Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere: Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som Orfeus

0

Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway- og West End-succes, der nu kommer til Danmark i en helt ny fortolkning. Forestillingen får premiere på Østre Gasværk Teater den 17. september 2027, fortsætter til Musikhuset Aarhus fra den 5. april 2028 og slutter af på Fredericia Musicalteater fra den 21. april 2028.

I den mandlige hovedrolle som Orfeus står et af dansk scenekunsts og musiklivs mest aktuelle navne lige nu: Søren Torpegaard Lund, der i øjeblikket repræsenterer Danmark ved Eurovision Song Contest i Wien.

»Vi er stolte af at være en del af dette unikke, spirende samarbejde mellem nogle af landets førende musikteaterscener, der sammen skaber musical til hele Danmark. HADESTOWN er en af Broadway og West Ends mest efterspurgte titler lige nu, og at vi får lov til at vise publikum en ny og storslået version, er virkelig specielt,« siger Thomas Bay, teaterdirektør på Fredericia Musicalteater.

Thomas Bay uddyber, hvad samarbejdet betyder for dansk scenekunst.

»Det føles som en kæmpe nyhed for dansk musical. Det er en markant kunstnerisk tillidserklæring til dansk scenekunst og til de stærke kreative kræfter bag forestillingen, især Østre Gasværk Teater med teaterchef Søren Møller i spidsen, som har sikret rettighederne og instruerer forestillingen sammen med Heidi Scheibye,« siger Thomas Bay.

»Jeg tror oprigtigt på, at fremtidens scenekunst i højere grad skal bygges på modige partnerskaber fremfor siloer. Ikke mindre ambition. Mere fællesskab. Det er med til at styrke musicalgenren og scenekunsten i hele Danmark,« siger Thomas Bay.

Eurovision-stjernen vender tilbage til Fredericia

For Søren Torpegaard Lund er der tale om en tilbagevenden til Fredericia Musicalteater efter et ekstraordinært år med en grandprixsejr i særklasse og nu hele Danmarks Eurovision-håb på skuldrene. I aftes sang han sig sikkert videre til finalen ved Eurovision Song Contest i Wien, og i morgen sidder hele Danmark klar foran skærmene og hepper på ham.

»Rollen som Orfeus er en drømmerolle, HADESTOWN en drømmeforestilling, og jeg elskede at være på Østre Gasværk Teater og i Musikhuset Aarhus med De Vilde Kaniner, så det var ikke nødvendigt med mange sekunders betænkningstid, da Østre Gasværks teaterchef Søren Møller ringede. Jeg er så stolt over at være med til at bringe en så unik forestilling til Danmark. Den fortjener at blive set. Jeg glæder mig helt vildt,« udtaler Søren Torpegaard Lund.

At netop han skal stå i front for den store internationale titel, kunne ikke være mere aktuelt, mener teaterdirektøren.

»Og så kunne castingen ikke være mere aktuel. Mens hele Danmark og store dele af Europa lige nu følger ham ved Eurovision Song Contest 2026, kan vi i dag offentliggøre, at han skal stå i front for denne store internationale titel. Timingen kunne næsten ikke være vildere,« siger Thomas Bay.

Som de første i verden: En ny fortolkning

HADESTOWN er skabt af den amerikanske singer-songwriter Anaïs Mitchell og genfortæller den græske myte om Orfeus og Eurydike som en moderne musikalsk fortælling om kærlighed, håb, magt og modstand.

Siden premieren har HADESTOWN taget både Broadway og West End med storm. Forestillingen har modtaget otte Tony Awards, herunder Best Musical, samt en Grammy Award for Best Musical Theater Album, og er blevet hyldet af både anmeldere og publikum verden over. I både New York og London spiller den fortsat for fulde huse og har cementeret sig som en af tidens mest markante og eftertragtede internationale musicalsucceser med mere end fem millioner gæster.

Når HADESTOWN nu kommer til Danmark, bliver det samtidig et særligt internationalt gennembrud og nationalt samarbejde for de tre teatre. Den danske opsætning bliver det første sted i verden, der får lov til at skabe sit eget kunstneriske bud på forestillingen, en såkaldt non-replika, der ikke blot kopierer originalen.

»HADESTOWN er en fortælling om håb, kærlighed og modstandskraft — om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder. Kan det blive mere relevant i den verden, vi lever i nu,« siger Thomas Bay.

En musical om håb i en urolig tid

Forestillingen taler ind i en tid, hvor mange oplever verden som urolig, splittet og svær at finde håb i. Den gamle myte om Orfeus og Eurydike bliver til en moderne fortælling om at turde synge håbet og kærligheden frem, når frygten fylder, og at turde forestille sig en bedre verden, selv når systemerne omkring os prøver at bilde os ind, at vi dybest set ikke kan forandre noget.

Forestillingen instrueres af teaterchef på Østre Gasværk Teater Søren Møller sammen med co-instruktør Heidi Scheibye. Yderligere cast og kreativt hold offentliggøres senere.

»Jeg glæder mig enormt til at være en del af samarbejdet med Søren Møller, Østre Gasværk Teater, Musikhuset Aarhus og alle de stærke kunstnere og kreative kræfter bag forestillingen, og til at publikum i hele Danmark får mulighed for at opleve HADESTOWN live. Det er musical i verdensklasse. Lige her i Danmark,« siger Thomas Bay.

Fem fik penge, fire fik afslag: Sådan fordeles Fredericias arrangementspulje

0

Urbania Street Food fik bevilget 39.000 kr. til cykelringridning. Skærbæk Amatørteater fik afslag. Café Strandparkens vinterbadefestival fik afslag. En jazzkoncert med Jakob Bro fik afslag. Forskellen var ét enkelt kriterium: gratis adgang. Sådan fordeler Fredericia Kommune sin Pulje til Arrangementer og Begivenheder for 2026.

Fredericia Kommunes Pulje til Arrangementer og Begivenheder, tidligere kendt som Brandingpulje, bestod i 2026 af 444.000 kr. På Økonomi- og Erhvervsudvalgets møde den 7. april blev fem ansøgninger på i alt 153.250 kr. godkendt, mens fire ansøgninger blev afvist. Puljen flyttes nu til Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, der orienteres om sagen på mødet den 21. maj.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at puljen har til formål at understøtte events, tiltag og arrangementer, der markerer Fredericia som en attraktiv og levende by, og som tiltrækker gæster og nye borgere til kommunen. Økonomi- og Erhvervsudvalget godkendte på udvalgsmødet den 22. april 2025 nye retningslinjer, der indebærer, at der nu træffes beslutning om alle ansøgninger samlet i årets første kvartal.

De fem godkendte ansøgninger fordeler sig således: Fredericia Triathlon Team modtager 50.000 kr. til afvikling af et nyt årligt stævne kaldet »Fredericia 111«, som første gang løber af stablen den 30. august 2026. Urbania Street Food får 39.000 kr. til afholdelse af cykelringridning på J.B. Nielsens Plads i forbindelse med Post Nord Danmark Rundt, der har etapestart i Fredericia den 31. juli. Messe C modtog 47.250 kr. til en Shuttle Boat-service mellem Gammel Havn og Marina Fredericia under Boat Show 2026. Billedkunstnernes Forbund Syd får 7.000 kr. til udstillingen »Kunst i Vejkirker« i Sct. Michaelis Kirke fra 1. maj til 1. oktober. Adipositasforeningen modtager 10.000 kr. til arrangementet »Fordi ingen skal stå alene« på Fredericia Bibliotek, et socialt arrangement for personer med svær overvægt.

Fire ansøgninger blev afvist. Triangle Folklore Festival søgte 25.000 kr., men fik afslag, fordi festivalen ifølge bilaget primært afholdes i Vejle. TRIO søgte 15.000 kr. til en koncert på Den Kreative Skole, men fik afslag, fordi der ikke er gratis adgang. Skærbæk Amatørteater søgte 7.500 kr. til årets revy i Café Strandparken og fik afslag af samme grund. Café Strandparkens Venner søgte 13.875 kr. til vinterbadefestivalen KOLDT Winter Beach Festival, hvor adgangen heller ikke var gratis.

Kirstinebjergskolen søgte 183.500 kr. til at opføre årets musical på Musicalteateret den 18. april. Ansøgningen blev afvist med den begrundelse, at puljen ikke støtter arrangementer afholdt af offentlige institutioner. Beløbet svarede til over 41 procent af puljens samlede frie midler for 2026.

Efter de fem godkendte tildelinger er der 290.750 kr. tilbage i puljen for 2026. Hertil kommer ansøgningen fra Fredericia Musicalteater på 100.000 kr., som behandles særskilt på samme udvalgsmøde.

Sagen er en orienteringssag for Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget, som efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning den 7. april overtager puljen i forbindelse med 1. budgetopfølgning 2026.

Autocamperne kan vende tilbage til Kanalbyen efter fire års pause

0

Fredericia. Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget skal på sit møde torsdag den 21. maj 2026 tage stilling til, om forvaltningen kan arbejde videre med at etablere en midlertidig rasteplads til autocampere i Kanalbyen. Hvis udvalget siger ja, kan en plads med betalingsparkering blive en realitet.

Det var i marts 2022, at bestyrelsen for Kanalbyen besluttede at afvikle alle bylivsaktiviteter ved udgangen af oktober samme år. Det fremgår af sagsfremstillingen, at beslutningen blev truffet på baggrund af Fredericia Kommunes melding om, at der ikke kunne gives dispensation til autocampere på grund af manglende lokalplan i området.

Siden har det fra det tidligere Bosætnings- og Turismeudvalg været ønsket, at der kunne indgås en ny aftale, så det igen kunne være muligt med autocamper-parkering i det bynære område. Der har været undersøgt forskellige løsninger i andre kommuner, undersøgt lovgivning på området og løbende været drøftelser med Kanalbyen.

Forvaltningen lægger nu op til, at det allerede etablerede parkeringsareal i Kanalbyen kan anvendes til en midlertidig løsning for autocampere mod betaling. Det anbefales, at det bliver en plads, der drives af en privat operatør.

Lovgivningen tillader løsningen, fordi der er tale om en parkeringsplads til at raste og ikke en campingplads. Det fremgår af et tilhørende notat fra Plan og Byudvikling fra august 2023, at Vejdirektoratet i 2021 har givet et fortolkningsbidrag i forhold til reglerne. Autocampere må ifølge fortolkningen parkere på alle parkeringspladser, så længe de kan holde inden for parkeringsbåsen, og overnatning i autocamperen er tilladt, mens man parkerer. Slår man fortelt op, indretter sig på pladsen eller opholder sig i længere tid, betragtes opholdet som campering og kan kun ske på en campingplads.

I et bilag fra september 2023 er økonomien skitseret. 30 pladser à 200 kr. pr. overnatning med 50 procents belægning fra april til september giver en forventet indtægt på 549.000 kr. om året. Driftsudgifterne er estimeret til 150.000 kr. Til sammenligning fremgår det af bilaget, at Marina Fredericia tager 160 kr. i døgnet, Middelfart Lystbådehavn 200 kr. og Rantzausminde Lystbådehavn i Svendborg 175 kr.

Bilaget rummer også et afsnit om lokale holdninger. Butiksejer Jesper Havshøj fra Fish & Outdoor har i Dagbladet kritiseret, at autocamperne ikke længere har adgang til området, og har oplyst, at gruppen lagde 100.000 kr. i hans butik i 2022. Experience Fredericias Jesper Hansen har udtalt, at autocampisterne bidrager med noget i bybilledet, ligesom lystsejlerne, og at de øger kendskabsgraden til Fredericia. Bydelsforeningen har drøftet sagen den 15. august 2023 og givet udtryk for, at man generelt vil se positivt på autocampere i Kanalbyen, men repræsentanten fra Langebro har ønsket, at der ikke holdes autocampere på det græsareal, hvor de tidligere har parkeret, og slet ikke ved Langebros bygning.

Forvaltningen lægger op til, at både drift og etablering skal finansieres af lejeindtægterne fra parkeringen, og at aftalen skal kunne opsiges af Kanalbyen med seks måneders varsel, hvis selskabet får brug for arealet til andet formål.

Forvaltningen indstiller, at udvalget bemyndiger forvaltningen til at arbejde videre med projektet, indgå aftale med Kanalbyen og kontakte og indgå aftale med en eventuel operatør af pladsen.

Intet er endnu vedtaget. Sagen ligger til beslutning på udvalgsmødet den 21. maj 2026.

19-årig mand idømt to års ubetinget fængsel for narkohandel i Fredericia

0

En 19-årig mand fra Fredericia blev torsdag ved Retten i Kolding idømt to års ubetinget fængsel. Manden blev blandt andet dømt for den 13. maj 2026 i Fredericia at have været i besiddelse af 243,58 gram hash og 8,76 gram kokain med henblik på videreoverdragelse samt 40.000 kroner i kontanter, der stammede fra salg af narkotika. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Han blev desuden dømt for den 14. maj 2026 i Fredericia at have modtaget og været i besiddelse af 280 gram kokain og 1.545 gram hash med henblik på overdragelse til et større antal personer eller mod et betydeligt vederlag.

Manden modtog dommen og blev fængslet.

LEDER: Tak til de byrødder, der tør sige nej

0

Det er en sjælden lyd i et kommunalt udvalgslokale. Lyden af en byrådspolitiker, der lægger pennen ned, læner sig en anelse tilbage og siger, at her går grænsen. Ikke fordi der er noget i vejen med at hjælpe familieafdelingen i Fredericia, men fordi der er noget grundlæggende galt med præmissen om, at løsningen igen og igen skal være en teamleder, en koordinator, en faglig konsulent, en strategisk ressource. Endnu et lag.

Tirsdag mærkede vi den lyd. Først fra Det Konservative Folkepartis Kirsten Hasing Nielsen, der trak i nødbremsen og benyttede standsningsretten på en sag, hvor forvaltningen indstillede, at 2,2 millioner kroner i 2026 blandt andet skulle gå til en teamleder og tre faglige koordinatorer i familieafdelingen. Siden bakkede DF’s Sune Nørgaard Jakobsen op og brugte samme ret. Sagen lander nu på byrådets bord, hvor den hører hjemme, fordi den handler om noget mere end et linjestykke i et budget. Det bliver interessant at høre debatten i byrådssalen.

Den, der har fulgt familieafdelingen i Fredericia gennem årene, ved, hvilken historik der hviler bag denne sag. Det har ikke været stille. Der har været enkeltsager, der har rystet byen. Der har været analyser, kulegravninger, handleplaner og BDO-rapporter. Der har været forligstekster og budgetposter, der lovede at gøre det bedre, hver gang. Der har været topchefer, der er kommet og gået. Der har været familier, der har stået med en sag, der ikke blev løst, og en rådgiver, der blev skiftet ud, før de havde nået at fortælle deres historie færdig. Der har, kort sagt, været tilført rigtig mange penge til familieområdet i Fredericia, og resultatet er ikke en afdeling, der står som et mønstereksempel i landet. Det er en afdeling, der stadig er under skærpet faglig bevågenhed.

Udvalgsformand Cecilie Roed Schultz brugt det argument, at uenigheden går ud over 106 familier, der står uden rådgiver. Det er et tungt argument at hive frem, og det skal man være varsom med. For den sandhed, der lever ved siden af, er, at de familier har stået uden rådgiver længe, mens forvaltningen har haft frihed til at slå sagsbehandlerstillinger op, og at det ikke er standsningsretten, men prioriteringerne over tid, der har bragt Fredericia Kommune hertil. Det er ikke ondskab. Det er styringskultur. Og den fortjener at blive belyst i byrådssalen, ikke afklaret hen over et par tætte minutter i et mødelokale.

Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er ikke endnu et ledelseslag. Det, familieområdet i Fredericia har brug for, er tidligere indsatser hos de familier, der har brug for hjælp. Den hjælp, der gives, før en bekymring bliver til en underretning, før en underretning bliver til en sag, før en sag bliver til en anbringelse. Den hjælp, der koster mindre, fordi den kommer tidligere, og som virker bedre, fordi den møder familien, mens den stadig har overskud til at tage imod. Det er den dyreste lektie i dansk socialvæsen, at man kan spare sig fra forebyggelse og betale det femdobbelte på bagkant. Fredericia har betalt den lektie i årevis.

Derfor skal Kirsten Hasing Nielsen og Sune Nørgaard Jakobsen have ros. Ikke for at være imod. Men for at insistere på, at en sag af denne karakter skal belyses, drøftes og afgøres i fuldt dagslys. For at minde os om, at en byrådspolitiker ikke er en forlængelse af en forvaltning, men en repræsentant for borgerne. Og for at sætte foden ned over for den reflekshandling, der i for mange år har defineret dansk kommunal velfærd: at svaret på et problem er endnu et lag.

Fredericia Kommune mangler ikke ledere. Fredericia Kommune mangler ikke mellemledere, koordinatorer, konsulenter eller stabsfunktioner. Fredericia Kommune mangler hænder og hjerter, der møder familierne. Den sagsbehandler, der ringer tilbage. Den pædagog, der kender barnets navn. Den medarbejder, der står ved siden af, når livet slår knude, og som bliver siddende lidt længere, end mødepunktet egentlig giver tid til. Det er der, tilliden bygges. Det er der, pengene gør forskel.

Det er muligt, at byrådet ender med at give forvaltningen ret. Det er også muligt, at byrådet ender et helt andet sted. Sådan er det. Det vigtige er, at sagen kommer derhen, hvor den hører hjemme, og at vi som by gør os umage med at finde ud af, hvad familierne faktisk har brug for. Det er sjældent en ny chef. Det er som regel hænder og hjerter, der bliver siddende lidt længere.

DTU rykker ind i Trekantområdet og kalder Fredericia et grønt Silicon Valley

0

Danmarks Tekniske Universitet bliver nu partner i Trekantområdets PtX-partnerskab, Triangle Energy Alliance, som led i en bredere satsning på at gøre Fredericia og det centrale Danmark til omdrejningspunkt for landets grønne omstilling.

Aftalen følger i kølvandet på en netop indgået samarbejdsaftale mellem DTU og Fredericia Kommune, der skal styrke samspillet mellem uddannelse, forskning, erhvervsliv og offentlige aktører i regionen. Universitetet vil etablere en såkaldt hub i området, der skal udvikle fleksible studie- og forskningsaktiviteter tæt på de virksomheder og anlæg, hvor energiomstillingen i praksis foregår.

Professor Henrik Lund Frandsen fra DTU lægger ikke skjul på ambitionerne, når han skal beskrive områdets potentiale.

»Jeg ser utroligt mange gode muligheder i Fredericia og regionen inden for energi, hvor vi jo forestiller os et dansk ”Silicon Valley”. Udover den tekniske indsigt, som vi har hos DTU, så vil vi meget gerne indlede samfundsmæssige debatter, der fremmer den udvikling«, siger han.

Fokus på Power to X og kobling af energianlæg

Henrik Lund Frandsen vil i partnerskabet have særligt fokus på Power to X, ikke mindst i samspillet med biomassefyrede kraftvarmeværker, resiliens af energiinfrastruktur og såkaldte »dual use«-brændstoffer. Han fremhæver desuden, at DTU allerede arbejder sammen med flere af områdets aktører i andre regi.

»Jeg kender TEAs arbejde fra adskillige anledninger, og vi skal også samarbejde i ”ReCycle”-projektet med BWE, Teknologisk Institut og flere gode kræfter. Her undersøger vi netop de her koblinger mellem eksisterende storskala-energianlæg og også mulighederne for nye som CO2-infrastruktur. Mit håb er, at vi sammen på sigt kan arbejde på tilsvarende i Fredericia«, siger Henrik Lund Frandsen.

Det særlige ved Fredericia og Trekantområdet er, at stærke kræfter inden for elektrificering, digitalisering, datacentre og brændstoffer er samlet på et begrænset geografisk område. Det giver ifølge parterne mindst fire massive potentialer for udviklingssamarbejde.

Danmarks største vejkryds for energi

Direktør Søren Schmidt Thomsen fra Triangle Energy Alliance peger på, at områdets centrale beliggenhed gør det til en strategisk brik i den danske energiomstilling.

»Fredericias geografiske placering i landet og stærke energi- og forsyningsinfrastruktur gør byen til et fordelagtigt logistisk samlingspunkt. Trekantområdet med tyngden i Fredericia er Danmarks største ”vejkryds” for infrastrukturer for både energi og transport. Derfor har vi i midten af Danmark en vigtig strategisk rolle i at sikre Danmarks forsyningssikkerhed på grønne brændstoffer, nationale mål for energiomstilling, erhvervsudvikling og effektivisering med data. Og det kræver specialiseret indsigt i energisystemer både i teori og praksis«, siger han.

DTU’s tilstedeværelse i Fredericia indgår i universitetets vision om, at studerende og forskere skal kunne deltage i kursus-, forsknings- og innovationsaktiviteter i hele Danmark. Målet er flere fælles projekter, flere studerende ude i virksomhederne samt erhvervskandidater, ph.d.-forløb og sommerskoler. De kompakte energi-infrastrukturer i midten af Danmark gør det muligt at arbejde med storskala-værdikæder fra vedvarende elektricitet til produktion og anvendelse af grønne brændstoffer.

Behov for nye hænder og hoveder

For virksomhederne i området er der ifølge Søren Schmidt Thomsen tale om et akut behov for kvalificeret arbejdskraft, både ny og opkvalificeret.

»Mange af TEAs partnere har et voksende behov for ikke blot at tiltrække nye, højtuddannede medarbejdere, men også for løbende at forbedre deres eksisterende arbejdsstyrke, i takt med at den grønne omstilling udvikler sig, og nye roller opstår. Fredericia og Trekantområdet er Danmarks største industrielle knudepunkt og tegner sig for mere end 40 procent af landets industriproduktion. På flere områder er vi pionerer inden for sektorkobling, Power to X og Carbon to X. Investeringer i Trekantområdet – herunder i udviklingen af højt kvalificerede hænder og hoveder – har langt større rækkevidde end den lokale værdi. Det er en investering i Danmarks fremtid, konkurrenceevne, modstandsdygtighed og grønne omstilling«, siger han.

I Fredericia ligger desuden det ene af Danmarks to raffinaderier og det eneste, der producerer jetfuel til blandt andet Billund Lufthavn og Fighter Wing Skrydstrup. Med brint- og CO2-infrastrukturer på vej får regionen ifølge parterne de nødvendige rammer til at producere grønne brændstoffer i stor skala.

Hun er cand.mag. og endte på et plejehjem. Nu vil hun ikke bytte for noget

0

UDDANNELSE. Der er en bestemt slags stilhed på et plejehjem tidligt om morgenen. Ikke den tomme slags, men den fyldte, der venter på at blive afbrudt af en dør, der åbner, en hånd, der rækkes mod en anden. Camilla Kolstrup kender den stilhed godt. Hun har stået i den i ti år.

Hun er 47 år, bor i Bredal uden for Vejle, er mor til fem børn og har en uddannelse bag sig, som i mange år føltes som noget, hun en dag ville vende tilbage til. Cand.mag. i dansk og fransk. Tillægsuddannelse fra journalisthøjskolen. Ansættelser som ekstern redaktør og kommunikationsmedarbejder. Et CV, der pegede i en helt anden retning end den, hun endte med at gå. »Jeg kunne godt se, at jeg nok ikke nødvendigvis skulle tilbage til mit eget fag,« siger hun og lader sætningen lande, som om det er noget, hun har sagt til sig selv mange gange, inden hun sagde det til andre.

Et halvt år

Det begyndte som en pragmatisk løsning, da Camillas yngste datter fyldte et år, stod hun og manglede noget, der kunne passes ind i et familieliv med fem børn og den logistiske opgave, det indebærer. En veninde, der arbejder som sygeplejerske, kendte til et ledigt vikariat på det lokale plejehjem. Camilla havde arbejdet på plejehjem mens hun studerede og syntes, det var dejligt. Hun sagde ja, og det var meningen, at det bare skulle være et halvt år. »Jeg tænkte, at jeg ville være der lidt, og så skulle jeg tilbage til mit eget fag. Men så blev jeg simpelthen så glad for det.«

Noget i arbejdet holdt fast i hende. Eller hun holdt fast i det. Hvilket der end er det rigtige billede, så stod hun der et år efter, to år efter, fem år efter. Hendes yngste datter er nu elleve, og Camilla er stadigvæk på plejehjemmet.

Camilla Kolstrup er 47 år, cand.mag. i dansk og fransk og har arbejdet på plejehjem i Vejle i ti år. Nu er hun ved at blive faglært social- og sundhedshjælper.

Det var ikke en beslutning, der kom let. Hun husker, hvordan hun i begyndelsen skulle forsvare valget, både over for sig selv og over for omgivelserne. Der er noget ved det her fag, som får folk til at hæve øjenbrynene, fortæller hun. »Jeg vikarierede på et tidspunkt i en integreret institution og på et plejehjem. Når jeg fortalte mine veninder, at jeg arbejdede i vuggestue, syntes de bare, det var enormt hyggeligt. Men når jeg fortalte, at jeg arbejdede på et plejehjem, kunne jeg godt se, at smilene stivnede lidt. Så spurgte de: Ej, hvorfor gør du det, hvad laver du dog der?« Hun finder det selv lidt paradoksalt. »Det er egentlig meget sjovt, fordi omsorgsstilen i vid udstrækning er den samme.«

Tilbage på skolebænken

Camilla Kolstrup er ved at afslutte sit 17 ugers uddannelsesforløb på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Mandag fik hun tolv til eksamen. Forløbet hedder EUV1 og er en erhvervsuddannelse for voksne, der giver folk med mere end to års erfaring fra plejesektoren mulighed for at blive faglærte social- og sundhedshjælpere uden at skulle igennem den sædvanlige grunduddannelse og oplæring. Sytten uger ren teori, og så er man uddannet. Camilla indrømmer blankt, at hun på forhånd undervurderede det. »Jeg tænkte, ah, hvor svært kan det egentlig være inden for det her fag. Det klarer jeg nok med venstre hånd. Men jeg er simpelthen blevet fuldstændig grebet af det.«

Det akademiske instinkt, der havde ligget stille i mange år, vågnede igen. Hun lagde timer i det, også flere end hun regnede med. »Jeg har virkelig lagt rigtig meget energi og flid i det. Og det er egentlig meget sjovt, at man sætter sig tilbage på skolebænken så mange år efter og opdager, at man er fuldstændig tilbage på en eller anden måde, og genkender glæden ved det.«

Intet går tabt

Camilla Kolstrup ved godt, hvad nogle tænker, når de hører hendes historie. At det er spild. En kandidat og en journalistuddannelse, der endte på et plejehjem. Men hun ser det anderledes, faktisk ser hun det som næsten omvendt. »Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan noget andet end mange af mine rigtig dygtige kolleger, fordi jeg ved en masse om kommunikation og mennesker, og måske har en anderledes måde at gå til mit arbejde på. Min akademiske uddannelse er ikke spildt.« Det er svært, siger hun, at sætte helt præcise ord på hvordan. Det er ikke noget, man kan pege på i en arbejdsbeskrivelse, for det sidder snarere i måden, man lytter på. Måden, man formulerer sig over for en beboer, der er bange, eller en pårørende, der er frustreret. Sproget som redskab i et arbejde, de fleste tror er rent kropsligt.

Hun er ikke alene om at have taget en omvej til plejesektoren. Blandt de øvrige elever på holdet finder man en civilingeniør og en med en bachelorgrad i administration. Mennesker, der er kommet hertil ad andre veje, og som nu tager det formelle skridt. SOSU FVH’s direktør Jacob Bro kan genkende mønsteret. »Vi ser en stigende gennemsnitsalder for de elever, der starter hos os, og vi ser folk, der skifter spor. Folk der har gjort en karriere inden for helt andre områder og ja, deriblandt folk med længerevarende videregående uddannelser.«

Camilla Kolstrup og skolens direktør Jacob Bro. Hun er en af de elever, der er kommet til plejesektoren ad en omvej.

Men han er samtidig nøgtern om, hvad der egentlig er omdrejningspunktet i et forløb som EUV1. »Det afgørende ved de 17 uger er, at vi løfter det faglige niveau i plejesektoren. Det er ufaglærte, der bliver til faglærte. Det er egentlig det, der sker, og det løfter kvaliteten af vores pleje og omsorg.« Han peger på, at selve det at omsætte årelangs praksis til teori er en sværere opgave, end man måske skulle tro. »Du har været vant til at udføre dit arbejde på en bestemt måde. Nu får du den viden, der forklarer, hvorfor du gør, som du gør. Men nogle gange er der en vis afstand mellem det, du har lært i praksis, og det, teorien foreskriver. Den omsætning er noget af en opgave.«

Rigdom af en anden slags

Camilla Kolstrup er ikke blind for, at lønnen i faget ikke er, hvad den burde være. Det er en af de første ting, hun nævner, når hun taler om det, hun har fravalgt. Men hun er heller ikke i tvivl om, hvad hun har valgt til. »Lønmæssigt er det jo ikke noget, man bliver rig af. Men rent menneskeligt får man så utrolig meget igen. Selvom det er et sted, hvor mange liv ender, er der alligevel så meget liv. Så mange historier, så meget livserfaring, som jeg er så heldig at få del i blandt de fantastiske beboere, jeg passer hver dag.« Hun tænker sig om et øjeblik, inden hun finder de rigtige ord. »Jeg føler mig rig på andre måder, når jeg går hjem fra arbejde,« siger hun så.

Til dem derude, der ligner hende, men endnu ikke har taget springet, er hendes budskab enkelt. »Det er oplagt. Vi var dygtige, da vi var ufaglærte, og mange af os har været i faget i mange år. Men det her med at få koblet teori på det, vi allerede gør i praksis, det er enormt berigende, og man får så meget igen som menneske.«

Hendes yngste datter er elleve. Planen var et halvt år. Nogle planer er bedst, når de ikke holder.

Dødsfald Fredericia, uge 19

0

Dødsfald i Fredericia til og med uge 19.

Ellen Elisabeth Konradsen
1943 – 2026

Werner Eberhardt Skov
1946 – 2026

Børge Elias Enevoldsen
1938 – 2026

Grethe Walsted
1938 – 2026

Signe Juul Pedersen
1941 – 2026

H.M. Dronning Margrethe indlagt på Rigshospitalet med hjertekrampe

0

Hendes Majestæt Dronning Margrethe er torsdag eftermiddag blevet indlagt på Rigshospitalet på grund af hjertekrampe. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Dronning Margrethe vil være indlagt hen over weekenden til observation og yderligere undersøgelser.

»Hendes Majestæt er træt, men ved godt mod,« oplyser Kongehuset.

Kongehuset vil melde ud, når der er nyt.

Ugens Emmy: Helle Broen

0

UGENS EMMY. Der er beslutninger, der tager år at tage, og som er vejet og målt og diskuteret over et utal af aftensamtaler ved køkkenbordet, før man til sidst gør det. Og så er der dem, der bare sker. En annonce, en ledig søndag, en kop kaffe i hånden, og et indfald der ikke blev noteret nogen steder, fordi hverdagen tog over. Som man derefter glemmer i tre uger, indtil telefonen ringer. Helle Broen sidder ved bordet på Emmys Kaffebar og ler stille, da hun fortæller om det. Det er en historie, hun har fortalt mange gange, og som hun stadig synes er en smule forrykt. Hun har en ro over sig, som er vundet over tid. En kvinde, der hver dag står på arbejde i en biograf, der lukker først til midnat, lærer hurtigt, at det ikke nytter at haste.

Læs Ugens Emmy her

Broadway-hittet HADESTOWN får Skandinavienspremiere: Søren Torpegaard Lund spiller hovedrollen som...

0
Fredericia Musicalteater offentliggør fredag morgen et nyt samarbejde med Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus om den skandinaviske premiere på HADESTOWN, den prisvindende Broadway-...