»Det bliver euforisk på mandag«

Af

-

08:10 - 23. maj

To dage før Royal Run for alvor rammer Middelfart, var borgmester Anders Møllegård (V) og byrådsmedlem Louise Ellekrog (A) ude på et opvarmningsløb fredag. Begge bærer guldfarvet kongekrone på hovedet, og begge har svært ved at få armene ned.

Klapsalverne begynder allerede inde på gågaden. Det er fredag, og det er endnu kun et appetitløb. Mandag kommer det rigtige, men byen er i gang.

»Folk er allerede ude på gaden i dag, og man bliver klappet hele vejen rundt,« siger Louise Ellekrog. »Det er en byfest, der starter allerede om fredagen.«

Hun bærer en guldkrone på hovedet. Den må gerne sidde lige.

»Jeg er simpelthen nødt til at have en krone på i dag, det er så festligt,« siger hun. »Jeg kunne læse, at det kun var de første, der fik kroner. Min er nummer 62.«

Ved siden af hende borgmester Anders Møllegård, der ligesom hende har sin krone på, da han runder de sidste meter af opvarmningsruten. Han ser ud over byen og forestiller sig, hvad mandag bringer.

»Mandag bliver euforisk,« siger Anders Møllegård. »Der er kæmpe opbakning, og med 14.000 løbere bliver det vildt stort.«

Det er hele byen, der bliver rute. Tre runder. Mandagens deltagerfelt rummer ifølge de to politikere et tal, der i sig selv siger noget om, hvad Royal Run kan trække ud af folk.

»35 procent af deltagerne er løbere, der aldrig har løbet et løb før,« siger Louise Ellekrog. »Det er virkelig sejt. 35 procent, der skal ud at løbe, fordi det er Royal Run. Det kan noget. Det samler.«

For Anders Møllegård flytter dagen også et større formål.

»Det vigtigste er, at det også er for børnene,« siger han. »Vi vil gerne styrke trivslen blandt børn, og det her er med til at løfte det hele. Det er fantastisk.«

De to politikere er ikke i tvivl om, hvad de forventer at se på mandag, når 14.000 løbere skal sendes af sted gennem Middelfart.

»Det bliver en kæmpe oplevelse,« siger borgmesteren.

90 lejligheder ved Møllebo Allé renoveres for en milliard kroner

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:40 - 23. maj

0

Tirsdag den 19. maj inviterede boligforeningen til åbent hus på Møllebo Allé 48 fra klokken 16 til 18. De første beboere er flyttet ind i de nyrenoverede lejligheder, og projektleder Stefan Weihrauch viste rundt og fortalte om en helhedsplan, der har været otte år undervejs.

Det begyndte med en mursten. Den faldt ned, og det fik byggeriet på Møllebo Allé taget op til en bredere undersøgelse. Resultatet var, at PCB-forureningen i bygningerne blev det egentlige omdrejningspunkt for, at der overhovedet kunne sættes en omfattende renovering i gang.

»Det startede egentlig med, at der faldt mursten ned,« siger Stefan Weihrauch, projektleder på renoveringen. »Og så viste det sig, at PCB-forureningen var faktisk det, der blev omdrejningspunktet, for at det kunne lade sig gøre så omfattende meget som nu.«

Konstruktionen kaldes en helhedsplan og bygger på en pragmatisk logik. Når en boligafdeling kæmper med dyre skader i byggeriet, kan der søges midler hos Landsbyggefonden. Når pengene falder, kan en stor renovering gennemføres, uden at huslejen stiger så meget, at de eksisterende beboere må flytte.

»Det gør jo, at man kan løfte sådan en stor renovering, uden at huslejen stiger, og så er folk ikke overhovedet til at bo her,« siger Stefan Weihrauch. »Det er egentlig den måde, det fungerer på.«

Selve byggeperioden er knap to år. Forløbet forud har taget langt længere tid. »Hele processen fra det startede, den er jo måske otte år siden,« siger han.

I løbet af de år har sagen været gennem en række instanser. Landsbyggefonden, kommunen, boligforeningens egne demokratiske organer. Til sidst skulle den ud i en endelig afstemning blandt beboerne selv, hvor den huslejestigning, projektet ville medføre, blev lagt på bordet.

Resultatet er nu til at se på adressen Møllebo Allé 48, hvor lejligheden på 1. tv. og 2. th. blev fremvist ved åbent hus-arrangementet. Boligrådgivere stod klar til at tale med interesserede om både selve renoveringen og om mulighederne for at få en bolig i afdelingen.

For projektlederen er det det fysiske resultat, der står tilbage.

»Jeg synes, det er mega fedt at se det i virkeligheden,« siger Stefan Weihrauch. »Og nu kan man se, hvordan det var før, og så kan man se det nye. Det synes jeg er mega rart.«

Demensfællesskabet rykker ud i Taulov

Af

Julie Christine Skøtt Christensen

-

06:35 - 23. maj

0

Torsdag den 21. maj åbnede Demensfællesskabet en ny café i fælleshuset i Taulov. Det er den første af sin slags uden for Fredericia by og henvender sig både til mennesker med demens og deres pårørende.

Det begyndte med en geografisk skævhed. Demensfællesskabet har siden sin start haft lokaler i Vendersgade 43 midt i Fredericia, og det er fra det adresse, langt størstedelen af tilbuddene udspringer. Men flere og flere får demens, og ikke alle har mulighed for at komme ind til byen. Kørekortet er måske inddraget, planlægningen af en tur med offentlig transport for kompliceret, eller en pårørende, der kunne hjælpe, er svær at få fat på. Det er den virkelighed, der har drevet beslutningen om at finde nye adresser i yderdistrikterne.

»Her i fælleshuset er jo masser af muligheder,« siger Pia Heesch Andersen, demenskonsulent i Demensfællesskabet. »Det er jo oplagt. Og folk bor jo herude.«

Hun fik fat i fire frivillige, hørte dem ad om idéen, og fra torsdag den 21. maj er der nu åbent fra klokken 13 til 15 én gang om ugen. Pladsen i Taulov adskiller sig fra tilbuddet i Fredericia på ét vigtigt punkt.

»Her er det både for mennesker med demens og for pårørende,« siger Pia Heesch Andersen. »Inde i Fredericia har vi et skift af herredømme, eller en tøseklub, eller pårørendegruppe. Så her er det begge dele.«

Programmet er bygget op om temaer. Næste gang står den på banko og »sove i«. Der kommer en glaskunstner fra huset, Anja, og fortæller om sit håndværk. Senere kommer Svend, der har været en del af huset og kender lokalområdet, og taler om stedets historie. Et tema bliver sundhed, hvordan man lever sundt, og hvordan man stiger ud, hvis det bliver for meget.

»Vi prøver på at lave sådan noget spændende, noget, der kan være,« siger Pia Heesch Andersen. At de pårørende også er med, er ikke en bivirkning. Det er hele pointen.

»Det er jo familiens sygdom,« siger hun. »Det er jo ikke kun dem, der har diagnosen. Familien skal jo også prøve at få et løft, et smil på læben, og se deres kære i en anden gang måske, og smile lidt, og få lidt sjov sammen.«

En af de fire frivillige hedder Kirsten Meldahl. Hun har været med i Demensfællesskabet i to år, bor selv i Taulov og melder sig nu også til den nye café.

»Jeg synes, det er spændende,« siger Kirsten Meldahl. »Og så fordi jeg tror, vi mangler et sted ude i oplandet også.« Hun beskriver det, hun selv får ud af at være frivillig, i lige fremme ord.

»Det giver mig så meget,« siger hun. »Jeg har det virkelig godt, når jeg tager hjem fra Demensfællesskabet. Jeg går hjem med en følelse af, at jeg har gjort noget for andre. Gjort noget godt. Lidt nogle gode timer.« Hun lægger særlig vægt på, at pårørende også får plads ved bordet i Taulov.

»Det er jo de pårørende, der ser vores opstilling,« siger hun. »Også at de pårørende kan få et snak sammen, og mærke, at de ikke er de eneste. Der er andre i samme situation.«

Hvordan modtagelsen bliver, har de to ikke noget endeligt svar på endnu. Åbningsdagen var startskuddet, og Pia Heesch Andersen havde lokket folk til med gratis kaffe og kage.

»Vi har været spændt på, om der kommer nogen i det hele taget,« siger Kirsten Meldahl. »Det er et godt fremmøde indtil videre.«

Klokken er endnu ikke slået tre, da snakken om reaktionen falder. Caféen har stadig et par timer at vise sig på.

Et sporskifte for dansk demokrati?

Af

Erik Schwensen

-

11:37 - 22. maj

0

Resultatet af det danske folketingsvalg d. 24. marts 2026 og de efterfølgende to forsøg på regeringsdannelser, ledet af de to valgte kongelige undersøgere, viser på flere måder, at vores danske demokrati står midt i en skæbnestund, en skillevej, et sporskifte, der på mange måder er et spejl af den verden, vi befinder os i.

Situationen viser også, at vi på flere måder har en enestående mulighed for at komme godt videre. For hvis vi griber de potentialer, som denne skæbnestund også folder ud for næsen af os, så åbner det vejen for den beslutningskraft og de beslutninger, som vi lige nu synes at have allermest brug for. Iboende, stærke kræfter forsøger dog med fuld styrke at nægte os adgang til disse potentialer. Det handler denne artikel om.

Valgresultatet

Valgresultatet d. 24. marts 2026 ligger fast. Langt de fleste er enige om, at valget er foregået på et demokratisk velfunderet grundlag. Det må betragtes som en af dansk demokratis tilbagevendende succeser.

Tolkningen af valgresultatet er der derimod stor uenighed om. Der er store politiske og strategiske interesser på spil for alle involverede aktører i skabelsen af fundamentet for det danske demokratis retning de næste op til fire år. Det blev også afspejlet i valgkampen og scenerierne på valgaftenen, som jeg tidligere har skrevet om og blot her henviser til.

Disse politiske og strategiske interesser har på hver deres måde sat rammerne for de stereotype tolkninger af valgresultatet, der efterfølgende har præget og stadig præger den politiske debat om regeringsdannelsen. Rammer og præmisser, jeg fristes til at sige modeller af verden, som hver for sig udelukker andre tolkninger af valgresultatet, og som lukker af for de potentielt bedste politiske og strategiske beslutninger for det danske demokrati. En form for stiafhængighed og måske også på sporet af tvivlsomme beslutninger, begge temaer som jeg tidligere har skrevet om.

Overordnet står folketingsvalgets resultat d. 24. marts 2026 i min optik for de danske vælgeres budskab til vores repræsentativt valgte politikere om, at Danmark er et mangfoldigt, velfungerende samfund med et stærkt engagement i at få den ganske almindelige hverdag til at fungere optimalt både på kort og længere sigt.

Valgresultatet afspejler denne diversitet på fineste vis. Vi er et demokratisk samfund, som rummer hele det politiske holdningsspektrum. Dette afspejles også historisk i de politiske beslutninger og kompromisser, som er truffet gennem tiden.

Det er vores nyvalgte politikeres pligt og ansvar, ikke bare at tage denne diversitet til efterretning og gå videre i den allerede trådte stiafhængigheds fodspor. NEJ, det er at sætte nye spor og retninger, som favner hele den danske befolkning, som udtrykt i valgresultatets bredt funderede fundament.

Det er gammeldags og fortid at tænke DEM OG OS. STOP DET. Vi må som vælgere forlange, at også vores politikere i højere grad tænker og handler i Vi-formen og Vi-retningen. Det er også mediernes pligt at afspejle valgets reelle resultat og modstå den hidtidige stiafhængighed af enten/eller, dem og os, rigtigt/forkert, ja/nej-retorikken. Når det handler og drejer sig om mennesker, skal alle nuancerne med.

»Blokpolitikken« er kun en metaforisk konstruktion, som undergraver det danske demokratis fulde udfoldelse. Måske bærer det i virkeligheden kimen til det danske demokratis og velfærdssamfundets fald.

Tendensen er klar, også når vi ser på andre dele af den vestlige verden. Forunderligt nok ser vi og vores politikere og danske medier denne tendens tydeligt i verden omkring os, men desværre ikke lige hos os selv. Der er måske andre interesser på spil. Det handler måske mere om nogen end om noget, men i sidste ende begge dele.

Regeringsdannelsen

Jeg vil ikke gøre mig klog på indholdet og tolkningen af de forskellige partiers bevæggrunde i forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger. For det ved vi faktisk alt for lidt om, og det er et demokratisk problem.

Vi er overladt til de mange politiske kommentatorers personlige tolkninger, der på mange måder får lov til, uden nødvendige faktatjek, at blive hængende i luften og meningsdanne. Meningsdanne ikke kun overfor den almindelige borger, men også påvirke og meningsdanne overfor de politiske aktører, der indgår i regeringsforhandlingerne.

I skrivende stund står vi i en situation, hvor to kongelige undersøgere har afsøgt to af »blokpolitik-metaforens« tre grundmodeller. Både muligheden for dannelsen af en såkaldt »rødblok«-regering og af en såkaldt »blåblok«-regering synes pt. udspillet. Den tredje grundmodel, en såkaldt »midter«-regering, synes de facto at hænge i en tynd tråd. Hvorvidt denne tredje model reelt er blevet trykprøvet, det ved vi faktisk ikke.

Her ser vi, hvordan »blok-metaforens« snærende bånd hidtil har bundet de kongelige undersøgere på »mund og hånd«. De har hidtil ikke været i stand til at løse den umiddelbart uløselige gordiske knude.

Løsningen, hvordan kommer vi så videre?

Hvis løsningen ikke ligger i at underlægge sig »blok-metaforens« snærende bånd (som de fleste politikere, medier og kommentatorer indtil nu har ladet sig spinde ind i), så må løsningen på regeringsdannelsen ligge et andet sted.

En løsningsmodel, der indtil nu på grund af sin enkelthed er fuldstændigt overset, men som i andre sammenhænge erfaringsmæssigt har vist sig effektiv. Hvad nu hvis den næste kongelige undersøger skifter »blok-metaforens« snærende bånd ud med en ny metafor: »samlingsregerings-metaforen«.

En løsningsmodel, som på en og samme tid sætter partierne fri til at tale om politisk indhold og fællesskab i respekt for og accept af de enkelte partiers og løsgængeres politiske ståsteder. Realiteten er jo, at bortset fra nogle få markante politiske synspunkter på fløjene af dansk politik, så har den seneste valgperiode vist, ligesom tidligere valgperioder, at langt hovedparten af dansk lovgivning og politik vedtages af langt hovedparten af de valgte politikere. Vi må videre. Så kære politikere. I har vores mandat. Vi har givet vores tillid til jer. »Saml jer nu sammen« og dan den tværgående flertalsregering, som vi har brug for, og som valgresultatet er udtryk for, at vi ønsker.

Fredericia hæver mål for erhvervsuddannelser til 25 procent

Af

Janus Bang

-

11:19 - 22. maj

0

22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia søger i dag mod erhvervsuddannelserne. Nu sætter Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget et nyt mål: 25 procent skal vælge en erhvervsuddannelse i skoleåret 2026/27.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia har torsdag formiddag godkendt et nyt sæt målsætninger for søgningen til ungdomsuddannelserne. Hovedmålet er, at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Det konkrete tal er 25 procent. På nuværende tidspunkt søger 22 procent af en ungdomsårgang i Fredericia mod erhvervsuddannelserne, mens 63 procent vælger en gymnasial uddannelse. De sidste 15 procent placerer sig i kategorien »andet«, som blandt andet dækker over den forberedende grunduddannelse, FGU, og arbejde.

UU-rapport satte sagen i gang

Sagen udspringer af UU Fredericias årsrapport for skoleåret 2025/26, som udvalget fik forelagt på sit møde 9. april. Rapporten viste udviklingen i søgetal, omvalg og frafald samt status på de unge i kategorien »andet«. Udvalget bad i den forbindelse forvaltningen om at komme med forslag til mål for søgetallene.

Forvaltningen vurderer, at de nye målsætninger adresserer de centrale opmærksomhedspunkter i årsrapporten og samtidig skaber en tydelig politisk retning for uddannelsesvejledningen.

Fire mål

Ud over de 25 procent til erhvervsuddannelserne har udvalget godkendt tre yderligere målsætninger. Kategorien »andet« skal følges tæt med henblik på, at flere unge i den gruppe kommer i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Samarbejdet med ungdomsuddannelserne om omvalg og fravalg skal styrkes og systematiseres med fokus på at fastholde unge i uddannelse. Og overgangen fra FGU til ordinær uddannelse eller job skal øges.

Målsætningerne skal ses i sammenhæng med den samlede vejledningsindsats i UU Fredericia.

National dagsorden, lokal udmøntning

Målet om at få flere unge i erhvervsuddannelse er ikke nyt i dansk uddannelsespolitik. Det har stået på dagsordenen i en årrække, både fra skiftende regeringer og fra arbejdsmarkedets parter. Hver gang en kommune sætter et lokalt mål, omsættes den nationale ambition til en målbar størrelse, som forvaltningen kan styre efter og udvalget følge op på.

I Fredericia er tre procentpoint, det skridt udvalget tager med beslutningen torsdag.

14-årig standset på elcykel, der viste sig at være en stor knallert

Af

Andreas Andreassen

-

09:41 - 22. maj

0

En 14-årig dreng fra Fredericia blev torsdag standset af politiet på Snoghøj Landevej, og det, der lignede en almindelig tur på elcykel, endte med en sigtelse af noget mere alvorlig karakter.

Klokken var 13.35, da betjentene fattede mistanke til cyklen, som de efterfølgende målte på rullefelt. Her viste det sig, at den ved egen kraft kunne nå op på 40 kilometer i timen, og dermed er der efter politiets vurdering ikke tale om en elcykel, men om en stor knallert. En stor knallert må hverken føres af en 14-årig eller bruges, uden at den er typegodkendt.

»Elcykler kan være noget andet, og det handler om, hvor stærkt de kører. Når den kan køre 40 kilometer i timen ved egen kraft, så er det ikke en elcykel, men en stor knallert,« oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Drengen er sigtet for kørsel uden førerret til stor knallert samt for overtrædelse af reglerne om typegodkendelse. Værgen har været inddraget i sagen på stedet.

To mænd sigtet efter tyveri fra carport i Fredericia

Af

Andreas Andreassen

-

09:36 - 22. maj

0

To unge mænd blev torsdag eftermiddag anholdt og sigtet for tyveri, efter at de havde været inde i en carport på Walther Christmas Vej i Fredericia og taget pantdåser med sig.

Det samlede udbytte havde ikke nogen høj værdi, men politiet kunne kort efter klokken 12.48 antræffe de to på Lyngsvej, hvor de blev anholdt og sigtet. Der er tale om en 21-årig mand fra Fredericia og en 22-årig mand fra Vejle. Begge blev løsladt igen efter afhøring.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

Kvinde sigtet for butikstyveri i Lidl på Vejlevej

Af

Andreas Andreassen

-

09:12 - 22. maj

0

En 36-årig kvinde uden fast bopæl blev torsdag aften sigtet for butikstyveri, efter hun forlod Lidl på Vejlevej i Fredericia uden at have betalt for sine madvarer.

Klokken var 19.24, da kvinden ifølge politiets oplysninger gik ud gennem butikkens dør med varer for 157,90 kroner i hænderne. Hun nåede ikke længere, før hun blev standset, og sigtelsen blev rejst på stedet.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi fredag morgen.

To millioner til to-lærere i 9. klasse

Af

Janus Bang

-

23:32 - 21. maj

0

De resterende midler i Fredericia Kommunes Visionspulje for 2026 går til en forstærket to-lærerindsats i dansk og matematik i 9. klasse på de fire almene skoler. Udvalget vil følge de faglige resultater i udskolingen tæt.

Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget i Fredericia traf torsdag formiddag beslutning om, hvad de sidste 2 mio. kr. i den såkaldte Visionspulje skal bruges til i 2026. Beslutningen sender pengene direkte ind i udskolingen.

Udvalget anbefaler Økonomi- og Erhvervsudvalget, at de resterende visionsmidler udmøntes til en forstærket to-lærerindsats i dansk og matematik i 9. klasse på de fire almene skoler. Hensigten er at sætte ind, hvor det tæller mest for de unge, kort før afgangsprøverne og overgangen til ungdomsuddannelse.

Udvalget skriver ind i beslutningen, at det ønsker at følge udviklingen i kvaliteten tæt, herunder de faglige resultater i udskolingen. Opfølgningen sker i forbindelse med den årlige skoleudviklingssamtale, hvor antallet af timer til to-lærerordningen opgøres.

Pulje fra Budget 2024

Visionspuljen blev oprettet med Budget 2024 og har siden sin tilblivelse haft et ret eksplicit formål: at gøre Fredericia til børnefamiliernes førstevalg. Der blev oprindeligt afsat 3 mio. kr. til formålet. Af de penge er der i 2026 brugt 1 mio. kr. på Skoleanalysen, mens de sidste 2 mio. kr. nu går til to-lærerindsatsen.

To-lærerordninger er en pædagogisk indsats, hvor to lærere er til stede i klasselokalet i udvalgte fag og timer. Litteraturen peger på, at modellen især har værdi i fag, hvor elever ofte har stor spredning i fagligt niveau, dansk og matematik typisk inkluderet. Det er også de to fag, udvalget har valgt at prioritere.

Politisk markering ind i udskolingen

Beslutningen er politisk interessant, fordi den knytter midler fra en bredt formuleret vision om at tiltrække børnefamilier sammen med en specifik kvalitetsindsats i de ældste klasser. Det er i 9. klasse, eleverne møder afgangsprøverne, og det er fra 9. klasse, søgningen til ungdomsuddannelserne måles.

Hvor andre kommuner har valgt at lægge ressourcerne i indskolingen, hvor de tidligste indsatser ofte siges at have størst effekt, vælger udvalget i Fredericia altså den modsatte ende af grundskolen. Resultaterne vil først tegne sig over de kommende skoleår.

Sagen forelægges nu Økonomi- og Erhvervsudvalget med en anbefaling om at godkende anvendelsen.

Udvalget er bekymret for skolernes økonomi

Af

Janus Bang

-

22:56 - 21. maj

0

Skoleområdet i Fredericia tegner sig for et merforbrug på 9,8 mio. kr. ved første budgetopfølgning i 2026. At udvalgets samlede ramme alligevel næsten holder, skyldes et tilsvarende mindreforbrug på dagtilbud. Den afhængighed gør Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget urolig.

Tallene i den første budgetopfølgning for 2026, som Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget behandlede torsdag formiddag på Fredericia Rådhus, fortæller to forskellige historier afhængigt af, hvor man kigger. Den samlede afvigelse på udvalgets serviceudgifter er beskeden, 0,8 mio. kr. i merforbrug ud af et korrigeret budget på næsten en milliard kroner. Men under den nogenlunde rolige overflade ligger en betydelig skævhed mellem to af områderne.

På skoleområdet forventes et merforbrug på 9,8 mio. kr. På dagtilbudsområdet forventes et tilsvarende mindreforbrug på 9 mio. kr. Det er den udligning, der gør, at udvalget kan præsentere et samlet billede tæt på balance. Og det er præcis den udligning, udvalget ikke bryder sig om.

I beslutningsteksten skriver udvalget direkte, at det »er bekymret for skolernes økonomi og afhængighed af mindreforbrug på dagtilbud for at overholde udvalgets ramme.« Udvalget ønsker fremover at følge skolernes økonomi og gældsafvikling tæt og har bestilt en status på hvert eneste udvalgsmøde resten af året.

Kirstinebjerg og Ullerup Bæk tynger

Merforbruget på skoleområdet er ikke jævnt fordelt. De to største almene distriktsskoler står for hovedparten. På Kirstinebjergskolen forventes et merforbrug på netto 5 mio. kr., hvoraf 2,2 mio. kr. er gæld fra tidligere år. Skolen forventer balance mellem budget og forbrug fra skoleåret 2026/27, altså fra august i år, og gælden fra tidligere år forventes først nedbragt fra budgetår 2027.

På Ullerup Bæk Skolen forventes merudgifter på omkring 1,5 mio. kr. Det betyder, at gælden fra tidligere år nedbringes med mellem 0,5 og 1 mio. kr. i indeværende år. Forvaltningens vurdering er, at udviklingen fra de seneste år er ved at vende.

Frederiksodde Skole, kommunens specialskole, forventer et merforbrug på cirka 2 procent af budgettet svarende til 2,2 mio. kr. Forklaringen er, at antallet af årsværk knyttet til de forskellige målgrupper og afdelinger fra 2025 til 2026 er steget relativt mere end den forventede udvikling i elevtallet. Aktuelt er tendensen på Frederiksodde en udfladning og endda et mindre fald i antallet af helårselever i 2026 sammenlignet med 2025.

Anbragte børn fra Fredericia koster mere

Ud over driften på de enkelte skoler trækker også de mellemkommunale betalinger op. Udgiften til skolegang for Fredericia-børn, som går i skole i andre kommuner, forventes at stige med cirka 4 mio. kr. i 2026, sådan som det også har været tilfældet de seneste år. Forvaltningen peger på, at det primært handler om børn, som er anbragt i en anden kommune, og kun i mindre grad om eksempelvis frit skolevalg.

Der trækker også enkelte poster i modsat retning. På centralt placerede udgiftsområder forventes et netto mindreforbrug på cirka 1 mio. kr., og merindtægterne fra betaling for fritidstilbud lyder på cirka 1,9 mio. kr.

Dagtilbud holder rammen

Det er på dagtilbud, regnestykket falder ud. Området forventer et mindreforbrug på 9 mio. kr., svarende til 3,2 procent af det korrigerede budget. Området har modtaget en samlet tildeling på 9,71 mio. kr. fra ministeriets pulje til pædagogisk personale til børn i udsatte positioner, og en sen afklaring fra ministeriet betød, at midler oprindeligt tildelt Korskærparken først sent kunne disponeres i Engblomsten. Det har påvirket den planlagte anvendelse i perioden.

Institutionerne og dagplejens andel af mindreforbruget udgør 2,5 mio. kr. På S-pladserne forventes et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., svarende til 3,75 pladser. På Stendalen forventes et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., primært fordi der aktuelt er indskrevet 20 specialbørn mod en normering på 29 pladser. Et mindreforbrug på 4,5 mio. kr. vedrører indtægter og tilskud, herunder forældrebetaling, fripladstilskud, søskenderabat og mellemkommunale afregninger.

Mellemmåltidsordningen fortsætter året ud

Udvalget besluttede samtidig at finansiere mellemmåltidsordningen på dagtilbudsområdet frem til årets udgang. De tildelte 2 mio. kr. i budget 2026 har vist sig ikke at række hele året, og forvaltningen vurderer, at de sidste tre måneder kræver en yderligere udgift på 0,4 mio. kr. Den finansiering er fundet inden for udvalgets ramme. Udvalget vil få en evaluering af ordningen på et senere møde.

Anlæg: 30,4 mio. kr. forventes overført til 2027

På anlægsområdet tegner billedet sig anderledes. Af et samlet nettobudget på 74,7 mio. kr. forventes 30,4 mio. kr. overført til 2027. Forskydningerne knytter sig især til tre projekter: en tidsmæssig forskydning i anlægsbudgettet på projektet vedrørende ny skole, et forventet mindreforbrug på projektet til dagtilbudsrenovering og et forventet merforbrug på projektet ny daginstitution i MadsbyParken, der forventes afsluttet i regnskabssagen for 2026.

Samlet set lægges der med budgetopfølgningen 29,6 mio. kr. i kommunens kasse i 2026, drevet af mindreforbruget på anlæg. Forvaltningen vurderer, at budgetopfølgningen ikke giver anledning til at iværksætte en økonomisk genopretningsplan for området. Men udvalgets beslutning om at følge skolernes økonomi mødemøde-for-mødemøde resten af året viser, at der ikke længere er meget plads i rammen, hvis dagtilbudsområdets mindreforbrug skulle vise sig at falde til næste år.

FREDERICIA