Efter salget af Kim Engstrøm til Vendsyssel FF har Middelfart Boldklub handlet hurtigt. Klubben har hentet Kristoffer Johannsen retur og købt ham fri af kontrakten i FC Roskilde. Dermed er trænersituationen på plads igen, få dage efter salget af Engstrøm.
Kristoffer Johannsen har underskrevet en kontrakt på 2,5 år og vender tilbage til Middelfart blot 12 måneder efter, at han netop blev solgt til FC Roskilde. I sin første periode i Middelfart leverede han markante resultater og skabte et udtryk, der hurtigt vakte interesse fra andre klubber.
Ifølge sportschef Søren Godskesen var der ikke meget tvivl, da beslutningen skulle træffes.
»Da vi først havde fået lavet en samlet liste efter udmeldingen omkring vores trænersituation, var der slet ingen tvivl om, at Kristoffer toppede den liste. Efter godt og åbent samarbejde med FC Roskilde og gode snakke med Kristoffer selv, er vi meget glade for at kunne præsentere denne aftale,« siger han.
Godskesen peger på, at Middelfart ikke blot får en kendt træner tilbage, men en mere erfaren udgave.
»Kristoffer havde en stærk første periode i Middelfart som træner og tiltrak sig ganske naturligt en del interesse. Nu er han tilbage i en endnu dygtigere udgave, så jeg er ikke i tvivl om, at matchet er helt perfekt. Nu er der ro på trænersituationen, og vi kan holde fuld fokus på at gøre os klar til sæsonstarten i Aarhus,« siger sportschefen.
Kristoffer Johannsen lægger ikke skjul på, at han har været glad for opholdet i Roskilde, men at Middelfart fortsat har haft en særlig plads for ham.
»Jeg har været glad for min tid i Roskilde, for klubben og de mange gode mennesker der. Men da jeg fik præsenteret henvendelsen fra Middelfart, var det heller ikke svært at slå til. Jeg var ekstremt glad for klubben i min første periode der, og siden da er det kun fortsat med en positiv udvikling,« siger han.
Han ser frem til hurtigt at komme i gang med arbejdet.
»Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage til spillerne og resten af staben og til at komme i gang med det arbejde, der ligger foran os i den kommende periode.«
Kristoffer Johannsen er startet i Middelfart med det samme og havde allerede mandag sin første træningsdag med spillerne. Klubben har dermed på kort tid lukket et potentielt åbent spørgsmål og sat retning frem mod den kommende sæson.
EVENTS. Lørdag dannede Christianskirken rammen om årets nytårskoncert, og publikum i kirkerummet fik en oplevelse ud over det sædvanlige, da de to norske musikere Iver Kleive og Knut Reiersrud indtog orgelbænk og guitar med et repertoire, der bevægede sig mellem salmer, folkemusik og improvisation.
For Kirstine Kjærulff Ravn, der er korleder og sangpædagog og samtidig medlem af kirkens musikudvalg, var det en koncert, hun havde set frem til længe. »Da jeg var barn og ung, hørte jeg dem flere gange. Det er mange år siden, de sidst har været i Danmark – det var før pandemien – og i 90’erne og begyndelsen af 00’erne turnerede de blandt andet rundt med Povl Dissing,« fortæller hun.
Duoen, der har spillet sammen i knap 30 år, er kendt for deres særlige evne til at forene kirkemusikkens tradition med blues, folketoner og moderne klangflader. Ifølge Kirstine Kjærulff Ravn var det netop den kombination, der prægede koncerten i Christianskirken. »Det er et blandet repertoire, men meget med salmer i norsk folketone. Knut Reiersrud på guitar og Iver Kleive på orgel, og det fungerer virkelig godt i kirkerummet,« bemærker hun.
Publikum fra nær og fjern
Selv om koncerten ikke var udsolgt, var der omkring 150 publikummer i kirken, og flere af dem havde rejst langt for at være med. »Der kom folk helt fra Silkeborg, på trods af vejret. Og der var også organister fra det meste af Jylland, fordi de godt vidste, hvem Iver Kleive er,« fortæller hun.
Stemningen i kirken var ifølge Kirstine Kjærulff Ravn helt særlig. »Den var fantastisk. Musikerne sagde også selv, at det var længe siden, de havde oplevet et så medlevende publikum,« siger hun og fortæller, at mange efter koncerten kom hen og takkede for arrangementet. »Der var også nogle, som slet ikke vidste, hvad de gik ind til, men som sagde: ‘Ej, hvor var det heldigt, at jeg kom’. Det er jo noget af det bedste, man kan opleve som arrangør.«
En del af en bred musikprofil
Nytårskoncerten er en del af en bevidst og alsidig musiklinje i Christianskirken. Det er musikudvalget, som står bag arrangementerne, og ifølge Kirstine Kjærulff Ravn afvikler kirken typisk mellem seks og otte koncerter om året. »Vi laver både rytmiske og klassiske koncerter, små og store ensembler, kor og sang. Vi forsøger at gøre programmet så blandet som muligt,« siger hun.
Entréen til koncerterne varierer, så de fleste kan være med. »Ofte er det gratis, nogle gange koster det 100 kroner. Nytårskoncerten kostede 200 kroner, fordi det er dyrt at have sådan nogle musikere, og vi har også brug for at få lidt indtægt.« Om Kleive og Reiersrud vender tilbage til Fredericia, er dog usikkert. »Det er ikke helt billigt, og så er den ene 76 år, så det er også begrænset, hvor langt ud i fremtiden man kan planlægge. Men det var i hvert fald en rigtig, rigtig god koncert,« smiler hun.
Næste koncert i marts
Allerede i marts er der igen musik på programmet i Christianskirken, når 5 x Vuust gæster kirken med deres fortolkninger af Sebastian. »Det er Sebastians univers, hvor lyrikken er i højsædet. Det bliver en meget medlevende koncert, hvor man virkelig får lyttet til teksterne, og fordi det er på dansk, er det nemt at tage ind.«
Koncerten finder sted søndag den 15. marts klokken 15, og ifølge hende kan publikum se frem til nye og overraskende fortolkninger. »De laver deres egne versioner af numrene, så man vil nok blive overrasket over, hvordan nogle af sangene lyder.«
Med nytårskoncerten bag sig og flere koncerter på vej fortsætter Christianskirken sit arbejde med at byde på musikoplevelser for et bredt publikum.
FC Fredericia har solgt Mattias Lamhauge til Strømsgodset, og salget giver både sportslig og økonomisk mening i et transfervindue, hvor også målmandssituationen, mulige forstærkninger og kommende kontraktudløb fylder i planlægningen.
Salget af Mattias Lamhauge fra FC Fredericia til Strømsgodset i weekenden kan umiddelbart undre, hvis man isoleret set kigger på efterårssæsonen. Lamhauge leverede faktisk en fornuftig indsats i Superligaen og spillede sig i perioder solidt ind i startopstillingen.
Men ser man beslutningen i et lidt større perspektiv, giver den sportsligt og økonomisk god mening. Det stod fast, at Mattias Lamhauge ikke ønskede at forlænge sit ophold i FC Fredericia, og med kontraktudløb allerede til sommer ville klubben have risikeret at miste ham uden at få en eneste krone i kompensation. I det lys er salget rettidig omhu.
At FC Fredericia allerede havde hentet Valdemar Birksø ind, ændrer ikke på den vurdering – snarere tværtimod. Med Birksø ved man, hvad man får, og han var under alle omstændigheder udset en fremtrædende rolle. Som minimum ville han have været førstevalg frem mod sommer, også selv hvis Lamhauge var endt med at vinde keeperduellen i pre-season.
Da muligheden så opstod for at sælge Lamhauge nu og dermed skabe en transferindtægt på en spiller, der ellers stod foran et gratis exit, var det et tilbud, man naturligt slog til på. Det er sådan, mindre Superliga-klubber er nødt til at agere.
I den sammenhæng er det også værd at rette blikket mod Etienne Green. Med store forventninger hentede FC Fredericia målmanden, der har Premier League-kampe på sit cv, men opholdet har ikke udviklet sig som håbet. Green blev i efteråret overhalet i hierarkiet af netop Lamhauge, og meget lidt taler for, at han fortsætter i klubben efter sæsonen – uanset om det ender med overlevelse i 3F Superligaen eller en nedrykning.
Derfor vil det give god mening, hvis FC Fredericia enten kan få ophævet kontrakten eller finde en ny klub til Green allerede nu. Formentlig er han heller ikke blandt de billigste spillere i truppen, og for begge parter kunne et skifte til et sted med udsigt til spilletid være den rigtige løsning. Det vil samtidig åbne døren for, at Fredericia kan hente en mere rendyrket backup til Birksø – en type, der lettere kan affinde sig med rollen som reserve.
Men målmandsposten er næppe det eneste fokuspunkt i dette transfervindue. Det vil være naivt at tro, at den sportslige ledelse ikke som minimum leder efter en angriber og muligvis også en ekstra midterforsvarer til at supplere Frederik Rieper.
Der kan dog også komme flere afgange. Interessen for Jakob Jessen er velkendt, og samtidig nærmer kontraktudløb sig for flere profiler. Hvad vil de? Det er det store åbne spørgsmål. Vil Gustav Marcussen blive i de trygge rammer, eller frister et skridt op på en højere hylde? Det samme kan man spørge om Moses Opondo, der også står foran et kontraktudløb.
For FC Fredericia bliver de kommende uger derfor ikke kun et spørgsmål om tilgange og afgange her og nu, men også om at tage de første afgørende skridt mod at forme truppen til næste sæson – uanset hvilken række klubben spiller i.
Estate Peter Møller sælger ni ud af ti boliger inden for et år og gør det med markant lavere afslag end konkurrenterne. I Fredericia har det lille ejendomsmæglerfirma opbygget en position, hvor resultater vægtes højere end volumen.
Der findes mange måder at måle succes på i ejendomsmæglerbranchen. Antal boliger i porteføljen. Synlighed i bybilledet. Ambitioner om vækst og volumen. Men ser man nøgternt på det, der i sidste ende betyder mest for boligsælgerne – nemlig om boligen bliver solgt, til hvilken pris og med hvilken oplevelse – så tegner der sig et klart billede i Fredericia.
Peter Møller foran forretningen i Erritsø. Nye tal fra Boligsiden viser, at Estate Peter Møller igen ligger i toppen blandt Fredericias ejendomsmæglere med høj salgsprocent, lave afslag og maksimal kundetilfredshed.
Igen i 2025 placerer Estate Peter Møller sig helt i toppen på Boligsiden.dk’s funktion Find mægler. Tallene er ikke udtryk for interne vurderinger eller markedsføring. De er baseret på offentlig tilgængelige data og tilfredshedsmålinger fra tidligere boligsælgere. Og de fortæller historien om et lokalt ejendomsmæglerfirma, der med et lille team, konsekvent faglighed og kompromisløs ærlighed har opbygget en position, som konkurrenterne måles imod.
90 procent af de boliger, Estate Peter Møller får til salg, bliver solgt inden for et år. Det er den højeste salgsprocent i Fredericia. Samtidig ligger det gennemsnitlige afslag på blot tre procent, hvilket er byens laveste. Hertil kommer den højeste sælgertilfredshed, hvor virksomheden scorer 10,0 ud af 10 mulige point.
»Det handler jo ikke om, hvem der har flest skilte stående i byen,« siger Peter Møller. »Det handler om, hvor dygtig man er til at håndtere de boliger, man får ind. Vi sælger ni ud af ti boliger inden for et år, og det er jeg oprigtigt tilfreds med.«
Han lægger ikke skjul på, at han gerne ville have de sidste ti procent med, men erkender samtidig, at ejendomsmarkedet ikke er en eksakt videnskab.
»Man kan ikke ramme 100 procent. Det kan ikke lade sig gøre. Men 90 procent er et meget stærkt tal, især når man ser det i forhold til markedet og vores konkurrenter, som i øvrigt også gør det godt.«
Ifølge Peter Møller hænger tallene tæt sammen med den måde, vurderingerne bliver lavet på. Hvor nogle mæglere lokker med høje udbudspriser for at vinde opgaven, har Estate Peter Møller valgt en anden vej.
»Vi har en klar aftale hos os. Vi vil hellere komme med en hudløst ærlig og realistisk vurdering end en pris, der ser flot ud på et stykke papir. Urealistiske priser fører ofte til lang liggetid og store afslag, og det er der ingen, der vinder på.«
Det er en tilgang, der kræver både erfaring og mod. Erfaring, fordi man skal kende markedet ned i detaljen. Mod, fordi man risikerer at miste opgaven til en kollega, der lover mere.
»Der er masser af mæglere, der gerne vil komme med et frisk bud, som ligger 200.000 eller 300.000 kroner højere. Nogle sælgere vælger den løsning. Så går der seks måneder, huset bliver ikke solgt, og så ringer de tilbage. Det sker oftere, end man tror.«
Estate Peter Møller drives af et fast team på tre ejendomsmæglere. Maria har været i virksomheden i over et årti, Stine varetager primært kontorarbejdet, og alle tre er involveret i alle sager.
»Det er en bevidst beslutning, at vi ikke vil vokse os større, end vi kan overskue. Vi sælger mellem 40 og 45 boliger om året, og det er et niveau, hvor vi kan være med hele vejen. Uanset hvem man ringer til, kender vi boligen.« Ifølge Peter Møller er det netop her, mange større forretninger mister noget afgørende.
»Når en forretning bliver for stor, bliver den også mere upersonlig. Det vil jeg ikke. For mig handler det her fag også om ordentlighed og relationer.«
Boligsiden som fælles målestok
De data, der placerer Estate Peter Møller øverst i Fredericia, stammer fra Boligsiden.dk og Dansk Ejendomsmæglerforening. Når en handel er afsluttet, modtager sælgeren automatisk et spørgeskema.
»Vi har ingen indflydelse på, hvem der får det, eller hvad de svarer. Det bliver sendt ud centralt. Og netop derfor er det troværdigt.«
Han oplever, at mange sælgere stadig vælger mægler på baggrund af anbefalinger fra banken.
»Bankerne samarbejder ofte med bestemte mæglere, og der bliver kunderne sendt hen. Det er ikke nødvendigvis den bedste mægler for sælgeren. Derfor opfordrer jeg altid folk til at gå ind og tjekke tallene selv.«
Fredericia har et stærkt boligprodukt
Når snakken falder på selve byen, er Peter Møller ikke i tvivl om Fredericias styrker. Priserne ligger fortsat under både Middelfart, Kolding og Vejle, og man får mere bolig for pengene.
»Fredericia er attraktiv prismæssigt. Det er der ingen tvivl om. Udfordringen er, at vi ikke tiltrækker helt så mange nye tilflyttere, som vi kunne.« En af barriererne er støj, især i områder som Strandvejen og omkring motorvejsbroen.
»For lokale er det noget, man lever med. Men for folk udefra kan det være afgørende. De siger ofte, at hvis der var lidt mindre støj, så havde de fundet drømmeboligen.«
Han efterlyser derfor større fokus på støjværn og langsigtede løsninger.
Et andet strukturelt problem er boligudbuddet. »Der mangler små etplansboliger og rækkehuse. Mange ældre vil gerne sælge deres villa og blive i området, men der er ikke noget alternativ. Det låser markedet.« Han peger på Erritsø som et tydeligt eksempel, hvor der er behov for boliger, der kan skabe naturlig udskiftning.
Et marked i balance
Trods udfordringerne er Peter Møller grundlæggende optimistisk. »Vi har et sundt marked. Gode sælgere, gode købere og gode boliger. Vores opgave er at få prissat dem rigtigt, så de mødes.« Og netop her ligger forklaringen på de stærke tal.
Ikke i smarte kampagner. Ikke i løfter om hurtige mirakler. Men i erfaring, realisme og ordentlighed. »Jeg tror på, at man når længst ved at opføre sig ordentligt. Også i den her branche.«
Sydøstjyllands Politi har i weekenden registreret usædvanligt mange indbrud i villaer i Fredericia. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen på baggrund af døgnrapporten.
Indbruddene er sket flere steder i byen og har primært ramt villaer, hvor gerningspersoner er kommet ind via opbrudte eller knuste terrassedøre og vinduer.
På Skolevej i Skærbæk er der anmeldt to indbrud. Det første er sket i tidsrummet fra lørdag klokken 15.30 til søndag klokken 10.00. Her har gerningspersonen forsøgt at bryde terrassedøren op med et koben og endte med at knuse ruden. Der er stjålet en kraftig guldhalskæde.
Det andet indbrud på Skolevej er sket søndag mellem klokken 10.45 og 17.25. Også her er en rude i terrassedøren knust, og gerningspersonen har været rundt i hele huset. Der er stjålet både en guldhalskæde og et guldarmbånd.
På Fuglsangparken er der søndag mellem klokken 14.30 og 15.35 begået indbrud i en villa. Et vindue er blevet brudt op, og der er stjålet en mindre mængde kontanter – både euro og danske kroner.
Derudover er der anmeldt indbrud i en villa på Skovvej, hvor gerningspersonen har knust ruden i en terrassedør i tidsrummet fra søndag klokken 13.30 til 22.53. Her har man været rundt i huset og stjålet smykker, men politiet har endnu ikke fuldt overblik over, hvad der præcist er forsvundet.
Ifølge Arno Rindal Petersen ligger antallet af indbrud højere end normalt for en weekend i Fredericia.
»Der er flere indbrud, end vi normalt ser på en weekend, og det er vi naturligvis opmærksomme på. Efterforskningen ser nu på, om der er en sammenhæng mellem sagerne,« oplyser han.
Sydøstjyllands Politi opfordrer borgere i de berørte områder til at være ekstra opmærksomme og til at kontakte politiet, hvis de har set mistænkelig aktivitet i weekenden.
I 77 år har én sætning været grundstenen i Europas sikkerhed: Et angreb på én er et angreb på alle. Det er kernen i NATO – og forklaringen på, at Danmark loyalt har stået skulder ved skulder med USA i internationale militære operationer.
Siden terrorangrebet på Twin Towers i New York den 11. september 2001 har Danmark deltaget i flere krige på amerikansk side – i Afghanistan, Irak og andre internationale missioner. Ikke fordi Danmark er stormagt, men fordi alliancer bygger på tillid og gensidig forpligtelse. Netop derfor er det ikke et akademisk spørgsmål, men et helt reelt politisk og sikkerhedsmæssigt dilemma, når USA i dag taler om Grønland i et sprog, der minder mere om magtpolitik end om alliancefællesskab.
Essensen af NATO er: En alliance skabt af krigstrætte nationer, der besluttede, at magt ikke længere skulle give ret, og at territorier ikke længere kunne tages med militær magt. Den orden er nu åbenlyst truet.
Da Det Hvide Hus i januar 2026 erklærede, at ”anvendelse af det amerikanske militær altid er en mulighed” i spørgsmålet om Grønland, var det ikke blot en diplomatisk bommert. Det var et frontalangreb på NATO’s fundament. For Grønland er ikke et neutralt ingenmandsland. Grønland er en del af Kongeriget Danmark, et stiftende NATO-land og en traktatforpligtet allieret. Hvis USA seriøst bringer militær magt i spil mod et NATO-land, er det ikke bare traktaten, der brydes. Det er selve idéen om kollektiv sikkerhed, der ophører med at eksistere.
NATO blev skabt for at forhindre præcis det scenarie, hvor stærke nationer tager, hvad de vil, fordi de kan. Hvis verdens stærkeste militærmagt begynder at true sine egne allierede, forsvinder forskellen mellem forsvar og imperialisme. Spørgsmålet er ikke, om Grønland er strategisk vigtig. Det er den. Råstoffer, sjældne jordarter, energi og Arktis’ voksende geopolitiske betydning er veldokumenteret.
Giver strategisk interesse ret til at tilsidesætte suverænitet, alliancer og folkeret? Hvis svaret er ja, så er NATO ikke længere en alliance – men et tomt logo.
Grønland er selvstyrende, med eget parlament og eget demokrati. Grønlands fremtid afgøres i Grønland og i rigsfællesskabet. Når amerikanske embedsmænd taler om Grønland som en ”national sikkerhedsprioritet”, -og når militær magt nævnes som en mulighed, reduceres et folk til et aktiv, et territorium og en handelsvare. Det er ikke moderne sikkerhedspolitik. Det er klassisk stormagtslogik. Taget in mente at de nuværende aftaler Danmark, Grønland og USA imellem giver meget frie hænder til USA for militært tilstedeværelse og de kan på ligeford med andre søge tilladelse til minedrift? Hvorfor så alt påstyret?
Alliancer lever ikke af våben alene. De lever af tillid. Hvis Danmark kan trues i Arktis, hvorfor skulle Polen så stole på Artikel 5 i Østersøen? Hvis USA selv underminerer traktaten, hvem skal så forsvare den? Danmarks statsminister Mette Frederiksen havde ret, da hun fastslog, at et militært angreb på et NATO-land betyder, at alt stopper. For uden gensidig tillid er NATO reelt ophørt – uanset hvad der står på papiret.
Hvilket flag vejer over Grønland i 2027?
Det grønlandske? Det danske? Eller et flag, der signalerer, at traktater kun gælder, indtil de bliver upraktiske? Hvis NATO reduceres til et redskab for den stærkeste part – i stedet for en garanti for de mindre – så er alliancen allerede ved at dø. Ikke af ydre fjender, men indefra. Når alliancer dør på den måde, dør stabiliteten med dem. Det er ikke styrke. Det er kortsigtet magtpolitik.
Historien har en dårlig vane med at sende regningen videre. Trump bruger den kendte domino effekt fra 60’rne med omvendte fortegn. Han siger direkte jf. pressen: Vi styrer Venezuela. Vi tager olien. Og hvis du bor ved siden af og ikke samarbejder – så er du den næste. Så Cuba må falde. Colombia må rette ind. Mexico må opføre sig ordentligt. Det er 1800-tallets imperietænkning pakket ind i 2000-tallets undskyldninger.
Jeg så det i 1965. Det samme sprog. De samme fingre, der peger. De samme dominobrikker. I 1965 sagde Lyndon Johnson, at vi måtte stoppe kommunismen i Vietnam, ellers ville den sprede sig til Laos, derefter Cambodja, derefter Thailand – og så hele Sydøstasien. USA sendte en halv million soldater. De kastede flere bomber over et land på størrelse med New Mexico, end de gjorde under hele Anden Verdenskrig. De fortalte, at det handlede om frihed. Om demokrati. Om at stoppe en ideologi. Men det handlede ikke om det. Det handlede om kontrol. Om ressourcer. Om at sikre, at regionen forblev i vores kredsløb. Da dominobrikkerne endelig faldt i 1975 – da Saigon kollapsede – skete det, USA havde dræbt millioner for at forhindre. Men, verden gik ikke under. Regionen blev ikke ét stort kommunistisk blok. Vietnam blev bare Vietnam. Et frit land – ikke en dominobrik. Kære USA, Man kan ikke kræve loyalitet, hvis man ikke selv vil være loyal.
Lørdag den 10. januar var der valgstemning i Fredericias gågade, da Maria Radoor, Socialdemokratiets folketingskandidat i Fredericiakredsen, mødte vælgerne ansigt til ansigt. Sammen med lokale partifæller var hun på gaden for at tale om betydningen af, at Fredericia igen får en repræsentant på Christiansborg.
Ifølge Socialdemokratiet blev det til mange samtaler med forbipasserende fredericianere, der – iført vinterjakker og huer – tog sig tid til at drøfte både lokale og nationale spørgsmål. Blandt de partifæller, der deltog i gågadeaktionen, var også tidligere borgmester Uffe Steiner Jensen.
Maria Radoor har tidligere stillet op til Europa-Parlamentet, hvor hun ved det seneste valg opnåede 7.743 personlige stemmer. Det var blandt de højeste stemmetal for kandidater, der ikke blev valgt ind. På Socialdemokratiets generalforsamling i 2024 blev hun valgt som partiets folketingskandidat i Fredericiakredsen.
Hun er 39 år, uddannet kandidat i folkesundhedsvidenskab med speciale i global sundhed og er gift med Tommy og mor til to døtre. Hun har tidligere været selvstændig i seks år med virksomheden Zendoo, der havde afdelinger i både Fredericia og Kolding, og arbejder i dag hos Falck Quick Care i Vejle. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i Red Barnet i Kolding og repræsentantskabsmedlem i EWII.
Ifølge Maria Radoor er det en række alvorlige samfundsudfordringer, der har fået hende til at søge politisk indflydelse.
»Når jeg ser på mine to piger, så bliver jeg oprigtigt bekymret for deres fremtid. Der er krig i Europa, og Rigsfællesskabet er truet. Abortrettigheder rulles flere steder tilbage. Der er en stor gruppe kvinder og børn i Danmark, der dagligt udsættes for negativ social kontrol. Vores børn og unge udsættes dagligt for vanvittigt indhold og vanedannende funktioner på de sociale medier. Mange af vores unge er ensomme og præget af angst. Og så står vi i verden over for både klimakrise, miljøkrise og biodiversitetskrise, der kræver politisk prioritering og handling,« siger hun.
Samtidig peger hun på, at Fredericia har særlige styrkepositioner, som ifølge hende bør have en stemme i Folketinget.
»Fredericia fortjener et folketingsmedlem, der kan tale vores sag, for eksempel når det gælder de områder, hvor vi står stærkt og har så meget at byde ind med nationalt – blandt andet den grønne omstilling og Forsvaret,« siger Maria Radoor.
Kredsformand for Socialdemokratiet i Fredericia, Karsten Cordtz, betegner hende som en kandidat med lokal forankring.
»Maria Radoor er en stærk folketingskandidat, der er i øjenhøjde med de fredericianske vælgere. Hun vil kunne sikre Fredericia en længe savnet plads i Folketinget,« siger han.
Socialdemokratiet oplyser, at partiet også fremover vil være synligt i bybilledet frem mod et kommende folketingsvalg.
Det er ikke mange, der kan se tilbage på 60 år i samme fællesskab. Men søndag den 11. januar markerer Odd Fellow Ordenen et sjældent og bemærkelsesværdigt jubilæum, når 89-årige Claus Clausen kan fejre 60 år som medlem af ordenen.
Et langt liv i Odd Fellow-regi, der har ført ham gennem flere loger – og i dag har sit faste holdepunkt i Loge 117 Olaf Rye.
Claus Clausen blev som 29-årig indviet i Loge 17 Steen Blicher i Ringkøbing. Her levede han et aktivt logeliv i tre år, inden arbejdsliv og privatliv førte ham videre til Kolding. I de følgende fem år var han en del af Loge 15 Odin, hvor hans engagement hurtigt blev bemærket, blandt andet i rollen som logens ceremonimester.
I 1979 gik turen videre til Vejle, hvor Claus Clausen blev medlem af Loge 43 Entwisle. Her skulle han komme til at tilbringe hele 22 år som logebroder. Gennem årene beklædte han en lang række både udnævnte og valgte poster, og hans virke i logen kulminerede med posten som undermester.
Da Loge 117 Olaf Rye blev stiftet den 10. november 2001, var Claus Clausen blandt de brødre, der var med fra begyndelsen. I 2026 kan han derfor også markere sit 25-års jubilæum som broder i netop denne loge.
Selv i dag er han fortsat en aktiv del af logelivet og kendt som en af logens pålidelige »vikarer«, der træder til, når der er behov for en afløser.
Mandag den 12. januar 2026 hædres Claus Clausen med Odd Fellow Ordenens 60-års hæderstegn ved en ceremoni i Ordensbygningen i Gothersgade – en anerkendelse af et livslangt engagement i ordenens fællesskab, værdier og virke.
Den 33-årige kvinde, som lørdag formiddag blev fundet i vandet ved Hyby Strand i Fredericia, er i live og uden for livsfare. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindal Petersen mandag klokken 9.00.
Ifølge politiet er kvinden vågen, og hendes tilstand er stabil. Hun havde en lav kropstemperatur, da hun blev fundet, men er uden for livsfare.
Politiet oplyser samtidig, at der fortsat ikke er mistanke om, at der er begået en kriminel handling i forbindelse med hændelsen.
Den oprindelige anmeldelse indløb lørdag klokken 9.18, efter at en løber opdagede kvinden i vandet og straks slog alarm. Kvinden blev fundet livløs og kørt med ambulance til sygehuset.
Sydøstjyllands Politi betragter sagen som afsluttet i kriminalretlig forstand, medmindre der fremkommer nye oplysninger.
En række lokale initiativer i Fredericia får nu økonomisk rygstød, efter at TrygFonden har uddelt midler til nye tryghedsskabende projekter i Region Syddanmark. I alt er knap seks millioner kroner fordelt i regionen, og godt to millioner kroner er målrettet Syd- og Sønderjylland.
Flere af de største bevillinger går til projekter i Fredericia – særligt med fokus på børn, unge og hverdagsnær tryghed.
Blandt modtagerne er Headspace Fredericia, der har fået 274.200 kroner til åben café og aftengruppeforløb for unge, samt Mødrehjælpens lokalafdeling i Fredericia, der modtager 100.000 kroner til en familiecampingferie i 2026. Også trygheden i hverdagen styrkes lokalt, hvor Fredericia Roklub og Fredericia Dame Roklub tilsammen har fået midler til redningsveste.
Ifølge TrygFonden er det netop lokale indsatser, der tager udgangspunkt i konkrete behov, der prioriteres højt. »Midlerne er uddelt til projekter, der skal bidrage til mere tryghed og trivsel i hverdagen – særligt for børn og unge, men også for voksne og ældre. Det er indsatser, der virker tæt på mennesker,« oplyser fonden.
Kolding med fokus på fællesskaber og forebyggelse
Også Kolding får del i midlerne, hvor flere projekter retter sig mod fællesskaber og forebyggende indsatser.
Red Barnet Kolding har modtaget 93.523 kroner til oplevelsesklubben for udsatte børn, mens Folkehuset Kolding får støtte til en julekoncert med fokus på fællesskab og åbenhed. Derudover har Lyshøjskolen og Kolding Kajakklub modtaget midler til førstehjælpskurser.
TrygFonden fremhæver, at netop den type indsatser kan have stor betydning i lokalsamfund, hvor tryghed skabes gennem relationer og fælles aktiviteter.
Vejle med fokus på sikkerhed i hverdagen
I Vejle er støtten især rettet mod sikkerhed i hverdagen. Rødkilde Gymnasium har modtaget midler til sikkerhedsudstyr og redningsveste, mens Haveforeningen Nordly får støtte til et hjertestarterskab.
Ifølge TrygFonden er disse projekter eksempler på, hvordan relativt små investeringer kan få stor betydning i praksis.
Donationerne er fordelt under fire af TrygFondens fem overordnede mål: børn og unge, voksne liv, ældreliv og tryghed i hverdagen. Fælles for alle projekter er, at de skal styrke trygheden dér, hvor mennesker lever deres liv.
Næste ansøgningsfrist hos TryghedsGruppens regionale råd i Region Syddanmark er 1. marts 2026, og fonden opfordrer lokale foreninger og initiativer til at søge midler, hvis de har idéer, der kan skabe mere tryghed lokalt.
