På en lille gård nær Gudenåens udspring voksede Michael Nørtoft op uden tanke om gryder og pincetter. I dag står den trediveårige i spidsen for Fredericias Michelin-restaurant, Ti Trin Ned, og drømmer allerede om den næste stjerne.
Michael Nørtoft har gjort det stik modsatte af, hvad en gammel skolevikar engang spåede ham. Han taler langsomt og uden de store fagter, med den rolige tone, man finder hos folk, der er vokset op med god plads omkring sig. Og plads var der, dengang han var dreng. »Jeg er vokset op helt ude på en lille gård, ude ved Gudenåens udspring. Der er ikke engang nogen by,« fortæller han.














