Afgående borgmester efter magtskiftet: »Borgerne ville ét, men byrådet ville noget andet«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mandag eftermiddag i byrådssalen sidder Johannes Lundsfryd med en ro, der virker mere tillært end naturlig. Forløbet op til denne dag har trukket dybe spor i Middelfarts politiske landskab, og selv om stemningen udadtil er høflig og kontrolleret, levner han ingen tvivl om, at han står tilbage med en oplevelse, der har ramt både ham og mange vælgere.

»Jeg har en grundlæggende følelse af, at borgerne ville ét, men byrådet ville noget andet,« siger han. Underforstået: vælgerne gav ham et tydeligt mandat, men et partiskifte åbnede døren for et flertal, der endte med at udpege en anden borgmester.

»Det må man jo bare tage til efterretning, fordi der er ikke så meget andet, jeg kan gøre ved den situation.« Han siger det uden dramatik, men med en konstatering, der bærer præg af en erfaring, som hverken kan affejes eller glemmes.

En rids i det lokale demokrati

Lundsfryd formulerer sig som en erfaren politiker, der vejer sine ord. Men han pakker ikke alvoren ind.»Vores lokaldemokrati har fået en rids i lakken.« Særligt én gruppe har givet udtryk for det, fortæller han: de unge.

»Jeg har talt med masser af særligt unge mennesker i den her periode. Måske også fordi jeg har rigtig mange unge mennesker, der kommer igennem huset derhjemme – mange af dem stemte første gang.« Og deres spørgsmål går til kernen.

»De spørger: Kan det nu være lige meget, hvordan vi sætter vores kryds? Hvordan kan vi sikre os, at det her nogensinde kommer til at ske igen? For nogle har der været en oplevelse af ligegyldighed – at man ikke tager alvorligt det, de kommer med. Det har været en meget trist oplevelse.«

En ny borgmester – og en ny virkelighed

Uanset hans egen skuffelse er realiteten nu, at Middelfart har fået en ny borgmester og en ny konstituering. »Vi har fået valgt en ny borgmester, vi har fået lavet en konstituering, og vi har aftalt, hvordan vi skal arbejde sammen i de kommende år.« Det, han ikke kan ændre, lægger han i skuffen, som han siger. Resten arbejder han videre med. Det er hans tilgang.

Forholdet mellem partierne har fået skår, erkender han åbent.

»Det er nemt at nedbryde tillid, men ekstremt svært at opbygge tillid. Og derfor tror jeg ikke, at der er nogen, der har glemt, hvad der er sket.« Men hukommelse er ikke det samme som handlingslammelse.

»Man kan jo godt have en professionel arbejdsrelation. Det er vel sådan, rigtig mange mennesker rundt på det danske arbejdsmarked har det. Uanset hvordan det ellers måtte være, så har man en opgave, der skal løses. Og den tager vi på os.«

Han minder om tallene: 7.474 borgere satte kryds ved Socialdemokratiet. »Vi er suverænt det største parti i byen, næsten hver tredje vælger har stemt på os. Det fører også et ansvar med sig for at tage ansvar for, hvordan vi skal udvikle os. Og det er jeg klar til at gå ind i.«

»Det er stadig lidt en gåde, hvad de andre vil med magten«

Når han bliver spurgt til fremtiden for kommunen, svarer han med en blanding af realisme og usikkerhed.

»Det er lidt tidligt at sige. Men i den valgkamp, vi havde, synes jeg, vi formåede at tegne et billede af, hvilken retning vi ville. Det er den retning, vi har haft de seneste otte år: fuld plus på udvikling, som betyder tilflytning, som betyder flere penge i kommunekassen, så vi kan holde hånden under velfærd. Det er vores grundstrategi.«

Og så tilføjer han en bemærkning, der på én gang er nøgtern og skarp. »Jeg synes ikke, at valgkampen tegnede noget alternativ til den grundstrategi. Så ja – selv efter mange ugers valgkamp og et hektisk forløb sidst, er det stadig lidt en gåde for mig, hvad de andre vil med magten.« Han lader sætningen stå et øjeblik.

»Men det må vi jo se, om de på et tidspunkt lader maskerne falde i forhold til, hvad de vil.«

Tak til de socialdemokratiske vælgere

Af
Karsten Cordtz
-
0

OPINION. Valget til byrådet er nu afsluttet, og selv om resultatet ikke blev helt som håbet for Socialdemokratiet, vil jeg gerne rette en stor og oprigtig tak til de 6.581 borgere til byrådet og de 6154 borgere til Regionsrådet, der gav os deres stemme og tillid.

Vi står fortsat som byens og byrådets største parti – en position, der både forpligter og motiverer. Gennem generationer har Socialdemokratiet båret ansvaret for at skabe tryghed, sammenhæng og udvikling i vores kommune, og den tradition tager vi med ind i den kommende byrådsperiode.

Vores vælgere skal mærke, at deres stemmer fortsat har tyngde, og at vi arbejder målrettet for løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen.

Det er også derfor, vi har tilsluttet os den brede konstitueringsaftale. Når vi tager ansvar og søger indflydelse, er det for at sikre de bedst mulige rammer for alle borgere i Fredericia. Vi vil samarbejde bredt – men også stå klar med egne forslag og visioner, der kan løfte kommunen videre i den retning, som historisk har skabt fremskridt: fællesskab, ansvar og langsigtet planlægning.

Arbejdet med at genvinde den fulde tillid fra borgerne begynder allerede nu. I de kommende år vil vi være mere til stede, mere lyttende og mere inddragende. Der kommer en række åbne aktiviteter og dialogmøder, hvor vi ønsker at møde borgerne i øjenhøjde og sammen forme Fredericias næste kapitel.

Den første aktivitet finder sted lørdag den 13. december, hvor vi står i Gågaden i formiddagstimerne for at sige personligt tak for valget – og for at ønske alle en glædelig jul.

På forhånd ønskes alle en rigtig god jul og et godt nytår.

Martin Kanstrup rammer plet med musikalsk hverdagskomik i særklasse

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KULTUR. Martin Kanstrup er efterhånden blevet et velkendt ansigt på den danske komik- og musikscene, hvor han med sin blanding af lune, hverdagshistorier og thybomål har fået publikum over hele landet til at grine med – og af sig selv.

Den populære entertainer, trubadur og spillemand henter inspiration fra navne som De Nattergale, Allan Olsen og Niels Hausgaard, men har for længst skabt sit eget udtryk, der rammer bredt. Med shows som »THYBO OR NOT THYBO«, »TRÆLS« og »EN BETTE SHOW« har han solgt mere end 70.000 billetter og gang på gang sat udsolgt-skiltet op ved spillesteder landet over.

Kanstrup inviterer publikum helt tæt på i et univers fyldt med musikalsk hverdagspoesi. Her bliver selv de mest banale øjeblikke forvandlet til komiske fortællinger, hvor både mænd og kvinder kan genkende sig selv. Historierne leveres på klingende thybomål, og i salen går grinene ofte hånd i hånd med de små nik af genkendelse.

Fans roser ham for at turde stå ved sin helt egen humoristiske linje. »I en tid, hvor humorister ofte skal gå på æggeskaller, er Martin Kanstrup et befriende bekendtskab« lyder det fra begejstrede publikummer, der hylder hans evne til at gøre hverdagens skæve situationer både varme og vedkommende.

I Kanstrups historier kan en mand elske sin kvinde Grethe for noget så jordnært som hendes evne til at bakke med en trailer, mens venskaber kan komme på prøve, når Leif pludselig får en kæreste. Det er netop de små detaljer, der gør hans fortællinger levende – og som efterlader publikum med både latterkramper og refleksioner over deres egne hverdagsrelationer.

På sociale medier har han også skabt en stor følgerskare. Her deler han korte videoer fra hverdagens komiske kringelkroge, hvad enten det handler om hæmorroider, garagedrillerier eller de små konflikter, der opstår mellem gode venner. Alt sammen leveret med den karakteristiske blanding af selvironi og varme, der har gjort ham til et hit både offline og online.

For dem, der endnu ikke har oplevet Martin Kanstrup live, venter en aften fyldt med musik, latter og hjertevarme observationer fra et liv ude i virkeligheden. En oplevelse, der sætter gang i både smilebånd og eftertanke – og som bekræfter, hvorfor Kanstrup er blevet et af de mest populære navne på den danske underholdningsscene.

Dansk politi giver handikappede den kolde skulder

Af
Mille Dyhrberg
-
0

OPINION. Lov og orden starter nedefra, men politiet kommer kun når et TV-hold, er klar til at optage en episode af POLITIJAGT i Danmark eller USA.
Karsten, hvad skal jeg gøre? Sådan starter en henvendelse ofte når en borger råber på hjælp. Det her er beretningen om et menneske med et bevægelseshandikap, der bliver afvist af politiet, selv om sagen er ganske oplagt. Det er en sag, der handler om politiets vask af sager og ulighed. Borgeren som jeg kalder Asger er svært bevægelseshandikappet men er heldigvis selvhjulpet, fordi en handikapparkeringsplads, et blåt handikap parkeringsskilt og tekniske hjælpemidler gør det muligt for Asger at bruge sin handikapbil til at komme rundt.

Problemet er, at en lille klike af bilister i gaden ikke respekterer den afmærkede handikapparkeringsplads. De parkerer delvist- eller helt inde på P-pladsen, hvilket betyder, at Asger ikke kan parkere sin bil. Asgers helbred er skrøbeligt og han kan rent fysisk ikke bevæge sig de godt 250 meter, der er til den næste handikapparkeringsplads. Jeg anbefalede Asger at tage et foto af parkeringssynderen og anmelde det politiet. Som sagt så gjort.

Politiet svarer, at de ikke rykker ud til den slags sager, selv om en pæn bøde til synderne helt sikker ville virke adfærdsregulerende. Politiet vil ringe til parkeringssynderen – hvis muligt – og spørge til sagen. I Asgers tilfælde har det ikke hjulpet, hvilket politiet erkender og i stedet henvises Asger til Kommunen, der af alle instanser ikke har mulighed for og ret til at lave politisager. Det er ikke underligt, at mange mennesker ikke har tillid til ordensmagten og det rejser et spørgsmål om, hvem i politiet der bestemmer at den type anmeldelser ignoreres og ender i politiets vaskemaskine. Det er et svigt af borgerne og det sender et signal om lovløshed. For Borgernes Parti er den praksis helt uacceptabel.

Politiet har tid nok til at holde rundt i byerne med deres blitzer og som gemene kratluskere gemme sig i folks hække i HÅBET om at knalde nogle travle danskere (for udenlandske bilister slipper).

Politiet er blevet styrket, men det bliver ikke bedre. Hvad er grundene? Købes der dyre DJØFFER i stedet for at sikre håndhævelse af loven med uniformerede betjente. Når ”modebetjentene” i Politijagt på underholdnings TV standser bilister, tager det blot minutter at udskrive bøder i tusindvis af kroner og/eller at inddrage et kørekort. Derfor er det supertrist, at der INTET sker, når TV-holdet holder fyraften og et menneske med handikap igen og igen afvises.

Familier kan smides ud med 14 dages varsel

Af
Karsten Byrgesen
-
0

OPINION. Morten Dahlin (V), der er minister for byer og landdistrikter, vil fra det nye år gøre op med de borgere, der året rundt bor i en bolig, der ikke er godkendt til helårsbeboelse, også kaldet ”Regeringens kolonihaveudspil”.

Kære minister. Vi er som mennesker vidt forskellige, og der vil altid være en marginal procentdel, der ikke passer godt ind i de rammer, som vi, som flertal lever under. De mennesker kan for mit vedkommende leve præcist som de vil og, hvor de vil. Hos Borgernes Parti spørger vi om, om det virkeligt er meningen, at samfundet skal gå i så små sko, at vi jagter alle, der ikke passer ind i normerne? Der er behov for medmenneskelighed og tolerance, hvad enten boligen er en udtjent campingvogn på Corona camping, et fint lille kolonihavehus med brændeovn og tyskerøl i forgangen eller en tredje løsning. Når nu ministeren og den fallerede SVM-regering er så stålsatte på at smide sårbare mennesker på porten, kan det jo undre en sønderjyde, at provinsen skal tæskes på plads, medens Christiania på stjålet og fredet grund jo bare vokser og vokser.

Ministeren kobler i kolonihaveudspillet kriminalitet til de faste beboere i kolonihaveområderne. Hr. minister. Det er en politisag, der intet har med en adresse at gøre. Det er en grov generalisering og skulle det være udsmidningsgrund er der sikkert mange særdeles dyre ”adresser” i Danmark der burde ryddes først. De nye byråd vil få travlt med at tolke og fortolke kolonihaveudspillet og iværksætte bøder og udsmidning af seniorer, unge og sårbare.

Regeringens kolonihaveudspil

  1. Kolonihaveforeninger skal forpligtes til at dele oplysninger om foreningens medlemmer med kommuner og andre myndigheder.
  2. Kommuner skal have mulighed for at påbyde enhver, som er registreret i CPR med bopæl i et kolonihaveområde, at fraflytte kolonihavehuset. Fraflytningen skal ske inden for 14 dage. Dernæst skal det dokumenteres over for kommunalbestyrelsen, at man er flyttet.
  3. Der skal indføres hjemmel i relevant lovgivning om, at visse strafbare forhold kan få retlige konsekvenser, hvis de er begået i kolonihaver.

Der er en alternativ løsning. Det er at lovliggørelse. Vi skal som politikere og medmennesker være store nok til at ”give plads til forskelligheden”. Der kan sagtens udfærdiges lokalplaner for områder med særlig status – mod betaling af fuld ejendoms- og
ejendomsværdiskat. I min hjemby – Fredericia – har vi et område med en Grundejerforening af 1956, der med siddende byråd som tilskuere har ”tålt” området i 69 år. Der er sågar renovation, el, vand og kloak i området og borgerne modtager hjemmehjælp, og sygesikringskort, udstedt på den ”ulovlige” adresse. Borgernes Parti siger nej og kræver mennesker sat over regel og et stop for Venstres og SVM-regeringens hævntogt.

Styrelsesvedtægten for 2026-2029 for Fredericia Byråd er nu endeligt vedtaget

Af
Erik Schwensen
-
0

POLITIK: Styrelsesvedtægten for Fredericia Byråd i perioden 2026- 2029 er nu endeligt vedtaget under 2. behandlingen på Fredericia Byråds møde d. 08. december 2025.

Der var afbud fra Bente Ankersen, som blev erstattet af Lene Elsborg (socialdemokratiet), samt afbud fra Pernelle Jensen (Venstre) og Karsten Byrgesen (Borgernes Liste).

I forhold til 1. behandlingen d. 1. december 2025 blev der på forslag fra Dansk Folkeparti ved Susanne Eilersen foretaget følgende ændring: “Naturpark Lillebælt” flyttes fra Kultur-, Turisme-, Idræt- og Bosætningsudvalget til Teknik- og Miljøudvalget i den nye Styrelsesvedtægt, som er gældende fra 01. januar 2026.

Derudover pegede Det Konservative Folkepartis gruppeformand Tommy Rachlitz Nielsen i lighed med partiets bemærkninger under 1. behandlingen på, at Det Konservative Folkeparti ikke kan tilslutte sig den nye Styrelsesvedtægt, fordi Det Konservative Folkeparti hellere havde set en udvalgsstruktur på fem udvalg, og fordi Det Konservative Folkeparti ikke havde været med til at forhandle styrelsesvedtægten.

Borgmester Christian Bro afsluttede Byrådsmødet med at konstatere at det samlede byråd bortset fra Det Konservative Folkeparti stemte for Styrelsesvedtægten med den fra Dansk Folkeparti tilføjede ændring. Du kan se hele Byrådsmødet via følgende link:

Byrådsmøde i Fredericia den 08. december 2025 om 2. behandling af ny styrelsesvedtægt 2026-2029

Låge 8: Bog & Idé: Her finder både børn og voksne deres julefavoritter

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og den kølige luft er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler fra Mandelmandens pande. Mennesker går langsommere, som om byen selv beder dem om at trække vejret dybere. Caféerne sender varme ud i verden, og butikkerne folder deres jul ud – hver på sin måde, hver med sin fortælling.

I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.

I dag åbner vi låge 8.

En aktiv og kreativ familiebutik

Hos Bog & Idé samt Legekæden i Fredericias gågade møder man et univers, der spænder fra de mindste bøger til de største byggesæt.
Indehaver Carsten Bank Friis beskriver det sådan: »Det er Bog & Idé, og så er det jo også Legekæden. I gamle dage var det en aktiv og kreativ familiebutik, og det er det egentlig stadig. Vi henvender os til hele familien.«

Den brede målgruppe mærkes allerede, når man træder ind: børnebøger, bestsellere, spil, tuscher, bamser, brætspil, LEGO. Alt sammen side om side i en butik, der sjældent står stille.

Året har været fint, fortæller Carsten. Han siger det med den ro, man hører hos en, der har prøvet decembertravlheden før – og som ved, at stabilitet også er en god nyhed i detailhandlen. »Det har været okay. Der har været godt gang i den, som der plejer.« Det mærkes, at butikkens hverdag ikke kun handler om varer og varer – men også om mennesker. Og her har stemningen spillet med. »Folk er generelt i rimelig godt humør, synes jeg.«

December – månedernes måned

December er uden tvivl årets højdepunkt i Bog & Idé. »Det er årets vigtigste måned,« siger Carsten. Og det kan mærkes. I december er der mere end dobbelt så mange ansatte som til daglig, for tempoet stiger markant. »Der sker en hel del mere. Og ja, vi pakker forholdsvis mange gaver ind.«

Han smiler, for det er en del af glæden ved december. Kunderne, der kommer ind fra gågaden med ønskesedler og idéer, og dem, der kommer uden og leder efter inspiration. Nogle har planlagt hvert køb, andre går på opdagelse mellem bøger, LEGO og spil, til de finder det helt rigtige.

Når det gælder julepynt, er Bog & Ide mere nøgterne end mange andre butikker. »Det er nok ikke det, vi er mest berømte for,« siger Carsten med et lille grin. Til gengæld er der fuld fokus på vareudvalg, service og at hjælpe kunderne sikkert frem mod den rigtige gave. Det er dér, butikken lægger kræfterne i december, og dér, de ved, at de kan gøre en forskel.

Bestsellere til både store og små

Når samtalen falder på bøger, tøver Carsten ikke et sekund. Årets bestseller står lysende klar. »Altså nummer ét … det er Fredericia-bogen,« siger han og holder Lisbeth Aagaard Lykke og Emil Tellerups nye bog frem.

Carsten Bank Friis viser årets bestseller frem: “Fredericia i 50’erne og 60’erne”, som mange kunder har efterspurgt i december. Foto: Fredericia AVISEN

Bogen har fyldt i samtaler rundt om i byen, og det kan mærkes i Bog & Idé. »Den har vi solgt rigtig mange af,« lyder det fra boghandleren.

Til de mindre børn er der også et tydeligt julehit, fortæller han. Denne gang i billedbogsformat: “Peg og find – Den Kæmpestore Pære”
af Jakob Martin Strid. En farverig og humoristisk universbog, fyldt med detaljer og den velkendte Strid-streg, som mange børn, og forældre, har taget til sig.

Den populære “Peg og find – Den Kæmpestore Pære” af Jakob Martin Strid er et af årets klare børnebogshits. Foto: Fredericia AVISEN

Legetøj, der aldrig går af mode

Når det gælder legetøj, træder medarbejder Camilla Svane til. Det er hendes domæne, og hun ved præcis, hvad der sælger. »Lego. Det virker hver gang,« siger hun og finder et LEGO City Formel 1-sæt frem – en af de modeller, de har solgt allermest af. Dinosaurlegetøjet er også et hit. »Den her har vi kun én tilbage,« siger hun og løfter en dinosaurus op fra hylden.

Camilla Svane med et LEGO City Formel 1-sæt, som er blandt butikkens mest solgte LEGO-æsker i år. Foto: Fredericia AVISEN

Til pigerne holder de klassiske legetøjshunde med snor sin plads som favorit. »Det går aldrig af mode. Overhovedet ikke.«

Legetøjshunden med snor er stadig en sikker vinder til pigerne, fortæller Camilla Svane. Foto: Fredericia AVISEN

Spilhylderne er også et decembertrækplaster. Flere af de mest populære titler er allerede udsolgt, men blandt årets stærkeste hits finder man Det Hjemsøgte Hus, som er et nyt spil fra YouTuberen Niki Topgaard. »Det er virkelig populært. Det kom for et par måneder siden, og børnene kan godt lide, at det er en YouTuber,« forklarer hun. Og klassikerne? Exploding Kittens fortsætter med at være en favorit. »Den kan også noget,« smiler hun.

Det nye spil “Det Hjemsøgte Hus” fra YouTuberen Niki Topgaard er hurtigt blevet en af butikkens mest populære spilnyheder. Foto: Fredericia AVISEN

Efter en rundtur gennem årets populære legetøj og spil står én ting klart, tempoet er højt i Bog & Idé, og det starter langt før kalenderen rammer december. Camilla nikker genkendende. »Der var mange, der startede ugen op til Black Friday. Og generelt starter de allerede i november.« Black Friday fungerer som et slags første rykkestart på julehandlen. Bagefter falder tempoet en anelse, men kun kort. »Det er sådan stigende. Vi peaker Black Friday, så går det lidt ned, og så stiger det bare derfra.«

Et samlingspunkt for alle generationer

Låge 8 er åben. I morgen venter en ny fortælling.

Bog & Idé samt Legekæden er en af de butikker, hvor man mærker december tydeligst. Et sted, hvor børn peger, bedsteforældre spørger, og forældre leder efter den gave, der bliver åbnet som den første juleaften. Med låge 8 har vi fået et kig ind i deres december – en måned med bestsellere, byggeklodser, dinosaurer, spil og masser af gavepapir. I morgen åbner vi låge 9. En ny butik. En ny stemning. Endnu en del af Fredericias jul.

Låge 7: USO: Ombygning udenfor, julestemning indenfor – og en bluse alle taler om

Leder: Når støvet har lagt sig, begynder det egentlige arbejde

Af
Andreas Andreassen
-
0

Middelfart har nu en ny borgmester og en ny politisk konstruktion. Stemmerne er talt, kæden er lagt, og ordene i salen var præget af samarbejde, fællesskab og en ambition om at komme videre. Det er forståelige hensigter. Men før nogen med troværdighed kan tale om at se fremad, er der én opgave, som ingen i byrådet kan springe over: at se borgerne i øjnene.

Magtskiftet var legitimt i parlamentarisk forstand. Det var ikke legitimt i vælgernes bevidsthed. Det er forskellen på jura og demokrati – og det er i dét spændingsfelt, tillid enten opstår eller forsvinder. Forløbet i Middelfart har efterladt mange borgere med et ærligt spørgsmål: Hvordan kunne et så tydeligt valgresultat ende et andet sted? Det spørgsmål blev aldrig besvaret i valgkampen, og det er stadig ubesvaret i dag.

Derfor er det heller ikke nok, at politikerne nu erklærer sig klar til samarbejde. Dialogen internt i byrådet kan være så positiv, som den vil, men den må ikke stå i stedet for en forklaring udadtil. Den brede konstellation hviler på et brud, som borgerne stadig forsøger at forstå. Den forståelse er afgørende. Et demokrati kan kun fungere, når befolkningen oplever sammenhæng mellem det kryds, de sætter, og den kurs, der føres.

Dette ansvar ligger hos alle, der nu udgør flertallet, uanset hvilket parti de kommer fra. At kræve en forklaring er ikke at dyrke konflikt; det er at insistere på det mest basale princip i et repræsentativt demokrati: at magt skal kunne forklares.

Derfor er opgaven for det nye byråd både enkel og vanskelig. Enkel, fordi borgerne kun ønsker én ting – at blive behandlet som myndige mennesker. Vanskelig, fordi forklaringerne ikke nødvendigvis er behagelige at give. Men der er ingen vej uden om. Man skylder det de vælgere, der stemte i god tro. Man skylder det de unge, der nu spørger, om deres stemme overhovedet gør en forskel. Og man skylder det den demokratiske kultur, som alle politiske aktører bør værne om, uanset hvor de sidder i salen.

Når støvet har lagt sig, begynder det egentlige arbejde. Først når borgerne har fået svar, kan byrådet med troværdighed tale om samarbejde, retning og udvikling. Det er ikke et ritual. Det er en forudsætning.

Hvis Middelfart vil videre, må sandheden med.

Ny borgmester i Middelfart: »Det her er en forløsning«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Mandag den 8. december klokken omkring 16 er byrådssalen i Middelfart præget af en koncentreret stilhed, da navnet bliver råbt op. Stemmer tælles, blikke mødes, og på få sekunder står det klart: Anders Møllegård er kommunens nye borgmester. Det markerer afslutningen på et tumultarisk politisk forløb, men også begyndelsen på en periode, hvor et samlet byråd nu skal bevise, at en bred konstellation kan blive til bredt samarbejde.

Selv sætter Møllegård ord på det med en blanding af lettelse og ydmyghed. »Det er jo sådan lidt en forløsning. Der er ingen tvivl om det. TV2 har dækket det fint herude, så de ved, at det har været lidt turbulent. Så det her med, at jeg kan sætte to streger under og have 25 mand, der har bakket op, det er en forløsning. Og jeg synes faktisk også, at det er super.«

Da hans navn blev nævnt, og han trådte frem, ændrede stemningen sig. Et øjebliks koncentration, en stilhed, der nærmest forplantede sig i rummet. »Folk havde sådan lidt en spændende stemning, det kunne man mærke. Nu har jeg jo udtalt, at jeg er sportsmand, så jeg har fået en medalje før. Man har jo det der med, at man står og tænker: Okay, det her er alligevel ret stort. Det er faktisk svært at sige et ord. Man er glad og stolt og ikke mindst meget, meget ydmyg.«

Ydmygheden var også tydelig i den tale, han holdt kort efter, da han modtog borgmesterkæden. »Jeg er dybt taknemmelig for den her brede konstituering, som nu har peget på mig som formand. Forhandlingerne har foregået med stor respekt og seriøsitet, og det vil jeg gerne takke jer alle sammen for, at det har kunnet lade sig gøre. Vi har et fælles ønske, og vi vil gerne det bedste for Middelfart Kommune.«

Spørgsmålet er nu, hvordan samarbejdet bliver i praksis efter et forløb præget af uenighed og overraskelser. Møllegård ser muligheder, ikke barrierer. »Det er i hvert fald det, vi har aftalt – at vi vil det bedste for Middelfart. Jeg har det her med fællesskab, og det fylder allermest for mig. Det her med, at vi har kunnet samle 25, så tænker jeg, at vi alle sammen vil det bedste.«

Han ved, at ikke alt glemmes over natten, men han oplever en kultur, hvor man både kan samarbejde og bevare et glimt i øjet. »Jeg har ikke haft nogen problemer med at lave samarbejde. Det har været positivt og seriøst hver gang. Selvfølgelig ved jeg godt, at der er sket noget, som de ikke kan glemme. Det er gamet. Men jeg synes, der er en god stemning. Folk smiler og griner, og man kan godt gå og drille hinanden. Der er ikke én, der ikke har været hen og give ham et kram og sige, at det her skal nok gå godt. Vi arbejder sammen om det her.«

Som ny borgmester vil Møllegård sætte en retning, der både rækker indad mod byrådet og udad mod borgerne. »Der er ingen tvivl om, at der er kommet en anden en, der sidder i førerhuset, og den person har motivationen. Men vi har jo lavet det her forståelsespapir. Jeg vil gerne byde hele byrådet ind. Vi har en mission: Vi vil gøre Middelfart til et sted, hvor folk kan leve højt og godt i en attraktiv kommune. Og jeg tænker, at alle har noget at byde ind med. Det er noget, vi skal i gang med som det allerførste. «

Med det tager Anders Møllegård hul på en opgave, der bliver både politisk og praktisk. Byrådet skal bevise, at løftet om fællesskab kan omsættes til handling. Og borgerne skal kunne mærke, at et bredt flertal også kan skabe en tydelig retning.

Fredericia hyrede advokater for 340.000 kroner i sagen om FC Fredericia: Ny aktindsigt kaster lys over beslutningerne bag huslejefritagelsen

Af
Andreas Andreassen
-
0

Kommunen havde allerede et juridisk grundlag fra 2006 – alligevel hyrer man Bech-Bruun i 2021. Eksperter havde samtidig sået tvivl om lovligheden op til kommunalvalget. AVISEN har spurgt kommunens chefjurist, hvorfor der blev bestilt dyr ekstern rådgivning om FC Fredericias huslejefritagelse, når kommunen allerede havde et klart juridisk grundlag. Svarene giver indblik – men efterlader også væsentlige ubesvarede punkter.

Fredericia Kommune brugte i 2021 præcis 339.693,75 kroner på at få advokatfirmaet Bech-Bruun til at undersøge lovligheden af kommunens sponsorater og huslejefritagelser – herunder ordningen med FC Fredericia, Fredericia Musicalteater og Fredericia Håndboldklub. Men en ny aktindsigt viser, at den juridiske linje egentlig var afgjort for længst.

Kommunen havde nemlig siden 2006 haft en klar tilsynsudtalelse, der slog fast, at FC Fredericia lovligt kunne spille gratis på kommunens stadion, så længe klubben opretholdt en bestemmelse om udbyttebegrænsning i vedtægterne. Den konstruktion betyder, at klubben ikke har fortjeneste for øje, og dermed kan kommunen yde støtte efter reglerne. Når den juridiske ramme har været tydelig i næsten to årtier, rejser det spørgsmålet om, hvorfor Fredericia Kommune alligevel valgte en omfattende og dyr ekstern granskning i 2021. Det var netop udgangspunktet for de spørgsmål, AVISEN stillede kommunens chefjurist, Henrik Melchior.

Hvorfor blev der bestilt et advokatnotat?

Kommunen forklarer, at beslutningen udsprang af et punkt i Økonomiudvalget den 11. marts 2021. Her besluttede udvalget, at alle sponsorater og huslejefritagelser skulle gennemgås for at sikre, at kommunen fulgte lovgivningen. Den gennemgang blev ikke lagt hos de interne jurister – men hos eksterne advokater.

Det betyder også, at beslutningen ikke blev truffet på baggrund af ny praksis eller nogen juridisk uklarhed. Der var ingen afgørelser fra Ankestyrelsen, der ændrede på den hidtidige forståelse. Ingen kritik fra tilsynet. Ingen nye retsprincipper. Der var alene tale om en politisk og administrativ beslutning om at bestille en ekstern gennemgang.

Hvad har det kostet?

Det eksterne arbejde lød på 339.693,75 kr. ekskl. moms. Den regning er betalt af kommunen – på et område, hvor der ikke fremgår nogen ny juridisk risiko, nødvendighed eller lovændring.

Havde kommunen allerede juridiske vurderinger?

Ja. Kommunen bekræfter over for AVISEN, at man siden 2006 har baseret sin praksis på tilsynsmyndighedernes vurdering af, at huslejefritagelsen var lovlig – forudsat at klubben ikke havde mulighed for at generere udbytte til investorer.

Den interne linje har været den samme lige siden. Ingen nye afgørelser har ændret grundlaget. Kommunen henviser direkte til, at praksis fra 2006 stadig gælder – og at der ikke er kommet noget fra Ankestyrelsen, som udfordrer det. Med andre ord: Kommunen havde et gyldigt, stabilt og uændret juridisk fundament, længe før advokatfirmaet blev kontaktet.

Hvorfor blev interne vurderinger ikke brugt

Kommunen oplyser, at man løbende følger praksis og tidligere tilsynsudtalelser, men vælger ikke at beskrive nærmere, hvilke interne vurderinger der lå forud for bestillingen af det eksterne arbejde. Det eneste klare svar er, at man valgte den eksterne model – uden at pege på konkrete faglige behov, uenigheder, nye problemstillinger eller tvivl, der skulle løses.

Kritikken op mod valget satte sagen i brand

Da Jyllands-Posten op mod kommunalvalget satte spot på FC Fredericias gratis stadionadgang og beskrev ordningen som ulovlig efter ekspertvurderinger, blussede sagen op politisk. Kritikken lød, at klubben modtog ulovlig støtte, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give en professionel klub fri adgang til stadion. Men de nye oplysninger ændrer dramatisk på billedet:

Kommunen havde hjemmel.
Kommunen kendte hjemlen.
Og kommunen havde fulgt den siden 2006.

Derfor står spørgsmålet tilbage: Hvorfor var det ikke dette, man fortalte offentligheden i valgkampens hede, mens eksperter i landsmedierne beskrev ordningen som ulovlig? Fredericia Kommune har i næsten 20 år opereret efter en fuldt ud lovlig model for huslejefritagelse – og alligevel er der brugt betydelige offentlige midler på at få advokater til at fortælle det, man allerede vidste.

123...1.370Side 1 af 1.370
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER