Tre borgmestre, et bælt

Af
Andreas Andreassen
-
0

Reportage. De gik ombord i Gammel Havn i Middelfart en tirsdag i maj, tre borgmestre og et forretningsudvalg, og lod sig sejle ud i det bælt, som binder deres kommuner sammen. Mira III lagde fra kaj klokken fem minutter over et, og bag dem blev Middelfart mindre og mindre.

Mira III er et træskib fra 1915. Skroget mørkeblåt, overbygningen hvid, en lille rød Dannebrog i hækken og to redningsflåder og en håndfuld kranse oppe på taget. Hun ligger ved Havnegade 84 som et skib fra en anden tid og bliver hvert år gjort sundere, stærkere og mere oprindelig i samarbejde med Skibsbevaringsfonden.

Naturpark Lillebælt havde inviteret. Tre borgmestre var stået på, alle tiltrådt ved nytår, alle fra Venstre. Peder Tind fra Fredericia, der har sin by mod nord. Jakob Ville fra Kolding, hvis fjord lever sit eget hårde liv med iltsvind og strøm. Anders Møllegård fra Middelfart. De tre havde gode dialoger undervejs, men det var en tur, hvor de lyttede og de nikkede. De bakkede op om det, der blev sagt af forretningsudvalget, særligt af Christian Bro og Jørn Chemnitz, og man kunne se på dem, at det her var en samtale, hvor det vigtigste var ikke at afbryde den.

Dagen var grå med små toner af sol, der nu og da fandt vej igennem skyerne, som om de overvejede det, før de gjorde det.

Lasse Schmücker, formand for forretningsudvalget, bød velkommen først. Skipperen gennemgik sikkerheden, og så overtog Christian Bro ordet. Og det er værd at sige med det samme: Christian Bro er en stærk historiefortæller på naturdagsordenen og historien. Han talte, mens Mira III fandt sin egen rolige takt, og han talte sig gennem naturparkens historie, som man taler sig gennem en historie, man selv har været med til at skrive, og som endnu ikke er færdig. Det begyndte i 2014, da Middelfart, Kolding og Fredericia arbejdede som pilotpark og udarbejdede den naturparkplan, man styrer efter i dag. I december 2017 blev Naturpark Lillebælt godkendt af Friluftsrådet. Danmarks største af sin slags, 370 kvadratkilometer, hvoraf de 70 procent er hav.

Christian Bro fortalte om Naturpark Lillebælt med stor indlevelse og begejstring.

Der blev talt om de mange aktører. Lystfiskere og jægere. Bælternes Fiskeriforening. Ornitologer og dykkere. Biologer og borgere. En bred kreds af mennesker, der var enige om, at noget måtte gøres, og som ikke altid var enige om hvad. Christian Bro fortalte også om de rekreative og kulturhistoriske værdier, der blev kortlagt, og om hvordan man tidligt fandt ud af, at en naturpark ikke kun handler om naturen, men også om det, mennesker bruger den til. Han talte uden manuskript og uden gentagelser, og borgmestrene lyttede med, fordi det er den slags fortælling, der gør et abstrakt samarbejde til noget, man kan tage stilling til, men der blev også plads til lidt gas og påmindelser om, at nogle gange skal man tænke sig ekstra godt om, hvis man vil være grøn. Således blev klapning i havet ved Trelde Næs vendt uden, at det blev til en større debat.

Anders Møllegård kiggede ud over bæltet og lyttede til Christian Bro.

Lars Seidelin, sekretariatschefen, biolog og ph.d. i havbiologi fra Syddansk Universitet, overtog med tallene. Bælt i Balance, 17,1 millioner kroner fra Velux Fonden og Nordea-fonden, et femårigt projekt der nu er ved at lukke. 9,8 millioner fra Havnaturfonden og Den Danske Naturfond til at genskabe stenrev og biogene rev ud for Trelde Næs ved Kasser Odde, i samarbejde med Vejle og Middelfart kommuner og Syddansk Universitet, projektet løber til 2028. 80 millioner afsat i den grønne trepart til de marine naturnationalparker. Og frem for alt: i marts 2026 landede den historiske aftale om Marin Naturnationalpark Lillebælt, en af de to første af slagsen i Danmark, dækkende fra Trelde Næs og Bogense i nord til farvandene omkring Als og Assens i syd, med 23 millioner afsat til naturgenopretning, beskyttelse af marsvin og formidling. Bundtrawl og råstofindvinding er forbudt. Klapning er som udgangspunkt ikke mulig.

»Vi har en god sag,« sagde han. »Og vi har dokumentationen. SDU måler. Vi viser effekt. Det er det, fondene vil have.«

Indenfor sad vi ved bænke og bord og lavt loft. Kaffen kom på bordet. Vand og kage var der også. Borgmestrene sprang kagen over, men takkede ja til kaffen.

Det var her også her, Jørn Chemnitz kom til orde. En mand med viden og den naturpolitiske dagsorden på hjerte.

Han taler stille og længe, og han taler om noget, han har båret rundt på siden barndommen. Han fortalte først om Mira III selv. At hun i mange år havde sejlet med turister, der skulle fiske. At det var det, man kom for. Lillebælt var fuldt af fisk, og folk kom for at hente dem op af det. Sådan er det ikke længere. Der er ikke nok fisk tilbage. Så Mira III sejler nu med dem, der vil se marsvinene. En båd, der følger sit eget vand. Det er en historie om, hvad et farvand kan bære. Hvalsafari er blevet det nye sort. Men også her fortalte, at han bestanden fra 2016 til 2022 var gået fra 40.000 marsvin til 14.000.

Og så fortalte han om Østersøen og Kattegat. Om det brakke vand og det salte. Om hvordan Lillebælt forbinder dem som en flod mellem to have. Om de strømme, der løber i hver sin retning i samme krop af vand. Det tunge Nordsø-vand langs bunden den ene vej. Det lettere Østersøvand i overfladen den anden. Når de mødes, løftes næringen op fra dybet, algerne får travlt, og når de dør, falder de ned igen og tager ilten med sig. Det er sådan, et iltsvind bliver til. Han fortalte om, hvordan de stærke strømme i Lillebælt holder vandet i bevægelse og dermed lokalt holder ilten i live, og om hvorfor det er værre længere mod syd, hvor vandet står stille.

Og så fortalte han om torskene, sådan som man fortæller om noget, der ikke længere er der, men som engang var det. Han var dreng. Der var massevis af torsk. Man kunne fange dem hvor som helst, og de var store, og man tog ikke fejl af, at det altid ville være sådan. Det var det, der ikke gjaldt. Man kunne fange fisk til hele sin vej. I dag er torskene væk. Krabberne har taget over. Hummeren. Konksneglene. De kommercielle fiskere har skiftet, fordi vandet har skiftet, og det er en arv, han bærer rundt på, fordi han har set begge versioner af det samme bælt.

Det førte ham til turismen, og det er her, han kom med det, som borgmestrene især hørte efter. Den voksende turisme. Den, som de tre kommuner endnu ikke har taget hjem, men som ligger der og venter. Sydeuropa bliver varmere. Folk søger nordpå. Lillebælt har det, de andre steder ikke har. Marsvin man kan se ryggen af. Dykkersites i verdensklasse. Et farvand der binder kyst og by sammen i en kort afstand, så man kan stige af et tog og være ved vandet på ti minutter. Hvaleturisme, dykkerturisme, naturparkpartnerskaber. Hvis det organiseres, sagde han, så er der en industri, der kan bære meget mere end den, der er der i dag. Det er ikke noget, der kommer af sig selv. Det skal bygges.

Fra venstre: Jakob Ville, borgmester i Kolding, Peder Tind, borgmester i Fredericia og Anders Møllegård, borgmester i Middelfart.

De andre lyttede. Også borgmestrene. Det er en samtale, man ikke kan have på et rådhus.

Det var også her, marsvinet kom på tale af sig selv. Lasse Schmücker nævnte tallene, dem, som ikke bliver mindre, jo flere gange de bliver gentaget. Bælthavsbestanden er gået fra omkring 40.000 marsvin i begyndelsen af 2010’erne til omkring 14.000 i 2022. Lillebælt har stadig en tæt bestand. Op til 3.000 marsvin tumler i bølgerne her i sommermånederne. Det er et af de sidste steder, hvor man med rimelig sikkerhed kan tage en gæst med ud og vise dem ryggen af et dyr, der trækker vejret.

Støjen er problemet. Skibsfarten. De hurtige både. Et marsvin lever af lyd, finder sin føde med lyd, og når lyden bliver til larm, bliver det blindt. Naturparken arbejder for hastighedsreduktion i sejlrenderne og for lyttestationer, der kan dokumentere, hvad støj gør ved et dyr, man ikke kan se.

Inden vi gik op på dæk, kom samtalen tilbage til det, den hele tiden havde været. At stå sammen. At de tre kommuner ikke længere kan tænke hver for sig, hvis et bælt skal blive ved at være et bælt. At man skal være offensiv op mod finansloven i oktober. At ordførere og ministre skal ud på vandet, ikke holdes på rådhuset. At nabokommunerne, Sønderborg, Assens, måske Vejle og Aabenraa, skal med næste gang. Tind slog fast, at den sidste fordelingsnøgle hed 20 millioner til os ud af 80 millioner, og det var nok svært at gøre noget ved nu, men fremtiden skulle man stå sammen for ændre den fordelingsnøgle. Det nikkede Møllegaard og Ville til.

Med humør fik Ville tilføjet, at Trekantområdet var blevet blåt. Det er på sin vis dejligt. Men det betyder også, at man skal samarbejde bredt, hvis man skal tale til Christiansborg.

De andre nikkede. De ville tage fat i deres egne partifæller løbende, som de blev briefet. Til sidst var der klapsalver og tak for turen.

Jakob Ville og Peder Tind var i godt humør, og enige om, at de ville kæmpe for bæltet.

Mira III lagde til ved Havnegade lidt før halv tre. Borgmestrene gik fra borde med håndtryk og aftaler. Lillebælt lå bag os, gråt og blankt.

Og tre borgmestre vidste det nu lidt bedre end før, og de var alle enige om, at de var klar til at trække i arbejdstøjet for bæltet, når ministre ville gæste området.

Naturpark Lillebælt er et samarbejde mellem Fredericia, Kolding og Middelfart kommuner og Danmarks største naturpark. Forretningsudvalget består af Lasse Schmücker (Ø), Middelfart, Jørn Chemnitz (F), Kolding, og Christian Bro (A), Fredericia. Sekretariatschef er Lars Seidelin. Mira III er et bevaringsværdigt træskib fra 1915, der i dag sejler hvalsafari på Lillebælt. Læs mere på naturparklillebaelt.dk.

SF kræver opfølgning efter kritik af Sydøstjyllands Politi: »Dybt kritisabelt«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. SF’s retsordfører Karina Lorentzen kalder det »dybt kritisabelt«, at Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager fra nattelivet, der bliver registreret under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser.

I Sydøstjyllands Politis kreds, som dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Landsgennemsnittet er 29 procent. Det fremgår af Rigsrevisionens beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«.

Karina Lorentzen har som retsordfører været en af de drivende kræfter bag, at Rigsrevisionen overhovedet undersøgte området. »Det er generelt et kæmpe svigt, at mange borgere aldrig har fået efterforsket deres sager og fået dem straffet på rette måde, og det er et brud på tilliden til retssamfundet,« siger hun.

Hun hæfter sig især ved, at fejlregistreringerne kan have betydet, at alvorlige sager ikke er blevet behandlet som voldssager med den nødvendige efterforskning. En sag oprettet som ordensforstyrrelse udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. »Men hvad er det værd, at straffen gentagne gange er hævet for vold, men gerningsmændene slipper med en lavere straf, fordi man bruger andre paragraffer for at slippe for at lave efterforskningsskridt efter straffeloven. Det har netop været en af mistankerne, at politiet opretter sager efter lavere paragraffer, som kræver færre efterforskningsskridt,« siger Karina Lorentzen.

»Det kommer til at tage lang tid«

SF’s retsordfører understreger samtidig, at der ikke findes nogen hurtig løsning. »Jeg ville ønske, at der bare var én endegyldig løsning på det her. Men sandheden er, at det her er så omfangsrigt, det der er foregået, at man ikke bare kan sige: ‘Nu gør vi lige sådan her, og vupti, så er problemet løst.’ Det kommer til at tage lang tid at få genoprettet tilliden og sikre, at borgerne igen kan stole på, at deres sager bliver behandlet ordentligt,« siger hun.

SF mener, at sagen understreger behovet for fortsat tæt kontrol med politiets sagsbehandling og en grundlæggende oprydning i de arbejdsgange, der har ført til fejlene. Partiet fik i forbindelse med politiforliget fra december 2020 skrevet ind, at der skal følges op på Rigsrevisionens rapport i politiforligskredsen. »Så vi kommer til at følge det her til dørs,« slutter Karina Lorentzen.

Politidirektør: Prioritering er nødvendig

Som AVISEN tidligere har beskrevet, forklarer politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, kredsens praksis med, at politiet dagligt må prioritere mellem sager. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen i Rigspolitiets pressemeddelelse 11. maj.

Hun peger på, at det giver sig selv, at politiet sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.

Sydøstjyllands Politi topper landslisten over voldssager registreret under lavere paragraf

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi er den politikreds i landet, der oftest registrerer voldssager fra nattelivet under en lavere paragraf end straffelovens voldsbestemmelser. Det fremgår af Rigsrevisionens nye beretning om politiets henlæggelse af sager om personfarlig kriminalitet, som Statsrevisorerne mandag tildelte »skarp kritik«, det næsthøjeste kritikniveau.

I Sydøstjyllands Politis kreds, der dækker Fredericia, Vejle, Kolding, Skanderborg, Horsens, Hedensted og Billund kommuner, er 38 procent af voldssagerne fra nattelivet i perioden 2019 til 1. halvår 2025 oprettet som administrative sager om »forstyrrelse af den offentlige fred«. Det er 9 procentpoint over landsgennemsnittet på 29 procent og næsten det dobbelte af Nordsjællands Politi, som med 21 procent ligger lavest.

Forskellen har betydning for, hvad der videre sker med sagen. En sag oprettet som ordensforstyrrelse efter ordensbekendtgørelsen eller restaurationsloven udløser bøde i stedet for fængsel og kræver færre efterforskningsskridt end en voldssag efter straffeloven. Derved bliver gerningsmanden i praksis dømt efter en mildere paragraf, også i sager, hvor det reelle forhold er vold.

»Stærkt foruroligende«

I alt har politiet i perioden registreret 8.029 sager om vold i nattelivet på landsplan. Rigsrevisionens samlede beretning, der bygger på en gennemgang af tusindvis af straffesager og en spørgeskemaundersøgelse blandt 4.117 politiansatte, kalder politiets praksis »meget utilfredsstillende«. Statsrevisorernes formulering er hård: »Statsrevisorerne finder det stærkt foruroligende, at politiet behandler mange sager om personfarlig kriminalitet som sager med lavere strafferamme og færre krav til efterforskning, og at der er et stort antal sager, som politiet ikke har efterforsket inden henlæggelse, selv om de har oplyst det modsatte til den forurettede,« hedder det i bemærkningen til Folketinget.

Statsrevisorerne fremhæver, at konsekvensen er, at sager, som kunne være opklaret, ikke bliver det: »Det krænker ofrenes og befolkningens retssikkerhed og retsfølelse. De kriminelle kan undgå straf og kan begå ny kriminalitet.«

Beretningen peger også på, at politiansatte fra næsten alle politikredse i den fortrolige spørgeskemaundersøgelse har tilkendegivet, at de opretter sagerne som administrative sager med en lavere strafferamme i stedet for voldssager, »fordi deres ledelse ønsker det«.

Politidirektøren: »Prioritering er nødvendig«

Politidirektør i Sydøstjyllands Politi, Henriette Rosenborg Larsen, er citeret i Rigspolitiets fælles svar på kritikken. Hun peger på, at politiet dagligt må prioritere mellem sagstyper. »I en virkelighed med meget store sagsmængder er prioritering helt nødvendigt for at sikre, at politiet samlet set får mest ud af sine ressourcer til størst gavn for samfundet,« siger Henriette Rosenborg Larsen og tilføjer: »For alle straffesager gælder det, at der skal foretages en konkret vurdering af, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald bør foretages. I den vurdering indgår både hensyn til sagens alvor, bevismuligheder og ressourceforbrug. De prioriteringer foretager vi dagligt i politikredsene, og det giver sig selv, at vi eksempelvis sætter flere ressourcer ind på at efterforske en skudepisode eller et knivoverfald end på en sag om håndgemæng i nattelivet.«

Rigspolitichef Thorkild Fogde understreger i pressemeddelelsen, at politiet vil arbejde videre med Rigsrevisionens anbefalinger. »Alle sager kan ikke efterforskes lige dybt, men de politifaglige prioriteringer skal naturligvis foretages på en måde, som borgerne kan have tillid til og forståelse for,« siger Thorkild Fogde.

Et mønster på tværs af tre områder

Vold i nattelivet er ét af tre områder, hvor Rigsrevisionen peger på en »uhensigtsmæssig praksis« hos politiet. De to øvrige er voldtægt og stalking.

Beretningen viser blandt andet, at omkring 2.000 voldtægtssager i perioden er oprettet som såkaldte »undersøgelsessager« frem for skarpe sager, selvom det ifølge Rigspolitiets egne retningslinjer kun må ske »helt undtagelsesvist«. Undersøgelsessager kræver færre efterforskningsskridt og har lempeligere tidsfrister. De ligger i gennemsnit 64 dage, før de bliver konverteret til skarpe sager eller henlagt, langt over Rigspolitiets frist på 14 dage.

Rigsrevisionen har desuden fundet omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet, hvor politiet har oplyst den forurettede, at efterforskningen er indledt, selv om sagen i praksis var henlagt uden efterforskning.

Beretningen anbefaler blandt andet, at Justitsministeriet sikrer klarere rammer for, hvornår vold i nattelivet skal behandles som voldssager, og at ministeriet »i højere grad overvåger behandlingen af sager om personfarlig kriminalitet for at sikre, at borgere på tværs af landet bliver behandlet ens«.

Politiet behandler årligt over 600.000 anmeldelser om formodet strafbart forhold og rejser over 400.000 sigtelser. I perioden 2019 til 1. halvår 2025 er der på landsplan oprettet cirka 315.000 sager om personfarlig kriminalitet, hvoraf cirka 110.000 er henlagt.

AVISEN Business vokser: Nu kan du følge det lokale erhvervsliv time for time

Af
Erik Schwensen
-
0

Der sker meget på AVISENs businesssektion, Business MAGASINET. BUSINESS Sektionen er i løbet af foråret 2026 vokset til en af de mest ambitiøse erhvervsplatforme i Syddanmark — og nu er den blevet endnu stærkere.

Kernen er stadig den samme: artikler om erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn. Regnskaber, portrætter og analyser med lokalkendskab og redaktionel integritet. Men i de seneste måneder er platformen udvidet med funktioner, der rykker AVISEN Business et skridt tættere på det, de store finansmedier kan.

Det nye AVISEN Business Index viser ugens offentliggjorte regnskaber fra virksomheder i Fredericia, Kolding og Middelfart, direkte fra Erhvervsstyrelsens database. Tallene er ikke redaktionelt bearbejdede. De er hentet automatisk fra årsrapporterne, så snart de er indberettet. Omsætning, bruttofortjeneste, årets resultat, egenkapital — alt er der, for alle der vil vide, hvad der sker i det lokale erhvervsliv, før det når avisernes forsider.

En gang om måneden udgiver AVISEN Business et nyt magasin med de større erhvervshistorier, dybdegående portrætter, analyser og perspektiver på erhvervslivet i Trekantområdet og på Vestfyn.

Og så er der lederen. Chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen skriver fast om det, der rører sig i erhvervslivet. Ikke som kommentar, men som analyse. Tæt på. Direkte. Undertiden ubehageligt direkte, som da han for nylig gik EWII og selskabets bestyrelse efter i sømmene.

»Det går stærkt lige nu. Vi har ændret massivt på vores kommercielle setup, og det afspejler sig i den platform vi kan tilbyde erhvervslivet i regionen,« siger bestyrelsesformand for Danske Digitale Medier A/S, Bent Frandsen.

»Vi tager det redaktionelle ansvar alvorligt. AVISEN Business skal være stedet, erhvervsledere i Trekantområdet og på Vestfyn starter deres dag,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Dyhrberg Andreassen.

AVISEN Business kan læses på alle AVISENs platforme under business.

Europa-parlamentariker træder ind i Lillebæltskomitéen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

POLITIK. Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og bosat på Nørupgaard ved Jordrup, er nyt medlem af Lillebæltskomitéen. Det oplyser komitéen, der er forankret i Trekantområdet Danmark, i et opslag tirsdag.

Asger Christensen blev første gang valgt til Europa-Parlamentet i 2019 og genvalgt i 2024 med over 47.000 personlige stemmer. I Bruxelles og Strasbourg sidder han i Renew Europe-gruppen og er medlem af blandt andet Transport- og Turismeudvalget, der behandler EU’s infrastrukturpolitik, samt Landbrugs- og Fiskeriudvalget.

Lillebæltskomitéen begrunder udnævnelsen med behovet for stærk politisk forankring både på Christiansborg og i EU-institutionerne. »For Lillebæltskomitéen er det vigtigt at have en stærk kontakt og opbakning fra vores folkevalgte, både de der sidder på Christiansborg og de der sidder i Bruxelles og Strasbourg,« skriver komitéen.

Komitéen arbejder for en tredje parallelforbindelse over Lillebælt for at undgå, at de to nuværende broer ender som flaskehals for privatbilister og vejgodstransport. Ifølge komitéen viser prognoserne, at den situation vil indtræffe om cirka 15 år, og da et infrastrukturprojekt af den størrelse erfaringsmæssigt tager 10 til 15 år at gennemføre, skal beslutningen efter komitéens vurdering træffes politisk inden for kort tid.

Spørgsmålet om en tredje Lillebæltsforbindelse har de seneste år været genstand for både politisk og faglig debat. Vejdirektoratets anbefalinger på området har tidligere vakt bekymring i Trekantområdet, hvor kommunerne i fællesskab har arbejdet for at sikre, at en kommende forbindelse placeres og dimensioneres efter regionens behov.

Asger Christensen har et bredt kommunalpolitisk fundament i området. Han sad i Kolding Byråd fra 2013 til 2019 og var formand for Kolding Havn fra 2017 til 2019, inden han skiftede til EU-politik.

Lillebæltskomitéen tæller medlemmer fra de fire Trekantområde-kommuner omkring Lillebælt og arbejder politisk for at fremme dialogen om regionens infrastruktur.

Ungdommens Hus fejrede 25 år midt i en omstilling: »Vi er utroligt privilegerede«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

JUBILÆUM. Solen tittede frem mellem skyerne over Norgesgade, da unge, medarbejdere og samarbejdspartnere mandag eftermiddag samlede sig i Ungdommens Hus til 25-års jubilæet. Nogle havde fundet plads oppe på scenen og sad med benene dinglende over kanten, andre stod blandet rundt i salen, da talerne gik i gang.

Borgmester Peder Tind takkede for fremmødet og konstaterede, at der var rigeligt med kage, »så et par stykker hver, det må være rimeligt.« Kort efter fortalte han, at han selv har gået i huset som ung. »Jeg har selv været en del af huset hernede for mange år siden og gået her som ung og haft glæde af det her hus, og derfor bringer det også rigtig mange gode minder. Jeg husker tilbage på mange gode samtaler, demokratiske processer og diversitet og forskellighed,« sagde borgmesteren.

Borgmester Peder Tind konstaterede ved sin velkomst, at der var rigeligt med kage til de fremmødte.

Han talte om fællesskaber og om, at man kan noget hver for sig, men sammen kan meget mere. »Det er ikke alle byer i Danmark, der har sådan et fantastisk hus som det her. Så der er vi utroligt privilegerede, og det synes jeg, vi skal minde hinanden om.«

Han sluttede med at sige, at huset er en ramme, fredericianerne skal være taknemmelige for og værne om »også i de næste 25 år«.

Borgmester Peder Tind (V) holdt velkomsttalen og fortalte, at han selv har gået i huset som ung. »Det bringer rigtig mange gode minder. Jeg husker tilbage på mange gode samtaler, demokratiske processer og diversitet og forskellighed,« sagde han.

En godsbanebygning og et kompromis

Selve huset åbnede fredag den 16. marts 2001, da daværende by- og boligminister Lotte Bundsgaard officielt indviede den gamle godsbanebygning på Norgesgade som Ungdommens Hus. Bygningen skulle rumme aktiviteter for unge mellem 15 og 25 år, og forud var gået et arbejde med at få en række forskellige aktører til at fungere under ét tag.

Min Guldberg Christensen, leder af Fredericia Fritid siden 2022 og dermed også leder af Ungdommens Hus, kom i sin tale ind på netop den indkøringsperiode. At få Remissen, Lydmuren, ungdomsskolen, klubtilbud og andre aktører til at finde fælles fodslag var, som hun formulerede det, »ikke altid lige ude ad landevejen.« Men det var også det, der skabte det unikke, sagde hun, og som siden har givet huset omtale og besøg fra både ind- og udland.

Hun nævnte musicalen Spotlight, hardcorefestivalen, øvelokalerne, caféen, Danmarks længste lovlige graffitivæg og det udendørs streetsportsområde med, som hun sagde, »masser af hjul på beton.« »Når man fejrer 25 år, fejrer man selvfølgelig en bygning, et hus og en adresse. Men mest af alt fejrer man mennesker,« påpegede Min Guldberg Christensen.

Min Guldberg Christensen, leder af Fredericia Fritid og dermed også af Ungdommens Hus, talte om husets 25 år. »Når man fejrer 25 år, fejrer man selvfølgelig en bygning, et hus og en adresse. Men mest af alt fejrer man mennesker,« sagde hun.

Huset afvikler i dag 50-60 arrangementer om året i form af koncerter, teater, konferencer og events, og rummer sal til 200 personer, café, atelier, øvelokaler, skaterbane, biograf, graffitivæg, computer- og kreativt rum. Nogle unge kommer for faciliteterne, fortalte Min Guldberg Christensen, andre for at få hjælp og støtte fra betydningsfulde voksne til at tage næste skridt, andre kigger forbi og hænger ud med vennerne. »Alle måder at komme og være på i huset er den rigtige måde,« sagde hun.

Pernelle Jensen: »Vi har stadig noget at arbejde med«

Hvor Tind havde talt om huset, som det har været, og Min Guldberg Christensen om huset, som det er, talte Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, om huset, som det skal blive.

Hun talte om grin, musik, madlavning, brætspil, kreativitet og hygge, og om at huset i 25 år har været et sted, hvor man som ung kan være sig selv samtidig med, at man er en del af noget større. »Fritiden er fremtiden,« sagde hun, og pegede på, at fritiden er det sted, hvor unge selv vælger til og fra, møder fællesskaber og udvikler sig i deres eget tempo.

Hun adresserede også direkte de udfordringer, huset står med. »Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i fællesskab stadig har noget at arbejde med,« sagde Pernelle Jensen. »Vi ved, at nogle unge i Fredericia i dag ikke oplever, at Ungdommens Hus er et sted for dem. Vi ved, at nogle unge endnu ikke har opdaget, hvad det vil sige at komme her, og hvad de kan få ud af det.«

Pernelle Jensen (V), udvalgsformand for Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, lagde i sin tale ikke skjul på, at huset stadig har en opgave foran sig. »Vi ved, at nogle unge i Fredericia i dag ikke oplever, at Ungdommens Hus er et sted for dem,« sagde hun.

Det seneste år er der gennemført en række fysiske ændringer på adressen. Graffiti og tags er fjernet fra væggene både ude og inde, den gamle togvogn er pillet ned, og graffitivæggen er flyttet bagom huset. Ambitionerne for huset er, sagde Pernelle Jensen, flere unge i huset, flere førstegangsbesøg og stærkere fællesskaber, hvor unge trækker andre unge med ned.

Og så ligger det næste konkrete skridt knap tre uger ude. »Helt konkret tager vi den 1. juni et nyt skridt. Her åbner vi dørene for unge fra 7. klasse, og det glæder vi os meget til, for jo tidligere de får en relation til gode fællesskaber og trygge voksne, jo stærkere bliver de senere i livet.«

Aldersgrænsen har siden husets åbning i 2001 været 15 år. Beslutningen om at sænke den blev truffet principielt i december 2025 og endeligt vedtaget af det nye udvalg i april. Op til 1. juni får huset op til 14 dages delvist lukket drift, hvor medarbejdere og unge skal indrette nye zoner, der kan rumme et bredere aldersspænd.

Pernelle Jensen sluttede sin tale af med et håb for de næste 25 år. »Mit håb er, at endnu flere unge i Fredericia vil sige, at det her er et sted for mig. At Ungdommens Hus bliver endnu mere åbent, endnu mere levende, og at endnu flere unge bruger huset og skaber uforglemmelige minder her. For hvis vi lykkes med det, så lykkes vi ikke bare med et hus, så lykkes vi med mennesker.«

SYNC og åbent hus

Efter talerne spillede det lokale husband SYNC, og de fremmødte kunne herefter gå rundt i husets forskellige rum, mens der blev serveret kage, kaffe og sodavand. Den 1. juni åbner Ungdommens Hus for unge fra 7. klasse for første gang i husets 25-årige historie.

Så meget tjener kommunebosserne

Af
Janus Bang
-
0

En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension. Alene de tre direktører koster 5,6 millioner kroner om året.

Så meget tjener kommunebosserne

En aktindsigt afdækker, at 23 ansatte i Fredericia Kommune modtager over én million kroner om året. Tilsammen 28 millioner. Kommunaldirektør Thomas Nordborg Jaap topper listen med 2,2 millioner kroner inklusive pension.

Læs hele artiklen →

Indsmigrende kvinde byttede 88-åriges guldhalskæde med falske smykker på Nørrebrogade: Politiet søger oplysninger

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En 88-årig kvinde fra Fredericia blev søndag eftermiddag udsat for et bedrageri omkring sin bopæl på Nørrebrogade, hvor hun blev frataget en guldhalskæde til en værdi af omkring 5.000 kroner. Sagen blev anmeldt til Sydøstjyllands Politi mandag morgen.

Den ældre kvinde var på vej til at låse sig ind ved sin bopæl klokken 15, da hun blev kontaktet af en udenlandsk kvinde, der ville sælge hende guldsmykker. Den fremmede kvinde havde en halskæde, en ring og et par falske Apple AirPods med og var meget insisterende på, at den 88-årige skulle prøve smykkerne. Hun omfavnede hende og kyssede hende på kinden. Trods sin opmærksomhed og forsøg på at holde fast i sine ting endte den 88-årige med at få byttet sin egen guldhalskæde med en gul halskæde, en gul ring og et par falske AirPods. Hun er formentlig blevet observeret på adressen forud for hændelsen.

Politiet har et signalement af kvinden. Hun beskrives som østeuropæisk, talte engelsk og er 35 til 45 år gammel. Hun er 170 til 175 centimeter høj, spinkel af bygning, lys i huden og har mellemlangt sort hår. Hun var iført spraglet tøj. Efter hændelsen gik hun hen til en mindre grå stationcar af ukendt mærke og model, hvor hun satte sig ind på passagersædet, og bilen kørte derfra i ukendt retning.

Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at det er en gerningstype, politiet ser igen og igen i sommerhalvåret. »Det er en klassisk ting, vi ser. De kommer hertil om sommeren og har den her gerning for øje. Det giver noget utryghed, og derfor håber vi, at nogle kan bidrage med oplysninger,« siger Hans Hoffensetz.

Politiet opfordrer borgere, der har set noget i området ved Nørrebrogade omkring klokken 15 søndag eftermiddag, til at henvende sig.

Tilfældigt møde til privatfest får ung sangerinde på jazzscenen

Af
Mille Dyhrberg
-
0

EVENTS. Det var ikke et castingshow eller en talentkonkurrence, der bragte den unge sangerinde Hannah Askou Devantier til hovedscenen ved årets Middelfart Jazzfestival. Det var en ganske almindelig privatfest, hvor formanden for festivalen tilfældigvis var blandt gæsterne, da hun stillede sig op for at synge.

»Jeg faldt bagover over et fantastisk talent«, fortæller festivalens formand om mødet med den unge sangerinde, der ved lejligheden blev akkompagneret af pianisten Jesper Kaae.

Hannah Askou Devantier har musikken med sig hjemmefra. Hun er datter af sangerinden Lonnie Devantier og trommeslager Henrik Askou, og musikken ligger tydeligvis dybt forankret i familien.

Jazztrio samles til åbningen

Mødet ved privatfesten har sat noget i gang. Pianist Jesper Kaaen har efterfølgende lovet at samle en jazztrio, der skal åbne årets Middelfart Jazzfestival sammen med Hannah Askou Devantier. Dermed kan publikum se frem til en åbning, hvor et nyt talent og erfarne musikere mødes på samme scene.

Middelfart Jazzfestival ser frem til at præsentere Hannah Askou Devantier for festivalens publikum og byde velkommen til endnu en musikalsk festival.

Hans Martin Brøndum er død

Af
Andreas Andreassen
-
0

EGIF Tennis & Padel meddeler på klubbens hjemmeside, at den mangeårige formand Hans Martin Brøndum sov ind fredag den 8. maj efter halvandet års sygdom. Han blev 67 år.

Det er en af de meddelelser, foreningslivet helst er foruden. Fredag den 8. maj sov Hans Martin Brøndum ind efter, hvad EGIF Tennis & Padel beskriver som »næsten halvandet års heroisk kamp mod svær sygdom«. Han blev 67 år gammel. Det fremgår af et mindeord, som klubbens bestyrelse har offentliggjort på foreningens hjemmeside og delt på Facebook.

I daglig tale blev han ofte blot kaldt HM. Og bag de to bogstaver lå et engagement, der gennem mere end et årti har været selve fundamentet i klubben, skriver bestyrelsen. Fra 2015 til 2024 stod han i spidsen for foreningen som formand, hvorefter han fortsatte sit virke som kasserer, indtil sygdommen i foråret 2025 krævede al hans opmærksomhed.

Klubben fremhæver i sit mindeord, at hans betydning vanskeligt lader sig overvurdere. Under hans ledelse gennemgik EGIF Tennis & Padel en markant udvikling med stor vækst i både medlemstal og økonomi. Men engagementet rakte langt ud over de formelle formandsopgaver. Han var træner for især børn og unge, drivkraft bag tennissommerskoler og kommunale projekter for unge, og han stod utrætteligt ved SuperBrugsen for at hverve OK-kort-kunder eller hjalp til ved EGIF’s dilettantforestillinger for at rejse midler til klubkassen.

Et af de mest varige aftryk, han efterlader, er det nye ketchercenter ved EIC. Bestyrelsen skriver, at det i høj grad er hans fortjeneste, at medlemmerne i dag kan spille tennis og padel lokalt indendørs under de bedst tænkelige forhold.

For den indsats blev han i august 2025 udnævnt til klubbens kun fjerde æresmedlem. En hæder, der ifølge bestyrelsen vidner om et usædvanligt stort hjerte for frivilligheden.

»Vi har mistet en drivkraft, en kammerat og et menneske, der altid satte fællesskabet højt«, skriver bestyrelsen i sit mindeord. Tankerne går til hustruen Jane og parrets to voksne børn.

Hans Martin Brøndum bisættes fra Lyng Kirke fredag den 15. maj klokken 11.00. Efter bisættelsen er der sammenkomst på Restaurant Hannerup Skov. Jane har meddelt, at både nuværende og tidligere medlemmer, der ønsker at tage en sidste afsked med HM, er meget velkomne.

Æret være Hans Martin Brøndums minde.

123...1.544Side 1 af 1.544