller arbejder man i kulissen med en plan, som endnu ikke er blevet præsenteret for borgerne?
Fredericia står over for betydelige økonomiske udfordringer. Der skal findes store besparelser i de kommende år. Alligevel hører vi meget lidt om, hvilke prioriteringer der venter. Hvor skal pengene findes? Hvilke nye indtægtskilder vil man satse på og hvordan, for at styrke kommunens økonomiske grundlag?
Kort sagt: Hvad vil borgmesteren og Venstre egentlig med deres nye ansvar – og hvor er retningen for Fredericia? Mulighederne står i kø. Business Fredericia har sat klare mål. Men hvor er de politiske visioner, der skal bringe byen derhen?
Monjasa Park var ved at falde til ro fredag aften. På fanafsnittet stod en lille gruppe af FC Fredericias mest trofaste tilhængere stadig tilbage og pakkede trommer og flag sammen. De sidste sange var for længst forstummet, men nogle bliver altid stående lidt længere, også når resultatet gør ondt.
På banen havde Randers netop vundet 3-0 i kvalifikationsspillets første runde, og få minutter efter slutfløjtet stod FC Fredericias cheftræner Michael Hansen og satte ord på kampen i et interview efter opgøret.
Spørgsmålet var lige til. Om han var skuffet efter et nederlag på hjemmebane.
»Selvfølgelig er vi skuffede. Vi håbede selvfølgelig på, at vi kunne få noget med i dag. Vi vidste godt, at det ville blive svært. Jeg synes, at Randers er et meget stabilt hold og et rigtig godt hold. Og det får vi jo at se i dag.«
FC Fredericia gik ind til opgøret med tro på tingene efter en periode med stærke resultater. Men allerede i første halvleg fik Randers skabt den afstand i kampen, som FC Fredericia aldrig for alvor fik lukket igen. Michael Hansen pegede især på de to første scoringer som afgørende for kampens udvikling.
»Efter det jeg synes er to dumme mål, en stor fejl af vores målmand til 2-0, men også en dårlig opdækning til 1-0, jamen så er kampen jo faktisk lukket ned der, og det er den jo. Qua Randers’ kvalitet i dag lukker de os de sidste 20-30 meter på banen. Der er vi jo lukket ned.«
FC Fredericia havde i perioder bolden og forsøgte at sætte tempo i spillet, men det blev sjældent farligt inde foran Randers’ mål.
»Meget få afslutninger, om nogen, inden for rammen. Så det er en fortjent sejr til Randers. Ikke mindst fordi vi ikke kunne lave spænding i kampen efter de to første mål.«
En af de situationer, der kunne have ændret kampens dynamik, kom i anden halvleg. FC Fredericia fik bolden i mål, men scoringen blev annulleret for frispark, og efter et VAR-tjek fastholdt dommeren sin kendelse. Michael Hansen blev spurgt ind til episoden, hvor der blev dømt frispark mod Friday Etim.
»Nej, det ved jeg ikke. Det gør dommeren, og det er jo det, jeg skal forholde mig til.« Cheftræneren lagde dog ikke skjul på, at situationen kunne have fået betydning for resten af kampen.
»Det var vores chance for at komme tilbage. Det var jo et eller andet mål i løbet af anden halvleg, som måske ikke engang behøvede at komme så tidligt. Nogle gange sker der noget, når der kommer sådan en reducering lidt sent, og det var jo vores chance.« En reducering til 2-1 kunne have ændret dynamikken.
»Det var jo at komme på 2-1 i den situation der. Det er ikke sikkert, at det havde været fortjent, men det havde været vores chance. Når der sker et mål, så forandrer fodboldkampe. Vi var ikke dygtige nok til at lave mål. Og i det her tilfælde var der frispark, så jeg har ikke så meget egentlig til det. Dommeren dømmer den, og så er det jo sådan der.«
Fra tribunerne kunne det ellers virke som om FC Fredericia kom ud til anden halvleg med mere energi. Spillet blev flyttet længere frem på banen, og hjemmeholdet havde længere perioder med bolden. Men ifølge Michael Hansen begyndte den udvikling allerede inden pausen.
»Jeg synes ikke, vi kommer anderledes ud i anden halvleg. Jeg synes, vi slutter første halvleg de sidste 20 minutter. Jeg synes, det er os, der prøver at sætte tempoet med bolden. Jeg synes, vi gør det rigtig godt op til de sidste 30 meter.« I de områder fandt FC Fredericia flere gange de rum, hvor spillet kunne blive farligt.
»Der synes jeg faktisk, at vi finder rigtig mange gode rum. Vores forreste folk, specielt bag Etim, får lov at drive bolden de sidste midt på deres halvdel op imod deres mål. Og det gør de også, det bliver vi ved med i anden halvleg.« Men i de afgørende situationer manglede den sidste kvalitet.
»Men det bliver jo ikke til mere derfra. Så derfor må jeg jo bare anerkende, at den måde Randers får lukket os ned på, den manglende kvalitet eller opfindsomhed, held, timing, den gør jo, at vi ikke rigtig har chancer inde i deres felt.«
OPINION. Psykisk sygdom er en af de største sundhedsudfordringer i Danmark, men samtidig en af dem, vi taler mindst åbent om. Omkring 82 procent af danskerne vil på et tidspunkt i livet få en psykiatrisk diagnose eller komme i behandling. Allerede i 2015 vurderede OECD, at psykisk sygdom kostede Danmark omkring 5,4 procent af BNP – cirka 110 milliarder kroner årligt. Det viser, at psykisk sygdom ikke er en nicheudfordring, men en samfundsudfordring. Hvert år lever over 500.000 danskere med depression, og omkring 6.700 dør årligt som følge heraf. Psykisk sygdom påvirker ikke kun den enkelte, men også familier, arbejdspladser og fællesskaber. Samtidig er de økonomiske konsekvenser store.
Alligevel oplever mange patienter et system med lange ventetider, fordomme i hobevis og uklare behandlingsforløb. I modsætning til andre sygdomsområder mangler psykiatrien ofte den samme sammenhæng, struktur i behandlingen og respekt. Alligevel er det vigtigt at huske, at en diagnose ikke behøver definere et menneskes liv. Mange lever gode og meningsfulde liv med psykisk sygdom, men dem skal der være flere af. Derfor er tanken med de nye kommunale tilbud til børn og unge et skridt i den rigtige retning, ligesom civilsamfundet spiller en vigtig rolle gennem organisationer som SIND, Psykiatrifonden og Headspace.
Men løsningen handler ikke kun om politisk prioritering og systemer. Psykisk sygdom er præget af stigma og fordomme, faktisk oplever hele 60% at blive diskrimineret på baggrund af deres psykiske sygdom. Derfor er afstigmatisering og øget brug af peermedarbejdere vigtig, så vi ikke går glip af så meget menneskeligt potentiale.
Hvis vi vil tage psykisk sygdom alvorligt, kræver det altså et forsat fokus på psykiatrien, men også en mere åben samtale i hele samfundet. Psykisk sygdom handler nemlig ikke kun om diagnoser – men om mennesker med ressourcer og potentiale. Derfor skal vi styrke psykiatrien. Det er ganske enkelt for dyrt at lade være.
En 73-årig mand er lørdag formiddag blevet påkørt af en bilist på en landevej i Skærup nær Fredericia. Manden blev efterfølgende fløjet til hospitalet...
