OPINION. Danmark er verdensmester i vind. Godt. Men hvis vi vil have et energisystem, der både er grønt og fungerer klokken tre om natten en vindstille vinterdag, så er vi nødt til at tale ærligt om det, vi har overset i årtier: stabil atomkraft.
I dag lægger vi alt for mange æg i den samme kurv. Vind og sol er fantastiske teknologier, men de er vejrafhængige. Når produktionen svinger, skal nogen eller noget stå klar med strøm, varme og reservekapacitet. Før havde vi fossile brændsler til den opgave. Det er vi heldigvis på vej væk fra. Men vi har aldrig rigtig erstattet de fossile brændslers stabilitet med et stabilt, grønt alternativ. Resultatet er et system, der bliver dyrere, mere sårbart og mere kompliceret, jo mere vi presser andelen af svingende produktion op.
Det behøver ikke være sådan. Atomkraft er den mest oplagte måde at få store mængder stabil el uden udledning. Det ved vi, fordi at Frankrig, som satser på atomkraft, udleder langt mindre CO2 end “grønne” Danmark i deres energiforsyning. Forbuddet fra 1985 var med nutidens viden og klimamål en historisk fejlvurdering. Vi har spildt tid, teknologisk forspring og muligheden for at bygge et robust energisystem, hvor vi både kan elektrificere transport, industri og datacentre uden at gamble med forsyningssikkerheden.
Det handler ikke om at vælge vind eller atomkraft. Det handler om at vælge et miks, der kan bære et moderne samfund. Små modulære reaktorer (SMR) kan placeres ved eksisterende kraftværksinfrastruktur, levere strøm døgnet rundt og samtidig give fjernvarme og procesvarme.
Og arealforbruget er minimalt sammenlignet med energiparker på land. Naturen vinder, når vi producerer mere energi på mindre plads.
Selvfølgelig skal sikkerhed, tilsyn og affaldshåndtering være knivskarpt. Men Danmark håndterer allerede radioaktivt affald på Risø under stramme standarder. Affald er et en reel udfordring, men ikke et argument for at fastholde et fossil-backup-system, der koster menneskeliv via luftforurening og binder os til ustabile energipriser.
Vi har travlt. Det bedste tidspunkt at starte var for længe siden. Det næstbedste er nu. Hvis vi vil have en fremtid, der er god, grøn og gavmild, skal vi turde supplere vind og sol med atomkraft og bygge et energisystem, der er stabilt, rent og modstandsdygtigt. Det skylder vi både klimaet, dansk økonomi og kommende generationer.
OPINION. Hvad betyder begrebet ”skat”? Det afhænger rigtig meget af den sammenhæng, hvor det fremkommer.
Oprindeligt kommer ordet/begrebet fra gammelnordisk norrønt: “Skattr”, der er den almindelige betegnelse for penge eller – især tidligere – naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs. staten og lokale administrative enheder (som eksempelvis kommuner) til dækning af disses udgifter til fællesskabet.
Begrebet ”skat” anvendes således som betegnelse af værdier. Nu kan det eksempelvis betyder den man holder af/elsker. Det kan betyde nogle værdier, som man finder. Er du forvirret? Ja, det er forvirrende!
I forbindelse med folketingsvalg betyder begrebet ”skat”, det vi betaler til vore fælles samfundsfunktioner. Men samfundssystemet kan meget let korrumpere begrebets betydning derhen, at vi opfatter det som en straf.
Måske vi kender begrebet: ”Jeg vil gerne betale til fællesskabet, men jeg vil ikke betale til det og det eller ham!” Når vi i et demokrati vælger politikere til Folketinget, forsøger vi at vælge personer, der er i stand til at tage vare på fællesskabets penge på en fornuftig måde og helst efter vore egne ønsker.
De valgte politikere udarbejder lovgivninger, der stedfæster, hvor meget jeg og du skal betale til fællesskabet, og så har vi skismaet, hvorudfra politikerne argumenterer for egen opfattelse.
Skal vi betale direkte skat i form af indkomst/overskudsskat eller skal vi betale forbrug og ejerskab. Vi kan også betale af omsætning i form af merværdiskat (moms).
Mange af afgifts-/skatteformerne koster rigtig meget i administration, der jo selvfølgelig giver arbejde til nogle mennesker, men det er i bund og grund uproduktivt. Mange skattebestemmelser drejer sig også om fordeling, hvor nogen mener, at de rige skal betale mest, og andre mener, at ”jeg har ret til alt det, jeg kan tjene, hvor ingen skal tage noget af det!” Måske glemmer man her, at samfundet stiller en stor mængde muligheder til rådighed, som vi ikke direkte betaler for.
Vi kunne jo bestemme, at en cykel skal have km-tæller, således at man betaler for antal kørte km og det samme med forskellige takster for alle andre transportmidler, hvorefter vi betaler direkte for anvendelse af skoler, veje og andre fornødenheder, men det er en stor administrativ opgave.
En vej ud af skattekompleksiteten kunne være, at vi går over til rent progressivt indkomstskattebetaling. Der er ingen der kan have ondt af, at nogen har mere end andre, men når nogens indkomst og kapital kommer op på et niveau, der belaster omgivelser og naturen, så skal vi overveje, om det samfundsmæssigt er fornuftigt og ansvarligt.
En start kunne være, at vi overgår til borgerløn, hvilket vil sige, at den enkeltes indtægt ikke må komme under et lovbestemt niveau. En sådan borgerlønsudbetaling vil reducere administrationsomkostningerne meget væsentligt, når man pr. automatik (AI-adm.) får borgerløn, som man selv må administrere også ved evt. førtidspension. Derudover kan der selvfølgelig være diverse sikkerhedsforanstaltninger, således at velfærdssamfundet fungerer optimalt.
150 millioner kroner skal findes over de kommende år, og borgmester Peder Tind kalder det alvorligt. Men ifølge ham er spareprocessen et udtryk for rettidig omhu, en fast økonomisk politik og en nødvendig tilpasning til reformer uden fuld finansiering og faldende skatteindtægter fra Ørsted.
Over telefonen er der ingen tvivl om, at Peder Tind tager situationen alvorligt. 150 millioner kroner er ikke et beløb, man taler om med lethed, og borgmesteren lægger heller ikke afstand til tyngden i det tal, der nu præger den økonomiske debat.
»Det er alvorligt, og der er jo ikke nogen politikere, der synes, det er sjovt, at man skal sætte gang i et omstillings- og sparekatalog.« Han siger det uden omsvøb. For ham handler det ikke om politisk lyst, men om nødvendighed. Ifølge borgmesteren står kommunen i en strukturel ubalance, hvor der over tid er taget penge af kassebeholdningen, og hvor det derfor er et spørgsmål om rettidig omhu at reagere, før råderummet bliver for snævert.
»Det er at vise ansvarlighed og rettidig omhu.« Besparelserne er ikke tænkt som en pludselig nedskæring fra det ene år til det andet. Peder Tind understreger, at der er tale om en gradvis indfasning over flere år, netop for at undgå, at det rammer for hårdt fra begyndelsen.
»Det er jo ikke noget, der rammer med fuld indfasning fra år ét. Det er gradvis stigende. Og det tror jeg også er vigtigt, for at man ikke oplever, at det bliver for voldsomt fra år ét.«
Den konkrete udmøntning er endnu ikke lagt fast. Opgaven er sendt til forvaltningen efter en beslutning i et enigt økonomiudvalg, som har bedt om et oplæg til en rammebesparelse på 200 millioner kroner, som byrådet skal forholde sig til i efteråret. »Forvaltningen har fået en opgave af et enigt økonomiudvalg om at lave et udkast til en rammebesparelse på 200 millioner, som vi så i efteråret skal forholde os til.«
Det betyder, at retningen er sat, men detaljerne endnu ikke besluttet. Og mellem nu og budgetforhandlingerne kan flere forhold ændre forudsætningerne. Borgmesteren peger blandt andet på den kommende økonomiaftale mellem KL og regeringen, som fastlægger de samlede rammer for kommunernes økonomi. »Der kan jo ske meget fra nu og frem. En kommuneaftale mellem KL og regeringen afgør jo også, hvor meget økonomi kommunerne får, og hvad det er for nogle opgaver, hvor penge følger med.«
Her ligger en af de centrale forklaringer på det pres, kommunen oplever. Ifølge Peder Tind følger finansieringen ikke altid med, når staten vedtager nye reformer. »Når regeringen leverer politiske reformer, så følger der ikke penge med en til en.« Han nævner sundhedsreformen som et konkret eksempel. Her forventer Fredericia Kommune at stå med et minus på omkring fem millioner kroner i forbindelse med implementeringen. Det samme gælder en anden reform, hvor der ifølge borgmesteren heller ikke følger fuld finansiering med.
»Bare de to politiske reformer og udspil, som kommunerne skal efterleve, der følger der ikke økonomi med en til en. Og det er jo en udfordring, som vi skal stå med i kommunerne.« Når nye opgaver ikke finansieres fuldt ud, opstår der huller, som kommunen selv må lukke. Det er en del af forklaringen på, at der nu arbejdes med et sparekatalog.
Alligevel fastholder han, at det budget, byrådet vedtog i september, var ansvarligt og økonomisk holdbart, sådan som han formulerede det dengang. Han henviser til den fireårige budgetlægning, som Fredericia Kommune har arbejdet med i mange år.
»Vi lægger altid fireårige budgetter. Og vi har en økonomisk politik, der siger, at man i år fire som minimum skal have 150 millioner i kassen. Og det har vi også.« Ifølge borgmesteren er det netop overholdelsen af den økonomiske politik, der gør budgettet ansvarligt. Kommunen må ikke komme under en kassebeholdning på 150 millioner kroner i den fireårige periode, og den grænse er overholdt.
»Det er fuldstændig ansvarligt efter alle kunstens regler og den økonomiske politik, vi har lagt.« Han peger på, at det ikke er første gang, Fredericia arbejder med den model. Også tidligere budgetter har været lagt med en fireårig horisont, hvor kassebeholdningen i år fire har ligget omkring 150 millioner kroner.
Ud over selve budgetmodellen fremhæver han de interne omprioriteringer, der blev gennemført i den seneste toårige budgetperiode. Her blev der ifølge borgmesteren omfordelt 136 millioner kroner inden for den eksisterende ramme.
»Vi har inden for vores ramme sparet og flyttet 136 millioner. Det gjorde vi, fordi vi havde nogle brændende platforme, blandt andet på familieområdet, som var underfinansieret.« Pengene blev flyttet fra andre områder for at styrke familieområdet, og det kalder han et ansvarligt valg.
»Vi kunne også bare have lukket øjnene og brugt pengene på alt muligt andet. Men vi sparede for at sikre, at vi kunne tilføre penge til familieområdet. Det var ansvarligt.« Ifølge borgmesteren har indsatsen allerede haft effekt. Han peger blandt andet på, at sygefraværet på familieområdet er faldet markant.
»Der er et sygefravær i dag på halvanden procent, hvor det var over 11 tidligere.« For ham er det et tegn på, at de prioriteringer, der blev foretaget, har virket. Samtidig understreger han, at Fredericia ikke står i samme situation som nogle andre kommuner, der kan blive nødt til at genåbne deres budgetter midt i perioden.
»Jeg forventer, at budget 26 holder, som vi har aftalt. Vi har en robust kassebeholdning i dag.« Men han lægger ikke skjul på, at der på længere sigt er strukturelle udfordringer, som rækker ud over den aktuelle budgetperiode. En af de største handler om faldende skatteindtægter fra Ørsted.
»Ørsted leverer ikke de samme forventelige skatteindtægter, som de gjorde tidligere. Vi forventer, at det kommer til at koste os årligt omkring 70 millioner kroner i manglende skatteindtægter.« Det er et markant beløb i en kommunal økonomi. Når indtægterne falder, og udgifterne samtidig påvirkes af reformer uden fuld finansiering, opstår der et pres, som ikke kan ignoreres.
Da han bliver spurgt, om byrådet var bevidst om risikoen for at ende i en situation med besparelser i den størrelsesorden, svarer han, at alle havde samme information, da budgettet blev vedtaget. »Det er et budget, der er vedtaget enstemmigt af byrådet. Vi stod alle på samme grundlag.« Han peger også på det helt grundlæggende regnestykke. »Når man tager 150 millioner om året af kassen, så vil kassen jo løbe tør på et tidspunkt. Og det har ikke været nogen hemmelighed.«
For ham er der derfor ikke tale om et pludseligt skred, men om en udvikling, der har været synlig i tallene. Det ændrer ikke ved, at beslutningen om at igangsætte en spareproces er alvorlig, men i hans optik er det netop en del af det ansvar, et byråd har.
»Jeg står 100 procent på mål for, at vi har leveret et ansvarligt budget.« Samtidig understreger han, at kommunen ikke kun skal spare, men også udvikle. Der skal investeres, selv i en presset økonomi. »Vi skal også investere i vores kommune.«
Han nævner konkrete eksempler som midler til nye tiltag og forbedringer, blandt andet investeringer i faciliteter og kollektiv trafik. For ham er det en balancegang mellem at håndtere udfordringerne og samtidig sikre, at kommunen fortsat udvikler sig.
Det er i den balance, processen frem mod efteråret skal finde sin form. For borgmesteren handler det ikke om at dramatisere situationen, men om at sikre, at økonomien også om fire år lever op til den politik, byrådet selv har vedtaget. 150 millioner kroner er et alvorligt tal, men i hans optik er det først og fremmest et spørgsmål om at handle i tide og inden for de rammer, kommunen har sat for sig selv.
150 millioner kroner hænger som en skygge over de kommende års økonomi, men ifølge Susanne Eilersen er beløbet hverken en dom eller en beslutning, der falder fra den ene dag til den anden. Kommunen skal planlægge langsigtet, tage højde for usikre reformer og økonomiaftaler og samtidig finde en vej, hvor nødvendige prioriteringer rammer borgerne mindst muligt.
150 millioner kroner er ikke et tal, man slynger ud uden at mærke tyngden. Da spørgsmålet bliver stillet direkte til Susanne Eilersen, er hendes første reaktion enkel og uden omsvøb. »Det er mange penge, og det er alvorligt.« Hun forsøger ikke at tale beløbet ned. Samtidig insisterer hun på, at det skal forstås i den sammenhæng, det indgår i. For der er ikke tale om en samlet besparelse, der falder fra én bestemt dato, men om et flerårigt forløb.
»Så skal man også se det som en trappemodel, fordi vi tager det lange lys på. Det er jo ikke 150 millioner fra 1. januar 2027.« Pointen er, at beløbet er et samlet potentiale over flere år. Men det ændrer ikke ved, at det er reelle penge, der i givet fald skal findes.
»Men derfor er det stadig penge, man skal spare. Det er altid svært at skulle det. Og det er mange penge.« Hun lægger samtidig vægt på, at tallet ikke er en endelig facitliste. Kommunal økonomi påvirkes af forhold, der endnu ikke er fuldt afklaret, og som kan ændre regnestykket.
»Det er jo heller ikke sikkert, at det er der, vi ender. Nogle gange kommer der nogle andre ting. Der kommer reformer, der kommer økonomiaftaler. Så det er jo ikke altid sikkert, at det er der, man ender.«
Usikkerheden handler blandt andet om statslige reformer og de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne. Ifølge Susanne Eilersen er nogle af de reformer, der allerede er besluttet, ikke fuldt finansierede set fra kommunens side. »Nogle af de reformer, som kommer fra staten, er desværre ikke fuldt finansierede. I Fredericias fordeling kommer vi til at mangle nogle penge.«
Hun nævner både sundhedsreformen og børneområdet som eksempler på områder, hvor der følger opgaver med, uden at finansieringen nødvendigvis dækker hele udgiften. Dermed opstår der et pres, som kommunen selv må håndtere. Det betyder dog ikke, at man kan afvente udviklingen passivt. »Vi kan jo ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at det ikke sker og lukke øjnene. Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige og have en langsigtet plan.«
Den langsigtede plan handler ifølge hende om at skabe overblik og indflydelse på processen, så man selv kan være med til at bestemme tempoet. »Så kan vi i hvert fald selv have en medindflydelse på, i hvilken takt det skal ske, og også give tid til at gennemarbejde og sige, hvor kan det lade sig gøre. Og i mellemtiden kan vi gøre noget på en anderledes måde, så det ikke en til en rammer besparelser ude ved borgerne.«
Da budgettet blev vedtaget i september, beskrev hun det som »stærkt og ansvarligt og økonomisk holdbart«. Set i lyset af den nuværende situation bliver hun spurgt, om risikoen for så store besparelser var kendt allerede dengang. Hun svarer, at der var usikkerhed omkring blandt andet skatteindtægterne og statens udligningsmodel.
»Vi vidste godt, at vi skulle afvente, om vi fik de skatteindtægter ind, og hvordan det ville lande. Vi vidste, at hvis staten lagde det ind i udligningsreformen, så skulle vi stadig omprioritere nogle penge, som vi også gjorde sidste år. Men jeg var ikke helt klar over, at det var så meget, som det er her.«
Allerede i det seneste budget blev der foretaget interne omplaceringer. Ifølge hende blev der flyttet midler til familieområdet, og pengene blev fundet andre steder i budgettet. »Vi kanaliserede nogle penge over til familieområdet. Dem fandt vi på nogle af de andre budgetter. Derfor sagde vi allerede dengang, at budgettet var robust og økonomisk ansvarligt, fordi vi omplacerede midler internt.«
Hun understreger også, at der var en bevidsthed om, at de kommende år ville være økonomisk stramme. »Vi vidste ikke helt, om vi fik de skatteindtægter ind. Og vi var opmærksomme på, at de næste par år ikke var nogen gavebod, og at vi nok skulle omfordele nogle penge stadigvæk.« Derfor blev der arbejdet med toårige budgetter og et længere perspektiv.
»Vi laver toårige budgetter for at stå godt økonomisk. Vi har sagt, lad os kigge lidt længere frem. Der kan jo ske meget på tre til fire år.« Om de 150 millioner kroner ender med at være det præcise beløb, er ifølge hende fortsat usikkert.
»Det er heller ikke sikkert, at vi ender ud i at skulle finde 150 millioner over fire år. Det kan være, at beløbet bliver mindre.« Men uanset om tallet justeres, står udfordringen tilbage. Der skal prioriteres, og det skal ske med et erklæret mål for øje.
»Man skal finde det på en måde, hvor det rammer ude ved borgeren mindst muligt.« Det er i det spændingsfelt, hun placerer den kommende proces. Et alvorligt tal, en usikker økonomisk ramme og en politisk ambition om at styre udviklingen, før den styrer kommunen.
ENERGI. Konflikten mellem Kolding Kommune og Energinet om en ny 400 kV-højspændingsforbindelse gennem kommunen er på ingen måde lagt i graven. Tværtimod.
Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune, er tydeligt frustreret over det, han oplever som en statslig aktør, der inviterer til dialog uden reelt at lytte. »De har været ude og høre, og ladet som om de lytter til, hvad folk har at sige,« siger Tobias Jørgensen.
Stridens kerne er Energinets plan om at styrke elforbindelsen mellem Aarhus og Aabenraa på en strækning af 190 kilometer. Energinet kan ikke genbruge det eksisterende tracé, fordi den nuværende forbindelse ikke kan tages ud af drift, og fordi byudvikling og miljølovgivning siden 1970’erne forhindrer, at nye luftledninger føres samme vej. Derfor er der planlagt en ny linjeføring, som rammer lokalsamfund, der hidtil ikke har været berørt af elmaster. For beboerne langs den nye linjeføring har konsekvenserne været mærkbare. »Der er en masse mennesker, der både er kede af og trætte af det, fordi deres huspriser rasler ned, og de får en ny udsigt, de skal vænne sig til,« siger Tobias Jørgensen.
Kræver mere kabellægning
Kolding Kommune har gentagne gange bedt Energinet om at kabellægge en langt større del af strækningen. Ud af de 190 kilometer mellem Aarhus og Aabenraa bliver kun 30 kilometer gravet ned, herunder en strækning ved Alminde-Viuf i Kolding Kommune. Resten føres som luftledninger.
Tobias Jørgensen mener, at Energinet afviser alternativer for hurtigt. »Energinet har andre steder offentliggjort business cases, hvor det har kunnet lade sig gøre, efter at projekterne var vedtaget. Det synes jeg er problematisk,« siger han og peger på, at Energinet selv har sagt, at det ikke er et spørgsmål om økonomi. »De siger, at de gør alt, hvad der er teknisk muligt. Det har vi bare ikke en oplevelse af.«
Energinet har i et læserbrev i Kolding AVISEN afvist kritikken og forklaret, at det på 400 kV-niveau kun er forsvarligt at nedgrave en del af strækningen, hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes. At erstatte den planlagte forbindelse med kabler på et lavere spændingsniveau ville ifølge Energinet kræve omkring tyve parallelle 150 kV-kabelsystemer, hvilket i praksis ville være umuligt at drive stabilt.
Tobias Jørgensen kalder det argument en stråmand. »Kommunen har ikke bedt om tyve parallelle kabler. Kommunen har bedt om mere kabellægning på 400 kV-niveau, noget der i mange andre lande gennemføres i stigende omfang,« har han skrevet i et svar til Energinet.
Skulder ved skulder i Kolding
Tobias Jørgensen understreger, at modstanden i Kolding er bred. Ud over hans eget udvalg har borgmesteren, formanden for Socialudvalget Nikolaj Boelsmand Asmussen (V) og formanden for Venstres kommuneforening Jens Brandenborg alle ytret sig kritisk om projektet. »Vi står ret meget skulder ved skulder her i Kolding om, at det her er en dårlig løsning,« siger han.
Han har samtidig sympati for nabokommunerne Vejle og Haderslev, der også berøres af den nye linjeføring, men understreger, at det ikke er Koldings ønske at pege på, hvor ledningerne i stedet skal ligge. »Vi ønsker ikke at pege på, at ledningerne skal ligge et andet sted. Vi ønsker, at der bliver gravet mere ned.«
Berørte borgere får hen over sommeren mulighed for at indsende høringssvar til landsplandirektivet og miljøvurderingen af projektet.
UDDANNELSE. Den 26. marts mødes danske og spanske elever på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 elever fra en spansk sundhedsuddannelse i byen Alcoy rejser til Danmark som en del af det europæiske Erasmus-program, og en del af besøget foregår på SOSU-skolens tag, hvor den nye Velfærdshave er ved at tage form.
De spanske elever er gæster hos FGU Trekanten i Vejle, som i november besøgte den spanske skole. Nu går turen den anden vej, og fordi FGU ikke selv udbyder de samme sundhedsuddannelser som SOSU-skolen, har man bedt om at låne lokaler og faglighed på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.
»Vi ved, at de i Spanien også arbejder med velfærdsteknologi, så det er interessant for dem at opleve. Men vi har et andet læringsrum, end de har dernede, efter at vi er begyndt at arbejde med naturen her i Vejle,« siger Pernille Benzon, der er projektleder for CARE OUTSIDE og leder af kommunikation og marketing på SOSU-skolen.
Det læringsrum, hun taler om, er Velfærdshaven på toppen af SOSU-skolen. Haven er kernen i projektet CARE OUTSIDE, som A.P. Møller Fonden har støttet med 14,6 millioner kroner, og den fungerer som et udendørs undervisningsrum, hvor naturen er tænkt ind som en del af den faglige læring.
Eleverne sammenligner ældrepleje på tværs af grænser
Besøget den 26. marts er tilrettelagt, så de spanske og danske elever sammen kan sammenligne, hvordan ældrepleje fungerer i de to lande. For uddannelserne er organiseret ganske forskelligt. »I Danmark har du FGU, så har du SOSU-skolen, så har du sygeplejeskolen og til sidst universitetet med lægeuddannelsen. I Spanien kører de det ikke på samme måde,« forklarer Susanne Lykke Hansen fra FGU Trekanten.
Programmet begynder med en introduktion til den danske velfærdsuddannelse, og derefter tager eleverne op på taget, hvor Velfærdshaven danner rammen om fælles praktiske øvelser fra klokken 10.30.
For Pernille Benzon handler det ikke kun om at vise de spanske gæster noget nyt. Det handler også om at synliggøre, hvad SOSU-skolen kan. »Vi kommer selvfølgelig til at fortælle dem, hvordan vores uddannelse er strikket sammen, så de kan sammenligne det med det, de laver i Spanien,« siger hun.
Selvstændighed og relationer på tværs
Susanne Lykke Hansen peger på, at besøget også er en øvelse i selvstændighed for de danske elever. Det er dem, der skal tage ansvar for at vise de spanske gæster rundt og skabe relationer. »Det er eleverne, der skal stå for det. Den kobling mellem danske og spanske elever gør, at de får relationer på tværs og kan snakke om ungdomslivet,« siger hun.
De spanske elever er i Danmark i seks dage, hvoraf fire dage tilbringes sammen med FGU-eleverne. Besøget på SOSU-skolen den 26. marts er ét af flere programpunkter under opholdet.
Pernille Benzon ser udvekslingen i et bredere perspektiv. SOSU-skolen sender selv elever i udlandspraktik til en række lande, herunder Spanien, og hun fremhæver værdien af, at eleverne oplever velfærdsarbejde i andre kulturer. »Hvordan er det for eksempel at være på et plejehjem i Norge, i Sverige eller i Spanien? Vi har elever, der har været alle mulige steder i deres udlandspraktik.«
Besøget finder sted den 26. marts på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 spanske elever og 20 FGU-elever deltager.
KRIMI. To mænd på 35 og 36 år, begge med bopæl i Esbjerg Kommune, fremstilles mandag klokken 13 i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. De er sigtet for tyveri.
Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi anmoder om dørlukning.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse mandag formiddag.
OPINION. Ja, en formueskat kan give penge i statskassen. Men hvad hjælper det, hvis pengene samtidig fosser ud den anden vej?
Forslaget fra Socialdemokratiet går på at indføre en formueskat på 0,5 % af formuer over 25 millioner kroner. Det lyder måske beskedent. Men formuer står ikke nødvendigvis på en bankkonto.
De er ofte bundet i virksomheder, ejendomme, jord, maskiner, produktionsanlæg osv. De ting som i sidste ende skaber arbejdspladser.
Ifølge Dansk Industri kan forslaget påvirke op mod 850.000 job og koste samfundet omkring 16 milliarder kroner om året. Det er ikke småpenge, og det er penge som kunne være brugt på velfærd. Hos Landbrug & Fødevarer lyder advarslen, at omkring 2.500 landmænd vil blive ramt ved en grænse på 25 millioner kroner. Mange af dem har værdier bundet i jord og produktion – altså i ikke-likvide midler. En formueskat kan derfor betyde, at der skal sælges fra eller investeres mindre for at betale skatten.
Derfor bliver vi som danskere uanset politisk ståsted, nødt til at se på det store billede og ikke lade os styre af misundelse:
Virksomhedsejere investerer i deres virksomhed, måske går det godt og så vokser virksomheden, og får brug for flere medarbejdere, som jo så har et arbejde og betaler skat af deres indkomst, skattepengene kommer i statskassen, og bruges bl.a. på at betale for skoler, ældrepleje og sundhedsvæsen.
Hvis vi svækker incitamentet til at eje og investere i Danmark, risikerer vi, at den kæde brydes, og så taber vi alle sammen på det.
Ja, der kan komme et provenu her og nu, og det er meget muligt at det vil give omkring 6,5mia kr.
Men hvis virksomhedernes investeringer udebliver, virksomheder sælges eller flytter, og risikovillig kapital forsvinder, så mister vi langt mere på sigt, og hvordan skal vi så finansiere vores velfærd?
Det her handler ikke om at forsvare “de rige”. Det handler derimod om at forstå, at virksomheder finansierer vores fælles velfærd.
Så nej til misundelse og formueskat, det er virker lige så godt, som at tisse i bukserne for at holde varmen.
FC Fredericias matchvinder scorede for tredje kamp i træk, da han afgjorde bundkampen mod Silkeborg IF 2-1 på Monjasa Park. Den offensive profil, der er nomineret til månedens spiller i 3F Superliga, ser et hold i flow og tror på overlevelse.
Sofus Johannesen havde lige scoret det mål, der afgjorde grundspillets sidste og vigtigste kamp for FC Fredericia. I det 69. minut hamrede Emilio Simonsen bolden på stolpen, og returbolden faldt for fødderne af Johannesen, der sikkert sendte den i nettet til 2-1. Tredje kamp i træk med scoring.
»Jo, det er rigtig fedt,« sagde han. »Som sagt, så scorer jeg tre kampe i streg. Det er noget, man altid gerne vil.«
Men det var ikke de personlige tal, han dvælede ved. Det var forårssæsonen som helhed.
»Men som sagt, ud af de fire sidste kampe har vi vundet tre og spillet én uafgjort. Så vi er inde i en rigtig god steam, og den steam prøver vi bare at holde kørende.«
Ti point i fire kampe. Fra nedrykningszonen til fem point over stregen. Det er den forvandling, Johannesen og resten af FC Fredericias trup har stået for siden forårsopstarten, og den har givet en selvtillid, der var tydelig i måden, han talte om kampen mod Silkeborg.
»Jeg føler, at vi har meget spil. Vi er på kuglen, men de får også nogle chancer ud af det blå lige pludselig.«
Silkeborg havde deres muligheder. Tonni Adamsens friløber i det 12. minut, Callum McCowatts chance lige efter pausen, og en farlig afslutning i tillægstiden. Men det var Fredericia, der dominerede størstedelen af kampen, og særligt anden halvleg var ensidig i lange perioder. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt, og Aske Andresen i Silkeborg-målet måtte redde gang på gang.
»Men jeg føler godt, at vi kan score flere mål, også i anden halvleg,« sagde Johannesen. »Vi kører dem over fuldstændig og skal gerne afgøre kampen derfra.«
Sejren betyder, at FC Fredericia går ind i kvalifikationsspillet med et forspring på fem point til Silkeborg og ti point til Vejle. En position, der giver luft, men som Johannesen ikke tager for givet.
»Ja, det er klart, at vi gør alt, hvad der står i vores magt for at blive i Superligaen,« sagde han. »Og lige nu lægger vi fem point over nedrykningsstregen, og det er vi selvfølgelig glade for.«
Grundspillet er slut, og kvalifikationsspillet venter med kampe mod alle holdene i den nederste halvdel. Johannesen ved, hvad der skal til.
»Vi prøver bare på at blive ved og se, om vi kan få flere point ned til nedrykningsstregen.«
FC Fredericias cheftræner glæder sig over momentum, bredde og karakter efter den vigtige 2-1-sejr over Silkeborg IF, men advarer mod at kigge for langt frem. Ti point i fire forårskampe har vendt op og ned på fortællingen om klubben fra Monjasa Park, men i omklædningsrummet er der ingen, der bilder sig ind, at terrænet er stabilt.
Michael Hansen stod i mixed zone på Monjasa Park med en ro, der ikke helt passede til det, der lige var sket ude på banen. FC Fredericia havde vendt 0-1 til 2-1 mod Silkeborg IF i grundspillets sidste kamp foran 2.557 tilskuere, og ude på lægterne var stemningen stadig oppe at ringe. Men cheftræneren talte, som han plejer. Stille, analytisk og uden hang til store ord.
»Det er en spændende kamp, som til tider er en meget lige kamp,« sagde han. »Med nogle pæne chancer, specielt til Silkeborgs ret åbne chancer, synes jeg egentlig, hvor vi måske mere har en del standardsituationer og noget opspil, hvor vi får afsluttet godt.«
Kampen havde budt på drama fra første minut. Etienne Green måtte redde allerede i kampens indledning, og i det 12. minut sendte Silkeborg Tonni Adamsen af sted i en friløber, som Green og Frederik Rieper tilsammen fik afværget. I den anden ende skabte Fredericia chancer gennem opspil og standardsituationer, og Sofus Johannesen tvang Aske Andresen til en stor redning i det 22. minut. Det var en kamp, der svingende fra den ene ende til den anden, og Hansen var helt bevidst om det.
»Så det er sådan en kamp, hvor vi godt kunne se, at det kunne gå begge veje. Selvfølgelig er vi glade for, at vi kan fortsætte med at være en lille smule skarpere end vores modstandere, som vi har været i de her fire kampe, vi har spillet indtil videre.«
Fire kampe, ti point. Sejr ude over Vejle, uafgjort hjemme mod AGF, sejr ude i Randers og nu sejr hjemme over Silkeborg. For et hold, der spiller sin første sæson nogensinde i Superligaen, og som for en måned siden lå under nedrykningsstregen, er det en forvandling, der er svær at begribe udefra.
»Og med en reminder om, at fodbold og sport går op og ned, og lige nu har vi rullet,« sagde Hansen. »Og det ved vi godt kan gå hurtigt den anden vej. Så jeg glæder mig også over præstationen. Jeg glæder mig over konkurrencen på vores hold og de her muligheder, vi har. Og ikke mindst også den måde, spillerne agerer på.«
Den måde, spillerne agerer på, blev særligt tydelig i anden halvleg. For kampen ændrede sig efter pausen. Jens Martin Gammelby havde scoret til 0-1 i det 43. minut, Svenn Crone udlignede to minutter senere, og efter pausen startede Silkeborg aggressivt med en stor McCowatt-chance, som Green igen reddede. Men så overtog Fredericia. Fra det 59. minut og frem pressede hjemmeholdet massivt, Andresen reddede flere gange, og i det 69. minut hamrede Emilio Simonsen bolden på stolpen, hvorefter Johannesen scorede på returbolden.
Men kampbilledet ændrede sig også taktisk, og det var Hansen opmærksom på.
»Jeg synes, at den anden halvleg blev lidt anderledes i forhold til den måde, vi ellers normalt spiller på,« sagde han. »Og da vi skifter ind, skifter vi vel også ind med et hold, der bliver en lille smule ustruktureret i perioder. Og alligevel klarer spillerne det hjemme. Det er flot.«
Fredericia er nu fem point over nedrykningsstregen. Men da Hansen blev spurgt om sine tanker om overlevelse i Superligaen, afviste han nærmest præmissen.
»Det tænker jeg ikke ret meget på lige nu. Vi har fokuseret meget på de her fire kampe, og det har jo vendt op og ned på os og Silkeborg. Og det vil sige, at vi jo er godt klar over, hvor hurtigt det kan gå.«
For en måned siden lå Fredericia under stregen. Nu ligger Silkeborg der. Forskydningen er sket i løbet af præcis de fire kampe, Hansen har talt om hele eftermiddagen.
»Så de point, vi skraber ind her, er virkelig flot. Det var første mål. Det var ligesom at komme godt ind til slutspillet eller nedrykningsspillet. Det må man sige, at vi gør nu.«
Han skiftede toneleje en smule.
»Nu starter næste arbejde. Så nu puster vi lige ud et par dage, og så starter det arbejde, der ligesom hedder slutspillet-nedrykningsspillet. Hvor holdene jo skal møde hinanden på kryds og tværs, så det vil sige, at der vil blive delt mange point ud. Og der skal vi sørge for at skrabe dem til os, vi kan.«
Undervejs i kampen var der også bekymring. William Madsen måtte udgå efter en halv times spil.
»Ja, lidt belastning i forhold til ham. Han mærker lidt,« sagde Hansen. »Og han tager selv en vurdering i, at det er bedre at få en ind, der er frisk. Skaden skal ikke blive værre, end den måske er. Så jeg ved faktisk ikke helt, hvad der var galt.«
I stedet kom Andreas Pyndt på banen, og det blev et af kampens gode historier.
»Jeg er bare glad for, at når vi så skifter Pyndt ind, som ikke har startet inde endnu i det her halvår, laver så flot og stor en præstation, som han gør.«
Det mest mærkbare fravær var dog Valdemar Birksø. Målmanden, der var blevet udtaget til månedens hold i 3F Superliga bare få dage forinden, var ikke med i truppen.
»Ja, så der er noget belastning ved ham. Han har været ude i et halvt år og er blevet belastet det sidste måned. Måske lidt for meget også qua kampe og træning. Så han har brug for en periode nu. Om den periode varer til næste kamp eller varer lidt længere, det må dagene vise.«
I hans sted stod Etienne Green, og det var der god grund til at dvæle ved.
»Det, jeg hæfter mig ved, det er, at Green går ind og har de her to-tre virkelig gode redninger, der gør, at vi i sidste ende også vinder kampen.«
Greens redninger var kampens fundament. Uden dem havde Fredericia formentlig tabt. Men fraværet strakte sig længere end målmandspositionen. Tre af holdets mest scorende spillere manglede også.
»Agon er også belastningsskadet sammen med Oscar Buch og Gustav Marcussen, som heller ikke var der i dag,« sagde Hansen. »Det er faktisk vores topscorer 1, 2 og 3.«
Han lod sætningen stå et øjeblik, inden han fortsatte.
»Så det er jo det gode ved det lige nu. Så er der nogle andre, der tager lidt over. Sofus har scoret de her sidste par kampe. Emilio har kommet mere i flow igennem en lang opstart. Sådan nogle ting er godt for os.«
Johannesen har scoret i tre kampe i træk og er nomineret til månedens spiller. Simonsen skabte forarbejdet til sejrsmålet med sit skud på stolpen og var tæt på selv at score med et langskud, der knækkede i luften, men som Andresen parerede. Andre har taget over, fordi andre har været nødt til at træde tilbage.
»Og så på et eller andet tidspunkt i løbet af de næste uger, så kommer de tilbage, og så må vi se, om det bliver bare en større konkurrence, eller om der er nogle andre, der falder fra.«
Grundspillet er slut. Kvalifikationsspillet venter med kampe mod alle holdene i den nederste halvdel, og pointene tages med fra grundspillet. FC Fredericia går ind i det med ti point i fire kampe og fem points forspring til Silkeborg.
Michael Hansen puster ud et par dage. Så starter næste arbejde.
