Roséwalk vender tilbage og samler byen til fem kilometer i sommertakt

Af

-

21:05 - 25. februar

Rosé, fællesskab og sommerstemning kommer igen til at fylde Fredericias gader, når Roséwalk 2026 løber af stablen lørdag den 16. maj.

Billetsalget er netop åbnet, og interessen har allerede vist sig markant. På knap to uger er mere end 200 billetter solgt. I alt sættes 1.000 billetter til salg, og arrangørerne forventer fuldt hus.

Bag arrangementet står Doktor Herman, VinSpecialisten Fredericia og Fredericia Vinhandel, som endnu en gang går sammen om at skabe en roséoplevelse midt i byen.

Deltagerne sendes ud på en cirka fem kilometer lang gåtur med start på Fredericia Rådhusplads. Herfra går ruten gennem byens gader, rundt på de historiske volde og videre ned mod Østerstrand.

Undervejs er der ti vinposter med nøje udvalgte rosévine. Ved starten får deltagerne udleveret roséglas, rutekort og goodiebag, så rammen for dagen er på plads fra første skridt.

For at sikre en mere behagelig afvikling er der i år indført to starttidspunkter klokken 14.00 og 14.30.

Når turen er gennemført, fortsætter arrangementet hos Doktor Herman i Gothersgade Syd. Her indledes roséfesten klokken 16.00 med mulighed for at købe rosé, vin og cocktails. Musikken leveres af den lokale trio Sommerby, GT og Andresen klokken 18.00, mens DJ Harske Hubbi går på klokken 20.00.

Deltagerne kan forudbestille en tapasanretning til 149 kroner mod normalpris 199 kroner. Ønskes der bordreservation til aftenens fest, kan der sendes forespørgsel på mail til kontakt@doktorherman.dk.

Roséwalk har de seneste år udviklet sig til et af byens mest eftertragtede arrangementer, og arrangørerne opfordrer interesserede til at være hurtige, hvis de vil sikre sig en billet. Billetsalget foregår online via Vinspecialisten Fredericia og Safeticket.

Nattedroner skal finde varmetab i Kolding og omegn

Af

Mille Dyhrberg

-

21:01 - 25. februar

0

De kommende uger kan borgere i Kolding, Lunderskov og Taulov og Skærbæk igen opleve droner på nattehimlen. Energi- og forsyningskoncernen EWII genoptager nu arbejdet med at gennemgå fjernvarmenettet for mulige utætheder ved hjælp af droner med termiske kameraer.

Flyvningerne var oprindeligt planlagt til januar, men sne, blæst og udfordringer med de termiske målinger satte en midlertidig stopper for arbejdet. Nu ser vejrudsigten imidlertid ud til at give mulighed for at færdiggøre opgaven.

Arbejdet gennemføres i aften- og nattetimerne fra fredag den 27. februar og frem til udgangen af uge 12. Dronerne flyver på hverdage mellem klokken 22.00 og 05.00, hvor forholdene er bedst til at registrere temperaturforskelle i jorden over fjernvarmerørene.

Ifølge EWII giver metoden mulighed for at opdage selv mindre tegn på utætheder.

»Vi er meget glade for, at det nu ser ud til, at vi kan færdiggøre flyvningerne. Dronerne tager billeder med termiske kameraer, så vi tydeligt kan se, hvis der er tegn på utætheder i vores fjernvarmerør, hvilket giver os mulighed for at sætte præcist ind og udbedre skader på rør«, siger Frederik Stjernholm Busk, afdelingsleder for planlægning og salg af fjernvarme i EWII.

Nogle områder blev gennemgået, inden vintervejret satte arbejdet på pause. I de kommende uger vil dronerne derfor blandt andet flyve over Taulov og Skærbæk, Almind, Viuf, Vester Nebel, Gravens, Kolding og Lunderskov.

EWII understreger, at flyvningerne foregår professionelt og med fokus på sikkerhed.

»Der er stort fokus på droner i øjeblikket, men de droner, vi sender i luften, er ganske fredelige. Flyvningerne bliver udført af professionelle fagfolk, og det foregår om natten, fordi det giver det bedste resultat på de termiske målinger«, siger Frederik Stjernholm Busk.

Præcist hvilke dage og områder der overflyves, afhænger af vind, vejr og temperatur i den enkelte periode.

128 pigehold indtager Fredericia til stort indendørsstævne

Af

Mille Dyhrberg

-

20:51 - 25. februar

0

Når kalenderen rammer 6.-8. marts, bliver Fredericia Idrætscenter fyldt med unge fodboldspillere, trænere og familier fra hele landet. Fredericia KFUM og LJ Solution står bag Indoor Girls Cup 2026, der samler 128 pigehold i årgangene 2015, 2016 og 2017.

Interessen er så stor, at 40 hold i øjeblikket står på venteliste. Sidste år deltog 144 hold, men i år er kapaciteten reduceret, fordi hal 1 i Fredericia Idrætscenter ikke kan benyttes på grund af håndboldkampe lørdag og søndag. Derfor afvikles stævnet i fem haller.

I alt deltager spillere fra 52 klubber og foreninger fra hele Danmark.

Stævnet indledes lørdag klokken 09.00 med fælles indmarch, hvorefter der spilles kampe i de fem haller frem til klokken 18.30. Søndag genoptages kampene klokken 08.30 og slutter klokken 16.00 med fælles afslutning i hal 5 og 6.

Alle hold er garanteret mindst 11 kampe hen over weekenden. Undervejs sker der ombrydning to gange, så holdene afslutter i puljer med mere jævnbyrdige modstandere, hvis tilmeldingen i første omgang ikke har været helt retvisende.

Omkring 950 spillere, ledere og trænere skal overnatte på skoler i Fredericia. KFUM står for aftensmad fredag og lørdag samt morgenmad lørdag og søndag. Måltiderne indtages på skolerne, mens frokosten spises i Fredericia Idrætscenter. Ifølge arrangørerne oplever mange hold det som en fordel, at de ikke skal transportere sig rundt for at blive bespist.

I forbindelse med indkvarteringen har arrangørerne bemærket, at pigeholdene i denne aldersgruppe er mere selvkørende end tilsvarende drengehold. Der er ikke lige så mange forældre med til overnatning og bespisning, og mange møder først op i idrætscentret til kampene. Det betyder samtidig, at en del forældre og pårørende overnatter på hoteller og lignende i Fredericia.

Arrangørerne forventer mindst 2.000 spillere, ledere, forældre og pårørende i Fredericia Idrætscenter både lørdag og søndag. Det er tydeligt, at også mange bedsteforældre og øvrige familiemedlemmer finder vej til hallerne for at følge børnebørnene på banen.

Omkring 150 frivillige fra Fredericia KFUM forventes at være i gang under stævnet for at få det hele til at glide.

500.000 kommunalt ansatte får mere i løn

Af

Andreas Andreassen

-

20:33 - 25. februar

0

KL og Forhandlingsfællesskabet har indgået forlig om løn- og arbejdsvilkår for kommunalt ansatte. En ny fritvalgskonto er det største nybrud i aftalen.

Onsdag indgik KL og Forhandlingsfællesskabet forlig om en ny treårig overenskomst for omkring 500.000 kommunalt ansatte. Den samlede økonomiske ramme er på 9,2 procent over de næste tre år.

Det største nybrud i aftalen er en fritvalgskonto, hvor den enkelte medarbejder fremover kan vælge mellem løn, pension og frihed – inspireret af en tilsvarende ordning på det private arbejdsmarked.

»Det er faktisk noget af et nybrud i de kommunale overenskomster, hvor vi nu får skabt en ramme, der giver bedre muligheder for at tilpasse medarbejdernes arbejdsliv til, hvor de er i livet – uanset om man er børnefamilie, midt i livet eller i arbejdslivets sidste år,« siger Sofia Osmani, KL’s chefforhandler og fungerende formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg.

Fritvalgskontoen erstatter og forenkler en række eksisterende regler for blandt andet afholdelse af sjette ferieuge og seniordage, så kommunerne fremover skal navigere i færre lokale aftaler.

Med aftalen udmøntes desuden omkring 650 mio. kr. fra trepartsaftalen fra 2023. Heraf går 300 mio. kr. til en særlig rekrutteringspulje målrettet de faggrupper, hvor rekrutteringsudfordringerne er størst, mens knap 300 mio. kr. øremærkes til lønstigninger for ledere.

»Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, vi står med i kommunerne i de her år. Hvor pengene gør størst nytte, ved man bedst lokalt,« siger Sofia Osmani.

Forældre får desuden udvidede muligheder for fri med løn ved børns sygdom – både den dag, barnet bliver sendt hjem, og på barnets tredje sygedag. Det er dog ikke en ubetinget rettighed, men en mulighed, så længe det kan hænge sammen på arbejdspladsen.

Forhandlingerne fortsætter i de kommende uger med Akademikerne og de enkelte faglige organisationer. I alt skal omkring 100 overenskomster landes inden for den næste måned.

Fredericianer med demens tog ordet på Christiansborg: »Jeg kan ikke bare sætte mig i sofaen og gemme mig«

Af

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

-

20:17 - 25. februar

0

SAMFUND. Der går nogle dage, før erindringerne fra mandagens høring på Christiansborg for alvor sætter sig hos Kenneth Jacobsen. Sådan er det, når man lever med vaskulær demens. Detaljerne kommer løbende, siger han – i brudstykker, hjulpet på vej af sin kone, der kender stikordene. Men følelsen sidder fast med det samme.

»Det var fantastisk,« siger han dagen efter. »Jeg fik snakket med en masse interesseorganisationer, og der var virkelig opbakning.«

Kenneth Jacobsen var inviteret af Alzheimerforeningen til den politiske høring om demens, der fandt sted i Fællessalen på Christiansborg mandag den 17. februar. Høringen var indkaldt i kølvandet på statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun bebudede en ny national demenshandleplan i løbet af 2026. Mere end 100.000 danskere over 65 år lever i dag med demens, og den første nationale handleplan udløb ved udgangen af 2025. Spørgsmålet i Fællessalen var, hvad den næste skal indeholde.

Blandt oplægsholderne var læger, professorer og fagfolk fra sundhedsvæsenet. Kenneth Jacobsen var der som noget andet. Han var der som den, det handler om. »Der var læger og professorer og mange andre, der holdt oplæg,« fortæller han. »Og så var jeg med sammen med en pårørende fra Sjælland. Der var nogle spørgsmål til os, som vi svarede på.«

Kenneth Jacobsen fra Fredericia gøres klar inden den politiske høring om demens i Fællessalen på Christiansborg.

»Der er noget for alt og alle«

Kenneth Jacobsen fik sin diagnose for seks år siden. Han var 49 år. I dag er han 55, og demensen fylder i hverdagen – men den definerer den ikke. For i Fredericia har han fundet et sted, der giver ham det, han kalder et frirum: Demensfællesskabet Lillebælt.

Fællesskabet er et kommunalt rådgivnings- og aktivitetscenter, der ikke kræver visitation. Her tilbydes alt fra herre-bande og fællessang til cykelture med duocykler, kognitiv stimulationsterapi og sejlture på Lillebælt. Kenneth Jacobsen er ikke bare bruger, han er også medhjælper og hjælper demenskonsulent Pia Heesch Andersen med at holde orden i hverdagen. »Her i byen har vi nogle rigtig gode tilbud i Demensfællesskabet Lillebælt. Det er et kommunalt tilbud, der ikke kræver visitation,« siger han. »Der er noget for alt og alle.«

Og det var præcis den pointe, han tog med sig til Christiansborg. Ikke blot for sin egen skyld, men for at vise politikerne, at der allerede findes et sted, hvor demensområdet fungerer – og at det sted ligger i Fredericia. »Jeg var inviteret af Alzheimerforeningen, men jeg fik sat Fredericia og Demensfællesskabet på landkortet,« fortæller han. »Og jeg inviterede politikerne til at komme herned og se, hvordan det kan gøres fremadrettet.«

Et tabu der skal brydes

For Kenneth Jacobsen handler det om mere end en enkelt høring. Da han fik sin diagnose, opdagede han hurtigt, at demens er omgærdet af tavshed. Det overraskede ham, og det provokerede ham. »Da det blev konstateret for seks år siden, opdagede jeg ret hurtigt, at det er et gigantisk tabuemne,« siger han. »Det syntes jeg var mærkeligt. Og jeg tænkte, at det skal vi have brudt.«

Siden har han sagt ja til alt, der kan rykke ved den tavshed. Høringen på Christiansborg var endnu et skridt i den retning. Ikke fordi det er let – dagen efter er han mærket, og erindringerne skal have tid til at finde deres plads – men fordi alternativet ikke er en mulighed. »Når de mener, at jeg har noget viden, jeg kan dele, og at jeg måske kan flytte noget, så skal man gøre det,« siger han. »Jeg kan ikke bare sige, at det er tabu, og så sætte mig hen i sofaen og gemme mig. Så må jeg gå forrest.«

Et frirum midt i sygdommen

På den politiske høring blev der talt om diagnosticering, behandlingsmuligheder og evidensbaserede indsatser. Sundhedsstyrelsens anbefalinger peger på alt fra reminiscensterapi og musikterapi til kognitiv stimulationsterapi og hverdagsaktiviteter tilpasset den enkelte – indsatser, der ikke kan kurere, men som kan løfte livskvaliteten markant for mennesker med demens.

For Kenneth Jacobsen er det ikke abstrakte anbefalinger. Det er hans hverdag. Demensfællesskabet Lillebælt er netop det sted, hvor de indsatser omsættes til praksis, og hvor sygdommen ikke fylder alt. »Det giver et frirum,« siger han stille.

Det er kort sagt, og det er nok. For bag de tre ord ligger en hverdag, hvor en mand med demens ikke gemmer sig, men stiller sig op – i Fredericia og på Christiansborg – og insisterer på, at det kan gøres bedre. At tabuet kan brydes. At der er et liv at leve, også med demens.

Og at det liv, ifølge Kenneth Jacobsen, lever godt i Fredericia.

Ventetider falder i Region Syddanmark: Færre sendes til private sygehuse

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

17:26 - 25. februar

0

Regionsrådet fik mandag en orientering om patientrettigheder og ventetider. Udviklingen går den rigtige vej, men ungdomspsykiatrien er stadig en udfordring. Mandag den 23. februar var patientrettigheder og ventetider på dagsordenen, da Region Syddanmarks forretningsudvalg mødtes. Orienteringen viste en positiv udvikling på flere områder.

Pernelle Jensen, der er medlem af forretningsudvalget, lægger ikke skjul på, hvad hun mener er det centrale.

»For mig er patientrettighederne helt centrale i vores sundhedsvæsen, fordi de skaber tryghed og sikkerhed for dig og dine pårørende, hvis sygdom rammer,« siger hun.

Udrednings- og behandlingsretten giver borgerne ret til udredning og behandling inden for 30 dage. Kan det ikke ske på det sygehus, man er henvist til, træder rettigheden i kraft via en garantiklinik – enten et andet offentligt sygehus eller et privat sygehus.

Ventetiden til behandling af fysiske sygdomme er faldet markant det seneste år og lå i fjerde kvartal 2025 på 31 dage. I voksenpsykiatrien er den gennemsnitlige ventetid nu nede på 21 dage – inden for behandlingsgarantiens grænse på 30 dage.

»Det er glædeligt, at vi er der, hvor vi er nu,« siger Pernelle Jensen.

Hun peger på, at corona-perioden skabte en efterslæb, der krævede brug af private sygehuse for at overholde ventetidsrettighederne, men at regionen nu er på vej tilbage til niveauet fra før pandemien.

»Det går en rigtig god, positiv udvikling,« siger hun.

Samtidig viser tallene, at færre patienter nu visiteres til private sygehuse, mens aktiviteten stiger på regionens egne sygehuse – en udvikling Jensen betragter som positiv, fordi det betyder, at patienterne i højere grad hjælpes hurtigt og tæt på.

Ungdomspsykiatrien er dog stadig en udfordring.

»Der er selvfølgelig en udfordring i forhold til ungdomspsykiatrien, som vi alle sammen godt ved ser lidt anderledes ud,« siger Pernelle Jensen. »Men der er sat rigtig mange forskellige ting i værk.«

Ny plastikkirurg åbner praksis på Fredericia Sundhedshus

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

17:18 - 25. februar

0

Et nyt ydernummer inden for plastikkirurgi kommer til Fredericia, efter regionen i august besluttede at slå specialet op som følge af lange ventetider og stigende pres fra hudkræftpatienter.

Fredericia Sundhedshus får snart en ny speciallæge. En plastikkirurg har indgået en midlertidig lejeaftale på et år på sundhedshuset, og der arbejdes på at finde en permanent løsning samme sted.

Baggrunden for det nye ydernummer er et stigende pres på plastikkirurgien som speciale. Udover psykiatrien er plastikkirurgi det område med de længste ventetider i regionen, og presset vokser i takt med, at flere og flere får diagnosticeret hudkræft.

»I takt med, at vi bliver flere ældre, vil antallet af patienter med hudkræft også stige,« siger Pernelle Jensen, der sidder i udvalget for det nære sundhedsvæsen.

Beslutningen om at opslå ydernummeret blev truffet i udvalget i august sidste år. Herefter kom ansøgningerne ind, en kandidat blev udvalgt, og plastikkirurgen er nu i gang med at etablere sig i Fredericia. I forvejen har regionen to fuldtidspraksisser i Odense og en deltidspraksis i Vejle.

For regionen som helhed betyder det udvidede kapacitet på et presset speciale. For Fredericia betyder det et nært sundhedstilbud og endnu en speciallæge i byen.

Helene Lykke vil fra Fredericia til Folketinget

Af

Thea Dyhrberg og Julie Christensen

-

15:22 - 25. februar

0

POLITIK. Helene Lykke sidder i et hjørne af et lille mødelokale på Stationen i Fredericia og tænker sig om et øjeblik, før hun svarer. Hun er 29 år, bor i Nordbyen med sin kone og parrets hund, og er på papiret stadig forholdsvis ny i politik – kommunalvalget i november var hendes første valgkamp, og hun endte som 1.suppleant med 151 stemmer. Men hendes engagement er ikke nyt. Det har ulmet længe, siger hun, og det er udsprunget af noget personligt.

»Jeg har meget livserfaring,« siger Helene Lykke. »Mange siger, at de har erhvervserfaring. Jeg kan se alle mine venner med deres børn, og hvor svært det kan være at få hele det her hamsterhjul til at køre. Og så tror jeg også bare, at staten ikke altid ved, hvad der er rigtigt for mig.«

Nu stiller hun op til Folketinget for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds, hvor hun er nummer syv på listen. Samtidig er hun byrådskandidat i Fredericia og sidder i kommunens handicapråd og som suppleant i SIND, og det er fra de positioner og fra sin egen historie, at hendes tre mærkesager er vokset frem: Afskaf arveafgiften, styrk psykiatrien og giv familierne mere frihed.

Arveafgiften: »Jeg får helt røde knopper«

Når Helene Lykke taler om arveafgiften, ændrer tonelejet sig. Det er den sag, der tænder hende mest, og argumentet er lige dele principielt og menneskeligt. »Når du står og har mistet en, du elsker, så kommer skattefar lige igen,« siger hun. »Der er jo betalt skat og afgifter og moms mere end én gang ofte. Det synes jeg ikke er fair.«

Hun peger på, at det ikke kun rammer de velstillede. En familie, der har boet i et parcelhus i mange år, fået nyt tag og nyt badeværelse, kan hurtigt have en friværdi på halvanden million kroner – og så står de efterladte med en regning. Det handler ikke om misundelse, mener Lykke, men om at man skal kunne se en gevinst ved at gøre en ekstra indsats – hvad enten man er igangsætter eller sygeplejerske, der tager den ekstra vagt.

Psykiatrien: Peer-medarbejdere som et tredje ben

Helene Lykkes engagement i psykiatrien er personligt forankret, og det er en af de mærkesager, hun brænder tydeligst for. Hun anerkender, at regeringens tiårsplan indeholder gode elementer og væsentligt flere penge end nogensinde før, men hun peger på et strukturelt problem: Der mangler fagpersoner til at løfte opgaven.

Hendes bud er at gøre mere brug af såkaldte peer-medarbejdere – mennesker, der selv har erfaring med psykisk sygdom, og som kan ansættes i recovery-forløb. »Der, hvor de har peer-medarbejdere, kan man se en generel tendens til, at det virker,« siger hun. »Det skal selvfølgelig ikke stå i stedet for fagpersoner. Men det kan være et tredje ben. For du bliver ikke rask, bare fordi du bliver udskrevet. Den overgang kan være svær.«

Pengene skal følge barnet

Den tredje mærkesag handler om børnefamiliernes valgfrihed, og det er en sag, hun også kørte under kommunalvalget. Grundtanken er, at det offentlige tilskud bør følge barnet, uanset om forældrene vælger en kommunal institution, en privat pasningsordning eller hjemmepasning. I dag er der fortsat kommuner, der slet ikke tilbyder hjemmepasning, og mange steder er tilskuddet så lavt, at det reelt ikke er et valg. »Det vigtigste er, at vores børn får de bedst mulige vilkår,« siger hun. »Der kan man ikke behandle alle over én kam. For nogen er det det rigtige at være i institution, for andre er det noget andet. One size-løsninger passer sjældent nogen.«

Klassestørrelse og boligskat: »Giv skolerne selvbestemmelse«

Helene Lykke forventer, at den kommende valgkamp i høj grad kommer til at handle om boligskat og skolepolitik – herunder Socialdemokratiets forslag om lavere klassestørrelser. Hun er skeptisk over for den konkrete model og peger på, at der ikke er noget magisk ved tallet 14 elever, og at flere fagpersoner mener, at børn har brug for en vis gruppestørrelse for at skabe sociale arenaer. »Hvis der skal laves mindre klasser, mangler vi 4.000 ekstra lærere og 4.000 ekstra klasselokaler. Og hvor skal de være?« spørger hun. »Jeg havde hellere set, at man gav skolerne selv noget selvbestemmelse. For nogen kan det godt være, at man sætter ind på at dele klassen op på bestemte tidspunkter. For andre er det måske en to-lærerordninger eller noget helt tredje. Det kan være meget forskelligt, hvad der virker.«

Benarbejde frem for kampagnebudget

Helene Lykke er åben om, at hun ikke har det store kampagnebudget. Valgkampen bliver ført på benarbejde, ansigt til ansigt, og hun har skrevet på sine flyers, at vælgerne altid er velkomne til at kontakte hende. »Jeg kan godt have mine holdninger, men jeg skal jo repræsentere borgerne,« siger hun. »Jeg går meget op i dialog. Man bliver altid klogere, når man snakker med andre mennesker.«

Med en syvendeplads på Liberal Alliances liste i Sydjyllands Storkreds er vejen til Folketinget lang. Helene Lykke ved det godt. Til gengæld har hun sine flyers, sine mærkesager og et telefonnummer, som vælgerne er velkomne til at ringe på.

DLG Group taber millioner

Af

Andreas Andreassen

-

15:09 - 25. februar

0

Det treårige transformationsprogram ReGen er foran planen, men 2025 blev et år med røde tal og ingen overskudsdeklarering til andelshaverne. DLG Group offentliggør et resultat før skat på minus 192 mio. kr. for 2025 og et resultat efter skat på minus 352 mio. kr. Bag tallene ligger et bevidst valg om at gennemføre omfattende nedskrivninger og strukturelle tilpasninger, som samlet kostede 521 mio. kr.

Bruttoomsætningen steg til 61,8 mia. kr. mod 60,7 mia. kr. året før, mens driftsresultatet før afskrivninger landede på 2,1 mia. kr. mod 2,3 mia. kr. i 2024.

»Årets resultat bærer præg af, at vi har gjort det, der er nødvendigt for at rydde op, og for at forme et andelsselskab, som fremover kan skabe værdi for vores andelshavere,« siger administrerende direktør Peter Giørtz-Carlsen.

Han understreger, at der ikke udbetales overskudsdeklarering til andelshaverne i år, og at det ikke er et resultat, der afspejler koncernens ambitioner.

»Vi skal gøre os fortjent til andelshavernes loyalitet,« siger han.

2025 var et blandet år på tværs af forretningsområderne. Den danske grovvareforretning oplevede en stor høst, men meget lave kornpriser pressede marginerne. Den svenske grovvareforretning klarede sig væsentligt bedre, mens den tyske forretning leverede et tilfredsstillende resultat trods svære markedsvilkår. Samlet nåede Agriculture Business Group et EBITDA på 1,2 mia. kr. Animal Nutrition Business Group forbedrede indtjeningen markant og nåede 210 mio. kr., mens Energy Business Group leverede 553 mio. kr. og tog markedsandele i flere segmenter.

Koncernens gæld blev nedbragt betydeligt i løbet af året, og arbejdskapitalen blev forbedret med 1 mia. kr.

Transformationsprogrammet ReGen, der blev igangsat kort før sommeren 2025, er efter koncernens egen vurdering foran planen. Målet er at levere 1 mia. kr. i forbedringer af brutto-EBITDA inden udgangen af 2027.

»ReGen virker. Allerede nu er mere end 40 procent af potentialet i eksekvering, og alle forretningsenheder bidrager positivt,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

Som led i transformationen er der implementeret en ny organisationsstruktur, der skal skabe større sammenhængskraft på tværs af koncernens forretningsområder.

»Vi er gået fra at være et konglomerat til at agere mere som én koncern,« siger han.

For 2026 forventer DLG Group ikke væsentlig toplinjevækst, men sætter fuld fokus på at forbedre drifts- og bundlinjeresultatet gennem stram omkostningsstyring og fortsatte gevinster fra ReGen-programmet.

»Vi forventer ikke, at markederne forbedres væsentligt i år, og vores resultater vil derfor afhænge af de forandringer, vi selv skaber. I 2026 vil vi se de første tegn på, at konkurrencekraften er tilbage,« siger Peter Giørtz-Carlsen.

DLG Group er ejet af over 20.000 danske landmænd og havde i 2025 aktiviteter i 18 lande med salg til 70 lande. Cirka 65 procent af omsætningen genereres i Tyskland.

Lukket postliste midt i sparerunde – tilfældigt eller belejligt?

Af

Poul Rand

-

15:05 - 25. februar

0

Indtil for nylig kendte jeg ikke til kommunens åbne postliste. Havde jeg gjort det, kunne Jeg få lyst til at programmere en lille crawler og følge med i, hvad der egentlig rører sig bag murene på rådhuset. Dette kan dog være ulovligte under straffelovens § 263 om uberettiget adgang til andres data/systemer. Uanset, er det for sent. Postlisten lukkes.

Poul Rand stiller spørgsmål ved Fredericia Kommunes beslutning om at lukke postlisten.

Spørgsmålet er enkelt: Ønsker vi en kommune, hvor man kan følge processerne – eller en kommune, hvor man først får indsigt, når beslutningerne er færdige? Når et byråd samtidig taler varmt om borgerinddragelse, er det et uheldigt signal at fjerne et redskab, der netop gør det muligt at følge med, før beslutningerne er truffet.

En postliste fungerer som demokratiets radar. Den fortæller borgere, journalister og politikere, hvilke sager der overhovedet eksisterer. Uden den kan man stadig søge aktindsigt – men kun i noget, man allerede ved findes. Det svarer lidt til at slukke lyset og bagefter sige, at man stadig må kigge rundt.

Timingen er intessant. Lukningen sker netop op til en historisk sparerunde. Når besparelser betyder lukninger, afskedigelser og serviceforringelser, øges behovet for gennemsigtighed – ikke det modsatte. Er det konfliktforberedelse? Er det politisk risikominimering? Eller er det bare administrativ forenkling? Kommunaldirektøren kalder det ikke en politisk sag. Borgmesteren har fuld tillid. Men åbenhed er altid politisk – især når man vælger mindre af den.

Det er lovligt. Det er ikke lovpligtigt at have en åben postliste. Men spørgsmålet er ikke kun juridisk. Det er politisk.

Begrundelsen er ressourcer. Ifølge kommunen bruges der, hvad der svarer til et par årsværk på aktindsigter, der udspringer af postlisten. De timer skal nu “bruges bedre” – særligt i en tid, hvor kommunen står over for besparelser på 150 millioner kroner.

Hvis beslutningen virkelig kun handler om ressourcer, kunne man så ikke politisk have behandlet spørgsmålet? Kunne man have fundet en model med filtrering, digital automatisering eller kvartalsvis offentliggørelse med hjælp fra AI?

Det kan være tegn på en kulturændring. I en sparerunde er borgernes interesse størst. Netop dér burde gennemsigtigheden være størst.

Jeg spørger: Beskytter man i mod at politisk lobbyismen bliver synlig, eller forvaltningen og administrationen mod afmagt og arbejdspres i en kommende sparerunde?

FREDERICIA