Efter en længere vinterpause uden kampe er Fredericia Håndboldklub klar til at tage hul på foråret. I en samtale på STATIONEN fortæller Jonas Kruse og Anders Kragh Martinusen om arbejdet i pausen, det mentale fokus og forventningerne til lørdagens hjemmekamp mod Skjern.
For Jonas Kruse og Anders Kragh Martinusen har pausen givet mulighed for at samle truppen og rette fokus mod de områder, hvor holdet manglede skarphed i første halvdel af sæsonen. FHK’s efterår var præget af mange tætte opgør, hvor marginalerne ofte gik imod fredericianerne. Flere kampe blev tabt med få mål, men i de sidste runder inden pausen begyndte resultaterne at tippe den anden vej.
Ifølge spillerne skyldes det ikke én enkelt ændring, men et samlet løft – især mentalt.
»Vi har snakket meget om udtryk. Om at komme med mere vilje og kampgejst, også når det bliver svært. Det var en af grundene til, at vi begyndte at vinde de tætte kampe til sidst,« fortæller de.
Fredericia får en markant hovedrolle, når årets udgave af Post Nord Danmark Rundt ruller af sted. Byen er nemlig udgangspunkt for løbets kongeetape, der på tredje dag sender feltet direkte ind i et af de hårdeste terræner, løbet har budt på i nyere tid.
Ruten til 2026-udgaven blev onsdag præsenteret i slutbyen Rødovre, og selv om meget er, som det plejer, er der også klare nybrud. For første gang i løbets historie bliver Post Nord Danmark Rundt kørt helt uden en enkeltstart. I stedet skal det samlede klassement afgøres over fem regulære linjeløbsetaper, inden vinderen findes den 2. august.
Løbet afvikles i uge 31 og starter den 29. juli, blot tre dage efter Tour de France er afsluttet. Den tidlige placering i kalenderen er et bevidst greb fra arrangørernes side for at styrke feltets kvalitet, og det har haft den ønskede effekt. Hele syv WorldTour-hold stiller til start, heriblandt Jonas Vingegaards hold Visma-Lease a Bike samt Mads Pedersens Lidl-Trek.
Ifølge løbets sportslige ansvarlige, Jens Kasler, er niveauet blandt de højeste, man har set i Danmark Rundt i mange år.
»Vi får et usædvanligt stærkt felt i år. Hele syv WorldTour-hold har meldt deres ankomst, hvilket betyder, at vi kan præsentere et felt på absolut højeste niveau,« siger han.
Midt i det hele står Fredericia som startby for den etape, der forventes at få størst betydning for det samlede klassement. Tredje etape begynder i fæstningsbyen og slutter i Vejle efter en rute, der af arrangørerne selv beskrives som én af de hårdeste i løbets historie. Rytterne skal over 29 nummererede stigninger og næsten 2.700 højdemeter, inden de rammer målbyen, hvor den ikoniske Kiddesvej endnu en gang kan blive udslagsgivende.
”Det er en etape, der kan vende hele løbet. Her bliver der ikke plads til fejl,” siger Jens Kasler.
Ud over fraværet af enkeltstarten byder ruten også på et nyt geografisk indslag. Langeland er for første gang med i Post Nord Danmark Rundt, når fjerde etape starter i Rudkøbing. De første 70 kilometer køres på de smallere langelandske landeveje, inden feltet bevæger sig videre.
Ruten blev præsenteret af Danmarks Cykle Union, og med Fredericia som afsæt for kongeetapen får byen en central placering i et løb, hvor klassementet i høj grad ventes afgjort i det kuperede terræn i Trekantsområdet.
Fredericia Maskinmesterskole har fået støtte fra Erhvervsstyrelsen til at dække deltagergebyret på udvalgte diplomuddannelser. Bevillingen skal styrke grønne kompetencer inden for blandt andet Power-to-X og vedligehold og bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling i Nord- og Sydjylland.
Fredericia Maskinmesterskole – Videncenter for Drift og Vedligehold har modtaget støtte fra Erhvervsstyrelsen, som gør det muligt at få dækket deltagergebyret på udvalgte diplomuddannelser i de kommende år.
Støtten betyder, at studerende fra april 2026 til oktober 2028 kan få betalt deltagergebyret, hvis de ønsker at tage diplomuddannelsen i Power-to-X eller udvalgte moduler inden for vedligehold.
Midlerne er tildelt projektet Skills2X, som Fredericia Maskinmesterskole har søgt i samarbejde med work-live-stay. Projektet har til formål at styrke og udvikle grønne kompetencer inden for nye energiteknologier og samtidig bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling.
En del af Fonden for Retfærdig Omstilling
Skills2X er ét af 16 projekter, der modtager støtte fra Fonden for Retfærdig Omstilling. Projekterne skal samlet set fremme den grønne omstilling inden for blandt andet Power-to-X, brun bioraffinering som pyrolyse samt CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring (CCUS).
Målet er at understøtte den kommende generation af medarbejdere, der skal arbejde med den grønne omstilling, ved at løfte kompetencer fra fossil energiproduktion til fremstilling af grønne brændstoffer og bæredygtige energiløsninger. Det kræver både forskning, kompetenceudvikling og målrettet efteruddannelse, så virksomheder kan imødekomme behovet for specialiseret arbejdskraft.
Forventer markant flere studerende
Ifølge Fredericia Maskinmesterskole giver projektet mulighed for at udvide udbuddet og tiltrække flere studerende.
»Med dette projekt og bevillingen ser vi frem til at kunne imødekomme manglen på kvalificeret arbejdskraft inden for Power-to-X og vedligehold i de regioner, projektet dækker. Vi har i dag 120 diplomstuderende og forventer over de næste par år at kunne fordoble dette antal. Det vil bidrage væsentligt til den grønne omstilling i Region Syd og Nord,« siger Lars Jenry Petersen, lektor og ansvarlig for diplomuddannelser på Videncenter for Drift og Vedligehold ved Fredericia Maskinmesterskole.
Med Skills2X-projektet får kursusafdelingen mulighed for at tilbyde kommende diplomstuderende fuld dækning af deltagergebyret. Det gælder alle moduler på diplomuddannelsen i Power-to-X samt det første modul, Vedligehold 1, på diplomuddannelsen i Vedligehold.
Attraktivt for virksomheder
For virksomheder med behov for efteruddannelse af medarbejdere inden for Power-to-X, CCS og vedligehold betyder projektet, at deltagergebyret kan dækkes. Det gør det lettere og mere attraktivt at investere i kompetenceudvikling i takt med den grønne omstilling.
Fredericia Maskinmesterskole – Videncenter for Drift og Vedligehold udbyder diplomuddannelsen i Power-to-X og tilbyder diplomuddannelsen i Vedligehold i samarbejde med VIA University College. Derudover udbydes en række certificerende kurser samt AMU-kurser inden for maskinteknik og værksted.
Projektet løber frem til efteråret 2028 og skal bidrage til at sikre, at både studerende og virksomheder i regionerne står stærkere i den grønne omstilling.
En 8-årig dreng blev tirsdag ramt af en bil i et fodgængerfelt på Taulov Kirkevej. Det fortæller Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Drengen var i færd med at krydse vejen, da føreren af bilen overså ham og ramte ham med cirka 20 kilometer i timen. Drengen kom ikke alvorligt til skade, men klagede over smerter i storetåen og generelle smerter.
Føreren var en 27-årig mand fra Sommersted. Politiet har afhørt de involverede parter og skrevet rapport. Sagen overgår nu til politiets centrale afdeling, som vurderer, om der skal rejses sigtelse.
Jeg var selv på Thule i midten af 1980’erne og deltog i opførelsen af det, der fortsat i dag kendes som det nye Power Plant. Det var ikke bare endnu et byggeprojekt i Arktis, men en brik i en langt større historie – historien om Thulebasen, den kolde krig og Danmarks måske mest oversete atomarv. Risø undtaget, var Thule i praksis Danmarks første – og eneste – atomkraftværk.
Denne historie tager os til Grønland – til det, man med rette kan kalde den virkelig kolde krig og Det Ultimative Thule.
Strategic Air Command og den arktiske logik
Thule, mainstreet. Foto: Poul Rand
Da Strategic Air Command blev oprettet af det amerikanske luftvåben i 1946, stod kommandoen med et enormt ansvar. Opgaven var klar: at planlægge – og i værste fald gennemføre – leveringen af atomvåben mod fjendtlige mål. I næsten et årti var bombefly den eneste mulige leveringsform. Det stillede ekstreme krav til rækkevidde, last og basestruktur.
Jo tættere en base kunne placeres på fjenden, desto flere mål kunne nås, og desto kortere blev varslingstiden. Det er velkendt militær logik. Men netop derfor blev verdens nordligste amerikanske militærbase et strategisk omdrejningspunkt.
Hvad – og hvor – er Thule?
Thule er ikke en ting, men et sted. Over 1.200 kilometer nord for polarcirklen og godt 1.500 kilometer fra Nordpolen, i det nordvestlige Grønland. Et af klodens mest ugæstfrie områder: sommergennemsnit sjældent over 7 grader, vintertemperaturer langt under minus 20 og en vekslen mellem evigt dagslys og næsten total mørke.
Men netop beliggenheden – tæt på det høje Arktis og med adgang til en dybvandshavn – gjorde Thule strategisk uundværlig. I begyndelsen af 1950’erne kunne Strategic Air Commands bombefly, B-36 Peacemaker og B-47 Stratojet, herfra nå størstedelen af Sovjetunionens strategiske mål med minimal lufttankning og reduceret sovjetisk varslingstid.
Samtidig fungerede Thule som fremskudt base for aflytningsjagere, der skulle beskytte Nordamerika mod angreb over polen.
Fra vejrstation til superbase
I starten fandtes der kun en vejrstation og en grusbelagt landingsbane fra Anden Verdenskrig. Det var langt fra tilstrækkeligt. Grønland var på dette tidspunkt en del af Kongeriget Danmark, og USA opererede under Kaufmann-aftalen, som gav adgang til militære baser så længe en trussel mod Nordamerika bestod.
Efter NATO’s indtræden blev aftalen ratificeret og udvidet. Dermed blev Grønlands forsvarsområde en integreret del af den vestlige alliance.
Thule fra lufthavnen. Foto: Poul Rand
I 1951 blev Operation Blue Jay iværksat: opførelsen af Thule Air Base. 120 skibe, 12.000 mand og hundredtusinder af tons materiel blev sendt til North Star Bay. På blot 104 dage blev der bygget veje, hangarer, kraftværker, hospital, barakker og en fuldt operationel landingsbane – et ingeniørmæssigt mesterværk under ekstreme forhold.
Atomkraft under isen
Thule blev hurtigt frontlinje i den kolde krig. Men basens rolle stoppede ikke der. I 1950’erne og 60’erne blev Grønland også rammen om mere eksperimentelle – og i dag kontroversielle – projekter.
Camp Century, bygget direkte i indlandsisen, blev drevet af en bærbar atomreaktor og fungerede som dække for Project Iceworm: planen om at placere atommissiler i isen for at forkorte sovjetisk reaktionstid. Projektet blev opgivet, da isens konstante bevægelse gjorde det uholdbart.
Affaldet – herunder diesel, spildevand og muligvis radioaktivt materiale – blev efterladt i tillid til, at isen ville bevare det for evigt. I dag, med klimaforandringer, er det ikke længere en sikker antagelse.
Thule by night light. Foto: Poul Rand
Fra bombefly til rumovervågning
Thule forblev en aktiv base frem til midten af 1960’erne. Med udviklingen af interkontinentale ballistiske missiler mistede bombeflybaser gradvist deres centrale rolle. Alligevel forblev Thule strategisk vigtig.
Siden 1982 har basen huset rum- og missilovervågning og er i dag kendt som Pituffik Space Base, en central del af U.S. Space Force. Med omkring 600 ansatte er den langt mindre end under den kolde krigs højdepunkt, men dens betydning er ikke mindre.
I dag handler det ikke om bombefly, men om tidlig varsling, satellitter og overvågning af Arktis.
Grønland, NATO og nutidens spændinger
Donald Trumps aggressive retorik om Grønland har kastet lange skygger over samarbejdet mellem USA, Danmark og Grønland. Bekymringerne i både København og Nuuk er reelle. Men så længe Danmark og Grønland fastholder suveræniteten, vil enhver ændring møde massiv politisk og juridisk modstand – også inden for NATO, hvor sammenhængskraften i yderste konsekvens kan blive sat på prøve.
Sneharer. Foto: Poul Rand.
En personlig note – og et større perspektiv
Ud over Thule har der været flere amerikanske baser i Grønland. Søndre Strømfjord spillede en væsentlig rolle – også civilt. Jeg arbejdede selv i seks år på Base Civil Engineering med ansvar for den strukturelle vedligeholdelse af basen.
Min hensigt med denne gennemgang er ikke nostalgi, men oplysning. Thule er ikke bare en militærbase i isen. Den er et symbol på, hvordan teknologisk fremskridt, geopolitik og national suverænitet flettes sammen – dengang som nu.
Hvis den kolde krig havde et fysisk monument, så står det i det nordvestlige Grønland.
ØKONOMI. Formueuligheden i Danmark er fortsat på et historisk højt niveau, men er de seneste år blevet holdt i ave af arbejdsmarkedspensionerne. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, som bygger på registerdata fra Danmarks Statistik frem til 2024.
Ifølge analysen ligger formuekoncentrationen på 72,5 procent målt ved Gini-koefficienten. Det er et niveau, som Danmark har befundet sig omkring siden 2021, hvor uligheden tog et markant hop. Dermed har formueforskellene ikke udviklet sig væsentligt de seneste tre år, men de er fortsat historisk høje.
Cheføkonom i AE, Sofie Holme Andersen, peger på, at forskellene i formuer er tydelige. »Uligheden er virkelig til at få øje på, når vi taler om formuer,« siger hun og tilføjer, at de store formuer giver betydelige indtægter til de rigeste, mens mange andre har været nødt til at arbejde sig gennem de senere års inflation. »Formuerne generer rigtig store indkomster for de rige, som dermed har rigtig meget at gøre godt med, mens de fleste har skullet arbejde sig til at imødegå den inflation, vi har set de seneste år,« siger Sofie Holme Andersen.
Analysen viser, at udviklingen i boligpriserne isoleret set har øget formueuligheden markant. Reale aktiver som ejerboliger og biler har alene bidraget til at løfte Gini-koefficienten med knap to procentpoint i perioden fra 2021 til 2024. Omvendt har pensionsopsparingerne trukket uligheden tilsvarende ned og dermed modvirket stigningen.
Ifølge AE ville formueuligheden være steget betydeligt uden arbejdsmarkedspensionerne. »Man forstår godt, at de i andre lande misunder os vores arbejdsmarkedspensioner,« siger Sofie Holme Andersen. Hun understreger, at pensionsopsparingerne kommer mange danskere til gode og derfor spiller en central rolle i at dæmpe formueforskellene. »Uden arbejdsmarkedspensionerne ville formueuligheden have været steget betydeligt siden 2021. Men fordi pensionsopsparingerne kommer så mange til gode, er de med til at mindske formuekoncentrationen markant,« siger hun.
Samtidig peger analysen på, at den overordnede stabilitet i uligheden dækker over forskellige typer af formuer og dermed også forskellige muligheder. Ifølge cheføkonomen er der stor forskel på værdien af stigende boligformuer og pensionsopsparinger. »Når værdien af din bolig stiger, er det penge, du har mulighed for at realisere relativt hurtigt. Det giver dig frihed og handlerum her og nu. Det samme gælder ikke pensionsopsparingen, som du først for alvor kan komme i nærheden af, når du når den politisk fastsatte pensionsalder,« siger Sofie Holme Andersen.
AE’s analyse viser også, at store formueforskelle ikke kun findes mellem generationer, men også inden for samme aldersgrupper. Derudover spiller unoterede aktier, som ofte ejes af en relativt lille gruppe, en væsentlig rolle i opgørelsen af formueuligheden, fordi der ofte er tale om meget værdifulde ejerandele.
Samlet set konkluderer analysen, at formueuligheden i Danmark fortsat er meget høj, og at pensionssystemet i dag er en afgørende faktor for, at forskellene ikke er vokset yderligere de seneste år.
ÆLDRE. Mange pårørende, der dagligt yder pleje og omsorg for syge eller svækkede familiemedlemmer, får ikke den støtte, de har brug for fra kommunerne. Det viser en ny analyse fra VIVE, som er udarbejdet for Ældre Sagen og omfatter alle landets 98 kommuner.
Analysen konkluderer blandt andet, at færre kommuner end tidligere prioriterer støtte til pårørende. Kun 40 kommuner har i dag en pårørendevejleder, hvilket betyder, at mere end halvdelen af landets kommuner ikke tilbyder denne form for rådgivning og støtte.
Ifølge direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, har udviklingen store konsekvenser for de mange familier, der i stigende grad løfter opgaver, som tidligere lå hos kommunerne. »Pårørende har gennem flere år påtaget sig flere af de plejeopgaver, der før lå i kommunerne. Det har store personlige omkostninger. Det mindste, kommunerne kan gøre, er at sikre let adgang til professionel rådgivning. Alt for mange kommuner svigter deres ansvar, og det er forstemmende,« siger han.
Analysen bliver præsenteret i forbindelse med Pårørendedagen 2026, som Ældre Sagen og Pårørende i Danmark afholder i København. Her deltager forskere, fagfolk, pårørende og politikere i drøftelser om pårørendes vilkår, blandt andet med udgangspunkt i den nye ældrelov og manglen på personale i plejesektoren.
Ældre Sagen arbejder politisk for, at pårørendevejledere skal gøres til et lovkrav. Ifølge organisationen er der stor opbakning i befolkningen til ordningen. »Det er ikke længe siden, en Epinion-undersøgelse viste, at 81 procent af danskerne ønsker kommunale pårørendevejledere. Alligevel har alt for få kommuner faktisk en pårørendevejleder. Det skriger til himlen,« siger Bjarne Hastrup.
Ud over manglen på pårørendevejledere peger VIVE’s analyse på en række andre udfordringer. Mange medarbejdere i hjemmeplejen og på sundhedsområdet kender ikke kommunernes egne tilbud til pårørende, hvilket betyder, at borgere ikke bliver henvist til hjælp, selv hvor den findes. Samtidig har kun knap tre ud af fire kommuner retningslinjer for, hvordan pårørende inddrages i plejen.
Analysen viser også, at under halvdelen af kommunerne har tilbud, der skal forebygge psykisk og fysisk belastning blandt pårørende, selvom en opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 78 procent oplever et stigende pres. Sammenlignet med 2020 er det nu under hver fjerde kommune, der har et mål om at forebygge helbredsudfordringer blandt pårørende, og kun to ud af ti kommuner vurderer selv, at de når ud til langt de fleste pårørende med behov for støtte.
Ældre Sagen har på baggrund af analysen henvendt sig til alle landets byråd samt til ældreministeren med en opfordring til, at retten til professionel støtte skrives direkte ind i ældreloven.
POLITIK. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget har mandag indgået en aftale, der skal styrke beskyttelsen af blandt andre folkevalgte, offentligt ansatte og deres pårørende. Aftalen rummer otte initiativer og har til formål at gøre det tryggere at påtage sig et politisk eller offentligt hverv.
Hos Kommunernes Landsforening bliver aftalen mødt med ros. KL’s formand, Martin Damm, glæder sig over, at der nu bliver sat handling bag ønsket om bedre beskyttelse af lokalpolitikere, som i stigende grad oplever chikane og trusler.
»Det skal være trygt at tage en tørn for fællesskabet, og som samfund skal vi tage det dybt alvorligt, når lokalpolitikere oplever chikane og trusler. For det kan have store konsekvenser for både den enkelte, familien og vores demokrati. Derfor er det virkelig godt og vigtigt, at der nu ligger en bred aftale,« siger Martin Damm.
Aftalen indeholder blandt andet initiativer, der skal sikre en mere direkte hjælp til lokalpolitikere, der oplever trusler eller chikane. Samtidig er der fokus på at forebygge, at problemerne opstår. Ifølge KL-formanden er det en vigtig balance.
»Dagens tiltag giver en mere direkte hjælp til os lokalpolitikere, når vi oplever trusler og chikane. Det er rigtig godt. Samtidig vil jeg også gerne kvittere for, at man også sætter ind med gode initiativer, der kan forebygge, at vi overhovedet ender i en situation, hvor hjælpen bliver nødvendig,« siger han.
Et centralt element i aftalen er en styrket beskyttelse af familiemedlemmer og pårørende. Derudover indeholder aftalen en direkte kontaktordning til politiet for folkevalgte samt et øget fokus fra politiets side på både fysisk og digital chikane og trusler.
Martin Damm peger på, at KL længe har efterspurgt, at anmeldelser om chikane og trusler bliver taget alvorligt. »Vi har netop efterspurgt, at alle henvendelser til politiet om chikane og trusler bliver behandlet med den alvor, det kræver. Derfor er det positivt, at man fortsætter og følger den direkte lokale kontaktordning, der blev indført i forbindelse med kommunalvalget, og at politiet sætter yderligere ind over for online chikane,« siger han.
Samtidig understreger han vigtigheden af, at den demokratiske dialog kan fortsætte uden frygt. »Som borger skal man naturligvis kunne gå i dialog med de lokale politikere. Og den gode dialog har vi heldigvis rigtig meget af hver eneste dag. Men det er vigtigt, at vi sikrer, at vores familier og pårørende ikke bliver unødigt involveret. Derfor er vi også glade for, at der bliver sat ind, så dem, der udøver chikane mod politikere og deres familier, mærker en konsekvens,« siger Martin Damm.
