KRIMI. Det knitrer i træet ved Nordre Ringvej ved Nyskov i Fredericia. En hæk og en stor stabel brænde står i flammer, og røgsøjlerne kan ses langt væk og lægger sig tungt over det åbne landskab. Brandfolkene kæmper massivt mod meter høje flammer.
TrekantBrand blev tilkaldt klokken 18.21 til, hvad der i meldingen kaldes en naturbrand. Men på stedet æder ilden sig vej gennem hæk og brændestabel, mens flammerne sender gnister op i den kølige aftenluft.
Politiet har afspærret området. Bilister, der nærmer sig Nordre Ringvej, må vende om eller standse på afstand. På de hjørner, hvor man kan se ind mod brandstedet, samler der sig folk.
Det er endnu ikke klart, hvordan branden er opstået.
Opdateres…

















