Borgmester om fremtidsrapport: »Det her er ikke beslutninger – det er begyndelsen på en nødvendig samtale«

Af
Janus Bang
-
0

Fredericia står over for svære valg i de kommende år. Det er det klare budskab i rapporten “Fredericia i fremtiden”, som i den seneste tid har sat gang i en heftig debat – ikke mindst om de anbefalinger, en gruppe erhvervsfolk har leveret til byrådet.

Men ifølge borgmester Peder Tind (V) er det afgørende at få proportionerne på plads.

»Det her er et inspirationskatalog. Der er ikke besluttet noget som helst endnu,« siger han og understreger, at rapporten først og fremmest skal ses som et oplæg til en bredere diskussion om kommunens retning.

En bestilt analyse – ikke en facitliste

Rapporten er resultatet af et politisk ønske fra budget 2025 og er blevet til gennem seks arbejdsmøder over det seneste år. For borgmesteren er det vigtigt at begynde med en anerkendelse.

»De har ikke gjort det for deres egen skyld, men fordi vi har bedt dem om det. De har brugt deres tid på at kigge ind i fremtidens Fredericia og komme med bud på både udfordringer og muligheder. Det skylder vi dem en stor tak for.«

Netop kritikken af erhvervsfolkene har fyldt i debatten – særligt på sociale medier. Her tager borgmesteren tydeligt afstand fra tonen.

»Jeg synes, de fortjener anerkendelse. Det er positivt, når borgere – uanset om de er erhvervsfolk, foreningsaktive eller noget helt tredje – har lyst til at bidrage til, hvordan vi udvikler Fredericia.«

En kommune under pres

Selvom rapporten ikke er en beslutning, peger den på nogle helt konkrete udfordringer. Blandt andet den demografiske udvikling og manglen på arbejdskraft. Ifølge borgmesteren er det netop her, rapporten rammer noget centralt.

»Fremskrivningerne viser, at vi i 2030 kommer til at mangle omkring 330 sosu-medarbejdere og 60 sygeplejersker. Det er lige om lidt. Samtidig bliver vi flere ældre. Det er nogle opgaver, vi ikke kan stå med om tre år og først begynde at diskutere.« Derfor handler rapporten i høj grad om rettidig omhu, forklarer han.

»Det er ikke drama i dag. Men det er en forudsigelig udfordring, og derfor skal vi begynde at tale om løsningerne nu.«

Økonomi uden sikkerhedsnet

Samtidig står kommunen over for en ny økonomisk virkelighed. Indtægterne fra blandt andet Ørsted forventes ikke at være på samme niveau som tidligere, mens nye reformer fra Christiansborg presser økonomien.

»Der findes jo ikke et pengetræ på volden,« siger Peder Tind tørt. Han peger på, at reformer inden for sundhed, ældre og børn ikke er fuldt finansierede, og at kommunerne derfor selv må finde penge. »Det skaber et mismatch mellem forventninger og virkelighed. Og det er en diskussion, vi også tager med Christiansborg.«

Opgør med gamle mønstre

I Fredericia har man i de senere år forsøgt at skabe mere ro om økonomien – blandt andet med toårige budgetter og færre sparekataloger.

»Formålet er at skabe forudsigelighed for medarbejdere og organisation. Men vi kan ikke love, at der aldrig kommer justeringer. Verden ændrer sig, og det er vi nødt til at tilpasse os.« Samtidig lægger borgmesteren ikke skjul på, at der kan blive behov for strukturelle ændringer.

»Vi har et serviceniveau, der ligger over landsgennemsnittet. Det er jo en diskussion værd, om vi kan blive ved med det på samme måde fremover.«

Modige beslutninger – over tid

For Peder Tind er det afgørende, at diskussionen ikke reduceres til enkeltsager eller hurtige konklusioner.

»Det her er nogle større ting, som vi ikke bare kan beslutte fra den ene dag til den anden. Det er en samtale, vi skal have med hinanden over flere år.« Han efterlyser i stedet en mere nysgerrig tilgang til de mange forslag.

»Vi skal inkludere frem for at ekskludere. Ikke skyde ting ned på forhånd, men være åbne for idéer og tage dem ind i en fælles drøftelse.«

Optimisme trods udfordringer

Trods de dystre prognoser er borgmesteren grundlæggende optimistisk på Fredericias vegne.

»Vi står et stærkt sted. Vi er logistisk godt placeret, og vi har nogle stærke aktører. Der er et kæmpe potentiale.« Han peger på, at tidligere modige beslutninger har skabt fundamentet for den udvikling, kommunen står på i dag – og at det samme mod bliver nødvendigt fremover.

»Det er de beslutninger, vi træffer nu, der kommer til at forme Fredericia om 20-25 år.«

En debat, der kun lige er begyndt

Debatten om “Fredericia i fremtiden” er dermed langt fra slut – tværtimod.

Hvis det står til borgmesteren, er rapporten ikke en konklusion, men et startskud. »Det her handler om, hvordan vi sammen skaber en robust kommune i fremtiden. Og det kræver, at vi tør tage snakken – også når den er svær.«

Køkkenlågen blev til hele huset. På onsdag slår Panorama Middelfart dørene op som en helt ny biograf

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KULTUR. Det er sjældent, en biograf fortæller åbent om de overvejelser, der ligger bag en stor renovering. Men da Panorama Middelfart for halvandet år siden begyndte at planlægge det, der nu står færdigt på Kulturøen ved Lillebælt, blev valget formuleret skarpt og uden omsvøb.

»Det er ingen hemmelighed, at billetsalget er gået en lille smule tilbage,« siger Helle Broen. »Vi analyserer hele tiden tallene fra vores kolleger, og analyserne viser, at folk gerne vil have luksusstole og den slags. Så vi har stået i en situation, hvor vi har tænkt, skal vi afvikle, eller skal vi udvikle.« For Helle Broen lå svaret lige for. »Det var jo trods alt sjovere at udvikle, hvis vi kunne få økonomien til at hænge sammen og realisere alle de drømme, vi har gået og haft.«

Finansieringen blev fundet, beslutningen blev truffet, og siden anden påskedag har Panorama Middelfart været i gang med en gennemgribende ombygning. I de uger, der fulgte, har Panorama Fredericia kørt for fuld skrue og taget imod gæsterne på den anden side af Lillebælt, mens håndværkere, leverandører og familie og venner i Middelfart har givet biografen en gennemgribende omgang.

Det startede ellers med noget så enkelt som tyndslidt betræk på de gamle stole. »Hvis man starter med at male en køkkenlåge, så ender det med, at man maler hele huset hos os,« siger Helle Broen og griner stille. »Sådan er det også lidt med et sted som det her. Der kommer hele tiden nye ideer. Vi tænkte for eksempel, at det kunne være fedt at lave noget LED-lys på siderne, så man kunne skabe den rette stemning, og sådan fortsatte ideerne.« Nu kan farverne sættes efter den film, der ruller på lærredet. Til onsdagens galla-forpremiere på The Devil Wears Prada bliver salen rød. Næste gang kan den blive blå, eller grøn, eller noget helt fjerde. Den slags var ikke en del af planen, da samtalen om de første nye stole begyndte. Det blev det undervejs.

I sal 1 sidder publikum nu i reclinerstole fra norske Skeie, og forreste række er udskiftet med schaslonger, hvor man kan strække benene helt ud. Hver række er individuelt afskærmet, så man sidder uforstyrret med filmen, uanset om naboen rækker ud efter popcornsbægeret eller læner sig tilbage i sin egen stol. Sal 2 er blevet til en stemningsmættet intimsal med VIP-stole og parborde, tænkt både til datenights, eksklusive forpremierer og til erhvervsbrug. Begge sale har fået ny lyd, nyt lys og podier, der er bygget om fra grunden, og overalt i bygningen er der lagt nye gulve.

Men før den slags kan stå færdigt, skal det gamle ud, og 350 stole skulle skrues løs og bæres væk. Helle Broen og hendes hold tog selv en stor del af det tunge arbejde, og familie og venner blev hidkaldt for at hjælpe. Det blev en bedrift, der både skulle spare penge og være en del af processen, en lille familiehistorie med skruetrækkere og kaffe i pap-krus. De bedste af de gamle stole blev ikke smidt ud, men kørt over Lillebæltsbroen og sat ind i salene i Fredericia, hvor de nu venter på næste forestilling. »Jeg er lidt af en tidsoptimist, men det gik jo heldigvis. Der var et tidspunkt, hvor jeg tænkte, hold da kæft, det er vildt. For det er også bare skidehårdt,« fortæller biografejeren.

Stemningen vendte dog, da de nye stole rullede ind ad døren. Beslutningen om Skeie-stolene var truffet ud fra en stofprøve på fyrre gange fyrre centimeter, og Helle Broen havde gået rundt med spørgsmålet, om det nu også ville se rigtigt ud, når der stod 150 stole side om side i salen. »Da stolene kom, og jeg så dem, blev jeg simpelthen så glad. Jeg synes selv, de er blevet så pæne.«

Biograflederen Helle Broen kan ikke skjule glæden over de nye Skeie-stole, der har afløst de gamle 350. På onsdag åbner Panorama Middelfart dørene igen.

Et af de spor, der bliver bredere fra på onsdag, er erhvervsmarkedet. Sal 2 er bygget med dobbelt formål, og Helle Broen ser tydeligt for sig, hvordan en ny bilmodel fra en lokal forhandler, en lancering af et makeup-produkt eller en helt almindelig produktpræsentation fra en virksomhed kan løftes ud af et standardmødelokale og ind i et rum, hvor lærred, lyd og lyssætning allerede er på plads. »Hvis en bilforhandler har fået en ny bil, kan de invitere alle deres kunder ind og vise reklamefilmen på lærredet. Det er jo et easy-going sted, og det er nemt for virksomheder, fordi al teknikken er der. Lyden, lyset og det hele er bare skønt at være i nu.«

Spændvidden er altså en del af planen. Biografen har åbent alle årets dage med undtagelse af juleaften og nytårsaften, og babybio, skolebio og ældrebio er en del af det, der knytter den til byens hverdag. Sal 2 åbner desuden mulighed for live-transmissioner, opera og koncerter, som biografen har eksperimenteret med før, blandt andet med André Rieu fra Maastricht. »Vi vil gerne tilbyde et meget bredt kulturelt bud. Det er det, der altid har været vores mål.«

Reclinerstole fra norske Skeie venter på publikum, dage før genåbningen.

Det brede tilbud står over for en konkurrent, der er tættere på publikum end nogen anden biograf, og Helle Broen kommer selv ind på det. Streaming. Den lurer hjemme i stuerne, hvor sofaen er blød og abonnementet allerede er betalt. Men hun er overbevist om, at biografen har en fordel, teknologien har svært ved at indhente.

»Folk vil gerne være sammen med andre om en fælles oplevelse,« bemærker hun. »Man vil jo også gerne se fodbold på stadion, selvom man kan se det og sidde bedre hjemme ved sit store fjernsyn. Det at have en fælles oplevelse i biografen eller ude i andre kulturelle institutioner, det betyder bare meget. Man vil gerne ud og mødes med andre og dele oplevelserne, fordi det at være sammen om noget, det har en stor værdi.«

Den værdi har Panorama Middelfart sat sig for at fejre. Fra på onsdag bliver der foldet en hel uge ud med film, små overraskelser og markeringer i alle retninger. Onsdag aften er der galla-forpremiere på The Devil Wears Prada med opbakning fra en række af byens butikker, der pynter op og bidrager til stemningen. Torsdag og fredag, hvor Affektionsværdi og Michael spiller, har biografen lagt små overraskelser ud til gæsterne. Weekenden er reserveret til de mindste, hvor børnefilmen Fårbrydelsen får forpremiere.

Selv står Helle Broen midt i alle de praktiske detaljer, og hendes egen biograftur må vente lidt endnu. På torsdag har hun sat sig selv på en biografbillet og skal endelig prøve en af de nye reclinerstole. »I den gamle sal var det stol fire ved række fire, jeg altid sad på. Nu glæder jeg mig simpelthen til at mærke efter, hvor den bedste plads er henne,« slutter hun med et smil.

For Helle Broen og hendes folk handler genåbningen om at få liv i biografen igen efter ugevis med tomme sale og bygningsstøv i håret. For Middelfart handler det om en kulturinstitution, der dagligt åbner dørene for alt fra spædbørn til pensionister, og som har valgt at investere sig ud af et vigende marked. Troen på, at folk stadig vil ud sammen med andre i mørket og se en film, er omsat til reclinerstole, schaslonger, LED-lys og helt nye podier.

På onsdag kører projektoren op igen.

Strandbaren slår dørene op igen: Urbania Beach Bar åbner sæsonen på Østerstrand fredag

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LOKALT. Soldækket er sat op, bænkene står klar i loungeområdet, og softicemaskinen venter på sin første kunde. Fredag den 1. maj klokken 15 slår Urbania Beach Bar dørene op for en ny sæson, og hele den første weekend fejres med åbningsstemning på Østerstrand. Lørdag og søndag holder strandbaren åbent fra klokken 9 til 18, og herefter følger Urbania Beach Bar solen.

I maj er åbningstiderne styret af vejret, og strandcaféen slår dørene op, når solen viser sig over Lillebælt. Det betyder kolde fadøl, lemonader, is og snacks i loungeområdet med udsigt til vandet, og det betyder også, at åbningstiderne kan rykke sig fra dag til dag.

Bag Urbania Beach Bar står Brian Løkkegaard, der også står i spidsen for Urbania Street Food i Norgesgade og Kaptajn Gammel Havn i Kanalbyen. Strandbaren er den maritime forlængelse af det familieunivers, og den ligger få minutter fra Fredericias gågader, lige ud for cirkelbroen og med Volden inden for kort gåafstand.

Menuen er holdt enkel og hjemmehørende på en strand. Is, burgere, fries og forfriskninger. Det er klassiske favoritter fra strandbarens tidligere sæsoner, og det er det, der har gjort Østerstrand til et sommerligt mødested for både fredericianere og turister.

Programmet for sæsonen rækker dog længere end åbningstider og menu. Torsdag den 14. maj fejrer strandbaren Friskos 80-års fødselsdag med softice til ti kroner mellem klokken 13 og 16. Et tilbud, der nok skal trække en kø langs vandkanten. Når sommerferien rammer skolerne, går der yoga i kalenderen hver søndag klokken 10, og hele juli måned forvandles strandbaren til skumparty hver lørdag.

Sankt Hans markeres ved stranden med bål og fællesskab, og hen over sommeren afholdes desuden cirkelbrokoncerter, hvor live musik blander sig med lyden af bølger og badegæster.

Strandbaren har gennem årene afholdt alt fra DJ-sæt og krabbevæddeløb for børn til gourmetoplevelser på sandet, og som Brian Løkkegaard tidligere har formuleret det, så lever strandbaren med naturen og dens uforudsigelighed. Det er også derfor, at planlagte arrangementer fra tid til anden må flytte sig eller aflyses efter vejret.

Men når solen står på, og vandet skinner blåt mod broen, er Østerstrand svær at slå. Stranden er Blå Flag-strand, og den ligger så centralt, at man kan gå fra gågaden til vandkanten på et kvarter.

Fra bananskræller til den fjerde dimension: Fem projekter fra Fredericia dyster om titlen som Årets Unge Forsker

Af
Thea Dyhrberg
-
0

VIDENSKAB. Det er Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, og kvalifikationsrunden har været benhård. Mere end 2.000 projekter har været tilmeldt på landsplan, og kun 100 er gået videre til finalen. Halvtreds fra grundskolen og halvtreds fra ungdomsuddannelserne. De børn og unge, der står i Odense Congress Center i dag, er gået gennem både kvalifikation og semifinale for at stå med deres egne stande, deres egne posters og deres egne forsøg.

Hår som lydisolering, skosåler der genererer strøm og grundforskning om fugles flokdynamik. Det er nogle af de mere fantasifulde projekter blandt landets 100 finalister. Og fra Fredericia er der fem projekter med i feltet. Fire fra Erritsø Fællesskole og ét fra Fredericia Realskole. Erritsø Fællesskole er dermed med for tiende år i træk, og spændvidden i de fire projekter siger noget om, hvor frit børnene har valgt deres emner.

I 5. klasse på Erritsø Fællesskole har Frode Gilsson udviklet projektet »Antilås«. Det udspringer af en helt almindelig hverdagssituation, som de fleste kender. Du står midt i bussen og kommer pludselig i tvivl, om du nu også fik låst døren, da du gik hjemmefra. Frode vil løse problemet med en app, der kan registrere lyden af en lås, der bliver låst, og dermed bekræfte, om huset er sikret.

På samme klassetrin har Lea Knutsson og Kaya Nielsen taget fat i en anden hverdagsfrustration. De har undersøgt, om man kan lave papir af bananskræller. Det er ikke gået helt efter planen undervejs, men ifølge projektets beskrivelse på Unge Forskeres hjemmeside har de to klassekammerater nægtet at lade sig stoppe af en bananskræl. Begge projekter konkurrerer i kategorien Technology.

Et trin højere oppe, i 6. klasse, har Johanne List Granes, Lucy Tind og Silke Julius lavet projektet »Fra låg til liv«. De er, som mange andre, trætte af papirsugerør, der bliver bløde i mælken. Pigerne vil derfor genoplive det gamle plastiksugerør, men i en bæredygtig udgave, fremstillet af genbrugsplast fra lågene på skolemælkskartoner.

Ældst af eleverne fra Erritsø Fællesskole er Malou Pedersen fra 9. klasse. Hun har skåret en helt anden vinkel på sit projekt »Rain Delay«. Klimaforandringerne sender mere og mere regn over Danmark, og tagrenderne kan ikke følge med. Malou har undersøgt, om man kan bremse vandets vej ned ad taget gennem forskellige figurer og formationer, så tagrenderne får tid til at lede vandet væk.

Fra Fredericia Realskole er det Justin Channgoen Markussen og Carl Gindeberg Gadgaard, der har taget den mest abstrakte vinkel af alle. Også de går i 9. klasse, og deres projekt hedder »4D, tid og tyngdekraft«. De vil finde ud af, om der kan eksistere flere end fire dimensioner, og de griber spørgsmålet an både teoretisk og eksperimentelt med matematik som værktøj. Projektet konkurrerer i kategorien Physical Science.

De fem projekter dækker dermed et spænd, der går fra hverdagsproblemer som låste døre og våde sugerør til klimatilpasning og teoretisk fysik. Og det er netop dét spænd, konkurrencen efterspørger. Unge Forskere er, som arrangørerne formulerer det, en platform for både drømmerne med højt til loftet og praktikerne, der engagerer sig i konkrete problemstillinger.

»Når jeg møder vores finalister, ser jeg unge, der vil være med til at skabe fremtidens løsninger,« siger Katrine Bruhn Holck, programleder for Unge Forskere. »De er mere åbne, innovative og kreative i deres tankegang end de fleste voksne. Det skal vi værne om og give plads til, at de kan udfolde, for vi har brug for det i fremtiden.«

I Odense Congress Center er fagjuryen i gang med at gå rundt mellem standene og bedømme alle 100 projekter. Receptionen for finalisterne ligger fra kl. 10 til 11.30, og selve præmieoverrækkelsen finder sted mellem kl. 12 og 14. Vinderne kan følges direkte på livestream på Unge Forskeres hjemmeside.

Finalisterne dyster om kontante præmier for samlet 250.000 kroner, spændende klasseudflugter samt adgang til de internationale konkurrencer EM og VM. Og selv om kun nogle af de 100 finalister går derfra som vindere, er det værd at huske, at alle, der står i Odense i dag, allerede har vundet noget. De er gennem nåleøjet og har brugt måneder på at videreudvikle deres projekter med vejledere og kammerater på sidelinjen.

Lange køer på motorvejene omkring Fredericia og Kolding efter morgenuheld

Af
Frank Jensen
-
0

TRAFIK. Bilister på motorvejene omkring Trekantområdet må tirsdag formiddag indstille sig på forlænget rejsetid. På både E20 og E45 er der lang kø som følge af et tidligere uheld på dagen.

På E20 fra Fredericia mod Kolding V er der kø mellem afkørsel 61 Taulov og afkørsel 63 Bramdrupdam. Vejdirektoratet vurderer, at den forlængede rejsetid ligger på mellem 10 og 30 minutter.

På E45 fra Skærup mod Kolding er der ligeledes kø mellem Skærup og afkørsel 63 Bramdrupdam. Også her er rejsetiden forlænget med 10 til 30 minutter.

Begge køer er en konsekvens af et tidligere uheld, og normal rejsetid forventes ifølge Vejdirektoratet i løbet af formiddagen.

Eleverne løber for Mødrehjælpen, når Fredericia Realskole holder premiere på REAL Løbet

Af
Thea Dyhrberg
-
0

LOKALT. Det bliver første gang, REAL Løbet løber af stablen. Fredag den 1. maj samler Fredericia Realskole alle skolens elever på Gasværksgrunden til skolens helt eget sponsorløb, og bag det praktiske ligger en idé, der binder bevægelse, fællesskab og velgørenhed sammen i samme dag.

En omgang er 250 meter. Eleverne har de seneste uger været rundt i familien og blandt naboer for at finde sponsorer, og fremgangsmåden er den klassiske, hvor man enten kan vælge at betale et fast beløb pr. omgang eller et samlet beløb uanset antal omgange. Pengene går ubeskåret til Mødrehjælpen Fredericia, der hjælper sårbare børnefamilier i lokalområdet.

Mødrehjælpen er selv med på dagen. Skolen åbner desuden sin egen bod, hvor eleverne kan hente en juice og en banan, som Føtex har sponsoreret. Forældre og bedsteforældre er velkomne til at komme forbi og heppe.

Klokken 08.50 bliver løbet skudt i gang af et par spillere fra FC Fredericia, der efter startsignalet bliver hængende og skriver autografer til eleverne. »Vi glæder os til en dag, hvor fællesskab, bevægelse og velgørenhed går hånd i hånd,« siger skoleleder Pernille Aarøe Petersen. »REAL Løbet er et nyt initiativ på skolen, og vi håber, det kan blive en tradition, som både samler skolen og støtter gode lokale formål.«

Hvor mange omgange Gasværksgrunden kommer til at huse på fredag, vides først, når sidste elev har sat sig ned med en juice. Men hver eneste af dem tæller.

Midtbyen fyldes med elbiler på lørdag

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sparekassen Danmark står igen bag det, der bliver en af forårets største bilbegivenheder i midtbyen. Mere end 55 elbilmodeller ruller ind på Danmarksgade, Løvestrøget og Gothersgade Nord lørdag den 2. maj. Aktualiteten er til at få øje på.

Brændstofpriserne har bevæget sig opad det meste af året, og spørgsmålet om elbil eller ej er flyttet fra hobbysamtaler i forhaverne ind i køkkenerne. Det er den slags udvikling, der gør et arrangement som det kommende relevant ud over selve dagen.

Sparekassen Danmark inviterer alle til en udendørs elbiludstilling lørdag den 2. maj fra klokken 10 til 14. Mere end femoghalvtreds modeller er anmeldt fra forhandlere i lokalområdet og fra Trekantområdet og Fyn, og udstillingen breder sig ud over Danmarksgade, Løvestrøget og Gothersgade Nord. Det er ikke et lille opbud.

»Vi glæder os til en dag, hvor man kan opleve en masse flotte og moderne elbiler og få en god snak med forhandlerne. Der er elbiler med i alle prisklasser, så der er noget for de fleste,« siger Christian Jungmark, bankdirektør i Sparekassen Danmark.

Blandt de tilmeldte forhandlere er AT Biler, Skoda Fredericia, Autohuset Vestergaard , P. Christensen i Kolding, Henrik Christensen A/S, Hindsgavl Biler og, dertil BMW Kolding, GT Biler Kolding, Autofyn Middelfart, Engelbrecht Biler Middelfart, Via Biler Middelfart og Porsche Center Aarhus. Sparekassen Danmark stiller med finansiering, der er målrettet elbiler, og rådgivere er til stede på dagen.

Erfaringerne fra tidligere arrangementer i midtbyen taler deres eget sprog. Når byen står sammen om en dag, kommer folk.

»Det er altid en fornøjelse at skabe aktivitet i Fredericia, og der skal ikke meget til, når vi arbejder sammen i byen. Den slags arrangementer plejer at få tusinde mennesker til at komme i midtbyen, og udover liv og gode oplevelser giver det også salg til butikker og cafeer,« siger Christian Jungmark.

Det er pointen, der gør forskellen mellem en bilforhandlerudstilling og et byarrangement. Bilerne står i gågaden, ikke på et messeområde uden for byen, og det betyder, at en eftermiddag med bil-kig let kan blive til frokost, indkøb og en kop kaffe i samme runde. Midtbyen tjener på det, og forhandlerne får adgang til en helt anden type publikum end den, der opsøger et udstillingslokale.

Tidspunktet er valgt med omhu. Maj er den måned, hvor mange begynder at se på næste bilkøb, og med den nuværende udvikling i brændstofpriserne er regnestykket bag en elbil et andet end for blot et år siden. Det er en del af baggrunden for, at en udstilling af denne størrelse overhovedet kan stables på benene i en mindre dansk by.

Arrangementet er gratis at besøge.

Leder: Politikerne skal tage magten tilbage

Af
Andreas Andreassen
-
0

Politikerne i Fredericia Byråd skal tage magten tilbage. Og de skal starte med at finde 200 millioner kroner i forvaltningen. Rapporten »Fredericia i fremtiden« peger på borgerne som svaret på kommunens økonomiske udfordringer. Færre ældre skal have hjemmehjælp. Skolerne skal lægges sammen. Hjemmepasningstilskuddet skal fjernes. Børnene skal selv gå i skole. Specialeleverne skal tilbage i den almene klasse. Brugerbetalingen skal indføres.

Men der findes en anden vej, og det er den vej, politikerne skal anvise. Besparelserne skal starte i forvaltningen, ikke i hjemmeplejen.

Der er penge at hente. Sæt strøm til de tunge processer. Brug kunstig intelligens til journalisering, udbud, statistikker, indkaldelser, kontroller og det endeløse skriftlige arbejde, som i dag binder dygtige medarbejdere til skrivebordet. Den teknologi findes. Den virker. Den er billig sammenlignet med, hvad den frigør.

Til gengæld skal der være mere af det andet. Mere tid sammen med fru Jensen. Mere ro til ostemaden og snakken om børnebørnene, før hjemmehjælperen skal videre. Mere kontakt mellem lærer og elev, mellem pædagog og barn, mellem sagsbehandler og borger. Det er der, kommunens kerneværdi ligger. Ikke i regnearket, men i mødet mellem mennesker.

Det er den prioritering, politikerne skal foretage. AI til bureaukratiet. Mennesker til velfærden.

Og det er her, modet skal vise sig. For når politikerne for alvor begynder at lede efter besparelser i forvaltningen, vil de møde modstand. Embedsværket vil forklare, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvorfor processerne er nødvendige. Hvorfor stillingerne ikke kan undværes. Hvorfor lige præcis denne afdeling skal skånes. Hvorfor ny teknologi skal afprøves grundigt, evalueres, justeres og i øvrigt vente.

Politikerne skal lade sig høre, men de skal ikke lade sig stoppe. De skal stille det spørgsmål, embedsværket sjældent stiller sig selv. Hvordan kan det lade sig gøre? Ikke om. Men hvordan.

Derfor bør årets budgetproces se anderledes ud, end den plejer. Toppen af forvaltningen skal sættes uden for døren, mens politikerne finder de nødvendige besparelser på forvaltningen selv. Det er ikke for at miskreditere de embedsmænd, der hver dag løser store opgaver loyalt. Det er for at sikre, at de svar, politikerne træffer beslutninger på, ikke er filtreret gennem dem, der selv står til at miste indflydelse, stillinger eller områder.

Politikerne skal sætte sig sammen, læse tallene, vurdere mulighederne, tage stilling, og først bagefter kalde forvaltningen ind for at gennemføre beslutningerne.

Det er sådan, magten tages tilbage. Ikke ved at læse en rapport og diskutere dens anbefalinger. Men ved at sætte dagsordenen selv.

200 millioner kroner i forvaltningen er ikke et tilfældigt tal. Det er det, der skal til, hvis Fredericia Kommune skal kunne investere i sine borgere fremover, uden samtidig at skære i den hjælp, de allerede modtager. Det er det, der skal til, hvis fru Jensen igen skal kunne spise en ostemad med sin hjemmehjælper.

Det er det, politikerne er valgt til. Og det er det, de skal tage magten tilbage for at gøre.

Rapport: Brugerbetaling skal gentænkes på kultur, fritid og bybusser

Af
Janus Bang
-
0

På side 22 i rapporten »Fredericia i fremtiden« står en anbefaling om at gentænke gratisprincippet i kommunens tilbud. Det rammer kultur, fritid og kollektiv trafik.

Fredericia Kommune skal gentænke, hvad der skal være gratis for borgerne. Det fremgår af rapporten »Fredericia i fremtiden«.

Anbefalingen står på side 22 under temaet »En velsmurt maskine« og lyder kort og direkte:

»Fredericia Kommune stiller en række gratistilbud til rådighed på tværs af især kulturområdet, fritidsområdet og i kollektiv trafik. Det foreslås at revurdere gratisprincippet på områderne med henblik på brugerbetaling eller ekstern medfinansiering,« står der i rapporten.

Besparelsespotentialet vurderes som »højt«.

Om rapporten

Rapporten »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Tre områder berøres

Anbefalingen omfatter tre konkrete områder af kommunens virksomhed.

På kulturområdet stiller kommunen i dag en række tilbud til rådighed uden brugerbetaling. Det gælder blandt andet biblioteket, hvor lån af bøger, adgang til lokaler og digitale ressourcer er gratis for borgerne. Det gælder også dele af museets virksomhed og en række kulturelle arrangementer.

På fritidsområdet er det især foreningslivet, der mærker gratisprincippet. Foreninger har i dag fri adgang til kommunens haller, baner og lokaler inden for de rammer, som er fastlagt af folkeoplysningsloven. En del af foreningernes drift hviler på, at lokalerne er gratis at bruge.

På trafikområdet drejer det sig om kommunens engagement i kollektiv trafik. Det kan omfatte rabatordninger, gratis bybusser i bestemte tidsrum, eller gratis transport for visse grupper.

Hvilke konkrete ordninger der ifølge rapporten skal omfattes af brugerbetaling eller ekstern medfinansiering, fremgår ikke.

Folkeoplysningsloven

Foreningernes adgang til kommunale lokaler er reguleret af folkeoplysningsloven. Loven forpligter kommunerne til at stille egnede lokaler til rådighed for folkeoplysende foreninger og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde. Loven giver dog kommunerne mulighed for at opkræve gebyrer i visse tilfælde.

Hvordan en revurdering af gratisprincippet konkret skal forholde sig til folkeoplysningsloven, beskriver rapporten ikke.

Ekstern medfinansiering

Som alternativ til brugerbetaling nævner rapporten »ekstern medfinansiering«. Det dækker over, at private aktører, fonde, sponsorer eller virksomheder bidrager til finansieringen af kommunens tilbud.

Eksterne medfinansiering er i forvejen en del af mange kommunale tilbud, særligt på kulturområdet, hvor fondsstøtte og sponsorater spiller en rolle. Hvilken yderligere rolle ekstern medfinansiering skal spille fremover, beskriver rapporten ikke.

Anbefalingerne er ikke vedtaget

Anbefalingen om at revurdere gratisprincippet er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, hvilke tilbud der eventuelt skal omfattes af brugerbetaling, hvilke der skal forblive gratis, og hvilken rolle ekstern medfinansiering skal spille.

Rapport vil hæve skatten – og genindføre afgift

Af
Janus Bang
-
0

Hæv kommuneskatten. Genindfør dækningsafgiften. Det er anbefalingen på side 21 i den nye rapport »Fredericia i fremtiden«, som Fredericia Kommunes direktion netop har sendt til byrådet. Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«. Forslaget kommer fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og står som den eneste anbefaling i hele rapporten, der peger på højere skatter frem for besparelser.

På side 21 i kataloget står en anbefaling, der skiller sig ud fra resten. Den kommer ikke fra arbejdsgruppen, men fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Blandt de 24 anbefalinger i kataloget »Fredericia i fremtiden« er der én, der adskiller sig markant fra de øvrige. På side 21, under temaet »En velsmurt maskine«, foreslås det at hæve skatten i Fredericia Kommune.

»Arbejderbevægelsens Erhvervsråd anbefaler, at man ser på muligheden for skattestigninger i stedet for besparelser. Der er overordnet to muligheder for at øge skatteindtægterne på kort sigt. Det er kommuneskatten og en genindførelse af dækningsafgiften,« står der i kataloget.

Indtægtspotentialet vurderes som »meget højt«.

Om kataloget

Kataloget »Fredericia i fremtiden« er et 30 sider langt dokument udarbejdet af Fredericia Kommunes direktion med kommunaldirektør Thomas Jaap i spidsen. Det er optaget som punkt 13, orientering, til byrådets møde og er offentligt tilgængeligt på fredericia.dk. På side 3 står tre erhvervsprofiler navngivet som arbejdsgruppen: ADP-formand Christian Herskind, Monjasa-CFO Rasmus Ravnholdt Knudsen og T. Hansen Gruppens CEO Bent Jensen. Som faglig rådgiver er anført cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Sofie Holme Andersen. Men AVISEN har undersøgt det nærmere. De tre erhvervsprofiler har modtaget den færdige rapport, men de har ikke skrevet den, ikke underskrevet den og står ikke på mål for indholdet. Rapporten er skrevet af den kommunale forvaltning. De tre har dog præsenteret nogle tanker for byrådet i forbindelse med et netop overstået seminar på Nymindegab Kro i weekenden.

Anbefalingen kommer fra AE-Rådet

Anbefalingen om skattestigning er den eneste i hele kataloget, hvor afsenderen er angivet med navn. Den er ikke formuleret som et forslag fra arbejdsgruppen. Den er formuleret som et input fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Sofie Holme Andersen er anført som faglig rådgiver på rapporten. AE-Rådet er en økonomisk tænketank, der historisk har anbefalet skattestigninger frem for nedskæringer på velfærdsområdet.

Dækningsafgiften er en kommunal særskat på erhvervsejendomme. Det er den enkelte kommune, der beslutter, om afgiften skal opkræves, og i hvilket niveau. Nogle kommuner har afgiften, andre har afskaffet den.

I Fredericia var afskaffelsen en lokal politisk kamp. Erhvervslivet i kommunen, herunder Business Fredericia, arbejdede gennem flere år for at få afgiften fjernet med argumentet om, at den belastede virksomhederne og svækkede kommunens konkurrenceevne over for nabokommuner uden afgift. Afgiften blev udfaset gradvist og er i dag ikke længere en del af kommunens indtægter.

Anbefalingen i rapporten lægger op til, at afgiften skal genindføres.

Bent Jensen kæmpede for at få afgiften fjernet

Anbefalingen om at genindføre dækningsafgiften er bemærkelsesværdig af endnu en grund. En af de tre erhvervsprofiler, der står navngivet i kataloget på side 3, er CEO for T. Hansen Group Bent Jensen. Han var i en årrække en central figur i arbejdet for at få dækningsafgiften afskaffet i Fredericia, blandt andet gennem Business Fredericia. Den anbefaling, der nu står i kataloget under hans medvirken som arbejdsgruppemedlem, går i den modsatte retning af det arbejde, han selv har stået i spidsen for.

Det understreger den uklarhed om afsenderforholdet, som AVISEN tidligere har beskrevet. Bent Jensen har ifølge AVISENs oplysninger ikke skrevet eller underskrevet rapporten og står ikke på mål for indholdet.

Kommuneskatten

Den anden mulighed, som AE-Rådet peger på, er at hæve kommuneskatten. Kommuneskatten i Fredericia ligger i dag på et niveau, der løbende sammenlignes med nabokommuner. En forhøjelse vil kræve en politisk beslutning i byrådet og er underlagt rammer fra Indenrigsministeriet, herunder regler om sanktioner ved skattestigninger over en vis grænse.

Anbefalingerne er ikke vedtaget

Anbefalingen om skattestigninger og dækningsafgift er på nuværende tidspunkt et oplæg til orientering for det nye byråd. Den er ikke politisk vedtaget. Det vil være op til det nye byråd at tage stilling til, om Fredericia Kommune skal gå skattevejen, sparevejen, eller en kombination af de to.

123...1.531Side 1 af 1.531