Festmesteren i Fredericia får nye ejere

Af

-

06:40 - 8. februar

Efter otte år med samme ejer er Festmesteren i Fredericia blevet solgt. For afdelingsleder Jennie Baggesgaard handler det ikke om at lukke et kapitel, men om at sikre, at virksomheden kan vokse videre – uden at miste sit lokale aftryk.

Der er ingen flyttekasser på gulvet og ingen nye skilte på facaden. Alligevel er der sket noget afgørende hos Festmesteren i Fredericia.

Pr. 1. februar 2026 er virksomheden blevet solgt til Åmans Serviceudlejning, som i forvejen ejer Trekantens Telt- og Serviceudlejning. Sammen bliver de nu samlet under den fælles paraply Lejtelt.dk.

For kunderne ændrer det umiddelbart ikke noget. Samme adresse. Samme navn. Samme personale. Men bag kulisserne er der skruet op for ambitionerne.

»Det her handler først og fremmest om kapacitet. Om at kunne sige ja, når kunderne ringer – også når arrangementerne bliver større, og højsæsonen presser på,« siger Jennie Baggesgaard, der er afdelingsleder hos Festmesteren i Fredericia.

Et bevidst ejerskifte

Festmesteren har siden 2018 været ejet af Kim Duholm, som nu har valgt at sælge virksomheden. Ifølge Jennie Baggesgaard var salget ikke udtryk for problemer – men for rettidig omhu.

»Kim har ønsket at sælge i noget tid. Ikke fordi det gik dårligt – tværtimod. Men fordi Festmesteren var nået et punkt, hvor næste skridt krævede flere muskler, end én lokal enhed kan løfte alene,« siger hun.

Med Åmans Serviceudlejning som ny ejer bliver Festmesteren en del af en større struktur, hvor ressourcer, lager og materiel kan deles på tværs.

»Vi bliver ikke opslugt. Vi bliver styrket. Det er en vigtig forskel,« siger hun.

Samme folk – større muligheder

Det er også et budskab, Jennie Baggesgaard er optaget af at sende videre til både kunder og samarbejdspartnere.

»Man møder stadig de samme mennesker, når man ringer til os. Det er stadig os, der kører ud, sætter op og tager ansvar for arrangementet. Men nu har vi mulighed for at trække på et langt større bagland, hvis opgaven kræver det.«

Samarbejdet med Trekantens Telt- og Serviceudlejning betyder blandt andet, at Festmesteren kan håndtere flere og større arrangementer samtidig – og tilbyde mere komplette løsninger.

»Det er ikke kun telte og borde. Det er hele festen. Fra gulv og lys til service og logistik. Det er dér, vi for alvor bliver stærke nu,« siger Jennie Baggesgaard.

Lejtelt.dk som fælles platform

På sigt vil både Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning blive samlet under Lejtelt.dk som fælles platform. Det er allerede en eksisterende hjemmeside, men fremover bliver den den samlede indgang til de to virksomheder.

»Lejtelt.dk bliver mere en overskrift end en erstatning. Festmesteren forsvinder ikke. Tværtimod. Det er netop det lokale brand, der er værdifuldt,« siger Jennie Baggesgaard.

Alle eksisterende kunder bliver kontaktet direkte og informeret om overgangen, og den daglige drift fortsætter som hidtil.

Klar til højsæsonen – og fremtiden

Med salget står Festmesteren og Trekantens Telt- og Serviceudlejning nu som en af de største aktører inden for fest- og eventudlejning i Trekantområdet og på Vestfyn.

For Jennie Baggesgaard handler det ikke om at blive størst for enhver pris – men om at være klar.

»Når kunderne ringer med de store arrangementer, vil vi gerne kunne sige: Ja, det klarer vi. Og nu kan vi gøre det med ro i maven,« siger hun.

På billedet fra overdragelsen ses Jennie Baggesgaard sammen med Steen Thomsen, der er afdelingsleder hos Trekantens Telt- og Serviceudlejning.

Drømmen om en ny toiletbygning på Axeltorvet lever stadig

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

23:00 - 7. februar

0

LOKALT. Der er liv på Axeltorvet. Markeder, koncerter, torvedage og arrangementer fylder pladsen året rundt. Alligevel mangler noget helt grundlæggende.

En fast toiletbygning.

»Siden den gamle toiletbygning blev fjernet for omkring 15 år siden, har vi manglet en løsning på torvet,« siger Rickey Johnsen, der er en del af foreningen Axeltorvs Venner.

Når der i dag afholdes større arrangementer på torvet, kræver det midlertidige løsninger. Hver gang skal der søges om lov til at opstille en toiletvogn, ofte i samarbejde med Fredericia Spildevand, forklarer han. »Det kræver opsætning og alt muligt, og det er ikke den optimale løsning, synes vi.«

Da den tidligere toiletbygning blev fjernet, var det med en melding om, at behovet ville blive vurderet fremadrettet. Ifølge Rickey Johnsen er der siden ikke fulgt konkrete løsninger. »Man sagde dengang, at man ville kigge på behovet hen ad vejen. Men behovet er bare steget og steget. Der er bare ikke sket noget, og vi mener, at tiden er ved at være der,« siger han.

Axeltorvet har ifølge Rickey Johnsen siden udviklet sig til et af byens mest benyttede opholdsrum, og derfor undrer det foreningen, at den basale infrastruktur ikke har fulgt med.

Lokalt initiativ og frivillige kræfter

I mangel på politisk handling har borgerne selv taget initiativ. En af dem er arkitekten Allan Linnet Juhl, der har stillet sin tid og faglighed gratis til rådighed. »Han har været så flink at stille mandetimer til rådighed og designe forskellige bygninger med forskellige muligheder. Det er jo en proces, der normalt koster penge, men det har han valgt at gøre for byen,« fortæller Rickey Johnsen.

Skitserne er allerede afleveret til byrådet og rummer flere forskellige løsninger, herunder en sammentænkning af toiletbygning og den nuværende grillpavillon.

Tanken er ikke grebet ud af den blå luft. Grillpavillonen på Axeltorvet har ligget der i mange år og er fortsat populær, men ifølge Axeltorvs Venner er tiden løbet fra bygningen. »Den er ikke stor nok mere, den er utidssvarende, den er slidt, og der er ikke ordentlige personaleforhold, lagerplads og den slags,« siger Rickey Johnsen.

Derfor er tanken, at grillpavillonen kan indgå i én samlet bygning i stedet for flere separate konstruktioner. Den nuværende ejer har ifølge foreningen været positiv over for idéen. »Så får man én samlet bygning i stedet for flere forskellige, og det giver bare bedre mening.« Som en del af idéudviklingen er der også leget med tanken om rooftop-servering. »Det er jo bare noget, vi har brainstormet. Vi sagde, det kunne da være fedt, det er der jo ikke mange andre, der har,« siger han med et grin.

Politisk velvilje – men ingen beslutning

Ifølge Axeltorvs Venner har politikerne generelt været positive over for idéerne. Skitserne blev afleveret sidste år med en forventning om, at de ville indgå i budgetforhandlingerne. »De lovede at kigge på det hen over efteråret, men vi har ikke hørt noget siden. Der har jo også været valg, og de skal lige finde fodfæste,« bemærker Rickey Johnsen.

Samtidig peger han på, at det ofte er økonomien, der bliver den afgørende barriere. »Som udgangspunkt er politikerne positive. Men når pengene skal findes, bliver det sværere.«

Ifølge foreningen er der dog allerede praktiske forhold, der taler for en løsning. Kloakering, el og fundament fra den tidligere bygning ligger stadig under fliserne på Axeltorvet, påpeger Rickey Johnsen. »Det er lige under fliserne fra det gamle. Det er plug and play, hvad det angår, så man skal ikke grave en helt masse.« En mulighed kunne derfor være en moderne modulbygning, der kan kranes på plads. »Så slipper man for at lave fundament og grave, og så er prisen pludselig halveret. Der er masser af muligheder. Man skal bare få øje på dem og bruge dem.«

Drømmen lever videre

Axeltorvs Venner har ikke selv en rolle i finansieringen, men oplever, at tiden er moden til, at der igen bliver truffet en beslutning. »Vi er nødt til at prikke til politikerne og sige, at drømmen lever stadig. Vi mener bare, at tiden er inde til en toiletbygning på Axeltorvet,« siger Rickey Johnsen. Indtil videre ligger bolden hos byrådet, slutter han.

Fredericia gik i stå og blev straffet af effektivt Skjern-hold

Af

Andreas Andreassen

-

22:22 - 7. februar

0

Fredericia Håndboldklub fik en vanskelig genstart på ligasæsonen efter vinter- og EM-pausen, da Skjern Håndbold lørdag aften vandt 32-27 i Middelfart Sparekasse ARENA.

Kampen var åben de første 15 minutter, men blev i praksis afgjort, da FHK gik næsten 12 minutter uden scoring. I den fase fik Skjern overtaget og opbyggede en føring, som hjemmeholdet aldrig formåede at hente. FHK skød Christoffer Bonde varm i Skjern-målet og han tog simpelthen pynten af FHK-spillernes afslutninger.

De første ti minutter var præget af højt tempo og mange afslutninger i begge ender, hvor ingen af holdene formåede at trække fra. Mads Kjeldgaard og William Moberg stod for flere tidlige mål for FHK, mens Skjern blandt andet fandt vej til nettet via Jakob Rasmussen og Marcus Midtgaard.

Ved stillingen 10-9 til FHK så kampen ud til at tippe hjemmeholdets vej. Kort efter gik FHK imidlertid helt i stå offensivt. Fejlafleveringer, brændte frie chancer og flere redninger af Skjerns målmand Christoffer Bonde betød, at Skjern kunne løbe fra på både kontraløb og hurtig midte med mange mål til følge.

I samme periode blev FHK tvunget til at spille 7 mod 6, men uden udbytte. Store chancer blev misbrugt, og Skjern udnyttede fejlene konsekvent. Gæsterne trak fra til 16-11 ved pausen efter en stærk afslutning på første halvleg.

Højskolen leverede en fremragende indsats. De festede hele kampen, men det smittede ikke af på banen.

Efter pausen forsøgte FHK at ændre kampbilledet. Adam Ljungquist kom ind og satte lidt mere fart i FHK-spillet. Også Anders Kragh Martinusen og Jonas Kruse kom ind, men det hjalp ikke I perioder fik FHK reduceret, og Sander Heieren leverede flere redninger, der holdt hjemmeholdet inde i kampen, men hele tiden svarede Skjern igen, gang på gang.

Jon Lindenchrone satte tempoet og fandt løsninger på gennembrud, straffekast og i tomt mål, når FHK satsede. Samtidig bidrog Simon Sejer Kristensen, Jakob Rasmussen og Senjamin Buric til, at Skjern kunne fastholde kontrollen.

Midt i anden halvleg blev FHK yderligere udfordret, da William Moberg måtte udgå efter en hård tackling og blev hjulpet direkte i omklædningsrummet. Det endte med to minutter til Buric. Det kostede både bredde og kontinuitet i angrebsspillet, som allerede var under pres. Men så fandt FHK den gnist, som holdet havde savnet. Der blev reduceret til -8, -7,-6-,-5,-4,-3 og så havde Mads Kjeldgaard chancen for -2 med fem minutter igen, men han brændte.

Skjern bevarede roen, udnyttede deres chancer og lukkede kampen i de sidste minutter. Kampen sluttede 32-27 til Skjern, som dermed tog en sikker sejr i sæsonens genstart. For FHK blev det en aften, hvor gode momenter blev overskygget af en lang periode uden scoringer og manglende effektivitet i de afgørende situationer.

Det forlød i pausen, at flere FHK-spillere var ramt af sygdom, blandt andet Anders Kragh Martinusen og Evgeni Pevnov, mens Sebastian Frandsen var ude efter en operation. Det gav ikke optimale betingelser for hjemmeholdet. Omvendt var Skjern uden forsvarsprofilen og EM-guldvinderen Emil Bergholt.

Men til sidst var Skjern bare mere stabile over 60 minutter og bedre til at omsætte fejl og redninger til mål, mens FHK må se frem mod næste opgave med behov for større skarphed og bedre udnyttelse af deres chancer. FHK spiller næste gang torsdag den 12. februar mod TTH Holstebro.

Kampen i tal:

Tilskuertal 1705.

Fredericia Håndboldklub – 27 mål
Adam Mats Ljungquist 5
Kristian Hüberth Larsen 4
Kasper Young 4
Pelle Segertoft 3
Kasper Palmar 3
Mads Kjeldgaard 3
William Andersson Moberg 2
Rolando González 1
Jonas Kruse Kristensen 1
Anders Kragh Martinusen 1

Skjern Håndbold – 32 mål
Jon Lindenchrone 9
Jakob Rasmussen 6
Simon Sejer Kristensen 4
Senjamin Buric 3
Marcus Midtgaard 3
Mads Mensah Larsen 3
Joaquim Nazaré 2
René Rasmussen 1
Jonathan Würtz 1

FHK tager imod Skjern i sæsonens genstart efter EM-pausen

Af

Andreas Andreassen

-

19:45 - 7. februar

0

Vi er tilbage med tophåndbold i Fredericia. Middelfart Sparekasse ARENA danner i aften rammen om ligagenstarten, når Fredericia Håndboldklub tager imod Skjern Håndbold efter vinter- og EM-pausen.

Fredericia AVISEN følger opgøret live med tekst og billeder og er med hele vejen gennem kampen.

Ny forpagter klar til at byde gæsterne velkommen fra marts

Af

Mille Dyhrberg

-

11:19 - 7. februar

0

NAVNENYT. Fra 1. marts 2026 får stedet ny forpagter, når Simona overtager driften. Hun kommer med solid erfaring fra flere golfklubber og lægger op til et køkken med fokus på klassiske retter til priser, de fleste kan være med på.

På menuen bliver der blandt andet smørrebrød, stjerneskud og burger, og den populære dagens ret vender tilbage. Gæsterne kan blandt andet se frem til retter som bøf stroganoff, kyllingeschnitzel med flødekartofler og svinemørbradgryde med kartoffelmos.

Ambitionen er at servere ærlig og hjemlig mad, hvor kvalitet og genkendelighed er i centrum.

Der er derfor lagt op til, at både faste gæster og nye besøgende kan kigge forbi og tage godt imod den nye forpagter, når hun slår dørene op i marts.

Vinterferie på hjul kræver ekstra forberedelse

Af

Mille Dyhrberg

-

07:11 - 7. februar

0

TRAFIK. Mange danskere sætter i de kommende uger kursen mod sne og fjelde i bil. Lange køreture i vintervejr med fuldt pakket bil øger risikoen for både uheld og nedbrud, og derfor opfordrer SOS International bilister til at forberede sig grundigt inden afgang.

Ifølge SOS International er det særligt i Norge, Sverige og Tyskland, at danske bilister får brug for vejhjælp i vinterferien. Sidste år modtog 1.400 danskere hjælp i de tre lande i perioden uge 5 til 8.

Driftschef for SOS Internationals alarmcentral for vejhjælp, Bjørn Mortensen, understreger, at risikoen aldrig kan fjernes helt, men at forberedelse gør en mærkbar forskel.

»Man kan aldrig helt eliminere risikoen for udfordringer på vintervejene. Men med de rette forberedelser kan man undgå mange uheldige situationer,« siger han.

Et grundigt eftersyn af bilen er ifølge SOS International et godt sted at starte. En bil, der fungerer fint i hverdagen, kan blive hårdt presset af frostgrader, lange stræk og tung bagage. Kulden påvirker desuden batterierne, hvilket især har betydning for elbiler.

En nyligt offentliggjort test fra den norske organisation NAF viser, at elbiler i gennemsnit mister 38 procent af rækkevidden, når temperaturen ligger mellem minus syv og minus 32 grader.

»Derfor anbefaler vi, at man planlægger ruten i forhold til lademuligheder og tager højde for, at bilen skal lades oftere, end man er vant til,« siger Bjørn Mortensen.

Tallene fra sidste vinterferie viser, at starthjælp udgjorde hver femte assistance til danske bilister i udlandet. Derudover var punkteringer og motorproblemer blandt de hyppigste årsager til, at bilister måtte have hjælp.

SOS International råder blandt andet til at få bilen gennemgået på værksted inden afrejse, undersøge lokale lovkrav til sikkerhedsudstyr og sikre sig, at dækmønsteret er i orden. Snekæder bør desuden afprøves hjemmefra, så man ved, hvordan de monteres.

På destinationen anbefales det blandt andet at tanke diesel lokalt, da brændstoffet i udlandet ofte er tilsat additiver, som forhindrer det i at fryse. En opvarmet garage kan mindske risikoen for startproblemer, og hvis bilen holder ude, kan længere køreture være nødvendige for at undgå, at 12-volts batteriet aflades.

Endelig peger SOS International på vigtigheden af at medbringe praktisk udstyr som lommelygte, varmt tøj, tæpper, mad og drikke, skovl og snekæder, så man er bedst muligt rustet, hvis uheldet er ude på vinterferien.

Væsentlige elementer i et demokrati

Af

Jens Jørn Pedersen

-

07:10 - 7. februar

0

OPINION. Grundlovens ”fædre” har været fornuftige og forudseende, hvilket vi kan være glade for og høste fordel af. Noget af det vigtigste er opdeling af magten, således at den ikke samles hos en enkelt person eller en gruppe, der tiltager sig magten over lovgivningen, retsvæsenet og den løbende udøvelse af magten. Således skal loven udarbejdes af en folkevalgt forsamling, hvorudfra den daglige ledelse og udøvelsen af magten vælges.

Ofte regner man med en fjerde magtfaktor i form af pressen, der har særlige indsigtsbeføjelser for at kunne gøre de tre andre faktorer transparente, hvorved den almene befolkning kan ”se”, hvad og hvordan de forskellige magtfaktorer lovmedholdeligt arbejder med de tildelte ansvarsområder, og dermed forstå, hvorledes det vil være fornuftigt at tildele deres stemme ved næste mulighed.

Hvis pressen optimalt skal understøtte demokratiet, så skal den være objektiv og upartisk. Derfor bevilliges pressen støtte fra fællesskabet, hvorved den økonomiske afhængighed mindskes, og kravet til objektivitet øges med bevillingen.

Der tales ofte om ytringsfrihed, hvor realiteten er, frihed til at offentliggøre tanker jævnfør Danmarks Riges Grundlov fra 5. juni 1953:

”§ 77 Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Offentliggørelse af tanker er noget andet end ytringsfrihed, og den måde ytringsfrihed som regel anvendes på stemmer ikke altid overens med udtrykket i Grundlovens § 77, men over tid skelnes ikke så klart, hvilket er med til at forfladige paragraffen i Grundloven.

Hvis pressen qua dens magt forfalder til at blive styret af økonomi og politisk ståsted, så reduceres kvaliteten af demokratiet. I tiden ser vi, at pressen i USA mere og mere styres af den politiske magt, hvorved borgernes kendskab til, hvad der faktisk foregår, bliver reduceret i uhyggelig grad, og de politiske konfrontationer og konflikter øges, hvorved demokratiet forsvinder, og borgeruafhængige politiske magtfaktorer dannes, hvor retsvæsenets indflydelse reduceres og lovgivningen fjernes fra befolkningen som sådan.

Opfordringen er derfor, at vi fortsat sikrer magtens tredeling med en fjerde uafhængig magtfaktor i form af en objektiv presse.

Trapholt inviterer hele landet med i nyt kunstværk om æbler og rødder

Af

Mille Dyhrberg

-

07:06 - 7. februar

0

KUNST. Æblet får hovedrollen, når Trapholt den 4. marts lancerer sit næste store fællesskabte kunstprojekt. Under titlen Æblehaven inviterer museet borgere fra hele Danmark til at bidrage til et omfattende kunstværk, der fletter æblets vandring gennem historien sammen med både Trapholts egen fortælling og deltagernes personlige ophav.

Projektet bliver Trapholts 11. fællesskabte kunstværk og skabes af kunstner Louise Hindsgavl i samarbejde med brodøsen Karen Marie Dehn. Kunstværket skal bestå af broderede æbler og vil stå færdigt i museets nye skulpturlounge, når Trapholt genåbner i marts 2027.

I Danmark findes der 317 forskellige æblesorter, mens tallet på verdensplan er omkring 7.500. Deltagerne i projektet skal brodere et æble fra den egn eller det land, hvor de føler, de har deres rødder. Ambitionen er at skabe en kunstinstallation, der afspejler både æblesorternes mangfoldighed og de personlige historier bag.

Projektet skydes i gang ved et arrangement i Trapholts café den 4. marts klokken 17. Caféen åbner ekstraordinært på trods af museets midlertidige lukning. Her vil Louise Hindsgavl fortælle om projektets idé og rammer, mens Karen Marie Dehn introducerer broderiteknikker og muligheder. Museumsdirektør og kurator Karen Grøn vil sætte ord på, hvorfor netop æblet er valgt som omdrejningspunkt.

»I Trapholts fællesskabte kunstværker er kunstner og deltagere gensidigt afhængige af hinanden. Kunstneren kunne ikke gøre det uden deltagernes unikke håndarbejdskompetencer og lyst til at eksperimentere gennem et broderi med rødder i deres egen personlige ophav. Deltagerne kunne ikke skabe et helstøbt kunstværk uden kunstnerens rammesætning med koncept med dogmer. Det er helt centralt, at Trapholt fællesskabte kunstprojekter, ender med stærke kunstværker, som både giver mening for deltagerne og for Trapholts publikum,« siger Karen Grøn.

Flere af Trapholts tidligere fællesskabte kunstværker har opnået bred anerkendelse. Grænseløse Sting af Iben Høj blev præmieret af Statens Kunstfond, Dataspejlet af Astrid Skibsted blev nomineret til en global Icom-pris, og Things Matter af Randi Samsonsen blev kåret som årets kunstbegivenhed i 2024.

Titlen Æblehaven er ikke tilfældig. Trapholt ligger på adressen Æblehaven og har rødder i en tidligere æbleplantage, der blev anlagt i 1935 af museets grundlæggere, tandlæge Gustav Lind og hustru Helene Elisabeth Hansen. Parret plantede omkring 10.000 æbletræer på området, og selv i dag står der fortsat omkring 200 æbletræer ved indkørslen.

»Det var en kæmpe overraskelse, at æblet ikke stammer fra Danmark, men er vandret hertil gennem årtusinder fra Centralasien. I samarbejde med æbleeksperter har vi fået indsigt i, at æblet er hjemmehørende på store dele af kloden, samt at vi alene i Danmark har rig egnsspecifik mangfoldighed, hvor man gennem DNA-test kan lave stamtræer på æblesorter. Trapholts egen historie hviler på skuldrene af museets grundlæggerpar, som dyrkede 40 forskellige sorter i deres æbleplantage, hvorfor projektets titel og Trapholts adresse er den samme: Æblehaven,« fortæller Karen Grøn.

Som en del af projektet har Trapholt indgået samarbejde med Pometet ved Københavns Universitet, der fungerer som national genbank for æbler. Herfra er der udarbejdet et kort, som viser æblesorternes lokale oprindelse rundt om i landet.

Lanceringen finder sted onsdag den 4. marts klokken 17 til 18.45 i Trapholts café Gustav Lind i Kolding. Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding senest den 2. marts via museets hjemmeside. Projektet er støttet af Augustinus Fonden og Ege Fonden.

Millioninvestering skal styrke kvaliteten i ældreplejen

Af

Mille Dyhrberg

-

07:00 - 7. februar

0

POLITIK. Ældreområdet står til et markant løft, efter Senior- og Sundhedsudvalget har besluttet at investere tre millioner kroner årligt i blandt andet medarbejdere, demensindsatser, velfærdsteknologi og mere aktivitet på plejehjemmene.

Midlerne er afsat i Budget 2026 og skal bruges til at styrke kvaliteten i ældreplejen samtidig med, at intentionerne i den nye ældrelov understøttes. Udvalget har haft fokus på, hvordan pengene bedst kan anvendes, så de gør en reel forskel i hverdagen for både ældre og medarbejdere.

Formand for Senior- og Sundhedsudvalget Malene Søgaard-Andersen peger på, at ældreloven ændrer rammerne for plejen markant.

»Ældreloven ændrer grundlæggende rammerne for ældreplejen. Fremover skal hjælpen i højere grad tage udgangspunkt i helhedspleje, hvor den enkelte borgers samlede livssituation er i centrum, og hvor færre forskellige medarbejdere omkring borgeren sikrer kontinuitet og sammenhæng. Samtidig er det vigtigt, at der er meningsfulde aktiviteter i hverdagen for plejehjemsbeboerne. Derfor afsættes der midler på et eller flere plejehjem til at afprøve nye måder at skabe flere aktiviteter på, blandt andet ved at ansætte flere aktivitetsmedarbejdere. Reformen stiller nye krav til organisering, faglighed og samarbejde i plejen – og det er netop her, vi i udvalget ønsker at sætte ind,« siger hun.

Udvalget har besluttet at fordele midlerne på fire konkrete indsatsområder. Det gælder styrket supervision i faste teams i hjemmeplejen, afprøvning af døgnrytmelys på plejehjem, målrettede indsatser for mennesker med demens og deres pårørende samt en styrkelse af aktiviteterne i hverdagen på plejehjemmene.

Ifølge næstformand for Senior- og Sundhedsudvalget Louis Lindholm handler prioriteringen om at skabe løsninger, der fungerer i praksis.

»Det her handler om at bruge pengene klogt og skabe løsninger, der virker i hverdagen. Afprøvning af døgnrytmelys og fokus på aktiviteter på plejehjemmene er eksempler på konkrete tiltag, der både kan øge livskvaliteten for de ældre og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne. Det er en ansvarlig og fremadskuende tilgang, som vi i udvalget bakker op om,« siger han.

Med beslutningen lægger Senior- og Sundhedsudvalget op til et fortsat fokus på ældreområdet, hvor faglighed, kvalitet og trygge rammer går hånd i hånd, understøttet af prioriteringerne i Budget 2026.

Myndigheder undersøger markedet for elbilopladning

Af

Mille Dyhrberg

-

06:37 - 7. februar

0

FORBRUGER. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har gennemført kontrolbesøg i branchen for opladning af elbiler. Besøgene sker på baggrund af en formodning om, at konkurrencereglerne kan være overtrådt.

Styrelsen har i den forbindelse indhentet materiale fra virksomheder i branchen. Materialet skal bruges til at vurdere, om der er grundlag for en sag om mulig overtrædelse af konkurrenceloven.

Det indsamlede materiale vil nu blive gennemgået med henblik på at fastslå, om der findes beviser for, at konkurrencereglerne er blevet overtrådt. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen betyder et kontrolbesøg ikke i sig selv, at der er konstateret ulovligheder.

Formålet med kontrolundersøgelsen er at indhente dokumentation, der kan be- eller afkræfte en eventuel overtrædelse. Styrelsen har op til 40 arbejdsdage til at gennemgå materialet fra et kontrolbesøg.

Hvis gennemgangen viser, at der kan være sket en overtrædelse af konkurrenceloven, vil styrelsen arbejde videre med sagen med henblik på at forelægge den for Konkurrencerådet.

Fører sagen til en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne, vil Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggøre navne på de involverede virksomheder samt yderligere oplysninger om overtrædelsens karakter.

FREDERICIA

Lokalt initiativ og frivillige kræfter

Politisk velvilje – men ingen beslutning

Drømmen lever videre