Klokken 02:53 blev TrekantBrand kaldt ud til et kemikalieudslip ved PostNord Logistics i Dronningens Kvarter i Fredericia.

TrekantBrand tog deres forholdsregler. Indsatsleder Dennis Thode Pedersen fortæller, at der gik tid med at få identificeret, hvad det var. Det viste sig, at der var spildt saltpeterssyre.

– Vi var ekstra forsigtige, så vi gjorde alt, hvad vi kunne, på den mest skånsomme måde, siger indsatslederen til AVISEN.
Der var ingen personskader i forbindelse med indsatsen. Dog blev to tilset.

– I ambulancen blev to ansatte tilset, men der var ikke noget, og de fik derfor ikke behandling, siger Dennis Thode Pedersen.

TrekantBrands indsats i Dronningens Kvarter varede helt frem til omkring klokken 08:30.