Der er kampe, hvor forklaringerne kommer hurtigt. Og så er der kampe, hvor erkendelsen næsten falder samtidig med slutfløjtet. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det ikke bortforklaringer, der præger Nikolaj Jacobsen, men en umiddelbar accept af, at Danmark ikke ramte det, der skulle til.
»Jeg er både skuffet og… men et eller andet sted er det også fortjent. For i dag rammer vi ikke det niveau, vi skal. Vi laver mange fejl, er for dårlige til at aflevere boldene videre under pres og har svært ved at få det flow i kampen, som vi gerne vil.«
Det er ikke én fase, én kendelse eller én detalje, der forklarer nederlaget. Det er helheden. Eller manglen på den. Danmark havde et vindue i starten af anden halvleg, hvor kampen kortvarigt åbnede sig.
»Vi har lige en god periode i starten af anden halvleg, hvor vi får godt fat defensivt. Emil har et par redninger, og vi har mulighed for at gå foran med tre. Det får vi byttet alt for hurtigt.«
I håndbold er momentum noget, man låner – og lige så hurtigt kan miste igen. For Danmark forsvandt grebet om kampen næsten, før det var etableret.
»Så mister man lidt momentum i kampen, og så er det virkelig svært at få fat defensivt og få nogle redninger det sidste kvarter. Og det gør også, at det er fortjent nok, at Portugal vinder i dag.«
Skuffelsen handler ikke kun om resultatet, men om afstanden til det niveau, Danmark forventer af sig selv.
»Ja, det er jeg da selvfølgelig. Jeg havde da håbet på noget andet. Men i dag må man bare sige, at Portugal var dygtigere end vi var, og at vi ikke rammer det niveau, som vi skal for at kunne vinde sådan en kamp.«
Konsekvenserne er til at tage og føle på med det samme. Nederlaget placerer Danmark i et langt sværere udgangspunkt i mellemrunden.
»Det stiller os selvfølgelig meget svært. Det er klart, at vi starter med Frankrig på torsdag. Så nu har vi sat os så meget under pres, som vi kan, og skal ind og se, om vi kan vinde de næste fire.«
Også pausen blev brugt på at pege indad – ikke opildne.
»Offensivt får vi egentlig fat. Men vi er for dårlige i dag til at aflevere under pres. Vi får ikke sluppet boldene på det rigtige tidspunkt, og når vi gør, ligger afleveringene dårligt.«
Forsøget med syv mod seks gav kortvarigt noget, men ikke nok.
»Vi får egentlig fint udbytte af det i starten, og så løber vi lidt tør. Det sidste kvarter kan vi simpelthen ikke få stoppet noget eller få nogle redninger.«
Dommerne fyldte efter kampen i debatten, men ikke hos landstræneren.
»Det er en højintens kamp, og der vil altid være kendelser, man kan snakke om. Men i dag er vi nødt til at kigge på os selv og blive dygtigere til de ting, vi normalt er virkelig dygtige til.«
Der er ikke meget plads til at dvæle. Allerede i samme åndedrag rettes blikket frem.
»Vi er nødt til at kigge fremad og være klar på torsdag. Der kommer et af verdens bedste hold, som har set utrolig skarpt ud, og præmissen er klar: Vi skal ind og vinde en kamp.«
Det er sagt uden patos. Uden hævet stemme. Bare som konstatering. En kamp blev tabt. Et ansvar er taget på sig. Og næste opgave står allerede og venter.
Nogle nederlag føles større end stillingen. Ikke fordi cifrene er voldsomme, men fordi fornemmelsen er det. Efter Danmarks 29-31-nederlag til Portugal er det netop den erkendelse, der står tilbage hos Mathias Gidsel.
»Det er selvfølgelig en skuffelse. Det var aldrig vores kamp. Vi var altid bagud.«
Det er ikke sagt i affekt, men som en konstatering. Kampen gled aldrig i dansk retning, og de korte øjeblikke, hvor det kunne have ændret sig, forsvandt lige så hurtigt igen.
»Vi fik jo aldrig det momentum. Måske havde vi tre minutter i kampen, hvor vi i et eller andet sted følte, at vi havde lidt momentum, og det fik vi aldrig lov til at beholde og udnytte.«
Når forklaringerne søges, peger Gidsel ikke udad. Tværtimod afviser han hurtigt den diskussion, der ofte følger i kølvandet på tætte nederlag.
»Det var fint. Det var ikke deres skyld. De har accepteret en hård linje, og det gjorde de hele kampen igennem. Så vi skal ikke sidde og snakke om dommere. Jeg synes hellere, vi skal snakke om os selv.«
Og det blik indad er ikke behageligt.
»Det var ikke godt nok. Det var 80 procent hele vejen rundt, og vi fik aldrig styr på Costa-brødrene, og vi lavede for mange fejl, der ikke lignede os i angrebet.«
Dermed er præmissen også klar: Danmark har sat sig selv under pres.
»Nu er vi under pres, og vi kender jo opgaven, der står foran os nu.«
Gidsel lægger heller ikke skjul på sit eget ansvar. To store chancer blev brændt, og han pakker det ikke ind i forklaringer.
»Det er jo sport. Nogle gange brænder man, nogle gange er man showman, nogle gange er man helten, nogle gange er man skurken.«
Nederlaget bliver dog også vendt til noget mere grundlæggende. En påmindelse om, at succes ikke er en selvfølge – heller ikke for et dansk landshold, der har været vant til at vinde.
»Det kan ske i sport, at man taber. Måske er det meget sundt for os også at mærke, at vi kan tabe. Måske er det også sundt for jer at mærke, at vi også kan tabe.«
Der er ingen flugt fra situationen. Kun arbejdet tilbage.
»Nu er der ikke andet at gøre end at sidde nede på hotellet i aften og i morgen og få snakket sammen. Og så må vi jo se frem til den opgave, der står foran os.«
Opgaven er i realiteten den samme – bare med et andet udgangspunkt.
»Vi vil jo stadig gerne vinde fire mellemrunde kampe for at blive etter. Nu er det lidt sværere, men det er den samme opgave, der står foran os. Udover at der selvfølgelig er lidt ekstra tryk på os.«
Fysisk spil og hårde dueller fyldte kampen, men heller ikke her søger Gidsel forklaringen.
»Det havde ikke noget med resultatet at gøre i dag. Det var rene skære vores eget niveau, der ikke var godt nok til at slå portugiserne.«
Midt i nederlaget nåede han en milepæl. Kamp nummer 100 på landsholdet. En detalje, der ikke ændrer på følelsen – men heller ikke forsvinder.
»Uanset jubilæum eller ej, så står jeg stadig ved, at 100 kampe er stort. Og så har jeg 100 kampe mere til at rette op på dagens kamp.«
Portugal lykkedes især med det, Danmark normalt selv lever af: tryk, tempo og konsekvens.
»De ligger bare i et enormt tryk, og når de kom på kanten, blev de ved med at gå på. Det er en enorm eksplosivitet og energi og kraft, de har, og i dag kan vi bare ikke stå imod.«
Alligevel slutter Gidsel ikke i resignation. Snarere i en form for stilfærdig påmindelse om, hvad der stadig gælder – også efter et nederlag.
»Vi er ikke ude. Jeg tænker stadig, at vi er et rigtig godt hold.«
Et nederlag ændrer ikke alt. Men det ændrer noget. Og i den erkendelse ligger både smerten – og begyndelsen på det næste skridt.
Det begynder, som det ofte gør, længe før nogen går på scenen. Med håndtryk, kram, små grin og den dér bemærkning, der lyder ens hvert år, men aldrig helt betyder det samme: »Hold da op, der er mange i år.« Onsdag den 21. januar var godt 600 mennesker samlet i Eksercerhuset til nytårskur i Fredericia. Erhvervsfolk, foreningsrepræsentanter, kommunale medarbejdere, politikere og civilsamfund – mennesker, der i det daglige bevæger sig i hver deres kredsløb, men som denne eftermiddag deler rum, tempo og opmærksomhed.
Der var ikke tale om et arrangement, der skulle imponere med format. Snarere et, der skulle samle. Musicalperformer Lars Mølsted var konferencier og bandt eftermiddagen sammen uden at tage fokus fra det, der var kommet for at blive sagt. På bordene stod mad fra Restaurant Oven Vande – lokalt og velsmagende. Noget, man kunne blive stående ved.
Nytårskuren i Fredericia har gennem årene udviklet sig til mere end en tradition. Den er blevet et sted, hvor byen taler med sig selv. Ikke altid i samme toneleje, men med et fælles udgangspunkt: At det, der sker i Fredericia, ikke sker af sig selv.
Borgmesteren lagde linjen for den nye byrådsperiode
I sin tale ved nytårskuren gjorde borgmester Peder Tind status over året, der gik, og skitserede de overordnede linjer for Fredericia Kommune i den kommende byrådsperiode. Han indledte med at pege på fællesskabet som en forudsætning for kommunens udvikling.
»Hele Fredericia Kommune lykkes bedst, når vi lykkes sammen,« sagde borgmesteren og fremhævede samarbejdet mellem virksomheder, foreninger, organisationer, medarbejdere og borgere som et centralt fundament.
Peder Tind lagde vægt på, at kommunen står foran en ny byrådsperiode, hvor dialog og inddragelse skal spille en større rolle i den politiske proces.
»Vi vil høre virksomhedernes holdninger. Vi vil have den gode idé fra borgeren. Vi vil lytte til erfaring,« sagde han og forklarede, at målet er at inddrage viden og input tidligt, inden beslutninger træffes. Borgmesteren understregede samtidig behovet for tydelig politisk ledelse og klare roller i samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv.
»Samarbejde fungerer bedst, når man ved, hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor,« sagde han og bemærkede, at netop den tilgang vil præge kommunens arbejde i de kommende år.
Et centralt punkt i talen var Fredericia Kommunes fremgang i Dansk Industris årlige måling af erhvervsklimaet, hvor kommunen er rykket fra en placering som nummer 49 til nummer 20.
»Det er et udtryk for, hvordan det opleves at være virksomhed i Fredericia,« sagde borgmesteren og pegede på dialogen med erhvervslivet som en væsentlig forklaring på udviklingen. Han nævnte blandt andet arbejdet med sagsbehandlingstider og byggesager som områder, hvor kommunen har haft fokus på både tempo og kvalitet. Borgmesteren brugte også taletid på at fremhæve Fredericias position inden for energisektoren.
»Fredericia har lige over 2.800 arbejdspladser inden for energiforsyning og olie og gas. Det svarer til 9,2 procent af alle arbejdspladser i kommunen. På landsplan er tallet 0,6 procent,« sagde han. Ifølge Peder Tind giver koncentrationen af energiarbejdspladser kommunen en særlig styrkeposition, men også et ansvar i forhold til den grønne omstilling. »Hvis vi vil være et sted for grøn omstilling og flere arbejdspladser, skal vi gøre det konkret. Det bliver ikke skabt af kommunen alene, men gennem partnerskaber,« sagde han og henviste blandt andet til NetZero Innovation Hub som et eksempel på den tilgang.
»Flere borgere styrker skattegrundlaget, økonomien og fællesskabet. Det styrker handelslivet, midtbyen og foreningslivet,« sagde borgmesteren og understregede, at bosætning hænger tæt sammen med hverdagskvalitet, byudvikling og identitet.
Afslutningsvis lagde Peder Tind vægt på, at han ønsker et byråd, der prioriterer handling. »Fredericia har ikke brug for et byråd, der konkurrerer om at have ret. Fredericia har brug for et byråd, der konkurrerer om at få tingene til at ske,« sagde han.
Bent Jensen efter 11 år: Det er sammenhængen, der skaber vækst
Når Bent Jensen taler, er det sjældent i overskrifter. Det er heller ikke i slagord. Hans tilgang har gennem årene været en anden: At insistere på sammenhæng, på det lange lys og på det arbejde, der ofte foregår uden for rampelyset. I 2026 har han været formand for Business Fredericia i 11 år, og det kan mærkes i både tone og indhold, når han går på talerstolen. Hans tale ved nytårskuren kredsede ikke om én stor sejr, men om mange små bevægelser, der tilsammen har flyttet Fredericia.
»2025 har ikke været et år med ét stort gennembrud. Det har været et år med mange skridt i samme retning,« sagde Bent Jensen. »Et år, hvor erhvervslivet har trukket, hvor byen har rykket sig, og hvor fundamentet for de kommende år er blevet stærkere. Ikke altid spektakulært – men konsekvent.«
Det er et perspektiv, der afspejler hans tid som formand. I stedet for at tale om hurtige løsninger har han igen og igen peget på nødvendigheden af at arbejde strategisk, også når det ikke giver umiddelbare overskrifter.
»Det, der for alvor rykker en by, er ikke de store ord. Det er evnen til at koordinere. At få flere aktører til at trække i samme retning, også selv om de har forskellige interesser,« sagde han. Bent Jensen brugte en del af sin tale på at forklare, hvordan Business Fredericia selv har ændret sig i takt med byens behov. Organisationen er vokset, ikke kun i størrelse, men i opgaveportefølje.
»Vi er blevet en større organisation. En mere samlende organisation. Turisme, bosætning, byliv og erhverv er ikke længere parallelle spor – de er tænkt sammen i én fælles indsats,« sagde han. Han lagde ikke skjul på, at den udvikling også har haft en pris.
»Når man vokser, følger der ansvar med. Nye snitflader. Nye forventninger. Mere kompleksitet. Det er ikke altid nemt. Men erfaringen fra 2025 er klar: Når vi arbejder tættere sammen og koordinerer bedre, får vi mere ud af de samme ressourcer.« Et af de mest konkrete eksempler, han fremhævede, var julen i Fredericia – et område, der tidligere har været præget af parallelle indsatser.
»Tidligere har detailhandel, oplevelsesaktører og kommune ofte arbejdet hver for sig. Med gode intentioner, men uden fælles overblik. I 2025 sad vi sammen. Samme bord. Samme mål. Det gav ikke bare pænere gader og bedre stemning – det gav en oplevelse af fælles ejerskab.« For Bent Jensen er netop ejerskab et nøgleord. Ikke ejerskab i juridisk forstand, men i følelsen af ansvar for byen som helhed.
»Byen er ikke noget, nogen leverer til borgerne. Den er noget, vi skaber sammen. Og hvis vi vil have en by, der fungerer i hverdagen, kræver det, at vi også investerer i de fælles rum – ikke kun i det, der kan måles på bundlinjen.« Her bevægede hans tale sig over i et mere alvorligt spor. For Bent Jensen lagde ikke skjul på, at bymidten og detailhandlen står under pres – ikke kun i Fredericia, men i hele landet.
»Detailhandlen er under pres. Bymidterne er under pres. Og det er ikke en mavefornemmelse. Det er dokumenteret,« sagde han og pegede på undersøgelser, der viser, at flertallet af danskerne ønsker levende bymidter, men at mange oplever, at udviklingen går den forkerte vej.
»Derfor er midtbyen ikke kun et handelsanliggende. Den er et erhvervspolitisk anliggende. Et bosætningsanliggende. Et bystrategisk anliggende.« Bent Jensen koblede det direkte til kampen om arbejdskraft. »Hvis vi vil tiltrække og fastholde medarbejdere – også de højtuddannede – så er det ikke nok at kunne tilbyde et job. Byen skal fungere i hverdagen. Der skal være liv, kultur, mødesteder. Noget, man har lyst til at være en del af.«
Et andet gennemgående tema i hans tale var Fredericias potentiale inden for grøn digital infrastruktur. Her talte han ikke i visioner alene, men i konkurrencevilkår. »Net zero er ikke et slogan. Det er et konkurrenceparameter,« sagde han. »Virksomheder og investorer kigger på, om der er adgang til energi, infrastruktur og viden. Og her har Fredericia nogle forudsætninger, som få andre byer har samlet ét sted.«
Han pegede på, at projekter som NetZero Innovation Hub ikke opstår af sig selv, men kræver, at nogen tager ansvar for at samle trådene. »Det er dem med behovet, der også skal være med til at skabe løsningerne. Ellers bliver det for abstrakt. Vores opgave er at skabe rammerne for, at samarbejder kan opstå og udvikle sig.«
Bent Jensen talte også om en ny udfordring, som følger med fremgangen: at Fredericia i stigende grad tiltrækker højtuddannede og økonomisk stærke borgere. »Det er positivt. Men det stiller også krav. Det er ikke nok at tiltrække mennesker. Vi skal også invitere dem ind i fællesskabet. Ellers risikerer vi at få en by, der er stærk på papiret, men svag i sammenhængskraft.«
Oprykningen som eksempel på, hvad fællesskab kan
Bent Jensen brugte også taletid på at fremhæve FC Fredericias oprykning til Superligaen som et konkret eksempel på, hvad der kan ske, når en by vælger at stå samlet om sine fyrtårne.
»FC Fredericias oprykning er ikke bare en sportslig bedrift. Det er et billede på, hvad der kan lade sig gøre i Fredericia, når vi beslutter os for at bakke op – økonomisk, organisatorisk og mentalt,« sagde han.
Han pegede på, at oprykningen ikke er resultatet af én sæson, men af mange års arbejde, stabilitet og opbakning – både fra klubben selv, kommunen og det lokale erhvervsliv. »Det er historien om det lange, seje træk. Om at tro på noget, også når det ikke er nemt. Og om at blive ved, selv når det ikke giver hurtige resultater,« sagde Bent Jensen.
Ifølge formanden rækker betydningen af oprykningen langt ud over stadion.
»Sporten samler os. Den skaber stolthed, identitet og synlighed. Når Fredericia er med i Superligaen, bliver byen set på en anden måde – også af dem, vi gerne vil tiltrække som borgere, medarbejdere og investorer.« Han brugte netop FC Fredericia som eksempel på en erfaring, byen bør tage med sig ind i andre områder.
»Det, sporten viser os, er, at fællesskab og ambition ikke er hinandens modsætninger. Tværtimod. Når vi står sammen om noget, kan vi konkurrere med de største. Den erfaring er værd at tage med videre – også uden for banen.«
Efter 11 år som formand er det netop sammenhængskraften, Bent Jensen vender tilbage til igen og igen. Ikke som et blødt begreb, men som en forudsætning for økonomisk og erhvervsmæssig bæredygtighed.
»Hvis vi vil have en by, der kan stå imod pres udefra – økonomisk, strukturelt, demografisk – så kræver det, at vi står sammen. Ikke i ord, men i handling.«
Bent Jensen roste byens fyrtårne indenfor sport og kultur, og talte om, hvordan kulturen med til at få nye folk til at vælge Fredericia til. Ligesom han sendte ros af sted mod ADP A/S.
»Og så var der ADP. Havnen. Et fyrtårn i sig selv. Det var i 2025, at ADP rundede 25 år. 25 år med udvikling, mod og vilje til at tænke stort. Fra klassisk havnedrift til en moderne, international transport- og logistikvirksomhed med tydelige grønne ambitioner. ADP blev et billede på, hvad Fredericia kunne, når vi turde investere langsigtet. Når vi turde tage ansvar. Når vi turde være mere end gennemsnittet. ADP skabte ikke bare arbejdspladser. ADP skabte muligheder. Afledte effekter. Samarbejder. Fremtid. Og netop fremtiden er det, nytårskuren handler om. For selv om vi i aften uddeler en erhvervspris til en virksomhed, der har gjort sig særligt bemærket, så handler det ikke kun om at se tilbage. Det handler om at pege frem. Årets virksomhed er ikke kun et skulderklap. Det er et signal. Om værdier. Om mod. Om udvikling. Om at vise vejen for andre,« sagde Bent Jensen.
For Bent Jensen var nytårskuren ikke en fejring af, hvad der er opnået, men en påmindelse om, at Fredericias udvikling er noget, der skal forvaltes – og gentænkes – igen og igen.
Jacon modtog prisen – og talte bagefter
Efter talerne bevægede eftermiddagen sig mod det øjeblik, hvor opmærksomheden samles. Erhvervsprisen.
Business Fredericias Erhvervspris 2025 gik i år til Jacon. Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer overrakte blomster og en check på 10.000 kroner til de to ejere, der modtog prisen til lange klapsalver. Først derefter gik Thomas Conradsen på scenen og holdt takketalen på vegne af virksomheden.
Hans ord var jordnære og præget af taknemmelighed. Han talte om deres DNA, om relationerne og om betydningen af at drive virksomhed i Fredericia med både ambition og lokal forankring.
Inden talen havde publikum set en film, hvor virksomhedens faste makker Finn Jacobsen fortalte om Jacon og arbejdet bag. De to ejere var tydeligt stolte, da de modtog prisen.
Da den officielle del sluttede, gled nytårskuren tilbage i sit uformelle spor. Samtalerne. Netværket. De spørgsmål, der ikke stilles fra en scene, men mellem mennesker. Nytårskuren i Fredericia blev ikke et punktum for 2025. Den blev et komma. En pause, hvor byen tog tilløb til det næste. En eftermiddag, hvor ordene ikke var tænkt som afslutninger, men som begyndelser for et nyt år.
EVENTS. Urbania Street Food har for alvor fået comedy ind under huden. Onsdag den 4. februar er der igen lagt op til en aften, hvor grinene sidder løst, når tre markante navne fra den danske standupscene gæster Fredericia: Jakob Thrane, Simon Tang og Johnny Robertson.
Ifølge Brian Løkkegaard fra Urbania Street Food er der tale om tre komikere, som – trods deres unge alder – allerede har masser af erfaring i bagagen. »Det er unge knægte i comedymiljøet, men allerede med meget erfaring. De rammer bredt, og flere af dem har været synlige på sociale medier og også haft tv ind over. Det er nogle energiske energibomber, som kommer herned, og som rammer ret hårdt,« fortæller han.
Latter fra første replik
Comedy Night på Urbania har på kort tid udviklet sig til et fast trækplaster, og det skyldes ikke mindst stemningen i lokalet. Her er der ikke langt fra scene til publikum – hverken fysisk eller mentalt. »Stemningen er altid super intim, meget nærværende og eksklusiv god. Vi har et publikum, som går ind ad dørene med en klar parathed til at grine,« fortæller Brian Løkkegaard.
Den oplevelse bliver ikke kun bemærket af arrangørerne selv. Også komikerne, der står på scenen, vender igen og igen tilbage med den samme tilbagemelding efter deres optrædener på Urbania. For dem er det tydeligt, at publikum i Fredericia er med fra første øjeblik. »Næsten hver gang får vi at vide, at det er en ekstremt god stemning. Normalt skal man lige bygge noget varme op i et lokale, men hernede er folk klar fra første strofe. De er simpelthen super grineparate,« siger han.
Ifølge Brian Løkkegaard er det heller ikke usædvanligt, at latteren begynder, allerede inden showet for alvor er i gang. »Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har lagt mærke til, at folk nærmest griner, allerede når den første siger velkommen. Det siger noget om den nærværende stemning, vi har hernede,« siger han.
Udsolgt – igen og igen
At Comedy Night på Urbania Street Food har ramt noget rigtigt, kan også ses direkte i billetsalget. Publikum i Fredericia har for længst fået øje på aftenerne, og mønstret gentager sig gang på gang. »Vi har kun omkring 150 pladser herinde, så alle kan se. Det er dem, der bliver sat til salg, og så løber vi udsolgt. Det ved vi,« siger Brian Løkkegaard.
Den begrænsede størrelse er samtidig en del af forklaringen på den særlige stemning, hvor publikum sidder tæt på scenen, og komikerne hurtigt mærker reaktionerne. Men det betyder også, at der ikke er plads til at vente, hvis man vil være sikker på en billet. »Vil man være sikker på en plads, så er det nu, man skal være hurtig, plejer vi at sige.«
Onsdag den 4. februar åbner dørene på Urbania Street Food klokken 16.00, mens Comedy Night går i gang klokken 20.00. Aftenen byder på street food, kolde drikke – og ifølge arrangørerne – en stemning, hvor latteren hurtigt fylder rummet.
Vi har overlevet to verdenskrige, atombomben, fjernsynet, internetpanikken og sociale medier. Nu er turen kommet til kunstig intelligens, og dommen falder hurtigt: “Nu bliver vi alle dummere.” Historien viser noget andet: Når en ny teknologi kommer, flytter den kravene til, hvad vi skal kunne – den slukker ikke hjernen.
Da lommeregneren kom, frygtede man, at børn aldrig ville lære at regne. I dag er problemet ikke plus og minus – men om vi forstår renter, statistik og data i en verden, hvor tal styrer alt fra privatøkonomi til klima og sundhed. Med AI: Mister vi ikke forstanden. Vi risikerer at miste tålmodigheden – og modet til at omstille os.
AI er meget mere end chatbots og sjove billedgeneratorer. Det er mønstergenkendelse og forudsigelser i stor skala – allerede brugt til at finde kræftknuder på scanninger, optimere trafik og energiforbrug, afsløre svindel og styre logistik og planlægning. Ekstremt effektiv matematik på steroider.
AI bygger i delvis på maskinlæring/Deep Learning: systemer der lærer mønstre fra enorme datamængder og gætter kvalificeret på “hvad der nok kommer næste gang”. De kan generalisere og finde sammenhænge, vi overser. Det er statistisk intelligens, ikke menneskelig dømmekraft.
Derfor er AI heller ikke et væsen, vi skal skændes med. Det er et værktøj. God tænkning bliver tydeligere. Dårlig tænkning bliver farligere.
AI ændrer også læring – for alle aldre:
Børn kan få individuel støtte og forklaringer i flere niveauer, især hvis de kæmper med læsning og skrivning. Men uden voksne rammer risikerer vi klik-videre-kultur i stedet for “jeg prøver lige én gang til”.
Unge kan bruge AI som stærk sparring og kreativ motor – eller som genvej til copy–paste og overfladisk viden, hvis vi kun måler produktet og ikke forståelsen.
Voksne får en kæmpe chance for livslang læring og omskoling i et arbejdsmarked, der skifter hurtigere end nogensinde – men kun hvis vi lærer at lede teknologien og ikke bare følge den.
Nyhedsstrømmen er som et højhastighedstog: hurtigt, højt – og ofte tyndt. AI skruer op for tempoet: flere tekster, flere billeder, mere manipulation, mere støj. Det gør kildekritik og troværdige redaktionelle filtre vigtigere, ikke mindre. Vi har brug for kvalitet over klik – også når det går stærkt.
Hvis vi overlader teknologien til frygten – eller til dem, der kun ser profit – taber vi. Hvis vi insisterer på sund fornuft, kultur, dannelse og kritisk tænkning i maskinrummet, så skal det nok gå. Det har menneskeheden faktisk en tendens til.
Demenspatienter i Region Syddanmark venter i gennemsnit næsten dobbelt så længe på at få stillet en diagnose, som sundhedsloven giver dem ret til. Det viser nye tal, der har fået folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen til at råbe op og efterlyse en national demensplan.
Ifølge sundhedsloven har borgere krav på at blive udredt for demens inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Alligevel er den gennemsnitlige ventetid i Region Syddanmark 54 dage fra udredning til diagnose. Tallene stammer fra Mit Sygehusvalg.
Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding og er politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder tallene dybt alvorlige.
»Det er ærligt talt skræklæsning. Når man har krav på at blive udredt inden for 30 dage, men i praksis må vente næsten dobbelt så længe, så er det et system, der svigter mennesker i en ekstremt sårbar situation,« siger han.
Selv om Region Syddanmark ifølge tallene klarer sig bedre end flere andre regioner, er ventetiden fortsat markant længere end lovens rammer. Og det har ifølge folketingsmedlemmet store konsekvenser for både patienter og pårørende.
Over halvdelen af demenspatienterne får først stillet diagnosen, når sygdommen allerede er moderat eller svær. Det forringer mulighederne for tidlig behandling, støtte og rådgivning.
»Demens er en af de mest forfærdelige sygdomme, vi kender. Ikke kun for den, der bliver syg, men også for familien, der langsomt ser et menneske forsvinde. Vi kan ikke helbrede demens, men vi har et ansvar for at gøre forløbet så ordentligt som muligt,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Tallene peger samtidig på, at udfordringen ikke kun er regional. På landsplan blev kun 26 procent af patienterne udredt inden for 90 dage i 2024, selv om hurtig udredning er afgørende for at kunne planlægge behandling og støtte tidligt i sygdomsforløbet.
I sin nytårstale varslede statsministeren, at regeringen i år vil fremlægge en ny national demensplan. Ifølge Christian Rabjerg Madsen er det nu afgørende, at løftet omsættes til konkret handling.
»Vi må erkende, at vi ikke har gjort nok – heller ikke i vores region. Det her kalder på en fælles national indsats, hvor vi får styr på ventetiderne, styrker udredningen og giver langt bedre støtte til de pårørende,« siger han.
Omkring 100.000 mennesker vurderes i dag at leve med demens i Danmark, og antallet forventes at stige i de kommende år. Det gør ifølge folketingsmedlemmet behovet for handling endnu mere presserende.
»Det skylder vi de tusindvis af danskere – også her i Sydjylland – som lige nu venter alt for længe på hjælp,« siger Christian Rabjerg Madsen.
EVENTS. Der har været travlt på gangene, i øvelokalerne og på scenen på Fredericia Gymnasium siden november. Når tæppet går for premieren den 28. januar, er det kulminationen på måneders intensivt arbejde, hvor mere end 100 elever og lærere har været involveret i årets musicalproduktion.
I år har gymnasiet valgt at kaste sig over Romeo og Julie, der får nyt liv i en moderne musicaludgave. Forestillingen markerer endnu et kapitel i en mangeårig tradition på Fredericia Gymnasium, hvor der hvert tredje år samles kræfter på tværs af klasser og fag for at skabe en stor fælles forestilling.
En tradition, der samler hele gymnasiet
Musicalen er ikke bare et sceneshow, men et fælles projekt, hvor elever med vidt forskellige interesser arbejder side om side. Nogle står på scenen, andre spiller musik, syr kostumer, arbejder med lys, lyd og scenografi eller holder styr på det hele bag kulisserne.
Bredden i projektet er en af grundene til, at musicalen har fået en særlig plads i gymnasiets kultur. Her mødes kreativitet, samarbejde og fællesskab i et forløb, der strækker sig over flere måneder og samler hele skolen om én fælles ambition.
Klassisk fortælling i ny musikalsk ramme
Årets musical tager udgangspunkt i Shakespeares klassiske kærlighedsdrama om de to unge elskende fra rivaliserende familier i Verona. Romeo og Julie forelsker sig på trods af familiernes had, bliver gift i hemmelighed og håber, at deres kærlighed kan skabe forsoning. Men historien tager en tragisk drejning, da en skæbnesvanger misforståelse får alvorlige konsekvenser.
I Fredericia Gymnasiums version bliver fortællingen nyfortolket gennem musik, der taler direkte til et ungt publikum. Publikum kan se frem til sange inspireret af kunstnere som Tessa, Minds of 99 og Aphaca, som giver den klassiske historie et nutidigt udtryk uden at fjerne dens følelsesmæssige tyngde.
Flere forestillinger efter premieren
Premieren finder sted onsdag den 28. januar, men publikum får flere chancer for at opleve musicalen. Forestillingen spiller også den 29., 30. og 31. januar.
Med årets opsætning lægger Fredericia Gymnasium endnu en gang op til en musical, hvor klassisk dramatik, moderne musik og ungt engagement smelter sammen – og hvor publikum kan forvente både store følelser og stærkt fællesskab på scenen.
EVENTS. Fredericia Bibliotek danner lørdag formiddag rammen om en gåtur, hvor leg, fællesskab og global omtanke går hånd i hånd. I anledning af Børnenes Danmarks Indsamling inviterer biblioteket børn og familier med på en rute på op til fire kilometer – med start og slut samme sted.
Bag arrangementet står børnebibliotekar Ulla Skovgaard, der fortæller, at initiativet er en del af et landsdækkende koncept under DR, hvor skoler, institutioner og biblioteker kan arrangere gåture og samle kilometer. »Det er jo noget, som Danmarks Radio laver, og så skriver de ud til både børnehaver og skoler og biblioteker, at man kan arrangere gåture. Hver kilometer, man går, donerer Novo Nordisk 20 kroner til udsatte børn,« fortæller hun.
I år går indsamlingen til børn i Uganda. Hver gang et barn har gået én kilometer, udløser det 20 kroner fra Novo Nordisk Fonden, og kilometerne tælles samlet. »Hvis der kommer ti børn med ud at gå, og vi går en rute på fire kilometer, så skriver vi det kilometerantal ind, og så donerer vi pengene til børn,« forklarer Ulla Skovgaard.
Leg undervejs
Gåturen er bevidst tænkt i børnehøjde. Undervejs lægges der pauser ind med små lege og aktiviteter, så turen ikke føles lang. »Vi kommer forbi legepladserne på Volden. I år tror jeg, vi kommer forbi to, og så har jeg kigget på nogle naturlege. Det kan være, man laver sit eget kryds og bolle på volden, krammer et træ eller laver balanceøvelser. Når man kan mærke, at nu skal der ske noget, så laver vi et lille break,« siger hun.
Biblioteket har prøvet konceptet før, og erfaringerne er gode. »Det gik rigtig fint og vi havde en god gåtur sidste år. Jeg tror, der var 12–15 børn med og forældre, og vi fik set nogle legepladser og gået nogle kilometer,« fortæller Ulla Skovgaard.
I år håber hun på et lignende fremmøde, og understreger samtidig, at arrangementet er helt uformelt. »Det er uden tilmelding, og man kan bare møde op. Vi er glade, hvis der kommer nogen med. Man kan selvfølgelig også gå turen selv og melde kilometerne ind en anden dag, men her er der en anledning til at gøre det sammen og få en hyggelig gåtur.«
En rute i børnehøjde gennem Fredericia
For Ulla Skovgaard handler gåturen også om at give familier en anledning til at opleve byen på en ny måde. »Det er også en god anledning til måske at se noget af Fredericia, som man ikke kender. Hvis man bor i Taulov eller Nordbyen og tænker, at man tager ind og går turen, så ser man noget andet, end man er vant til.«
Ruten er i år justeret, så den passer bedre til børnenes tempo og energi. Erfaringerne fra sidste år viste, at fem kilometer blev for langt for mange, og derfor er turen denne gang lagt lidt kortere, så de fleste kan være med uden at blive trætte undervejs. »Sidste år var den på fem kilometer, og der kunne vi godt mærke, at det blev lige i overkanten. I år er den lige over fire, men ikke fem. Fire kilometer lader til at være den gyldne middelvej,« slutter hun med et smil i stemmen.
Gåturen starter ved biblioteket klokken 10.00 og slutter samme sted. Hvor lang tid den tager, afhænger af tempo, pauser – og legelyst.
Tirsdag middag blev en varebil standset på Vejle Landevej, hvor føreren blev sigtet for narkokørsel. Politiet standsede køretøjet klokken 12.49 og skønnede føreren påvirket af euforiserende stoffer.
Der er tale om en mand født i 1993 fra Søndersø. Manden er sigtet for at føre køretøj under påvirkning af euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Sydøstjyllands Politi har tirsdag eftermiddag sigtet en 19-årig mand for narkosalg i Fredericia. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing onsdag klokken 09.00.
Politiet observerede klokken 17.55 en person komme ud fra en lejlighed på Købmagergade. Patruljen tog kontakt til manden og fandt ham i besiddelse af 1,63 gram hash, 17 tramadolpiller samt en nøgle til den lejlighed, han netop var kommet ud fra.
Ved en efterfølgende ransagning af lejligheden fandt politiet yderligere narkotika. Den 19-årige mand er på den baggrund sigtet for narkosalg.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing onsdag klokken 09.00.
