Under broen i øsende regn koblede den tidligere forsvarsminister forsyningssikkerhed og støj sammen og pegede på, at svaret måske ikke er en bro. Regnestykket skal holde i 100 år, mener han.
Der findes bedre dage at vise en landspolitiker Lillebælt frem på. Torsdag eftermiddag silede regnen ned over pladsen i Middelfart, hvor Rock Under Broen normalt fylder græsset med publikum, og hvor Den Ny Lillebæltsbro bærer trafikken hen over hovedet på den, der står nedenunder.
Alligevel var det netop stedet, der var valgt, da Troels Lund Poulsen (V), medlem af Folketinget og tidligere forsvarsminister, medlem af Folketinget, Marlene Aabo Rasmussen (V) skulle høre Trekantområdet Danmarks argumenter for en tredje Lillebæltsforbindelse. Med på pladsen var Marianne Wolff Lundholt, direktør for Trekantområdet Danmark, Middelfarts borgmester Anders Møllegaard (V) og byrådsmedlem i Fredericia Kenny Bruun Olsen (V).
Og undervejs sagde gæsten noget, der ikke har været sagt så tydeligt før i debatten. Måske skal løsningen slet ikke ligge over vandet.
»Man skal tænke alternativt, altså i forhold til en tunnelløsning,« sagde Troels Lund Poulsen, da han blev spurgt om det var en mulighed.
Baggrunden er, at hele præmissen for diskussionen har flyttet sig. Da Transportministeriet i april 2025 genoptog den strategiske analyse af en ny Lillebæltsforbindelse, skiftede kommissoriet fokus fra trængsel til forsyningssikkerhed og beredskab. Det er efter hans vurdering et helt andet tema, end da man tidligere talte om en ny forbindelse over bæltet, og det ændrer, hvad man bør bygge.
Samtidig skal regnestykket strækkes langt ud i fremtiden. Den gamle bro fra 1935 har vist, hvad en forbindelse kan holde til, og det skal ifølge folketingsmedlemmet være målestokken, når noget nyt skal erstatte eller supplere den.
»Når man så skal lave noget, der kan erstatte eller supplere de eksisterende forbindelser, så skal man ikke kun se på priserne, men også se på, hvad der kommer til at ske over de næste 100 år,« sagde han.
En tunnel er dyrere at anlægge. Til gengæld er den sværere at ramme, og på den tidshorisont kan investeringen se anderledes ud.
Under broen blev regnen ved, og samtalen drejede mod naboerne. Både Anders Møllegaard og Kenny Bruun Olsen havde rejst støjen som en problemstilling, og til spørgsmålet om, hvorvidt en løsning under jorden også ville betyde mindre støj, var svaret kontant.
»Det er der slet ikke nogen tvivl om,« sagde Troels Lund Poulsen.
Han lagde ikke skjul på, at han kender problemet indefra.
»Jeg kender også folk, der bor her og sidder ude på en terrasse. Så jeg kender udmærkt støjen,« sagde han og trak en parallel til sin egen del af landsdelen.
»Jeg kommer jo selv lige nord for Vejle, så jeg kender også, hvad det betyder i forhold til Vejle Fjord,« sagde han. Han lovede ikke stilhed. Al støj forsvinder aldrig, konstaterede han, men det er ikke det samme som at lade stå til.
»Men hvis man kan tage initiativer, der kan være med til at fremtidssikre mindre støj, så skal vi også gøre det,« sagde han og pegede på, at det ikke kun handler om komfort.
»For vi ved jo, at støjbelastning i forhold til naboer og omkringliggende samfund har jo også en sundhedsmæssig betydning,« sagde han. »Så det er jeg helt åben over for at diskutere.«
Fra støjen gik snakken videre til lastbilerne. Middelfarts borgmester havde peget på mulighederne for drift, transport og logistik i området, og den analyse delte gæsten, men det krævede også bedre infrastruktur i Trekantområdet Danmark, men det vil også give bedre muligheder for vækst og arbejdspladser.
»Det er jeg jo helt enig i, at vi skal se på,« sagde Troels Lund Poulsen og kaldte potentialet i Trekantområdet uforløst.
»Bybåndet, der jo går fra Kolding til Aarhus, altså det er jo der, der er en kæmpestor vækst, ikke mindst i forhold til logistik,« sagde han.
»Det forventer vi jo kun bliver større, og derfor skal vi jo også tage yderligere politiske initiativer for at fremme nogle vilkår, der gør, at det så kan lade sig gøre,« sagde han.
Området har efter hans vurdering det, der skal til, også når virksomhederne skal finde hænder.
»Der har det her område jo super gode forudsætninger for det, også i forhold til at kunne tiltrække arbejdskraft,« sagde han.
Og så nåede han frem til det, værterne var kommet for at høre. Han erklærede sig enig med Anders Møllegaard i, at staten må se på sit medansvar for udviklingen i området.
For Kenny Bruun Olsen er det netop det brede blik, der mangler i det statslige arbejde. Som han ser det, handler kommissoriet i dag først og fremmest om, hvad der sker, hvis nogen vil de to eksisterende broer til livs, og hvor hurtigt de kan bygges op igen.
»Det betyder jo bare, at vi skubber noget foran os,« sagde han. Sker der ikke andet, ender det ifølge byrådsmedlemmet samme sted, som Vejdirektoratets egne fremskrivninger peger på.
»Så sander det her til i løbet af 2040,« sagde han.
Han nævnte også tunnelen, og han kender dybden i bæltet, og det bliver ikke en let opgave.
»Jeg tror, det er over 40 meter dybt i Lillebælt, så det er ikke bare lige, men det kan lade sig gøre naturligvis,« sagde Kenny Bruun Olsen.
Derfor skal en tunnel begynde langt inde på land i begge ender, og skal jernbanen med, bliver den endnu længere, fordi sporet ikke tåler skarpe sving.
Den strategiske analyse ventes færdig ved udgangen af året. Så er det Christiansborg, der skal svare.
