fredericiaavisen.dk › Sundhed

Johan og Søren begyndte på briksen: Nu står de på den anden side

Johan Christoffersen og Søren A. Jakobsen fik allerede som børn interesse for kiropraktik. I dag er de medejere af Trekantområdets største kiropraktorklinik i Fredericia, hvor de drømmer om mere plads og flere faggrupper under samme tag. Foto: Kiropraktisk Klinik Fredericia

Johan og Søren begyndte på briksen: Nu står de på den anden side

SUNDHED OG VELVÆRE. Johan Christoffersen var omkring fire år gammel, første gang han lå på en kiropraktors briks, og han husker ikke så meget af, hvad der blev gjort ved ham. Han husker derimod, hvordan det føltes. »Når man er barn, handler det om, at man føler sig godt behandlet og tryg i de rammer, man er i. Og så har det jo virket,« fortæller han, og fra den periode i barndommen har han, som han siger, gerne villet være kiropraktor. Søren A. Jakobsen kom ind i faget ad en lignende vej, for hans forældre gik til kiropraktor, og han fulgte med. Senere kom en baggrund i elitehåndbold til, hvor skaderne fulgte med sporten, og hvor kiropraktoren og fysioterapeuterne blev en fast del af hverdagen. »Jeg syntes bare, det var enormt spændende, og så tænkte jeg, at det skulle jeg arbejde med,« siger han.

Drengene fra dengang sidder i dag på den anden side af briksen, som to af de fem indehavere af Kiropraktisk Klinik Fredericia på første sal i Prinsessegade 46. Søren A. Jakobsen har været kiropraktor i byen siden 2005 og indehaver siden 2007, og Johan Christoffersen kom til i 2007 og har været medejer i 11 år. De deler ejerskabet med Anne Eskelund Toft og med de to, der i sin tid startede det hele, Peter Thorup og Susanne Bjerregaard. Klinikken begyndte i bygningen bagved og flyttede ind i Prinsessegade i 1994, i lokaler, der var mindre dengang og er blevet udvidet hen ad vejen, og i dag arbejder her seks kiropraktorer, en fysioterapeut, en massør og fire sekretærer. »Vi har fået skabt et godt navn, som gør, at folk søger hjælp hos os. Og så er kiropraktikken i det hele taget blevet mere og mere en del af det danske sundhedsvæsen,« siger Søren A. Jakobsen.

Kiropraktisk Klinik Fredericia
Kiropraktorer er kendt for at tage sig af rygge, men nakker, skuldre, knæ og fødder fylder lige så meget i kalenderen. Foto: Kiropraktisk Klinik Fredericia

Den udvikling mærker de i det daglige. Kiropraktorerne arbejder tæt sammen med de praktiserende læger, og de kan selv henvise videre til rygcentre, ortopædkirurgiske afdelinger, billeddiagnostik, MR-scanning og neurologiske afdelinger. »Vi er blevet en primær indgang til sundhedsvæsenet. Man skal ikke have en henvisning fra lægen for at gå til kiropraktor, alle kan komme ind fra gaden til os, og når vi sender patienter videre, så fortæller vi lægen det, så de ved, hvad der sker med deres patient,« forklarer han. Med den seneste overenskomst er der kommet en specialistvurdering til, hvor den praktiserende læge kan sende en patient til en grundig undersøgelse hos kiropraktoren, uden at patienten selv skal betale. »Det kan være en ryg, det kan være et knæ. Vi laver en grundig sygehistorie og en grundig undersøgelse og skriver tilbage til lægen, hvad vi tænker kunne hjælpe. Det kan være et tilbud, vi har, og det kan være et tilbud et andet sted,« siger han.

Når døren på den måde står åben for alle, bliver det også et bredt udsnit af byen, der finder vej op til klinikken, fra nyfødte til folk tæt på de 100, og den største gruppe er dem i den arbejdsdygtige alder. Kiropraktorer er historisk kendt for at tage sig af rygge, men skuldre, knæ og fødder fylder lige så meget i kalenderen, og patienterne spænder fra helt almindelige mennesker til eliteudøvere. Størrelsen giver plads til, at den enkelte kan fordybe sig, så Anne Eskelund Toft tager sig af de mindste, og Søren A. Jakobsen får gerne de håndboldspillere, hvis verden han kender indefra. »Vi kan bruge hinanden internt, hvis vi kan se, at en kollega har en kompetence, som patienten har gavn af,« siger han, og Johan Christoffersen medgiver, at bredden gør arbejdet sjovere, også de dage, hvor den faglige udfordring er størst.

Kiropraktisk Klinik Fredericia
En del af holdet på Kiropraktisk Klinik Fredericia i Prinsessegade, hvor seks kiropraktorer, en fysioterapeut, en massør og fire sekretærer i dag deler hverdagen. Foto: Kiropraktisk Klinik Fredericia

Netop fagligheden er det, de helst vil have, at folk kender til, inden de sætter sig i venteværelset. »Det er ikke alle, der er klar over, at vi har en femårig kandidatgrad fra universitetet. Nogle spørger, hvilket weekendkursus man tager for at blive kiropraktor, og der ligger det os på sinde at forklare, hvad vi kan,« siger Søren A. Jakobsen. For Johan Christoffersen hænger uddannelsen sammen med et ansvar. »Vi har ret og pligt til at diagnosticere, så vi kan også genkende de ting, der skal sendes andre steder hen. Alle, der kommer ind ad døren, skal have en god oplevelse, også dem, vi selv kan hjælpe mindst, for så skal de guides i den rigtige retning,« siger han.

Kiropraktisk Klinik Fredericia
En grundig sygehistorie og undersøgelse er en fast del af arbejdet, og kiropraktorerne kan selv henvise videre til blandt andet billeddiagnostik og MR-scanning. Foto: Kiropraktisk Klinik Fredericia

Den gode oplevelse begynder allerede i receptionen, og den betyder mere end høflighed. »Folk fortæller tit, at de synes, det er meget behageligt at komme ind. Vi ved, at når folk får en god modtagelse og føler sig godt tilpas i omgivelserne, så får de faktisk et bedre resultat,« siger Johan Christoffersen. Tempoet er den anden halvdel af det. Den, der ringer ind med ondt, skal have en tid inden for ganske få dage, og bliver kalenderen så fuld, at der ikke længere er plads til de akutte, er det et tegn på, at klinikken skal være flere. »Har man rigtig ondt, så skal man have hjælp,« siger Søren A. Jakobsen. De fleste patienter kommer fra Fredericia, men også fra Middelfart og oplandsbyerne, og enkelte kører langt, fordi de er flyttet og helst vil blive hos den, der hjalp dem.

Det er de fulde kalendere, der får de to til at kigge fremad, og når samtalen når dertil, taler de lidt hurtigere. Søren A. Jakobsen tror på, at klinikken bliver større, og at den en dag finder et sted med bedre adgang end første sal uden elevator og parkering lige uden for døren, mens Johan Christoffersen tænker i faggrupper. »Man kunne sagtens udvide med flere fysioterapeuter og arbejde mere tværfagligt, for det er det, der virker, og det er også det, der bliver efterspurgt politisk. I sådan en praksis kunne man have diætister, mere specialiserede træningsinstruktører og i princippet også psykologer,« siger han. Vejen dertil går gennem et regelværk, hvor kiropraktorer, fysioterapeuter og andre har hver deres overenskomst, og hvor fælles journaler og samtykker kan være svære at få til at hænge sammen. »Der er mange regler, som spænder ben for de muligheder, vi kan se,« siger Søren A. Jakobsen. Indtil da tager klinikken imod, som den har gjort i Prinsessegade siden 1994, og en del af dem, der ligger på briksen, er børn, der en dag måske husker, hvor trygt det føltes.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på fredericiaavisen.dk →

Læs også

Forbud mod nye beboere på Othello kan give længere ventetid på plejehjemspladserLuftens Helte indtog Fredericia med musikalsk magiAlex Vanopslagh vil fortælle en anden historie om Danmark i FredericiaMads sad på en strand i Malaysia, da hans håndboldliv blev vendt på hovedet