Petur var 17 da han bankede på den første dør: Siden er det gået stærkt
Petur Hansen er kun 19 år, men har allerede prøvet mere end mange på den dobbelte alder. Han er blevet far, har sagt farvel til murerfaget og fundet friheden i at være sin egen chef.

HÆNDERNE DER BYGGER BYEN. For tre måneder siden tog Petur Hansen og Gustav Hørlyck en beslutning, som de fleste nok ville tøve med. De omkring tre hundrede faste kunder, som de i løbet af et års tid havde samlet ved at gå fra dør til dør i Middelfart, Fredericia, Vejle og Kolding, solgte de videre til et andet vinduespudserfirma, som overtog dem, og selv begyndte de forfra med priser og opgaver, der passede bedre til den forretning, de gerne ville have. Han fortæller det i et roligt og jævnt tonefald, som om det var den naturligste ting i verden for en nittenårig at sælge sit kundekartotek og gå ud og banke på igen.

»Vi havde lavet en masse fejl og sat priserne alt for lavt. Så tænkte jeg, at vi lige så godt kunne sælge det hele og starte forfra med noget bedre. Pludselig havde vi meget mere tid til at finde nye kunder, hvor vi også får mere ud af den tid, vi bruger. Og det går faktisk ret hurtigt, når man bare går ud og banker på dørene. Det virker simpelthen,« siger Petur Hansen, der allerede er oppe på tæt ved hundrede kunder igen, nu mest i parcelhuse og rækkehuse.
Vejen dertil begyndte i Aarhus, hvor han efter folkeskolen tog til for at blive murer. Han kom gennem grundforløbet og første hovedforløb og stod i lære hos en mester, men undervejs begyndte han at kigge efter noget, hvor han i højere grad selv kunne bestemme. Det kunne have været mange ting, men vinduespudserskolen i København havde nogle regneeksempler på, hvad en time kunne give, og i første omgang var det pengene, der fangede ham. Han sagde op og tog det otte uger lange kursus på skolen sammen med Gustav Hørlyck, som han kender fra Lillebæltskolen, og som samtidig forlod gymnasiet for at være med. De var sytten år gamle, og de begyndte at gå fra dør til dør. »Vi begyndte egentlig bare at gå fra dør til dør og banke på for at skaffe kunder, og sådan fik vi stille og roligt bygget det hele op. Det gik faktisk så hurtigt, at de begyndte at snakke om os inde på gymnasiet,« fortæller han.

I dag har de delt arbejdet mellem sig, så Gustav Hørlyck står for salget og samtalerne med kunderne, mens Petur Hansen tager sig af planlægningen, fakturaerne og selve pudsningen. Det var på kurset, han lærte de greb, der gør arbejdet både hurtigere og bedre. Vinduerne skal være helt rene og fri for striber, og hver anden eller tredje gang bliver de skrabet med et blad, så det, der har sat sig fast over tid, også kommer af. »Det er jo bare vinduespudsning, så vi laver som sådan ikke noget helt specielt. Men det handler om at gøre det ordentligt. Der er mange, der bruger de forkerte metoder, og når man først har lært at gøre det rigtigt, kan man faktisk gøre det meget hurtigere. Det er egentlig det, der gør forskellen,« siger han.
Den samme tanke om at gøre tingene ordentligt fra starten har også præget den måde, de har bygget selve firmaet op på. Det begyndte som en enkeltmandsvirksomhed og blev til et anpartsselskab, da Gustav Hørlyck kom med. Alt udstyret kan være i én firmabil, og nu er de begyndt at kigge efter et lager, så forretningen kan vokse videre derfra.
Mens firmaet har fundet sin form, har livet derhjemme også skullet finde sin, for Petur Hansen blev far som sekstenårig og har bygget virksomheden op med et lille barn derhjemme. Selv synes han, at det at være far falder ham let, og han peger på, at han og kæresten Katrine har fundet en god rytme, og at familien er god til at hjælpe. Dagen begynder med træning om morgenen, og derefter går den med pudsning og papirarbejde, indtil barnet skal hentes.

Når man har fået både en familie og en virksomhed til at hænge sammen i en alder, hvor de fleste stadig går i skole, har man gjort sig nogle erfaringer, og spørger man ham, hvad han vil sige til andre unge, der overvejer at starte for sig selv, er svaret kort. De skal bare gøre det, og det sværeste er i virkeligheden disciplinen. »Det sværeste er egentlig at få lavet et system, tænke fornuftigt og få tingene gjort. For man ved jo godt, hvad man skal gøre. Så handler det bare om rent faktisk at gøre det. Det er ikke specielt svært, men man skal være disciplineret. Og så er der selvfølgelig rigtig mange vinduer,« bemærker han.
Han savner en smule det fysiske arbejde fra murerfaget, og af og til giver han en kammerat en hånd i hans murerfirma, men planer om at gøre uddannelsen færdig har han ingen af, for som han siger, er det meget nemmere at bestemme selv. Det er den frihed, der holder ham i gang, og han er stadig en smule overrasket over, at det at drive en virksomhed kan være så enkelt, når man gør det, man ved, man skal. Hvis en kunde ringer og siger, at noget er blevet overset, kører han ud dagen efter og ordner det uden at tage ekstra for det, for der er, som han siger, tilfredshedsgaranti på arbejdet. Og så går han videre til næste dør med spanden, skraberen og den samme rolige stemme, som han havde, da det hele begyndte, dengang han var sytten.