Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.
Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.
For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.
»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«
Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.
»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«
Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.
»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«
Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.
»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«
Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.
»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«
Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.
»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«
Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.
»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«
Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.
»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«
Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.
»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«
Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.
»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«
Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.
Der findes koncerter, man bør opleve, og så findes der koncerter, man er nødt til at opleve, hvis man nogensinde har haft hjertet parkeret i Beach Boys-universet. Hyldestkoncerten til Brian Wilson i DR Koncertsalen 14-01-2026, hørte klart til den sidste kategori. De indledende ord fra artisterne var, dette er musik man virkelig skal øve sig på og til, bemærk. udtalt fra nogle af Danmarks bedste musikere.
Dette er en anmeldelse i den nørdede ende af skalaen. Læser du med hele vejen, er du enten dedikeret Brian Wilson-entusiast – eller har i det mindste et blødt punkt for Beach Boys-universet. Jeg kalder mig gerne selvudnævnt ekspert på området. Min første koncert med de originale Beach Boys oplevede jeg i Anaheim i 1970’erne, syd for Los Angeles – midt i det sydcaliforniske musik- og surfmiljø, som også var en afgørende kulisse for Beach Boys-æraen. Siden har jeg set dem i utallige konstellationer. Jeg har endda selv forsøgt mig med deres musik – mindre succesfuldt – og overlader derfor trygt opgaven til de langt mere musikalsk begavede.
Denne aften var langt mere end et nostalgisk gensyn. Den var levende, nærværende og musikalsk overbevisende. Numrene fik lov at ånde, og kompleksiteten i Wilsons kompositioner stod klart frem uden at blive akademisk. Det var musik spillet med respekt –uden museumsglas. De vokale præstationer bar koncerten sikkert igennem. Harmonierne – selve rygraden i Brian Wilsons musik – sad imponerende rent og præcist, men vigtigst af alt med følelse: varme, sårbarhed og overskud, som fik selv de mest velkendte sange til at fremstå friske.
Aftenens klare vokale højdepunkt kom allerede i åbningsnummeret “Don’t Worry Baby”, hvor falsetten stod knivskarpt og rørende skrøbeligt, leveret af Randell Kirsch fra The Beach Boys’ originale touring-band. Et øjeblik, hvor tiden i salen nærmest stod stille. Lige så stærkt stod slutnummeret “God Only Knows”, hvor vokalen blev delt mellem solisterne og leveret med en inderlighed og tyngde, der gav sangen ny dybde uden at fjerne dens uskyld.
Instrumentalt var niveauet konsekvent højt. Særligt trommer og percussion fortjener ros. Musikken fra Pet Sounds- og Smile-perioderne er rytmisk alt andet end enkel – fuld af forskydninger, lag og subtile skift – og netop derfor så tilfredsstillende, når det lykkes til UG plus, med både præcision og musikalitet.
Repertoiret var klogt sammensat og spændte elegant fra de solbeskinnede og umiddelbart genkendelige hits som “Surfin’ USA” og “Good Vibrations” til de mere komplekse og følelsesmættede værker fra Pet Sounds og Smile, som for alvor cementerede Brian Wilson som visionær komponist. Overgangen mellem lethed og dybde fungerede forbilledligt.
Som helhed var koncerten en musikalsk helstøbt oplevelse. Den mindede os om, hvorfor Brian Wilsons musik stadig bevæger, stadig udfordrer – og stadig lyder som noget, der kunne være skrevet i morgen. En varm, overbevisende og dybt musikalsk hyldest, der kom så tæt på den ægte vare, som man realistisk kan forvente. Kort sagt: En koncert, der ramte både hjerte, hjerne og gehør. Man gik hjem en anelse mere forelsket i musikken, end da man kom.
Sangere & frontpersoner
Jacob Dinesen En stærk og umiddelbar vokalist med internationalt snit. Dinesen leverer rå nerve og energi, men bevægede sig enkelte steder lidt for frit i forhold til materialets skrøbelighed. En smule for meget sønderjysk temperament til netop dette repertoire.
Christian Hjelm Kendt fra Figurines og en solid solokarriere. Hjelm mestrer balancen mellem præcision og følelse, og hans vokalarbejde binder pophåndværk og elegance flot sammen. En virkelig stærk vokal indsats.
Patrick Dorgan Aftenens største vokale overraskelse – sammen med Hjelm. En markant stemme med dybde og varme, som gav arrangementerne tyngde og løftede de mere melankolske passager med autoritet og ro, man sjældent hører i dansk popmusik.
Kira Skov En af dansk musiks mest alsidige stemmer. Skov tilfører modenhed, nerve og et strejf af jazzet frihed, som klæder Wilsons komplekse harmonier overraskende godt. I ét nummer blev indgangen lidt usikker – påstår denne nørd – men helhedsindtrykket var stærkt.
Darian Sahanaja (special guest) En central figur i Brian Wilsons univers. Som sanger, keyboardist og arrangør – og som nøglemanden bag færdiggørelsen af Smile – er Sahanaja ikke blot gæst, men bærende kulturarv.
Randell Kirsch (special guest) Veteran fra The Beach Boys’ live-lineup. Kirsch er sanger, guitarist og bassist, og hans lead falset og backing-vokal matcher Brian Wilson-æraens lyd fra 1963-69 næsten skræmmende præcist. Sceneerfaringen giver koncerten autenticitet og historisk tyngde. Når Mike Love siger tak til ham, lytter man.
Bandet
Troels Skjærbæk – bas & kor (med markant bass vokal og stor stabilitet) Lars Skjærbæk – guitar & kor Mikkel Damgaard – guitar / tangenter Palle Hjorth – keyboard / klaver Søren Koch – guitar / backing Mads Andersen – trommer / percussion
Et rutineret og musikalsk overskudsstærkt backingband, der forstår disciplinen i Brian Wilsons lagdelte univers og med et musikask CV i topklasse.
Lyd, rum og helhed:
Som danskere kan vi være stolte af at have musikere i en kaliber, der kan løfte en så krævende og tung opgave. Kombinationen af dette ensemble og DR Koncertsalens fremragende akustik var i sig selv optimal. Rummet understøtter harmonier, dynamik og detaljegrad på et niveau, man sjældent hører uden for klassiske opsætninger.
Min faglige – og kærlige – anke: Lydmanden burde have haft en skarpere vokalseparation. Når man arbejder med Wilson-harmonier, er stemmerne ikke pynt – de er musikken. Her røg lidt for meget sammen i midten. Det var godt. Det kunne have været sublimt.
Vi andre kan kun drømme om at spille med den elite. Men nogen skal jo også sidde og lytte, skrive – og være lidt kloge bagefter.
SPORT. Efter to et halvt års arbejde, ventetid, fondsansøgninger og frivillige kræfter slår Lillebælt Bouldering nu dørene op til Middelfarts nye boulderhal. Lørdag klokken 11.00 er der officiel åbning i hallen på Færøvej 76, og for formand Anders Tryk Lund Duus er det kulminationen på et projekt, der begyndte med en enkelt besked på Facebook.
»Det starter jo egentlig med, at jeg skrev til en tilfældig på Facebook, der hed Jens,« fortæller han med et smil. Jens viste sig at være Jens Katballe, som allerede tidligere havde haft planer om at etablere en klatrehal i området, men som var løbet ud i sandet under coronapandemien. »Og så tænkte jeg: Skal vi ikke prøve igen? Det var han heldigvis med på.«
Fra idé til virkelighed – uden erfaring
Derfra tog projektet for alvor fart. Ikke fordi nogen af initiativtagerne havde erfaring med at etablere en klatrehal – tværtimod. Men fordi de var villige til at lære undervejs og tage processen, som den kom. »Vi har jo været helt grønne. Uden nogen som helst erfaring i at starte sådan noget her. Så det har været meget spændende og der har været mange læringer,« siger Anders.
Undervejs har foreningen haft støtte fra både klatremiljøer rundt om i landet og fra Middelfart Kommune, som har hjulpet med rådgivning, overblik og ikke mindst med at navigere i de processer, der følger med et større foreningsprojekt. Det har handlet om at forstå systemerne, kende rækkefølgen og træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. En stor del af de to et halvt år har derfor ikke været præget af byggeri, men af ventetid, papirarbejde og strategiske overvejelser. Fondsansøgninger skulle forberedes, dokumentation på plads, og samarbejdet med kommunen skulle tænkes ind, fordi det ganske enkelt var en forudsætning for at kunne komme videre. »Der er fonde, der ikke er med, hvis kommunen ikke er inde over. Så det hele skulle ligesom bygges op på den rigtige måde,« forklarer formanden.
Samtidig har projektet været en læringsrejse internt i bestyrelsen. Hvem gør hvad? Hvordan fordeles opgaverne? Og hvordan holder man retningen, når man både er frivillig, foreningsmenneske og projektleder på samme tid? »Der er utrolig meget læring i, hvordan man fordeler opgaver, hvordan man styrer sådan et projekt, og hvad man egentlig vil som forening. Bagagen er godt fyldt nu,« fortæller Anders.
Gåsehud ved synet af den færdige hal
For nylig stod Anders Tryk Lund Duus midt i hallen, mens de sidste boulderruter blev bygget op på væggene. Efter måneder – ja, år – med planlægning, ventetid og frivilligt arbejde var projektet pludselig ikke længere en idé på papir, men et fysisk rum. »Jeg fik helt gåsehud. Det er en vild følelse, når man ser det stå færdigt efter så lang tid,« siger han.
Arbejdet nærmer sig sin afslutning, mens de sidste klatregreb monteres på væggene i Middelfarts nye foreningsdrevne boulderhal.
Det er også den følelse, foreningen håber at kunne dele med middelfarterne, når dørene åbnes lørdag. Åbningsdagen er tænkt som et åbent hus, hvor alle – uanset alder og erfaring – kan kigge forbi, få en fornemmelse af stedet og prøve kræfter med bouldering. Der bliver serveret kage og bobler, og væggene står åbne for fri klatring. Man behøver hverken at være rutineret klatrer eller have det rigtige udstyr med hjemmefra. »Vi kan ikke låne sko til alle, så i dagens anledning må man gerne klatre i indendørs idrætssko,« forklarer formanden. »Det vigtigste er bare, at folk har lyst til at prøve.«
I løbet af dagen vil der være introduktioner til sporten, rundvisninger i hallen og mulighed for at høre mere om foreningen, medlemskab og visionerne for et lokalt klatremiljø i Middelfart. »Det er helt åbent. Kom forbi, kig, prøv – og se hvad det er for noget. Det er bare at komme ned.«
Med åbningen får Middelfart nu sin egen foreningsdrevne boulderhal – skabt af lokale kræfter og drevet af frivillige. Et nyt fællesskab står klar til at tage imod både nysgerrige nybegyndere og mere rutinerede klatrere.
Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner efter et færdselsuheld onsdag morgen på Luthersvej i Fredericia. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Uheldet skete onsdag omkring klokken 08.30 ved Luthersvej 25. Ifølge politiet stod en 44-årig mand fra Fredericia på fortovet, da han blev påkørt af en ukendt person, der kørte på en fatbike. Cyklisten standsede ikke efter påkørslen, men kørte videre fra stedet.
Den påkørte mand kom på sygehuset, hvor han blev undersøgt for tryk ved ribbenene. Politiet beskriver cyklisten som iført sort dynejakke og hættetrøje.
Hændelsen blev anmeldt til politiet klokken 14.16. Politiet hører gerne fra vidner eller fra den person, der kan have ramt manden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Sydøstjyllands Politi har sigtet en 45-årig mand for at køre bil uden førerret i Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Sagen fandt sted på Haderslevvej, hvor politiet standsede manden og konstaterede, at han ikke havde gyldigt kørekort.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Onsdag eftermiddag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til en lejlighed på Ægirsvej i Fredericia efter en bekymringshenvendelse fra en borger.
Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet kom frem til adressen klokken 16.44, hvor der ifølge politiet var lugt af hash fra lejligheden. Ved politiets undersøgelse blev der fundet 4 gram amfetamin og 2,4 gram hash.
En 31-årig mand er blevet sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Vejdirektoratet advarer onsdag morgen om risiko for glatte veje flere steder i landet.
Ifølge en særmelding er vejtemperaturen fortsat under frysepunktet mange steder, hvilket øger risikoen for glatføre. Trafikanter opfordres derfor til at sænke hastigheden, holde god afstand og være ekstra opmærksomme under kørslen.
Advarslen gælder særligt ved skovstrækninger, i lavtliggende områder samt på og under broer, hvor glatte forhold kan opstå hurtigt.
Vejdirektoratet opfordrer bilister til at orientere sig om de aktuelle vej- og vejrforhold, inden de kører ud, og til at følge de generelle råd for kørsel i vintervejr.
SPORT. Middelfart Sparekasse har igen i år åbnet for midler fra Fællesskabspuljen, og det kommer en række lokale foreninger og initiativer til gode. Blandt modtagerne er Lillebælt Kampsport i Fredericia, som har modtaget 10.000 kroner i støtte.
Hos Lillebælt Kampsport er det besluttet, at pengene skal bruges på en lejr for klubbens børn, og et centralt punkt er, at lejren bliver gratis for alle deltagere. På den måde sikrer klubben, at ingen børn bliver holdt ude af økonomiske årsager. »Pengene bliver brugt til at lave en lejr for alle vores børn, hvor alle kan deltage gratis. Så kan alle komme med, uanset forældrenes indkomst og hvilke forudsætninger man ellers har,« siger formand Lasse Svane Weimar.
Ifølge formanden giver støtten mulighed for at tage højde for, at økonomien i nogle familier kan være stram, og dermed sikre, at alle børn kan få en god oplevelse i klubben, også når udgifter til kontingenter, ture og aktiviteter kan blive en barriere. »Vi har jo i vores klub, ligesom i mange andre klubber, familier, hvor økonomien er lidt stram i de tider, vi har nu. Derfor betyder det meget, at vi kan give en håndsrækning og sikre, at alle børn får en god oplevelse,« siger han. Nyheden om den kommende lejr er da også allerede blevet taget godt imod blandt børnene i klubben. »De glæder sig,« fortæller han med et smil.
For Lasse Svane Weimar handler støtten ikke kun om det konkrete beløb, men om den mulighed, den giver klubben for at fastholde sine værdier. Lillebælt Kampsport ønsker at være et sted, hvor fællesskab og deltagelse vægtes højt. »Jeg synes, det er fantastisk at få den mulighed. Det hjælper på mange måder, men først og fremmest giver det os chancen for at sørge for, at alle børn kan være med og få en god oplevelse sammen,« lyder det fra formanden.
Med støtten fra Fællesskabspuljen kan klubben skabe rammer for en aktivitet, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor alle kan være med.
ENERGI. Energy Cluster Denmark har netop offentliggjort sit Innovation Roadmap 2026-2027, der sætter retningen for energiklyngens innovations- og udviklingsindsats de kommende to år. Roadmappet kan frit hentes af alle med interesse for energisektorens udvikling og samler anbefalinger fra brancheorganisationer og videninstitutioner på tværs af det samlede energisystem.
I roadmappet peges der blandt andet på skalering af vindenergi, termisk lagring, cybersikkerhed og pyrolyse som centrale temaer. Anbefalingerne skal danne grundlag for, hvilke udfordringer og muligheder innovationsprojekterne i energiklyngen skal arbejde med frem mod 2027.
En af bidragsyderne er Danish Alliance for Renewables, der understreger vigtigheden af fortsat innovation inden for vindenergi. »Europa har en styrkeposition indenfor vindteknologi, som er under tungt pres fra lande, der satser massivt på at udfordre den europæiske konkurrenceevne. Hvis vi ikke endnu en gang skal miste vores industriproduktion, som vi gjorde det med solceller, er det afgørende at vi prioriterer vores innovationsindsats inden for vindenergi og integration af denne i vores energisystem. Der hersker en misforståelse om, at vindenergiteknologien er færdigudviklet, men vores forskningsmiljøer og industri har vist, at der fortsat stadig er et enormt potentiale for at øge effektiviteten, optimere og automatisere produktion, sikre fysisk og cybersikkerhed, større bæredygtighed og intelligens til at levere nogle af de systemydelser, som kraftværkerne leverer i dag,« siger Kasper Roed Jensen, formand for Danish Alliance for Renewables, der bidrager gennem Green Power Denmark.
Han peger samtidig på, at helheden i energisystemet er afgørende. »Nøglen til det mest effektive, sikre og robuste energisystem ligger i at forske og udvikle i systemintegration og samspillet mellem teknologier til at skabe fremtidens bæredygtige energisystem til gavn for alle,« siger Kasper Roed Jensen.
Bidragene til Innovation Roadmap kommer fra en bred kreds af aktører, herunder Green Power Denmark, DI Energi, Biogas Danmark, Synergi, Dansk Fjernvarme, Brintbranchen, Dansk Offshore og Dansk Center for Energilagring, DaCES. Sidstnævnte fremhæver tre områder inden for energilagring og konvertering, der bør prioriteres.
Ifølge direktør i DaCES, Anne Marie Damgaard, spiller højtemperatur, termisk lagring en central rolle for industriens elektrificering. »Højtemperatur, termisk lagring er nøglen til at gøre industriens elektrificering både fleksibel og omkostningseffektiv. Det kræver, at vi investerer i demonstratorer, materialeforskning og udvikling af specialiserede komponenter, så teknologien kan skaleres og integreres i industrien,« siger hun.
Hun peger også på betydningen af batteriteknologi og langsigtet forskning. »Desuden er aktive batterikomponenter, såsom batteristyresystem (BMS) og power-konverteringssystemer (PCS), afgørende for sikre BESS-anlæg i EU, og de styrker konkurrenceevnen i hele batteriværdikæden. Endelig er vores langsigtede, strategiske forskningssatsninger, herunder innomissioner som MissionGreenFuels, vigtige, da missionerne spiller en central rolle i udviklingen af teknologien til grønne brændstoffer og kemikalier til de svært omstillingsparate sektorer,« siger Anne Marie Damgaard.
Også Biogas Danmark bidrager til roadmappet og ser sektorkobling og innovation som afgørende for et sammenhængende grønt energisystem. »Biogassens samspil med andre grønne teknologier, udviklingen af værdikæder for biogent CO₂ til kulstoflagring samt fremtidens grønne brændsler og materialer er afgørende – samtidig kan AI understøtte og accelerere myndighedsbehandlingen for udbygningen af den vedvarende energi,« siger Lars Kaspersen, direktør i Biogas Danmark.
Anbefalingerne i Innovation Roadmap 2026-2027 skal nu omsættes til konkrete innovationsprojekter gennem Energy Cluster Denmarks bestyrelse. Det nye roadmap kan hentes på Energy Cluster Denmarks hjemmeside.
Det begyndte som et jubilæumsår, men endte som noget langt større. Ifølge administrerende direktør Rune Rasmussen blev 2025 ikke blot ADP’s bedste år økonomisk. Det blev året, hvor havneselskabet for alvor trådte ind i en ny rolle som national infrastrukturaktør med internationalt udsyn, nye investeringer og en containerstrategi, der skal løfte både Fredericia og resten af porteføljen.
Der er ro over Rune Rasmussen, når han sætter sig til interviewet. Stemmen er afdæmpet, formuleringerne præcise, og der er både smil og overskud i svarene. Det er den samme rolige tilgang, der ofte kendetegner ADP’s administrerende direktør udadtil. Men bag den kontrollerede fremtoning gemmer der sig et år, som har været alt andet end stille. 2025 har været præget af beslutninger i højt tempo, store strukturelle forandringer og en række milepæle, der normalt ville være fordelt over flere år. Som han selv formulerer det: der har været fuld smadder på.
Da spørgsmålet falder på, hvordan 2025 tog sig ud fra direktørkontoret i ADP, kommer svaret uden tøven og uden diplomatisk indpakning. »2025, det var eddermame et vildt år. Det var det vildeste år til dato. Det var jubilæumsår. Det økonomiske bedste år nogensinde,« siger Rune Rasmussen.
I hans opsummering ligger en række begivenheder, som hver for sig ville være markante overskrifter i et havneselskab. Samlet tegner de billedet af et år, der skiller sig ud. Et havnekøb. En færdiggjort havneudvidelse i Fredericia. Et tæt samarbejde om containerterminalen med Mærsk. Og en ny medejer, der følger med en kapitalrejsning, som i ADP’s optik handler om mere end penge. »Ny medejer i moderselskabet, stor kapitalrejsning, sikring af fremtiden. I bund og grund var 25 på alle mulige måder ikke kun det bedste år for ADP økonomisk, men formentlig også det vigtigste år nogensinde,« siger han.
Annonce
Et selskab, der har skiftet karakter
Når Rune Rasmussen spoler tiden tilbage, er det ikke for at romantisere fortiden, men for at vise, hvor hurtigt ADP har flyttet sig. Han knytter tilbageblikket til en intern milepæl, der siger noget om tempoet i forandringen. »Vi talte om det her til morgen. Vores driftsdirektør har 10 års jubilæum i dag. Så det er en god måde at kigge lidt tilbage på, for han har nemlig været med på hele turen,« siger han. Dengang var ADP ifølge direktøren et helt andet sted i markedet. »Da han startede var ADP den 11. største havn i Danmark og var egentlig ikke nogen særlig god forretning.«
I dag tegner han et billede af et selskab, der arbejder ud fra en større skala og et andet selvbillede. Ikke som lokal havn med lokale hensyn først, men som en virksomhed, der ser sig selv som en del af Danmarks samlede infrastruktur og dermed også af Danmarks evne til at handle med omverdenen. »I dag ser vi ind i et budgetår, hvor vi måske håber, vi tror på, hvis vi er dygtige, er den største havn i Danmark,« siger han.
Det handler ikke kun om volumen, men om robusthed og om at stå med flere ben plantet i virkeligheden, når markedet skifter. »Vi tjener vores penge på alle mulige forskellige måder, så virksomheden er mere stabil, solid og klar til fremtiden, og har kompetencer og kapital til nu at være den virksomhed, som ADP fortjener at være,« forklarer han. Samtidig understreger han, at forandringen rækker ud over regneark og nøgletal. »Det er ikke kun en lokal virksomhed, men en national virksomhed med et internationalt udsyn.«
Brookfield som milepæl og som signal
I løbet af 2024 fik ADP en ny medejer i form af den internationale infrastrukturinvestor Brookfield, og i fortællingen om 2025 bliver ejerskabet et tydeligt signal om næste fase. Rune Rasmussen beskriver ankomsten som noget, der rækker ud over kapital. »Ankomsten af Brookfield er jo selvfølgelig i sig selv en kæmpestor milepæl, og der er jo meget andet end kapital i det,« siger han.
Han sætter Brookfield ind i en længere læringskurve, hvor ADP tidligere har fået en professionel partner ind i Taulov-miljøet. »Der skete der jo også enormt mange gode ting fra ADP i det øjeblik PFA trådte ind ad døren i Taulov. Og det har vi jo trænet og øvet os og lært rigtig meget af PFA,« siger han. Brookfield bliver i den optik ikke et brud, men en fortsættelse på et højere niveau. »Brookfield er jo mere af det samme, bare mere internationalt og endnu større.«
Det afgørende er ifølge Rune Rasmussen, at ejere og ledelse grundlæggende vil det samme. »Vi vil gerne drive en sund, god, langsigtet forretning, som kommer alle ejerne til gode. Og det gør man bedst ved at være professionel og have et udsyn internationalt,« siger han og knytter det direkte til Danmarks økonomi. »Danmark lever af eksport og import, og skal blive ved med at leve af eksport og import. Og desto mere vi kan være overbeviste om at levere de ydelser og produkter, der understøtter, at Danmark skal eksportere og importere. Desto bedre er det for Danmark, og desto bedre er det for vores ejere herhjemme.«
Nyborg i fremgang, Hanstholm i opbygning
Når blikket flyttes fra Fredericia til ADP’s øvrige havne, står det klart, at 2025 ikke kun blev et Fredericia-år. Nyborg får direkte ros og et markant superlativ. »Nyborg er det bedste år nogensinde i de 20 år plus, som ADP har ejet Nyborg,« siger Rune Rasmussen. Han beskriver en havn, der i praksis er tæt på fuldt udnyttet. »Nyborg er mere eller mindre en udsolgt havn. Der er kommet mange nye kunder til, høj godsomsætning.«
Succesen rejser samtidig nye spørgsmål. »Når kapaciteten nærmer sig grænsen, begynder diskussionen om næste skridt. Det er jo selvfølgelig også derfor, at i 2025 der blev i gang sat tankerne om potentiel havneudvidelse i Nyborg, som vi helt sikkert kommer til at snakke mere om i 2026 sammen med Nyborg Kommune og borgerne i Nyborg,« siger han. For Nyborg bliver 2025 dermed både status og start. »Så en stor kvalitetsstempel på Nyborg Havn i 2025,« lyder det.
Hvor Nyborg fremstår som en havn i drift og med momentum, er Hanstholm en anden disciplin. Her handler 2025 mindre om at trykke på speederen og mere om at få greb om maskinrummet, relationerne og det lokale økosystem, før man for alvor kan bygge forretning ovenpå. ADP overtog Hanstholm 1. august, og ifølge Rune Rasmussen blev resten af året brugt på at få hænderne ned i virkeligheden og forstå, hvad det er for et sted, man har fået ansvaret for. »Hanstholm overtog tøjlerne 1. august og har brugt 25 på flere ting, men først og fremmest selvfølgelig at lære folk, kunder, mennesker og ejerne rigtig godt at kende,« siger han.
Han beskriver en havn og en egn med stærk identitet og stor lokal opbakning, men han pakker ikke udfordringen ind. Potentiale er noget, der skal omsættes, og det kræver både timing, volumen og et marked, der kan bære nye aktiviteter. »Det er jo nogle skønne mennesker, og Thy er dejlige, og det er Hanstholm Havn også. Men det er også en bekræftelse af, at fundamentet og potentialet er der. Men det kommer ikke af sig selv.«
For ADP bliver opgaven derfor at få sat nye forretningsstrømme ind i en havn, der ikke automatisk fylder sig selv. Det er her, Hanstholm adskiller sig fra de havne, hvor kapacitetsudfordringen er den primære hovedpine. »Det bliver hårdt arbejde at få fyldt noget ny forretning ind i maskinen deroppe,« siger han. Lykkes det, vurderer han, at effekten rækker længere end ADP’s egen bundlinje. »Lykkes vi med det, hvilket vi tror på, så bliver det både en god forretning, men det bliver også et stort aktiv for regionen deroppe.«
Flere havne som strategi, nu med bedre timing
Spørgsmålet om flere havne har altid ligget som en understrøm i fortællingen om ADP. Allerede navnet Associated Danish Ports peger på en idé om fællesskab, skala og sammenhæng på tværs af geografi – en ambition, der i perioder har været mere vision end virkelighed. Alligevel er det et spor, der igen melder sig, denne gang med større realisme og et andet afsæt end tidligere. Rune Rasmussen præsenterer ingen færdig plan eller konkrete navne, men giver en åben vurdering af sandsynligheden og begynder med at sende en anerkendelse tilbage til den oprindelige konstruktion. »Jeg synes jo, at den måde, ADP var født på, der var man jo foran sin tid,« siger han.
Han peger samtidig på, at der tidligere har været bevægelse tættere på målstregen, end mange tror. »Jeg tror, man har været tættere på, både i Uffe Steiner Jensens og Jens Peters tid, tættere på, end vi lige går og tror, og lykkes med det nogle gange.« At det ikke blev til mere dengang, forklarer han med politisk timing og vilje i de kommuner, der skulle have sagt ja. »Tiden var en anden, og det politiske mod andre steder var måske heller ikke helt til stede. Timingen var måske ikke helt den rigtige.«
I dag mener han, at både marked og rammer har flyttet sig. Havne- og logistikverdenen er blevet mere kapitaltung, mere reguleret og mere konkurrencepræget, og derfor står argumentet for større, mere professionelle enheder stærkere. »Der lever vi i en anden tid nu, hvor der måske også er nogle ting, der er blevet modnet i mellemtiden, som gør, at jeg tror på sandsynligheden for, at vi lykkes med flere havne i de næste år, de næste 5-10 år er væsentligt større.« Og det er ikke blot en løs tanke, understreger han. Det er et strategisk spor, der allerede ligger på bordet i ejer- og partnerkredsen. »Det er faktisk noget vi bruger tid på, også med Brookfield og vores ejere.«
Annonce
Når han samler trådene, bliver pointen, at ADP igen kan komme til at leve mere fuldt op til sit navn, men ikke som en hurtig ekspansion, men som en langsigtet konsolidering. »Det tror jeg på, at Associated Danish Ports bliver endnu mere berettiget, også i navnet, i fremtiden, end det har været.«
Diversifikation som det stærke ben – og den nøgterne grønne virkelighed
Når Rune Rasmussen forklarer, hvorfor ADP står stabilt, selv når markedet skifter, lander han på en enkel forretningslogik. ADP er ikke låst fast i én indtægtskilde eller én konjunktur. Styrken ligger i blandingen. »Både historisk set, og når vi kigger ud i fremtiden, så har ADP altid performet godt på tværs af konjunkturer.« Der har været downperioder, erkender han, men diversifikationen gør, at virksomheden kan flytte tyngden fra ét ben til et andet. »Fundamentalt er den helt store fordel, at forretningen er så diversificeret.«
I gode logistikår har Taulov Dry Port og beliggenheden været en motor. I andre tider har de mere klassiske bulk-aktiviteter taget over. »Vi har haft nogle år, hvor logistik i verden har været all time high. Jamen der har vi lukreret hårdt på Taulov Dry Port og vores beliggenhed. Andre perioder, der har det været den faste bulk, der har taget over, når olien har været faldende.« Og så er der det nye vækstben, som skal løfte endnu mere i de kommende år. »I de senere år og i de kommende år har vi en containerterminal, som er i kæmpe vækst og understøtter hele regionen helt vildt. Så det er forskelligheden i forretningen, der er vores allerstærkeste ben sammen med beliggenhederne.«
Netop fordi forretningen står på flere ben, anlægger Rune Rasmussen en mere ædruelig tone, når han taler om den grønne omstilling. Her blev 2025 ikke året, hvor udviklingen leverede på ambitionerne. »Jeg synes 2025 har været for den grønne omstilling et meget svært år.« Han peger på, at de politiske mål er under pres. »Så Danmarks 2030-mål hænger i en tynd tråd.« Og han nævner flere konkrete spor, der ikke udviklede sig som håbet. »Der var 2025 ikke det år, vi havde håbet på for brintrøret. Det var jo heller ikke det år, vi havde håbet på for CCS, heller ikke for Ørsted. Ørsted havde store problemer.«
Alligevel er han ikke i tvivl om retningen. Det er tidshorisonten og tempoet, der må justeres, så investeringer og løsninger igen hviler på det, han kalder rationalet. »Vi er meget fortrøstningsfulde, hvis vi kigger lidt længere ud i tid. Hvor vi måske også skal erkende, at vi har været igennem en meget forceret periode for den grønne omstilling, hvor rationalet og fornuften ikke nødvendigvis har sejret.« Derfor flytter han også fokus væk fra de nærmeste deadlines. »Det er ikke sikkert, at det er 2030-målene, vi skal have så meget fokus på. Det kan godt være, det er 2040-målene, vi skal have fokus på.«
Rune Rasmussen arbejder også for at få ændret den nuværende havnelov. Det gør han blandt hos organisationen, Danske Havne, hvor han er næstformand.
Havneloven som flaskehals
På reguleringssiden er Rune Rasmussen lige så ligefrem. 2025 var et år med geopolitik og regulering på tværs af sektorer – men ikke dér, hvor havnene har ventet. »2025 vil som noget have været geopolitikkens år, reguleringens år for alle sektorer, inklusiv havnene. Bare ikke på havneloven,« siger han og låner et billede fra cykelsporten. »Havneloven den står plantet som en træ i harpiks.«
For Fredericia er det ifølge direktøren ikke en teknisk detalje, men et spørgsmål om rammerne for elektrificering og grønne investeringer. »Der skete ikke det, der skulle i 2025, og vi håber og tror på, at 2026 bliver året. Det er noget, vi bruger meget tid på.«
2026 som eksekvering, høst og geopolitisk risiko
Efter milepælene i 2025 bliver 2026 året, hvor tingene skal sætte sig. Brookfield skal integreres, investeringerne skal give afkast, og næste kapitel skal forberedes. »Vi skal have Brookfield godt og grundigt implementeret på den gode måde i butikken. Det er vi i fuld gang med. Det går rigtig godt.« Men forventningen er ikke til at misforstå. »Der er en masse investeringer, der er foretaget, som vi skal vise, at vi kan tjene de penge på, vi har regnet med.«
Taulov nævnes som et sted, hvor næste runde kan blive sat i gang. »Vi skal til at bygge i Taulov igen, formentlig. Taulov skal også videre til det næste.«
Samtidig holder han døren åben for den risiko, som altid følger med transport og logistik i en urolig verden. »I 2026 med den flanke åben, at det kan godt have nogle ikke uvæsentlige negative betydninger for transport og logistikkens verden.« Han peger på, at geopolitikken kan ramme direkte ind i godsmængderne. »Kommer der nogle situationer ude på markedet, som følger geopolitikken, der kan sætte sig i godsmængderne, det er der en risiko for. Og sker det, så vil ADP også blive ramt negativt.« Alligevel er det i den konstante forandring, han mener, at infrastrukturselskaber skal kunne holde kurs. »Forandringen er konstant. Hvis ikke det er corona, hvis ikke det er den ene krig, så er det den anden krig.« Og han afrunder med den opgave, han ser som ADP’s kerne. »Der er det jo som infrastrukturvirksomhed vores forbistrede opgave at kunne navigere i det og sørge for at både kunne vækste og holde åbent uanset hvilket scenarie det må være. Og det er da spændende og udfordrende.«
