Klokken 18.00 går det løs, når FHK på hjemmebane tager imod GOG i et opgør, hvor der er meget på spil i kampen om en plads i DM-semifinalen. Følg med her, hvor vi liveopdaterer fra kampen.
Nøgleduel om semifinaleplads i vente for FHK
Ung rugbytur mod øst med store forventninger
SPORT. Der er lagt op til både spænding og sammenhold, når Erritsø GIF Rugbys børne- og ungdomsspillere lørdag sætter kursen mod hovedstaden for at deltage i årets første stævne.
Stævnet bliver afviklet i Tårnby på Amager hos Rugbyklubben Speed og samler klubber fra hele landet til en dag med kampe og fællesskab. For Erritsø-klubben betyder det en stor opbakning med deltagelse i alle aldersrækker fra U8 til U18, og en bus fuld af spillere, trænere og forældre ruller derfor afsted fra Fredericia.
Der er ikke kun fokus på resultaterne på banen. Dagen handler i lige så høj grad om udvikling, spilleglæde og det sociale fællesskab, som sporten er kendt for.
Hos de yngste spillere er forventningerne tydelige. Træner for U8- og U10-holdene, Thor Lütje Hansen, ser frem til at følge holdets udvikling efter vinterpausen.
»Jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvordan U10-holdet sammen med deres trænere har udviklet sig hen over vinterpausen. Og ikke mindst ser jeg frem til en hyggelig bustur og en dejlig rugby lørdag sammen med alle ungdomsspillerne og deres engagerede forældre.«
Med både kampe, oplevelser og fællesskab i sigte venter der de unge spillere en dag, hvor rugbyen er i centrum, og hvor turen i sig selv er en vigtig del af oplevelsen.
Alt eller intet, når GOG kommer på besøg
Der er udsolgt på siddepladser, og kampstart er 18.00. AVISEN er live fra 17.45 fra Middelfart Sparekasse Arena, hvor Fredericia Håndboldklub lørdag aften tager imod GOG i en af de afgørende slutspilskampe i jagten på en semifinaleplads.
Sidste gang de to hold mødtes, trak FHK det længste strå. Det blev 28-23 i Svendborg den 11. april, og kampen blev afgjort på fundamentet. En velorganiseret defensiv, der lukkede ned, hvor det gjorde mest ondt for fynboerne, og en fysik, der holdt hele vejen. Den slags kampe vinder man, når man står sammen i de minutter, hvor det vender.
I aften tegner der sig et andet billede.
GOG forventes at stille i stærkeste opstilling, og her bliver det især Olí Mittún, der kan få en afgørende rolle. Han var ikke med i opgøret i Svendborg, men han er en nøglespiller i fynboernes angreb. Med tempo, overblik og evnen til både selv at afslutte og sætte holdkammerater op er han en konstant trussel. Sammen med Hjalte Lykke udgør han en bagkæde, der kan udfordre FHK’s defensiv på en helt anden måde end sidst.
Og det er et udehold, der kommer sultent. Sultent efter revanche og ikke mindst sultent efter de to point, der skal til, hvis jagten på semifinalen skal holdes i live.
For FHK handler det om at finde tilbage til de dyder, der sikrede sejren forrige weekend. Defensiven. Fysikken. Evnen til at stå sammen, når kampen flytter sig. Det var det, der gjorde forskellen i Svendborg, og det er det, der skal gøre forskellen igen, hvis pointene skal blive i Fredericia.
Holdet kommer ind til kampen med et ønske om at slå tilbage. Nederlaget på 32-34 til Skjern i sidste runde satte en stopper for den gode start på slutspillet, og det er et mandskab, der er opsat på at rejse sig. Puljen er tæt, programmet er hårdt, og hvert point tæller. Aalborg ude venter den 2. maj. Skjern ude den 10. maj. Der er ikke nogen kampe at give væk længere.
Evgeni »Effe« Pevnov forventer en hård aften:
»Det bliver en svær og hård kamp. Det er alt eller intet, når vi går på banen, så det handler om at give alt, hvad vi har. To point kan sætte os i en meget god position inden de sidste to kampe. Vi ser frem til at spille i en næsten udsolgt Middelfart Sparekasse Arena.«
Der er lagt op til høj intensitet og masser af nerve. Med opbakning fra tribunerne vil FHK gøre alt for at tage de to point, der kan flytte holdet i en helt anden position før de afsluttende udekampe.
Der er udsolgt på siddepladser. Du kan stadig nå at sikre dig en ståplads her.
AVISEN er live 17:45 fra Middelfart Sparekasse ARENA.
Rapport: Lærerne skal undervise mere
Folkeskolelærerne i Fredericia står til at få en ændret hverdag, hvis anbefalingerne i kataloget »Fredericia i fremtiden« bliver fulgt. Tre af de 24 anbefalinger berører direkte lærernes arbejdsvilkår og faglige opgaver. Den mest konkrete anbefaling handler om lærernes arbejdstid.
»Fredericia Kommune ligger lavt i forhold til nabokommuner, så vi foreslår derfor at give lærerne mere tid til undervisning. Vi foreslår også at ensrette aftalen om lærernes timenorm med normen i andre kommuner,« står der i kataloget.
Besparelsespotentialet vurderes som »højt«.
Timenormen er det antal undervisningstimer, en lærer har i løbet af et skoleår. Når kataloget anbefaler at ensrette normen med andre kommuner, betyder det i praksis, at lærerne i Fredericia skal undervise mere, end de gør i dag. Den tid, der tilsvarende forsvinder fra lærerens samlede arbejdstid, vil være tid, der i dag bruges på forberedelse, efterbehandling, møder og elevsamtaler.
Aftalen om lærernes arbejdstid er en lokalaftale mellem Fredericia Kommune og Danmarks Lærerforening. En ændring af aftalen vil kræve forhandling mellem parterne.
Større klasser
Den anden anbefaling handler om klassekvotienterne. Kataloget foreslår, at kommunens folkeskoler sammenlægges på færre matrikler, og at klassekvotienterne optimeres.
»Målet er at skabe et økonomisk råderum for på længere sigt at kunne få bedre og mere moderne læringsmiljøer,« står der i kataloget.
Besparelsespotentialet vurderes som »meget højt«.
Optimering af klassekvotienten betyder, at der skal flere elever i hver klasse. Den maksimale klassekvotient i folkeskolen er i dag 28 elever, med mulighed for at gå op til 30 i særlige tilfælde. Hvor kommunen ligger i dag, og hvor den skal ligge fremover, fremgår ikke af kataloget.
Flere specialelever i den almene klasse
Den tredje anbefaling handler om specialområdet. Kataloget peger på, at Fredericia Kommune har et højt serviceniveau på specialskoleområdet, og foreslår, at en større andel af kommunens specialtilbud prioriteres på de almene folkeskoler.
»Den enkelte elev får en tættere tilknytning til den almene skole med afsæt i den enkeltes behov,« står der i kataloget.
Besparelsespotentialet vurderes som »meget højt«.
For de almene lærere betyder anbefalingen, at flere elever med særlige behov skal rummes i den almene klasse. Kataloget beskriver ikke, hvilke kompetencer, ressourcer eller støttefunktioner der skal følge med.
Et mål om højere karakterer
Parallelt med anbefalingerne om arbejdstid, klassestørrelser og specialundervisning opstiller kataloget et mål om, at elevernes karakterer skal løftes. Målet står på side 5 blandt de fire overordnede mål for kommunens fremtid.
Kataloget indeholder ikke en faglig redegørelse for sammenhængen mellem de strukturelle anbefalinger og målet om højere karakterer.
Anbefalingerne er ikke vedtaget
Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. De er ikke politisk vedtaget. En ændring af lærernes timenorm vil desuden kræve forhandling med Danmarks Lærerforening.
Fredericia i Fremtiden
Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
Dokumentation: Fredericia i Fremtiden
Her kan rapporten læses. Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
Læs rapporten her
Rapport: Flere specialbørn skal tilbage i den almene skole
Fredericia Kommune har et højere serviceniveau på specialskoleområdet end sammenlignelige kommuner. Det fremgår af kataloget »Fredericia i fremtiden«.
Anbefalingen i kataloget er todelt. For det første skal en større andel af kommunens specialtilbud flyttes ud i de almene folkeskoler. For det andet skal taksterne tilpasses niveauet i nabokommunerne.
»Den enkelte elev får en tættere tilknytning til den almene skole med afsæt i den enkeltes behov,« står der i kataloget.
Besparelsespotentialet vurderes til »meget højt«.
Antallet af børn, der henvises til specialtilbud, er steget i hele landet gennem de seneste år, og kommunerne har meldt om stigende udgifter på området. Kataloget forholder sig ikke til, hvordan Fredericia Kommune konkret skal sikre, at den almene folkeskole kan rumme flere børn med særlige behov.
Anbefalingerne er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering. De er ikke politisk vedtaget.
Om Fredericia i Fremtiden
Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere, og de har ikke underskrevet rapporten eller står på mål for indholdet. De har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overståede seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
Michel Belli kommer til Fredericia med pappas sange: »Jeg kan ikke lade være. Det føles rigtigt«
KULTUR. Han ringede til Lars i vinterferien. Det var sidste år, en dag der lignede de fleste andre dage, bortset fra at Michel Belli havde en tanke, der havde ligget og ulmet i ham siden september 2023, og som han nu var bange for selv at undersøge. Så han ringede til en, der kunne se på den udefra. Lars Skjærbæk har spillet med Peter Belli i årtier. Han kendte pappaen, han kendte sønnen, og han kendte de sange, Michel ikke kunne slippe.
»Jeg ringede til Lars og spurgte, om det var en dårlig idé, jeg havde fået,« fortæller Michel Belli. »Og så sagde han, at han syntes, det var en god idé, og derfra tog det egentlig ret hurtigt fart.«
Den idé, han havde fået, er nu blevet en turné. Otte koncerter i maj, fra Holbæk til Aalborg, med Eksercerhuset i Fredericia som det syvende stop fredag den 8. maj. »Belli synger Belli« hedder det, og titlen er så enkel, som familiens historie er kompliceret. Peter Belli, Ulven Peter, en af de stemmer der har ligget i den danske folkesjæl siden 1960’erne, gik bort den 8. juni 2023. Ni måneder senere, den 20. marts 2024, døde hans kone June, Michels mor, og tilbage stod sønnen med et bagkatalog på over 40 studiealbums og den følelse, enhver der har mistet kender, af at der var mere at sige.
Det bemærkelsesværdige er, at Michel Belli i over tredive år bevidst ikke gik den vej. Han voksede op i familiens campingvogn, sov under scenekanter, tog lydprøver for sin far, når stemmen skulle spares, og sad under spisebordet, når bandet øvede. Han kendte turnélivet fra indersiden, før han kunne skrive sit eget navn. Men da han selv stod på scenen som ung, først med egne bands fra 1996, siden med solodebuten »The Reason I’m Not Evil« i 2007 og fra omkring 2013 med beatorkesteret Den Syvende Søn, valgte han konsekvent at gå uden om pappaens sange. Han havde sine egne.
Da Peter Belli gik på pension i 2017, var der flere der spurgte Michel, om han ikke skulle tage farens katalog op. Svaret var det samme hver gang. Michel husker sin egen afvisning meget tydeligt. »Man kan finde gamle klip fra min fars afskedskoncert, hvor jeg står og siger, at jeg aldrig ville komme til at synge hans sange,« siger han og tilføjer så: »Det var bare noget andet på det tidspunkt. Der var han her, og jeg havde mine egne.«
Afskedskoncerten var i Amager Bio den 28. december 2017. Peter Belli var 74 år, tæret af sygdom efter et halvt århundrede på landevejen, og han sagde i nekrologernes sprog »nu skal jeg hjem og sidde i sofaen«. Opvarmningen den aften var Michel og Den Syvende Søn. Far og søn, side om side, på samme scene, i samme rum, den ene på vej ud, den anden på vej ind i sin egen vej. Og i et interview med ugebladet HER&NU har Michel formuleret det helt enkelt om den tid. Da pappa gik på pension, var der flere der spurgte, om han ikke skulle synge farens sange. Men han havde jo sine egne.
Han siger det samme sted, hvor han knap seks år senere, i september 2023, skal modtage Dansk Rockakademis hæderspris på sin fars vegne. Pappa var død tre måneder forinden. Burnin’ Red Ivanhoe havde stået klar til at bakke ham op på scenen til prisfesten, men det blev en anden søn, der stod der nu, og han sang et par af Peter Bellis store hits. Samme lokale, samme scene, samme mikrofon. »Da jeg stod der, føltes det så rart og så rigtigt,« har han sagt om den aften til HER&NU. »Min mor var der også. Hun var meget skrøbelig og meget rørt. Det var så smukt og selvfølgelig sørgeligt, at pappa ikke selv kunne opleve branchens hyldest af ham. Oplevelsen har siddet i mig siden.«
Det tog halvandet år, har han fortalt, før oplevelsen fandt sin form. Halvandet år hvor også moderen June forsvandt, og hvor Michel og Den Syvende Søn indspillede »Når Mængden Svinder Ind« (2024) og siden »Ti Skridt Fra Livet«, der udkom den 17. april i år, altså kun tre uger før, han sætter foden på Tøjhusets scene.
Når han fortæller om valget af sange, bliver hans stemme konkret, næsten håndværksmæssig. Der er mange studiealbums at tage fra, og han har ikke søgt det oplagte. »Det har været en vild proces for mig at gå igennem det bagkatalog,« siger han. »Jeg var ret klar på, hvad jeg gerne ville. Der er selvfølgelig nogle sange, man ikke kommer udenom, og heldigvis er det nogle af dem, jeg selv godt kan lide. Men jeg har primært valgt ud fra, hvad der har betydet noget for mig. Det var den eneste rigtige måde at gøre det på. Hvad har jeg et særligt forhold til.«
Han taler om arbejdet med bandet på samme måde, uden store ord. De øver i hverdagene, og han er forsigtig med ikke at ville efterligne. Det er sjovt nok den letteste del, siger han. »I virkeligheden er det jo ikke så svært. Jeg skal bare gøre det, jeg gør. Jeg skal ikke prøve at lyde som min far. Vi skal gøre det, som vi gør, og vi arbejder med, hvad vores lyd er i det her. Man skal lade være med at tænke så meget over det og bare gøre det. Og holde fast i det, vi synes er fedt.«
Det er, fristes man til at sige, Michel Bellis filosofi i én sætning. Hold fast i det, du synes er fedt. Det er en erklæring, der ligeså godt kunne stå som en rygstøtte i et terapirum. Men det er også den eneste farbare vej for en mand, der skal synge sin fars sange uden at blive sin fars skygge.
Bandet på turnéen er valgt med omhu. På scenen står rutinerede musikere, der alle har spillet med Peter Belli gennem årene. Kernen er de to brødre Skjærbæk, Lars på guitar og Troels på bas, og selve turnéplanen er lagt efter, hvornår netop de to kunne, ikke omvendt. »Jeg ville kun gøre det, hvis Troels og Lars var med,« fortæller han. »De har meget stramme kalendere, noget vildere end min, må man sige. Så derfor ligger turnéen nu. Det var der, de to kunne.«
Det er også et menneskeligt valg. Michel Belli, Lars og Troels Skjærbæk er venner, private venner, og familierne kender hinanden. Koner der er veninder. Børnefødselsdage. Det dagligdags vævede net, som holder en mand oprejst, når han synger sin fars sange foran tusind mennesker. »Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kan undgå at blive rørt. Og det gør virkelig ikke noget, for sådan er det bare. Men trygheden i at stå med nogen, der ved, hvorfor jeg bliver rørt, og som også kendte min far, den gør det nemmere at være i. Og nemmere at komme videre, så jeg kan koncentrere mig om at synge, så folk får nogle sange og ikke en, der står og flæber på scenen,« siger han med et lille grin.
Det er måske der, nøglen til hele projektet ligger. Ikke i hyldesten, ikke i arven, ikke i genkendelsens glæde, men i det helt enkle, at musikken skaber et rum, hvor tabet bliver bærbart. Og når vi spørger ham, hvorfor han alligevel står der, aften efter aften, med de sange der først gør ondt og siden gør godt, svarer han stille. »Jeg kan ikke lade være. Det føles rigtigt. Og tiden er rigtig til det.«
Han tilføjer, at det var sangene, han sang til prisuddelingen i Amager Bio, der vendte det hele. »Så stod jeg der og sang, og så kom den der følelse. Det her, det var godt nok rart. Det føltes rigtigt, og det er egentlig bare det, der er vokset i mig siden. At der var en lejlighed, hvor det gav mening at synge dem. Og da jeg havde gjort det, tænkte jeg, at det her er jeg nødt til at gøre igen.«
Det er også den følelse, han har taget med ind i valget af sange. Repertoiret bliver ikke afsløret i forvejen, men når vi beder ham vælge én sang, der forklarer hvem Peter Belli var som menneske, ikke nødvendigvis som scenestjerne, tøver han et øjeblik, før han lægger ud. »Det er svært at sige, men der er jo helt klart nogle signatursange. Ulven Peter er oplagt. På mange måder repræsenterer den ham meget godt. Der er det glimt i øjet, den flabbethed og en enorm lune og varme. Når du spørger på den måde, så rammer den det meget godt ind.« Lune og varme. Det er ord, han bruger igen og igen, når han taler om sin far.
Og den varme følger ham med på vejen. I maj krydser han landet i tætpakket rytme, og han har spillet i Fredericia før, både som solist og med Den Syvende Søn. Når han ser byen på turnéplanen, lyser stemmen op. »Det er ved at være mange år siden, jeg sidst var i Fredericia,« fortæller han. »Jeg har nogle rigtig gode oplevelser fra tidligere, både med Den Syvende Søn og helt tilbage fra min solokarriere. Så det glæder mig meget at komme tilbage.«
Den 8. maj ligger midt i turnéens mest tætpakkede uge. Aftenen før spiller han i Herning, fire dage efter i DR Koncerthuset, og han har to dage til Odense. Ind imellem spiller Den Syvende Søn de sidste af deres egne koncerter. Derfor ordet han bruger om foråret. »Det har været helt vildt dejligt, men ekstremt hektisk, vil jeg sige.« Han har ventet et år på at komme ud. Det er længe at gå og glæde sig. »Jeg har gået og ventet i et år, så nu glæder jeg mig helt sindssygt til at komme ud og gøre det.«
Hvad han håber, publikum tager med hjem fra Eksercerhuset den aften, svarer han enkelt på. »Jeg håber, de går hjem og synes, de har haft en fantastisk aften. Jeg er jo musiker, så jeg håber altid, de går hjem og tænker, at de spillede fandme godt. Men mest af alt håber jeg, at de har nydt det, vi præsenterer for dem. Og hvis vi rigtig er heldige, går de måske også hjem og tænker, åh, den sang fik jeg, det var lige den, jeg ventede på.«
Det er det, sønnen nu kommer med. En stemme, der ikke er pappaens, men som bærer slægtskabet tydeligt. En aften, der ikke skal være en mindehøjtid, men en fest. Otte år efter han havde sine egne, og tre år efter den prisfest der tippede ham. Han står i sin egen historie nu, på en scene i Fredericia, den 8. maj, med sin fars sange og sin egen stemme, og med musikere der kender begge dele.
Og et sted, kan man forestille sig, sidder Peter Belli med det der glimt i øjet, som sønnen talte om, og nyder, at nogen stadig gider at synge hans sange.
Fredericia-virksomhed skal modernisere Odense Stadion for 210 millioner
ERHVERV. Fredericia-baserede CJ Anlæg A/S har vundet opgaven som hovedentreprenør på moderniseringen af Odense Stadion. Det oplyser Odense Kommune mandag efter afslutningen af udbudsprocessen.
Moderniseringen skal bringe stadion op til FIFA’s og Divisionsforeningens krav inden sommeren 2028. Hjørnerne skal lukkes, taget skal dække alle tilskuerpladser, antallet af toiletter skal fordobles, og antallet af boder vokser markant. Samlet ventes projektet at koste 210 millioner kroner.
CJ Anlæg A/S har allerede erfaring med stadionbyggeri fra Fredericia, hvor virksomheden i 2020 stod for udbygningen af Monjasa Park med ny nordtribune i samarbejde med Rambøll.
CCO-TBL Konsortie har vundet opgaven som totalrådgiver. Konsortiet består af Christensen & Co. Arkitekter og Thing Brandt Landskab med WSP som underrådgiver, og de har erfaring med stadionbyggeri fra Køge.
»Siden 1941 har Odense Stadion været centrum for fællesskab og sportslige mirakler. Nu tager vi et vigtigt skridt i den planlagte modernisering, så vi også i fremtiden kan få store oplevelser og superligafodbold i idrætsbydelen Bolbro. Jeg er overbevist om, at det nye stadion med plads til flere, lukkede hjørner og overdækkede siddepladser vil kunne bidrage til en endnu mere elektrisk stemning til kampene,« siger Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel.
I januar blev seks virksomheder prækvalificeret til at byde på opgaverne. Herefter fulgte en dialogfase, før de endelige tilbud blev afleveret og evalueret. CJ Anlæg var den eneste fredericianske entreprenør i feltet. By- og kulturrådmand Lars Christian Lilleholt lægger vægt på, at arbejdet nu er et skridt videre.
»Odense har altid været en stor idrætsby, og fodbolden har altid været en vigtig del af fællesskabet i byen. Det skal vi holde fast i, og det kræver, at vi har et stort fokus på at vedligeholde, udbygge og modernisere vores idrætsfaciliteter både for eliten og bredden. Derfor er jeg også meget glad for, at moderniseringen af Odense Stadion nu er nået endnu et skridt videre, og jeg glæder mig meget til at se det færdige stadion,« siger han.
Efter afgørelsen følger en obligatorisk standstill-periode på ti dage, før kontrakterne kan underskrives. Allerede i juni ventes arbejdet at gå i gang med at nedtage det gamle tag, og i slutningen af september forventes projektet at være færdigprojekteret, så første fase af byggeriet kan gå i gang. Arbejdet skal foregå sideløbende med, at der stadig spilles fodbold på stadion.
Sideløbende står Odense Sport & Event for et særskilt projekt med forbedring af VIP-faciliteterne.
CJ Anlæg A/S har base i Erritsø og blev i 2024 kåret til Årets Erhvervspris i Fredericia.
Brandalarm i lejlighed viste sig at være væltet grill
KRIMI. Fredag eftermiddag rykkede politi og beredskab ud til en anmeldelse om brand i en lejlighed i Fredericia, men fremme på stedet viste situationen sig at være mindre dramatisk.
Alarmen indløb via 112 klokken 16.46, hvor der var mistanke om brand i en lejlighed. Ved ankomsten kunne myndighederne dog hurtigt fastslå, at der ikke var tale om egentlig brand.
Årsagen var i stedet en grill, der var væltet, uden at der var opstået ild i omgivelserne.
Sagen blev derfor afsluttet uden yderligere tiltag.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport den 24.4 kl. 17.00 af vagtchef Rune Nielsen.
LEDER: Kommunaldirektøren har begået et selvmål
Der er noget underligt over den rapport, Fredericia Kommune offentliggjorde i denne uge.
»Fredericia i fremtiden« bærer tre navne på side 3. Christian Herskind, bestyrelsesformand for ADP. Rasmus Ravnholdt Knudsen, Group CFO for Monjasa. Bent Jensen, CEO for T. Hansen Gruppen. Tre kompetente erhvervsprofiler. På side 5 og igen på side 28 står der »Med venlig hilsen Arbejdsgruppen«. Læseren efterlades i ingen tvivl. Det er disse tre, der står bag.
Men det passer ikke.
Da AVISEN gik sagen efter, viste det sig, at sandheden er en anden. De tre har ikke underskrevet rapporten. De har ikke stået på mål for indholdet. De har deltaget i møder, besvaret spørgsmål og præsenteret nogle tanker for politikerne på et seminar på Nymindegab Kro i weekenden. Men den rapport, der nu ligger offentligt på fredericia.dk som punkt 13 på byrådets dagsorden, er ikke deres materiale.
Det er en bemærkelsesværdig konstruktion.
Rapporten er udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er direktionen, der har tilrettelagt processen. Det er direktionen, der har formuleret problemstillingerne. Og det er direktionen, der har skrevet anbefalingerne. De tre erhvervsprofiler har været inviteret ind som sparringspartnere undervejs, men den tekst, der nu bærer deres navne, har de ikke forfattet.
Det er et problem. For når en rapport af denne type lægges frem for byrådet med tre kendte erhvervsnavne som afsendere, tillægger både politikere og borgere den en vægt, som den måske ikke har dækning for. Anbefalingerne om færre skoler, strammere visitation til ældre, fjernelse af tilskud til hjemmepasning og sænket serviceniveau på voksenområdet får en legitimitet, de kun delvist kan bære. Det er ikke tre erhvervsledere, der har tænkt disse tanker til ende. Det er en direktion, der har gjort det, og derefter bedt tre navne om at lægge ansigt til.
Det er en mærkelig metode.
Heldigvis er anbefalingerne ikke politisk vedtaget. Rapporten er et orienteringspunkt. Den skal udvalgsbehandles, vendes, diskuteres, og tages stilling til i det nye byråd. Men netop derfor er det vigtigt at være vågen nu.
Politikerne bør ikke lade sig imponere af navnene på side 3. De bør spørge, hvad de tre erhvervsprofiler reelt har bidraget med. De bør spørge, hvilke anbefalinger der hviler på deres input, og hvilke der er direktionens egne. De bør spørge, om de tre overhovedet har set den færdige tekst, før den blev offentliggjort. Og de bør spørge Thomas Jaap, hvorfor processen har været tilrettelagt sådan, at fire eksterne stemmer ender med at stå som afsendere på et dokument, de ikke selv har skrevet.
Det er ikke et angreb på Christian Herskind, Rasmus Ravnholdt Knudsen eller Bent Jensen. De har hver især gjort det, de blev bedt om. Det er heller ikke et angreb på Sofie Holme Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvis input åbenlyst har sat aftryk på enkelte passager. Det er en konstatering af, at rapporten som dokument ikke er, hvad den giver sig ud for at være. Jeg tænker heller ikke, at Bent Jensen vil underskrive et dokument, hvor den dækningafgift han selv og Business Fredericia har kæmpet for at få væk, er nævnt så eksplicit som et comeback.
Kommunaldirektøren bør tone rent flag. Han bør fortælle, hvordan arbejdet er forløbet, hvilke møder der har været holdt, hvilke spørgsmål der er blevet stillet, og hvilke svar der er kommet. Han bør også forklare, hvorfor rapporten er underskrevet »Arbejdsgruppen« to steder, når arbejdsgruppen ifølge sig selv ikke har skrevet den.
Og politikerne bør tage det roligt. Der er meget i »Fredericia i fremtiden«, der kan diskuteres. Noget af det er fornuftigt. Noget af det er markant. Noget af det rammer grupper, der i forvejen står svagt. Men ingen af anbefalingerne fortjener at blive behandlet hurtigere eller mere respektfuldt, end grundlaget tilsiger.
Og grundlaget, som det tegner sig lige nu, er ikke det, rapporten selv hævder.




















