POLITIK. Omkring 50 medlemmer deltog, da Socialdemokratiet i Fredericia holdt ordinær generalforsamling. Mødet var præget af debat om de seneste valg og blikket rettet mod fremtidige politiske kampe.
Kredsformand Karsten Cordtz kunne i sin beretning fortælle om en lokal partiforening med mange aktiviteter og et stabilt medlemstal siden sidste generalforsamling i 2025.
Det seneste år har i høj grad været præget af valget til byråd og regionsråd.
Ifølge kredsformanden blev resultatet dårligere end håbet ved begge valg. Alligevel understregede han, at partiet fortsat er byens største og det parti i Fredericia, der fik flest lokale stemmer til regionsrådet.
Efter valgene har partiet gennemført en grundig evaluering af resultaterne. Arbejdet er foregået i byrådsgruppen, bestyrelsen, blandt kandidaterne og på medlemsmøder.
Evalueringen skal være med til at lægge fundamentet for at stå stærkere frem mod næste kommunal- og regionsrådsvalg i 2029.
På generalforsamlingen blev det også fremhævet, at partiet skal arbejde mere med relationerne til de partier, man normalt samarbejder med.
Der lød samtidig en stor tak til kandidaterne for deres indsats under valgkampen. Mange er ifølge bestyrelsen skuffede over både deres personlige resultater og partiets samlede resultat, men der arbejdes nu på at fastholde engagementet frem mod kommende valg.
Der blev også rettet en tak til de mange frivillige, der hjalp til under valgkampen.
Gruppeformand John Erik Nyborg understregede i sit indlæg, at Socialdemokratiet fortsat er klar til at tage ansvar for Fredericias udvikling.
Han fremhævede fællesskab, stærk velfærd og muligheder for alle som centrale værdier i partiets politik. Samtidig pegede han på byens muligheder inden for grøn omstilling, Naturpark Lillebælt, erhvervsudvikling og lokale fællesskaber.
John Erik Nyborg lagde også vægt på samarbejde med både borgere, medarbejdere og organisationer i arbejdet med at udvikle velfærden i en tid med stramme økonomiske rammer.
Folketingskandidat Maria Radoor fortalte på mødet om en igangværende kampagne, hvor hun sammen med unge medlemmer fra DSU og andre frivillige er ude og tale med vælgere.
Hun pegede blandt andet på Socialdemokratiets politiske udspil om formueskat, rent drikkevand og en mere retfærdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet som klare valg for vælgerne.
På generalforsamlingen blev der også valgt til bestyrelsen. Næstformand Gitte Vetter og kasserer Lone Thomhav blev genvalgt. Martin Ramsdal Petersen blev nyvalgt til bestyrelsen, mens Sonja Randrup blev valgt som suppleant.
Efter omkring fire timers debat og afstemninger sluttede generalforsamlingen med en særlig hæder. Bente Ankersen og Bente Gertz blev udnævnt til æresmedlemmer for deres mangeårige indsats i lokal og regional politik til gavn for Socialdemokratiet og Fredericia.
KULTUR. I år har 600 børnehavebørn fra Fredericia Kommune fået en særlig oplevelse i teatret. Fredericia Musicalteater har nemlig kunnet invitere børnene gratis ind for at se børnemusicalen DE TRE SMÅ GRISE.
Det er donationer fra Nordjyllandsfonden og EWII, der har gjort det muligt at give de mange børn en gratis teateroplevelse. I samarbejde med Fredericia Kommune blev billetterne fordelt til lokale børnehaver, så endnu flere børn kunne få mulighed for at opleve forestillingen.
Børnemusicalen spiller i øjeblikket for fyldte sale i Fredericia, Aarhus og Aalborg. I Fredericia er det AHA Salen, der siden uge 7 har været fyldt med børn til forestillingerne.
Teaterdirektør Thomas Bay glæder sig over, at endnu flere børn har fået adgang til teateroplevelsen.
»Arbejdet med børnemusicals har høj prioritet for os, da børn også fortjener musicals af højeste kvalitet, ligesom voksne. Vores musicals til børn har de seneste år fået større publikumstilslutning, som vi er meget stolte af, og vi er glade for, at vi med donationerne fra Nordjyllandsfonden og EWII kan sikre, at endnu flere børn i Fredericia får lov til at opleve DE TRE SMÅ GRISE.«
Fredericia Musicalteater har siden 2021 satset mere på børnemusicals. De første år blev forestillingerne spillet i teatrets Lille Sal med plads til omkring 250 publikummer og primært i vinterferien.
Interessen er siden vokset markant. I 2025 rykkede børnemusicalen derfor ind i den større AHA Sal, da forestillingen DE TRE BUKKE BRUSE blev opført. Samtidig begyndte forestillingerne også at tage på turné til blandt andet Aarhus og Aalborg.
Dramaturg Katja Lotsberg Nilsen, der er uddannet dramapædagog, mener, at teateroplevelser kan have stor betydning for børn.
»Der er så mange gode grunde til, at det er fantastisk, at børn får en teateroplevelse. Musicaloplevelser i børnehaven kan potentielt blive kropsforankrede kerneminder, de har med sig resten af livet. For slet ikke at tale om alle de tanker og samtaler en god fortælling kan sætte i gang hos børn – i forbindelse med DE TRE SMÅ GRISE om søskendeforhold, at hjælpe hinanden og om at være god ved naturen.«
Børnemusicalen fortæller historien om grisene Scwhein, Nee og Stig, der flytter hjemmefra for at bygge deres egne huse. Undervejs møder de den store stygge ulv, men ved at stå sammen og bruge hinandens styrker lykkes det dem at besejre ulven.
Forestillingen er skrevet af Broadway-komponisterne George Stiles og Anthony Drewe. Den havde premiere 7. februar og spiller i Fredericia for sidste gang i weekenden den 14. og 15. marts.
BØRN. Søndag den 22. marts kan det ringe på døren mange steder i Fredericia. Her går frivillige indsamlere nemlig rundt for Børns Vilkår, som holder landsindsamling til fordel for BørneTelefonen og ungerådgivningen HØRT.
På landsplan forventes tusindvis af både voksne og børn at deltage i indsamlingen. Pengene går til at sikre, at børn og unge fortsat kan få hjælp og rådgivning døgnet rundt, når de kontakter de to rådgivningstilbud.
Sidste år havde de frivillige rådgivere næsten 64.000 samtaler med børn og unge. Det svarer til en samtale hvert ottende minut hele døgnet året rundt. Mange af samtalerne handlede om svære forhold i familien eller psykisk mistrivsel.
Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, understreger behovet for indsatsen.
»Alt for mange børn og unge lever med mistrivsel, svigt og ensomhed. Og alt for mange mangler nogen at betro sig til. En samtale med en voksen, der lytter, kan være det, der får et barn eller en ung til at føle sig mindre alene. Nogle gange det, der redder et liv. Støtten til Børns Vilkårs Landsindsamling gør, at der altid sidder en voksen klar, når børn og unge rækker ud med svære tanker og bekymringer. Jeg håber, at alle, der møder vores frivillige indsamlere den 22. marts, vil give deres støtte, så vi kan hjælpe så mange som muligt.«
Blandt indsamlerne i Fredericia er 51-årige Lars Christensen. Det er første gang, han samler ind for Børns Vilkår, og beslutningen hænger tæt sammen med hans egen familie.
Han har en seksårig søn, som på grund af sproglige vanskeligheder kan skille sig ud fra sine jævnaldrende. Derfor mener Lars Christensen, at børn har brug for støtte og forståelse, hvis de har det svært.
Mange af de børn og unge, der kontakter rådgivningerne, står i meget svære situationer. Nogle fortæller om vold eller konflikter i hjemmet, mens andre kæmper med ensomhed, selvskade eller selvmordstanker.
En 17-årig dreng fortæller blandt andet i en henvendelse til rådgivningen:
»Hver aften går jeg en tur, og hver gang går jeg forbi det sted, jeg har tænkt mig at gøre det. Jeg hader mit liv, jeg hader mig selv, jeg hader alt. Jeg gider virkelig ikke mere […] Der er vitterligt ingen, der ville savne mig. Det her er mit sidste forsøg på at søge hjælp.«
En 14-årig pige fortæller også om vold i hjemmet.
»Siden jeg har været lille, har min mor altid talt grimt til os og har været voldelig. Hun sparker, kaster ting på os, og hvis vi står i vejen, skubber hun os […] Jeg er også konstant bange for, at hun en dag gør noget mod min lillebror.«
Midlerne fra landsindsamlingen skal blandt andet bruges til at rekruttere og uddanne flere rådgivere, så BørneTelefonen og HØRT kan fortsætte med at være åbne døgnet rundt.
SAMFUND. Da Danmark lukkede ned under coronapandemien i marts 2020, blev der på kort tid skabt en ny måde at holde kontakt på for mennesker i social udsathed. Landsforeningen af Væresteder oprettede dengang Det Digitale Værested som en midlertidig løsning. Seks år senere lever fællesskabet stadig – og tæller i dag 875 medlemmer.
Beslutningen blev truffet den 11. marts 2020, samme dag som landet lukkede ned. Nedlukningen betød også, at mange af landets fysiske væresteder måtte lukke. Dermed stod en gruppe mennesker pludselig uden deres daglige fællesskab.
»Det blev meget tydeligt, at det ville få konsekvenser for mange værestedsbrugere, og derfor blev vi nødt til at gøre noget,« forklarer Marietta Høst fra Landsforeningen af Væresteder.
Planen var egentlig, at det digitale tilbud kun skulle eksistere under nedlukningen. Men i dag fungerer gruppen fortsat som et samlingspunkt for hundreder af danskere, som ellers har svært ved at mødes i et fysisk værested.
Marietta Høst har den daglige kontakt med medlemmerne, og for mange af dem er det digitale fællesskab en vigtig del af hverdagen.
»Mange af brugerne er aktive hver dag. De starter dagen med at sige ”godmorgen” til de andre. Der er noget tryghed i det for dem,« fortæller hun.
Sammen med to studentermedhjælpere holder hun liv i gruppen og arrangerer forskellige aktiviteter, som medlemmerne kan deltage i hjemmefra.
»Vi skaber nogle aktiviteter for brugerne, som de så deltager i på deres måde. Det kan være en krea-dag, hvor vi vælger en eller anden form for kreativt projekt, som brugerne så kan gå og arbejde på derhjemme. Og når de så er færdige, så deler vi billeder på nettet og snakker om det.«
Det digitale værested er bemandet mandag og torsdag samt delvist i weekenden. Men brugerne kan også skrive direkte, hvis de har brug for nogen at tale med.
»Der er ofte nogen der skriver, at tingene er rigtigt trælse, og så tager jeg en snak med dem. Vi kan jo ikke løse deres problemer, men bare det at snakke med nogen, er en stor ting for mange af brugerne,« siger Marietta Høst.
Selv når der ikke sidder nogen bag skærmen, fortsætter samtalerne mellem medlemmerne. Flere har også fundet venner gennem gruppen.
»Der er nogen, der har deres bedste venner herinde. De mødes en gang imellem ude i den virkelige verden,« fortæller hun.
Det Digitale Værested blev oprettet under coronanedlukningen i 2020 og drives af Landsforeningen af Væresteder. I dag har fællesskabet 875 medlemmer.
OPINION. Loyalitet og penge er to størrelser, der ofte peget i hver sin retning. Loyalitet er et begreb, der kan være gensidig eller ensidig. God loyalitet er gensidig, hvor begge parter eller flere parten støtter hinanden og ikke springer fra, selv om livet bliver vanskeligt. Egocentriske mennesker forlanger omgivelsesloyalitet, men er ikke nødvendigvis selv loyale overfor andre.
Liberalisme bygger på bygger på frihedsstræben, som eksempelvis Liberal Alliance og Venstre der forsøger at indgyde mennesker frihedsstræben, men politisk bliver fortællingen falsk, hvilket vi bl.a. ser med energipriserne under Covid-19 og nu med USA-Irak-Israel-krigen, hvor priserne stiger hos forbrugerne før producenterne har fået regningen. Producenterne tager pengene til ophob før stigningen rammer hos dem.
Forbrugerne er chanceløse, hvis de skal bibeholde bare lidt daglig rutine og har dermed ingen frihed. Det har også vist sig i retslige efterspil, at nogle virksomheder har misbrugt deres frie position og har øjensynligt været illoyale og frihedsrøvende overfor kunderne. Det ligner den såkaldte ”junglelov”.
Den nylig startede debat om kapitalskat viser flere niveauer af kapitalejer illoyalitet. Vi kan se, at mange rige virksomhedsejere samler penge fra forbrugerne, hvorefter de investerer i udlandet, hvilket betyder, at mulig aktiv kapital tages ud af funktion i Danmark for at blive et aktiv i et andet land. Men blot det, at nogle samler mio. på kontoen reducerer kapitalens funktion i det danske samfund. Først udnytter man næsten gratis uddannelse og opbygger en virksomhed, hvor man kan ansætte og afskedige uden de store problemer, når samfundet holder hånden under den eller de opsagte. Man udnytter Danmarks infrastruktur uden at skulle betale ekstra ved kasse et, når man eksempelvis har tunge transporter, der slider hårdt på vejene. Man forurener med CO2 og andre kemikalier uden at skulle betale, hvorefter samfundet betaler for oprydning som eksempelvis ”Nordic Waste” ved Randers. Landmændene overskrider grænser for gødskning og sprøjtning på deres døde jord, men brokker sig over, hvis de bliver draget til ansvar for grænseoverskridningsulovligheden. Man har kunnet og kan drive landbrug ad naturlig vej på en levende jord uden kemikalier!
Virksomheders samfundsloyalitet kan ikke kræves uden lovgivning, men vi kan i det mindste forvente samfundsloyalitet med bidrag til fællesskabet uden at ødelægge naturen og trække ressourcer ud af fællesskabet.
Især Liberal Alliance forstår ikke begrebet gensidig samfundsloyalitet, hvilket desværre også gælder andre politiske organiseringer især i den borgelige ”klub”, hvor det er først mig og så mig, hvorefter man kan føle sig stolt over at give almisser til dem, der er loyale og ikke ”snyder”.
Pressens forsøgt på at få os til at finde frem til den rigtige kandidat ved simple tests er fordummende. Læs i stedet efter den gensidige loyalitet, hvor man er indstillet på i gensidighed at give og have et godt liv, der herved bliver ”frihed i fællesskab” eller ”fællesskab i frihed”.
BUSINESS. Det er ikke tilfældigt, at Fredericia Kommune nu behandler byggesager på 13 dage, mens resten af landet i gennemsnit bruger 56. Bag tallene ligger flere års målrettet arbejde og et tæt samarbejde mellem kommunen, håndværkerne og erhvervslivet.
»Det er rejsen dertil, der er den fantastiske historie. Vi startede på noget, som var fuldstændig vanvittig lang tid for tre år siden,« siger Jesper Bjerrisgaard, formand for Fredericia Håndværkerforening og direktør for anlægsgartnerfirmaet Tefax.
Han var selv med til at lægge planen for, hvordan ventetiden skulle bringes ned, i samarbejde med afdelingsleder for byggesagsafdelingen Jes Bøgelund og den daværende direktør for Teknik, Klima og Kultur, René Olsen. »Vi lagde en plan, fulgte den og er kommet præcis derhen, hvor vi gerne ville være,« siger Jesper Bjerrisgaard.
En central del af løsningen var at rydde op i et stort efterslæb af gamle sager. Det krævede, at medarbejderne i byggesagsafdelingen satte mere tid af til området uden at ansætte nye folk. »De store stakke tog vi fra den ene ende og arbejdede os igennem. Det gav nogle træls resultater undervejs, men sagerne skulle væk,« siger han.
Fredericia valgte bevidst ikke at gøre brug af den genvej, nogle kommuner har benyttet sig af, nemlig at bede bygherrer om at annullere deres ansøgning og søge igen dagen efter for kunstigt at få sagsbehandlingstiderne ned. »Vi har taget det på den rigtige måde,« siger Jesper Bjerrisgaard.
Samtidig blev der indført præ-møder, samtaler med bygherrer inden en ansøgning indsendes, så fejl og mangler kan udryddes før sagen går i gang. »Vi har lært ansøgerne at starte med en dialog med byggesagsafdelingen. Hvad kræves der, og hvad forventes der af en ansøgning? Det betyder, at vi oftere modtager sager, der er udarbejdet korrekt og har de rigtige dokumenter med fra start. Og det gør sagsbehandlingen langt lettere,« siger Jesper Bjerrisgaard.
Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia, kalder udviklingen historisk og peger på præ-møderne som afgørende. »Business Fredericia er tit med inde, hvor vi kvalificerer, hvad bygherren egentlig tænker på. Så kan der justeres, inden man går i gang med en lang sagsbehandling. Det sparer rigtig meget tid,« siger han.
Han understreger, at tempoet ikke blot er et serviceløft men direkte økonomi for de virksomheder, der bygger eller udvider. »Jo hurtigere sagsbehandling, jo bedre vækst for virksomhederne. Det koster penge ikke at kunne komme videre, og det er ikke bare en frustration over at vente. Det er også økonomi,« siger Kristian Bendix Drejer.
Han fremhæver også den udvikling, der er sket internt i forvaltningen. »Det er nogle folk, der virkelig er trådt i karakter på det her område, og dem vil jeg gerne rose,« siger han.
Begge er enige om, at 13 dage ikke nødvendigvis er et tal, der kan fastholdes for evigt, men at niveauet viser, hvad Fredericia er i stand til. »Alle andre forsøger også at forbedre sig, og det skal vi også. Men kan vi bare holde os på 13 dage, er det fantastisk. Det viser, at en fremsynet kommune i samarbejde med erhvervslivet kan løfte sig til et niveau, der er fordelagtigt for både de virksomheder, der allerede er her, og dem der ønsker at komme til,« slutter Jesper Bjerrisgaard.
BUSINESS. I gennemsnit tager det 13 dage at få en byggetilladelse i Fredericia Kommune. På landsplan er gennemsnittet 56 dage.
Det viser nye tal fra DI Byggeri, der hvert år opgør sagsbehandlingstiderne i landets 98 kommuner — målt fra det tidspunkt, hvor kommunen har modtaget alle nødvendige oplysninger i sagen. Fra 2024 til 2025 er ventetiden i Fredericia faldet fra 22 til 13 dage, hvilket svarer til en forbedring på næsten halvdelen på ét år. Det placerer kommunen blandt de absolut hurtigste i hele landet. »Det gør mig selvfølgelig rigtig, rigtig stolt som borgmester, at vi leverer så effektivt og hurtigt,« siger borgmester Peder Tind.
Han understreger, at resultatet ikke er kommet af sig selv. Det er frugten af en målrettet indsats over flere år — og en indsats, der involverer langt flere end kommunen alene. »Det har været en særlig indsats over nogle år, hvor forvaltningen, dygtige medarbejdere, Business Fredericia og håndværkerforeningen har trukket i samme retning. Der er kommet mange inputs undervejs, som man har lyttet til og implementeret. Det er en fælles succes,« siger Peder Tind.
På spørgsmålet om, hvad der konkret adskiller Fredericia fra de kommuner, der bruger måneder på det, kommunen klarer på to uger, peger borgmesteren på koordineringen som nøglen. »Jeg tror, det handler om den stærke koordinering mellem erhvervslivet og kommunen — at vi har afstemte forventninger og lyttet til hinanden om, hvor vi kan gøre det bedre. Succesen ligger i, at vi har spillet hinanden gode,« siger han.
Det spørgsmål, om 13 dage er godt nok, eller om der er mere at hente, afviser Peder Tind ikke — men han er heller ikke i tvivl om, hvad der er vigtigst lige nu. »Vi er et sted, hvor vi kunne drømme om at være. Kan vi gøre det lidt bedre? Det kan vi måske altid. Men det er også vigtigt, at vi glæder os over, at vi er lykkedes så godt — og nu skal vi ikke om et år eller to se, at vi glider tilbage i tallene. Nu skal vi bide os fast,« siger borgmesteren.
Fredericia er ikke alene om de lave tal i regionen. Sydjylland er samlet set den landsdel i Danmark, der behandler byggesager hurtigst, med et regionalt gennemsnit på 26 dage — langt under landsgennemsnittet på 56 og Fyns 70 dage. »Vi oplever generelt en god udvikling i kommuner som Fredericia, Aabenraa, Vejen og Haderslev, hvor ventetiderne er blandt de laveste i landet,« siger Michael Mathiesen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Sydjylland.
For borgmester Peder Tind handler det nu om at gøre Fredericias position til noget varigt og synligt. »Det må gerne være en kendt sag, at det er her, vi leverer hurtigt på byggesager. Hvis man overvejer at starte virksomhed eller bygge hus, skal det være et af de parametre, der tæller, når man kigger ind mod Fredericia,« siger han.
BOLIG. Der findes adresser, der allerede inden man træder indenfor, fortæller noget om den verden, der venter bag døren. Rudolf Steiner Allé i Snoghøj er en sådan adresse. Navnet alene bærer på en filosofi — en overbevisning om, at arkitektur ikke blot skal huse mennesker, men forme dem, nære dem, tale til noget i dem, som det rektangulære og det rationelle aldrig når.
På nummer 17 ligger en ejendom, der er alt dette og mere til.
Filosofien i væggene
Rudolf Steiner var ikke blot en arkitekt. Han var en tænker, der mente, at de rette former kunne påvirke menneskets indre liv. Ingen rette vinkler for vinkelens skyld. Ingen kolde flader, der afviser lyset. I stedet organiske kurver, der leder øjet videre. Vægge, der bøjer sig som om de lytter. Vinduer anbragt, ikke tilfældigt, men nænsomt, så lyset falder som det skal, når det skal, og forvandler et rum fra et sted til en stemning.
Ejendommen på Rudolf Steiner Allé 17 er opført i denne tradition. Fra 1991, men med en ånd der er langt ældre. De bløde linjer og de forskudte vinkler er ingen tilfældighed — de er et bevidst og konsekvent udtryk for en arkitektonisk overbevisning om, at hjemmet og det levede liv hænger uløseligt sammen. At det man omgiver sig med, former den man er.
Det er en sjælden ting at møde i en dansk villa.
Et sted med fortid
Huset har et liv bag sig, der giver det dybde. Her blev der engang produceret plantefarver — en virksomhed, der i sig selv spejler ejendommens ånd. Noget organisk, noget tålmodigt, noget der kræver nærvær og sans for det naturlige. Man kan forestille sig duften af urter og pigmenter, arbejdshænderne, de langsomme processer. Den slags aktivitet sætter sig i et hus. Ikke som en plet eller et spor, men som en atmosfære.
I dag er produktionen forlængst fortid, men noget af dens DNA er tilbage. Kreativiteten. Den kunstneriske sans. Fornemmelsen af, at dette hus aldrig blot har været et sted at sove, men et sted at leve med intention.
Renoveringen der bevarede sjælen
Fra 2021 og frem er ejendommen blevet totalrenoveret — og det er gjort med den opmærksomhed og det håndværk, som husets karakter fortjener. Det ville have været let at gøre det forkert. At glatte de organiske linjer ud. At standardisere det særlige. At vælge det nemme over det rigtige.
Det er ikke sket her.
Renoveringen har i stedet lyttet til huset. Det skræddersyede Svane-køkken fra 2021 er ikke anbragt på trods af arkitekturen, men i samklang med den. Ovenlysvinduer trækker lyset ned over køkkenalrummet på en måde, der ikke lader sig beregne på forhånd — det er noget man oplever, noget der skifter med dagen og årstiderne, noget der giver et hverdagsrum en dimension, de fleste hverdagsrum ikke har.
Badeværelserne, renoveret i 2022 og 2024, er stilrene og elegante. Bryggerset fra 2022 ligeså. Og overalt i huset: gulvvarme. Den stille, jævne varme, der ikke blæser, ikke larmer, ikke gør opmærksom på sig selv — men bare er der, som en del af hjemmets grundtone.
Rummenes logik
Planløsningen er gennemtænkt, som man forventer det i et hus af denne slags. Rummene forbindes af de bløde kurver og de forskudte vinkler, der præger hele ejendommen, og man bevæger sig gennem huset uden at støde på de skarpe afskæringer, der ofte giver en bolig en fragmenteret fornemmelse. Her flyder det.
Seks rum fordelt på ét plan. En stue, der er lys og indbydende. Værelser, der rummer fleksibilitet — til børn, til hjemmekontor, til gæster. Og så det store aktivitetsrum, der tidligere husede butik, og som i dag fremstår som boligens mest åbne og mulighedsrige rum. Et rum, der ikke selv afgør, hvad det skal bruges til, men overlader den beslutning til den næste ejer.
210 kvadratmeter bolig. 1.514 kvadratmeter grund. Det er en skala, der giver frihed uden at føles overvældende.
Haven og stedet
Udenfor fortsætter filosofien. Haven er harmonisk anlagt med terrassemiljøer, der inviterer til det liv, der leves bedst langsomt — morgenkaffens ro, eftermiddagens stille arbejde i det fri, aftenmiddagen i det, der nærmer sig gudbenådet sommerlys. Der er plads til at trække vejret her. Til at sætte tingene fra sig.
Snoghøj er i sig selv et sted med sjæl. Beliggende der, hvor Fredericia by løsner sit greb og terrænet begynder at bølge mod Lillebælt, har kvarteret sin egen rytme og atmosfære. Her er man tæt på vandet, tæt på naturen og alligevel blot et kort stykke fra byens liv og infrastruktur. Børnehaven ligger hundrede meter fra matriklen. Skolen er tæt på. Det praktiske er ordnet, men omgivelserne er dem, man vælger med hjertet, ikke kun med fornuften.
Et hjem til den næste generation
Der er huse, man køber fordi de opfylder en liste. Og der er huse, man køber fordi de gør noget ved en. Rudolf Steiner Allé 17 er det andet.
Det er et hjem, der kræver en ejer med blik for det særlige. En, der ser de organiske linjer og forstår, at de ikke er et kompromis med det praktiske, men et argument for noget andet. En, der sætter pris på, at lyset ikke bare kommer ind, men insisterer på sin tilstedeværelse. En, der genkender den stille fornøjelse i gulvvarme, i høje håndværksmæssige standarder, i et hus der er gennemtænkt fra grund til kip.
For den rette familie eller det rette par er dette ikke blot en bolig. Det er en ramme om et liv — et liv med plads til kreativitet, til ro, til de samtaler der kræver god plads og rigtigt lys.
Ejendommen udbydes til 3.695.000 kr. Læs mere om ejendommen hos mægleren her.
Har du forslag til spændende huse eller ejendomme, der fortjener at blive fremhævet i serien? Vi modtager med glæde tips, tanker og idéer fra vores læsere. Skriv til os på mba@sydavisen.dk — måske er det netop din anbefaling, der bliver næste kapitel i vores fortælling om Trekantområdets og Vestfyns mest charmerende hjem.
HÅNDBOLD. Der var ikke mange, der kendte hans navn, da han løb ud på banen i Schaffhausen tirsdag aften. Men da FHK’s 17-årige målvogter Kalle Nissen Møller efter 60 minutter gik i omklædningsrummet igen, var det med en sejr i ryggen og en oplevelse, han sent vil glemme.
Fredericia vandt 30-29 og er nu klar til Play-offs i EHF European League. Og en stor del af æren tilhørte den unge fredericianer, der leverede redning på redning i en kamp, der til tider var tæt som en kniv.
»Jeg synes, det var virkelig fedt at opleve. Også med det her Europa-eventyr, og de udebaner vi prøver. Det er noget, jeg sjældent oplever,« siger Kalle Nissen Møller efter kampen. Han fortæller, at det ikke tog lang tid, før han fandt sig til rette i schweizisk hallys.
»Jeg synes, jeg kommer godt fra start. Og så, efter tre-fire indgreb og et par redninger, begynder jeg at komme ind i kampen. Det kørte bare. Man kan næsten kun mærke modstanden af bolden,« siger han.
Det er den fornemmelse, enhver målvogter jager — den tilstand, hvor reflekserne overtager, og tanken holder op med at forstyrre. Kalle Nissen Møller fandt den i Schaffhausen.
Månedstræneren i bagrunden
Bag præstationen ligger et arbejde, som sjældent er synligt fra tribunen. Kalle Nissen Møller er ikke i tvivl om, hvem han skylder en del af kvældens succes.
»Jeg har en mega god målmandstræner, som er virkelig god til at snakke med mig. Jeg har virkelig fokus på, hvad jeg skal gøre. Og når jeg så gør det, vi snakker om, er det fedt at se, at det lykkes,« siger han.
Det er en modenhed, der rækker ud over alderen. At kende sin rolle, have tillid til forberedelsen og handle på den, når det gælder — det er ikke selvfølgeligt for en 17-årig på en europæisk udebane.
Omklædningsrummet bagefter
Da kampen var slut og FHK’s spillere samledes i omklædningsrummet i Schaffhausen, var stemningen derefter. Kalle Nissen Møller måtte nøjes med at observere fra siden — han er endnu for ung til at fejre med de andre på den måde, det sker i sådanne situationer, men han lod sig ikke gå på af det.
»Det er helt vildt fedt, den stemning, der er bagefter. Det ligner nærmest en finale. Det er rimeligt,« siger han med et smil.
At bidrage til netop dén stemning, at være en del af årsagen til at holdkammerater går rundt og omfavner hinanden i en schweizisk hal, det er noget, han bærer med sig.
»Jeg synes personligt, at det er virkelig vigtigt, og jeg er rigtig stolt over at kunne vise, at selvom man kun er 17, kan man stadigvæk levere noget og hjælpe holdet. Det er enormt fedt at se, at det bærer frugt,« siger Kalle Nissen Møller.
Tager selvtilliden med hjem
Spørger man den unge målvogter, hvad han tager med fra Schaffhausen til de næste kampe, er svaret enkelt og præcist.
»Jeg stoler mere på mig selv nu, tror jeg. Det er rart at vide, at jeg godt kan. Når jeg gør de ting, vi snakker om, og har ro i mig selv, skal det nok lykkes,« siger han.
FHK er videre i EHF European League. Kalle Nissen Møller er 17 år. Og tirsdag aften i Schaffhausen stod han en kamp, der rækker langt ind i fremtiden.
FRIVILLIGHED. Klokken er ikke mange, da René Rasmussen tager hjemmefra. Der er kamp i aften, og reklamerne skal ligge klar på gulvet, inden spillerne varmer op. Det er hans opgave. Har været det i to år nu, siden han gik på pension og endelig fik tid til det, hans kone Birgit havde fortalt ham om i årevis.
Birgit startede selv i august 2019. Ikke fordi hun opsøgte det med et klart formål, men fordi livet havde givet hende et skub i den forkerte retning og hun trængte til et nyt et.
»Jeg har været ved DSB i 40 år, og derefter havde jeg et job ved en bager i fire år, indtil jeg faldt og brækkede lårbenet og fik en ny hofte,« fortæller hun. Stemmen er rolig, næsten konstaterende, som om det er en historie, der har fundet sin plads. »Jeg havde været sygemeldt for længe og blev ledig. Det var egentlig også pensionsalderen, jeg var nået til på det tidspunkt.«
Ledighed og restitution er ikke altid det samme som hvile. Det ved de fleste, der har prøvet det. Birgit kendte i hvert fald forskellen. Månederne i sygemeldingen havde en særlig tyngde, ikke den fysiske, men den anden slags, den der sætter sig i maven, når dagene begynder at ligne hinanden for meget. »Jeg følte, at der ikke var nogen, der havde brug for mig. At jeg ingenting udrettede.«
Så læste hun et sted — eller hørte det, hun husker det ikke præcist — at FHK manglede frivillige. Hun tog ud i hallen, fortalte om sine år i billetsalget hos DSB, og de tog imod hende. Siden august 2019 har hun stået der, kamp efter kamp.
Et sted at høre til
I dag sidder Birgit primært i billetsalget. Ikke fordi der er så mange, der køber billet i døren mere — det meste sker online — men der er andre opgaver, og frem for alt er der mennesker. »Man får et forhold til dem, fordi det er de samme, der kommer hver eneste gang, og når kampen starter, er mine arbejdsopgaver egentlig slut, så kan jeg se håndbold samtidig. Det er jo alle tiders,« smiler hun.
Sporten er én ting. Men det, der virkelig holder hende fast, er noget mere lavpraktisk og mere grundlæggende på én gang, nemlig fornemmelsen af at have et sted at høre til. Noget at stå op til, noget der venter. »Det betyder rigtig, rigtig meget at der er nogen at snakke med, og at man ved, man har noget, man skal gøre.«
René kom til på sin egen måde — lidt mere omvejen rundt. En bekendt, han kendte fra arbejdet, spurgte ham to gange, om han ikke ville hjælpe til. Første gang sagde han nej. Han var stadig på arbejdsmarkedet, og timingen var ikke den rette. Anden gang overvejede han det lidt længere.
»Anden gang tænkte jeg, pyt, hvorfor ikke, og så er jeg blevet bidt af det siden,« siger han med et lille grin. Det var ikke mere end det — og alligevel blev det til en vane, og vanen blev til noget han holder af. Inden hver kamp lægger han gulvreklamer og lysreklamer ud og samler dem igen når fløjten lyder, og indimellem rykker han til hvor der mangler hænder. »Det er lidt af hvert, og det er meget hyggeligt,« siger han.
Det er blevet en del af ugen
Spørger man René, hvad der er det særlige ved FHK, tøver han lidt. Det er ikke let at sætte ord på noget, man bare mærker. »Det er bare blevet indgroet i hverdagslivet og weekenden, og jeg glæder mig hver gang til, at vi skal derud — vi begge to,« siger han.
At de er to om det, betyder noget. Ikke fordi et ægtepar behøver at lave alt det samme — det understreger René selv — men fordi det giver dem noget fælles at vende tilbage til. Noget der ikke handler om pligter eller praktik, men om lyst. »Det er fedt, at vi begge to har den her ene ting. Vi behøver ikke at være sammen om alt muligt, men at have noget fælles, noget vi kan snakke om og interessere os for, det betyder rigtig meget.«
Birgit siger det kortere: »Det er dejligt, at vi har noget at snakke om, når vi kommer hjem.«
Om sommeren er der ikke håndbold. Så er der have og hus og alt det andet, livet består af. To pensionister med tid og overskud og en sæson, der holder pause. Men når efteråret kommer og kampene starter igen, er de begge klar. Det passer dem fint, som Birgit konstaterer med den ro, der præger meget af det, hun siger: »Vi har tiden til det jo.«
Til dem, der overvejer det
Bliver de spurgt, om de vil anbefale andre at melde sig som frivillige, svarer begge ja — uden tøven.
Birgit holder det enkelt. En interesse for håndbold hjælper, og man skal kunne lide at møde mennesker. »Hvis man er pensionist og keder sig lidt derhjemme, er det en god måde at komme afsted på. Det er dejligt at have noget at gå op i,« siger hun.
René peger på det, der hele tiden har været sværest at forklare, men som alligevel har siddet fast gennem samtalen: Fællesskabet. Det der opstår mellem mennesker, som ikke kendte hinanden i forvejen, men som uge efter uge mødes om den samme opgave. »Der kommer et rigtig godt kammeratskab ud af det,« nikker han.
FHK’s næste hjemmekamp spilles 14. marts. René er der fra middag. Birgit følger efter til aften. Reklamerne skal ligge klar, billetsalget skal bemandes, og så er der håndbold.
POLITIK. Omkring 50 medlemmer deltog, da Socialdemokratiet i Fredericia holdt ordinær generalforsamling. Mødet var præget af debat om de seneste valg og blikket rettet...
