Fredericia Håndboldklub rejste hjem fra Svendborg med mere end point

Af
Thea Dyhrberg
-
0

SPORT. Der er sejre, som tælles i point, og så er der sejre, der sætter sig i kroppen. Denne hører til den sidste kategori. Fredericia Håndboldklub rejste til Arena Svendborg og rejste hjem igen med mere end to point i bagagen. De rejste hjem med en kamp, der både krævede tålmodighed, modstandskraft og evnen til at finde sig selv igen, når rytmen forsvandt kortvarigt.

Slutresultatet 33-27 fortæller om en klar udebane­sejr, men vejen dertil var mere levende og mere nuanceret, end cifrene alene afslører. Fredericia sad på det meste af opgøret, men skulle også håndtere perioder, hvor tempoet steg, og hvor kampen kortvarigt blev mere åben, end gæsterne havde ønsket.

Fra kampens indledning lagde Fredericia hårdt ud. Der var tyngde i duellerne, konsekvens i beslutningerne og en tydelig vilje til at sætte dagsordenen fysisk. GOG forsøgte at svare igen med tempo og bevægelse, men blev ofte presset ud i løsninger, der manglede kvalitet, når nærkampene tog til.

Kampen fik dog ikke lov til at flyde i ét langt, roligt spor. Midt i første halvleg blev spillet mere hektisk, og tempoet steg i begge ender. Fredericia fik flere gode muligheder for at trække yderligere fra, men valgte indimellem den hurtige afslutning, og det gav GOG mulighed for at blive hængende i opgøret. Alligevel var der en klar forskel i udtrykket. Selv når rytmen blev ujævn, bevarede Fredericia en grundlæggende ro. De stod fast i defensiven, tog de næste dueller og fandt hurtigt tilbage til strukturen, hver gang kampen tog et lille sving.

På stregen blev Evgeni Pevnov en konstant faktor. Han kom fri igen og igen, og når han ikke selv afsluttede, bandt han forsvarsspillere til sig og åbnede rummene omkring sig. Syv mål blev det til, men vigtigere var den måde, han trak GOGs defensiv ud af balance på gennem hele kampen. Samspillet med William Andersson Moberg voksede støt. Når Fredericia fik sat spillet udenom GOGs forsvar, var det ofte Moberg, der fandt den afgørende pasning, og Pevnov, der stod klar. Det var enkelt, effektivt og svært at lukke ned for.

I målet leverede Sebastian Frandsen en præstation præget af timing og overblik. Redningerne kom nemlig især, når Fredericia havde brug for dem, og hver gang GOG fik øje på et muligt momentumskifte, blev det stoppet. Det gav ro i spillet og mulighed for at fastholde kontrollen.

I anden halvleg fortsatte billedet, men med en tydeligere retning. Fredericia trak fra, GOG reducerede, og tempoet steg igen i perioder, hvor kampen fik et mere åbent præg. Flere gange var hjemmeholdet nede på minus to, men hver gang svarede Fredericia igen med kvalitet. Kontraspillet sad, beslutningerne blev truffet hurtigt, og femmålsføringen blev igen det faste pejlemærke i kampen.

Det var ikke en kamp, hvor alt sad perfekt hele vejen, men det var en kamp, hvor Fredericia hele tiden havde løsningerne parat. Når spillet blev rodet, fandt de det simple. Når tempoet steg, havde de benene til at følge med. Og netop den evne til at justere undervejs blev afgørende, da kampen bevægede sig ind i sin afsluttende fase. Her satte Jesper Houmark da også det taktiske punktum. Med 7 mod 6-spillet tvang han GOG til at reagere i stedet for at diktere, og Fredericia kunne styre tempo og boldbesiddelse med større ro. Kampen gled gradvist over i gæsternes hænder.

I det rum trådte særligt Kasper Young tydeligt frem. Fødselaren gik forrest, leverede otte mål og spillede med en energi, der satte sig i hele holdet. I kontrafasen var han konstant på forkant, og når Fredericia havde brug for et hurtigt svar, var det ofte Young, der leverede det. Da kampen skulle lukkes helt, kom også bredden til sin ret. Kristian Hübert Larsen satte i sidste minut det sidste mål ind fra stregen, og dermed blev kampen ikke bare afgjort, men afrundet. Et naturligt punktum og en bekræftelse på overskuddet i Fredericias spil.

FHK jagter overraskelsen mod GOG

Af
Thea Dyhrberg
-
0

FHK står over for en af sæsonens sværeste opgaver, når holdet lørdag eftermiddag gæster GOG i Svendborg ARENA. Den første halvdel af sæsonen har ikke forløbet som håbet for fredericianerne, og historisk har opgørene mod GOG været blandt de mest udfordrende.

Alligevel er der noget på spil, som rækker ud over tabeller og statistikker. For netop her – i modvind og på udebane – ligger muligheden for at vende fortællingen. FHK har brug for en præstation, der kan ændre kursen, og mod GOG kræver det både disciplin, mod og troen på, at traditioner kan brydes.

Følg kampen her

Kulturministeren har set Fredericia – nu skal Fredericia også se sig selv.

Af
Poul Rand
-
0

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udpeget 16 historiske bymidter som nationale kulturmiljøer – og Fredericia er med i feltet. Det betyder, at vores historiske bykerne fremover tæller som en national interesse i kommuneplanlægningen. Det er ikke bare “hyggeligt gammelt” – det er officielt noget Danmark, vil passe på.

En udpegning er ikke en plan. Det er et stempel. En mulighed. En test. Problemet er ikke, at Fredericia mangler historie. Fredericia er i listen beskrevet som “fæstningsby og religiøs fristad”. Vi har voldene, gitterbyen, bastionerne, akserne, portene – en struktur, som mange byer ville give halvdelen af kommunekassen for at få opfundet. Alligevel har bymidten i perioder haft det, jeg kalder “sov-i-timen-syndromet”: lidt for meget planpapir, ingen modige greb – og en detailhandel, der til tider har lignet en afdeling for “Vi ses på nettet”.

2026 er sidste mulighed for at undgå stendød handel. Hvis Fredericias handel skal leve, skal vi stoppe med at tænke, at “det vender nok af sig selv”. Det gør det ikke. Bymidter dør ikke med et brag – de dør langsomt, når man lader dem blive til transitområde i stedet for destination.

Det er derfor legitimt at spørge, om de samme byrådspolitikere, som har været med, mens bymidten tabte fart, de som aldrig har haft egen virksomhed eller stået med lønninger, husleje og kassekredit, er dem, der automatisk skal styre Fredericia sikkert frem mod 2030. Det handler ikke om at “svine nogen til”. Det handler om kompetence-mix. En bymidte overlever ikke på dagsordener alene. Uden forretningsforståelse og erfaring, bliver bymidten et administreret afvikling.

Lær af tyskerne – i dag, ikke i morgen: Tyske Altstädte fungerer, fordi de er tætte, menneskelige, levende: torve med handel, caféer, små specialbutikker, events, kultur og en tydelig rød tråd gennem gaderne. Historien er ikke et museum – den er en scene, hvor hverdagen foregår. Pointen for Fredericia er ikke at “kopiere Lübeck” Pointen er at kopiere principperne:

  • Altstadt som motor: Den historiske kerne skal være oplevelses- og handelsmotor, ikke et postkort man kører forbi.
  • Neustadt koblet tæt på: Nye bydele/havn/udviklingsområder skal understøtte midtbyen – ikke konkurrere med den.
  • Sammenhæng i bevægelse: Gåben, cyklende, tydelig wayfinding, korte forbindelser og byrums-kvalitet, så byen opleves som én helhed.
    Her er 8 greb, der er lige til at omsætte til politik, handleplan og budgetlinjer:
  1. Lav 2–3 “hovedstrøg” i midtbyen med en rød tråd: lys, belægning, ophold, kunst, skiltning, events. Ikke spredt konfetti – en sammenhængende oplevelsesakse.
  2. Gør fæstningsbyen til aktiv strategi: Volde/porte/pladser skal bruges offensivt til events, handel, guidede ruter og byliv – året rundt.
  3. Sæt tomme lejemål i spil med pop-up: korte kontrakter, lav risiko, iværksættere ind. Hellere liv end “til leje”-plakater som permanent udsmykning.
  4. Giv plads til små butikker og caféer: lav en plan med grundejere om fleksible vilkår og “startleje” i nøglezoner.
  5. Forbind ny by/havn med centrum – fysisk og mentalt: sikre, korte forbindelser, tydelig skiltning, en “promenade-rute”, der får folk ind i midtbyen.
  6. Aftal en fælles handels- og bylivspagt: kommune + grundejere + erhverv. Ikke mere solo-sejlads.
  7. Programmer torve og pladser: markeder, kultur, vinterlys, musik, børne-events. En bymidte uden program er som en festival uden scene.
  8. Mål på liv – ikke kun planer: footfall, belægning, nye butikker, åbningstider, events, borgernes tilfredshed. Plan uden effektmåling er bare dyr lyrik.
    Udpegningen blåstempler Fredericia og giver byen en fortælling, der kan løfte både turisme og bosætning. Men en blåstempling er ikke et mål i sig selv – det er en aflevering. Bolden er spillet ind. Spørgsmålet er ikke, hvem der vil have den – men hvem der har kompetencerne til at føre den frem og score for byen.

Låge 20: Fredericia Isenkram: Julen dufter af gran og nye brugsting

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 20.

Hos Fredericia Isenkram møder vi indehaver Daniel Huusmann. Han byder indenfor i en butik, der favner bredt – meget bredt. »Du er kommet ind i Fredericia Isenkram, og vi er jo en af byens største isenkræmmere. Vi har lidt af det hele. Til hjertet, hvis man kan sige det på den måde. Vi har et stort udvalg til både herrer og damer, så der er en bred palet,« fortæller han. Butikken fungerer som det, Daniel kalder en god hverdagsbutik. »Her finder man alt fra gryder og pander til føntørrere, stel, glas og sodastream. Så vi dækker ret bredt.«

Året har været rigtig godt for Fredericia Isenkram. Flytningen til de nuværende lokaler sidste efterår har haft større betydning, end man måske først havde turdet håbe på. »Vi har faktisk kun haft en stigning siden flytningen. Både i antallet af gæster – men også i det, gæsterne køber,« fortæller Daniel Huusmann.

Han peger på, at de nye rammer har gjort en konkret forskel i hverdagen. »Det har virkelig virket at komme ud i nogle rammer, hvor man kan parkere bilen nemt og effektivt ved døren. Det gør det bare meget lettere for folk at købe støvsugere, grydesæt og også havemøbler, som vi er begyndt at have. Det var noget af det, vi manglede i den gamle butik. Det er blevet meget nemmere herude – så det er kun positivt.«

Og så er det december. »Det er jo vores afslutning. Det er dér, der sker mest i butikken,« siger Daniel. »Og så har vi jo også vores hjemmeside, dinisenkram.dk, så der sker noget hele tiden. Men vi bliver taget godt imod af kunderne hver dag. De er glade, og vi kan levere de produkter, de efterspørger, og det gør det hele rigtig skønt.«

Julen begynder allerede i døren

Julestemningen er ikke noget, man skal lede efter hos Fredericia Isenkram. Nej, den er der, så snart man træder ind ad døren. »Vi gør lidt ud af det hvert år. Grenene og julepynten skal op, det er en fast ting,« fortæller Daniel og smiler. De klassiske herrnhut-stjerner hænger fremme og kaster deres varme lys ud i rummet. »Dem sælger vi rigtig mange af,« bemærker han.

I baggrunden kører julemusikken. For Daniel er den ikke noget, man venter med til sidste øjeblik. »De plejer at sige til mig, at jeg er for tidlig på julemusikken, men den kører altså fra midt november.« Det sætter tonen. Ikke kun i butikken, men også i måden kunderne bevæger sig rundt på. Stemningen er rolig og positiv, selv når der er travlt. »Folk vil gerne have nogle fede produkter, og vi rammer rigtig meget af det, de leder efter,« siger Daniel.

Det mærkes især, når kunderne begynder at tale om gaver. Mange kommer nemlig ikke kun for at købe noget bestemt, men for at finde det rigtige. Ofte med en ønskeseddel i hånden. Nogle meget konkrete. Andre mere løse i kanten. Men ønskesedlen er sjældent en facitliste.
»Tit har vi nogle alternativer, hvor man faktisk får mere for pengene. Så man skal ikke være bange for at komme herud med ønskesedlen, også selvom man ikke finder præcis det, der står. Ofte får man mindst lige så meget value for money,« siger han. Om rådgivningen generelt er Daniel ikke i tvivl: »Der står vi klar. Det er vi gode til.«

Og netop den kombination af stemning, tid og rådgivning gør, at julegavehandlen hurtigt tager fart. For der bliver ikke kun kigget og overvejet. Der bliver også handlet.

Det ryger over disken som varme æbleskiver

Julegavehandlen er altså for alvor i gang, og der er allerede kommet mange gaver i hus. »Ja, der er solgt rigtig mange julegaver herinde. Alt muligt forskelligt,« fortæller han, inden han fremhæver et meget tydeligt hit.

»Vi har virkelig solgt rigtig meget af de nye BLDC-føntørrere.« Tidligere var den type føntørrer primært noget, man fandt hos frisører – og til en høj pris. »Førhen kostede sådan nogle ofte mange tusinde kroner og var noget, man kun så hos frisørerne.«

Fra frisørsalon til julegavebord. BLDC-føntørreren hitter i år. Foto: Fredericia AVISEN

Nu er de blevet tilgængelige for langt flere, og det kan mærkes. »Det er en meget mere kompakt føntørrer. Den fylder det halve og vejer det halve i forhold til de gamle AC-føntørrere. Men der er stadig masser af kraft i den, uden at den larmer.« Det er især kvinderne, der har taget dem til sig som julegave. »Det er helt klart et godt julegavehit til kvinderne,« fortæller Daniel.

Når det gælder køkkenudstyr, er der også klare favoritter. »Der er ikke så mange mænd, der tør give deres kvinder pander og gryder,« siger han med et smil. »Den anden vej er det lidt nemmere, en mand kan godt få en pande,« griner han.

Hybrid-gryder og sautépander er blandt favoritterne i køkkenafdelingen. Foto: Fredericia AVISEN

Især hybrid-gryder og sautépander fra Casper Sobczyk har været populære. »Det er en belægning, hvor man løfter stålet op over den keramiske belægning. Det giver en meget mere slidstærk gryde, og stålet er hurtigt oppe i varme. Specielt til høj varme giver det virkelig god mening.« Daniel løfter en af panderne. »Den kan tåle det hele. Høj varme, max gas og prisen er stadig fornuftig.«

Til dem, der mangler den sidste gave til kæresten eller mor, peger han også på gaveuniverset Spring Copenhagen. »Der er fuld hus i Spring-afdelingen i december. Priserne ligger fra omkring 200 kroner og op til 1000 kroner, så der er noget i alle prisklasser,« slutter isenkræmmeren.

Figurer og designgaver fra Spring Copenhagen fylder gavehylderne i december. Foto: Fredericia AVISEN

Travlhed, rådgivning og julegavehits samlet under ét tag

Med låge 20 har vi fået et kig ind i december hos Fredericia Isenkram. En måned med travlhed, julemusik, pynt, gavepapir og produkter, der både skal bruges i hverdagen og gives videre med et smil juleaften.

I morgen åbner vi låge 21. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

Minister udpeger Fredericia blandt 16 historiske bymidter: »Et stort skulderklap«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Når Kulturministeriet udpeger historiske bymidter, handler det ikke om enkelte bygninger, men om hele bymiljøer, hvor historie, struktur og nutid stadig hænger sammen. Den vurdering er nu også foretaget i Fredericia, hvor bymidten er blevet udpeget som nationalt kulturmiljø og dermed løftet ind i en særlig national kategori.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har sammen med et ekspertudvalg udpeget 16 historiske bymidter i Danmark som nationale kulturmiljøer. Fredericia er én af dem. Det betyder, at byens historiske struktur, gadeforløb og arkitektur fremover betragtes som en national interesse, der skal tages særlige hensyn til i planlægningen. I selskab med byer som Ribe, Helsingør og Svaneke er fæstningsbyen dermed skrevet ind i en samlet national fortælling om bevaring, identitet og levende kulturarv.

For byrådspolitikeren Susanne Eilersen, der står til at få en central rolle i flere af kommunens udvalg med ansvar for kultur, turisme og bosætning, kom nyheden som en uventet og meget velkommen julegave. »Det er jo virkelig stort. Det er en anerkendelse og et stort skulderklap at få fra et ministerium. Jeg er virkelig, virkelig glad for at gå på juleferie med den her nyhed«, siger hun.

Susanne Eilersen peger på, at udpegningen giver nye muligheder for arbejdet med turisme og bosætning i Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Hun taler om anerkendelsen med en blanding af glæde og alvor. For selv om udpegningen er noget, der skal fejres, er den også et ansvar, der kræver handling. Fredericia er ikke blevet valgt, fordi byen er frosset fast i fortiden, men fordi den historiske struktur stadig lever midt i hverdagen. Gaderne, voldene og byens plan fortæller en historie, som stadig kan læses, hvis man ved, hvad man skal kigge efter. »Markedsføringsmæssigt kommer det til at betyde utrolig meget. Vi ved, at byer, der får den slags anerkendelser, bliver lagt mærke til, også uden for landets grænser. Men vi skal også selv gribe bolden. Det kommer ikke af sig selv«, siger Susanne Eilersen.

Netop den dobbelthed går igen. Glæden over at være blevet set og alvoren over, at stemplet i sig selv ikke gør arbejdet. Udpegningen forpligter kommunen til at tage hensyn til de historiske værdier i planlægningen, men den åbner også døre i forhold til turisme, bosætning og kulturpolitik. »Vi er blevet hjulpet mange skridt frem i processen ved at få den her anerkendelse, men nu skal vi have arbejdshandskerne på. Det gælder både i kommunen og i udvalget. Hvis vi ikke gør noget, så sker der heller ikke noget«, siger hun.

Samme tone lyder fra Venstres Peder Tind, der efter valgsejren står som kommende borgmester. For ham er udpegningen ikke blot en hæder, men en bekræftelse af en fortælling, han længe har haft tillid til. »Det gør mig stolt. Det er fantastisk, at Fredericia bliver udmærket på den måde og nævnt i det selskab. Der er god grund til at være stolte«, siger han.

Peder Tind kalder udpegningen en stolthed for Fredericia. Foto: Fredericia AVISEN

Han peger på, at byen allerede har arbejdet målrettet med turisme, branding og bosætning, og at udpegningen kan blive en stærk løftestang for det arbejde. Ikke som et smart mærkat, men som en forankring i noget ægte. »Det giver selvtillid. Jeg har altid troet på Fredericia og haft en stærk tro på, at vi har et kæmpe potentiale. Både historisk med voldene og bymidten, men også generelt. Det her er med til at blåstemple, at vi er en historisk by, som er et besøg værd«, siger han.

For Peder Tind hænger historien tæt sammen med fremtiden. Udpegningen forpligter, som han siger, til at gøre endnu mere for at fortælle historien om byen og gøre den synlig for omverdenen. »Det forpligter os til at hjælpe hinanden med at gøre verden opmærksom på, at det her er en fantastisk by. Det så vi også ved Royal Run, hvor mange fik øjnene op for Fredericia og for det smukke sceneri omkring byen. Den slags øjeblikke skal vi bygge videre på«, siger han.

Udpegningen bliver af både Susanne Eilersen og Peder Tind beskrevet som mere end en symbolsk anerkendelse. Begge understreger, at den ikke må blive en sovepude, men skal bruges aktivt i det videre arbejde med byudvikling, turisme og bosætning.

Med udpegningen er Fredericia nu officielt blandt Danmarks mest velbevarede historiske bymidter. Det betyder, at byens historiske struktur fremover indgår som en national interesse i planlægningen, samtidig med at kommunen får et nyt afsæt for at arbejde strategisk med byens fortælling og synlighed.

Låge 20 i SOSU-skolens julekalender: Mathias vil have flere mænd ind i SOSU-faget

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mathias Bank Olesen er 23 år og i gang med oplæring i hjemmeplejen. Han er midt i sin uddannelse på Sosu FVH og arbejder lige nu tæt på borgerne, hvor hverdagen består af relationer, nærvær og ansvar.

For Mathias var det ikke en teoretisk overvejelse, der førte ham ind i faget. Det var erfaringen. »Jeg var ude i to gange fire ugers praktik for at se, om det var noget for mig. Og så fandt jeg bare ud af, at det var det, jeg skulle lave,« fortæller han.

Praktikken gjorde forskellen. Mødet med borgerne. Følelsen af tryghed og mening. »Det, det giver mig, er nærvær og tryghed. Det er også grunden til, at jeg har valgt den her uddannelse helt fra start.«

Et fag, der handler om relationer

Mathias oplever, at der stadig hænger et forkert billede ved SOSU-faget – især når man er mand. »Man hører meget af det der med, at det bare er at tørre røv. Men det er måske fem procent. Eller 20 minutter i løbet af en dag,« siger han.

Resten af arbejdstiden ser helt anderledes ud. »Der er otte andre timer, hvor det handler om relationsdannelse og reelle opgaver. Det er meget andet end bare det.« Det er netop derfor, han gerne vil have flere mænd ind i faget. Ikke for at gøre det til noget andet, men for at vise, hvad det faktisk er.

Mathias vil gøre op med fordomme om arbejdet

Da samtalen falder på juleønsket for branchen, er han ikke i tvivl. »Jeg synes generelt, at der ikke er så mange mænd i faget,« siger han. »Der hvor jeg er, er vi to mænd. Det er ret interessant.«

For ham handler ønsket om mere end kønsbalance. Det handler om at bryde med et tabu. »Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er tabubelagt. Men man hører mange ting om faget udefra, som ikke passer.« Han mener, at billedet af SOSU-arbejdet trænger til at blive nuanceret, især over for unge mænd, der måske aldrig har overvejet faget seriøst.

Mathias er i hvert fald ikke i tvivl om sit valg, slutter han. Praktikken viste ham, hvad arbejdet reelt handler om, og hvorfor det giver mening. For ham er SOSU-faget ikke et kompromis. Det er et bevidst valg. Og måske er det netop derfor, hans låge passer ind i julekalenderen. Fordi den handler om at se forbi fordommene og turde vælge et fag, der handler om mennesker, relationer og ansvar – også som mand.

FHK afslutter efteråret mod GOG med blikket rettet fremad

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der findes kampe, som aldrig blot er endnu et punkt i kalenderen. Opgørene mod GOG hører til den kategori for Fredericia Håndboldklub. Lørdag eftermiddag venter sæsonens sidste ligakamp før julepausen, når FHK træder ind i Svendborg ARENA og møder et GOG-hold, der både historisk og aktuelt har haft overtaget.

Det er ikke nogen hemmelighed, at den første halvdel af sæsonen har været ujævn for FHK. Resultaterne har svinget, og stabiliteten har været svær at fastholde. Netop derfor står kampen mod GOG også som mere end blot 60 minutters håndbold. Den bliver et spejl på, hvor holdet står, og hvor meget der er tilbage at hente, inden ligaen tager hul på foråret.

Hos fløjspiller Martin Bisgaard hersker der ingen illusioner om opgavens størrelse. Tværtimod. Respekten for modstanderen er tydelig, men den er ikke ledsaget af frygt.

»Det bliver igen en spændende kamp. De er godt kørende, de har lavet nogle store resultater i Champions League, og de er også godt med i den danske liga,« siger han.

GOG er kendt for tempo, fart og unge spillere med mod i spillet. Det er et hold, der straffer selv små fejl, og som er i stand til at vende en kamp på ganske få minutter. Netop derfor bliver kampen i høj grad et spørgsmål om disciplin, struktur og evnen til at læse spillet.

»De har et hold med nogle rigtig, rigtig hurtige spillere. De er gode mand mod mand, og så har de et par virkelig dygtige fløje, der kan krydre det hele. Det betyder, at vi skal spille på alle tangenter for at have muligheden for at tage point,« forklarer Bisgaard.

For FHK handler det ikke om én enkelt nøgle, der skal drejes. Det handler om helheden. Om samspillet mellem forsvar, målmand og kontraorganisation. Især kampen mellem felterne bliver afgørende, når GOG sætter tempoet i vejret.

»Når man spiller mod GOG, bliver det altid en kamp mellem felterne. Det handler om at få løbet retur, være klar i kontrafasen og samtidig selv forsøge at udnytte de chancer, man får,« siger han.

Det defensive udtryk får en central rolle. Bisgaard peger på kampen mod Nordsjælland som et pejlemærke for, hvad der skal lykkes, hvis FHK skal holde opgøret tæt.

»Vi skal ramme noget af det, vi gjorde mod Nordsjælland, hvor vi stod stærkt og tæt defensivt. Det bliver ekstremt vigtigt, og så skal vi selvfølgelig have nogle redninger inde bagved. Hvis vi samtidig eksekverer på de chancer, vi får, så har vi mulighed for at gøre det til en tæt kamp.«

Stemningen i truppen beskrives som god, ikke mindst efter den seneste sejr. I en sæson, hvor sejre har været svære at samle på, betyder hver enkelt ekstra meget.

»Alle de sejre, vi kan få, samler vi selvtillid op på. Det gør vi også nu. Vi har haft en god træning, og hele ugen har vi kigget frem mod lørdag og justeret de små ting taktisk for at stå så skarpt som muligt,« siger Bisgaard.

Netop energien bliver et nøgleord. I det første opgør mellem de to hold tidligere på sæsonen lykkedes det FHK at slå GOG på hjemmebane i en kamp, der blev spillet kort efter en trænerfyring. Den kamp står stadig klart i erindringen.

»Vi slog dem på hjemmebane lige efter en trænerfyring, og den energi skal vi finde frem igen. Hvis vi kan det, så har vi nogle gode muligheder for at gå derned og lave et godt resultat.«

Også Kasper Young ser kampen som en test mod et af ligaens mest komplette hold. Han fremhæver GOG’s evne til at kombinere høj fart med ro i angrebsspillet, hvilket gør dem vanskelige at lukke ned.

»De spiller hurtigt, men samtidig roligt. De har nogle vanvittigt dygtige unge spillere, et godt forsvarsspil og dygtige målmænd. Især i angrebet har de nogle spillere, der gør det svært for mange hold.«

Young understreger, at kampen i høj grad afgøres i det kollektive arbejde, især defensivt.

»Det handler om at stå imod deres tryk og fart og finde den rigtige balance i forsvaret. De er gode til at komme hurtigt i kontrafasen og presse modstanderen til fejl.«

For FHK er opgaven derfor klar. Kampen kræver tålmodighed, mod og vilje til at arbejde hårdt i begge ender af banen. Med julepausen lige om hjørnet og slutspillet som et fortsat mål, er der ekstra meget på spil.

»Stemningen er god, og folk glæder sig til at spille en kamp mere, inden vi går på ferie. Det betyder også, at alle kommer til at give alt, hvad de har,« lyder det.

Lørdag eftermiddag klokken 16.00 falder svaret i Svendborg ARENA. Traditionen taler sit tydelige sprog, men FHK rejser til Fyn med en klar ambition om at udfordre både statistikkerne og fortællingen om, hvem der bestemmer, når GOG og Fredericia tørner sammen.

Låge 19 i SOSU-skolens julekalender: Bedre vilkår giver bedre relationer mener Tobias

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Tobias Aaquist er 21 år og blev færdiguddannet via EUX i februar 2025. I dag arbejder han på et socialpsykiatrisk bosted, hvor hverdagen stiller krav om både faglighed, nærvær og stabilitet i mødet med borgere med komplekse behov.

Han trives i arbejdet. »Det er ret lækkert, synes jeg. Det kan jeg godt lide,« siger han.

For Tobias handler jobbet dog ikke kun om opgaverne her og nu. Det handler også om den vej, han har valgt, og det, han selv har fået med sig undervejs. Han valgte EUX-bevidst. Kombinationen af en gymnasial uddannelse og praktisk erfaring var afgørende. »Jeg ville gerne have gymnasiet samtidig med, at jeg også fik arbejdserfaring. Så det var lidt to fluer med ét smæk.«

I dag står han med begge dele, og med en klar fornemmelse af, at uddannelsen har åbnet døre videre ind i sundheds- og socialområdet.

Et arbejde der også udvikler én selv

Når han taler om, hvad arbejdet giver ham personligt, peger han især på den udvikling, han har gennemgået mentalt og menneskeligt. »Det giver mig glæde, og jeg er også sådan rent psykisk og mentalt rykket mig en del,« fortæller han.

Kurser og faglig opkvalificering har været en vigtig del af arbejdet, især i forhold til at forstå borgernes sygdomme og behov bedre. Men udviklingen handler også om noget mere grundlæggende. »Jeg har lært at lytte til mig selv. At mærke, hvornår jeg er presset, og hvornår jeg skal tage det lidt mere roligt i mit arbejde.«

Det er erfaringer, han tager med sig videre både fagligt og personligt.

Tobias’ juleønske bedre arbejdsvilkår i sundhedsvæsenet

Når snakken falder på juleønsket for faget, er Tobias ikke i tvivl. »Jeg kunne godt tænke mig bedre arbejdsvilkår i hele sundhedsvæsenet.« Han peger især på én udfordring, der går igen mange steder. »Der er mangel på personale. Og det betyder, at der er meget udskiftning.«

Konsekvenserne rammer ikke kun medarbejderne, men i høj grad også borgerne og patienterne, fortæller han. »Det betyder, at det ikke er de samme, de møder. Det gælder både på plejehjem, sygehuse, psykiatriske afdelinger og bosteder.«

For Tobias handler ønsket ikke om detaljer i skemaer eller vagtplaner, men om noget mere grundlæggende, forklarer han, her kontinuitet, tryghed og relationer, der får lov til at opstå og vare ved. Når de samme ansigter vender tilbage, giver det bedre forudsætninger for både faglighed og tillid. For borgerne betyder det stabilitet i hverdagen. For medarbejderne betyder det mulighed for at gøre arbejdet ordentligt. Det er det, Tobias håber på, når han taler om bedre arbejdsvilkår.

Leder: Fredericia er ikke bare en by. Det er en fortælling – og nu også en forpligtelse

Af
Andreas Andreassen
-
0

Når kulturministeren i dag udpeger Fredericia som én af landets 16 nationale historiske bymidter, er det ikke en gave. Det er en anerkendelse. Og mere end det: en forpligtelse.

Fredericia er ikke udvalgt, fordi byen er pæn. Den er udvalgt, fordi den fortæller noget afgørende om Danmark. Om magt og militær. Om byplanlægning og kontrol. Om idéen om staten – sat i sten, volde og lige linjer.

Fæstningsbyen Fredericia er ikke vokset frem tilfældigt. Den er tænkt. Planlagt. Bygget som et projekt. Som et svar på krig, usikkerhed og geopolitik. Det er derfor, Fredericia stadig i dag adskiller sig fra stort set alle andre danske byer. Ikke i størrelse, men i struktur. Ikke i tempo, men i tyngde.

Når staten nu siger: Dette er et nationalt kulturmiljø, siger den samtidig: Dette sted betyder noget – også i morgen.

Det er her, lederansvaret begynder.

For Fredericia har i mange år haft en ambivalent relation til sin egen historie. På den ene side stolthed over fæstningen, voldene, gaderne og kongerne. På den anden side en tendens til at glemme, hvor meget byens unikke historie kan løfte byens velstand og velfærd, og så går det simpelthen for langsomt med at eksekvere fortællingen om Fredericia.

Som om bevaring og fremdrift var hinandens modsætninger.

Det er de ikke.

Tværtimod er det netop Fredericias styrke, at byen rummer begge dele: den stringente, historiske bykerne og de nye bydele, der vokser frem omkring den. Kanalbyen. Havnen. Industrien. Energien. Det moderne Fredericia.

Men balancen er skrøbelig. Og dagens udpegning betyder, at den ikke længere kun er et lokalt anliggende.

Når Fredericias historiske bymidte nu bliver et nationalt anliggende i kommuneplanlægningen, betyder det, at enhver beslutning om byudvikling i og omkring fæstningen fremover skal træffes med større omhu. Med mere viden. Med mere respekt.

Ikke for fortiden som museum – men for historien som ramme for livet.

Kulturministeren sagde det selv: De 16 bykerner skal ikke blive til museer. De skal forblive levende. Det er et vigtigt budskab. Men det forudsætter også, at man lokalt tør tage historien alvorligt – også når den er besværlig.

For historien begrænser. Men den giver også retning.

Fredericia er ikke Ringkøbing. Ikke Ribe. Ikke København. Fredericia er en fæstning. En by bygget med et formål. Det er dét potentiale, dagens nyhed løfter frem – og stiller skarpt på.

Spørgsmålet er nu, om byen vil løfte blikket med.

Vil Fredericia bruge udpegningen som løftestang til at styrke sin identitet? Til at tænke byudvikling mere præcist, mere modigt, mere stedsspecifikt?

Eller vil man nøjes med at glæde sig over overskriften – og fortsætte som før?

Dagens nyhed giver Fredericia en historisk mulighed. Ikke for at se bagud. Men for at stå mere klart i nutiden.

En by med så markant en fortælling skylder sig selv – og resten af landet – at tage den på sig.

Ikke som pynt.

Men som kompas.

Låge 19 Hjemmesko, støvler og decemberstemning hos Skoringen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper oftere, kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen folder sig ud i gaderne.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv. I dag åbner vi låge 19.

Midt i byen finder vi Skoringen, hvor butikschef Carsten Wittrup tager imod. Her er der ingen tvivl om, hvad butikken handler om – sko, støvler og især hjemmesko, som i december fylder ekstra meget på hylderne.

Carsten lægger ikke skjul på, at året har været anderledes end det forrige. Sidste år var et rekordår, og det er svært at gentage. Men selvom tallene ikke når samme højder, er der stadig grund til tilfredshed. Skoringen er den eneste skobutik i byen, og det mærkes i hverdagen.

Kunderne vender tilbage. Mange af dem igen og igen. Ifølge Carsten er det især servicen og udvalget, der gør forskellen. Folk er glade, når de kommer ind, og mange kender både butikken og personalet. Det er gengangerne, der fylder mest i december.

Julemåneden er en af de travleste perioder i butikken, også selvom efteråret med september, oktober og november ofte er endnu større rent salgsmæssigt. December handler mindst lige så meget om stemning som om tal. Butikken bliver pyntet op, og juledekorationerne kommer frem, når Black Friday-stressen har lagt sig. Det er en fast tradition, og den markerer overgangen til en anden rytme.

Der er også små juleaktiviteter i butikken. Blandt andet har Skoringen haft julebingo, hvor kunderne kan deltage og få lidt ekstra med sig. Det er ikke stort og prangende, men hyggeligt – og det er præcis pointen.

Julegaveindpakningen fylder meget. Alle gaver bliver pakket ind, og det sidder efterhånden godt i hænderne hos personalet. Mange kunder kommer netop for at finde en gave, der er lige til at give videre.

Når talen falder på årets julegavehits, er Carsten ikke i tvivl. Hjemmesko topper listen. Især mærket Glero har været et stort hit i år. Det er hjemmesko, man nemt kan smutte i, også hvis man lige skal ud med skraldet eller hente posten. De er varme, komfortable og praktiske – og de fungerer både til kvinder og mænd.

Komforten er vigtig, og det er tydeligt, når man mærker dem i hånden. De er lette, bløde og nemme at bruge. For mange er det netop den type gave, der rammer plet i december.

Til kvinderne er støvlerne også blandt de sikre julegavevalg. I år har de lange støvler især været efterspurgt. Hvor korte støvler har domineret i mange år, er billedet nu vendt. De lange støvler er kommet stærkt tilbage, og kunderne spørger specifikt efter dem.

Til mændene er hjemmeskoene stadig en klassiker, men også de lette, nemme sko fra Skechers sælger godt. Det er sko, hvor man bare stikker foden i og går videre. Ingen besvær, ingen snørebånd – bare komfort. Det er sko, der virker hver gang.

Stemningen i butikken er præget af ro og rutine, selv når der er travlt. Der er plads til en snak, til at prøve sig frem og til at blive guidet, især når mændene kommer ind og ikke helt ved, hvad de leder efter. Så bliver de taget i hånden og vist hen til de sikre valg.

Med låge 19 har vi fået et kig ind i december hos Skoringen. En måned med travlhed, julepynt, gengangere, gavepapir og sko, der skal bæres ind i både julen og hverdagen bagefter.

I morgen åbner vi låge 20. En ny butik. En ny fortælling. Endnu en del af Fredericias jul.

Læs også

Låge 18 December er hyggelig, sjov og spændende hos KARMA by Juul
123...1.385Side 1 af 1.385
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER