Kommunen talte hårdt om broerne, men bremsede sit stærkeste våben

Af
Andreas Andreassen
-
0

Dagboden begyndte som et klart presmiddel i striden om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade og voksede uge for uge, indtil beløbet rundede over en million kroner. Midt i konflikten blev kommunens stærkeste greb imidlertid sat på pause. Dokumenter, mails og aftaler viser, hvordan sagen skiftede karakter, og i et interview bekræfter kommunens direktør for området, Morten Christensen, at juridiske vurderinger i forvaltningen førte til beslutningen om at sætte dagboden i bero.

redericia Kommune afviste i første omgang at give Fredericia AVISEN aktindsigt i sagen, men efter en klage fra avisen er der nu givet delvist indblik i materialet.

Sagen om broerne har ellers været tænkt som et lille lokalt eventyr. Fredericianerne har set frem til, at voldanlægget for alvor blev samlet, så man frit kan bevæge sig rundt og opleve både historiens vingesus og den grønne natur, der binder byen sammen.

Dagboden kom ikke snigende. Den blev varslet tydeligt, opgjort systematisk og gentaget uge for uge, som et fast punkt i kommunikationen mellem Fredericia Kommune og entreprenøren Arkil, der stod for anlægsprojektet ved Prangervej og Sjællandsgade, hvor to stålbroer skulle forbinde voldanlægget og skabe adgang for gående og cyklister.

Allerede den 16. juni 2025 skrev kommunen til Arkil, at man agtede at bringe bodsbestemmelserne i kraft, hvis leveringen af broelementerne ikke skete rettidigt, og at kommunen forbeholdt sig retten til at tilbageholde betaling som konsekvens heraf. Den oprindelige afleveringsfrist var den 1. juli 2025, og da den dato blev overskredet, begyndte dagboden at løbe.

Dagboden var ikke symbolsk. Den var fastsat til 128.000 kroner pr. påbegyndt uge, svarende til 0,5 procent af entreprisesummen, og den blev opgjort skriftligt igen og igen. I august viste opgørelserne 128.000 kroner. Ugen efter 256.000. Så 384.000. 512.000. 640.000. Tallene stod sort på hvidt i kommunens breve, og hver gang blev det understreget, at retten til modregning blev fastholdt.

I september voksede beløbet videre. Den 8. september skrev kommunen, at dagboden nu udgjorde 512.000 kroner. Den 15. september var den steget til 640.000 kroner. Den 22. september lød opgørelsen på 640.000 kroner med udsigt til over 1,4 millioner, hvis afleveringen fortsat trak ud. Den 29. september stod beløbet på 896.000 kroner, og kommunen gjorde igen opmærksom på, at der ville ske modregning.

Dagboden var på det tidspunkt ikke bare et regnestykke. Den var et aktivt presmiddel. Det fremgår direkte af mailkorrespondancen i midten af oktober, hvor konflikten mellem parterne spidsede til. Den 17. oktober skrev Simon Wulff Kristensen, jurist i Fredericia Kommune, i et svar til Arkil, at opkrævningen af dagbod havde et klart formål. »Opkrævning af dagbod har til formål at motivere Arkil A/S til at nedbringe forsinkelsen mest muligt,« skrev han.

Lidt senere i samme mail stod der: »Vi forsøger således at skabe et ’trusselsbillede’ af, at hvis I ikke aktivt gør noget for at få forsinkelsen nedbragt, så har det en omkostning.« Mailen kom efter, at Arkil i flere omgange havde kritiseret kommunens dagbodsvarsler som urimelige og beskyldt kommunen for at male et trusselsbillede op, mens der blev udført ekstraarbejder på broerne. Men kommunens linje var klar. Dagboden var berettiget, den var aftalt i kontrakten, og den skulle fastholdes, så længe projektet ikke var afleveret.

Den 20. oktober 2025 opgjorde kommunen dagboden til 1.280.000 kroner. I brevet stod det klart, at hvis levering og montering blev udskudt endnu en uge, ville beløbet stige til 1.408.000 kroner. Igen blev det understreget, at kommunen forbeholdt sig retten til at modregne beløbet. Kort tid efter varslede kommunen, at man ville spærre vejen af, for nu skulle broerne op, men det skete som bekendt ikke.

Kun fire dage senere ændrede situationen sig. Den 24. oktober 2025 mødtes Fredericia Kommune og Arkil for at drøfte den fastlåste situation. Uenigheden handlede om broernes kvalitet, nærmere bestemt om hvorvidt stålbroernes sider lå inden for de norm- og tolerencegrænser, der fremgik af udbudsmaterialet. Kommunens rådgivende ingeniør havde ved besigtigelse hos smeden konstateret afvigelser, mens Arkil fastholdt, at broerne lå inden for de aftalte grænser.

Resultatet af mødet blev et beslutningsreferat, som senere er udleveret via aktindsigt. Her fremgår det, at parterne anerkendte uenigheden og besluttede at indhente en uvildig teknisk vurdering fra et tredjepartsfirma. Broerne skulle ikke opsættes, før den vurdering forelå, og den forventede nye dato for opsætning blev angivet til januar 2026.

Og midt i referatet står den sætning, der ændrede hele dynamikken i sagen.

Fredericia Kommune opkrævede på det tidspunkt dagbod for forsinkelsen af projektet, men det blev aftalt, at dagboden skulle sættes på pause i forbindelse med indgåelsen af aftalen. Dagbod varslet for uge 42 og 43 bortfaldt, og der skulle ikke påløbe yderligere dagbod frem til den nye afleveringsfrist, som parterne senere skulle aftale.

Dagbodskravet før uge 42 blev ikke ændret, og Arkil anerkendte ikke kommunens berettigelse til at opkræve det. Men fremadrettet stod dagboden stille. Kommunens stærkeste økonomiske våben var lagt væk.

Beslutningen blev ikke truffet politisk på et møde i byrådet eller i et udvalg. Der findes ingen skriftlige dagsordenspunkter, ingen beslutningsnotater og ingen politiske referater om pauseringen af dagboden. Det fremgår direkte af kommunens svar på aktindsigt, at der ikke findes skriftlig korrespondance mellem forvaltningen og politiske udvalg om dagbodens opgørelse eller håndtering. Politikerne er ifølge kommunen alene orienteret mundtligt om, at der forelå en forsinkelse, en tvist og et varslet dagbodskrav. Det er til trods for, at sagen kan ende med at koste skatteborgerne i Fredericia Kommune millioner.

Samtidig med at dagboden voksede, voksede også den politiske retorik. Flere lokale politikere udtalte sig offentligt om broerne i skarpe vendinger og gjorde det klart, at de efter deres opfattelse ikke levede op til det, der var bestilt. Én af udtalelserne gik igen i dækningen: at broerne var »synligt skæve« og at det kunne ses »med det blotte øje«. Det var ikke tekniske vurderinger, men bastante konklusioner fremsat i offentligheden, mens konflikten med entreprenøren stadig var i gang, og mens dagboden fortsat løb uge for uge. Hvem, der har rådgivet politikerne til at spille så skråsikre vides ikke, men klogt var det ikke.

For parallelt med de sikre politiske udmeldinger udspillede der sig et andet spor i forvaltningen. I mails og juridiske vurderinger var tonen en anden. Her blev der ikke talt om det blotte øje, men om normer, tolerancer og risiko. Her blev der skrevet om, at parterne var uenige, og at spørgsmålet om broernes rethed ikke var afklaret. Her blev der lagt vægt på, at en uvildig tredjepart måtte vurdere sagen, før der kunne træffes endelige beslutninger. Og her blev dagboden beskrevet som et presmiddel, der netop skulle bruges, men også som et juridisk spørgsmål, der kunne få konsekvenser, hvis sagen endte i voldgift.

Det er i dette spændingsfelt, at beslutningen den 24. oktober skal forstås. På overfladen stod politikerne fast og kommunikerede sikkerhed. I forvaltningen blev der samtidig udvist betydelig forsigtighed. Dagboden, som i mails var beskrevet som et bevidst trusselsbillede, blev sat på pause, netop mens de hårde politiske udtalelser stadig cirkulerede i offentligheden. Ikke fordi broerne var godkendt. Ikke fordi uenigheden var løst. Men fordi forvaltningen vurderede, at sagen ikke var så entydig, at den kunne bære et fortsat økonomisk pres, før en uvildig vurdering forelå.

Dermed opstod der et tydeligt brud mellem det, der blev sagt højt, og det, der blev gjort administrativt. Politikerne talte i sikre billeder. Juristerne skrev i forbehold. Og midt imellem blev kommunens stærkeste våben lagt væk.

Direktør for Teknik, Klima og Kultur i Fredericia Kommune, Morten Christensen, bekræfter, at beslutningen blev truffet administrativt. »Det er en beslutning, jeg har været med til at træffe,« siger han. Ifølge direktøren blev beslutningen truffet på baggrund af en juridisk vurdering og den tekniske uenighed om broernes kvalitet.

»Kommunens rådgivere mente ikke, at broerne var færdige, mens entreprenøren mente det modsatte. Derfor blev man enige om, at indtil der forelå en uvildig vurdering, skulle dagboden sættes i bero,« forklarer han. Morten Christensen peger på, at der var en konkret risiko forbundet med at lade dagboden fortsætte, mens broerne eventuelt blev opsat.

»Hvis broerne var blevet opsat, ville det efterfølgende være væsentligt vanskeligere at kræve dem udbedret. Derfor ønskede kommunen ikke at få dem op, før kvaliteten var afklaret,« siger han.

På spørgsmålet om, hvorvidt der blev lavet en økonomisk konsekvensberegning af at sætte dagboden på pause, svarer han, at der ikke blev udarbejdet en særskilt beregning. »Konsekvensen er, at der ikke løber yderligere dagbod, før der er fastsat en ny afleveringsdato. Spørgsmålet om dagbod er ikke afsluttet, men behandles sideløbende,« siger han.

Ud ad til ændrede kommunens kommunikation sig også i de samme uger. Den 22. oktober udsendte Fredericia Kommune en pressemeddelelse, hvor man afviste broerne med henvisning til, at de ikke levede op til normer og tolerancer, og hvor opsætningen blev udskudt på ubestemt tid. Dagboden blev ikke nævnt.

Den 6. november fulgte endnu en pressemeddelelse. Tonen var nu anderledes. Her blev der talt om god dialog og fælles forståelse, og kommunen oplyste, at broerne først forventedes klar i 2026. Igen uden at nævne dagboden.

I den skriftlige korrespondance fortsatte dagbodsspørgsmålet dog med at eksistere. I december skrev Simon Wulff Kristensen, jurist i Fredericia Kommune, til Arkil, at kommunens holdning til dagbodskravet var uændret, og at kommunen fortsat vurderede sig berettiget til den dagbod, der var opgjort indtil pausen. Samtidig blev det understreget, at kommunen havde tilbageholdt betaling svarende til dagbodskravet.

Den uvildige tekniske vurdering, som skulle afgøre tvisten om broernes tolerancer, blev bestilt hos rådgivningsfirmaet Systra i slutningen af november. Opgaven var snævert defineret og handlede om, hvorvidt udbudsmaterialet indeholdt krav til broernes siders udførelsestolerancer, og om broernes rethed lå inden for disse krav.

Vurderingen er undtaget fra aktindsigt. Kommunen har begrundet afslaget med hensynet til sine økonomiske interesser og risikoen for en senere voldgiftssag. Dermed ligger en afgørende del af sagen uden for offentlighedens indblik.

Tilbage står dokumenterne, brevene og beslutningen fra den 24. oktober. Fra midten af juni til midten af oktober blev dagboden brugt aktivt som presmiddel. Den blev forklaret som et trusselsbillede, opgjort uge for uge og fastholdt, selv da beløbet passerede én million kroner. Den 20. oktober stod kravet på 1.280.000 kroner med udsigt til yderligere stigning.

Fire dage senere blev dagboden sat på pause.

Ikke fordi uenigheden var løst. Ikke fordi broerne var godkendt. Men fordi sagen skiftede spor, og fordi kommunen vurderede, at det juridiske og tekniske spørgsmål måtte afklares, før det stærkeste økonomiske greb blev brugt videre.

Sagen om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade er endnu ikke afsluttet. Broerne er fortsat ikke opsat, den uvildige vurdering er ikke offentlig, og spørgsmålet om dagbod er fortsat uafklaret. Men ét forløb kan læses direkte ud af materialet.

Dagboden voksede uge for uge. Og så blev den lagt væk.

Når Holger lytter, tør børnene læse højt: »Med en hund sker der noget andet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. På lørdag den 17. januar kl. 10.30 bliver der ekstra varme poter og rolige ører på Middelfart Bibliotek. Her inviteres børn og forældre indenfor til et anderledes møde med bøgernes verden, når læsehundene Ayla og Holger rykker ind og viser, hvordan læsning kan foregå på helt andre præmisser end dem, mange børn kender fra klasselokalet.

Bag arrangementet står et tilbud, der stille og roligt har fundet sin plads i Middelfart. Et tilbud, som henvender sig til børn med læseudfordringer, og som i stedet for fokus på fejl og fremskridt tager udgangspunkt i tryghed, nærvær og lysten til at læse.

Læsehunde er et gratis tilbud til børn, der har mistet modet eller motivationen til at træne læsningen, ofte fordi læsning er blevet forbundet med pres og usikkerhed. I stedet for at blive rettet eller vurderet læser barnet højt for en hund, der blot er til stede og lytter. Hunden stiller ingen krav, kommenterer ikke på tempo eller udtale og skaber et roligt rum, hvor barnet kan koncentrere sig om ordene uden frygt for at gøre noget forkert.

En af dem, der har været med til at gøre tilbuddet til virkelighed i Middelfart, er Helle Broen. Sammen med sin hund Holger er hun en del af bibliotekets læseteam, efter at Holger blev uddannet læsehund i oktober. »Det handler først og fremmest om tryghed. Når børn læser for en hund, er der ingen, der retter dem eller forventer noget bestemt. Det gør en kæmpe forskel for børn, som ellers synes, at læsning er svært eller ubehageligt,« fortæller Helle Broen.

Hun understreger, at hun ikke har en pædagogisk rolle i selve læsningen. Hendes opgave er at sørge for, at Holger har det godt, er rolig og klar til at lytte. »Jeg blander mig ikke i læsningen. Holger sidder bare og er der. Og det smitter. Hvis vi mennesker er rolige, så er hunden det også, og så falder barnet også mere til ro,« forklarer hun.

Den tilgang har allerede givet konkrete erfaringer. For nylig har Helle Broen afsluttet et seks ugers forløb med en niårig pige, som mødtes med Holger én gang om ugen. »Moren fortalte bagefter, at det havde gjort rigtig meget for pigens lyst til at læse. Hun begyndte selv at finde bøger og tænke over, hvilke historier Holger mon ville kunne lide. Det er jo et tegn på, at motivationen pludselig kommer indefra,« fortæller Helle Broen med et smil.

Forløbene er bygget op i overskuelige perioder, typisk over flere uger, hvorefter der kan startes op igen. Og interessen for at deltage er stor. »Jeg lagde et opslag på Facebook, da Holger var blevet uddannet, og skrev, at man kunne læse med ham. Jeg blev nærmest kimet ned. Der var virkelig mange, som gerne ville,« fortæller hun. Erfaringen har ifølge Helle Broen tydeligt vist, at behovet er langt større end udbuddet, og hun håber derfor, at flere hundeejere får lyst til at uddanne deres hunde som læsehunde, så endnu flere børn kan få glæde af tilbuddet.

Lørdagens arrangement på Middelfart Bibliotek giver mulighed for at møde både Holger og Ayla, høre mere om læsehunde og opleve stemningen omkring tilbuddet. Et tilbud, der ikke lover hurtige mirakler, men som for mange børn åbner døren til læsningen på en helt ny måde.

Nikolaj Jacobsen før åbningskampen: Ro før alvoren

Af
Patrick Viborg
-
0

EM begynder i dag for Danmark, men for landstræner handler det ikke om løfter om guld, men om overblik. På pressemødet forud for åbningskampen mod Nordmakedonien gør landstræner Nikolaj Jacobsen status – med ro, erfaring og blik for det uforudsete.

Det var dagen før dagen, hvor det går løs. Men der var stadig tid til at sidde ned.

Nikolaj Jacobsen har taget plads i en sofa på Herning Kongrescenter, omgivet af den skrivende danske presse. Notesbøgerne er åbne, optagerne kører, og spørgsmålene kommer i et tempo, der vidner om, at ventetiden snart er forbi. Fredag indleder Danmark EM mod Nordmakedonien. Torsdag handler det om status og overblik.

Der er ingen dramatik i landstrænerens fremtoning. Ingen behov for at skrue forventningerne op eller ned. Slutrunden står for døren, men pressemødet er præget af nøgternhed. Det handler om, hvor holdet står – ikke om, hvor det skal ende. For Jacobsen begynder det helt konkret. Med truppen.

»Nej, altså som det ser ud nu, så har jeg 19 mand til rådighed i morgen. Så alt er godt.«

Det er et svar uden forbehold. Ingen skader, ingen spillere, der skal skånes. Samtalen bevæger sig videre til rammerne omkring pressemødet og de elektroniske seancer, som denne gang er skåret fra. En ændring, Jacobsen længe har ønsket.

»Ja, det har jeg kæmpet for i mange år. Jeg er lidt træt af at sidde og holde et, hvor der ikke sidder nogen mennesker alligevel. Jeg ved godt, at det også går ud på nettet og sådan noget, men nej, det synes jeg er rigtig fint.«

Det er ikke et personligt korstog, understreger han.

»Mange har i mange år prøvet at spørge lidt ind til, hvorfor vi holder dem, når der ikke sidder nogen mennesker. Jeg er ret sikker på, at det ikke kun er mig.«

Sportsligt er der ikke tale om store greb i de sidste dage op mod EM. Fokus har været på detaljerne og på modstanderen i åbningskampen.

»Nej, finpudsning, og så selvfølgelig også kigge lidt på, hvad det er, Makedonien kommer med, og forberede os lidt på det. Både offensivt og defensivt. Det er det, vi har brugt træningerne på.«

Der er ikke blevet indført nye systemer i sidste øjeblik.

»Nej, jeg tror ikke, det giver mening for mig. Det er nede i småting, så det tror jeg ikke. Det bliver alligevel for teknisk.«

Erfaringerne fra sidste slutrunde – hvor Danmark blev ramt af sygdom op mod finalen – er svære at bruge konstruktivt i forberedelsen. Man kan tage sine forholdsregler, men ikke mere end det.

»Nej, nu er vi også på et dansk hotel og vant til den mad, så nej, det gør vi ikke. Spillerne passer selvfølgelig på og får deres vitaminpiller og sådan noget, men ellers er det jo ikke noget, du kan gardere dig imod. Man prøver selvfølgelig at passe på så godt, man nu kan.«

For anden slutrunde i træk kan Emil Nielsen blive far midt under turneringen. Her er prioriteringen klar, også selv om det kan få sportslige konsekvenser.

»Jeg vil sige, at der findes værre udfordringer. Det er jo en stor ting for Emil og hans familie. Aftalen er, at når der sker noget, så skal han bare smutte. Der er trods alt også ting, der er vigtigere end et EM i håndbold.«

Der er ingen fast nødplan klar.

»Nej, men jeg kalder ikke nogen ind. Emil er så dedikeret, og så tager han jo hjem til fødslen, og så må vi se, hvordan tingene udvikler sig. Det løser vi hen ad vejen. Det plejer vi at være dygtige til.«

Selv for en rutineret landstræner er der altid en særlig spænding forbundet med den første kamp. Ikke nervøsitet, men usikkerheden ved at se, om træningsarbejdet holder.

»Man er jo lidt spændt her også på den første kamp. Hvor står man lige henne? Nogle af de ting, man har trænet på – hvordan ser det ud? Og så er det jo slutrunde på hjemmebane, og det skaber selvfølgelig lidt mere spænding i kroppen.«

Testkampene har givet et positivt indtryk, og den overordnede fornemmelse er god.

»Jeg synes, vi har haft to fine testkampe, og træningerne har også set godt ud. Vi ved, at vi skal ind og spille i en fantastisk hal med en fantastisk opbakning, som er med til at drive os fremad. Så på den måde har jeg egentlig okay ro i maven.«

De taktiske justeringer, der har været synlige i testkampene, handler blandt andet om rytme og fleksibilitet i angrebsspillet.

»Det giver en anden rytme. Mange midterforsvarere er vant til, at det er to højrehænder, der kommer i midten, så det giver noget andet. Det gør også, at vi kan gøre spillet lidt bredere, og at vi kan få Mathias noget mere ind i midten, hvor han jo også er rigtig dygtig.«

Fleksibiliteten handler også om alternativer.

»Det er klart, at den model skal vi også kunne. Det er fint at have Hoxer som alternativ, også hvis Niklas skulle have en dårlig dag, eller der skulle ske et eller andet.«

Som favorit er Danmark forberedt på, at modstanderen kan finde på at prøve utraditionelle løsninger i åbningskampen.

»Jeg forventer jo, at nogle af de hold, hvor vi er store favoritter, vil prøve ting af. De har alt at vinde og intet at tabe. Så vi prøver at forberede os så meget som overhovedet muligt.«

Det gør forberedelsen mere kompleks.

»Ja, lidt gør det. Man er nødt til selv også at være lidt forudseende i de ting.«

Mulighederne er mange.

»Det kan være noget med at skygge Mathias, følge ham på banen. De kan gå op i offensivt forsvar, mandsopdække begge to eller hvad det nu kan være.«

Resten finder man først ud af, når kampen begynder.

»Det finder vi ud af i morgen. I starten skal man lige føle hinanden lidt an, og så plejer vi at få løst tingene. Det regner jeg også med, at vi gør.«

Fredag rykker Danmark ind i Jyske Bank Boxen. Sofaen i Herning Kongrescenter er forladt, notaterne skrevet færdige. Tilbage er kun det, som ikke kan forberedes fuldt ud på forhånd: kampen selv.

Kirppu Fredericia fylder tre år og fejrer fødselsdag med ekstra hygge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Der er flag, popcorn og fødselsdagsstemning på vej i lokalerne på Vejlevej. Kirppu Fredericia fylder nemlig tre år – og det er ifølge butikschef Selma Brandt langt fra en selvfølge.

Fødselsdagen falder den 17. januar, og den bliver markeret over flere dage. Fra 16. til 18. januar inviterer Kirppu til hygge i butikken, hvor både faste standlejere, nysgerrige kunder og nye loppejægere er velkomne til at kigge forbi. »Det betyder faktisk enormt meget, også for en lille by som Fredericia. Vi ligger jo ikke midt i byen, så man skal vide, at vi er her,« siger Selma Brandt.

Hun peger på, at Kirppu ikke er et sted, man tilfældigt falder ind i. »Man kommer ikke her, fordi man lige kører forbi. Man kommer, fordi man gerne vil, og fordi man ved, at vi er her. At vi nu ligger her på tredje år, betyder, at der er noget, der virker.«

Tre år i en svær tid for detailhandlen

At nå tre år som butik er i sig selv værd at fejre, mener butikschefen, især i en tid, hvor mange fysiske butikker lukker. »Der er jo bare butikker, der lukker den ene efter den anden. Så tre år er kæmpestort. Det er virkelig stort,« siger hun.

De første år har dog ikke været uden udfordringer. Kirppu Fredericia har haft flere butikschefer undervejs, og ifølge Selma Brandt har perioden været præget af uro. »Det har været lidt kaotisk, det vil jeg ikke skjule,« siger hun ærligt.

Men sådan er det ikke længere. Selma Brandt tiltrådte stillingen 1. november, og hun er ikke i tvivl om, at hun er kommet for at blive. »Jeg rører mig ingen steder. Det har jeg også sagt til standlejerne. Mig slipper man ikke så nemt af med,« siger hun med et smil og tilføjer, at hun kommer med mange års erfaring fra Lagkagehuset. »Jeg er ikke sådan en, der bare skifter fra det ene til det andet. Jeg bliver her, så længe de vil have mig.«

Fødselsdag med tilbud og hygge

Fødselsdagen bliver markeret i en lidt roligere stil end tidligere år – men med ekstra fokus på gode tilbud. Det vigtigste fødselsdagstilbud lyder på 260 kroner for en stand i to uger, og det gælder netop i dagene 16., 17. og 18. januar. »Fødselsdag betyder tilbud. Det betyder sodavand, popcorn, slik og bare glade dage med flag og det hele,« bemærker Selma Brandt.

Det bliver ikke en stor fest med øl og højt tempo, men en hyggelig fejring, hvor alle er velkomne. »Vi skal bare hygge. Man behøver ikke købe standleje. Man kan bare komme og sige hej.«

Faste standlejere bakker op

Gennem årene har Kirppu Fredericia opbygget en fast og loyal kreds af standlejere, hvor flere af dem har været med helt fra begyndelsen og stadig er en del af hverdagen i butikken. »Vi har rigtig gode standlejere, og vi har faste standlejere, som har været her i tre år. De glæder sig også til fødselsdagen, og mange af dem bakker op ved selv at lave små fødselsdagsting på deres stande,« fortæller butikschef Selma Brandt.

Netop opbakningen fra standlejerne er ifølge hende en vigtig del af forklaringen på, at Kirppu stadig står stærkt tre år efter åbningen. Fødselsdagen bliver derfor ikke kun butikkens, men i høj grad også standlejernes og kundernes. Hun håber, at både de loyale kunder – og dem, der blot kigger forbi en gang imellem – vil lægge vejen forbi i fødselsdagsdagene. »Kom forbi og se, hvad der er. Jeg tror, det skal nok blive godt.«

For Selma Brandt bliver fejringen samtidig en særlig milepæl. Det er hendes første fødselsdag som butikschef, efter hun tiltrådte stillingen 1. november. »Jeg glæder mig vildt meget. Det er helt nyt for mig at stå med en fødselsdag her, så jeg er spændt på at se, hvad det kan – og hvad jeg kan,« slutter butikschefen og sender samtidig en sidste klar opfordring til både faste kunder og nysgerrige forbipasserende om at kigge forbi.

Vigepligtsuheld i lyskryds i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi rykkede fredag eftermiddag ud til et færdselsuheld i Fredericia, hvor to biler stødte sammen i et lyskryds. Det oplyser politikommissær Susanne Hviid fra Sydøstjyllands Politi på politiets morgenbriefing fredag.

Uheldet blev anmeldt klokken 13.44 og skete i krydset mellem Prangervej og Vestre Ringvej. Ifølge politiet var der grønt lys for den ene bil, men ikke for den anden, hvilket førte til sammenstødet.

Part 1 kørte i sydgående retning ad Vestre Ringvej. Politiet betegner uheldet som en vigepligtsulykke. Der skete udelukkende materiel skade, og der er ikke meldinger om personskade.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis morgenbriefing fredag.

19-årige Anton har fundet sin hylde: »Det er mega fedt«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

UDDANNELSE. Som 19-årig har Anton Gerdes allerede fundet sin plads på hylden. Han er lærling hos Andresen’s VVS, på vej ind i andet år af uddannelsen, og for ham hersker der ingen tvivl om, at han har truffet det rigtige valg.

Han er i gang med hovedforløb 2 og har stadig et par år foran sig, før han kan kalde sig færdiguddannet VVS’er i marts 2028. Men allerede nu har mødet med faget, hverdagen på arbejdspladsen og tiden på skolebænken bekræftet ham i, at det var denne vej, han skulle gå. »Jeg synes, det er mega fedt. Det er helt klart den rigtige hylde for mig,« siger han, da han sætter ord på sit uddannelsesvalg.

For Anton handler valget i høj grad om arbejdet i praksis. Om at komme ud og lave noget konkret, hvor man kan se resultatet af sin indsats og hvor kroppen er en aktiv del af arbejdsdagen. Det er netop den kombination, der tiltaler ham. »Det der med, at man får lov til at bruge sine kræfter og bruge sin krop til det, man nu kan lide at lave. Det betyder meget for mig.«

Tryghed i læretiden

At være lærling kan for mange være forbundet med både usikkerhed og forventningspres. Man står midt i nye opgaver, nye faglige krav og en hverdag, hvor spørgsmål og fejl er en naturlig del af processen. Hos Andresen’s VVS oplever Anton dog, at der er rum til akkurat det, og at læretiden er præget af støtte frem for skarpe albuer. »Det er fedt det der med at få hjælp til det, man nu laver. Hvis man viser engagement, så møder man også engagement den anden vej,« fortæller han.

For ham betyder det meget, at hjælpen aldrig føles langt væk. Uanset om det handler om en konkret opgave eller en faglig tvivl, er der altid nogen at række ud til. »Hvis man ringer og spørger om hjælp, hvem end man nu ringer til, så er de klar på at hjælpe. Det er ikke sådan en nederen ting at sige, at det her kan jeg ikke finde ud af.«

Han erkender, at man som lærling nogle gange selv kan føle, at man burde kunne mere, end man kan i øjeblikket. Men også dér oplever han, at man bliver mødt med respekt og tålmodighed. »Man får ikke at vide, at man er åndssvag, hvis man ikke kan huske det,« siger han med et smil i stemmen.

Praktikken gjorde forskellen

Vejen ind i VVS-faget begyndte med praktikophold, hvor Anton fik mulighed for at afprøve forskellige fag i praksis. Han prøvede kræfter med både VVS- og elektrikerfaget, men det stod hurtigt klart, hvor interessen lå. Det var arbejdet med rør, vand og varme, der trak mest, og som gav ham lyst til mere. »Jeg var i praktik som VVS’er to gange og også en gang som elektriker. Og der syntes jeg bare, at VVS var fedest,« fortæller han.

Praktikopholdene blev afgørende. Det var her, han for alvor mærkede, hvad han trivedes i, og hvad der gav ham energi i hverdagen. »Det der med, at jeg kunne bruge mine hænder, det var bare det, der var fedt.«

Videre med faget

Når Anton engang står med svendebrevet i hånden, er det ikke et punktum, men et naturligt komma. Ambitionerne rækker videre end den første tid som færdiguddannet VVS’er, selvom planen i første omgang er at tage nogle år i faget og opbygge erfaring. »Jeg vil gerne læse videre til installatør, så jeg kan blive autoriseret VVS’er.«

For Anton fremstår vejen frem både overskuelig og meningsfuld. Der er en klar retning, et tydeligt mål og en faglig stolthed, som allerede nu har fået solidt fodfæste.

Og når han ser tilbage på sit valg, er han ikke i tvivl. »Ja, helt klart. Jeg er glad for at være lærling og for at have valgt den her vej,« slutter den unge lærling.

Heieren og Ljungquist sikrer FHK sejr i spændende træningskamp

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der var noget på spil, selv om det officielt blot var en træningskamp. Det kunne mærkes i tempoet, i intensiteten og i den måde, hvorpå begge hold insisterede på at tage aftenen alvorligt. I Middelfart Sparekasse ARENA endte det med en sen og dramatisk FHK-sejr på 27-26 over GOG, afgjort i kampens sidste sekunder og mødt af stor jubel i Fredericia.

FHK lagde bedst fra land. Allerede fra de første angreb stod hjemmeholdet solidt i defensiven, og Jesper Houmarks mandskab spillede med tydelig struktur. Mads Kjeldgaard åbnede scoringen, og Sander Heieren viste fra start, at han var klar, med flere tidlige redninger, der gav FHK mulighed for at løbe kontra og spille med fart.

I begyndelsen havde GOG svært ved at finde rytmen. Boldtab og forhastede afslutninger gav FHK overtaget, og Anders Kragh Martinusen og Martin Bisgaard var aktive i omstillingsspillet. Alligevel blev kampen hurtigt mere jævnbyrdig. Frederik Bjerre fik GOG på tavlen, og langsomt begyndte gæsterne at arbejde sig ind i opgøret.

Vendepunktet i første halvleg kom, da Hjalte Lykke blev sendt på banen. Hans tempo og direkte spil ændrede kampbilledet markant. Flere gange løb han lige igennem FHK-forsvaret, trak straffekast og satte pres på en hjemmeholdsforsvar, der ellers havde stået kompakt. GOG fik mere flow i angrebsspillet, og efterhånden tippede momentum.

Samtidig begyndte FHK at misse chancer. Kasper Palmar havde det svært offensivt og stod ved pausen noteret for én scoring på seks afslutninger. I den anden ende voksede Salah Boutaf i GOG-målet, hvor han tog flere vigtige redninger, blandt andet på afslutninger fra både Bisgaard og Kristian Hüberth Larsen.

FHK havde fortsat gode perioder. Fredrik Mossestad scorede efter flot angrebsspil, og hjemmeholdet fik igen momentvis kontrol. Men fejlene sneg sig ind, og GOG udnyttede dem kynisk. Ved pausen var det gæsterne, der havde overtaget, og følelsen var klar. FHK havde startet bedst, men GOG havde fået kampen derhen, hvor de ønskede.

Efter pausen fortsatte billedet. FHK spillede med tempo og variation i angrebet, og særligt Rolando Uríos González gjorde sig bemærket. Den spanske bagspiller scorede flere flotte mål, blandt andet et krøllet skud fra kanten, og leverede samtidig solidt arbejde defensivt. Det var tydeligt, at han i perioder var blandt de mest toneangivende spillere på banen.

Alligevel blev anden halvleg en kamp på marginaler. Hjalte Lykke blev ved med at være en udfordring, og GOG skiftede også målmand, da Peter Johannesson kom ind og leverede flere vigtige redninger. Kampen bølgede frem og tilbage. Føringer blev skiftet, udligninger fulgte, og ingen af holdene formåede for alvor at trække fra.

FHK forsøgte sig også med syv mod fem, men GOG vandt de første dueller i den fase. Alligevel holdt hjemmeholdet fast. Heieren leverede flere store redninger i slutfasen, blandt andet på afslutninger fra Frederik Bjerre, og holdt FHK inde i opgøret, da det begyndte at spidse til.

Med ti minutter igen var alt åbent. GOG bragte sig foran, FHK svarede igen. Jonas Kruse bidrog med energi og vigtige mål, og Martin Bisgaard reducerede, da det så mest presset ud. Hver gang det ene hold fik overtaget, fandt det andet en vej tilbage.

I de sidste minutter blev tempoet sat yderligere op. GOG spillede for sejren, men brændte afgørende chancer. Palmar havde igen svært ved at finde netmaskerne, men FHK holdt hovedet koldt. Jesper Houmark tog timeout på det rigtige tidspunkt og samlede sit hold til en sidste plan.

Og så kom afgørelsen. Med sekunder tilbage reddede Heieren endnu en GOG-afslutning. Bolden blev hurtigt sat i gang, og i det sidste sekund fandt FHK-målmanden Adam Ljungquist i en fri position. Ljungquist svigtede ikke. Afslutningen sad, og målet til 27-26 udløste stor jubel i hallen.

Det var en træningskamp, men det føltes som mere. For FHK var det en sejr, der viste både styrker og mangler. Angrebsspillet var hurtigt og varieret i lange perioder, Uríos González og Ljungquist satte tydelige aftryk, og Heieren viste, at han kan blive en nøglefigur. Samtidig var der også advarsler i form af brændte chancer og perioder, hvor rytmen forsvandt.

For GOG var Hjalte Lykke kampens store forskelsskabende spiller. Hver gang han var på banen, ændrede kampen karakter, og gæsterne viste, at de igen bliver et hold, man skal regne med.

Men denne aften endte i Fredericia. Med et mål i sidste sekund og en sejr, der gav både selvtillid og stof til eftertanke, inden alvoren for alvor begynder.

Energinet satte rekord med 29 færdiggjorte elprojekter i 2025

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Energinet afsluttede sidste år rekordmange anlæg og projekter til udbygning af det danske elnet. I alt blev 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter idriftsat og færdiggjort i 2025. Projekterne har en samlet værdi på omkring tre milliarder kroner og betyder, at langt mere grøn strøm nu kan føres ind i elnettet og videre rundt i landet.

Blandt de seneste projekter, der blev sat i drift kort før jul, er anlæg, der skal levere strøm til den kommende Femern-forbindelse, samt en ny transformer på en eksisterende højspændingsstation. Med disse anlæg nåede Energinet op på i alt 29 færdiggjorte projekter i løbet af året, hvilket er det højeste antal i virksomhedens historie.

Direktør i Energinet Eltransmission, Nina Høegh Jensen, glæder sig over resultatet, men understreger, at arbejdet langt fra er afsluttet.
»Vi er langt fra i mål med udbygningen af elnettet, og opgaven kommer også kun til at vokse fra nu af. Men jeg tillader mig at være både glad og stolt over, at vi fik færdiggjort rekordmange anlæg og projekter. Når vi får sat mange nye stationer, transformere, relæer og kabler i drift og får afsluttet opgaver, der er vigtige for udbygningen af elnettet, så skubber vi på Danmarks omstilling til grøn og uafhængig energi.«

Elnettet er nu klar til at tage imod knap 2.000 MW ny kapacitet. Nettilslutningen til den kommende Thor Havmøllepark i Nordsøen på cirka 1.000 MW blev færdig i 2025. Samtidig er nye højspændingsstationer klar til at modtage omkring 500 MW fra nye elproduktionsanlæg, ligesom nettet kan forsyne konkrete storforbrugere med samlet cirka 400 MW.

Ud over de store projekter er der også gennemført en lang række mindre udvidelser, som ofte foregår inden for eksisterende højspændingsstationers hegn. Selvom de er mindre synlige, har de ifølge Energinet stor betydning for den samlede kapacitet og fleksibilitet i elnettet. Det største enkeltprojekt er nettilslutningen af Thor Havmøllepark, som bliver Danmarks største havmøllepark, og som alene har kostet over en milliard kroner.

Derudover er en række støtteprojekter blevet færdiggjort. Blandt andet er 40.000 nye stålkøreplader indkøbt til brug ved kabellægning og master, et nyt reservedelslager er etableret, og udstyr til midlertidig nettilslutning af nye elproduktionsanlæg er gjort klar. Disse projekter bidrager til, at Energinet kan opretholde forsyningssikkerheden og understøtte den fortsatte udbygning.

Den store Vestkystforbindelse tæller ikke med i opgørelsen for 2025, da den først sættes endeligt i drift i 2026, selv om dele af strækningen allerede har fået strøm på. Forbindelsen bliver ifølge Energinet en afgørende milepæl for elnettet og nødvendig for, at el fra blandt andet Thor Havmøllepark kan transporteres rundt i landet.

Energinet arbejder i øjeblikket med 184 elnetprojekter, hvoraf 65 er netkundeprojekter som solcelleparker, vindmøller, batterianlæg og storforbrugere.
»Vi glæder os, hver gang vi idriftsætter nye anlæg, så fx Femern-forbindelsen kan blive forsynet eller flere lokale forbrugere i Frederiksværk-området kan få den el, de har brug for. Men samtidig har vi fuldt fokus på de mange projekter, vi sideløbende arbejder på, og de mange projekter, der vil komme i årene fremover. Elnettet er allerede i dag presset, og der er brug for både fart og masser af ny kapacitet«, siger Nina Høegh Jensen.

Ifølge Energinet forventes den grønne elproduktion at blive femdoblet over de næste 15 år, mens elforbruget i samme periode vil blive tredoblet i takt med, at varme, industri og transport i stigende grad elektrificeres.

FHK og GOG tørner sammen i Fredericia i aften

Af
Andreas Andreassen
-
0

Mens håndbold-EM står for døren, rettes blikket i aften mod Middelfart Sparekasse ARENA, hvor FHK og GOG mødes i en træningskamp med fokus på relationer, tempo og de sidste justeringer før alvoren begynder.

FHK tager i aften imod GOG i Middelfart Sparekasse ARENA i en træningskamp, hvor begge hold bruger opgøret til at få minutter i benene og afprøve nye konstellationer. Kampstart er klokken 18.00 i Fredericia. Følg kampen her.

Med historiens vingesus går Mathias Gidsel ind til EM

Af
Patrick Viborg
-
0

Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.

Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.

For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.

»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«

Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.

»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«

Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.

»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«

Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.

»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«

Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.

»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«

Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.

»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«

Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.

»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«

Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.

»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«

Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.

»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«

Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.

»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«

Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.

123...1.412Side 1 af 1.412
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER