Fredericia-advokat starter nyt: Fem mand går sammen i MAY Law Firm

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Mads Thejl Hansen har arbejdet med erhvervsret i over seksten år. Først som partner hos Andersen Partners i Kolding, siden som selvstændig i Thejl Law fra Fredericia, og nu som en af fem ligeværdige ejere i et helt nyt firma, der hedder MAY Law Firm.

»Muligheden opstod for at få de her fire gutter med på, at vi lavede noget sammen. Og det gør vi så,« indleder Mads Thejl Hansen.

Det lyder enkelt, og det er det måske også, set udefra. Men bag sætningen ligger måneder med samtaler, forhandlinger og en fælles beslutning om, at fem advokater med hver deres specialer og hver deres kunder ville stå stærkere sammen end hver for sig. De fem er Mads Thejl Hansen, Christian Geertsen, Michael Kristensen, Christian Witter og Stefan Simmelsgaard. De ejer tyve procent hver. Ligedeling, som det hedder i branchen. »Vi begyndte at tale sammen, blev enige om, hvordan det hele skulle se ud, og landede på tyve procent hver.«

Fra solopraktiker til full service

I fire år har Mads Thejl Hansen drevet Thejl Law alene fra Fredericia. Det fungerede, men det havde en naturlig begrænsning. Én advokat kan ikke dække alle retsområder på specialistniveau. Med fem partnere kan MAY Law Firm det. »Nu dækker vi alle retsområder for erhvervsvirksomheder, og så kan vi løse deres opgaver på specialistniveau,« forklarer han.

Hovedkontoret ligger i Fredericia, hvor Mads Thejl Hansen selv bor og arbejder. To af partnerne sidder i Odense, en i Kolding. Det er en bevidst spredning, der giver firmaet rækkevidde uden at miste forankringen. »Vi er dybt forankret i Fredericia,« siger han.

Én person at ringe til

Spørger man Mads Thejl Hansen, hvad MAY Law Firm skal betyde for kunderne, handler svaret ikke om jura. Det handler om relationer. »Kunden har én person at ringe til, og så sørger den person for, at opgaverne bliver løst,« forklarer han.

Det lyder som en selvfølgelighed, men det er det ikke. Mange erhvervsvirksomheder har en advokat til kontrakter, en anden til ansættelsesret, en tredje til selskabsforhold, og hver gang starter samtalen forfra. MAY Law Firms model er, at én fast kontaktperson kender virksomheden godt nok til at fordele opgaverne internt, uden at kunden skal forklare sin forretning fra bunden hver gang. »Det vigtigste er, at vi forstår forretningen. Så slipper kunden for at starte fra Adam og Eva hver gang,« siger Mads Thejl Hansen.

Det er en tilgang, der i praksis betyder, at advokaterne kommer ud på virksomhederne frem for at holde møderne på kontoret. »Vi kan bedst lide at holde møderne ude hos virksomhederne. Så vi ser, hvordan de bor, og får den der fornemmelse af, hvad det egentlig er for nogen,« fortæller advokaten.

Spøgelser og muligheder

Der er en sætning i samtalen, der bliver hængende. Mads Thejl Hansen taler om, hvad der sker, når jura og forretning mødes, og om den tendens, han ser i branchen, til at advokater fokuserer på risici frem for muligheder. »Man ser spøgelserne i stedet for mulighederne,« påpeger han. »Selvfølgelig skal virksomheden være klædt ordentligt på i kontrakter og rådgivning. Men vi skal ikke stå i vejen for, at de kan tjene penge.«

Mads Thejl Hansen er ikke kun advokat. Han sidder i bestyrelsen for FC Fredericia og er aktiv i flere foreninger i byen, og det lokale kendskab er noget, han vil bygge MAY Law Firm på. »Kendskab gør, at rådgivningen virker i praksis, og at juraen ikke står i vejen for forretningen,« siger han.

Fem mand og et navn

MAY Law Firm starter med fem partnere, kontorer i tre byer og en ambition om at vokse. For Mads Thejl Hansen er springet fra solopraktiker til fem mand en naturlig udvikling. Kunderne havde brug for bredere rådgivning, og han havde brug for folk at dele det med.

Fem mand, tyve procent hver, og en fælles overbevisning om at juraen skal virke i praksis.

MAY Law Firm har hovedkontor i Fredericia og kontorer i Odense og Kolding. De fem partnere er Mads Thejl Hansen, Christian Geertsen, Michael Kristensen, Christian Witter og Stefan Simmelsgaard.

Kvinde standset uden kørekort på Søndermarksvej i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 41-årig kvinde er sigtet for at føre personbil uden førerret. Hun blev standset tirsdag klokken 1.30 på Søndermarksvej i Fredericia.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

To 14-årige tilbageholdt for gaderøveri mod 16-årig i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

En 16-årig dreng blev mandag eftermiddag klokken 16.27 passet op af to, muligvis tre, gerningsmænd på Norgesgade i Fredericia. Han blev skubbet og slynget i jorden og frataget en jakke, et par sko, et bælte og et par høretelefoner.

Politiet traf klokken 16.57 to personer, der var i besiddelse af flere af effekterne. De to er begge 14-årige drenge, den ene fra Juelsminde og den anden fra Farum, og de er ifølge politiet mødtes i Fredericia for at begå røveriet. Da de er under 15 år, blev de tilbageholdt og sigtet, men kan ikke anholdes. Værge og social bagvagt blev kontaktet, og de to er efterfølgende sendt hjem.

En mulig tredje gerningsmand er endnu ikke identificeret, og det er ikke endeligt afklaret, om der var en tredje person involveret.

Den forurettede er ikke kommet til skade.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Trådens julefrokoster vender tilbage – fest med formål og ambitioner for 2026

Af
Jacob Selling
-
0

Når decembermørket sænker sig, lyset dæmpes i salen, og de første grin breder sig ved bordene, ved man, at julefrokosten i Trådhallen er i gang.

I 2025 blev julefrokosterne taget overvældende godt imod. Over 1.000 kuverter blev solgt fordelt på to aftener, og både virksomheder og private selskaber deltog – fra mindre teams til større fællesskaber på op mod 150 personer, der ønskede en anderledes og festlig afslutning på året.

Særligt de private selskaber bidrog til stemningen. Nogle gæster mødte op i nissekjoler og julemandstøj, og netop den legende tilgang var med til at skabe den varme, energiske og uformelle atmosfære, som skal kendetegne Trådens julefrokoster: en aften med højt til loftet, store grin og plads til at være sammen.

Som koncert- og kulturvenue arbejder Tråden med et klart mål: at skabe oplevelser med kvalitet – og samtidig gøre en positiv forskel lokalt. Allerede i første år fik julefrokosterne anerkendelse for stemning, underholdning og helhedsoplevelse – også fra kollegaer i branchen.

Direktør for Tråden, Maja Füchsel, udtaler:

»Julefrokosterne i Tråden nåede i 2025 langt ud – og selv kolleger i branchen har anerkendt den fest og oplevelse, vi lykkedes med at skabe allerede i år ét. Det er vi både stolte og ydmyge over.

Nu har vi haft et helt år til at arbejde videre med de erfaringer, vi gjorde os i 2025. Dem har vi brugt målrettet, og i 2026 er ambitionen klar: at skabe den ultimative afslutning på året – hvor kvalitet, fællesskab, fest og formål går op i en højere enhed.«

I 2026 løftes oplevelsen yderligere. Gæsterne kan se frem til:

  • Stand-up og underholdning under middagen med Thomas Warberg eller Mark Le Fevre
  • Festlig konferencier
  • Livebandet Båndsalat og DJ
  • Tre serveringer samt natmad fra lokal partner
  • Fri bar

Ambitionen er klar: En helstøbt aften, hvor underholdning, stemning og rammer smelter sammen i én samlet oplevelse.

Tråden søger lokal madpartner

Maden er en central del af helhedsoplevelsen – og noget, gæsterne skal glæde sig til, allerede inden de sætter sig til bords.

Derfor søger Tråden nu en lokal samarbejdspartner på maden til julefrokosterne 2026. Ambitionen er at arbejde med – og kunne skifte imellem – lokale aktører, som både kan og vil være med til at skabe en fest sammen med Tråden.

Sidste år oplevede vi opstartsudfordringer på én af aftenerne, men det er ikke baggrunden for at søge ny samarbejdspartner. Vi ønsker at udvikle konceptet og åbne for flere stærke lokale kræfter, der kan levere kvalitet i både smag, tempo og afvikling.

Vi stiller klare krav, og det handler for Tråden om at tænke oplevelse – ikke blot catering.

Maden skal være på et niveau, hvor gæsterne går fra bordet med smil i øjnene – og med fornemmelsen af, at hele aftenen hang sammen.

Fest med et formål

Julefrokosterne er båret af Foreningen Tråden, som arbejder for at skabe økonomisk grundlag for projekter og fællesskaber rettet mod byens unge.

Overskuddet fra arrangementerne går direkte til aktiviteter, der styrker trivsel, fællesskab og muligheder i lokalområdet. På aftenerne medvirker frivillige fra lokale foreninger, som aflønnes for deres indsats – og som dermed bidrager til, at arrangementet også får en social og lokal forankring.

Tråden ser frem til endnu en sæson, hvor fest, fællesskab og formål går hånd i hånd – og hvor virksomheder, private gæster og lokale samarbejdspartnere sammen skaber en stærk og mindeværdig afslutning på året.

Billetter kan lige nu købes med early bird-rabat på Traaden.dk

Ny skole til 300 millioner, huslejestrid om FC Fredericia og mudder i Ollenborg Gade: Fredericias nye byråd holdt sit første store møde

Af
Redaktionen
-
0

Der var 19 punkter på dagsordenen, da borgmester Peder Tind søndag aften bød velkommen til byrådsmødet i Fredericia, og selvom de fleste blev vedtaget i bred enighed, rummede aftenen alligevel tilstrækkelig med politisk gnidning til at minde om, at det nye byråd er kommet godt i gang.

Den tungeste sag var godkendelsen af udbudskriterier og byggeprogram for den nye skole ved Skansevej, et projekt med et samlet budget på knap 300 millioner kroner og plads til omkring 1.150 elever fra 0. til 9. klasse. Skolen skal erstatte de to nedslidte afdelinger på Havepladsvej og Indre Ringvej, og flere partier fremhævede, at helhedsskolen repræsenterer et opgør med den skolestruktur, der siden 2012 har delt børnenes skoleforløb op i grundskole og udskoling.

»Det er det største anlægsprojekt, som jeg har været med til i mine 16 år i byrådet,« sagde Pernelle Jensen, formand for Børn, Skole og Uddannelsesudvalget, da hun gennemgik processen. Udbuddet kører som omvendt licitation med en makspris, hvor kvalitet vægter 50 procent, og tilbudsfristen er sat til august. Kontrakten forventes underskrevet omkring årsskiftet 2026-27.

Dan Ravn Larsen fra Socialdemokratiet, nyvalgt i byrådet, roste det tidligere byråds forarbejde, mens Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne advarede mod at lade arkitekterne flyve for højt. »Rundt er flot og godt og fint og smart, men bygger vi noget, som måske ikke funktionelt er det bedste?« spurgte han med henvisning til byggeprogrammets illustrationer, der viser funktioner i cirkeldiagrammer. Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten beroligede: Det er ikke en plantegning med runde klasselokaler, men alene en grafisk fremstilling af, hvilke funktioner skolen skal rumme.

Tommy Rachlitz Nielsen fra Konservative bad udvalget holde øje med, at den kommunale legepladspulje ikke drænes af den nye skoles udearealer, så andre skoler og institutioner fortsat kan få del i midlerne.

Huslejefritagelse til prøvelse

Ankestyrelsen har bedt Fredericia Kommune om en udtalelse i sagen om FC Fredericias huslejefritagelse på Monjasa Park, efter at spørgsmålet blev rejst i Jyllands-Posten i efteråret. Forvaltningen vurderer, at den hidtidige praksis er lovlig, og byrådet godkendte enstemmigt at sende udtalelsen afsted.

Men den politiske debat om huslejens fremtid er kun lige begyndt. Malene Søgaard-Andersen fra SF sagde det klart: »Vi har en helt stor forventning om, at FC Fredericia i fremtiden kommer til at betale husleje i et eller andet omfang.« Cecilie Roed Schultz understregede, at det juridiske og det politiske er to adskilte spor, men konstaterede med et smil, at holdet for tiden befinder sig over nedrykningsstregen, og at der i Superligaen er helt andre kommercielle interesser at tage højde for.

Tommy Rachlitz Nielsen anerkendte sponsorernes investeringer i stadion, men foreslog, at økonomiudvalget undersøger muligheden for at gøre hele området omkring Madsby Parken og stadion til en selvejende institution, så ekstrainvesteringer ikke går ud over bredden eller skolerne.

Christian Jørgensen fra Liberal Alliance stemte for indstillingen, men kunne ikke dy sig for at bemærke, at man jo også kunne skaffe ekstra kommunale indtægter ved at genindføre betaling for busbilletter i Fredericia. Og at FC Fredericias brandingværdi i landsdækkende tv er »ubetalelig.«

Formanden uden vederlag

En debat, der trak ud, handlede om vederlaget til det nyoprettede 17-4-udvalg for kulturkasernen. Næstformanden får fem procent af borgmesterens løn, men formanden, Lars Olesen fra SF, der ikke er byrådsmedlem, får ingenting. Tommy Rachlitz Nielsen kaldte forskelsbehandlingen »uhørt og usmageligt« og foreslog sagen sendt tilbage til økonomiudvalget.

Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti var åben for at undersøge muligheden, men fastholdt, at konstitueringsaftalen i øvrigt skulle vedtages som aftalt. Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten støttede en ekstra undersøgelse, men sagde også, at hun stolede på, at spørgsmålet var grundigt debatteret under konstitueringsforhandlingerne, og at hun »ikke ville dø på den bakke.«

Det endte med et kompromis: Byrådet vedtog indstillingen med en tilføjelse om, at forvaltningen undersøger muligheden for mødediæter eller tabt arbejdsfortjeneste til formanden.

Mudder og millioner i Ollenborg Gade

Byrådet frigav 4,3 millioner kroner til etape 1 af klimaprojektet i Oldenborggade, der skal afhjælpe de tilbagevendende oversvømmelser ved Gammelhavn. Tommy Rachlitz Nielsen, tidligere formand for klima-, energi- og miljøudvalget, fortalte med indlevelse om sine talrige besøg i gaden med »lort til knæene« og advarede om, at gaden lukkes i månedsvis under arbejdet.

Christian Bro, formand for teknik og miljøudvalget, hejste flag for, at opgravninger er et vilkår i den indre by, hvor også drikkevandsledningerne er gamle og skal renoveres. Kenny Bruun Olsen fra Venstre understregede, at etape 2 bliver langt dyrere og mere omfattende, og Cecilie Roed Schultz konstaterede med tør humor, at Fredericia nok aldrig kan klimasikres mod tsunamier, men at regningen for ikke at handle bliver meget større end forebyggelsen.

I øvrigt besluttede byrådet

Kulturkasernen fik tilført 250.000 kroner i varige midler, fundet i ubrugte puljer og en nedjustering af kommunens bidrag til en regional filmpulje. Jan Filbært fra SF talte varmt om potentialet for at gøre stedet til »noget helt unikt.«

En nedlagt daginstitution ved Valhalla godkendes til brug som opholdssted for ukrainske flygtninge, så børnefamilier får adgang til legeplads og udearealer i stedet for de nuværende, mere trange forhold.

Udviklingsplanen for Jyllands Østkyst Syd blev vedtaget som grundlag for tværkommunalt turismesamarbejde, og Niels Martin Vind fra Venstre fremhævede planens ambition om at tænke turistfremme ind i al kommunal planlægning.

Flere lokalplaner blev sendt i høring, heriblandt en ophævelse af en lokalplan ved Skærbækværket, et nyt erhvervsområde ved Ydre Ringvej til genanvendelse af bl.a. asbestplader og vindmøllevinger, og en bevarende lokalplan for en bindingsværkslænge på Bøgeskovsvej.

I spørgetiden opfordrede borger Preben Rosenberg byrådet til at kæmpe for Fredericia på Christiansborg med udgangspunkt i sine egne teser fra valgkampen, som borgmesteren diplomatisk rettede til »Prebens teser, ikke borgmesterens.« Og Bent Ottesen bad for ottende gang kommunen om at flytte et skilt på Kongensstræde, der ikke kan ses af bilister. Den tekniske direktør, Morten Christensen, åbnede øjensynligt sin computer med det samme.

Sprøjteforbud NU!

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Rent drikkevand er noget, vi ofte tager for givet. I Danmark forventer vi, at vandet fra hanen er sikkert at drikke – uden at vi behøver stille spørgsmål. Men den sikkerhed er ikke længere en selvfølge. Flere undersøgelser viser, at sprøjtegifte har fundet vej ned i vores grundvand, som er kilden til det vand, vi drikker hver dag.

Grundvandet er en fælles ressource og en af de vigtigste forudsætninger for folkesundhed og velfærd. Når det bliver forurenet, rammer det alle. Derfor er det afgørende, at vi forebygger forurening i stedet for at forsøge at reparere skaderne bagefter.

I dag bliver der brugt sprøjtegifte i områder, hvor grundvandet dannes. Det er netop disse områder, der bør have den stærkeste beskyttelse. Et forbud mod sprøjtegifte i de mest sårbare områder vil kun berøre en lille del af Danmarks samlede areal, men vil have stor betydning for vores fremtidige drikkevand.

Hvis vi ikke handler nu, risikerer vi at skulle rense drikkevandet for milliarder af kroner hvert eneste år. Det vil i sidste ende blive betalt af borgerne. Omvendt er det langt billigere at forebygge forureningen, selvom det medfører omkostninger for landbruget. Ansvar bør følge handling – den, der forurener, må også tage regningen.

Derfor arbejder SF sammen med Enhedslisten, Radikale og Alternativet for en stærkere beskyttelse af grundvandet. Målet er enkelt: at sikre, at alle i Danmark også fremover kan drikke vandet fra hanen med ro i maven – uden frygt for skadelige stoffer. Der skal derfor indføres sprøjteforbud nu.

Ny ejer, samme hygge: Pia har åbnet dørene hos Kurt’s Kaffebar

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. Mandag morgen i Jyllandsgade. Gågaden er stille endnu, butikkerne har ikke åbnet, og regnen fra weekenden er trukket videre. Bag ruden i nummer 39 er der allerede lys. Inde i Kurt’s Kaffebar dufter det af friskmalede bønner, som det har gjort hver morgen i over ti år, og bag disken står en kvinde, der for første gang skal åbne stedet som sin egen.

Pia Starning ser ikke nervøs ud. Men det var hun. »Det var med en vis spænding her i morges,« fortæller hun. »Vi havde lidt internetudfordringer og nogle strømudfordringer. Men vi kom i gang, og nu kører vi.«

Fra lørdag til mandag

To dage tidligere var der fuldt hus i kaffebaren. Lørdag den 28. februar holdt Ismail Kurt Ulusoy sin afskedsreception, og Fredericia mødte op i alle formater. Forhenværende borgmester Uffe Steiner kom, stamgæster der havde drukket kaffe hos Ismail i ti år kom, og børn kom med slikposer for at sige tak for alle de slikpinde, de havde fået af manden bag disken igennem årene.

Mandag var lokalet det samme, men stemningen en anden. Ikke dårligere, ikke bedre, bare ny. Pia Starning stod, hvor Ismail havde stået, og betjente de kunder, der kom ind ad den samme dør, bestilte den samme kaffe og satte sig ved de samme borde. De eneste borde, der var anderledes, var dem, hvor julestjernerne var væk. »Mit vildeste tiltag i dag har været at fjerne julestjernerne fra bordene,« siger Pia Starning med et grin. »Ellers har jeg ikke lavet noget om.«

Ti år og tre ejere

Kurt’s Kaffebar har en historie, der er længere end de fleste gågadecaféer. Stedet blev grundlagt af Kurt Egebro, der gav det sit navn og sin sjæl, og som i 2015 solgte det videre. Det gik først til Kennet Kjestrup, der udvidede lokalerne, og kort efter til Ismail Kurt Ulusoy, der med sin kæreste Agathe Darville overtog driften i 2016 og forvandlede kaffebaren til noget, der lignede en institution mere end en forretning.

Ismail var uddannet tømrer, men han var først og fremmest vært. Han kendte sine gæster, han huskede, hvad de drak, og han gav børnene slikpinde. Da corona lukkede byen ned, byggede han stedet om med egne hænder, lærte sig at svejse og satte en ny reol op, fordi han ikke var typen, der stod stille. I næsten ti år var han ansigtet i Kurt’s Kaffebar, og for mange fredericianere var et besøg hos Ismail ikke bare en kop kaffe, men en del af hverdagen.

Nu er det Pias tur. Og hun ved godt, hvad det betyder. »Jeg har været i lære hos Ismail hele februar. Jeg har kæmpe respekt for den hjælp, han og drengene har givet mig,« smiler hun.

Pia Starning bag maskinen på sin første dag som ejer af Kurt’s Kaffebar i Jyllandsgade. Foto: Fredericia AVISEN

Ikke lave om på noget, der fungerer

Spørger man Pia Starning, hvad hun vil ændre, er svaret så kort, at det næsten ikke er et svar. Intet. Kaffen er den samme. Maden er den samme. Bønnerne ristes og males bag baren, som de altid har gjort. Kagerne står fremme, som de altid har stået. Og den stemning, der i over ti år har fået folk til at beskrive stedet som Fredericias hyggeligste kaffebar, den har Pia Starning ikke tænkt sig at røre ved. »Vi skal ikke lave om på noget, der fungerer,« siger hun. »Kaffe og mad og alle de ting, det kører videre.«

Det er en sætning, hun gentager flere gange i løbet af samtalen, som om det er vigtigt for hende at slå fast, at det her ikke handler om at sætte sit eget præg, men om at passe på noget, andre har bygget op. Måske med tiden tilføje nogle ting, lidt andet kage, siger hun, men ikke nu. Nu handler det om at komme i gang.

Det, der er nyt, er holdet bag disken. En fuldtidsansat og en ungarbejder er startet samme dag som Pia selv, og de har holdt deres første lille møde. »De er klar, og det er de sødeste piger. Vi skal lige lære hinanden at kende, og så kører vi på,« fortæller hun.

Pia Starning har prøvet at være chef før og er ikke nervøs for den del. Men hun ved, at en kaffebar ikke kun er en arbejdsplads. Det er et sted, folk kommer hen, fordi de har lyst, ikke fordi de skal, og det forpligter på en anden måde end de fleste jobs.

Samme kaffe, nye hænder

Mandag formiddag var stemningen i Kurt’s Kaffebar ifølge Pia præcis, som den plejer. Folk kom forbi for at sige hej, ønske tillykke og hilse på den nye ejer. Stamkunderne var der også, som de altid er, og man kan forestille sig, at nogle af dem kiggede lidt ekstra efter, om kaffen smagte, som den skulle. Det gjorde den.

»Jeg håber, fremtiden bliver god, som den altid har været,« siger hun og tilføjer så slutteligt: »Måske endda lidt bedre, hvis jeg er heldig.«

Så vender hun sig mod espressomaskinen, og Kurt’s Kaffebar kører videre. Med ny ejer, nye hænder og den tredje generation bag en disk, der har stået det samme sted i over ti år. Julestjernerne er væk. Kaffen er den samme. Og duften af friskmalede bønner hænger i Jyllandsgade, som den gør hver morgen, uanset hvem der står bag disken.

Læs også

Farvel til Kurt

Stabil atomkraft

Af
John Rasmussen
-
0

OPINION. Danmark er verdensmester i vind. Godt. Men hvis vi vil have et energisystem, der både er grønt og fungerer klokken tre om natten en vindstille vinterdag, så er vi nødt til at tale ærligt om det, vi har overset i årtier: stabil atomkraft.

I dag lægger vi alt for mange æg i den samme kurv. Vind og sol er fantastiske teknologier, men de er vejrafhængige. Når produktionen svinger, skal nogen eller noget stå klar med strøm, varme og reservekapacitet. Før havde vi fossile brændsler til den opgave. Det er vi heldigvis på vej væk fra. Men vi har aldrig rigtig erstattet de fossile brændslers stabilitet med et stabilt, grønt alternativ. Resultatet er et system, der bliver dyrere, mere sårbart og mere kompliceret, jo mere vi presser andelen af svingende produktion op.

Det behøver ikke være sådan. Atomkraft er den mest oplagte måde at få store mængder stabil el uden udledning. Det ved vi, fordi at Frankrig, som satser på atomkraft, udleder langt mindre CO2 end “grønne” Danmark i deres energiforsyning. Forbuddet fra 1985 var med nutidens viden og klimamål en historisk fejlvurdering. Vi har spildt tid, teknologisk forspring og muligheden for at bygge et robust energisystem, hvor vi både kan elektrificere transport, industri og datacentre uden at gamble med forsyningssikkerheden.

Det handler ikke om at vælge vind eller atomkraft. Det handler om at vælge et miks, der kan bære et moderne samfund. Små modulære reaktorer (SMR) kan placeres ved eksisterende kraftværksinfrastruktur, levere strøm døgnet rundt og samtidig give fjernvarme og procesvarme.

Og arealforbruget er minimalt sammenlignet med energiparker på land. Naturen vinder, når vi producerer mere energi på mindre plads.

Selvfølgelig skal sikkerhed, tilsyn og affaldshåndtering være knivskarpt. Men Danmark håndterer allerede radioaktivt affald på Risø under stramme standarder. Affald er et en reel udfordring, men ikke et argument for at fastholde et fossil-backup-system, der koster menneskeliv via luftforurening og binder os til ustabile energipriser.

Vi har travlt. Det bedste tidspunkt at starte var for længe siden. Det næstbedste er nu. Hvis vi vil have en fremtid, der er god, grøn og gavmild, skal vi turde supplere vind og sol med atomkraft og bygge et energisystem, der er stabilt, rent og modstandsdygtigt. Det skylder vi både klimaet, dansk økonomi og kommende generationer.

Begrebet skat kommer på tale ved alle folketingsvalgprocedurer

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

OPINION. Hvad betyder begrebet ”skat”? Det afhænger rigtig meget af den sammenhæng, hvor det fremkommer.

Oprindeligt kommer ordet/begrebet fra gammelnordisk norrønt: “Skattr”, der er den almindelige betegnelse for penge eller – især tidligere – naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs. staten og lokale administrative enheder (som eksempelvis kommuner) til dækning af disses udgifter til fællesskabet.

Begrebet ”skat” anvendes således som betegnelse af værdier. Nu kan det eksempelvis betyder den man holder af/elsker. Det kan betyde nogle værdier, som man finder. Er du forvirret? Ja, det er forvirrende!

I forbindelse med folketingsvalg betyder begrebet ”skat”, det vi betaler til vore fælles samfundsfunktioner.
Men samfundssystemet kan meget let korrumpere begrebets betydning derhen, at vi opfatter det som en straf.

Måske vi kender begrebet: ”Jeg vil gerne betale til fællesskabet, men jeg vil ikke betale til det og det eller ham!”
Når vi i et demokrati vælger politikere til Folketinget, forsøger vi at vælge personer, der er i stand til at tage vare på fællesskabets penge på en fornuftig måde og helst efter vore egne ønsker.

De valgte politikere udarbejder lovgivninger, der stedfæster, hvor meget jeg og du skal betale til fællesskabet, og så har vi skismaet, hvorudfra politikerne argumenterer for egen opfattelse.

Skal vi betale direkte skat i form af indkomst/overskudsskat eller skal vi betale forbrug og ejerskab. Vi kan også betale af omsætning i form af merværdiskat (moms).

Mange af afgifts-/skatteformerne koster rigtig meget i administration, der jo selvfølgelig giver arbejde til nogle mennesker, men det er i bund og grund uproduktivt.
Mange skattebestemmelser drejer sig også om fordeling, hvor nogen mener, at de rige skal betale mest, og andre mener, at ”jeg har ret til alt det, jeg kan tjene, hvor ingen skal tage noget af det!” Måske glemmer man her, at samfundet stiller en stor mængde muligheder til rådighed, som vi ikke direkte betaler for.

Vi kunne jo bestemme, at en cykel skal have km-tæller, således at man betaler for antal kørte km og det samme med forskellige takster for alle andre transportmidler, hvorefter vi betaler direkte for anvendelse af skoler, veje og andre fornødenheder, men det er en stor administrativ opgave.

En vej ud af skattekompleksiteten kunne være, at vi går over til rent progressivt indkomstskattebetaling. Der er ingen der kan have ondt af, at nogen har mere end andre, men når nogens indkomst og kapital kommer op på et niveau, der belaster omgivelser og naturen, så skal vi overveje, om det samfundsmæssigt er fornuftigt og ansvarligt.

En start kunne være, at vi overgår til borgerløn, hvilket vil sige, at den enkeltes indtægt ikke må komme under et lovbestemt niveau. En sådan borgerlønsudbetaling vil reducere administrationsomkostningerne meget væsentligt, når man pr. automatik (AI-adm.) får borgerløn, som man selv må administrere også ved evt. førtidspension. Derudover kan der selvfølgelig være diverse sikkerhedsforanstaltninger, således at velfærdssamfundet fungerer optimalt.

Borgmester Peder Tind: Det er alvorligt, men nødvendigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

150 millioner kroner skal findes over de kommende år, og borgmester Peder Tind kalder det alvorligt. Men ifølge ham er spareprocessen et udtryk for rettidig omhu, en fast økonomisk politik og en nødvendig tilpasning til reformer uden fuld finansiering og faldende skatteindtægter fra Ørsted.

Over telefonen er der ingen tvivl om, at Peder Tind tager situationen alvorligt. 150 millioner kroner er ikke et beløb, man taler om med lethed, og borgmesteren lægger heller ikke afstand til tyngden i det tal, der nu præger den økonomiske debat.

»Det er alvorligt, og der er jo ikke nogen politikere, der synes, det er sjovt, at man skal sætte gang i et omstillings- og sparekatalog.« Han siger det uden omsvøb. For ham handler det ikke om politisk lyst, men om nødvendighed. Ifølge borgmesteren står kommunen i en strukturel ubalance, hvor der over tid er taget penge af kassebeholdningen, og hvor det derfor er et spørgsmål om rettidig omhu at reagere, før råderummet bliver for snævert.

»Det er at vise ansvarlighed og rettidig omhu.« Besparelserne er ikke tænkt som en pludselig nedskæring fra det ene år til det andet. Peder Tind understreger, at der er tale om en gradvis indfasning over flere år, netop for at undgå, at det rammer for hårdt fra begyndelsen.

»Det er jo ikke noget, der rammer med fuld indfasning fra år ét. Det er gradvis stigende. Og det tror jeg også er vigtigt, for at man ikke oplever, at det bliver for voldsomt fra år ét.«

Den konkrete udmøntning er endnu ikke lagt fast. Opgaven er sendt til forvaltningen efter en beslutning i et enigt økonomiudvalg, som har bedt om et oplæg til en rammebesparelse på 200 millioner kroner, som byrådet skal forholde sig til i efteråret. »Forvaltningen har fået en opgave af et enigt økonomiudvalg om at lave et udkast til en rammebesparelse på 200 millioner, som vi så i efteråret skal forholde os til.«

Det betyder, at retningen er sat, men detaljerne endnu ikke besluttet. Og mellem nu og budgetforhandlingerne kan flere forhold ændre forudsætningerne. Borgmesteren peger blandt andet på den kommende økonomiaftale mellem KL og regeringen, som fastlægger de samlede rammer for kommunernes økonomi. »Der kan jo ske meget fra nu og frem. En kommuneaftale mellem KL og regeringen afgør jo også, hvor meget økonomi kommunerne får, og hvad det er for nogle opgaver, hvor penge følger med.«

Her ligger en af de centrale forklaringer på det pres, kommunen oplever. Ifølge Peder Tind følger finansieringen ikke altid med, når staten vedtager nye reformer. »Når regeringen leverer politiske reformer, så følger der ikke penge med en til en.« Han nævner sundhedsreformen som et konkret eksempel. Her forventer Fredericia Kommune at stå med et minus på omkring fem millioner kroner i forbindelse med implementeringen. Det samme gælder en anden reform, hvor der ifølge borgmesteren heller ikke følger fuld finansiering med.

»Bare de to politiske reformer og udspil, som kommunerne skal efterleve, der følger der ikke økonomi med en til en. Og det er jo en udfordring, som vi skal stå med i kommunerne.« Når nye opgaver ikke finansieres fuldt ud, opstår der huller, som kommunen selv må lukke. Det er en del af forklaringen på, at der nu arbejdes med et sparekatalog.

Alligevel fastholder han, at det budget, byrådet vedtog i september, var ansvarligt og økonomisk holdbart, sådan som han formulerede det dengang. Han henviser til den fireårige budgetlægning, som Fredericia Kommune har arbejdet med i mange år.

»Vi lægger altid fireårige budgetter. Og vi har en økonomisk politik, der siger, at man i år fire som minimum skal have 150 millioner i kassen. Og det har vi også.« Ifølge borgmesteren er det netop overholdelsen af den økonomiske politik, der gør budgettet ansvarligt. Kommunen må ikke komme under en kassebeholdning på 150 millioner kroner i den fireårige periode, og den grænse er overholdt.

»Det er fuldstændig ansvarligt efter alle kunstens regler og den økonomiske politik, vi har lagt.« Han peger på, at det ikke er første gang, Fredericia arbejder med den model. Også tidligere budgetter har været lagt med en fireårig horisont, hvor kassebeholdningen i år fire har ligget omkring 150 millioner kroner.

Ud over selve budgetmodellen fremhæver han de interne omprioriteringer, der blev gennemført i den seneste toårige budgetperiode. Her blev der ifølge borgmesteren omfordelt 136 millioner kroner inden for den eksisterende ramme.

»Vi har inden for vores ramme sparet og flyttet 136 millioner. Det gjorde vi, fordi vi havde nogle brændende platforme, blandt andet på familieområdet, som var underfinansieret.« Pengene blev flyttet fra andre områder for at styrke familieområdet, og det kalder han et ansvarligt valg.

»Vi kunne også bare have lukket øjnene og brugt pengene på alt muligt andet. Men vi sparede for at sikre, at vi kunne tilføre penge til familieområdet. Det var ansvarligt.« Ifølge borgmesteren har indsatsen allerede haft effekt. Han peger blandt andet på, at sygefraværet på familieområdet er faldet markant.

»Der er et sygefravær i dag på halvanden procent, hvor det var over 11 tidligere.« For ham er det et tegn på, at de prioriteringer, der blev foretaget, har virket. Samtidig understreger han, at Fredericia ikke står i samme situation som nogle andre kommuner, der kan blive nødt til at genåbne deres budgetter midt i perioden.

»Jeg forventer, at budget 26 holder, som vi har aftalt. Vi har en robust kassebeholdning i dag.« Men han lægger ikke skjul på, at der på længere sigt er strukturelle udfordringer, som rækker ud over den aktuelle budgetperiode. En af de største handler om faldende skatteindtægter fra Ørsted.

»Ørsted leverer ikke de samme forventelige skatteindtægter, som de gjorde tidligere. Vi forventer, at det kommer til at koste os årligt omkring 70 millioner kroner i manglende skatteindtægter.« Det er et markant beløb i en kommunal økonomi. Når indtægterne falder, og udgifterne samtidig påvirkes af reformer uden fuld finansiering, opstår der et pres, som ikke kan ignoreres.

Da han bliver spurgt, om byrådet var bevidst om risikoen for at ende i en situation med besparelser i den størrelsesorden, svarer han, at alle havde samme information, da budgettet blev vedtaget. »Det er et budget, der er vedtaget enstemmigt af byrådet. Vi stod alle på samme grundlag.« Han peger også på det helt grundlæggende regnestykke. »Når man tager 150 millioner om året af kassen, så vil kassen jo løbe tør på et tidspunkt. Og det har ikke været nogen hemmelighed.«

For ham er der derfor ikke tale om et pludseligt skred, men om en udvikling, der har været synlig i tallene. Det ændrer ikke ved, at beslutningen om at igangsætte en spareproces er alvorlig, men i hans optik er det netop en del af det ansvar, et byråd har.

»Jeg står 100 procent på mål for, at vi har leveret et ansvarligt budget.« Samtidig understreger han, at kommunen ikke kun skal spare, men også udvikle. Der skal investeres, selv i en presset økonomi. »Vi skal også investere i vores kommune.«

Han nævner konkrete eksempler som midler til nye tiltag og forbedringer, blandt andet investeringer i faciliteter og kollektiv trafik. For ham er det en balancegang mellem at håndtere udfordringerne og samtidig sikre, at kommunen fortsat udvikler sig.

Det er i den balance, processen frem mod efteråret skal finde sin form. For borgmesteren handler det ikke om at dramatisere situationen, men om at sikre, at økonomien også om fire år lever op til den politik, byrådet selv har vedtaget. 150 millioner kroner er et alvorligt tal, men i hans optik er det først og fremmest et spørgsmål om at handle i tide og inden for de rammer, kommunen har sat for sig selv.

123...1.465Side 1 af 1.465