Kommunen mener at have fået medhold – men brostriden er langt fra slut

Af
Andreas Andreassen
-
0

Et nyt, uvildigt notat giver Fredericia Kommune rygvind i kritikken af broerne ved Prangervej. Men entreprenøren har endnu ikke accepteret vurderingen, dagboden er stadig sat på pause, og et centralt dokument kom først frem, da andre bad om aktindsigt.

Efter at den uvildige vurdering nu foreligger, står Fredericia Kommune et nyt sted i sagen om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade. Notatet fra rådgivningsfirmaet SYSTRA, dateret den 12. januar 2026, peger på, at broernes hoveddragere flere steder overskrider de tolerancer, der kan udledes af udbudsmaterialet. Det er præcis det forhold, kommunen tidligere har henvist til, når broerne er blevet afvist, og når dagboden i efteråret blev sat på pause.

I forvaltningen opfattes vurderingen som en bekræftelse af kommunens tekniske kritik. Men vurderingen lukker ikke sagen.

For selv om SYSTRA-notatet er bestilt som en uvildig tredjepartsvurdering, er det ikke ensbetydende med, at konflikten dermed er afgjort. Entreprenøren Arkil har endnu ikke accepteret vurderingen som endeligt grundlag for det videre forløb, og dermed er der fortsat tale om en tvist mellem parterne.

Det har direkte betydning for spørgsmålet om dagboden.

I et mailsvar til Fredericia AVISEN bekræfter direktør for Teknik, Klima og Kultur, Morten Christensen, at beslutningen om at sætte dagboden i bero blev truffet administrativt og ikke politisk.

»Jeg kan bekræfte at beslutningen var min. Jeg var understøttet af projektleder, fagchef og vores juridiske afdeling,« skriver han og tilføjer, at »det politiske niveau blev efterfølgende mundtligt orienteret.«

Med andre ord blev kommunens stærkeste økonomiske greb lagt til side af forvaltningen, mens politikerne først fik besked bagefter – og uden en skriftlig politisk beslutning.

Efter at SYSTRA-vurderingen nu foreligger, har Fredericia AVISEN spurgt, om kommunen har genoptaget dagboden, eller hvornår det i givet fald vil ske. Også her er svaret afventende.

»Det forholder vi os til, når entreprenøren indenfor kort tid er vendt tilbage med en handleplan for arbejdet,« skriver Morten Christensen.

Dermed er dagboden fortsat sat på pause, selv om kommunen nu vurderer at have fået teknisk medhold. Først når Arkil har fremlagt en plan, og parterne har forholdt sig til, hvordan vurderingen skal håndteres i praksis, vil kommunen tage stilling til, om dagboden igen skal bringes i spil.

Parallelt med dette tekniske og juridiske spor udspiller der sig et andet forløb, som i sig selv er opsigtsvækkende.

Fredericia AVISEN bad allerede i december om aktindsigt i alt materiale i sagen. Først blev anmodningen delvist afvist. Avisen klagede. Kommunen genbehandlede sagen, og Fredericia AVISEN fik delvis aktindsigt i en række mails, breve og aftaler. Men netop SYSTRA-notatet, som nu spiller en central rolle i kommunens vurdering, indgik ikke i materialet.

I januar fulgte Fredericia AVISEN op flere gange. Svaret var fortsat, at aktindsigten var udtømt, og at der ikke fandtes yderligere dokumenter, som kunne udleveres.

Alligevel blev notatet pludselig sendt.

Ikke fordi Fredericia AVISEN fik yderligere medhold. Ikke fordi kommunen ændrede sin vurdering af aktindsigten. Men fordi et andet medie – uafhængigt af Fredericia AVISENs anmodning – søgte aktindsigt i netop det notat, som avisen allerede havde skrevet om og efterspurgt.

I en mail sendt den 19. januar 2026 forklarer kommunens jurist, Simon Wulff Kristensen, hvorfor notatet nu udleveres.

»Da der i fredags fra anden side, uafhængigt af din tidligere anmodning, er søgt eksplicit aktindsigt i notatet fra SYSTRA, så syntes jeg, at jeg også vil sende notatet til dig, da jeg vurderer den kan have interesse for det tema, som du tidligere har vist interesse for,« skriver han.

Dermed modtager Fredericia AVISEN et centralt dokument i sagen, efter at kommunen ellers havde oplyst, at aktindsigten var afsluttet.

Forløbet betyder, at offentligheden først fik et indblik i sagen uden det notat, der nu fremhæves som afgørende for kommunens standpunkt. Først da andre bad om det samme dokument, blev det sendt videre – også til avisen, der i forvejen havde fulgt sagen tæt.

Sagen om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade befinder sig derfor stadig i et åbent rum. Kommunen mener nu, at den tekniske vurdering understøtter dens kritik af broerne. Men konflikten er ikke afsluttet, vurderingen er ikke accepteret af modparten, og dagboden er endnu ikke genoptaget.

Alt afhænger af, hvad der sker nu – og af den handleplan, som kommunen fortsat venter på, og regnen kan stadig havne hos skatteborgerne i Fredericia uden, at broen biver sat op.

Det danske fort faldt sammen

Af
Patrick Viborg
-
0

Fortet i Jyske Bank Boxen stod længe. Det rungede, det bar, og det gav Danmark den velkendte fornemmelse af kontrol. Men da aftenen nærmede sig sin afslutning, begyndte murene at slå revner. Lyden forsvandt først, så grebet – og til sidst også pointene. Danmarks 29–31-nederlag til Portugal blev et opgør, hvor kampen langsomt gled ud af hænderne, og hvor det ellers så uovervindelige hjemmefort for første gang ved slutrunden blev erobret.

Portugal lagde fra land med bolden, men det var Mathias Gidsel, der sendte Danmark på tavlen. Indledningen blev præget af høj intensitet og tydelig nervøsitet. Francisco Costa viste tidligt sin klasse for Portugal, mens Simon Pytlick brændte i den anden ende, og allerede her anede man, at aftenen ikke ville blive enkel. Emil Nielsen leverede en vigtig redning, og Gidsel udlignede, men portugiserne svarede igen med straffekast og gennembrud, der udfordrede det danske forsvar.

Danmark fik aldrig rigtig fat i første halvleg. Rasmus Lauge udlignede efter portugisiske fejl, Emil Jakobsen holdt Danmark inde i kampen fra straffekastpletten, men chancerne blev misbrugt i for stort omfang. Emil Nielsen stod frem flere gange, blandt andet med en spektakulær redning efter ni minutter, men foran ham manglede der konsekvens. Portugal trak straffekast, udnyttede rummene og bragte sig foran 10–8 midt i halvlegen, samtidig med at frustrationerne begyndte at brede sig på de danske bænke.

Kampens rytme blev gentagne gange brudt af videokig og lange dommerforklaringer, og det forstærkede uroen. Kevin Møller blev sendt ind og reddede et straffekast fra Francisco Costa, Magnus Saugstrup gik forrest med en vigtig scoring, men Danmark ramte også stolpen – to gange på straffekast – og fik aldrig for alvor overtaget. I de sidste sekunder af halvlegen udlignede Simon Pytlick, men Portugal nåede alligevel at gå til pause foran 12–11, efter at de danske forsøg på at stjæle momentum ikke havde givet det ønskede udbytte.

Efter pausen tændte Jyske Bank Boxen igen. Simon Pytlick udlignede til 12–12 og piskede stemningen op med armene mod tribunerne, Mads Hoxer svarede prompte på portugisiske mål, og Emil Nielsen tog et straffekast, der fik Nikolaj Jacobsen til at eksplodere i jubel på sidelinjen. Danmark spillede med vildskab og tempo, og for en stund lignede det igen en aften, hvor fortet ville holde.

Men kampen forblev skrøbelig. Udvisninger i begge ender, nye videogennemgange og manglende fløjt i centrale dueller sled på balancen. Simon Hald blev udvist efter endnu et langt videocirkus, mens Mathias Gidsel flere gange blev slået i gulvet uden konsekvens, før Portugal slog kontra og udlignede. Alligevel bragte Danmark sig i front. Gidsel scorede, Pytlick gik på gennembrud og vendte sig mod den røde mur i jubel, og ved 16–15 tog Portugal timeout.

Det var her, kampen begyndte at tippe. En teknisk fejl fra Pytlick udløste raseri hos Nikolaj Jacobsen, og Portugal gik foran 20–19 efter 44 minutter. Danmark svarede igen med mål fra Magnus Landin og Johan Hansen, men grebet var væk. Hoxer blev tacklet voldsomt uden kendelse, Gidsel brændte store chancer, og Portugal holdt fast i deres kølighed.

Med lidt over tre minutter igen tog Danmark timeout ved 26–28. Mandsopdækningen blev sat ind mod den ældste Costa-bror, Emil Nielsen blev taget ud til fordel for Kevin Møller, og håbet levede stadig. Et direkte rødt kort til Victor Iturizza gav en sidste åbning, og Johan Hansen scorede iskoldt fra fløjen. Men da Danmark missede igen kort efter, var det tydeligt, at fortet ikke længere stod. Stilheden sænkede sig i Boxen, og Portugal spillede tiden ud.

29–31 stod der på tavlen til sidst. Danmark tager dermed nul point med over i mellemrunden, og næste opgave mod Frankrig bliver nu en kamp med langt større vægt end forventet. Ikke fordi alt er væltet – men fordi noget uigenkaldeligt slog revner denne aften, hvor fortet i Jyske Bank Boxen for første gang gav efter.

Karen Grøn markerer jubilæum efter 25 år på Trapholt

Af
Andreas Andreassen
-
0

JUBILÆUM. Den 1. februar kan Karen Grøn fejre 25-års jubilæum på Trapholt. Jubilæet markerer et langt arbejdsliv på museet, hvor hun siden 2010 har været direktør.

Karen Grøn begyndte på Trapholt i 2001 som museumsinspektør og har gennem årene været en central del af museets udvikling. Under hendes ledelse har Trapholt arbejdet målrettet med moderne kunst, kunsthåndværk og design samt med udstillingsformer, der inddrager publikum og tager aktuelle samfundsspørgsmål op.

Udviklingen kan også aflæses i besøgstallene. I 2010 havde museet 62.495 besøgende. I det senest afsluttede år nåede besøgstallet 138.468. Samtidig opnåede Trapholt en Net Promoter Score på 81, som er et internationalt mål for publikums tilfredshed og loyalitet.

Formand for Trapholts bestyrelse, Lars Nørby Johansen, fremhæver i forbindelse med jubilæet Karen Grøns betydning for museet og dets udvikling. »Karen Grøn har med sin vision og vedholdenhed været afgørende for Trapholts profil og position. Hendes arbejde har ikke blot styrket museet, men også sat vigtige spor i den bredere museums- og kultursektor.«

Ifølge museet er udviklingen sket i tæt samspil med en række samarbejdspartnere, herunder Kolding Kommune, som har haft betydning for museets lokale forankring.

Jubilæet bruges samtidig til at fremhæve medarbejderne på Trapholt. Museet peger på, at det er et fælles arbejde blandt kollegaer på tværs af fagligheder, der har været med til at løfte museet gennem årene.

Trapholt har under Karen Grøns ledelse modtaget flere nationale og internationale priser og anerkendelser. Blandt andet blev museet i 2021 tildelt European Art Museum Award af European Museum Academy.

Karen Grøn har desuden været en synlig stemme i den kulturpolitiske debat om museernes rolle og ansvar. Hendes arbejde bygger blandt andet på forskningsmæssig erfaring og internationale ophold, herunder som visiting researcher på Tate i London.

Den stigende interesse for Trapholt har medført, at museets nuværende rammer er blevet for trange. Derfor står museet foran en større udvidelse og ombygning. Forud for den cirka 14 måneder lange ombygningsperiode lukkede museet ved årsskiftet. Lukningen blev markeret med en kunstparade i Koldings midtby samt et arrangement den 30. december 2025, hvor 400 borgere deltog i en fælles afsked med de nuværende rammer.

Jubilæet markeres med reception fredag den 1. maj klokken 13-15, hvor også Karen Grøns 60-års fødselsdag den 2. maj fejres.

Manglende opfølgning efter udskrivelse bekymrer i ny rapport om selvmordsforebyggelse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SUNDHED. En ny monitoreringsrapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at mange mennesker ikke får kontakt med psykiatrien i tiden umiddelbart efter udskrivelse fra hospital eller psykiatrisk afdeling, selv om netop denne periode er forbundet med høj risiko for selvmord.

Rapporten er den første opfølgning på handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg, som blev vedtaget i 2024 som led i regeringens 10-årsplan for psykiatrien. Den beskriver situationen, før initiativerne i handlingsplanen er fuldt gennemført, og skal bruges som udgangspunkt for at følge udviklingen fremover.

Ifølge rapporten får kun 29 procent af de personer, der udskrives fra et somatisk sygehus efter et selvmordsforsøg, en opfølgende kontakt med psykiatrien i den første uge efter udskrivelsen. For patienter, der udskrives fra en psykiatrisk indlæggelse, gælder det kun halvdelen.

Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Julie Hagstrøm peger på, at netop den første tid efter udskrivelse er afgørende.

»Vi ved, at både personer, som udskrives fra indlæggelse i psykiatrien, og personer, som har haft selvmordsforsøg, er i høj risiko for selvmord. Forskningen viser, at i den første uge efter udskrivelse fra indlæggelse i psykiatrien er risikoen særligt høj. Derfor er det afgørende, at psykiatrien følger op«, siger hun.

I handlingsplanen er der afsat midler til et initiativ, der skal sikre opfølgende kontakt til personer, som enten har været i akutmodtagelsen efter et selvmordsforsøg eller er blevet udskrevet fra psykiatrisk indlæggelse.

Arbejdet med at føre handlingsplanen ud i livet er flere steder allerede i gang. Sundhedsstyrelsen nedsatte i 2024 et Råd for Selvmordsforebyggelse, som skal følge implementeringen. Samtidig arbejder de selvmordsforebyggende klinikker på at styrke samarbejdet med blandt andet akutmodtagelser og almenmedicinske tilbud, ligesom der er fokus på at skabe mere ensartede tilbud på tværs af landet. Flere kommuner har desuden fokus på at klæde medarbejdere bedre på til at udarbejde kriseplaner og tale med borgere om selvmordstanker.

Julie Hagstrøm har forventninger til, at den samlede indsats vil få betydning.

»Vi har store forventninger til, at de kommende års betydelige indsats for at forebygge selvmord – både med handlingsplanen for styrket forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg og med den samlede 10-årsplan for psykiatri – vil føre til, at færre mennesker tager deres eget liv«, siger hun.

Rapporten viser samtidig, at selvmordsraten i Danmark har været næsten uændret siden 2007. I perioden 2021 til 2024 har der i gennemsnit været 558 selvmord om året, og der registreres årligt næsten 3.000 selvmordsforsøg, selv om det vurderes, at det reelle tal er højere. Markant flere mænd end kvinder tager deres eget liv, mens flere kvinder end mænd, særligt yngre kvinder, har selvmordsforsøg.

Den næste monitoreringsrapport udkommer i efteråret 2026.

Hvis du er i krise eller har selvmordstanker, er det vigtigt at søge hjælp. Kontakt din egen læge, lægevagten eller Livslinien. Ring 1-1-2, hvis situationen er livstruende.

Dansk OL-historie skrives med søskendepar i skeleton

Af
Mille Dyhrberg
-
0

SPORT. For første gang nogensinde får Danmark deltagere i skeleton ved de olympiske lege. Det står klart, efter at søskendeparret Nanna og Rasmus Vestergård Johansen er blevet udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026.

De to atleter, som kommer fra Malling syd for Aarhus, er udtaget af Danmarks Olympiske Komité og skal repræsentere Danmark i både kvinde- og herrekonkurrencen i skeleton. Derudover stiller de op sammen i mixed team, som er en ny disciplin på OL-programmet.

Udtagelsen betyder, at Danmark for første gang bliver repræsenteret i skeleton ved et OL, og ifølge Danmarks Idrætsforbund er det resultatet af flere års målrettet arbejde.

Hos DIF glæder chef de mission til vinter-OL, Mikkel Sansone Øhrgaard, sig over, at de to nu er en del af den danske OL-trup.

»Hatten af for både Rasmus og Nanna Vestergård Johansen. De er gået all in på at blive Danmarks første atleter til OL i skeleton, og det er intet mindre end fantastisk, at det nu er lykkedes for dem begge. Rasmus og Nannas OL-udtagelse understreger, at vi sender et stærkt og alsidigt OL-hold til Italien fordelt på mange forskellige idrætsgrene,« siger han.

For Rasmus Vestergård Johansen har ønsket om at repræsentere Danmark i en for mange danskere ukendt sportsgren været en vigtig motivation på vejen mod OL.

»Jeg glæder mig vildt til at give den gas i Milano og vise Danmark, hvor fed en sport, skeleton er. Og så håber jeg også, at vores OL-kvalifikation og præstationer i Milano Cortina kan inspirere folk til at jagte deres drømme – også selvom de kan lyde lidt urealistiske i begyndelsen,« siger han.

Hans søster Nanna Vestergård Johansen deler begejstringen over udtagelsen og det, der venter.

»Det at stå her og sige, at man nu er helt klar til OL, er fuldstændigt fantastisk. Det er så mega fedt for alle, der er en del af det her projekt. Jeg glæder mig til alt omkring OL og til at præstere det bedste, jeg kan,« siger hun.

Også i Team Danmark ser man OL-udtagelsen som kulminationen på et længere forløb. Sportsdirektør Lars Balle Christensen peger på, at projektet bag skeleton-satsningen har været undervejs i flere år.

»For første gang nogensinde stiller Danmark til OL med atleter i den hæsblæsende disciplin skeleton. Bag dette ligger der et fascinerende projekt, der blev indledt for otte år siden, og som nu kulminerer. Et kæmpestort tillykke med OL-udtagelsen til Rasmus og Nanna, som er super seriøse atleter, der viser, hvor langt man kan komme, når man arbejder dedikeret med tingene hele vejen igennem. Jeg glæder mig til at følge søskendeparret i Milano Cortina – både i de individuelle konkurrencer og ikke mindst i den spændende disciplin mixed team.,« siger han.

Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed historisk set med danske øjne, når to atleter fra Malling stiller til start i skeleton for første gang nogensinde.

Møbelkæde rykker base til Fredericia under stor branchemesse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Når MESSE C Furniture Fair åbner dørene i Fredericia i slutningen af april, bliver det med ekstra aktivitet fra møbelkæden Hjemme Hos. I messens fire dage flytter kæden nemlig sit kontor fra Kolding til messecentret for at komme tættere på både medlemsbutikker og samarbejdspartnere.

Hjemme Hos er blandt deltagerne på den anden udgave af Furniture Fair, og kæden har samtidig haft en central rolle i tilblivelsen af messen. Ifølge arrangørerne opstod idéen til Danmarks nye møbelmesse i forlængelse af et internt arrangement for Hjemme Hos, som tidligere blev afholdt i MESSE C.

Under messen vil kædens medarbejdere være til stede i Fredericia, så medlemsbutikkerne har mulighed for at kigge forbi, få sparring og tale om både sortiment og udvikling. Ved den første udgave af møbelmessen deltog alle 23 medlemsbutikker.

Ifølge kæde- og marketingansvarlig i Hjemme Hos, Simon Kristensen, giver messen en særlig mulighed for at samle kædens butikker.

»Som frivillig møbelkæde kan det være svært at samle alle butikker på én bestemt dag – mange butikker er lokalt forankret, og indehaveren står selv for den daglige drift. At køre ud at besøge samtlige butikker er heller ikke noget, man bare lige gør. Derfor er det en stor fordel, at vi her har et vindue på fire dage, hvor medlemmerne kan kigge forbi og få sparring og inspiration,« siger han.

Ud over dialogen med kædekontoret får medlemsbutikkerne mulighed for at se nye produkter i sortimentet og møde både eksisterende og potentielle leverandører. Det ser Hjemme Hos som en vigtig del af deltagelsen på messen.

»For os som kæde er det også en fantastisk mulighed for at møde vores leverandører, og måske også opdage nye leverandører, vi ikke har haft på radaren før,« siger Simon Kristensen.

Han peger samtidig på, at fysiske møder fortsat spiller en væsentlig rolle i møbelbranchen.

»Messen er et mødested, hvor vi kan røre ved materialerne, efterprøve kvaliteten, sidde i møblerne og bare sikre os, at møblerne lever op til de værdier, vi gerne vil stå for som kæde. Og så er det bare inspirerende at have nogle gode dage sammen med andre møbelfagfolk på kryds og tværs,« siger han.

Rammerne i Fredericia får også ros fra Hjemme Hos.

»Hos MESSE C kan vi alle være under samme tag, i samme hal, og det giver en særlig summen, synes jeg. Samtidig er konceptet med, at forplejning er inklusive for alle, bare nemt at have med at gøre, og så er det jo svært at finde en mere central beliggenhed i Danmark,« siger Simon Kristensen.

MESSE C Furniture Fair afholdes i Fredericia fra den 26. til 29. april 2026.

Live: Danmark spiller gruppefinale

Af
Patrick Viborg
-
0

Klokken 20:30 går det løs i den sidste gruppespilskamp for Danmark. Portugal er modstanderen, og med en sejr er Danmark sikret to point med over i mellemrunden.

Nytårskur samler Fredericias erhvervsliv: »En af årets største dage«

Af
Andreas Andreassen
-
0

EVENTS. Onsdag samler Business Fredericia igen erhvervsliv, foreningsliv og kommune, når den årlige nytårskur løber af stablen. Omkring 600 deltagere ventes i Eksercerhuset, hvor netværk, taler og uddelingen af årets erhvervspris sætter rammen for en af årets vigtigste begivenheder i byens erhvervskalender.

»I morgen er det jo sådan en traditionel dag, vi har én gang om året, hvor vi samler hele erhvervslivet, foreningslivet og kommunen. Det er altid en rigtig rar dag, hvor vi mødes omkring 600 mennesker,« forklarer Kristian Bendix Drejer, erhvervsdirektør i Business Fredericia.

Nytårskuren har i årevis fungeret som et samlingspunkt for Fredericias beslutningstagere, virksomheder og organisationer – et sted, hvor relationer plejes, og hvor året skydes i gang med både blik for fællesskabet og for fremtiden. Ifølge Kristian Bendix Drejer er programmet klassisk og genkendeligt for deltagerne. »Der skal være en masse netværk, hygge og uformel snak, og så er der et par taler fra borgmesteren og min formand. Og så er der også en spændende prisoverrækkelse. I store træk er det et fantastisk hyggeligt netværksarrangement,« siger han.

De seneste år har nytårskuren været afholdt i Eksercerhuset, og det bliver den også denne onsdag. »Rammerne dernede har været rigtig fine til at afholde det her. De skaber den atmosfære, der er rigtig god,« bemærker Kristian Bendix Drejer.

Nyt politisk afsæt

Selvom indholdet af talerne naturligvis først afsløres på dagen, forventer erhvervsdirektøren, at deltagerne vil møde to forskellige – men nært forbundne – perspektiver fra talerstolen. 

»Den nye borgmester skal nok lægge nogle brede rammer for kommunen. Både om, hvad der er sket, men især også om, hvad der skal ske i fremtiden. Og jeg gætter på, at min egen formand vil tale meget om den stærke erhvervsudvikling og den retning, vi skal i fremover,« siger han.

Netop samspillet mellem kommune og erhvervsliv er et gennemgående tema for nytårskuren, og en af grundene til, at arrangementet har så stor tilslutning år efter år.

En svær beslutning

Et af aftenens højdepunkter bliver som altid overrækkelsen af Business Fredericias erhvervspris. Og i år har udvælgelsen ikke været nogen let opgave, fortæller erhvervsdirektøren. »Nej, det har ikke været let. Vi har haft et stærkt finalefelt, som bestyrelsen har gennemgået og kvalificeret grundigt. Der har været flere gode kandidater.«

Alligevel endte beslutningen med fuld opbakning. »Det var enstemmigt, da beslutningen først var taget. Og det er jo altid rart,« slutter Kristian Bendix Drejer, som selv er med til at overrække prisen – en rolle, han har haft gennem flere år.

Når dørene åbner i morgen i Eksercerhuset, er det ikke bare starten på en aften med netværk og taler, men også en anledning for Fredericias erhvervsliv til at mødes og tage hul på året, der kommer.

Sund skolemad kræver mere end en svensk sandwich

Af
Tommy Rachlitz Nielsen og Kirsten Hassing Nielsen
-
0

Ordentlig skolemad – eller lad være

Det Konservative Folkeparti har fra starten haft en konstruktiv, men også skeptisk tilgang til forsøget med gratis skolemad i Fredericia Kommune.

For Det Konservative Folkeparti er der tre klare budskaber:

For det første skal kvaliteten af maden være i orden. Hvis gratis skolemad skal give mening, skal den være sund, varieret og ernæringsrigtig. Børn skal have ordentlig mad – ikke minimumsløsninger (det gælder i øvrigt også ældremaden).

For det andet må ordningen ikke drukne i bureaukrati. Vi advarer mod, at administration, dokumentation og kontrol vokser sig større end selve formålet. En tung og dyr administration vil hurtigt æde de ressourcer, som burde bruges på bedre mad til børnene.

Og så må ordningen ikke tage tid væk fra børnene. Lærere skal undervise og tage hånd om børnene, ikke anrette mad og servere.

Nu hvor ordningen er i gang, kan vi allerede se tegn på, at kvaliteten ikke lever op til de ambitioner om sund mad. En sandwich er ikke nødvendigvis udtryk for høj kvalitet – hverken ernæringsmæssigt eller målt i forhold til børns trivsel og sundhed. Da forslaget om gratis skolemad blev præsenteret, blev det blandt andet fra Venstres side fremhævet, at der skulle være tale om sund mad. Det har vi i dag svært ved at genkende i det, der bliver serveret.

Når man politisk vælger at bruge skattekroner på gratis skolemad, følger der et ansvar med. Et ansvar for, at maden er sund, nærende og af ordentlig kvalitet – ikke blot billig og nem at producere. Ellers risikerer vi, at ordningen bliver symbolpolitik frem for en reel forbedring for børnene.

Og sandheden er jo, at det ikke er helt gratis, for der bliver jo også investeret ressourcer i forsøget fra kommunal side.

Venstre er i dag formand for det udvalg, der har ansvaret for ordningen, og udvalget består i vid udstrækning af de samme medlemmer, som oprindeligt bakkede op om forsøget. Derfor håber vi nu, at der bliver taget affære. Det er ikke for sent at justere kursen, men det kræver politisk vilje og handling. Derfor kære Børne – Skoleudvalg; hvis I reelt ønsker at forsøgsordningen med gratis skolemad skal lykkes, så ser vi gerne, at kvaliteten af maden følger med.

Gratis skolemad er ikke et mål i sig selv. Det er et middel, som kun giver værdi, hvis kvaliteten er i orden, og hvis ordningen er fornuftigt og ansvarligt indrettet. Derfor vil Det Konservative Folkeparti fortsat følge forsøget tæt og presse på for forbedringer – til gavn for både børnene og skatteborgerne i Fredericia.

Industribrand i Taulov

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mandag formiddag rykkede Sydøstjyllands Politi og brandvæsen ud til en industribrand i Taulov. Det oplyser politiet.

Hændelsen fandt sted klokken 11.52 på C.F. Tietgensvej, hvor der under arbejde med tagpap kortvarigt opstod ild i en bygning. Branden blev hurtigt slukket og nåede ikke at sprede sig til andre bygninger.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.Mandag formiddag rykkede Sydøstjyllands Politi og brandvæsen ud til en industribrand i Taulov.

123...1.418Side 1 af 1.418
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER