Ni år med AVISEN

Af
Andreas Andreassen
-
0

Der findes en gammel forestilling om, at en avis er en virksomhed som alle andre. Den er forkert. En avis er et løfte. Et løfte om, at nogen er til stede, når noget sker. At nogen stiller spørgsmålet, når det er ubelejligt. At nogen skriver det ned, så det ikke forsvinder.

Det løfte påtog vi os for ni år siden. Den 11. august 2017 købte vi AVISEN, og jeg vil gerne indrømme, at jeg dengang ikke havde nogen præcis forestilling om, hvad den skulle være ni år senere. Det havde også været naivt at tro. Medierne har forandret sig voldsomt i de år. Vi har forandret os med dem. Vi har ramt rigtigt, og vi har ramt helt ved siden af.

Men vi er her. Og det er i sig selv blevet en slags argument.

For AVISEN lever ikke, fordi staten har besluttet, at den skal. Vi har ingen store offentlige donationer, ingen særlige skattefordele, ingen fond i ryggen. Vi lever af noget mere gammeldags og mere forpligtende – at det lokale og regionale erhvervsliv gennem ni år har købt vores produkter og bakket op om det, vi laver. Det er den økonomi, der har gjort det muligt at ansætte mennesker, skrive artikler, dække sport og kultur, undersøge sager og være til stede i byerne.

Man kan mene, at det er en skrøbelig konstruktion. Jeg vil hævde det modsatte. En avis, der skal gøre sig fortjent til sin eksistens hver eneste dag, er en sundere avis end en, der har fået sin eksistens garanteret.

Men konstruktionen hviler på en indsigt, som er værd at gentage, netop fordi den er så enkel. Facebook skriver ikke artikler. Google interviewer ikke mennesker. De store platforme, som har opsuget en stor del af verdens annoncekroner, tager ikke ud til mødet en tirsdag aften. De står ikke på sidelinjen i regnvejr. De drikker ikke kaffe med den lokale virksomhedsejer. De stiller ikke borgmesteren det ekstra spørgsmål, der får svaret til at ændre karakter.

Det gør mennesker.

Og mennesker koster penge.

Derfor er opgaven i de kommende år ikke kun journalistisk, men også kommerciel. Vi skal blive bedre til at skabe produkter, oplevelser og medlemskaber, som både virksomheder og læsere har lyst til at betale for. Ikke for at lukke AVISEN bag en mur – AVISEN skal fortsat kunne læses gratis af alle – men for at finansiere, at der også om ti og tyve år er mennesker, som tager ud, spørger, lytter, skriver og fortæller.

Efter ni år er ambitionen stadig at vokse. Men jeg er blevet mindre optaget af prikker på et landkort. Det afgørende er ikke, hvor mange bynavne vi kan sætte AVISEN efter. Det afgørende er, om løftet holder. Om vi er til stede.

Det vil vi være.

I dag har vi holdt løftet i ni år. I morgen begynder det tiende.

For en måned siden lå han knust i Polen: Mandag aften blev Bastian Pedersen dansk mester

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Foran 738 tilskuere på Holstebro Speedway Stadion vandt Bastian Pedersen mandag aften samtlige fem indledende heat, hentede de to point i finalen, der skulle til, og kunne lade sig hylde som dansk U21-mester i speedway. Sådan lyder resultatet i al sin enkelhed. Historien bag er noget mere broget, for den 20-årige Holsted-kører har brugt den seneste måned på at samle sin krop op fra en polsk speedwaybane.

»For fire en halv uge siden styrtede jeg i Polen, brækkede mit venstre skulderblad, brækkede tre ribben og knækkede brystkassen. Og så fire en halv uge efter blev jeg dansk mester,« fortæller Bastian Pedersen til AVISEN.

Vejen fra hospitalsseng til guldmedalje gik gennem en uges ro, derefter små øvelser med elastikbånd og en genoptræning, hvor kalenderen hele tiden sad i nakken. En professionel speedwaykører har nemlig ikke råd til at lade kroppen komme sig i sit eget tempo, forklarer han. »Det er vores levebrød, det her. De uger, hvor vi ikke kører, tjener vi ikke nogen penge. Så det nytter ikke noget at spille på sygekortet. Det handler om at komme så hurtigt tilbage som muligt på en forsvarlig måde, og det har jeg formået.«

Der stod også mere på spil i Holstebro end en enkelt aftens resultat. Sidste års sæson blev spoleret af en skade, der kostede afbud til U21-finalen, og i år er han hverken med til VM eller EM. Guldet skulle med andre ord åbne døren igen. »Det var det, jeg gik efter. Det her var en mulighed for at komme ind og vise, at jeg altså også godt kan,« siger han.

Helt har kroppen ikke glemt styrtet, men på banen mandag aften fyldte det ikke meget. »Det var fedt at komme tilbage og ikke have så mange smerter. Jeg kan selvfølgelig stadig mærke det lidt i kroppen og i løbene, men det er fedt at føle sig nogenlunde fri igen. Specielt til så vigtigt et løb,« siger Bastian Pedersen.

Bag ham måtte Mikkel Andersen fra Vojens tage til takke med sølvet efter 14 point i grundserien og en sidsteplads i finaleheatet, mens Villads Nagel fra Glumsø vandt selve finalen og snuppede bronzen. Holsteds Dimitri Buch sluttede som nummer fire.

Tid til at nyde titlen har den nykårede mester ikke fået endnu. Interviewet med AVISEN foregår på vej mod Sverige, hvor han allerede i aften debuterer for Dackarna i Bauhaus-ligan, den svenske liga. Onsdag venter SpeedwayLigaen i Slangerup, og fredag kører han Ekstraliga i Polen. Tre lande på fem dage, oven på en måned med brækkede knogler. »Jeg har ikke helt tænkt over det endnu. Efter fredag kan jeg begynde at suge det til mig,« slutter Bastian Pedersen.

Nyt selskab sender affaldsregningen i vejret

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Det kommer til at koste mere at få hentet affald i Fredericia fra næste år. Når Teknik- og Miljøudvalget mandag morgen samles til møde, skal politikerne tage stilling til renovationsgebyrerne for 2027, og for et almindeligt parcelhus betyder forslaget en stigning på 446 kroner om året. Regningen vokser dermed fra omkring 3.600 kroner til lidt over 4.000 kroner.

Forklaringen skal hverken findes i dyrere skraldebiler eller flere tømninger. Den skal findes i kommunens eget maskinrum, hvor Affald & Genbrug fra 1. januar 2027 bliver en del af det nye multiforsyningsselskab sammen med Fredericia Spildevand og Energi samt det nyoprettede selskab for teknisk vand.

Selskabsgørelsen udløser en anden momshåndtering. En ekstern økonomisk rådgiver konkluderede i juli, at gebyrerne fra 2027 bliver fuldt momsbelagte som følge af omdannelsen til selskab, og ifølge sagsfremstillingen står den ændrede momspraksis for langt størstedelen af stigningen. Konklusionen understøtter en tidligere udmelding fra en anden økonomisk rådgivervirksomhed.

Affaldsområdet hviler i sig selv, som det hedder i det kommunale sprog. Udgifter og indtægter skal balancere over en årrække, og borgerne betaler, hvad det koster at drive området. Når momsen lægges oven i, følger gebyret med op.

Der er dog stadig ubekendte i regnestykket. En del af affaldsudgifterne dækkes i dag af producentansvaret for emballager, hvor producenterne betaler for indsamling og håndtering af emballageaffald. Miljøstyrelsen har endnu ikke afklaret den fremtidige beregningsmodel, og forvaltningen har derfor regnet med den model, der kendes i dag. Den indebærer, at kommunerne kun må opkræve 62,5 procent af de samlede udgifter til emballageaffaldet hos producenterne, fordi regeringen ikke ønsker, at producenternes samlede regning på landsplan overstiger 1,2 milliarder kroner. Forvaltningen tager derfor forbehold for, at ny lovgivning kan ændre tallene, inden budgettet vedtages endeligt.

Godkender udvalget gebyrerne på mandag, sendes de videre til endelig godkendelse i forbindelse med vedtagelsen af kommunens budget for 2027 til 2030.

Daugaard fejer alle alternativer af bordet: »Der er kun én model, der dur, så lad os komme i gang«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Der er ikke meget slinger i valsen, når Steffen Daugaard bliver spurgt, hvor en tredje forbindelse over Lillebælt skal ligge. Gruppeformanden for Dansk Folkeparti i Middelfart og byens 2. viceborgmester har kigget på modellerne, og for ham er facit enkelt.

»Vi skal have den tredje forbindelse fra Middelfart over til Fredericia. Der er faktisk ikke andre løsninger. Alt andet vil være tosset,« siger Steffen Daugaard til AVISEN og fortsætter. »Jeg ved godt, at der har været anvist helt op til otte forskellige modeller, men der er kun én, der dur.«

De øvrige linjeføringer, der har været i spil, syd om Fyn, nord om Fyn eller ud over Fænø, giver efter hans opfattelse ingen mening, hverken trafikalt eller for naturen. Trængslen på E20 taler sit eget sprog, mener han, og den bliver kun værre.

Den rigtige model ser i hans øjne sådan ud. Forbindelsen skal ligge lige ved siden af den nuværende motorvejsbro, og den skal have skinner med. »Den skal ligge til højre for den, vi har nu, altså den nye bro. Og så skal der kobles en jernbane på,« siger Steffen Daugaard, der peger på, at en ny banestrækning over bæltet vil spille sammen med de store baneprojekter, der er på vej mellem Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Netop jernbanen er for ham det stærkeste argument af dem alle. For godt nok bliver den gamle Lillebæltsbro fra 1935 holdt pænt ved lige, men den har mere end 90 år på bagen, og den bærer alene al togtrafik mellem landsdelene. »Hvis den pludselig er ude af drift, så lukker Danmark faktisk. Det tror jeg ikke, man tænker over, når man sidder på et kontor i København. Der ser man bare en bro og tænker ikke over, at det er den eneste jernbaneforbindelse, vi har mellem Øst- og Vestdanmark. Vi er utroligt sårbare, og vi er faktisk dumme, hvis vi ikke gør noget ved det. Så det er bare at sætte i gang,« siger han.

Med det argument lægger Daugaard sig tæt op ad den kurs, staten selv har lagt. Den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, der ellers lå på pause, er genoptaget med et nyt kommissorium, hvor fokus er flyttet fra trængsel til forsyningssikkerhed, og hvor de mulige løsninger forudsættes placeret parallelt med de to eksisterende broer. Resultaterne ventes at ligge klar ved udgangen af 2026.

Tilbage står naboerne i Erritsø, Snoghøj og Sanddal, hvor bekymringen for støj og huspriser har fyldt i debatten, siden AVISEN begyndte at afdække sagen i sommer. Her er Daugaards svar mere kontant end de fleste af hans byrådskollegers. »De har jo ikke købt en garanti for, at der ikke kan ske udvikling. Det har ingen mennesker, uanset om man køber en lejlighed nede i byen eller et hus. Det er klart, at der vil komme mere støj. Det er der ikke noget at gøre ved. Til gengæld vil deres havudsigt stadig være der,« siger han.

Helt afvisende over for støjhensynet er han dog ikke. Der findes efterhånden mange støjdæmpende løsninger, blandt andet særlige asfalttyper, og de skal tænkes ind i projektet, understreger han. Men de må ikke blive en stopklods. »Man skal ikke gøre det værre end nødvendigt. Men man kan ikke sige, at vi ikke skal have en bro, fordi nogle vil være kede af at få mere støj. Man kan ikke lukke et samfund på grund af et antal mennesker, der vil føle sig generet. Der er man nødt til at se på samfundets interesser først,« siger Steffen Daugaard.

Og hvornår skal spaden så i jorden, hvis han bestemmer? »På mandag,« lyder svaret prompte.

Han ved godt, det ikke går så hurtigt. Der skal politiske vedtagelser, høringer og undersøgelser af både miljø og støj til, og den slags tager år. Men derfor haster det, mener han, og han opfordrer til at lukke ørerne for dem, der bliver ved med at pege på alternativer. »Alt andet er røgslør. Det skaber kun forvirring og falske forhåbninger om, at man kan slippe, fordi der kommer noget andet. Jo før vi kommer i gang, desto før er den færdig. Det er ikke noget, der bliver lavet på 14 dage,« siger han og slutter med det regnestykke, der for ham afgør sagen. »Det koster også penge, når samfundet lukker ned på grund af trængsel. Det koster både tid og ressourcer, så lad os komme i gang.«

»Den kørte bare«: Små skolebørn blev efterladt ved Kulturkasernen, da bus fik startproblemer i morges

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Tirsdag morgen var for mange små fredericianere den første, hvor de selv skulle finde vej til skole. Første skoledag med far og mor i hånden var overstået, og nu skulle turen klares på egen hånd. For en flok af dem endte den i stedet på fortovet ved Kulturkasernen, efterladt af den bus, der skulle have kørt dem.

I en lokal Facebook-gruppe spurgte forældre tirsdag morgen, hvad der var sket med linje 1. Børnene havde ringet hjem og fortalt, at alle blev bedt om at forlade bussen, som derefter bare kørte sin vej.

En af dem, der stod midt i det, er Cecilie Roed Schultz. Hun sidder til daglig i byrådet, men tirsdag morgen var hun med bussen som mor, fordi hendes søn skulle med linje 1 og videre med 3’eren, og hun ville vise ham, hvor han skulle skifte.

Allerede få stop inde var bussen godt fyldt, og ved Kulturkasernen kom der ifølge Cecilie Roed Schultz endnu flere på, så alle ikke kunne komme ind ad fordøren. Chaufføren bad derfor passagerer gå ind ad midterdøren for at få plads, og så begyndte problemerne. »Hun får lukket dørene, men kan ikke starte bussen. Det prøver hun flere gange,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Imens sad passagererne og ventede uden at vide, hvad der foregik. Forklaringen fra chaufføren lod vente på sig, og da den kom, undrede den. »Hun sagde, at der måtte være nogen bag i bussen, der havde trykket på noget, fordi bussen ikke virkede. Jeg kiggede faktisk på stopknapperne, og der var stadig grønt rundt om dem alle, så der var ikke nogen, der havde trykket stop.«

Mens minutterne gik, begyndte passagererne at sive ud af bussen, heriblandt Cecilie Roed Schultz og hendes søn, der måtte løbe mod Sjællandsgade for at nå 3’eren. Omkring en tredjedel blev tilbage i bussen, vurderer hun. Og så skete det mærkelige. »Så lukker hun dørene igen, og pludselig kan bussen godt køre. Den stoppede ikke for at samle dem op, der var gået ud. Den kørte bare,« fortæller Cecilie Roed Schultz.

Tilbage på fortovet stod efter hendes skøn omkring 20 børn, mange af dem helt nye i skolelivet. »De fleste i bussen var små børn fra 0. og 1. klasse med store skoletasker. Der var rigtig mange af dem, og man kunne godt mærke, at nogle ikke helt kendte vejen,« siger hun.

Børnene endte med at gå i samlet flok mod skolerne i midtbyen, og Cecilie Roed Schultz nåede selv at pege et par af dem i den rigtige retning, inden hun løb videre med sin søn. Men episoden sidder i hende. »Jeg undrer mig over, at man ikke lige samler alle de børn op eller får sagt, hvad der sker. Pyt med os voksne. Det var deres anden skoledag, og for mange af dem var det sandsynligvis første gang, de skulle finde i skole selv. Jeg håber godt nok, at de alle sammen kom godt frem,« siger hun.

Hos Sydtrafik, der står bag ruten, kender presseansvarlig Louise Christine Rasmussen ikke detaljerne i det konkrete forløb, og hun understreger, at hun derfor ikke kan udtale sig om selve hændelsen. Men står man som passager tilbage på fortovet, findes der en garanti, man kan læne sig op ad. »Det virker ikke optimalt. Men der er rejsegaranti, hvis man bliver mere end 20 minutter forsinket, så man kan få betalt kørsel i egen bil eller med taxa. Det vil være den garanti, der træder i kraft i sådan et tilfælde,« siger hun og peger på, at der sandsynligvis har været en fejl på materiellet, og at kommunikationen fra chaufføren ikke lyder til at have været effektiv nok.

Spørgsmål om chaufførens beslutninger henviser Sydtrafik til busselskabet Umove, der ejer bussen og har chaufføren ansat. Selskabet skal desuden sende en forklaring til Sydtrafik, når en tur udgår.

AVISEN har forsøgt at få en kommentar fra Umove, men det har endnu ikke været muligt.

Kørte uden hjelm på brugsstjålet knallert: Så hobede sigtelserne sig op for den 47-årige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Politiets patruljer i Fredericia fik fingre i to påvirkede trafikanter med få timers mellemrum, da både en knallertkører og en bilist mandag aften og natten til tirsdag blev vinket ind til siden.

Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Første sag udspillede sig mandag kl. 19.47 på Baldersvej, hvor en patrulje bemærkede en lille knallert med en fører uden hjelm.

Da betjentene standsede knallerten, viste føreren sig at være påvirket af euforiserende stoffer. Og det stoppede ikke der. Knallerten var registreret som brugsstjålet, og den 47-årige mand fra Fredericia blev derfor sigtet for både brugstyveri, kørsel i påvirket tilstand og for ikke at bære hjelm.

Hvor knallerten er stjålet fra, fremgår ikke af politiets papirer.

Natten til tirsdag kl. 01.48 slog en patrulje så til igen, denne gang på Pontoppidansvej, hvor betjentene standsede en personbil og kontrollerede føreren. Også han viste sig at være påvirket af euforiserende stoffer, og den 24-årige mand fra Fredericia blev sigtet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Indbrud uden spor på Kongensgade: Ingen ved, hvordan tyvene kom ind

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En villa på Kongensgade i Fredericia har haft ubudne gæster, mens beboerne var væk, og tyvene efterlod sig et mysterium.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem søndag kl. 10.00 og mandag kl. 09.30, men hvordan tyvene er kommet ind i villaen, står hen i det uvisse. Politiet har ikke kunnet finde nogen opbrudsmærker. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Tyvene har været rundt i hele huset og har stjålet kontanter og smykker.

Der er ikke anført nogen samlet værdi på de stjålne genstande.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Dør brudt op på Brovadvej: Tyve stjal stribe af værktøj fra værksted

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Tyve har været på spil på et værksted på Brovadvej i Fredericia, hvor der i løbet af mandagen blev stjålet en stribe værktøj.

Indbruddet fandt sted i tidsrummet mellem mandag kl. 00.00 og mandag kl. 16.00, hvor en dør til værkstedet blev brudt op, formentlig med et koben. Det oplyste Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi i tirsdagens døgnrapport.

Fra værkstedet blev der stjålet diverse værktøj, herunder et svejseapparat, en kompressor, en slagnøgle, en momentnøgle og batterier til elværktøj.

Der er ikke anført nogen samlet værdi på de stjålne genstande.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport tirsdag.

Stemning som på Ibiza og storflasker der forsvandt: DJ-festivalen på Café Razz slog alle rekorder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. Musikken pumpede, glassene klirrede, og på Havnegade i Middelfart lignede det til forveksling en aften i det spanske. Café Razz har igen dannet ramme om sin årlige DJ-festival, og spørger man Matheus Anter fra caféen, hvordan det gik, er svaret ikke til at tage fejl af.

»Det gik helt perfekt og faktisk bedre end forventet. Vi havde flere gæster end de andre år, og der var så mange, at vi simpelthen ikke kunne rumme alle dem, der kom,« fortæller han til AVISEN.

Café Razz på Havnegade i Middelfart har efterhånden gjort DJ-festivalen til en fast tradition, og gæsterne booker bord op til en måned i forvejen.

Pladsmanglen er af den slags problemer, man gerne tager med på en café, og løsningen ligger allerede klar i tankerne. Til næste år skal der formentlig hentes flere borde, stole og bænke ind. For noget tyder på, at gæsterne kommer igen, og tager flere med. Fremgangen kommer nemlig ikke ud af ingenting, mener Matheus Anter. Festivalen har efterhånden nogle år på bagen, og den er begyndt at sætte sig i folks bevidsthed, længe før musikken går i gang. »Jeg tror, at flere og flere er begyndt at kende til festivalen. Folk begyndte allerede at booke bord en måned i forvejen,« fortæller han og tilføjer, at den slags tidlige reservationer ellers hører sjældenhederne til.

Og de mange gæster fik noget for ventetiden. Da festivalen først rullede, opstod der en stemning på havnen, som fik Matheus Anter til at tænke på steder, der ligger noget sydligere end Lillebælt. »Det mindede faktisk lidt om en tur til Ibiza eller Magaluf. Der var god stemning og masser af hygge, og der var hverken ballade eller slagsmål. Det hele gik bare rigtig godt,« siger han.

Storflasker med champagne, vodka og rosévin var bestilt hjem til lejligheden. De var udsolgt allerede fredag.

Sydlandsk var også udvalget i baren. Til lejligheden havde caféen bestilt varer hjem, som normalt ikke findes på hylderne. Storflasker med seks liter champagne, seks liter vodka og fire liter rosévin skulle give festen et ekstra gear, og de fik kortere levetid end ventet. »Det hele var allerede væk fredag, så måske skal vi bestille lidt mere til næste år,« lyder det fra Matheus Anter.

Én ting måtte gæsterne dog undvære i år. Street food-delen, der tidligere har hørt festivalen til, er sløjfet, og det ærgrer Matheus Anter, men arbejdet med at stable den på benene var blevet for omfattende.

Næste års festival er der ingen dato på endnu. Men flere borde, bænke og storflasker står allerede på indkøbslisten.

Færre og færre børn cykler i skole, men Cecilie ventede på sin datter med cyklen efter første skoledag

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

TRAFIK. Under en gråhvid himmel med enkelte blå huller rullede Cecilie Møller mandag eftermiddag frem foran Fredericia Realskole for at hente sin datter efter pigens allerførste skoledag. Datteren sidder bagpå, og sådan har det været, siden turene gik til børnehaven i Pjedsted.

»Det er jo bare hyggeligt. Hun synes, det er helt vildt hyggeligt,« fortæller Cecilie Møller om eftermiddagsturene på cyklen, mens morgenturen til skolen typisk foregår i bil.

Med lyserøde faner på styret og klokke med prinsesser står cyklen klar foran skolen. Datterens cykel er spændt fast bag morens, så de to kan følges ad hjem. 

Med sin cykel foran skolen er hun efterhånden i undertal. En ny undersøgelse, som Megafon har gennemført for Cyklistforbundet blandt 1.080 forældre til børn i 0. til 10. klasse, viser, at 38 procent af børnene aldrig eller næsten aldrig cykler til skole, og at 57 procent slet ikke bruger cyklen som en del af transporten til skolen. Går man 30 år tilbage, cyklede 68 procent af de 11 til 15-årige til skole. I dag er tallet 43 procent. »Det er en katastrofal udvikling for et land, der ellers bryster sig af at være et cykelland. På godt 30 år er andelen af børn, der cykler til skole, faldet dramatisk. Det kan vi slet ikke være tilfredse med,« siger Kenneth Øhrberg Krag, der er direktør i Cyklistforbundet.

En del af forklaringen skal ifølge undersøgelsen findes på selve skolevejen. Mere end hver fjerde forælder peger på farlige eller utrygge skoleveje som en væsentlig årsag til, at barnet ikke cykler oftere. Den bekymring fylder ikke meget hos Cecilie Møller, der er godt tilfreds med cykelstierne på ruten ind til skolen, selv om belægningen har set bedre dage. »Det kunne godt trænge til at blive jævnet lidt ud,« bemærker hun.

Trygheden ved skolevejen rækker da også længere end til turene med datteren bagpå. Den rækker til at slippe børnene af sted på egen hånd, for derhjemme har Cecilie Møller også en søn i ottende klasse, som for længst har taget cyklen til sig. »Han har cyklet siden femte klasse. Han cykler frem og tilbage hele året,« fortæller hun.

Sådan ser det bare ikke ud i alle familier. På landsplan sidder børnene ofte på bagsædet i stedet, og når børn ikke cykler, bliver de i 46 procent af tilfældene kørt i bil til skole, viser undersøgelsen. Stillet over for tallene har Cecilie Møller ikke noget færdigt svar, og hun gætter kun forsigtigt. »Det ved jeg faktisk ikke. Jeg tænker, at det andet måske bare er mere ukompliceret,« lyder hendes bud.

Skoletaskerne var pakket, da eleverne mandag mødte ind til et nyt skoleår på Fredericia Realskole i Købmagergade.

I Fredericia hører de gratis bybusser med i billedet af de nemme alternativer, og hjemme hos familien fungerer bussen da også som reserve, når vejret ikke arter sig. »Det er jo meget rart, når den store cykler, at hvis der så er en dag med rigtig træls vejr, tager han bare bussen hjem. Det er nemt,« siger hun.

Hos Cyklistforbundet ser man gerne, at cyklen vinder flere af den slags hverdagsvalg landet over. For børnene får ifølge forbundet noget med sig på cykelturen, der rækker langt ud over at komme fra A til B. »Når børn cykler, får de daglig motion, de bevæger sig mere, og de opbygger vaner, der kan følge dem resten af livet. Cykling styrker både sundheden og selvstændigheden. Børn, der cykler, får frihed til selv at komme rundt i hverdagen. Derfor skal vi gøre mere for at gøre passive bagsædebørn til aktive cykelbørn. Og så viser undersøgelsen jo også, at godt halvdelen af forældrene faktisk ønsker, at deres barn cykler noget mere,« siger Kenneth Øhrberg Krag.

Skal det lykkes, kræver det ifølge forbundet handling fra Christiansborg. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med konkrete mål og flere statslige midler til sikre skoleveje, efter at målet fra den seneste strategi i 2014 om at få flere børn op på cyklen ikke er blevet indfriet. Men politikerne kan ikke gøre det alene, for undersøgelsen peger samtidig på forældrene selv. Blandt børn, hvis forældre aldrig cykler, cykler kun 29 procent selv ofte til skole, mens andelen stiger til 46 procent, når forældrene næsten dagligt cykler til arbejde eller studie. »Vi kan ikke kun asfaltere os ud af udfordringen. Det handler også om kultur, vaner og rollemodeller. Forældre viser vejen ved selv at cykle,« siger direktøren.

Skolerne kan desuden stadig nå at melde sig gratis til Cyklistforbundets kampagne Alle Børn Cykler, der hvert år i september giver omkring 100.000 skoleelever et ekstra skub til at vælge cyklen. Foran Fredericia Realskole behøver Cecilie Møllers datter dog ikke noget skub. Hun skal bare op bagpå, for turen hjem er det hyggeligste ved skoledagen.

123...1.617Side 1 af 1.617

Ni år med AVISEN

Andreas Andreassen - 0
Der findes en gammel forestilling om, at en avis er en virksomhed som alle andre. Den er forkert. En avis er et løfte. Et...

For en måned siden lå han knust i Polen: Mandag aften...

Nyt selskab sender affaldsregningen i vejret

Daugaard fejer alle alternativer af bordet: »Der er kun én model, der dur,...

»Den kørte bare«: Små skolebørn blev efterladt ved Kulturkasernen, da bus...