EWII fik underskud på 92 millioner kroner i 2025

0

BUSINESS. Forsinkede godkendelser, rekordlave solpriser og et elnet under pres. 2025 blev et skuffende regnskabsår for energikoncernen EWII — men bag underskuddet på 92,5 millioner kroner gemmer sig også en milliardfortjeneste, der blot kom et år for sent.

»2025 har på mange måder været et år i slowmotion — både for EWII og for den grønne omstilling. Store forsinkelser, markante ændringer i markedsvilkår og kommercielle udfordringer har sat spor i vores årsregnskab, som ikke lever op til forventningerne,« siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn.

To forhold trækker særligt ned i regnskabet. Det første er salget af EWIIs fibernet i Trekantområdet, som blev indgået tilbage i 2024 til en pris af 2,85 milliarder kroner. Salget ventede på konkurrencemyndighedernes godkendelse, som trak ud på grund af forhold hos køberen, og dermed nåede den forventede fortjeneste på 1,1 milliard kroner ikke med i 2025-regnskabet. Dertil kom omkostninger på over 47 millioner kroner i forbindelse med salget. »Det påvirker selvfølgelig EWIIs regnskab markant, at vi ikke fik den forventede fortjeneste for salget af fibernettet på 1,1 milliard kroner i 2025. Salget af EWII Fibernet blev endelig godkendt og gennemført 1. februar i år, og dermed kan vi se frem til, at salget fremgår af resultatet for 2026,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Det andet tunge punkt er lange solkontrakter, der i 2025 udviklede sig i den forkerte retning. Afregningspriserne på solenergi faldt til et rekordlavt niveau — en gevinst for kunderne, men et hårdt slag for EWII, der havde stillet faste afregningspriser til en række solparker. Det endte med et realiseret tab på 35 millioner kroner og en hensættelse til ikke-realiserede tab på 116 millioner kroner. »Konsekvensen har været, at EWII i løbet af 2025 har måttet sælge el med tab for 35 millioner kroner. Sidstnævnte kan senere resultere i en indtægt. Det kræver, at priserne udvikler sig bedre end markedsprognoserne tilsiger lige nu,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Lars Bonderup Bjørn, administrerende direktør i EWII, kalder 2025 et år i slowmotion. Foto: EWII

Midt i de tunge tal er der også fremgang at berette om. EWII fik flere elkunder i løbet af året og oplevede et gennembrud på det offentlige ladenetværk, hvor elbilister passerede en million opladninger på et enkelt år. »Samlet set fik vi i løbet af 2025 flere elkunder, hvilket ikke er en let opgave i et konkurrencepræget marked med mange aktører. Ligesom vi havde et reelt gennembrud på vores offentlige ladestandere. Den vækst forventer vi fortsætter i 2026,« siger Lars Bonderup Bjørn.

EWII advarer samtidig om en voksende krise i det danske højspændingsnet, som drives af Energinet. I efteråret 2025 måtte koncernens elnetselskaber begynde at meddele kunder, at der ikke var kapacitet til nye tilslutninger — en situation EWII ifølge direktøren har advaret om siden 2020. »Ulykken er sket i slowmotion, og nu står vi midt i en akut mangel på kapacitet, hvor Energinet ikke kan levere. Det er virksomheder, der ikke kan få strøm til nye anlæg og omlægning fra fossile energikilder til sol og vind — og der er desværre lange udsigter til, at problemerne bliver løst,« siger Lars Bonderup Bjørn.

Nu er ruterne klar: Sådan løber Royal Run gennem Middelfart

0

EVENTS. Den 25. maj samler Royal Run for første gang Middelfart, når 2. pinsedag byder på motionsfest langs Lillebælt. Ruterne er nu offentliggjort, og alle tre distancer fører deltagerne tæt på byens vand, natur og historie.

Start og mål er lagt i Havnegade med udsigt til både den gamle og den nye Lillebæltsbro. Målstregen krydses ved Østergade.

På den korteste distance, One mile, løbes der forbi Gammelhavn og langs brostensbelagte gader med Henner Friisers Hus og Middelfart Kirke, inden ruten drejer ind over Torvet og følger Algade mod mål.

5 km-ruten sender deltagerne forbi CLAY Keramikmuseum og ind i skoven mod syd, over Middelfart Stadion og videre gennem Øksenrade Skov, inden Lillebælt igen dukker op i horisonten med Fænø i baggrunden. Ruten følger herefter Teglgårdsparken og det nye museum Mind, inden opløbet går mod Østergade.

De 10 kilometer byder på noget ganske særligt. Deltagerne løber ud på den Gamle Lillebæltsbro, vender om midtvejs og nyder udsigten til begge sider over bæltet, inden ruten drejer ind i Hindsgavl Dyrehave og følger stier og skovveje tilbage mod mål.

»Vi er stolte af at kunne vise Middelfart frem på denne måde,« siger borgmester Anders Møllegård. »Ruterne viser omverdenen og minder os selv om, hvordan vi som kommune formår at bruge vores styrker — naturen, historien, klimaindsatsen, keramikken og nærheden — til at skabe fællesskaber og trivsel i hverdagen.«

Royal Run ’26 sætter ny deltagerrekord med 111.500 tilmeldte på landsplan, og i Middelfart er alle startnumre allerede udsolgt. Der kan dog blive sat billetter til salg på den officielle videresalgsside.

Starttiderne i Middelfart er foreløbigt fastsat til kl. 11.00 for One mile, kl. 12.15 for 10 km og kl. 14.30 for 5 km. Alle deltagere modtager en deltagermail med præcis starttid nærmere løbsdagen.

For dem der vil forberede sig er der gratis træningsarrangementer den anden weekend i hver måned. Næste træning finder sted lørdag den 11. april kl. 10 ved Ejby-Hallerne.

Læs også

Kortere parkeringstid i bymidten: Sådan kan reglerne ændre sig

0

Holder du bilen i Fredericia bymidte, kan det snart blive sværere at nå det hele på én tur. Teknik- og Miljøudvalget skal mandag den 13. april tage stilling til et forslag, der vil gøre parkeringsreglerne både enklere og mere restriktive.

Forvaltningen indstiller, at den nuværende jungle af tidsrestriktioner på 15 minutter, 30 minutter, en time, to timer og tre timer erstattes af et mere ensartet system. I gågaderne foreslås 30 minutters parkering fra kl. 8 til 19 på hverdage og 8 til 15 på lørdage. På gaderne rundt om gågaden indstilles til to timers parkering i samme tidsrum.

Tre timers parkering foreslås afskaffet helt. Forvaltningen vurderer, at den lange tidsbegrænsning tilskynder til snyd med p-skiven og betyder, at pladserne besættes så tidligt på eftermiddagen, at beboere med beboerlicens ikke kan finde parkering, når de kommer hjem fra arbejde.

Udgifterne til ny skiltning afholdes af bymidtepuljen, der allerede er frigivet. Udvalget orienteres om det præcise budget, inden arbejdet sættes i gang.

Europæisk eventyr slut: FHK besejret i Kassel

0

Det europæiske eventyr er slut for Fredericia Håndboldklub. Tirsdag aften tabte FHK 35-26 til MT Melsungen i Rothenbach Halle i Kassel og er dermed ude af EHF European League. Melsungen hentede det seks måls underskud fra første opgør og mere til, og vandt samlet set opgøret over to kampe.

Fra første fløjt stod det klart, at Melsungen kom med en helt anden indstilling end i første opgør i Middelfart Sparekasse Arena. Hjemmeholdet pressede fra start, udnyttede lydinfernoet fra et seks mand stærkt trommecrew og egne fans, og satte sig hurtigt på kampen. FHK kom skidt fra start, brændte for mange chancer og smed bolde væk i situationer, hvor holdet burde have udnyttet mulighederne. Allerede efter tyve minutter stod det 9-7 til Melsungen, og FHK kæmpede for at finde rytmen.

Sebastian Frandsen holdt FHK inde i kampen i første halvleg med to reddede straffekast, og der var korte perioder, hvor FHK fik reduceret og gav hjemmeholdet noget at tænke over. Men Melsungen var for overlegne. De straffede hver eneste fejl, og FHK lavede for mange. Mads Thymann Hansen havde en første halvleg at glemme med flere kostbare boldmisninger, og FHK’s angrebsspil manglede den præcision og kynisme, der kendetegnede holdet i første opgør. Ved pausen stod det 17-12 til Melsungen.

Anden halvleg begyndte med en taktisk justering fra træner Jesper Houmark, der sendte Sander Heieren i målet i stedet for Frandsen. Det hjalp kortvarigt, men Melsungen fortsatte det høje tempo og udbyggede føringen. Mads Kjeldgaard Andersen og Evgeni Pevnov forsøgte at holde liv i FHK’s angreb, men for hver gang FHK reducerede, svarede Melsungen prompte igen. Mohamed Amine Darmoul var en torn i øjet på FHK gennem hele kampen og scorede adskillige gange i afgørende situationer.

Med ti minutter igen stod det 30-21, og Melsungen var sikre videre på samlet score. FHK kæmpede til det sidste og scorede løbende, men det ændrede ikke på det endelige billede. Kampen sluttede 35-26, og Melsungen er videre til kvartfinalen i EHF European League.

Det var ikke en aften, der vil blive husket for præstationerne på banen. FHK blev kørt over af et Bundesliga-mandskab på fuld hjemmebane, i et lydindferno der var svært at spille håndbold i. Dommerne bidrog med beslutninger, der i perioder var svære at forstå, men det var ikke dommerne der afgjorde kampen. Det gjorde Melsungen selv med intensitet, tempo og klinisk effektivitet.

For FHK er det europæiske eventyr slut for denne gang. En klub i kun sin anden internationale sæson nåede play-off-runden i EHF European League og vandt første opgør overbevisende. Det er en præstation, der fortjener respekt, uanset hvad tirsdagens kamp bragte. Melsungen var simpelthen for stærke i aften.

Til slut faldt støjen og trommerne til ro i Rothenbach Halle. I stedet steg sangen fra Melsungens fans op under loftet. Sådan slutter en europæisk rejse for Fredericia Håndboldklub.

Når galskab bliver kaldt lederskab

0

OPINION. Der er øjeblikke i politik, hvor man er nødt til at lægge de pæne fraser væk og kalde tingene ved deres rette navn. Dette er et af dem.

Når en amerikansk præsident taler, opfører sig og reagerer på en måde, der burde få enhver ansvarlig voksen til at trykke på alarmknappen, så er problemet ikke længere kun manden, men også systemet omkring ham. Donald Trump er ikke bare endnu en kontroversiel politiker. Han er blevet symbolet på noget langt farligere: et politisk miljø, hvor det absurde bliver normalt, hvor løgn bliver strategi og hvor rå magt bliver solgt som lederskab.

Det mest foruroligende er næsten ikke Trump selv. Det mest foruroligende er den føjelighed, han møder. Politikere, kommentatorer og internationale ledere bøjer nakken, smiler pænt og håber, at stormen går over. Som om verdensfreden er et HR-problem, der
kan klares med kaffe og konsulenttone. Det er den ikke.

Hvis Vesten virkelig vil kalde sig et værdifællesskab, må vi også turde sige fra, når magt bliver persondyrkelse, og når udenrigspolitik forvandles til impuls, hævn og ego. Ellers er vi ikke stærke. Så er vi bare velklædte statister i et farligt teaterstykke.

Samtidig må Europa se sig selv i spejlet. Alt for ofte opfører vi os som et kontinent, der gerne vil tale om demokrati og selvstændighed, men som i praksis lister baglæns ud af lokalet, når Washington hæver stemmen. Det er ikke værdig.

Verden er blevet et farligere sted, fordi alt for mange med magt ikke længere bliver mødt af modspil, men af undskyldninger. Når medierne mere spørger, hvad den stærke mand mon gør i morgen, end om han overhovedet burde have magten i dag, så er der noget råddent i maskinrummet.

Det gælder ikke kun USA. Det gælder hele den vestlige politiske kultur, hvor voksne mennesker alt for ofte spiller imponerede i stedet for at være principfaste. Der kommer sjældent noget godt ud af at gøre galskab til normaltilstand.
Vi burde være voksne nok til at sige det højt.

Af Poul Rand, liberal skribent og kommentator

Fredericia Container Terminal sætter ny rekord

0

BUSINESS. Marts måned blev historisk for Fredericia Container Terminal. Da skibet Santa Marta Express lagde til kaj den 31. marts, rundede terminalen en samlet månedsaktivitet på 18.394 TEU, det højeste antal containere terminalen nogensinde har håndteret på en enkelt måned.

Den tidligere rekord lød på 16.056 TEU, og den nye markering er dermed en stigning på knap 15 procent.

Det er Fredericia Shipping, der oplyser rekorden på sociale medier i forbindelse med tirsdagens anløb, som Santa Marta Express gennemfører fast hver uge.

TEU er den standardenhed, der bruges i containerlogistik, og svarer til en 20 fods standardcontainer.

LIVE: FHK jager kvartfinale i Kassel

0

AVISEN er tirsdag aften rejst til Kassel, hvor Fredericia Håndboldklub kl. 20.45 møder MT Melsungen i returopgøret i EHF European League Play-offs. FHK rejser med seks mål i baghånden fra første kamp i Middelfart Sparekasse Arena og en reel chance for at skrive sig ind i klubbens korteste, men allerede bemærkelsesværdige europæiske historie. En kvartfinale er inden for rækkevidde.

Vi følger kampen live i tekst og fotos direkte fra Rothenbach Halle fra 20.40

Kim Larsens originale band fejrer 40 år med koncert i Middelfart

0

KULTUR. En sommeraften i slutningen af juli vil melodierne fra et af Danmarks mest elskede albums lyde over Gammel Havn i Middelfart. Bellami og Jan Lune Carlsen spiller til Middelfart Jazzfestival den 30. juli — og anledningen er ikke til at tage fejl af.

Det er præcis 40 år siden Kim Larsen og Bellami udgav “Forklædt Som Voksen”. Albummet solgte 540.000 eksemplarer og er det næstbedst sælgende i dansk musikhistorie, kun overgået af Larsens soloalbum “Midt om natten”. Sangene har overlevet årtier, generationer og ikke mindst Kim Larsens død i 2018, og de fylder stadig noget ganske særligt i den danske bevidsthed.

»Der kommer selvfølgelig nogle sange fra dengang Kim spillede med Bellami,« siger Jan Lune Carlsen. »De spillede jo sammen i otte år, og der er rigtig mange sange at tage af.«

Bag ham på scenen står de originale musikere fra dengang. Hans Fagt, der slog takten an for Larsen fra 1986, Mikkel Ørva på keyboard, John Olsen på guitar og Jon Pold på bas — søn af Henning Pold, der i 17 år spillede bas og komponerede med Kim Larsen.

Jan Lune Carlsen selv kom til Bellami, da bandet blev gendannet i 2022, men hans forhold til Kim Larsens musik går langt længere tilbage. Han begyndte som fortolker i 2003, og siden da har han spillet over 200 koncerter om året for et publikum, der aldrig synes at blive mættet af melodierne fra 80’erne. I dag regnes han for landets mest eftertragtede Kim Larsen-fortolker.

Hvad der præcis spilles den aften i Middelfart, afgøres på dagen. Sådan fungerer det altid med Bellami. »Det handler om, hvad vi ikke har spillet i et stykke tid, og hvad vi har lyst til,« siger Lune Carlsen.

For Lune Carlsen er hver enkelt koncert stadig noget særligt, uanset hvor mange der er gået forud. »Det bliver en fantastisk oplevelse. Sådan er det hver gang man kommer ud og spiller for en masse mennesker. Det bliver aldrig gammelt.«

Bellami & Lune Carlsen optræder torsdag den 30. juli kl. 19-21 i Teltet på Gammel Havn som en del af Middelfart Jazzfestival, der løber fra 29. juli til 2. august. Adgang er gratis. Mere information på middelfartjazzfestival.dk.

En boligsocial ildsjæl har forladt Fredericia

0

Han nåede lige akkurat at se frem til det. Pensionen. Eftertiden. Campingvognen et sted i Europa med hustruen ved siden af og en roman i skødet. Men Finn Muus nåede det ikke. Han blev dårlig på ferie med familien og afgik ved døden, inden han fik lov at begynde det otium, han i august 2026 skulle have trådt ind i efter 19 år som direktør for Boligkontoret Fredericia.

Han forlod livet som han levede det: i bevægelse, omgivet af mennesker han holdt af.

Finn Muus var født i Kolding i 1956 og uddannet tømrer på Kolding Teknisk Skole. Men det manuelle arbejde blev hurtigt afløst af noget, der viste sig at passe ham langt bedre: mennesker, organisationer, det sociale liv i krydsfeltet mellem politik og praktik. Da han i 1981 fulgte sin hustru til Esbjerg, fik han arbejde i Snedker- og Tømrernes Andelsselskab, og det gik hurtigt: medarbejderne valgte ham som fællestillidsrepræsentant. Det mønster gentog sig. Finn Muus var ikke en mand, man ignorerede i et rum.

Finn elskede at fortælle om de mange projekter i Fredericia. Her i samtale med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Fra Esbjerg Højskole, hvor han ledte mediehøjskolen og uddannede unge til en ny tid med lokal-tv og lokalradio, gik vejen mod boligsektoren. En kollega opfordrede ham til at søge en stilling som forretningsfører i Kongsgaards Andelsboligforening i Varde, og her begyndte den karriere, der skulle definere resten af hans liv. Han arvede en organisation med ryggen mod muren, satte renoveringer og nybyggeri i gang, og da organisationen var bragt på fode, underviste han direktører og bestyrelsesmedlemmer i hele landet. Han var ikke bare en administrator. Han var en mand, der forstod, at boliger ikke er mursten. De er menneskeliv.

I februar 2007 tiltrådte han som direktør i Boligkontoret Fredericia og flyttede selv til byen. Opgaven var klar fra starten: sammenlæg fire selvstændige boligorganisationer til én. Det lød teknisk. Det var det ikke. »Man skal være fokuseret på, at nok er der meget praktik i at smelte organisationer sammen, men der er også følelser i det, som man skal tage alvorligt,« sagde han selv om processen. Fra 2011 til 2015 blev 21 bestyrelsesmedlemmer reduceret til ni, og de fire organisationer smeltet til én. Det er i dag én af boligbranchens mest omtalte sammenlægninger, fordi den gik gnidningsfrit. Det gør de ikke af sig selv.

Men det var ikke fusionen, der kom til at definere Finn Muus’ eftermæle i Fredericia. Det var Korskærparken og Sønderparken.

Da han tiltrådte, var der uroligheder. Biler brændte. Brosten blev kastet. Beboere var utrygge i egne gader. Det var kølvandet på Muhammed-krisen, og det satte sig i kvarterernes sociale stof. Finn Muus satte sig ikke bag skrivebordet. Han søgte samarbejde med kommunen og politiet, fik etableret faste mødetider i Medborgerhuset, og der blev cyklet patruljer rundt i gaderne. Men han vidste også, at tryghed ikke kommer af tilstedeværelse alene. Den kommer af kvalitet. Den kommer af boliger, som folk har lyst til at bo i.

Finn Muus viser minister Kaare Dybvad rundt.

Renoveringerne fulgte. Kæmpe i skala, metodiske i udførelse. Og resultatet kom: i 2023 blev Fredericia ghettofri. Et mål, mange i fagkredse havde anset for urealistisk, da Finn Muus begyndte. »Det betyder rigtig meget. Vi har alle sammen ydet en fælles indsats for det,« sagde han med den ro, der altid prægede ham, når han omtalte de ting, han var mest stolt af.

Finn Muus brændte for det sociale. Det var ikke en politisk floskel; det var et livsvilkår, han bar med sig fra barndommen. Hans far døde tidligt, og hans mor stod alene med fire børn. Det formede ham. Som 29-årig meldte han sig ind i Socialdemokratiet og stillede op til byrådet i Esbjerg i 1989. Han kom ikke ind, men var tæt på. Engagementet forsvandt ikke. I 2017 stillede han op i Fredericia, og selvom han heller ikke den gang vandt et fast sæde, opnåede han siden plads som suppleant og fulgte byrådsarbejdet tæt, da et par medlemmer trak sig i valgperioden. Det politiske mandat kom aldrig til at fylde på hans visitkort, men det sociale hjerte bag kandidaturerne var konstant. Han brændte for at udvikle byen, ikke for at sidde i et udvalg.

I sine snart to årtier ved roret byggede Finn Muus Boligkontoret Fredericia op til en af landets stærkeste almene boligorganisationer. Han nåede at annoncere sin pensionering til organisationsbestyrelsen i sensommeren og glædede sig til at se sin efterfølger tage over 31. august 2026. »Nu er tiden inde til, at der skal gå en ny tid,« sagde han til AVISEN, da vi talte med ham for nylig. Bestyrelsesformand Mikael Paasch sagde ved samme lejlighed, at det ville blive »nogle store sko, der skal udfyldes.« Det er de, viser det sig nu, blevet endnu større.

Jeg lærte Finn Muus at kende tidligt i hans virke som direktør for det, der på den tid stadig hed LAB. Vi mødtes på flere fronter: politisk, erhvervsmæssigt og menneskeligt. Det var særligt det sidste aspekt, der prægede vores samtaler, når vi drøftede Fredericia, byens udvikling, og de kriser der kom og gik. Vi talte om min barndom i Sønderparken. Vi talte om min bonusfars mange år i Finns organisation, for det blev Finns organisation. Han blev synonym med Boligkontoret Fredericia på en måde, der er sjælden. Ikke fordi han søgte det. Men fordi han fortjente det. Han var en boligsocial ildsjæl i ordets mest konkrete forstand. Han var et menneske, man kunne stole på, og så var han en ordentligt mand.

Udover sit arbejde nød Finn Muus at campere med hustruen, at sætte sig foran campingvognen med en roman og lade livet udfolde sig. Han havde set alle de store forestillinger i Fredericia Musicalteater. Han havde spillet håndbold, brydning og cricket i sin ungdom, og kammeratskabet fra idrætsverdenen fulgte ham livet igennem.

Finn Muus efterlader sig hustruen og to sønner.

Fredericia er en fattigere by i dag.

Andreas Andreassen, ansvarshavende chefredaktør, Fredericia AVISEN

Lønforhandlinger for 7.000 militære ansatte brudt sammen

0

FORSVARET. Overenskomstforhandlingerne for mere end 7.000 militære medarbejdere er brudt fuldstændigt sammen. Det oplyser Centralforeningen for Stampersonel (CS), der repræsenterer konstabler, specialister, korporaler og befalingsmænd på tværs af Forsvaret.

Sammenbruddet kommer efter, at arbejdsgiversiden — Personelkommandoen — i ellevte time underskrev aftaler med andre militære organisationer. Aftalerne skaber ifølge CS en skævvridning, der vender op og ned på hele lønstrukturen i Forsvaret.

»Det betyder, at konstabler og korporaler får en forskellig basisløn på tværs af værnene, og at en stor del af befalingsmændene vil blive dårligere aflønnet end konstabler og korporaler i Hæren,« siger CS-formand Jesper Korsgaard Hansen.

Kernen i striden er, at menige soldater i Hæren i de fleste tilfælde vil ende med en højere overenskomstfastsat løn end befalingsmændene over dem. Det er en udvikling, CS ikke kan acceptere.

»Vi kan ikke acceptere en negativ lønstruktur, hvor det ikke kan betale sig at tage mere ansvar og videreuddanne sig til næste niveau,« siger Jesper Korsgaard Hansen. »Selvfølgelig skal der være en lønfremgang ved udnævnelse til næste niveau. Jeg synes simpelthen det er uanstændigt.«

Forhandlingerne foregik inden for rammerne af CFU-forliget, hvor militært personel er prioriteret med 275 millioner kroner som følge af den alvorlige sikkerhedspolitiske situation og behovet for at styrke det danske forsvar. CS understreger, at foreningen loyalt har forhandlet ud fra dette udgangspunkt, men at resultatet ikke desto mindre er uacceptabelt.

Sagen sendes nu retur til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg.

EWII fik underskud på 92 millioner kroner i 2025

BUSINESS. Forsinkede godkendelser, rekordlave solpriser og et elnet under pres. 2025 blev et skuffende regnskabsår for energikoncernen EWII — men bag underskuddet på 92,5...