Tænk dig om før du kører ud fredag – risiko for snefygning og lukkede veje

Af
Andreas Andreassen
-
0

Politiet opfordrer sammen med de øvrige beredskaber borgerne til at udvise ekstra agtpågivenhed, hvis man planlægger at bevæge sig ud i trafikken fredag. Årsagen er, at DMI varsler risiko for sne og kraftig snefygning fra fredag morgen klokken 06.00 og frem til lørdag middag.

Ifølge de aktuelle vejrprognoser kan vintervejret ramme fremkommeligheden på vejene i både Fyns, Syd- og Sønderjyllands samt Sydøstjyllands politikredse. Snefygning kan betyde, at veje pludseligt bliver ufremkommelige eller må lukkes.

»Vi beder om, at man tænker sig om en ekstra gang og forbereder sig, hvis man skal ud i trafikken fredag. Selvom det måske ikke sner lige der, hvor man befinder sig, er det en god idé at tjekke vejr- og trafiksituationen der, hvor man skal hen – og også hvordan vejret ser ud, når man skal retur,« siger politiinspektør Christian Rasmussen fra Fyns Politi.

Han understreger, at man kan risikere, at veje bliver lukket som følge af snefygning, også selvom forholdene virker acceptable ved afrejse.

Den lokale beredskabsstab har i samarbejde med andre myndigheder forberedt indsatsen de seneste dage og mødes tidligt fredag morgen for at følge udviklingen tæt.

»Sammen med de øvrige relevante myndigheder følger vi situationen og melder løbende ud, hvis vejrprognoserne ændrer sig og giver anledning til yderligere lokale anbefalinger. Vi opfordrer alle til at bruge fornuften og følge rådene om forberedelse og forsigtig kørsel,« siger Christian Rasmussen.

Gode råd fra politiet og beredskabet:

  • Overvej, om det er nødvendigt at være ude, når vintervejret er værst.
  • Skal du køre bil, så sørg for varmt tøj, strøm på telefonen og eventuelt en skovl, så du kan grave dig fri.
  • Vær opmærksom på, at det kan være glat og ufremkommeligt – også hvis du færdes til fods eller på cykel. Husk cykelhjelmen.
  • Sænk farten og hold ekstra god afstand til forankørende.
  • Sigtbarheden kan være kraftigt nedsat – kør efter forholdene.

Kommune forklarer snerydning efter borgerkritik: »Vi følger vinterregulativet«

Af
Andreas Andreassen
-
0

Da sneen lagde sig i tykke lag over Fredericia i begyndelsen af januar, fulgte også utrygheden. Flere borgere henvendte sig til AVISEN med oplevelser af veje dækket af 20–30 centimeter sne, hvor saltbiler kørte uden at benytte sneplovene – også på skoleveje og større indfaldsstrækninger.

Bekymringerne gik især på manglende vejgreb ved lave hastigheder, sammenkørt sne og tydelige forskelle i snerydningsniveau mellem Fredericia og nabokommunerne. Flere pegede desuden på situationer, hvor fortove og cykelstier var ryddet, mens selve kørebanen fortsat var dækket af et tykt snelag.

AVISEN har derfor spurgt Fredericia Kommune, hvordan snerydningen prioriteres ved kraftige snefald. Kommunens svar gives af Bo Christiansen, chef for Ejendomme, Drift og Service.

»Vi følger vinterregulativet og den politisk vedtagne klassificering af veje og stier,« siger han.

Hvornår ryddes der – og hvornår saltes der?

Ifølge Fredericia Kommunes vinterregulativ igangsættes mekanisk snerydning som udgangspunkt ved mere end 5 cm sne på klasse 1-veje og 5–8 cm på klasse 2-veje. Cykelstier ryddes typisk ved omkring 5 cm sne.

Alligevel har flere borgere oplevet, at der blev saltet oven på et tykt snelag – uden at sneen først blev fjernet mekanisk. Det kan ifølge Bo Christiansen have en faglig forklaring.

»Salt sænker frysepunktet for vand og kan derfor have effekt, særligt ved temperaturer omkring frysepunktet. Derfor kan saltning også bruges, selvom sneen ikke er fjernet først,« forklarer han.

Han understreger samtidig, at præventiv saltning kun foretages på de mest trafikerede strækninger, og at meget fastkørt sne og is kan kræve gentagen indsats – eventuelt også med grus ved lave temperaturer.

Skoleveje ryddes ikke særskilt

En særlig bekymring har handlet om skoleveje, hvor sneen ifølge flere henvendelser ikke blev ryddet mekanisk, selv under kraftigt snefald.

Her forklarer Bo Christiansen, at skoleveje ikke har en særskilt prioritet, men følger den vejklasse, de er normeret til.

»Skoleveje prioriteres som den klasse, de er indplaceret i. Får vi meldinger om særligt uhensigtsmæssige strækninger, vil vintervagten altid lave en konkret vurdering,« siger han.

Kommunen peger samtidig på, at trafikanter har et ansvar.

»Man skal altid køre efter forholdene – især ved glat føre.«

Vestre Ringvej: To udkald på én dag

Flere borgere har konkret peget på Vestre Ringvej – forlængelsen af motortrafikvejen fra Vejle – hvor der ifølge henvendelser lå omkring 20 cm sne uden mekanisk rydning.

Ifølge Bo Christiansen var strækningen dog omfattet af vinterindsats den 7. januar 2026 med to udkald:

  • Kl. 02.52–08.00
  • Kl. 11.08–22.00, hvor vejen blev gennemkørt to gange

»Der har været indsats på strækningen den dag,« siger han.

Forskelle ved kommunegrænsen

Nogle borgere har bemærket tydelige forskelle i snerydningsniveau, når man krydsede kommunegrænsen – eksempelvis mellem Fredericia og Vejle.

Ifølge Bo Christiansen sker der dog koordinering på tværs af kommunerne.

»Vi samarbejder med Vejle, Kolding og Middelfart om klassificeringen af de store veje. Vi tager strækninger for dem, og de tager strækninger for os,« siger han.

Hvorfor kører saltbiler uden at rydde?

En tilbagevendende frustration har været saltbiler med blink, der kørte gennem byen uden at salte eller pløje.

Her peger Bo Christiansen på en praktisk forklaring.

»I nogle tilfælde har vognene været på vej til deres egen rute et andet sted og har derfor ikke været i drift på den pågældende vej. Blink og advarselslys kan dog give indtryk af, at der arbejdes aktivt på strækningen,« siger han.

Evalueres indsatsen?

Ifølge Bo Christiansen evaluerer kommunen løbende vinterindsatsen – ofte dagligt. De seneste snefald har dog ikke givet anledning til ændringer i procedurer eller prioriteringer.

»Vi evaluerer altid vores udkald, men det har ikke givet anledning til ændringer på nuværende tidspunkt,« siger han.

For borgerne ændrer det ikke nødvendigvis oplevelsen af glatte veje og utrygge forhold – særligt på skoleveje og større indfaldsstrækninger. Men kommunens svar giver et indblik i de prioriteringer og faglige vurderinger, der ligger bag den vinterindsats, mange oplever helt tæt på i hverdagen.

Christian Jørgensen efterlyser ny kurs: »Det skal ikke være Fredericias DNA«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Tallene er svære at komme udenom. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent, og er endda steget en anelse siden sidste måling. Det er en udvikling, der vækker bekymring hos byrådsmedlem Christian Jørgensen.

»Det er jo markant. Det er både ærgerligt og bekymrende, at vi ligger så meget over landets gennemsnit,« siger han. For Christian Jørgensen bliver kontrasten mellem Fredericia og resten af landet især tydelig, når man ser på bevægelsen i tallene over tid. »Vi ser en udvikling, hvor andelen i Fredericia stiger, ganske vist marginalt, samtidig med, at andelen på landsplan falder. Det sætter det hele i perspektiv.«

Samtidig understreger han, at tallene ikke kan stå alene. Før der drages politiske konklusioner, mener han, at det er nødvendigt at gå et spadestik dybere og se på, hvad der konkret ligger bag opgørelsen. I den sammenhæng peger han især på sammensætningen af ydelserne i Fredericia. Kommunen har både en relativt høj andel kontanthjælpsmodtagere og en arbejdsløshedsprocent, der ligger over landsgennemsnittet – noget, han finder problematisk i en kommune med et stærkt erhvervsliv og mange arbejdspladser. »Vi har for mange på kontanthjælp, og vi har også for mange arbejdsløse set i forhold til, hvor stærk en erhvervskommune vi er, og hvor mange arbejdspladser vi faktisk har.«

Fokus på det, der kan ændres

Netop fordi tallene viser en sammensætning, der adskiller sig fra landsgennemsnittet, er det ifølge Christian Jørgensen afgørende at skelne mellem de forhold, kommunen kan påvirke – og dem, den ikke kan. »Man kan arbejde på at få kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og man kan arbejde på at få dagpengemodtagere i arbejde. Det er dér, vi reelt kan gøre noget.« Han anerkender, at Fredericia – som mange andre kommuner – også påvirkes af sin befolkningssammensætning. Men det ændrer ikke ved, hvor det politiske fokus bør ligge. »Der hvor vi selvfølgelig skal have vores fokus, det er den sociale tunge ende. Vi har relativt for mange på kontanthjælp, og det er der, indsatsen skal ligge.«

Samtidig peger Christian Jørgensen på, at der allerede er sket forbedringer på enkelte områder. Især samarbejdet mellem Jobcentret og erhvervslivet fremhæver han som et sted, hvor udviklingen er gået i den rigtige retning. »Hvis vi spoler lidt tilbage, var Jobcenteret meget i fokus for nogle år siden. Der synes jeg faktisk, at Jobcentrets rating og tilbagemeldinger er blevet væsentligt bedre i de senere år, også fra virksomhederne.«

Men når han bliver spurgt, om det politiske fokus samlet set har været stort nok, er svaret ærligt. »Nej. Det er der noget, der tyder på, når tallene ser ud, som de gør.«

Han lægger samtidig vægt på, at der ikke findes hurtige løsninger på udfordringen. »Der er jo ikke nogen snuptagsløsninger på det her. Det er det lange, seje træk. Det handler både om at løfte de mennesker, der er i systemerne, så de kan blive selvforsørgende,« siger han og tilføjer: »Og samtidig om at tænke bosætning ind i billedet.«

Bosætning bliver dermed for Christian Jørgensen en del af det langsigtede arbejde med at ændre udviklingen. Ikke som et isoleret greb, men som et element, der skal tænkes sammen med beskæftigelsesindsatsen. Han peger på, at kommunens bosætningsstrategi også har betydning for, hvordan tallene udvikler sig over tid. »Vores bosætningsstrategi kunne måske i højere grad sigte mod at tiltrække bredere og yngre borgere,« siger han. Pointen er ifølge byrådsmedlemmet ikke, hvem der allerede bor i Fredericia, men hvordan kommunen over tid skaber rammerne for en mere balanceret befolkningssammensætning. »Hvis vi gerne vil løfte beskæftigelsen, så hænger det også sammen med, hvem der vælger at bosætte sig her, og hvilke muligheder de har for at blive en del af arbejdsmarkedet.«

Og netop her, mener han, bliver spørgsmålet om sammenligninger afgørende. For den måde Fredericia måler sig selv på, siger også noget om, hvilken kommune byen ønsker at være. At Fredericia i flere opgørelser placerer sig tættere på kommuner som Lolland og Langeland end på bykommuner som Odense og Aarhus, rammer ifølge Christian Jørgensen noget grundlæggende i byens selvforståelse. »Det har jeg da rigtig dårligt med. I mit billede er Fredericia en vækstby. Vi ligger godt, og vi har et stærkt erhvervsliv.« Derfor mener han også, at Fredericia bør måle sig mod kommuner, der ligner byen i både struktur og ambitioner. »Vi skal ikke ligge og måle os op mod Lolland og Langeland – med al respekt for dem. Vi skal måle os op mod Vejle, Kolding, Odense og Aarhus. Det er dér, Fredericia hører hjemme.«

Et realistisk mål – men et tydeligt ansvar

Når Christian Jørgensen ser nogle år frem, er han realistisk omkring, hvad der kan lade sig gøre. »Jeg tror, det er naivt at tro, at vi kommer helt ned på landsgennemsnittet. Det tror jeg simpelthen ikke med den befolkningssammensætning og den historie, vi har.« Det betyder dog ikke, at ambitionerne skal sænkes. Tværtimod mener han, at der er behov for klare og målbare pejlemærker. »Vi skal være tættere på landsgennemsnittet, end vi er i dag. Og det må også være et mål, at vi kommer under 20 procent.«

Han understreger samtidig, at udviklingen ikke kun er et spørgsmål om hensigtserklæringer, men om politisk ansvar, der kan gøres op. »Og så kan vi jo håbe, og det skal vi jo måle på, det nuværende byråd i min optik, om tallene ser bedre ud om fire år, end de gør i dag. Det skulle de gerne gøre.«

For Christian Jørgensen handler det i sidste ende ikke om bekvemme forklaringer, men om hvilken retning Fredericia vil tage. »Det skal simpelthen ikke være Fredericias DNA, at vi ligger i den nederste tredjedel. Det skylder vi både byen og borgerne at gøre bedre.«

Nytårskur på Hindsgavl samlede Middelfart i sne og fællesskab

Af
Andreas Andreassen
-
0

Snefnuggene dalede stille ned over Hindsgavl Slot, mens gæsterne ankom til Middelfart Kommunes nytårskur 2026. I de historiske rammer blev det nye år budt velkommen med gastronomi fra slottets køkken, bobler i glassene og en stemning, der bar præg af både forventning og eftertænksomhed.

Hindsgavl Slot dannede en markant og stemningsfuld ramme om arrangementet, hvor lokale aktører, frivillige, foreningsfolk, erhvervsliv og politikere mødtes på tværs. Bordene bød på lækkerier, vin, vand og champagne, og samtalerne flød lige så frit som glassene – præget af netværk, gensyn og nye forbindelser.

Borgmester Anders Møllegård bød velkommen og brugte sin tale til at sætte ord på overgangen til 2026 og den retning, kommunen bevæger sig i. Med fokus på fællesskab, sammenhold og engagement understregede han, at Middelfart står stærkt, netop fordi udvikling og velfærd tænkes sammen.

Han pegede blandt andet på betydningen af stærke skoler, gode dagtilbud, trygge ældretilbud og en social sikkerhed, der giver borgerne ro til at engagere sig i både arbejdsliv og lokalsamfund. Samtidig blev samarbejdet mellem kommune, borgere og erhvervsliv fremhævet som en afgørende forudsætning for fortsat vækst. Han fortalte også om, hvad han selv var rundet af, men kom ikke med de store visioner, som borgmestre ofte gør til nytårskuret. Butikken i Middelfart kører, var konklusionen. Og der var også stolthed og glæde i stemmen hos den nye borgmester over Middelfarts form.

Et centralt tema på nytårskuren var fællesskaber – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der lever i byer, foreninger og lokale initiativer. Blandt talerne var repræsentanter fra lokalsamfundet, der delte erfaringer med at skabe rammer for engagement og sammenhold.

Her blev tre grundelementer fremhævet som afgørende for stærke fællesskaber: rammer, opbakning og lighed. I blandt andet Brenderup blev der sat ord på, hvordan bypark, skoler, forsamlingshus, aktivitetscentre og natur danner grundlag for et aktivt lokalsamfund – men også på, at rammerne konstant kan forbedres og udvides.

Der blev talt åbent om både muligheder og begrænsninger. Om ønsket om flere faciliteter, mere plads og bedre vilkår for aktiviteter som gymnastik, håndbold og nye fællesskabsformer. Samtidig blev det understreget, at opbakning fra både kommune og borgere er afgørende, hvis lokale initiativer skal vokse.

Vækst, erhverv og bæredygtighed

I sin tale kom borgmesteren også ind på udviklingen af nye erhvervsområder og arbejdspladser i kommunen. Blandt andet blev der peget på potentialet langs motorvejen og i de østlige dele af kommunen, hvor der arbejdes målrettet på at skabe rammer for nye virksomheder, investeringer og samarbejder.

Bæredygtighed og grøn transport var ligeledes en del af fortællingen. Udbygning af stier, fokus på grøn mobilitet og sammenhæng mellem by, natur og arbejdspladser blev fremhævet som vigtige elementer i Middelfarts udvikling.

Ifølge borgmesteren handler det ikke kun om økonomisk vækst, men om kvalitet i hverdagen. Om at skabe en kommune, hvor mennesker har lyst til at bo, arbejde og engagere sig – og hvor nye borgere finder vej til området.

En kommune i bevægelse

Nytårskuren blev også brugt til at fremhæve, at Middelfart Kommune har oplevet en markant tilflytning. Over 300 nye borgere er kommet til kommunen det seneste år – familier, unge, voksne og ældre – og det blev beskrevet som både en glæde og en forpligtelse.

De nye boligområder, udviklingen af tidligere erhvervsarealer og investeringer i infrastruktur blev trukket frem som eksempler på, hvordan kommunen forsøger at hænge hverdagsliv, natur og byudvikling sammen.

Aftenen på Hindsgavl Slot rundede af i en stemning, der balancerede mellem højtidelighed og nærvær. Nytårskuren blev ikke blot en markering af kalenderens skifte, men en påmindelse om, at Middelfarts styrke ligger i det fælles – i relationerne, i engagementet og i viljen til at løfte kommunen sammen ind i det nye år.

Kurt’s Kaffebar får ny ejer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Efter næsten et årti bag disken takker Ismail Kurt Ulusoy nu af i Kurt’s Kaffebar. Den velkendte kaffebar i Fredericia har fået ny ejer, og nøglerne gives videre til Pia Starning, der overtager stedet og vil drive det videre i samme ånd.

For Ismail Kurt Ulusoy markerer salget afslutningen på en lang og betydningsfuld periode – både professionelt og personligt.

»Det har været en spændende rejse. Ikke bare med stedet, men med byen og alle gæsterne. Jeg har mødt utrolig mange mennesker gennem årene, og jeg er meget taknemmelig for den opbakning, Kurt’s Kaffebar har fået,« siger han.

Kaffebaren har i næsten ti år været et fast mødested i bybilledet – et sted, hvor stamgæster, forbipasserende og nye ansigter har fundet vej til en kop kaffe og en snak. Det er netop den del af historien, Ismail Kurt Ulusoy fremhæver, når han ser tilbage.

»Det er gæsterne, der har gjort stedet til det, det er. Uden dem var Kurt’s Kaffebar ikke blevet det samlingspunkt, det har været,« siger han og retter en tydelig tak til alle, der gennem årene har lagt vejen forbi.

Selvom han nu giver slip på driften, gør han det med ro i maven. Den nye ejer, Pia Starning, er ifølge Ismail Kurt Ulusoy den helt rigtige til at føre stedet videre.

»Jeg er glad for, at det er Pia, der overtager. Jeg glæder mig over, at nøglerne bliver givet videre til én, der vil passe på stedet og føre det videre med respekt for det, Kurt’s Kaffebar er,« siger han.

Pia Starning overtager Kurt’s Kaffebar og vil føre stedet videre i samme ånd, som gæsterne kender det – med fokus på nærvær, kvalitet og den gode kaffe.

Videre i samme ånd

For Pia Starning er overtagelsen både ny og velkendt på samme tid. Hun har erfaring fra detailhandel og cafédrift, men glæder sig over at få Ismail Kurt Ulusoy som læremester i overgangsperioden.

»Jeg kommer ikke til at lave om på noget. Det bliver kørt videre i fuldstændig samme ånd, som det kører i allerede nu. Det er jo dét, folk er glade for,« siger hun.

Den kommende periode frem mod marts bliver brugt på oplæring og overlevering, inden Pia Starning officielt står alene med ansvaret. Hun ser frem til at drive kaffebaren videre – sammen med sin familie – og beskriver overtagelsen som både spændende og meningsfuld.

»Jeg er meget glad og taknemmelig for at have fået tilbuddet. Det er et hyggeligt sted, og der har altid været et rigtig godt samarbejde,« siger hun.

Farvel til venner af kaffebaren

Inden Ismail Kurt Ulusoy lukker døren for sidste gang som ejer, inviterer han venner af Kurt’s Kaffebar til en uformel afsked.

Fredag den 28. februar fra kl. 16.00 til 18.00 er der åbent hus i kaffebaren, hvor gæster, stamkunder og venner af stedet kan komme forbi og sige farvel.

»Jeg vil gerne sige ordentligt tak for de mange år. Det føles rigtigt at runde af sammen med dem, der har været en del af rejsen. Derfor byder jeg også på kaffe, pølser og brød, samt en lille øl,« siger han.

Herefter går Kurt’s Kaffebar videre – med nyt navn på ejerskabet, men med samme grundtone, som gennem næsten ti år har gjort stedet til en fast del af Fredericias hverdag.

Glat føre sendte bil rundt på motorvejen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Der har det seneste døgn været enkelte hændelser og uheld som følge af glat føre. Det oplyser vicepolitikommissær Arno Rindahl Petersen fra Patruljecenter Syd ved Sydøstjyllands Politi.

Et af uheldene skete torsdag morgen klokken 05.56 på Taulovmotorvejen. Ifølge politiet kørte begge involverede personbiler i østlig retning, da den ene bilist mistede vejgrebet i det glatte føre.

»Part 1 mister vejgrebet, snurrer rundt og kolliderer herefter frontalt med part 2,« oplyser Arno Rindahl Petersen.

På nuværende tidspunkt er uheldet registreret som et færdselsuheld uden personskade, men med betydelige materielle skader. Politiet har endnu ikke yderligere oplysninger om hændelsen.

Uheld spærrer spor ved Fredericia – bilister sidder fast i kø

Madsby Pige Cup eksploderer i popularitet – 287 hold tilmeldt på få timer

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0
Madsby Pige Cup eksploderer i popularitet – 287 hold tilmeldt på få timer

Interessen for Madsby Pige Cup har aldrig været større. Da tilmeldingen åbnede mandag aften, gik der kun få minutter, før arrangørerne kunne se, at noget helt særligt var på vej.

»Vi åbnede tilmeldingen i foregårs, og allerede inden for de første ti minutter havde vi 100 tilmeldinger. 221 hold efter en time. Sidste år fik vi 118 i samme tidsrum. Nu er der 295 hold,« fortæller stævnekoordinator Anders Stoffer.

Tallene vidner om et stævne, der på få år har opbygget et ry, som rækker langt ud over Fredericia.

Mund-til-mund og loyalitet virker

Ifølge Anders Stoffer er succesen ikke tilfældig. Den skyldes både målrettet markedsføring og en bevidst strategi om at belønne de klubber, der har støttet stævnet gennem flere år.

»Vi har været gode til at markedsføre stævnet – også uden store budgetter. Men mindst lige så vigtigt er, at vi har været loyale over for de hold, der var med sidste år. De har haft fortrinsret frem til 1. februar,« siger han.

Mange af de nye tilmeldinger kommer derfor fra klubber, der håber på at få adgang til de pladser, som eventuelt bliver ledige, når fristen udløber.

Bevidst begrænsning – kvalitet før kvantitet

Selv om interessen er massiv, lægger arrangørerne ikke skjul på, at der vil blive skuffede hold.

»Det er svært, men vi kan ikke bare sige ja til alle. Det vigtigste for os er, at puslespillet går op, så vi kan give deltagerne den samme gode oplevelse som tidligere,« siger Anders Stoffer.

Han understreger, at stævnets særlige stemning er en kerneværdi.

»Hvis vi bliver for mange, mister vi det, der gør Madsby Pige Cup til noget særligt. Det handler om fællesskab, overblik og kvalitet – ikke bare om antal.«

Pigernes oplevelse er det største skulderklap

At stævnet rammer noget rigtigt, bekræftes også af spillernes reaktioner. Anders Stoffer fremhæver en episode fra DR’s årskavalkade, hvor en pige fra København nævnte Madsby Pige Cup som sit største øjeblik i 2025.

»Hun sagde ikke, at det var resultaterne, men at det bare havde været mega sjovt at være sammen med sine venner i Fredericia. Det er det største skulderklap, man kan få som arrangør.«

Ifølge ham betyder oplevelsen, at klubberne vender tilbage – ofte med endnu flere hold – fordi stævnet også bidrager til at fastholde pigerne i fodbolden lokalt.

Kalder på frivillige

Den store tilslutning stiller samtidig krav til afviklingen. Derfor sender arrangørerne nu en klar opfordring til byens borgere.

»Vi har brug for frivillige, der har lyst til at give et par timer, så vi kan få det hele til at glide. Det handler om at bevare den høje kvalitet, som stævnet er kendt for.«

Der er oprettet en Facebook-gruppe for frivillige, hvor interesserede kan melde sig ind uden forpligtelser.

»Man melder sig ikke til vagter ved at melde sig ind – men man bliver en del af fællesskabet omkring stævnet,« siger Anders Stoffer.

Følg gruppen her

Uheld spærrer spor ved Fredericia – bilister sidder fast i kø

Af
Andreas Andreassen
-
0

Torsdag morgen den 8. januar er trafikken flere steder præget af sne, isglatte veje og uheld, som skaber kø og forlænget rejsetid for morgentrafikanter. Ifølge Vejdirektoratet sner det fortsat over store dele af landet, og forholdene kan ændre sig hurtigt.

På E45 fra Vejle mod Horsens er der sket uheld mellem Hedensted og Merring/Nørremark. Her er spor spærret, og kun ét spor er farbart, mens vejhjælp arbejder på stedet. Uheldet forventes først at være ryddet i løbet af morgenen.

Også på E45 Østjyske Motorvej mellem Hornstrup og Hedensted er der uheld, hvor et køretøj står i midterrabatten. Højre spor er spærret, og trafikken kan kun passere med forsigtighed.

Samtidig er E20 mellem Kolding og Fredericia ramt af uheld. På strækningen mellem Fredericia V og Fredericia er venstre spor spærret, og vejhjælp er på stedet. Der er desuden kø fra Kolding N mod Fredericia mellem Taulov og Fredericia, hvor rejsetiden er forlænget med 10 til 30 minutter.

Vejdirektoratet har udsendt en særmelding om fortsat snevejr og risiko for glatte veje. Der advares om, at både motorveje og mindre veje kan være sne- og isglatte, og at vinterberedskabet arbejder på højtryk.

Bilister opfordres til at køre ekstra forsigtigt, sænke hastigheden, holde god afstand og orientere sig løbende om trafiksituationen, inden de begiver sig ud i morgentrafikken.

Viden og energi driver næste fase af Fredericia vækst

Af
Andreas Andreassen
-
0

Efter et år med vækst i både organisation og erhvervsliv ser Business Fredericia ind i 2026 med fokus på Net Zero, digitalisering og bosætning. Ifølge erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer er det nu, byens potentiale skal omsættes til konkrete resultater.

Når erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer ser tilbage på 2025, ser han ikke et år med ét stort gennembrud, men et år hvor Fredericias erhvervsliv bevæger sig i flere retninger på samme tid – og begynder at samle dem i én fælles fortælling. En fortælling om en by, hvor udviklingen i stigende grad bliver drevet af viden, teknologi og energi, men hvor bosætning, byliv og image samtidig er rykket ind som centrale erhvervspolitiske discipliner.

»Vores år 2025, det var et meget spændende, varieret år for Business Fredericia. Et år, hvor vi har udviklet organisationen til at blive noget større,« siger han.

Udvidelsen af organisationen er ikke blot administrativ. I løbet af året er Visit Fredericia blevet integreret i Business Fredericia, og dermed er turisme, bosætning og oplevelsesøkonomi blevet en del af den samlede erhvervsstrategi. Ifølge Kristian Bendix Drejer har det været en proces, der krævede ledelsesmæssigt fokus, men som i praksis har fungeret bedre end frygtet.

»Vi har fået Visit Fredericia ind. Det vil sige, vi har fået fire nye medarbejdere til at arbejde med turisme sammen med Experience Fredericia. Det har været en spændende rejse at få det ind, og det er faktisk gået glidningsløst,« siger han.

Et konkret eksempel finder han i årets julesamarbejde, hvor handel, byliv og kommune for første gang har arbejdet som én samlet enhed.

»Det har været første gang, at alle dem, der lavede jul, har siddet sammen. Før har der været parallelle forløb mellem shopping og kommunen. I år har vi brugt pengene yderst fornuftigt, fordi vi ikke har brugt dobbelt op. De er utroligt stolte af samarbejdet, og det er jeg rigtig glad for,« siger han.

Samtidig har 2025 markeret et tydeligt skifte i erhvervsudviklingens tyngdepunkt. Digitalisering, kunstig intelligens og Net Zero fylder mere end tidligere, ikke som visioner, men som konkrete spor i erhvervslivet.

»Vi har haft en kæmpe udvikling på Net Zero, det digitale og AI-delen. Den tror jeg bliver et kæmpe stort skub for Fredericia, hvis vi griber de nye muligheder,« siger Kristian Bendix Drejer.

Ifølge ham er byen nu på vej ind i en fase, hvor samarbejdet med internationale teknologivirksomheder for alvor begynder at give aftryk lokalt.

»Det sidste halve år mærker vi tydeligt, at Google, Microsoft, Danfoss og andre virkelig byder ind nu. De kan mærke, at kommunen vil være med og tror på det her sammen med os,« siger han.

Det er ikke tilfældigt, at Fredericia har fået denne position. Kombinationen af energiinfrastruktur, adgang til strøm og vand, havn, motorvej og jernbane gør byen attraktiv for virksomheder, der arbejder med energioptimering, datadrevne løsninger og grøn omstilling.

»Alt skal igennem Fredericia. Det er det, der nogle gange giver bøvl, men det er også en fantastisk mulighed,« siger han. Med væksten følger nye krav. Flere arbejdspladser betyder flere mennesker, og dermed bliver bosætning en erhvervspolitisk nøgleopgave.

»Der er et kæmpe uforløst potentiale i vores pendlere. Samtidig kommer militæroprustningen til at betyde mange nye mennesker i Fredericia. Måske 300 faste jobs og derudover 200 ad gangen over længere perioder,« siger han.

Det stiller ifølge erhvervsdirektøren krav til byen som helhed. »Det er en bosætningsopgave, der ligger helt foran os. Og det er ikke bare et spørgsmål om boliger, men om hvordan byen opleves i hverdagen,« siger han.

Han peger på, at ejendomsmarkedet allerede reagerer. »Jeg sad med en ejendomsmægler i går, og han sagde, at der begynder at komme bevægelse i segmentet over tre, fire, fem millioner. Det er vidensarbejdspladserne, der trækker det,« siger han.

Men bosætning handler også om noget så lavpraktisk som byens tilstand.

»Det er ekstremt vigtigt, at byen ser ordentligt ud. At asfalten er i orden. At skolerne er i orden. Det ligger ikke direkte hos mig, men det er noget, vi påtaler, fordi det betyder noget for dem, der overvejer at flytte hertil,« siger han.

Netop byens image ser han som en af Fredericias største udfordringer, men også som et af de steder, hvor potentialet er størst.

»Kendskabsgraden blandt højtuddannede har været forholdsvis lav. Når de arbejder på for eksempel Energinet, ved de ikke ret meget om byen. Men de bliver altid positivt overrasket, når de opdager, hvad vi har,« siger han.

Natur, vand, historien og byens kompakte struktur nævnes som kvaliteter, der endnu ikke er tydelige nok i fortællingen om Fredericia.

»Vores udfordring har været at få dem til at se det. Når de først har set det, så finder vi ud af, at det måske er det bedste,« siger han. Derfor har Business Fredericia sammen med detailhandel og erhvervsliv etableret en imagepulje.

»Det er ikke fordi, der er ekstremt mange penge i den, men tankesættet er, at vi løfter vores image på gode måder,« siger han. 2025 har dog også haft sine udfordringer. Især infrastrukturen har været presset af mange samtidige vejarbejder.

»Det har været en udfordring for erhvervslivet, at der har været sat så meget i gang på samme tid. Infrastrukturen har været lidt presset,« siger han.

Her ser han dog forbedringer i horisonten.

»Afkørsel 61 er i brug igen, og det har virkelig løftet den indre trafik. Samtidig er vi i gang med at forbedre koordineringen og kommunikationen mellem de forskellige aktører,« siger han.

Når han ser frem mod 2026, er der især ét fokuspunkt, der går igen. »Det bliver at få en organisering omkring Net Zero lokalt. Det er det, virksomhederne gerne vil have nu,« siger han.

Samtidig vil Business Fredericia arbejde mere systematisk med eksisterende erhvervsområder.

»Vi skal kigge på nogle af de gamle erhvervsområder og se, om vi kan bruge dem bedre til moderne industri. Vi vil stadig udlægge nye områder, men ikke i samme omfang som tidligere,« siger han.

Transport og logistik forbliver en styrkeposition, men fremtidens vækst skal ifølge erhvervsdirektøren i højere grad komme fra energi, klima og videnstunge arbejdspladser.

»Det er dér, pengene er i fremtiden. Og det er dér, vi satser,« siger han.

Året slutter med en markant milepæl for organisationen selv. Business Fredericia har nået et rekordhøjt medlemstal.

»Vi har i år lavet rekord på antallet af medlemmer. Det ligger omkring 834. Det er en fantastisk tillidserklæring,« siger Kristian Bendix Drejer.

For ham er det ikke bare et tal, men et signal om opbakning.

»Det viser, at virksomhederne tror på den retning, vi har sat. Det giver os et ansvar, men også et stærkt udgangspunkt for det arbejde, der venter,« siger han.

Når Fredericia går ind i 2026, er det med et erhvervsliv, der trækker udviklingen, og en by, hvor ambitionerne i stigende grad er koblet til handling.

Rette ting til rette tid: Industriel succes

Af
Jens Sørensen
-
0


Enhver levende og storaktiv virksomhed har hver dag de rette produkter og afsætningskanaler i fokus og bevægelse; men de formår alligevel “at falde igennem”. Nøglen til at låse dette op og vinde den samlede sejr finder man 100% gennem en samling af DE RETTE MENNESKER alt sammen begyndende med en professionel bestyrelse og en ledelse med det innovative, dedikerede og modige i blodet. Herved pisker blodet rundt i en ren ”eksplosion” førende til maksimal udbytte fra alle organisationens driftsmæssige ben. “Virksomhedshjertet” bliver ved med at slå!

Hvorfor fejler så mange så? Fordi de netop ikke forstår at bygge “huset” som foran beskrevet. Der er ikke sammenhæng i tingene. Der er ikke rette struktur og rette dynamiske (og nødvendige) fokus og sporskift i dagligdagen. Man kommer for sent til virkeligheden, fordi uduelighed hænger over duelighed. På et tidspunkt (“og det går stærkt”) bliver det fatalt. Gid flere ville vove at starte forandringsprocessen nedefra. Derfra får “toppen” et virkelighedsbillede at arbejde ud fra.

Hvad skal der til? Det helt rette forarbejde, inden noget sættes i gang. Alt sammen startende med en sammensætning af den rette bestyrelse og den rette ledelse. Forhast det ikke, giv det tid. Går dette så for stærkt, skal der omgående sættes ind og repareres. Allerførst en hurtig selverkendelse overfor DE FOR TIDLIGE FEJL, som man så omgående tager konsekvensen af. Et eksempel: Fodboldverdenen. Lederen/træneren “må på porten”. Det gik jo ikke. Venter man, syner alting hen. For mig er konsekvens lig med intelligens.

Lige nu er verden lidt svær at håndtere. Både de udefra kommende og indefra kommende påvirkningsbølger kræver “in-time-attention” og påpasselighed endog tillagt fleksible styringsmekanismer, hvorfor der må en endnu større grad af professionalisme rundt i alt. Blandt andet er det lige nu vigtigt at indskrænke “buffer zonen” mellem topledelsen og medarbejderne – er lig med større tæthed. Hold øjnene åbne: “Afstand kan føre til stilstand”.

Godt Nytår.

123...1.402Side 1 af 1.402
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER