Daugaard fejer alle alternativer af bordet: »Der er kun én model, der dur, så lad os komme i gang«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Der er ikke meget slinger i valsen, når Steffen Daugaard bliver spurgt, hvor en tredje forbindelse over Lillebælt skal ligge. Gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Middelfart og byens 2. viceborgmester har kigget på modellerne, og for ham er facit enkelt.

»Vi skal have den tredje forbindelse fra Middelfart over til Fredericia. Der er faktisk ikke andre løsninger. Alt andet vil være tosset,« siger Steffen Daugaard til AVISEN og fortsætter. »Jeg ved godt, at der har været anvist helt op til otte forskellige modeller, men der er kun én, der dur.«

De øvrige linjeføringer, der har været i spil, syd om Fyn, nord om Fyn eller ud over Fænø, giver efter hans opfattelse ingen mening, hverken trafikalt eller for naturen. Trængslen på E20 taler sit eget sprog, mener han, og den bliver kun værre.

Den rigtige model ser i hans øjne sådan ud. Forbindelsen skal ligge lige ved siden af den nuværende motorvejsbro, og den skal have skinner med. »Den skal ligge til højre for den, vi har nu, altså den nye bro. Og så skal der kobles en jernbane på,« siger Steffen Daugaard, der peger på, at en ny banestrækning over bæltet vil spille sammen med de store baneprojekter, der er på vej mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Netop jernbanen er for ham det stærkeste argument af dem alle. For godt nok bliver den gamle Lillebæltsbro fra 1935 holdt pænt ved lige, men den har mere end 90 år på bagen, og den bærer alene al togtrafik mellem landsdelene. »Hvis den pludselig er ude af drift, så lukker Danmark faktisk. Det tror jeg ikke, man tænker over, når man sidder på et kontor i København. Der ser man bare en bro og tænker ikke over, at det er den eneste jernbaneforbindelse, vi har mellem Øst- og Vestdanmark. Vi er utroligt sårbare, og vi er faktisk dumme, hvis vi ikke gør noget ved det. Så det er bare at sætte i gang,« siger han.

Med det argument lægger Daugaard sig tæt op ad den kurs, staten selv har lagt. Den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, der ellers lå på pause, er genoptaget med et nyt kommissorium, hvor fokus er flyttet fra trængsel til forsyningssikkerhed, og hvor de mulige løsninger forudsættes placeret parallelt med de to eksisterende broer. Resultaterne ventes at ligge klar ved udgangen af 2026.

Tilbage står naboerne i Erritsø, Snoghøj og Sanddal, hvor bekymringen for støj og huspriser har fyldt i debatten, siden AVISEN begyndte at afdække sagen i sommer. Her er Daugaards svar mere kontant end de fleste af hans byrådskollegers. »De har jo ikke købt en garanti for, at der ikke kan ske udvikling. Det har ingen mennesker, uanset om man køber en lejlighed nede i byen eller et hus. Det er klart, at der vil komme mere støj. Det er der ikke noget at gøre ved. Til gengæld vil deres havudsigt stadig være der,« siger han.

Helt afvisende over for støjhensynet er han dog ikke. Der findes efterhånden mange støjdæmpende løsninger, blandt andet særlige asfalttyper, og de skal tænkes ind i projektet, understreger han. Men de må ikke blive en stopklods. »Man skal ikke gøre det værre end nødvendigt. Men man kan ikke sige, at vi ikke skal have en bro, fordi nogle vil være kede af at få mere støj. Man kan ikke lukke et samfund på grund af et antal mennesker, der vil føle sig generet. Der er man nødt til at se på samfundets interesser først,« siger Steffen Daugaard.

Og hvornår skal spaden så i jorden, hvis han bestemmer? »På mandag,« lyder svaret prompte.

Han ved godt, det ikke går så hurtigt. Der skal politiske vedtagelser, høringer og undersøgelser af både miljø og støj til, og den slags tager år. Men derfor haster det, mener han, og han opfordrer til at lukke ørerne for dem, der bliver ved med at pege på alternativer. »Alt andet er røgslør. Det skaber kun forvirring og falske forhåbninger om, at man kan slippe, fordi der kommer noget andet. Jo før vi kommer i gang, desto før er den færdig. Det er ikke noget, der bliver lavet på 14 dage,« siger han og slutter med det regnestykke, der for ham afgør sagen. »Det koster også penge, når samfundet lukker ned på grund af trængsel. Det koster både tid og ressourcer, så lad os komme i gang.«

»Den kørte bare«: Små skolebørn blev efterladt ved Kulturkasernen, da bus fik startproblemer i morges

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Tirsdag morgen var for mange små fredericianere den første, hvor de selv skulle finde vej til skole. Første skoledag med far og mor i hånden var overstået, og nu skulle turen klares på egen hånd. For en flok af dem endte den i stedet på fortovet ved Kulturkasernen, efterladt af den bus, der skulle have kørt dem.

I en lokal Facebook-gruppe spurgte forældre tirsdag morgen, hvad der var sket med linje 1. Børnene havde ringet hjem og fortalt, at alle blev bedt om at forlade bussen, som derefter bare kørte sin vej.

En af dem, der stod midt i det, er Cecilie Roed Schultz. Hun sidder til daglig i byrådet, men tirsdag morgen var hun med bussen som mor, fordi hendes søn skulle med linje 1 og videre med 3’eren, og hun ville vise ham, hvor han skulle skifte.

Allerede få stop inde var bussen godt fyldt, og ved Kulturkasernen kom der ifølge Cecilie Roed Schultz endnu flere på, så alle ikke kunne komme ind ad fordøren. Chaufføren bad derfor passagerer gå ind ad midterdøren for at få plads, og så begyndte problemerne. »Hun får lukket dørene, men kan ikke starte bussen. Det prøver hun flere gange,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Imens sad passagererne og ventede uden at vide, hvad der foregik. Forklaringen fra chaufføren lod vente på sig, og da den kom, undrede den. »Hun sagde, at der måtte være nogen bag i bussen, der havde trykket på noget, fordi bussen ikke virkede. Jeg kiggede faktisk på stopknapperne, og der var stadig grønt rundt om dem alle, så der var ikke nogen, der havde trykket stop.«

Mens minutterne gik, begyndte passagererne at sive ud af bussen, heriblandt Cecilie Roed Schultz og hendes søn, der måtte løbe mod Sjællandsgade for at nå 3’eren. Omkring en tredjedel blev tilbage i bussen, vurderer hun. Og så skete det mærkelige. »Så lukker hun dørene igen, og pludselig kan bussen godt køre. Den stoppede ikke for at samle dem op, der var gået ud. Den kørte bare,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Tilbage på fortovet stod efter hendes skøn omkring 20 børn, mange af dem helt nye i skolelivet. »De fleste i bussen var små børn fra 0. og 1. klasse med store skoletasker. Der var rigtig mange af dem, og man kunne godt mærke, at nogle ikke helt kendte vejen,« siger hun.

Børnene endte med at gå i samlet flok mod skolerne i midtbyen, og Cecilie Roed Schultz nåede selv at pege et par af dem i den rigtige retning, inden hun løb videre med sin søn. Men episoden sidder i hende. »Jeg undrer mig over, at man ikke lige samler alle de børn op eller får sagt, hvad der sker. Pyt med os voksne. Det var deres anden skoledag, og for mange af dem var det sandsynligvis første gang, de skulle finde i skole selv. Jeg håber godt nok, at de alle sammen kom godt frem,« siger hun.

Hos Sydtrafik, der står bag ruten, kender presseansvarlig Louise Christine Rasmussen ikke detaljerne i det konkrete forløb, og hun understreger, at hun derfor ikke kan udtale sig om selve hændelsen. Men står man som passager tilbage på fortovet, findes der en garanti, man kan læne sig op ad. »Det virker ikke optimalt. Men der er rejsegaranti, hvis man bliver mere end 20 minutter forsinket, så man kan få betalt kørsel i egen bil eller med taxa. Det vil være den garanti, der træder i kraft i sådan et tilfælde,« siger hun og peger på, at der sandsynligvis har været en fejl på materiellet, og at kommunikationen fra chaufføren ikke lyder til at have været effektiv nok.

Spørgsmål om chaufførens beslutninger henviser Sydtrafik til busselskabet Umove, der ejer bussen og har chaufføren ansat. Selskabet skal desuden sende en forklaring til Sydtrafik, når en tur udgår.

AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Umove, men det har endnu ikke været muligt.

Kørte uden hjelm på brugsstjålet knallert: Så hobede sigtelserne sig op for den 47-årige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Politiets patruljer i Fredericia fik fingre i to påvirkede trafikanter med få timers mellemrum, da både en knallertkører og en bilist mandag aften og natten til tirsdag blev vinket ind til siden.

Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Første sag udspillede sig mandag kl. 19.47 på Baldersvej, hvor en patrulje bemærkede en lille knallert med en fører uden hjelm.

Da betjentene standsede knallerten, viste føreren sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Og det stoppede ikke der. Knallerten var registreret som brugsstjålet, og den 47-årige mand fra Fredericia blev derfor sigtet for både brugstyveri, kørsel i påvirket tilstand og for ikke at bære hjelm.

Hvor knallerten er stjålet fra, fremgår ikke af politiets papirer.

Natten til tirsdag kl. 01.48 slog en patrulje så til igen, denne gang på Pontoppidansvej, hvor betjentene standsede en personbil og kontrollerede føreren. Også han viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, og den 24-årige mand fra Fredericia blev sigtet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Indbrud uden spor på Kongensgade: Ingen ved, hvordan tyvene kom ind

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En villa på Kongensgade i Fredericia har haft ubudne gæster, mens beboerne var væk, og tyvene efterlod sig et mysterium.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem søndag kl. 10.00 og mandag kl. 09.30, men hvordan tyvene er kommet ind i villaen, står hen i det uvisse. Politiet har ikke kunnet finde nogen opbrudsmærker. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Tyvene har været rundt i hele huset og har stjålet kontanter og smykker.

Der er ikke anført nogen samlet værdi på de stjålne genstande.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

 ```

Dør brudt op på Brovadvej: Tyve stjal stribe af værktøj fra værksted

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tyve har været på spil på et værksted på Brovadvej i Fredericia, hvor der i løbet af mandagen blev stjålet en stribe værktøj.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 og mandag kl. 16.00, hvor en dør til værkstedet blev brudt op, formentlig med et koben. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Fra værkstedet blev der stjålet diverse værktøj, herunder et svejseapparat, en kompressor, en slagnøgle, en momentnøgle og batterier til elværktøj.

Der er ikke anført nogen samlet værdi på de stjålne genstande.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Stemning som på Ibiza og storflasker der forsvandt: DJ-festivalen på Café Razz slog alle rekorder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet ramme om sin årlige DJ-festival, og spørger man Matheus Anter fra caféen, hvordan det gik, er svaret ikke til at tage fejl af.

»Det gik helt perfekt og faktisk bedre end forventet. Vi havde flere gæster end de andre år, og der var så mange, at vi simpelthen ikke kunne rumme alle dem, der kom,« fortæller han til AVISEN.

Café Razz på Havnegade i Middelfart har efterhånden gjort DJ-festivalen til en fast tradition, og gæsterne booker bord op til en måned i forvejen.

Pladsmanglen er af den slags problemer, man gerne tager med på en café, og løsningen ligger allerede klar i tankerne. Til næste år skal der formentlig hentes flere borde, stole og bænke ind. For noget tyder på, at gæsterne kommer igen, og tager flere med. Fremgangen kommer nemlig ikke ud af ingenting, mener Matheus Anter. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og den er begyndt at sætte sig i folks bevidsthed, længe før musikken går i gang. »Jeg tror, at flere og flere er begyndt at kende til festivalen. Folk begyndte allerede at booke bord en måned i forvejen,« fortæller han og tilføjer, at den slags tidlige reservationer ellers hører sjældenhederne til.

Og de mange gæster fik noget for ventetiden. Da festivalen først rullede, opstod der en stemning på havnen, som fik Matheus Anter til at tænke på steder, der ligger noget sydligere end Lillebælt. »Det mindede faktisk lidt om en tur til Ibiza eller Magaluf. Der var god stemning og masser af hygge, og der var hverken ballade eller slagsmål. Det hele gik bare rigtig godt,« siger han.

Storflasker med champagne, vodka og rosévin var bestilt hjem til lejligheden. De var udsolgt allerede fredag.

Sydlandsk var også udvalget i baren. Til lejligheden havde caféen bestilt varer hjem, som normalt ikke findes på hylderne. Storflasker med seks liter champagne, seks liter vodka og fire liter rosévin skulle give festen et ekstra gear, og de fik kortere levetid end ventet. »Det hele var allerede væk fredag, så måske skal vi bestille lidt mere til næste år,« lyder det fra Matheus Anter.

Én ting måtte gæsterne dog undvære i år. Street food-delen, der tidligere har hørt festivalen til, er sløjfet, og det ærgrer Matheus Anter, men arbejdet med at stable den på benene var blevet for omfattende.

Næste års festival er der ingen dato på endnu. Men flere borde, bænke og storflasker står allerede på indkøbslisten.

Færre og færre børn cykler i skole, men Cecilie ventede på sin datter med cyklen efter første skoledag

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Under en gråhvid himmel med enkelte blå huller rullede Cecilie Møller mandag eftermiddag frem foran Fredericia Realskole for at hente sin datter efter pigens allerførste skoledag. Datteren sidder bagpå, og sådan har det været, siden turene gik til børnehaven i Pjedsted.

»Det er jo bare hyggeligt. Hun synes, det er helt vildt hyggeligt,« fortæller Cecilie Møller om eftermiddagsturene på cyklen, mens morgenturen til skolen typisk foregår i bil.

Med lyserøde faner på styret og klokke med prinsesser står cyklen klar foran skolen. Datterens cykel er spændt fast bag morens, så de to kan følges ad hjem. 

Med sin cykel foran skolen er hun efterhånden i undertal. En ny undersøgelse, som Megafon har gennemført for Cyklistforbundet blandt 1.080 forældre til børn i 0. til 10. klasse, viser, at 38 procent af børnene aldrig eller næsten aldrig cykler til skole, og at 57 procent slet ikke bruger cyklen som en del af transporten til skolen. Går man 30 år tilbage, cyklede 68 procent af de 11 til 15-årige til skole. I dag er tallet 43 procent. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.

En del af forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes på selve skolevejen. Mere end hver fjerde forælder peger på farlige eller utrygge skoleveje som en væsentlig årsag til, at barnet ikke cykler oftere. Den bekymring fylder ikke meget hos Cecilie Møller, der er godt tilfreds med cykelstierne på ruten ind til skolen, selv om belægningen har set bedre dage. »Det kunne godt trænge til at blive jævnet lidt ud,« bemærker hun.

Trygheden ved skolevejen rækker da også længere end til turene med datteren bagpå. Den rækker til at slippe børnene af sted på egen hånd, for derhjemme har Cecilie Møller også en søn i ottende klasse, som for længst har taget cyklen til sig. »Han har cyklet siden femte klasse. Han cykler frem og tilbage hele året,« fortæller hun.

Sådan ser det bare ikke ud i alle familier. På landsplan sidder børnene ofte på bagsædet i stedet, og når børn ikke cykler, bliver de i 46 procent af tilfældene kørt i bil til skole, viser undersøgelsen. Stillet over for tallene har Cecilie Møller ikke noget færdigt svar, og hun gætter kun forsigtigt. »Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tænker, at det andet måske bare er mere ukompliceret,« lyder hendes bud.

Skoletaskerne var pakket, da eleverne mandag mødte ind til et nyt skoleår på Fredericia Realskole i Købmagergade.

I Fredericia hører de gratis bybusser med i billedet af de nemme alternativer, og hjemme hos familien fungerer bussen da også som reserve, når vejret ikke arter sig. »Det er jo meget rart, når den store cykler, at hvis der så er en dag med rigtig træls vejr, tager han bare bussen hjem. Det er nemt,« siger hun.

Hos Cyklistforbundet ser man gerne, at cyklen vinder flere af den slags hverdagsvalg landet over. For børnene får ifølge forbundet noget med sig på cykelturen, der rækker langt ud over at komme fra A til B. »Når børn cykler, får de daglig motion, de bevæger sig mere, og de opbygger vaner, der kan følge dem resten af livet. Cykling styrker både sundheden og selvstændigheden. Børn, der cykler, får frihed til selv at komme rundt i hverdagen. Derfor skal vi gøre mere for at gøre passive bagsædebørn til aktive cykelbørn. Og så viser undersøgelsen jo også, at godt halvdelen af forældrene faktisk ønsker, at deres barn cykler noget mere,« siger Kenneth Øhrberg Krag.

Skal det lykkes, kræver det ifølge forbundet handling fra Christiansborg. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med konkrete mål og flere statslige midler til sikre skoleveje, efter at målet fra den seneste strategi i 2014 om at få flere børn op på cyklen ikke er blevet indfriet. Men politikerne kan ikke gøre det alene, for undersøgelsen peger samtidig på forældrene selv. Blandt børn, hvis forældre aldrig cykler, cykler kun 29 procent selv ofte til skole, mens andelen stiger til 46 procent, når forældrene næsten dagligt cykler til arbejde eller studie. »Vi kan ikke kun asfaltere os ud af udfordringen. Det handler også om kultur, vaner og rollemodeller. Forældre viser vejen ved selv at cykle,« siger direktøren.

Skolerne kan desuden stadig nå at melde sig gratis til Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler, der hvert år i september giver omkring 100.000 skoleelever et ekstra skub til at vælge cyklen. Foran Fredericia Realskole behøver Cecilie Møllers datter dog ikke noget skub. Hun skal bare op bagpå, for turen hjem er det hyggeligste ved skoledagen.

Sidste stjerneskud på Østergade: Søndag aften lukker Møllers Pop-Up efter en sommer med fyldte borde

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

GASTRONOMI. Skiltet med fisken over Østergade får kun lov at hænge ugen ud. Søndag aften klokken 20 lukker Møllers Pop-Up i Middelfart, og dermed slutter det sommereventyr, der begyndte i slutningen af juni, da Møllers Fiskehus rykkede ind i det tidligere ostelokale over for Kvickly med stjerneskud, fisketapas og fortovsborde i solen.

Farvellet er ingen kriseudmelding. Butikken var midlertidig fra første dag, og spørger man Erik Møller, hvorfor den lukker nu, er svaret da også ganske enkelt. »Det er jo en pop-up. Det ligger i navnet,« lyder det med et smil fra ham, da AVISEN fanger far og søn i den sidste uge.

Der er stadig et par dage til at nå et sidste stjerneskud på Østergade, inden butikken lukker søndag aften. 

Sommeren har til gengæld været alt det, familien havde håbet på. Kunderne har taget godt imod butikken, og gæsterne har siddet tæt ved bordene på fortovet. »Der har været rigtig mange oppe at spise, så det kunne ikke være gået bedre,« fortæller Mads Emil Møller.

Butikken på Østergade var tænkt som et forsøg, en prøveballon for, om fiskehuset fra Båring Vig kunne slå rod i Middelfart, og den del af regnestykket er gået op. Når der alligevel lukkes efter planen, handler det om alt det, der venter hjemme i de faste butikker. Efteråret byder på mange store arrangementer, som kræver både folk og de maskiner, der har været i brug på Østergade, og samtidig er mange af de unge medarbejdere på vej tilbage på skolebænken. »Det var svært at få det hele til at gå op, og det er også svært at ansætte nogen til bare en måned mere,« forklarer Mads Emil Møller.

Erik Møller sammen med Karoline Jørgensen og Ida Marie Kjergaard, der har stået for den daglige drift af pop-up-butikken hen over sommeren. 

Helt udelukket er det dog ikke, at Middelfart eller andre byer får besøg af familien igen i pop-up-format. »Ja, det kunne måske godt ske igen. Det skulle måske være i en anden skala. Det her var et forsøg, og det har givet os en masse,« siger han.

I butikkens eget afskedsopslag lægger familien ikke skjul på, at sommeren har gjort indtryk. »Vi har været rigtig glade for at have fået lov til at ligge her hen over sommeren, og vi har nydt hver eneste dag,« skriver Møllers Pop-Up og takker for »det gode vejr, den dejlige stemning og ikke mindst alle jer skønne kunder, som har lagt vejen forbi«.

Sommeren igennem har gæsterne kunnet spise med udsigt til livet i Østergade. Nu er den sidste uge i gang.

Herfra håber familien at se de nye Middelfart-kunder i butikkerne i Båring og Odense. Men først skal der langes stjerneskud over disken en sidste uge, inden lyset slukkes på Østergade søndag aften.

Ventillære og pølser til frokost: En drilsk ventil samlede montørerne i ring hos Andresen’s VVS

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. En ventil lå på bordet, og rundt om stod montørerne i ring og lyttede, da Andresen’s VVS fredag middag holdt kursus på Gl. Landevej i Fredericia. Producenten var selv kommet forbi for at undervise i, hvordan ventilen er skruet sammen, og hvad man stiller op, når den driller.

Anledningen var konkret nok. Firmaet er stødt på en ventiltype, som montørerne ikke har kendt godt nok, og det har især kunnet mærkes på vagten i weekenderne, når varmen eller det varme vand svigtede hos kunderne. »Vi har haft problemer med dem, fordi vi ikke kender dem rigtigt. Vi har selv stået på vagt i weekenden uden rigtig at vide, hvad vi skulle stille op, så vi tænkte, at vi måtte lave et kursus, så vi er klædt på. Når der efterhånden sidder mange af dem hernede, bliver vi nødt til at vide, hvad det er, vi roder med,« fortæller Stig Andresen.

Montørerne hos Andresen’s VVS stod i ring og lyttede med, da der fredag middag blev undervist i den ventil, der har drillet på vagten.

Efter fredagens kursus er alle, der kører med i vagtordningen, sat ind i ventilen, og det kan direktøren mærke. »Vi kører på vagten alle sammen, og det hjælper, når vi ved, hvad vi har med at gøre,« siger han.

Kurset er samtidig en del af en vane, der er ved at bide sig fast hos firmaet. Når der dukker noget op, som folkene skal have styr på, henter Stig Andresen viden ind udefra, holdet samles en fredag, og så skal der også være noget at spise. Denne fredag var det pølser og brød, da undervisningen var overstået, og den slags klager en VVS’er ikke over. »Vi hygger altid. Det gør vi også næste fredag, der kommer så bare en pølsevogn,« lyder det fra direktøren.

Pølser og brød hører med, når der holdes kursus hos Andresen’s VVS. På fredag ruller en hel pølsevogn ind.

Næste fredags kursus handler om drikkevand og sikring mod forurening, og det er mere end almindeligt velforberedte VVS-folk, der til den tid stiller sig op i køen ved pølsevognen på Gl. Landevej.

Pia har stået på kræmmermarkeder i 15 år, og Fredericia har en fordel, de færreste taler om

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

LOKALT. Mens de sidste varer fredag formiddag blev stillet frem i kræmmergaderne, og frivillige krydsede pladsen med de sidste opgaver inden aftenens teltfest, var Pia Ketelsen i gang med at gøre boden klar til weekendens rykind. Hun og hendes mand hører til de kendte ansigter i Madsby Enge, de er kommet på Fredericia Heste- og Kræmmermarked i otte år, denne gang med barnebarnet Anna med bag boden, så tre generationer er repræsenteret, når handlen går i gang.

Selve kræmmerlivet begyndte for parret af ren nysgerrighed for omkring 15 år siden, og tilgangen var grundig fra første dag. »Vi var nysgerrige på, hvordan det foregik, så vi tog på marked og var der alle dagene fra tidlig morgen til sen aften. Bagefter blev vi enige om, at det ville vi prøve,« fortæller hun.

Siden er markederne blevet en fast del af årets rytme for parret fra Nordborg på Als, med sæsonens pladser spredt ud over landkortet, og vejen til Fredericia gav på sin vis sig selv. »Vi kommer fra Sønderjylland, så vi har langt til mange af markedspladserne. Fredericia er et af de markeder, vi kommer på, og vi synes bare, det er hyggeligt her,« siger Pia Ketelsen.

Varerne var stillet frem i boderne fredag formiddag, klar til weekendens rykind i den cirka en kilometer lange strækning af kræmmergader.

Hun fremhæver samtidig en fordel, som gæsterne i kræmmergaderne aldrig ser, men som vejer tungt, når man bor på pladsen fra torsdag til søndag, og som kolleger i branchen kan misunde Fredericia. »For os kræmmere er der fantastiske badefaciliteter her, og det er der altså ikke ret mange steder.«

Dermed sætter hun ord på det, arrangørerne selv bemærker, en stor del af kræmmerne vender tilbage år efter år, mange har stået i Madsby i over 20 år, og efter så mange sæsoner på pladserne er markedet for Pia Ketelsen og hendes mand mest af alt et gensyn. Kræmmerne kender hinanden på kryds og tværs, og weekenden er lige så meget social som forretning. »Vi kender mange af kræmmerne, så vi går og hygger os sammen. De er ligesom blevet vores venner. Det giver noget andet at komme ud og snakke med folk, end man gør til daglig derhjemme, og der er et rigtig godt sammenhold. Det betyder meget,« fortæller hun.

Weekenden byder på åbne kræmmergader lørdag og søndag fra klokken 9, og for parret fra Als er der ingen planer om at pakke boden sammen for sidste gang foreløbig. Spørger man, om de fortsætter mange år endnu, er svaret klart. »Ja, hvis helbredet tillader det,« slutter hun med et smil.

123...1.617Side 1 af 1.617