I længere tid var arbejdet i gang med en ny vision for Fredericia. Flere konsulentfirmaer var indeover, og borgermøder i stor stil blev der afholdt i løbet af 2022. Først i begyndelsen af marts 2023 kunne et bredt forlig i Fredericia Byråd præsentere Vision 2023. Det forklarer Socialdemokratiets politiske ordfører, David Gulløv, om.

Grøn i verden, familier og unikke oplevelser. Det er de tre hovedtemaer i Vision 2033, der er blevet præsenteret af forligspartierne i Fredericia Byråd. Det eneste parti, der stod udenfor, var Nye Borgerlige. 

– Vi har som parti haft et ønske om at xville have så bredt et forlig som muligt, siger Socialdemokratiets politiske ordfører, David Gulløv.

Visionsarbejdet har været i gang længe. Venstre skød Socialdemokratiet i skoene, at partiet ikke ville lave en ny vision, da den gamle løb ud. Socialdemokratiet ville ikke gå i gang før efter kommunalvalget i 2021, og derfor startede processen fra januar 2022, da det nye byråd indtrådte formelt set. Siden har der været politiske møder med og uden forvaltningen, og der har været borgermøde, hvor forskellige parter har været inviteret. Alt lige fra erhvervslivet til foreningerne.

– Vi har lagt vægt på at lave inddragende proces og få så mange borgere og interessenter som muligt med, siger Gulløv.

Men hvorfor tog det så lang tid at præsentere en ny vision? Det giver Gulløv svarer.

– Det er, fordi vi har villet processen, hvor alle blev hørt. Nogen sad og spurgte om vi kunne tage en runde til på en ekstra ting, og det har vi accepteret. Hele tiden er der ting, der skulle tages højde for. Vi har arbejdet intenst, og med andre ting har der været noget i baggrunden, forklarer David Gulløv.

Omkring 2.000 inputs endte byrådet med at få. Der er lyttet til hver og en, slår socialdemokraten fast.

– Det var for at ramme specifikke områder og så sørge for, at alle blev hørt. Vi gjorde det så det ikke blev ét stort borgermøde således, at vi sikrer på alle blev hørt og en fra eksempelvis en forretning ikke bagefter kunne komme og sige, at de ikke var blevet hørt, siger David Gulløv og fortsætter:

– Alt har været oppe og blive vendt. Det var en lang proces, men vi har haft forskellige sætninger på områder, og lavet underskrifter og gjort alt hvad vi kunne for at se hvor det bar hen Jeg håber, at alle borgere kan se sig i det.

Gulløv fortæller, at ikke alt står ordret i visionen. Eksempelvis er byens ældre ikke nævnt direkte, og det vil nogen skyde efter, men fra Gulløvs synsvinkel dækkes det ind i en bredere term.

– For mig at se er det familierne, der handler om børnefamiliens første valg. En familie er fra helt lille til helt gammel. Byen skal være tryg at bo i uanset alder. Vi vil gerne have børnefamilie, og når de er her, vil de ældre også have børnene og børnebørnene her. Sådan hænger det hele sammen, siger Gulløv og fortsætter:

– Det er en måde at være med til at styrke folkeskolen på. Der er en sammenhængskraft i det hele. Jo flere børnefamilier, jo flere kan vi få ud i foreningerne. Det vil skabe muligheder for at få flere frivillige, og sådan kan jeg blive ved.

I visionen er nævnt unikke oplevelser. En del af det er det såkaldte Formidlingscenter, der i folkemunde er Fæstningscentret.

– Vi har drømmen om et Fæstningscenter. Alle har talt om hvor fedt det er, men nu sker der for alvor noget. Det er også nævnt i forhold til unikke oplevelser, fortæller David Gulløv.

Socialdemokraten mener, at man nemt kan pege fingre af, at der mangler bestemte ting i Fredericia, og at man kan finde det andre steder. Der glemmer man bare en ting, mener han.

– Man tager hen til nabokommunen, når der sker noget og så mangler du det ikke, men du ser ikke det de mangler, når du ikke er der dagligt. Vi skal være bedre til at synliggøre vores by, og fortælle den historie vi har. Vi har så mange gode ting i Fredericia, og vi skal være stolte af vores by, slutter Gulløv.

Nu kan fredericianerne se frem til, at visionen rulles ud frem mod 2033. I visionen er blandt andet nævnt Fæstningscentret, der med en nedsat styregruppe kommer til at tage form, og efterslæbet på byens folkeskoler er også noget, der vil blive taget hånd om. Alt sammen noget, der har været med til at gøre det til en længerevarende proces, som der derfor er blevet stillet spørgsmålstegn ved, men som nu har udmøntet sig i Fredericia Kommunes vision 2033.