Dansk magtdemonstration i skyggen af skade

0

Danmark leverede en offensiv magtdemonstration og vandt 39–24 over Rumænien i EM-gruppespillet, hvor Mathias Gidsel, Mads Hoxer og Kevin Møller satte præg på kampen, der også blev overskygget af Lukas Jørgensens skade.

Danmark fulgte EM-åbningen op med en præstation, der var både mere flydende og mere brutal i sit udtryk. 39–24 over Rumænien blev resultatet af en kamp, hvor tempoet, bredden og målmandsspillet gradvist sled modstanderen i stykker, og hvor én alvorlig hændelse midt i anden halvleg alligevel lagde en alvorlig skygge over aftenen i Jyske Bank Boxen.

Kampen åbnede i et tempo, der var tæt på kaotisk. Ti mål på de første fem minutter, 5–5 på tavlen og to hold, der i indledningen havde svært ved at finde defensiv struktur. Rumænien kom med fart og mod, og et tidligt brag af et skud fra Andrei Buzle satte tonen for deres offensive tilgang. Danmark svarede hurtigt igen, blandt andet via straffekast fra Emil Jakobsen og tidlige mål fra Simon Pytlick, og allerede her begyndte det danske overtalsspil at give rum.

Kevin Møller fik chancen fra start i målet og leverede hurtigt sin første redning, mens Mads Hoxer kom flyvende ind i opgøret med tre mål inden for de første ti minutter. Det var i det hele taget en åbningsfase, hvor defensiverne var på bagkant, og hvor Rumænien især fandt plads ved stregen, hvor Călin Dedu igen og igen blev spillet fri og scorede sit tredje mål allerede efter 16 minutter.

Alligevel var det Danmark, der langsomt tog kontrol. Ved 13–9 tog Rumænien timeout, uden at det for alvor ændrede billedet. Gidsel var usædvanligt længe om at komme på tavlen og missede sine første forsøg, mens Emil Jakobsen også brændte et straffekast, men danskerne bevarede roen. Et vigtigt øjeblik kom efter 26 minutter, hvor Kevin Møller tog en redning, Rumænien spillede syv mod seks, og Mathias Gidsel i stedet scorede i tomt mål. Kort efter tog Danmark timeout ved 19–14, og pausen kom med en dansk føring på 22–17 og en klar fornemmelse af, hvem der styrede kampens rytme.

Efter pausen blev forskellen mellem de to hold tydeligere for hvert minut. Danmark strammede grebet, og da videoteknologien efter 31 minutter annullerede et rumænsk skud, som aldrig var inde over stregen, udløste det både jubel på tribunerne og fornyet dansk energi. Få minutter senere stod der 28–18, og kampen havde for alvor taget form som en ensrettet affære.

Kevin Møller voksede yderligere i målet og stod efter 39 minutter noteret for 34 procent, mens Mathias Gidsel begyndte at folde sit repertoire ud. Et elegant lob over Ionuț Ciprian Iancu blev et billede på den selvtillid, der prægede det danske spil, og Gidsel gik fra en stille start til pludselig at score mål i stimer. Ved 43 minutter var han oppe på otte scoringer, og Danmark havde fuld kontrol.

Midt i den danske dominans indtraf kampens alvorligste øjeblik. Efter 49 minutter blev Lukas Jørgensen båret fra banen med tydelige smerter i bentøjet, mens Jyske Bank Boxen holdt vejret. Situationen overskyggede øjeblikkeligt spillet, men kampen fortsatte, og Danmark fandt igen fokus. Lasse Kjær Møller kom på tavlen med sit første slutrundemål på et langskud, Magnus Landin scorede sikkert efter en ellers anonym anden halvleg, og Mads Hoxer fortsatte sin stærke kamp med endnu en hurtig scoring.

I slutfasen rejste hele Boxen sig og hyldede den danske indsats med taktfast sang, mens Danmark kørte sejren sikkert hjem. Mathias Gidsel nåede op på ni mål, Simon Pytlick og Mads Hoxer fulgte tæt efter, og Lasse Andersson satte det sidste punktum med kampens afsluttende scoring til 39–24.

Det blev en aften, hvor Danmark endnu en gang demonstrerede sin bredde og sit tempo, men også en kamp, der vil blive husket for øjeblikket, hvor stilheden sænkede sig, da Lukas Jørgensen måtte bæres fra banen. Resultatet sender Danmark videre med maksimal selvtillid, men med et åbent spørgsmål hængende i luften frem mod de kommende EM-opgaver.

Pernelle Jensen fortsætter i central rolle i regionens sundhedsarbejde

0

POLITIK. Når et nyt regionsråd bliver konstitueret, er det ofte de synlige udvalgsposter, der løber med opmærksomheden. Men for Pernelle Jensen, lokalt regionsrådsmedlem for Venstre i Region Syddanmark, er det arbejdet i samarbejdsudvalgene, der vejer tungest, og som ifølge hende selv har direkte betydning for borgernes hverdag i sundhedsvæsenet.

Pernelle Jensen fortsætter som formand for regionens samarbejdsudvalg, hvor regionen arbejder tæt sammen med blandt andre praktiserende læger, speciallæger, psykologer, fysioterapeuter, kiropraktorer, fodterapeuter og tandlæger. Det er her, mange af de beslutninger træffes, som sjældent fylder i offentligheden, men som er afgørende for kapacitet, ventetider og adgangen til behandling. »Der er jo nogle poster, som er meget synlige, når man bliver valgt. Men når det falder på plads, går der et andet arbejde i gang. For mig har det været vigtigt at fortsætte som formand for samarbejdsudvalgene, fordi det er her, hverdagen i sundhedsvæsenet er,« fortæller hun.

Samarbejdsudvalgene fungerer som bindeled mellem regionen og praksissektoren og spiller en central rolle i det nære sundhedsvæsen. Det er også gennem disse udvalg, at nye ydernumre bliver slået op og besat – en proces, der har været intensiv i den seneste periode. »Vi har oprettet rigtig mange ydernumre, især inden for psykiatri og det øvrige speciallægeområde, men også på fysioterapi og kiropraktik. Når vi udvider kapaciteten, kan vi hjælpe hurtigere og nedbringe ventetiderne,« siger Pernelle Jensen.

Som formand deltager hun selv i samtalerne, når nye ydernumre skal besættes. Her sidder hun både på regionssiden og i dialog med repræsentanter fra praksissektoren, når ansøgere vurderes. »Det er formanden, der sidder med i samtalerne, når der kommer ansøgninger ind. Derfor er det et enormt vigtigt forum at være en del af, fordi det er her, vi helt konkret former det nære sundhedsvæsen,« forklarer hun.

Ifølge Pernelle Jensen knytter arbejdet i samarbejdsudvalgene sig tæt til den sundhedsreform, der lægger op til, at mere behandling skal rykke tættere på borgerne. »Det er jo det, reformen handler om, nemlig at sundhedsvæsenet skal være mere nært. Og det er samarbejdsudvalgene et meget konkret udtryk for.«

For Fredericia har arbejdet allerede givet håndgribelige resultater. Pernelle Jensen peger på, at hendes formandspost har haft direkte betydning for nye sundhedstilbud i byen. »Det er også gennem mit arbejde som formand for samarbejdsudvalget, at vi har fundet den nye fysioterapeut og øjenlæge, som starter op her i Fredericia,« oplyser hun.

Dermed er samarbejdsudvalgene ikke blot et administrativt lag i regionspolitikken, men et sted, hvor beslutninger får lokal effekt. For Pernelle Jensen er det netop koblingen mellem politik og praksis, der gør posten vigtig. »Det er her, vi mødes med aktørerne i sundhedsvæsenet og finder løsninger sammen,« slutter regionsrådsmedlemmet.

Ny lokalafdeling under Alzheimerforeningen på vej til Fredericia: »Det skal være tæt på hverdagen«

0

LOKALT. Tilbuddene til mennesker med demens og deres pårørende i Fredericia kan snart få et nyt supplement. Mandag den 20. januar inviteres der til stiftende generalforsamling i en ny lokalafdeling under Alzheimerforeningen, som fremover skal dække Fredericia, Kolding og Vejen.

»Det har simpelthen ikke gavnet borgere i Fredericia, Kolding og Vejen, at der kun har været én lokalafdeling under Alzheimerforeningen i området,« siger Ea Seeger Hanmann, der er blandt initiativtagerne til den nye afdeling under Alzheimerforeningen.

Hun har haft tanken i baghovedet i flere år, men først nu er tidspunktet rigtigt. »Mens jeg arbejdede, havde jeg ikke overskuddet. Jeg har talt med den forrige direktør om at starte noget op, men nu er han gået på pension, og jeg er selv gået på efterløn. Så tænkte jeg, at nu er tiden.«

Et lokalt tilbud tæt på hverdagen

Den nye lokalafdeling skal skabe et nært og overskueligt tilbud for både mennesker med demens og deres pårørende. Ifølge Ea er behovet tydeligt, ikke mindst blandt de pårørende, som ofte står alene med et stort ansvar. »Der er mange pårørende, der føler sig meget alene med det. De går alene med ansvaret og har brug for nogen at tale med – nogen der er i samme situation. Det kan en lokalafdeling gøre noget ved,« siger hun.

Hvordan aktiviteterne konkret kommer til at se ud, er endnu ikke besluttet. Det afhænger af den bestyrelse, der skal vælges på den stiftende generalforsamling. Men retningen er klar, understreger Ea. »Jeg forestiller mig støttegrupper, caféværksteder og steder, hvor man kan komme og snakke. Det er ikke nødvendigvis kreative aktiviteter, men mere fællesskaber og samtaler. Måske kan det også blive til fællesspisninger eller særlige arrangementer.«

I Fredericia findes allerede Demensfællesskabet Lillebælt, som Ea selv har været med til at starte. Den nye lokalafdeling skal ikke ses som en erstatning, men som et supplement til de eksisterende tilbud. »Demensfællesskabet laver mange aktiviteter og kreative tilbud. Det her bliver noget andet. Nogle har lyst til det ene, andre til det andet og nogle måske til begge dele.«

Mangler frivillige kræfter

For at ambitionerne om lokale fællesskaber ikke blot bliver gode intentioner på papir, men også kan mærkes i hverdagen, er frivillige en helt afgørende brik. Uden lokale kræfter er det vanskeligt at skabe aktiviteter, der reelt er tilgængelige for mennesker med demens og deres pårørende. »Vi har brug for frivillige i Fredericia, Kolding og Vejen, som kan hjælpe med at afvikle aktiviteterne lokalt. Når demens er en del af hverdagen, har man ofte ikke overskud til at køre langt,« siger Ea og peger på, at afstande, som for andre virker overkommelige, kan være en reel barriere. »Selv turen mellem Kolding og Fredericia kan være uoverskuelig, både for dem, der er ramt af sygdommen, men også for de pårørende, der i forvejen har meget at bære på.«

Netop derfor er det vigtigt, at tilbuddene findes tæt på, og at aktiviteterne kan afvikles i nærområdet. Det kræver mennesker, der har lyst til at engagere sig lokalt – men ikke nødvendigvis mennesker med en faglig baggrund. »Man behøver ikke have særlig viden om demens for at være frivillig. Vi sørger for at klæde folk på til opgaven. Det vigtigste er lysten til at gøre en forskel og være noget for andre.«

Stiftende generalforsamling i Fredericia

Den stiftende generalforsamling finder sted mandag den 20. januar fra kl. 17.30 til 19.30 i Sundhedshuset i Fredericia. Tilmeldingsfristen er formelt overskredet, men interesserede er fortsat velkomne. »Man skal bare ringe eller sende en sms til mig med navn og antal, så sørger jeg for tilmeldingen,« siger Ea.

Hun håber, at flere vil få øjnene op for initiativet. »Vi er omkring 15 tilmeldte lige nu, men jeg håber virkelig, at der kommer flere. Behovet er der, og nu er muligheden her også lokalt.«

Tilmelding og kontakt:
Ea Seeger Hanmann, telefon 41 64 02 89

Live: Kan Danmark cruise videre?

0

Klokken 20:30 spiller Danmark sin anden kamp ved EM. Der står Rumænien på menuen i Jyske Bank Boxen, men kan Danmark fortsætte i samme stil som i fredags? Følg med og få svaret.

Trompet og orgel i øjenhøjde

0

Der var noget befriende ærligt over nytårskoncerten i Trinitatis Kirke: ingen effekter, ingen smart iscenesættelse – bare to musikere, der vidste præcis, hvad de ville med deres instrumenter og med hinanden. Det er i sig selv blevet en sjælden disciplin.

Den britiske trompetist Sarah Owens, i dag bosat i Danmark, har på kort tid markeret sig som en af de mest interessante blæsere i det danske klassiske musikliv. Hun debuterede i 2023 fra Det Jyske Musikkonservatorium og arbejder allerede fast med både Aarhus- og Aalborg Symfoniorkestre samt Forsvarets Musikkorps. Det kunne høres – ikke som virtuos pral, men som ro, præcision og en sjældent velafbalanceret klang.

Owens’ trompet har en næsten vokal kvalitet: klar, fokuseret og uden den skarpe kant, der kan gøre trompet i kirkerum for dominerende. Her blev instrumentet i stedet en naturlig forlængelse af rummet. Særligt i barokmusikken – hos Georg Friedrich Händel og Jean-Joseph Mouret – viste hun et sikkert greb om stilens balance mellem disciplin og bevægelse, autoritet og lethed.

Ved orglet sad Trinitatis Kirkes organist Tobias Dahl Osenbrüg, der debuterede fra solistlinjen på Syddansk Musikkonservatorium i 2024. Osenbrüg er en organist af den nyere skole: teknisk solid, men først og fremmest lyttende. Han spiller ikke for at fylde rummet, men for at forme det – med tydelig sans for proportioner og samspil.

Det var tydeligt, at de to ikke mødtes for første gang ved prøven. Samarbejdet går tilbage til deres studietid på Det Jyske Musikkonservatorium, og det kunne mærkes. Her var ingen kamp om pladsen; orgel og trompet flettede sig ind i hinanden med naturlig autoritet – som to samtalepartnere, der kender hinandens pauser lige så godt som hinandens replikker.

Programmet var velkomponeret og bevægede sig elegant fra barokkens klare linjer til et mere farvemættet udtryk hos Henri Tomasi, suppleret af musik af den danske komponist Christian Præstholm. I Præstholms Sonatine for trompet og orgel – med satserne Intrada, Sarabande, Scherzo og Finale – viste duoen et fint greb om nutidig musik uden behov for lange forklaringer. Musikken fik lov at tale for sig selv, hvilket klædte både værk og koncert.

Koncertens mest personlige aftryk kom med Osenbrügs egen Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”, som elegant bandt nytårstemaet sammen med kirkerummet og fællessalmen af N.F.S. Grundtvig. Det gav koncerten en indre logik og en helhed, man ikke altid møder i nytårsprogrammer, der ellers let kan ende som musikalsk konfekt. Her fik man også indtryk af hvad det nyrenoverede orgel kan.

Sarah Owens’ internationale baggrund – fra studier i London til et nu solidt forankret virke i Danmark – fornægter sig ikke. Hun spiller med en tydelig kunstnerisk vilje: Hun ved, hvordan hun vil lyde, og hun tager ansvar for hver tone. Det er professionelt, men aldrig distanceret. Man føler sig inviteret ind, ikke belært.

Dette var en koncert, der beviste, at trompet i kirken ikke behøver at være højtidelig fanfare eller julekort-nostalgi. I de rigtige hænder – med den rigtige organist – kan den være intim, nuanceret og direkte rørende. Det så enkelt ud på plakaten. Det lød alt andet end enkelt, da musikken først fik lov at fylde rummet.

Program

Henri Tomasi (1901–1971)
Variations grégoriennes – Sur un Salve Regina

Tobias Dahl Osenbrüg (1993–)
Fanfare over “Vær velkommen, Herrens år”

Fællessalme
Vær velkommen, Herrens år
Tekst: N.F.S. Grundtvig (1849)
Melodi: A.P. Berggreen (1852)

Tomaso Albinoni (1671–1750)
Obokoncert i d-mol
I. Allegro e non presto
II. Adagio
III. Allegro

Tobias Dahl Osenbrüg
Orgelsymfoni, V Finale

Jean-Joseph Mouret (1682–1738)
Rondeau

Georg Friedrich Händel (1685–1759)
Suite i D-dur HWV 341
I. Overture
II. Allegro
III. Air (Tempo di Menuetto)
IV. Bourrée
V. March

Christian Præstholm (1972–)
Sonatine for trompet og orgel (op. 37)

  1. Intrada
  2. Sarabande
  3. Scherzo
  4. Finale

Togproblemerne forlænges: Fleste tog holder også stille i Jylland mandag

0

De omfattende togproblemer i Jylland fortsætter længere end først meldt. Flertallet af tog vil også holde stille mandag formiddag frem til klokken 12. Det oplyser Banedanmark søndag aften i et opslag på X.

Problemerne skyldes en fejl i signalsystemet, som Banedanmark og leverandøren endnu ikke har fået rettet. Ifølge Banedanmark bliver fejlen ikke løst i løbet af søndag aften, og togdriften på de berørte strækninger er derfor indstillet frem til mandag middag.

Samtidig oplyses det, at DSB ikke har formået at skaffe tilstrækkeligt med togbusser. Kapaciteten er derfor meget begrænset, og rejsende anbefales at aflyse eller udsætte deres rejse, hvis det er muligt.

Banedanmark forventer på nuværende tidspunkt, at togdriften kan genoptages mandag morgen, men understreger, at prognosen kan ændre sig.

Passagerer opfordres til løbende at holde sig opdateret via Rejseplanen, inden de begiver sig ud på en rejse.

Signalfejl lammer togtrafikken – togbusser mangler i Jylland

0

Et omfattende signalarbejde driller søndag togtrafikken flere steder i Jylland. Sporarbejdet skulle have været færdigt ved 11-tiden, men er nu forsinket med flere timer – og der er ikke togbusser nok.

Banedanmark har siden lørdag aften arbejdet på en opdatering af signalsystemet, men arbejdet er blevet forsinket. Ifølge de seneste meldinger ventes arbejdet tidligst færdigt klokken 17 søndag.

Forsinkelsen rammer togtrafikken på flere strækninger i Jylland, hvor togene er erstattet af togbusser. Banedanmark forsøger at forlænge buskørslen, men melder samtidig ud, at der er mangel på togbusser, hvilket kan give længere ventetid for passagererne.

De berørte strækninger er:

  • Vejle – Struer
  • Langå – Aalborg Lufthavn
  • Lunderskov – Esbjerg

Passagerer opfordres til at tjekke Rejseplanen, inden de begiver sig ud på rejsen.

Ret til kompensation

Bliver du mere end 30 minutter forsinket, gælder DSB’s rejsetidsgaranti, og du kan søge om kompensation via DSB’s hjemmeside.

Har du pladsbillet til et tog, du ikke kan nå på grund af forsinkelsen, kan pladsbilletten refunderes uden gebyr. Rejser du med Orange eller Orange Fri, kan billetten bruges til afgangen lige før eller efter den planlagte.

Hvis din rejse bliver dyrere på grund af forsinkelsen, kan du kontakte Rejsekort Kundecenter.

Togbusser kører – men ikke overalt

Der kører togbusser på de berørte strækninger med stop ved en række stationer og busholdepladser undervejs. På enkelte strækninger, blandt andet mellem Aalborg og Aalborg Lufthavn, henvises passagerer til lokaltrafik.

Der er endnu ikke meldt ud, om signalarbejdet kan blive yderligere forsinket.

Politiet om brandudrykning i Fredericia: Ingen større brand

0

KRIMI. Branden, som tidligt søndag morgen førte til en udrykning på Nordre Ringvej i Fredericia, udviklede sig ikke til noget større.

Det oplyser vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing søndag morgen.

Ifølge politiet var der tale om en enkelt melding om brand. Der opstod smule sodskader på bordplader i boligen, men der var hverken tale om åben brand af større omfang eller behov for omfattende indsats.

Tidligere søndag morgen rykkede TrekantBrand ud til adressen efter en alarmmelding registreret i ODIN klokken 06.58, hvor der var meldt om bygningsbrand i villa eller rækkehus. Vores reporter på stedet kunne tidligere på morgenen konstatere, at der ikke var synlig brand på adressen, og at situationen fremstod under kontrol.

Politiet oplyser, at der ikke er sket personskade i forbindelse med hændelsen.

Oplysningerne i denne artikel bygger på alarmudkald registreret i ODIN samt oplysninger fra Sydøstjyllands Politi på pressebriefingen søndag morgen.

Alarmmeldinger udløste stor udrykning ved Kolding og Lunderskov

0

KRIMI. Flere udrykninger fra brandvæsen, ambulance og politi kunne søndag morgen ses omkring motorvejsnettet ved Kolding og Lunderskov, efter at der indløb flere meldinger om færdselsuheld.

Ifølge alarmudkald registreret i ODIN rykkede TrekantBrand klokken 07.40 ud til Kolding efter en såkaldt ISL-forespørgsel, mens der klokken 09.00 indløb en melding om et færdselsuheld med fastklemte i Lunderskov.

Senere søndag morgen oplyste vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, at der samlet set havde været tale om to solofærdselsuheld i området. I begge tilfælde var bilister endt i autoværnet omkring motorvejen, men der var ikke personskade.

Ifølge politiet var der i første omgang meldinger, der gik på, at et køretøj skulle ligge på den anden side af autoværnet, og at bilen muligvis var endt på taget. Da politiets patruljer kom frem, viste det sig imidlertid, at uheldene var mindre alvorlige, og at bilerne stod på hjulene. De indledende meldinger betød, at der blev sendt mange ressourcer mod området, herunder brandbiler, ambulancer og politipatruljer. Det var dog ikke nødvendigt med egentlig redningsindsats, og der var ikke fastklemte personer.

Politiet oplyser, at der samlet blev registreret fire meldinger om færdselsuheld, men at disse dækkede over de to konkrete solouheld, hvor der ikke var behov for yderligere indsats.

Alle oplysninger i denne artikel bygger på alarmudkald registreret i ODIN samt oplysninger fra Sydøstjyllands Politi søndag morgen.

Dokumenterne viser et andet forløb end ordene

0

Kommunes top og politikere talte skråsikkert om trusselsbilleder og voksende dagbøder. Få dage senere blev dagboden sat på pause. Dokumenterne viser, hvad der faktisk blev skrevet bag kulisserne.

Da striden om broerne ved Prangervej og Sjællandsgade for alvor tog fart, var det dagboden, der bar konflikten frem. Ikke som en løs trussel, men som et konkret beløb, der voksede uge for uge, hver gang projektet ikke blev afleveret.

Det begyndte allerede den 16. juni 2025. I en mail til entreprenøren Arkil gjorde Fredericia Kommune det klart, at forsinkelsen på levering og montering af broelementerne kunne få økonomiske konsekvenser. Kommunen skrev, at man agtede at bringe bodsbestemmelserne i kraft, hvis fristen 1. juli 2025 ikke blev overholdt, og at man samtidig forbeholdt sig retten til at tilbageholde betaling.

Da afleveringsfristen blev overskredet, blev ordene fulgt op af handling. Ved afleveringsforretningen den 30. juli 2025 konstaterede kommunen væsentlige mangler og afviste at modtage arbejdet. I afleveringsprotokollen stod det sort på hvidt, at dagboden på det tidspunkt kunne opgøres til over 1,1 mio. kr., og at entreprisen ikke var afleveret.

Herefter begyndte en fast rytme. Uge for uge sendte kommunen opgørelser, hvor beløbet voksede med 128.000 kroner ad gangen. Den 18. august lød dagboden på 128.000 kroner. En uge senere 256.000. I september passerede beløbet en halv million, og i slutningen af måneden stod det på 896.000 kroner. Hver gang fulgte den samme formulering med, at kommunen fortsat forbeholdt sig retten til at modregne beløbet.

Den 20. oktober 2025 opgjorde Fredericia Kommune dagboden til 1.280.000 kroner. I mailen til Arkil stod det samtidig, at hvis levering og montering blev udskudt endnu en uge, ville beløbet stige til 1.408.000 kroner. Intet tydede på, at grebet var ved at blive løsnet.

Tværtimod.

Tre dage tidligere havde Simon Wulff Kristensen, jurist i Fredericia Kommune, i en mail forklaret præcis, hvad dagboden blev brugt til. Han skrev ordret:

»Opkrævning af dagbod har til formål at motivere Arkil A/S til at nedbringe forsinkelsen mest muligt.«

Og lidt senere i samme mail:

»Vi forsøger således at skabe et ’trusselsbillede’ af, at hvis I ikke aktivt gør noget for at få forsinkelsen nedbragt, så har det en omkostning.«

Mailen blev sendt, mens konflikten spidsede til. Arkil havde kritiseret dagbodsvarslerne og stillet spørgsmål ved rimeligheden i at opkræve bod, mens der blev udført ekstraarbejder. Kommunens svar var, at dagboden var berettiget, aftalt i kontrakten og netop havde til formål at lægge pres.

Men kun få dage senere ændrede forløbet sig.

Den 24. oktober 2025 mødtes Fredericia Kommune og Arkil. I referatet fra mødet fremgår det, at parterne var uenige om, hvorvidt broerne overskred de norm- og tolerencegrænser, der var fastsat i udbudsmaterialet. Kommunens rådgivende ingeniør havde konstateret afvigelser, mens Arkil fastholdt, at broerne lå inden for kravene.

Løsningen blev ikke at afgøre spørgsmålet, men at udskyde det. Parterne blev enige om at indhente en uvildig teknisk vurdering, og broerne skulle ikke opsættes, før den forelå. Samtidig blev der truffet en beslutning, som markant ændrede sagens karakter.

I referatet står der:

»Fredericia Kommune opkræver pt. dagbod for forsinkelse af projektet. Det er aftalt mellem parterne, at denne sættes på pause i forbindelse med indgåelse af denne aftale.«

Videre fremgår det, at dagbod varslet for uge 42 og 43 bortfalder, og at der ikke påløber yderligere dagbod frem til en ny afleveringsfrist aftales.

Dermed blev kommunens stærkeste økonomiske greb lagt væk midt i konflikten.

Det skete samtidig med, at tonen i den offentlige debat var hård. Politikere udtalte, at broerne var »synligt skæve«, og at det kunne ses med det blotte øje. Men i dokumenterne fra forvaltningen var sproget et andet. Her blev der skrevet om uenighed, om tolerancer og om behovet for en uvildig vurdering. Og her blev dagboden, som få dage tidligere var blevet beskrevet som et bevidst trusselsbillede, sat i bero.

Beslutningen blev ikke truffet politisk på skrift. Det fremgår af kommunens svar på aktindsigt, at der ikke findes dagsordenspunkter, referater eller anden skriftlig politisk behandling af beslutningen om at sætte dagboden på pause. Politikerne er ifølge kommunen alene orienteret mundtligt om, at der forelå en forsinkelse, en tvist og et varslet dagbodskrav.

I december 2025 skrev Simon Wulff Kristensen igen til Arkil. Her fastholdt kommunen, at man vurderede sig berettiget til den dagbod, der var opgjort frem til pausen, og at kommunen havde tilbageholdt betaling svarende til dagbodskravet. Samtidig blev det understreget, at spørgsmålet om dagbod ikke var afsluttet, men ville blive behandlet sideløbende, når den tekniske vurdering forelå.

Den uvildige vurdering blev bestilt hos rådgivningsfirmaet Systra. Opgaven var snævert defineret og handlede om, hvorvidt udbudsmaterialet indeholdt klare krav til broernes rethed, og om broerne lå inden for disse krav. Vurderingen er undtaget fra aktindsigt med henvisning til kommunens økonomiske interesser og risikoen for en senere voldgift.

Dermed ligger en afgørende del af sagen fortsat uden for offentlighedens indblik. Ligesom de afgørende juridiske råd fra chefjurist Henrik Melchior Olsens afdeling, der ifølge direktør Morten Kristensen fik ham til at træffe en beslutning om at pause dagboden.

Tilbage står dokumenterne, som viser et forløb, hvor dagboden først blev brugt konsekvent som presmiddel, beskrevet som et trusselsbillede i interne mails, og opgjort uge for uge, indtil beløbet rundede over en million kroner – for derefter at blive sat på pause, netop som uenigheden blev erkendt som uafklaret.

Det er ikke en vurdering.

Det står i papirerne.

Læs også