EVENTS. Der bliver rig mulighed for at få brugt både energi og fantasi, når Elbohallen onsdag i vinterferien forvandles til et stort legeland for børn og familier.
Bag arrangementet står hallen i samarbejde med et professionelt udlejningsfirma, der medbringer et bredt udvalg af aktiviteter – fra klassiske hoppeborge til mere udfordrende forhindringsbaner. »Det er et legeland, der kommer med det hele. De har rigtig mange forskellige aktiviteter, så der er lidt af hvert, både til de store og de små,« fortæller Kim Trelle, der er halinspektør i Elbohallen.
Aktiviteter for alle aldre
Legelandet byder blandt andet på store rutsjebaner, rodeotyr, wipeout-arm, sumodragter og temahoppeborge, ligesom der også er et særligt babyområde til de mindste. Derudover bliver der mulighed for kreative pauser ved et tegneværksted. »Det vigtige for os er, at det ikke kun er for én aldersgruppe. Der er aktiviteter til både de helt små børn og de større, så familier kan være her sammen,« siger Kim Trelle.
Arrangementet løber fra klokken 10 til 15, og entréen er sat, så de fleste kan være med, bemærker halinspektøren. Børn betaler 80 kroner, voksne 40 kroner, mens børn under ét år kommer gratis ind. Med et stempel er der fri ind- og udgang hele dagen. »Det er vigtigt for os, at det er et tilbud, som familier i lokalområdet har økonomisk mulighed for at deltage i. Det skal være en fælles legedag for lokalsamfundet.«
I hallens kiosk er der desuden fast pris på 25 kroner for blandt andet popcorn, slushice, candyfloss og snacks.
Et tilbagevendende vinterferietilbud
Legelandet er ikke et enkeltstående forsøg, men en del af en aftale, som Elbohallen har indgået, da Kim Trelle tiltrådte som halinspektør. »Det er en aftale, jeg lavede med udlejningsfirmaet, da jeg startede her i hallen. De kommer fast et par gange om året, fordi vi kan se, at det fungerer,« fortæller han.
Ifølge Kim Trelle har opbakningen været stabil siden starten. »Vi har aldrig været under 500 gæster til de her dage, så vi ved, at der er interesse. For os handler det ikke om risiko, men om at give et tilbud, hvor børn og familier kan lave noget sammen, også noget andet end at dyrke sport.«
Legelandet i Elbohallen finder sted onsdag i vinterferien fra klokken 10 til 15.
OPINION. Den militære oprustning sker for at beskytte vores samfund, vores demokrati og vores frihed. Netop derfor er det værd at spørge, om vi samtidig risikerer at svække nogle af de værdier, vi ønsker at forsvare?
Rundt omkring i landet udvides og renoveres kasernerne. Det medfører mere støj, mere trafik og mærkbare ændringer for naboerne. Det er der generelt forståelse for. Udfordringen er ikke, at der bygges – men hvordan det sker.
Med de udvidede beføjelser, der trådte i kraft sidste år, kan forsvaret fravige anden lovgivning, og borgerne har ikke længere klageadgang. Det bør dog ikke betyde, at naboer først orienteres om synlige og ikke-operative forhold, som for eksempel nye parkeringspladser med plads til 200 biler med ny indkørsel på en skolevej uden cykelsti, når arbejdet allerede er i gang, eller at indkaldelser til møder reelt ikke når frem til borgernes E-Boks.
Ordentlig og rettidig information bør være en selvfølge. Ligesom helt almindelige hverdagsforhold bør tænkes ind fra starten. Trafiksikkerhed, slid på veje og de regninger, der ellers ender hos kommunerne, har intet med militære hemmeligheder at gøre, men handler om respekt for lokalsamfundene.
Manglende information og inddragelse skaber nemlig kun utryghed og mistillid. Og begge dele svækker sammenhængskraften – netop i en tid, hvor vi har brug for, at borgerne har tillid til staten og Forsvaret.
Vi kan godt opruste og forsvare landet effektivt uden at sætte ordentligheden over styr. Det ene udelukker nemlig ikke det andet.
SPORT. Den danske ishockeytrup til vinter-OL i Milano har fået et nyt ansigt, efter at Malte Setkov nu er blevet en del af landsholdets OL-hold. Den 27-årige back er blevet skrevet ind i truppen efter at have været samlet med holdet de seneste fire dage og er nu klar til de kommende kampe.
Ændringen i truppen sker som følge af, at Jonas Røndbjerg tidligere på ugen blev meldt endegyldigt ude af OL på grund af skade. Det åbner døren for Malte Setkov, der til daglig spiller i Rødovre Mighty Bulls og står noteret for 28 landskampe for Danmark.
Chef de mission for vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, glæder sig over tilføjelsen til truppen, selvom situationen er opstået på et ærgerligt grundlag.
»Vi er glade for at byde Malte velkommen til ishockeyherrernes OL-trup, og vi glæder os til at se ham repræsentere Danmark på flotteste vis ved herrernes ishockeyturnering i Milano. Vi er samtidigt meget triste over, at Jonas Røndbjerg har måttet melde afbud til OL, og vi ønsker ham rigtig god bedring.«
Malte Setkov selv lægger ikke skjul på, at OL-udtagelsen betyder meget, og han ser frem til at blive en del af holdet i Milano.
»Det bliver en vanvittig oplevelse, og jeg ser frem til at være en del af dette fantastiske hold. Jeg vil kæmpe alt, hvad jeg kan, for, at vi får nogle gode kampe og resultater. Efter at have været en del af åbningsceremonien fredag er jeg kun blevet bekræftet i, at OL er noget helt særligt, så jeg glæder mig rigtig meget.«
Også landsholdets general manager, Morten Green, forholder sig til både afbuddet og den nye udtagelse. Han understreger først og fremmest skuffelsen over, at Jonas Røndbjerg må blive hjemme.
»Vi er både på det personlige og sportslige plan meget kede af, at Jonas er blevet skadet, og derfor går glip af OL, og vi vil alle gerne ønske ham rigtig god bedring og sende ham den største hilsen fra OL-lejren.«
Samtidig er der stor tillid til den nye mand i truppen.
»Men når situationen er, som den er, er vi på den anden side utroligt glade for at få Malte ind i truppen. Malte har haft en kanon sæson indtil videre, og vi føler os meget trygge ved hans niveau, og han kan tilføre en ny dimension.«
Jonas Røndbjerg sætter selv ord på skuffelsen over at måtte melde afbud til OL.
»Jeg er meget ked af at misse OL, for jeg havde virkelig set frem til en stor oplevelse i Milano med mine holdkammerater. Men sådan skulle det desværre ikke gå. I stedet vil jeg bakke holdet op herhjemmefra, og jeg glæder mig meget til at se drengene spille for løven på brystet.«
Det danske ishockeylandshold spiller sin første OL-kamp den 12. februar mod Tyskland. Herefter venter USA den 14. februar, mens Letland er sidste modstander i gruppespillet.
OPINION. Skal Rebildfesten fortsat afholdes og markere USA’s uafhængighedsdag den 4. juli, mens verden er præget af krig, geopolitisk uro og et demokrati under pres? Spørgsmålet er relevant. For hvem er det egentlig, vi rammer, hvis vi vender Rebildfesten ryggen?
Rebildfesten er ikke en hyldest til en siddende amerikansk regering eller nutidig amerikansk magtpolitik. Den udspringer af historien om de mange danskere, der udvandrede til USA i håbet om frihed, arbejde og et bedre liv. Det var almindelige mennesker – ikke stormagtsstrategier.
Derfor er det afgørende at skelne mellem det officielle USA i dag og den historiske fortælling, som Rebildfesten bygger på. En stiltiende aflysning eller boykot risikerer at udviske denne forskel – og dermed straffe en tradition, der netop handler om demokratiske idealer frem for aktuel udenrigspolitik. Samtidig kan der ikke herske tvivl om, at demokratiet er under pres. Polarisering, mistillid til valg, pres på domstole og medier samt en udenrigspolitik, der ofte balancerer idealer og realpolitik, udfordrer det billede, mange har haft af USA – og af Vesten generelt.
Men forsvarer vi demokratiet bedst ved at skrue helt ned for blusset? Eller ved at bruge Rebildfesten mere bevidst og kritisk?
At aflyse kan fremstå som et klart moralsk signal. Men fravær er ikke det samme som ansvar. Demokratiet styrkes ikke af tavshed, men af debat og kritisk engagement. Ikke af symbolske afstandstagen, men af viljen til at tage samtalen – også når den er ubekvem.
Omvendt kan Rebildfesten heller ikke fortsætte uændret, hvis repræsentanter for et officielt USA, der i øjeblikket fører en konfrontatorisk linje, deltager, og den præsidentielle hilsen udråbes af ambassadøren.
Rebildfesten skal gentænkes, ikke opgives. Som et forum, der netop adresserer demokrati under pres. Hvor vi kan skelne mellem folk og magt, mellem idealer og interesser – og minde hinanden om, at demokrati ikke er en selvfølge, men noget, der kræver vedligeholdelse, mod og kritik. En fejring uden refleksion risikerer at fremstå tonedøv i en verden præget af krig og humanitære katastrofer, hvor stormagters handlinger har konkrete menneskelige konsekvenser.
Spørgsmålet er ikke, om vi skal fejre USA ukritisk. Spørgsmålet er, om vi tør bruge Rebildfesten til det, den historisk burde være: en tidssvarende og kritisk markering af demokratiske værdier i en urolig verden. Det er ikke kun et folkeligt spørgsmål – det er også et spørgsmål, sponsorer og samarbejdspartnere allerede overvejer.
KRIMI. Sent mandag aften standsede Sydøstjyllands Politi et køretøj på Indre Ringvej i Fredericia. Kontrollen fandt sted klokken 23, og i bilen befandt der sig tre personer, to mænd og en kvinde.
Ifølge politiet var den ene mand tydeligt påvirket, hvilket førte til, at alle tre personer i bilen blev visiteret. Under visitationen fandt politiet cirka 50 gram kokain på den 35-årige kvinde, som sad i køretøjet.
Den 26-årige mand, der førte bilen, er blevet sigtet i sagen, ligesom kvinden er sigtet for medvirken. Den anden mand i bilen, en 22-årig mand født i 2003, er ikke nævnt som sigtet i sagen.
Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen videre.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede mandag eftermiddag ud til Fredericia Banegård efter en melding om uro blandt passagererne. Klokken 15.25 lød anmeldelsen på, at to berusede personer var oppe at slås og samtidig generede andre rejsende i toget.
Da politiet ankom til stedet, traf de to mænd, som begge var kraftigt berusede, og hvor der ifølge politiet havde været slagsmål mellem dem. For at skabe ro på stedet blev de to mænd sendt bort i hver sin retning med hvert sit tog.
Der var tale om en 36-årig mand og en 35-årig mand. Ingen af dem blev sigtet i forbindelse med episoden, og politiet har efterfølgende ikke haft yderligere med dem at gøre.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport tirsdag den 10.2 kl. 9.00 af politikommisær Kasper Christensen.
Der er noget grundlæggende galt, når politiske løfter lyder bedre i København, end de gør i Fredericia.
Regeringens børnepakke blev præsenteret som et løfte til børnefamilierne: flere voksne i daginstitutionerne, lavere forældrebetaling og en hverdag med mere nærvær for de mindste. Det var ikke småting. Det var et løfte om tryghed i hverdagen – og om, at samfundet ville investere i det sted, hvor det hele begynder.
Men når man læser forvaltningens nøgterne notat fra Fredericia Kommune, er det ikke løfter, man ser. Det er regnestykker. Og de regnestykker går ikke op.
Ifølge kommunens egne beregninger mangler der 6,6 millioner kroner, hvis børnepakken skal gennemføres fuldt ud allerede i 2026. Det betyder, at lederne fortsat tæller med i normeringerne, at forældrebetalingen ikke sænkes til det lovede niveau, og at børnene – i praksis – ikke vil opleve det løft, de er blevet stillet i udsigt.
Det er ikke en politisk vurdering. Det er en administrativ konstatering.
Derfor er problemet heller ikke først og fremmest, at regeringen kalder 2026 for et indfasningsår. Problemet er, at indfasningen allerede nu bliver brugt som forklaring på, hvorfor løfterne ikke kan indfries lokalt. For børnefamilierne i Fredericia er der ikke noget abstrakt i 2026. Der er børn, der afleveres hver morgen. Pædagoger, der løber stærkt. Og forældre, der betaler regningen.
Det er her, kløften mellem Christiansborg og kommunerne bliver tydelig.
På landsplan kan man tale om milliarder, reformer og gennemsnit. I kommunerne er virkeligheden mere konkret. Her skal budgetterne balancere. Her skal normeringer opgøres. Her skal der enten ansættes en pædagog – eller også skal man lade være.
Når regeringen lover, at lederne ikke længere skal tælle med i normeringerne, men kun finansierer en reduktion fra 85 til 61,5 procent, er det ikke en teknisk detalje. Det er forskellen på, om der faktisk kommer flere voksne ind i børnenes hverdag – eller om det blot bliver en justering på papiret.
Når man lover en forældrebetaling på 21,3 procent, men kun finansierer en sænkning til 22,1 procent, er det ikke bare decimaler. Det er et løfte, der ikke holdes.
Det kan man godt forklare med, at 2026 er et indfasningsår. Men man kan ikke forklare det væk.
For spørgsmålet er ikke, om regeringen vil børnene det godt. Det vil de fleste politikere. Spørgsmålet er, om man har været ærlig om, hvad man faktisk har råd til – og hvornår.
Når kommunerne står tilbage med regningen, bliver børnepolitikken et spil om forventninger. Og det er et farligt spil. For det undergraver tilliden. Ikke bare til en enkelt reform, men til den grundlæggende idé om, at politiske løfter kan mærkes i hverdagen.
Derfor er kritikken fra Fredericia ikke udtryk for lokal brok. Den er et nødvendigt korrektiv. Et forsøg på at sige: Hvis man vil løfte daginstitutionerne, skal man også løfte finansieringen. Hele vejen. Ikke kun i taler, men i budgetter.
Børnene kan ikke indfases. De er der allerede.
Og hvis politik skal give mening i deres liv, må løfterne også nå helt ned i børnehøjde.
Efter uger med sne og gentagne vinterindsatser er Fredericia Kommunes vinterbudget i praksis opbrugt. Alligevel ændrer kommunen ikke på snerydningen og saltningen – og vil fortsat følge det gældende regulativ.
Snevejret har i de seneste uger lagt et massivt pres på Fredericia Kommunes vintertjeneste. Ifølge kommunen er størstedelen af vinterbudgettet allerede brugt, og der mangler fortsat at blive bogført udgifter fra de seneste ugers indsats.
Vinterbudgettet for 2026 er på 5.622.000 kroner. Pr. begyndelsen af februar er der allerede bogført og godkendt udgifter for lidt over 4 millioner kroner, som dækker indsatsen frem til og med uge 5. Hertil kommer udgifter, som endnu ikke er opgjort, blandt andet regninger fra eksterne leverandører og de seneste dages kørsel.
Kommunens egen vurdering er derfor, at budgettet reelt allerede er brugt – og at der ikke skal meget mere sne eller frost til, før vinterkassen er helt tom.
Kommunen ændrer ikke indsatsen
Spørgsmålet er derfor, hvad der sker, hvis vintervejret fortsætter.
Her er meldingen fra Fredericia Kommune klar: Snerydningen fortsætter uændret.
I et skriftligt svar oplyser Bo Christiansen, chef for Ejendomme, Drift og Service i Fredericia Kommune:
»Vi skal følge det regulativ, der er lagt, med den kørsel der er behov for, så vi ændrer ikke noget for nuværende.«
Det betyder, at kommunen fortsat vil rydde og salte efter de fastlagte prioriteringer – også selv om budgettet er under pres.
Ingen beslutning om mindre snerydning
Kommunen har på nuværende tidspunkt ikke truffet beslutning om at reducere snerydningen, selv hvis budgettet overskrides. Der er heller ikke meldt ud, hvor eventuelle merudgifter i givet fald skal findes.
Tidligere har kommunen oplyst, at der arbejdes på beregninger af, hvad en enkelt saltdag og en fuld snedag koster. De tal er endnu ikke færdige, og det samlede økonomiske overblik forventes først senere på måneden.
Indtil da fortsætter vintertjenesten efter samme model som hidtil.
Vinteren kan give ekstraregning
Hvis vintervejret fortsætter i samme omfang, kan det betyde, at Fredericia Kommune – som mange andre kommuner – må finde midlerne til vintertjenesten andre steder i budgettet senere på året.
Det er ikke usædvanligt, at vintertjenesten ender med et merforbrug efter hårde vintre. Spørgsmålet er dog, hvor stort merforbruget bliver, og hvordan det i sidste ende håndteres politisk.
For borgerne betyder meldingen fra kommunen, at snerydning og saltning fortsætter som normalt – også selv om vinterkassen er ved at være tom. Hvordan regningen ender med at blive gjort op, er et spørgsmål, der først kan besvares, når vinteren er ovre.
Regeringens børnepakke er underfinansieret i Fredericia Kommune. Et notat fra kommunens forvaltning viser, at der mangler 6,592 mio. kr., hvis løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling skal indfries fuldt ud allerede i 2026. Resultatet bliver et indfasningsår, hvor forbedringerne kun gennemføres delvist.
Regeringens børnepakke, som blev vedtaget med Finanslov 2026, blev præsenteret som et markant løft af dagtilbudsområdet. På landsplan blev der afsat 1,685 mia. kr. til flere pædagogiske hænder, lavere forældrebetaling og større ligestilling mellem private og kommunale dagtilbud.
Men i Fredericia Kommune viser et detaljeret notat fra forvaltningen, at pengene ikke rækker til at gennemføre pakken, som den politisk er blevet kommunikeret. Ifølge notatet mangler der samlet 6,592 mio. kr., hvis alle børnepakkens mål skal realiseres allerede i 2026.
Dermed bliver 2026 et indfasningsår, hvor både normeringer og forældrebetaling kun forbedres delvist.
Lederne tæller fortsat med i normeringerne
Et af de centrale elementer i børnepakken er, at ledere i daginstitutionerne ikke længere skal tælle med i minimumsnormeringerne. I dag indgår 85 procent af ledernes arbejdstid i normeringsopgørelsen. Regeringens intention har været, at lederne helt skulle udgå af beregningen for at frigøre pædagogiske timer til børnene. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen ville give omkring 1.300–1.400 flere voksne i daginstitutionerne på landsplan.
Men i Fredericia viser beregningerne noget andet.
Med de midler, kommunen har fået tildelt til formålet, er det kun muligt at reducere ledernes vægt i normeringen fra 85 procent til 61,5 procent. For at lederne helt kan udgå af normeringsopgørelsen, mangler der 4,851 mio. kr. i statslig finansiering. Det betyder, at der i praksis ikke frigøres så mange pædagogiske timer til børnene, som børnefamilierne er blevet stillet i udsigt.
Også på forældrebetalingen er der et tydeligt gab mellem løfter og virkelighed. Børnepakken har som mål, at forældre maksimalt skal betale 21,3 procent af udgifterne til daginstitutionspladser. I Fredericia kan betalingen med de tildelte midler kun sænkes til 22,1 procent.
Til sænkelse af forældrebetalingen har kommunen modtaget 7,314 mio. kr., men en fuld indfasning til 21,3 procent kræver yderligere 1,440 mio. kr. Dermed bliver lettelsen i forældrebetalingen mindre end det niveau, regeringen har meldt ud.
Ud over normeringer og forældrebetaling peger notatet også på underfinansiering på andre områder i børnepakken.
Ved justering af tilskud til private institutioner er værdien af dagplejernes skattemæssige fradrag kun indregnet med 51,1 procent, selv om målet i børnepakken er 100 procent. Her mangler der yderligere 0,301 mio. kr. for fuld indfasning.
Når alle mangler lægges sammen – normeringer, forældrebetaling og private tilskud – lander forvaltningens samlede vurdering på en underfinansiering på 6,592 mio. kr. i 2026.
Usikkerheden om finansieringen er ikke ukendt på nationalt plan. Både KL og regeringen har meldt ud, at 2026 er et indfasningsår, hvor der ikke stilles krav om fuld efterlevelse af børnepakkens mål.
Det betyder, at kommunerne i 2026 skal tilpasse ambitionerne til den finansiering, der reelt følger med, og at de fulde krav først forventes at gælde fra 2027.
Samtidig er det meldt ud, at spørgsmålet om finansiering forventes at indgå i forhandlingerne om økonomiaftalen for 2027.
SF kritiserer regeringen
I Fredericia har Socialistisk Folkeparti reageret skarpt på tallene i notatet. SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard-Andersen mener, at regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som kommunerne ikke har økonomi til at indfri. Hun peger på, at konsekvensen er, at Fredericias børn stort set ikke vil opleve flere voksne i hverdagen, og at forældrebetalingen ikke falder til det niveau, regeringen har lovet.
»Regeringen har skabt forventninger hos børnefamilierne, som den ikke leverer på. Når man underfinansierer aftalerne, er det børnene, der betaler prisen. Det er ikke bare skuffende – det er uansvarligt. Notatet fra forvaltningen viser, at den såkaldte børnepakke i finansloven er underfinansieret med 6,592 mio. kroner i Fredericia. Det betyder, at børnene stort set ikke vil opleve flere voksne i daginstitutionerne, og at forældrene heller ikke får den lovede lettelse i betalingen. Når lederne fortsat tæller med i normeringerne, og forældrebetalingen ikke sænkes til det niveau, regeringen har meldt ud, så står Fredericia tilbage med en regning. Derfor har vi rejst sagen, for det er ikke rimeligt, at kommunerne skal betale for løfter, regeringen ikke har finansieret,« siger hun.
Sagen er derfor blevet løftet til Christiansborg via folketingsmedlem Karina Lorentzen, som har stillet spørgsmål til ministeren om, hvordan regeringen vil sikre, at løfterne også kan holdes lokalt.
»Man kan altid få regnestykket til at se bedre ud i regeringen, end det er i virkeligheden. Men regeringen snyder jo børnene i Fredericia, og børnefamilierne får ikke meget mere luft i budgettet. Samtidig er det uordentligt, at man lover mere, end man kan holde, så Fredericia står tilbage med en regning på 6,5 millioner kroner. Derfor har jeg rejst det her med ministeren for at høre, hvad han vil gøre for at leve op til sit løfte. Statsministeren har selv fremhævet, at ændringen i ledernormeringerne vil frigøre pædagogiske timer og give flere voksne i daginstitutionerne på landsplan. Men Fredericia-eksemplet viser, at regnestykket ikke holder lokalt, og det er derfor nødvendigt at få en klar redegørelse fra regeringen,« siger Karina Lorentzen.
Kommunen står tilbage med regningen
Forvaltningens vurdering er klar: Med den nuværende finansiering kan Fredericia Kommune kun gennemføre en delvis indfasning af børnepakken i 2026. Hvis alle målsætninger skal indfries allerede næste år, kræver det, at staten tilfører de manglende 6,592 mio. kr. Ellers må kommunen enten leve med et lavere ambitionsniveau – eller selv finde pengene.
Indtil videre har regeringen henvist til indfasningsåret og de kommende forhandlinger i 2027. For Fredericia betyder det, at løfterne om flere pædagoger og lavere forældrebetaling i praksis bliver udskudt.
Der lå sne i kanterne omkring betonen i Nørreskoven mandag aften. Ikke nok til at dække noget til, men nok til at minde om årstiden. Kulden hang mellem træerne, og folk kom ind på Vejle Stadion med halstørklæder trukket godt op om halsen, røde og sorte farver blandet i strømmen mod tribunerne. Forventningerne lokalt var høje. Vinterpausen var slut, Superligaen tilbage, og hjemmeholdet havde brug for en ny begyndelse.
Under projektørlyset stod Vejle Boldklub klar i rødt. Overfor dem FC Fredericia i sort. Et lokalbrag, der på papiret lignede en bundkamp, men som i stemning og nerve bar langt mere end tre point. FC Fredericia forlod Nørreskoven med en 3-2-sejr efter en kamp, der begyndte med hjemmeholdets dominans, udviklede sig til gæsternes effektivitet og endte i et langt, massivt pres, hvor marginalerne – og Valdemar Birksø – afgjorde det hele.
Fredericias fans satte tonen fra første minut og holdt den hele vejen. Sangen rullede uafbrudt fra udeafsnittet, gennem kulden og ind i kampen, som et fast holdepunkt for de sortklædte på banen. Der blev sunget, råbt og klappet, selv når presset var størst, og benene blev tunge. Kulden bed, men stemmerne gav ikke slip. Det var støtte uden pauser – en fest, der bar holdet gennem 90 minutter og helt til slutfløjtet.
Et rødt overtag fra start
Vejle kom bedst ud. De røde trøjer satte tempo fra første minut, gik konsekvent højt i presset og fik hurtigt flyttet spillet langt ind på FC Fredericias banehalvdel. Bolden blev spillet fremad med det samme, ofte med få berøringer, og når gæsterne fra Fredericia endelig fik fat, varede det sjældent længe, før den igen var tabt. Indlæggene kom tidligt, både fra åbent spil og efter dødbolde, og Vejle formåede igen og igen at samle andenboldene op omkring feltet. Det var ikke nødvendigvis kønt hele tiden, men det var kontant, beslutsomt og præget af vilje til at tage kampen deroppe, hvor den kunne afgøres.
FC Fredericia havde svært ved at finde rytme i begyndelsen. De sorte trøjer blev presset dybt, fik ikke sat deres pasningsspil i gang og måtte nøjes med korte sekvenser i boldbesiddelse, før Vejles genpres lukkede dem ned igen. Det var hjemmeholdet, der bestemte tempoet, retningen og kampens udtryk, og i de første minutter var det svært at se andet end et spørgsmål om tid, før presset også ville give udslag på tavlen.
Det var et tydeligt signal fra Vejle. De ville tage initiativet, sætte dagsordenen og vise, at foråret i Nørreskoven skulle begynde med mod og fremdrift, ikke med afventen og forsigtighed. Netop derfor ramte næste øjeblik så hårdt for hjemmeholdet og dets fans.
Midt i Vejles overtag opstod en situation, der ikke bar præg af fare. Et FC Fredericia-angreb, der så ud til at ebbe ud, blev sendt mod Vejles mål uden fart og uden tydelig trussel. Igor Vekić havde god tid og stod rigtigt placeret, men bolden gled under ham, langsomt og ubarmhjertigt, som om den selv havde besluttet sig for at krydse stregen. Jonatan Lindekilde reagerede hurtigst, samlede op og prikkede gæsterne foran. Det var en stor fejl. Et chok i Nørreskoven. Og fra det ene øjeblik til det andet var kampen vendt på hovedet.
Sort effektivitet
Vejle forsøgte at ryste målet af sig og finde tilbage til det udtryk, de havde åbnet kampen med, men spillet mistede gradvist sin ro. Små unøjagtigheder sneg sig ind i afleveringerne, timingen i presset blev en anelse skæv, og det gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Gæsterne begyndte at finde lommer af plads, især når Vejle mistede bolden højt i banen og stod åbne i forsvaret.
Friday Ubi Etim scorede sit første mål i FC Fredericia-trøjen og var en konstant trussel med sine dybe løb og fysiske spil i lokalbraget i Nørreskoven. Hans debut var en fornøjelse at følge.
Her trådte Friday Ubi Etim tydeligt frem. Han gjorde sig konstant spilbar med dybe løb, brugte sin fysik i duellerne og var et vedvarende omdrejningspunkt i Fredericias omstillinger. Hver gang bolden blev slået frem, var han klar til at tage den med sig, holde fast og bringe tempo ind i angrebene, mens Vejles forsvar blev tvunget til at løbe baglæns.
Efter en halv time slog gæsterne til igen. Et hurtigt angreb blev sat op med få berøringer, og denne gang endte bolden hos Etim, der med stor kølighed gjorde det til 2-0. Slaget var hårdt, men før Vejle nåede at samle sig, kom det næste.
Blot fire minutter senere blev det endnu værre for hjemmeholdet. Endnu en situation, hvor der ikke blev lukket ordentligt ned i feltet, gav William Madsen plads til at afslutte fladt og præcist. 3-0. På få minutter var kampen gledet endnu længere væk, end nogen i Nørreskoven havde forestillet sig.
Tre mål på et kvarter. Tre situationer, hvor Vejle ikke fik stoppet angrebene i tide. På tribunerne bredte der sig en stille vantro – ikke vrede, ikke larm, men den særlige tavshed, der opstår, når spillet fortæller én historie, og måltavlen en helt anden. Flere forlod også kampen ved stillingen 3-0, men de skulle være blevet for trods den store føring blev det drama i Vejle.
FC Fredericia gik til pause foran 3-0, men forspringet føltes ikke urokkeligt. Fornemmelsen var snarere, at kampen stadig var åben, og at meget kunne ændre sig, hvis først Vejle fandt tilbage til det tempo og den beslutsomhed, de havde vist fra start.
Jubelen bryder løs hos FC Fredericia efter målet til 3-0, hvor William Madsen i midten bliver omfavnet af Jakob Jessen og Jonatan Lindekilde, mens gæsterne tager endnu et skridt væk fra Vejle i Nørreskoven.
Et pres uden pauser
Anden halvleg begyndte med det samme billede som før pausen – bare trukket endnu hårdere op. Vejle rykkede længere frem på banen, satte flere spillere i de forreste zoner og lagde et genpres, der næsten ikke gav FC Fredericia mulighed for at trække vejret. Bolden blev vundet højt igen og igen, ofte få sekunder efter at gæsterne havde fået den, og spillet blev i lange stræk afviklet på Fredericias banehalvdel.
Det var et pres uden pauser. Et pres, der ikke handlede om tålmodighed, men om at kvæle kampen, før gæsterne nåede at få struktur i deres spil. FC Fredericia blev skubbet længere og længere tilbage, reduceret til clearinger og tilfældige bolde frem, som hurtigt kom retur i form af nye angreb.
Efter 55 minutter gav det endelig udslag. Tobias Bach fandt plads i venstresiden, hvor han igen og igen havde udfordret, slog bolden hårdt ind foran mål, og Wahid Faghir kom først på den i det lille felt. 1-3. Et mål, der ikke bare reducerede, men ændrede hele kampens energi. Stadion vågnede, og pludselig var der igen tro i de røde trøjer.
Herefter begyndte FC Fredericia at trække sig instinktivt tilbage. Måske for at beskytte føringen. Måske fordi benene begyndte at blive tunge. Men de blev passive. For passive. De sorte trøjer stod lavt, lod Vejle diktere tempoet og blev mere og mere tilskuere til kampen. Boldbesiddelsen voksede voldsomt i hjemmeholdets favør, indlæggene blev ved med at komme, og presset tog ingen pauser – det skiftede bare form.
Vejle stod på alt nu. Næsten hele holdet var konstant på gæsternes banehalvdel, og FC Fredericia forsvarede sig med mange folk samlet omkring eget felt. Det var her, kampen begyndte at balancere på marginalerne.
Birksø mod bølgerne
Midt i det massive pres stod Valdemar Birksø som det sidste værn. FC Fredericias målmand havde haft en aften med store udsving, men i denne fase voksede han ind i kampen og blev afgørende. Gang på gang stod han i vejen, når det lignede en udligning.
Han boksede væk i feltet, når indlæggene regnede ned. Han reddede med fødderne, når afslutningerne kom tæt på. Han fik fingerspidser på skud fra kort afstand og holdt bolden ude, når det næsten virkede umuligt. Flere gange var Vejle millimeter fra at få bolden over stregen, men Birksø stod i vejen, igen og igen.
Efter 76 minutter måtte han dog kapitulere. En kaotisk situation i feltet udviklede sig med afslutninger, redninger og returer i hurtig rækkefølge. Først blev der reddet på stregen, så i målet, men tredje gang var lykkens gang, og Christian Gammelgaard kunne sende bolden i netmaskerne til 2-3. Jubelen eksploderede i Nørreskoven, og nu var kampen helt åben.
De sidste 15 minutter – og den efterfølgende tillægstid – blev ét langt Vejle-angreb. Overliggeren blev ramt. Stolpen stod i vejen. Et mål blev annulleret for offside i sidste øjeblik. Appeller for straffespark bølgede gennem stadion efter en hånd på bolden, men VAR-tjekket gav intet.
FC Fredericia forsvarede sig desperat. Spillerne søgte mod hjørneflaget for at få tiden til at gå. Frispark blev taget langsomt. Duellerne blev hårdere. Kroppene blev sat i vejen. På tribunen sang udebaneafsnittet videre, mens resten af stadion var præget af nervøs mumlen og blikke mod uret. Presset var massivt. Men bolden ville ikke ind.
De sidste marginaler
Med fem minutters tillægstid kastede Vejle alt frem. Næsten hele holdet rykkede op på FC Fredericias banehalvdel, og spillet blev koncentreret omkring gæsternes felt. Boldene kom ind i boksen i bølger, afslutningerne fulgte, og hver eneste situation bar i sig fornemmelsen af, at det kunne være nu.
Endnu en mirakelredning fra Birksø. Endnu en clearing på stregen. Endnu et øjeblik, hvor bolden dansede faretruende tæt på mållinjen, men nægtede at krydse den. Tiden gled langsomt, næsten ubarmhjertigt, for hjemmeholdet, mens hvert sekund føltes som en lille sejr for gæsterne.
Da dommerens fløjte endelig lød, sank flere FC Fredericia-spillere sammen i græsset. Ikke i jubel, men i ren lettelse. De havde været under et massivt, konstant pres, men de havde holdt stand. Med vilje, med kroppe sat i vejen – og med en målmand, der stod i vejen, når det gjaldt allermest.
Hele FC Fredericia poserer samlet på banen efter sejren, mens de medrejsende fans i baggrunden på tribunen fejrer triumfen i Nørreskoven.
FC Fredericia vandt 3-2 i Nørreskoven.
For gæsterne var det tre point, der kan vise sig afgørende i bunden af Superligaen, hvor holdet nu har 17 point, kun to point op til Silkeborg. En sejr, der ikke var smuk til sidst, men som var hårdt tilkæmpet og fuld af betydning. Og måden spillerne kæmpede på var historisk smuk.
For Vejle var det endnu en kamp, hvor spillet, initiativet og chancerne pegede én vej, mens resultatet gik en anden. Endnu en aften, hvor følelsen af næsten var svær at slippe. Sneen lå stadig i kanterne omkring stadion, da folk begyndte at forlade tribunerne. Kulden var den samme som ved kickoff. Men stemningen var forandret.
Søndag venter ligaens tophold AGF på hjemmebane for FC Fredericia. For Vejle fortsætter programmet allerede fredag, hvor en svær udekamp mod Randers venter – endnu en mulighed, endnu et pres, endnu en test af, hvor holdet egentlig står.
EVENTS. Der bliver rig mulighed for at få brugt både energi og fantasi, når Elbohallen onsdag i vinterferien forvandles til et stort legeland for børn og...
