Skolerne har altid startet klokken 08:00. Det har været en fast ting i mange år, men det kan måske ændres, da forskning viser. at de unge har godt af mere søvn. Hvis skoledagen bliver udskudt, kan de ældste elever se frem en skoledag som starter 09.00.
Efter skoletid har mange unge et fritidsjob eller fritidsinteresser som de dyrker. Eleverne har mange forskellige synspunkter. Lidt over halvdelen syntes at det er en god ide at udskyde skoledag, men hvis skoletiden skulle ændres, så vil det have en stor betydning.
Søvnekspert Mikael Rasmussen er specialiseret i stress, trivsel, psykisk arbejdsmiljø og ikke mindst søvn. Han har slår fast at skoledagen for de ældste med fordel kan udskydes.
– Det vil have en betydelig effekt. I udskolingen er eleverne typisk 13-16 år gamle, og her begynder puberteten, hvilket forskyder døgnrytmen i en til to timer. Det betyder, at det biologiske midtpunkt om natten, som døgnrytmen beregnes ud fra, også rykker sig. Mange undersøgelser viser, at en times udsættelse af skoledagen, forbedrer eksamensresultater og øger den tekniske IQ markant. Udsættelsen ville også forbedre elevernes sociale færdigheder og humør, hvilket er vigtigt at bemærke, da omkring 40-50% af udskolingseleverne ikke får den anbefalede mængde søvn, forklarer Mikael.
AVISEN spurgte eleverne om de ville gå en time senere i seng for at kompensere for den ekstra time om morgen, lidt under halvdelen svarede ja, men det er ikke længden af søvnen der er problemet.
– Når skoledagen tilpasses den biologiske døgnrytme, vil eleverne være mere klar til at sove når de skal, så selvom de går i seng en time senere for at kompensere for den ekstra time om morgen, får de faktisk mere kvalitetssøvn, fordi den passer bedre ind i deres døgnrytme. Det forlænger deres samlede søvn med 30-45 minutter, da kroppen er mere klar til at falde i søvn. Hvis skoledagen tilpasses denne rytme, vil søvnkvaliteten blive forbedret, hvilket vil gavne den akademisk præstation, uddyber Mikael.
Magnus Larsen er 9. klasses elev på Fredericia Realskole, han vil helst ikke ændre på mødetiderne.
– Det vil ikke passe mit arbejde og fritidsinteresser hvis skoledagen udskydes. Jeg vil hellere stå tidlig op og gå tidligere i seng, fortæller Magnus Larsen.
Men det kan være problematisk at ændre døgnrytmen for at få det til at passe både med lektier, fritidsinteresser og fritidsarbejde. Der peges på andre problematiske ting, som blandt andet mobilen, der kan forstyrre søvnen. Forskning viser at det blå lys fra skærme nedsætter melatoninproduktionen, hvilket resulterer i at hjernen bliver holdt vågen og de unge har svært ved at falde til ro.
– Umiddelbart lyder det som en god idé, men hvis jeg tænker lidt over det, tror jeg faktisk, at det ville være bedre, hvis de unge går tidligere i seng om aftenen, slukker deres mobil noget før, for det er den der forstyrrer søvnen, så de kan nå at få de timers søvn, som anbefales. Jeg er også bekymret for, hvordan det ville påvirke muligheden for fritidsjobs, da de måske ikke kan nå at arbejde, hvis de får sent fri. Desuden mener jeg, at det sociale aspekt med forældrene om morgenen er vigtigt, slår skolelæreren på Fredericia Realskole Anne-Marie Ahlmann Sørensen fast.
Mangel på søvn er ikke kun med til at forringe undervisningen, men det kan også forhøje risikoen for angst, depression og stress, som mange unge kæmper med. Derfor er det vigtigt at gøre noget.
– Mangel på søvn kan være en af de grunde til at mange unge får angst eller depression, men der kan være flere grunde. Hvis man kæmper med andre problemer og har søvnmangel, øges sandsynligheden for at få angst eller depression, forklarer Birgitte Rahbek Kornum, som forsker i søvn.
Birgitte bekræfter Mikaels påstand om at gå tidligere i seng ikke løser problemet på søvnmangel alene, da kroppen ikke er klar til at falde i søvn før 22-tiden.
– Første skridt er at slukke mobilen, men selv hvis man slukker den ved 21-tiden og lægger den væk, kan det stadig være svært at falde i søvn, især når man er i puberteten. Det skyldes den måde hjernen fungerer på, som gør det vanskeligere at falde i søvn om aftenen og stå tidligt op om morgenen. I den alder er det helt naturligt at have en tendens til at være “B-menneske,” hvor de unge føler sig mere vågne og aktive om aftenen og mere trætte om morgen. Selvom de unge følger alle rådene og fjerner mobilen, kan det stadig være en udfordring at falde i søvn. Derfor kan det være en fordel at have en udskudt skoledag, forklarer Birgitte.
Det er bestemt en udfordrende opgave at forudsige, om denne ændring i skoletiden vil blive en fremtidig realitet for mange unge. Der er adskillige faktorer og hensyn, der skal tages i betragtning.
– Jeg tror, at flere skoler vil give det en chance og måske opdage, at det har positive virkninger i løbet af de kommende fem år. Dog vil der stadig være en betydelig modstand mod ideen. Det er klart, at det ville kræve en betydelig indsats at ændre skoletidspunkterne. Dette vil påvirke lærerne, der måske skulle arbejde senere og håndtere personlige forpligtelser som små børn eller fritidsinteresser. Så vi kan forvente, at nogle skoler vil prøve det, mens andre vil vælge at holde fast i den nuværende tidsplan, forklarer Birgitte.
Lærerne bliver altså også ramt, hvis skoledagen udskydes. De er ansvarlige for at undervise og facilitere læring i løbet af skoledagen, og når den udskydes eller ændres, kan det påvirke deres arbejdsbyrde, forberedelsestid og undervisningsmetoder. Anne-Marie er betænkelig ved effekten, mulige ændringer kan have på hende og hendes kollegaer.
– Jeg tror ikke, at ændringen ville have en positiv effekt på personalet. Tværtimod peger al evidens faktisk på, at både elever og voksne præsterer bedst om formiddagen, og at energiniveauet falder om eftermiddagen. Derfor tror jeg faktisk, at undervisningen ville miste sin energi og effektivitet, hvis man ændrer på mødetiderne, siger hun.
De fleste elever ville blive presset i forhold til fritidsinteresser og fritidsjobs, hvis skoledagen blev udskudt med en time og puberteten har en stor betydning på de unge, både socialt og akademisk. Derfor er er det vigtigt at man tilpasser sig deres biologiske døgnrytme, for en bedre skoledag.
– Det kan ikke ske hurtigt nok. Det giver ingen mening at kræve, at unge skal møde kl. 08:00, når puberteten begynder, da det har en negativ indvirkning på deres præstation og velbefindende. Jo hurtigere vi kan tilpasse skoledagen til den biologiske døgnrytme, jo bedre, afslutter Mikael.
