En kassebeholdning på vej mod kritisk niveau, en Ørsted-skat der ventes at forsvinde, og et sparekatalog, som byrådet først ser den 26. august. Det var bagtæppet, da Borgerdialogudvalget tirsdag aften holdt sit første borgermøde på Fredericia Rådhus, hvor borgerne også selv kom til orde med spørgsmål om alt fra skoler og ensomme ældre til drikkevand og arbejdsmiljø.
Det var udvalgsformand Lasse Hildingberg (V), der bød velkommen i en velbesøgt byrådssal.
»Som formand for udvalget er jeg rigtig glad for, at rigtig mange af jer er dukket op,« sagde han og henviste til det kommissorium, udvalget fik vedtaget i byrådet før sommerferien, hvor opgaven er at fremme demokrati og borgerinddragelse. Han understregede samtidig, at aftenen ikke handlede om konkrete besparelser og prioriteringer i det kommende budget. Det hører til i budgetprocessen, hvor der også bliver en høring.
Herefter tog borgmester Peder Tind (V) over med det, han kaldte bagtæppet for budgetlægningen 2027-2030. Han oplyste, at der i løbet af foråret er sendt en sparebestilling på 200 mio. kr. ud i forvaltningen, og at byrådet først ser kataloget omkring den 26. august. Derfor kunne han ikke svare på, hvad der ligger i det.
Borgmesteren brugte en stor del af sin taletid på at forklare, hvorfor kommunen overhovedet står i situationen, og han slog fast, at det ikke er en særlig fredericiansk tendens. Landets kommuner skal ifølge de skøn, han henviste til, samlet finde omkring 1,5 mia. kr. Årets økonomiaftale mellem regeringen og KL løfter ganske vist den kommunale økonomi med 3,3 mia. kr., men Tind regnede sig frem til, at pengene er brugt, før de når ud i kommunerne. Den demografiske udvikling med flere ældre koster ifølge borgmesteren omkring 1,5 mia. kr., og udgifterne på det specialiserede socialområde steg alene sidste år med 2,6 mia. kr. på landsplan. I Fredericia har den udvikling betydet, at kommunen over fem år selv har måttet finde 85 mio. kr. inden for egen økonomi for at følge med, og over de seneste to år er der tilført omkring 150 mio. kr. til familie- og voksenområdet.
»Det her handler ikke om rød eller blå. Det handler om skiftende regeringer,« sagde Peder Tind om vilkårene mellem stat og kommuner og pegede desuden på underfinansierede reformer. Ifølge den præsentation, der blev vist på mødet, ventes sundhedsreformen at koste Fredericia op mod 2,65 mio. kr., mens børnepakken er underfinansieret med 6,6 mio. kr. Dertil kommer manglen på arbejdskraft. Fremskrevet ud fra nationale tal vil kommunen i 2030 mangle 330 SOSU-medarbejdere og knap 60 sygeplejersker, hvis serviceniveauet skal fastholdes, samtidig med at der bliver ti procent flere ældre.
Det var stabschef for HR, Økonomi og IT, Rune Wentzel Helms, der efterfølgende lagde tallene for Fredericias egen økonomi frem. Den gennemsnitlige kassebeholdning ventes at falde fra 397 mio. kr. i 2026 til 162 mio. kr. i 2029, svarende til 3.078 kr. pr. indbygger. Dermed nærmer kommunen sig den grænse på 3.000 kr., hvor byrådets handlemuligheder ifølge de viste nøgletal bliver begrænsede. En mekanisk fremskrivning uden nye tiltag viser en likviditet, der bliver negativ fra 2030 og ender i minus 449 mio. kr. i 2033.
Samtidig ventes selskabsskatten fra Ørsted at være fortid. I topåret 2024 modtog Fredericia 569 mio. kr. i selskabsskat, men på baggrund af det foreløbige Ørsted-regnskab for 2025 er forventningen til selskabet nul kroner fra 2028. Netop usikkerheden om Ørsted var baggrunden for den økonomiske politik fra 2024, hvor blandt andet en årlig reduktion af servicerammen på 0,5 procent ifølge forvaltningen har forbedret balancen med omkring 100 mio. kr. i 2029. Tind kaldte det en mindre opbremsning, som byrådet dengang bevidst ikke gjorde hårdere.
»Kommunen skal ikke være en bank for borgernes penge. De skal ud og arbejde og skabe god velfærd,« sagde borgmesteren.
Rune Wentzel Helms viste også KL-tal, der sammenligner Fredericias udgiftsniveau med kommuner med lignende rammevilkår. Her ligger Fredericia over medianen på syv ud af ni store serviceområder. På dagtilbud bruger kommunen 97.971 kr. pr. 0-5-årig og ligger som nummer 87 blandt landets kommuner, og også på udsatte børn og unge, udsatte voksne og handicap samt central administration ligger Fredericia i den dyre ende. Omvendt hører kommunen til blandt landets billigste på sundhedsområdet og på teknik og miljø.
Fra salen kom der spørgsmål om, hvad borgerne får for pengene på skoleområdet. Tind ville ikke trække enkelte skoler frem og fremhævede lærernes og pædagogernes daglige indsats, men medgav, at karaktergennemsnit og læseresultater ikke er, hvor de bør være. En borger efterlyste større ambitioner for ensomme ældre og pegede på venteliste til dagcenter, hvortil borgmesteren svarede, at Fredericia på de tørre tal har et højere serviceniveau på ældreområdet end sammenligningskommunerne, men at de personlige oplevelser skal tages alvorligt. Et spørgsmål om arbejdsmiljø og sygefravær blev mødt med, at sygefraværet er faldende, blandt andet på senior- og ældreområdet, og at brugen af vikarer er faldet markant efter en omstilling på et af kommunens plejecentre. Da en borger spurgte til beregningen bag de nul kroner fra Ørsted, forklarede Rune Wentzel Helms, at kommunen ikke får indsigt i selskabernes skatteforhold og derfor må læne sig op ad det, Ørsted selv oplyser i sit regnskab. Borgmesteren oplyste desuden, at anbefalingerne fra de eksterne analyser, der blev bestilt i budgetforliget for halvandet år siden, alene er et inspirationskatalog, hvor intet er besluttet, at kommunen i år modtager 15 mio. kr. i udbytte fra ADP, og at der i budgettet for 2026-2027 er afsat 7 mio. kr. til et teknisk vandselskab, så datacentre og produktionsvirksomheder ikke skal bruge drikkevand.
På et spørgsmål om, hvordan kommunen tiltrækker nye medarbejdere og borgere, pegede Tind på bosætning, turisme og fællesskaber.
»Der er altså 53.000 ambassadører i vores kommune,« lød opfordringen fra borgmesteren.
Aftenen blev rundet af af Martin Ramsdal Pedersen (S), der er medlem af Borgerdialogudvalget. Budgetlægningen fortsætter med andet budgetseminar og førstebehandling af budgettet i slutningen af august, høringsperiode fra 1. til 14. september og budgetforhandlinger 19. til 21. september, inden byrådet andenbehandler budgettet den 6. oktober.
