POLITIK. Fredericias viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (DF), afviser ikke en tredje Lillebæltsforbindelse. Men før hun kan tage stilling, vil hun vide, hvad byen reelt kan forvente. Hun opfordrer til, at byrådet får langt mere information om arbejdet i Lillebæltskomitéen, hvor borgmester Peder Tind (V) sidder med ved bordet.
Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har de seneste dage foldet sig ud. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping har kaldt projektet uigennemtænkt og frygter for bosætningen i Snoghøj og Erritsø, mens den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen ser en ny forbindelse som vejen til at få løst støjproblemet ved den eksisterende bro. Susanne Eilersen placerer sig et tredje sted i samtalen. Hun vil have fakta på bordet, før byrådet forpligter sig på en holdning. »Jeg kan både se fordele og ulemper ved det,« siger hun om udsigten til mere trafik over Lillebælt.
Fordelene handler for hende om byens position som logistikcentrum. Fredericia lever af at ligge, hvor landet mødes, og trafikken er en del af det fundament, som havnen, transporterhvervet og mange af byens arbejdspladser hviler på. Ulemperne kender enhver fredericianer med adresse i nærheden af motorvejen. Støjen er der allerede i dag, og den fylder i forvejen i den offentlige debat. Det er i det spændingsfelt, viceborgmesteren savner viden. »Jeg ved, at der er nedsat en komité, og jeg synes, at vi som byråd skal have meget mere information om, hvad den komité får af viden,« siger Susanne Eilersen.
Lillebæltskomitéen samler politikere og virksomheder fra begge sider af bæltet i arbejdet for en parallelforbindelse ved siden af den nuværende Lillebæltsbro. Men netop fordi der sidder mange kommuner med ved bordet, mener Eilersen, at Fredericia skal være opmærksom på, at interesserne ikke er ens hele vejen rundt. »Borgmesteren sidder i en komité med andre kommuner, som har en endnu større interesse end Fredericia i, at forbindelsen kommer. De bliver ikke forstyrret af trafikstøjen på samme måde, som vi gør i Fredericia, og de kan bruge forbindelsen positivt i forhold til logistik. Derfor vil jeg opfordre til, at vi som byråd og kommune får meget mere information om, hvad der sker i komitéen, sådan at vi kan træffe vores beslutninger på et oplyst grundlag.«
Tommy Rachlitz Nielsen har over for AVISEN argumenteret for, at en udvidelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed tvinge en samlet løsning på støjproblemet, også for den eksisterende bro. Argumentet er interessant, mener Eilersen. Hun vil bare have det efterprøvet, før det bliver en del af beslutningsgrundlaget. »Det er sådan nogle ting, vi gerne vil have mere information om. Kommer de krav, eller er det bare noget, vi tror? Kommer der krav til belægningen? Kommer der penge med til støjværn? Hvad gør man egentlig, når man bygger sådan en bro? Vi kan have en masse gisninger i byrådet, men jeg vil have det sort på hvidt, hvad vi kan forvente at få, hvis vi får den tredje Lillebæltsbro,« siger hun.
Spørgsmålet rammer direkte ind i hendes eget politiske ansvarsområde. Som udvalgsformand har hun bosætningen som opgave, og Fredericia har gennem flere år arbejdet målrettet på at tiltrække nye borgere. Den indsats kan efter hendes vurdering komme under pres, hvis en ny forbindelse kommer uden penge til at beskytte byen mod følgerne. »Hvis den skal komme, så skal der følge en hel masse penge med til andre foranstaltninger for en by som Fredericia. Ellers er vi lige pludselig ikke en attraktiv bosætningskommune mere, hvis støjniveauet stiger markant i forhold til i dag. Det er derfor, jeg mangler information, for vi hører ikke noget om, hvad der sker i komitéen,« siger Susanne Eilersen.
Komitéens arbejde fortsætter, og en eventuel forbindelse ligger under alle omstændigheder år ude i fremtiden.
BUSINESS. Hundene ved det, før de når døren. Ude på Algade strammer de linen, så snart facaden med de store bogstaver kommer i sigte, for inde bag disken vanker der en godbid, det har der gjort længe. Følger man efter dem ind, står man i en butik, der er blevet sort fra gulv til loft. Montrer med buet glas i lange rækker, marmor bag kassen, lysekroner i loftet og navnet Jonsén i guld på den mørke væg med årstallet 1897 nedenunder. På væggen ved kassen hænger vægurene side om side og går i hver sin takt, og et sted mellem dem står en lille gylden gravhund og en whiskyflaske formet som en anden. Der er en historie i begge dele, men den må vente, for Bent Van Vinter er i gang med en kunde, og det går forud for alt.
Jonsén Eftf. har ligget i Algade siden flytningen fra Nordsjælland, men navnet på skiltet er langt ældre. Since 1897 står der under kronen, og døren står åben, som den har gjort hele sommeren.
Året på væggen er ikke pynt. Forretningen blev grundlagt i 1897 af den svenske urmager Carl Jonsén, og selv om ingen i butikken i dag bærer navnet, følger det med som en forpligtelse. »Det giver en vis ydmyghed. Man skal leve op til grundlæggerens måde at drive forretning på, og det har man respekt for. Han var en af pionererne, når det gjaldt om at få ure ud til almindelige mennesker i Danmark,« fortæller Bent Van Vinter, og så kommer den detalje, han holder af at servere for gæsterne: »Ved du egentlig, hvor lang tid siden det er, armbåndsuret kom frem? Mange tror, at det altid har været der, men det kom faktisk først efter 1914. Før det gik man med lommeur. Så vi står altså her med en virksomhed, der blev grundlagt længe før. Det er sjovt at tænke på.«
Sorte montrer med buet glas, marmor bag kassen og lysekroner i loftet. Den 1. januar besluttede Bent og Annette at forvandle butikken.
Hans egen vej bag disken var, som han selv siger, tilfældig. Han blev spurgt, om han ville være med i en større produktionsvirksomhed, startede på værkstedet, blev sælger i Danmark og lidt i Norge og Sverige, siden indkøber med kontakt til Tyskland og England. Da muligheden for at købe en forretning opstod, slog han til og begyndte helt fra bunden. I en snes år drev han butik i Birkerød, undervejs også i Hvidovre, og da finanskrisen ramte for 17-18 år siden, og alting pludselig så mærkeligt ud, gjorde han og Annette det modsatte af at trække sig. »Når alle andre synes, at det hele er frygteligt, så er der en mulighed for at lægge sig i overhalingsbanen,« som han formulerer det.
Overhalingsbanen endte i Middelfart. Først i et lokale længere nede ad gaden, siden i det nuværende, og imens blev forretningen i Birkerød solgt. For Annette var det en hjemkomst, hun er barnefødt i byen. For Bent tog det lidt længere tid at finde takten i en by, hvor armbevægelserne er mindre end i Nordsjælland. Han købte en gammel Jeep at køre rundt i, og så faldt tingene på plads. »Nu er man ligesom blevet en del af samfundet. Vi er ikke så højtidelige. Vi er meget nede på jorden,« siger han.
Nede på jorden er også der, hvor butikkens selvforståelse bor. Generelt kalder de sig selv glade for at være lidt gammeldags, og spørger man Bent Van Vinter, hvad der ligger i det, handler det om noget bestemt. »Man må godt være lidt gammeldags i sin holdning og i den måde, man møder folk på. Når vi sælger en gave, kommer vi jo tit helt ind i folks følelser. Vi sælger ikke bare et armbånd eller en ring. Vi sælger en ring til en mand, der gerne vil vise sin udkårne, hvor forelsket han er. Det tror jeg faktisk ikke, der er ret mange brancher, der får lov til, og det skal man have stor respekt for,« bemærker han.
Det behøver ikke være de store lejligheder. Manden, der kommer ind en torsdag, fordi han er glad for at komme hjem til en god kone og synes, han må have noget med, er lige så velkommen som ham med de dybe følelser eller dem, der skal have hvilesmykker. Men fordi arbejdet foregår så tæt på folks inderste, følger der en diskretion med, som huset holder strengt. Laver butikken noget personligt til en kunde, en unik ting, en brillant skaffet hjem specielt, bliver der aldrig taget billeder, og ingen andre får det at se. »Man skal huske, at det er fortroligt. Det lyder måske lidt højtravende, men vi har faktisk en form for tavshedspligt,« forklarer Bent Van Vinter.
Classic, Submarine og 31 andre modeller. Butikkens eget urmærke bærer grundlæggelsesåret på skiven, og modellerne kører med japanske værker.
Stemningen i butikken er til gengæld ikke fortrolig, den kan enhver gå ind fra gaden og få del i. Selv har han et billede for den, hentet fra fjernsynets guldalder. »Vi plejer lidt for sjov at sige, at det her er Korsbæk på den gode måde. Korsbæk kan jo også være sladder og den slags, men det her er den gode udgave. Vi kender mange af vores kunder. Så kommer Vivi, så kommer Bitten, så kommer Grete med sin lille hund. Nogle gange kommer de bare ind for at få en snak. Vi ser dem ikke bare som kunder. De er gæster, og de er venner,« fortæller han.
Gaverne går da også begge veje over disken. En kunde er kommet med honning fra egne bier. En anden fik på sin ferie øje på en lille whiskyflaske formet som en gravhund, Jack Daniels i glas med logrende hale, og tænkte på butikken, hvor parrets to gravhunde hører til inventaret. Nu står den fremme ved kassen. »Det er da noget særligt, når folk tænker på én, selv når de er ude at rejse,« siger han og lader sætningen stå et øjeblik.
En kunde fik øje på den på sin ferie og tænkte på butikken, hvor parrets to gravhunde hører til inventaret. Nu står whiskyflasken med den logrende hale fremme ved kassen.
Som for at bevise pointen går døren op, og en stamkunde kommer ind. Hun skal have lavet ørestænger, der passer til sin ametystkæde, og Bent har allerede skaffet sten hjem fra et sliberi og lagt dem til side til den dag, hun kom forbi. Der bliver spurgt til hunden derhjemme, Leo hedder han, og snakket om farver, inden hun går igen.
Hun er en af dem, der kendte butikken længe før i sommer. For mange andre i byen begyndte historien først, da Algade 43 pludselig blev sort. Forvandlingen skyldes en beslutning, der blev truffet nytårsdag. Bent havde længe gået med tanken om at lave noget helt anderledes, den var opstået foran en film, hvor en flot guldsmedeforretning gled over lærredet, og fornuftige røster havde ment, at tiderne måske ikke var til det. Så han og Annette aftalte at vente med at tale om det til nytår. Den 1. januar faldt afgørelsen. »Så siger Annette til mig: ‘Jeg har set noget inventar.’ For hun vidste jo godt, hvad jeg ville. Jeg ville have noget, der var anderledes,« fortæller han.
Selv vinduerne fik nyt liv med sommerens udstilling, hvor blomsterne serveres i isvafler. Bag glasset står butikkens egne ure side om side med smykkerne.
Hun havde fundet det hos en udenlandsk virksomhed, viste ham billedet, og det var lige det. Parret opsporede firmaet, der havde produceret montrerne med det buede glas, fik dem fremstillet til Middelfart, og derfra gik det slag i slag med lys, lamper og farver. Lanceringen blev sin egen lille fortælling. Omkring 1. juni lagde butikken et opslag på Facebook om, at man havde taget en meget alvorlig beslutning, holdt en kunstpause, og fortalte så, at man lukkede, for derefter at afsløre forvandlingen. »Det gik fuldstændig amok, på den gode måde. Vi fik virkelig mange visninger,« griner Bent Van Vinter.
Bag det nye look ligger også en større bevægelse i selve forretningen. Butikken er de senere år gået målrettet mod egenproduktion, og i montrerne står i dag urmærket Jonsén 1897 med modeller som Classic og Submarine, alle med japanske værker og med butikkens grundlæggelsesår på skiven. »Vi har lavet en makeover med vores egne modeller, og nu har vi 33 af dem. Det er ure, vi selv producerer, fordi vi gerne vil have en kvalitet, der er lidt bedre end den, vi tit bliver tilbudt gennem de kendte mærker,« forklarer han.
Bag beslutningen ligger en irritation, der har bygget sig op gennem årene i faget. Som tidligere indkøber har han set, hvad der gemmer sig inde bag mange af de kendte navne, og regnestykket mellem pris og indhold er efter hans mening skredet. »Vi synes, der bliver betalt lidt for meget for navnet i forhold til, hvad man egentlig får.«
Blandt de mange egne modeller findes også de mindre og mere funklende af slagsen med brillanter hele vejen rundt om skiven.
Med egne modeller bestemmer butikken selv, hvad der sidder i urene, og hvad de skal koste. Og det er samme tankegang, der gælder ved siden af urene, hvor det gamle håndværk med stenene lever videre. Fortiden i produktionsbranchen betyder, at Bent Van Vinter ved, hvor tingene skal skaffes, til kunden med ørestængerne er der hentet sten hjem fra et sliberi, lagt til side og klar, og han fortæller gerne om en af de mere specielle ting, der er gået gennem huset, en såkaldt treated brillant, en diamant, der er bestrålet, så den kan skifte farve. »Det er der ikke ret mange, der laver. Men det er den slags, vi gerne vil arbejde med. Vi synes jo, det er sjovt,« siger han.
Stenene har altid været Bents fag. De personlige bestillinger bliver aldrig fotograferet, men i montrerne står der rigeligt at se på for enhver, der går ind fra gaden.
Sådan hænger det sammen i Algade 43. Ure, der har gået siden før armbåndsurets tid, en butik, der blev sort på et nytårsforsæt, og en dør, der går op hele dagen, for Vivi, for Bitten, for Grete med den lille hund, og for alle hundene, der har lært, hvor godbidderne bor.
SOCIALT. Antallet af borgere i stofmisbrugsbehandling i Fredericia Kommune er faldet igen. Nye tal fra Danmarks Statistiks stofmisbrugsdatabase viser, at 237 personer i 2025 var i kommunalt visiteret behandling for stofmisbrug, mod 250 i 2024 og 269 i 2023. Over de to år er antallet dermed faldet med omkring 12 procent.
Udviklingen i Fredericia går imod landstendensen. På landsplan steg det samlede antal personer i kommunalt visiteret stofmisbrugsbehandling fra 20.500 i 2024 til 20.700 i 2025, mens antallet af nystartede behandlingsforløb til gengæld faldt for andet år i træk.
Sat i forhold til befolkningen svarer de 237 personer til 4,5 promille af kommunens indbyggere, altså omkring 4,5 ud af 1.000 borgere. Landsgennemsnittet ligger på 3,6 promille, så Fredericia ligger fortsat over gennemsnittet, men altså med en nedadgående kurve. Til sammenligning havde Lolland med 8,1 promille landets højeste andel i 2025, mens Allerød med 1,5 promille lå lavest blandt kommuner med registrerede forløb.
Tallene skal læses med to forbehold. Opgørelsen viser, hvor mange der er i behandling, og siger dermed ikke i sig selv noget om, hvor mange der har et stofmisbrug, en høj andel kan også afspejle en kommune, der får mange ind i behandling. Og personer kan tælle med i flere kommuner, hvis de har modtaget behandling fra forskellige kommuner i samme år.
På landsplan var omkring hver fjerde person i stofmisbrugsbehandling i 2025 en kvinde. Tallene stammer fra Statistikbankens opgørelser over stofmisbrugsbehandling og dækker 2025, som er den senest opgjorte årgang.
BUSINESS. Mens danskerne under ét stiftede færre nye virksomheder i 2024, gik det den modsatte vej i Fredericia. Nye tal fra Danmarks Statistiks erhvervsdemografi viser, at der blev skabt 213 reelt nye firmaer i kommunen i 2024 mod 191 året før. Det svarer til en fremgang på 11,5 procent og placerer Fredericia i den mørkeste kategori på Danmarks Statistiks kommunekort, blandt kommunerne med vækst på over 5 procent.
På landsplan faldt antallet af reelt nye firmaer med 3,5 procent til 29.100, et fald der ifølge Danmarks Statistik især kan henføres til de store kommuner som København og Aarhus. Reelt nye firmaer dækker i opgørelsen over virksomheder med faktisk aktivitet, holdingselskaber og enheder uden reel drift er sorteret fra, så tallene tæller de firmaer, hvor nogen er gået i gang med noget.
Og de nystartede i Fredericia er ikke alene blevet flere. De nye firmaer i kommunen stod tilsammen for 87 fuldtidsårsværk i 2024 mod 53 året før, en stigning på over 60 procent, og de starter dermed også større og ansætter mere fra begyndelsen, i et år hvor beskæftigelsen i de nye firmaer på landsplan gik en anelse tilbage.
Hvem de nye virksomheder er, siger kommunetallene ikke, men landstallene giver et fingerpeg. Godt halvdelen af de nye firmaer i 2024 blev startet som enkeltmandsfirmaer, mens anpartsselskaberne stod for godt fire ud af ti, og flest nye virksomheder kom til inden for erhvervsservice, mens landbruget trak den anden vej med markant færre nystartede end året før.
Fremgangen stopper heller ikke ved kommunegrænsen. I Kolding steg antallet af reelt nye firmaer fra 448 til 470, en fremgang på 4,9 procent, og i Middelfart holdt niveauet med 182 nye firmaer mod 180 året før, så alle tre kommuner i området ligger på plussiden i et år med landsdækkende tilbagegang. Anderledes ser det ud i Vejle, hvor antallet faldt fra 601 til 572, et minus på 4,8 procent.
Tallene stammer fra Statistikbankens tabel over erhvervsdemografi og dækker 2024, som er den senest opgjorte årgang.
KRIMI. En 22-årig mand fra Fredericia fik tirsdag aften en dyr tur bag rattet, da politiet klokken 19.39 standsede ham i Norgesgade.
Betjentene vurderede, at manden var påvirket af alkohol, og han blev derfor sigtet for spirituskørsel. Men det stoppede ikke der. Da politiet tjekkede hans papirer, viste det sig, at han aldrig har taget en køreprøve og dermed slet ikke har ret til at føre bil.
Han blev derfor også sigtet for at køre bil uden at have erhvervet kørekort.
KRIMI. En ellers fredelig aften med fiskestang ved Gammel Havn i Fredericia udviklede sig tirsdag klokken 21.23 til håndgemæng, en biljagt på registreringsnummer og to anholdelser ved Lillebæltsbroen.
En 43-årig mand fra Fredericia stod og fiskede på stedet, da to andre lystfiskere, en 40-årig og en 61-årig mand fra Odense, smed noget i vandet. Det brød den 43-årige sig ikke om, og han gik over og sagde sin mening om sagen.
Ifølge hans forklaring til politiet blev de to mænd truende i deres adfærd, og han tog derfor sin telefon frem og begyndte at filme dem. Det faldt ikke i god jord. De to mænd krævede videoen slettet og forsøgte at få fat i telefonen, hvorefter der opstod tumult med skub og trækken frem og tilbage. I den forbindelse mener den 43-årige, at han fik et knytnæveslag i ansigtet. Han kunne dog ikke ved den indledende afhøring udpege, hvem af de to der slog.
Da de to mænd fra Odense var færdige med at fiske, kørte de fra stedet. Nogen havde imidlertid noteret bilens registreringsnummer, og en patrulje fik kort efter kontakt med dem omkring Lillebæltsbroen, hvor de tilsyneladende var på vej hjem. Her blev de standset, anholdt, afhørt og sigtet.
De to nægter at have slået den 43-årige. De erkender at have smidt noget i vandet, men forklarer, at der var tale om fiskeaffald fra rensning af deres fangst, hvilket de anser for helt i orden. Til gengæld mener de ikke, at det er i orden at filme folk. De afviser at have slået manden, men kan ifølge politiet ikke udelukke, at de ubevidst kan have ramt ham under tumulten.
Politiet efterforsker nu sagen videre og skal blandt andet have mere detaljerede afhøringer af både den forurettede og de sigtede. Der er desuden vidner på stedet, som endnu ikke er blevet afhørt.
KRIMI. En 35-årig svensk statsborger endte tirsdag aften i politiets varetægt efter to støjende optrædener på Fredericia Banegård.
Politiet var første gang på stedet klokken 20.28, hvor manden råbte og skreg blandt de rejsende. Betjentene fik en dialog med ham og bad ham finde et sted at falde til ro. Det holdt dog ikke længe. Klokken 21.25 fik politiet melding om, at han var vendt tilbage til banegården, hvor han igen råbte op og skabte utryghed.
Denne gang valgte politiet at frihedsberøve manden af hensyn til orden og sikkerhed. Han blev anholdt og sigtet for overtrædelse af jernbaneloven, der ligesom ordensbekendtgørelsen forbyder støjende og forstyrrende adfærd over for andre rejsende. Det udløser nu en bøde.
Manden var ifølge politiet for beruset til at komme videre nogen steder og tilbragte derfor natten i detentionen. Først klokken halv fem onsdag morgen vurderede politiet, at han var tilstrækkeligt ædru til at blive løsladt.
BUSINESS. Der er den slags eftermiddage på Ryes Plads, hvor man kan følge solens vandring i parasollernes skygger. Ved bordene sidder de første gæster med kaffe, om nogle timer bliver det til fadøl og vin, og inde bag baren står Louise og kender hele forvandlingen udenad. Jays åbnede i foråret sidste år, kaffebar om dagen, vin- og ølbar om aftenen, og på den korte tid har stedet fundet sin plads i byens døgnrytme. Spørger man hende om sommerens bedste oplevelse indtil nu, falder svaret på de dage, hvor byen for alvor viser, hvad den kan.
»Der var virkelig travlt under Sommerrock. Det var fedt at se, hvor meget liv der var i byen,« fortæller hun og peger på en fast tradition, der efterhånden har bidt sig fast. »Vi griller om fredagen, typisk når vejret er godt, og det er virkelig fedt at se den opbakning, der er, og hvordan pladsen bliver fyldt op.«
I foråret rundede stedet også sin første fødselsdag, og også her var opbakningen stor, husker hun. Fredericianerne har taget stedet til sig fra begyndelsen, så hurtigt, at Jays tidligere i år måtte hente nøglerne til et ekstra lejemål, fordi der ganske enkelt ikke var plads nok om fredagen. Sommergæsterne har deres del af æren, forklarer hun. »Det betyder mere liv, mere omsætning og mere fest og farver. Generelt er der bare mere gang i biksen, og det er jo dejligt,« siger Louise.
Sommeren kan smages i bestillingerne
Bag baren kan sommeren aflæses direkte i bestillingerne. Klassikerne sælger som altid, men når solen står på pladsen, rykker noget andet frem i køen. »Vi sælger mange Tuborg Classic, og om sommeren ryger der også meget Kronenbourg 1664 Blanc over disken,« fortæller hun.
Skal hun anbefale noget til en gæst, der aldrig har været forbi før, tager hun sig tid til at spørge lidt ind først, for svaret afhænger af både smag og tidspunkt. »Hvis det skal være en øl, er jeg selv rigtig glad for Blanc. Og hvis det er en drink, er det helt klart en Espresso Martini. Kan man lide kaffe, så vil jeg især anbefale den sådan en varm eftermiddag,« siger Louise.
Hvad der gør pladsen til et oplagt stop på en sommerdag, behøver hun til gengæld ikke tænke over. Hyggen, som hun siger, og så et udeareal, der kan begge dele. »Vi har en stor plads med masser af sol, men også store parasoller, hvor man kan sidde i skyggen. På hverdage har vi happy hour med billige øl og vin,« fortæller hun.
Livet omkring pladsen
Når Louise skal pege på det bedste ved sommeren i Trekantområdet, går blikket ud over pladsen og ned mod vandet. »Jeg er vild med, at der sker små ting rundt omkring, for eksempel koncerter nede ved Cirkelbroen og krydstogtskibe i havnen. Det giver noget liv,« siger hun med et smil.
En koncert her, et skib i havnen der, en grill, der tændes på en plads. Sådan lyder sommeren i Fredericia, når man står bag en bar og følger med, og fra Ryes Plads har Louise en af byens bedste udsigtsposter til det hele. Gæsterne kommer forbi på vej til og fra det, der sker, og tager stemningen med sig begge veje. Hendes sommertip til læserne ligger i naturlig forlængelse af det, og det koster ikke andet end en tur ud ad døren. »Kom ud i byen, støt det lokale liv, og nyd en øl i solen,« lyder det fra hende.
EVENTS. Der skal hvide hatte og skaldyr på terrassen ved Fænøsund. Fredag den 21. august fra klokken 17 til 23 inviterer Restaurant Marsvinet ved Middelfart Marina til Skaldyrsfesten 2026, en aften med pil-selv-rejer, paella, moules frites og østers, hvor DJ Nikoline Toft spiller loungemusik, og hvor nogle af Danmarks bedste østersåbnere åbner skallerne på stribe. Dertil gode tilbud på champagne, rosé og hvidvin, og gæsterne opfordres til at finde sommerhatten og det hvide eller lyserøde tøj frem, om end man er velkommen, som man er.
Hos kokken og medejer Nanco Wijtze de Haan er forventningen til at mærke. Han har gået med tanken om et skaldyrsgilde i sydfranske toner længe, og med marinaen nyrenoveret efter flere år bag byggehegn bliver festen en af de første store aftener på den plads, han har ventet på at kunne bruge. Går det, som han håber, bliver det ikke sidste gang, drømmen er en fast sommerfest ved vandet, hvor glassene klirrer, og musikken lægger sig ud over sundet.
Nanco Wijtze de Haan har længe gået med drømmen om et skaldyrsgilde i sydfranske toner, og den 21. august bliver den til virkelighed på terrassen ved marinaen.
Og går det godt, ruller overskuddet videre på tre hjul. Sælges alle 220 billetter, donerer Marsvinet 20.000 kroner til Cykling uden alder, de frivillige cykelpiloter, der tager ældre med ud på ture i rickshaw-cykler, og som i Middelfart er noget helt særligt. Kommunen var i 2025 den i landet, hvor Cykling uden alder gennemførte flest ture, 1.682 i alt, og piloterne er faste gæster i kvarteret ved Fænøsund. De lægger ofte vejen forbi restauranten til en kop kaffe, når de er ude med passagererne, og derfor behøvede Nanco Wijtze de Haan ikke lede længe efter en modtager.
»Hvis det bliver en succes, og vi tjener lidt ekstra den dag, vil vi gerne give noget tilbage. Derfor vil vi gerne støtte de lokale cykelpiloter,« fortæller han og lægger ikke skjul på, hvad der gjorde udslaget. »Der er mange gode formål, man kan støtte, men jeg synes, cykelpiloterne gør noget helt særligt. De er lokale, og det betyder noget for os.«
Billetter til Skaldyrsfesten koster 748 kroner og købes på marsvinet.dk eller telefonisk hos restauranten på Østre Hougvej.
TRAFIK. Køen snoede sig mandag eftermiddag langs afspærringsbånd ved Fredericia Banegård, hvor kufferter og tasker stod tæt, mens dobbeltdækkerbusserne holdt klar på Banegårdsvej. Togene mod Fyn og Sjælland skulle ellers have rullet igen efter en uges planlagt sporarbejde, men sådan kom det ikke til at gå.
Sporarbejdet på jernbanen over Vestfyn blev nemlig forsinket med et døgn, og derfor måtte DSB mandag akut erstatte togene mellem Odense og Fredericia med togbusser. Det InterCityLyn-tog, der ellers skulle have kørt i timen i hver retning på strækningen, blev sat på gummihjul, og også de internationale tog mellem København og Hamburg, Berlin og Prag blev mandag kørt med bus. DSB varslede selv, at der på grund af den akut opståede situation kunne være ventetid på togbusserne, og at rejsetiden ville være længere end med tog. Det var netop den ventetid, der mandag kunne aflæses i køen foran banegården.
Ni dage blev til ti
Forsinkelsen kom oven på ni dage med planlagte togbusser. Fra lørdag den 11. juli til og med søndag den 19. juli erstattede busser togene på flere strækninger mellem Ringsted, Nyborg og Fredericia, mens der blev arbejdet intensivt på blandt andet Storebæltsbroen, mellem Slagelse og Ringsted og på det vestlige Fyn. Arbejdet var bevidst lagt midt i sommerferien, hvor færrest rejser med toget, og var ifølge DSB så omfattende, at alle spor måtte lukkes.
Planen var, at togene skulle køre normalt fra mandag morgen. I stedet fik de rejsende på tværs af landet en ekstra dag i bus, inden DSB tirsdag formiddag kunne melde, at InterCityLyn og EuroCity kører igen på Vestfyn efter klokken 9.
Helt tilbage til normalen er strækningen dog ikke. Regionaltogene mellem Odense og Fredericia er fortsat erstattet af togbusser frem til og med søndag den 26. juli som led i et længere planlagt sporarbejde, der har stået på det meste af sommeren. Togbusserne holder i Fredericia på pladsen på Banegårdsvej, og DSB opfordrer rejsende til at tjekke Rejseplanen, inden de tager afsted.
POLITIK. Fredericias viceborgmester og formand for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, Susanne Eilersen (DF), afviser ikke en tredje Lillebæltsforbindelse. Men før hun kan tage...
