Marinaen Live vender tilbage i 2026 med massivt dansk top-line-up

0

Marinaen Live genåbner dørene til en af sensommerens store musikbegivenheder i Kolding, når festivalen den 29. august 2026 vender tilbage for tredje år i træk. Publikum kan igen se frem til en dag med stærke musikalske oplevelser i de unikke omgivelser ved Kolding Marina.

Årets program består af et af festivalens hidtil mest markante line-ups med både etablerede stjerner og nye navne: Gilli, Kalaset, Drew Sycamore, Mekdes, Sømændene og En Lille Pose Støj, samt tre DJ’s, der binder dagen sammen fra start til slut.

Gilli topper plakaten. Han var Danmarks mest streamede artist i 2025 og har mere end 1,6 milliarder streams bag sig. De seneste år har han stået for nogle af landets mest omtalte livekoncerter – blandt andet på Roskilde Festivals Orange Scene – og arrangørerne forventer et hovednavn i absolut topform.

Derudover præsenteres Kalaset, som på kort tid har markeret sig som et af landets mest lovende liveacts med topanmeldelser og stor publikumstilslutning.

Drew Sycamore er tilbage på de store scener i 2026 efter udgivelsen af sit fjerde album og sin nye rolle som dommer i X Factor, mens Mekdes, der har rødder i området og er blandt Danmarks mest anmelderroste unge kunstnere, gæster Marinaen Live i kølvandet på nyt album og flere aktuelle hits.

Festivalprogrammet suppleres af Sømændene, der er kendt for deres energiske og folkekære shows, og En Lille Pose Støj, der leverer en af landets mest populære Kim Larsen-hyldester.

»Vi er enormt stolte af årets line-up. At kunne samle både etablerede stjerner og stærke nye navne i de fantastiske omgivelser ved marinaen giver publikum en helt særlig koncertoplevelse. 2026 bliver vores største år hidtil,« siger Morten Strøh fra Restaurant Marinaen, der er blandt initiativtagerne til Marinaen Live.

Food trucks, barer og festivalmiljø
Som tidligere år vil festivalpladsen rumme et bredt udvalg af street food, barer og opholdszoner, der tilsammen skal skabe en helstøbt festivaloplevelse på havnen.

Bag Marinaen Live står igen EventC og BrandM Live, som arbejder med produktion af større koncert- og festivalformater. Arrangementet har været under løbende udvikling siden første udgave, og arrangørerne forventer endnu større publikumsinteresse i 2026.

»Vi ser frem til at åbne billetsalget torsdag den 11. december kl. 10.00, hvor publikum kan sikre sig en billet til en særdeles skarp early bird-pris på 445 kroner + gebyr. Vi forventer høj efterspørgsel fra start, og allerede den 18. december stiger prisen – med endnu en regulering den 1. marts. Derfor anbefaler vi at købe billet i god tid,« siger Ulrich Nicolaisen, direktør i EventC.

Billetter kan købes via Ticketmaster på:
https://www.ticketmaster.dk/event/33874487

Et kærligt opråb til Fredericia

0

En mini ferie i Aabenraa med en tur i gågaden viste et stærkt handelsliv, selv en mandag formiddag, med flere legetøjsforretninger, tøjbutikker, taskebutikker og meget andet af det, vi ikke har mere af i Fredericia. Hvorfor er de bedre, end vi er i Fredericia, var min første tanke. Svaret kommer af sig selv, når man ser på, hvordan de satser på byens udvikling og hvordan Fredericia fortsat sover tornerosesøvn, med et politisk system, der stopper alt fremskridt.

Aabenraa står stærkere som handelsby end Fredericia lige nu, fordi de i en årrække ret målrettet har arbejdet strategisk med bymidten, detailhandlen og samarbejdet mellem kommune, erhvervsliv og grundejere. Det betyder flere aktive specialbutikker, et mere samlet gågadeforløb og en klarere fortælling om byen som “hyggelig købstad”, hvor shopping, kultur og oplevelser hænger sammen i Aabenraa.​

Aabenraa har en tydelig fælles strategi for bymidten (”Fremtidens Aabenraa”) med fokus på handel, byrum, kultur og uddannelse tæt på centrum, og planen er fulgt op af konkrete projekter og investeringer. Byen arbejder aktivt med data, blandt andet kundetællere i gågaden, så indsatsen for detailhandlen kan justeres efter fakta om fodgængertrafik og effekten af events.​ Der er også en stærk organisering omkring handelslivet via bl.a. Aabenraa City og en byledelse under Business Aabenraa, som har til opgave at sikre, at der er liv både i og efter butikkernes åbningstid. Aabenraa profilerer sig offensivt som “Danmarks hyggeligste købstad” med Danmarks længste sammenhængende gågade og et bredt udbud af specialbutikker, events og oplevelser, som gør det attraktivt at køre dertil – også mandag formiddag.​

Fredericia halter i dag med et stort antal tomme butikslokaler i midtbyen og gågaderne, flere lejemål forventes at blive ledige, hvilket naturligt tømmer gaden for flow, impulskøb og variation. Ejendomsmæssigt er der mange mindre, opsplittede lejemål og en del ældre lokaler, som kan være sværere at udleje til moderne konceptbutikker, der efterspørger større, fleksible arealer.​ Samtidig har der været behov for en omfattende ny midtbyplan for overhovedet at få vendt den negative udvikling, hvilket viser, at strategien for bymidten har haltet bagefter i en årrække. Fredericia har også stærk konkurrence fra større handelscentre i Trekantområdet, hvor især Kolding og Vejle suger både kædebutikker og kunder til sig, og det rammer en bymidte, der i forvejen står svagere på specialbutikker og oplevelser.​

Strukturelle forskelle på byerne? Aabenraa scorer højt på et indeks over mellemstore handelsbyer (15.000–25.000 indbyggere), hvor byen topper, når det gælder antallet af erhvervsenheder og dermed bredden i handels- og erhvervslivet. Byens historiske købstadssnit med en meget sammenhængende gågade og korte afstande mellem parkering, detailhandel og havnemiljø giver et kompakt, intimt og “shoppende” byliv, som opleves tydeligt – selv på en hverdag.​

Fredericia er fysisk mere opdelt med vold, havn, kaserneområder og en midtby, der i højere grad har været præget af omdannelse og flytning af funktioner, fx handel, kontor og offentlige institutioner. Når dagligvarebutikker, store kæder og offentlige arbejdspladser flytter ud eller omstruktureres, forsvinder de daglige “naturlige” ærinder, som ellers er med til at holde folk i gågaden.​

Hvad der skal til i Fredericia?

  • En skarp og langsigtet midtbystrategi, hvor detailhandel, kultur, fritidsliv og byrum tænkes som ét samlet projekt – med klare prioriteringer og finansiering.​
  • En stærk byledelse/”cityforening” med reelt mandat, midler og samarbejde mellem kommune, grundejere, detailhandel, restaurationer og kulturaktører.​
  • Aktiv omdannelse af tomme butikker til midlertidige og permanente aktiviteter: kultur, foreningsliv, iværksætteri, sundhed og fællesskaber, så der er lys i vinduerne.​
  • Færre, men bedre handelsstrøg med fokus på at “tætne” de bedste gader, så kunderne oplever sammenhængende miljøer og ikke huller af mørke facader.​

Kort sammenligning

ForholdAabenraa bymidteFredericia bymidte
Overordnet strategiKlar udviklingsplan og branding som købstad.​Ny omfattende midtbyplan undervejs efter længere tids udfordringer.​
OrganiseringVelfungerende byledelse og cityforening.​Mere fragmenteret samarbejde og fokus på at løse tomme lokaler.​
ButiksudbudLang, sammenhængende gågade med mange specialbutikker.​Mange tomme lejemål og færre udvalgsvarebutikker.​
Brug af data/tiltagKundetællere, byrumprojekter og events i gågaden.​Fokus på nye anvendelser af tomme lokaler og midtbyomdannelse.​

Med planlægningsbriller er Aabenraa ikke “naturligt bedre”, men de har været tidligere ude, mere konsekvente og mere fælles om at bruge bymidten som projekt – der er i princippet ikke noget af det, der ikke også kan lade sig gøre i Fredericia, hvis vilje, organisering og prioritering følger med.​

Det er tid til at skifte spor: Fra fordømmelse til frihedskamp

0

Jeg bliver godt nok træt når integrationspolitik i Danmark igen og igen reduceres til et barnligt “os” og “dem”. Det er som om nogle politikere foretrækker fjendebilleder frem for fakta – og derfor skærer alle med muslimsk baggrund over én kam. Det er både useriøst og decideret kontraproduktivt.

For i virkelighedens Danmark arbejder jeg hver eneste dag sammen med mennesker med rødder langt fra Danmark – mennesker, der bidrager, knokler, engagerer sig og tager ansvar. Nogle har været her i mange år, andre er relativt nye. Fælles for dem er, at de gør deres bedste for at blive en del af vores fællesskab. De fortjener respekt, ikke mistænkeliggørelse.

Ja, der findes udfordringer. Lad os tale om dem – ærligt og løsningsorienteret. Men lad os gøre det uden at udpege alle med muslimsk baggrund som et problem, der skal håndteres, eller en fjende, der skal bekæmpes. Den retorik skaber kun afstand, ikke integration.

Den største udfordring, jeg ser, handler om kvinders ret til et frit og selvstændigt liv: retten til at have en arbejdsidentitet, økonomisk selvstændighed og kontrol over egen tilværelse. Her har vi som samfund et ansvar.

Derfor vil jeg kæmpe for mine muslimske medsøstres ret til et liv uden social kontrol. Det betyder, at vi skal tage et opgør med genopdragelsesrejser, forebygge vold og sikre, at alle kvinder i Danmark – uden undtagelse – har retten og muligheden for at bestemme over deres egen krop og deres eget liv.

Det er ikke et opgør med minoriteter. Det er et opgør med undertrykkelse. 

Det er på tide, vi fører en integrationspolitik, der handler om mennesker – ikke om fjendebilleder.

GSV ruller elmaskiner og minigraver-konkurrence ind på Kloakmessen i Fredericia

0

BUSINESS. Når Kloakmessen 2026 åbner dørene i Fredericia i slutningen af januar, bliver det igen med GSV Materieludlejning A/S som en markant spiller på gulvet. Den landsdækkende materieludlejer møder branchen med både elmaskiner, konkurrencehumør og et klart ønske om dialog.

»Vores hovedfokus på Kloakmessen bliver at vise vores elektriske maskiner frem« fastslår kommerciel direktør Martin Holgersen.

På GSV’s stand kan de besøgende blandt andet få et nærkig på mindre el-gravemaskiner og el-dumpere fra Volvo. Der bliver også plads til et mere legende indslag når virksomheden afholder en minigraver-konkurrence, hvor deltagerne skal forsøge at åbne en øl eller sodavand med skovlen. Navn og tid bliver noteret og dagens hurtigste belønnes med en præmie.

»Det er en gimmick, men det skaber opmærksomhed og giver en god anledning til at tale med folk om vores materiel« siger Martin Holgersen.

Ifølge GSV er efterspørgslen på udlejningsmateriel fra kloakmestre og beslægtede fag i markant vækst. Mange kunder kombinerer egne maskiner med fleksibel leje for at håndtere spidsbelastninger og specialopgaver.

»Blandt fordelene ved at leje er, at kunderne ikke binder kapital i maskiner, de måske kun bruger indimellem. Mange af vores kunder har typisk en egen basisflåde som de ved, de kan holde i gang. Og så bruger de os som fleksibelt supplement« fortæller han.

Midt i messeområdet finder man også DM i kloakarbejde – et arrangement GSV bakker op om som sponsor.

»Vi prioriterer at støtte gode initiativer som understøtter udviklingen i branchen. Alt hvad vi kan gøre for at få unge mennesker til at se, at for eksempel kloakbranchen er både spændende og indbringende, er også med til at sikre en god udvikling for branchen på lang sigt« konstaterer Martin Holgersen.

Selv om GSV tilbyder en bred palette af digitale services, er det fortsat mødet mellem mennesker, der vejer tungt for virksomheden.

»Vi har en stærk vifte af digitale services, men de menneskelige relationer er stadig enormt vigtige. Jeg er af den overbevisning, at der ikke er noget, der kan erstatte den tryghed og loyalitet der opstår, når vi taler sammen ansigt til ansigt« siger han.

Og netop derfor glæder GSV-holdet sig til dagene i Fredericia.

»Vi har generelt haft rigtig gode erfaringer med Kloakmessen og ser frem til nogle gode dage i udviklingens tegn. Vi glæder os til at møde både kunder, konkurrenter og samarbejdspartnere, til at netværke og til at give de besøgende – og os selv – ny inspiration« lyder det fra Martin Holgersen.

Hjertetræet i Panorama: Over 300 ønsker revet væk på under en uge

0

Hos Panorama Biograferne i Middelfart er juletraditionen med det såkaldte Hjertetræ igen blevet en markant succes. Over 300 hjertekort med ønsker fra børn i udsatte familier blev plukket af besøgende på under en uge – alle med løftet om, at giveren selv køber og afleverer gaven, som derefter fordeles til børnene.

»Organisationerne Red Barnet, Røde Kors og Børns Voksenvenner indsamler ønsker fra de børn, de har i deres foreninger. De skriver dem ned, og så hænger vi hjerterne på træet. Alle kan komme forbi og tage et hjerte, købe gaven og aflevere den her hos os,« fortæller Helle Broen, direktør for Panorama Biograferne ved Lillebælt.

Initiativet har eksisteret i en årrække og vokset sig til en fast del af julen i Middelfart.

En tradition for hele familien

Helle Broen oplever, at mange bruger Hjertetræet som en måde at engagere deres egne børn i at hjælpe andre.

»Rigtig mange kommer med deres egne børn, finder et hjerte med et barn på samme alder og taler om, hvorfor man giver. Det er blevet en slags opdragende tradition, og det betyder meget for mange familier,« siger hun.

I år stod der over 300 hjerter på træet – og de forsvandt hurtigt.

»Selvom der var langt over 300 hjerter, gik der ikke engang en uge, før de var væk. Folk er utrolig engagerede. Mange køber også lidt ekstra ud over det, der står på ønsket,« siger hun.

En konkret måde at gøre en forskel

Helle Broen peger på, at netop det konkrete i konceptet – at man selv vælger et barns ønske og køber gaven – gør en stor forskel.

»Folk vil hellere gå ud og købe en gave end at overføre 300 kroner på MobilePay. Det, at man gør det sammen, måske som familie, og vælger noget til et specifikt barn, betyder meget. Jeg tror, det er det, der gør, at det er en enorm succes år efter år.«

En idé, der blev til en tradition

Hjertetræet blev oprindelig startet af Marianne Borson fra Danbolig, som spurgte Panorama, om de ville være base for projektet. Biografens lange åbningstider og store weekendtrafik gjorde stedet oplagt, og i dag er det et tilbagevendende højdepunkt.

Når træet pyntes, gør Panorama ekstra ud af det.

»Vi sørger for gløgg, varm kakao og lidt hygge, når hjerterne kommer op. Mange møder op netop den dag for at være med og finde deres hjerte. For nogle er det blevet en fast juletradition, og vi bliver spurgt allerede i november, hvornår træet kommer op,« fortæller Helle Broen.

Flere har endda gjort hjerterne til en del af deres egen jul – også efter gaven er afleveret.

»Man kan hænge kortet på sit eget juletræ. Nogle bruger det også som mandelgave. Det er små ting, der gør, at traditionen lever videre hjemme hos folk.«

Alle hjerter er allerede væk

I år er alle hjerter plukket, og der hænger nu kun kort med en tak for støtten. Panorama forventer, at traditionen fortsætter mange år frem.

»Det er dejligt at se, hvor stor opbakningen er. Det betyder noget for børnene, og det betyder noget for dem, der giver. Det er en tradition, vi er stolte af at være en del af,« siger Helle Broen.

Kokain-dom på 1 år og 8 måneder

0

Sydøstjyllands Politi kunne torsdag morgen fortælle om flere forskellige sager, der spænder fra ulovlig bilkørsel og indbrud til en alvorlig dom for besiddelse af kokain med henblik på salg.

Torsdag klokken 22.28 blev en 17-årig bilist standset på Luthersvej i Fredericia. Ifølge politikommissær Søren Pedersen kørte den unge mand uden ledsager på et tidspunkt, hvor reglerne ikke tillader det.

»En 17-årig bilist blev truffet i at køre en bil uden ledsager. De må køre uden ledsager fra 05.00 til 20.00 – men ikke efter 20.00, og derfor sigtes han nu for kørslen,« siger Søren Pedersen.

I Kolding blev der anmeldt et indbrud i en lejlighed på Olivenvej i Harte. En sten var kastet gennem en rude, hvorefter gerningspersonen havde været inde i boligen. Forurettede arbejder torsdag på at skabe overblik over, hvad der er stjålet.

Derudover oplyser politiet fra morgenens døgnrapport på X, at en 28-årig tyrkisk statsborger er blevet idømt et år og otte måneders fængsel ved Retten i Horsens. Han blev tilbage i november standset på Østjyske Motorvej ved Horsens med cirka 300 gram kokain i bilen med henblik på videreoverdragelse.

Anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om udvisning, men retten frifandt for udvisningspåstanden og gav i stedet den dømte en advarsel. Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag den 11. december 2025 samt politiets opslag på X samme morgen.

Martinusen: »Der kommer en helvedes masse fysik«

0

Før aftenens kamp i Skanderborg ser Anders Kragh et opgør mellem to hold, der matcher hinanden godt – og som ofte rammer en fysisk, intens tone. FHK skal især stoppe bagkædens skud og kontrollere tempoet.

Efter den vigtige sejr over Ringsted handler det for FHK om at finde stabilitet og ramme et taktisk niveau, der kan udfordre Skanderborg AGF på udebane. Højre back Anders Kragh forventer et intenst, fysisk og taktisk krævende opgør – som kampe mellem de to hold ofte er.

»Jeg synes, vi plejer at spille godt mod hinanden. Ingen af holdene stikker fuldstændig af, og der bliver tit vekslet mellem styrker og svagheder. Men jeg er ret sikker på, at der kommer en helvedes masse fysik ind over den her kamp,« siger han.

Der er flere grunde til den forventning. Skanderborg AGF er i denne sæson blevet kendt for en bred og fleksibel rygrad, især i bagkæden, med flere profiler.

»De har en rigtig flot bagkæde. De skyder virkelig stærkt fra hver sin back, og på playmakerpositionen er de gode til at finde hullerne og stærk i duellerne. Og så må man ikke glemme Andreas Søgaard på stregen – han er ekstremt scoringssikker,« forklarer Anders Kragh.

Hertil kommer bredden:

»Når de begynder at skifte ud, så kommer der bare spillere ind, der også kan levere. Der er kommet en energi og udstråling i holdet, som klæder dem. Så det bliver vigtigt for os at prøve at pille det hele lidt ned.«

Det betyder, at FHK skal kontrollere tempoet og ødelægge Skanderborgs rytme, især i de tidlige løb.

»De løber ekstremt hurtigt. Deres første 20 meter er virkelig stærke, så vi skal have stort fokus på vores returløb. Hvis ikke vi får sat det, bliver det en lang dag,« siger han. Forberedelsen har været grundig, men velkendt.

»Der er ikke noget nyt under solen. Vi gør det, vi plejer: ser taktisk video, taler om hvor vi har vores kompetencer, og hvor vi kan ramme dem. Og de gør præcis det samme. Det handler om at sætte vores aftryk tidligt.« Efter sejren over Ringsted er stemningen god – men ikke flyvende.

»Det var godt at få sejren, men det var ikke fordi, vi var oppe at ringe. Ringsted er stærke offensivt, og vores defensiv var ikke på det niveau, den skal være. Frandsen ville sikkert også gerne have haft nogle redninger mere. Men træningen har været god, og vi er klar,« siger han. Han advarer samtidig mod at tro, at én sejr ændrer alt.

»Vi har ikke haft en stime. Så én sejr giver ikke noget boost i sig selv. Det handler mere om, at vores angrebsspil gav gode chancer – og at vi for en gangs skyld fik sat dem ind. Det har manglet nogle gange.« Motivationen fejler dog intet.

»Om vi havde tabt eller vundet senest – de to point i Skanderborg er pissevigtige. Det ændrer ikke noget. Indstillingen skal være den samme uanset hvad.«

Kvartfinalen blev endestationen for Håndboldkvinderne

0

De forsvarende verdensmestre fra Frankrig blev for stor en mundfuld for Danmark, som onsdag aften tabte VM-kvartfinalen med 31-26. Allerede fra kampens begyndelse satte franskmændene sig tungt på opgøret, og med tre hurtige scoringer førte de an i en kamp, hvor Danmark aldrig for alvor fik greb om begivenhederne.

Ved pausen var Helle Thomsens tropper nede med 17-12, men et stærkt dansk udlæg efter pausen skabte håb. Danmark fik reduceret til 19-17 og pressede verdensmestrene et kort øjeblik. Længere rakte kræfterne dog ikke, og Frankrig genvandt kontrollen og kørte sejren sikkert hjem.

Kvartfinalen satte dermed punktum for det første slutrunde-eventyr under den nye landstrænerduo, Helle Thomsen og Bojana Popovic. VM bød ellers på flere stærke præstationer, ikke mindst de fem indledende kampe, der alle blev vundet med mere end 12 mål i gennemsnit.

Slutrunden var også præget af et markant fravær af profiler. Skader og graviditeter blandt spillere med over 1.000 landskampe tilsammen tvang Danmark til at tænke nyt, men det gav samtidig plads til fem debutanter: Nanna Hinnerfeldt, Sofie Bardrum, Amalie Milling, Laura Borg og Sarah Paulsen. Alle fik værdifuld erfaring på den største scene.

Danmark viste undervejs stor moralsk styrke – særligt i mellemrundens gruppefinale mod Ungarn, hvor holdet vendte et femmålsunderlag i anden halvleg til en flot sejr. Men mod Frankrig udeblev comebacket.

Håndboldkvinderne samles igen i marts, hvor arbejdet frem mod EM 2026 fortsætter. Her venter to opgør mod Ungarn i EHF EURO Cup – med et dansk hold, der nu er en slutrunde rigere.

Venstre: Vi er positive over for støtte – men vi skal vide, hvad pengene går til

0

Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om ekstra støtte, understreger Pernelle Jensen (V), at udskydelsen først og fremmest skal give plads til en nærmere dialog om, hvad midlerne konkret skal bruges til.

»Det er egentlig ret enkelt. Udvalget vil gerne have en dialog med Shopping om deres ansøgning – hvad er det for nogle aktiviteter, de ønsker at bruge penge på?« siger hun.

Venstre er positivt indstillet over for ansøgningen, men ønsker en tydeligere beskrivelse af de konkrete tiltag, før partiet kan stemme endeligt.

»På Venstres side er vi positive. Vi vil gerne finde en løsning. Men vi har brug for at vide lidt mere om, hvilke ting de forestiller sig at bruge pengene på. Derfor tager vi en runde mere,« siger Pernelle Jensen.

Ønske om klarhed før bevillingen

Hun peger på, at hensigten ikke er at trække processen i langdrag, men at sikre, at beslutningen hviler på et solidt grundlag.

»Når vi har haft en dialog med dem, så ved vi mere om, hvad det er, de søger penge til. Så det handler om klarhed – ikke om modstand.«

Midtbyen er en fælles politisk prioritet

For Venstre er en levende, aktiv midtby en central politisk målsætning. Derfor er partiet grundlæggende positivt over for Fredericia Shoppings ansøgning.

»Vi vil selvfølgelig gerne holde liv i midtbyen og sikre aktiviteter, der gør, at folk kommer ind i byen. Det er noget, vi har talt meget om i valgkampen – hvordan vi sikrer, at vi har butikker og et aktivt handelsmiljø. Her spiller Shopping en stor rolle,« siger Pernelle Jensen.

Samtidig anerkender hun de udfordringer, som detailhandlen står i.

»Vi kan godt se formålet. Der har været faldende omsætning i nogle butikker, og der har været meget debat om midtbyens udvikling. Vi vil gerne hjælpe, men vi er nødt til at vide lidt mere om, hvad der ligger i ansøgningen.«

Sagen skal behandles igen i det nye år

Økonomi- og Erhvervsudvalget forventes at tage sagen op igen på årets første møde i 2026, når dialogen med Fredericia Shopping er gennemført.

»Vi ser frem til at få mere viden og få en afklaring. Vi er helt åbne for at understøtte aktiviteter, der kan løfte midtbyen,« siger Pernelle Jensen.

Læs også

Ø: Shopping skal søge penge til konkrete indsatser – ikke til at lukke huller

0

Efter Økonomi- og Erhvervsudvalgets beslutning om at udsætte Fredericia Shoppings ansøgning om øget støtte, gør Cecilie Roed Schultz (Ø) det klart, at hun ikke var parat til at stemme for forslaget i sin nuværende form.

»Jeg sagde i mødet, at jeg ikke var klar til at stemme for. Jeg vil helt overordnet hellere bruge bufferpuljens midler på velfærdsområderne, hvis de skrider i budgettet,« siger hun.

Udsættelsen skal give tid til en uddybende dialog med Fredericia Shopping – og for Cecilie Roed Schultz handler dialogen om at få en langt mere konkret ansøgning på bordet.

Vil se konkrete eksempler fra andre byer

For at kunne støtte en ekstra bevilling ønsker hun, at Fredericia Shopping tydeligt redegør for, hvilke indsatser pengene skal bruges til – og at der hentes inspiration fra andre byer, hvor man har haft succes med at vende udviklingen i detailhandlen.

»Hvis jeg skal se positivt på en ansøgning, så kræver det, at de kigger på andre kommuner. Hvad har man lykkedes med i handelsbyer, der faktisk har vendt en negativ udvikling? De skal søge til en konkret indsats – ikke bare til at fylde et sort hul,« siger hun.

Hun efterlyser en ansøgning, der viser, hvilke greb der virker, og hvilken forskel en kommunal investering kan skabe.

»Jeg har brug for noget, hvor de kan sige: Det her virker. Det her gør en forskel. Det her giver mening at bruge penge på. Og så må beløbet afhænge af indsatsen – det kan være mindre end 500.000, eller det kan være mere.«

Byliv er afgørende – men midlerne skal bruges rigtigt

Selv om hun efterlyser et langt mere målrettet oplæg fra Fredericia Shopping, understreger Cecilie Roed Schultz, at en levende bymidte er afgørende for Fredericia.

»Det er fuldstændig afgørende for vores by, at vi har et fungerende byliv. Men derfor er det også vigtigt, at de ikke bare søger penge til at dække et underskud,« siger hun.

Hun påpeger desuden, at Shopping allerede har modtaget ekstra midler fra kommunen de seneste år.

»De har fået en halv million ekstra i år og en halv million ekstra næste år. Det skal de også huske. Hvis jeg skal pege flere penge deres vej, så skal det være til en indsats, der gør en reel forskel.«

Sagen behandles igen på udvalgets første møde i 2026.

Læs også