Landsbyerne skal selv stå i spidsen, når der skal laves udviklingsplaner

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

KOMMUNALT. Tre landsbyområder i Fredericia Kommune skal i gang med at tegne deres egen fremtid, men de kommer til at løfte en større del af arbejdet selv, end de oprindeligt var stillet i udsigt. Når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget mødes på Kringsminde torsdag, orienteres det om en ny ramme for arbejdet med udviklingsplaner, hvor lokalrådene får ansvaret for at lede hele processen, og hvor forvaltningens rolle bliver mere tilbagetrukken.

Baggrunden er en beslutning fra den 19. marts, hvor udvalget valgte at sætte gang i tre udviklingsplaner på én gang i stedet for én ad gangen. Det er Bredstrup-Pjedsted Beboerforening, Herslev Sogn Borgerforening og Fællesrådet for Trelde-området, Vejlby Sogn, der står bag de tre ansøgninger. Forvaltningen har holdt dialogmøder med alle tre lokalråd hen over foråret og på den baggrund skrevet en ny ramme for, hvordan arbejdet skal fordeles.

Ændringen er, at lokalrådene rykker ind i førersædet. De får ansvaret for projektledelsen af hele forløbet, for at inddrage borgere, foreninger og erhvervsliv og for at samle input og skrive selve udkastet til planen. Forvaltningen vil ikke længere være den gennemgående sparringspartner, den tidligere lagde op til. I stedet understøtter den lokalrådene i opstarten, blandt andet med kort over områderne og eksempler fra andre kommuner, og kan give faglig vejledning på konkrete forslag. Forvaltningen kan derimod ikke hjælpe med selve idéudviklingen eller deltage i workshops.

En udviklingsplan er ifølge rammen først og fremmest lokalområdets egen plan, et værktøj til at sætte ord på ønsker, visioner og prioriteringer for fremtiden. Den kan rumme alt fra nye mødesteder, grønne områder og stier til tiltag, der styrker bosætning og erhverv. Samtidig gør forvaltningen det klart, at ikke alle ønsker kan føres ud i livet med det samme. Forslag, der ligger uden for kommunens strategier, planer eller budget, vil sandsynligvis ikke blive prioriteret i første omgang, men kan ifølge rammen stadig sætte gang i en politisk diskussion eller blive grundlag for fremtidige projekter.

Når en plan er færdig, afleverer lokalrådet den til forvaltningen, der sender den videre til orientering i udvalget. Her får lokalrådet selv mulighed for at præsentere planen for politikerne.

Forvaltningen begrunder den nye rollefordeling med, at den dermed undgår at skabe forventninger hos lokalrådene, som den ikke har ressourcer til at indfri. Det er samtidig forvaltningens vurdering, at den med den nye ramme har ressourcer til at køre flere udviklingsplaner sideløbende. Dialogen fortsætter på et møde i Landsbyforum den 11. juni, hvor rammen præsenteres for alle kommunens lokalråd.

Sagen er en orienteringssag, og forvaltningen indstiller, at udvalget tager den til efterretning.

»Kultur, det er jo alt det vi er«: Ny strategi skal løfte kunsten ind i Fredericias hverdag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. »Det er forkert at tænke, at kulturliv er flødeskum. Kultur, det er jo alt det vi er.«

Sådan lyder et af de borgercitater, der pryder Fredericia Kommunes nye strategi for kunst og kultur. Og netop den tanke går igen, når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget torsdag mødes på Kringsminde for at tage endelig stilling til strategien.

Strategien har været undervejs siden august 2025, hvor arbejdet blev sat i gang af de tidligere Kultur- og Idrætsudvalg og Bosætnings- og Turismeudvalg og siden ført videre af det nuværende udvalg. Den var sat til godkendelse den 21. maj, men blev udsat, og kommer nu til behandling igen.

I det politiske forord slår strategien tonen tydeligt an. »Kultur er ikke flødeskum. Kultur er fundament,« hedder det, og kulturen beskrives som en bærende del af byens udvikling frem for noget, der står på sidelinjen. Forordet peger på, at et levende kulturliv betyder noget både økonomisk, socialt og for borgernes mentale velvære, og henviser til forskning, der kobler kunst og kreative fællesskaber til bedre trivsel og sundhed.

Strategien hviler på en proces med workshops, interviews, spørgeskemaer og dataindsamling, hvor kommunen har kortlagt, hvad kunst- og kulturlivet betyder for borgerne. Flere af de stemmer er taget med direkte i materialet. En borger fortæller, at »i vores travle liv har vi brug for steder, hvor vi kan finde ro, og det tror jeg blandt andet vi kan bruge kulturlivet til«. En anden fremhæver frivilligheden som forudsætningen for det hele: »Vi har ikke noget kulturliv uden frivillighed.«

Arbejdet er samlet i tre fokusområder. Udvikling af fællesskab og trivsel, læring inden for kreative færdigheder, og refleksion gennem kunsten. De udfoldes i seks indsatsområder, der spænder fra børn og unges trivsel over et tættere samspil mellem byens kulturaktører til arbejdet med fremtidens kulturfrivillige. Et af områderne handler om byens kulturarv, som skal formidles som en levende del af nutiden, et andet om at sænke økonomiske og praktiske barrierer, så kunst og kultur bliver for alle, uanset alder og livssituation.

Strategien knytter sig til byrådets vision frem mod 2033, der fremhæver kunst og kultur som en livgiver i byen. Visionen rummer en ambition om at dele byen med omverdenen: »Her mødes prisvindende og mangfoldig kultur og enestående natur med danmarkshistorien. Vi skal dele alt det, Fredericia kan, med alle dem, som ikke kender os endnu.«

Selve strategien er ikke forbundet med nye udgifter. Det næste skridt bliver, at forvaltningen udarbejder handleplaner, der skal føre indsatsområderne ud i livet. Når et handleplanskatalog foreligger, præsenteres det for udvalget, og derefter følger en til to årlige orienteringer om status. Forvaltningen indstiller, at udvalget godkender strategien.

Beslutningen træffes på udvalgets møde på Kringsminde torsdag formiddag.

Fire nye kalksiloer skyder op i Taulov

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et større anlægsprojekt på havneområdet i Taulov tog fredag et markant skridt fremad, da de første to af i alt fire kommende kalksiloer blev løftet på plads. Det oplyser Fredericia Shipping, som står bag projektet.

Til den krævende opgave havde virksomheden indlejet en mobilkran, der stod for løftet af de omkring 25 meter høje siloer. Hver enkelt silo rummer en kapacitet på 350 kubikmeter og vejer cirka 22 tons, hvilket stiller store krav til både planlægning og udstyr, når kæmperne skal manøvreres på plads.

Med de første siloer nu rejst følger projektet fortsat tidsplanen, og Fredericia Shipping forventer, at anlægget kan tages i brug i fjerde kvartal af 2026.

Når byggeriet står færdigt, vil virksomheden kunne losse kalk fra banevogn via siloen og videre over på lastbil, og det skal efter planen ske på en mere effektiv måde end hidtil.

Projektet føjer sig til den løbende udvikling af logistik og infrastruktur i Taulov, der gennem de seneste år har udviklet sig til et af landsdelens vigtige knudepunkter for godshåndtering.

Middelfart-løber vinder World Cup for anden gang på en måned: »Det var helt vildt«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar i Middelfart har gjort det igen. Torsdag vandt den 25-årige orienteringsløber endnu en afdeling af World Cuppen, kun fem uger efter at hun for første gang nogensinde stod øverst på skamlen. To sejre på godt en måned, og pludselig er det ikke længere en enlig svale.

»Jeg vandt en for fem uger siden, og så vandt jeg en i torsdags. Begge to var World Cup, så det er faktisk min anden sejr,« fortæller Hedvig Valbjørn Gydesen.

For hende betyder sejr nummer to noget særligt. Den første triumf i Schweiz var en kæmpe oplevelse, men den anden er beviset på, at det ikke var et tilfælde. »Jeg var helt oppe at køre og kæmpestolt over den i Schweiz, og det er jeg stadig. Men det her med, at jeg så kan gøre det igen, er for mig et symbol på, at jeg faktisk er god. Det var ikke bare den ene gang, det var fortjent,« forklarer hun.

Sidst i feltet til sidste spurt

Sejren kom i den svenske by Lidköping, syd for Vänern, og den blev langtfra givet på forhånd. Disciplinen hedder knockout-sprint, hvor løberne skal kvalificere sig gennem kvartfinale og semifinale for at nå finalen, og hvor seks løbere kæmper i hvert heat. I finalen lå Hedvig Valbjørn Gydesen bagerst i lang tid. »Jeg var også meget træt i finalen, så det lignede faktisk ikke, at jeg ville vinde. Jeg lå bagerst i lang tid,« fortæller hun. »Men så begyndte de andre at blive trætte, og jeg kunne sætte en spurt ind på de sidste 100 meter, hvor jeg overhalede dem og vandt.« Det kom bag på hende selv. »Jeg var stolt af bare at være i top seks og komme i finalen. Men at vinde igen, det var helt vildt,« siger hun.

Hun lægger ikke skjul på, at der er et element af held i netop denne disciplin, alt efter hvilket heat man havner i. Men sejren handlede om mere end det. »Man siger, at der er lidt held i den her distance, men det var ikke kun held, jeg havde.«

Hedvig Valbjørn Gydesen fra OK Melfar i Middelfart vandt World Cup for anden gang på en måned. Foto: Kristina Lindgren

Mange tænker på orienteringsløb som noget, der foregår i skoven med kort og kompas, men knockout-sprint er en anden sag. Løbet i Lidköping foregik inde i byen, og det er en kort, intens disciplin på syv-otte minutter ad gangen, fire gange på en dag. »Det er meget intenst. Vi var ude på stedet klokken 8.30 og var først færdige klokken 21, så man er på hele dagen,« fortæller hun.

Hedvig Valbjørn Gydesen er vokset op i Middelfart og har dyrket sporten, siden hun var ni år, altså i 16 år. I dag bor hun i Aarhus, men løber stadig nationalt for OK Melfar Orienteringsklub i Middelfart.

VM venter i Italien

De to sejre er en stærk optakt til sommerens helt store mål. Om fem uger venter VM i orienteringsløb i Genova i Italien, og Hedvig Valbjørn Gydesen forventer at blive udtaget til det danske hold, når truppen offentliggøres i denne uge.

Med to World Cup-sejre i bagagen bliver hun nævnt som en af favoritterne, også internationalt. Men selv tager hun det med ophøjet ro. »Jeg går ikke selv og tænker, at nu vil jeg være verdensmester. Jeg vil stadig arbejde benhårdt, for de andre er jo også super dygtige,« siger hun. »Det er helt klart drømmen, og hvis det sker, er det endnu mere vildt. Men bare at være med i spillet og blive lagt mærke til er jo også kæmpestort.«

Kommunen vil tilpasse hjælp til støvsugning efter den enkelte borger

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Senior- og Sundhedsudvalget har besluttet at sende et nyt udkast til kvalitetsstandard for støvsugning i høring. Målet er at ændre den nuværende formulering omkring robotstøvsugere og samtidig beskrive hjemmeplejens serviceniveau på en mere forståelig måde.

På udvalgets seneste møde blev et nyt serviceniveau for støvsugning præsenteret, og med enkelte rettelser besluttede udvalget at sende udkastet videre i høring. Arbejdet er en del af den nye ældrelov og kommunens samlede serviceniveauer.

Baggrunden er et ønske om at gøre op med en ret firkantet formulering, så støvsugning altid sker ud fra den enkelte borgers behov.

»Vi ønsker et serviceniveau, der tager udgangspunkt i mennesket frem for faste skabeloner. For nogle borgere kan en robotstøvsuger give større frihed og fleksibilitet i hverdagen, mens andre fortsat vil have behov for manuel hjælp. Det vigtigste er, at hjælpen tilpasses den enkelte«, siger formand for Senior- og Sundhedsudvalget Malene Søgaard-Andersen.

Det nye serviceniveau bygger på en konkret og individuel vurdering af, om borgeren kan betjene og vil have gavn af en robotstøvsuger. Til forskel fra i dag er rammerne for vurderingen nu tydeligt beskrevet og besluttet. Vurderes det, at en borger ikke kan bruge en robotstøvsuger, vil der fortsat blive bevilget hjælp til manuel støvsugning.

»Det handler om at finde en god balance mellem selvbestemmelse og kvalitet og samtidig have fokus på, at de mennesker, som ikke kan undvære fysiske besøg, også kan få det i fremtiden. Vi kan se, at mange borgere er glade for robotstøvsugere, fordi de giver mulighed for at få støvsuget, når det passer ind i hverdagen og de ikke skal sidde og vente på, at det kommunale personale kommer på besøg«, siger næstformand Louis Lindholm.

Robotstøvsugeren betragtes fortsat som sædvanligt indbo på linje med eksempelvis en vaskemaskine. Derfor er det mest hensigtsmæssigt, at borgeren selv køber og vælger den robotstøvsuger, der passer til behovet.

Forslaget sendes nu i høring hos handicaprådet, seniorrådet og udsatterådet sammen med det øvrige materiale om serviceniveauer for praktisk hjælp og personlig pleje.

Sparekassen Danmark Fonden bakker op om pigefodbold i Fredericia

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når Madsby Enge fra fredag til søndag fyldes med fodboldglade piger og deres familier, sker det med endnu mere lokal opbakning i ryggen. Sparekassen Danmark Fondene har bidraget med 50.000 kroner til Madsby Pige Cup, og det vækker glæde hos arrangørerne bag det store stævne.

Madsby Pige Cup samler i år flere end 4.200 deltagere, og i alt ventes mere end 12.000 mennesker at lægge vejen forbi Fredericia og omegn i løbet af weekenden. Det er ildsjæle med lokalt engagement, handlekraft og nærvær, der står bag det omfattende arbejde med at få stævnet op at stå.

Glæden var stor hos Fredericia FF’s formand, Jesper Kongsted, da afdelingsdirektør Christian Jungmark ringede med den gode nyhed om bidraget fra Sparekassen Danmark Fondene.

Det tegner til at blive en weekend i fodboldens og fællesskabets tegn, og arrangørerne opfordrer alle til at kigge forbi Madsby Enge og mærke den gode stemning på egen krop.

En stolt garnisonsby tog afsked med sine værnepligtige

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

FORSVARET. Det var en dag for at fejre at være kommet i mål, da et hold værnepligtige og cyberværnepligtige fredag blev hjemsendt fra Ryes Kaserne. I den forbindelse holdt borgmester Peder Tind afslutningstalen og overrakte samtidig hædersprisen Årets Soldat til to af de unge.

Talen var først og fremmest tænkt som en tak til de hjemsendte. »Det var en tale, der handlede om at sige tak til dem, som har været værnepligtige de sidste fire måneder, og til cyberværnepligtige, som har aftjent i seks måneder. Det var deres afslutningsdag, hvor de kunne fejre, at de er kommet i mål,« fortæller Peder Tind.

Ud over talen fik han æren af at overrække prisen Årets Soldat til henholdsvis en værnepligtig og en cyberværnepligtig. Det er en udmærkelse, der gives til de få, kammeraterne udpeger som nogen, der har gjort noget særligt i deres tid. »Det er en særlig pris, hvor kammeraterne bliver udpeget til at have gjort noget særligt i deres tid som værnepligtige. Det fik jeg lov til at overrække,« siger Peder Tind.

En stolt garnisonsby

For Peder Tind rummer dagen også noget større end den enkelte hjemsendelse, nemlig den rolle, Fredericia spiller som garnisonsby, og det ansvar, der følger med. »For mig handler det også om, at vi er stolte af at være en garnisonsby. Vi er stolte af at være med til at tage en del af det her store ansvar og være en stærk spiller på hele det militære område,« siger han.

En af de hædrede tog imod prisen Årets Soldat af borgmester Peder Tind, da holdet blev hjemsendt fra Ryes Kaserne.

Ryes Kaserne er Fredericias eneste tilbageværende kaserne og en af byens største arbejdspladser med omkring 500 ansatte. Det er her, landets cyberværnepligtige uddannes til at beskytte Danmark mod blandt andet cyberangreb og digitale påvirkningskampagner. Og netop nu står kasernen foran en markant udvidelse, hvor antallet af værnepligtige ventes at blive tredoblet i de kommende år. »Det er ingen hemmelighed, at vi om kort tid skal tage imod endnu flere værnepligtige, end vi har gjort tidligere. Kasernen er ved at udvide, og vi er ved at gøre klar til at tage imod flere. Det er en spændende tid for Fredericia med et stort fokus på garnisonsbyen og på alt det, der ligger foran os,« siger borgmesteren.

»En tillidserklæring«

For Peder Tind er kasernen på én gang historie, arbejdsplads og en kilde til lokal stolthed, og den betydning vokser kun med udvidelsen. »Det er en arbejdsplads, som løser nogle meget vigtige opgaver, både i Danmark og i udlandet. Det har vi i Fredericia Kommune alle mulige grunde til at være stolte af,« siger han.

Han erkender samtidig, at oprustningen har en alvorlig baggrund. »Det sker selvfølgelig på en utrolig trist baggrund. Det ved vi i forhold til krigen i Ukraine. Men når det er, som det er, er jeg glad for, at det netop er Fredericia, der får mulighed for at udvikle sig som garnisonsby. Det er en tillidserklæring,« slutter borgmesteren.

Det gratis, der ikke er gratis

Af
Andreas Andreassen
-
0

Har du hørt, at vi får gratis tandlæge? Gratis busser for de unge. Gratis fertilitetsbehandling uden loft. Gratis det ene og gratis det andet. Sådan lyder det, når den nye firkløverregerings grundlag bliver foldet ud, og ordet går igen, til man næsten tror på det.

Men sandheden er en anden. Intet af det er gratis. Tandlægen skal betales. Bussen skal betales. Hver eneste af de gode gerninger, der nu loves, har en pris, og den pris ender et sted. Spørgsmålet er bare hvor.

Margaret Thatcher sagde det skarpere, end nogen dansk politiker tør i dag i 1983. »Der findes ikke offentlige penge, der findes kun skatteydernes penge.« Staten har ingen formue ud over den, borgerne selv tjener. Vil staten bruge mere, kan den kun låne eller beskatte. Den anden, der skal betale, er dig.

Alligevel lader det mere og mere til, at retorikken lykkes. Når noget kaldes gratis tilstrækkelig mange gange, holder vi op med at spørge til regningen. Vi hører løftet, ikke betingelsen. Og betingelserne er der. Store bededag vender først tilbage i 2030, og kun hvis beskæftigelsen forinden er steget tilsvarende. Gratis tandpleje for hele befolkningen er først fuldt indfaset i 2035. Flere steder skriver regeringen ligeud, at finansieringen anvises løbende i kommende finanslove. Det er en høflig måde at sige, at pengene ikke er fundet endnu.

Der er intet galt i at ville borgerne det godt. En regering skal turde love noget, og flere af forslagene er både kloge og rimelige. Men en avis skal turde minde om, at gratis er det mest bekostelige ord i det politiske sprog. Det får os til at slappe af, netop når vi burde spørge skarpest.

Så lad os stille spørgsmålet, mens løfterne stadig er friske. Hvad koster det, og hvem betaler? Indtil svaret foreligger, gør man klogt i at læse ordet gratis, som det fortjener at blive læst. Med et stille forbehold, og med Thatchers sætning i baghovedet.

De ramte millioner online. Tirsdag ramte de frokostpausen i Fredericia

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LOKALT. Solen står højt over EUC Lillebælt, da frokostpausen lukker en strøm af elever ud foran indgangen. De fleste ved ikke helt, hvad de går ind til. Midt på pladsen holder en olivengrøn foodtruck med orange retroskrift på siden, »Greasy Gains«, og en kø begynder hurtigt at sno sig hen mod lugen. Der bliver delt gratis mad ud, og det er som bekendt et budskab, der rejser hurtigt på en erhvervsskole.

Bag lugen står skuespillerne fra »Uvenner«, sketch-serien der det seneste år har ramt tusindvis af unge på TikTok, Instagram og Facebook med humor, linser, kødsovs og kærlige stikpiller til danskernes madvaner. Tirsdag rykkede de ud af feedet og kørte til Fredericia som første stop på en tour, der i dagene efter også besøger Dalum Landbrugsskole, Northside Festival i Aarhus og EUC Sjælland i Køge og Næstved. Dagens ret er en plantebaseret Sloppy Joe, bygget på beluga-linser med cheddar og syltede agurker, og hvis man har mod på det, kan man selv mikse en skefuld chili i.

Frokostpausen fik en uventet drejning, da en olivengrøn foodtruck holdt foran indgangen på EUC Lillebælt. Køen voksede hurtigt, da ordet om gratis mad spredte sig.

For tømrerlærlingen Niklas var det ikke linserne, der trak først. »Jeg er ikke den helt store grøntspiser, så det her med, at der ikke var kød i, var lidt spændende. Men det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« siger han og kigger ned i papiret. Ved siden af ham nikker Victor og Johannes. »Jeg er overrasket over, at det smagte så godt, når der hverken var kød eller noget i,« siger Victor. Johannes har allerede fundet chilien frem. »Jeg blander chili i, og så smager det bare skide godt,« siger han.

Niklas og Johannes mødte den kødfri ret med en sund portion skepsis. »Det er faktisk bedre, end jeg havde regnet med,« lød dommen, da først smagsprøven var nede.

For de fleste af eleverne var konceptet nyt, og maden kom da også før samtalen. Først smagsprøven, så snakken om madvaner. Og netop den rækkefølge er gennemtænkt. »Hvis unge skal have nye madvaner, skal det ikke starte med dårlig samvittighed. Så skal det selvfølgelig starte med at smage godt,« siger Marie-Louise Boisen Lendal, direktør i Tænketanken Frej, der står bag kampagnen sammen med Dummy Entertainment og med støtte fra Plantefonden.

Tænketankens egen Ungeindex 2026 viser, at mange unge gerne vil spise mere planterigt, men at prisen opleves som en barriere. Derfor tager kampagnen maden med helt ud til de unge, uden løftede pegefingre, men med rigelig humor. »Med »Uvenner« har vi lært, at humor kan åbne en dør, som formaninger ofte lukker,« siger Rasmus Flinch Skjødt, kreativ producer i Dummy Entertainment. »Når vi laver jokes om kødsovs og protein, handler det ikke om at udskamme nogen. Det handler om at gøre folk nysgerrige.«

Maden kom først, samtalen bagefter. Det er hele tanken bag »Uvenner«, der efter millioner af visninger på nettet nu møder de unge ansigt til ansigt.

At det virker, antyder eleverne selv. For dem gør den fysiske tilstedeværelse en forskel, som et opslag i feedet ikke gør. »Det giver mig faktisk lyst til at prøve det,« siger Niklas. »Derhjemme ville jeg nok bare tænke, at det gad jeg ikke, og så lave noget andet.«

Kampagnens tal taler for, at de unge er nået langt på skærmen. Det første år opnåede »Uvenner« 19,3 millioner organiske visninger, og 73 procent af seerne befandt sig uden for de større byer. Den digitale rækkevidde skal nu omsættes til noget mere håndgribeligt, og det er derfor, en erhvervsskole i Fredericia er et oplagt sted at holde.

Bag lugen blev der serveret plantebaseret Sloppy Joe på beluga-linser. Konceptet var nyt for de fleste, smagen kom bag på endnu flere.

For EUC Lillebælt var beslutningen om at lægge matrikel til ikke svær. »Vi siger på EUC Lillebælt altid ja, hvis vi synes, det kan give noget inspiration og nogle andre perspektiver for vores elever og lærlinge,« siger direktør Camilla Almfort. »Da vi fik henvendelsen, tænkte jeg, at det var endnu en god mulighed for at se på mad og madkultur fra nogle lidt andre sider.«

Hun ser arrangementet i forlængelse af skolens egen profil. »Vi identificerer os på mange måder med det grønne. Det er den grønne omstilling, det er grønne uddannelser, og det grønne køkken er jo en del af den verden også,« siger hun.

Og skolens ansvar for elevernes mad er konkret. EUC Lillebælt har skolehjem og tæller næsten 13.000 overnatninger om året, hvor elever spiser morgen, middag og aften. »Vi har et stort ansvar for, at man får en fornuftig og ordentlig kost. Vi bor meget tæt på en lang række fastfoodkæder, så det har været vigtigt for os, at kantinen er attraktiv, og at man har lyst til at spise der frem for at investere sin hårdt optjente lærlingeløn i fastfood,« bemærker Camilla Almfort. Skolen tvinger ikke det vegetariske ned over nogen, understreger hun. Der er altid vegetariske og varierede muligheder, men det brede udvalg er det bærende.

Og hvad betyder det så, at nogle af landets mest sete madprofiler ruller deres køkken ud foran indgangen? »De tilbyder nogle perspektiver og noget indsigt, vi ikke som skole selv ville kunne tilbyde. Det synes jeg er betydningsfuldt, at vi kan have nogle synergier og et sammenspil mellem forskellige aktører og skolen,« slutter direktøren.

Ved foodtrucken er køen ikke blevet kortere. Eleverne kommer for den gratis mad, bliver hængende for samtalen og går videre med en smagsoplevelse, de ikke havde forventet.

Idrætsforeninger og haller skal dele 1,3 millioner fra Klimaskærmspuljen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Når Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget mødes på Kringsminde torsdag, skal udvalget tage stilling til, om der skal bevilges i alt 1.271.219 kroner fra Klimaskærmspuljen 2026 til byens idrætsforeninger og selvejende haller. Pengene er øremærket vedligehold af facader, vinduer, sokler, tage og tekniske installationer, det kommunen samlet kalder bygningernes klimaskærm.

Puljen bygger på en 10-års vedligeholdelsesplan, som forvaltningens Ejendomsafdeling udarbejdede i vinteren 2025-2026, og som for hver enkelt forening og hal opgør, hvad der skal vedligeholdes frem til 2035. På den baggrund bevilger udvalget i gennemsnit omkring 1 million kroner om året i hele perioden. I 2026 er der 1,357 millioner kroner til rådighed.

De største beløb går til de store anlæg. Ifølge den oversigt, der ligger som bilag til sagen, er KFUM Fodbold indstillet til 210.687 kroner, nok til at udskifte halvdelen af klubbens vinduer og døre. Erritsø Idrætscenter er indstillet til 162.000 kroner til blandt andet malerarbejde, en ny dør og en pumpe til svømmehallen, mens Bredstrup-Pjedsted Hallen er indstillet til 179.250 kroner til afløb, branddør og tagrender. Fredericia Tennisklub får efter indstillingen 100.000 kroner til at isolere facaden ud af en ansøgning på 295.000 kroner.

Foreningerne har tilsammen søgt om mere, end der er penge til, og forvaltningen har derfor måttet vælge fra. Pengene skal gå til selve klimaskærmen, og ansøgninger om for eksempel service på varmepumper og ventilation er ikke kommet med.

Forvaltningen oplyser, at nogle foreninger er indstillet til at modtage mere, end deres vedligeholdelsesplan umiddelbart lægger op til, mens det for andre er omvendt. Forklaringen er, at vedligehold kan opstå tidligere end ventet, og at en forening kan have et efterslæb, fordi den ikke fik søgt året før.

Fredericia Modelflyveklub og Orienteringsklubben FROS optræder ikke i fordelingen. De har ifølge sagen ikke søgt puljen i år.

Følger udvalget indstillingen, vil der efter momsrefusion være omkring 86.000 kroner tilbage i puljen for 2026. Beslutningen træffes på udvalgets møde på Kringsminde torsdag formiddag.

123...1.562Side 1 af 1.562

Landsbyerne skal selv stå i spidsen, når der skal laves udviklingsplaner

Thea Dyhrberg og Julie Christensen - 0
KOMMUNALT. Tre landsbyområder i Fredericia Kommune skal i gang med at tegne deres egen fremtid, men de kommer til at løfte en større del...

»Kultur, det er jo alt det vi er«: Ny strategi skal...

Fire nye kalksiloer skyder op i Taulov

Middelfart-løber vinder World Cup for anden gang på en måned: »Det...

Kommunen vil tilpasse hjælp til støvsugning efter den enkelte borger