Unge kandidater kræver handling for trivsel, byliv og grøn omstilling i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

De unge kandidater til kommunalvalget gik skarpt til stålet, da Fredericia Bibliotek dannede ramme om en debat om trivsel, byliv og klima. På scenen sad repræsentanter fra fem partier – og de var enige om én ting: Fredericia skal tage de unges stemme alvorligt.

Unge med noget på hjerte

Fredag formiddag var bibliotekssalen i Fredericia fyldt af unge vælgere, nysgerrige skoleelever og lokale kandidater, da den særlige ungdomsvalgdebat blev skudt i gang.
»Jeg glæder mig helt enormt til i dag,« sagde moderator Maise Sprotte fra Peer-Partnerskabet, inden hun præsenterede kandidaterne fra Venstre, Radikale Venstre, Liberal Alliance, Enhedslisten, Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti.

»Det er mega fedt, at I tager ansvar og faktisk er til stede for at være nysgerrige på, hvorfor I måske skal sætte jeres kryds hos en af dem her,« sagde hun og understregede, at målet var en debat med konkrete løsninger – ikke bare holdninger.

Trivsel og inklusion: Fra klassestørrelser til fritidsliv

Debatten åbnede med spørgsmålet om børn og unges trivsel – et emne, der hurtigt satte gang i både personlige erfaringer og politiske forskelle.

Fra Enhedslisten lagde Naja Frederiksen vægt på behovet for en tidlig indsats:
»Man skal for eksempel i folkeskolen have flere pædagoger og lærere og en lavere klassekvotient, for at der er mere opmærksomhed og omsorg pr. elev. Vi skal have tryghed mellem eleverne, og lærerne skal kunne holde øje med, hvis en elev begynder at få det værre.«

Jens Langer Schou fra Det Konservative Folkeparti pegede på behovet for mere lokal frihed:
»Det er meget forskelligt, hvad der fungerer på de forskellige skoler. Skolebestyrelserne skal have mere magt. De ved, hvad der virker. Og så mener jeg, at vi skal differentiere undervisningen fra 8. klasse, så alle bliver mødt på deres niveau.«

Fra Danmarksdemokraterne brugte Ronald Kongstad sin egen baggrund som afsæt:
»Jeg stiller op, fordi jeg selv kommer fra en udsat familie. Jeg har haft en stedfar, der var dybt alkoholisk. Så jeg kæmper for de udsatte – specifikt de udsatte unge. Mange unge i dag står i en situation, hvor de ikke rigtig ved, hvad de skal gøre. Vi fortjener dybt noget bedre.«

Han foreslog at bygge bro mellem skole og fritid:
»Vi skal hive foreningerne ind i skolen. Jo mere fællesskab man har i en by, jo bedre er det.«

Venstre: Færre elever og stærkere fællesskaber

Lasse Hildingberg fra Venstre tog trivselsdebatten videre til de fysiske rammer:
»Vi skal gøre noget ved den inklusion, vi har i dag. Det betyder, at man skal have det tilbud, der passer til den enkelte. Det ender ikke med, at vi bare skal ud alle sammen i én klasse. Og så skal vi gøre op med antallet af elever – der er sat en grænse på 29 elever, men det er jo svært at lære i så store klasser.«

Han understregede samtidig betydningen af et aktivt fritids- og kulturliv:
»Et godt foreningsliv, et godt kulturmiljø og gode kulturelle tilbud – det er med til at skabe oplevelser, og gode oplevelser giver trivsel.«

Liberal Alliance: Tidlig indsats og ansvar til forældrene

For Helene Lykke fra Liberal Alliance handler løsningen om forebyggelse og valgfrihed:
»Hver tredje af os vil i løbet af vores liv få en psykiatrisk diagnose. Jeg tror, vi skal se på starten af livet. Hvis vores forældre kan vælge den løsning, de mener er rigtig for os, så får vi et tilbud, der passer til den enkelte.«

Hun efterlyste samtidig mindre topstyring og mere lokalt ansvar:
»Der er seks ledelseslag fra kommunaldirektøren til læreren. Hvis en lærer får en god idé, er der altså langt vej igennem systemet. Vi skal give ansvaret tilbage til skolebestyrelserne.«

Uenighed om inklusion

En deltager fra publikum spurgte, hvad der skulle ske med de børn, der ikke trives i de almindelige klasser.

»Når man forsøger at holde dem i fællesskab, så taber man dem i fællesskab,« svarede Ronald Kongstad og tilføjede: »Vi skal fokusere støtten direkte på barnet i stedet for at sige, at alle skal være en del af det samme fællesskab.«

Lasse Hildingberg anerkendte udfordringen, men advarede mod at skabe nye A- og B-hold:
»Vi skal støtte eleverne dér, hvor de har det svært, men uden at trække dem helt ud af fællesskabet. Det handler om at lytte til skolelederne – de kender deres elever bedst.«

Foreningsliv og kultur som trivselsmotor

En ung deltager rejste spørgsmålet om kulturens rolle i trivsel og efterlyste bedre adgang til kreative tilbud.
»Foreninger er meget mere end bare fodbold eller håndbold. Det er kreative ting, e-sport og musik,« lød det fra Jens Langer Schou, der pegede på Fredericias spirende kulturliv som en styrke.

Lasse Hildingberg supplerede: »Når vi udruller ordninger som fritidspas og kulturpas, kan vi gøre det billigere at deltage både i forenings- og kulturlivet.«

Helene Lykke mindede dog om, at alt ikke kan gøres gratis:
»Der er ikke noget i verden, der er gratis – ud over et smil. Det handler om prioritering. Dem, der ikke har råd, skal vi selvfølgelig hjælpe, men alt koster.«

Et signal om fornyelse

Ungdomsdebatten i bibliotekssalen blev afsluttet med applaus – og en klar fornemmelse af, at næste generation af politikere ikke mangler hverken energi eller konkrete idéer.
Moderator Maise Sprotte rundede af med ordene: »Det vigtigste er, at vi går herfra som gode venner – og lidt klogere.«

Debatten viste et nyt politisk engagement, hvor unge kandidater taler ikke kun om de unge, men som dem – med konkrete forslag til, hvordan Fredericia kan blive en by, hvor unge trives, deltager og bliver hørt.

»Et klippekort til iværksætterne« – Venstre-kandidat og lokal iværksætter råber på bedre hjælp til byens små erhverv

Af
Janus Bang
-
0

En virksomhed bygget på menneskers behov

Mette Mikkelsen driver en lille, men stærkt efterspurgt virksomhed, der bærer hendes eget navn. Her tilbyder hun hjælp »til det enkelte individ« – alt fra rengøring til havearbejde, luftning af hunden, ledsagelse til læge og ture med katten til dyrlægen.

»Det startede egentlig bare for at få brød på bordet,« fortæller hun. »Men jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange, der har brug for den slags hjælp, som ikke dækkes andre steder.«

Efter ti år som selvstændig har hun dog stadig ingen hjemmeside. Ikke fordi hun ikke vil – men fordi hun ikke ved, hvor hun skal gå hen for hjælp.
»Der ringer nogen og vil lave en hjemmeside til 7.000. Så ringer en anden og siger 3.500. Hvad er bedst? Det aner jeg ikke. Og spørger jeg min revisor, koster det 1.200 kr. i timen. Man mangler en livline, man kan ringe til.«

Jette Kingod: Iværksættere har brug for mere end velvilje

Jette Kingod nikker genkendende. Hun har selv været iværksætter – og hun ved, hvor meget energi der går til spilde på alt det ved siden af selve idéen.

»Man kommer med entusiasme, risiko og ild i øjnene. Men vi mangler noget. Vi brænder ikke for sociale medier, annoncering og regnskaber. Mange ved ikke, hvad de skal kigge efter – og så risikerer man at blive snydt.«

Kingod foreslår derfor en helt ny model: Et kommunalt klippekort til nyopstartede virksomheder, hvor iværksættere får adgang til helt konkret, målrettet hjælp:

  • Et par timer hos IT-eleverne på IBC, så man lærer grundlæggende om annoncer og hjemmesider.
  • Let adgang til revisorer eller økonominetværk, der kan hjælpe med de første poster i regnskabet.
  • Sparring fra erfarne erhvervsfolk gennem Business Fredericia.
  • Aftenskursus-pakker, der giver en grundlæggende iværksætterforståelse.

»Det handler ikke om at uddanne iværksættere til eksperter,« siger Kingod. »Men om at give dem nok viden til, at de ikke bliver taget i røven.«

Iværksættere tænker anderledes – det bør vi udnytte

For Kingod er iværksættere ikke bare små erhverv. De er innovative tænkere, der ofte har prøvet at brænde nallerne før og derfor tør tænke nyt.

»De sprudler. Det er popcornhjerner, der tænker løsninger og alternativer. Men de møder ofte bare: ‘Det må du ikke.’ Vi burde i stedet sige: Kan vi finde en smartere måde?«

Ifølge Kingod burde Fredericia være kendt som »et fantastisk sted at være iværksætter« – frem for at høre på, at iværksætteriet i byen er dødt.

»Det kan vores børn jo ikke være tjent med«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Dårlig luft og overophedede klasselokaler gør børn trætte og uoplagte. SF’s Malene Søgaard Andersen kalder det et overset velfærdsproblem. Hun vil have hurtigere renoveringer, nationale krav og bedre sammenhæng mellem klima, økonomi og læring. »Vi har et fokus – men vi har ikke gjort nok.«

Et barns skolehverdag burde ikke føles som at sidde i et drivhus. Alligevel er det netop den virkelighed, mange børn oplever, når de dagligt tilbringer timer i klasselokaler med tung luft og svingende temperaturer. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne prioriterer et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner.

For SF’s Malene Søgaard Andersen er det både en advarsel og en påmindelse. Hun anerkender, at kommunen har et fokus – men mener, at tempoet er alt for lavt.
»Vi har jo i forvejen et fokus. Vi har lavet en plan for, hvordan renovering af blandt andet skoler skal foregå. Men problemet er, at det er virkelig langt ud i fremtiden, før alle skoler kan se, at deres skole og dagtilbud er blevet renoveret,« siger hun.

Hun peger på, at selv om der findes planer, så er det i praksis mange år frem, før alle børn mærker forbedringerne. »Både pædagogiske, nutidige rammer, men jo også i forhold til indeklima – det handler jo om ventilation og mulighed for udluftning. Så jeg synes, vi har et fokus, men der er brug for, at vi har et endnu større fokus på det,« siger hun.

Når hovedpinen følger med hjem fra skole

Flere forældre beskriver, hvordan deres børn vender hjem fra skole med hovedpine og træthed. Det er ifølge Søgaard Andersen et tegn på, at indsatsen ikke rækker langt nok.
»Det kan man jo altid debattere, men hvis der er børn, der oplever, at de for eksempel har ondt i hovedet, når de kommer hjem fra skole, eller er utilpasse på den måde, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.

Problemet kan også aflæses i kommunens egne data. I trivselsmålingerne på skoleområdet svarer mange børn negativt, når de bliver spurgt ind til deres fysiske rammer.
»Der bliver de også spurgt til nogle spørgsmål omkring indeklima – om man har ondt i hovedet – og de bliver også spurgt til toiletforholdene. Når børnene svarer på den måde, og forældrene også har en oplevelse, der understøtter det, så nej, så har vi jo ikke gjort nok,« siger hun.

For hende er det ikke bare et sundhedsspørgsmål, men et udtryk for, hvordan kommunen prioriterer sine børns dagligdag. »Når man taler om børns trivsel, så skal man også tale om de omgivelser, de trives i,« siger hun.

Et fundament for læring – og for velfærd

Ifølge forskningen kan et dårligt indeklima koste børn helt op til et års læring over skoletiden. Derfor skal det, mener Søgaard Andersen, ikke reduceres til et teknisk spørgsmål om ventilation og byggeteknik. Det handler om grundlæggende velfærd.
»Det skal det bestemt. Det er jo også derfor, vi bygger en ny skole ude på Indre Ringvej – eller nogen kalder den Forskansningsvej. Det er fordi, det er en del af vores kernevelfærdsopgave, at der er gode rammer til vores børn og unge,« siger hun.

For hende er et sundt indeklima en forudsætning for, at læring, trivsel og pædagogik overhovedet kan fungere. »Man kan ikke forvente, at børn lærer optimalt, hvis de sidder i for varm luft eller trækker vejret i et lokale, der føles tungt og stillestående,« forklarer hun.

Mere ansvar – og mere gennemsigtighed

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark har konkrete målinger af luftkvalitet og temperatur i deres skoler. Det vil Malene Søgaard Andersen lave om på. Hun ser ingen grund til at vente på nye regler – de eksisterende redskaber kan bruges bedre.
»Der er jo faktisk i lovgivningen krav om, at man skal lave en undervisningsmiljøvurdering sammen med elevrepræsentanter. Og der kunne man da fint lave en del, der handlede omkring luftkvalitet blandt andet. Man skal også vurdere toiletforhold, lys og rummenes størrelse. Alle de ting skal man have en drøftelse med undervisningsmiljørepræsentanterne om på hver enkelt skole,« siger hun.

Det er ifølge hende både praktisk og demokratisk. »De rapporter, eller den analyse, man kommer frem til, den skal man faktisk lægge på skolens hjemmeside,« tilføjer hun. Dermed kan både forældre, lærere og elever følge med i, om kommunen faktisk lever op til sine egne standarder.

Krav skal gælde alle børn i Danmark

Organisationen Synergi foreslår, at der indføres nationale minimumskrav for indeklima i skoler og daginstitutioner. Det bakker SF’eren op – med henvisning til den eksisterende arbejdsmiljølov.
»Jeg synes, det ville være fint, at der var et fælles krav i Danmark. Jeg synes, det er helt ligesom, at der er nogle krav i arbejdsmiljølovgivningen for, hvordan arbejdsmiljøet for medarbejderne er. Så synes jeg også, det er fint, at der er nogen, der forholder sig til et krav for elevernes og børnenes,« siger hun.

Hun mener, at kommuner ikke skal kunne gemme sig bag lokale forskelle, når det handler om børns sundhed. »Det bør ikke være postnummeret, der afgør, om dit barn får frisk luft i timerne,« siger hun.

Renovering og nybyggeri må gå hånd i hånd

Spørgsmålet om, hvorvidt Fredericia skal bygge nyt eller renovere sig ud af udfordringerne, møder hun med pragmatisme.
»Vi bliver nødt til at lade de to ting gå hånd i hånd, fordi vi har ikke råd til at vente på, at vi får bygget nyt. Det kommer jo til at gå en overrække. Du kan bare se, at den nye skole står forventeligt klar i 2030. Og det kan vores børn jo ikke være tjent med – at man skal vente så længe,« siger hun.

Derfor handler det om at bruge det, man allerede har, bedre. »Vi skal kunne genbruge de bygninger, som er gode nok, og renovere dem, så de både er tilsvarende i forhold til pædagogiske behov og i forhold til indeklima. Og så skal vi jo kigge på, hvor der er behov for at bygge nyt – for eksempel når børnetallet ændrer sig,« forklarer hun.

Klima, energi og indeklima hænger sammen

For Malene Søgaard Andersen er der ingen modsætning mellem grøn omstilling og gode skolemiljøer. Tværtimod.
»Det giver jo helt vildt god mening. Vi ved selv fra vores egen husholdning, at når man skifter et vindue eller isolerer lidt ekstra, så kan man mærke det på sin elregning og dermed på CO₂-udledningen. Så det er helt klart en del, der bør indtænkes i det,« siger hun.

Hun mener, at kommunen skal tænke indeklimaet ind i sin samlede klimadagsorden. »Når vi forbedrer luft og energi, forbedrer vi også hverdagen for både børn og lærere – og vi reducerer vores udgifter på driften. Det hænger sammen,« siger hun.

En politisk prioritet – ikke en parentes

For SF’eren handler det ikke længere om at diskutere, om indeklimaet betyder noget – men hvordan man rent faktisk får gjort noget ved det.
»Jeg håber på, at jeg kan få lov til at sidde i et børneskoleudvalg efter et valg. Og der vil det være en helt klar prioritering sammen med de andre emner på børneskoleområdet – at vi skal sikre, at der både er nok voksne, men der også er nogle gode rammer for, at de voksne kan lykkes med deres opgave,« siger Malene Søgaard Andersen.

Hun ved, at forandring tager tid, men fastholder, at indeklima ikke må blive et projekt for fremtiden. »Det her handler ikke bare om bygninger – det handler om børns hverdag nu og her,« siger hun.

»Vi skal skrue op for tempoet – børnene kan ikke vente på frisk luft«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Venstres Pernelle Jensen mener, at kommunen allerede har sat handling bag ordene, når det gælder bedre indeklima i skoler og daginstitutioner. Men tempoet skal op, siger hun – for 6 millioner kroner rækker kun så langt, og behovet for renovering er langt større.

Det er ikke første gang, Pernelle Jensen beskæftiger sig med indeklima. Som venstrepolitiker i Fredericia har hun set, hvordan dårligt luft, slidte rammer og gamle bygninger påvirker både børn og ansatte i skoler og daginstitutioner.

»Altså det er jeg jo helt enig i, at vi skal fokusere på. Og det er jo også derfor, at vi har sat 6 millioner om året af til at forbedre vores daginstitutioner. Og det var et Venstre-budgetønske for nogle år tilbage, at vi gjorde det,« siger hun.

Hun fortæller, at pengene indgår i en målrettet renoveringsplan, hvor de mest nedslidte institutioner tages først. »Der var 6 millioner sat af til det, men som vi ser i vores valgprogram, så ser vi gerne, at det her går meget hurtigere. 6 millioner hjælper jo, men vi kunne godt tænke os at sætte lidt mere skub på det,« siger hun.

En plan, men også et efterslæb

Venstre vil skrue op for investeringerne, ikke kun i daginstitutioner, men også i folkeskolerne. »I forhold til skole er det lidt samme historie. Vi har jo også sat penge af til at renovere, både når vi bygger nyt, men samtidig har vi lagt midler i overslagsårene til at kunne renovere de eksisterende bygninger. Så vi ikke kun bygger én ny skole på ét distrikt, men også sørger for, at de andre skoler bliver renoveret samtidig,« siger Pernelle Jensen.

Men selv om planerne er på plads, sætter økonomien grænser. »Vi har jo en ret stram økonomi på anlægsrammen, og alle de penge, vi har, er sådan set lagt ud til skolernes renoveringer. Og så er de 6 millioner til daginstitutionerne. Så vi har i hvert fald prioriteret her et meget stort politisk ønske om, at der var penge sat af til renoveringer og bygninger, som jo hjælper på indeklimaet,« siger hun.

Læringsmiljø og trivsel hænger sammen

For Pernelle Jensen er indeklima ikke et teknisk tema, men en del af børns trivsel og læring. »Jeg synes også, det handler om trivsel. Det handler også om læringsmiljøer,« siger hun og forklarer, hvordan nye bygninger og renoveringer kan skabe helt andre måder at lære på.

»Når man bygger nyt eller renoverer, så bliver der også mere fokus på læringsmiljøet. Det bliver måske bygget på en anden måde, med mindre rum i rummet og nye indretninger, der giver ro og nærvær. Det er faktisk noget, der er ret populært. Det er jo også med til at forbedre trivselen, fordi du laver det på en anden måde, end man ville have bygget skole på for 40–50 år siden,« siger hun.

Behov for løbende måling og prioritering

På spørgsmålet om systematisk måling af luftkvaliteten i kommunens skoler og institutioner er hun ærlig:
»Jeg ved faktisk ikke, om vi måler sådan helt konsistent på det. Men jeg ved, at vi kigger på indeklima – i hvert fald i den her scoring, hvor man vurderer, hvor bygningerne ligger på renoveringslisten. Der ved man, at man har kigget på indeklima. Men om det er sådan, at man har gået ud og målt det årligt, det ved jeg ikke,« siger hun.

Hun foreslår dog, at det kunne blive en måde at holde kommunen på sporet. »Det kunne være en god måde at holde øje med, hvor vi er henne. Og hele tiden også vurdere den renoveringsplan, der er lagt. Er der nogle skoler, der bytter plads, så vi er sikre på, at vi renoverer dér, hvor behovet er størst.«

Mellem frihed og fælles krav

Organisationen Synergi foreslår nationale minimumskrav for indeklimaet i skoler og institutioner. Her balancerer Pernelle Jensen mellem sin liberale grundholdning og sit fokus på børns vilkår.
»Hvis man kigger på, hvad der er bedst for børnene, så vil det jo være bedst at sætte nogle krav til det. Men jeg er jo også liberal og synes, at det skal de enkelte byråd selv finde frem til, at det er en god ting at gøre,« siger hun.

Hun peger dog på, at Fredericia allerede har taget skridt, før lovgivningen har krævet det. »Vi satte jo også fokus på minimumsnormeringerne, før det blev et krav i loven. Det er jo fordi, vi er nogen – herunder mig selv – der kæmper meget for børnene,« siger hun.

Renovering eller nybyggeri – det afhænger af virkeligheden

Spørgsmålet om, hvorvidt kommunen skal bygge nyt eller renovere, afhænger ifølge Jensen af de konkrete forhold. »Nu bygger vi jo nyt nede i Christinebjerg-distriktet, fordi vi kunne se, at det kostede lige så mange penge at bygge nyt, som det gjorde at renovere det gamle. Så giver det jo rigtig god mening at bygge noget nyt,« siger hun.

Men hun advarer mod at overvurdere kommunens økonomiske råderum. »Man lever også lidt en risiko, når man bygger nyt. Vi ser jo gentagende gange, at der er budgetter, der skrider ved byggerierne. Og så mange penge er der jo heller ikke i kommunale budgetter, at man kan rumme de meget store millionoverskridelser. Så man skal være lidt forsigtig,« siger hun.

Klimabevidst modernisering

Forbedringer i indeklimaet er ikke kun et spørgsmål om trivsel – det er også en del af kommunens klimaarbejde. »Ja, og det er jo også det, man kigger på, når man bygger nyt eller renoverer. Hvad er klimaaftrykket så? Og der er nogle krav i lovgivningen, der siger, hvordan det skal være, for at man er mest klimabevidst. Og det er jo en del af det, at få en ny eller renoveret bygning – det bliver også bedre,« siger hun.

En indsats, der allerede er i gang

For Pernelle Jensen er det afgørende, at borgerne forstår, at forbedringen af indeklimaet ikke bare er et valgkampstema, men et arbejde, der har været i gang i årevis. »Jeg synes jo, at vi har gjort meget. Det ligger jo i vores budgetter og i overslagsårene. Og det har det gjort i mange år. Det er faktisk mange år siden, vi afsatte 350 millioner til at kunne renovere alle vores folkeskoler. Det her er noget, vi har bevist, at vi tager alvorligt,« siger hun.

»Det handler om læring, trivsel – og sund fornuft« – Danmarksdemokraterne vil have fokus på indeklima og ansvar

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Indeklima, læring og trivsel hænger uløseligt sammen, men løsningen ligger ikke i flere regler og bureaukrati, mener Palle Dahl fra Danmarksdemokraterne. Han efterlyser ansvar, sund fornuft og realistiske prioriteringer i stedet for politisk detailstyring.

For Palle Dahl er spørgsmålet om indeklima langt mere end teknik og ventilation. Det handler om, hvordan børn lærer – og hvordan kommuner prioriterer. »Kommunerne skal tage ansvar, ikke tvinges med lovgivning. Det handler om fokus, ikke forpligtelser,« siger han.

Han mener, at der gennem årene har været mange gode intentioner, men for få konkrete resultater. »Det har vi jo altid sat fokus på,« siger han om kommunernes ansvar for luft, lys og temperatur i klasselokalerne. »Men med de karakterer, vi viser, så er det ikke sikkert, det er nok. Det er nok en kombination af mange ting, der gør, at vi har et dårligt indlæringsmiljø.«

Et læringsmiljø med mange facetter

For Dahl er indeklimaet ikke en isoleret sag, men en del af skolens samlede økosystem. »Det er en del af indlæringsmiljøet,« understreger han og peger på, hvordan trivsel, koncentration, mad, lys og luft påvirker hinanden.

Han oplever dog, at der nu sker fremskridt flere steder. »Vi er begyndt at bruge penge på at håndtere vores skoler, fordi mange af dem er ved at gå i forfald. Det giver bedre luft, og hvis de er utætte, bliver det repareret. Men det er en lang, sej kamp – det er helt sikkert. Vi har fokus på det, men det er svært at finde pengene,« siger han.

For ham er økonomien den største barriere. »Det er det evigt tilbagevendende problem – penge, penge, penge. Selvfølgelig skal der gøres noget, men vi er nødt til at tage en af gangen, fordi vi ikke har uanede midler.«

Når forfald koster læring

Flere undersøgelser viser, at dårligt indeklima kan koste børn op til et års læring over skoletiden. Den sammenhæng kommer ikke bag på Palle Dahl. Han mener, at hvis man vil forstå udfordringen i folkeskolen, må man se på helheden.
»Hvis facetter skal analyseres, så skal vi finde ud af, hvad der er grunden til, at de unge mennesker ikke får den indlæring, de skal have. Det kan være alt fra luft og varme til forstyrrende elementer i undervisningen. Alt spiller ind,« siger han.

For ham hænger ro, læring og fysiske rammer sammen – og han roser regeringens nye tiltag, der giver skolerne mulighed for at fjerne elever, der ødelægger undervisningen. »Jeg synes, det er et fantastisk tiltag. Der skal bare én eller to elever til i en klasse, så kan de ødelægge hele undervisningen. Det bliver et godt tiltag,« siger han.

Mindre kontrol – mere ansvar

Når diskussionen falder på krav og målinger af luftkvalitet, trækker Palle Dahl en klar streg i sandet. Han ønsker handling – men ikke tvang.
»Jeg ved ikke, om de skal forpligtes til at gøre det, men de skal fokusere på det. Det er måske et hårdt ord at sige ‘forpligte’. Forpligtelse betyder jo, at man er tvunget. Jeg mener, at kommunerne selv skal tage ansvar – det handler om prioritering,« siger han.

Han er skeptisk over for nationale minimumskrav. Ifølge Dahl er det netop kommunernes forskellighed, der gør dem effektive. »Der er ikke to kommuner, der er ens. Men de skal fokusere på at få det bedste læringsmiljø for de unge mennesker – det kan vi godt blive enige om,« siger han.

Renovering før prestige

Når samtalen falder på nye byggerier, er Palle Dahl nøgtern. Han frygter, at store prestigeprojekter sluger de midler, der kunne have forbedret hverdagen på eksisterende skoler.
»Du kan ikke bare bygge nyt og nyt og nyt. Det kan du ikke blive ved med. Vi er nødt til at renovere i første omgang,« siger han.

Han henviser til Fredericias nye skole som eksempel. »De der 500 millioner, vi skal bruge på den nye skole, det bliver godt for de elever, der skal gå der. Men det er kun den ene skole – du mangler alle de andre. Derfor skal vi passe på, at vi ikke ender med at bruge alle pengene ét sted.«

For ham handler det om balance: at sikre, at de gamle skoler ikke glemmes i skyggen af nybyggeri.

Klimafokus med måde

Bedre luft og moderne isolering kan ikke bare forbedre læring, men også reducere energiforbruget. Det er Dahl helt enig i – men han advarer mod at lade klimapolitikken blive et spørgsmål om symbolik frem for fornuft.
»Det er helt sikkert. Vi skal isolere folk, ikke skrive fine børsnotater. Mange af vores skoler er blevet forsømt i årevis. Det handler om at gøre det praktisk og tage fat på det,« siger han.

Han efterlyser en jordnær tilgang. »Vi skal ikke snakke os fra det. Vi skal reparere og vedligeholde, hvor vi kan – det er sund fornuft,« siger han.

En realistisk vej frem

Palle Dahl har ikke tålmodighed med varm luft – hverken i klasselokalerne eller i politik. For ham er opgaven klar: fokus på det mulige, og handling dér, hvor behovet er størst.
»Det er en lang kamp, men vi er i gang. Vi kan ikke gøre alt på én gang, men vi kan begynde dér, hvor behovet er størst. Det handler om at skabe de bedste betingelser for læring – og det starter med luft, lys og ro i klassen,« siger han.

På sporet af tvivlsomme beslutninger – anno 2025

Af
Erik Schwensen
-
0

De fleste svære beslutninger, vi som mennesker og ledere træffer, er tvivlsomme beslutninger. Der vil altid være en vis usikkerhed i vores valg, som vi først bagefter eller måske aldrig får afklaret, om de valg var rigtige og/eller de bedste. For vi kunne altid have gjort noget andet. Også selv om vi – dengang valget og beslutningen skulle træffes – ikke så andre udveje. Dette gælder også, når vi står i stemmeboksen på tirsdag d. 18. november 2025 til det kommunale- og regionale valg. Derfor er det betydningsfuldt, at vi, som mennesker og specielt som ledere, opøver evnen og finder vores personlige strategi for at træffe disse tvivlsomme beslutninger og konkret evner at realisere dem og ikke mindst korrigerer dem, når vi bliver klogere.

Hvad er er en tvivlsom beslutning?

Inden vi gør det, gør vi klogt i at definere begrebet ”en tvivlsom beslutning”. For vores strategi, for at træffe tvivlsomme beslutninger, vil afhænge af den definition, som vi beslutter os for. Jeg har tidligere skrevet en artikel ”om at beslutte sig”, hvor jeg bl.a. skrev lidt om beslutningers karakter:

Hver eneste dag træffer vi mennesker et hav af beslutninger. Store og små mellem hinanden. Nogle bevidste og mange ubevidste. Ubevidste beslutninger som styres af vores underbevidsthed og som bliver en del af vores gode og dårlige vaner. Det gælder også for lederen, der træffer beslutninger på mange menneskers vegne.

De bevidste beslutninger opstår, når vi oplever, at vi står overfor et valg mellem to eller flere muligheder. Så når vi i forskellige situationer siger, at vi ikke havde noget valg, passer det ikke, for vi kunne beslutte ikke at gøre nået. På den anden side træffer vi dagligt uendelig mange ubevidste beslutninger. Det skal vi være glade for. Blandt andet fordi styringen af vores krop fysiologisk er særdeles kompleks, og det foregår i et tempo, som kun de ubevidste dele af hjernen kan følge med i og styre, om end vi også i nogen grad bevidst kan påvirke denne styring.

Den bedst mulige beslutningstagning kræver derfor vores evne, og ikke mindst lederens evne, til at kunne fremskaffe det bedst mulige beslutningsgrundlag. Behovet for dette informationsgrundlag afhænger meget af lederen selv, den pågældende virksomhed og branche. Nogle brancher kræver et næsten 100% sikkert grundlag, mens andre kræver noget mindre. Men ét tilstrækkeligt beslutningsgrundlag skal under alle omstændigheder etableres.

Ud over et valg på et givet grundlag, så består en beslutning for mig også af en tidsdimension, som dels går på, hvor længe der går fra en beslutning er truffet til den reelt er gennemført (implementeret), og dels på hvor længe beslutningen fastholdes.

Ofte ser vi meget forskelligt på tidsdimensionen. For eksempel kan en leder, en bestyrelse eller et Folketing og dets befolkning sagtens opleve at trufne beslutninger aldrig bliver til noget eller mister deres kraft over tid. Hvis beslutningstageren ikke følger den trufne beslutning til dørs og ikke ser beslutningen reelt gennemført ud i yderste led i organisationen, så er der i min optik ikke tale om en holdbar og egentlig beslutning.

Med en egentlig beslutning følger en entydig konsekvens og adfærdsændring hos de berørte. Ellers taler vi ikke om en beslutning, men kun om en hensigt af begrænset værdi.

En beslutning er derfor at træffe et valg ud fra det bedst mulige grundlag og føre beslutningen ud i livet enten alene eller sammen med andre. Efterfølgende at fastholde beslutningen, så længe den giver mening for det liv, vi ønsker at leve. Det gælder for mennesker, for ledere, virksomheder, organisationer og samfund.

En beslutning vil derfor altid, i en eller anden grad, kunne betragtes som tvivlsom. Og når vi holder fast i den definition, og vi ikke er i tvivl om den, så tegner der sig en mulig strategi for at kunne lede efter tvivlsomme beslutninger. Vi kan i den sammenhæng også tale om begrebet: Tvivlens nådegave.

Strategien for tvivlsomme beslutninger

Beslutninger er derfor, i min optik, altid relative og socialt konstruerede, og de er bedst forklarlige gennem et socialkonstruktivistisk tankesæt. Tager vi det udgangspunkt, så giver det grobund for en holdbar strategi for at træffe og håndtere tvivlsomme beslutninger og udnytte tvivlens nådegave.

Det er en styrke at være i tvivl, når tvivlen kædes sammen troen, håbet, viljen, roen og evnen til at træffe beslutninger og reelt skabe forandringer, som jeg skriver om i bogen ”Majoren fra Sarajevo”. Den dag en leder ikke er i tvivl og ikke til stadighed leder efter de bedst mulige beslutninger i situationen, så er der grund til bekymring. HAWKEYE er altid på spil, som Stig Brammer og jeg skriver i bogen ”Den Fremragende Mellemleder”.

Evnen til at modtage rettidig feedback fra dig selv, dine medarbejdere og din omverden i øvrigt, og evnen til at tage fejl, håndtere dem og komme videre er også dele af strategien.

Strategien for tvivlsomme beslutninger handler om, at lederen som udgangspunkt stiller de helt centrale spørgsmål til sig selv, sit lederteam og sine medarbejdere, ja måske ud i hele sit netværk. Det afgørende er, at lederen finder de mest præcise og tilstrækkeligt dybdeborende svar på spørgsmålene, så tvivlen omdannes til en konstruktiv og kreativ medspiller, som aldrig forsvinder helt fra lederens mindset. Tvivlen ”parkeres” i en bevidst risikovurdering, der ofte med fordel kan kommunikeres ud til den berørte omverden.

Nogen af de helt centrale spørgsmål kan være: Hvorfor er den beslutning, som du er ved at træffe, vigtig for dig/jer? Hvad giver den beslutning dig/jer? Hvordan ved du, at beslutningen er den rigtige for dig/jer?

Hvordan vil din beslutning blive modtaget i din/jeres omverden? Hvordan vil beslutningen påvirke din/jeres omverden? Og hvordan og hvornår ved du, at beslutning er gennemført og reelt implementeret og ført ud i livet? ….. Ja, flere spørgsmål kunne sagtens tilføjes. I denne forbindelse faldt jeg over Klaus Bakdals meget tankevækkende og inspirerende artikel ”Tvivlens nådegave”, som du finder på: https://bakdal.dk/onewebmedia/Tvivlens_na%CC%8Adegave.pdf

HUSK at stemme på tirsdag den 18. november 2025, hvis du bliver i tvivl, så husk også på, at du kan gøre det om om 4 år. Rigtig God valgdag.

Se også:https://ddig.dk/kunsten-at-lede-efter-sandheden/

Enhedslisten vil gøre indeklima til borgmesterkrav – »Det går ud over trivselen, når luften er dårlig«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Alt for mange danske børn tilbringer deres skoledag i klasselokaler med tung luft, svingende temperaturer og larmende ventilation. En ny landsdækkende undersøgelse viser, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark ønsker, at kommunerne tager problemet alvorligt. For Cecilie Roed Schultz fra Enhedslisten er tallene et klart signal om, at indeklimaet i skoler og daginstitutioner er blevet et overset velfærdsproblem, der kræver handling nu.

Der er noget stille og næsten usynligt over det, men konsekvenserne kan være alt andet end det. Hver dag sidder tusindvis af børn i danske klasselokaler, hvor luften er så tung, at hovedpinen melder sig allerede inden frokost. Lokaler, hvor varmen står stille, og hvor vinduerne enten ikke kan åbnes – eller slet ikke lukker tæt.

En ny landsdækkende undersøgelse peger på, at otte ud af ti forældre i Region Syddanmark mener, at kommunerne bør prioritere et sundt indeklima i skoler og daginstitutioner. Tre ud af fem forældre fortæller, at deres børn dagligt oplever problemer med dårlig luft og høje temperaturer. Forskningen viser, at konsekvenserne kan være alvorlige. Børn, der opholder sig i dårligt ventilerede lokaler, lærer simpelthen mindre – op mod et helt års læring kan gå tabt over skoletiden.

For Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem og kandidat for Enhedslisten, er tallene ikke bare bekymrende. De bekræfter noget, hun har kæmpet med at få opmærksomhed om i årevis.

»Vi stillede allerede for flere år siden et forslag i byrådet om, at vi skulle begynde at måle indeklimaet i skolerne. Enhedslisten var de eneste, der stemte for. Jeg forstår det simpelthen ikke. Vi ved, at børn får hovedpine, bliver trætte og mister koncentrationen, og vi ved, at det påvirker deres trivsel. Alligevel gør vi alt for lidt,« siger hun.

En bygningsmasse fra en anden tid

Når man ser på Fredericia Kommunes skoler, er problemerne ifølge Cecilie Roed Schultz nemme at få øje på. Mange af bygningerne er gamle, og ventilationen halter.

»Vi har en bygningsmasse, der virkelig trænger til renovering. Nogle steder er det så slemt, at eleverne sidder i mørklagte lokaler hele dagen for at undgå varmen fra solen. Min egen datter har fortalt om klasser, hvor det var så varmt, at de nærmest ikke kunne holde ud at være der. Det er hverken sundt eller ordentligt,« fortæller hun.

Problemet handler ifølge hende ikke kun om komfort, men om lighed og ansvar.
»Der er regler for, hvor dårligt et arbejdsmiljø lærere og pædagoger må opholde sig i. Men børnene har ingen rettigheder. De er ikke omfattet af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at læreren kan forlade et lokale, hvis det er for varmt, men børnene skal blive siddende. Det er absurd. Selvfølgelig skal børn have samme ret til ordentlige omgivelser som voksne,« siger hun.

Når luft bliver et politisk spørgsmål

For Enhedslisten er indeklima ikke længere et teknisk spørgsmål for ingeniører, men et politisk spørgsmål om prioritering. Partiet har gjort det til et af sine 25 krav til en kommende borgmester.

»Vi har lagt en liste på bordet med 25 konkrete punkter, som skal være vores pejlemærker i den kommende valgperiode. Et godt indeklima i skoler og daginstitutioner er et af dem. Det skal være en del af den politiske kontrakt. Hvis vi peger på en borgmester, skal det være en, der tager det her alvorligt,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun ønsker, at alle kommunens skoler skal gennemgås systematisk, så der udarbejdes en plan for, hvordan hver enkelt matrikel bliver bragt op på et tidssvarende niveau.
»Det skal ikke bare være kosmetiske forbedringer. Vi skal lave gennemgribende renoveringer, hvor vi både tænker moderne læringsmiljøer og godt indeklima. Det skal være et helhedsløft, ikke en lappeløsning,« siger hun.

Målinger, minimumskrav og dokumentation

Kun omkring hver tredje kommune i Danmark måler systematisk på luftkvaliteten i deres skoler. Det er alt for lidt, mener Enhedslisten.

»Hvis vi ikke måler, så ved vi heller ikke, hvor slemt det står til. Vi kan ikke styre det, vi ikke måler på. Derfor skal der være et krav om, at kommunerne dokumenterer luftkvalitet og temperatur i alle skoler og institutioner. Det skal være lige så naturligt som at måle trivsel,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun støtter samtidig forslaget fra SYNERGI og TEKNIQ om at indføre nationale minimumskrav for indeklimaet.
»Det burde være en selvfølge, at børn ikke skal opholde sig i lokaler med dårlig luft. Det er en helt basal rettighed. Det her handler om sundhed, ikke luksus. Kommunerne skal ikke selv kunne vælge, om de vil tage det alvorligt. Det skal være et krav,« siger hun.

Renovering som grøn investering

I Fredericia Kommune er flere projekter allerede i gang. Skolerne på Havepladsvej og Indre Ringvej bygges helt nye, mens arbejdet på Skjoldborgvej nærmer sig sin afslutning. Men ifølge Cecilie Roed Schultz er det kun begyndelsen.

»De næste mange projekter bliver renoveringer frem for nybyggeri. Og det er vigtigt, at de bliver gjort ordentligt. Når vi renoverer, kan vi samtidig reducere energiforbruget, og det betyder lavere driftsudgifter. Det er både en gevinst for miljøet og for skolernes økonomi. Derfor bør besparelserne på energien blive på skolerne, så de selv mærker fordelene,« siger hun.

Hun peger på, at investeringer i indeklima i virkeligheden også er grøn politik.
»Når man forbedrer ventilation og isolering, sparer man energi og skaber sundere bygninger. Det er både velfærd og klimahandling på én gang. Og det er noget, der kan mærkes i hverdagen,« siger hun.

Et spørgsmål om ansvar og vilje

For Cecilie Roed Schultz er det afgørende, at indeklima ikke ender som endnu et punkt på en liste, der bliver glemt, når budgettet skal lægges.
»Vi kan ikke tale om børns trivsel og læring, hvis de hver dag skal kæmpe med hovedpine og dårlig luft. Det er et spørgsmål om ansvar. Kommunen har et ansvar, ikke børnene. Det her skal prioriteres på linje med alt andet i kernevelfærden,« siger hun.

Hun håber, at vælgerne også ser det sådan, når de går til stemmeurnerne.
»Undersøgelsen viser, at forældrene har fået nok. De ved godt, hvad det betyder, når deres børn kommer hjem med ondt i hovedet og siger, at de ikke kan koncentrere sig. Det her handler om børns hverdag. Og det er nu, vi skal tage det alvorligt,« siger hun.

Et øjebliks stilhed opstår, før hun tilføjer:
»Børn skal ikke trække vejret i dårlig luft. De skal trække vejret i trygge rammer. Det er det mindste, vi skylder dem.«

Venstre på gaden i Fredericia: Libergren og Jensen kæmper for opmærksomheden om regionsvalget

Af
Janus Bang
-
0

Valgkampen lakker mod enden, og på gågaden i Fredericia forsøger Venstre at sikre sig de sidste vigtige samtaler, før borgerne sætter deres kryds til kommunal- og regionsrådsvalget den 18. november 2025. Både regionsrådspolitiker Bo Libergren og byrådsmedlem Pernelle Jensen er taget ud for at møde vælgerne – og minde dem om, at regionsvalget er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget.

Libergren: Mødet med borgerne giver et realistisk billede af sundhedsvæsenet

For Bo Libergren har valgkampen stået på længe – meget længere end de uger, hvor valgplakaterne har hængt i lygtepælene. »Vi arbejder jo al den tid, vi har, på at sikre det bedst mulige resultat,« siger han og indrømmer, at et langt forløb kan mærkes. Men optimismen holder.

Selv på en kølig novemberdag giver gadesamtalerne ham et klart indblik i, hvad der fylder hos borgerne. »Man får et indtryk af, hvad herre og fru Fredericia efterspørger,« siger han. Ofte handler snakken om sundhed – og overraskende tit er det positive oplevelser, folk deler.

»De personlige sygdomshistorier slutter mange gange med: Gud, det hele fungerede bare. Det er rart, og det viser, at der faktisk er meget, der fungerer godt i sundhedsvæsenet,« fortæller Libergren. Alligevel oplever han et paradoks: Selvom sundhed ligger i top tre over danskernes vigtigste temaer, trækker regionsrådsvalget næsten ingen opmærksomhed.

»Regionerne håndterer jo sygdoms- og sundhedsvæsenet. Vi er der fra fødsel og til slutning. Alligevel er der for lidt fokus på valget,« siger han og peger på, at Region Syddanmark har nogle af landets mest tilfredse borgere – blandt andet på grund af stabile budgetter og undgåede sparerunder gennem en årrække.

Jensen: Regionen påvirker alles hverdag – men fylder for lidt

På trappen foran rådhuset står Pernelle Jensen, formand for Unge- og Uddannelsesudvalget. Hun har netop delt en kampagnevideo, hvor hendes egne børn medvirker – et bevidst valg for at vise, hvor »nært« regionens arbejde er.

»Det handler om vores allesammens sundhed,« siger hun. »Regionen er både din praktiserende læge, sygehusene, sundhedshuset, speciallægerne, psykiatrien. Det berører alles hverdag.«

Hun ærgrer sig over, hvor lidt valgkampen om regionen fylder i offentligheden. »Det drukner i borgmestersnak. Der er jo næsten ingen debatter om regionsrådsvalget, og det er en skam. For man tager stilling til rigtig mange ting, når man stemmer til regionen – og det er mindst lige så vigtigt som kommunalvalget.«

Flere nære sundhedstilbud i Fredericia

De seneste fire år har Pernelle Jensen arbejdet for at styrke nærheden i sundhedstilbuddene, så borgerne ikke skal rejse langt for små eller tilbagevendende behandlinger.

»Jeg vil gerne have et daghospital på sundhedshuset,« siger hun. Allerede nu er der kommet både øjenlæge, praktiserende læge og fysioterapeut til byen – tilbud, der tidligere var præget af lange ventetider.

Men ambitionerne rækker videre: Blodprøvetagning for børn, flere speciallæger og mulighed for kontrolbesøg lokalt, som man kender det fra Middelfart. »Det ville være rigtig godt med flere nære sundhedstilbud,« understreger hun.

Sidste runde før valget

Mens kulden bider, fortsætter Venstres folk med at dele håndtryk, flyers og små samtaler ud. For både Liebergren og Jensen handler slutspurten om at minde borgerne om noget enkelt men afgørende:

At regionsvalget – selv om det fylder mindre i debatten – har stor betydning for fredericianernes hverdag.

Flere indbrud i Fredericia: Politiet efterlyser vidner

Af
Patrick Viborg
-
0
Foto: AVISEN

Sydøstjyllands Politi efterforsker flere indbrud samt en brand i løbet af lørdag og natten til søndag. Det oplyser vagtchef Andreas Juul på søndagens tidlige pressebriefing.

Den første sag handler om et indbrud på Åparken i Uldum.

»Det er sket kl. 05.07. Her har man stjålet et pengeskab,« siger Andreas Juul og opfordrer naboer til at henvende sig, hvis de har bemærket noget mistænkeligt.

Derudover har politiet registreret to indbrud i Fredericia.

»Det første er sket på Jernbanegade imellem kl. 01.00 og 01.46. Her er man klatret op på en altan, hvorefter man er brudt ind i lejligheden,« siger han.

Det andet indbrud fandt sted på Friggsvej.

»Det er sket mellem den 14.11. kl. 12.00 og den 15.11. kl. 23.00. Her må naboer også gerne være opmærksomme, hvis de har set noget mistænkeligt i tidsrummet,« fortsætter vagtchefen.

Politiet blev desuden kaldt ud til en brand i Vejen Kommune.

»Så har jeg taget en brand med. Det er sket på Vonge Skovvej i Vonge kl. 21.29. Det er en gårdbrand. Der er ikke hverken dyr eller personer, der har været i fare i forbindelse med det, og der er heller ikke mistanke om, at der er begået et strafbart forhold derude,« siger Andreas Juul.

Politiet hører gerne fra borgere, der har oplysninger i sagerne, på telefon 114.

Susanne Eilersen: »Vi skal møde borgerne med respekt og værdighed«

Af
Erik Schwensen
-
0

Fredericia AVISEN havde onsdag d. 05. november 2025 besøg af Dansk Folkepartis Borgmesterkandidat i Fredericia, Susanne Eilersen. Det blev til en længere samtale om personen bag politikeren, den politiske status for hende og Dansk Folkeparti netop nu, ligesom nogle af valgkampens vigtigste temaer fik ord med på vejen. Nedenfor kommer et fyldigt resumé af Tv-interviewet, som du kan se i sin helhed nederst i artiklen.

Hun kalder sig selv »en moden dame«, der glæder sig til sit tredje barnebarn, men som stadig har gejst, erfaring og vilje til at kæmpe for Fredericia. Som borgmesterkandidat for Dansk Folkeparti, Susanne Eilersen, går ind i valgkampen med et klart budskab: borgeren skal igen i centrum.

»Jeg kærer mig om dem, der måske har nogle sværere vilkår end jeg selv sidder i i dag. Jeg kommer fra en arbejderfamilie og ved, hvordan det er at vende hver en femøre. Det tager man med sig i livet – også i politik,« fortæller hun.

Fra arbejderfamilie til Christiansborg
Opvæksten i en arbejderfamilie har præget hendes syn på både liv og politik.

»Jeg boede alene med min far, da min mor døde, da jeg var fem år. Dengang var der ingen hjælp at hente for en enlig far. Vi måtte vende hver femøre. Når benzinen steg i 80’erne, kunne det være svært at få økonomien til at hænge sammen. Det har lært mig at kæmpe og forstå dem, der har det svært,« fortæller hun.
Susanne Eilersen blev uddannet i detailhandel, senere økonomiassistent og arbejdede blandt andet 12 år på Trinity i Fredericia. »Det var en fantastisk arbejdsplads, hvor man behandlede medarbejderne ordentligt. Jeg har altid haft det sådan, at jeg gerne vil gøre en forskel der, hvor jeg er,« siger hun.

Fra sofa-kommentator til folkevalgt
Vejen ind i politik begyndte, som hun siger, med en »mild påmindelse« fra sin mand.

»Han syntes, jeg havde siddet og skældt ud for længe foran fjernsynet. Jeg var utilfreds med, hvordan EU tog selvbestemmelsen fra Danmark. Jeg er nationalkonservativ, og jeg vil gerne have, at vi selv må bestemme, hvordan vi lever i Danmark,« siger hun og tilføjer:

»Da Pia Kjærsgaard kom frem, var der noget, der klikkede. Hun kom fra små kår, og jeg kunne se mig selv i hende. Hun blev et forbillede for mig, og derfor gik jeg ind i politik for 27 år siden.«

Værdighed, retfærdighed og troværdighed
Susanne Eilersen beskriver sig selv som et menneske, der sætter værdighed og retfærdighed højt – værdier, hun også mener, bør kendetegne kommunen.

»Jeg tror meget på, at man kan være troværdig. Hvis jeg lover noget, så vil jeg også gøre alt, jeg kan for at holde det. Man skal kunne se sig selv i spejlet og ikke komme med højt flyvende ønsker, som man godt ved, man ikke kan indfri,« siger hun.

Med 16 år i byrådet, erfaring fra Folketinget og en lang karriere i erhvervslivet føler Eilersen sig klar til at tage næste skridt. »Når man går ind i politik, så rækker man også ud og gerne vil tage ansvaret. Jeg synes, jeg kan bidrage med noget,« siger hun og tilføjer, at hun er klar til at påtage sig borgmesterposten, hvis vælgerne og byrådet peger på hende.

En DF’er i hjertet
Dansk Folkeparti har været igennem en turbulent tid, men Eilersen mærker fremgang og optimisme.

»Jeg har været med på hele rejsen. For fire år siden stod vi på nippet til at ryge under spærregrænsen. Jeg sagde dengang, at jeg er DF’er i hjertet – og hvis det viste sig, at vi ikke kunne bære mere, så måtte jeg dø med støvlerne på. Men vi har fået fat igen,« siger hun og peger på partiets nuværende formand, Morten Messerschmidt, som en samlende kraft.

En ny måde at lave politik på
Eilersen fremhæver, at byrådet i Fredericia i denne valgperiode har fundet en ny, mere samarbejdende måde at lave politik på.

»Vi har nu i to budgetter lavet aftaler på en helt anden måde, end vi nogensinde har gjort før. Tidligere forhandlede Socialdemokratiet enkeltvis med partierne. Nu sidder vi alle sammen ved bordet. Det giver en helt anden dynamik og en positiv måde at arbejde på,« siger hun.

Den model håber hun, at byrådet vil videreføre efter valget: »Vi skal fortsætte med at arbejde på den måde de næste fire år. Det kommer Fredericia til gavn.«

Billede 1 af Susanne Eilersen under Tv-interview d. 05. november 2025
Billede 1 af Susanne Eilersen under Tv-interview d. 05. november 2025

Mærkesager: Velfærd, borgerinddragelse og levende by
I valgkampen er det velfærden, der står øverst på Dansk Folkepartis dagsorden.

»Vi sætter personer før systemer. Kommunen skal igen være en servicevirksomhed, hvor borgerne bliver mødt med respekt og værdighed. Det må ikke føles som systemet mod borgeren,« siger Eilersen.

Hun peger også på erhvervsliv og byliv som afgørende for fremtidens Fredericia:
»For at man ønsker at bosætte sig i en kommune, skal basis være i orden – skole, daginstitutioner osv. Men vi skal også have en levende by med caféer, restauranter og et aktivt handelsliv. Og vi skal turde række mere ud til erhvervslivet og samarbejde om opgaver. Det giver bedre resultater.«

Midtbyen og borgernes stemme
Udviklingen af midtbyen er et emne, der fortsat deler vandene. Her er Eilersen klar i sin tilgang:

»Vi skal have mere borgerinddragelse. Vi skal ikke komme med færdige projekter, som borgerne så kan tale ind i. Vi skal modellere projekterne sammen med borgerne,« siger hun og tilføjer, at byen ikke bør lukkes af for biler.

»Jeg tror ikke på, at en detailhandel kan overleve, hvis man ikke kan tage sin bil med ind og handle. Vi skal starte med et blankt stykke papir og spørge borgerne, hvad de synes, er en god idé.«

Folkeskole og fællesskab
Eilersen er åben for at ændre den nuværende distriktsmodel i folkeskolen, som hun selv var med til at indføre.

»Der er bare nogle ting, der ikke virker. Vi skal turde gå tilbage og sige, at vi må kigge på noget andet. Ledelseslaget er blevet for tungt, og der er for mange lag, før man kan komme igennem. Det skal vi have gjort op med,« siger hun.

Ændringerne skal dog ske i tæt dialog med elever, forældre og lærere:
»Jeg er meget lydhør. Vi skal lave ændringer, hvor der ikke ligger besparelser i. Det er meget vigtigt for Dansk Folkeparti.«

En borgmester for fællesskabet
Hvis vælgerne giver hende mandatet, lover Eilersen en ledelsesstil, der samler.

»Jeg vil gerne have, at Fredericia bliver en politisk ledet kommune igen. Vi skal turde tage ledelsen og det politiske ansvar. Samtidig skal man som borgmester være inddragende og få alle med. Alle skal føle sig set, hørt og respekteret,« siger hun. Og inden hun rejser sig, sender hun en klar, demokratisk opfordring ud til alle vælgere forud for valgdagen:
»Det allervigtigste er, at vi går ud og stemmer den 18. november. Uanset hvor man sætter sit kryds, så er det vigtigt, at stemmeprocenten bliver så høj som muligt. Det understøtter demokratiet – også i Fredericia.«

Se og lyt til hele interviewet her:

Tv-interview m. Susanne Eilersen d. 05. november 2025 om sig selv og KV25
123...1.337Side 1 af 1.337
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER