FHK spillede søndag aften 32-32 mod Aalborg efter et drama uden lige. Efter kampen fortalte Reinier Taboada, at klubben fortjente en kamp som den.

Taboada spillede selv en hovedrolle i kampen med seks mål på seks forsøg, samt fem assists. Cubaneren var derfor essentiel for FHK, der var lige ved at løbe med begge point, men glippede dem, da Mikkel Hansen udlignede til 32-32 på straffekast.

– Det var fedt at spille en kamp som denne, vi ville have vundet, men vi er stadig med i toppen af tabellen, siger Reinier Taboada.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Undervejs i opgøret var FHK bagud med fire mål, men holdet kæmpede sig tilbage og kom i front.

– Vi holdt fokus og forsøgte at gøre vores bedste, forklarer Taboada.

Kampen var ikke en hvilken som helst. Det var nummer to mod nummer et, og på Aalborgs hold er stjerner som Niklas Landin, Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard.

– Det er fedt at spille mod dem. Vi fightede, og vores mål er at være i toppen af ligaen, og det betyder, vi spiller sådanne kampe, siger Taboada.

adp-as.dk

Taboada kom til klubben i sommeren 2022. I første sæson blev det til bronze, og nu har klubben taget endnu et skridt op.

– Det er godt for klubben, der fortjente en kamp som denne. Det var vigtigt for os, at vi spillede en god kamp for klubben og fansenes skyld, fortæller Reinier Taboada.

Næste gang FHK løber på banen er onsdag mod Skanderborg AGF på udebane.