TRAFIK. Bilister på motorvejene omkring Trekantområdet må tirsdag formiddag indstille sig på forlænget rejsetid. På både E20 og E45 er der lang kø som følge af et tidligere uheld på dagen.
På E20 fra Fredericia mod Kolding V er der kø mellem afkørsel 61 Taulov og afkørsel 63 Bramdrupdam. Vejdirektoratet vurderer, at den forlængede rejsetid ligger på mellem 10 og 30 minutter.
På E45 fra Skærup mod Kolding er der ligeledes kø mellem Skærup og afkørsel 63 Bramdrupdam. Også her er rejsetiden forlænget med 10 til 30 minutter.
Begge køer er en konsekvens af et tidligere uheld, og normal rejsetid forventes ifølge Vejdirektoratet i løbet af formiddagen.
LOKALT. Det bliver første gang, REAL Løbet løber af stablen. Fredag den 1. maj samler Fredericia Realskole alle skolens elever på Gasværksgrunden til skolens helt eget sponsorløb, og bag det praktiske ligger en idé, der binder bevægelse, fællesskab og velgørenhed sammen i samme dag.
En omgang er 250 meter. Eleverne har de seneste uger været rundt i familien og blandt naboer for at finde sponsorer, og fremgangsmåden er den klassiske, hvor man enten kan vælge at betale et fast beløb pr. omgang eller et samlet beløb uanset antal omgange. Pengene går ubeskåret til Mødrehjælpen Fredericia, der hjælper sårbare børnefamilier i lokalområdet.
Mødrehjælpen er selv med på dagen. Skolen åbner desuden sin egen bod, hvor eleverne kan hente en juice og en banan, som Føtex har sponsoreret. Forældre og bedsteforældre er velkomne til at komme forbi og heppe.
Klokken 08.50 bliver løbet skudt i gang af et par spillere fra FC Fredericia, der efter startsignalet bliver hængende og skriver autografer til eleverne. »Vi glæder os til en dag, hvor fællesskab, bevægelse og velgørenhed går hånd i hånd,« siger skoleleder Pernille Aarøe Petersen. »REAL Løbet er et nyt initiativ på skolen, og vi håber, det kan blive en tradition, som både samler skolen og støtter gode lokale formål.«
Hvor mange omgange Gasværksgrunden kommer til at huse på fredag, vides først, når sidste elev har sat sig ned med en juice. Men hver eneste af dem tæller.
Sparekassen Danmark står igen bag det, der bliver en af forårets største bilbegivenheder i midtbyen. Mere end 55 elbilmodeller ruller ind på Danmarksgade, Løvestrøget og Gothersgade Nord lørdag den 2. maj. Aktualiteten er til at få øje på.
Brændstofpriserne har bevæget sig opad det meste af året, og spørgsmålet om elbil eller ej er flyttet fra hobbysamtaler i forhaverne ind i køkkenerne. Det er den slags udvikling, der gør et arrangement som det kommende relevant ud over selve dagen.
Sparekassen Danmark inviterer alle til en udendørs elbiludstilling lørdag den 2. maj fra klokken 10 til 14. Mere end femoghalvtreds modeller er anmeldt fra forhandlere i lokalområdet og fra Trekantområdet og Fyn, og udstillingen breder sig ud over Danmarksgade, Løvestrøget og Gothersgade Nord. Det er ikke et lille opbud.
»Vi glæder os til en dag, hvor man kan opleve en masse flotte og moderne elbiler og få en god snak med forhandlerne. Der er elbiler med i alle prisklasser, så der er noget for de fleste,« siger Christian Jungmark, bankdirektør i Sparekassen Danmark.
Blandt de tilmeldte forhandlere er AT Biler, Skoda Fredericia, Autohuset Vestergaard , P. Christensen i Kolding, Henrik Christensen A/S, Hindsgavl Biler og, dertil BMW Kolding, GT Biler Kolding, Autofyn Middelfart, Engelbrecht Biler Middelfart, Via Biler Middelfart og Porsche Center Aarhus. Sparekassen Danmark stiller med finansiering, der er målrettet elbiler, og rådgivere er til stede på dagen.
Erfaringerne fra tidligere arrangementer i midtbyen taler deres eget sprog. Når byen står sammen om en dag, kommer folk.
»Det er altid en fornøjelse at skabe aktivitet i Fredericia, og der skal ikke meget til, når vi arbejder sammen i byen. Den slags arrangementer plejer at få tusinde mennesker til at komme i midtbyen, og udover liv og gode oplevelser giver det også salg til butikker og cafeer,« siger Christian Jungmark.
Det er pointen, der gør forskellen mellem en bilforhandlerudstilling og et byarrangement. Bilerne står i gågaden, ikke på et messeområde uden for byen, og det betyder, at en eftermiddag med bil-kig let kan blive til frokost, indkøb og en kop kaffe i samme runde. Midtbyen tjener på det, og forhandlerne får adgang til en helt anden type publikum end den, der opsøger et udstillingslokale.
Tidspunktet er valgt med omhu. Maj er den måned, hvor mange begynder at se på næste bilkøb, og med den nuværende udvikling i brændstofpriserne er regnestykket bag en elbil et andet end for blot et år siden. Det er en del af baggrunden for, at en udstilling af denne størrelse overhovedet kan stables på benene i en mindre dansk by.
Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden« peger på borgerne som svaret på kommunens økonomiske udfordringer. Færre ældre skal have hjemmehjælp. Skolerne skal lægges sammen. Hjemmepasningstilskuddet skal fjernes. Børnene skal selv gå i skole. Specialeleverne skal tilbage i den almene klasse. Brugerbetalingen skal indføres.
Men der findes en anden vej, og det er den vej, politikerne skal anvise. Besparelserne skal starte i forvaltningen, ikke i hjemmeplejen.
Der er penge at hente. Sæt strøm til de tunge processer. Brug kunstig intelligens til journalisering, udbud, statistikker, indkaldelser, kontroller og det endeløse skriftlige arbejde, som i dag binder dygtige medarbejdere til skrivebordet. Den teknologi findes. Den virker. Den er billig sammenlignet med, hvad den frigør.
Til gengæld skal der være mere af det andet. Mere tid sammen med fru Jensen. Mere ro til ostemaden og snakken om børnebørnene, før hjemmehjælperen skal videre. Mere kontakt mellem lærer og elev, mellem pædagog og barn, mellem sagsbehandler og borger. Det er der, kommunens kerneværdi ligger. Ikke i regnearket, men i mødet mellem mennesker.
Det er den prioritering, politikerne skal foretage. AI til bureaukratiet. Mennesker til velfærden.
Og det er her, modet skal vise sig. For når politikerne for alvor begynder at lede efter besparelser i forvaltningen, vil de møde modstand. Embedsværket vil forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor processerne er nødvendige. Hvorfor stillingerne ikke kan undværes. Hvorfor lige præcis denne afdeling skal skånes. Hvorfor ny teknologi skal afprøves grundigt, evalueres, justeres og i øvrigt vente.
Politikerne skal lade sig høre, men de skal ikke lade sig stoppe. De skal stille det spørgsmål, embedsværket sjældent stiller sig selv. Hvordan kan det lade sig gøre? Ikke om. Men hvordan.
Derfor bør årets budgetproces se anderledes ud, end den plejer. Toppen af forvaltningen skal sættes uden for døren, mens politikerne finder de nødvendige besparelser på forvaltningen selv. Det er ikke for at miskreditere de embedsmænd, der hver dag løser store opgaver loyalt. Det er for at sikre, at de svar, politikerne træffer beslutninger på, ikke er filtreret gennem dem, der selv står til at miste indflydelse, stillinger eller områder.
Politikerne skal sætte sig sammen, læse tallene, vurdere mulighederne, tage stilling, og først bagefter kalde forvaltningen ind for at gennemføre beslutningerne.
Det er sådan, magten tages tilbage. Ikke ved at læse en rapport og diskutere dens anbefalinger. Men ved at sætte dagsordenen selv.
200 millioner kroner i forvaltningen er ikke et tilfældigt tal. Det er det, der skal til, hvis Fredericia Kommune skal kunne investere i sine borgere fremover, uden samtidig at skære i den hjælp, de allerede modtager. Det er det, der skal til, hvis fru Jensen igen skal kunne spise en ostemad med sin hjemmehjælper.
Det er det, politikerne er valgt til. Og det er det, de skal tage magten tilbage for at gøre.
På side 22 i rapporten »Fredericia i fremtiden« står en anbefaling om at gentænke gratisprincippet i kommunens tilbud. Det rammer kultur, fritid og kollektiv trafik.
Fredericia Kommune skal gentænke, hvad der skal være gratis for borgerne. Det fremgår af rapporten »Fredericia i fremtiden«.
Anbefalingen står på side 22 under temaet »En velsmurt maskine« og lyder kort og direkte:
»Fredericia Kommune stiller en række gratistilbud til rådighed på tværs af især kulturområdet, fritidsområdet og i kollektiv trafik. Det foreslås at revurdere gratisprincippet på områderne med henblik på brugerbetaling eller ekstern medfinansiering,« står der i rapporten.
Besparelsespotentialet vurderes som »højt«.
Om rapporten
Rapporten »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
Tre områder berøres
Anbefalingen omfatter tre konkrete områder af kommunens virksomhed.
På kulturområdet stiller kommunen i dag en række tilbud til rådighed uden brugerbetaling. Det gælder blandt andet biblioteket, hvor lån af bøger, adgang til lokaler og digitale ressourcer er gratis for borgerne. Det gælder også dele af museets virksomhed og en række kulturelle arrangementer.
På fritidsområdet er det især foreningslivet, der mærker gratisprincippet. Foreninger har i dag fri adgang til kommunens haller, baner og lokaler inden for de rammer, som er fastlagt af folkeoplysningsloven. En del af foreningernes drift hviler på, at lokalerne er gratis at bruge.
På trafikområdet drejer det sig om kommunens engagement i kollektiv trafik. Det kan omfatte rabatordninger, gratis bybusser i bestemte tidsrum, eller gratis transport for visse grupper.
Hvilke konkrete ordninger der ifølge rapporten skal omfattes af brugerbetaling eller ekstern medfinansiering, fremgår ikke.
Folkeoplysningsloven
Foreningernes adgang til kommunale lokaler er reguleret af folkeoplysningsloven. Loven forpligter kommunerne til at stille egnede lokaler til rådighed for folkeoplysende foreninger og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Loven giver dog kommunerne mulighed for at opkræve gebyrer i visse tilfælde.
Hvordan en revurdering af gratisprincippet konkret skal forholde sig til folkeoplysningsloven, beskriver rapporten ikke.
Ekstern medfinansiering
Som alternativ til brugerbetaling nævner rapporten »ekstern medfinansiering«. Det dækker over, at private aktører, fonde, sponsorer eller virksomheder bidrager til finansieringen af kommunens tilbud.
Eksterne medfinansiering er i forvejen en del af mange kommunale tilbud, særligt på kulturområdet, hvor fondsstøtte og sponsorater spiller en rolle. Hvilken yderligere rolle ekstern medfinansiering skal spille fremover, beskriver rapporten ikke.
Anbefalingerne er ikke vedtaget
Anbefalingen om at revurdere gratisprincippet er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, hvilke tilbud der eventuelt skal omfattes af brugerbetaling, hvilke der skal forblive gratis, og hvilken rolle ekstern medfinansiering skal spille.
Hæv kommuneskatten. Genindfør dækningsafgiften. Det er anbefalingen på side 21 i den nye rapport »Fredericia i fremtiden«, som Fredericia Kommunes direktion netop har sendt til byrådet. Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«. Forslaget kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og står som den eneste anbefaling i hele rapporten, der peger på højere skatter frem for besparelser.
På side 21 i kataloget står en anbefaling, der skiller sig ud fra resten. Den kommer ikke fra arbejdsgruppen, men fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Blandt de 24 anbefalinger i kataloget »Fredericia i fremtiden« er der én, der adskiller sig markant fra de øvrige. På side 21, under temaet »En velsmurt maskine«, foreslås det at hæve skatten i Fredericia Kommune.
»Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler, at man ser på muligheden for skattestigninger i stedet for besparelser. Der er overordnet to muligheder for at øge skatteindtægterne på kort sigt. Det er kommuneskatten og en genindførelse af dækningsafgiften,« står der i kataloget.
Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«.
Om kataloget
Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.
Anbefalingen kommer fra AE-Rådet
Anbefalingen om skattestigning er den eneste i hele kataloget, hvor afsenderen er angivet med navn. Den er ikke formuleret som et forslag fra arbejdsgruppen. Den er formuleret som et input fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Sofie Holme Andersen er anført som faglig rådgiver på rapporten. AE-Rådet er en økonomisk tænketank, der historisk har anbefalet skattestigninger frem for nedskæringer på velfærdsområdet.
Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om afgiften skal opkræves, og i hvilket niveau. Nogle kommuner har afgiften, andre har afskaffet den.
I Fredericia var afskaffelsen en lokal politisk kamp. Erhvervslivet i kommunen, herunder Business Fredericia, arbejdede gennem flere år for at få afgiften fjernet med argumentet om, at den belastede virksomhederne og svækkede kommunens konkurrenceevne over for nabokommuner uden afgift. Afgiften blev udfaset gradvist og er i dag ikke længere en del af kommunens indtægter.
Anbefalingen i rapporten lægger op til, at afgiften skal genindføres.
Bent Jensen kæmpede for at få afgiften fjernet
Anbefalingen om at genindføre dækningsafgiften er bemærkelsesværdig af endnu en grund. En af de tre erhvervsprofiler, der står navngivet i kataloget på side 3, er CEO for T. Hansen Group Bent Jensen. Han var i en årrække en central figur i arbejdet for at få dækningsafgiften afskaffet i Fredericia, blandt andet gennem Business Fredericia. Den anbefaling, der nu står i kataloget under hans medvirken som arbejdsgruppemedlem, går i den modsatte retning af det arbejde, han selv har stået i spidsen for.
Det understreger den uklarhed om afsenderforholdet, som AVISEN tidligere har beskrevet. Bent Jensen har ifølge AVISENs oplysninger ikke skrevet eller underskrevet rapporten og står ikke på mål for indholdet.
Kommuneskatten
Den anden mulighed, som AE-Rådet peger på, er at hæve kommuneskatten. Kommuneskatten i Fredericia ligger i dag på et niveau, der løbende sammenlignes med nabokommuner. En forhøjelse vil kræve en politisk beslutning i byrådet og er underlagt rammer fra Indenrigsministeriet, herunder regler om sanktioner ved skattestigninger over en vis grænse.
Anbefalingerne er ikke vedtaget
Anbefalingen om skattestigninger og dækningsafgift er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, om Fredericia Kommune skal gå skattevejen, sparevejen, eller en kombination af de to.
Førerhunde og deres betydning for synshandicappede er i centrum, når Dansk Blindesamfund inviterer til Førerhundens Dag i Fredericia.
Arrangementet finder sted den 29. april på Fuglsangcentret, hvor programmet byder på både personlige fortællinger, faglige indblik og kåringen af Årets Førerhund 2026.
Dagen bliver ledet af Puk Elgård, som sammen med landsformand Diana Stentoft åbner arrangementet. Herefter får deltagerne blandt andet mulighed for at høre om, hvordan en førerhund kan gøre en konkret forskel i hverdagen.
En førerhundebruger fortæller om livet med sin hund, og der bliver også sat fokus på det arbejde, der ligger bag. Gæsterne kan blandt andet blive klogere på Dansk Blindesamfunds avlsprogram og høre om foderværternes rolle i opvæksten af førerhundene.
Derudover vil førerhundeinstruktører demonstrere, hvordan hundene trænes til at navigere sikkert og modstå fristelser i trafikken og hverdagen.
Midt i programmet er der lagt op til en pause med kaffe og kage, inden dagens højdepunkt, hvor Årets Førerhund 2026 bliver kåret blandt tre nominerede.
Arrangementet løber fra klokken 14 til 16, og det foregår på Fuglsangcentret på Søndermarksvej i Fredericia.
Dansk Blindesamfund håber på stor opbakning til dagen, hvor både hunde og brugere bliver hyldet for deres særlige samarbejde.
Rapporten Fredericia i Fremtiden har skabt debat, uro og politiske reaktioner, men viceborgmester Susanne Eilersen (DF) afviser, at rapportens indhold dermed er blevet til politisk kurs.
»Der er jo ikke noget vedtaget, før det er vedtaget politisk. Det er et oplæg, og det er der jo blevet bedt om, at der skulle laves,« siger Susanne Eilersen.
Hun understreger, at rapporten ikke skal læses som et færdigt politisk program.
»Der er rigtig mange ting i den rapport, som jeg ikke ser har gang på jord. Så kan det være, at der er nogle andre politikere, der ser noget andet,« siger hun.
Ifølge Susanne Eilersen har politikerne især hæftet sig ved enkelte temaer, som kan arbejdes videre med. Det handler blandt andet om bosætning, demografi og kommunens økonomiske bæredygtighed.
»Vi har brug for folk, der kan lægge nogle skattekroner i kassen, for at kunne opretholde en god velfærd for de borgere, vi har,« siger hun.
Hun peger samtidig på, at Fredericia ikke kan løfte sociale udfordringer for andre kommuner alene.
»Vi kan ikke løse alle andre kommuners sociale udfordringer ved, at man sender folk til Fredericia, fordi vi har mindre boliger, end de har. Det kan vi simpelthen ikke,« siger Susanne Eilersen.
Rapporten har blandt andet været kritiseret for formuleringer om en anden demografi og forslag, der kan opfattes som markante indgreb i kommunens nuværende struktur. Men Eilersen mener, at flere af overskrifterne kræver mere forklaring.
»Nogle af overskrifterne har jo brug for en lidt længere forklaring,« siger hun.
Hun nævner selv skoleområdet som et eksempel på et område, hvor kommunen på længere sigt kan blive nødt til at se på strukturen, fordi børnetallet ændrer sig.
»Børnetallet er jo desværre faldende, og derfor bliver vi også nødt til at kigge på det. Det kan jo godt være, at børnefamilierne geografisk placerer sig andre steder i kommunen,« siger hun.
Det betyder dog ikke, understreger hun, at der nu ligger konkrete beslutninger om at lukke skoler eller ændre klassestørrelser.
»Vi har også lige vedtaget klassekvotient på 24. Det tænker jeg heller ikke, at de andre politikere vil sige, at så skal vi til at kigge på det igen,« siger Susanne Eilersen.
Hun afviser også, at rapporten bør forstås som et sparekatalog, der skal følges punkt for punkt. Men hun mener, at Fredericia er nødt til at tænke anderledes, hvis der skal frigøres penge til bedre velfærd.
»Hvis der kun bliver taget penge ud af kassen og ikke puttet penge i den, så bliver den tom,« siger hun.
Rapporten har samtidig udløst kritik af den måde, den er blevet kommunikeret på. Susanne Eilersen anerkender, at debatten har vist, at indholdet kan læses forskelligt.
»Der står jo det i rapporten, der står i den. Så kan man jo læse den på flere måder. Der er ikke faktuelt skrevet noget forkert ud fra det, der står i rapporten. Den bliver måske bare læst lidt anderledes end nogen andre,« siger hun.
Viceborgmesteren mener dog også, at det kan være sundt at få input udefra.
»Måske er det også godt at få et perspektiv fra folk, som ikke sidder bag de lukkede døre,« siger Susanne Eilersen.
Hendes samlede budskab er, at rapporten ikke er en beslutning, men et oplæg, hvor enkelte dele kan bruges politisk.
»Nogle gange skal ting jo også have tid til at gro. Nogle gange, hvis man får sagt noget, så tænker man, at det duer slet ikke. Men hvis man så får arbejdet sig ned i det, så kan nogle ting måske godt give god mening,« siger hun.
Der er lagt op til både musik, fællesskab og familiehygge, når »Fredes Fede Festival« løber af stablen på Axeltorv. Bag initiativet står arrangør Poul Rand, som med festivalen ønsker at give både lokale og internationale musikere en scene – og samtidig trække liv ned i en del af byen, der ofte bliver overset.
»Man kan forvente at se en hel del lokale band, der normalt ikke kommer til at stå på en scene,« fortæller Poul Rand og fortsætter: »Vi har også bands med fra Storbritannien og andre steder, som er lidt udsatte, og som på den måde får lov til at stå på en scene.«
Festivalen bliver dermed ikke kun en musikoplevelse, men også en mulighed for at støtte upcoming kunstnere, som ellers har svært ved at få spilletid. Samtidig understreger arrangøren, at musikerne bliver betalt for deres optrædener: »Det er en win-win for alle parter.«
Musikprogrammet spænder bredt, men med tydelige rødder i ældre genrer. »Det er lidt old school,« siger Poul Rand med henvisning til inspiration fra blandt andet 70’ernes musik.
Et af de centrale mål med festivalen er at få flere borgere til at bevæge sig fra de mere travle områder og ned til Axeltorv. »Det hele ligger normalt oppe omkring Rådhuspladsen, men det er ikke langt ned til Axeltorv, og det er faktisk der, hvor man har plads til de store arrangementer,« forklarer han.
Festivalen er tænkt som en oplevelse for hele familien. Der vil blandt andet være aktiviteter for børn, herunder hoppeborge, og der er lagt op til en dag, hvor både store og små kan være med. »Det er en fest for hele familien,« siger Poul Rand.
Arrangementet finder sted fra klokken 12 til 17, og forhåbningen er, at både det gode vejr og det brede program vil lokke mange til. »Jeg håber, at både familier og dem, der bare gerne vil nyde solen og hygge sig, kommer forbi.«
Udover musik og underholdning har festivalen også et velgørende formål. Et eventuelt overskud vil blive doneret til forskellige organisationer. »Det er ikke helt på plads endnu, hvem der skal have, men vi ved, at det ikke er os selv,« siger arrangøren.
Med »Fredes Fede Festival« håber Poul Rand at skabe en ny tradition i byen – og samtidig give Axeltorv den opmærksomhed, han mener, pladsen fortjener.
Lørdag den 2. maj er det tidspunktet, hvor Rand håber Fredericia og familierne vil bruge det gode vejr til at hygge sig og få luft blandt andre.
Fra kl. 12.00 går seks bands på scenen. Koncertlisten ser således ud:
POLITIK. Folkeoplysningsrådet i Fredericia Kommune får ny sammensætning for de næste fire år. På byrådets møde den 30. april skal de indstillede medlemmer og stedfortrædere godkendes, og dermed er rådet, der repræsenterer aftenskoler, idrætsforeninger, ungdomskorps og det øvrige foreningsliv, klar til den kommende valgperiode.
Selve rammen blev godkendt allerede den 2. marts, hvor byrådet vedtog form, vedtægter og kompetencer for det nye råd. Nu er kandidaterne fundet, dels gennem indstillinger fra samrådene for aftenskolerne, børne- og ungdomskorpsene og Idrætsrådet, dels på et valgmøde den 31. marts.
Det er fra det valgmøde, at hullerne i den nye konstellation kommer.
For aftenskolerne indstilles Leif Urhøj og Børge Jensen, begge med Jette Rosenfeldt som stedfortræder. For idrætten indstilles Ib Østergaard og Andreas Thoustrup, begge uden stedfortræder. For børne- og ungdomskorpsene indstilles Jan Møller Jørgensen med Mogens Bahnsen som stedfortræder. De øvrige godkendte foreninger repræsenteres af Randi Moslund Munkholm, og handicaporganisationerne af Børge Larsen, begge uden stedfortræder.
Den sidste plads, pladsen for de selvorganiserede, står tom. Der blev ikke fundet en kandidat på valgmødet, og posten er derfor vakant. Det samme gælder fire ud af syv stedfortræderposter.
Forvaltningen vurderer, at rådet kan fungere uden en repræsentant for de selvorganiserede og uden de manglende stedfortrædere. De øvrige områder er dækket, og rådet er beslutningsdygtigt.
Sagen er allerede anbefalet af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 24. april. Forvaltningen indstiller, at de indstillede kandidater og stedfortrædere godkendes som repræsentanter for de respektive områder for perioden 2026 til 2030.
For foreningslivet i Fredericia betyder det, at der nu er navne på de personer, der de næste fire år skal sidde med ved bordet, når kommunens folkeoplysningsmidler skal fordeles, og når principperne for støtte til aftenskoler, idræt og foreningsarbejde drøftes.
TRAFIK. Bilister på motorvejene omkring Trekantområdet må tirsdag formiddag indstille sig på forlænget rejsetid. På både E20 og E45 er der lang kø som...
