Fra 8-4 til øretæver. FHK kollapsede mod Sønderjyske

0

Starten kunne FHK ikke klage over. Resten kunne cheftræner Mathias Madsen til gengæld sige en del om. Fredericia Håndboldklub førte 8-4 efter godt 12 minutter, men tabte torsdag eftermiddag 24-33 til Sønderjyske i Skærbæk Fritidscenter, og bagefter brugte træneren ikke mange omsvøb.

»Kampen starter rigtig fint. Efter 12-13 minutter fører vi vel 8-4 og spiller rigtig, rigtig fint i begge ender. William Moberg, Kasper Palmar og Malthe Hejsel starter kampen, og jeg synes, de gjorde det rigtig fint. God fart i tingene og sikkerhed, ikke mindst,« siger Mathias Madsen.

Han havde ellers frygtet trætte ben efter en hård træningsuge.

»Vi har trænet rimelig hårdt de her tre dage, så vi havde lidt tunge ben op til kampen, men det så fint ud,« siger han.

Så blev der skiftet ud i bagkæden, og festen sluttede brat.

»Det er ligesom om, det skiftede der. Der kom Adam (Ljungquist, red.) og Mads (Kjeldgaard, red.) ind, og det blev lidt mere stillestående. Vi lavede rigeligt med tekniske fejl, og det gjorde, at Sønderjyske fik lov til at løbe med os, og det er jo ikke for godt,« siger Mathias Madsen.

Føringen på fire mål blev vendt til et pauseunderskud på 14-17, og i omklædningsrummet blev der skruet på forsvaret.

»Vi prøvede at rette lidt småting defensivt i forhold til noget krydsspil, de ville lave på os, hvor vi blev lidt sårbare,« siger træneren.

Det hjalp ikke. Tre minutter inde i anden halvleg var kampen reelt afgjort.

»Vi starter med at smide tre bolde væk, som gør, at Sønderjyske scorer tre mål. Så er den lige pludselig på minus seks, og derfra var det op ad bakke. Jeg synes, anden halvleg var rigtig, rigtig dårlig,« siger han og skærer den helt ud.

»Så i bund og grund bare en rigtig, rigtig sløj anden halvleg, som ikke er acceptabel på nogen måder. Selvom spillerne er trætte efter nogle hårde træninger, så skal man kunne spille bedre.«

FHK fik ellers kæmpet sig ned på 21-25 med et kvarter igen, og undervejs var Martin Bisgaard et af de klare lyspunkter med fem mål på fem forsøg. Men de tekniske fejl fortsatte, og hver eneste blev straffet. Samtidig tabte holdet det fysiske slagsmål, som ellers blev vundet mod Skive i premieren.

»Det fysiske overskud, vi havde mod Skive, det havde vi ikke i dag. Vi blev overmatchet på dueller i begge ender, og det var simpelthen for meget. Magnus Fredriksen fra Sønderjyske var rigtig, rigtig hård,« siger Mathias Madsen.

Kampen var i det hele taget et gensyn med gamle bekendte. På den anden bænk stod Mathias Madsens tidligere assistent, Kasper Søndergaard, der nu er cheftræner i Sønderjyske, flankeret af assistenttræner Peter Nielsen, som selv har en fortid som spiller i FHK. Og på Sønderjyskes holdkort var der yderligere to tidligere FHK-spillere, bagspilleren Reinier Taboada og målmanden Thorsten Fries.

Ét våben forblev til gengæld i skuffen. Spillet med syv mod seks, en af sidste sæsons store gevinster, blev aldrig taget frem, og det var helt efter planen.

»Det var en bevidst plan, at vi ikke skulle spille syv mod seks i dag. Det har vi gemt til senere, fordi vi har haft rigtig meget fokus på vores 6-0-forsvar, men også spillet seks mod seks. I de næste træningskampe kommer vi til at bruge syv mod seks også, fordi det er en god måde at få lavet nogle mål på. Men derfor var det jo håbet, at seks mod seks så lidt bedre ud,« siger han.

Forsvaret er nemlig bygget om hen over sommeren, og det nye sidder endnu ikke fast.

»Drengene knokler jo røven ud af bukserne, men det er klart, at når vi kommer under pres, er der nogle af de ting defensivt, som er rigtig, rigtig nye for dem, og som ikke sidder på rygraden, som de ville gøre, hvis man havde haft det samme hold igennem de sidste mange år. Det er en ny forsvarsformation, og det tager tid. Når man kommer under pres, falder man lidt tilbage i de gamle dyder,« siger Mathias Madsen.

Også kontraspillet, sidste sæsons store målfabrik, halter.

»Den har ikke set særlig god ud, og det er noget af det, Wolle (assistenttræner Michael Wollesen, red.) og jeg kigger meget på. Hvordan får vi ramt den rytme igen? Nu har vi brugt to stregspillere i midterforsvaret, og den rytme skal vi have til at sidde langt, langt bedre. Vi lavede rigtig, rigtig mange mål på kontradelen sidste år, og det er nogle af de mål, vi skal have fundet frem igen. Det gjorde vi til dels mod Skive, men i dag var kontrafasen ikke særlig god, og det er noget af det, vi skal have løftet voldsomt,« siger han.

Der er tre kampe til at få det på plads.

»Vi spiller mod Hamborg på onsdag, og så har vi Ribe på lørdag,« siger Mathias Madsen om et program, der den følgende mandag afsluttes med en sidste test, inden alvoren begynder.

Efter to døgns forsvinden: 15-årig pige fra Hedensted fundet i live i Ungarn

0

KRIMI. En 15-årig pige fra Hedensted, der har været forsvundet i mere end to døgn, er torsdag fundet i live i Ungarn.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse. Pigens forældre er blevet orienteret om fundet.

»Vi er meget lettede over, at den forsvundne pige er fundet i live. Vores fokus er nu at få hende sikkert hjem til Danmark,« siger Christian Skyt, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Politiet skal nu i samarbejde med det ungarske politi og Europol undersøge, om der er begået noget strafbart i forbindelse med pigens forsvinden.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at man på nuværende tidspunkt ikke har yderligere oplysninger om hverken sagen eller pigens tilstand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressemeddelelse.

Louise Mejnert Ferslev om vejen mod en tredje Lillebæltsbro: »Jeg synes, det er ærgerligt, at vi spiller så usikre kort«

0

POLITIK. Debatten om forbindelsen har fyldt i AVISEN spalter det meste af sommeren. På Fredericia-siden har stemmerne spændt fra direktør Klaus G. Andersens advarsler over borgmester Peder Tinds utålmodighed til byrådspolitikere som Susanne Eilersen og Christian Jørgensen, der forlanger dokumentation, før de lægger sig fast. I Middelfart har borgmester Anders Møllegård talt for forbindelsen med henvisning til trængsel, jernbanen på den snart hundredårige bro og hensynet til fremtidens forsyningslinjer. Louise Mejnert Ferslev sidder i samme byråd som Møllegård, og hendes ærinde er hverken et ja eller et nej. Det er et spørgsmål om håndværk.

Hun mener, at grundarbejdet skulle have været gjort for flere år siden, da diskussionen om fremtidens forbindelse over bæltet begyndte at tage form. I stedet oplever hun, at sagen føres på et grundlag, der ikke kan bære. »Lige nu er man gået videre på et opråb omkring trængsel i trafikken på baggrund af undersøgelser, som allerede er forældede. Der kommer en ny Femern-forbindelse, og der er stadig undersøgelser i gang inde ved Vejdirektoratet. Vi skulle have gjort det på baggrund af noget fagligt i stedet for bare at tage en sætning ud af Vejdirektoratets materiale og blæse det helt op,« siger hun. »Jeg synes, det er ærgerligt, at vi spiller så usikre kort.«

Hendes indvending retter sig også mod den måde, sagen bliver begrundet på. Trængsel og ønsket om mere erhverv er reelle nok, mener hun, men en beslutning af denne størrelse er i sidste ende et landspolitisk spørgsmål, og det skal argumentationen afspejle. »Det vil vi gerne, men det skal ikke være grunden. Jeg synes, det er lidt tamt,« siger Louise Mejnert Ferslev om at føre sagen på trængselstal alene.

På spørgsmålet om, hvordan hun ville have forholdt sig, hvis processen havde været grebet anderledes an, svarer hun, at stillingtagen kræver et grundlag at tage stilling på. »Hvis jeg både teknisk og fagligt kunne se, at der ligger noget, der giver mening, at der ligger en masse undersøgelser for og imod, flere steder og i flere områder, så ville jeg kunne sætte mig ned og tage stilling til, hvad min holdning egentlig er, hvor jeg synes, vi skal gå hen, og om der er noget andet, vi skal prøve,« siger hun.

Som eksempel på den slags fagligt forarbejde peger hun på idéen om et udbud på ingeniørfaglige kompetencer, der kan undersøge, hvad der skal ske med den gamle Lillebæltsbro. Netop den bro er et punkt, hvor hun mener, at proportionerne i den lokale debat trænger til et eftersyn, for Middelfart Kommune ejer den ikke. Broen fra 1935 tilhører Banedanmark, og de afgørende beslutninger om dens fremtid ligger dermed hos staten.

Vejdirektoratets igangværende undersøgelser og den strategiske analyse af en tredje Lillebæltsforbindelse, der har ligget stille i Transportministeriet siden 2024, er indtil videre de nærmeste bud på det faglige grundlag, Louise Mejnert Ferslev efterlyser. Lillebæltskomitéen arbejder imens for at få analysen genoptaget.

Først byggede de et legeland til børnene – nu bygger de et samlingssted for hele byen

0

BUSINESS. Rygterne har svirret om, at Dinoland skulle lukke eller flytte, men de kan lægges i jorden. Legelandet fortsætter som altid på Nørrebrogade, fastslår folkene bag i en udmelding, og forklaringen på snakken følger med i samme ombæring. Der bygges nemlig nyt, bare et andet sted og til et andet publikum. På Vesterballevej 29 er Spot59 på vej, et oplevelsescenter for unge og voksne, og for Søren Andersen fra Dinoland er der hentet grundig inspiration til konceptet syd for grænsen.

»Vi har hentet inspiration i Mellemeuropa. Vi har været på ture til Holland, Belgien og England, hvor man kan se, at den her type steder vinder rigtig meget frem. I Fredericia har vi længe manglet et bowlingcenter, men det, vi skaber, er meget mere end bare et bowlingcenter,« fortæller han.

Allerede bowlingen bryder med det, de fleste kender fra halvmørke haller med lejede sko og tunge kugler. Spot59 får duckpin bowling, en variant med kortere baner og mindre kugler, og valget er truffet med fuldt overlæg, for her behøver ingen at være øvet for at være med. »Det er mere tilgængeligt for både børn, voksne og ældre. Fokus er, at det skal være sjovt og socialt,« siger Søren Andersen.

Samme tankegang løber gennem resten af huset, hvor elektronikken overtager alt det, der normalt kræver papir, blyant og en diskussion om, hvis tur det er. Minigolfbanen får 12 huller og adskiller sig fra dem, vi ellers kender herhjemme. »Den er interaktiv. Når man starter, går man hen til en skærm, skriver sit navn, og så holder systemet styr på det hele. Der er også forskellige spil, man kan vælge imellem,« forklarer han, og præcis samme princip gælder de fire interaktive dartskiver, hvor systemet tæller pointene og styrer spillet.

Dertil kommer almindelige shuffleboards og fire poolborde til dem, der foretrækker klassikerne, og så det indslag, Søren Andersen selv fremhæver som noget, danskerne endnu ikke har set på hjemlige breddegrader. »Vi får interaktive shuffleboards, hvor op til ti mennesker kan sidde omkring bordet på barstole, mens en skærm i enden styrer spillet. Så der bliver masser af interaktive oplevelser,« påpeger han.

Men hvorfor skal Fredericia overhovedet have sådan et sted? Svaret handler mindre om spillene og mere om en generation, som folkene bag legelandet kender bedre end de fleste. Børnene, der engang klatrede rundt mellem dinosaurerne på Nørrebrogade, er nemlig blevet store, og deres behov er fulgt med. »Vi ser en tendens mange steder. Generationen efter legelandet vil også gerne have et sted, hvor man kan hygge sig uden nødvendigvis at drikke sig fuld. Det betyder ikke, at vi ikke sælger øl og cocktails, men det skal være et sted, hvor man kan være sammen og have det hyggeligt,« siger Søren Andersen.

Den hygge skal have noget at samles om, også når kuglerne og pilene holder pause. Centret får derfor egen restaurant med burgere og pizzaer, og centralt i lokalet bygges en scene, hvor der en gang imellem vil være quizzer og små koncerter, så stedet kan skifte gear fra familieeftermiddag til fredagsaften.

Tilbage er adressen. Vesterballevej 29 ligger lige ved motorvejen, og netop den beliggenhed er en del af planen. »Vi skaber noget nyt og unikt i Danmark, men det bygger på et koncept, som har udviklet sig i mange andre lande. Vi tror bestemt, at tiden også er inde til det herhjemme. Placeringen ved motorvejen betyder samtidig, at vi håber at tiltrække gæster fra nabokommunerne, hotellerne og turisterne,« siger Søren Andersen.

Åbningsdatoen er endnu ikke meldt ud, men byggeriet kan følges på Spot59’s nye kanaler på sociale medier. Og imens kan byens børnefamilier ånde lettet op, dinosaurerne på Nørrebrogade går ingen steder.

35-årig blev standset i rutinekontrol på Snoghøj Landevej: Nu venter svar fra blodprøve

0

KRIMI. En helt almindelig rutinekontrol på Snoghøj Landevej i Fredericia udviklede sig onsdag aften til en sigtelse. Politiet standsede en bil, og mistanken mod manden bag rattet opstod hurtigt.

Det oplyste politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Bilen blev vinket ind til siden klokken 21.10, og i den sad en 35-årig mand. Ifølge politiet var han påvirket af narkotika, og han er derfor sigtet for at have ført bilen i påvirket tilstand.

I forbindelse med sigtelsen har politiet fået foretaget en blodprøve på manden. Den skal nu fastslå, om og i hvilket omfang han var påvirket, da han satte sig bag rattet.

Stribe af tyverier fra biler på et enkelt døgn: Politiet gentager kendt opfordring

0

KRIMI. Bilejere flere steder i Kolding og Lunderskov har fået en kedelig overraskelse, når de er vendt tilbage til deres køretøjer. Sydøstjyllands Politi har modtaget anmeldelser om flere tyverier og tyveriforsøg fra biler, som alle er sket i tidsrum fra tirsdag til onsdag.

Det oplyste politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

To af tilfældene er sket foran Hotel Saxildhus ved Banegårdspladsen i Kolding, hvor udenlandske gæster, der overnattede på hotellet, havde parkeret. Et tysk ægtepar kom ud til en bil med knust rude, men intet var stjålet, mens et fransk ægtepar ud over den knuste rude også måtte undvære omkring 200 kroner i kontanter og en hat.

På Kongebrogade blev en lille rude i den bagerste sidedør på en Volkswagen knust. Bilen blev gennemrodet, men gerningsmanden fandt tilsyneladende ikke noget at tage med.

Samme billede tegner sig på Ejlersvej i Kolding, hvor en grå, italiensk indregistreret Volvo fik knust en rude i passagersiden og blev gennemrodet, uden at noget blev stjålet. Også på parkeringspladsen ved Slotssøen blev en lille rude knust i en varebil, ligeledes uden at noget forsvandt.

I Lunderskov har Møllegade lagt asfalt til to af sagerne. I det ene tilfælde havde ejeren sandsynligvis glemt at låse bilen, som blev gennemrodet, umiddelbart uden at noget blev stjålet. I det andet tilfælde var bilen ligeledes uaflåst, og her forsvandt en karton cigaretter og 150 kroner.

Hos politiet lyder den faste opfordring i den forbindelse, at man altid bør låse sin bil og undgå at have ting liggende fremme, som kan have værdi for andre. Det kan ifølge politiet være med til at friste nogen til at slå til.

Mathias Gidsel skal møde noget, han ikke er god til: I dag svømmer håndboldstjernen over Lillebælt

0

SPORT. Der bliver prominent besøg i Lillebælt torsdag eftermiddag. Håndboldstjernen Mathias Gidsel skal svømme tværs over bæltet fra Snoghøj til Middelfart sammen med sine holdkammerater i den tyske mesterklub Füchse Berlin, der i øjeblikket er på træningslejr i Danmark. Svømmeturen blev omtalt af TV 2 Fyn i juli, og ifølge DR finder den sted torsdag eftermiddag.

Bag udfordringen står holdets danske cheftræner, Nicolej Krickau, og hjælpen til at arrangere turen kommer fra lokalt hold. Strib Idrætsefterskole afholder hvert år en svømmetur over Lillebælt for sine egne elever, og da træneren ringede, var skolen med på idéen med det samme. »Nicolej ringede for en måned siden og spurgte, om vi kunne hjælpe hans spillere med at svømme over Lillebælt. Den chance greb vi selvfølgelig,« har efterskoleleder Anders Jepsen tidligere fortalt til TV 2 Fyn.

Formålet med turen rækker ifølge træneren ud over det våde element. Mathias Gidsel er af Det Internationale Håndboldforbund kåret til verdens bedste håndboldspiller tre år i træk, han er tredobbelt verdensmester, olympisk mester og europamester, og netop derfor har svømmeturen en særlig adresse. »Nicolej Krickau skrev til mig, at målet er, at Mathias Gidsel skal møde noget, han ikke er god til for første gang,« har Anders Jepsen fortalt til TV 2 Fyn.

For både stjernen og træneren er turen samtidig et gensyn med hjemlige farvande. De to arbejdede sammen i GOG på Fyn, inden begge fortsatte til Berlin, hvor Füchse i sommer kunne kalde sig tysk mester.

Indbrudstyv slog til ved højlys dag i Fredericia: Politiet efterlyser vidner

0

KRIMI. En indbrudstyv valgte formiddagstimerne, da et hus på Vinkildegårdsvej i Fredericia onsdag fik ubudent besøg. Beboerne var ikke hjemme, da tyven skaffede sig adgang, og nu beder politiet borgere i området om hjælp.

Det oplyste politikommissær Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi.

Tyven kom ind i huset ved at knuse en rude ind til soveværelset, og indenfor er der blevet rodet rundt i tingene. Politiet har endnu ikke overblik over, hvad der er stjålet fra adressen.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra klokken 11 til 11.30 onsdag formiddag, og politiet håber, at nogen kan have lagt mærke til noget på Vinkildegårdsvej omkring 11-tiden. Har man set noget, hører politiet gerne om det.

Manden, der slukkede for alarmerne

0

KULTUR. Til daglig lever Thomas Pap Goltermann i en verden af notifikationer. Den 47-årige fredericianer sidder i en IT-afdeling, hvor skærmene blinker med røde og gule skilte, og hvor der altid er en alarm, der kræver en reaktion. Så rejste han ud til et sted, hvor der ingenting var. Ikke noget net, ikke noget ur, ikke nogen telefon. Kun en ø, et hold fremmede mennesker og et tv-hold fra Robinson Ekspeditionen.

»Jeg sidder jo i en IT-afdeling, hvor du bliver notificeret og får alarmer på det ene, det andet og det tredje. Og lige pludselig er det bare væk. Fuldstændig detox,« fortæller han til AVISEN.

Man kunne tro, at afsavnet ville gnave. Det gjorde det modsatte. »Underligt nok syntes jeg faktisk, det var rart,« siger han og peger på de sociale medier, der efter hans opfattelse er skruet sammen, så man lettere bliver afhængig af dem. Derude forsvandt aftenernes skærmtimer, og døgnet fik sin gamle rytme tilbage. »Det var rart, at når det var mørkt, så var det nat,« siger han om nætterne på øen, hvor der hverken var støj eller lysforurening. »Så mørkt, at du faktisk kunne se Mælkevejen. Det var vanvittigt smukt.«

Goltermann har fulgt programmet, siden det første gang rullede over skærmen i 1998. Der kom hurtigt børn, og drømmen blev lagt i skuffen, mens hverdagen tog over. Han søgte i 2024 og igen i 2025, og da telefonen ringede fra produktionsselskabet Mastiff tredje gang, forventede han endnu et afslag. Det kom ikke.

Som mangeårig håndboldspiller regnede han med at have kroppen med sig, styr på boldfornemmelsen og fysikken. Alligevel er han hurtig til at punktere enhver forestilling om, at man kan træne sig til en ø i Stillehavet. »Man kan simpelthen ikke sætte sig ind i det. Det er et helt ekstremt pres. Varme, sult, savn, søvn,« siger han. »Hvis man tror, at man shiner i alt, så tager man virkelig fejl.«

Sulten var konkret. Maden blev ikke serveret på øen, den skulle vindes. »Der er ikke overflod af mad. Man håber på at vinde en gulerod eller et løg,« fortæller han. Nætterne blev tilbragt på en seng af bambuspinde og strandsand, mens Laura og de fire drenge, hvoraf den ældste er 17, sad hjemme i Fredericia. Kontakten var kappet. Kun hvis noget virkelig alvorligt skete derhjemme, havde hans kone en nødlinje ind gennem produktionen. »Jeg kan ikke engang ringe hjem,« lød erkendelsen i løbet af de første dage.

Til gengæld fik han noget, han ikke har haft i årevis. Tid. Derhjemme er kalenderen fyldt af arbejde, børn og weekender, der er booket måneder frem. På øen var der intet program ud over det, deltagerne fik at vide, og han sammenligner livet i lejren med et efterskoleophold, hvor man er sammen med sine kammerater og danner relationer intenst 24 timer i døgnet. Med alt hvad det indebærer af venskaber, irritation og nerver før konkurrencerne, som han beskriver som at træde ind i en film. »Det er fuldstændig ligesom at være med i en film. Som at træde ind i en James Bond-film,« siger han om øerne, kameraerne og mødet med værten Jakob Kjeldberg, som han har set på skærmen i 26 år. »Han stiller sig lige ved siden af en, giver en hånd og siger velkommen til Thomas. Det var en kæmpemæssig oplevelse.«

Hvordan det siden gik, må han ikke afsløre. Han er selv spændt på at se, hvordan hans måneder i paradiset bliver klippet sammen, når programmet rammer skærmen, men han er rolig ved det. »Jeg synes selv, de har været ordentlige og respektfulde. Jeg kan se mig selv i øjnene, og jeg har ikke nogen forklaringsproblemer over for nogen,« siger han.

Indtil da venter hverdagen i IT-afdelingen. Med alarmer, notifikationer og røde skilte. Og med vished om, at et sted derude findes et mørke, hvor man kan se Mælkevejen.

Christian Jørgensen om tredje Lillebæltsbro: »Jeg står på fornuftens grund«

0

Liberal Alliances byrådsmedlem i Fredericia, Christian Jørgensen, melder sig nu i debatten om en tredje Lillebæltsforbindelse med et krav om viden. Han vil se analyser af støjen, af ekspropriationerne og af konsekvenserne for erhvervslivet, før han og partiet tager stilling, og han advarer mod argumenter, der lyder for godt til at være sandt.

Debatten om en tredje forbindelse over Lillebælt har efterhånden stået på det meste af sommeren i AVISEN spalter. Direktør Klaus G. Andersen fra Fredericia Shipping åbnede den med en advarsel mod et projekt, han kalder uigennemtænkt. Borgmestrene Peder Tind og Anders Møllegård svarede med trængselsprognoser og opfordringer til handling, den konservative gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen så i broen en løftestang for at få løst støjproblemerne, mens Susanne Eilersen forlangte dokumentation, og Malene Søgaard-Andersen fra SF hellere ville have tog og busser. I Bruxelles arbejder komitéformanden Niels Flemming Hansen imens på at få den strategiske analyse tilbage på bordet i Transportministeriet, hvor den har ligget stille siden 2024.

Ind i den samtale træder nu Christian Jørgensen, og han begynder et andet sted end de fleste. Han begynder med støjen, som han gik til valg på.

»Jeg gik personligt til valg på, at der skulle kigges seriøst på støjudfordringerne i Fredericia Kommune, hvor flere lokalområder er voldsomt belastede. Der er Snoghøj-området, der er Taulov-området, og der er også andre områder i kommunen,« siger han.

Støjen er i hans øjne bagsiden af den mønt, byen lever af. Fredericia ligger, hvor landet mødes, godset samles, og lastbilerne kører, og den placering har gjort byen driftig og velhavende. Den har også gjort den larmende.

»Der er ikke nogen snuptagsløsninger, for vi er en centralt beliggende logistik- og transportkommune, og det er noget af det, der gør, at vi er den driftige by, vi er. Men hvis vi samtidig vil være en attraktiv bosætningskommune og have gode skatteydere hertil, så er vi nødt til at tage de her store udfordringer seriøst og kigge på, om der kan gøres noget på sigt. Det kan ikke nytte noget, at det bare er noget, man siger i skåltaler,« siger Christian Jørgensen.

Blandt broens fortalere er det blevet fremført, at en ny forbindelse vil udløse nutidens skrappere støjkrav og dermed ende med at give naboerne mindre støj, end de har i dag. Det er den slags ræsonnementer, der får den liberale af et langt liv i erhvervslivet til at spidse ører.

»Det lyder næsten for godt til at være sandt, og det, som lyder for godt til at være sandt, er sjældent helt sandt. Det er min erfaring gennem et langt liv. Så det skal valideres. Kommer der en forbindelse, hvordan bliver støjtrykket så,« siger han.

Hans regnestykke rummer flere poster end decibel. En bro lander ikke i et tomt landskab; den lander i Snoghøj og Erritsø, hvor husene ligger tæt, og hvor Klaus G. Andersen allerede har advaret om, at usikkerheden i sig selv kan sætte hushandlerne i stå.

»En ting er støjen. Noget andet er, hvor mange boligejere der bliver berørt ude i området og kan risikere en ekspropriation, fordi der skal komme en broforbindelse mere. Og hvilke konsekvenser har det for bosætningen i et af vores mest attraktive områder i kommunen? Det skal også ind i ligningen,« siger Christian Jørgensen.

Også erhvervsargumentet vil han have vendt om og undersøgt fra begge sider. Han har noteret sig, at dele af det lokale erhvervsliv, herunder folk fra transportsektoren, klarer sig fint uden udsigt til en ny forbindelse.

»Hvad bliver konsekvensen for vores erhvervsliv i Fredericia Kommune, hvis vi får forbindelsen? Og hvad bliver konsekvensen, hvis vi ikke får den, og der måske kommer en forbindelse et andet sted? Når vi har al den faktuelle viden, så er der et oplyst grundlag at stå på, og det oplyste grundlag føler jeg ikke, at vi som lokalpolitikere har fået endnu,« siger han.

Dermed placerer han sig i det midterfelt, hvor også Susanne Eilersen står, mellem komitéens overbevisning og modstandernes skyttegrave.

»Der sidder nogle gode mennesker i Lillebæltskomitéen, som har en holdning og har sat sig i spidsen for, at det skal være sådan her. Og tilsvarende er der måske også nogen, der har gravet sig ned i en skyttegrav og sagt, at nok er nok. Der står jeg i midten og siger, at jeg simpelthen vil have noget mere faktuel og ordentlig viden, inden jeg og Liberal Alliance tager endelig stilling. Jeg står på fornuftens grund, som jeg altid gør,« siger Christian Jørgensen.

Transportsektoren kender han fra flere vinkler end byrådssalens. Christian Jørgensen sidder i bestyrelsen for havneselskabet ADP A/S og for Billund Lufthavn, og han følger derfor på nært hold de godsstrømme og passagertal, som hele diskussionen i sidste ende handler om. Den viden, han efterlyser, findes i dag kun i udkast; den strategiske analyse af en tredje Lillebæltsforbindelse blev sat på pause i 2024, og så længe den ligger stille, må byrådspolitikerne i Fredericia mene noget om en bro, ingen har regnet færdig.

```

Fra 8-4 til øretæver. FHK kollapsede mod Sønderjyske

0
Starten kunne FHK ikke klage over. Resten kunne cheftræner Mathias Madsen til gengæld sige en del om. Fredericia Håndboldklub førte 8-4 efter godt 12...