Zantio IT har fart på med fem nye medarbejdere: »Det har været et vildt år«

0

BUSINESS. Der er virksomheder, der vokser, fordi de vil mere. Og så er der dem, der vokser, fordi de kan og fordi de har formået at gøre det rigtige undervejs. Zantio IT hører til den sidste kategori. For selv om det går stærkt, og selv om fem – snart syv – nye medarbejdere er blevet budt velkommen på rekordtid, er fortællingen ikke kun en historie om fart. Den handler i lige så høj grad om kultur, faglighed og det krævende arbejde med at gøre en virksomhed klar til næste fase.

»Det må også være rekorden efterhånden, og det er også maks, vil jeg sige. Det har været en hård tur at optage,« begynder Simon Buhl Jensen, der ejer og driver IT-virksomheden.

At tage imod fem nye medarbejdere på én gang er ikke bare et skulderklap. Det er også en stresstest af organisationen, af ledelsen, strukturerne og den kultur, virksomheden er bygget op omkring. Og akkurat sådan beskriver Simon det seneste år. »Det har været et vildt år, hvor vi har fået styr på vores processer i forretningen. Vi har støbt en nødvendig struktur til fremtiden, og som er noget, der kan bæres.«

Samtidig har virksomheden bevist, at forretningen kan levere. Omsætningen har været høj, og fundamentet er lagt. Derfor er 2026 ikke tænkt som endnu et år med speederen i bund, men som næste naturlige skridt i en succesfuld udvikling. »Nu hedder det konsolidering. Uden tvivl,« bemærker han. »Vi kigger ind i at få så meget på bunden som muligt og få styr på de strukturer, vi byggede op i 2025, så vi arbejder med det, vi er dygtigst til.«

Alligevel starter året med markant fremgang i medarbejderstaben hos Zantio IT. Fem nye medarbejdere er begyndt på én gang. En elev starter inden for få dage, og endnu en ny medarbejder er allerede planlagt til 1. februar. En udvikling, der både vidner om fremdrift, og stiller krav til organisationen. »Så syv inden for 30 dage, ja, der er fart på,« konstaterer Simon med et smil.

I en IT-branche præget af hård konkurrence om arbejdskraften, massiv headhunting og hurtige jobskift melder spørgsmålet sig hurtigt: Hvorfor vælger så mange at søge lige hertil? For det er langt fra givet, at en mindre, men hurtigt voksende virksomhed kan tiltrække så mange nye medarbejdere på så kort tid. »Jeg tror, det er fordi, vi er ret unikke i vores kultur,« siger Simon. »Vi har også været mere aktive på LinkedIn omkring employer branding og kulturen herude.«

Men ifølge ham er det afgørende ikke, hvad der står i opslagene, men hvad man møder, når man træder ind ad døren. Kulturen er ikke kun noget, der kommunikeres, den er noget, der opleves, og i Zantio ITs tilfælde også noget, der kan mærkes udefra. Han fortæller om en kunde, virksomheden lukkede efter to online møder. Til det tredje ønskede kunden – en CFO – et fysisk møde, før aftalen blev underskrevet. Ikke for at forhandle detaljer, men for at se virksomheden og menneskene bag. »Efter underskriften kigger han på mig og siger: ‘Simon, det her, I har herude, det er helt unikt – og jeg bliver nødt til at være med i det’. Nu sidder han i bestyrelsen.«

For Simon handler det ikke om smarte slogans eller strategiske buzzwords, men om en kultur, der skaber tilknytning, også hos mennesker, der i udgangspunktet stod på den anden side af bordet. »Det, jeg hører fra nye medarbejdere, er, at de aldrig har haft en arbejdsplads, hvor man møder ind til vennerne,« siger Simon og forklarer videre: »Og i vores it-branche er det bare ikke givet.«

Sammenholdet er én ting. Noget andet er fagligheden. Og den bliver der ikke rokket ved, heller ikke selv om det i nogle tilfælde kan koste, fortæller virksomhedsejeren. For hos Zantio IT er rådgivning ikke noget, der tilpasses efter kundens kortsigtede ønsker, men efter det, virksomheden fagligt kan stå inde for. »Vi sætter krav til vores kunder. Hvis de vil være kunde hos os, vil vi rigtig gerne, men de skal minimum have det her, hvis vi også skal være seriøse rådgivere,« siger han.

Han lægger ikke skjul på, at den tilgang adskiller sig fra store dele af branchen, hvor fleksibilitet ofte betyder, at ansvaret i sidste ende skubbes over på kunden. »Der er mange, der siger: ‘Hvad vil I have?’ – og så får kunden lov til at vælge. Det vil vi ikke.« For konsekvenserne kender han alt for godt. Og de kommer ofte med forsinkelse. »Hvis de siger nej til antivirus, så ringer de jo om et år og siger: ‘Nu er vi blevet hacket – hvorfor?’ Og så gider jeg ikke sidde og sige, at det er, fordi de ikke ville betale for antivirus. Det er dårlig rådgivning.«

Netop den konsekvensbevidsthed er ifølge Simon en afgørende del af virksomhedens DNA. Det handler om at tage ansvar, også når det er nemmere at lade være. Og det ansvar mærkes internt. Den klare linje giver nemlig faglig stolthed, og den smitter, både i hverdagen og i måden, medarbejderne ser sig selv på som rådgivere. »Det gør jo også, at vi er stolte af at være i en virksomhed,« forklarer han.

Når Simon Buhl Jensen ser frem mod 2026, er det netop den faglige stolthed og den tydelige retning, der skal forankres endnu stærkere. Væksten skal ikke bremses væk, men den skal styres. »Det bliver et år i konsolideringens tegn. Vi skal lave det, vi er dygtige til,« siger han og tilføjer: »Og vi sætter hårdt ind på certificeringer og kurser.«

Virksomheden står dermed midt i et skifte, som mange hurtigt voksende virksomheder kender, men som langt fra er ukompliceret. Zantio IT bevæger sig fra en fase, hvor alle løfter i flok, til en mere specialiseret struktur, hvor kompetencerne bruges mere målrettet. »Vi overgår fra at være en mindre virksomhed, hvor man løber lidt rundt og hjælper, hvor man kan, til at vi nu laver det, vi hver især er dygtige til. Og kun det.«

Det er et klassisk skifte fra iværksættertempo til professionel organisation. Fra fart til fokus. Og ifølge Simon Buhl Jensen er der ingen tvivl om, hvilken retning virksomheden skal tage. »Det er 100 procent konsolidering af forretningen,« slutter han.

For Zantio IT bliver 2026 dermed et år, hvor tempoet justeres, og strukturen skal bære, også i en hverdag med flere medarbejdere og større ansvar.

Hun havde ikke en iværksætterdrøm – men hun ville gøre det anderledes

0

BUSINESS. Der har været mange fortællinger om en presset pleje- og velfærdssektor. Om manglen på hænder, om udbrændthed og om medarbejdere, der forlader fagene. Langt færre historier handler om dem, der forsøger at ændre strukturen indefra.

I Fredericia-området står Michella Meyer bag SOSU Vikaren. Et mindre vikarbureau, der ikke kun arbejder med social- og sundhedsassistenter, men også med pædagoger samt medarbejdere inden for psykiatri- og handicapområdet. Fælles for dem er, at mange ikke har forladt fagene, fordi de ikke vil arbejde med mennesker, men fordi rammerne og organiseringen gør det svært at blive. »Jeg har startet SOSU Vikaren, fordi jeg gerne vil gøre tingene anderledes,« indleder Michella Meyer.

Hun er selv uddannet både social- og sundhedsassistent og pædagog og har gennem årene arbejdet fast i faget sideløbende med vikararbejde. »Jeg har mødt rigtig mange dygtige vikarer i mine faste jobs. Men jeg har også mødt for mange, hvor jeg har tænkt: Hvorfor er det egentlig, du arbejder med mennesker?«

Et opgør med anonymiteten

Kritikken er ikke rettet mod de enkelte vikarer, men mod den måde, vikararbejdet ofte organiseres på. Ifølge Michella Meyer er mange vikarbureauer vokset sig så store, at kendskabet til det enkelte menneske forsvinder.

»Når et bureau har en jobbank på 1.000 eller 1.500 medarbejdere, så er det jo bare et navn og en uddannelse. Det siger ikke noget om personen bag. Og det er dér, kvaliteten kan begynde at svinge, fordi man i bund og grund ikke ved, hvem man sender ud.«

Den erkendelse plantede et frø. Allerede i 2017 begyndte hun at overveje, om det kunne gøres anderledes. »Jeg pitchede idéen for Business Fredericia, og de var enige i, at der var noget her. Men jeg har aldrig haft en drøm om at blive selvstændig,« fortæller hun. Og for Michella handlede det ikke om at bygge en forretning, men om at finde ud af, om hun kunne stå på mål for idéen.

»Jeg startede på iværksætterkursus for at finde ud af, hvad det overhovedet vil sige at være selvstændig. Og jeg fandt ud af, at det kunne jeg nok godt. Jeg er lidt Pippi Langstrøm-typen, med den der, det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg nok finde ud af. Men hvis jeg skulle gøre det, skulle det gøres ordentligt og efter mine værdier og visioner.«

De værdier blev styrende, da hun i 2018 åbnede Respirationsvagten, og da SOSU Vikaren fulgte efter i 2020. Grundideen var den samme fra start – her små skalaer, tydelig faglighed og et personligt kendskab til de mennesker, der sendes ud på opgaverne. »Jeg prøver at gøre en forskel i kvaliteten af de medarbejdere, man sender ud. Jeg screener dem anderledes. Jeg ved, hvem det er, jeg sender ud.«

Det personlige kendskab er kernen i Michellas opgør med den klassiske vikarlogik, hvor tempo og volumen ofte er styrende. Hos SOSU Vikaren er det legitimt at sige nej til opgaver, hvis matchningen ikke er god nok. »I stedet for at se vikarbureauer som et nødvendigt onde, vil jeg gerne have, at man ser os som en samarbejdspartner. For sammen kan vi faktisk være med til at højne kvaliteten på mange kommunale og regionale institutioner.«

Hun peger på, at mange institutioner arbejder med klare ambitioner for kvalitet, men at de i praksis kan være vanskelige at fastholde i en travl hverdag. »Når man ikke ved, hvilke medarbejdere der kommer ud og varetager opgaven, bliver det svært.«

Spørgsmålet om kvalitet stopper dog ikke ved institutionernes organisering. En væsentlig del af forklaringen skal også findes i de vilkår, medarbejderne arbejder under, og i den måde arbejdslivet i velfærdsfagene er indrettet på, forklarer hun.

Frihed som fastholdelse

Fastholdelse i velfærdsfagene handler nemlig, set med Michellas øjne, ikke kun om løn eller mangel på arbejdskraft, men om rammerne for hverdagen. For mange er det ikke arbejdet med mennesker, der slider mest, men de strukturer, det udføres inden for. »Noget af det, mine medarbejdere er rigtig glade for, er friheden til selv at vælge, hvornår de vil arbejde,« fortæller hun.

Hun beskriver et arbejdsmarked præget af faste skemaer og begrænsede valgmuligheder, hvor arbejdstiden i høj grad er fastlagt på forhånd. »Enten arbejder man dagvagt 37 timer, eller aftenvagt 32 timer, og så hver anden eller tredje weekend. Der er meget lidt fleksibilitet. Og det betyder noget for arbejdsglæden, hvis der ikke er plads til forskellige livssituationer.« Her begynder mange at miste fodfæstet i faget, forklarer hun, og ikke på grund af manglende faglighed eller engagement, men fordi hverdagen bliver svær at få til at hænge sammen.

Igen peger hun på et stigende arbejdspres og mere omfattende dokumentation, særligt i sundhedssektoren, hvor tempoet er blevet mærkbart højere gennem årene. »Da jeg blev uddannet social- og sundhedsassistent i 2004, så det helt anderledes ud. I dag løber man stærkt inden for det sundhedsfaglige område,« siger hun og tilføjer, at hun ser de samme tendenser begynde at brede sig til det pædagogiske felt. De erfaringer peger ikke på en enkel løsning, men på et muligt bidrag i et system, der i forvejen er under pres.

Ikke en mirakelløsning – men et bidrag

Hun lægger ikke skjul på, at vikararbejde langt fra kan løse alle udfordringer i velfærdssektoren. Der vil altid være behov for vikardækning – ved sygdom, kurser, barsel og barns første sygedag – uanset hvordan man organiserer arbejdet. »Der vil altid være brug for vikarer. Spørgsmålet er bare, hvordan vi bruger dem.«

For Michella Meyer handler det ikke om at erstatte faste stillinger eller skabe parallelle arbejdsmarkeder, men om at give bedre rammer til dem, der allerede er uddannet, og som fortsat ønsker at blive i deres fag. »Hvis vi kan være med til, at nogle ikke forlader faget, men i stedet finder arbejdsglæden igen, så giver det mening.«

Dermed peger hendes tilgang på et muligt perspektiv i debatten om velfærdsarbejdets rammer, uden at gøre krav på at være en løsning i sig selv. Hos SOSU Vikaren handler det i praksis om at holde fast i værdierne, også når det betyder at sige nej til opgaver og acceptere, at telefonen ikke altid ringer.

Viktor Hald Thorup klar til sit tredje vinter-OL

0

SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.

Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.

Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.

»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.

Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.

»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.

Flere tusinde hjerteløbere står klar i Syddanmark

0

SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.

På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.

I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.

Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.

TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.

En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.

Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.

Borgere skal tilbydes plads på alderdomshjem med fokus på det gode seniorliv

0

OPINION. Kriterierne for at blive indskrevet på et plejehjem er, at borgeren er plejekrævende og ikke længere kan bo i eget hjem. Den gennemsnitlige beboer lever mellem uger til et par år på et plejehjem. Derfor er kvaliteten på en plejehjemsplads helt afgørende for trivsel og velvære.

Vi har behov for en konstruktiv og livsbekræftende mellemstation – et alderdomshjem – hvor livet kan gå på hæld i trygge omgivelser. Hos Borgernes Parti kan det meget vel være privat, med samme offentlige finansiering som plejehjemmene.

Virkeligheden på plejehjemmene er, at vi som samfund, ikke være bekendt at behandle beboerne – gamle mennesker og yngre med skavanker – som om de er i overskud. Mennesker skal ikke fratages et bad og ordentlig hygiejne og de skal ikke tilbringe nat efter nat i en fyldt ble.

Ordet plejehjem skal tages meget bogstaveligt. For at blive visiteret til plejehjem skal der være et væsentligt behov for pleje og støtte, som ikke kan imødekommes i hjemmet. Derfor er ordentlig og kærlig pleje, god gedigen dansk mad og nærværende sociale aktiviteter helt afgørende for at slutte sit liv i ”andres” hænder.

Min mors gamle moster Beate levede i mange af sine gamle år på plejehjemmet i Ulfborg, sammen med andre velfungerende gamle. De hjalp til i haven og i køkkenet og havde det godt i deres fælles hjem. Som besøgende spiste vi med i Beates lille etværelses, hvor boller og sodavand gjorde besøget til noget som børn vi så frem til.

Vi har både pligt og råd til at tage os ordentligt af hele ældreområdet, der trænger til at opleve et markant løft. Penge er der nok af, for Danmark hælder årligt 0,7% af bruttonationalproduktet – 21 milliarder skatteborgerbetalte kroner ud på mange håbløse projekter i udviklingslande, samtidig med at ældreområdet er skåret helt ind i benet.

Ny formand vil forstå tallene først: »Før vi ændrer systemet, skal vi forstå menneskene«

0

POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Det er de tal, der de seneste dage har udløst politiske reaktioner på tværs af byrådet, og som nu også er landet på bordet hos John Nyborg, ny formand for Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalget.

For John Nyborg er forskellen tydelig. Men tallene kalder ifølge ham ikke på hurtige konklusioner. »Når man ser på tallene, er der i hvert fald en markant forskel. Men så skal vi også kigge på, hvad årsagen er. Hvad er det for nogle former for offentlig forsørgelse, der er tale om? Der er stor forskel på, hvad det er,« siger han.

Som ny formand lægger han ikke skjul på, at han endnu ikke er inde i alle detaljer. Netop derfor mener han, at første skridt ikke er at ændre kurs, men at forstå den. »Det er det, vi skal kigge ind i. Og så skal vi kigge på, hvilke metoder vi skal bruge. Det bliver min opgave de næste fire år.«

Et meningsfuldt liv

For John Nyborg handler beskæftigelse ikke udelukkende om fuldtidsjob eller uddannelse. Det handler i lige så høj grad om fællesskab og om at skabe rammer, mennesker kan fungere i. »Et meningsfuldt liv er lige så meget et fællesskab som en uddannelse eller en arbejdsgivning. Og for vores vedkommende skal arbejdsgivningen bare køres på den rette måde og med de rette tilbud.«

Han peger på, at mange af de borgere, der i dag er på offentlig forsørgelse, befinder sig i komplekse livssituationer, hvor det ikke nødvendigvis er nok blot at pege på et job. »De mennesker, der er blevet sat i en situation, hvor de har brug for offentlig forsørgelse, har brug for noget andet. Spørgsmålet er, om vi kan skabe noget sammen med dem, så de også bliver mere proaktive i deres eget liv.«

En arbejderby med særlige vilkår

Når talen falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger over landsgennemsnittet, peger John Nyborg på byens historie og struktur, som et vilkår. »Vi har altid været det, man kalder en arbejderby. Det betyder, at vi har haft mange ufaglærte jobs. Og det betyder også, at nogle mennesker bliver slidte hurtigere og er mere sårbare på arbejdsmarkedet.«

Ifølge ham er det en del af forklaringen på, at Fredericia rammes anderledes end nogle af de større bykommuner. Men det er samtidig et område, hvor der er mulighed for at gøre en forskel. »Det kan vi gøre noget ved, også sammen med erhvervslivet. Vi skal kigge på, hvad der ligger bag tallene, og hvilke tilbud vi kan give de mennesker. Og så sammen med erhvervslivet finde ud af, hvilke arbejdstilbud og hvilke uddannelser der giver mening.«

Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placerer sig tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger John Nyborg en mere afdæmpet tilgang. »Jeg har altid været lidt mindre bekymret for de der benchmarkinger. Det handler meget om, hvordan man læser tallene.« For ham er fokus ikke, hvem Fredericia sammenlignes med, men hvad tallene bruges til. »Selvfølgelig har vi en opgave. Det er klart. Og det er noget, jeg vil tage på os.«

At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, er John Nyborg ikke i tvivl om. Men han advarer mod at lade økonomien blive det vigtigste parameter. »Det er jo, hvad vi har udgifter på. Men det vigtigste er, hvad der forandrer et menneskeliv i en positiv retning.« For ham hænger social indsats og økonomi sammen over et langt livsforløb. »Hvis vi får folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, har det også en positiv effekt på kommunens økonomi, og ikke mindst på borgernes egen.«

Et formandsansvar

På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, afviser John Nyborg ikke tidligere beslutninger. »Politisk tror jeg faktisk, man har haft de rigtige tanker.«

Til gengæld peger han på behovet for at se kritisk på værktøjerne og driften. »Det er nok mere indsatserne, handlingerne og den drift, vi har haft, som vi kommer til at kigge på i det nye udvalg.« Som ny formand er han også klar til at tage ansvaret. »Det skal jeg gerne gøre som formand.«

Ser han fem år frem, er ambitionen klar, men nøgtern. »Tallene skulle jo gerne være tættere på landsplan.« Samtidig understreger han, at manglende målopfyldelse ikke nødvendigvis er lig med fiasko. »Hvis vi ikke når derned, kan der være en årsag. Derfor vil jeg gerne længere ind bag tallene og se, hvad det er, vi egentlig ser.«

For John Nyborg handler beskæftigelsesområdet i sidste ende om retning, og ikke hurtige sejre, bemærker han. »Det er her, man kan forandre et liv til et bedre liv. Og det forpligter.«

FC Fredericia sælger Mattias Lamhauge til Strømsgodset

0

FC Fredericia har indgået en aftale med Strømsgodset IF om salget af målmand Mattias Lamhauge.

Mattias har siden sin ankomst til FC Fredericia været en stabil del af truppen og har med sin rolige tilgang og professionalisme bidraget positivt til hverdagen på og uden for banen. I kampene har han leveret solide præstationer og været en pålidelig løsning mellem stængerne.

Sportsdirektør Stig Pedersen er tilfreds på vegne af begge parter:

»Det har stået klart gennem noget tid, at Mattias ikke skulle fortsætte i FC Fredericia efter sommeren. Da vi samtidig fik mulighed for at hente Valdemar Birksø ind, gav det god mening for os at sende Mattias videre nu.«

»Vi var egentlig helt indstillede på at beholde ham resten af foråret, men hvis den rigtige mulighed opstod – både for klubben og for Mattias – ville vi ikke stå i vejen for det. Den mulighed er kommet nu med Strømsgodset, og det er vi særdeles tilfredse med. Det tror jeg også, Mattias er.«

»På den måde synes vi, at hans tid i FC Fredericia slutter på en god måde. Han har gjort det upåklageligt for os efter oprykningen, også selvom han ikke spillede alle kampe i sidste sæson,« slutter Stig Pedersen.

Lamhauge sender en stor tak til fansene:

»Jeg vil gerne sige tak til FC Fredericia for den tid, jeg har haft i klubben. Fra første dag er jeg blevet taget godt imod, og jeg har været en del af et miljø med høje krav og et stærkt fællesskab.«

»En stor tak skal også lyde til mine holdkammerater, staben og alle omkring klubben, som har været med til at gøre hverdagen til en fornøjelse både på og uden for banen.«

»Den største tak skal lyde til fansene for jeres enorme opbakning. I har betydet utroligt meget for mig og min tid i byen, og det har gjort, at jeg har været ekstra stolt over at repræsentere FC Fredericia.«

»Jeg tager mange gode erfaringer med mig videre, og jeg glæder mig til at komme på besøg på Monjasa Park igen en dag,« slutter Lamhauge.

FC Fredericia takker Mattias Lamhauge for indsatsen i klubben og ønsker ham held og lykke i Strømsgodset og i det videre karriereforløb.

Kvinde fundet i vandet ved Hyby Strand

0
Kvinde fundet i vandet ved Hyby Strand

KRIMI. Politi og ambulance er lørdag formiddag til stede ved Hyby Strand i Fredericia efter en anmeldelse om, at en kvinde er fundet i vandet.

Anmeldelsen indløb klokken 9.18. Ifølge Sydøstjyllands Politi har man på nuværende tidspunkt endnu ikke det fulde overblik over situationen, herunder kvindens tilstand.

Foto:AVISEN

Øjenvidner på stedet fortæller, at en løber opdagede kvinden i vandet og straks alarmerede redningsberedskabet.

»Vi modtog først en anmeldelse om, at der lå en mand i vandkanten, men det viste sig at være en kvinde. Der er tale om en livløs person, som er fundet og efterfølgende kørt med ambulance til sygehuset. Vi ved nu, at det er en 33-årig kvinde, og hun er stærkt nedkølet. Der er ikke tegn på, at andre har været involveret,« siger Jesper Knudsen.

Foto: AVISEN

Snefygning rammer fortsat Fyn – hård frost bider i Jylland

0

DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.

Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.

»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.

På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.

I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.

DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.

Malene Søgaard Andersen om forsørgelsestal: »Vi har en særlig opgave i Fredericia«

0

POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Tallene har udløst en bred politisk debat, og for SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard Andersen peger de på en udfordring, som kommunen har kendt til længe.

»Vi har jo en særlig opgave i Fredericia. Det har vi haft igennem en årrække,« siger hun og henviser til, at både tidligere og nuværende byråd har arbejdet målrettet med at få flere borgere varigt i arbejde. »Tallene viser jo, at det også er den udfordring, det nye udvalg nu skal forholde sig til.«

Hun understreger samtidig, at Fredericias placering ikke kan forklares med én enkelt årsag. I stedet deler kommunen flere strukturelle vilkår med andre kommuner, som ofte ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse. »Vi er jo ikke en udkantskommune, og vi er heller ikke en landkommune. Men vi bliver mødt af nogle af de samme udfordringer, som nogle kommuner klassisk står med.« For SF-politikeren handler forklaringen i høj grad om socioøkonomiske forhold. »Det handler både om uddannelsesniveau og om det socioøkonomiske niveau i kommunen. Der er mange parametre i spil, og det er dem, vi er nødt til at tage højde for, når vi skal finde løsninger.«

Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger Malene Søgaard Andersen en anden tilgang. Hun peger på, at Fredericia på flere socioøkonomiske parametre deler vilkår med kommuner, der traditionelt ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse.

»Rent socioøkonomisk ligger vi i den ende. Det er kommuner, vi godt kan sammenligne os med – og derfor har vi også en stor og vigtig opgave i at tage hånd om udfordringen.« For hende handler spørgsmålet mindre om placeringer i opgørelserne og mere om, hvilke vilkår og udfordringer tallene afspejler. »Det forpligter os politisk.«

Bekymring over lokal stigning

Set i lyset af forskellene mellem Fredericia og landsgennemsnittet vækker den lokale udvikling samtidig bekymring. I modsætning til udviklingen på landsplan har Fredericia nemlig oplevet en mindre stigning i andelen af borgere på offentlig forsørgelse. »Generelt er det jo bekymrende, at tallene falder på landsplan, mens det går den forkerte vej i Fredericia – også selvom stigningen ikke er stor,« siger Malene Søgaard Andersen.

Udviklingen understreger ifølge hende, hvor central en rolle det nye Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalg får. »Det er en fortsættelse af det arbejde, der allerede er blevet lavet i det tidligere udvalg. Men tallene viser også, at der er noget, vi skal blive endnu bedre til.«

På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, anlægger hun en nuanceret vurdering. »Der er iværksat en række initiativer på området. Men man kan altid diskutere, om man har gjort nok.« Tallene peger for hende på, at der fortsat er behov for at justere indsatser og tilbud. »Ellers ville udviklingen jo formentlig have set anderledes ud. Det kan altid blive bedre og klogere, og derfor er det fint, at vi får de her tilbagemeldinger, så vi ved, hvad vi skal justere politisk.«

Økonomi, udligning – og blikket fremad

Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse har også mærkbare konsekvenser for Fredericia Kommunes økonomi, bemærker Malene Søgaard Andersen. I den sammenhæng fremhæver hun den varslede udligningsreform som et centralt element i den videre debat. »Vi afventer lige nu en udligningsreform, som regeringen skal komme med et bud på. Det her er en reel udfordring for de kommuner, der har flere udgifter end andre.«

Hun peger samtidig på, at forskellene bliver tydelige, når Fredericia sammenlignes med de største bykommuner. »København, Aarhus og Odense har generelt en bedre økonomisk situation på det her område, end vi for eksempel har.« Derfor håber hun, at en kommende justering af udligningssystemet i højere grad vil tage højde for kommuner med store sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. »Det ville være kærkomment, hvis der blev lavet en justering, så vi i højere grad bliver kompenseret for de økonomiske udfordringer, vi står med – både menneskeligt og økonomisk.«

Når hun ser fremad, er fokus dog ikke rettet mod bestemte procentsatser eller placeringer i statistikkerne. For Malene Søgaard Andersen handler beskæftigelsesindsatsen i sidste ende om mennesker. »Jeg håber, at flere mennesker kommer i arbejde generelt. Det er til gavn for den enkelte, og det er til gavn for vores fællesskab.« For hende er det her, den egentlige værdi ligger. »Det er ikke tallene i sig selv, der er målet.«