AVISEN kom med om bord på fregatten i Lillebælt: Chefen ved ikke, hvad der venter, og det er hele pointen

0

FORSVARET. Interviewet med skibets chef bliver afbrudt, inden det for alvor er kommet i gang. Et kald skal besvares, en debriefing efter dagens flyvning skal på plads klokken 12.15, og beskederne afleveres kort og præcist, inden kommandørkaptajn Tor Jalk Jensen vender tilbage til samtalen, som var intet sket.

»De skal bare være klar i kontrollen,« lyder det.

Sådan er arbejdsvilkårene om bord på fregatten Peter Willemoes i disse dage, hvor Søværnets øvelse DANEX har indtaget Lillebælt, og hvor AVISEN har fået lov at komme med ud på vandet. Tor Jalk Jensen har været chef på fregatten i et års tid, og i denne uge er hans opgave lige så klart formuleret, som den er hemmelighedsfuld i detaljen. »Vi har fået til opgave at beskytte kritisk infrastruktur i Lillebælt. Jeg vil ikke sige præcis, hvad det er, vi beskytter, men det er åbenlyst, at området i Lillebælt, særligt mellem Fredericia og Middelfart, har meget kritisk infrastruktur. Jeg tænker også, det er åbenlyst, hvilke steder der er kritiske. Men som princip nævner jeg dem ikke,« fortæller han til AVISEN.

Kommandørkaptajn Thor Hjelm Jensen styrer slagets gang fra fregatten, hvor besætningen træner at reagerer på uforudsete trusler mod den kritiske infrastruktur. Foto: AVISEN

DANEX er en tilbagevendende øvelse, hvor Søværnets enheder og Marinehjemmeværnet træner beredskabet sammen, og opskriften er den samme hver gang. Der bliver stillet scenarier op, der bliver lagt planer, og så skal enhederne føre dem ud i livet. Men det særlige ved dagene i Lillebælt er, at ingen om bord kender drejebogen. »Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske. Det er en del af det, vi træner, at vi skal agere på det, vi ser, ud fra vores træning og de procedurer, der er. På den måde træner man hele organisationen. Vi melder op til dem, der sidder i land, og så bliver det også øvet, hvordan man disponerer enhederne,« forklarer kommandørkaptajnen.

Med skrognummeret F362 malet på siden fylder den 139 meter lange fregat godt i farvandet mellem Fredericia og Middelfart. Foto: AVISEN

I flådens verden har den usikkerhed et navn, og Tor Jalk Jensen tøver et øjeblik, inden han bruger det om en øvelse i fredstid. »Vi taler om krigens tåge, og det er ikke, fordi det her er krig. Men der er altid en vis usikkerhed i de ting, vi laver, og det handler om at skabe så meget klarhed som muligt,« siger han.

Til at skabe den klarhed råder han over mere end sit eget skib. Under øvelsen har han fået underlagt enheder fra Søværnet, blandt andet en patruljebåd af Diana-klassen, en af de maritime indsatsenheder, der året rundt overvåger de danske farvande og rykker ud til alt fra eftersøgning og redning til assistance for skibstrafikken. Dertil kommer fregattens egne kapaciteter, helikopteren på agterdækket, gummibådene og et arsenal, der rækker betydeligt længere end Lillebælt. »Vi har luftforsvarsmissiler og missiler til overflademål, vi har kanoner, og så har vi forskellige sensorer, blandt andet en radar med relativt lang rækkevidde, som nærmest kan dække hele Danmark, hvis man placerer den rigtigt. Så vi er en væsentlig kapacitet i Danmarks samlede forsvar,« siger Tor Jalk Jensen om skibet, hvis kernebesætning tæller 126 personer.

Se i videoen her hvordan fregatten Peter Willemoes skærer sig igennem Lillebælt under øvelsen. Video: AVISEN

Netop bredden i det, en fregat skal kunne, er for chefen selve kernen i arbejdet. »En fregat som vores skal kunne alt fra at hjælpe en sejlbåd, der er i nød, til at skyde missiler ned, der kommer ind mod et hangarskib. Spændet er relativt bredt i forhold til de kompetencer, vi skal have,« siger han.

Og spørger man, hvorfor tre dage i et af landets smalleste farvande er vigtige, behøver han et øjeblik at tænke sig om, inden svaret lander et sted, de fleste kan genkende fra nyhedsstrømmen. »Det er vigtigt, at vi skærper vores beredskab til at beskytte Danmark. Det tænker jeg er åbenlyst, hvis man følger med i den situation, vi står i. Det er noget, vi træner jævnligt, men DANEX er en rigtig god mulighed for at træne det i et større setup,« siger Tor Jalk Jensen.

Dækket på Peter Willemoes er spækket med missilrør og avancerede radarsystemer, der kan dække luftrummet over store dele af Danmark. Foto: AVISEN

Ét budskab ligger ham dog særligt på sinde, inden turen går tilbage mod land, og det handler om dem, der står på kysten og kigger ud på det gråmalede skib. »Vi er klar over, at vi kan fylde lidt, og vi kan måske også larme lidt. Vi oplevede selv, at en helikopter kan larme, hvis man er lige ved siden af den. Men vi tager selvfølgelig hensyn til befolkningen i området. Vi er der ikke for at genere, men for at træne og passe på,« slutter han.

Følg med på AVISEN, hvor der i de kommende dage kommer flere historier, billeder og video fra turen med fregatten i Lillebælt.

Mand forsvandt med racercykel til 160.000 kroner: Nu efterlyser politiet ham

0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp efter et cykeltyveri i Børkop. Politiet efterlyser en mand, der stjal en racercykel af typen Colnago Y1RS fra cykelforretningen Børkop Cykler.

Cyklen er sort med VM-striber i blå, rød, sort, gul og grøn på stellet ved hjulene, oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse tirsdag.

Tyveriet fandt sted den 23. juli omkring kl. 11.05. Manden kom ind i cykelforretningen, hvor han kort kiggede på cykler, hvorefter han forlod butikken med cyklen.

Ifølge politiet er manden efterfølgende blevet set i en cykelbutik i Aarhus, hvor han blev set kørende i en sort Audi med den falske nummerplade BS65060.

Allerede samme dag som tyveriet gik Børkop Cykler selv på jagt efter manden. I et opslag på Facebook efterlyste butikken med tydelig ironi »en herre, som lagde vejen forbi Børkop Cykler«.

»Han besøgte os og fandt hurtigt ud af, at en Colnago Y1RS var lige noget for ham. Efter besøget har vi et uafklaret forhold vedrørende en Colnago Y1RS, som vi gerne vil tale med ham om. Desværre fik vi ikke udvekslet kontaktoplysninger, inden han forlod butikken,« skrev butikken i opslaget.

Af opslaget fremgår det, at manden forlod butikken med cyklen, der har en værdi af cirka 160.000 kroner, mens den endda var låst fast til en cykelholder.

Butikken delte i første omgang også billeder af manden, men de er sidenhen taget ned efter opfordring fra politiet. Nu er det så politiet selv, der officielt efterlyser manden.

Oplysningerne i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis myndighedsmeddelelse tirsdag.

Kraftig gårdbrand i Ejby: Beredskabet kæmper mod flammerne

0

Fyns Politi og beredskabet er tirsdag eftermiddag massivt til stede på Hygindvej i Ejby, hvor der er udbrudt en kraftig gårdbrand.

Politiet oplyser, at der umiddelbart ikke er fare for de omkringværende, og at ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden.

Borgere i området, der kan se eller lugte røgen, opfordres til at holde sig indendørs samt lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg. Derudover opfordrer vagtchefen til, at man giver beredskabet arbejdsro og god plads til at håndtere slukningsarbejdet.

Ti timers søvn og fulde telte når Tomas Jakobsen ser tilbage på et vellykket marked

0

EVENTS. Når de sidste kræmmerboder er pakket ned, og græsmarkerne ved Holmegaarden langsomt finder tilbage til deres vanlige stilhed, melder trætheden sig hos mændene og kvinderne bag det hele. For Tomas Jakobsen fra Gelsted Borgerforening har de seneste døgn budt på ti timers søvn samlet set siden i torsdags, men humøret fejler ingenting på falderebet af årets kræmmermarked.

Arrangørerne ser tilbage på en weekend, hvor alt i alt gik op i en højere enhed, selvom vejrguderne i perioder skruede op for varmen i en grad, så stranden måske fristede enkelte gæster. »Jeg synes, det har været et supergodt marked på alle tænkelige måder. Der er altid lidt udfordringer, men dem tager vi lige så hurtigt, som de kommer. Vi har en masse gode folk, der altid er klar til at gøre noget ved dem,« fortæller Tomas Jakobsen.

Gaderne mellem kræmmerboderne på græsmarkerne ved Holmegaarden summede af liv hele weekenden. Op mod 30.000 gæster lagde vejen forbi Gelsted Marked for at gøre en god handel, lytte til musik og nyde det varme augustvejr.

Vejret viste sig fra sin mest gavmilde side i weekenden, om end kviksølvet sneg sig så højt op, at det mærkedes på pladsen midt på dagen. »Vi har haft supergodt vejr, så det kan vi ikke klage over. Hvis man skal klage en lille smule, har det måske lige været til den varme side, men det må man trods alt ikke. Det betyder bare tit, at der måske kommer lidt færre, hvis det bliver alt for varmt, fordi folk vælger at tage til stranden i stedet for,« siger han.

Nøjagtige tælleapparater benytter markedet sig ikke af ved indgangene, men vurderingen lyder på, at op mod 25.000 til 30.000 gæster har lagt vejen forbi boderne, tivoliet og ølteltene i løbet af dagene. Særligt musiktilbuddet ramte plet hos det fremmødte publikum, hvor arrangørerne bevidst havde spredt forskellige genrer ud over pladsens udskænkningssteder for at ramme alle generationer. »Det har været rigtig godt, og folk har taget rigtig godt imod det. Jeg synes, der har været stort set fulde telte hele vejen rundt,« bemærker Tomas Jakobsen.

Efter fire dagsmærker med ti timers søvn samlet set kan Tomas Jakobsen fra Gelsted Borgerforening trække stikket. Inden planlægningen af næste års marked begynder, samles alle de frivillige hjælpere til den årlige medhjælperfest i Laden som tak for indsatsen.

At løfte et arrangement af den størrelse kræver sin mandskabsstyrke, og for borgerforeningen venter der nu et par velfortjente milepæle, før arbejdet med næste års udgave skydes i gang. Først står den på evalueringsmøder, og om 14 dage samles korpset af hjælpere til den årlige medhjælperfest i Laden på markedspladsen. »Alle, der har hjulpet til på den ene eller den anden måde, er inviteret til festen, hvor vi laver et stort buffetbord, har livemusik og fester. Det er både for at give en status på, hvordan markedet er gået set fra vores stol, men i sidste ende handler det hundrede procent om at sige tusind tak for hjælpen til alle de frivillige,« forklarer han.

Herefter rykkes stikket ud i et par ugers tid, før planlægningen af næste års marked melder sin ankomst i kalenderen. »Lige nu er man udkørt. Vi er på hele tiden, og selv når man har fri, har man en følelse af, at man lige skal hjælpe eller give en hånd med. Så nu trækker vi stikket i fjorten dage, og så starter vi på det næste,« slutter Tomas Jakobsen.

Agnes og Lykke tager cyklen for frihedens skyld i en tid hvor færre træder i pedalerne

0

TRAFIK. Når de første lektioner er skudt i gang på Fredericia Realskole, og den sidste skoleklokke har sluppet sin klang, står cykelstativerne tilbage i skolegården. Nogle af rækkerne er fyldt godt op med slidte styr, lygter og farverige ringeklokker, mens andre områder gaber mere tomt. Det spredte billede svarer ganske godt til den virkelighed, som Cyklistforbundet i disse dage sætter tal på i en ny undersøgelse foretaget af Megafon.

Tallene fortæller historien om et skifte i den danske børnekultur. Hele 38 procent af danske skolebørn cykler i dag aldrig eller næsten aldrig i skole. Ser man tre årtier tilbage, i 1993, trådte op mod syv ud af ti af de ældste elever i pedalerne hver morgen. I dag er det tal dalet til 43 procent.

Cykelstativerne i skolegården på Fredericia Realskole rummer et spredt billede af hverdagen, hvor nogle rækker står tæt fyldt, mens andre gaber mere tomt.

Fra Cyklistforbundet lægger direktør Kenneth Øhrberg Krag ikke skjul på bekymringen over den udvikling. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« udtaler han.

Direktøren peger på, at det ikke kun handler om at komme fra A til B, men i høj grad også om sundhed, daglig motion og den selvstændighed, der følger med at kunne transportere sig selv. Når cyklen vælges fra, bliver børnene i 46 procent af tilfældene i stedet kørt i bil.

Men hvordan ser det ud, når AVISEN rykker ud i skolegården i Købmagergade og spørger eleverne selv. For bag de store landsdækkende procenter gemmer der sig en hel del hverdagslogistik, venindeaftaler og helt almindelig menneskelig magelighed.

Blandt de elever, AVISEN mødte på skolen, finder man pigerne Agnes Stavnager og Lykke Bach fra syvende klasse. De hører begge til den gruppe, der fast tager cyklen, og for dem handler valget mest af alt om friheden til selv at bestemme. »Det er mere efter skolen, at man kan tage hjem til venner, uden at ens forældre er afhængige af at skulle køre,« forklarer 12-årige Agnes Stavnager, der har fem kilometer til skolen fra Erritsø, som hun nu tilbagelægger på elcykel.

Lykke Bach på 12 år bor i Fredericia og har tre kilometer til skolen. Hun cykler ofte i selskab med en veninde på turen ind mod midtbyen og fremhæver den helt særlige fornemmelse i kroppen, når man triller ind på skolens område. »Du bliver helt frisk, og du får vind i hovedet. Når du kommer frem, føler du dig mere frisk, end da du tog afsted, fordi du har fået frisk luft,« siger Lykke Bach.

Sikkerheden på vejene fylder meget i debatten, og i Megafon-undersøgelsen angiver 27 procent af forældrene farlige eller utrygge skoleveje som en hovedårsag til, at barnet lader cyklen stå. Det har fået Cyklistforbundet til at efterlyse en ny national cykelstrategi fra Christiansborg med flere midler til trygge cykelstier og kryds. Men forbundet slår også fast, at forældrenes egne vaner smitter af på børnene.

For 12-årige Lucia Evensen og hendes klassekammerater Lærke Marcussen på 13 år og Anna Kristensen på 12 år fra 7. C er cykelturen dog en ukompliceret del af morgenen. De bor tæt på skolen, lige ude foran volden og i Nordbyen, og bruger kun mellem fem og ti minutter på turen. »Man har ikke så travlt med at komme ud af døren derhjemme. Man kan lige selv bestemme, hvornår man kører,« fortæller Anna Kristensen.

Lucia Evensen, Lærke Marcussen og Anna Kristensen fra 7. C lader sig ikke afskrække af hverken modvind eller korte afstande. For dem giver turen på to hjul en rolig og uafhængig start på morgenen.

Lærke Marcussen supplerer med, at turen giver en tiltrængt pause i hovedet, før undervisningen begynder, og at pigerne ofte følges ad hjem igen. »Det er en god start på morgenen at få noget luft, inden man skal i skole,« siger Lærke Marcussen.

Men ikke alle i skolegården lader sig friste af den friske luft. Når næsten fire ud af ti børn ifølge undersøgelsen fravælger cyklen, skyldes det ofte, at andre løsninger ganske enkelt virker nemmere i en travl hverdag.

Jonas Sheibani og Konrad Redecker på 13 år tilhører den del af elevgruppen, der sjældent sætter sig i sadlen om morgenen. Jonas Sheibani bor omkring fem kilometer fra skolen og bliver som regel kørt i bil. »Mine forældre er mere trygge ved, at jeg bliver kørt,« forklarer Jonas Sheibani, som dog cykler til alt muligt andet i sin fritid.

For Konrad Redecker, der har omkring tre kilometer til skolen, handler det mest om tid og overskud om morgenen. »Det tager længere tid, og det er lidt hårdt,« siger Konrad Redecker, der gribes af chancen, når forældrene tilbyder at køre, selvom de egentlig helst så ham på cyklen.

Jonas Sheibani og Konrad Redecker på 13 år vælger oftere bilens lune kabine frem for pedalerne om morgenen, hvor tid og komfort i en travl hverdag gerne må glide lidt nemmere.

I Fredericia er bybusserne gratis, men for drengene passer køreplanerne eller stoppestederne ikke altid med skoledagen, eller også ligger stoppestedet for langt væk. Spurgt til, hvad der eventuelt kunne få ham til at skifte holdning og vælge pedalerne noget oftere, kommer Jonas Sheibani med et ganske konkret bud. »Det kunne være nogle elcykler, man kunne låne,« siger han.

Cyklistforbundet håber med deres årlige kampagne Alle Børn Cykler i september at få endnu flere elever op på sadlen. Men som samtalen i skolegården på Fredericia Realskole viser, er valget mellem bilens lune kabine og cykelstiens modvind i sidste ende en afvejning af komfort, afstand og lysten til den frie luft.

Fik travlt ved synet af politiet – smed kniv fra sig på flugten

0

KRIMI. En gåtur endte i en sigtelse, da en patrulje sent mandag aften klokken 23.15 lagde mærke til en person, der kom gående på Nørre Allé i Fredericia Kommune.

Ifølge Sydøstjyllands Politi fik manden pludselig travlt med at komme væk, da han fik øje på patruljevognen. Han satte i løb, men blev hurtigt indhentet af betjentene.

Under flugten nåede han at kaste en isoleringskniv fra sig – en lang kniv, som han ikke måtte bære.

Den 26-årige mand fra Fredericia Kommune blev sigtet for overtrædelse af knivloven, lyder det fra politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.8 kl. 9.00 af Arno Rindahl Petersen.

Rutinekontrol afslørede påvirket bilist bag rattet

0

KRIMI. En helt almindelig kontrol udviklede sig mandag aften til en sigtelse, da en patrulje fra Sydøstjyllands Politi klokken 20.20 standsede en personbil på Chr. Winthers Vej i Fredericia Kommune.

Da betjentene kontrollerede føreren, viste det sig, at han var påvirket af euforiserende stoffer, mens han sad bag rattet.

Manden, en 33-årig fra Fredericia Kommune, blev sigtet på stedet, oplyser politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 18.8 kl. 9.00 af Arno Rindahl Petersen.

LEDER: Kultur er det kære navn for alt

0

Med dagens udmelding om at man ønsker at bygge et nyt “kulturhus” i Kanalbyen i Fredericia, er vi atter rendt ind i en af de vanlige spørgerunder her på AVISEN. For fremfor at udvise “patriotisme” omkring hvad man nu ellers finder på blandt forvaltningsfolk og byrådspolitikere, bør vi stille de spørgsmål, der kan trænge sig på hos forskellige læsere.

En af disse spørgsmål er, hvorfor man altid skal benævne noget “kultur”. Hvad er det? I vores tid er det praktisk talt alt. Man kan stort set kalde hvad som helst for kultur. Derfor er det også betænkeligt, når udmeldingen om at lave et fælles byggeri for både vores museum og teater, rammes ind under kultur:

Fredericias historie er mere nationalhistorie, end lokalhistorie. Vores voldanlæg er en fælles forpligtelse for hele den danske nation, hvor bevaringen af dette betydningsfulde historiske anlæg, må være en topprioritet. Museet er da også statsanerkendt, og emneområdet er lagt på plads. Det er en plads, hvor ordet “teater”, aldrig figurerer, og hvorfor skulle det også det? Et fæstningsanlæg har potentialet til at række langt ud over landegrænsen, og ville kunne tiltrække turister langt væk fra. De kommer næppe for at høre danske musicals.

Så simpelt kan det siges.

Igen ser vi ordet kultur blive brugt uheldigt, og det er nærliggende at tænke, at politikerne udmærket godt ved, at ingen vil finansiere et nyt teater til en mellemstor provinsby, men måske et nationalhistorisk projekt. Få to for en? Altså, ved at binde den kroniske underskudsforretning (teatret) sammen med den historiske pligtopgave, kan vi få begge dele. Det er ikke utænkeligt, at det kan lykkes med denne manøvre. Byggeriet i sig selv kan blive spetakulært, hvis pengene kan findes. Beliggennheden ud til vandet er fantastisk. Men.

Byrådet i Fredericia Kommune smed en meget attraktiv grund ind i dannelsen af et nyt DSI i 2023. Det er Voss-grunden. Det store spørgsmål byens borgere nu må stille sig selv er, hvad skal der ske med den grund, hvis et byggeri opstår et andet sted.

At der er mange penge på spil, er der ingen tvivl om. Kommunekassen er tom. Kan man hive penge hjem fra et salg af Voss-grunden, vil det være en gevinst. Men en kortsigtet af slagsen.

For Fredericia Vold er det reelle potentiale, der er uforløst. Selvom teatret er slidt og trænger til fornyelsen, så kan man ikke sige det samme om voldanlægget. De kommende drøftelser omkring udviklingen af et fælles byggeri, bør derfor have skarp fokus på, at man ikke mister blikket for, hvor turisme-faktoren reelt ligger. Siden musicalteatret blev en realitet, har det været en kronisk underskudsforretning. Borgerne skal proppe mange millioner ind af skattekroner hvert år, for at det kan løbe rundt. Det er fint nok at sige, at man nu har “overskud”. Men hallo politikere, det har man fordi, man tager pengene for hårdt pressede skatteborgere. Det er ikke fordi, man kan sælge billetter og drive en sund forretning.

Ikke dermed sagt at al “kultur” skal være en forretning. Men vi har to spillesteder. Ikke et. Begge steder har vi betalt dyrt for, og det er svært at se andet, end at det ene lider under at det andet findes: Vi kunne sagtens nøjes med et som by. Derfor er det også nu, at man skal se på, hvad forrentningen af et nyt museum kan blive. Det er nemlig her, man kan hente de brede masser til byen, hvis det bliver drevet dygtigt.

Men det er noget endnu mere fundamentalt på spil: Det er meget stor og bred opbakning i befolkningen til fortællingen om byens historie. Uanset om politikerne kan lide det eller ej, så er det modsat med Fredericia Musicalteater. Mange borgere har aldrig sat ben i dette teater, og de tænker på det som en økonomisk byrde. Stoltheden er primært hos de bedst etablerede i borgerskabet. Ikke den lille Hr. og Fru Fredericia, der hellere vil have en kold bajer i kolonihaven. Opgaven er derfor at sikre bred folkelig opbakning. Det må ikke ende med ost og vin på øverste etage, hvor der ingen folkelig adgang eller interesse er. Frygten for at Fredericia igen skal lide under at folk udefra (læs København og Aarhus) for dyrt betalte konsulentmillioner, skal fortælle os, hvem vi er, er udbredt i mange kredse.

Fredericia Musicalteaters folk leverer kunstnerisk på højeste niveau. Det kan ingen være uenige om. De er direkte banebrydende, og second to none i Danmark i deres genre.

Problemet ligger et helt andet sted: i det kommercielle potentiale og i den økonomiske konstruktion, hvor skatteborgerne i Fredericia skal betale. Hvis staten for alvor vil musicalgenren, burde en større del af regningen derfor også løftes over Finansloven. Et lokalt budget på mere end 20 millioner kroner om året kræver, at ambitionerne og potentialet står mål med investeringen – og historien har vist, hvor sårbar økonomien omkring teatret har været. Det år, hvor man rundede 100 millioner i omsætning, og lavede én million i overskud, blev efterfulgt af en to-cifrede millionkonkurs, som fredericianerne, erhvervsliv og SKAT (borgerne igen) måtte betale, og når man i 2026 taler om afledte effekter, må vi bare konkludere: Hvor? Der sælges ikke mere tøj, ikke mere is, ikke mere mad, som der gjorde i de første glade “Disney-år”. Og bosætningen, der tilgår byen på bedste vis, kommer heller ikke fra teater, fodbold eller lignende indsatser. Det kommer fordi, børn, børnebørn, uddannelse, arbejde eller andet sender dem mod Fredericia. PUNKTUM.

Men.

Nu peger pilen i stedet mod et stort kulturhus med bibliotek, museum og musicalteater under samme tag. Det kan blive både flot, funktionelt og godt for Fredericia, og Peder Tind kan blive borgmesteren, der samler tre af byens store kulturinstitutioner i én bygning. Men kulturhuse findes over hele landet. Den løsning løser nogle konkrete problemer – den gør ikke i sig selv Fredericia unik.

Lad os være ærlige. Den ene “vision” efter den anden er blevet lanceret ud fra skrøbeligt Wikipedia materiale, hvor de samme paroler igen og igen bliver solgt som store visioner. Det er de bare ikke. De er for intet at regne i sammenligning med så meget andet, for uanset om man bor i Silkeborg eller Lemvig, kan man skrive præcis de samme argumenter.

Men i Fredericia bor der en enorm stor og bred interesse og viden om den nationalhistoriske vinkel. Det kan vi se med de mange historiske foreninger, og den store opbakning herfra. Det vil nu være op til debatten og de respektive bestyrelser at holde skidt fra kanel.

Pinlig generalprøve i Silkeborg: FHK overskyllet i historisk mareridts-halvleg – men viste tænder i genrejsningen

0

HÅNDBOLD: Hvis en forfærdelig generalprøve efter et gammelt teatermundheld er garant for en fremragende premiere, så bør tilhængerne af Fredericia HK allerede nu begynde at føre guldstrimler til konfettikanonerne.

Det, der udspillede sig i de første 30 minutter mandag aften i Jysk Arena, var intet mindre end en katastrofe for fredericianerne. En pinlig, handlingslammet og rent ud sagt uacceptabel halvleg, hvor Mathias Madsens tropper lignede et seriehold, der var gået forkert af hallen. At FHK efter pausen rejste sig, smed frygten og faktisk vandt anden halvleg med fem overskydende mål, ændrer ikke på det samlede resultat: Bjerringbro-Silkeborg Håndbold vandt testkampen med 31-26 efter en pausestilling på 20-9.

Dermed fik FHK den værst tænkelige rettesnor, ugerne før det går løs i pokalturneringen mod Odder og ligapremieren mod Nordsjælland Håndbold onsdag den 26. november. Men der var også massevis af positive elementer at tage med fra 2. halvleg, som FHK bør forholde sig til, og gå efter i næste kamp. Mathias Madsen fik en del af tænke over mandag aften.

Frandsen lukkede døren i et mareridt af fejl

Der var ellers lagt op til en spændende test i det midtjyske. FHK stod over for deres tidligere holdkammerat, målmand Sebastian Frandsen, der nu vogter buret for et stærkt BSH-mandskab, som råder over profiler som Rasmus Lauge og Buster Juul – samt det nye 18-årige stortalent Ciljan Sagosen (lillebror til Sander Sagosen), der er hentet i norske Bergen.

Men håbet om en jævnbyrdig affære overlevede knap nok til måltavlen rundede fem minutter.

Kampen åbnede ellers roligt. Magnus Rahbek bragte hjemmeholdet foran 1-0, før Kasper Young svarede igen mod Frandsen. Mads Kjeldgaard fik udlignet til 2-2 ved at banke bolden op i nettaget, og Torbjørn Bergerud snuppede et skud i FHK-målet. Men herfra gik Fredericia-maskineriet fuldstændig i stå. Det var som at se en bil tabe gearet på motorvejen.

Tekniske fejl væltede ud af FHK-spillerne. Kjeldgaard smed bolden væk, BSH straffede det på kontra til 3-2, og øjeblikket efter udnyttede Anders Zachariassen endnu en Fredericia-fejl til 4-2. Anders Kragh Martinusen fik tilkæmpet sig et straffekast, men William Moberg brændte på Frandsen med et mislykket forsøg mellem benene.

Da Rahbek gjorde det til 7-3, og FHK lavede endnu en fejlaflevering, fik FHK-cheftræner Mathias Madsen nok. Han smed timout-kortet. Adam Ljungqvist blev sendt på banen i stedet for Kjeldgaard, men lige lidt hjalp det. FHK smed bolden væk igen i det allerførste angreb efter afbrydelsen. Det var helt galt. Thor Christensen bragede BSH på 9-3 efter ti minutter, og da FHK smed bolden væk helt uprovokeret øjeblikket efter, lignede det et hold i opløsning.

Rent legestue for hjemmeholdet

Hos BSH var der plads til at lade profilerne stråle. Norske Ciljan Sagosen – som trods sine blot 18 år allerede er A-landsholdsspiller og var storprofil i Norge i sidste sæson – blev klappet ind efter ti minutter og bombede koldt sit første forsøg i nettet til 10-3.

Martin Bisgaard fik reduceret til 10-4, men BSH legede med gæsterne. Rasmus Lauge og Buster Juul splittede FHK-forsvaret ad efter behag. Juul gjorde det til 11-4 på en assist fra Lauge, og da Kragh Martinusen smed bolden ud over sidelinjen til en overhalende Bisgaard, var ydmygelsen total. Lauge brød igennem til 12-4, og da uret rundede 15 minutter, måtte Sander Heieren – der i mellemtiden var skiftet ind – se Lauge score på straffekast til 13-4.

Absurd mange mål at indkassere på et kvarter.

Det eneste lyspunkt i en gyselig første halvleg var den unge Malthe Hejsel. Han blev sat ind i stedet for Ljungqvist og bragte fra første sekund den energi, vilje og glød, som holdkammeraterne manglede. Hejsel reducerede til 13-5, men BSH kørte Fredericia fuldstændig ud af banen. Juul gjorde det til 14-5, Moberg smed bolden ud over sidelinjen, og Alexander Lynggaard øgede til 15-5.

Da Kristian Larsen fik to minutter for at hive Sagosen i armen kort før det 20. minut, og BSH spadserede igennem til 16-5, var FHK nede med 11 mål. Det var pinligt. Det var ringe.

Larsens udvisninger haglede ned (han ragede endnu en to-minutters udvisning til sig efter en duel med Zachariassen), BSH-fansene sang “lå-lå-lå-lå” i Jysk Arena, og Dennis Bo Jensens nye BSH-mandskab kunne nyde en ren opvisningsaften. Kun enkelte scoringer fra Hejsel og Ljungqvist pyntede en smule, men da pausefløjtet lød, stod der stramme 20-9 på måltavlen. En 11-måls-lussing.

Forvandlingen i pausen: Bergerud og de unge tog over

Hvad end Mathias Madsen sagde i omklædningsrummet i pausen, virkede det. BSH kom ud til anden halvleg uden en skadet Mads Svane Knudsen (som er solgt til Aalborg Håndbold fra næste sæson), mens FHK sendte unge Malthe Bull på banen.

Starten var godt nok en genudsendelse af første halvleg med en FHK-boldmistning, men hurtigt fandt gæsterne fodfæste. Torbjørn Bergerud steppede op i målet. Den norske landsholdskeeper stemplede for alvor ind i opgøret med den ene store redning efter den anden. Han snuppede skud fra Lauge og lukkede helt af i en periode på fem minutter.

Samtidig fandt angrebet en helt anden direkte facon. Malthe Bull reducerede til 20-10, Ljungqvist brød igennem til 21-11, og den nye FHK-spiller Morten Jørgensen lynede på en knivskarp kontra til 21-12. Da Ljungqvist kort efter brød igennem igen til 21-13, og Henrik Jakobsen hårdt presset fik kæmpet bolden i kassen til 21-14, måtte BSH-træner Dennis Bo Jensen tage en timeout ved stillingen 23-17. BSH-chefen var tydeligt utilfreds med, at FHK var ved at æde sig ind på forspringet.

FHK-forsvaret stod stærkt, aggressive og kompakte. Hejsel fandt Bull til 23-18, og da Kragh Martinusen flot satte Bull op på højrefløjen til 24-19, lignede det pludselig et helt andet mandskab. Anden halvleg var mere end godkendt – den var fremragende.

For langt op til et fuldt mirakel

Hejsel bragte FHK på 25-20 efter 45 minutter, og FHK havde endda bolden med muligheden for at reducere til blot fire mål. Men hvor holdet i anden halvleg viste tænder, manglede den sidste kynisme til at fuldende et historisk comeback. En angrebsfejl fra Hejsel blev straks afstraffet af Rahbek og BSHs Rasmus Lyngsø, som bragte BSH foran 28-21.

Mathias Madsen tog timeout ved 47 minutter og gav Hejsel et klap på skulderen – beskeden var klar: “Det er bare videre!”

Morten Jørgensen scorede fra fløjen til 28-22, Moberg var stensikker på straffekast mod Marko Roganovic til 29-23, og Kristian Larsen fik pyntet med to scoringer i træk til 29-25 med fem minutter igen.

Nærmere kom Fredericia dog ikke. Roganovic diskede op med et par vigtige redninger i BSH-målet – blandt andet på et frit gennembrud fra Ljungqvist – og BSHs Kasper Kjærgaard lukkede og slukkede med en fløjscoring til 31-25. Malthe Hejsel nåede med et smukt skruemål at slå slutcifrene fast til 31-26 ved sidste fløjt.

Konklusion: To dybe grøfter før alvoren gælder

Man kan vælge at se på glaset som halvtomt eller halvfyldt efter mandagsaften i Silkeborg.

Det halvt tomme glas fortæller historien om en første halvleg, der var direkte uhyggelig. At gå til pause bagud med 11 mål i en generalprøve vidner om et skræmmende bundniveau, uacceptabelt mange uprovokerede tekniske fejl og en mangel på parathed, der vil blive hårdt straffet i Håndboldligaen.

Det halvt fyldte glas viser til gengæld et FHK-hold med rygrad. Modet til at rejse sig fra en katastrofal start, vinde anden halvleg med 17-11 og levere en forsvars- og målmandspræstation under Bergerud, der giver berettiget håb. Særligt præstationerne fra unge folk som Malthe Hejsel, Adam Ljungqvist og Malthe Bull viste, at der er masser af kvalitet i truppen.

Men lærdommen er krystalklar for Mathias Madsen: Man kan ikke give et tophold 30 minutters forspring og forvente at overleve. Hvis FHK tager anden halvlegs intensitet med til Odder og ligapremieren mod Nordsjælland, skal det nok gå. Gentager de første halvleg, bliver det en uendelig lang sæson.

KAMPFAKTA: TRÆNINGSKAMP

BSH – Fredericia HK 31-26 (20-9)

Målscorere FHK: Malthe Hejsel 5, Adam Ljungqvist 5, Malthe Bull 4, Morten Jørgensen 3, Kristian Larsen 2, William Moberg 2 (1), Kasper Young 2, Mads Kjeldgaard 1, Martin Bisgaard 1, Henrik Jakobsen 1.

Udvisninger: BSH: 0 x 2 min. FHK: 3 x 2 min (Kristian Larsen 2, Kaspar Palmar 1).

Tilskuere: Jysk Arena, Silkeborg

Thomas Bay ser teatret flytte mod vandet: »Så skal det være et kulturelt fyrtårn«

0

KULTUR. Den ene fortælling begyndte med en konge, en fæstning og en by anlagt efter lineal i 1600-tallet. Den anden er betydeligt yngre og handler om store orkestre, scenelys og musicals, der gennem årene har fået publikum fra hele landet til at sætte kursen mod Fredericia. Nu kan de to fortællinger ende på samme adresse.

Efter borgmester Peder Tind (V) og viceborgmester Susanne Eilersen (DF) mandag præsenterede ønsket om at samle Museum Fredericia og Fredericia Musicalteater i et stort kulturhus i Kanalbyen, har AVISEN talt med de to institutioner, der i givet fald skal fylde huset. Museumsdirektør Simon Faber fortalte, at tanken har summet det seneste halve år, og at han allerede ser for sig, hvordan et museumsbesøg kunne begynde højt over byen med udsigt til voldene og de retvinklede gader.

På Fredericia Musicalteater begyndte overvejelserne med teatrets egne rammer og spørgsmålet om, hvordan et fremtidigt scenekunsthus kunne se ud. »Vi har længe kigget på, hvordan man kunne forløse et scenekunsthus,« fortæller teaterdirektør Thomas Bay til AVISEN.

Undervejs begyndte samtalerne med Museum Fredericia, som gennem årtier har arbejdet med ønsket om nye rammer for formidlingen af fæstningsbyen. To forskellige kulturinstitutioner stod med hver deres byggeprojekt og nogle af de samme udfordringer, og herfra voksede tanken om at forsøge at løse dem sammen. »Vi har talt frem og tilbage med museet, som jo også har nogle lignende problemstillinger, og der er vi kommet frem til den tanke, at det kunne være spændende med et ikonisk byggeri, som kunne rumme begge dele i byen. Noget, som spiller på det, der er unikt for Fredericia,« siger Thomas Bay.

Fæstningen er den historie, byen fik med sig fra begyndelsen. Musicalen er den, Fredericia selv har skabt i nyere tid. Den første kan ingen anden dansk by overtage. Den anden har kostet dyrt at opbygge, været gennem konkursen i 2020 og siden fået et nyt liv i Fredericia Musicalteater. Nu er spørgsmålet, om de to fortællinger sammen kan bære noget, som hverken museet eller teatret kan løfte alene. Det mener Thomas Bay.»Den grundlæggende tanke er, at vi i fællesskab kan være stærkere og løfte noget, der kan styrke Fredericia som kultur- og historieby,« siger han.

Der ligger også et ganske jordnært regnestykke bag tanken. Museet har sit publikum gennem dagen, teatret først og fremmest om aftenen, mens foyer, publikumsområder og en række andre funktioner kan deles. Men for Thomas Bay handler fællesskabet lige så meget om de mennesker, de to institutioner forsøger at trække til Fredericia. »Vi arbejder begge med oplevelsesøkonomi, altså kulturoplevelser, og vi tænker, at der er stærke synergier i det publikum, som vil komme hertil for at besøge museet. Det er gæster, der også vil besøge et teater. Der er synergier, både i forhold til hvornår på døgnet vi bruger huset, og hvilke mennesker der kommer til byen.«

Det er en velkendt ambition i en by, der gennem mange år har forsøgt at få sine store attraktioner til at række ud over kommunegrænsen. Musicalpublikummet kommer allerede langvejsfra, og med et nyt museum er ambitionen, at Fredericias historie skal gøre det samme. Lykkes kombinationen, kan en forestilling følges af en overnatning, et restaurantbesøg eller en tur på volden, mens gæsten, der kommer for historien, måske bliver hængende til noget andet. »Hvis vi cementerer Fredericias position som en kultur- og historieby, tror vi, at det her er en spændende vej at gå,« påpeger Thomas Bay.

Og så spiller adressen naturligvis en rolle. Kanalbyen har gennem mange år været et af Fredericias største udviklingsprojekter, men store arealer ved Lillebælt venter fortsat på deres fremtid. Peder Tind har allerede beskrevet kulturhuset som en mulig motor for den næste del af udviklingen, og Thomas Bay ser samme mulighed fra teatrets side. »Det vil være oplagt at booste den del af byen, som har det kæmpe potentiale til at få folk ind til Fredericia og se, hvor fed vores by egentlig er.«

Hvis teatret en dag skal flytte fra Prinsessegade og ned mod vandet, skal ambitionerne efter hans opfattelse også kunne ses på huset. Det skal række længere end til at løse to institutioners pladsproblemer. »Så skal det være et fyrtårn, et kulturelt fyrtårn, der rækker langt ud over kommunegrænsen, og som gør, at folk får lyst til at besøge byen. Der vil en placering nede ved vandet være den rigtige,« siger Thomas Bay.

Dermed bakker begge institutioner op om det udspil, politikerne kom med mandag. Til gengæld er der stadig mere, der er uafklaret, end der er på plads.

Der findes endnu hverken et færdigt projekt eller en finansieringsplan. Borgmesteren har selv illustreret størrelsesordenen ved at sige, at fredericianerne ikke skal se byrådet finde en halv milliard kroner i kommunekassen, og planen er derfor at hente en væsentlig del af pengene hos fonde, erhvervsliv og staten. Dertil kommer spørgsmålet om, hvordan to selvstændige institutioner med hver sin bestyrelse, økonomi og opgave konkret skal bo under samme tag.

Og så er der Voss-grunden. Den blev i 2023 stillet vederlagsfrit til rådighed for et nyt formidlingscenter efter årtiers arbejde med drømmen om et fæstningscenter. Flytter museets fremtid nu mod Kanalbyen, står både grundens skæbne og den tidligere politiske beslutning tilbage som spørgsmål, der skal besvares.

AVISEN kom med om bord på fregatten i Lillebælt: Chefen ved...

0
FORSVARET. Interviewet med skibets chef bliver afbrudt, inden det for alvor er kommet i gang. Et kald skal besvares, en debriefing efter dagens flyvning...