BUSINESS. I erhvervsområdet i Fredericia Nord, klods op ad Crossbridge Energys raffinaderi og Everfuels brintfabrik, har en ny aktør sat sig. Trinity Synergies har udviklet en teknologi, der kan nedbryde PFAS-holdigt og mineralsk affald og samtidig producere klimavenlig cement, og virksomheden er nu blevet partner i Triangle Energy Alliance, som har til huse på Vendersgade i Fredericia. Det samme er rådgivervirksomheden Ferm Rådgivning, der arbejder med forsyningsløsninger som teknisk vand, overskudsvarme og køling.
De to virksomheder er optaget i en helt ny medlemskategori for startups. Den åbner for, at mindre virksomheder, som vurderes at kunne spille en rolle i den grønne omstilling, kan blive en del af partnerskabet uden at skulle leve op til de samme krav som de øvrige medlemmer. Startup-partnere kan ikke stille op til bestyrelsen og har ikke stemmeret, og de er bundet et år ad gangen.
For Trinity Synergies er placeringen i Fredericia ikke tilfældig. »Vi har etableret vores virksomhed i erhvervsområdet i Fredericia Nord lige ved siden af Crossbridge Energy raffinaderiet og Everfuels brintfabrik. Sektorkobling hænger rigtig godt sammen med vores alternativ til traditionel cement, hvor vi også håndterer et samfundsproblem. Vi nedbryder PFAS, komposit, mineralsk affald og meget mere og producerer samtidigt klimavenlig cement. Det kræver både meget strøm og ilt og det afgiver meget overskudsvarme. Vi har meget at lære af hinanden for at lykkes med vores respektive ambitioner på tværs af sektorer,« siger Jesper Schmidt, direktør i Trinity Synergies.
Hos Ferm Rådgivning peger stifter og partner Patrick Durup Thomsen på, at virksomheden har specialiseret sig i de forsyningsløsninger, der binder sektorer sammen. »Ferm Rådgivning er sat i verden for at udvikle projekter, samarbejder og selskaber, der understøtter effektiv grøn omstilling. Især nye forsyningsselskaber og services som teknisk vand, overskudsvarme og køling, der indgår som centrale elementer i sektorkobling, kritisk forsyning til PtX og digital infrastruktur. Derfor ser vi et rigtig godt match med TEA-aktørernes ambitioner,« siger han.
Fra 17 til 32 partnere på fem år
Triangle Energy Alliance blev stiftet i april 2021 af fire kommuner og 13 kommercielle virksomheder og forsyningsselskaber, der så Trekantområdet som et oplagt sted at samle kræfterne om Power-to-X, CO2-fangst og sektorkobling. I dag tæller alliancen 32 partnere, og de seneste uger er Dansk Luftfart og Danmarks Tekniske Universitet kommet til, ligesom de to nye startups.
Ifølge bestyrelsesformand Anders Frandsen har de fem år vist, at den indledende entusiasme har skullet suppleres med vedholdende arbejde. »TEA startede da PtX-hypen var på sit højeste, og de senere år har vist, at det har været nødvendigt at supplere den indledende entusiasme med en hel del knofedt. Jeg er rigtig glad for, at TEA har formået at holde kadencen, for komplekse samfundsudfordringer tager tid. Men det er tydeligt efter 5 år, at TEA er blevet en velfungerende platform for fælles vidensdeling på strategisk prioriterede områder og har opnået rækkevidde i et nationalt perspektiv,« siger han.
Triangle Energy Alliance har nu fire medlemskategorier. Kommunale og kommercielle partnere har sidestillet økonomisk bidrag og beslutningsmandat, mens uddannelsesinstitutioner og startups udgør de to øvrige kategorier.
UDDANNELSE. Der er markante forskelle på, hvor stor en andel af eleverne i 8. og 9. klasse, der er i juniormesterlære i de fire kommuner Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart. Det viser tal, som Dansk Industri har indhentet fra samtlige kommuner.
I Middelfart er 30 elever i juniormesterlære, svarende til 4,7 procent af eleverne i 8. og 9. klasse. I Fredericia er det 25 elever, eller 3,1 procent. I Kolding 49 elever, 2,7 procent, og i Vejle 32 elever, 1,6 procent. Til sammenligning er landsgennemsnittet 2,6 procent.
På landsplan er 2.100 unge i juniormesterlære, og 86 procent af dem er i virksomhedspraktik, mens resten er i praktiske undervisningsforløb. Ifølge en ny analyse fra Dansk Industri er ordningen mest udbredt i kommuner uden for de store byer, hvor flere elever har svært ved at bestå dansk og matematik.
»Juniormesterlære er et godt tilbud til de elever, som ikke trives i en boglig undervisning, og som derfor har svært ved at afslutte folkeskolen på almindelig vis. Derfor giver det også god mening, at ordningen generelt er mere udbredt i kommuner, hvor mange elever ikke består dansk og matematik. Men der er stadig et uindfriet potentiale, og hvis flere elever skal bestå folkeskolen, bør flere kommuner satse mere på juniormesterlære,« siger Mikkel Haarder, underdirektør i Dansk Industri.
Juniormesterlære giver elever i 8. og 9. klasse mulighed for at skifte op til to skoledage om ugen ud med praktik hos en lokal virksomhed eller et praktisk forløb på en erhvervsskole. Alle kommuner har pligt til at tilbyde ordningen.
UDDANNELSE. Teknikervej i Erritsø ender blindt ude ved motorvejen. Drejer man fra ved afkørsel 59 mod Fredericia, ligger EUC Lillebælt et par hundrede meter inde, fordelt på fire husnumre med hver sin funktion. Hovedindgangen i toeren, transport og logistik i otteren, værkstederne i nieren, og HTX-gymnasiet i en bygning for sig fra august 2019. Skolehjemmet med sine 126 værelser ligger et stenkast derfra på Snaremosevej. Det er en lille bydel af et campus, groet ud af jorden over fire årtier mellem Erritsø og Lillebælt, og transportskolen har samlet sig her med god grund, så tæt på broen og motorvejen, at en lastbil kan komme fra værkstedet til E20 på under fem minutter.
Tusind årselever om året. Seksten erhvervsuddannelser. Et HTX. Danmarks største transportskole, der kalder sig selv »transportskolen i hjertet af Danmark«.
Camilla Grenander Almfort overtog det øverste ansvar for det hele den 27. februar.
Hun bor i Kolding, er gift med en, der hedder Thomas, og har gået den vej, man kan gå indefra som chefkonsulent, viceuddannelseschef, direktør, alt sammen inden for samme mure. Bestyrelsen havde 22 ansøgere at vælge imellem og endte med hende. Bestyrelsesformand Martin Sørensen kalder hende »tydelig og samlende«, men hun bruger andre ord, når hun selv skal beskrive opgaven, og dem starter hun med at lægge ud i forgængerens spor. »Jeg er den fjerde direktør i skolens tid, og hver eneste af dem har stået på et stærkt afsæt.«
Forgængeren hed Lars Middelboe. Tyve år på posten. Når en bestyrelse leder efter en arvtager til den slags, leder de efter en, der ved, hvor lyset står tændt aftenen før eksamen. Spørgsmålet, hun har fået, er velkendt for enhver, der overtager efter en mangeårig leder. Hvad bibeholder du? Hvad ændrer du? »Lars har stået på en stærk regnskabsprofil og en sikring af skolens økonomi. Det har han gjort i en tid, hvor ikke alle har haft samme opmærksomhed på det.«
Hun bevæger sig her hurtigt videre fra Erritsø og ud over landkortet. »Vi ser for første gang skoler, der går konkurs eller fusionerer, fordi økonomien er styret dårligt. Det har vi ikke set før. Tidligere kom der hjælp fra ministeriet.« Erhvervsskolerne er holdt op med at blive reddet. Kan de ikke selv, kan de ikke. Det er den virkelighed, hun overtager, og det er den, der præger den ene halvdel af det svar, hun giver, når hun bliver bedt om at sige, hvad hun tager med sig fra Middelboe. »En stærk likviditet er det, der giver os mulighed for at skabe ro omkring medarbejderne.«
Ordet »ro« kommer igen og igen i samtalen. Hun bruger det om medarbejderne, om økonomien, om de næste to år, om det, hun gerne vil bygge op omkring skolen, mens reformerne ruller ind. Det er et ord, der peger to veje på én gang. Bagud, mod den arv, hun har taget over, og fremad, mod et uddannelseslandskab, hvor stort set alt står til at blive lavet om.
Camilla Grenander Almfort tiltrådte den 27. februar som direktør for EUC Lillebælt. Hun er den fjerde i skolens historie.
Hun er gymnasielærer af uddannelse. Hun har undervist i erhvervspædagogik på diplomniveau, hun har forsket i det, og hun var på Thy-Mors HF & VUC, før hun var på UC SYD, før hun kom her. Lige nu er hun indskrevet på en lederuddannelse på Copenhagen Business School, som hun bliver færdig med i 2027.
Det er en kvinde, der har set ungdomsuddannelser fra de fleste vinkler, og det er én af grundene til, at hun for et år siden blev udpeget til arbejdsgruppen i Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Lederne, som skal lægge linjerne for den nye epx-uddannelse, en erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse, der skal fjerne den mur, der i dag står mellem gymnasium og erhvervsskole, og som hun mener vil kunne trække flere unge ind på faglærtevejen, hvis man ellers gør det rigtigt.
Hun bruger udtrykket »virkelighedsnær undervisning«. Det lyder pædagogisk, men i hendes mund bliver det konkret. Hun fortæller om en lageruddannelse, som Mejeribrugets Uddannelsesfond bad om at få digitaliseret, fordi et moderne mejeri ikke længere har et lager, der ligner det fra 1995. Det er den slags forbindelser mellem skolen og virkeligheden, hun gerne vil have flere af, og som hun ser som erhvervsskolens egentlige force, sammenlignet med det almene gymnasium.
Frafald er et andet ord, hun vender tilbage til. Hvordan rummer man alle eleverne. Hvordan sørger man for, at en familie, der sender to børn afsted i Erritsø, kan stole på, at det er den samme skole, uanset hvilken dør barnet vælger. »Når en familie sender to børn afsted på skolen, skal de kunne forvente samme kvalitet, uanset om barnet går på HTX eller bliver tømrer eller smed.«
Det er et af de tre spor, hun nævner, når hun bliver bedt om at sætte ord på sit lederskab. Det andet er økonomien, som er Lars Middelboes. Det tredje er det, der venter forude, og det er der, hun retter blikket fremad. »I 2030 ligger landkortet fast, og der skal vi kunne udbyde uddannelserne. Hvis vi er heldige, allerede i 2028. De næste to år bliver enorme.«
Reformen er noget, EUC Lillebælt skal forholde sig til, om de vil eller ej. Den kommer ned over hovedet på alle landets erhvervsskoler, og dens hastighed bliver bestemt af stemmer, der falder længere væk end Erritsø. Hun har selv været med til at tegne linjerne for den i arbejdsgruppen, og hun ser potentialet i den. Det, der bekymrer hende, er tempoet og kapaciteten, og hvor mange forandringer en skole kan absorbere på én gang, mens den stadig skal stå op om morgenen og undervise tusind elever. »Vi skal skåne os selv for at sætte for mange nye ting i gang, når så meget allerede kommer udefra.«
Det er direktøren som læhegn. Mellem reformbølgen og de cirka to hundrede medarbejdere, der hver dag møder ind på Teknikervej og holder skolen kørende. Og det er præcis dér, hun siger, at hendes vigtigste arbejde foregår. »Deres vigtigste opgave er at give eleverne en god uddannelse, og det kan de ikke, hvis de skal gå rundt og være urolige for, hvad fremtiden bringer.«
Det er ord, hun selv stadig er ved at finde rytmen i. Hun har siddet to en halv måned på posten. Hun er stadig direktør, mens hun selv er studerende, og kører frem og tilbage mellem Erritsø og Copenhagen Business School hver tredje uge. Hun har også sin egen agenda for det, der skal sættes i gang indefra. »Vi skal stå stærkere sammen fagligt. Vi skal have større faglig og intern fleksibilitet. Og vi skal fortsætte med at være agile, som vi altid har været.« Det er små forskydninger, der skal ske, mens reformen ruller udefra, og det er der, hun retter blikket indad.
»Påpasselig« er et sjældent ord fra en leder. Det dukker op hos hende et par gange, og det får sidste ord, da hun samler det hele: »At være påpasselig og loyal over for medarbejderne, det kommer jeg til at videreføre. En stærk økonomi og en stærk tilknytning og tillid mellem medarbejderne.«
SPORT. Fredericia FF, FIC, Erritsø og Bøgeskov har alle kunstgræsbaner, hvor banen er fyldt med små stykker gummigranulat lavet af brugte bildæk. Det skal de af med inden 17. oktober 2031, hvor et EU-forbud træder i kraft.
Det fremgår af en orientering, som Teknik- og Miljøudvalget får forelagt på sit møde mandag den 11. maj. Sagen blev tidligere behandlet i Kultur-, Turisme-, Idræts- og Bosætningsudvalget den 9. april og taget til efterretning der.
Materialet hedder SBR gummigranulat og er lavet af urensede bildæk, der er skåret i små stykker. Det fyldes ned mellem græsstråene på banen for at give den bedre spilegenskaber og holdbarhed. Problemet er, at granulatet ofte ender uden for banen og er en af de største kilder til mikroplast i den danske natur. Derfor har EU besluttet at forbyde salg og brug af materialet fra efteråret 2031.
Eksisterende baner må fortsat bruges
De fire baner i Fredericia med gummigranulat skal ikke skiftes med det samme. De må fortsat bruges, driftes og vedligeholdes, indtil lageret af materialet er opbrugt. Men når banerne en dag skal fornyes, kan klubberne ikke længere bruge SBR gummi.
I stedet skal nye baner anlægges med alternativer som naturmaterialer i form af kork og sand, eller bygges helt uden et fyldmateriale, såkaldte non-infill baner.
I Fredericia har Taulov og KFUM allerede kunstgræsbaner med kork som fyldmateriale. Det er to og en halv bane ud af kommunens samlede seks og en halv kunstgræsbaner.
Kortere levetid og høj regning
For klubberne betyder skiftet ikke bare en udfordring i forhold til materialer, men også i forhold til økonomi og levetid.
En kunstgræsbane med gummigranulat har ifølge sagsfremstillingen en levetid på 10 til 15 år, afhængigt af om banen bruges til træning eller kamp, og om det er børn, unge eller voksne, der spiller. En bane med naturmateriale eller uden fyldmateriale har til sammenligning en forventet levetid på 8 til 10 år.
Prisen for at udskifte en bane varierer afhængigt af materiale, banens stand og den aktuelle markedspris. FIC indhentede i efteråret 2025 et overslag på at suge det eksisterende materiale op og erstatte det med renset gummi uden PFAS og tungmetaller. Overslaget lød på 1,2 millioner kroner, og det er uden eventuelle reparationer af selve banen.
Branchen arbejder ifølge sagsfremstillingen både i ind- og udland med at finde nye løsninger, herunder nye græstyper til baner uden fyldmateriale.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi gennemførte torsdag og natten til fredag en færdselsindsats i Kolding, der endte med en stribe sigtelser for blandt andet spirituskørsel, kørsel uden kørekort og brug af håndholdt mobiltelefon bag rattet.
På Skovvangen natten til fredag standsede politiet klokken 00.55 en personbil. Føreren, en 58-årig mand fra Kolding Kommune, viste sig ikke at have erhvervet kørekort og er sigtet for kørsel uden førerret. Få minutter senere, klokken 01.21, blev en anden personbil standset samme sted. Føreren, en 20-årig mand fra Fredericia Kommune, var påvirket af spiritus over det tilladte og er sigtet for spirituskørsel.
I løbet af indsatsen blev en række trafikanter sigtet for brug af håndholdt mobiltelefon. Det drejer sig om ni bilister og tre cyklister. Derudover måtte politiet skride ind over for to personer, der kørte på løbehjul uden hjelm. Ved et fodgængerfelt ved Buen og Jernbanegade blev fem personer taget for at gå over for rødt lys, og en cyklist blev stoppet for at cykle over fodgængerfeltet.
Samme dag, torsdag klokken 17.45, måtte politiet også skride ind på Jens Holms Vej, hvor en 32-årig mand fra Kolding kørte på motorcykel i nordøstlig retning uden at have nogen hænder på styret. Han er sigtet for overtrædelse af færdselsloven.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Bilister, der parkerer omkring rådhuset i Fredericia, skal være ekstra opmærksomme i øjeblikket. Fredericia Kommune advarer på sin officielle Facebook-side mod en svindelmetode, der retter sig mod brugere af parkeringsautomaterne i området.
Ifølge kommunen risikerer borgere, der har anvendt deres betalingskort i p-automaterne omkring rådhuset, at modtage sms-beskeder, hvor de bliver bedt om at betale for parkeringen. Den slags beskeder skal man ikke reagere på.
Kommunen understreger i opslaget, at man ikke skal betale via sms, da der er tale om svindel. I stedet skal betalingen foretages som normalt direkte i automaten, når parkeringen afsluttes.
Sms-svindel rettet mod parkeringskunder er en metode, der har bredt sig flere steder i landet, hvor svindlere udnytter, at mange er vant til at håndtere parkeringsbetaling på telefonen. Beskederne kan virke troværdige, men ved at klikke på links eller indtaste kortoplysninger risikerer man at give svindlere adgang til sine penge.
Fredericia Kommune opfordrer derfor borgere til at holde sig til automaten og være kritiske, hvis der dukker en sms op med krav om betaling.
POLITIK. Skal Danmarksgade i Fredericia bymidte fortsat være åben for biler, eller skal den lukkes igen og blive til ren gågade? Det er spørgsmålet, som Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til på sit møde mandag.
I november 2024 blev strækningen mellem Vendersgade og Prinsessegade ændret fra gågade til såkaldt sivegade som led i den bymidtestrategi, byrådet vedtog i maj 2024. Tanken var at lede trafikken, der ankommer gennem Danmarksport, langsomt forbi butikkerne og samtidig give plads til omkring 15 korttidsparkeringer tæt på forretningerne. Cykling blev tilladt i begge retninger i hele Danmarksgade, mens bilerne ensrettes mod øst.
Nu har prøvehandlingen kørt i halvandet år, og evalueringen ligger på bordet.
Virksomhederne er klart for, beboerne er splittede
Forvaltningen har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt både virksomhederne og beboerne i området fra 7. til 24. april. Resultaterne viser to vidt forskellige billeder.
Hovedparten af virksomhederne, 86 procent, har oplevet prøvehandlingen som positiv. Til sammenligning gælder det samme for 35 procent af beboerne, mens 41 procent af beboerne oplever den som negativ.
Virksomhederne mærker også konkrete effekter på forretningen. 40 procent af butikkerne har oplevet en stigning i antallet af kunder, og omkring hver tredje virksomhed har set en positiv udvikling i omsætningen. Næsten halvdelen af virksomhederne har dog svaret, at de ikke kan vurdere, hvordan prøvehandlingen har påvirket omsætningen.
Når det handler om, hvad der skal ske fremover, er forskellen mellem de to grupper markant. 83 procent af virksomhederne mener, at prøvehandlingen skal gøres permanent. Kun 21 procent af beboerne er enige. Cirka hver tredje beboer ønsker justeringer, før ordningen gøres permanent, og lige så mange ønsker, at gaden skal tilbage til at være ren gågade.
Fart og parkering bekymrer beboerne
Beboerne i området peger på flere konkrete udfordringer. Halvdelen af beboerne er utilfredse med, hvordan fartgrænserne overholdes i Danmarksgade, og over hver tredje finder det utrygt at færdes som cyklist.
Også parkeringsforholdene deler folk. Næsten alle virksomheder er positive over indførelsen af korttidsparkering, men knap halvdelen af beboerne er utilfredse med, hvordan parkeringspladserne er markeret, og over halvdelen af beboerne oplever, at det er svært at finde en parkeringsplads i området som beboer.
Kommunen har under evalueringen også modtaget en række mails fra borgere med konkrete bekymringer. Flere peger på, at parkeringsbåsene ikke er tydelige nok, at bilister kører mod ensretningen, og at hastigheden i gaden er for høj. Andre borgere har klaget over støj fra fliserne, der opleves som en gene om natten, og over manglende fartkontrol på strækningen.
Forvaltningen foreslår i sin sagsfremstilling flere afhjælpende tiltag, hvis ordningen gøres permanent. Det drejer sig blandt andet om bedre afmærkning af parkeringsbåsene, eventuel ændret skiltning, opsætning af automatiske pullerter i Gothersgade og en mulig lukning for biltrafik ved Vendersgade om aftenen og natten.
Fredericia Shopping bakker op
Foreningen Fredericia Shopping, der repræsenterer de erhvervsdrivende i bymidten, bakker ifølge bilagsmaterialet op om, at Danmarksgade fortsat skal være sivegade, og om at se på den permanente løsning sammen med kommunen.
To muligheder på bordet
Forvaltningen lægger to modeller frem for politikerne. Den første er at gøre åbningen for trafik og parkering permanent. Den anden er at føre Danmarksgade tilbage til at være ren gågade.
Hvis politikerne vælger at føre gaden tilbage, vil det ifølge forvaltningen koste omkring 200.000 kroner at fjerne skilte og afmærkning på kørebanen. Hvis de derimod gør ordningen permanent, vil forvaltningen senere komme tilbage med en ny sag, hvor der skal tages stilling til de tiltag, der bør iværksættes, og hvordan de skal finansieres.
POLITIK. Rema 1000 Udvikling har ønsket at åbne en dagligvarebutik på 1.200 kvadratmeter på hjørnet af Kolding Landevej og Tingvejen i Taulov. Forvaltningen i Fredericia Kommune anbefaler nu, at der gives afslag på ansøgningen.
Sagen behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag.
Den ønskede placering ligger uden for de områder, hvor kommunen har sagt, at der må ligge dagligvarebutikker. Ifølge planloven skal sådanne butikker som hovedregel ligge i bymidter eller andre afgrænsede butiksområder. Der kan i særlige tilfælde gives plads til en enkelt butik et andet sted, men kun hvis den udelukkende skal forsyne lokalområdet og ikke kommer til at konkurrere med eksisterende butikker.
Forvaltningen vurderer ikke, at den ønskede placering opfylder den betingelse.
Netto og Coop 365 ligger allerede på Adelvej
Taulov har i dag plads til dagligvarebutikker tre steder. Nord for motorvejen omkring Østergade i den gamle bymidte må der ligge en butik på op til 2.000 kvadratmeter, og syd for motorvejen er der to områder med plads til butikker på op til 1.200 kvadratmeter, et ved Adelvej og Vidtskuevej og et større ved Adelvej og Stakkesvang.
På Adelvej ligger Netto på nummer 61 og Coop 365 Discount på nummer 63 lige ved siden af hinanden. Det er disse to butikker, der ifølge sagsfremstillingen kan blive påvirket, hvis Rema 1000 får lov at åbne ved Kolding Landevej.
Området ved Kolding Landevej er i dag udlagt til boliger og offentlige formål. Forvaltningen oplyser, at der allerede er en igangværende dialog med en udvikler, der vil bygge tæt-lave boliger på arealet, og at Elbohallen ønsker at sikre plads til kommende udvidelser af hallens indendørs og udendørs aktiviteter.
Skærbæk-borgerne rejste 1,7 millioner kroner for deres butik
I sagen har Skærbæk Beboerforening kontaktet kommunen og udtrykt bekymring for, hvad en ny dagligvarebutik på Kolding Landevej vil betyde for byens egen butik.
I januar 2025 lukkede Coop 365 Discount i Skærbæk, og byen stod i en periode uden dagligvarebutik. Lokalsamfundet kaldte til borgermøde, hvor mere end 300 mødte op, og på under en måned rejste borgere, virksomheder og foreninger over 1,7 millioner kroner gennem anparter og fonde til en ny butik. Selskabet Skærbæk Dagligvarebutik ApS blev stiftet 23. september 2025, og en SPAR-butik åbnede i efteråret 2025 i de gamle lokaler på Overmarken via Dagrofas Min Købmand-koncept.
Beboerforeningen frygter, at en ny butik ved Kolding Landevej vil trække kunder fra både Skærbæk, Taulov, Erritsø og dele af Kolding på grund af placeringen ud til en stor vej.
Taulov Fællesråd og Skærbæk Beboerforening har i fællesskab opfordret Fredericia Kommune til at holde fast i den nuværende plan for, hvor butikkerne må ligge, så en enkelt ny butik ikke kommer til at konkurrere med dem, der allerede er.
Detailhandelsanalyse fra COWI
Som led i ansøgningen har Rema 1000 Udvikling fået konsulentvirksomheden COWI til at udarbejde en detailhandelsanalyse, der ser på konsekvenserne af en ny butik på den konkrete placering.
Analysen peger på, at der set i forhold til befolkningsgrundlaget kan være grundlag for endnu en dagligvarebutik i Taulov. Men den konkluderer også, at en ny butik vil hente en betydelig del af omsætningen fra de eksisterende butikker i Taulov og Skærbæk samt i Erritsø og dele af Kolding. Ifølge analysen vil der ske en mærkbar omsætningsnedgang, men de nuværende butikker vil fortsat have nok kunder til at klare sig.
Forvaltningen vurderer i sin gennemgang, at analysen har et ensidigt fokus på den ønskede butik, og at den ikke i tilstrækkelig grad belyser, hvor robust økonomien fremover vil være for de butikker, der allerede er. Analysen ser heller ikke på alternative placeringer eller på en samlet udvikling af butikslivet i området.
Efterfølgende har Rema 1000 Udvikling forespurgt på en alternativ placering ved Skærbækvej 70. Forvaltningen har oplyst, at en vurdering heraf vil kræve en ny analyse, som endnu ikke er modtaget.
Forvaltningen anbefaler samlet planlægning
I sin samlede vurdering når forvaltningen frem til, at den ønskede butik ikke kan betragtes som en lille lokal butik, der kun forsyner kvarteret omkring sig. Den vil tværtimod tiltrække kunder fra et bredere opland, og en realisering vil derfor kræve, at der udlægges et helt nyt butiksområde i Taulov.
Placeringen ud til Kolding Landevej passer desuden ikke til kommunens overordnede princip om, at butikker skal ligge centralt i en by eller et kvarter og understøtte det lokale liv, ikke ligge ude ved en stor trafikåre.
Forvaltningen anbefaler derfor i stedet, at der laves en samlet planlægning for butikslivet i Taulov og Skærbæk i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen, der dækker årene 2029 til 2041. Planlægningen skal også omfatte en uvildig undersøgelse af, om der reelt er behov for flere dagligvarebutikker i området.
I forbindelse med høringen af den nuværende kommuneplan modtog kommunen i øvrigt et ønske fra Skærbæk Beboerforening om at udlægge et nyt butiksområde i den nordlige del af Skærbæk. Det ønske kan ifølge forvaltningen indgå i den samlede planlægning ved den kommende kommuneplanrevision.
Hvis udvalget følger forvaltningens indstilling, gives der afslag på ansøgningen.
POLITIK. Tolv nyttehaver ved Hannerupvænget i Fredericia må give plads til fire nye parcelhusgrunde, hvis politikerne følger forvaltningens anbefaling. Sagen behandles på Teknik- og Miljøudvalgets møde mandag.
Baggrunden er, at Hannerupmasten, der har stået i det grønne areal mellem boligområdet og skoven, står over for en påtvungen renovering. Alternativet er at etablere en ny mast til en pris på cirka 1,7 millioner kroner, som ifølge forvaltningen ville skulle finansieres fra bygningsvedligeholdelsespuljen.
»Drift og etablering af en mast er ikke en kommunal kerneopgave,« skriver forvaltningen i sagsfremstillingen og vurderer derfor, at nedlæggelse af masten og udstykning af arealet til boliggrunde er den mest hensigtsmæssige løsning.
Fire grunde på 750 kvadratmeter
Hvis politikerne følger indstillingen, udstykkes arealet til fire byggegrunde på cirka 750 kvadratmeter hver. Forvaltningen vurderer, at hver grund kan sælges for 550.000 kroner eksklusive moms, hvilket samlet giver salgsindtægter på 2,2 millioner kroner. Byggemodningen er anslået til 600.000 kroner i alt, og nedtagningen af masten koster 830.000 kroner. Det samlede regnestykke giver dermed et lille overskud, før indtægterne fra grundsalget bruges til at finansiere arbejdet.
Grundene vurderes attraktive på grund af deres beliggenhed nær skoven.
Nyttehavelejerne kommer øverst på ventelisten
De 12 nyttehaver, der i dag ligger på arealet, må nedlægges, hvis masten fjernes. Som kompensation tilbydes lejerne at komme øverst på ventelisten til nyttehaverne ved Smalagervej og Thulesvej.
Forvaltningen har forud for sagen undersøgt, om masten kunne sælges til en teleudbyder eller anden operatør. Der har ikke været interesse for at overtage masten. De to netværksoperatører, der i dag bruger masten, har seks måneders opsigelse i deres aftaler, og ingen af dem ønsker selv at overtage driften.
Kommunen modtager i dag årlige lejeindtægter på 125.000 kroner fra masten, mens den årlige driftsudgift er på 30.000 kroner. Ved en nedlæggelse vil disse poster blive nulstillet i budgettet.
Grundejerforeningen har stillet spørgsmål til masten
Hannerupvængets Grundejerforening sendte i september 2025 et høringssvar til kommunen, hvor bestyrelsen på vegne af beboerne stillede konkrete spørgsmål til masten i deres boligområde.
Foreningen henviste i høringssvaret til Lokalplan 79 fra 13. juni 1986, der ændrede områdets status fra offentlige formål til boligformål. I lokalplanen står der, at »den eksisterende antennemast bibeholdes dog indtil videre«. Grundejerforeningen bemærkede, at der nu er gået 39 år, siden masten blev nævnt i lokalplanen, og bad om kommunens definition af, hvad »indtil videre« reelt betyder.
»Vi vil gerne høre, hvordan Fredericia Kommune tænker, at masten fortsat fremover harmonerer med lokalplanens formål ift. boligområde,« skrev bestyrelsen i høringssvaret.
Hvis udvalget følger forvaltningens indstilling, skal sagen videre i Økonomi- og Erhvervsudvalget og i sidste ende godkendes af byrådet.
KRIMI. Fire unge mænd, tre på 22 år og en på 23 år, blev onsdag ved Retten i Kolding kendt skyldige i indbrud af særligt grov beskaffenhed. De fire er dømt for tilsammen at have begået 30 indbrud og tre indbrudsforsøg.
Indbruddene er blandt andet sket i Fredericia, Vejle, Vamdrup, Viuf, Almind, Bredsten, Gadbjerg, Vonge, Christiansfeld og Hejls. Derudover er mændene dømt for en række indbrud i Nordjylland og på Sjælland. Sagen dækker dermed Sydøstjyllands, Nordjyllands, Syd- og Sønderjyllands samt Midt- og Vestsjællands politikredse.
BUSINESS. I erhvervsområdet i Fredericia Nord, klods op ad Crossbridge Energys raffinaderi og Everfuels brintfabrik, har en ny aktør sat sig. Trinity Synergies har...
