Af Tony Brazil, afgående leder af Fredericia Idrætsdaghøjskole og afgående formand for Fredericia Idrætsråd.
På trods af at være født og bosat i Vejle, så har jeg de seneste ti år mindst følt mig lige så meget som en fredericianer som en vejlenser. Af den grund er det med et vist vemod, at jeg takker af, idet jeg skal videre med et nyt kapitel af mit liv. Derfor ligger det mig også meget på sinde at sige tak for samspillet på tværs af de mange sammenhænge, som jeg har været så privilegeret at have været en del af – både i mit arbejde for Fredericia Idrætsdaghøjskole og Idræt i dagtimerne, men også i mit frivillige virke som medlem og formand for Fredericia Idrætsråd.
Da jeg for ti år siden overtog ledelsen af den selvejende institution, Fredericia Idrætsdaghøjskole, var Idræt i dagtimerne det eneste tilbageværende tilbud efter en årrække med ansatte lærere og vejledere til andre tilbud. Derfor var det med kniven for struben at jeg sagde ja til udfordringen om at udvikle nye aktiviteter og tiltag for at fremme folkesundheden i kommunen. Og i al beskedenhed er det lykkedes ganske godt. Vi er gået fra at være mig som fastansat, hvortil der var en midlertidigt ansat kontorassistent, et par timelønnede instruktører og en håndfuld frivillige, til at vi i dag er 100 personer i organisationen. Langt de fleste, som er tilknyttet vores organisation, er frivillige, som er med til at gøre en positiv forskel for deres medmennesker, og det gør mig i den grad stolt. For vi har i de ti år, der er gået, både lykkedes med at udbyde flere aktiviteter og flere tilbud, der henvender til så mange fredericianere som muligt. Det være sig både folk med demens, folk med kroniske udfordringer, folk med psykiske sårbarheder, folk på arbejdspladserne og ikke mindst hr. og fru Jensen, som har mulighed for at dyrke Idræt i dagtimerne.
Ovenstående var ikke lykkedes uden den store opbakning, som vi har fået fra samarbejdspartnere, ansatte og frivillige i forbindelse med vores mange tiltag. Derfor vil jeg også rette en tak til de mange forskellige, som jeg har haft mange gode snakke og samspil med gennem de sidste ti år – ingen nævnt og ingen glemt… Når det så er sagt, så vil jeg gerne rette en særlig tak for samspillet til min kollega, Jannie, der har været med i alle ti år – både som sparringspartner og som en fantastisk ambassadør for vores tilbud.
Når det kommer til Fredericia Idrætsråd, hvor jeg har siddet som politisk udpeget repræsentant, så har det ikke altid været en dans på roser. Og vi var da også ved at smide håndklædet i ringen efter en svær start for fem år siden, der kulminerede med den daværende formands afgang for fire år siden. Siden da har vi dog fået styr på det organisatoriske og på vores virke som idrættens stemme i Fredericia. Vi har fået afholdt vælgermøder, topmøder, workshops om frivillighed, og så har vi fået udarbejdet en stor undersøgelse af Idrætten i kommunen, som fungerer som pejlemærke for rådets strategi og handleplan frem til 2025. Derudover bliver vi nu både benyttet som høringspart ift. idrætten i kommunen, men også som samarbejdspartner i forbindelse med forskellige aktiviteter og arrangementer. Derfor vil jeg også her sige tak for et konstruktivt samarbejde til alle medlemmer af idrætsrådet, men også til de mange organisationer, foreninger og idrætsfolk, som vi har haft dialog med. Det har været en spændende rejse indtil videre – og jeg er fuld af fortrøstning ift. fremtiden.
Slutteligt vil jeg komme med en opfordring til fortsat at benytte idrætten som virkemiddel til at skabe bevægelse, samvær og frirum på tværs af alle aldersgrupper, på tværs af alle muligheder og på tværs af hele Fredericia kommune.
