Jonas blev den første student fra Fredericia Gymnasium: »Det var en helt vild oplevelse«

0

UDDANNELSE. Inde i den store, lyse kantine på Fredericia Gymnasium er der dækket op til en lille fejring. På et af de mange tomme borde står en flaske bobler og en buket blomster og venter, og rundt om står stolene i pæne rækker, som om huset holder vejret. Ved bordet står Ingrid Nielsen og Thorkild Yde Nielsen tæt sammen og kigger mod døren.

Ingrid og Thorkild Yde Nielsen havde taget opstilling i kantinen i god tid. Jonas er deres sjette barnebarn, der bliver student.

»Vi er simpelthen så stolte. Det er vores sjette barnebarn, der bliver student, så nu mangler vi kun den sidste,« fortæller Ingrid Nielsen. Det er en stor dag, siger de begge, næsten i munden på hinanden, og der lægger sig noget højtideligt over de to, mens de står der og venter. »Man bliver lidt ydmyg, når man ser, hvor godt det går dem. Og så er vi jo også taknemmelige for, at vi får lov til at være med og opleve det,« siger hun.

Barnebarnet er Jonas, og det er ham, der i år er den allerførste student fra Fredericia Gymnasium. Han var oppe i matematik, og dagen forinden havde spændingen meldt sig. De havde mærket det på ham, da de sås, en lille uro under den ellers rolige overflade. »Han sagde i går, at han havde sommerfugle i maven, så der var da lidt spænding på. Men ellers har han været meget rolig hele vejen igennem,« fortæller Thorkild Yde Nielsen.

Huen lå klar med navnet Jonas Yde Jensen broderet i det røde bånd, mens glassene stod og ventede.

Ude ved B-fløjen har kammeraterne samlet sig. De står tæt langs væggen med røde roser i hænderne og venter på, at det skal ske, og en seddel på døren beder om ro af hensyn til eksamen, der stadig er i gang bag glasset. En af de unge løfter et kamera. Andre står med hænderne klar til at klappe. Og så går døren op.

Jonas kommer ud, og udenfor venter hans far med den hvide hue i hænderne. Han sætter den på sønnens hoved, huen med det mørkerøde bånd og navnet broderet i guld, og et øjeblik må Jonas bare stå stille og lade det hele lande. »Jeg skulle lige bruge et halvt minut på at falde ned. Men så fik jeg øje på alle dem, der stod og ventede, og det var virkelig fedt,« fortæller han bagefter.

Med huen på og familien omkring sig kunne Jonas endelig slippe spændingen. Hans mor var blandt de første til at få et knus.

Hans mor griber om ham og lægger hænderne om hans ansigt, og han smiler hele vejen, mens kammeraterne klapper ham ind i flokken. Det havde været en lang weekend frem mod det her, siger han, og det at være den første gjorde noget ekstra ved det. »Jeg har været vildt nervøs siden fredag. Det har været en blanding af, at gymnasietiden sluttede, og så det der med at være den allerførste student. Det gav lige lidt ekstra pres,« siger han.

Kammeraterne stod klar med klapsalver og roser, da den første student trådte ud i kantinen.

Og så kom karakteren oven i det hele, et tolvtal, som han knap turde fæste lid til, da han rejste sig fra bordet. »Jeg var faktisk nødt til at spørge en ekstra gang, da jeg gik ud. Jeg troede simpelthen ikke på det. Det var en helt vild oplevelse,« fortæller Jonas lettet.

At han overhovedet endte med at sidde til den eksamen, skyldes et valg, han tog for tre år siden. Han skiftede til gymnasiet fra handelsgymnasiet kort efter, han var begyndt der, og han kalder det det bedste valg, han har taget. Det sociale er det, skolen kan, mener han, for han har selv været en del af organisationslivet og har fået venner på tværs af årgangene, et bredere fællesskab, som han siger. Nu venter et sabbatår, hvor han vil arbejde med kamera og film, et felt han blev grebet af, da han fik mediefag og fandt ud af, hvad han ville.

Men før festen og fremtiden og alt det, der kommer efter, var der en tradition, der skulle holdes. Lidt efter gik flokken udenfor i morgensolen, hvor flagstangen ventede. Som den første student er det Jonas, der skal hejse Dannebrog, sådan som skikken byder, og rektor Jørgen Lassen stillede sig ved siden af og holdt det røde flag, mens den nybagte student trak det op ad stangen. »Det var sjovt. Det var lidt akavet at stå og dreje på den, men det var virkelig sjovt at få lov til at hejse flaget som den første og byde alle de andre velkommen.«

For rektor Jørgen Lassen er den første student altid noget særligt at tage imod. Men i år er der lidt mere på spil, for det er den første årgang, han har fulgt fra deres allerførste dag på skolen. »Det er en årgang, jeg har fulgt hele vejen fra start til slut, så jeg kender rigtig mange af dem. De har været utroligt aktive socialt, været med i organisationer og været gode til at skabe ting for hinanden,« fortæller Jørgen Lassen.

At sende dem ud ad døren hører med til arbejdet, det ved han godt, også selvom det kniber lidt netop i denne uge, hvor de sidste timer rinder ud. »Det er lidt vemodigt lige nu. Men det er jo ligesom med børn, der bor hjemme. Hvis de bliver boende for længe, ender det med at blive en katastrofe. De skal videre,« siger han og smiler. »De er kloge, de er dygtige, og de er blevet voksne. Der er sket rigtig meget med dem gennem de sidste tre år, så det er præcis, som det skal være.«

Rektor Jørgen Lassen tog imod sin første student fra årgangen, han har fulgt hele vejen.

Den store fejring venter længere fremme på ugen, og rektor ved allerede, hvordan den kommer til at se ud. Når han skal holde sin dimissionstale på torsdag, bliver det i jakkesæt og slips, mens forældrene sidder i shorts og sommerkjoler i varmen. Tre elever har stillet ham en udfordring til talen, fortæller han, fire fremmedord og et bandeord, han skal flette ind undervejs. Hvad han ender med at sige, vil han ikke røbe endnu, men det handler om at gribe livet, mens man har det.

Og spørger man ham, hvad han håber, de unge tager med sig herfra, tøver han lidt, før han svarer. »Et dannet menneske er også et menneske, der kan se tingene fra flere forskellige sider. Det synes jeg er en vigtig egenskab at have,« siger rektoren så.

Et nyt kapitel venter. Jonas Yde Jensen foran gymnasiets logo med mottoet Et pueris palmae, som hører til skolen, der går tilbage til 1656.

På bordet i kantinen står boblerne og venter, og kort efter kommer Jonas ind til sin familie. Bagefter går det hjem til gilde med forældrene og resten af flokken. De næste dage bliver fester, fortæller han, og så skal han ud at arbejde. Men lige nu har han ikke tænkt sig at lave noget som helst. »Nu har jeg mine venner og min familie omkring mig, og så skal jeg bare være her de næste par dage, se alle mine medstudenter blive færdige og nyde det hele,« slutter Jonas.

Udenfor hænger flaget, han selv har hejst, og solen står højt over Fredericia. Det bliver hedebølge i denne uge, og der venter mange flere huer endnu.

Rude knust på Urbania Beachbar i Fredericia: Mand anholdt på stedet

0

KRIMI. Der har været indbrud på Urbania Beachbar på Øster Voldgade i Fredericia. Indbruddet skete natten til mandag klokken 3.43.

Gerningsmanden knuste en rude med en sten og skaffede sig dermed adgang. Fra caféområdet stjal han en tablet og en mobiltelefon. En patrulje rykkede ud til stedet og anholdt en person, der blev sigtet for indbruddet. Han blev efterfølgende afhørt og løsladt igen.

Den sigtede er en 31-årig mand fra Hornsyld.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Kvinde spiste sushi og gik uden at betale i Fredericia

0

KRIMI. En kvinde er blevet sigtet for bedrageri efter et restaurantbesøg på Takumi Sushi i Torvegade i Fredericia. Episoden fandt sted søndag klokken 20.45.

Kvinden spiste sushi og andre retter til en samlet værdi af 1.053 kroner og forlod derefter restauranten uden at betale regningen.

Den sigtede er en 24-årig kvinde fra Ullerslev.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ugens Jay’s: Michael Nørtoft

0

På en lille gård nær Gudenåens udspring voksede Michael Nørtoft op uden tanke om gryder og pincetter. I dag står den trediveårige i spidsen for Fredericias Michelin-restaurant, Ti Trin Ned, og drømmer allerede om den næste stjerne.

Michael Nørtoft har gjort det stik modsatte af, hvad en gammel skolevikar engang spåede ham. Han taler langsomt og uden de store fagter, med den rolige tone, man finder hos folk, der er vokset op med god plads omkring sig. Og plads var der, dengang han var dreng. »Jeg er vokset op helt ude på en lille gård, ude ved Gudenåens udspring. Der er ikke engang nogen by,« fortæller han.

Læs hele Ugens Jay’s her

Cecilie Roed Schultz om kampen mod skolefravær: »Jeg er ikke kun politiker, jeg er også mor«

0

POLITIK. Fredericia Kommune vil tage imod 10 millioner kroner fra Den Sociale Investeringsfond til en stor indsats mod skolefravær. Sagen var på dagsordenen, da Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget mødtes i sidste uge, og pengene skal bruges på at forebygge og nedbringe fraværet hos børn, der begynder at vise tegn på mistrivsel.

For udvalgets næstformand, Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten, er beslutningen ikke kun politisk. I et personligt opslag fortæller hun, at hun selv er mor til to neurodiverse børn og kender kampen for at få et barn i skole indefra. »Jeg er ikke kun politiker, jeg er også mor. Som mor til to neurodiverse børn kender jeg desværre en del til de kampe, man kan stå i med og for sine børn. En af de kampe, jeg kender særdeles godt, er den med at få et barn i skole,« skriver Cecilie Roed Schultz i opslaget.

Det særlige ved aftalen er, at fonden ikke blot skyder penge ind, men også følger indsatsen tæt. Tanken er, at Fredericia undervejs kan blive klogere på, hvad der virker, så erfaringerne siden kan bruges af andre kommuner. »Vi havde besøg af Den Sociale Investeringsfond, som meget gerne vil hjælpe os med en større investering i arbejdet med at nedbringe skolefraværet. De vil følge indsatsen, og forhåbentlig kan vi være med til at finde ud af, hvad der virker, så erfaringerne også kan bruges i andre kommuner. De ser blandt andet mod Fredericia, fordi vi er meget udfordrede på området,« fortæller hun i et efterfølgende interview.

Modellen er bygget op som en social effektinvestering, hvor kommunen kun betaler pengene tilbage, hvis indsatsen lykkes. Jo bedre det går, desto større en del skal tilbagebetales over de kommende fem år.

Behovet er stort i Fredericia, hvor mere end 1.000 børn i grundskolen i dag har over 10 procent fravær, ud af i alt omkring 4.500 elever. Samtidig hører kommunens skoler til blandt de mest fagligt udfordrede i landet, men de to ting skal ifølge Cecilie Roed Schultz ikke forveksles, selvom de kan hænge sammen. »Det er to forskellige problemstillinger, men de kan godt hænge sammen. Hvis man ikke kommer i skole i et år, bliver det naturligvis sværere at følge med fagligt og bestå sin eksamen. Men der er ikke nødvendigvis en direkte sammenhæng,« påpeger hun.

Lykkes indsatsen, håber Cecilie Roed Schultz, at Fredericia ikke bare får nedbragt sit eget fravær, men også kan vise vejen for andre kommuner, der står med samme problem.

Uheld spærrer spor på motorvejen ved Lillebæltsbroen

0

Trafikanter på vej mod Fyn må søndag eftermiddag indstille sig på forsinkelser efter et færdselsuheld på Østjyske Motorvej. Uheldet er sket på E20 i retning fra Fredericia mod Middelfart på strækningen mellem afkørsel 59 Fredericia S og Ny Lillebæltsbro. Et spor er som følge af uheldet spærret, og uheldsstedet er endnu ikke sikret.

Bilister i området opfordres til at være opmærksomme og tilpasse hastigheden.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Vejdirektoratet, senest opdateret den 21.6 kl. 15.32.

Søndag formiddag kom broen endelig på plads ved Sjællandsgade

0

LOKALT. Den røde mobilkran tog fat hen mod middag. Oppe på volden ved Sjællandsgade, hvor Holstens Bastion møder vejen ind mod byen, hang et langt element i rustrødt stål og drejede langsomt, mens arbejdere i orange veste fulgte det med øjnene. Nedenfor, bag de røde og hvide afspærringer, stod fredericianerne. Nogle med cyklen ved siden af sig, andre med telefonen løftet mod himlen.

Den slags arbejde tager tid, for en bro hentes ikke ned på et minut. Men ventetiden var netop det, der havde samlet folk, for broen ved Sjællandsgade har byen ventet på i over et år.

Flere var mødt frem på cykel for at følge med.

Porten er en del af det store voldprojekt »Fra Kyst til Kyst«, som over de seneste år har bundet fæstningsbyens vold sammen på ny med promenade, ramper og to nye byporte. Kongens Port stod færdig i efteråret. Sjællandsgadeporten har manglet sit sidste, de to gangbroer, der skal føre fodgængere hen over åbningen, hvor vejen skærer gennem volden.

Broerne har ligget klar på en plads i Rødekro, mens kommunen og entreprenøren Arkil gennem efteråret og vinteren stod fast over for hinanden i en strid om kvaliteten. Var stålet skævt, eller var det ikke skævt. Et rådgivende ingeniørfirma blev sat på sagen, og henover foråret blev broerne udbedret.

Folk talte lavmælt sammen om, hvor mange tons sådan en drager mon vejer, og om det nu også passer, at den anden bro følger efter. Da drageren endelig fandt sit leje og hvilede, gik der et øjeblik, før nogen reagerede. Så brød klapsalverne ud blandt de fremmødte, og oppe fra volden vinkede arbejderne ned til folk bag afspærringen.

Et stykke nede ad vejen stod et andet hold og fulgte med på afstand. Volden skråner her, og oppe fra græsset var der det bedste udsyn til arbejdet. Hele formiddagen havde der været en stille strøm af folk op og ned ad skråningen.

Den røde mobilkran ragede op over volden hele formiddagen. Under den hang den rustbrune ståldrager, som skal bære den ene af byportens to gangbroer.

Tilbage står den anden bro, som efter planen skal følge, og længere ude i kalenderen venter selve indvielsen. Til august skal porten navngives officielt, samtidig med at byen fejrer sit 375-års jubilæum. Den dag hører der taler og kanonsalut til. Så langt var der ikke søndag formiddag, hvor det var en kran, en bro og nogle fremmødte med cyklen ved hånden.

Cecilie Roed Schultz savner socialområdet i ny økonomiaftale

0

POLITIK. Da regeringen og KL blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der skal spare 50 millioner kroner alene næste år, kunne det lyde som en kærkommen håndsrækning. Men hos Enhedslistens Cecilie Roed Schultz, formand for Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget, er reaktionen blandet.

»Jeg er både lettet og skuffet på samme tid. Det er positivt, at kommunerne får flere penge til velfærd, og at de økonomisk pressede kommuner får en håndsrækning. Men grundlæggende løser aftalen ikke de udfordringer, vi især står med på det specialiserede socialområde,« siger hun.

Det positive er for hende, at der rent faktisk kommer flere penge til kommunerne, blandt andet fordi de slipper for en tilbagebetaling, der havde ligget og presset økonomien. Men når hun ser på, hvad pengene er tiltænkt, savner hun opmærksomhed på de borgere, hun til daglig har ansvaret for. Hvor aftaleteksten taler meget om daginstitutioner, skoler og ældre, fylder mennesker med handicap, borgere på botilbud og udsatte familier ifølge hende for lidt. »Det er vigtige områder, men mennesker med handicap, borgere på botilbud og udsatte familier bliver ikke nævnt på samme måde. De fortjener den samme politiske opmærksomhed, for det er netop her, kommunerne oplever et massivt udgiftspres lige nu,« siger Cecilie Roed Schultz.

Presset skyldes efter hendes vurdering både stigende behov og store prisstigninger på blandt andet private botilbud, og hun savner, at aftalen kommer med bud på, hvordan det skal håndteres. »Det skyldes både stigende behov og meget høje priser samt store prisstigninger på private botilbud. De udfordringer løser aftalen ikke, og den kommer heller ikke med konkrete bud på, hvordan de skal løses,« siger hun.

Konsekvenserne kommer Fredericia til at mærke, og Cecilie Roed Schultz lægger ikke skjul på, at hun havde ventet en aftale i denne stil. Derfor har hun også været tilbageholdende med at regne for fast med, at de 50 millioner kroner i besparelser kan blive mindre, selvom et løft af økonomien trækker i den retning. »Vi mærker de stigende udgifter på handicap- og socialområdet, samtidig med at vi har en stor opgave i at løfte vores skoler og sikre gode daginstitutioner og en god ældrepleje. Vi har ikke nogen steder, hvor vi bare kan hente penge til socialområdet,« siger hun.

For hende er økonomiaftalen derfor vigtig, men langtfra nok til at fjerne det grundlæggende problem, som hun oplever, at ikke bare Fredericia, men de fleste kommuner står med. »Aftalen er vigtig, men den fjerner ikke de problemer, vi står med i Fredericia og i stort set alle andre kommuner i landet,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hvor meget Fredericia ender med at få ud af aftalen mellem regeringen og KL, ligger først fast hen over sommeren. De endelige konsekvenser for kommunen kendes i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.

Fredericia venter på sin del af milliarderne: »Jeg tror, det bliver et begrænset beløb«

0

POLITIK. Da regeringen og KL blev enige om en ny økonomiaftale for kommunerne, fulgte der et løft af servicerammen på 3,3 milliarder kroner med. For Fredericia, der står over for at skulle spare 50 millioner kroner alene næste år, kunne det lyde som en kærkommen håndsrækning. Men i byrådet bliver meldingen mødt med alt fra forsigtig optimisme til åbenlys skepsis.

Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne, næstformand i Teknik- og Miljøudvalget og medlem af blandt andet Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, lægger ikke skjul på, at han har svært ved at tro på de store tal fra Christiansborg. For når de 3,3 milliarder kroner skal deles ud på næsten 100 kommuner, bliver der ikke meget tilbage til den enkelte. »Hvis man ser på, at pengene skal fordeles mellem næsten 100 kommuner, svarer det i gennemsnit til omkring 30 millioner kroner pr. kommune. Fredericia er ikke blandt de største kommuner, så jeg forventer ikke, at vi får en særlig stor del af pengene,« siger Palle Dahl.

Han anerkender, at Fredericia har store økonomiske udfordringer, men har svært ved at se, at aftalen for alvor løser dem. »Vi står med meget store udfordringer. Det kan godt være, at der kommer lidt penge, men jeg tror, det bliver et begrænset beløb til Fredericia. Det gælder både på børne- og ungeområdet og på ældreområdet. Jeg har svært ved at se, at vi får ret meget ud af det,« siger han. Skepsissen bunder i, at han har set lignende meldinger før, og at løfterne efter hans mening sjældent holder. »Jeg er skeptisk, for vi har set lignende meldinger mange gange før. Der bliver meldt store ambitioner ud, men bagefter viser det sig ofte, at pengene ikke rækker alligevel. Som politiker skal man passe på med at love noget, man ikke kan holde,« siger Palle Dahl.

Skulle der mod forventning komme penge til Fredericia, er han dog ikke i tvivl om, hvad de skal bruges på, og hvordan. For ham handler det om at lægge dem direkte i det hul, kommunen ellers skal spare sig ud af. »Hvis der kommer penge fra Christiansborg, vil jeg hellere bruge dem på at mindske det hul, vi står over for. De 50 millioner kroner, vi skal finde, kommer til at kunne mærkes bredt, både blandt børn, unge og ældre. Kan vi nedbringe besparelsen med nogle millioner, er der færre områder og borgere, der bliver ramt,« siger han.

Han peger på, at en stor del af besparelserne uundgåeligt rammer det, han kalder de varme hænder, og dermed dem, der har mest brug for hjælpen. »Det er svært at finde så store besparelser på velfærden uden at ramme de varme hænder. Og når de hænder mangler, er det ofte de mest sårbare borgere, der mærker det først,« siger Palle Dahl.

Indtil pengene rent faktisk er der, holder han dog fast i sin forsigtighed, og han vil hellere se beløbet sort på hvidt, før han begynder at fordele det. »Jeg vil gerne se pengene først, før jeg regner dem med. Hvis det viser sig, at der kommer et reelt løft, tager jeg gerne hatten af for det. Men lige nu er jeg skeptisk, og det plejer ellers ikke at være min grundindstilling,« siger han.

Hvor meget Fredericia ender med at få ud af aftalen mellem regeringen og KL, ligger først fast hen over sommeren. De endelige konsekvenser for kommunen kendes i juli og august og bliver præsenteret for byrådet på budgetseminaret i august, hvorefter de egentlige forhandlinger om næste års budget for alvor går i gang.

Læs også

Fem strande får blåt flag: Her er badevandet i top

0

LOKALT. Sommeren er over Lillebælt, og på fem af strandene i Middelfart Kommune vajer det blå flag igen. Flaget er et internationalt kvalitetsstempel for rent badevand og gode forhold, og det er ikke noget, en strand får uden videre.

»Vandkvaliteten skal være i orden. Vi tager ti prøver i løbet af sæsonen på hver strand, og bagefter går man fire år tilbage og laver en klassifikation af badevandet. På den måde tager man hele tiden historikken med og ser på, om kvaliteten også har været god de seneste fire år,« fortæller miljøsagsbehandler i Middelfart Kommune, Anne Lotte Villadsen.

Og kravet er højt. For at en strand kan få det blå flag, skal badevandet leve op til den bedste af klassifikationerne. »Badevandet skal have den højeste klassifikation, som hedder udmærket badevandskvalitet. Det er en forudsætning for at få det blå flag,« siger hun.

Det er fem strande, der i år bærer flaget, nemlig Båring Strand, Føns Strand, stranden ved Middelfart Marina, Strib Nordstrand og Vejlby Fed Strand. For dem alle er det langtfra første gang. »Heldigvis har vi haft blå flag i mange år. Det er fem strande, som har haft flaget sæson efter sæson, og sæsonen går fra 1. juni til september. På den måde er det ikke noget nyt,« fortæller Anne Lotte Villadsen.

Bag flaget ligger et løbende arbejde gennem hele sommeren. Anne Lotte Villadsen holder øje med badevandsprøverne og fører tilsyn med, at forholdene på stranden er, som de skal være, og resultaterne bliver gjort offentligt tilgængelige undervejs. »Min rolle er blandt andet at kontrollere badevandsprøverne og føre tilsyn på strandene, så vi kan sikre os, at forholdene er i orden. Så snart vi får analyser ind i løbet af sæsonen, lægger vi dem på hjemmesiden,« siger hun og tilføjer, at resultaterne også hænges op på opslagstavler ude på strandene, så de badende selv kan følge med. Skulle vandkvaliteten svigte, skal flaget tages ned, men det er ikke tilfældet lige nu.

Ud over kommunens eget tilsyn bliver strandene også kontrolleret udefra af Friluftsrådet, der står bag ordningen, og de har netop været forbi. »De har været rundt og kontrollere strandene, og det så fint ud. Der er kun nogle få detaljer, vi skal have på plads,« siger Anne Lotte Villadsen.

En af de detaljer handler om tilgængelighed, og det er her, sommerens gode nyhed for alvor ligger. På både Båring Strand og stranden ved Middelfart Marina er der kommet nye badebroer, som gør en stor forskel for blandt andre kørestolsbrugere. »Vi har fået nogle helt nye badebroer, som er rigtig gode for blandt andre kørestolsbrugere. De kan trille ud på enden af broen, vende rundt og køre ind igen,« fortæller hun.

Særligt ved stranden ved Middelfart Marina er der sket noget nyt. Her er der ud over den nye brede badebro også kommet en lift, der gør det muligt at komme i vandet, selvom man har et handicap. »Der er kommet en lift, så man kan komme i vandet, selvom man har et handicap. Det synes jeg er virkelig godt,« siger Anne Lotte Villadsen.

Med flagene hejst, badebroerne på plads og badevandet i orden er der dermed lagt op til en sommer, hvor flere kan komme i vandet ved Lillebælt.

Jonas blev den første student fra Fredericia Gymnasium: »Det var en...

UDDANNELSE. Inde i den store, lyse kantine på Fredericia Gymnasium er der dækket op til en lille fejring. På et af de mange tomme...