KRIMI. Onsdag klokken 21.12 blev der anmeldt et tyveri fra en baggård i Kirkestræde i Fredericia. En forurettet havde stillet flere poser med pantdåser i baggården, hvorfra de blev taget af to personer.
En patrulje fik mistanke om, at de to kunne være gået mod Coop 365, og da betjentene kiggede forbi butikken, traf de netop to personer, der erkendte at have taget poserne. De havde tænkt sig at pante dåserne.
De to personer er sigtet for tyveri. Det drejer sig om en 48-årig kvinde fra Fredericia og en 57-årig mand med ukendt adresse. Pantdåserne havde en samlet værdi på 200 kroner.
Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
















Log ind
Kommentar