Millionerne rullede, visionerne var store, og nu er der stille: Hvad skal der ske med Kulturkasernen?

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KULTUR. Da borgmester Peder Tind (V) og Susanne Eilersen (DF) foldede drømmen ud om et kulturhus til en halv milliard i Kanalbyen med musicalteater og museum under samme tag, meldte et spørgsmål sig i kulissen. Hvad skal der ske med Kulturkasernen, den gamle Bülows Kaserne, som byrådet i 2021 besluttede at omdanne til byens kulturelle mødested, og som Fredericia Kommune siden har brugt millioner af kroner på i både drift og istandsættelse af dele af bygningerne?

Dengang blev projektet præsenteret som banebrydende. Kunstnere fra hele landet skulle have til huse i de gamle bygninger, og der blev endda talt om et hotel. Et udvalg med tunge profiler blev nedsat for at forme visionen. I dag fremstår kasernen som et stille hjørne af byens kulturliv, hvor der er lidt administration, og hvor man kan samles til fællesspisning. Ingen har meldt ud, hvad der nu skal blive af stedet. AVISEN har talt med to af de daværende udvalgsmedlemmer.

Det var her, kulturen skulle samles. Et §17 stk. 4-udvalg med Turan Savas (A) i formandsstolen og Niels Martin Vind (V) som næstformand brugte to år på at forme visionen om 18.000 kvadratmeter kulturelt kraftcenter med udsigt til Lillebælt, og siden har kommunen sammen med landets tre kunstakademier arbejdet på kunstværksteder med atelierer og kunstnerboliger i de gamle bygninger. AVISEN har derfor spurgt de to, hvordan kulturhusdrømmen i Kanalbyen ser ud fra kasernens perspektiv.

For Turan Savas er tanken om at bygge stort ved vandet ikke ny. På svaret om Kulturkasernen svarer han på det aktuelle mulige kulturhus i Kanalbyen.

»Det er jo en spændende tankegang. Det er noget, vi har drøftet i fortiden. Det er jo ikke noget nyt,« siger Turan Savas, der gerne ser huset placeret i Kanalbyen, men samtidig minder om, at grunde og kvadratmeter dernede har en pris.

Han afviser ikke, at selve Kulturkasernen, som vi spurgte til, kunne rumme mere, hvis viljen var der. Men det koster mange penge.

»Det kan man jo sagtens, vi har mange tusind kvadratmeter derinde,« siger han, men peger i samme ombæring på, at der allerede er mange aktiviteter og en del administration i bygningerne, og at en ombygning ville koste.

»Som sagt ville det koste rigtig mange penge at bygge om på Kulturkasernen. Museet kan måske godt rummes, men sådan et nyt teater tror jeg ikke, der kan være,« siger Turan Savas og uddyber, at et teater stiller særlige krav.

»Et teater er ikke bare nogle lokaler, hvor man putter noget ind. Det kræver en hel del backstage og store tilskuerpladser,« siger han.

Kulturkasernens formål står til gengæld fast for den tidligere udvalgsformand.

»Hele formålet med Kulturkasernen er, at vi gerne vil samle kulturen på Kulturkasernen,« siger Turan Savas, der ikke ser det nye udspil som en modsætning til den vision.

»Det, man tænker, der skal være i det nye kulturhus, er jo teater og museer. Det er sådan set kun de to ting. Der er hverken bibliotek eller andre kulturtiltag,« siger han.

Han hæfter sig ved, at der i forvejen er afsat penge og fundet grund til museets fæstningsformidling, og at teatrets rammer er en kendt udfordring. Kan de to opgaver tænkes sammen i ét nyt byggeri, ser han det som velkomment.

Hos næstformanden er der ingen forbehold at spore.

»Jeg synes, det er en mega god idé. Vi har svært ved at komme i mål med begge dele, hvis vi kører parallelt. Der er langt større chance for, at vi gør det, hvis vi tænker det sammen. Og så får vi også mere liv i huset hele dagen, altså museum om dagen og musicals om aftenen. Det er der virkelig meget synergieffekt i,« siger Niels Martin Vind.

Han afviser samtidig, at Kulturkasernen kunne løfte opgaven.

»Der kan ikke laves museum på den måde, man laver moderne museer på, nede i de bygninger. Der kan heller ikke laves musicals. Der skal bygges noget, der er tidssvarende,« siger Niels Martin Vind og henviser til sit besøg hos teatret.

»Når man har fået rundvisning af Thomas Bay, direktøren dernede, kan man jo godt se, at de nye produktioner skal bæres ind. Der kan ikke køres en gaffeltruck ind med de ting, der skal bygges op. Jeg tror simpelthen ikke, det kan lade sig gøre uden at bygge nyt,« siger han.

Og hvor Kulturkasernen i visionsarbejdet blev omtalt som stedet, hvor byens kultur skulle mødes, trækker Niels Martin Vind i dag en grænse for, hvad der lå i den tanke.

»Der har aldrig været tale om museum og musicals dernede. Det har mere været nogle af de eksisterende kulturinstitutioner som Depotgården og Den Kreative Skole. Det var nogle af de institutioner, der skulle have synergieffekt af at komme derned,« siger Niels Martin Vind, der heller ikke genkender billedet af kasernen som samlingssted for al kultur i byen.

»Det er aldrig blevet sagt, at kulturen skulle samles ét sted. Ikke i de fire år, jeg har været med i hvert fald. Men jeg synes, det er en mega god idé, fordi jeg vil så gerne lykkes med det, og det tror jeg, chancen er større for, at vi kan med det her,« siger han.

FC Fredericia anlægger nye topmoderne træningsbaner

Af
Andreas Andreassen
-
0

SPORT. FC Fredericia tager endnu et stort skridt i udviklingen af klubben. I foråret 2027 står klubbens nye træningsfaciliteter på Dronningepladsen klar til brug, og dermed får den sportslige afdeling markant forbedrede rammer i hverdagen. Det fortæller direktør Stig Pedersen og FC Fredericia i en pressemeddelelse torsdag formiddag.

Projektet omfatter to nyanlagte træningsbaner med naturgræs, et opvarmningsområde samt et 48-zoneopdelt sprinkleranlæg på det 18.000 kvadratmeter store indhegnede areal. Banerne etableres fra bunden med avanceret teknologi og flere præcise lag for at sikre optimal dræning, holdbarhed og spillersikkerhed uanset vejrforhold.

For FC Fredericia er projektet en vigtig og langsigtet investering i klubbens sportslige fundament.

»Det her er et stort skridt for FC Fredericia. Vi har udviklet os meget som klub gennem de seneste år, og med de nye træningsbaner får vi også løftet en helt afgørende del af vores sportslige rammer. Det er en investering i både nutiden og fremtidens ambitioner,« siger Stig Pedersen.

Mens kampene på Monjasa Park er klubbens udstillingsvindue, bliver størstedelen af det sportslige arbejde udført på træningsbanen. Med de to nye baner får spillere og stab langt bedre muligheder for at arbejde under stabile og professionelle forhold i den daglige træning.

»Træningsbanerne er vores arbejdsplads, og kvaliteten af de rammer betyder meget for det arbejde, vi udfører hver eneste dag. De nye baner bliver et stort løft og giver os endnu bedre muligheder for at udvikle både spillerne og holdet,« siger Stig Pedersen.

De nye faciliteter bliver placeret lige ved siden af hjemmebanen på Monjasa Park.

»Det betyder meget for os, at vi kan skabe en stærkere base omkring Monjasa Park. Vi ønsker at bygge klubben på et solidt fundament, og placeringen af de nye træningsfaciliteter er et vigtigt skridt i udviklingen af området,« siger Stig Pedersen.

Anlægsarbejdet er allerede godt i gang, og klubbens spillere vil kunne træne på de nye baner fra foråret 2027.

Sigtet for to røverier på fire dage: Fredericianer fremstilles i grundlovsforhør

Af
Andreas Andreassen
-
0

Røveriet mod Rema 1000 på Egeskovvej tirsdag aften var ifølge anklagemyndigheden ikke det første. Når en mand fra Fredericia i dag klokken 11 fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, er han sigtet for to røverier mod Rema 1000-forretninger i byen, begået henholdsvis den 14. og den 18. august.

Det oplyser Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi torsdag formiddag. Anklagemyndigheden oplyser, at den sigtede er 26 år. Der vil blive anmodet om dørlukning, og dermed er det ikke sikkert, at offentligheden får indblik i, hvad der kommer frem under retsmødet. Det fremgår ikke af meddelelsen, om man har løsladt den 32-årige mand, man først havde sigtet.

Sagen begyndte for offentligheden tirsdag aften, da en mand omkring klokken 20.15 trådte ind i forretningen på Egeskovvej og bevæbnet med en kniv truede personalet til at udlevere kontanter og cigaretter. Han flygtede fra stedet, men politiet indledte hurtigt en eftersøgning og anholdt kort efter en mistænkt i nærheden af kirkegården.

Onsdag bad Sydøstjyllands Politi offentligheden om hjælp til at få de sidste brikker på plads. Ifølge politiet blev gerningsmanden set løbe ad Christiansvej og forbi Christianskirken, hvor han muligvis afbrændte effekter og skiftede tøj for at slette sine spor. Politiet efterlyste derfor vidner, der havde set en mand på 170-180 centimeter i camouflagejakke, sorte bukser med lys stribe, sorte handsker og sko og med en Rema 1000-pose i hånden.

Det andet røveri, som den sigtede nu også er mistænkt for, fandt ifølge anklagemyndigheden sted fredag den 14. august. Politiet har ikke tidligere offentligt omtalt dette røveri, og der foreligger endnu ingen oplysninger om, hvilken af byens Rema 1000-forretninger der var mål, eller hvad der skete.

Værktøj for 50.000 kroner stjålet fra villa i Fælledvejskvarteret

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyve har været på spil i en villa på Hjarnøvej i Fredericia, hvor der i øjeblikket ikke bor nogen, fordi huset er under renovering. Det fortæller vagtchef Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem søndag klokken 14 og onsdag klokken 14, og gerningsmændene har ifølge politiet skaffet sig adgang gennem et vindue. Her sad der ikke glas, men en spånplade, som var monteret midlertidigt under renoveringen, og den blev afmonteret, så tyvene kunne komme ind i huset.

Inde i villaen gik det ud over håndværkernes udstyr. Der er stjålet elværktøj for omkring 50.000 kroner, lyder det fra politiet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis døgnrapport den 20.8 af vagtchef Arno Rindahl Petersen.

Rekordmange gymnasieelever vælger maskinmestervejen – tyst spænding tøer op til ny studiestart

Af
Mille Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

UDDANNELSE. Der hersker en helt særlig og næsten højtidelig ro i lokalerne, når et nyt hold studerende for første gang tager plads på stolerækkerne. Stemningen på Fredericia Maskinmesterskole denne morgen er præget af en dæmpet forventning, hvor de fremmødte tøvende ser hinanden an. Hvem bliver de kommende gruppekammerater, hvem skal man spise sin frokost med, og hvem skal man dele de næste mange måneders faglige udfordringer med?

Den forsigtige usikkerhed er dog kun midlertidig. Rektor Jens Færgemand Mikkelsen kender dynamikken ud og ind, og han ved af erfaring, at den tyste opstart hurtigt forvandler sig til livlige drøftelser og stærke venskaber.

»Det er meget sjovt, når vi lige har været ovre og sige godmorgen til dem, der kommer tilbage fra sommerferie. Det er jo næsten ikke til at få ørenlyd, fordi der bare er gensynsglæde, og man skal høre, hvad folk har lavet af gode ting. Så kommer man herover, hvor man træder ind, og så er der bare dødstille, fordi man lige skal sidde og spotte ud, hvem man skal gå på studie sammen med. Men i går var jeg i Sønderborg, og der gik snakken allerede løst inden frokostpausen. Det løsner sig ret hurtigt, for alle har jo det samme mål, og folk har forskellige baggrunde, så der er masser at snakke om,« fortæller Jens Færgemand Mikkelsen.

Årets opstart mønstrer samtidig en ganske markant udvikling i feltet af ansøgere. Uddannelsesstedet oplever i øjeblikket en historisk stor tilstrømning af unge, der kommer direkte med en studentereksamen i rygsækken.

»Der starter 39 på vores første semester, det er dem med en gymnasial baggrund. Hvis vi kigger på Fredericia, Esbjerg og Sønderborg tilsammen, har vi samlet set aldrig haft et større optag af studerende med en gymnasial baggrund, end vi har på det her semester. Der er en lille vigende tendens med håndværkerne, men det er altid et tegn på, at det går godt ud i industrien, så det bliver lidt frem og tilbage afhængigt af det,« forklarer rektoren om den bemærkelsesværdige sammensætning.

Nye maskinmesterstuderende er samlet på deres første skoledag i Fredericia.

Førstekommerne kastes dog på ingen måde direkte ud i tunge matematiske formler eller dybe teoretiske analyser. De første dage af studielivet er i stedet fuldstændig dedikeret til det sociale fundament, som skal bære de studerende trygt igennem det intensive og krævende uddannelsesforløb.

Programmet byder blandt andet på et traditionelt orienteringsløb i nærområdet, hvor de nye medstuderende tvinges til at samarbejde og lære hinanden at kende under uformelle og sjove rammer. Det hele kulminerer i den velkendte gårdfest om fredagen, hvor klasserne kan runde ugen af over en velfortjent forfriskning og lade skuldrene falde helt på plads.

I sin velkomsttale til de studerende understregede Jens Færgemand Mikkelsen, at selvom sammenholdet og det sociale samvær fylder alt i introduktionsugen, venter der lige om hjørnet en hverdag med kontante og høje faglige krav.

»Den første del af tiden går meget med at lære at få styr på det sociale i klassen og gruppedannelse. Men lige pludselig vil fokus på fagligheden tage over, og inden I ser jer om, bliver I spændt godt for. Alle kan blive maskinmester, hvis man gør den indsats, der skal til. Man skal huske at give den gas helt fra starten af,« lød det fra rektoren i talen.

Ud over de faglige kompetencer træder de nye studerende også ind i en helt særlig kultur, der kendetegner maskinmesterfaget tværs over hele landet. Rektoren fremhævede det tætte sammenhold og opfordrede fra dag ét de studerende til aktivt at opbygge deres faglige relationer og netværk, som vil følge dem igennem hele karrieren.

»Når man møder andre maskinmestre, har man en hel masse at snakke om, så vi er faktisk lidt ligesom en lille familie. Det er super godt, for der er altid nogen at ringe til. Nyd at I er en del af det her netværk, og sørg for at dyrke det. Lige pludselig sidder I heroppe på forreste række som dimittender, og så er I færdige. Derefter er der bare rigtig mange muligheder,« rundede Jens Færgemand Mikkelsen af.

I det mørke operationsrum passer Jens på luftrummet over Lillebælt

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

FORSVARET. Et sted under dæk på fregatten Peter Willemoes er dagslyset skiftet ud med det dæmpede, blålige skær fra snesevis af digitale skærme. Herinde, i skibets operationsrum, mærker man kun skrogets dybe brummen som en svag vibration i fodsålerne, mens skibet skærer sig igennem det smalle farvand i Lillebælt.

Midt i dette højteknologiske kontrolrum sidder den 30-årige officer Jens L. Til daglig gør han tjeneste på søsterskibet Niels Juel, men under Søværnets store øvelse DANEX er han rykket over på Peter Willemoes. Han har været i Søværnet siden 2021, og for ham var der ingen tvivl om, at han skulle med ud på vandet i disse dage.

Skærmene i operationsrummet giver et samlet digitalt billede af alle fly, helikoptere og ukendte genstande i området. Foto: AVISEN

Rollen på skibet er helt præcist defineret. Som taktisk officer luft sidder Jens L. i den division om bord, der fører den eksterne kamp mod trusler udefra. »Det, at jeg er i luft, betyder, at jeg har luftdomænet. Det vil sige alt det, der sker fra lidt over havoverfladen og resten af vejen op, uanset om det er droner, fly eller missiler,« fortæller Jens L. til AVISEN.

Når fregatten normalt stikker til søs, går turen ofte ud i det store internationale rum. Her træner de danske krigsskibe med allierede NATO-enheder, hvor fokus ligger på de helt store kampscenarier mellem ligeværdige flådestyrker.

Helikopteren fungerer som fregattens forlængede arm og øjne højt over farvandet mellem Fredericia og Middelfart. Foto: AVISEN

Men når øvelsen som i disse dage rykker ind i Indre Danske Farvande, ændrer opgaven karakter. Farvandet ud for Fredericia og Middelfart kræver et helt andet nærvær og et fintmasket samarbejde tværs over bæltet.

I Lillebælt samles hele bredden af det danske søværn. Mellem de stejle kyster fletter de enorme fregatter deres mønstre sammen med alt fra minerydningsfartøjer og miljøberedskab til Marinehjemmeværnets mindre kuttere. »Den her øvelse giver os en helt ny form for udbytte. Når jeg normalt tager til søs, træner jeg tit med andre store kampenheder og fregatter. Her dækker vi alt fra minerydningsberedskab og miljøberedskab til de tunge enheder. Vi passer på helt fra bundproppen og op, om man så må sige,« forklarer Jens L.

Med kurs gennem indre dansk farvand træner Søværnets enheder beskyttelsen af den kritiske infrastruktur. Foto: AVISEN

Bag de mørke ruder og skærmenes levende grafik på kommandobroen og i operationsrummet handler det i sidste ende om noget meget nært.

For selvom NATO og artikel 5 har fyldt overskrifterne i verdenssituationen de seneste år, minder dagene i Lillebælt om den opgave, der ligger lige uden for vores egen dørtrin. »Det handler i virkeligheden om et troværdigt forsvar af Danmark og de ting, der er værd at beskytte herhjemme,« siger den 30-årige officer og uddyber baggrunden for indsatsen i det smalle bælt. »Det er vigtigt, fordi det er vores nationale beredskab. Vi har et internationalt beredskab i NATO, som har været meget i nyhederne på det seneste. Men vi har også et nationalt beredskab. Der er en hel masse opgaver, som Danmark skal være i stand til at løse selv, og det er det, vi træner her. Lige nu ligger vi i Lillebælt, og der må man som udgangspunkt gå ud fra, at det er Søværnets egne enheder, der skal klare opgaven.«

Se videoen af helikopterlandingen på fregatten midt i Lillebælt. Video: AVISEN

Ude på agterdækket slår de tunge rotorer fra en af Forsvarets store EH101 Merlin-helikoptere lufttryk ned mod stålet, mens den tøjres tæt ved vandskorpen. Inde bag skærmene følger Jens L. hver en bevægelse i luftrummet over bæltet, klar til at reagere, hvis billedet ændrer sig.

Læs også

AVISEN kom med om bord på fregatten i Lillebælt: Chefen ved ikke, hvad der venter, og det er hele pointen

En særlig hyldest: Cykelringridning og 10.000 kroner til Mogens’ minde

Af
Mille Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

LOKALT. Sidste år fortalte Sydavisen historien om de populære torsdagsture, hvor cykelpiloter og borgere med demens fra Demensfællesskabet Lillebælt trådte i pedalerne gennem Fredericia og stoppede til en fast kop kakao undervejs. En af de drivende kræfter og trofaste cykelpiloter var Mogens Davidsen.

Blot 14 dage efter interviewet gik Mogens desværre ulykkeligvis bort. Men hans engagement og store hjerte for fællesskabet satte dybe spor.

Donerede 10.000 kroner til fællesskabet

Da Mogens skulle bisættes, traf familien et særligt valg. I stedet for at bede om blomster opfordrede de til, at man i stedet donerede et beløb til Demensfællesskabet Lillebælt.

Opbakningen fra pårørende, venner og bekendte var overvældende, og i alt blev der indsamlet hele 10.000 kroner.

Pengene skulle bruges på noget, som Mogens holdt af – og det banede vejen for et helt unikt arrangement.

Romkugler og cykelringridning

»Mogens elskede romkugler, han elskede Lillebælt, og så elskede han selvfølgelig at cykle. Så det kunne næsten ikke være andet end cykelringridning,« fortæller demenskonsulent Pia Heesch Andersen om baggrunden for arrangementet.

Begivenheden kom i stand i et tæt samarbejde med Hotel Trinity, som ligger smukt placeret ned til Lillebælt i Fredericia Kommune.

Valget af netop Trinity var en bevidst “win-win”-beslutning fra Demensfællesskabets side. Sidste år sponsoredel hotellet nemlig en gratis julefrokost for 120 af fællesskabets medlemmer.

»De gav os så meget sidst, så nu ville vi gerne give lidt igen og lægge arrangementet hos dem,« forklarer Pia Heesch Andersen.

Dagen blev en succesfuld og stemningsfuld ramme om fællesskabet, pedalkræfterne og mindet om en afholdt cykelpilot, der nåede at gøre en kæmpe forskel for demensramte i Fredericia.

Nu er det sikkert — NORMAL åbner butik i Fredericia til efteråret

Af
Mille Dyhrberg
-
0

BUSINESS. Der bliver snart mulighed for at gøre kup på discountvarer til faste lave priser et nyt sted i Fredericia. Kæden NORMAL har nemlig overtaget et lejemål på Strevelinsvej 1 og planlægger at slå dørene op i løbet af efteråret.

Det oplyser kædens Expansion Manager i Danmark, Christa Nesheim, i et svar til AVISEN.

»Det er helt nyt, at vi har overtaget lejemålet og foran os ligger der nu en bygge- og etableringsperiode«, skriver hun.

Inden butikken kan åbne, skal lokalerne altså først bygges om og indrettes, og derfor tør kæden endnu ikke sætte en præcis dato på åbningen.

»Med de usikkerheder, der naturligt kan forekomme i et byggeri, har vi desværre ikke mulighed for at melde den konkrete åbningsdato ud endnu. Det vi kan sige og som i er velkommen til at skrive er, at vi planlægger en åbning dette efterår«, lyder det fra Christa Nesheim.

Hun oplyser samtidig, at NORMAL udsender en pressemeddelelse om butikkens åbning, når datoen nærmer sig.

»Vi ser frem til at åbne butikken«, skriver hun.

NORMAL blev grundlagt i 2013 og er kendt for at sælge helt almindelige mærkevarer inden for blandt andet kosmetik, personlig pleje, rengøring og husholdning til faste lave priser. Kæden har i dag flere hundrede butikker i Danmark og en række andre europæiske lande.

Røverisagen fra Egeskovvej tager en ny drejning: Politiet efterlyser vidner til bål ved Christianskirken

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Der er nyt i sagen om tirsdag aftens røveri mod Rema 1000 på Egeskovvej i Fredericia. Selv om en 32-årig mand fra Fredericia Kommune allerede er anholdt og sigtet i sagen, beder Sydøstjyllands Politi nu offentligheden om hjælp til at få de sidste brikker på plads i efterforskningen.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Som AVISEN kunne fortælle i morges, trådte en mand omkring klokken 20.15 tirsdag aften ind i forretningen, hvor han bevæbnet med en kniv truede personalet til at udlevere kontanter og cigaretter. Politiet blev hurtigt tilkaldt og indledte en eftersøgning i området, som kort efter førte til, at betjente kunne anholde en mistænkt i nærheden af kirkegården.

Nu løfter politiet så sløret for, hvad der ifølge efterforskerne skete i minutterne mellem røveriet og anholdelsen. Gerningsmanden blev set løbe ad Christiansvej og forbi Christianskirken, og netop dér arbejder politiet med en teori om, at han kan have afbrændt effekter og skiftet tøj for at slette sine spor.

Derfor er efterforskerne også ude med et detaljeret signalement. Den formodede gerningsmand beskrives som en mand på cirka 170-180 centimeter, iført en jakke i camouflagefarve på overdelen og sort forneden, sorte bukser med en lys stribe ned langs ydersiden samt sorte handsker og sko. Med sig havde han en Rema 1000-pose.

»I forbindelse med vores efterforskning, vil vi meget gerne høre fra personer, der har observeret personen med signalementet. Det kan være, at de har set den pågældende efter eller i forbindelse med tøjskifte, eller at de har set en person tænde bål og afbrænde ting ved Christianskirken,« udtaler vicepolitiinspektør Carsten Vester fra Sydøstjyllands Politi.

Sydøstjyllands Politi arbejder fortsat på at afklare de nærmere omstændigheder omkring røveriet, herunder om den sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør.

Har man oplysninger i sagen, opfordres man til at kontakte Sydøstjyllands Politi på telefon 1-1-4. Selv en lille observation, der umiddelbart virker ubetydelig, kan vise sig at få betydning for efterforskningen.

 ```

Voldsom brand i sættevogn: Motorvejen spærret lige uden for Middelfart

Af
Andreas Andreassen
-
0

En brændende sættevogn fyldt med elektronikskrot skaber i øjeblikket massive trafikproblemer lige uden for Middelfart. Fynske Motorvej (E20) i retning mod Odense er spærret på strækningen fra Info-Teria Lillebælt mod Nørre Aaby, og bilister må væbne sig med tålmodighed.

Beredskabet og Fyns Politi hastede til stedet i nødsporet kort efter Info-Teria Lillebælt. Chaufføren nåede hurtigt at frakoble selve lastbilen, men branden i den skrotfyldte vogn udviklede sig så voldsomt, at myndighederne måtte lukke vejen helt. Hvor det i første omgang var muligt at smutte forbi i spor2 og 3, er der nu lukket helt af for østgående trafik af hensyn til slukningsarbejdet.

Trafikken dirigeres væk fra motorvejen

  • Omkørsel: Trafikken i østgående retning bliver i øjeblikket ledt helt af motorvejen ved afkørsel Kauslunde.
  • Tung kø: Lokale bilister på vej ud af Middelfart mod Odense skal forvente markante forsinkelser og tæt trafik på lokalvejene.
  • Pas på: Politiet opfordrer til at sænke farten og udvise forsigtighed omkring omkørselsruterne.

Vagtchef ved Fyns Politi, Christoffer Jacobsen, oplyser, at beredskabet arbejder intenst på stedet, og at man vil opdatere så snart der er nyt om genåbningen.

Opdatering kl. 14.50: Brand på motorvejen trækker ud – massiv kø helt fra Lillebælt

Slukningsarbejdet efter den voldsomme brand i en sættevogn med elektronikskrot trækker ud, og det skaber i øjeblikket alvorlige trafikale problemer for hele Middelfart-området. Fyns Politi meddeler, at tidshorisonten på stedet er adskillige timer endnu.

Motorvejen (E20) er fortsat helt spærret i østgående retning mod Odense, og det har nu opbygget en massiv kø, der strækker sig helt tilbage til Lillebælt.

I vestgående retning gliding trafikken pt. langsomt forbi skadesstedet ved Nørre Aaby, men politiet advarer om, at det også kan blive nødvendigt at lukke vestgående spor helt, alt efter hvordan slukningsarbejdet og røjudviklingen folder sig ud.

Nye afkørsler og råd til lokale bilister:

  • Østgående trafik: Ledes nu af motorvejen ved afkørsel <57> Nørre Aaby (modsat tidligere ved Kauslunde).
  • Vestgående trafik: Opfordres kraftigt til at forlade motorvejen allerede ved afkørsel <56> Ejby for at undgå at hænge fast i flaskehalsen.
  • Tung kø fra Lillebælt: Bilister, der skal ud af Middelfart eller over bæltet mod Fyn, bør om muligt søge helt væk fra E20 og benytte det lokale vejnet.

Politiet og beredskabet arbejder fortsat intenst på strækningen.

123...1.625Side 1 af 1.625