Kan FC Fredericia gå til vinterpause med momentum?

Af
Patrick Viborg
-
0

I aften tørner FC Fredericia og OB sammen på Monjasa Park i en vigtig runde af 3F Superligaen — og slutspurten på efterårssæsonen handler ikke kun om point, men om moral, momentum og position før vinterpausen.

Fredericia gik ind i ugen presset efter otte nederlag i træk, men mandagens sejr på udebane mod Brøndby ændrede billedet markant. Efter 3-1 i vestegnen er optimismen vendt tilbage, og for første gang siden august mærker spillerne igen følelsen af et ligaopgør, der falder ud til deres fordel. Den seneste Superligasejr før Brøndby-kampen skal findes tilbage den 24. august mod Randers, og derfor kom triumfen efter måneder med modgang og frustration.

Mod Brøndby var der tydelige tegn på, at Fredericia ikke bare slap heldigt af sted. Holdet stod taktisk solidt, leverede disciplineret forsvarsspil – og slog til, når mulighederne opstod. Selv om efteråret har været tungt, bar præstationen i mandags ikke præg af et hold i opløsning. Tværtimod lignede det et kollektiv, der stadig tror på projektet og på, at resultaterne kan vendes.

Opgøret mod OB får derfor en særlig klang. Fredericia har fem point op til Silkeborg på den anden side af nedrykningsstregen, og en sejr her kan vise sig at være afgørende, når sæsonen går ind i sin anden halvdel. Det handler både om point og tabellen – men i lige så høj grad om troværdighed. Om at vise, at sejren mandag ikke var en tilfældighed.

Historikken mellem klubberne viser tætte opgør. OB står med et lille overtag målt på sejre, men forskellen er marginal. Kampene har ofte været åbne og med scoringer i begge ender, og meget tyder på, at aftenen kan blive endnu et intensivt kapitel mellem de to.

For OB er kampen en mulighed for at lukke efteråret med stabilitet og ro. For Fredericia er den en chance for at bevise, at holdet stadig har greb om Superligaen, selv efter et langt dyk. Med hjemmebane, frisk selvtillid og en sjælden positiv følelse i kroppen kan de gå på banen med noget, de ikke har haft længe: momentum.

Og derfor føles denne kamp større end en almindelig runde. Den sætter punktum på et hårdt efterår, hvor nederlagene har slidt, men hvor håbet blussede op igen i mandags. Nu er spørgsmålet, om FC Fredericia kan løfte sig én gang til – denne gang foran eget publikum.

Hvis Fredericia skal bygge videre på momentum, bliver det afgørende at finde løsninger mod Alexander Zornigers aggressive og genkendelige “overfaldsfodbold”, som OB har taget til sig. Det indebærer et højt pres, hurtige jagtsekvenser og en konstant trang til at stresse modstanderen til fejl, og derfor kræver opgaven i aften mod og præcision i opspillet. Spillere som Felix Winther, Andreas Pyndt og Gustav Marcussen viste i mandags i Brøndby, at de kan holde fast i bolden under pres, vende sig ud af presset og finde næste løsning med ro i fødderne. Den evne skal genskabes her: boldfasthed, mod til at spille igennem presset og en koncentreret teknisk base – for kan Fredericia spille udenom OB’s tempo og genpres, åbner der sig rum og muligheder, som kan tippe kampen i deres favør.

Kampens ramme er sat, forudsætningerne kendt, og forventningerne mærkbare. Fredericia går ind til den med fornyet styrke, OB med et intenst udtryk og et system, der presser hårdt fra første fløjt. Hvem der sætter sig igennem, afgøres i aften under projektørerne ved Lillebælt, når bolden ruller på Monjasa Park kl. 19.

Rabalder i nattelivet 41-årig ramt af flaske – politiet leder efter ung mand

Af
Redaktionen
-
0

Sydøstjyllands Politi kunne fredag morgen fortælle om flere indbrud i Skærbæk samt en sag om kvalificeret vold på en natklub i det centrale Kolding. Politikommissær Arno Rindahl Petersen gennemgik døgnets hændelser, som spænder fra opbrudte vinduer til flaskekast på en bar i nattelivet.

I Skærbæk blev der torsdag mellem klokken 14.45 og 17.45 begået indbrud i en villa på Skærbæk Møllevej. Gerningsmanden er kommet ind gennem et vindue, der ifølge politiet er opbrudt med et 28 millimeter værktøj, formentlig et stemmejern. Der er stjålet en mindre mængde kontanter og smykker i guld.

Senere, klokken 22.56, blev endnu et indbrud anmeldt, denne gang på Skolevej i Skærbæk. Her er der enten anvendt en ulåst dør eller et vindue til at komme ind i boligen. Der er stjålet smykker, blandt andet en vielsesring og en perlehalskæde med vedhæng og guld­lås. Politiet kan se, at gerningsmanden har bevæget sig rundt i hele huset.

Natten bød også på en voldsom sag i centrum af Kolding. Fredag klokken 01.51 blev politiet tilkaldt til Rabalderbar på Jernbanegade, hvor en 41-årig mand fra Frederikshavn blev ramt i hovedet af en flaske kastet på kort afstand.

Politiet arbejder ud fra oplysninger om, at der muligvis har været et skænderi op til episoden. Overvågningsvideo og vidnebeskrivelser er nu i centrum for efterforskningen. Gerningsmanden beskrives som en ung mand mellem 18 og 25 år, lys hud, lyst hår og iført hættetrøje.

Forurettede fik en flænge i ansigtet som følge af slaget fra flasken.

»Vi har videoovervågning og beskrivelse af gerningsmanden, så vi skal nu have fundet frem til hans identitet, så vi kan sigte og afhøre ham,« siger Arno Rindahl Petersen.

Politiet standsede torsdag klokken 21.19 en bil på Suomivej i Kolding, hvor føreren blev kontrolleret og sigtet. Der er tale om en 18-årig mand fra Kolding, som ifølge politiet kørte med stoffer i blodet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing fredag morgen klokken 09.00.

Socialliberal tankegangsharmoni med et rigt land og fattige børn

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

Dansk økonomi går bedre og overrasker i positiv retning, hvilket giver god mulighed for at støtte et demokratisk land imod et aggressivt autokrati og dermed være med til at sikre Danmarks socialliberale demokrati.

Folkeskolerne ser ud til at være uharmoniske, og flere børn ender med skolevægring eller vold. Lærerne siger op, hvilket medfører lærermangel, grundet i dårlige og uharmoniske arbejdsforhold. En lærergerning er ikke et 8 til 16 arbejde, men det er et engagement, der ikke ser ud til at have plads i den nuværende folkeskole, der siden socialdemokraten Christine Antorinis folkeskolereform 7. maj 2015 er blevet til en fabrik, hvor børnene kommen ind i den ene ende og ud som systemborgere i den anden ende. Lærerne står ved samlebåndet indtil de får stress af ikke at kunne udføre den gerning, de brænder for. De brænder for at lære børnene at kunne gebærde sig i livet, og de ved, at det er børnenes engagement, der åbner for aktiv læring, og de ved, at børn netop ikke er mekaniske båndoptagere. Desværre ser vi alt for mange lærere med udslukkede øjne, men de har ikke mod og overskud til at sige op.

De senere årtier har Danmark indrette ”velfærdssamfundet”, således at der bliver flere og flere børn, der økonomisk betaler gildet resulterende i, at alt for mange børn lever under fattigdomsgrænsen med frygt for den sociale arv, der tilsiger, at de også kommer til at leve på den sociale skyggeside.

En central styring af et land eller en kommune og for så vidt en folkeskole er ikke en positiv mulighed, da man ikke på mange km’s afstand kan se, hvorledes en kommune styres bedst, og det samme gælder en skole. Det kræver nærhed og lokalt indsigt, hvilket blev ødelagt med skattereformen, hvor alle skattepenge går til staten, hvorefter de uddeles til kommunerne. Den økonomiske udligning mellem kommunerne er positiv, da nogle kommuner ikke har mulighed for at få de samme økonomiske forhold, som de rige kommuner. Men at en kommune skal straffes økonomisk af staten, hvis den anvender for mange penge på børn og skoler, er en negativ skråplan.

Vi har et andet alvorligt problem med aggression og vold i folkeskolerne, hvilket til dels skyldes ovenstående, men det skyldes også lokaladministrationens adfærd overfor borgerne, hvilket ofte medfører et skisma mellem kommune og borger. Det kan videre resultere i, at borgerne/forældrene kommer til at se folkeskolen som en del af kommunen, hvilket også kan medføre et skisma overført fra forældre til børnene, der så igen konfronteres med læreren, der er repræsentant for kommunen.

Der skal igen her påpeges, at Fredericia Kommune efter al sandsynlighed vil have mulighed for med den nu valgte kommunalbestyrelse at søge om særlige vilkår, hvorved man kan reformere folkeskolen, således at diverse erfaringer kan inkorporeres i Fredericia Kommunes egne lokalereform, der sandsynligvis vil kunne betragtes som forsøg og afprøvning for landet som helhed.

Hermed opfordres det nye børne- og skoleudvalg og andre relaterede udvalg til at gå i gang med et sådant projekt samtidig med sikring af, at alle børn har ordentlige økonomiske og sociale forhold, så de kan udvikles optimalt. Vurderingen er, at de nye udvalg har kapacitet til en sådanigangsætning og udvikling, og dermed harmonere Danmarks økonomi med positiv socialliberal udvikling i folkeskolen til det bedste for alles fremtid.

Venstre-profil om børnefattigdom i Fredericia »Dybt bekymrende – vi skal i arbejdstøjet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og Venstres Pernelle Jensen kalder tallene både bekymrende og velkendte. Hun peger på beskæftigelsesreformen som en af årsagerne og mener, at vejen til lavere fattigdom går gennem job til forældrene og et socialudvalg, der tænker hele mennesket – ikke kun økonomi.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har skabt uro i en række danske kommuner. På landsplan lever 4,3 procent af alle børn i relativ fattigdom. Men Fredericia ligger betydeligt højere. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik vokser 6,5 procent af kommunens børn op i familier, hvor både indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen.

På papiret er forskellen blot 0,1 procentpoint fra året før, men bag tallene gemmer sig et mere markant billede: Fredericia ligger igen over landsgennemsnittet og over flere nabokommuner. Tallene bekræfter en social udfordring, som kommunen har levet med længe.

For Venstres Pernelle Jensen, der er formand for Unge- og Uddannelsesudvalget, er analysens resultater ikke overraskende, men de er bekymrende.

»Jeg synes jo, det er nogle meget bekymrende oplysninger. Og det er noget, vi har været bevidste om i længere tid. Men derfor er tallene jo ikke mindre alvorlige« siger hun.

Fredericia som “en storby uden at være det”

Når man spørger hende, hvorfor Fredericia ligger så markant over landsgennemsnittet, går hun et skridt tilbage og ser på byens sociale udvikling gennem længere tid.

»Det er jo sådan, det har været i lang tid. Vi har nogle gange sagt, at Fredericia er lidt som en storby uden at være det. Og det betyder også, at vi har en del børn, der har det rigtig svært. Det er et billede, vi har kendt, og som vi nu får bekræftet i tallene« siger hun.

Analysen fra AE viser netop, at Sydjylland og flere kommuner med en tung industrifortid har højere forekomster af fattigdom. Fredericia passer ind i det mønster – både i forhold til befolkningssammensætning, uddannelsesniveau og det historiske arbejdsmarked.

Beskæftigelsesreformen rammer også lokalt

Pernelle Jensen peger på, at udviklingen i 2024 også hænger sammen med ændringer i de økonomiske rammevilkår, som kommunerne ikke selv har indflydelse på. Særligt beskæftigelsesreformen og kontanthjælpssystemet har haft betydning.

»Jeg tror, vi ser en stigning, fordi beskæftigelsesreformen rammer nogle familier. Ikke så mange som man frygtede, men den rammer nogle. Der er kommet familier, der lige pludselig har færre penge at gøre godt med« siger hun.

Ifølge AE er det dog færre end forventet, der er faldet til mindstesatsen i kontanthjælpssystemet. Men for de familier, der er ramt, slår det hårdt. Det genkender hun.

»Det er nogle rammer, vi er pålagt fra statens side. Og de rammer betyder bare, at nogle børn får et hårdere år økonomisk« siger hun.

Har Fredericia gjort nok

Når analysen viser, at Fredericia fortsat ligger højt, melder det oplagte spørgsmål sig: Har kommunen gjort nok for at bryde udviklingen?

Pernelle Jensen trækker på erfaringerne fra ungeområdet, hvor hun mener, at Venstre og det øvrige byråd har opnået konkrete resultater.

»Det er svært at sige, om vi som kommune har gjort nok, for fattigdom handler om mange ting. Men jeg kan sige, at på ungeområdet har vi haft fokus på at få unge ud af uddannelseshjælp og videre i job eller uddannelse. Der får vi faktisk flere ud, end der kommer ind, og vi har reduceret tiden på uddannelseshjælp med 25 procent. Det er nogle gode resultater« siger hun.

Hun understreger dog, at indsatsen for voksne borgere ligger i et andet udvalg, og at hun derfor ikke udtaler sig om den del af arbejdet.

Men sammenhængen er klar nok.

»Fattigdom handler også om beskæftigelse. Hvis man står uden job, uden uddannelse og med børn i hjemmet, så bliver økonomien jo presset. Og jo længere tid man står der, jo sværere bliver det« siger hun.

Job til forældrene er nøglen

Hvor hendes kolleger i SF og DF taler om henholdsvis reformernes skadevirkninger og behovet for specialiseret støtte, er Venstre-profilens fokus mere entydigt:

Forældrene skal i arbejde.

»Jeg tænker, at det vigtigste er, at vi får mor og far i job. Det er det, der giver flere penge mellem hænderne. Og ja, det kan være svært for nogle på grund af personlige omstændigheder, men så er det jo der, vi skal arbejde med barriererne. For når forældrene kommer i job, så får børnene også et bedre udgangspunkt« siger hun.

Hun understreger samtidig, at arbejdet ikke kun handler om beskæftigelse.

»I det nye socialudvalg kommer man til at arbejde med hele livscyklussen. Det gælder både børn og voksne. Det giver mulighed for at tænke hele mennesket, ligesom vi har gjort på ungeområdet. Hvis der er barrierer, der forhindrer voksne i at komme i job, så skal vi forstå dem og løse dem« siger hun.

En mere helhedsorienteret indsats

En af de store ændringer i Fredericia Kommunes politiske organisering er dannelsen af et nyt socialudvalg, der skal arbejde bredere end tidligere. Det ser Pernelle Jensen som en klar fordel.

»Jeg tror, vi kan skabe bedre sammenhæng, når vi arbejder på tværs. Det gælder både børn, unge og voksne. Mange af problemerne hænger jo sammen, så det er helt rigtigt, at vi tænker området mere samlet« siger hun.

Kan Fredericia komme ned på landsgennemsnittet?

Fredericias tal er 6,5 procent. Landsgennemsnittet er 4,3.

Kan det lade sig gøre at lukke det gab inden for et år?

Pernelle Jensen tøver ikke længe.

»Jeg ved ikke, om vi kan rykke os så meget på et år. Det tror jeg faktisk ikke. Men vi skal jo gå den rigtige vej og have bedre tal end dem, vi har i dag. Det skal være vores mål« siger hun.

Hun mener, at kommunen i det nye udvalg bør fastsætte en realistisk strategi og årshorisont for, hvordan man kommer under landsgennemsnittet.

»Det må da være ambitionen. Og lad os være ærlige: Landsgennemsnittet er jo heller ikke prangende. Der er også børn, der har det svært dér. Så det handler om at tage godt hånd om alle« siger hun.

Et mål, en retning og en forventning

Pernelle Jensen ser ikke AE-analysen som et nederlag, men som en påmindelse om, at arbejdet fortsætter – og intensiveres.

»Det vigtigste er, at vi peger i den rigtige retning. At vi får færre børn i fattigdom, og at vi hjælper de familier, der kæmper. Og så må vi lave en realistisk plan for, hvor hurtigt vi kan nå derned, hvor vi gerne vil være« siger hun.

Hendes budskab er både pragmatisk og principfast: Fredericia skal gøre det bedre, men det kræver både politisk tålmodighed og konkret handling.

»Der er ingen hurtige løsninger på det her. Men der er en vej. Og det er vores ansvar at finde den« siger hun.

Læs også

Nyvalgt SF-er om fattigdomstallene »Det er skræmmende – og det bliver værre«

Stig Pedersen før mødet med OB »Det bliver en spændende kamp – og vi har noget at have det i«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når FC Fredericia fredag den 5. december klokken 19 løber på banen på Monjasa Park mod OB, bliver det et opgør med både fortid og fremtid i sig. Sidste gang de to hold mødte hinanden, tabte Fredericia 3-2 – og det nederlag vil være med i baghovedet, når oprykkerne jagter revanche foran hjemmepublikummet.

Direktør Stig Pedersen forventer en intens kamp, men han afviser, at der er nervøsitet i truppen.

»Ja, det bliver en spændende kamp. Sidste år tabte vi 3-2, så vi håber, at det kan blive anderledes denne gang,« siger han.

Selvom OB kommer med Superliga-erfaring og en fysisk stærk trup, fastholder FC Fredericia sin normale tilgang.

»Vi forbereder os på samme måde som til de sidste mange kampe. Vi gør de ting, vi plejer. Der er ikke den store forskel,« siger Stig Pedersen.

Fysikken bliver et våben

Direktøren peger særligt på ét område, hvor Fredericia står stærkt.

»Vi er fysisk stærkere. Det skal vi være dygtige nok til at udnytte,« siger han og understreger, at OB samtidig »er blevet bedre«.

Skal Fredericia tage point, kræver det en præstation, hvor alt hænger sammen – og hvor holdet formår at sætte deres fysiske forcer i spil.

Kommer til kampen med selvtillid

FC Fredericia går ind til opgøret med et positivt resultat i ryggen. Et resultat, der smitter af på stemningen.

»Vi har også lige lavet et godt resultat, så derfor synes jeg, at vi har lidt at have det i,« siger Stig Pedersen.

Sejren har løftet både energiniveau og troen på, at holdet kan levere mod stærkere modstandere.

»Der er en god stemning i truppen og i klubben. Sejr kan gøre mange ting – både i hverdagen og i forbindelse med kampen,« siger han.

Hjemmebanen som en fordel – også i kulden

Vejrudsigten lover decemberkulde, men direktøren forventer, at Monjasa Park alligevel kommer til at summe af liv.

»Det ser ud som om, det bliver koldt, men det bliver lidt bedre dag for dag. Og det kan vi godt,« siger han.

Hjemmebanen har tidligere løftet holdet – både spillemæssigt og mentalt – og fredag aften håber klubben igen på stærk opbakning fra lægterne.

Kampgejst og momentum som nøgler

Hvis Fredericia skal spille sig tættere på midterfeltet i tabellen, er opgøret mod OB en af de kampe, der kan definere slutningen på efterårssæsonen. Derfor er det også afgørende, at kampen mod OB gribes an med den samme energi, holdet viste sidst.

»Det skal vi. Det skal vi gøre hver gang,« siger Stig Pedersen.

Et opgør, der rækker længere end tre point

Kampen mod OB er mere end et spørgsmål om point. Den er en måling på, hvor langt Fredericia er kommet som Superliga-klub – og hvor tæt de er på at matche de etablerede hold.

For byen betyder kampen også noget bredere: Superligaen har givet Fredericia ny national synlighed, større sponsorinteresse og en stigende fanbase. Et resultat mod OB vil være endnu et skridt i retning af at konsolidere klubbens plads i landets bedste række.

FC Fredericia og OB mødes fredag den 5. december klokken 19 på Monjasa Park.

Gå 10 kilometer med nissehue og støt julehjælpen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia får et nyt juleinitiativ, når den første udgave af Gå 10 km med nissehue finder sted søndag den 21. december. Bag arrangementet står søskendeparret Mille og Frederik Lorenzen, som har sat sig for at kombinere hygge, fællesskab og støtte til Røde Kors’ julehjælp.

Idéen opstod, da hendes storebror gennem flere år har gået 24 kilometer den 24. december – en tradition, som dog ikke er let for andre at deltage i.

»Min storebror har i nogle år været med ude og gå 24 kilometer den 24. december. Men så snakkede vi om, om vi skulle gøre noget, så flere kunne komme med. 24. december er jo ikke en dag, hvor mange har tid,« siger Mille Lorenzen.

Derfor besluttede de to søskende at lægge arrangementet på fjerde søndag i advent – en dag, hvor både tempoet er lavere, og hvor julestemningen ofte begynder at samle folk.

»Det er lige op til jul, og det er hyggeligt. Og det er en søndag, så det er der jo mange, der har tid til,« forklarer hun.

En rute gennem Fredericia – med plads til alle

Deltagerne mødes på Cirklebroen, hvor turen starter og slutter. Herfra går en rute på 10 kilometer gennem Fredericia, men man behøver ikke tage hele distancen.

»Der er ikke nogen tilmelding. Man dukker bare op. Ruten ligger i Facebook-begivenheden, og hvis man kun har lyst til at gå for eksempel to kilometer, så kan man også bare gøre det.«

Arrangementet handler lige så meget om at være sammen som at samle midler ind. Det foregår i et tempo, hvor alle kan være med – fra børn til bedsteforældre, venner, hunde og naboer. Der opfordres til nissehuer og juletøj for at skrue op for stemningen.

Når ruten er gennemført, kan deltagerne slutte af med en varm kakao eller kaffe med rabat på Jays.

Donationer går ubeskåret til Røde Kors

Søskendeparret har oprettet en Facebook-begivenhed, hvor ruten kan ses, og hvor der allerede er lagt et donationslink ud. Derudover hænger de plakater op i byen med en QR-kode.

»Donationerne går direkte til Røde Kors’ julehjælp. Der er ikke nogen penge, der går igennem os. Vi gør det rent frivilligt for at skabe lidt hygge og fællesskab og hjælpe dem, der ikke har så meget,« siger Mille Lorenzen.

For hende handler arrangementet om at skabe lys i en tid, der for nogle kan være tung.

»Der er jo ingen, der skal sidde alene i julen eller føle sig ensomme. Det betyder bare meget, at man kan hjælpe dem, der har det svært – og samtidig møde nogle mennesker, man måske ikke plejer at snakke med.«

Håbet om god julestemning

Mille Lorenzen håber, at dagen bliver præget af godt humør, fællesskab og en by, der er samlet om en god sag.

»Jeg håber, at det bliver mega hyggeligt, og at folk er i godt humør og julestemning – og har en nissehue på. Det ville være hyggeligt.«

Arrangementet finder sted søndag den 21. december. Det er gratis at deltage, og alle er velkomne.

Låge 4: Tøjeksperten: En ny butik gør sig umage i december

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. Det er en serie om nærvær, om faglighed og om alt det, der sker bag disken i årets mest sanselige måned.

I dag åbner vi låge 4.

Velkommen indenfor hos Tøjeksperten Fredericia

Butikken er kun tre måneder gammel. Alligevel står den med en selvsikkerhed, som om den altid har hørt til i Gothersgade. Hylderne er fyldt, farverne er afstemt til vinteren, og de store vinduer spejler decemberlyset fra gaden. Midt i det hele står Victor Hougaard, butiksassistent og en af dem, der har været med helt fra starten.

»Vi har ligget her i tre måneder. Vi åbnede den 28. august, og lige fra starten har vi haft en rigtig god modtagelse,« fortæller han. Det er en butik, der er skabt helt fra bunden. Et tomt lokale, der skulle formes, fyldes, farves og finde sin egen rytme.

Alt det nye kom på én gang.

»Det har været sjovt, men også lidt presset. Når man åbner en helt ny butik, er der meget, der skal rykkes rundt og bygges op. Og med højt til loftet og mange kvadratmeter tager det tid. Men det gør det også spændende. Det har været fedt at starte det hele op fra bunden.«

Julen som den første store prøve

Det er Victors første jul som butiksassistent i butikken. Og det kan mærkes, ikke som nervøsitet, men som forventning. December bliver på mange måder kulminationen på alt det, de har bygget op siden åbningen.

»I december betyder det alt, at folk går ud af døren med pæne gaver. Jeg gider ikke være kendt for at pakke grimt ind. Det ydre skal være flot, men det inde i gaven er mindst lige så vigtigt. Det er det vigtigste for mig,« smiler han Men før julen for alvor gik i gang, kom den første ilddåb.

Black Week.

»Der har været rigtig, rigtig travlt under Black Week. Det fyldte hele sidste måned, så der var virkelig pres på,« fortæller han. Efter det høje tempo kom der et kort pust af ro.

»Starten af december er lidt mere stille, fordi folk allerede har været ude at købe mange af deres gaver. Men i næste uge går det løs igen. Det kan jeg mærke.«

Julepynten i Tøjekspertens vinduer får mange til at stoppe op på Gothersgade. Foto: Fredericia AVISEN

Imens er gaveindpakningen allerede en fast disciplin. »Vi er godt øvet,« griner han, som én der har stået med sakse, bånd og papir i hænderne længe nok til at kende alle bevægelserne.

Når man spørger til stemningen blandt kunderne, lyser han op. »Folk er glade for at komme ind i sådan en stor, flot butik som vores.« Og det forstår man, når man står her. For allerede udefra trækker butikken blikket til sig.

Vinduer, der får folk til at stoppe op

Tøjeksperten har store facadevinduer, næsten som små scener mod gaden, og her har Victor og teamet lagt kræfterne. Det er det første, kunderne ser. Det, der får dem til at bremse op et øjeblik på vej gennem Gothersgade, og måske endda træde et halvt skridt tættere på ruden.

»Vi har lavet hele ydersiden med julevinduer. I morges var der en, der stoppede og spurgte, hvilken dekoratør der havde lavet dem. Det er bare os selv, og vedkommende syntes, det så virkelig flot ud. Det hører vi faktisk tit.«

Inde bag glasfladerne er pynten holdt i et roligt, afstemt udtryk. Ingen overgjorte opstillinger, men et bevidst valg om at lade julen understøtte kollektionen uden at tage opmærksomheden fra den.

»Konceptet er, at det skal være simpelt, men flot og hyggeligt. Vi har nogle gaver og nogle julekugler, men pynten skal selvfølgelig også passe til vores efterårs- og vinterkollektion. Det hele skal hænge sammen.«

Og selv om udtrykket allerede er gennemført, stopper ambitionerne ikke dér. For selv om butikken kun har haft sin første december, ligger de næste ønsker allerede og rumsterer.

»Vi kommer til at pynte sådan her hver jul. Og næste år håber vi at kunne gå endnu mere amok. Nu har vi nogle to meter høje juletræer, men jeg vil gerne have nogen, der er fire meter. Så det bliver helt vildt at kigge på,« smiler han.

Årets julegavehits – fra strik til blazer

Når vi spørger efter årets julegavehit, lader Victor blikket glide rundt i butikken. Man kan næsten se ham afspille de seneste ugers ekspeditioner for sit indre øje. Hvad kunderne har spurgt efter. Hvad der er blevet pakket ind igen og igen. Hvad der forsvinder hurtigt fra hylderne.

Han går hen til et stativ i midten af rummet og tager en grå striktrøje frem fra Lindbergh. »Den her er jeg selv superglad for. Strik virker hver gang,« siger han og trækker en hånd hen over stoffet. Et par skridt længere henne ligger skjorterne i lange rækker, ordnet efter farve og stil. Victor trækker en klassisk hvid model frem, den slags der aldrig når at samle støv, fordi den hele tiden bliver valgt.

Den grå strik fra Lindbergh er en af butikkens sikre julefavoritter, fortæller butiksassistent Victor Hougaard. Foto: Fredericia AVISEN

»Skjorter er altid gode gaver, og vi har dem i tonsvis af farver.« Men det er først, da han vender sig om mod blazersektionen, at hans stemme får et ekstra løft. Han tager fat i reverset på den blazer, han selv har på, som om den i sig selv er beviset.

»Blazerne har været helt vildt populære i år. Vi sælger dem til alle, og det er sådan en gave, der bare fungerer, hvis man er i tvivl.«

Blazeren har været et stort hit i år. Victor Hougaard viser modellen frem, han selv bruger. Foto: Fredericia AVISEN

Til sidst runder han af med en klassiker, måske den mest jordnære, men også en af de mest efterspurgte.

»Jeans er altid smag og behag. Men vi har mange modeller, og hvis vi ikke har det i butikken, kan jeg næsten altid skaffe det hjem. Og sådan er det med det hele herinde. Så der er virkelig noget for alle.«

Låge 4 er åben – i morgen venter en ny fortælling

Tøjeksperten er ny i Fredericia, men allerede et sted, hvor kunderne finder både inspiration, hjælp og gode gaver. En butik, der arbejder med detaljerne og forsøger at gøre december lidt flottere – både i vinduerne og i poserne, der forlader disken.

Med låge 4 har vi fået et indblik i deres første jul i Gothersgade. Den er fyldt med travlhed, strik, blazere og ambitioner, men også med glæden ved at være med til at forme byens handelsliv.

I morgen åbner vi låge 5. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Læs også

Låge 3: Glæden ved at gå på opdagelse

Dødsfald Fredericia uge 47-48

Af
Redaktionen
-
0

Eva Christensen
1952 – 2025

Egon Olander Poulsen
1939 – 2025

Jørn Østerlund
1958 – 2025

Anna Frederikke Kjærulff Leth
1932 – 2025

Fredericia bliver kulturknudepunkt: Nye koncerter offentliggøres i et historisk tempo

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tøjhuset og Eksercerhuset går ind i 2026 med et af deres mest ambitiøse programmer til dato. Fra julekoncerter med Fallulah og Anne Linnet til nye festivaler, comedy, børneshows og store danske navne afsløres nyhederne i et tempo, der gør Fredericia til et af landets mest levende kulturcentre.

Der er fart på kulturhuset i Fredericia denne vinter. Hos både Tøjhuset og Eksercerhuset vælter nye offentliggørelser ind, og kalenderen for 2025 og foråret 2026 tyder allerede nu på en sæson, der bliver blandt de mest alsidige og omfattende i spillestederne historie. Spillestedsleder og booker Kirstine Uhrbrand beskriver situationen med et smil i stemmen. Hun siger, at det går virkelig stærkt lige nu, for der bliver offentliggjort noget næsten hver dag, og publikum kan godt begynde at glæde sig.

Samtidig er juleprogrammet nu for alvor skudt i gang, og det er her mange publikummer allerede har deres årlige traditioner. Hos Tøjhuset begynder julen i år med koncerten A Very Country Christmas i dag, som udspringer af Nashville Nights-universet. Det er et koncept, der tidligere har været en publikumsmagnet i Fredericia, hvor skiftende amerikanske sangskrivere giver deres bud på både countrymusikken og julestemningen i én og samme pakke. Tre solister står klar på scenen til at indlede højtiden med akustiske fortællinger og smil.

I morgen fredag er det Fallulah, der vender tilbage til Tøjhuset med en julekoncert, som publikum stadig taler om fra sidste år. Det var dengang, hun – helt uofficielt – bagte småkager i køkkenet sammen med de frivillige og skabte en intim atmosfære, som næsten kun kan opstå i et hus, hvor publikum står helt tæt på kunstneren. Kirstine Uhrbrand fortæller, at koncerten var én af de helt store favoritter, og at stemningen dengang føltes fuldstændig unik. Derfor er glæden stor over at få hende tilbage endnu en gang.

Senere i december indtager Anne Linnet Sct. Michaelis Kirke, hvor hun opfører sin julekoncert med sit faste hold af musikere. For Uhrbrand er netop denne koncert noget helt særligt. Hun siger, at Anne Linnet hører til blandt de mest ikoniske danske sangskrivere, og at oplevelsen af hendes stemme i en kirke bliver både rørende og magisk. Kombinationen af klassiske julesange, egen musik og den akustiske klang i kirkerummet giver koncerten en helt særlig karakter.

Julen kulminerer med endnu en lokal begivenhed, når Electric Guitars med Fredericias egen Søren Andersen vender hjem til et brag af en homecoming-koncert kort før jul. Det bliver en aften, der traditionen tro samler både lokale, hjemvendte studerende og publikum, som vil ønske hinanden glædelig jul inden ferien for alvor begynder. Ifølge Kirstine Uhrbrand er der allerede rift om billetterne, og aftenen bliver med garanti en af de mest energiske i december.

Mens juleshowene fylder nu, har billetsalget generelt været stærkt gennem hele efteråret. Uhrbrand fortæller, at huset i lang tid har mærket en stor opbakning fra publikum, og flere koncerter til næste år er allerede udsolgt, inden kalenderbladet overhovedet er vendt. Det gælder både de store stående koncerter i Eksercerhuset og de mere intime aftener i Tøjhuset. Kombinationen af kendte navne, lokale talenter og nye musikalske retninger har ramt noget, som publikum i Fredericia og omegn tager til sig.

De mange nye offentliggørelser peger på et forårsprogram, der rækker bredere end nogensinde før. I februar gæster de unge Middelfart-bands Sprittede og South of Limbo Tøjhuset i en dobbeltkoncert, der viser den lokale musikscene fra sin fremadstormende side. Den dansk-norske trommeslager og kunstner Øyunn kommer lige efter og placerer trommesættet midt på scenen i et show, der både udfordrer og begejstrer. I marts rammer byen Solar Festival, en ny elektronisk festival i Eksercerhuset, der præsenterer et helt andet musikalsk miljø end de traditionelle rock- og popaftener. Og allerede dagen efter står Fredericias egne SYNC klar til at varme op for Iris Gold i Tøjhuset, hvilket giver scenen en stærk lokal forankring.

Foråret bringer også store navne som Sanne Salomonsen, der spiller i Eksercerhuset i maj, og en afskedskoncert med Niels Skousen, som mange betragter som en af dansk musiks mest markante fortællere. Nashville Nights vender tilbage i maj, og senere på året kan publikum se frem til Clearwater Creedence Revival, hvor en række internationale rockmusikere giver liv til musikken fra et af rockhistoriens mest ikoniske bands.

Derudover kommer også comedy, hvor Martin Kanstrup allerede har et ekstra show på programmet, og singer-songwriter-koncerter med MC Hansen og Perry Stenbäck. For børnefamilierne er der alt fra Onkel Reje til Sebastian Klein. Det betyder, at både børn og voksne kan finde oplevelser i foråret, der passer netop dem.

Uhrbrand fortæller også, at der om få uger lanceres en ny folkemusik-række i Tøjhuset, og at hele forårsprogrammet bliver endeligt offentliggjort omkring jul. Hun fremhæver blandt andet Alberte Winding, der gæster Eksercerhuset den 30. januar, og som et eksempel på en stærk dansk stemme, publikum kan se frem til.

Midt i denne eksplosion af koncerter ligger der også en åbenlys julegaveidé. At give en oplevelse. For som Uhrbrand påpeger, er der nok at vælge imellem, uanset om man vil give billetter til børnene, bedsteforældrene eller sin partner. Hun nævner også den kommende koncert med Peter Bellis søn, der spiller sin fars musik med et hold danske topmusikere, som en gave, der både rummer nostalgi og kunstnerisk kraft.

Selv om huset oser af aktivitet, er det hele bundet sammen af én fælles oplevelse: At skabe musikalske møder mellem mennesker. Tøjhuset og Eksercerhuset er blevet steder, hvor generationer, genrer og historier mødes i et levende kulturelt fællesskab. Og det er netop dette fællesskab, Kirstine Uhrbrand glæder sig til at videreføre og udvide i det nye år.

Fredericia-iværksættere jagter data som Pokémon GO og går efter millionpitch hos Innovationsfonden

Af
Andreas Andreassen
-
0

En lokal startup fra Fredericia vil bruge gamification og borgerengagement til at løse et af kommunernes største vedligeholdelsesproblemer. Nu står RabbIT Data foran en afgørende pitch hos Innovationsfonden – og potentialet rækker langt ud over energisektoren.

Den danske energisektor står over for en voksende udfordring. Infrastruktur bliver ældre, vedligeholdelsesbudgetterne er under pres, og kommuner og forsyningsselskaber kæmper for at skabe tilstandsdata i et omfang, der kan forhindre brande, svigt og unødvendigt høje omkostninger. Samtidig er arbejdskraften knap, og meget af det rutineprægede tilsynsarbejde kræver teknisk personale, der i forvejen er i underskud. Midt i det landskab står en lokal iværksætter fra Fredericia med et bud på en løsning, der er lige dele lavteknologisk, nytænkende og forbløffende effektiv.

Elisabeth Jørgensen er medstifter af virksomheden RabbIT Data – et navn, der udspringer af idéen om digital datindsamling som en form for skattejagt. Konceptet bygger på en tanke, der blev født i energibranchen: Hvis man kan få millioner af mennesker til at jagte digitale monstre i Pokémon GO, kan man måske også få helt almindelige borgere eller medarbejdere til at jagte data om den kritiske infrastruktur, der står spredt ud over Danmark.

Idéen stammer oprindeligt fra hendes medstifter, Lars, som hun mødte gennem netværksmøder i energibranchen. »Ideerne er opstået inde i min partner, som også er founder i virksomheden. Vi kommer begge to fra energibranchen,« fortæller hun. Gennem samtaler lærte hun om et voksende problem: Forsyningsselskabet N1 i Esbjerg havde omkring 280.000 kabelskabe – men mødte dem kun fysisk en gang hvert 15.-30. år. Risikoen for brande eller tekniske fejl var åbenlys. »Det var altså lidt problematisk af flere grunde. Den første er, at der kunne være et alvorligt risiko for brænden, når du kun ved noget om dine ting hvert 15. år.«

Det blev startskuddet til eksperimentet, der i dag er fundamentet for RabbIT Data. Lars udviklede en simpel app, som gav medarbejderne mulighed for at indsamle data om kabelskabe i deres fritid. Det var her, konceptets storhed viste sig. »Det blev et kæmpe hit. De nåede at besøge hver eneste af de der kabelskaber, næsten alle sammen i de første år. Og det, der overraskede dem, var, hvor meget medarbejderne gik op i det.«

Engagementet var ikke kun professionelt, men også socialt. Medarbejderne begyndte at konkurrere indbyrdes – der blev udviklet interne vandrepokaler, og der opstod små gamification-elementer, længe før ordet blev en strategisk floskel i erhvervslitteraturen. »Giv pokalen ud hver måned for den, der havde samlet flest… Og det er der, hvor vi tænkte, det skal vi gøre noget mere ud af det her, netop den der Pokémon GO-gamification.«

For Elisabeth Jørgensen blev idéen til et karrieremæssigt vendepunkt. Hun havde arbejdet ti år i Ørsted, men stod pludselig uden job, da virksomheden blev ramt af finansielle problemer. »Jeg blev fristillet. Og det var der, hvor jeg tænkte, jamen hvis man nogensinde skulle prøve at være selvstændig. Så er det nu.« Da hun allerede var blevet fanget af idéen, virkede beslutningen pludselig logisk. »Det var bare et spørgsmål for at få Lars overbevist om at gøre det med mig. Og den var han med på.«

Mens idéen er enkel, er konsekvensen potentielt enorm. Kommuner og forsyningsaktører bruger i dag tusindvis af arbejdstimer på manuel inspektion af kabelskabe, gadelamper og andre såkaldte gademøbler. Ifølge Jørgensen kan RabbIT Data reducere vedligeholdelsesomkostningerne med op til 90 procent. Pointen er ikke, at teknisk arbejdskraft bliver overflødig – men at den kan bruges langt mere målrettet. »98 procent af den tid, de kører på landevej i bil og kigger på ting, der egentlig ikke er noget galt med, det kan vi bruge på en anden måde. Og vi ved også, hvor vi skal sende dem, hvor der er noget galt.«

For borgerne betyder det stille forventet vedligeholdelse af det nære miljø – færre brande, færre fejl, færre nedbrud. For kommunerne betyder det bedre beslutningsgrundlag og lavere udgifter. For medarbejdere og frivillige betyder det en ny måde at engagere sig i lokalsamfundet på.

Men at udvikle produktet har ikke været den største udfordring. Det var driften. »Udfordringen er nok det, at vi i dag også har startet en virksomhed fra… Så altså egentlig at udvikle løsningen har ikke været så svært, fordi Lars har prøvet det, og vi kendte problemet. Men det er ligesom at få virksomheden til at bestå. Alt fra salg til marketing til de slags ting havde vi aldrig prøvet før.«

Det er også grunden til, at RabbIT Data nu står foran en afgørende milepæl: Pitchrunden hos Innovationsfonden. De har før søgt – uden at komme videre. Denne gang er de blandt kun 16 virksomheder, der får lov at præsentere deres idé. »Vi er egentlig meget glade for at komme så langt nu. Og håber selvfølgelig, at det kommer til at gå,« siger hun.

For Jørgensen personligt betyder det meget mere end startup-jargon og investorkapital. »Det er vildt sjovt. Jeg tror på vores løsning. Jeg har siddet på samme problemstilling, så jeg ved godt, at der er behov for det her. Der er ikke nogen, der gider gå ud og sælge noget, som ingen har behov for.«

Men noget andet driver hende mindst lige så meget: Menneskers reaktioner på de små spilmekanismer, der er bygget ind i appen. »At se i vores test, hvordan folk bliver helt fanget og begejstret af noget så simpelt som… den der ‘den, der registrerer 70 i dag, er med i et lodtrækning’. Og lige pludselig er folk vilde af det.« Hun beskriver medarbejdere, der stolt fortæller: »Var du ude at jagte skab i går?« og griner. »Det er virkelig noget, der får mig til at smile.«

Et marked i opbrud – og en løsning i tiden

RabbIT Data befinder sig i krydsfeltet mellem borgerinnovation, vedligeholdelsesteknologi og kommunal effektivisering. Det er et område, hvor efterspørgslen kun forventes at vokse. Klimatilpasning, stigende kompleksitet i infrastrukturen og pres på de kommunale budgetter gør datadrevne beslutninger til et nødvendigt redskab.

Hvis virksomheden får investering fra Innovationsfonden, kan den bevæge sig fra pilotprojekter til udrulning i stor skala. For markedet vil det betyde en ny måde at organisere vedligeholdelse på. For kommunerne vil det kunne frigøre både tid og ressourcer. For Danmark kan det betyde bedre og mere sikre lokalsamfund – skabt i fællesskab med borgerne selv.

123...1.365Side 1 af 1.365
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER