Frem mod præsidentvalget i 2024 kæmper fronterne internt i USA for nationens moralske overlevelse og identitet. Siden 2016 har landet befundet sig i en voldsom identitetskrise. Rifterne of afgrunden er stor. Den unge generation er optaget af wokeismens globaliserede glansbillede af “diversity”, mens meritokratiet er stendødt. Mens den ældre generation er chokeret over, at den amerikanske drøm om flid og succes undertrykkes af hvilken grad af identitetspower man nu ellers har. Vi har taget pulsen på amerikanerne.
I de små byer i landskabet omkring staten Illinois er frustrationen med Joe Bidens administration stor. Almindelige amerikanere føler at eliten i Washington lever på en anden planet. Generationer af borgere i USA har med stolthed hængt det amerikanske flag op foran deres hoveddør, mens de trofast har gjort deres pligt for landet, Gud og friheden. Nu føler de sig til grin. Samtidig med at priserne på bassale fødevarer og fornødenheder er eksploderet, praler præsidentens folk på de sociale medier med, hvor godt det går.
– Regeringen er milevidt fra almindelige mennesker, siger Huey Freeman. Han er en klassisk journalist fra Oregon, der er vokset op i 1960ernes USA. I dag bor han i en mindre by i nærheden af storbyen og metropolen Chicago. Han har dækket kriminaliteten i USA intenst i sin karriere. Retsreportagen blev Freemans dagligdag. Det er de kriminelle, der definerer hverdagen og fjerner friheden, mener han. Hermed tænker han på den store udbredelse af skydevåben, der er en del af en oprustning af det civile samfund til selvforsvar. For myndighederne kan ikke beskytte de almindelige borgere. Det er værst i byerne på vestkysten, men generelt er de største byer i landet plaget af kriminalitetsbølger.
– Når europæere ikke kan forstå, hvorfor amerikanerne valgte Donald Trump som præsident, så skyldes det sandsynligvis, at de ikke kan forstå den frustration, der hersker i lokalsamfundene. Folk kan ikke betale deres regninger, og sådan var det også i 2016. Nu er det bare meget værre. Samtidig er regeringen i dag optaget af ting, der intet har med vores land at gøre, mener Freeman.
Frem mod præsidentvalget i 2024 er den politiske scene blevet uoverskuelig. Både det demokratiske og det republikanske parti er i vildrede. De har svært ved at nå ind til vælgerne. Men hvordan ser det ud fra en hverdagsamerikaners stol? Det vil Huey Freeman skrive om løbende for AVISEN, hvor han dækker valgkampen og hverdagen løbende. Freeman kom til København i begyndelsen af 1970erne, hvor han som ung blev forelsket i Danmark. Siden har han aldrig sluppet sin interesse for det lille land mod nord:
– Jeg glæder mig til at skrive til danskerne. Jeg ved ikke, hvordan I gør derovre, men her hvor jeg kommer fra, der stiller vi spørgsmål. Og lige nu er amerikanerne optaget af, hvordan landet kan komme i balance igen. De to partier er tydeligvis i krise. Deres spidskandidater er gamle, og de bruger alverdens tricks mod hinanden. Jeg dækkede også 6. januar 2020, hvor protesterne efter Donald Trumps valgnederlag gav store overskrifter. Der er to virkeligheder. Den i Washington, og så den anden. Det vil jeg fortælle om.
Huey forklarer, at blandt mange republikanere anses Obama og Biden-administrationerne for at være det identisk. Det er nogenlunde de samme folk, der har siddet i begge administrationer, hvilket betyder, at der er tale om snart 12 års politisk kurs i USA. Den kurs mener mange amerikanere har ført USA ud i krise rundt omkring i verden. Først med Vladimir Putins annektering af Krim under Obama. Så med den dramatiske exit fra Afghanistan, Ruslands angreb på Ukraine og nu terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023.
– Der går en rød tråd fra Obama-administrationens tilbageholdenhed i den internationale sikkerhedspolitik og så Biden-administrationens tilsvarende fiasko. Udenrigsminister Antony Blinken var sikkerhedsrådgiver under Obama. Han definerede den politik, der nu har vist sig at være så katastrofal. Nu viderefører han den som udenrigsminister. Så når folk har svært ved at betale deres benzinregninger, varme og elregninger eksploderer, hænger det sammen med de internationale kriser, mener Freeman.
Vi stopper på en tankstation, hvor Huey vil vise et prisskilt på benzinpriserne:
– Det her betyder noget for os amerikanere. At vi skal kæmpe for at fylde benzin på vores biler, fordi priserne er eksploderet. Eller at dagligvarerne er 40% højere nu end for nogle år siden, uden at vi har fået flere penge til at betale dem med. Samtidig ser vi Biden-folkene fortælle os, at det aldrig har været bedre end nu. Derfor tror jeg også på, at vi får en markant anderledes valg i 2024. Regeringen har ingen fornemmelse af, hvad der sker rundt omkring i landet.
Huey Freeman har også arbejdet som journalist ved grænsen mod Mexico. I den forbindelse har han skrevet en bog for nogle år siden, der belyser det kriminelle miljø. Han fortæller, at der er mange mellemmænd, der profiterer af den illegale grænsetrafik. Samt at de mange illegale indrejsende forsvinder ud i den amerikanske samfund, hvor de skaber store problemer. Det rammer sammenhængskraften i samfundet. Ikke kun på grund af den økonomiske byrde ved øgede sociale udgifter. Men også på grund af en kraftigt stigende kriminalitet.
– USA har forandret sig væsentligt. Gaderne i mange byer er fulde af hjemløse. Butikstyverier er ekstremt udbredte. Folk føler sig utrygge. Det er jo en af forklaringerne på, hvorfor mange amerikanere får skydevåben. At man samtidig ikke kan stole på at politiet vil hjælpe, gør det ikke bedre. I den sidste ende må enhver forsvare sig selv, når staten ikke kan. Det giver naturligvis stor splittelse, for vi ville gerne have et trygt samfund for alle. Men med åbne grænser og ingen kontrol af indvandringen er det umuligt, siger Huey Freeman.
Det er den amerikanske identitet, der er på slagmarken nu. Netop her under Thanksgiving er der mange traditioner, der binder det amerikanske folk sammen. Det er en traditionel ferieuge, hvor familierne mødes og der udveksles synspunkter:
– Splittelsen er stor. Vi er nok delt i to lejre. Desværre kan vi ikke stole på, hvad vi ser i mediernes dækning. Vores medier er meget farvede af at have et politisk tilhørsforhold. Folk begynder at tro på de facts, der passer til deres generelle synspunkter. Så når vi ikke længere kan enes om selv basale kendsgerninger, er afgrunden mellem fløjene endnu større. Det er trist. Men jeg tror, at vi lige nu kæmper om vores egen identitet. Hvad det vil sige at være amerikaner. Det glæder jeg mig til at skrive meget mere om, slutter Freeman.
