BUSINESS. Inde mellem reolerne hos Fredericia Vinhandel står flaskerne i lange, velordnede rækker, og bag disken står Carsten Lindberg, som han har gjort det så mange somre før. Udenfor ligger gågaden hed og stille hen, men herinde er der svalt mellem etiketterne fra nær og fjern, og årstiden kan aflæses direkte på hylderne. Sommeren har for alvor fundet vej ind bag disken, og spørger man vinhandleren, hvad kunderne kommer efter i denne tid, behøver han ikke tænke længe.
»Lige nu er det typisk rosé og hvidvin,« fortæller han.
Og skal han selv pege på et godt glas til de varme dage, går turen direkte til hylden med sommervinene. Her trækker han en hvidvin frem, en Milani, der ifølge vinhandleren rammer præcis det, en sommerdag kalder på, og som i øvrigt fås i både hvid og rosé. »Det er et rigtig godt glas sommervin. Den er frisk uden at være tør, og der er forskel på frisk og tør. Den er læskende, når du sidder på terrassen,« forklarer han og tilføjer en pointe, som mange måske ikke har tænkt over i varmen. »Hvis det er for sødt, bliver det for meget i solen. Jeg ved godt, at mange unge gerne vil have det sødt, men når det er varmt, skal det være frisk.«
En spansk vogter i glasset
Rosé-udgaven af Milani er dog ikke på hylden denne dag, men det bringer ikke en garvet vinhandler i forlegenhed. Carsten Lindberg finder i stedet en spansk Mesta frem, frisk efter samme princip, og navnet har han historien parat til. Mestaen var i middelalderens Spanien det mægtige lav af hyrder, der førte deres fåreflokke ad beskyttede ruter gennem landet, og i det gamle Mesta-område syd for Madrid ligger vinmarkerne den dag i dag, fortæller han med en vinhandlers glæde ved de gode historier bag etiketterne.
Roséen er i det hele taget ikke til at komme udenom i denne tid. Det er den, de fleste kan lide, og derfor er det også den, vinhandlen selv skænker i sin udendørs servering, hvor gæsterne slår sig ned med et glas, når vejret arter sig. Helt fra morgenstunden sker det dog sjældent, der skal et særligt gemyt til at bestille et glas vin klokken ti om formiddagen, konstaterer Carsten Lindberg tørt, men hen over dagen finder gæsterne vej til bordene, og på de rigtige sommerdage summer der af liv omkring dem.
De rigtige sommerdage er så ikke nødvendigvis dem, hvor termometret slår i top. De seneste dages hedebølge sendte nemlig byens borgere en anden vej end gennem gågaden. »Når det er så varmt, er der ikke mange mennesker i byen. Så ligger folk nede på Østerstrand, og det forstår man jo godt,« siger Carsten Lindberg, hvis egen perfekte sommerdag derfor ser lidt anderledes ud, end man måske skulle tro. »Lidt overskyet med sol indimellem og så 23 til 24 grader. Det ville være perfekt, for så kan folk godt finde på at komme ind til byen.«
Den drøm kan han vise sig at få opfyldt allerede i denne uge, hvor vejrudsigten lover køligere temperaturer efter de hedeste dage.



























